Fremtidens Fritid. Århus Kommunes Sports- og Fritidspolitik Forkortet udgave

Transkript

1 Fremtidens Fritid Århus Kommunes Sports- og Fritidspolitik Forkortet udgave

2 Fremtidens fritid

3 Århus har en stærk tradition for foreningsliv. Mange mennesker involverer sig frivilligt i aktiviteter for børn, unge og voksne. Den nye sport- og fritidspolitik understøtter denne tradition, samtidig med at der gives rum for fornyelse for både organiserede og uorganiserede fritidsaktiviteter. Den nye sports- og fritidspolitik realiserer de politiske visioner på området og sætter retningen for sports- og fritidsområdet i de kommende fire år. Jeg er i den forbindelse glad for, at et samlet byråd står bag politikken og dens overordnede vision: Århus er byen, hvor alle borgere har et aktivt og udviklende forenings- og fritidsliv, og hvor der findes, og er plads, til alle typer af fritidsaktiviteter. Århus overrasker og udfordrer borgerne med unikke oplevelser. Sports- og fritidsområdet giver Århus VIDEN gennem: Oplysende, reflekterende og demokratiske aktiviteter og fællesskaber Nye projekter og samarbejdsformer 3

4 Sports- og fritidsområdet giver Århus PULS gennem: Fremtidens mødesteder på tværs af kultur og baggrund Sportsevents med drama og intensitet Glæden ved og plads til bevægelse og kropslig udfoldelse Talentudvikling med Danmarks bedste elitemiljø Sports- og fritidsområdet giver Århus RØDDER gennem: Det forpligtende fællesskab, som giver tilhørsforhold og identitet En stor tak til alle de foreninger, organisationer og engagerede mennesker som har involveret sig i tilblivelsen af sports- og fritidspolitikken. Jeres bidrag og interesse har haft afgørende betydning for udarbejdelsen, og vi glæder os til sammen med jer at føre sports- og fritidspolitikken ud i livet. Jacob Bundsgaard Johansen Rådmand for Kultur og Borgerservice 4

5

6 Sports- og fritidspolitik

7 En stor del af den århusianske befolkning har et indholdsrigt fritidsliv, der udleves gennem en lang række idrætsforeninger, spejderforeninger, amatørkulturforeninger, aftenskoler, beboerhuse og daghøjskoler. Byens ca folkeoplysende foreninger har tilsammen mere end medlemmer. De 52 aftenskoler gennemfører kurser og foredrag for ca deltagere. Århus Kommunes sports- og fritidspolitik tager udgangspunkt i de folkeoplysende aktiviteters egenværdi. Vi deltager, fordi det er sjovt og udviklende. Udgangspunktet er glæden ved aktiviteten, bevægelse, leg, fællesskab, oplysning og selvudvikling. Visionen for sports- og fritidsområdet i Århus Kommune er, at Århus er byen, hvor alle borgere har et aktivt og udviklende forenings- og fritidsliv, og hvor der findes, og er plads til alle typer af fritidsaktiviteter. Sports- og fritidspolitikken er opbygget omkring fire hovedmålsætninger. Målene beskriver de resultater, Århus Kommune ønsker at opnå. 7

8 Aktiv deltagelse Århus skal være en aktiv fritids- og idrætsby. Aktiv deltagelse giver et sundt og indholdsrigt liv. Attraktive faciliteter I Århus skal foreningsfaciliteterne fremstå moderne, imødekommende og veldrevne. Århus skal have en god dækning af de almindelige foreningsfaciliteter. Som storby skal Århus råde over mange specialfaciliteter til idræts- og foreningsaktiviteter. Udviklende elitemiljøer Elitemiljøerne skal være kendetegnet ved langsigtet og helhedsorienteret talentudvikling. Store sportsevents Store sportsevents giver oplevelser og identitet til byen og har stor brandingværdi. Århus skal, nationalt og internationalt, være anerkendt som en by, hvor det er attraktivt at placere og opleve store sportsevents.

