Flere sprog på jernbanen

Transkript

1 Flere sprog på jernbanen

2 Flere sprog på jernbanen Flere sprog på jernbanen Banedanmark Drift Amerika Plads København Ø Forfatter: Allan Corneliussen Mail: Telefon: Telefon direkte:

3 Indhold 1 Indledning Resume Beskrivelse af relevante interessenter Trafikstyringspersonalet Jernbanevirksomhederne Infrastruktur- og entreprenørvirksomheder Sproglige krav Kravene i dag Kravene i fremtiden Sprogadfærd Udgangspunktet Andre brancher Andre faktorer Sammenfatning Risici Generelt Sikkerhedsrisici Betydningsforskelle Refleksadfærd Regularitet Status Generelt Svensk på banen i dag Tysk på banen i dag Andre sprog på banen i dag Anbefalinger Generelt Svensk Tysk "Det tredje sprog" Geografi Sprogligt niveau Faste meldinger Tids- og aktivitetsplan Her og nu Tiden frem til signalprogrammets gennemførelse Efter signalprogrammet

4 10 Økonomi Udgifter til uddannelse Øgede lønomkostninger Konsekvenser Personaleforbrug Bilag (FORSLAG): Sprogligt niveau (FORSLAG): Tilladte sprog

5 5

6 1 Indledning Det må forventes, at der indenfor en overskuelig fremtid opstår et behov for at kunne betjene jernbanens "aktører" på andre sprog end dansk. Det gælder såvel jernbane- som entreprenørvirksomheder, hvis ansatte ikke alle taler dansk. Hertil kommer, at man kan forudse, at det muligvis bliver et krav af hensyn til interoperabiliteten, at Banedanmark kan servicere udenlandske virksomheder. Liberalisering af jernbanetrafikken fra 2010 forudses at ville give øget pres på ønsket om, at få stillet kanaler til rådighed, og det må forudses, at ikke alle som ønsker at få stillet kanaler til rådighed, har dansk som første sprog. Det er derfor nødvendigt at få kortlagt, hvordan en eventuel overgang fra udelukkende dansk som arbejdssprog til flere sprog "på banen" kan foregå uden sikkerhedsmæssige ricisi, sådan at såvel jernbanetrafikken som infrastrukturarbejder fortsat kan foregå fuldt forsvarligt op på samme høje sikkerhedsniveau som i dag. Spørsmålet om flere sprog er yderligere blevet aktualiseret af, at Trafikstyrelsen på vegne af Trafikministeren har nedsat et udvalg, der skal afdække mulighederne for at pege på tiltag, der kan øge rekrutteringsgrundlaget for lokomotivførere, hvor blandt andet mulighederne for anvendelse af flere sprog til udveksling af sikkerhedsmæssig kommunikation i togdriften indgår.. Yderligere vil det i forbindelse med gennemførelsen af Signalprogrammet være relevant at forholde sig til, om der skal overvejes ændring i sprog eller tillades flere sprog. Da signalprogrammet allerede nu har indledt arbejdet med at udarbejde "Oprational Rules", er tidspunktet for at belyse påvirkningerne ved at tillade andet sprog end dansk ved at indtræffe. Derudover ønskes at gøre den kreds af bydere i forbindelse med udbud af vedligeholdelses- og anlægsarbejder så bred som muligt, at sproget ikke bliver en begrænsning. 6

7 2 Resume Rapporten udgør i første omgang grundlaget for de videre overvejelser om flere sprog på jernbanen, men forudsætter at en række forhold afklares inden der træffes beslutning om fremtidens sproganvendelse. Konklusionen på rapporten, er at håndtering af flere sprog på jernbanen vil kræve et gennemgribende arbejde med reglementariske ændringer oversættelse af ord og begreber internationale aftaler udvikling af sproglige kompetencer hos stationsbestyrere Først herefter vil det være forsvarligt at tillade at der anvendes andet sprog end dansk til sikkerhedsmæssig kommunikation ved Banedanmarks infrastruktur. I forbindelse med udarbejdelse af regler i Signalprogrammet er det vigtigt at tage hensyn til at der skal anvendes flere sprog ved jernbanen. Det vil få betydning når sikkerhedskonceptet skal fastlægges. Rapporten efterlader en række ubesvarede spørgsmål, blandt andet: Hvordan sikres det, at "eksterne" medarbejdere besidder de nødvendige sproglige kvalifikationer? Hvordan sikres det, at de termer, der anvendes, betyder det samme for medarbejdere med forskellig sproglig baggrund? Hvordan vælges her-og-nu sprog til en konkret sikkerhedskommunikation ved opkald fra for eksempel en lokomotivfører? 7

