Kvalitetsrapport 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport 2015"

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN 11 FORTROLIGHED I TESTRESULTATER 11 VURDERING AF NATIONALE TESTRESULTATER I DE FREMTIDIGE KVALITETSRAPPORTER 11 MINDST 80 PCT. AF ELEVERNE SKAL VÆRE GODE TIL AT LÆSE OG REGNE I DE NATIONALE TEST 12 ANDELEN AF DE ALLERDYGTIGSTE ELEVER I DANSK OG MATEMATIK SKAL STIGE ÅR FOR ÅR OG ANDELEN AF ELEVER MED DÅRLIGE RESULTATER I DE NATIONALE TEST FOR LÆSNING OG MATEMATIK UANSET SOCIAL BAGGRUND SKAL REDUCERES ÅR FOR ÅR 12 ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLADER FOLKESKOLEN 13 FOLKESKOLEN SKAL UNDERSTØTTE OPFYLDELSEN AF 95 PCT.-MÅLSÆTNINGEN 14 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANELSE 3 MÅNEDER 15 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE 15 MÅNEDER 17 ANDEL AF 9. KLASSE ÅRGANG, DER FORVENTES AT FULDFØRE MINDST EN UNGDOMSUDDANNELSE INDENFOR 6 ÅR EFTER 9. KLASSE 19 UNGDOMSUDDANNELSESSTATUS 9. MDR. 21 KOMPETENCEDÆKNING 23 INKLUSION 26 INKLUSIONSGRAD 26 ANDEL ELEVER MED MINDST 2 I GENNEMSNIT I BÅDE DANSK OG MATEMATIK 27 SKOLEDEL 29 LINDEVANGSKOLEN 29 3

3 SAMMENFATNING LINDEVANGSKOLEN 29 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER SÅ DE KAN BLIVE SÅ DYGTIGE DE KAN 29 ANDELEN AF DE ALLERDYGTIGSTE ELEVER I DANSK OG MATEMATIK SKAL STIGE ÅR FOR ÅR OG ANDELEN AF ELEVER MED DÅRLIGE RESULTATER I DE NATIONALE TEST FOR LÆSNING OG MATEMATIK UANSET SOCIAL BAGGRUND SKAL REDUCERES ÅR FOR ÅR 30 ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLADER FOLKESKOLEN 30 KARAKTERGENNEMSNIT OG SOCIOØKONOMISK REFERENCE 30 ANDEL ELEVER MED MINDST 2 I DANSK OG MATEMATIK, 9. KLASSE 31 FOLKESKOLEN SKAL UNDERSTØTTE OPFYLDELSEN AF 95 PCT.-MÅLSÆTNINGEN 31 KOMPETENCEDÆKNING 32 SØNDERMARKSKOLEN 33 SAMMENFATNING SØNDERMARKSKOLEN 33 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER SÅ DE KAN BLIVE SÅ DYGTIGE DE KAN 33 ANDELEN AF DE ALLERDYGTIGSTE ELEVER I DANSK OG MATEMATIK SKAL STIGE ÅR FOR ÅR OG ANDELEN AF ELEVER MED DÅRLIGE RESULTATER I DE NATIONALE TEST FOR LÆSNING OG MATEMATIK UANSET SOCIAL BAGGRUND SKAL REDUCERES ÅR FOR ÅR 34 ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLADER FOLKESKOLEN 34 KARAKTERGENNEMSNIT OG SOCIOØKONOMISK REFERENCE 34 ANDEL ELEVER MED MINDST 2 I DANSK OG MATEMATIK, 9. KLASSE 35 FOLKESKOLEN SKAL UNDERSTØTTE OPFYLDELSEN AF 95 PCT.-MÅLSÆTNINGEN 35 KOMPETENCEDÆKNING 36 SKOLEN VED SØERNE 37 SAMMENFATNING SKOLEN VED SØERNE 37 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER SÅ DE KAN BLIVE SÅ DYGTIGE DE KAN 37 ANDELEN AF DE ALLERDYGTIGSTE ELEVER I DANSK OG MATEMATIK SKAL STIGE ÅR FOR ÅR OG ANDELEN AF ELEVER MED DÅRLIGE RESULTATER I DE NATIONALE TEST FOR LÆSNING OG MATEMATIK UANSET SOCIAL BAGGRUND SKAL REDUCERES ÅR FOR ÅR 38 ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLADER FOLKESKOLEN 38 KARAKTERGENNEMSNIT OG SOCIOØKONOMISK REFERENCE 38 ANDEL ELEVER MED MINDST 2 I DANSK OG MATEMATIK, 9. KLASSE 39 FOLKESKOLEN SKAL UNDERSTØTTE OPFYLDELSEN AF 95 PCT.-MÅLSÆTNINGEN 39 KOMPETENCEDÆKNING 40 SKOLEN VED BÜLOWSVEJ 41 SAMMENFATNING SKOLEN VED BÜLOWSVEJ 41 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER SÅ DE KAN BLIVE SÅ DYGTIGE DE KAN 41 ANDELEN AF DE ALLERDYGTIGSTE ELEVER I DANSK OG MATEMATIK SKAL STIGE ÅR FOR ÅR OG ANDELEN AF ELEVER MED DÅRLIGE RESULTATER I DE NATIONALE TEST FOR LÆSNING OG MATEMATIK UANSET SOCIAL BAGGRUND SKAL REDUCERES ÅR FOR ÅR 42 ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLADER FOLKESKOLEN 42 KARAKTERGENNEMSNIT OG SOCIOØKONOMISK REFERENCE 42 4

