Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen Final version

Transkript

1 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen Final version

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfattende helhedsvurdering Opsamling på eventuelle handlingsplaner Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik, uanset social baggrund, skal reduceres år for år Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen, og alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Karaktergennemsnit 9. klasseprøver, dansk, matematik og bundne prøver i alt samt andel af 9. klasseelever med 2 eller derover i både dansk og matematik Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct. - målsætningen Andel af elever, der 3 og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Elevens uddannelsesstatus 9 måneder efter folkeskolens 9. og 10. klasse for det samlede skolevæsen og andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse Midlertidige oplysninger Kompetencedækning Inklusion Oplysning om klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Skolebestyrelsernes udtalelse Bilag 1 Beskrivelse af folkeskolerne i Esbjerg Kommune Auraskolen Bohrskolen Cosmosskolen Fortunaskolen Signaturskolen Urbanskolen Vadehavsskolen Darum Børneby Side 2 af 36

3 1. Indledning Kerneopgaven for skolevæsnet i Esbjerg Kommune er at sikre, at alle elever bliver så dygtige, de kan, samt at understøtte målsætningerne i Esbjerg Kommunes Børn- og Ungepolitik. Det er målet, at der sikres en sammenhæng mellem Børn- og Ungepolitikken samt Esbjerg Kommunes 2020 vision og videnstrategien visionen vil sikre høj kvalitet i undervisningen på alle niveauer, og Esbjerg Kommune har som EnergiMetropol særligt fokus på det naturfaglige felt. Videnstrategien understøtter 2020 visionen og vægter at styrke interessen for naturvidenskab hos børn, unge og studerende fra dagtilbud til universitetet, som et led i Esbjerg Kommunes ønske om, at børn, elever og studerende i højere grad end i dag udvikler deres naturvidenskabelige, tekniske og innovative kompetencer. Skolevæsnet understøtter ligeledes processen omkring Esbjerg Kommunes Paradigmeskifte 2.0, som er en forebyggende indsats for udsatte børn og unge. Der er i Paradigmeskiftet fokus på, at skoletilbud altid er en del af indsatsen og det forebyggende arbejde for udsatte børn og unge. Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der har til formål at understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for dialog og kvalitetsudvikling. Kvalitetsrapporten skal indeholde en beskrivelse af nationale og eventuelt kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet i Esbjerg Kommune og tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for Byrådets vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de opfølgende initiativer, Byrådet har vedtaget. Herudover indeholder rapporten selve vurderingen af niveauet samt en redegørelse for de opfølgende initiativer. Byrådet godkendte den 16. marts 2015 Kvalitetsrapporten for skoleåret 2013/2014. Der blev ikke konstateret behov for at udarbejde handlingsplaner i henhold til Folkeskolelovens 40a, stk. 3. Handlingsplaner skal udarbejdes, hvis det faglige niveau på en skole ikke er tilfredsstillende. Kvalitetsrapporten for skoleåret 2014/2015 indeholder ikke opfølgning på handleplaner fra Kvalitetsrapporten for 2013/2014. Kvalitetsrapporten for skoleåret 2014/2015 er udarbejdet i henhold til bekendtgørelsen nr. 698 af 23. juni 2014 om Kvalitetsrapporter samt bemærkninger til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, Kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). Kvalitetsrapporten er udarbejdet efter Undervisningsministeriets skabelon for Kvalitetsrapport 2.0. Kvalitetsrapporten er udarbejdet af Skoleadministration i dialog med skolerne og skolebestyrelserne. Skolebestyrelsernes udtalelser til Kvalitetsrapporten for 2014/2015 er en del af Kvalitetsrapporten. Esbjerg Kommunes Skolevæsen er beskrevet samlet i Kvalitetsrapporten. Resultaterne for alle kommunens skoler fremgår af bilag 1. Side 3 af 36