9 De fire hovedmålsætninger i sports- og fritidspolitikken har hver sine tilhørende indsatsområder. Under hvert indsatsområde nævner vi de konkrete handlinger, der skal til for at opfylde indsatsområdet. De angivne indsatsområder vil blive gennemført i politikperioden Aktiv deltagelse Foreningsudvikling Sport & Fritid ønsker at sætte øget fokus på at synliggøre, styrke og udvikle de lokale foreninger. Foreningslivet afhænger af de frivillige ulønnede ledere og instruktører. Lokal debat og opfølgning på rapport fra Undervisningsministeriet om folkeoplysningens samfundsmæssige betydning Styrke uddannelses- og kursustilbud til foreningslivet via partnerskabet Århus i forening Udvikle aktiviteter for hele familien i foreninger og aftenskoler Udarbejde en webportal til folkeoplysende foreninger 9

10 Ungdommens aktivitets- og bevægelseskultur Undersøgelser viser, at der sker et kraftigt fald i børn og unges motions-, idræts- og foreningsdeltagelse efter de er fyldt år. Nogle af de unge fortsætter med et højt aktivitetsniveau uden for de etablerede foreninger. Men der er en generel tendens til, at en stor del af de unge ikke bliver tiltrukket af de eksisterende aktivitetstilbud. Skaffe viden om nye bevægelseskulturer, f.eks. skatere og street-fodbold Etablere flere faciliteter til street-sport Forebyggelse via motion En stigende del af befolkningen dyrker motion samtidig er der stadigvæk mange som er inaktive. Konsekvenserne er store, både for det enkelte menneske og for samfundet som helhed. Fysisk inaktive har dobbelt så stor risiko for tidlig død end fysisk aktive. 10

11 Ansættelse af en KRAM- og netværkskoordinator på motionsområdet Etablere sundhedsstande, hvor man kan få foretaget måling af kondital, blodtryk osv. Etablere fritidstilbud der får flere unge til at gå fra inaktivitet til aktivitet Danne et kommunalt netværk vedrørende forebyggelse via motion Give tilskud til aktivitets- og bevægelsesprojekter i foreninger, aftenskoler m.v. Oprette et særligt motionstilbud for overvægtige i kommunens idrætsfaciliteter Udvikle flere aktivitetstilbud på Sport & Fritids idrætsanlæg Mennesker med handicaps deltagelse i folkeoplysende aktiviteter Gode fritidsmuligheder har særlig stor betydning på handicapområdet. Deltagelse i en folkeoplysende aktivitet i samvær med andre giver indhold i dagligdagen og er for mange en vej til at undgå isolation. 11

12 Kortlægge og synliggøre eksisterende tilbud til mennesker med handicap Give råd og vejledning til nye idræts- og bevægelsesinitiativer for mennesker med handicap Sætte øget fokus på eliteidræt for udøvere med handicap Aftenskoler Aftenskoleområdet er en væsentlig og værdifuld aktør i byens fritids- og kulturliv. Et stort antal borgere deltager hvert år i et aftenskoleforløb på en af byens mange skoler. Mange af kursisterne er handicappede og pensionister, hvis deltagelse i aftenskolernes aktiviteter er vigtig for deres livskvalitet og kompetenceudvikling som medborgere. Etablere en udvidet rabatordning til uddannelsessøgendes deltagelse i aftenskoleaktiviteter Analysere aftenskolernes lokalesituation Yde tilskud til en fælles webportal til markedsføring af aftenskoletilbud 12

13 Synliggøre aftenskolernes sundhedstilbud Understøtte aftenskolernes rolle i forbindelse med realkompetencereformen Styrkelse af foreninger i udsatte boligområder Medborgerskab skaber sammenhængskraft er overskriften på Århus Kommunes integrationspolitik. Foreningslivet har en central rolle i at skabe medborgerskab og sammenhængskraft. Vilkårene for foreningsfrivillige i udsatte byområder skal forbedres. Kortlægning af idrætsdeltagelsen og idrætsfaciliteterne i udsatte byområder Styrke foreningslivet i udsatte boligområder gennem vejledning og opsøgende indsats Styrke samarbejdet mellem forskellige kommunale enheder i de udsatte boligområder Daghøjskoler Sport & Fritid råder over en pulje, som anvendes til daghøj- 13

14 skoleforløb på byens fem daghøjskoler. Formålet med Sport & Fritids tilskud til daghøjskolerne er dels at understøtte et generelt folkeoplysende sigte og dels at understøtte, at uddannelsesmæssigt uafklarede unge via et daghøjskoleforløb kommer i gang med en egentlig uddannelse. Styrke fokus på daghøjskolernes uddannelsesmæssige vejledning Give mulighed for at daghøjskolerne kan optage 17-årige Indføre brugerevalueringer og effektmålinger på daghøjskolerne Give mulighed for at daghøjskolerne kan opkræve egenbetaling fra eleverne Justere den nuværende tilskudsmodel Beboerhuse Århus Kommune har i adskillige år haft beboerhuse, som har fungeret som lokale samlingssteder og rammer for aktiviteter af forskellig slags. De enkelte beboerhuse er drevet af beboerforeninger. Sport & Fritid stiller faciliteter til rådighed 14

