Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Transkript

1 Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d.

2 Præsentation Baggrunde Præmisser Analyse af udvalgte spørgeskemaundersøgelser Resultater og perspektiver

3 Afhandlingens afsæt Problemformulering: Hvordan har spørgeskemaundersøgelsen gennem de seneste årtier været med til at skabe viden om etniske minoriteter i det danske samfund, og hvordan kan den indsigt været relevant for udvikling af spørgeskemaundersøgelsen som metode?

4 Præmisser Vidensproduktion som konstruktion Viden anskues ikke som spejling Vidensproduktion foregår i en kontekst Viden fastholdes af social praksis Sprog og praksis som indgang til indsigt Sproget som vej til at erkende og forstå I sprog og praksis kan aflæses tidsbundne meningskonstruktioner

5 Karakteristik af spørgeskemaundersøgelsen som metode Kategorisering Repræsentativitet Indlejret neutralitet Velfærdsstatens værktøj Plads i videnskaben Tilsammen en metodekarakteristik, der gør spørgeskemaundersøgelsen til alle tiders populære metode (Neuman 2003).

6 Etniske minoriteter som felt - mellem teori og empiri En historie om etniske minoriteters møde med det danske samfund. Debatbøger anvendt som illustration af møder Gæster på arbejde Fremmede familier Flygtninge en anden sag Fokus på forskelle Integrationsidealet Opgørelser

7 Empiri Interview med eksperter Interview af undersøgere, der anvender spørgeskemaundersøgelser vedr. etniske minoriteter i deres forskning Spørgeskemaundersøgelser vedr. etniske minoriteter fra perioden (primær empiri) henvendt til om holdninger til

8 Om spørgeskemaundersøgelsen som metode [ ] vi sidder herinde på universitetet og tænker dybe tanker, og så går vi og tror, at folk også svarer på det, vi spørger om. Det bliver selvfølgelig særligt udpræget ved de her indvandrergrupper, både fordi der kan være et sprogligt problem bestående i, at enten forstår de ikke nok dansk, eller også bliver de interviewet på et sprog, hvor vi i en vis forstand ikke kan kontrollere, hvad der er foregået. Hvor der derudover også kan være en samtalekultur, som er forskellig fra den vi har. Sådan så folk i en vis forstand ikke svarer på spørgsmålet, men svarer på konteksten på en eller anden måde... eller begreber bliver brugt på forskellig vis. (p.94)

9 Udvalgte undersøgelser Undersøgelser med etniske minoriteter som målgruppe: Unge andengenerationsindvandrere af Kirsten Just Jeppesen, SFI, år i Danmark En undersøgelse af nydanskeres situation og erfaringer af Garbi Schmidt & Vibeke Jacobsen, SFI, 1999 Værdier og normer blandt udlændinge og danskere af Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, 2007 Undersøgelser med danskere som målgruppe: Holdningen til gæstearbejdere hos en gruppe danskere af Hans Tage Truelsen, Institut for Mental Hygiejne, Københavns Universitet, 1970 Os og de andre Danskernes holdninger til indvandrere og flygtninge 1984/85 af Eszter Körmendi, SFI, 1986 I syv sind Danskernes holdninger til indvandrere og flygtninge af Øystein Gaasholt og Lise Togeby, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitetet, 1995 Konflikten om de nye danskere af Jens Peter Frølund Thomsen, Institut for Statskundskab, Århus Universitetet (2006)

10 Sammenfatning af analysen 1970 erne 1980 erne 1990 erne 2000 erne Forventet forskellighed Den gode historie Testen Projektet Konsultationen Samfundsdiagnosen Samfundsanalysen

11 Afhandlingens konklusion Spørgeskemaundersøgelserne medvirker til konstruktion af samfundets viden om etniske minoriteter. Metoden fremstår som en black box Metodens fordelagtighed knytter an til en meningsfuldhed, der er ideal ikke realitet. Konklusionens implikationer for spørgeskemaundersøgelsen som en erkendelsesform i fht. vidensproduktion om etniske minoriteter

12 Erkendelsesdimensioner i analysens resultater Vidensproduktion som ontologisk dimension Hvad erkendes? Spørgeskemaundersøgelsen som metode som epistemologisk dimension Hvordan erkendes? Etniske minoriteter som felt som syntesen af de to dimensioner Vidensprod Sp.skema. som metode Etniske min. som felt

13 Erkendelsesdimensioner i den sociale konstruktion af etniske minoriteter som gruppe (p. 237) Konsultationen Projektet Den gode historie Forventet forskellighed Samfundsdiagnosen Samfundsanalysen Testen Vidensproduktion Situationsbetinget indsigt Placering af barrierer hos danskere Erkendelse af samfundets ansvar for integration Eftervisning af vægelsind Ensartethed er på vej Belys.af holdn.dan nelse med fokus på negative holdninger Identifikati on af barr. for tilpas. bl. etniske minoriteter Sp.skemandersøgelse som metode Evaluering af interaktion Indsigt i feltet holdninger til etniske minoriteter Afdækning af modtagelsen af statens tilbud Forklaringskraft i almengyldi ge modeller Opstilling af ramme for fællesskab Forklaringskraft i almengyldige forklarings -modeller Test af graden af forskellighed Etniske minoriteter som felt Arbejdskolleger Samfundsproblem Unik samfundsudfordring Samfundsudfordring som andre Samfundsborgere som alle andre Element i globaliseringsprocessen Danskere på prøve

14 Bevægelser i erkendelsesinteresser Ontologisk dimension Epistemologisk dimension Mellem mikro- og makroperspektiv do. Mellem etniske minoriteter som unikt fænomen eller alment samfundsanliggende Mellem eksklusion eller inklusion af etniske minoriteter i forhold til det danske samfund

15 Spørgeskemaundersøgelser vedr. etniske minoriteter som erkendelse Betragtes etniske minoriteter som enkeltindivider eller en gruppe? Betragtes problemer i relation til etniske minoriteter som unikt fænomen eller samfundsanliggende? Betragtes etniske minoriteter som del af eller udenforstående i forhold til det danske samfund?

16 Implikationer for spørgeskemaundersøgelsen som metode til videnskonstruktion Spørgsmål i forbindelse med udformning af spørgeskemaet: Hvilket syn anlægges på genstandsfeltet? Hvilken portefølje af spørgeskemaundersøgelser vil den pågældende undersøgelse placere sig i? Hvordan vil undersøgelsen i form af problemformulering, spørgeskema og resultatfremstilling medvirke til italesættelse af sit genstandsfelt? Hvordan skal undersøgelsens problemformulering afspejle sig i spørgsmålsemner og deres dækning i forhold til andre?