4 ANDEL ELEVER MED MINDST 2 I DANSK OG MATEMATIK, 9. KLASSE 43 FOLKESKOLEN SKAL UNDERSTØTTE OPFYLDELSEN AF 95 PCT.-MÅLSÆTNINGEN 43 KOMPETENCEDÆKNING 44 SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ 45 SAMMENFATNING SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ 45 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER SÅ DE KAN BLIVE SÅ DYGTIGE DE KAN 45 ANDELEN AF DE ALLERDYGTIGSTE ELEVER I DANSK OG MATEMATIK SKAL STIGE ÅR FOR ÅR OG ANDELEN AF ELEVER MED DÅRLIGE RESULTATER I DE NATIONALE TEST FOR LÆSNING OG MATEMATIK UANSET SOCIAL BAGGRUND SKAL REDUCERES ÅR FOR ÅR 46 ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLADER FOLKESKOLEN 46 KARAKTERGENNEMSNIT OG SOCIOØKONOMISK REFERENCE 46 ANDEL ELEVER MED MINDST 2 I DANSK OG MATEMATIK, 9. KLASSE 47 FOLKESKOLEN SKAL UNDERSTØTTE OPFYLDELSEN AF 95 PCT.-MÅLSÆTNINGEN 47 KOMPETENCEDÆKNING 48 SKOLEN PÅ LA COURS VEJ 49 SAMMENFATNING SKOLEN PÅ LA COURS VEJ 49 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER SÅ DE KAN BLIVE SÅ DYGTIGE DE KAN 49 ANDELEN AF DE ALLERDYGTIGSTE ELEVER I DANSK OG MATEMATIK SKAL STIGE ÅR FOR ÅR OG ANDELEN AF ELEVER MED DÅRLIGE RESULTATER I DE NATIONALE TEST FOR LÆSNING OG MATEMATIK UANSET SOCIAL BAGGRUND SKAL REDUCERES ÅR FOR ÅR 50 ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLADER FOLKESKOLEN 50 KARAKTERGENNEMSNIT OG SOCIOØKONOMISK REFERENCE 50 ANDEL ELEVER MED MINDST 2 I DANSK OG MATEMATIK, 9. KLASSE 51 FOLKESKOLEN SKAL UNDERSTØTTE OPFYLDELSEN AF 95 PCT.-MÅLSÆTNINGEN 51 KOMPETENCEDÆKNING 52 SKOLEN PÅ DUEVEJ 53 SAMMENFATNING SKOLEN PÅ DUEVEJ 53 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER SÅ DE KAN BLIVE SÅ DYGTIGE DE KAN 53 ANDELEN AF DE ALLERDYGTIGSTE ELEVER I DANSK OG MATEMATIK SKAL STIGE ÅR FOR ÅR OG ANDELEN AF ELEVER MED DÅRLIGE RESULTATER I DE NATIONALE TEST FOR LÆSNING OG MATEMATIK UANSET SOCIAL BAGGRUND SKAL REDUCERES ÅR FOR ÅR 54 ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLADER FOLKESKOLEN 54 KARAKTERGENNEMSNIT OG SOCIOØKONOMISK REFERENCE 54 ANDEL ELEVER MED MINDST 2 I DANSK OG MATEMATIK, 9. KLASSE 55 FOLKESKOLEN SKAL UNDERSTØTTE OPFYLDELSEN AF 95 PCT.-MÅLSÆTNINGEN 55 KOMPETENCEDÆKNING 56 NY HOLLÆNDERSKOLEN 57 5

5 SAMMENFATNING NY HOLLÆNDERSKOLEN 57 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER SÅ DE KAN BLIVE SÅ DYGTIGE DE KAN 57 ANDELEN AF DE ALLERDYGTIGSTE ELEVER I DANSK OG MATEMATIK SKAL STIGE ÅR FOR ÅR OG ANDELEN AF ELEVER MED DÅRLIGE RESULTATER I DE NATIONALE TEST FOR LÆSNING OG MATEMATIK UANSET SOCIAL BAGGRUND SKAL REDUCERES ÅR FOR ÅR 58 ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLADER FOLKESKOLEN 58 KARAKTERGENNEMSNIT OG SOCIOØKONOMISK REFERENCE 58 ANDEL ELEVER MED MINDST 2 I DANSK OG MATEMATIK, 9. KLASSE 59 FOLKESKOLEN SKAL UNDERSTØTTE OPFYLDELSEN AF 95 PCT.-MÅLSÆTNINGEN 59 KOMPETENCEDÆKNING 60 TRE FALKE SKOLEN 61 SAMMENFATNING TRE FALKE SKOLEN 61 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER SÅ DE KAN BLIVE SÅ DYGTIGE DE KAN 61 ANDELEN AF DE ALLERDYGTIGSTE ELEVER I DANSK OG MATEMATIK SKAL STIGE ÅR FOR ÅR OG ANDELEN AF ELEVER MED DÅRLIGE RESULTATER I DE NATIONALE TEST FOR LÆSNING OG MATEMATIK UANSET SOCIAL BAGGRUND SKAL REDUCERES ÅR FOR ÅR 61 ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLADER FOLKESKOLEN 62 KARAKTERGENNEMSNIT OG SOCIOØKONOMISK REFERENCE 62 ANDEL ELEVER MED MINDST 2 I DANSK OG MATEMATIK, 9. KLASSE 63 FOLKESKOLEN SKAL UNDERSTØTTE OPFYLDELSEN AF 95 PCT.-MÅLSÆTNINGEN 63 KOMPETENCEDÆKNING 64 FREDERIKSBERG NY SKOLE 65 SAMMENFATNING FREDERIKSBERG NY SKOLE 65 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER SÅ DE KAN BLIVE SÅ DYGTIGE DE KAN 65 ANDELEN AF DE ALLERDYGTIGSTE ELEVER I DANSK OG MATEMATIK SKAL STIGE ÅR FOR ÅR OG ANDELEN AF ELEVER MED DÅRLIGE RESULTATER I DE NATIONALE TEST FOR LÆSNING OG MATEMATIK UANSET SOCIAL BAGGRUND SKAL REDUCERES ÅR FOR ÅR 65 6

