DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM"

Transkript

1 DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM STUDIEPLANER OG EKSAMENSBESTEMMELSER Samlet katalog over HOLD-HOVEDFAG November

2 Indholdsfortegnelse Hold-hovedfag med direkte adgang for DJMs BA-studerende... 3 Rytmisk sammenspilsledelse (A)... 4 Rytmisk sammenspilsledelse (B)... 8 Rytmisk orkesterledelse Arrangement Sang, Dans og Spil (A) Sang, Dans og Spil (B) Rytmisk korledelse Klassisk korledelse Klassisk ensembleledelse Klassisk kammermusikinstruktion Musikhistorie (klassisk) Musikteori (klassisk) Børnemusik/EM (Elementær Musikopdragelse) Voksen EM (Elementær Musikopdragelse) Krop & Musik - et pædagogisk værktøj Hørelære (klassisk) Hørelære (rytmisk) Elektronisk musik Komposition, klassisk Komposition/sangskrivning, rytmisk instrument

3 Hold-hovedfag med direkte adgang for DJMs BA-studerende BA uddannelser: BA, orkesterinstrument BA, klassisk klaver BA, klassisk sang BA, klassisk guitar BA, kirkemusik BA, komposition BA, teori i kombination med instr. BA, rytmisk musiker BA, rytmisk musiklærer BA, Musik- og bevægelseslære BA, Almen musiklærer (AM) BA, e-musik Rytmisk sammenspilsledelse (A) x x Rytmisk sammenspilsledelse (B) x x Rytmisk orkesterledelse x x Sang, dans og spil (A) x Sang, dans og spil (B) x Rytmisk korledelse x x Klassisk korledelse x x Klassisk ensembleledelse x x Klassisk ensembleledelse x x x x x x Musikhistorie (klassisk) x x x x x x x x Musikteori (klassisk) x x x x x x x x Musikdramatik (klassisk sang) x Børnemusik/EM x x x x Voksen EM x x x x Hørelære (klassisk) x x x x x x x x Hørelære (rytmisk) x x x x Elektronisk musik x Komposition/sangskrivning (rytmisk) x x x x Krop og Musik x x x x x x x x x x x x Komposition (klassisk) x 2. Instrument Studerende som på en 2- eller 3-faglig KA-uddannelse ønsker et hold-hovedfag, som den studerendes BA-eksamen ikke direkte giver adgang til, skal kvalificere sig til det pågældende holdhovedfag ved en optagelsesprøve. Generelt vedrørende omfang og niveau: Et holdhovedfag er enten 2-årigt eller 1-årigt og afsluttes med eksamen med ekstern censur Der kan dog forekomme afvigelser i forbindelse med forsøgsordninger. Bedømmelsen gradueres i forhold til fagets ECTS-points. 3

4 Rytmisk sammenspilsledelse (A) Forudsætning for deltagelse: Sammenspilsledelses-eksamen på RM Bachelor, Rytmisk Ensembleledelses-eksamen på AM eller tilsvarende. Eller optagelsesprøve. Omfang Holdundervisning incl. øvelsespraktikker 1. semester: 4,5 ECTS 2. semester : 4,5 ECTS 3. semester 4,5 ECTS 4. semester 4,5 ECTS Praktikforløb: Praktik på 1. og 2. semester: i alt 5 ECTS-point Praktik på 3. og 4. semester: i alt 5 ECTS-point Formål: At videreudvikle den studerendes kvalifikationer inden for Rytmisk sammenspilsledelse til et højt niveau, hvor den studerende formår at integrere praktiske og teoretiske aspekter. At den studerende bliver i stand til at lede og instruere samt arrangere for forskellige sammenspilsgrupper. At udvikle den studerendes evne til, med udgangspunkt i sit eget musikerskab, at motivere og inspirere i alle fagets aspekter såsom introduktion, instruktion, improvisation og komposition. Indhold: Med udgangspunkt i de til undervisningen knyttede praktikforløb, gennemgås emner som: Tilrettelæggelse af undervisningsforløb Progression Repertoire- og stilkendskab Arrangement Instrumentale/vokale teknikker Improvisation Komposition Jam-oplæg Musik og bevægelse Indstuderingsteknik Lyddesign Direktion Undervisningens form og tilrettelæggelse 1. semester eller 2. semester : Undervisningen tilrettelægges som ugentlige holdlektioner, samt i form af vejledning i tilknytning til praktikforløbet: Skolepraktik (se praktikbeskrivelse) 1. semester eller 2. semester (I det semester hvor man ikke afvikler sin skolepraktik): 4

5 Undervisningen tilrettelægges som ugentlige holdlektioner. Der kan vælges mellem følgende to fokusområder: 1. Sammenspilsledelse for børn eller 2. Sammenspilsledelse med arrangement med særlig vægt på kor og blæsere 3.semester Valgfrit undervisningsforløb. Gerne formuleret i fællesskab med en eller flere medstuderende. Undervisningen tilrettelægges som ugentlige holdlektioner. Der kan vælges mellem følgende fokusområder: 1. Sammenspilsledelse for børn 2. Sammenspilsledelse med arrangement med særlig vægt på kor og blæsere 3. Sammenspilsledelse med fokus på komposition 4. Sammenspilsledelse med inddragelse af elektronik 5. Sammenspilsledelse med fokus på improvisation 6. Sammenspilsledelse med andet fokus 4. semester Undervisningsforløb der tilrettelægges som ugentlige holdlektioner i tæt tilknytning til eksamenspraktikken. Støttefag (1. og 2. semester) (støttefaget kan om nødvendigt inddrages i den løbende undervisning i holdhovedfag): Eksempler på valgfri emner: Guitar Bas Klaver Trommer & Perkussion Sang Lyd & Teknik Musikteknologi Nodeskrivning Særlige stilarter SDS Direktion Komposition Andet Praktikker: A semester: Praktik med hold (min. 2 elever), børn/unge op til 10. klassetrin (min. 20 gange á min. 45 minutter). Praktik på 1. og/eller 2. semester: Med et eksternt praktikhold gennemfører den studerende i samarbejde med en medstuderende et undervisningsforløb med et hold bestående af børn/unge op til 10. klassetrin, hvor hver af de studerende underviser min. 20 gange á min. 45 minutter. Undervisningsforløbet skal så vidt muligt være projektorienteret og sigte mod en koncert, performance, turné, studieindspilning eller lignende og i den udstrækning det er muligt meget gerne inddrage kreative arbejdsformer. 5

6 Den studerende observerer inden praktikkens begyndelse praktikholdet et antal gange og har i den forbindelse konference med sammenspilsledelseslæreren. På dette grundlag formuleres foreløbige formålsog indholdsbeskrivelser for sammenspilspraktikken. Sammenspilsledelseslæreren overværer løbende den studerendes undervisning og giver i forbindelse hermed vejledning. Praktik på 3. og 4. semester. I samråd med Vejlederen gennemfører den studerende et undervisningsforløb på min.20 lektioner (min. 45 min.) Praktikken er valgfri m.h.t. indhold. Praktikken afsluttes med kandidat-eksamen (ekstern censur). Eksamens- og prøvebestemmelser: EKSAMEN EFTER 2. SEMESTER (intern censur) På en af studiekontoret udmeldt dato afleveres en pædagogisk rapport (6-10 sider) (4 eksemplarer), der beskriver det gennemgåede praktikforløb. Rapporten skal indeholde: elevbeskrivelser, beskrivelse af målsætning, beskrivelse af en eller flere udvalgte lektioner, evaluering af såvel den enkeltes udvikling som af holdet som helhed, liste over gennemgåede titler og eksempler på undervisningsmateriale. Eksaminanden demonstrerer sine undervisningsfærdigheder i en lektion af 45 minutters varighed. Undervisnings-demonstrationen skal indeholde eksempler på indstudering af nyt stof. I en samtale af ca. 10 minutters varighed efter undervisningsdemonstrationen, kommenterer eksaminanden lektionens forløb og besvarer spørgsmål fra censorerne. Praktikrapporten vil ligeledes blive inddraget. Censur og bedømmelse. Intern censur. Karakter og kort mundtlig orientering. Hvis holdhovedfaget afsluttes efter 2. semester dog med ekstern censur EKSAMEN EFTER 4. SEMESTER (ekstern censur) På en af studiekontoret udmeldt dato afleveres en pædagogisk rapport (6-10 sider) (4 eksemplarer), der beskriver det gennemgåede praktikforløb. Rapporten skal indeholde: elevbeskrivelser, beskrivelse af målsætning, beskrivelse af en eller flere udvalgte lektioner, evaluering af såvel den enkeltes udvikling som af holdet som helhed, liste over gennemgåede titler og eksempler på undervisningsmateriale. 1. Den studerende demonstrerer sine undervisningsfærdigheder ved en prøve af 45 minutters varighed, der former sig som en undervisningslektion. I en samtale af ca. 10 minutters varighed efter lektionen kommenterer den studerende praktikken og lektionens forløb og besvarer spørgsmål fra censorerne. Praktikrapporten vil ligeledes blive inddraget. 2. Undervisningsdemonstration med tilstillet hold. Den studerende nyindstuderer en tilstillet opgave med holdet. I opgavestillelsen kan indgå specifikke krav, f.eks. improvisation. Varighed 30 minutter. Den tilstillede opgave meddeles den studerende 3 dage inden eksamen. Den tilstillede opgave og det tilstillede hold vælges af en af studienævnet udpeget faglærer. Samlet varighed incl. votering og kort mundtlig orientering: 120 minutter Censur og bedømmelse. Ekstern censur. Karakter og kort mundtlig orientering. ARRANGEMENT Bifaget arrangement er integreret i hovedfaget sammenspilsledelse (A). ARRANGEMENTSEKSAMEN EFTER 4. SEMESTER (intern censur) På en af studiekontoret udmeldt dato afleveres 8 arrangementer - selvstændigt udarbejdet af den studerende i studietiden - indeholdende følgende arrangementstyper: 6

