Trans kønnet vestit person mand kvinde
|
|
- Helge Justesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Trans kønnet vestit person mand kvinde A side 1 Amnesty_Trans_Ordbog_2016_VS2.indd 1 09/02/
2 A Ordbog En introduktion til korrekt brug af betegnelser og tiltaler i forbindelse med transkønnethed. Stop krænkelserne af transkønnedes rettigheder #sygtsystem side 2 Amnesty_Trans_Ordbog_2016_VS2.indd 2 09/02/
3 A C At miskønne Begreb, hvor der benyttes de forkerte pronomener om en person, typisk en transkønnet person. Et eksempel kan være, at en transkvinde i en artikel i medierne omtales som han. Engelsk udtryk misgendering. Binær kønsforståelse Forståelse af, at kønnet består af to uafhængige og modsatte former af henholdsvis femininitet og maskulinitet. Hvad angår den binære kønsforståelse antages der, at der kun findes to former for kønsidentitet og kønsudtryk; mand og kvinde (for børn: dreng og pige) eller femininitet og maskulinitet. Denne kønsforståelse er meget fastlåst, og der er ikke plads til flere end to former; der er ingen gråzoner mellem de to, og en person kan kun være enten det ene eller det andet ikke begge, hverken-eller eller noget mellem de to. Det modsatte af en binær kønsforståelse er en non-binær kønsforståelse. Kommer af det engelske udtryk gender binary. Ciskønnet Person, hvis oplevede køn og kønsudtryk svarer overens med det køn, personen blev tildelt ved fødslen. Mange vil samtidig leve op til de sociale forventninger knyttet til deres køn, mens nogle vil forholde sig kritisk til disse forventninger. Ciskønnet kan betegnes som det modsatte af transkønnet. Kommer af det engelske udtryk cisgender. side 3 Amnesty_Trans_Ordbog_2016_VS2.indd 3 09/02/
4 A Køns betegnelse dysfori identitet korrektion køns markør neutral rolle udtryk side 4 Amnesty_Trans_Ordbog_2016_VS2.indd 4 09/02/
5 C J Cisnormativitet Social norm og institutionaliseret antagelse om, at alle mennesker er ciskønnede. Et sådan normsæt marginaliserer personer, der ikke er eller ikke identificerer sig som ciskønnede. Man antager, at en person enten er mand eller kvinde, og derved marginaliserer man personer, som ikke er ciskønnede. Personer, der ikke er ciskønnede, udtrykker ikke nødvendigvis en kønsidentitet, som stemmer overens med den binære kønsopfattelse. Gender Engelsk ord for køn, der betegner en persons oplevelse og følelse af sit køn, og hvordan det opfattes af andre. Det eng. ord sex bruges om det køn, en person blev tildelt ved fødslen. Heteronormativitet Den ofte ubevidste antagelse om, at det eneste rigtige og normale for kvinder er at forelske sig i og leve sammen med en mand og vice versa. At man bør rette sig efter nogle sociale regler for, hvad der er kvindeligt og mandligt, og at alt andet er unormalt. For mange virker denne opfattelse som en selvfølge og som noget, man ikke har taget aktivt stilling til eller er bevidst om. Juridisk køn Det køn, en person har i forhold til lovgivning og administration, og som er anført i CPR Det Centrale Personregister. side 5 Amnesty_Trans_Ordbog_2016_VS2.indd 5 09/02/
6 K Køn En persons køn forstås som et biologisk køn, et oplevet køn og et udtrykt køn. På engelsk findes to ord for køn: Sex for biologisk køn og gender for socialt køn. På dansk har vi kun et ord, køn, der bruges i begge sammenhænge og som forstavelse for eksempel i kønsidentitet. Kønsidentitet Et begreb, der refererer til den måde, en person opfatter og identificerer sit køn på. Følelsen af at være transperson, kvinde eller mand, er ikke nødvendigvis statisk, men kan være flydende og variere i intensitet igennem ens liv. Ciskønnede oplever en sammenhæng mellem deres medfødte køn, deres kønsidentitet og de samfundsskabte kønsroller