Uddybning om naturfag. Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU
|
|
|
- Gunnar Thøgersen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uddybning om naturfag Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU
2
3 DEN TEORETISKE RAMME FOR NATURFAGLIG KOMPETENCE som udfordrer elever til at bruge Kontekst Personlige, lokale/nationale eller globale forhold, nuværende eller historiske, hvor naturfaglige kompetencer kan bidrage til en forståelse. Naturfaglig kompetence Evnen og viljen til at forklare naturfaglige fænomener ud fra naturvidenskabelig viden at vurdere og designe naturvidenskabelige undersøgelser at tolke naturvidenskabelige data og kendsgerninger som elever opnår på som får elever til at bruge Viden om naturvidenskab Indholdsviden Viden om fænomener i natur og i teknologi Viden om arbejdsmåder viden om, hvordan naturvidenskabelig viden frembringes Viden om naturvidenskabelig erkendelse en forståelse af, hvorfor og hvordan naturvidenskabelige arbejdsmåder anvendes Holdninger til naturvidenskab interesse for naturvidenskab og teknologi, værdsættelse af relevante naturvidenskabelige arbejdsmåder opmærksomhed overfor miljøforhold
4 %
5 Danske elever svarer på de lukkede opgaver Danske elever springer for meget over åbne opgaver in=sci&unit=s656-birdmigration&lang=dan-dnk
6 Måler PISA det, der skal læres i naturfagene i folkeskolen? Elevernes praktiske færdigheder i forhold til laboratoriearbejde og feltundersøgelser afprøves ikke i PISA-testen. Man måler: viden om, hvordan man skal tilrettelægge og gennemføre undersøgelser kendskab til, hvad der kan undersøges med naturvidenskabelige metoder. Opgaverne i 2015 er bedre egnede til dette (min vurdering) De computerbaserede opgaver gør at det er muligt at lade eleverne planlægge og gennemføre undersøgelser ved hjælp af simulationer analyse af data bliver mere autentisk i forhold til naturvidenskab, da data kan præsenteres i interaktivt format.
7 Ja - en stor delmængde PISA-undersøgelsen måler en stor delmængde af det, eleverne skal lære i naturfagene i Danmark Der stilles ikke spørgsmål om grundlæggende naturfaglige forhold i PISA, som eleverne ikke har haft mulighed for at have lært om gennem undervisningen i naturfagene.
8 Naturfagsscoren fordelt på præstationsniveauer Under niveau 2 Niveau 2-4 Niveau ,4 74,8 6, ,6 76,6 6, ,7 76,5 6, ,9 77,1 7 Lavt præsterende Højt præsterende
9 Singapore 5,6 % på Niveau 6
10 Naturfagsscoren for drenge og piger Drenge Piger Forskel drenge-piger OECD gns
11 Indeks for undersøgelsesbaseret undervisning
12 Vidensområder (køn)
13 I gennemsnit: 508 fy/ke 505 geo 496 bio
14 Elevers holdninger, interesser og forventninger Baseret på elevernes svar
15 Procent 4 % ingeniører 9 % sundhed Tekniker i relation til naturvidenskab Arbejde med informations- og kommunikationsteknologi Arbejde i sundhedssektoren Arbejde som ingeniør eller med naturvidenskab
16 PISA also finds varying levels of engagement with science and expectations of science-related careers across students who are similarly capable and interested in science. In a majority of countries and economies, students from advantaged backgrounds are more likely to expect a career in science even among students who perform similarly in science and who reported similar enjoyment of learning science.