7 a) 2 arrangementer for begynderhold. (skolepraktik) b) 1 arrangement for mindre blæsergruppe (3-4 stk.), rytmegruppe og vokal. + 1 arrangement for (min. 3-stemmig) vokal samt rytmegruppe eller 2 arrangementer for børnehold c) 2 arrangementer udarbejdet i forbindelse med Sammenspilsledelsestemaet på 3. semester d) 2 Andre arrangementstyper. Arrangementstyperne a-c skal alle foreligge i skriftlig form (håndskrift eller computerudskrift). Andre arrangementstyper kan jf. pkt. d indgå. For eksempel: klaverarrangement, guitararrangement, a cappella-kor, blæserensemble, lydproduktion eller lignende. Maksimalt 2 arrangementer kan afleveres som lydproduktion. Lydproduktion i denne forbindelse forstået som værker afleveret på CD eller andet digitalt medie, tilvirket på lydstudiets præmisser og/eller på basis af computer-teknologi. Liveoptagelser betragtes således ikke som lydproduktioner. I den udstrækning andre har medvirket, må det fremgå, hvori den studerendes andel består. Optagelser af de nedskrevne arrangementer må gerne vedlægges. Samlet varighed incl. votering og kort mundtlig orientering: 30 minutter Bedømmelsesform: Intern censur. Én karakter. 7

8 Rytmisk sammenspilsledelse (B) (Forsøgsordning: valgfagsmodellen ) Forudsætning for deltagelse: Eksamen i sammenspilsledelse på RM Bachelor, Rytmisk Ensembleledelses-eksamen på AM eller tilsvarende, eller optagelsesprøve. Omfang (I alt 35 ECTS-point) Holdundervisning samt skolepraktik på 1. eller 2. semester: Valgfri praktik på 3. og 4. semester (afsluttes i februar): Holdundervisning med valgfrit fokus på 3. semester Valgfag på tværs af uddannelserne på semester: 10 ECTS-point 5 ECTS-point 4 ECTS-point 4 ECTS-point pr. semester Formål: At videreudvikle den studerendes kvalifikationer inden for Rytmisk sammenspilsledelse til et højt niveau, hvor den studerende formår at integrere praktiske og teoretiske aspekter. At den studerende bliver i stand til at lede og instruere samt arrangere for forskellige sammenspilsgrupper. At udvikle den studerendes evne til, med udgangspunkt i sit eget musikerskab, at motivere og inspirere i alle fagets aspekter så som introduktion, instruktion, improvisation og komposition. Indhold: Med udgangspunkt i de til undervisningen knyttede praktikforløb, gennemgås emner som: Tilrettelæggelse af undervisningsforløb Progression Indstuderingsteknik Repertoire- og stilkendskab Arrangement Instrumentale/vokale teknikker Improvisation Komposition Jam-oplæg Musik og bevægelse Lyddesign Direktion Undervisningens form og tilrettelæggelse 1. eller 2. semester : Undervisningen tilrettelægges som ugentlige holdlektioner samt i form af vejledning i tilknytning til skolepraktikforløbet (se praktikbeskrivelse). 3.semester Undervisningsforløb med valgfrit fokus i fællesskab med en eller flere medstuderende. Undervisningen tilrettelægges som ugentlige holdlektioner. Der kan vælges mellem følgende fokusområder: 1. Sammenspilsledelse for børn 2. Sammenspilsledelse med arrangement med særlig vægt på kor 3. Sammenspilsledelse med arrangement med særlig vægt på blæsere 4. Sammenspilsledelse med fokus på komposition 8

9 5. Sammenspilsledelse med inddragelse af elektronisk musik 6. Sammenspilsledelse med fokus på improvisation 7. Sammenspilsledelse med andet fokus 1. til 4. semester: Valgfag på tværs af udannelserne I samråd med studieleder planlægges forløb med valgfri emner ud fra de studerendes egne ønsker. Dog skal der så vidt muligt være min. 3 studerende til de valgfag, der oprettes. Forslag til emner: Lyd & Teknik Guitar Bas Klaver Trommer & Perkussion Sang Musikteknologi Big Band arrangement Kor arrangement Særlige stilarter SDS Direktion Komposition Andet Praktikker: Skolepraktik på 1. og/eller 2. semester: Med et eksternt praktikhold gennemfører den studerende i samarbejde med en medstuderende et undervisningsforløb med et hold bestående af børn/unge op til 10. klassetrin, hvor hver af de studerende underviser min. 20 gange á min. 45 minutter. Undervisningsforløbet skal så vidt muligt være projektorienteret og sigte mod en koncert, performance, turné, studieindspilning eller lignende og i den udstrækning det er muligt meget gerne inddrage kreative arbejdsformer. Den studerende observerer inden praktikkens begyndelse praktikholdet et antal gange og har i den forbindelse konference med sammenspilsledelseslæreren. På dette grundlag formuleres foreløbige formålsog indholdsbeskrivelser for sammenspilspraktikken. Sammenspilsledelseslæreren overværer løbende den studerendes undervisning og giver i forbindelse hermed vejledning. Valgfri praktik på 3. og 4. semester (afsluttes i februar). I samråd med vejlederen gennemfører den studerende et undervisningsforløb på min.15 lektioner (min. 45 min.) Praktikken er valgfri m.h.t. indhold. Praktikken afsluttes med kandidat-eksamen (ekstern censur). Eksamens- og prøvebestemmelser: EKSAMEN EFTER 1. eller 2. SEMESTER På en af studiekontoret udmeldt dato afleveres en pædagogisk rapport (6-10 sider) (4 eksemplarer), der beskriver det gennemgåede praktikforløb. Rapporten skal indeholde: elevbeskrivelser, beskrivelse af målsætning, beskrivelse af en eller flere udvalgte lektioner, evaluering af såvel den enkeltes udvikling som af holdet som helhed, liste over gennemgåede titler og eksempler på undervisningsmateriale. 9

10 Eksaminanden demonstrerer sin undervisningsfærdighed i en lektion af 45 minutters varighed. Undervisnings-demonstrationen skal indeholde indstudering af nyt stof. I en samtale af ca. 10 minutters varighed efter undervisningsdemonstrationen, kommenterer eksaminanden lektionens forløb og besvarer spørgsmål fra censorerne. Praktikrapporten vil ligeledes blive inddraget. Censur og bedømmelse. Intern censur. Karakter og kort mundtlig orientering. Hvis holdhovedfaget afsluttes efter 2. semester som del af en trefaglig KA-uddannelse dog med ekstern censur. EKSAMEN PÅ 4. SEMESTER (i februar, ekstern censur) På en af studiekontoret udmeldt dato afleveres en pædagogisk rapport (6-10 sider) (4 eksemplarer), der beskriver det gennemgåede praktikforløb. Rapporten skal indeholde: elevbeskrivelser, beskrivelse af målsætning, beskrivelse af en eller flere udvalgte lektioner, evaluering af såvel den enkeltes udvikling som af holdet som helhed, liste over gennemgåede titler og eksempler på undervisningsmateriale. 1. Den studerende demonstrerer sine undervisningsfærdigheder ved en prøve af 45 minutters varighed, der former sig som en undervisningslektion. 2. Undervisningsdemonstration med tilstillet hold. Den studerende nyindstuderer en tilstillet opgave med holdet. I opgavestillelsen kan indgå specifikke krav, f.eks. improvisation. Varighed 45 minutter. Den tilstillede opgave og sammensætningen af det tilstillede hold meddeles den studerende 3 dage inden eksamen. Den tilstillede opgave og det tilstillede hold vælges af en af studienævnet udpeget faglærer. I en samtale af ca. 10 minutters varighed efter lektionerne kommenterer den studerende praktikken og lektionerernes forløb og besvarer spørgsmål fra censorerne. Praktikrapporten vil ligeledes blive inddraget. Samlet varighed incl. votering og kort mundtlig orientering: 130 minutter Censur og bedømmelse. Ekstern censur. Karakter og kort mundtlig orientering. 10

11 Rytmisk orkesterledelse Forudsætning for deltagelse: Sammenspilsledelses-eksamen på RM Bachelor Rytmisk Ensembleledelses-eksamen på AM Eller optagelsesprøve. Omfang (I alt 33 ECTS-point) Holdundervisning incl. øvelsespraktikker 1. semester: 4,5 ECTS 2. semester : 4,5 ECTS 3. semester 4,5 ECTS 4. semester 4,5 ECTS Praktikforløb: Praktik på 1. og 2. semester: i alt 5 ECTS-point Praktik på 3. og 4. semester: i alt 5 ECTS-point Formål: At videreudvikle den studerendes kvalifikationer inden for Rytmisk Orkesterledelse til et højt niveau, hvor den studerende formår at integrere praktiske og teoretiske aspekter. At den studerende bliver i stand til at lede og instruere samt arrangere for store rytmiske ensembler af forskellige typer.. At udvikle den studerendes kvalifikationer indenfor valgfrie specialer som kor, electronica, etniske instrumenter etc. Indhold: Med udgangspunkt i de til undervisningen knyttede praktikforløb, gennemgås emner som: Tilrettelæggelse af undervisningsforløb Progression Repertoire- og stilkendskab Indstuderingsteknikker Direktionsteknikker (slagskemaer og anden kropslig visualisering, vokalt foredrag) Arrangementsteknikker for forskellige blæser- og strygegrupper (Big band) Partituranalyse Øvelsesforløb med forskellige ensemble typer Komposition og arrangement for de i forløbet tilknyttede orkestre Stilkendskab Arbejde med intonation, klangopfattelse og frasering Groove, puls, feeling Undervisningens form og tilrettelæggelse 1. semester: På første semester arbejdes med arrangementer, metodik og indstuderingsmetoder med henblik på en fælles øvelses-praktikperiode med et allerede eksisterende big band på musikskole/gymnasie- niveau. 2. semester: På andet semester arbejdes endvidere med større detaljeringsgrad med henblik på fælles øvelsespraktikperiode med etableret big band på højt niveau udvidet med træblæsere samt noteret slagtøj. 3. semester: På tredje semester arbejdes med arrangementer, metodik og indstuderingsmetoder med fokus på strygere med henblik på fælles øvelsespraktikperiode med orkester udvidet med strygekvartet eller større strygegruppe. 4. semester: Valgfrit forløb f.eks.: 11