15 samt giver i nogle tilfælde tilskud til, at beboerforeningerne kan ansætte en husmedarbejder. Fastholde og videreudvikle driftsaftaler med beboerhusene Amatørkultur Amatørkulturområdet omfatter mere end 100 foreninger med et samlet medlemstal i størrelsesordenen medlemmer. For at understøtte amatørkulturområdets fortsatte udvikling er det vigtigt, at der er gode faciliteter til rådighed, samt at de forskellige foreningers tilbud er synlige i offentligheden. Gennemføre en analyse af amatørkulturområdet Yde tilskud til præsentation af amatørkultur, f.eks. i det offentlige rum Understøtte at amatørkulturforeningerne bliver mere synlige for offentligheden 15

16

17 Attraktive faciliteter Modernisering og udbygning af faciliteter Mange af de århusianske idræts- og foreningsfaciliteter er gamle, og mange står, som da de blev bygget. Det betyder for det første, at der mange steder er behov for en mere gennemgribende genopretning og modernisering. For det andet er der i mellemtiden sket en udvikling af lokalebehovet. I dag er behovet et andet end det var for 30 år siden. Etablere en tænketank, som skal udarbejde visioner om fremtidens idrætsfaciliteter Etablere en ny anlægspulje til forenings- og fritidsfaciliteter Analysere konsekvenserne af at hæve foreningernes betaling for benyttelse af kommunale faciliteter Øget fokus på bedre udnyttelse af eksisterende idrætsfaciliteter Analysere konsekvenser af at finansiere arealer til idrætsog foreningsfaciliteter via grundsalget Undersøge muligheder for at anvende sikringsrum til aktiviteter 17

18 Tilskud til at styrke visionen om at etablere et nationalt sejlsportscenter i Århus Lystbådehavn Tilskud til modernisering af omklædnings- og klubfaciliteter på Riisvangen Stadion Forbedring af omklædningsrum på svømmehaller Modernisering af Gellerupbadet Modernisering af gymnastiksale og lokaler til motion og forebyggelsesaktiviteter Muligheder for fitness og motion i byen og i naturen Det skal være let og attraktivt at bevæge sig gående, løbende, cyklende, skatende eller på anden måde ved egen energiudfoldelse i det offentlige rum, det vil sige på gader, veje, pladser, i parker og skove over alt hvor der er fysisk mulighed. Sport & Fritid og Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø vil i et samarbejde omkring Bevæg Århus skabe fokus på at give kommunens borgere nye muligheder for aktivitet og bevægelse i byen og naturen. Synliggøre de eksisterende muligheder for motions- og 18

19 fritidsaktiviteter i byen og naturen Etablere nye fitness- og motionsruter med bevægelses-, motorik og motionsfaciliteter Aktivere byens parker og grønne områder til motion og bevægelse Etablere en multibane på Langenæs Igangsætte aktiviteter som understøtter cykling som motionsform Yde tilskud til flere aktiviteter i Hasle Bakker Større inddragelse af Folkeoplysningsudvalget som høringspart ved byudviklingsprojekter m.v. Sport, aktivitet og motion i og ved vandet Naturområderne og strandene ved Århus er en af byens vigtigste attraktioner. Byen har gode strande, to havbadeanstalter, lystbådehavne samt vandfaciliteter ved Brabrand Sø. Genoprette og modernisere Brabrand Rostadion Udvikle aktiviteter på en eventuel ny bystrand syd for Den Permanente 19

20 Understøtte etablering af flere faciliteter til kajaksport Skoler som faciliteter til idræt og folkeoplysning Skolernes idrætsfaciliteter samt klasse- og faglokaler er hver dag til rådighed for foreninger og aftenskoler i tidsrummet til samt i weekender. En meget stor del af de folkeoplysende aktiviteter i Århus kommune foregår på skolerne. Sport & Fritid organiserer lokaleudlån på skolerne til fritidsbrugerne. Arbejde for at foreningers og aftenskolers lokalebehov medtænkes i skolernes moderniseringsplaner Understøtte det daglige samarbejde mellem skoler og fritidsbrugere Sct. Annagade / N.J. Fjordsgade Skole I de sidste 30 år har Sct. Annagade lagt bygninger til en lang række fritidsaktiviteter for børn og voksne. I 2008 fremlagde rådmanden for Børn og Unge og rådmanden for Kultur og Borgerservice en vision om at bygge en ny og moderne skole 20