8 3 Beskrivelse af relevante interessenter 3.1 Trafikstyringspersonalet Denne rapport forholder sig som udgangspunkt til, at der er tre parter med forskellige roller på banen: trafikstyringspersonale, jernbanevirksomheder og entreprenører. Trafikstyringspersonale sikrer, at der afvikles trafik og infrastrukturarbejder efter de fastsatte sikkerhedsmæssige regler og bestemmelser. Det betyder, at kommunikation til øvrige parter samt andet trafikstyringspersonale er en blanding af sikkerhedsbærende meldinger og frit sprog. Personalegruppen består i dag med meget få undtagelser udelukkende af personer, som har dansk som første sprog og for nogle som eneste sprog. Trafikstyringspersonalet er ansat i Banedanmark, som dermed kan fastsætte de sproglige krav for denne gruppe medarbejdere. 3.2 Jernbanevirksomhederne Lokomotivførerne har ansvaret for den sikkerhedsmæssige betjening af tog og ofte også rangerbevægelser. Også denne gruppe har hidtil været relativ homogen med nogle rekrutteringsbetingelser, som indirekte har medført, at der heller ikke i denne medarbejdergruppe har eksisteret de store sproglige kundskaber. Det var imidlertid i denne gruppe, at det første gang blev aktuelt med andre sprog end dansk, om end der stadig var tale om modersmål nemlig svensk. Også lokomotivførere med tysk som modersmål kører i dag på dansk infrastruktur. Den mundtlige kommunikation mellem trafikstyringspersonalet og lokomotivførerne er i mange situationer af afgørende vigtighed for sikkerheden. Lokomotivførerne er ansat i de enkelte jernbanevirksomheder, og kravene til deres sproglige niveau ligger derfor ikke umiddelbart indenfor Banedanmarks område. Banedanmark kan dog, som den instans der udgiver reglementsstoffet, stille visse krav. 3.3 Infrastruktur- og entreprenørvirksomheder Med den frie konkurrence på området for vedligehold og nybygning af infrastruktur har såvel svenske som tyske entreprenørvirksomheder arbejdet i Danmark. Som med de øvrige grupper er der også her tale om medarbejdere, som for en meget stor dels vedkommende udelukkende taler deres eget modersmål, men på dette område har 8

9 udenlandsk arbejdskraft igennem nogle år været en almindelig foreteelse. Det har imidlertid aldrig været tilladt, at medarbejderne kunne kommunikere med trafikstyringspersonalet på andet en dansk derfor har de sikkerhedsansvarlige arbejdsledere skullet være danske, eller i det mindste mestre dansk til fuldkommenhed. Den daglige kommunikation mellem trafikstyringspersonalet og entreprenørens medarbejdere omhandler især igangsætning og afslutning af allerede planlagt infrastrukturarbejde, men det må også forudses, at planlægning af arbejdet fra entreprenørens side kan ønskes foretaget på et andet sprog end dansk. Såvel planlægning som det praktiske arbejde, og herunder kommunikationen i forbindelse dermed, skal udføres efter præcise sikkerhedsregler, som er af stor betydning for sikkerheden for både de medarbejdere, der udfører arbejdet, og for de passagerer og medarbejdere, der i øvrigt færdes på eller benytter banen. Ligesom med lokomotivførerne er denne medarbejdergruppe ansat i selvstændige virksomheder, og kravene til deres sproglige niveau ligger derfor også her umiddelbart udenfor Banedanmarks område. Banedanmark kan dog, som den instans der udgiver reglementsstoffet, stille visse krav 9