12 Orkesterledelse med særlig vægt på kor Orkesterledelse med fokus på valgfri genre Orkesterledelse med fokus på Soundpainting Orkesterledelse med inddragelse af elektronik Orkesterledelse med fokus på improvisation Orkesterledelse med andet fokus Støttefag: Direktion er obligatorisk støttefag Praktikker: Praktik på 1. og 2. semester. I samråd med Vejlederen gennemfører den studerende et undervisningsforløb på min.20 lektioner (min. 45 min.) med et mindre big band (min. 10 blæsere + rytmegruppe evt. m. vokal eller andet) på musikskole/mgk niveau. I forløbet gennemgås undervisningsmetodik og pædagogik med henblik på udarbejdelse af et relevant og progressivt ordnet undervisningsrepertoire til brug i praktikforløbet. Den studerende udarbejder en skriftlig rapport for arbejdet med praktikholdet. Rapporten skal indeholde målsætning, beskrivelse af holdet, beskrivelse af en eller flere udvalgte lektioner, metodiske og pædagogiske overvejelser, evaluering af målsætning og holdets udvikling i forløbet, materialevalg og gerne eksempler på anvendt undervisningsmateriale. (6-10 sider). Vejlederen udarbejder på baggrund af praktikken en skriftlig evaluering Praktik på 3. og 4. semester. I samråd med vejlederen gennemfører den studerende et undervisningsforløb med eget/egne større valgfri ensembler på min.20 lektioner (min. 45 min.) Praktikken er valgfri m.h.t. indhold. Praktikken kan evt. deles op i 2 3 mindre forløb. Praktikken afsluttes med kandidat-eksamen (ekstern censur). Eksamens-og prøvebestemmelser EKSAMEN EFTER 4. SEMESTER På en af studiekontoret udmeldt dato afleveres en pædagogisk rapport (6-10 sider excl. bilag, 4 eksemplarer), der beskriver det gennemgåede praktikforløb. Rapporten skal indeholde: elevbeskrivelser, beskrivelse af målsætning, beskrivelse af en eller flere udvalgte lektioner, evaluering af såvel den enkeltes udvikling som af holdet som helhed, som bilag: liste over gennemgåede titler og eksempler på undervisningsmateriale. 3. Den studerende demonstrerer sine undervisningsfærdigheder ved en prøve af 45 minutters varighed, der former sig som en undervisningslektion. I en samtale af ca. 10 minutters varighed efter lektionen kommenterer den studerende praktikken og lektionens forløb og besvarer spørgsmål fra censorerne. Praktikrapporten vil ligeledes blive inddraget. 4. Undervisningsdemonstration med tilstillet orkester. Den studerende nyindstuderer en tilstillet opgave med orkestret. I opgavestillelsen kan indgå specifikke krav, f.eks. længde, instrumentering, improvisation m.m. Varighed 30 minutter. Den tilstillede opgave meddeles den studerende 14 dage inden eksamen. Den tilstillede opgave og det tilstillede hold vælges af en af studienævnet udpeget faglærer. Samlet varighed incl. votering og kort mundtlig orientering: 120 minutter Censur og bedømmelse. Ekstern censur. Karakter og kort mundtlig orientering. 12

13 Arrangement Bifaget arrangement er integreret i hovedfaget orkesterledelse. ARRANGEMENTSEKSAMEN EFTER 4. SEMESTER (intern censur) Senest 1. maj afleveres 8 arrangementer - selvstændigt udarbejdet af den studerende i studietiden - indeholdende følgende arrangementstyper: a) 2 Arrangementer for big band på musikskole-/gymnasieniveau (min. 1 med vokal) b) 2 Arrangementer for big band på højt niveau c) 2 Arrangementer for strygerkvartet eller større strygergruppe + rytmegruppe m.m. d) 2 Andre arrangements typer Arrangementstyperne a-c skal alle foreligge i skriftlig form (håndskrift eller computerudskrift). Andre arrangementstyper kan jf. pkt. d) indgå. For eksempel: improvisationsoplæg, lydproduktion eller lignende. Maksimalt 2 arrangementer kan afleveres som lydproduktion. Lydproduktion i denne forbindelse forstås som værker afleveret på CD eller andet digitalt medie, tilvirket på lydstudiets præmisser og/eller på basis af computer-teknologi. Liveoptagelser betragtes således ikke som lydproduktioner. I den udstrækning andre har medvirket, må det fremgå, hvori den studerendes andel består. Optagelser af de nedskrevne arrangementer må gerne vedlægges. Samlet varighed incl. votering og kort mundtlig orientering: 30 minutter Censur og bedømmelse. Intern. Karakter. 13

14 Sang, Dans og Spil (A) Adgangskrav/forudsætning for deltagelse En bestået bacheloreksamen i Sang, Dans og Spil (eller tilsvarende) giver direkte adgang til deltagelse. Andre bacheloruddannelser fra et konservatorium giver adgang efter en bestået prøve i egne SDSfærdigheder. Beskrivelse af optagelsesprøve følger. Omfang (i alt 33 ECTS) Holdundervisning incl. øvelsespraktikker 1. semester: 4,5 ECTS 2. semester : 4,5 ECTS 3. semester 4,5 ECTS 4. semester 4,5 ECTS Praktikforløb: Praktik på 1. og 2. semester: i alt 5 ECTS-point Praktik på 3. og 4. semester: i alt 5 ECTS-point Formål At videreudvikle den studerendes musikalske og tekniske færdigheder inden for Sang, Dans og Spil med henblik på et udøvende virke på højt niveau. At videreudvikle den studerendes kvalifikationer inden for Sang, Dans og Spil-ledelse til et højt niveau, hvor den studerende formår at integrere praktiske og teoretiske aspekter. At udvikle den studerendes evne til, med udgangspunkt i sit eget musikerskab, at motivere og inspirere i alle fagets aspekter såsom introduktion, instruktion, improvisation og komposition. Indhold og omfang (i alt 120 ECTS) SDS, egne færdigheder (i alt 25 ECTS) I en praktisk funderet undervisning kan der arbejdes med emner som: Personligt udtryk, herunder fortolkning og improvisation Komposition og arrangement Fordybelse i udvalgte stilarter Desuden indgår metodik og pædagogisk formidling af stoffet som en naturlig del af undervisningen. Sang, Dans og Spil-ledelse: Undervisningspraktik i SDS med flg. 3 forløb (i alt 10 ECTS): A. 1./2. semester: Praktik med hold, unge på 10. klassetrin eller voksne. (min. 12 gange á min. 90 minutter. Afsluttes med eksamen (se eksamens- og prøvebestemmelser). B. 4. semester: Valgfri praktik (min. 12 gange á min. 90 minutter). Valgfrit niveau og alderstrin. Afsluttes med eksamen (se eksamens- og prøvebestemmelser). Undervisningens tilrettelæggelse SDS, egne færdigheder (1. 4. semester) finder sted på hold med andre studerende indenfor SDS, egne færdigheder, således at der så vidt muligt opnås en vis holdstørrelse. Det er muligt at knytte flere lærere til faget. Der skal dog være en stamlærer, som kan rådgive den studerende m.h.t. semesterprojekter mv. Støttefag til SDS-undervisningen (1. 2. semester) tilrettelægges af rytmisk studieleder i samarbejde med den studerende og SDS-stamlæreren. 14

15 SDS-ledelse ( og 4. semester): Undervisningen tilrettelægges som vejledning i forbindelse med den studerendes praktikforløb. Eksamens- og prøvebestemmelser Eksamen efter 1./2. semester SDS-ledelse I samråd med vejlederen gennemfører den studerende et undervisningsforløb på min. 12 gange á min. 90 minutter med et hold af unge på 10. klassetrin eller voksne. I forløbet gennemgås undervisningsmetodik og pædagogik bl.a. med henblik på udarbejdelse af et relevant og progressivt ordnet undervisningsmateriale til brug i praktikforløbet. På et af studiekontoret udmeldt tidspunkt afleverer den studerende en pædagogisk rapport (4 eksemplarer), der beskriver det gennemgåede praktikforløb. Rapporten skal indeholde: elevbeskrivelser, beskrivelse af målsætning, beskrivelse af en eller flere udvalgte lektioner og evaluering af forløbet, bilagt liste over gennemgåede titler og eksempler på undervisningsmateriale (6-10 sider excl. bilag). Eksamensform 1. Den studerende demonstrerer sine undervisningsfærdigheder ved en prøve af 45 minutters varighed, der former sig som en undervisningslektion. I en samtale af ca. 10 minutters varighed efter lektionen, kommenterer den studerende praktikken, praktikrapporten samt lektionens forløb og besvarer spørgsmål fra censorerne. Samlet varighed incl. votering og kort mundtlig orientering: 70 minutter. Censur og bedømmelse. Intern censur. Karakter og kort mundtlig orientering. Hvis holdhovedfaget afsluttes efter 2. semester dog med ekstern censur Eksamen efter 4. semester SDS-ledelse I samråd med vejlederen gennemfører den studerende et undervisningsforløb på min. 12 gange á min. 90 minutter med et hold på valgfrit niveau og alderstrin. I forløbet gennemgås undervisningsmetodik og pædagogik bl.a. med henblik på udarbejdelse af et relevant og progressivt ordnet undervisningsmateriale til brug i praktikforløbet. På et af studiekontoret udmeldt tidspunkt (eller 1. maj) afleverer den studerende en pædagogisk rapport (4 eksemplarer), der beskriver det gennemgåede praktikforløb. Rapporten skal indeholde: elevbeskrivelser, beskrivelse af målsætning, beskrivelse af en eller flere udvalgte lektioner, evaluering af forløbet, liste over gennemgåede titler og eksempler på undervisningsmateriale (6-10 sider). Eksamensform 1. Den studerende demonstrerer sine undervisningsfærdigheder ved en prøve af 45 minutters varighed, der former sig som en undervisningslektion. I en samtale af ca. 10 minutters varighed efter lektionen, kommenterer den studerende praktikken, praktikrapporten samt lektionens forløb og besvarer spørgsmål fra censorerne. Samlet varighed incl. votering og kort mundtlig orientering: 70 minutter. Censur og bedømmelse: Ekstern censur. Karakter og kort mundtlig orientering. Eksamen efter 4. semester Sang, Dans og Spil, egne færdigheder. Eksamen afholdes som en koncert i Sang, Dans og Spil af 20 minutters varighed, hvor den studerende har en væsentlig rolle som musikalsk leder og musiker. 15