21 på arealerne, hvor Sct. Annagade ligger. Samtidigt skal de fritidsaktiviteter, som er på Sct. Annagade, flyttes til N.J. Fjordsgade Skole med henblik på at etablere et forenings- og fritidshus. Gennemføre en analyse af de fysiske og aktivitetsmæssige muligheder på et kommende forenings- og fritidshus. Boldbaner Århus Kommune ejer boldbaner af forskellig art. Århus har færre boldbaner pr. indbygger end gennemsnittet for Odense, Aalborg, Esbjerg, Randers og København. Befolkningstilvæksten og de seneste års begrænsede udbygning på boldbaneområdet har betydet, at Sport & Fritid i dag overordnet set ikke kan imødekomme efterspørgslen efter boldbaner i forhold til fodboldklubbernes øgede medlemstilgang og nye foreninger. 21

22

23 Omlægge kommunale grusbaner til foreningsdrevne kunstgræsbaner med henblik på at banerne kan benyttes hele året Flytte klubhus og baner på Åhavevej, som nedlægges på grund af anlæggelse af en ny vej Øget fokus på optimal udnyttelse af boldbanerne Udviklende elitemiljøer Elite Idræt Århus sportscollege og talentudvikling Århus har en stærk position inden for eliteidræt med velfungerende elitemiljøer inden for en lang række sportsgrene. Via Elite Sports Akademi Aarhus (ESAA), som er et samarbejde mellem eliteklubber og Århus Kommune, kan elitesportstalenter kombinere eliteidræt og skolegang/uddannelse ud fra en helhedsorienteret og langsigtet indsats. Gennemføre initiativer der understøtter Århus som en sportsvidensby ESAA-samarbejde med flere uddannelsesinstitutioner, 23

24 således at flere får mulighed for at kombinere eliteidræt og uddannelse Arbejde for at etablere et sportscollege Store sportsevents Særlig indsats og markering i forbindelse med afvikling af U-21 EM i fodbold i 2011 U-21 EM i fodbold afholdes i sommeren 2011 i Danmark i de fire jyske byer Århus, Herning, Viborg og Aalborg. Eventen er en af de største sportsevents, som nogensinde har været afviklet i Danmark. For at sikre en succesrig afvikling af U-21 EM og for at udnytte de muligheder, som værtskabet giver Århus Kommune, lægger vi stor vægt på, at byen præsenterer sig så godt som muligt, og at arrangementet bakkes stærkt op af hele den kommunale forvaltning og byen i øvrigt. Nedsætte en arbejdsgruppe med ansvar for, at U-21 EM i fodbold bliver synligt forankret i byen 24

25 Etablere et projektsekretariat, som skal stå for afvikling af eventen Forbedring af adgangsforhold på Arenaen NRGI-Arenas position i forhold til at tiltrække og hverve både store sportsevents og større ikke-sportslige arrangementer ønskes styrket ved at forbedre adgangsforholdene. Yde tilskud til forbedring af adgangsforholdene på Arenaen Eventhavn Århus Bugt er internationalt anerkendt som et meget velegnet sted for afvikling af sejlsportskonkurrencer. Herudover vil de kommende års udvikling af de bynære havnearealer åbne nye muligheder for afvikling af øvrige vandrelaterede events. Udarbejde en analyse af mulighederne for at etablere en eventhavn 25

26 Multiarena I januar 2008 vedtog Byrådet, at der skal anlægges en multiarena med plads til tilskuere på godsbanearealerne i umiddelbar nærhed af Århus centrum. Opførelse af en multiarena vil øge Århus muligheder for at tiltrække de helt store indendørs sports events. Udarbejde beslutningsgrundlag for udbud af multiarenaprojekt 26

27 Århus Kommune 2009 Fremtidens Fritid Århus Kommunes Sports- og Fritidspolitik Forkortet udgave Layout: ITK Kommunikation Omslagsfoto: Jesper Friis Sørensen Tryk: Chronografisk a/s

28