4 2. Sammenfattende helhedsvurdering Forvaltningens sammenfattende helhedsvurdering af Esbjerg Kommunes Skolevæsen er, at det faglige niveau er tilfredsstillende. Der er en generel fremgang i elevernes faglige resultater. I de nationale test præsterer eleverne i 2. klasse, 6. klasse og 8. klasse bedre i dansk læsning end i skoleåret 2013/2014. Der er samtidigt blevet flere af de allerdygtigste elever i 4., 6. og 8. klasse. I 2. klasse har der været et fald i andelen af de allerdygtigste elever. Der er ligeledes et fald i andelen af elever med dårlige resultater i 2., 6. og 8. klasse. Udviklingen i elevernes resultater i 4. klasser er dog faldende. Derudover er andelen af de allerdygtigste elever og andelen af elever med dårlige resultater steget i 4. klasse. I de nationale test i matematik er sket en stigning i andelen af elever, der er gode til matematik i 3. og 6. klasse. Andelen af de allerdygtigste elever er samtidigt steget, og andelen af elever med dårlige resultater er faldet. Der er en positiv udvikling i elevernes afgangsprøve karakterer i matematik og de bundne prøvefag. Andelen af elever med mindst karakteren 2 i både dansk og matematik er steget fra 89,8 pct. til 92,5 pct. I dansk er resultatet det samme i skoleåret 2014/2015 som skoleåret 2013/2014. På baggrund af resultaterne af de obligatoriske indikatorer og de tiltag, der er iværksat i Esbjerg Kommunes Skolevæsen i skoleåret 2014/2015, vurderer forvaltningen, at det faglige niveau er tilfredsstillende. Det er fortsat ambitionen for Esbjerg Kommunes Skolevæsen, at det faglige niveau skal hæves, særligt i forhold til de nationale og kommunale mål. Der er fortsat forskel skolerne og skolernes afdelinger i mellem, i forhold til elevernes resultater i de nationale test og resultaterne ved 9. klasses afgangsprøverne og overgangen til ungdomsuddannelse. Der vil løbende blive fulgt op på skolernes resultater og faglige niveau i forbindelse med opfølgningen på skolernes kvalitetsaftaler, hvilket delvist erstatter behovet for handlingsplaner, da alle skoler har fastsat kort-, mellem-, og langsigtede mål for at højne deres elevers faglige resultater og trivsel. Cosmosskolen Bakke blev i 2015 udtaget til kvalitetstilsyn af Styrelsen for Undervisning på baggrund af deres resultater i de nationale test i dansk, læsning og matematik i skoleåret 2013/2014. Cosmosskolen har udarbejdet en strategi i samarbejde med læringskonsulenterne fra Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling, som er med til at sikre, at eleverne på Cosmosskolen Bakke bliver dygtigere. Der er i skoleåret 2014/2015 en positiv udvikling i elevernes resultater i de nationale test i forhold til skoleåret 2013/2014. Der er generelt flere af de dygtigste elever, og andelen af elever med dårlige resultater er faldende. Der er dog enkelte undtagelser. Der vil fremadrettet være særligt fokus på følgende for Esbjerg Kommunes samlede skolevæsen: At nå de nationale måltal, herunder som minimum at følge udviklingen i resultaterne af de nationale test på landsplan. Der skal fremadrettet være særligt fokus, at på den enkelte elev opnår progression i dennes resultater i de nationale test. Side 4 af 36