16 Der lægges i bedømmelsen vægt på den studerendes personlige udtryk samt den tekniske og kunstneriske udførelse af de 3 elementer sang, dans og spil. Endvidere lægges der vægt på koncertoplevelsen som helhed. Samlet varighed incl. votering: 45 minutter Censur og bedømmelse: Ekstern censur. Karakter og kort mundtlig orientering. 16

17 Sang, Dans og Spil (B) (forsøgsordning: valgfagsmodellen) Adgangskrav/forudsætning for deltagelse En bestået bacheloreksamen i Sang, Dans og Spil (eller tilsvarende) giver direkte adgang til deltagelse. Andre bacheloruddannelser fra et konservatorium giver adgang efter en bestået prøve i egne SDSfærdigheder. Omfang (i alt 35 ECTS) Holdundervisning med skolepraktik på 1. eller 2. semester: Valgfri praktik på 3. og 4. semester (afsluttes i februar): Holdundervisning med valgfrit fokus på 3. Semester: Valgfag på tværs af uddannelserne på semester: 10 ECTS-point 5 ECTS-point 4 ECTS-point 4 ECTS-point pr. semester Sang Dans og Spil Formål At udvikle den studerendes evne til, med udgangspunkt i sit eget musikerskab, at motivere og inspirere i alle fagets aspekter såsom introduktion, instruktion, improvisation og komposition. At videreudvikle den studerendes musikalske og tekniske færdigheder inden for Sang, Dans og Spil med henblik på et udøvende virke på højt niveau. At videreudvikle den studerendes kvalifikationer inden for Sang, Dans og Spil-ledelse til et højt niveau, hvor den studerende formår at integrere praktiske og teoretiske aspekter. Indhold og omfang I en praktisk funderet undervisning kan der arbejdes med emner som: Personligt udtryk, herunder fortolkning og improvisation Komposition og arrangement Fordybelse i udvalgte stilarter Desuden indgår metodik og pædagogisk formidling af stoffet som en naturlig del af undervisningen. Undervisningens form og tilrettelæggelse 1. semester eller 2. semester : Undervisningen tilrettelægges som ugentlige holdlektioner i SDS, egne færdigheder, samt i form af vejledning i tilknytning til skolepraktikforløbet (SDS-ledelse). (se praktikbeskrivelse). 3.semester SDS-ledelse (3. semester): Undervisningen tilrettelægges som vejledning i forbindelse med den studerendes praktikforløb. 4.semester SDS, egne færdigheder (4. semester) finder sted på hold med andre studerende indenfor SDS, egne færdigheder, således at der så vidt muligt opnås en vis holdstørrelse. Det er muligt at knytte flere lærere til faget. Der skal dog være en stamlærer. 17

18 semester: Valgfag på tværs af udannelserne I samråd med studieleder planlægges forløb med valgfri emner ud fra den studerendes egne ønsker. Dog skal der så vidt muligt være min. 3 studerende til de valgfag, der oprettes. Forslag til emner: Lyd & Teknik Guitar Bas Klaver Trommer & Perkussion Sang Musikteknologi Big Band arrangement Kor arrangement Særlige stilarter SDS Direktion Komposition Andet Eksamens- og prøvebestemmelser Eksamen efter 1./2. semester SDS-ledelse Med et eksternt praktikhold gennemfører den studerende i samarbejde med en medstuderende et undervisningsforløb med et hold bestående af børn/unge op til 10. klassetrin, hvor hver af de studerende underviser min. 20 gange á min. 45 minutter. Undervisningsforløbet skal så vidt muligt være projektorienteret og sigte mod en koncert, performance, turné, studieindspilning eller lignende og i den udstrækning det er muligt meget gerne inddrage kreative arbejdsformer. Den studerende observerer inden praktikkens begyndelse praktikholdet et antal gange og har i den forbindelse konference med SDS-ledelseslæreren. På dette grundlag formuleres foreløbige formåls- og indholdsbeskrivelser for SDS-praktikken. SDS-ledelseslæreren overværer løbende den studerendes undervisning og giver i forbindelse hermed vejledning. Eksamensform 1. Den studerende demonstrerer sine undervisningsfærdigheder ved en prøve af 45 minutters varighed, der former sig som en undervisningslektion. I en samtale af ca. 10 minutters varighed efter lektionen, kommenterer den studerende praktikken, praktikrapporten samt lektionens forløb og besvarer spørgsmål fra censorerne. Samlet varighed incl. votering og kort mundtlig orientering: 70 minutter. Censur og bedømmelse. Intern censur. Karakter og kort mundtlig orientering. Hvis holdhovedfaget afsluttes efter 2. semester som del af en tre-faglig KA-uddannelse dog med ekstern censur. EKSAMEN PÅ 4. SEMESTER (i februar, ekstern censur) SDS-ledelse I samråd med vejlederen gennemfører den studerende et undervisningsforløb på min. 12 gange á min. 90 minutter med et hold på valgfrit niveau og alderstrin. I forløbet gennemgås undervisningsmetodik og pædagogik bl.a. med henblik på udarbejdelse af et relevant og progressivt ordnet undervisningsmateriale til brug i praktikforløbet. 18

19 På et af studiekontoret udmeldt tidspunkt afleverer den studerende en pædagogisk rapport (4 eksemplarer), der beskriver det gennemgåede praktikforløb. Rapporten skal indeholde: elevbeskrivelser, beskrivelse af målsætning, beskrivelse af en eller flere udvalgte lektioner, evaluering af forløbet, Bilag: liste over gennemgåede titler og eksempler på undervisningsmateriale (6-10 sider excl. bilag). Eksamensform 1. Den studerende demonstrerer sine undervisningsfærdigheder ved en prøve af 45 minutters varighed med praktikholdet, der former sig som en undervisningslektion. I en samtale af ca. 10 minutters varighed efter lektionen, kommenterer den studerende praktikken, praktikrapporten samt lektionens forløb og besvarer spørgsmål fra censorerne. Samlet varighed incl. votering og kort mundtlig orientering: 70 minutter. Censur og bedømmelse: Ekstern censur. Karakter og kort mundtlig orientering. Eksamen efter 4. semester Sang, Dans og Spil, egne færdigheder. Eksamen afholdes som en koncert i Sang, Dans og Spil af 20 minutters varighed, hvor den studerende har en væsentlig rolle som musikalsk leder og musiker. Der lægges i bedømmelsen vægt på den studerendes personlige udtryk samt den tekniske og kunstneriske udførelse af de 3 elementer sang, dans og spil. Endvidere lægges der vægt på koncertoplevelsen som helhed. Samlet varighed incl. votering: 45 minutter Censur og bedømmelse: Ekstern censur. Karakter og kort mundtlig orientering. Eksamen efter 4. semester Sang, Dans og Spil, egne færdigheder. Eksamen afholdes som en koncert i Sang, Dans og Spil af 20 minutters varighed, hvor den studerende har en væsentlig rolle som musikalsk leder og musiker. Der lægges i bedømmelsen vægt på den studerendes personlige udtryk samt den tekniske og kunstneriske udførelse af de 3 elementer sang, dans og spil. Endvidere lægges der vægt på koncertoplevelsen som helhed. Samlet varighed incl. votering: 45 minutter Censur og bedømmelse: Ekstern censur. Karakter og kort mundtlig orientering. 19

20 Rytmisk korledelse Forudsætning for deltagelse: Korledelses-eksamen på AM Bachelor, BA i kirkemusik eller optagelsesprøve. Omfang Holdundervisning incl. øvelsespraktikker 1. semester: 4,5 ECTS 2. semester : 4,5 ECTS 3. semester 4,5 ECTS 4. semester 4,5 ECTS Praktikforløb: Praktik på 1. og 2. semester: i alt 5 ECTS-point Praktik på 3. og 4. semester: i alt 5 ECTS-point Formål: At videreudvikle den studerendes kvalifikationer inden for Rytmisk korpædagogik til et højt niveau, hvor den studerende formår at integrere praktiske og teoretiske aspekter. At den studerende bliver i stand til at lede og instruere samt arrangere for vokale grupper af forskellige typer, såvel a cappella som med rytmegruppe. Undervisningen vil rette sig mod musikskoler og semi-profesionelle grupper og kor. Indhold: Med udgangspunkt i de til undervisningen knyttede praktikforløb, gennemgås emner som: Tilrettelæggelse af undervisningsforløb Progression Repertoire- og stilkendskab Indstuderingsmetodik Ledelses-teknik Akkompagnement og repetition Intonation, korisk stemmedannelse og klangopfattelse Opvarmning og sammensyngning. Mikrofonforstærkning og lyddesign Improvisation Arrangement Tilrettelæggelse af undervisningsforløb Kendskab til sangteknik Groove, puls, feeling Frasering i forskellige rytmiske genrer Direktion Kendskab til børne- og ungdomsstemmer Vokalpercussion Undervisningens form og tilrettelæggelse 1. semester: På første semester arbejdes med arrangementer, metodik og indstuderingsmetoder samt stemmeteori med henblik på en fælles øvelses-praktikperiode med et allerede eksisterende børne-/ungdomskor på musikskoleniveau. Arbejdet med rytmegruppe er obligatorisk. 2. semester: 20