6 Indledning I juni 2013 vedtog Folketinget en reform af folkeskolen. Med reformen følger en række regelforenklinger samt forenkling af administrative procedurer. I aftalen hedder det blandt andet: Der udformes en Kvalitetsrapport version 2.0, som i højere grad kan fungere som et mål- og resultatstyringsværktøj, der kan understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Den nye kvalitetsrapport skal følge op på hovedmålsætninger og milepæle i skolereformen og bygger på den datasamling, som Undervisningsministeriet digitalt indsamler for hele landet. Dette er den første af de nye kvalitetsrapporter baseret på de af Undervisningsministeriet indsamlede data. Kvalitetsrapporten skal kun udarbejdes hvert andet år. Dog skal den udarbejdes i de første to år efter folkeskolereformen, således at der skabes en baseline af data, og således at der hurtigt kan reageres på uhensigtsmæssigheder i realiseringen af skolereformen. Der udarbejdes dermed rapporter forår 2015, igen i 2016 og herefter i 2018, 2020 osv. Denne rapport, 2015, skal være godkendt senest den 31. marts 2015 jf. bekendtgørelsen. Kvalitetsrapporten får styrket fokus på kommuner og skolers resultater i forhold til de nationale måltal. De nationale måltal knytter sig som sagt til folkeskolereformens målsætninger. Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Der sigtes mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. 7

7 Punkt 3 bliver målt på baggrund af en national trivselsundersøgelse på alle skoler som gennemføres første gang i foråret 2015 og vil derfor ikke indgå i denne kvalitetsrapport. Herudover indeholder kvalitetsrapporten andre mål for eller med betydning for folkeskolen som også er obligatoriske: Inklusionsmål Andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, øges fra 94,4 pct. til 96,0 pct. i 2015 Andelen af elever, som får under 2 i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasse prøve, reduceres i 2015 og yderligere frem mod 2018 Kompetencedækning Kompetencedækningen skal være 85 procent i 2016 stigende til 90 procent i I 2018 drøftes det resterende løft til 95 procent under hensyntagen til de muligheder, de planlægningsmæssige hensyn tillader Mål for EUD-reformen Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Mål for ungdomsuddannelse 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i 2015 Data i denne første kvalitetsrapport tager udgangspunkt i de sidste tilgængelige data fra før folkeskolereformen (reformens første år er indeværende skoleår 2014/15). Derfor skal denne kvalitetsrapport betragtes som en baseline i forhold til de kommende kvalitetsrapporter der herigennem måler effekten af folkeskolereformen og kvaliteten af Kommunes skolevæsen og de enkelte skoler. Kvalitetsrapporten vil af den grund i høj grad fremstå som en datasamling i lighed med de datasamlinger der tidligere supplerede Kvalitetsrapporten i en toårig kadence. Kvalitetsrapport 2015 består af to dele. En kommunedel, der beskriver Kommunes skolevæsen som helhed og en skoledel hvori hver enkelt skole er beskrevet. Inden disse data præsenteres gives en kort status for igangværende eller planlagte indsatser i skolevæsenet på fsva. de ovennævnte nationale mål. Målopfyldelsen på de nævnte områder indgår fremadrettet i ministeriets tilsyn med skoleområdet, og hvis en skole eller kommune ikke har den ønskede udvikling eller det krævede niveau, vil ministeriet indgå i en tilsyns-dialog med kommune og skole, hvilket i sidste ende kan føre til krav om en handleplan samt opfølgning herpå. 8

8 Status kommunale indsatser Indsatser på i relation til de nationale mål Nationale mål Tiltag på Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik, uanset social baggrund, skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges Andel af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning øges til 96% i 2015 Andelen af elever som får under 2 i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasses-prøven reduceres i 2015 og yderligere frem mod 2018 Kompetencedækningen skal være 85% i 2016 stigende til 90% i 2018 Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller Læsevejledere på alle skoler Rejsehold fra læse-kompetencecenteret (Skolen på la Cours Vej) støtter lærere/klasser med særlig læseudfordrede elever, uanset skole. Læse/sprog-klasse samt særlige læse-kurser på Skolen på la Cours Vej (for elever fra hele kommunen). Ansøgning til A.P. Møller-fonden om sprog- og læseudviklingsforløb på kommunens skoler. Netværk for matematikvejledere samt projekt kreativ digital matematik. A.P. Møller-projektet med Københavns Kommune om læringsmål, progression, feedback og evaluering. Herunder kompetenceudvikling, konkrete praksis-anvisninger samt opfølgning. Øget timetal i dansk og matematik jf. skolereform. Fokusområde i realiseringen af reformen jf. politisk beslutning om principper for realiseringen af skolereformen. Se to ovenstående rubrikker + Etablering af kompetencecentre på alle skoler, hvor alle special- og ekstraressourcer til elever med særlige behov bliver prioriteret. Ny national trivselsmåling. Fokusområde i realiseringen af reformen jf. politisk beslutning om principper for realiseringen af skolereformen. Eksisterende inklusionsstrategi. Udmøntning af den besluttede økonomimodel for inklusion. Kompetenceudviklingstiltag. Dannelsen af Fællesrådgivningen, hvormed den konkrete praksisstøtte til skolerne øges. Fokusområde i realiseringen af reformen jf. politisk beslutning om principper for realiseringen af skolereformen. Se ovenstående rubrikker + Ressourcer på hver skole til særlige indsatser for elever, der har faglige huller. 85%-målet er nået for kommunen som helhed. Ansættelsesstrategi; nyansætte efter linjefag. Kompetenceudvikling: suppleringskurser og supervision af lærere. Organisatorisk ændring; gå væk fra få-lærerprincip til fordel for linjefags-dækning. Samarbejdsaftale med erhvervsuddannelserne om EUD10. Håndværksfag. 9

9 10. klasse Uddannelsesråd hvor forvaltning og skolelederrepræsentanter mødes med lederne af de lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner. Valgfag målrettet uddannelsesorientering/ungdomsliv. Vejledning ved Ungdommens Uddannelsesvejledning. 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i 2015 Årlig datasamling fra Danmarks Statistik, så skolerne kan se, hvordan deres elever klarer sig ift. at tage en ungdomsuddannelse. Mere kreativ og motiverende skoledag jf. skolereformen. 10