17 Elevernes motivation og interesse for Indre interesse at lære naturfagene Hvor glade er eleverne for at lære naturfagene Specifik interesse Hvor interesserede er eleverne for forskellige naturfaglige emner Instrumentel motivation Interesse fx fordi fysik/kemi og biologi kan gavne karrieremuligheder
18 Udvalgte spørgsmål om elevers glæde ved at lære naturfag Andel, der svarer, at de er enige eller meget enige (procent) Danmark Finland Jeg er glad for at arbejde med naturfaglige emner Jeg nyder at lære noget nyt om naturfaglige emner Jeg er interesseret i at lære noget om naturfaglige emner 70 61
19
20 Interesse for naturfaglige emner Drenge Kraft og bevægelse Energi og dens transformation Piger Hvordan naturvidenskab kan hjælpe med at forebygge sygdom Neutral Økosystem, bæredygtighed Universet og dets historie 57 % 55 % 72 % 45 % 73 %
21
22 I 41 lande: drenge højere selvtillid I 8 lande: piger højere selvtillid
23 Om undervisningen Baseret på elevernes svar
24 Indeks for lærerstyret undervisning Danmark -0,15 Finland 0,23
25 Læreren tilpasser undervisningen til klassens behov og viden Læreren giver individuel hjælp, når en elev har svært ved at forstå et emne eller en opgave Læreren ændrer tilrettelæggelse af undervisningen i et emne, som de fleste elever synes at være svært at forstå
26 Læreren fortæller mig, hvordan jeg skal klare mig i faget Læreren giver mig feedback på mine stærke sider i dette fag Læreren fortæller mig, på hvilke områder jeg kan forbedre mig Læreren fortæller mig, hvordan jeg kan blive bedre til faget Læreren giver mig råd om hvordan jet når mine mål for fagene
27 Opsamling på resultater Kønsforskellen er blevet mindre, nu 6 point (ikke signifikant forskel) Naturfagsscoren er steget, men ikke signifikant højere end i 2006 Eleverne i folkeskolen er blevet mere interesserede i naturfagene samtidig med at scoren er over OECD gennemsnittet
28 Opsamling på undervisningen Eleverne arbejder i høj grad med forsøg Lærerstyring af undervisningen er relativt lav Danske lærere tilpasser i høj grad undervisningen efter eleverne Der er lav grad af konstruktiv feedback
29 Figurer og tal er hentet i den danske og de to internationale rapporter. De kan findes på Linkene findes herunder: PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning PISA 2015 En sammenfatning PISA 2015 Results EXCELLENCE AND EQUITY IN EDUCATION VOLUME I PISA 2015 Results POLICIES AND PRACTICES FOR SUCCESSFUL SCHOOLS VOLUME II Sammenfatning fra UVM er her: Hovedresultater i PISA 2015 Troelsen, R. P. & Sølberg, J. (red) (2008). Den danske ROSE-undersøgelse en antologi. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Eliasson, N., Karlsson, K. G. & Sørensen, H. (2016). Teacher-Student Interaction in Contemporary Science Classrooms. Is Participation still a question of gender? International Journal of Science Education July
30 % 57 % 34 % 50 % in=sci&unit=s656-birdmigration&lang=dan-dnk Hvor mange af de danske elever svarer rigtigt på hver opgave?
31 Antallet af opgaver Delkompetencer Forklare naturfaglige fænomener ud fra naturvidenskabelig viden, 89 Vurdere og designe naturvidenskabelige undersøgelser 39 Tolke naturfvidenskabelige data og kendsgerninger 56 Viden om naturfagligt indhold 98 om naturvidenskabelige arbejdsmåder 60 om erkendelse 26 Faglige områder Fysisk/kemiske system 61 Det levende system 74 Jordens og Universets system. 49 Opgaveformat Simple multiple choise-spørgsmål 54 Sammensatte multiple choisespørgsmål 66 Åbne spørgsmål 64
ELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN
ELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN 1. Oplæg på baggrund af artiklen: Nordic Students self-beliefs in science Publiceret som kapitel 4 i Northern Lights on TIMSS and PISA 2018
PISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015
PISA NATURVIDENSKAB 1. Scientific literacy 2. Rammerne for opgaverne 3. Eksempel på gammel opgave 4. Hvad kan man få ud af PISA 5. Hvad har jeg lært af PISA 6. Opsamling FORMÅL FOR NATURFAG 2014 Naturvidenskabelig
Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015
Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 2017/2018
Side 1 af 5 Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 17/1 Resume Det samlede karaktergennemsnit blandt 9. klasseelever i folkeskolens afgangseksamen var i skoleåret 17/1 på 7,3. Beregnes det nye nøgletal
PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning. Vibeke Tornhøj Christensen (red.)
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del Bilag 43 Offentligt PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning Vibeke Tornhøj Christensen (red.) Hvad er PISA? PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning
TIMSS 2015 RESULTATER
TIMSS 2015 RESULTATER Præsentation ved pressemøde 29. november 2016 Aarhus universitet, DPU Peter Allerup [email protected] Sara Kirkegaard [email protected] Maria Nøhr Belling [email protected] Vibe Thorndal
Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende
PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Avnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07
Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle
PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde
PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning Gå-hjem-møde Oversigt over resultaterne i PISA 2015 Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA
PISA 2015 PISA Høring Fokus på social ulighed
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del Bilag 46 Offentligt PISA 2015 PISA Høring Fokus på social ulighed 7. december 2016 Vibeke Tornhøj Christensen, KORA Hvad er PISA? PISA 2015 overordnede
REGISTERANALYSE TIL ARBEJDET MED EN NATIONAL NATURVIDENSKABSSTRATEGI
REGISTERANALYSE TIL ARBEJDET MED EN NATIONAL NATURVIDENSKABSSTRATEGI Rapport April 2017 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. RESUMÉ 3 2. INDLEDNING
STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM. DNA & liv. Statens Naturhistoriske Museum Formidlingsafdelingen Andreas Kelager
STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM DNA & liv Statens Naturhistoriske Museum Formidlingsafdelingen Andreas Kelager STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM
TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi
Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber
Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse
Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen
Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen April 27 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER
I skole med. Af regionalkoordinator Ole Haubo Christensen, NTS Centeret ohc@nts Centeret.dk
I skole med Af regionalkoordinator Ole Haubo Christensen, NTS Centeret ohc@nts Centeret.dk NØRD Akademiet er DR s nye satsning inden for skole tv til naturfagene 7. 9. klasse. NØRD Akademiet indeholder
Digitalisering i folkeskolen
Digitalisering i folkeskolen udfordringer og perspektiver Martin Isenbecker - afdelingschef i Uddannelsesstyrelsen, Ministeriet for Børn og Undervisning books will soon be obsolete in the schools It is
ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE
ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som
Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen
Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.
Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: [email protected] www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Resultatet af den kommunale test i matematik
Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal
Udforskende og Eksperimenterende Læring med LEGO (UE2L)
Udforskende og Eksperimenterende Læring med LEGO (UE2L) Australia, China, Denmark, Germany, India, Japan, Malaysia, Mexico, New Zealand, Norway, Singapore, Sweden, Switzerland, Taiwan, Saudi Arabia, Germany,
Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed
Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed Se også listen med "idéer og links til energiundervisnng" via ESCO-fanebladet på Intra. Fælles Mål n/t efter 2.klasse Teknologi og ressourcer i hverdagen
*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Fra forsøg til undersøgelser Fra programmet: Få inspiration til, hvordan en række af 'de almindelige forsøg' i biologi, geografi og fysik/kemi kan blive til naturfaglige undersøgelser. Til den fælles naturfagsprøve
Årsplan Kemi/Fysik. Materiale. Oversigt. Mål. Aktiviteter. Evaluering. Kemi/fysik 7. klasse 2013-2014
Årsplan /Fysik /fysik 7. klasse 2013-2014 Oversigt / Fysik faget på Al Salam skolen foregår med 7. Klasse. Vi vil arbejde med grundbogen som udgangspunkt, men tit hoppe til andre læremidler og faglokaler
Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6
Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet
Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN
Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Henrik Nørregaard (red.) Jens Bak Rasmussen Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse Henrik Nørregaard
10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik
10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at
Undervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Hovedresultater fra ICCS - Politisk dannelse og demokratisk forståelse
Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Snaregade 10A 1205 København K. Tlf. 3392 6200 Fax 3392 6182 E-mail [email protected] www.skolestyrelsen.dk Hovedresultater
Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole
Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:
Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning
Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog
Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.
Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man
introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7
lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at
Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
NATURVIDENSKAB OG MATEMATIK PÅ TVÆRS. Grundskole og gymnasium i samarbejde - ideer til handling i praksis. Torsdag den på Nærum Gymnasium
NATURVIDENSKAB OG MATEMATIK PÅ TVÆRS Grundskole og gymnasium i samarbejde - ideer til handling i praksis Torsdag den 23.02.12 på Nærum Gymnasium Indhold Introduktion...3 Program...4 Workshops på Tværs...5
MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET
1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse
Undervisnings plan til Programmering
Undervisnings plan til Programmering Klasse: 7. klasse Fag: Fysik/Kemi Emne: We are all mad Dette forløb tager udgangspunkt i, at filmen Alice i Eventyrland er en blanding af almindelig film og tegnefilm
Carbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb
Carbons kredsløb modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb Workshop D Carbons kredsløb er en central model, når elever skal forstå og forholde sig til Den enkeltes og samfundets
117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene
117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene Program Hvem er vi? Hvem er I? Sprog og naturvidenskab Lærerens redskabskasse Elevens redskabskasse 3 workshops (1 time, prøv det hele eller nørd) Feedback
Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin
Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
En prøveform for piger?
1 En prøveform for piger? Over de seneste ti år er karaktergabet mellem drenge og piger i folkeskolen vokset, når vi ser på resultaterne af folkeskolens afgangsprøve. I samme periode er karaktergabet mellem
PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Orienteringsmøder 15.-16. januar 2015
PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning Orienteringsmøder 15.-16. januar 2015 Introduktion PISA er en meget vigtig temperaturmåling på læringen i skolen Vi vil gøre os umage for klart at
Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole
Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling
Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013
Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler Foråret 2013 Fælles for alle skolerne: Linjerne er et tilbud til alle elever. Linjerne har ingen faglige optagelseskrav. Linjernes undervisning
TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING
Gør tanke til handling VIA University College TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING ULLA HJØLLUND LINDEROTH MARTIN KRABBE SILLASEN Big Bang 2017 27. marts 2017 1 HVILKET