5 At andelen af elever med dårlige resultater falder, og andelen af elever med gode resultater stiger. Fastholde udviklingen i at flere elever får karakteren 2 eller derover i dansk og matematik og påbegynder en ungdomsuddannelse. Elevernes trivsel øges. Fastholde andelen af elever, der er inkluderet i den almene undervisning, samtidigt med at trivslen øges blandt alle elever. Skolerne har udpeget deres egne fokusområder i deres kvalitetsaftaler for skoleåret 2015/2016. Der blev i skoleåret 2014/2015 iværksat forskellige tiltag, der har til formål at højne det faglige niveau i Esbjerg Kommunes Skolevæsen og mindske forskellene skolerne i mellem. Der blev vedtaget en ny skolestruktur pr. 1. august 2015 med det formål, at Esbjerg Kommune kan tilbyde et varieret læringstilbud, hvor skole- og fritidsområdet spiller sammen samt hvor den daglige pædagogiske ledelse styrkes. Den nye struktur skal bidrage til en hverdag, hvor eleverne bliver udfordret og understøttet i deres læring og udvikling og samtidig oplever en mere sammenhængende hverdag. Derudover er der fokus på at skabe rum til pædagogisk ledelse på skolerne i en anden form og omfang end tidligere. Det er evident, at pædagogisk ledelse, som sigter på at udvikle underviserne fagligt og pædagogisk, kvalificerer undervisningen og dermed øger effekten af undervisningen. Hvis det pædagogiske personale har en daglig leder, som har et stærkt fokus på udøvelse af pædagogisk ledelse, bør det have en positiv effekt på elevernes læringsmæssige progression. Frigørelsen af ledelseskræfter, specifikt til varetagelse af pædagogisk ledelse, forventes at bidrage til at optimere og kvalitetssikre medarbejdernes kernekompetencer med henblik på at realisere den bedst mulige undervisning og fritid for alle elever. Byrådet vedtog en læringsstrategi for elevernes læring i skoleåret 2014/2015. Formålet med strategien er at sikre, at implementering af læringsmålstyret undervisning og at eleverne bliver fagligt dygtigere. En del af strategien er, at der skal målsættes for alle tiltag og alle læringsaktiviteter, med udgangspunkt i en formuleret systematik, understøttet af tjeklister for synlig læring i Esbjerg Kommune. Skolen målsætter og evaluerer læring på baggrund af nye forenklede fælles mål. Evalueringskulturen styrkes på den enkelte skole ved implementering af læringsmålstyret undervisning. Der skal være systematisk opfølgning på tilgængelige data, der har en signifikant betydning for progressionen i elevernes læring. Data er resultater af test, den enkelte skole/pædagogiske personales viden omkring den enkelte elevs sociale kompetencer, baggrund og trivsel. De otte nye skolers primære mål er at implementere den nye ledelsesstruktur med fokus på den daglige pædagogiske ledelse, fortsætte implementeringen af folkeskolereformen samt at implementere elevcentreret ledelse og læringsmålstyret undervisning Skolelederne i Esbjerg Kommune har udarbejdet specifikke målbare mål for arbejdet med implementering af læringsmålstyret undervisning, de tre nationale mål og eksplicit for skolernes arbejde med progression i elevernes læring i deres kvalitetsaftaler for skoleåret 2015/2016. Side 5 af 36

6 Kvalitetsaftalerne har til formål at sikre et fælles dialoggrundlag og en fælles viden om sammenhængen mellem skoleområdets politiske effektmål, de leverede aktiviteter og de opnåede effekter. Skolelederen har det overordnede ansvar for skolens kvalitet og udvikling og dermed også for den interne planlægning af skolens aktiviteter og de opnåede effekter i det kommende år. Kvalitetsaftalen indgås mellem skoleleder og skolechef. Kvalitetsaftalerne indgås fremadrettet en gang årligt, men alle mål er som udgangspunkt flerårige, for at sikre at kontraktens målsætninger i forhold til den enkelte skoles progression er afstemt i forhold til de mere langsigtede politiske mål. Der blev i skoleåret 2014/2015 iværksat tiltag omkring rammerne for planlægning af lærernes arbejdstid og afsat tid til Pædagogiske Læringsmiljøer (PLM). Formålet er at styrke elevernes læring og progression og fremme og støtte læring hos det pædagogiske personale på skolerne i Esbjerg Kommune. PLM er en metode i forhold til at samarbejde og er inspireret af arbejdsmetoden blandt lærere i Ontario. PLM samarbejdet har fokus på at samarbejde om at undersøge Gør vi det, der virker? Opsamling på eventuelle handlingsplaner Da der i forbindelse med godkendelsen af Kvalitetsrapporten for 2013/2014 ikke blev konstateret behov for at iværksætte handlingsplaner, indeholder Kvalitetsrapporten for 2014/2015 ikke en opfølgning på handlingsplaner. Forvaltningen har ikke konstateret behov for at iværksætte handlingsplaner på baggrund af Kvalitetsrapporten for 2014/ Mål og resultatmål 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for byrådets arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst én ungdomsuddannelse. De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik, uanset social baggrund, skal reduceres år for år. Side 6 af 36