10 4 Sproglige krav 4.1 Kravene i dag Den mest iøjnefaldende risiko i enhver sikkerhedskommunikation er, at sikkerhedsmeldinger ikke forstås eller værre, at de misforstås. Reglementarisk er det i dag fastsat, at "sikkerhedsmeldinger skal udveksles på dansk" 1. Desuden sikrer bestemmelserne i så stort omfang som gørligt, at afsender og modtager er enige om meldingernes indhold. Denne bestemmelse tager som nævnt udgangspunkt i, at begge parter i en meldingsudveksling taler dansk, og kravet om gensidig forståelse er således ikke rettet så meget mod sproget som mod, at indeholdet (navne, tal, andre betegnelser) er korrekt forstået. I SIN 2 er på visse betingelser og på visse strækninger bestemmelserne for at anvende andet sprog end dansk fastsat. 3 Dette gælder dog udelukkende togkørsel. Infrastrukturarbejde kan under ingen omstændigheder planlægges og indledes/afsluttes på andet end dansk. Der stilles i dag ikke formelle krav til medarbejderne i Banedanmark om kenskab til andre sprog end dansk. 4.2 Kravene i fremtiden Som tidligere beskrevet må Banedanmark indstille sig på, at kravene i fremtiden ikke kan reguleres med nogle få sætninger i SR. Det vil derfor være nødvendigt at fastsættte niveauet for sproglige færdigheder. Da der er et behov for at kunne kommunikere omkring mange forskellige forhold, skal niveauet på sprogkundskaberne hos trafikstyringspersonalet være tilpas højt til at kunne håndtere forskellige situationer, sikkerhedsmeldinger, underretninger, aftaler og alarmeringer. Der vil derfor blive tale om dels at videre/efteruddanne de nuværende trafikstyringsmedarbejdere dels at justere de sprogkrav, der stilles ved ansættelse af nye medarbejdere. 1 Sikkerhedsreglementet af 1975 (SR) 32 punkt 1 2 Sikkerhedsinstrukser opdelt i en vest (V)- og en øst (Ø)-del 3 SIN(Ø/V) instruks 9 med tilhørende sikkerhedscirkulære xx/

11 5 Sprogadfærd 5.1 Udgangspunktet Som udgangspunkt rekrutteres de relevante personalekategorier (hos Banedanmark og øvrige aktører), ikke blandt (sprogligt) højtuddannede, og størsteparten vil kun mestre fremmedsprog på folkeskole-niveau, samt hvad man senere måtte have tilegnet sig på grund af anden sproglig påvirkning. Der er flere grunde til dette. For lokomotivførernes vedkommende har man valgt at holde fast ved rekrutteringskrav, der længe var uændrede siden damplokomotivernes, nemlig en håndværksmæssig uddannelse i metalsektoren. Da man for år tilbage åbnede for mere "boglige" uddannelser, valgte man en matematisk studentereksamen som adgangsgivende, men ikke en sproglig. For infrastrukturpersonalets vedkommende har en del været ufaglærte, mens andre igen har en håndværksmæssig uddannelse. Trafikstyringspersonalet er igennem årene blevet udvalgt på baggrund af en "optagelsesprøve" samt et ønske om en vis ikke nærmere defineret erhvervserfaring uden specifikke krav. Det betyder blandt andet, at selv om en del måske mener, at de mestrer engelsk på et rimeligt niveau, så vil for eksempel mange af jernbanens fagudtryk fortsat være ukendte. Hertil kommer, at der er stor forskel på at klare sig rimeligt godt på for eksempel ferierejser og så skulle føre en fagspecifik samtale på et sikkerhedsmæssigt højt niveau. 5.2 Andre brancher Når emner i relation til sprog skal afklares, er det nyttigt at kigge på beslægtede brancher. I dette tilfælde ligger luftfarten nærmest. Luftfarten opererer også med "trafikstyringsmedarbejdere" (flyveledere), med "førere" (piloter) og i et vist omfang med "infrastrukturpersonale" (støttefunktioner i lufthavnen). I modsætning til jernbanen, som indtil for få år siden var nationalt reguleret (med enkelte internationale samarbejdsorganer og -aftaler 4 ), er luftfarten en så ny branche, at den med det samme blev "internationaliseret". Det ligger også i transportarbejdets natur. Luftfarten har "altid" opereret med engelsk som fællessprog. Alle meldinger med et sikkerhedsmæssigt indhold udveksles på engelsk i de fleste lande også selvom afsender og modtager har et andet (fælles) modersmål. Således udveksler for eksempel en dansk fly- 4 UIC, RIV, RIC m.fl. 11