21 På andet semester arbejdes endvidere med større detaljeringsgrad med henblik på fælles øvelsespraktikperiode med etableret kor/ vokalgruppe på højt niveau. I dette forløb arbejdes der udelukkende med a cappella. 3. og 4. semester: Der arbejdes ugentligt med egen lærer. Desuden etableres kursusforløb med gæstelærere. Støttefag: Akkompagnementsklaver er obligatorisk støttefag Praktikker: Praktik på 1. og 2. semester. I samråd med vejlederen gennemfører den studerende (evt. to studerende i fællesskab) et undervisningsforløb på min. 20 lektioner (á min. 45 minutter) med et børne-/ ungdomskor (max 20 år) på musikskoleniveau. I forløbet gennemgås undervisningsmetodik og pædagogik med henblik på udarbejdelse af et relevant og progressivt ordnet undervisningsrepertoire til brug i praktikforløbet. Den studerende udarbejder en skriftlig rapport for arbejdet med praktikholdet. Rapporten skal indeholde målsætning, beskrivelse af holdet, beskrivelse af en eller flere udvalgte lektioner, metodiske og pædagogiske overvejelser, evaluering af målsætning og holdets udvikling i forløbet, materialevalg og gerne eksempler på anvendt undervisningsmateriale. (6-10 sider) Vejlederen udarbejder på baggrund af praktikken en skriftlig evaluering Praktik på 3. og 4. semester. I samråd med vejlederen gennemfører den studerende et undervisningsforløb på min. 20 lektioner (á min. 45 min.) Praktikken er valgfri m.h.t. indhold. Praktikken kan evt. deles op i 2 3 mindre forløb. Praktikken afsluttes med kandidateksamen (ekstern censur). Eksamens- og prøvebestemmelser EKSAMEN EFTER 4. SEMESTER (ekstern censur) Senest 14 dage før eksamen afleveres en pædagogisk rapport (6-10 sider, 4 eksemplarer), der beskriver det gennemgåede praktikforløb. Rapporten skal indeholde: Elevbeskrivelser, beskrivelse af målsætning, beskrivelse af en eller flere udvalgte lektioner, evaluering af såvel den enkeltes udvikling som af holdet som helhed, liste over gennemgåede titler og eksempler på undervisningsmateriale. Undervisningsdemonstration med eget kor. Den studerende demonstrerer sine undervisningsfærdigheder ved en prøve af 45 minutters varighed, der former sig som en undervisningslektion. I en samtale af ca. 10 minutters varighed efter lektionen kommenterer den studerende praktikken og lektionens forløb og besvarer spørgsmål fra censorerne. Praktikrapporten vil ligeledes blive inddraget. Undervisningsdemonstration med tilstillet kor. Den studerende nyindstuderer en tilstillet opgave med koret. I opgavestillelsen kan indgå specifikke krav, f.eks. længde, valg af stemmetyper, improvisation m.m. Varighed 30 minutter. Den tilstillede opgave meddeles den studerende 14 dage inden eksamen. Den tilstillede opgave og det tilstillede hold vælges af en af studieleder udpeget faglærer. Samlet varighed incl. votering og kort mundtlig orientering: 105 minutter Censur og bedømmelse. Ekstern censur. Karakter. 21

22 Er rytmisk korledelse valgt som ét-årigt forløb afsluttes med eksamen som beskrevet under Undervisningsdemonstration med tilstillet kor samt 10 minutters samtale. Samlet varighed 55 min. Censur og bedømmelse. Ekstern censur. Karakter. ARRANGEMENT Bifaget arrangement er integreret i hovedfaget Rytmisk korledelse. ARRANGEMENTSEKSAMEN EFTER 4. SEMESTER (intern censur) Senest 1. maj afleveres 8 arrangementer - selvstændigt udarbejdet af den studerende i KA-studietiden - indeholdende følgende arrangementstyper: a) 2 Arrangementer for børne- ungdomskor med rytmegruppe (mindst et for lige stemmer) b) 2 a cappella arrangementer for kor/vokalgruppe på højt niveau c) 2 arrangementer udarbejdet i forbindelse med korledelsesundervisningen på semester d) 2 Andre arrangementstyper. Arrangementstyperne a-c skal alle foreligge i skriftlig form (håndskrift eller computerudskrift). Andre arrangementstyper kan jf. pkt. d) indgå. For eksempel: improvisations-oplæg, lydproduktion eller lignende. Maksimalt 2 arrangementer kan afleveres som lydproduktion. Lydproduktion i denne forbindelse forstås som værker afleveret på CD eller andet digitalt medie, tilvirket på lydstudiets præmisser og/eller på basis af computerteknologi. Liveoptagelser betragtes således ikke som lydproduktioner. I den udstrækning andre har medvirket, må det fremgå, hvori den studerendes andel består. Optagelser af de nedskrevne arrangementer må gerne vedlægges. Samlet varighed incl. votering og kort mundtlig orientering: 30 minutter Censur og bedømmelse. Intern. Karakter. Er rytmisk korledelse valgt som ét-årigt forløb afsluttes arrangement med eksamen som beskrevet under punkterne a) og b) Intern censur. Samlet varighed incl. votering og kort mundtlig orientering: 20 minutter 22

23 Klassisk korledelse Forudsætning for deltagelse Studerende med BA i kirkemusik (kantoreksamen), BA i AM eller tilsvarende kvalifikationer dokumenteret ved prøve kan optages direkte på kandidatstudiets holdhovedfag i klassisk korledelse. Øvrige optagelsessøgende skal ved en prøve dokumentere det fornødne niveau. Optagelsesprøven består af en indstuderingsopgave af tilstillet opgave med tilstillet kor. Den optagelsessøgende har 25 minutter med det tilstillede kor, hvor optagelsessøgende viser indstuderingsteknik, herunder det fornødne partiturspil, slagteknik mv. Omfang Holdundervisning incl. øvelsespraktikker 1. semester 4,5 ECTS 2. semester 4,5 ECTS 3. semester 4,5 ECTS 4. semester 4,5 ECTS Praktikforløb: Praktik på 1. og 2. semester: i alt 5 ECTS-point Praktik på 3. og 4. semester: i alt 5 ECTS-point Formål: Konservatorieintention: Vi skal forsyne amatørkor af enhver art og ethvert niveau med dirigenter som kan varetage alle disse arter og niveauer. Disse kor findes på musikskoler, aftenskoler, i kirkerne, som selvstændige fritidsorganisationer, etc. Dirigenterne skal kende traditionen og kunne videreudvikle korenes repertoire og kunnen generelt. I den studerendes perspektiv skal vi tilbyde en undervisning som tilpasses den studerendes repertoireinteresser og færdighedsniveau generelt. Formålet er at den enkelte studerende bliver i stand til at lede og instruere vokale grupper i forskellige genrer og sammensætninger og på forskellige færdighedsniveauer. Indhold: Undervisningen indeholder metodik og praktik. I metodikken indgår emner som slagteknik, partiturteknik, korisk stemmedannelse, repertoireorientering, indstuderingsmetodik mm. Praktik: Min. 20 lektioner à 45 minutter med eget ensemble fordelt over 3. og 4. semester. Undervisningsform: Undervisningen er delt mellem klasseundervisning på konservatoriet (metodik og praktik med medstuderende) og praktik med egne grupper (musikskolekor, aftenskolekor, kirkekor og lign.). Undervisningen tilrettelægges så den interne praktik (medstuderende) samlæses med alle studerende, mens der i metodik kan forekomme holddeling efter forhåndskvalifikationer. Støttefag Hver studerende har på de første to semestre et antal timer til at disponere som støttefag. Dette giver den studerende muligheder for at dyrke specialkompetencer eller tage supplerende undervisning i partiturspil, partituranalyse, hørelære, stemmeteori mv. Eksamenskrav: Eksamen er todelt. Eksaminandens praktikhold og et tilstillet hold af medstuderende medvirker Ved prøven skal der både arbejdes med kendt stof og med nyindstudering. Kendt stof: En arbejdsprøve i forlængelse af forløbet med praktikholdet (25 minutter). Opgaven vælges senest 1.maj/1.december i samarbejde mellem eksaminand og lærer. 23

24 Nyindstudering: Indstudering af/undervisning i tilstillet opgave (medstuderende eller lign.) (25 minutter). Opgaven tilstilles i samråd mellem lærer og censor en uge inden eksamen. Opgaven skal kontrastere til opgaven med praktikholdet (stil, sværhedsgrad, karakter). Senest 1. maj afleverer eksaminanden til brug ved bedømmelsen en skriftlig rapport for arbejdet med det praktikhold, der medvirker ved eksamen. Rapporten skal indeholde målsætning, elevbeskrivelser, beskrivelse af en eller flere udvalgte lektioner, evaluering af målsætning og holdets udvikling i forløbet, materialevalg og gerne eksempler på anvendt undervisningsmateriale. Max. 10 sider. Prøven suppleres med en kort samtale (10 minutter). Censur og bedømmelse. Ekstern. Karakter. Er klassisk korledelse valgt som étårigt forløb afsluttes med eksamen som beskrevet under nyindstudering ovenfor. 24