herunder forventninger til maskuline og feminine kønsudtryk. Transpersoner bryder disse binære kønsforestillinger og tvinger os til at erkende, at de antagelser, vi har om køn, ikke er universelle eller almengyldige. Kønskorrigerende operation Operative indgreb for at tilpasse den transkønnedes eller den interkønnedes krop, så den i størst mulig udstrækning svarer til personens oplevede køn. Ikke alle transkønnede ønsker kønskorrigerende behandling. Mange ønsker f.eks. hormonbehandling, der kan udvikle kønskarakteristika, der stemmer bedre overens med personens oplevede køn. side 6 Amnesty_Trans_Ordbog_2016_VS2.indd 6 09/02/
7 L T LGBTI Lesbian, gay, bisexual, transgender, intersex. Dansk: Lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede, intersex. Den engelske forkortelse anvendes også på dansk. Denne forkortelse er den mest anvendte af Amnesty. Der kan forekomme andre forkortelser, hvor flere bogstaver er inkluderet for andre grupper. Tildelt køn Refererer til en persons fysiologiske køn givet ved fødslen. Dette afgøres på baggrund af barnets genitalier. Enkelte børn fødes med variation i de fysiske kønskarakteristika, for eksempel intersex. Transperson, transkønnet Individer, hvis kønsudtryk og/eller kønsidentitet er forskelligt fra konventionelle forventninger, baseret på det køn, som disse personer blev tildelt ved fødslen. En transkønnet kvinde er en kvinde, der blev tildelt det mandlige køn ved fødslen, men har en kvindelig kønsidentitet. En transkønnet mand er en mand, der blev tildelt det kvindelige køn ved fødslen, men har en mandlig kønsidentitet. Ikke alle transkønnede personer identificerer sig som mand eller kvinde; transpersoner/transkønnet er et begreb, der inkluderer personer af mere end blot to køn såvel som individer, der identificerer sig som mere end ét køn eller intet køn overhovedet. Transkønnede kan vælge at undergå nogle eller alle former for kønskorrigerende behandling. Andre vælger ikke at undergå nogen former for kønskorrigerende behandling. side 7 Amnesty_Trans_Ordbog_2016_VS2.indd 7 09/02/
8 T U Transkvinde Person med kvindelig kønsidentitet, som ved fødslen blev tildelt mandligt køn. Foretrækker som regel at blive omtalt i hunkøn. Omtales også med forkortelsen MtK (mand-til-kvinde) eller MTF (Male -to-female). Transmand Person med mandlig kønsidentitet, som ved fødslen blev tildelt kvindeligt køn. Foretrækker som regel at blive omtalt i hankøn. Omtales også med forkortelsen KtM (kvinde-til-mand) eller FTM (Female-to-Male). Transseksuel Individer eller personer, hvis kønsudtryk og/eller kønsidentitet afviger fra konventionelle forventninger, baseret på det køn, som disse personer blev tildelt ved fødslen. Transseksuelle ønsker at undergå, har undergået eller er i gang med at få udført kønskorrigerende behandling. Transseksualisme står i Danmark på listen over mentale og psykiske lidelser. Mange transkønnede bryder sig ikke om ordet transseksuel, da det kan virke stødende. Brug derfor transkønnet eller transpersoner i stedet for. Transvestit Beskriver en person, der af og til, men ikke altid bærer tøj, der oftest associeres med et andet køn end det ved fødslen tildelte køn. Udtrykt køn Måden at vise sit køn, f.eks. ved valg af tøj, frisure, evt. makeup, bevægelser, interesser, aktiviteter m.v. side 8 Amnesty_Trans_Ordbog_2016_VS2.indd 8 09/02/
9 A Godt sprog #transrettighedernu side 9 Amnesty_Trans_Ordbog_2016_VS2.indd 9 09/02/