7 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Der er ikke fastsat kommunale mål i Kvalitetsrapporten for 2014/2015 udover de obligatoriske nationale mål i Kvalitetsrapporten. Byrådet vedtog i april 2015 kommunale mål for elevernes læring i forbindelse med vedtagelsen af læringsstrategien for elevernes læring. Målene er gældende for skoleåret 2015/2016 og vil indgå i Kvalitetsrapporterne fremadrettet. Der blev vedtaget politiske mål, metodemål og politiske effektmål. Politiske mål Skolerne anvender forskningsorienteret viden i arbejdet med mål-fastsættelse og målopfyldelse. Der implementeres læringsmålstyret undervisning og elevcentreret skoleledelse på samtlige folkeskoler i Esbjerg. Der arbejdes med at dokumentere progression i elevernes læring på baggrund af relevant, tilgængeligt data, som anvendes, sorteres og behandles systematisk. Skolerne arbejder med at øge elevernes trivsel som en del af det forebyggende arbejde og implementeringen af Paradigmeskiftet 2.0. Forældrenes tillid til folkeskolerne i Esbjerg Kommune skal øges. Metodemål Skolerne har en plan for indfasning af forskningsorienterede tiltag i undervisningen, så ledelse af læring kvalificerer progression i læring og understøttes af en professionel tilgang til kerneopgaven. Kompetenceudvikling af personale og ledelse i relation til den forskningsorienterede metode. Skolerne har en fælles strategi for anvendelse af de obligatoriske tjeklister for synlig læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune. Skolerne har en fælles strategi for anvendelse af data, med henblik på at data er målbare og sammenlignelige skolerne imellem. Skolerne har en strategi for at forbedre elevernes resultater i dansk, matematik og engelsk, og der opstilles mål for den enkelte skoles progression i forhold til de nationale test. Skolerne har en fælles strategi for det forebyggende arbejde i forhold til elever med et højt fravær. Side 7 af 36

8 Politiske effektmål for elevernes læring Faglighed Eleverne skal som minimum præstere på niveau med landsgennemsnittet i de nationale test. I 2017 skal det nationale mål om, at 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test være nået, og andelen af elever med dårlige resultater skal i 2020 være halveret i forhold til Skolerne er særligt forpligtet til at forbedre resultaterne for de 20 pct. dygtigste elever og de 20 pct. af eleverne med de dårligste resultater. Skolerne skal efterleve de progressionsmål, der er fastsat i forhold til deres resultater i de nationale test. Trivsel Elevernes trivsel skal øges. Skoleåret 2014/2015 er baseline for målingen af udviklingen i trivslen til folkeskolerne i Esbjerg Kommune. Elevernes fravær skal falde, herunder særligt andelen af bekymrende fravær. Brugertilfredshed Tilliden til folkeskolerne i Esbjerg Kommune skal øges. Skoleåret 2015/2016 er baseline for målingen af udviklingen i tilliden til folkeskolerne i Esbjerg Kommune. Side 8 af 36

9 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Resultaterne af de nationale test er fortrolige og må ikke offentliggøres. Resultaterne må ikke danne grundlag for en rangordning af skoler og kommuner. Esbjerg Kommunes resultater er derfor beskrevet overordnet i forhold til udviklingen, og om de nationale måltal er opnået eller ej. Data er tilgængeligt for Byrådet, forvaltningen og skoleledelserne og anvendes som et redskab til at sikre, at alle elever bliver så dygtige, de kan. Data for skoleåret 2013/2014 danner baseline for de nationale måltal Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Målet om, at mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, er illustreret i oversigten nedenfor. Andelen af elever, der er gode til at læse og regne i de nationale test på landsplan Note: Andelen af elever med gode resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Kilde: Styrelsen for It og Læring Målet er endnu ikke nået på landsplan. En af målsætningerne med folkeskolereformen er, at målet skal være nået i Tabellen på side 10 illustrerer, hvor Esbjerg Kommune og kommunens skoler er i forhold til at nå målet. Der er stor forskel på, hvor store forbedringer, der skal til, før skolernes resultater i de nationale test lever op til målet vedrørende 80 pct. målsætningen. Data er tilgængelige for skolechef og skolelederne. Side 9 af 36