25 Klassisk ensembleledelse Forudsætning for deltagelse Studerende med BA i kirkemusik (kantoreksamen), BA i AM eller tilsvarende kvalifikationer dokumenteret ved prøve kan optages direkte på kandidatstudiets holdhovedfag i klassisk ensembleledelse. Øvrige optagelsessøgende skal ved en prøve dokumentere det fornødne niveau. Optagelsesprøven består af en indstuderingsopgave af tilstillet opgave med tilstillet ensemble. Den optagelsessøgende har 25 minutter med det tilstillede ensemble, hvor optagelsessøgende viser indstuderingsteknik, herunder basalt kendskab til ensemblets instrumenter, slagteknik mv. Omfang Holdundervisning incl. øvelsespraktikker 1. semester 4,5 ECTS 2. semester 4,5 ECTS 3. semester 4,5 ECTS 4. semester 4,5 ECTS Praktikforløb: Praktik på 1. og 2. semester: i alt 5 ECTS-point Praktik på 3. og 4. semester: i alt 5 ECTS-point Formål: Konservatorieintention: Vi skal forsyne klassiske amatørensembler af enhver art og ethvert niveau med dirigenter som kan varetage alle disse arter og niveauer. Disse ensembler findes på musikskoler, aftenskoler, i kirkerne, som selvstændige fritidsorganisationer, etc. Det kan være symfoniorkestre, brassbands, harmoniorkestre eller ensembler med mindre besætninger og med mere blandet instrumentsammensætning. Dirigenterne skal kunne videreudvikle ensemblernes repertoire og kunnen generelt. I den studerendes perspektiv skal vi tilbyde en undervisning som tilpasses den studerendes repertoireinteresser og færdighedsniveau generelt. Formålet er at den enkelte studerende bliver i stand til at lede og instruere instrumentale grupper i forskellige genrer og sammensætninger og på forskellige færdighedsniveauer. Indhold: Undervisningen indeholder metodik og praktik. I metodikken indgår emner som slagteknik, partiturteknik, repertoireorientering, indstuderingsmetodik og meget mere. Praktik: Min. 20 lektioner à 45 minutter med eget ensemble fordelt over 3. og 4. semester. Undervisningsform: Undervisningen er delt mellem klasseundervisning på konservatoriet (metodik og praktik med medstuderende) og praktik med egne grupper (musikskole, aftenskole, kirker, selvstændige ensembler). Undervisningen tilrettelægges så den interne praktik (medstuderende) samlæses med alle studerende, mens der i metodik kan forekomme holddeling efter forhåndskvalifikationer. Støttefag Hver studerende har på de første to semestre i 8 timer til at disponere som støttefag. Dette giver den studerende muligheder for at dyrke specialkompetencer eller tage supplerende undervisning i partiturspil, partituranalyse, hørelære, instrumentlære/orkestration mv. Eksamenskrav: Eksamen er todelt. Eksaminandens praktikhold og et tilstillet hold af medstuderende medvirker Ved prøven skal der både arbejdes med kendt stof og med nyindstudering. Kendt stof: En arbejdsprøve i forlængelse af forløbet med praktikholdet (25 minutter). Opgaven vælges senest 1.maj/1.december i samarbejde mellem eksaminand og lærer. 25

26 Nyindstudering: Indstudering af/undervisning i tilstillet opgave (medstuderende eller lign.) (25 minutter). Opgaven tilstilles i samråd mellem lærer og censor en uge inden eksamen. Opgaven skal kontrastere til opgaven med praktikholdet (stil, sværhedsgrad, karakter). Senest 1. maj afleverer eksaminanden til brug ved bedømmelsen en skriftlig rapport for arbejdet med det praktikhold, der medvirker ved eksamen. Rapporten skal indeholde målsætning, elevbeskrivelser, beskrivelse af en eller flere udvalgte lektioner, evaluering af målsætning og holdets udvikling i forløbet, materialevalg og gerne eksempler på anvendt undervisningsmateriale. Max. 10 sider. Prøven suppleres med en kort samtale (10 minutter). Censur og bedømmelse. Ekstern. Karakter. 26

27 Klassisk kammermusikinstruktion Forudsætning for deltagelse Studerende med BA i orkesterinstrument, BA i andre klassiske instrumenter, BA i AM eller tilsvarende kvalifikationer dokumenteret ved prøve kan optages direkte på kandidatstudiets holdhovedfag i klassisk kammermusikinstruktion. Øvrige optagelsessøgende skal ved en prøve dokumentere det fornødne niveau. Optagelsesprøven består af en indstuderingsopgave af tilstillet opgave med tilstillet ensemble. Den optagelsessøgende har 25 minutter med det tilstillede ensemble, hvor optagelsessøgende viser indstuderingsteknik, herunder basalt kendskab til ensemblets instrumenter og grundlæggende viden om sammenspil. Formål: Konservatorieintention: Vi skal forsyne klassiske amatørensembler af enhver art og ethvert niveau med instruktører, som kan varetage alle disse arter og niveauer. Disse ensembler findes på musikskoler, aftenskoler, i kirkerne, som selvstændige fritidsorganisationer, etc. Det kan være ensembler bestående af flere af det samme instrument (den studerendes hovedinstrument) eller mere blandet instrumentsammensætning. Instruktørerne skal kunne videreudvikle ensemblernes repertoire og kunnen generelt. I musikskolesammenhæng skal ensemblernes betydning for motivationen af eleverne fremhæves, og en undervisningsform, hvor den studerende både instruerer og selv spiller med er i fokus. I den studerendes perspektiv skal vi tilbyde en undervisning som tilpasses den studerendes repertoireinteresser og færdighedsniveau generelt. Formålet er at den enkelte studerende bliver i stand til at instruere instrumentale grupper i forskellige genrer og sammensætninger og på forskellige færdighedsniveauer. Indhold: Undervisningen indeholder metodik og praktik. I metodikken indgår emner som korrektion, bevidsthed om rytmik, partiturteknik, repertoireorientering og - udvikling, indstuderingsmetodik m.m. Praktik: Min. 20 lektioner à 45 minutter med eget ensemble fordelt over 3. og 4. semester. Undervisningsform: Undervisningen er delt mellem undervisning på konservatoriet (metodik og praktik med medstuderende) og praktik med egne grupper (musikskole, aftenskole, selvstændige ensembler). Undervisningen tilrettelægges så den interne praktik (medstuderende) så vidt muligt samlæses med studerende på samme instrument, mens der i metodik kan forekomme holddeling efter forhåndskvalifikationer. Støttefag Hver studerende har på de første to semestre et antal timer i klassisk arrangement som støttefag, så den studerende kan fremstille enkle arrangementer til alternative ensembletyper. Såfremt den studerende kan dokumentere tilstrækkeligt kendskab til arrangement og argumentere for andre støttefag, kan der i stedet tages supplerende undervisning i fx hørelære, instrumentlære mv. Eksamenskrav: Eksamen er todelt. Eksaminandens praktikhold og et tilstillet hold af medstuderende medvirker. Ved prøven skal der både arbejdes med kendt stof og med nyindstudering. Kendt stof: En arbejdsprøve i forlængelse af forløbet med praktikholdet (25 minutter). Opgaven vælges senest 1.maj/1.december i samarbejde mellem eksaminand og lærer. Nyindstudering: Indstudering af/undervisning i tilstillet opgave (medstuderende eller lign.) (25 minutter). Opgaven tilstilles i samråd mellem lærer og censor en uge inden eksamen. Opgaven skal kontrastere til opgaven med praktikholdet (stil, sværhedsgrad, karakter). 27

SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT

SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT STUDIEPLANER OG EKSAMENSBESTEMMELSER Katalog over SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT Februar 2012 Supplerende Hovedfag. Godkendt i Studienævnet april 2011 samt december 2011

Læs mere

Katalog over 2-ÅRIGE SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT

Katalog over 2-ÅRIGE SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT STUDIEPLANER OG EKSAMENSBESTEMMELSER Katalog over 2-ÅRIGE SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT Februar 2012 Senest revideret: Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Generelt... 3 Hovedinstrumentpædagogik...

Læs mere

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae)

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) Valgfagskatalog Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) RYTMISK MUSIK Aalborg 2018 Godkendt af Studienævnet maj 2018. Indhold 1. Indledning... 3 2. Sangskrivning... 4 3. Komposition... 5 4.

Læs mere

Katalog over 1-ÅRIGE SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT

Katalog over 1-ÅRIGE SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT STUDIEPLANER OG EKSAMENSBESTEMMELSER Katalog over 1-ÅRIGE SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT Februar 2012 Senest revideret: Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Generelt... 3 Hovedinstrumentpædagogik...

Læs mere

FAGBESKRIVELSER OG EKSAMENSBESTEMMELSER. VALGFAG KANDIDATUDDANNELSER Aarhus. Gældende fra 2019

FAGBESKRIVELSER OG EKSAMENSBESTEMMELSER. VALGFAG KANDIDATUDDANNELSER Aarhus. Gældende fra 2019 FAGBESKRIVELSER OG EKSAMENSBESTEMMELSER VALGFAG KANDIDATUDDANNELSER Aarhus Gældende fra 2019 Aarhus, 27. maj 2019 sfortegnelse Hovedinstrumentpædagogik, rytmisk (pædagogisk valgfag)... 7 Hovedinstrumentpædagogik,

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser 1. Hovedfagskompleks 1.1.