10 Kommunedel Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Fortrolighed i testresultater De nationale testresultater er underlagt bestemmelser om fortrolighed. Det betyder, at der er begrænsninger på, hvordan de nationale måltal for elevernes faglighed må omtales i denne offentlige udgave af kvalitetsrapporten. Dette giver udfordringer i forhold til en meningsfuld sammenfatning af testresultaterne i den offentlige udgave af kvalitetsrapporten. To typer oplysninger kan offentliggøres i kvalitetsrapporten: 1. Kommunen kan offentliggøre skolers og/eller kommunens udvikling set i forhold til samme skole eller kommunes resultater tidligere år. 2. Kommunen kan offentliggøre, hvorvidt resultatmålene for kommunen er indfriet eller ej. Dog ikke hvor langt man er fra målet. Begrænsningen består i at det ikke må være muligt at rangordne skoler eller kommuner på baggrund af testresultaterne. En detaljeret og fortrolig fremstilling af testresultaterne fremgår af bilag 1. I dette afsnit af kvalitetsrapporten gives en vurdering af testresultaterne i Kommune som kan benyttes indenfor reglerne om fortrolighed. Denne fremstilling vil også blive benyttet i fremtidige kvalitetsrapporter. Vurdering af nationale testresultater i de fremtidige kvalitetsrapporter Vurderingen af de nationale testresultater vil bestå af en farveindikator, der tilkendegiver hvorvidt det nationale mål er opfyldt, og hvorvidt der er frem- eller tilbagegang. For tabel 2, der forholder sig til det nationale mål at, mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, er vurderingen fremstillet på følgende måde: Tabel 1 Vurdering af testresultater 80 % målsætning Mål opfyldt, fremgang: Mål opfyldt, tilbagegang Mål ikke opfyldt, fremgang Mål ikke opfyldt, tilbagegang I denne kvalitetsrapport er udgangspunktet at der har været en fremgang ift. til det foregående skoleår, da skoleåret 2013/14 betragtes som en baseline i forhold til det fremtidige arbejde med de nationale mål. 11

11 Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Tabel 2-80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Nationalt mål: 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test 2. klasse 4. klasse Dansk/ 6. klasse læsning 8. klasse 3. klasse Matematik 6. klasse 2013/14 Eleverne i Kommune opfylder målene for så vidt angår dansk/læsning men opfylder ikke målene for så vidt angår matematik. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år og andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år I forhold til de nationale mål: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år og andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år, bliver vurderingen fremstillet på følgende måde: Tabel 3 Vurdering af andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år Andel øget Andel mindsket Tabel 4 - Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Andel mindsket Andel øget Da 2013/14 er udgangsåret vil dette først kunne vurderes i Kvalitetsrapport For detaljeret fremstilling se bilag 1. 12

12 Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Karakter i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatorisk i kvalitetsrapporten. en giver mulighed for at følge op på, om folkeskolereformen sikrer, at eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Figur 1 - Karakter bundne prøvefag, 9. klasse, Note 1: Elevernes karakter beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karakter er et af disse elev. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Eleverne i Kommune ligger på eller over det nationale karakter i de bundne prøvefag efter 9. klasse. Figur 2 - Karakter dansk, 9. klasse 13

13 Note 1: Elevernes karakter i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karakter er et af disse elev. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Eleverne i Kommune ligger over det nationale i dansk efter 9. klasse. Figur 3 - Karakter matematik, 9. klasse, Note 1: Elevernes karakter i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karakter er et af disse elev. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Eleverne i Kommune ligger under det nationale i matematik efter 9. klasse. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.- målsætningen en beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). en er obligatorisk i kvalitetsrapporten. en kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. 14

14 Overgang til ungdomsuddanelse 3 måneder Figur 5 - Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, hele landet Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 15

15 Figur 6 - Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse, Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse,, ligger på eller lidt over landstet. Andelen af unge der går i gang med en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse er lavere end landstet. 16

16 Overgang til ungdomsuddannelse 15 måneder Figur 7 - Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, hele landet Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 17

17 Figur 8 - Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr uddannelse, Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr uddannelse, ligger samlet 0,5 % under landstet i Andelen af elever der vælger en er erhvervsuddannelse er lavere i Kommune end landstet. 18

18 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse indenfor 6 år efter 9. klasse en angiver andelen af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse og er baseret på Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel. en er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. en kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Figur 9 - Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Note 1: Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse stammer fra Undervisningsministeriet profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse antagelser og derfor behæftet med usikkerhed. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Note 2: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Note 3: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. 19

19 Note 4: en er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Om data Andel af elever i 9. klasse, som forventes at fulføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Fremskrivningen baserer sig på Danmarks Statistiks registre. Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig under følgende antagelser: Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Det er væsentligt at være opmærksom på, at profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. Det bemærkes, at profilmodellen er følsom over for manglende registreringer og ændringer af uddannelsesadfærd i de bagvedliggende data. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. en er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. En gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse er som regel en forudsætning for adgang til videregående uddannelse. Der er dog unge, som fuldfører en videregående uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse. Det skyldes, at nogle uddannelser har optagelsesprøve og dermed ikke kræver en gennemført ungdomsuddannelse. Nogle kan optages på en videregående uddannelse uden en fuld eksamen via hf-enkeltfag. Det gælder fx på sygeplejerske- og pædagoguddannelserne. Andre får merit for en ungdomsuddannelse, som er opnået i udlandet. Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, er efter Undervisningsministeriets profilmodel højere i kommune end landstet. 20

20 Ungdomsuddannelsesstatus 9. mdr. en Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. angiver andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 10. klasse, andelen der har afbrudt en ungdomsuddannelse i løbet af 9 mdr. og andelen der ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden. en er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. en kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Figur 10 - Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Note 1: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelserog STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Andelen af unge der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, er lavere end landstet. Andelen af unge der ikke har påbegyndt en ungdomsuddannelse er højere i Kommune end landstet, mens andelen der har afbrudt en ungdomsuddannelse er på niveau med landstet. 21