10 Oversigt over om andelen af elever, der er gode til dansk læsning og matematik, er over 80 pct. i skoleåret 2014/2015 i Esbjerg Kommune. 2. klasse Dansk, læsning 4. klasse 6. klasse 8. klasse Matematik 3. klasse Auraskolen Ja Nej Ja Nej Ja Ja Bohrskolen Nej Nej Nej Ja Nej Nej Cosmosskolen Ja Nej Nej Nej Nej Nej Fortunaskole Nej Nej Nej Nej Nej Nej Signaturskolen Nej Nej Nej Ja Nej Nej Urbanskolen Nej Nej Nej Ja Nej Nej Vadehavsskolen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Darum Børneby Ja Nej Nej Nej Ja Esbjerg Kommune Nej Nej Nej Nej Nej Nej Landet Nej Nej Nej Nej Nej Nej 6. klasse Note: Ja angiver andelen af elever med gode resultater i dansk, læsning og matematik i de nationale test, der er over 80 pct. og Nej angiver andelen af elever med gode resultater i dansk, læsning og matematik i de nationale test, der er under 80 pct. * Darum Børneby har ikke overbygningsklasser Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen i andelen af folkeskoleelever i Esbjerg Kommune, som er gode i dansk læsning og matematik i de nationale test Note: Figuren viser udviklingen i procentpoint i andelen af elever, der er gode i dansk, læsning og matematik i de nationale test fra skoleåret 2013/2014 til skoleåret 2014/2015. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) og egne beregninger. Det nationale måltal, om at mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, er ikke opnået på landsplan eller for Esbjerg Kommune. Der er dog en positiv udvikling i elevernes resultater i de nationale test. Resultatet for eleverne i 4. klasse i skoleåret 2014/2015 i forhold til eleverne i 4. klasse i skoleåret 2013/2014 er lavere. Det samme gælder for eleverne i 8. klasse, det er dog tale om en relativt lille procentdel. Side 10 af 36

11 Skoledistrikterne i Esbjerg Kommune er meget forskellige, og eleverne præsterer forskelligt i de nationale test. Der vil fremadrettet være fokus på at opfylde det nationale måltal samlet set, men også på at mindske betydningen af den sociale baggrund Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik i de nationale test skal stige år for år. Resultaterne for skoleåret 2013/2014 danner baseline for om Esbjerg Kommune opfylder det nationale måltal. Udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever er stigende. Dog er andelen af de allerdygtigste elever i 2. klasse faldet med 6,1 pct. fra skoleåret 2013/2014 til 2014/2015. Det nationale måltal, om at andelen af de allerdygtigste elever skal stige, er ikke opfyldt. Udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik i Esbjerg Kommune i de nationale test Note: Figuren viser udviklingen i procentpoint i andelen af elever, der er gode i dansk, læsning og matematik i de nationale test fra skoleåret 2013/2014 til skoleåret 2014/2015. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) og egne beregninger. Der vil fremadrettet være fokus på, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik som minimum skal følge udviklingen på landsplan, og det nationale måltal skal opfyldes. Side 11 af 36

12 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik, uanset social baggrund, skal reduceres år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning har været faldende i Esbjerg Kommune over en treårig periode. Denne udvikling skal fastholdes, hvis det nationale mål skal efterleves. Fra skoleåret 2013/2014 til skoleåret 2014/2015 er udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning i de nationale test steget for eleverne i 4. klasse. Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i matematik er faldende for eleverne i 3. klasse og 6. klasse. Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik i Esbjerg Kommune i de nationale test Note: Figuren viser udviklingen i procentpoint i andelen af elever, der er gode i dansk, læsning og matematik i de nationale test fra skoleåret 2013/2014 til skoleåret 2014/2015. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) og egne beregninger. Der vil fremadrettet være fokus på at mindske betydningen af social baggrund i forhold til elevernes resultater samt at fastholde den positive udvikling i matematik. Side 12 af 36

13 6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 6.1. Elevernes trivsel skal øges Den første nationale trivselsundersøgelse blev gennemført i skoleåret 2014/2015. Trivselsundersøgelsen danner baseline for udviklingen i resultaterne af de obligatoriske trivselsmålinger fremadrettet, og om det nationale mål, om at elevernes trivsel skal øges, efterleves. Indikatoren for trivsel er beregnet på baggrund af eleverne i 4. til 9. klasses svar på trivselsmålingens 40 obligatoriske spørgsmål. Der er beregnet fire indikatorer, social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration i undervisningen samt ro og orden. Eleverne fra 0. til 3. klasse indgår ikke i den obligatoriske trivselsindikator i Kvalitetsrapporten, men Esbjerg Kommune har valgt at have særligt fokus på alle børn og unges trivsel fra sundsplejen til afslutningen af folkeskolen. Resultatet af trivselsmålingen for skoleåret 2014 / 2015 Note: Figuren viser resultatet af den nationale trivselsmåling. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) I forhold til elevernes sociale trivsel og støtte og inspiration i undervisningen trives eleverne på niveau med gennemsnittet for hele landet. I forhold til elevernes faglige trivsel og elevernes oplevelse af ro og orden i folkeskolen ligger resultatet lidt over gennemsnittet på landsplan. Elevernes trivsel er et af elementerne i skolernes kvalitetsaftaler, og indsatsen i forhold til at øge elevernes trivsel ligger hos den enkelte skole. Der vil løbende blive fulgt op på elevernes trivsel som et fast element i opfølgningen på skolernes kvalitetsaftaler. Udover at elevernes trivsel skal øges, skal tilliden til folkeskolen styrkes. Esbjerg Kommune vil i skoleåret 2015/2016 gennemføre en kvalitetsundersøgelse med henblik på at undersøge, om tilliden til folkeskolerne i Esbjerg Kommune øges i perioden 2015/2016 til 2019/2020. Side 13 af 36