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: INSTRUMENTALIST/SANGER Musiker/pædagog Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Uddannelsesretning: GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING VERSION 1 031215 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer

Læs mere

SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD

SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag Solosang (1.- 6.semester): UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at stimulere den studerende til at udvikle sit specifikke, personlige

Læs mere

STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009

STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 MÅLGRUPPE Pædagoger, lærere og andre med mellemlang, videregående uddannelse eller

Læs mere

Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae)

Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Uddannelsesretning: Rytmisk musiker/musikpædagog instrumentalist/sanger 1 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på

Læs mere

Hovedfagskompleks. Instrumentalt /vokalt hovedfag. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfagskompleks. Instrumentalt /vokalt hovedfag. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfagskompleks Instrumentalt /vokalt hovedfag Har udviklet egen praksis omkring instrumental/vokaltekniske og musikalske færdigheder for at kunne opnå frihed til det kunstneriske udtryk Har opnået klar

Læs mere

Forslag til undervisningsplan for MGK

Forslag til undervisningsplan for MGK Forslag til undervisningsplan for MGK Rytmisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab

Læs mere

Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae)

Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Uddannelsesretning: 1 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1. Dansk 1.2. Engelsk 2. ECTS-normering

Læs mere

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae)

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Uddannelseslinje MUSIKTEORI Aarhus Gældende fra 2012 Godkendt af rektor den 21. december 2011 Version August 2014 1 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist Studieretning: Rytmisk musiker Uddannelses: INSTRUMENTALIST/SANGER og KOMPONIST SENEST REVIDERET aug. 2018 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: INSTRUMENTALIST/SANGER Musiker/pædagog Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Undervisning og

Læs mere

Hovedfagskompleks. Guitar. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfagskompleks. Guitar. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfagskompleks Har opnået klar forståelse af og viden om forskellige musikalske genrer og stilarter Har opnået dyb forståelse af interpretationsprincipper Har udviklet egen praksis omkring instrumental

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag

GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag Hovedfag GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING - ALMEN At den studerende: - tilegner sig metoder, der er fremmende for arbejdet med musik samt skabelse af musik for børn i alderen 0-11 år med fokus på motivation,

Læs mere

Klarinet Instrumentalt hovedfag

Klarinet Instrumentalt hovedfag Klarinet Instrumentalt hovedfag (1. 6.semester) UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL: Fagets overordnede mål er at udvikle den studerendes instrumentale, musikalske og kunstneriske færdigheder. At den

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) STUDIEPLAN Bacheloruddannelsen i musik (BMus) ALMEN MUSIKLEDELSE Gældende fra 2019 Godkendt i Studienævnet den 7. juni 2019 Indhold 1 Indledning... 3 2 Uddannelsens indhold, enkelte fag og prøver... 4

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Instrumentalist/sanger Indstillet af studienævnet den 15-09-2014 Side 1 af 22 Indholdsfortegnelse Forord og

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (musikpædagogik)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (musikpædagogik) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (musikpædagogik) Danmarks Pædagogiske Universitet December 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Filmkomponist Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser 1. Hovedfagskompleks

Læs mere

Hovedfagskompleks. Brobygning. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfagskompleks. Brobygning. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfagskompleks Brobygning har udviklet metoder og/eller materialer inden for musikpædagogik og musikformidling for børn og unge med henblik på at bygge broer og skabe større sammenhæng i den musikalske

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist Studieretning: Ikke-genrespecifik Uddannelse: Senest revideret august 2018 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Instrumentalist/sanger Indstillet af studienævnet den 15-09-2014 Side 1 af 24 Indholdsfortegnelse Forord og

Læs mere

Forslag til undervisningsplan for MGK

Forslag til undervisningsplan for MGK Forslag til undervisningsplan for MGK Klassisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab

Læs mere

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music STUDIEPLAN Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music Aarhus/Aalborg Gældende fra 2012 Senest revideret september 2012 1 Indhold Indhold... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) STUDIEPLAN Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Uddannelseslinje ALMEN MUSIKPÆDAGOGIK Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 1. oktober 2010 Version: Oktober 2012 1 ... 2 1 Indledning... 3

Læs mere

GUITAR Instrumentalt hovedfag

GUITAR Instrumentalt hovedfag (1. 6.semester) GUITAR Instrumentalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at udvikle den studerendes instrumentale, musikalske og kunstneriske færdigheder. At den studerende

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

STUDIEPLAN. Kandidatuddannelsen til musiker (cand. musicae) Uddannelseslinje KLASSISK GUITAR Aarhus. Gældende fra 2011

STUDIEPLAN. Kandidatuddannelsen til musiker (cand. musicae) Uddannelseslinje KLASSISK GUITAR Aarhus. Gældende fra 2011 STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musiker (cand. musicae) Uddannelseslinje KLASSISK GUITAR Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 24. august 2010 Version: August 2015 1 Indhold Indhold...

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk bachelor (BMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk bachelor (BMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk bachelor (BMus) Uddannelsesretning: SANGER Udøver, underviser og iværksætter Indstillet af studienævnet den 15-09-2014 Side 1 af 42 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) STUDIEPLAN Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Uddannelseslinje SANGSKRIVNING Aarhus Gældende fra 2012 Godkendt i Studienævnet den 18. november 2011. Version: April 2015 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Uddannelsens

Læs mere

SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM

SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM STUDIEORDNING FOR SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM Senest revideret september 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 3 2. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: BROBYGGER - musikpædagog og musiker Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Undervisning og ECTS

Læs mere

Hovedfag. Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfag. Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfag Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt Mestrer anvendelsen af musikteknologi som redskab til kreativ, skabende virksomhed og musikformidling Den studerende på kandidatuddannelsen er selv

Læs mere

STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musikpædagog (Cand. Musicae) Uddannelseslinje RYTMISK MUSIK IM, HOVEDINSTRU- MENT OG MUSIKLEDELSE Aalborg

STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musikpædagog (Cand. Musicae) Uddannelseslinje RYTMISK MUSIK IM, HOVEDINSTRU- MENT OG MUSIKLEDELSE Aalborg STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musikpædagog (Cand. Musicae) Uddannelseslinje RYTMISK MUSIK IM, HOVEDINSTRU- MENT OG MUSIKLEDELSE Aalborg Gældende fra 2011 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Uddannelsens

Læs mere

Hvad er MGK? Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven

Hvad er MGK? Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven Hvad er MGK? Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven Det bedste springbræt til din musikalske karriere Landets største søgning uden for København Højt fagligt niveau blandt

Læs mere

Kandidatuddannelsen til musikpædagog cand. musicae

Kandidatuddannelsen til musikpædagog cand. musicae STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musikpædagog cand. musicae RYTMISK MUSIK Aalborg 2018 Godkendt af Studienævnet maj 2018. Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. HOVEDOMRÅDE... 4 2.1 Hovedinstrument/Sang... 4

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Formålet med uddannelsen Musikpædagogiske uddannelser, der retter sig mod skoler, gymnasier, institutioner og den frivillige musikundervisning samt uddannelse af professionelle

Læs mere

Hovedfagskompleks. Filmkomposition. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfagskompleks. Filmkomposition. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfagskompleks har udviklet den studerendes kompositoriske evner og indsigt har fået en dybere forståelse af musikkens virkning under hensyntagen til de emotionelle og dramatiske elementer i det visuelle

Læs mere

Orienteringsmøde. Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven

Orienteringsmøde. Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven Orienteringsmøde Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven Det bedste springbræt til din musikalske karriere højt fagligt niveau lærere og medstuderende vil med stor entusiasme

Læs mere

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae)

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) Uddannelseslinje: ALMEN MUSIKPÆDAGOGIK Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 1. april 2011 Version: April 2015 1 Indhold 1.

Læs mere

Masteruddannelse i Rytmisk Korledelse

Masteruddannelse i Rytmisk Korledelse Masteruddannelse i Rytmisk Korledelse (M-RK) Overordnede mål At videreudvikle de kunstneriske, vokale, instrumentale, teoretiske og ledelsesmæssige kompetencer indenfor hovedfaget rytmisk korledelse og

Læs mere

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae)

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) Uddannelseslinje RYTMISK MUSIK Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 5. april 2011Version: September 2013 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kandidatuddannelsen til musiker og musikpædagog (cand. musicae) KLASSISK ORKESTER, KLAVER, GUITAR, KIRKEMUSIK, SANG og KORLEDELSE Aarhus

Kandidatuddannelsen til musiker og musikpædagog (cand. musicae) KLASSISK ORKESTER, KLAVER, GUITAR, KIRKEMUSIK, SANG og KORLEDELSE Aarhus STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musiker og musikpædagog (cand. musicae) KLASSISK ORKESTER, KLAVER, GUITAR, KIRKEMUSIK, SANG og KORLEDELSE Aarhus Gældende fra 2019 Godkendt i Studienævnet den 7. juni

Læs mere

Studieordning Operaakademiet (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater

Studieordning Operaakademiet (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater Operaakademiet Solist (Opera) Advanced Postgraduate Diploma in Music (Opera) August 2011 Side 1 af 10 Indhold Indhold... 2 Uddannelsens formål...

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSEN SOM GUITARIST cand. musicae / Master of Music (MMus)

KANDIDATUDDANNELSEN SOM GUITARIST cand. musicae / Master of Music (MMus) KANDIDATUDDANNELSEN SOM GUITARIST cand. musicae / Master of Music (MMus) GUITAR STUDIEORDNING (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser August 2011, rev. 2014 INDHOLD Forord... 3 Planche (ECTS og

Læs mere

Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae)

Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Uddannelsesretning: 1 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1. Dansk 1.2. Engelsk 2. ECTS normering

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) STUDIEPLAN Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Uddannelseslinje: RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 14. september 2010. Version: April 2015 1 ... 2 1 Indledning...

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Filmkomponist Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Undervisning og ECTS Fagbeskrivelser 1. Hovedfagskompleks

Læs mere

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae)

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) Uddannelseslinje ELEKTRONISK KOMPOSITION Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet 1.april 2011. Version: April 2015 1 Indhold 1 Indledning...