21 Figur 11 - Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Note 1: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelserog STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Note 2: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Om data Udgangspopulationen er de unge, som forlader grundskolen efter 9. eller 10. klasse. Udgangspopulationen er defineret som elever der har forladt grundskolen i 9. eller 10. klasse) og er afgrænset efter afgang i tællingsår. (Et tællingsår er afgrænset som 1/10 30/9, hvor fx 2012 angiver perioden 1/10/ /9/2012) I praksis afgår de fleste af eleverne 9. eller 10. klasse i juni måned. Vi har derfor for at lette fortolkningen af resultaterne valgt at præsentere tællingsår som skoleår. Dvs. tællingsår 2012 beskrives her som skoleår 2011/2012. En person som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter at have forladt grundskolen, tæller som værende i gang uanset om personen har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser i perioden 0-9 måneder. Hvis en ung har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne i perioden 0-9 måneder efter personen har forladt grundskolen, så tælles den unge som værende i gang med ungdomsuddannelse ni måneder efter grundskolen, idet vi betragter den unge som værende praktikpladssøgende. Bemærk, at det seneste år altid bør tages med forbehold, da der ofte mangler data som først kommer med, når Danmarks Statistik opdaterer deres registre året efter. Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, er på niveau med landstet. 22

22 Kompetencedækning Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. en er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil skoleåret 2021/22. en giver mulighed for at følge op på, om kommunen overholder målet om fuld kompetencedækning som beskrevet i aftalen af folkeskolereformen. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Figur 12 - Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Kommune har en højere andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning end landstet. 23

23 Figur 13 - Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, 24

24 Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Om data Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Kun normalklasser i folkeskolen indgår i opgørelserne. Der er kun medtaget fag på klassetrin, hvor der på landsplan er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag. Lærere, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i opgørelserne. Tilsvarende er lærere, der ikke står registreret med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag, udeladt fra opgørelserne. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Hvis de to lærere har lige mange timer, indgår læreren med højest kompetenceniveau. Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Kommune har generelt en højere andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag end landstet. Overordnet set er billedet af hvilke fag der har en lav andel af kompetencedækning det samme på landsplan og i Kommune. For nogle fag ligger Kommune under landstet: Håndarbejde, Fysik/kemi og biologi. 25

25 Inklusion Inklusionsgrad en Inklusionsgrad beskriver, hvor stor en andel af eleverne der er inkluderet i den almindelige undervisning. en er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil 2019/20. en følger op på, om folkeskolen er indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Mere konkret anvendes indikatoren vedrørende inklusionsgrad til at følge op på målsætningen om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. Det nationale mål for inklusionsgraden er, at andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, øges fra 94,4 pct. til 96,0 pct. i Figur 14 - Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, hele landet Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 26

26 Figur 15 - Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, (bopæl i Kommune) Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Om data Inklusionsgraden beregnes alene på baggrund af elever i kommunale skoler. en beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Inklusionsgraden opgøres i forhold til elevernes bopælskommune. De øvrige indikatorer opgøres i forhold til institutionens beliggenhedskommune. De kommunale skoler omfatter folkeskoler, specialskoler, kommunale ungdomsskoler og dagbehandlingstilbud. Private skoler omfatter friskoler og private grundskoler samt efterskoler. Oplysninger om elevtal og elevernes modtagelse af specialundervisning stammer fra to forskellige registre hos Danmarks Statistik. Det ene register, der omfatter hele uddannelsessystemet, opdateres hvert år - også bagud i tid. Det andet register, der indeholder særlige oplysninger vedr. grundskoleområdet fx klassetype, specialundervisning og dansk som andetsprog, opdateres ikke. Det betyder, at der kan være forskel i elevtallet i de forskellige rapporter, hvor der indgår elevtal. Andelen af eleverne der modtager undervisning i den almene undervisning ligger over landstet. Kommune er 0,3 %point fra at have opfyldt målet om at 96% af eleverne skal modtage undervisning i den almene skole. Andel elever med mindst 2 i i både dansk og matematik en Andel elever med mindst 2 i i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i i både dansk og 27

27 matematik ved folkeskolens afgangsprøver. en giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karakter på mindst 2 i både dansk og matematik. en kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Figur 16 - Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karakter på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karakter af prøverne i dansk og et karakter i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karakter på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Kommune har en lavere andel af elever med mindst 2 i både dansk og matematik i 9. klasse i skoleåret 2013/14. I de to foregående skoleår havde Kommune en højere andel eller var på niveau med landstet. 28

28 Skoledel Lindevangskolen Sammenfatning Lindevangskolen Lindevangskolen har opfyldt det nationale mål for læsning i 2. og 8. klasse, men mangler at få opfyldt målet for 4. og 6. klasse i læsning og 3. og 8. klasse i matematik. Lindevangskolen ligger over og landstet for bundne prøvefag. Karaktertet for dansk ligger under tet, men over landstet. For matematik ligger Lindevangskolen over både lands og tet. Lindevangskolens karakter er højere end den socioøkonomiske referencemodels beregnede karakter for elever med samme baggrundsforhold. Forskellen er dog ikke statistisk signifikant. Lindevangskolen har en højere andel af elever med mindst 2 i dansk og matematik end lands- og. Lindevangskolen har en højere andel elever der har påbegyndt en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse end både lands og tene, men en lavere andel 15 måneder efter 9. klasse. Lindevangskolen har en højere kompetencedækningsgrad end og landstet. Folkeskolen skal udfordre alle elever så de kan blive så dygtige de kan Mindst 80 % af elever skal være gode til at læse og regne i de nationale test: Resultater af nationale test i skoleåret 2013/14 Nationalt mål: 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne 2. klasse 4. klasse Dansk/ 6. klasse læsning 8. klasse 3. klasse Matematik 6. klasse Lindevangskolen Lindevangskolen har opfyldt målsætningen for læsning i 2. og 8. klasse. 29