10 A Danske transkønnede skal igennem ydmygende udredninger og langvarige behandlingsforløb for at få adgang til hormonbehandling og operationer. Forløbene kan tage flere år og kan kun foregå på Rigshospitalet i København. Det danske sundhedssystem ser transkønnethed som en psykisk sygdom, og transkønnethed står stadig på Sundhedsstyrelsens diagnosefortegnelse over psykiske sygdomme. Det kan du være med til at ændre! Transkønnede og transkønnedes rettigheder kan være et komplekst emne at forstå. Det er derfor vigtigt at bruge korrekt sprog, så man undgår misforståelser og stødende sprogbrug. Der er herunder lavet en liste, der kan hjælpe, når man skal tale om emnet. Godt sprog og dårligt sprog Transkønnede/transpersoner Dette er den korrekte måde at omtale personer, der er transkønnede. Transseksuelle/transseksualitet For mange transkønnede er brugen af ordet transseksuel med til at dreje debatten over på seksuelle præferencer i stedet for identitet. Derfor foretrækker langt størstedelen at bruge: Transkønnede/ transpersoner/transkønnethed. side 10 Amnesty_Trans_Ordbog_2016_VS2.indd 10 09/02/
11 A Skifte køn Undgå at bruge sætninger som: Når transkønnede ønsker at skifte køn. Det får det til at lyde som om, der kun er to køn, og at man altid skifter fra det ene køn til det andet. I stedet kan man sige: Når transkønnede ønsker behandling i form af hormoner eller operation. Transkønnede behandles som psykisk syge/ transkønnede er ikke psykisk syge Disse to vendinger er med til at stigmatisere de personer, der er psykisk syge. Den korrekte måde at tale om det er: Transkønnethed er ikke en psykisk sygdom /transkønnethed bliver set som en psykisk sygdom. At miskønne Det kan virke stødende for transpersoner, at de bliver omtalt med forkerte stedord. For eksempel hvis en transmand bliver omtalt som hun, eller en transkvinde bliver omtalt som han. Hvis du skal tale om en specifik person, så brug deres navn. Hvis du skal skrive en artikel eller tale om emnet, så vær sikker på, at du har styr på de rigtige stedord. En anden udbredt måde at miskønne på er ved at bruge: Biologisk/fysisk/medfødt køn eller født som mand/kvinde, når man taler om emnet. Brug i stedet: Tildelt køn eller tildelt det mandlige/kvindelige køn. side 11 Amnesty_Trans_Ordbog_2016_VS2.indd 11 09/02/
12 A Stop krænkelserne af transkønnedes rettigheder #sygtsystem side 12 Amnesty_Trans_Ordbog_2016_VS2.indd 12 09/02/
Mål for undervisningen Vejledning til brug af materialet
Tysk Mål for undervisningen Opgaverne i denne del af materialet sigter på at skabe rammer for oplevelser, der giver eleverne lyst til at bruge tysk. Materialet sigter også på at udvikle elevernes sproglige
Læs mereDen lille grønne om LGBT
Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:
Læs mereVidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.
1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister
2013/1 LSF 182 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2014-14841 Fremsat den 30. april 2014 af økonomi- og
Læs mereBRIEFING: TRANSKØNNEDES ADGANG TIL SUNDHED I DANMARK
BRIEFING: TRANSKØNNEDES ADGANG TIL SUNDHED I DANMARK OPFØLGNING PÅ AMNESTYS RAPPORT FRA 2014 TRANSKØNNEDES ADGANG TIL SUNDHED I DANMARK EN OPFØLGNING PÅ AMNESTYS RAPPORT FRA 2014 AMNESTY INTERNATIONAL
Læs mereInstituttet har følgende bemærkninger til Sundhedsstyrelsens udkast til vejledning:
Sundhedsstyrelsen Enheden for Evidens, Uddannelse og Beredskab Islands Brygge 67 2300 København S E-mail: Enhedeub@sst.dk W I L D E RS PLA D S 8 K DK-1403 C OPENHA G E N K T E L E F ON +45 3 2 6 9 8 8
Læs mereTil læreren. historie
historie Til læreren Mål for undervisningen Opgaverne i denne del af materialet sigter på at styrke elevernes viden om hvordan normer omkring køn og seksualitet har forandret sig gennem tid. Materialet
Læs mereDansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag
1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den
Læs mereIb Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!
Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende
Læs mereFamilie ifølge statistikken
Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,
Læs mereVedr. B 142 - Forslag til folketingsbeslutning om transseksuelles/transkønnedes rettigheder
Til Sundhedsudvalget. Vedr. B 142 - Forslag til folketingsbeslutning om transseksuelles/transkønnedes rettigheder Trans-Danmark, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle glæder sig over beslutningsforslagets
Læs mereKøn og sprog. Anette Wolthers. FLUKmk3 5. maj 2010. Wolthers Consult Tlf. 2073 7633 AW@wolthers-consult.dk
Køn og sprog FLUKmk3 5. maj 2010 Anette Wolthers Wolthers Consult Tlf. 2073 7633 AW@wolthers-consult.dk Aristofanes ca. 450-385 fvt. -filosof og komediedigter I Platons bog: Symposion 387 fvt. lader Platon
Læs mere1.OM AT TAGE STILLING
1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar
Læs mereDen lille forskel født som piger DE HAR VÆRET Ud & Se
Den lille T E K S T L O u I S E W I T H F O T O C a M I L L a S T E P H a n forskel De blev født som piger, men voksede op og følte sig mere som drenge. Transmænd kalder de sig. Nogle af dem lader sig
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereMelani Pedersen 16. december Transkønnede. overemne Magt og afmagt
overemne Magt og afmagt Indholdsfortegenelse Problemformulering..1 Indledning 2 Hvad vil det sige at være transkønnet?...3 Er det at være transkønnet noget medfødt, eller en påvirkning?.. 4 Hvad er LGBT?..5
Læs mereBilag 2 Transskription af interview med Daniel
Bilag 2 Transskription af interview med Daniel D (Daniel): Jeg er 27 og læser hf enkeltfag og bor sammen med mine forældre og lillebror. S (interviewer): Men du har ikke altid heddet Daniel jo? D: Nej,
Læs mereHverdagens dilemmaer i pleje-, rehabilitering og forebyggelsesarbejdet - caseøvelser
Hverdagens dilemmaer i pleje-, rehabilitering og forebyggelsesarbejdet - caseøvelser 1. En kollega oplever under en samtale ved et forebyggende hjemmebesøg hos en borger, at vedkommende bruger et seksualiseret
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereMÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.
Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereCRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT
CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.
Læs mereHoldninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere
Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til
Læs mereLektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs mereSkal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.
Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.dk Tror du, at jeg er blevet syg, fordi jeg forlod min kone og mit
Læs mereLBL - L A N D S L E D E L S E N
LBL - L A N D S L E D E L S E N Forslag til ændring af LBL's vedtægter vedrørende Landsforeningens navn Inklusionen af biseksuelle og transpersoner, har affødt en længerevarende debat internt i foreningen
Læs mereLG L B G T B OR O D R B D O B G O
LGBT ORDBOG LGBT-ORD OG BEGREBER I indholdsfortegnelsen er en del af ordene og begreberne opdelt i tre grupper for at lette overblikket: specifikt vedr. sex, seksualitet og seksuel orientering er markeret
Læs mereFredag den 8. august 2014. Sundhedsstyrelsen Att. Jette Vind Blichfeldt jevb@sst.dk
Fredag den 8. august 2014. Sundhedsstyrelsen Att. Jette Vind Blichfeldt jevb@sst.dk Høringssvar vedr. Sundhedsstyrelsens udkast af 2. juni 2014 til Vejledning om udredning og behandling af transkønnede
Læs mereRETTEN TIL AT VÆRE DEN DU ER!
Den 3. marts 2013. RETTEN TIL AT VÆRE DEN DU ER! TRANSPOLITIK Kendskabet til transkønnede er mangelfuldt og bygger ofte på forældede, fordomsfulde og fejlagtige opfattelser og holdninger. Det betyder,
Læs mere2012/1 BTB 116 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016. Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 30. maj 2013. Betænkning.