Læs mere

Kandidatuddannelsen til komponist (cand. musicae) Uddannelseslinje: RYTMISK MUSIK, KOMPOSITION/SANGSKRIVNING Aarhus

Kandidatuddannelsen til komponist (cand. musicae) Uddannelseslinje: RYTMISK MUSIK, KOMPOSITION/SANGSKRIVNING Aarhus STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til komponist (cand. musicae) Uddannelseslinje: RYTMISK MUSIK, KOMPOSITION/SANGSKRIVNING Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 15. december 2011 Version: April

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: INSTRUMENTALIST/SANGER Musiker/komponist Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Undervisning

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Bachelor (BMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Bachelor (BMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Bachelor (BMus) Uddannelsesretning: Elektronisk musik og lydkunst Indstillet af studienævnet den 15-09.2014 Side 1 af 39 Indholdsfortegnelse Forord

Læs mere

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae)

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) Uddannelseslinje KLASSISK GUITAR Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 24. august 2010 Version: August 2015 1 Indhold 1 Indledning...

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: INSTRUMENTALIST/SANGER Samtidsmusiker Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) STUDIEPLAN Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Uddannelseslinje KLASSISK GUITAR Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 24. august 2010. Version: August 2015 1 1 Indledning... 3 2 Uddannelsens

Læs mere

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae)

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) Uddannelseslinje: ALMEN MUSIKPÆDAGOGIK Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 1. april 2011 Version: August 2013 1 Indhold

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: INSTRUMENTALIST Udøver, underviser og iværksætter Indstillet af studienævnet den 15-09-2014 Side 1

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Folkemusik kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Folkemusik kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Folkemusik kandidat (MMus) Uddannelsesretning: BROBYGGER - musikpædagog og musiker Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Undervisning og

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSE TIL RYTMISK MUSIKER, 1-faglig DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM. August 2007

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSE TIL RYTMISK MUSIKER, 1-faglig DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM. August 2007 STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSE TIL RYTMISK MUSIKER, 1-faglig DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM August 2007 Senest revideret oktober 2009 1 sfortegnelse 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk...

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) STUDIEPLAN Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Uddannelseslinje MUSIKTEORI Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 4. november 2011. Version: August 2015 1 ... 2 1 Indledning... 3 2 Uddannelsens

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: SANGER Performer, kammer- og orkestermusiker SENEST REVIDERET 111018 Side 1 af 24 Indholdsfortegnelse

Læs mere

STUDIEORDNINGER FOR 3-FAGLIGE KANDIDATUDDANNELSER DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM

STUDIEORDNINGER FOR 3-FAGLIGE KANDIDATUDDANNELSER DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM STUDIEORDNINGER FOR 3-FAGLIGE KANDIDATUDDANNELSER DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM 3-faglig kandidat, musikleder 3-faglig kandidat, med HI-pædagogik Maj 2007 Revideret november 2009 Indholdsfortegnelse 3-faglig

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Elektronisk musik og lydkunst Indstillet af studienævnet den 15-09.2014 Side 1 af 24 Indholdsfortegnelse Forord

Læs mere

Masteruddannelsen i rytmisk korledelse (60 ECTS)

Masteruddannelsen i rytmisk korledelse (60 ECTS) STUDIEPLAN Masteruddannelsen i rytmisk korledelse (60 ECTS) Gældende fra 2016 Revideret af Jim Daus Hjernøe og godkendt af studienævnet 27.05.16 1. Indledning 2. Uddannelsens indhold, enkelte fag og prøver

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSE I ALMEN MUSIKPÆDAGOGIK, 3-faglig

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSE I ALMEN MUSIKPÆDAGOGIK, 3-faglig STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSE I ALMEN MUSIKPÆDAGOGIK, 3-faglig DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM Maj 2007 Senest revideret juni 2013, mkj/anho sfortegnelse sfortegnelse... 2 1. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Bachelor (BMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Bachelor (BMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Bachelor (BMus) Uddannelsesretning: Instrumentalist/sanger Indstillet af studienævnet den 15-09-2014 Side 1 af 38 Indholdsfortegnelse Forord og

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik

Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik BMus (lydteknik) Rytmisk Musikkonservatorium 19. august 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur, adgangskrav,

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Konservatoriernes fælles regler om optagelse på Bacheloruddannelser

Konservatoriernes fælles regler om optagelse på Bacheloruddannelser Konservatoriernes fælles regler om optagelse på Bacheloruddannelser 1. Generelle bestemmelser I medfør af 4, stk. 5 i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 1245 af 11. december 2009 om uddannelserne ved

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSEN SOM SANGER cand. musicae / Master of Music (MMus)

KANDIDATUDDANNELSEN SOM SANGER cand. musicae / Master of Music (MMus) KANDIDATUDDANNELSEN SOM SANGER cand. musicae / Master of Music (MMus) SANG MED/UDEN PÆDAGOGIK STUDIEORDNING (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser August 2011, rev. 2014 INDHOLD Forord... 4 Planche

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: INSTRUMENTALIST/SANGER Samtidsmusiker Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Undervisning og

Læs mere

Kandidatuddannelsen til musiker (cand. musicae)

Kandidatuddannelsen til musiker (cand. musicae) STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musiker (cand. musicae) Uddannelseslinje RYTMISK MUSIK Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 5. april 2011 Version: April 2015 1 Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) STUDIEPLAN Bacheloruddannelsen i musik (BMus) RYTMISK MUSIK Aarhus Gældende fra 2019 Godkendt i Studienævnet 7. juni 2019 Indhold 1 Indledning... 3 2.1 Hovedområde... 5 2.1.1 Hovedinstrument, sammenspil

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015 Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 1-faglig Kandidat 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for den 1-faglige kandidatuddannelse

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse af vokalmusik (60 ECTS)

Diplomuddannelsen i ledelse af vokalmusik (60 ECTS) STUDIEPLAN Diplomuddannelsen i ledelse af vokalmusik (60 ECTS) Gældende fra 2016 Revideret af Jim Daus Hjernøe og godkendt af studienævnet 27.05.16. 1 1. Indledning 2. Uddannelsens indhold, enkelte fag

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser 1. Hovedfagskompleks 1.1.

Læs mere

SOLISTUDDANNELSEN Solist / Advanced Postgraduate Diploma in Music

SOLISTUDDANNELSEN Solist / Advanced Postgraduate Diploma in Music SOLISTUDDANNELSEN Solist / Advanced Postgraduate Diploma in Music KOMPONIST STUDIEORDNING (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser August 2011 INDHOLD Forord... 3 Planche (ECTS og undervisning)...

Læs mere

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil

Læs mere

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse

Læs mere

Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.

Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag. Musik Musik omhandler særlige oplevelses-, erkendelses- og udtryksmuligheder med betydning for sansemæssig, motorisk, følelsesmæssig, æstetisk, intellektuel og social udvikling. Det sætter den studerende

Læs mere

Studieordning for Master i musikpædagogisk praksis. Det Jyske Musikkonservatorium i samarbejde med VIA University College

Studieordning for Master i musikpædagogisk praksis. Det Jyske Musikkonservatorium i samarbejde med VIA University College Studieordning for Master i musikpædagogisk praksis Det Jyske Musikkonservatorium i samarbejde med VIA University College 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Masteruddannelsen giver ret til at

Læs mere

MUSIKALSK LEDELSE 2, (Music Instruction 2) 10 ECTS, HIA440002I

MUSIKALSK LEDELSE 2, (Music Instruction 2) 10 ECTS, HIA440002I MUSIKALSK LEDELSE 2, (Music Instruction 2) 10 ECTS, HIA440002I SEMESTRE: 4. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2016-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 20 Modulet Musikalsk ledelse 2 Modulet

Læs mere

cand. musicae / Master of Music (MMus)

cand. musicae / Master of Music (MMus) cand. musicae / Master of Music (MMus) Undervisnings- og eksamensbestemmelser August 2011, rev. 2014 Forord... 3 Planche (ECTS og undervisning)... 4 Hovedfag (accordeon)... 5 Undervisningens mål og indhold...

Læs mere

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae)

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) Uddannelseslinje RYTMISK MUSIK Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 5. april 2011 Version: April 2015 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kandidat i musik / Master of Music

Kandidat i musik / Master of Music Kandidat i musik / Master of Music Undervisnings- og eksamensbestemmelser August 2011, rev. 2014, rev. 2017 Forord... 3... 4 1. Hovedfag... 5 Hovedfagskompleks... 5 Musikledelse... 5 Kandidatprojekt...

Læs mere

Idékatalog. Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen

Idékatalog. Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen Idékatalog Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen Hillerøds folkeskoler og musikskolen har igennem mange år haft et særdeles godt og tæt samarbejde, som nu udvides gennem læringsreformen. Dette katalog

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) STUDIEPLAN Bacheloruddannelsen i musik (BMus) RYTMISK MUSIK Aalborg 2018 Godkendt af Studienævnet maj 2018. 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens indhold... 4 3. Hovedområde... 5 3.1 Hovedinstrument/Sang...

Læs mere

Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.

Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag. Musik Musik omhandler særlige oplevelses-, erkendelses- og udtryksmuligheder med betydning for sansemæssig, motorisk, følelsesmæssig, æstetisk, intellektuel og social udvikling. Det sætter den studerende

Læs mere

STUDIEORDNING ALMEN MUSIKLÆRER. Kandidat i musik (MMus) / Master of Music (MMus)

STUDIEORDNING ALMEN MUSIKLÆRER. Kandidat i musik (MMus) / Master of Music (MMus) STUDIEORDNING ALMEN MUSIKLÆRER Kandidat i musik (MMus) / Master of Music (MMus) Godkendt august 2018 GENERELLE REGLER... 3 Hjemmel... 3 Normering... 3 Adgangskrav og optagelsesprøve... 3 Udenlandske betalingsstuderende...

Læs mere