29 Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år og andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Disse andele vil først blive vurderet i kvalitetsrapport 2016, med baggrund i om der er fremgang i forhold til skoleåret 2013/14. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Lindevangskolen Lands Karakter i bundne prøvefag 9. klasse 2013/14 6,9 6,8 6,8 Karakter i dansk 9. klasse 2013/14 6,8 6,9 6,7 Karakter i matematik 9. klasse 2013/14 6,7 6,1 6,3 Lindevangskolen ligger over både lands- og i karakter for bundne prøvefag og matematik. I dansk ligger Lindevangskolen under tet, men over landstet. Karakter og socioøkonomisk reference Skoleår 2013/ / /2012 Skole Karakter- Socioøk. Forskel Karakter- Socioøk. Forskel Karakter- Socioøk. Forskel gennem- snit reference gennem- snit reference gennem- snit reference Lindevangskolen 6,9 6,5 0,4 6,4 6,7-0,3 5,7 5,7 0 Note 1: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakter. Note 2: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 3: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 4: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre 30

30 Lindevangskolens karakter er højere end den socioøkonomiske referencemodels beregnede karakter for elever med samme baggrundsforhold. Forskellen er dog ikke statistisk signifikant. Andel elever med mindst 2 i dansk og matematik, 9. klasse Lindevangskolen Lands Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse 2013/14 90,0% 84,7% 84,9% Lindevangskolen har en højere andel af elever med mindst 2 i dansk og matematik end lands- og. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Lindevangskolen Lands Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse ,1% 41,2% 41,7% Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse ,9% 85,6% 87,1% Lindevangskolen har en højere andel elever der har påbegyndt en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse end både lands og tene, men en lavere andel 15 måneder efter 9. klasse. 31

31 Kompetencedækning Lindevangskolen Lands Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning 2013/14 89,3% 86,9% 82,5% Lindevangskolen har en højere kompetencedækningsgrad end og landstet. 32

32 Søndermarkskolen Sammenfatning Søndermarkskolen Søndermarkskolen har opfyldt det nationale mål for læsning i 2. og 8. klasse, men mangler at få opfyldt målet for 4. og 6. klasse i læsning og 3. og 8. klasse i matematik. Søndermarkskolen ligger under både lands- og i karakter for bundne prøvefag, dansk og matematik. Søndermarkskolens karakter er lavere end den socioøkonomiske reference models beregnede karakter for elever med samme baggrundsforhold. Forskellen er dog ikke statistisk signifikant. Søndermarkskolen har en lavere andel af elever med mindst 2 i dansk og matematik end lands- og tet. Søndermarkskolen har en lavere andel elever der har påbegyndt en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse end både lands og tene, men en højere andel 15 måneder efter 9. klasse. Søndermarkskolen har en højere kompetencedækningsgrad end og landstet. Folkeskolen skal udfordre alle elever så de kan blive så dygtige de kan Mindst 80 % af elever skal være gode til at læse og regne i de nationale test: Resultater af nationale test i skoleåret 2013/14 Nationalt mål: 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne 2. klasse 4. klasse Dansk/ 6. klasse læsning 8. klasse 3. klasse Matematik 6. klasse Søndermarkskolen Søndermarkskolen har opfyldt målsætningen for læsning i 2. og 8. klasse. 33

33 Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år og andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Disse andele vil først blive vurderet i kvalitetsrapport 2016, med baggrund i om der er fremgang i forhold til skoleåret 2013/14. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Søndermarkskolen Lands Karakter i bundne prøvefag 9. klasse 2013/14 5,9 6,8 6,8 Karakter i dansk 9. klasse 2013/14 6,4 6,9 6,7 Karakter i matematik 9. klasse 2013/14 4,4 6,1 6,3 Søndermarkskolen ligger under både lands- og i karakter for bundne prøvefag, dansk og matematik. Karakter og socioøkonomisk reference Skoleår 2013/ / /2012 Skole Karakter- Socioøk. Forskel Karakter- Socioøk. Forskel Karakter- Socioøk. Forskel gennem- snit reference gennem- snit reference gennem- snit reference Søndermarkskolen 5,9 6,4-0,5 6,2 6,6-0,4 6,9 6,9 0 Note 1: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakter. Note 2: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 3: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 4: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre 34

34 Søndermarkskolens karakter er lavere end den socioøkonomiske reference models beregnede karakter for elever med samme baggrundsforhold. Forskellen er dog ikke statistisk signifikant. Andel elever med mindst 2 i dansk og matematik, 9. klasse Søndermarkskolen Lands Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse 2013/14 77,6% 84,7% 84,9% Søndermarkskolen har en lavere andel af elever med mindst 2 i dansk og matematik end lands- og tet. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Søndermarkskolen Lands Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse ,3% 41,2% 41,7% Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse ,4% 85,6% 87,1% Søndermarkskolen har en lavere andel elever der har påbegyndt en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse end både lands og tene, men en højere andel 15 måneder efter 9. klasse. 35

35 Kompetencedækning Søndermarkskolen Lands Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning 2013/14 92,0% 86,9% 82,5% Søndermarkskolen har en højere kompetencedækningsgrad end og landstet. 36

36 Skolen ved Søerne Sammenfatning Skolen ved Søerne Skolen ved Søerne har opfyldt målsætningen for læsning i 2., 6. og 8. klasse, men mangler for matematik i 3. og 6. klasse og læsning i 4. klasse. Skolen ved Søerne ligger under både lands- og i karakter for bundne prøvefag, dansk og matematik. Skolen ved Søernes karakter er lavere end den socioøkonomiske reference models beregnede karakter for elever med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Skolen ved Søerne har en højere andel af elever med mindst 2 i dansk og matematik end lands- og tet. Skolen ved Søerne har en højere andel af elever der har påbegyndt en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse end både lands og tene og en højere andel 15 måneder efter 9. klasse. Skolen ved Søerne har en lavere kompetencedækningsgrad end og landstet. Folkeskolen skal udfordre alle elever så de kan blive så dygtige de kan Mindst 80 % af elever skal være gode til at læse og regne i de nationale test: Resultater af nationale test i skoleåret 2013/14 Nationalt mål: 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne 2. klasse 4. klasse Dansk/ 6. klasse læsning 8. klasse 3. klasse Matematik 6. klasse Skolen ved Søerne Skolen ved Søerne har opfyldt målsætningen for læsning i 2., 6. og 8. klasse. 37