2012/1 BTB 116 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 30. maj 2013 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning
Læs mereUnge drenge og mænds uddannelsesmotivation og identitetsudvikling (og mobilitet)
Unge drenge og mænds uddannelsesmotivation og identitetsudvikling (og mobilitet) Imodus konference 19. januar 2012 Lene Larsen Lektor ph.d. Institut for psykologi og uddannelsesforskning Roskilde Universitet
Læs mereForslag. Lov om ændring af navneloven
Fremsat den {FREMSAT} af justitsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af navneloven (Adgang til at tage en afdød ægtefælles mellem- og efternavn m.v.) 1 I navneloven, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereEvaluering. 1. Projektets titel og projektperiode 1.a Projektets titel Tidlige tegn på depression 30.11.2010. Starttidspunkt 15.3.
Evaluering Job & Helbred 1. februar 2011 1. Projektets titel og projektperiode 1.a Projektets titel Tidlige tegn på depression 1.b Projektperiode: Starttidspunkt 15.3.2010 Sluttidspunkt 30.11.2010 Evaluering
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereGenetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc
Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning
Læs mereKursist nr.: 7.934 Tina Schuldt Da2B.1/6 2005. Projektopgave. Transvestitter & Transseksuelle OG Deres rettigheder
Kursist nr.: 7.934 Tina Schuldt Da2B.1/6 2005 Projektopgave Transvestitter & Transseksuelle OG Deres rettigheder 1 Indholdsfortegnelse: Forord Problemformulering Transer landsbytosser eller psykopater..
Læs mereLige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår. Juni 2009. Leyla Gransell og Henning Hansen
Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår Juni 29 Leyla Gransell og Henning Hansen Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår 8 CASA, Juni 29 ISBN
Læs mereIndledning. 2 http://www.dch.dk/publ/handicapogligebehandling/doc2.html Der findes i Danmark ikke nogen entydig og formelt
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 4 Metode... 5 Interview... 8 Observationer af pigegruppen... 10 Begrebsafklaring af trivsel... 12 CEFUs rapport om unge i DK s ungdomsliv... 12
Læs mereFRAFALDSANALYSE BEDRE FASTHOLDELSE - hovedpointer fra DBTU s frafaldsundersøgelse.-
FRAFALDSANALYSE BEDRE FASTHOLDELSE - hovedpointer fra DBTU s frafaldsundersøgelse.- Bordtennis en svingdørsidræt? Næ nej, den egenforståelse kan vi godt gøre op med. Frafaldsanalysen viser, at 70% af de
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereThomas Feld Samfundsfag 05-12-2007
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Hvad er sundhed?...2 Tegn på sundhed...2 Sundhed i forhold til livsstil....4 Bilag...7 1 Indledning Der skal gøres rede for hvad der forstås ved
Læs mereTransseksualitet og psykisk sygdom?
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 432 Offentligt Transseksualitet og psykisk sygdom? Hvordan er den bedste måde at forklare, hvad transseksualitet er, så man ikke pr. automatisk
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereArbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015
Børnemiljø Sådan! Arbejdet med børnemiljø hos Børnehaven Kornblomsten Marts 2015 Følgende dokumenterer vores arbejde med at undersøge børnemiljøet og udvikle det ved hjælp af bestemte indsatser. Trin 1:
Læs mereGenetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft
Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært
Læs mereHVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?
8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk
Læs mereOrtodontisk undersøgelse ved de regelmæssige undersøgelser hos barnets sædvanlige tandlæge
Bilag 1 til Bekendtgørelse om tandpleje BEK nr 285 af 04/04/2006 Regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer (Reglerne i dette bilag er fastsat i henhold til bekendtgørelsens 2 stk. 1, nr.
Læs mereRetningslinier vedr. seksuelle overgreb.
Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Forord For at sikre en ensartet og hurtig indsats ved såvel mistanke som begået overgreb skal alle medarbejdere være bekendt med retningslinjerne, som er beskrevet
Læs mereIndstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Til Århus Byråd Via Magistraten og Beskæftigelsesforvaltningen
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten og Beskæftigelsesforvaltningen Den 17. oktober 2006 Undersøgelse af prostitution blandt unge og oplysningskampagne om HIV og prostitution. 1. Resume Forslaget
Læs mereET PLEJEHJEM i Københavns Kommune
ET PLEJEHJEM i Københavns Kommune LGBT står for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner 2 Fotos: Alexandra Emilia Kida og Louise Fuhr. Forside foto COLOURBOX. Velkommen Velkommen til Slottet vi
Læs mereDansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder
1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereVejledning om rådgivning, støtte og behandling af transkønnede, forundersøgelse og tilladelse til kastration som led i kønsskifte
Fredag den 8. august 2014. Sundhedsstyrelsen Att. Jette Vind Blichfeldt jevb@sst.dk LGBT Danmarks udkast til: Vejledning om rådgivning, støtte og behandling af transkønnede, forundersøgelse og tilladelse
Læs mereDen mandlige patient og hjemmehæmodialyse Hvorfor vælges behandlingen, og hvordan lykkes optræningsforløbet bedst muligt?