14 7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen, og alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik 7.1 Karaktergennemsnit 9. klasseprøver, dansk, matematik og bundne prøver i alt samt andel af 9. klasseelever med 2 eller derover i både dansk og matematik Elevernes faglige niveau dokumenteres i Kvalitetsrapporten i forhold til karaktergennemsnittet for 9. klasseprøver i dansk, matematik, bundne prøver i alt og socioøkonomisk reference. Indikatoren er obligatorisk i Kvalitetsrapporten. Elevernes faglige niveau i dansk og matematik Note: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Karaktergennemsnittet er svagt faldende i dansk fra skoleåret 2012/2013 til 2014/2015. I matematik er karaktergennemsnittet stigende. Side 14 af 36

15 Elevernes faglige niveau i de bundne prøver og andelen af elever med mindst 2 i dansk og matematik Note: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag, opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet Kilde: Styrelsen for It og Læring Karaktergennemsnittet for de bundne prøver er steget fra 6,8 i skoleåret 2013/2014 til 6,9 i skoleåret 2014/2015. Esbjerg Kommunes karaktergennemsnit i de bundne prøver ligger 0,1 under landsgennemsnittet. Andelen af elever med mindst karakteren 2 i både dansk og matematik er steget fra 89,9 pct. til 92,5 pct. Der vil fremadrettet være fokus på at hæve antallet af elever med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik. Særligt i forhold til de skærpede adgangskrav til de erhvervsrettede uddannelser. Der er særligt fokus på fagligt at løfte de elever, der vælger 10. klasse, og ikke har opnået 2 i dansk og matematik, som et led i at højne deres muligheder for at få en ungdomsuddannelse. Målet er, at det faglige niveau skal stige fra år til år, samtidigt med at de dygtige elever bliver bedre, og gruppen af elever med under 2 i dansk og matematik mindskes. Der skal være fokus på, at undervisningen understøtter begge målsætninger. 7.2 Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Indikatoren har til formål at gøre det muligt at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. Side 15 af 36