37 Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år og andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Disse andele vil først blive vurderet i kvalitetsrapport 2016, med baggrund i om der er fremgang i forhold til skoleåret 2013/14. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Skolen ved Søerne Lands Karakter i bundne prøvefag 9. klasse 2013/14 6,6 6,8 6,8 Karakter i dansk 9. klasse 2013/14 6,4 6,9 6,7 Karakter i matematik 9. klasse 2013/14 6 6,1 6,3 Skolen ved Søerne ligger under både lands- og i karakter for bundne prøvefag, dansk og matematik. Karakter og socioøkonomisk reference Skoleår 2013/ / /2012 Skole Karakter- Socioøk. Forskel Karakter- Socioøk. Forskel Karakter- Socioøk. Forskel gennem- snit reference gennem- snit reference gennem- snit reference Skolen ved Søerne 6,6 7,2-0,6* 7,8 7,5 0,3 7,2 7,5-0,3 Note 1: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakter. Note 2: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 3: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 4: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre 38

Kvalitetsrapport 2016

Kvalitetsrapport 2016 Kvalitetsrapport 2016 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen januar 2016 INDLEDNING 5 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 6 KOMMUNEDEL 9 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN 9

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1. Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring

TÅRNBY KOMMUNE. Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1. Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring TÅRNBY KOMMUNE Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1 Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0

Læs mere

Kvalitetsrapport 2018

Kvalitetsrapport 2018 Kvalitetsrapport 2018 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen januar 2018 INDLEDNING 5 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 6 KOMMUNEDEL 9 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN 9

Læs mere

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Bilag 1 KR8 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten.

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning.

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning. 9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater Dansk, læsning Matematik Hele landet, tre år, allerdygtigste elever Dansk, læsning Matematik

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Samlet skolerapport. Side 1 af 73. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato:

Samlet skolerapport. Side 1 af 73. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Bilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018.

Bilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018. Oversigt over sygefravær blandt personale Tal fra september 2018. Bundne prøvefag 1 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Skoleår: 2016/2017 Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Samlet skolerapport. Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS. elevernes trivsel. Side 1 af 74

Samlet skolerapport. Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS. elevernes trivsel. Side 1 af 74 Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Undervisningsudvalget. Høringssvar vedr. kvalitetsrapport Skolebestyrelsen har behandlet punktet på sit bestyrelsesmøde den

Undervisningsudvalget. Høringssvar vedr. kvalitetsrapport Skolebestyrelsen har behandlet punktet på sit bestyrelsesmøde den Undervisningsudvalget Høringssvar vedr. kvalitetsrapport 2015 28. maj 2015 Skolebestyrelsen har behandlet punktet på sit bestyrelsesmøde den 24.2.15. Bestyrelsen har følgende kommentarer til rapporten:

Læs mere

Børne- og Ungeområdet indstiller at Undervisningsudvalget indstiller at Kvalitetsrapport 2015 godkendes af Kommunalbestyrelsen

Børne- og Ungeområdet indstiller at Undervisningsudvalget indstiller at Kvalitetsrapport 2015 godkendes af Kommunalbestyrelsen . Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet indstiller at Undervisningsudvalget indstiller at Kvalitetsrapport 2015 godkendes af Kommunalbestyrelsen Beskrivelse af sagen: I juni 2013 vedtog Folketinget

Læs mere

BILAG Afrapportering 2015/2016

BILAG Afrapportering 2015/2016 BILAG Afrapportering 2015/2016 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 9 Kompetencedækning. Side 23 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold Figuroversigt...3 Tabeloversigt...3 Indledning...1

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

3. besluttede at spørgsmålet om nationale og kommunale test drøftes på dialogmødet til efteråret

3. besluttede at spørgsmålet om nationale og kommunale test drøftes på dialogmødet til efteråret 8 84. Kvalitetsrapport 2015 Åbent - 17.01.11-G01-1-15 Resumé Kvalitetsrapport 2015 har været i høring i skolebestyrelsene. skal høringsbehandle Kvalitetsrapporten, for herefter at indstille den til godkendelse

Læs mere

Kvalitetsrapport. Folkeskolen i skoleårene 2015/16 og 2016/17

Kvalitetsrapport. Folkeskolen i skoleårene 2015/16 og 2016/17 Folkeskolen i skoleårene 2015/16 og 2016/17 Januar 2018 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Fra handleplaner til kommunale mål... 4 2.1.1. Ledelsens

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2016/2017 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Januar 2018 Dokument nr. 480-2018-63198 Sags nr. 480-2017-34500 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016

Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Kommune Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2017/2018. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2017/2018. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2017/2018 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2018 1 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2 Del 1: Mål og resultatmål...3

Læs mere

Gennemsnitlige afgangskarakterer

Gennemsnitlige afgangskarakterer Gennemsnitlige afgangskarakterer Resultater Tidspunkt 2016/2017 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne

Læs mere

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver

Læs mere

Gennemsnitlige afgangskarakterer

Gennemsnitlige afgangskarakterer Gennemsnitlige afgangskarakterer Tidspunkt 2015/2016 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne i dansk

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleomra det skolea ret 13/14

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleomra det skolea ret 13/14 Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleomra det skolea ret 13/14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 De nationale mål og resultatmål i reformen er følgende:... 3 Inklusionsmål... 4 Kompetencedækning...