12 veleder og en dansk pilot (sikkerheds)meldinger på engelsk, mens dansk kan bruges til udvekslinger af mere uformel karakter. Hertil kommer, at alle sikkerhedskritiske meldinger er nøje beskrevet i en "fraseologi", som udover meldingernes ordlyd også beskæftiger sig med udtalen af enkelte ord, sådan at der tages hensyn til forskellige nationaliteters omgang med engelsk. Enhver uddannelse relateret til luftfarten beskæftiger sig følgelig uhyre indgående med begrebet radiodiciplin. Et noget lignende forhold kan iagttages i skibsfarten, der dog ikke er nær så afhængig af mundtlige meldinger som luftfarten. Politi og beredskaber har også en udpræget brug af radiomeldinger, om end de mundtlige meldinger i mange sammenhænge nu er erstattet af datatransmissioner under én eller anden form. Også i politi og beredskaber har man altid beskæftiget sig indgående med radiodiciplin og benyttet sig af "faste meldinger" i form af fastlagte koder og/eller forkortelser. 5.3 Andre faktorer Det er vanskeligt at bevise rent "videnskabeligt", men der er nok ingen tvivl om, at jernbanens valg af radiosystem spiller en rolle for meldingsudvekslingens kvalitet. Mens luftfarten, politi og beredskab har simplex-systemer ("skiftetale"), valgte DSB og siden Banestyrelsen/Banedanmark et system med duplex ("modtale"). Det betyder blandt andet, at jernbanens meldinger (bortset fra på rangerradioen) afvikles under (mere uformelle) former, der minder om en telefonsamtale. Aflytter man jernbanens meldingsudveksling og sammenligner med luftfart, politi og beredskab, opdager man meget store forskelle i radiodiciplinen hvor "de andre" på grund af simplex-systemerne er tvunget til at lytte, når samtalepartneren taler, så er jernbanens meldinger præget af en stor del "talen i munden på hinanden". Uden, at der er nogen direkte sammenhæng, synes det også som om, at "faste meldinger" falder mere naturligt på et simplex-system, end når man har mulighed for at tale samtidigt. Der kan også let brede sig en holdning i retning af, at præcision ikke er så væsentlig, eftersom modtageren jo bare kan afbryde og spørge. 5.4 Sammenfatning Radiosystem og brug af faste meldinger i sikkerhedskommunikationen er sammenfattet i skemaet herunder. Ser man i den praktiske dagligdag på radiodiciplin og præcision, falder det ud til fordel for simplex og faste meldinger. 12

13 Sprog Radiosystem Faste meldinger Luftfart Engelsk Tale / simplex Næsten 100% Politi Dansk Tale+data / simplex Mange Beredskab Dansk Tale+data / simplex Mange Jernbanen Dansk (svensk/tysk) Tale / duplex Meget få 13