16 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Esbjerg Ansgarskolen (Vadehavsskolen, Simon Hansensvej) Skoleår 2014/2015 6,6 7-0,4 Skoleår 2013/2014 Skoleår 2012/2013 Bakkeskolen (Cosmosskolen, Bakke) Bakkevejens Skole (Fortunaskolen, Bakkevej) Boldesager Skole (Cosmosskolen, Boldesager) Bryndum Skole (Auraskolen, Bryndum) Danmarksgades Skole (Urbanskolen, Urban D) Fourfeldtskolen (Bohrskolen, Fourfeldt) Gredstedbro Skole (Vadehavsskolen, Kongåvej) Gørding Skole (Fortunaskolen, Skolegade) Hjerting Skole (Auraskolen, Hjerting) Kvaglundskolen (Signaturskolen, Kvaglund) Nordre Skole (Fortunaskolen, Gabelsvej) Præstegårdsskolen (Urbanskolen, Urban P) Rørkjær Skole (Urbanskolen, Urban R) Skads Skole (Signaturskolen, Skads) Spangsbjergskolen (Cosmosskolen, Spangsbjerg) Sønderrisskolen (Auraskolen, Sønderris) Tjæreborg Skole (Signaturskolen, Tjæreborg) Vitaskolen (Bohrskolen, Vita) Vittenbergskolen (Vadehavsskolen, Haulundvej) 4,7 5,1-0, ,1 5,8 0,3 6,7 6,6 0,1 6,3 6,3 0 6,1 6,4-0,3 7,5 7 0,5 6,7 6,6 0,1 7,8 7,1 0,7* 7,1 7,1 0 7,1 6,7 0,4 7,2 7 0,2 6,9 6,7 0,2 6,6 6,4 0,2 8,4 7,7 0,7 6,5 6,9-0,4 6,6 6,6 0 6,5 6,6-0,1 5,6 5,9-0,3 6,4 6,3 0,1 5,3 5,6-0,3 6,9 6,8 0,1 6,8 6,6 0,2 5,9 6,3-0,4 8,1 7,7 0,4 7,6 7,1 0,5* 7,7 7,3 0,4 5,4 5,8-0,4 6 5,7 0,3 6,4 6 0,4 7 6,6 0,4 7,4 7 0,4 6,6 6,6 0 6,2 6,2 0 6,1 5,8 0,3 5,6 5,6 0 5,8 6,3-0,5 6,2 6,1 0,1 6,3 6,4-0,1 7,3 6,9 0,4 5,8 6,1-0,3 7,5 6,8 0,7* 7,8 7,3 0,5 7 6,7 0,3 7,7 7,2 0,5 7,1 7,2-0,1 6,3 6,3 0 7,7 7,1 0,6* 7,3 7,5-0,2 7,9 7,3 0,6 6,9 6,8 0,1 7,3 7,2 0,1 7,1 7,2-0,1 6,4 6,8-0,4 6,2 6,7-0,5* Note: Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Kilde: Styrelsen for It og Læring Side 16 af 36

17 8. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct. - målsætningen 8.1 Andel af elever, der 3 og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som 3 måneder eller 15 måneder efter 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i Kvalitetsrapporten. Indikatoren understøtter målsætningen, om at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have mindst én ungdomsuddannelse. Overgang til ungdomsuddannelse Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andelen af elever, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse, er faldet fra skoleåret 2013 til Andelen er på niveau med andelen på landsplan. Tilsvarende er 89 pct. i gang efter 15 måneder. Andelen er lidt højere end landsgennemsnittet fra 2011 til Der er 10,8 pct. af eleverne, der har afsluttet 9. klasse, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Målsætningen er, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er tradition for, at eleverne i Esbjerg Kommune vælger 10. klasse eller går i 10. klasse på efterskole, hvilket afspejler sig i det lave antal elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse. 8.2 Elevens uddannelsesstatus 9 måneder efter folkeskolens 9. og 10. klasse for det samlede skolevæsen og andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelsesstatus 9 måneder angiver andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 10. klasse, andelen der har afbrudt en ungdomsuddannelse i løbet af 9 måneder, og andelen der ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden. Indikatoren er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Side 17 af 36

18 Indikatoren andelen af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse, er baseret på Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel. Indikatoren er obligatorisk i Kvalitetsrapporten. Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). At have gennemført mindst én ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Uddannelsesstatus og andelen af elever, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse Note: Andel af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Fremskrivningen baserer sig på Danmarks Statistiks registre. Det er væsentligt at være op-mærksom på, at profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. Det bemærkes, at profilmodellen er følsom over for manglende registreringer og ændringer af uddannelsesadfærd i de bagvedliggende data. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andelen af elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, er på over 80 pct. 5,9 pct. har afbrudt deres ungdomsuddannelse, og 12,5 pct. er ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse. Andelen af unge, der ikke er påbegyndt en ungdomsuddannelse, tager ikke højde for, at eleverne vælger 10. klasse efter 9. klasse, og derfor ikke er påbegyndt en ungdomsuddannelse. En fremskrivning fra Undervisningsministeriet viser, at det forventes, at 77,4 pct. af 9. klasse årgang forventes at gennemføre mindst én ungdomsuddannelse inden for 6 år. Modellen er dog behæftet med usikkerhed. 95 procents målsætning forventes i denne sammenhæng ikke indfriet. Side 18 af 36