Den mandlige patient og hjemmehæmodialyse Hvorfor vælges behandlingen, og hvordan lykkes optræningsforløbet bedst muligt? Sygeplejesymposium 9. maj 2014 Hanne Agnholt Udviklingssygeplejerske Nyremedicinsk
Læs mereSUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB
Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår
Læs mereLæseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til
Læs mereVi har derfor i forbindelse yderligere nogle bemærkninger til, hvordan vejledningen rent sprogligt kan gøres endnu bedre.
Transpolitisk Interesseorganisations høringssvar til Vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling, udkast 22-05-2017 Sprogligt Først og fremmest sætter vi
Læs mereMiddagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014
Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I 2012/2013 har vi i børnehavegrupperne haft fokus på børnenes sociale
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereTil Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg København, 27/11-2012
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU alm. del Bilag 73 Offentligt Til Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg København, 27/11-2012 Brugeroplevet kvalitet i behandlingen af transkønnede
Læs mereEn håndsrækning til læreren www.sextilsalg.info
En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet
Læs mereLigestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper,
Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper, klassisk opdragelse OG hjerneudvikling (Knudsen & Hyldig:
Læs mereReferat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).
Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt
Læs mereDe Midaldrende Danske Tvillinger
Det Danske Tvillingregister De Midaldrende Danske Tvillinger - En informationspjece om forskningsresultater fra Det Danske Tvillingregister Det Danske Tvillingregister blev grundlagt ved Københavns Universitet
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereInnovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer
Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret
Læs mereRET TIL AT VÆRE DEN, DU ER
SFs LGBT-POLITIK Juli 2011 Side 1 SF ønsker et mangfoldigt samfund, hvor mennesker har størst mulig frihed til at udfolde sig. Det gælder også individets mulighed for at udvikle sin seksuelle identitet
Læs mereForældre er vigtige for unge med psykisk sygdom
Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Mere end ni ud af ti unge, som har eller har haft en psykisk sygdom, har fortalt det til deres forældre. Mange unge synes dog, at det er svært at åbne op
Læs mereMænds Sundhed. Mie Møller Nielsen
Mænds Sundhed Mie Møller Nielsen Oplæg Hvem er Forum for Mænds Sundhed Hvad kan kommunerne bruge os til? Viden om hvilke indsatser der virker, ikke virker? Mænds Mødesteder Mænds Sundhed Hvem er vi? Forum
Læs merePATIENTERS VIDEN OM KNOGLESKØRHED (OSTEOPOROSE)
PATIENTERS VIDEN OM KNOGLESKØRHED (OSTEOPOROSE) Navn: CPR nummer: Dato: Vejledning i at udfylde spørgeskemaet Spørgeskemaet om knogleskørhed indeholder spørgsmål angående generel viden, symptomer, risikofaktorer,
Læs mereDansk og seksualundervisning
Dansk og seksualundervisning Mål for undervisningen Opgaverne i denne del af materialet sigter på at eleverne styrkes i fremstilling, fortolkning og kommunikation og at de i den sammenhæng kan udtrykke
Læs mereProfilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereErnærings-ABC en. Louise Kirstine Sinding og Vibeke Gram Mortensen. Danmarks Ambassade i Italien. Den multilateralafdeling.
Ernærings-ABC en Louise Kirstine Sinding og Vibeke Gram Mortensen Danmarks Ambassade i Italien Den multilateralafdeling Rom, januar 2016 Indholdsfortegnelse Fødevaresikkerhed... 2 IPC... 2 Sult... 3 Undervægt...