Læs mere

Skolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Skolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Skolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Karaktergivning ved folkeskolens 9.klasseprøver... 3 2.1 Karaktergennemsnit i folkeskolens

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Nulpunktsmåling på nationale mål som følge af folkeskolereformen. EKSTRAORDINÆR Kvalitetsrapport FOR FOLKESKOLER

KVALITETSRAPPORT. Nulpunktsmåling på nationale mål som følge af folkeskolereformen. EKSTRAORDINÆR Kvalitetsrapport FOR FOLKESKOLER KVALITETSRAPPORT Nulpunktsmåling på nationale mål som følge af folkeskolereformen EKSTRAORDINÆR Kvalitetsrapport FOR FOLKESKOLER 2014/2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Kommunedel

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Kommunedel Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Kommunedel Indholdsfortegnelse Folkeskoler i Holbæk Kommune...2 Forord...3 Indledning...3 Mål og resultatmål...3 Nationalt fastsatte

Læs mere

Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014

Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 BØRNE- OG SKOLEFORVALTNINGEN BILAG1 KARAKTERGENNEMSNIT Indhold Karaktergennemsnit Formål... 4 Om data... 4 Bundne prøvefag... 5 Dansk... 5 Matematik... 6 Karaktergennemsnit

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret

Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret 1 Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret 2015-2016 FAGLIGE RESULTATER Bundne prøvefag Dansk: Matematik: Engelsk: Fysik/kemi: Læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig Matematiske

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 UNGDOMSSKOLENS HELTIDSUNDERVISNING Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Skoleåret 2017/2018 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivet: April 2019 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole www.horsholm.dk Indhold 1.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 GULDBORGSUND KOMMUNE Januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling

Læs mere

Notat. 1 - Kompetencedækning i folkeskolen Hører til journalnummer: A Udskrevet den

Notat. 1 - Kompetencedækning i folkeskolen Hører til journalnummer: A Udskrevet den Notat 1 - Kompetencedækning i folkeskolen 20172018 Modtager(e): Børne og Skoleudvalget cc: [Navn(e)] Kompetencedækning i folkeskolen 2017/2018 Undervisere med undervisningskompetencer i det pågældende

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/2017

Kvalitetsrapport 2016/2017 Kvalitetsrapport 2016/2017 Center for Skole, Kultur og Fritid 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Kvalitetsrapportens opbygning... 5 Opfølgning siden sidste kvalitetsrapport... 6 Datagrundlag... 6 Del

Læs mere

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2015 Randers Kommune Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner...4 3. Mål

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune

Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune 1 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune 2 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Kvalitetsrapport på skoleområdet

Kvalitetsrapport på skoleområdet Kvalitetsrapport på skoleområdet 2017-18 Marts 2019 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 8 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014 Center for Skoletilbud Marts 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 Den nye kvalitetsrapport...3 Nationale måltal...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 205 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Specialskole Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Skoleåret 204/205.. Antal elever 202/203-204/205 Side 3 Side 4 Side 5 Trivsel 4.-

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014

Kvalitetsrapport 2013-2014 Kvalitetsrapport 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 7 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 7 3. Mål og resultatmål... 8 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

Institution Institutionstype Karaktergennemsnit Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver. Kommune, gennemsnit 7,8 80

Institution Institutionstype Karaktergennemsnit Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver. Kommune, gennemsnit 7,8 80 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole,, Institution Institutionstype Karaktergennemsnit Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver 8,0 14 Kommune, gennemsnit 7,8 80 Land, gennemsnit

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Kvalitetsrapport Gældende for folkeskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kvalitetsrapport Gældende for folkeskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune Kvalitetsrapport 2014 2015 Gældende for folkeskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 7 3.1. Nationalt

Læs mere

Virksomhedsplan Aakjærskolen klassetrin

Virksomhedsplan Aakjærskolen klassetrin Virksomhedsplan 2017 Aakjærskolen 0.- 9. klassetrin Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5

Læs mere

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år 1. I dette notat

Læs mere

Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. I dette

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Skoleåret 2014/2015 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivelsesdato: 31.3.2016 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Tlf. 48495250 dos-post@horsholm.dk

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. 9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet. 9.1. 95% af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Profilmodellen udarbejdes én gang om året, og bruges til at evaluere

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017/18 Holbæk By Skole

Kvalitetsrapport 2017/18 Holbæk By Skole Indholdsfortegnelse Kort om Holbæk By Skole... 2 Indledning... 3 Resultatoplysninger... 3 Karaktergennemsnit, bundne prøvefag, 9. klasse... 3 Socioøkonomisk reference, 9. klasse... 4 Andel elever med 2

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleområdet 2015/2016 og 2016/2017

Kvalitetsrapport. Skoleområdet 2015/2016 og 2016/2017 Kvalitetsrapport Skoleområdet 2015/2016 og 2016/2017 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Nationalt tilsyn med faglig kvalitet... 5 Kvalitetssikring i Skoler & Uddannelse... 5 Vurdering af

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-14

Kvalitetsrapport 2013-14 Kvalitetsrapport 2013-14 Kommunes Skolevæsen Indhold INDLEDNING... 5 SKOLESTRUKTUR I EGEDAL KOMMUNE... 6 INKLUSIONSSTRATEGI... 7 Den inkluderende skole... 8 Kompetenceudvikling... 8 Læsekompetencecenter...

Læs mere

Bilag 2. Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder

Bilag 2. Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder Bilag 2 Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder Skoleårene og 1 Indhold 1. Trivsel... 3 1.1. Faglig trivsel... 3 1.2. Ro og orden... 5 1.3. Social trivsel... 7 1.4. Støtte og inspiration... 9

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleområdet Gladsaxe Kommune 2013/2014 baselinemåling

Kvalitetsrapport for skoleområdet Gladsaxe Kommune 2013/2014 baselinemåling Kvalitetsrapport for skoleområdet Gladsaxe Kommune 2013/2014 baselinemåling Udarbejdet af Gladsaxe Pædagogiske Viden- og Dokumentationscenter, GPV Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Indhold i kvalitetsrapporten...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Baggrundsnotat om nøgletalskonceptet på skoleområdet

Baggrundsnotat om nøgletalskonceptet på skoleområdet Baggrundsnotat om nøgletalskonceptet på skoleområdet Om nøgletalskonceptet Nøgletalsoversigten viser centrale nøgletal for udviklingen på folkeskoleområdet målrettet den politiske og administrative ledelse

Læs mere

Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2014

Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2014 Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 [2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner]... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er

Læs mere