19 9. Midlertidige oplysninger I Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen indgår der krav til midlertidige oplysninger i kvalitetsrapporten. Det gælder kompetencedækning, der skal indgå som en del af rapporten til og med skoleåret 2021/2022 samt oplysninger om andelen af folkeskoleelever i kommunen, der modtager undervisning i den almene undervisning frem til skoleåret 2019/ Kompetencedækning Indikatoren kompetencedækning, er et udtryk for, i hvilket omfang lærerne har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller på anden vis har opnået en tilsvarende faglig kompetence. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Kilde: Styrelsen for It og Læring Kompetencedækningen i Esbjerg Kommune var i skoleåret 2013/2014 på 83,4 pct. og i 2014/ ,6 pct., hvilket er højere end landsgennemsnittet på 80,6 pct. Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Fagene med højest kompetencedækning er engelsk, dansk, og fysik/kemi. Disse fag har alle en kompetencedækningsgrad over 90 pct. Fagene kristendom, fransk, historie og natur/teknik har den laveste grad af kompetencedækning. Et af de centrale elementer i folkeskolereformen er at opnå fuld kompetencedækning i undervisningen. Målet er, at alle undervisere i 2020 skal have undervisningskompetencer i form af undervisningskompetencer (tidligere linjefag) eller kompetencer svarende hertil i de fag, der undervises i. Målet om fuld kompetencedækning i 2020 defineres mere præcist ved, at 95 Side 19 af 36

20 procent af undervisningstimerne skal varetages af undervisere med undervisningskompetence eller kompetencer svarende til undervisningskompetence. Esbjerg Kommune er i samarbejde med UC Syddanmark i gang med et kompetenceudviklingsprojekt med det formål at sikre at det pædagogiske personale får et kompetenceløft, og andelen af underviser har undervisningskompetence i de fag, de underviser i, samt at de kan leve op til kravene i folkeskoleloven og de politiske målsætninger, der er beskrevet i Børn & Unge politikken i Esbjerg Kommune Inklusion Indikatoren andel af folkeskoleelever der modtager undervisning i den almene undervisning, følger op på, om kommunens folkeskoler er indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Indikatoren anvendes ligeledes til at følge op på målsætningen om, at inklusionsgraden, andelen af elever i den almindelige folkeskole, skal øges til 96 procent af eleverne. 96 pct. målsætningen er opfyldt i Esbjerg Kommune i skoleåret 2013/2014 og tre år tilbage. Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Antallet af elever, der modtager specialundervisning, er faldet fra skoleåret 2012/2013 til 2014/2015. Fremadrettet vil elevernes trivsel også blive inddraget som en del af opfølgningen på, hvordan Esbjerg Kommunes Skolevæsen er lykkedes i forhold til inklusion. Side 20 af 36

21 10. Oplysning om klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Der er indgået en klage over Esbjerg Kommune til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning i Skolebestyrelsernes udtalelse Kvalitetsrapporten for Esbjerg Kommunale Skolevæsen skoleåret 2014/2015 har været sendt til udtalelse i skolebestyrelserne. Skolebestyrelsernes bemærkningerne til kvalitetsrapporten giver ikke anledning til ændringer i Kvalitetsrapporten for Esbjerg Kommunale Skolevæsen skoleåret 2014/2015, da Kvalitetsrapporten er bagudrettet og omhandler skoleåret 2014/2014 og skolebestyrelsernes bemærkninger primært retter sig mod den nuværende skolestruktur og de kommunale resultatmål, der er gældende fra skoleåret 2015/2016. Bemærkninger der vedrører den nuværende skolestruktur og de kommunale resultatmål, der gælder fra skoleåret 2015/2016 vil blive indarbejdet i Kvalitetsrapporterne fremadrettet. Side 21 af 36

22 Bilag 1 Beskrivelse af folkeskolerne i Esbjerg Kommune Auraskolen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 22 af 36

23 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 23 af 36

24 Bohrskolen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 24 af 36

25 Note: Der mangler data for Bohrskolen, Vita da Blåbjerggaardskolen og Vestervangskolen blev fusioneret i skoleåret 2013/2014. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 25 af 36

26 Cosmosskolen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 26 af 36

27 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 27 af 36

28 Fortunaskolen Side 28 af 36

29 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 29 af 36

30 Signaturskolen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 30 af 36

31 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 31 af 36

32 Urbanskolen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 32 af 36

33 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 33 af 36

34 Vadehavsskolen Note: Der mangler data for Vadehavsskolen, Simon Hansensvej, da Nørremarkskolen og Valdemarskolen blev fusioneret i skoleåret 2013/2014 (Ansgarskolen). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 34 af 36

35 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 35 af 36

36 Darum Børneby Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 36 af 36