Læs merekimcelletumorer Børnecancerfonden informerer
kimcelletumorer i kimcelletumorer 3 Tumormarkører En del kimcelletumorer udskiller særlige hormoner i blodet, som alfafoetoprotein (AFP) og human chorion gonadotropin (HCG). Hormonniveauet i blodet kan
Læs mereEN FUCKING FLINK VERDEN
EN FUCKING FLINK VERDEN SIDE 05: OPVARMNING OPVARMNING At gøre Danmark til verdens fucking flinkeste nation er ikke en let opgave. Det kræver mod og ihærdighed. Og masser af træning. Derfor er det bare
Læs mereBeretning. Forslag til folketingsbeslutning om transseksuelles/transkønnedes rettigheder [af Per Clausen (EL) m.fl.]
Sundhedsudvalget (2. samling) B 65 - Bilag 8 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B 65 Folketinget 2007-08 (2. samling) Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. juni 2008 3. udkast til Beretning over
Læs mereFAKTA OM RETTIGHEDER
FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private
Læs mereNy med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag
Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en
Læs mereAf Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
Bidrag til arbejdet i Udvalget om øremærket barsel Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Kommissoriet for udvalget om øremærkning af barsel indeholder
Læs mereSygdom og fastholdelse. TR-kursus 1A September 2013
Sygdom og fastholdelse TR-kursus 1A September 2013 Sygdom og fastholdelse TR-modul 1A Side 2 Fastholdelse af medarbejdere Overenskomsten: Socialt kapitel med hjemmel til at indgå særlige aftaler for at
Læs mereUnges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016
Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016 Pernille Due Statens InsEtut for Folkesundhed Syddansk Universitet Psykiske lidelser er hyppigere blandt unge end
Læs mereFedme i et antropologisk perspektiv
Fedme i et antropologisk perspektiv Anders Lindelof, Anders.lindelof@stab.rm.dk Aarhus Universitet, phd stud 26. oktober 2010 Dagens program 1. Fedmefacts 2. Hvad er antropologi og hvorfor er det interessant
Læs mereOplysningsskema for aflastning og familiepleje efter lov om social service 142 stk. 1 og 2 samt 78
Oplysningsskema for aflastning og familiepleje efter lov om social service 142 stk. 1 og 2 samt 78 Giv jer god tid til at udfylde dette skema sammen. Jeres oplysninger behandles selvfølgelig fortroligt
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereIdÉer til sundheds- og seksualundervisning
IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,
Læs mereUnge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge
ANALYSEPAPIR SEX & SAMFUND UGE SEX JANUAR 2015 Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge Danske unge peger i en ny undersøgelse fra Sex & Samfund på forældre
Læs mereTV 2 DANMARK A/S Rugaardsvej 25 51000 Odense C. København den 17. januar 2006
RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 DANMARK A/S Rugaardsvej 25 51000 Odense C København den 17. januar 2006 Klage over Rundfunk sendt på TV 2 DANMARK A/S Karin Søndergård har i brev modtaget den 16. september 2005
Læs mereRikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.
Rikke Andreassen Malmö Universitet & Q & A Stik mig det hudfarvede plaster Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.50 Sprog og kulturmøder: Dagens oplæg Hvordan
Læs mereSamværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors
Samværspolitik Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Del II - retningslinier til forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge
Læs mereForvaltning/område: Sygedagengeområdet
Forvaltning/område: Sygedagengeområdet Motivationsfiguren 3.1.3. - der er ca. lige stor motivation for livsforandringer blandt langvarigt syge og ikke langvarigt syge. Sygefravær ift. Sundhedsadfærd og
Læs mereForebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening
Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/
Læs mereSeksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm
Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke
Læs mereHvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?
En artikel fra KRITISK DEBAT Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? Skrevet af: Signild Vallgårda Offentliggjort: 29. oktober 2009 Regeringens Forebyggelseskommission, som kom med sin rapport
Læs mereETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER
ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen
Læs mere- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet
Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Donoranonymitet" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske
Læs mereHandicapbegrebet i dag
Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen
Læs mere