14 6 Risici 6.1 Generelt Det er hævet over enhver tvivl, at indførelsen af nye sprog ved jernbanen vil skabe en række risici. 6.2 Sikkerhedsrisici Luftfarten har flere gange været nævnt som sammenlignelig størrelse i forhold til mundtlige meldinger. Det er imidlertid vigtigt at gøre sig klart, at mens luftfarten baserer sin sikkerhedskommunikation nærmest 100% på mundtlige meldinger, så kommer mundtlige (sikkerheds)meldinger på jernbanen som hovedregel først i anvendelse, når de tekniske systemer svigter eller ikke slår til. Den daglige sikkerhedskommunikation foregår i normalsituationen gennem signalerne og togkontrolanlæggene. Det er med andre ord i uregelmæssighedssituationer, at medarbejderne ved jernbanen har brug for at tale sammen. Det betyder flere ting: Dels at meldingsudvekslingen ikke nødvendigvis ligger "på rygraden", dels at den meget ofte vil foregå i pressede situationer, hvor faren for uheld/ulykker (i forvejen) er til stede. Alene dette udgør allerede i dag en risiko ved anvendelse af mundtlige tilladelser/meldinger, og der er netop i disse tilfælde ingen teknisk barriere, hvis meldingen misforstås Betydningsforskelle Selv om Banedanmark vælger at uddanne egne medarbejdere i et eller flere andre sprog, ligger der et meget stort stykke arbejde i at definere ikke bare hvilke ord, der skal anvendes, men nok så meget indholdet i det enkelte ord. Et tilsyneladende banalt ord som "station", der meget bekvemt hedder det samme på dansk, tysk og engelsk (og svensk), betyder rent faktisk ikke det samme. Det er derfor tvingende nødvendigt nøje at gennemtænke hvert enkelt sikkerhedsbærende ord og udtryk for at sikre, at det forstås på samme måde af afsender og modtager eller sagt på en anden måde, hvis ordet station bruges i en melding på engelsk til en tysk lokomotivfører Er det så den danske, den tyske eller den engelske definition af station, der menes? 14

15 Det kunne synes enkelt at vedtage, at selv om vi "taler udenlandsk", så er det fortsat de danske definitioner, der gælder. Men hvordan sikrer vi, at en udenlandsk medarbejder ved dette endsige kender den danske definition? Dansk Tysk Engelsk Bemærkning Togvej (togvejen plus evt. sikkerhedsafstand) Fahrstrasse (ikke nødvendigvis sikkerhedsafstand) Route (uden sikkerhedsafstand, "route overlap") Forskellig definition Station (I-signaler og centralsikring) Station (sted hvorfra tog kan udgå, eller tog kan "ende", sted, hvor tognummer tages i brug) Station Trods ens ord er definitionen meget forskellig Togfører Zugführer Guard Forskelle i sikkerhedsniveau. Stationsbestyrer Fahrdienstleiter Signal man Mange steder i Tyskland er det, der for en dansker ligner en "station", i virkeligheden "eine Blockstelle" Refleksadfærd Det er meget almindeligt, at man i pressede situationer slår over i sit modersmål eller anvender selvopfundne "ord" på et fremmed sprog, som er mere eller mindre en direkte oversættelse fra modersmålet eller måske oven i købet modersmålets ord "tilsat" udenlandsk udtale. Med henvisning til ovenstående skema, kunne det i den forbindelse være "fristende" på engelsk at udnævne en stationsbestyrer til "station master", men denne titel indbefatter ikke det element af trafikstyring, som stationsbestyrer gør på dansk. Denne adfærd vil uden tvivl forværres, hvis/når (hvilket vil gælde stationsbestyrerne) man skal "jonglere" med flere sprog på én gang. I luftfartens verden, hvor der som nævnt kan hentes en del erfaringer, opereres stort set udelukkende på ét sprog, nemlig engelsk. Det skal derfor nøje kortlægges, hvor og hvornår mundtlige meldinger er aktuelle. 6.3 Regularitet Bortset fra den rent sikkerhedsmæssige risiko ved mundtlige meldinger, er der også en fare for større regularitetspåvirkninger. Allerede, når den mundtlige melding er påkrævet, er regulariteten som regel "i fare", fordi der, som anført ovenfor, ofte vil være tale om, at teknikken har svigtet. Det er allerede i dag et ufravigeligt krav ved sikkerhedsmeldinger, at afsender og modtager skal være enige om, at meldingen er korrekt forstået denne enighed kan po- 15

16 tentielt tage længere tid at nå frem til, hvis den ene eller begge parter taler et for ham/hende fremmed sprog. 16

17 7 Status 7.1 Generelt Reglementarisk er det anvendte sprog fastsat til at dansk. I særlige tilfælde er der udarbejdet retningslinjer for at anvende andet sprog end dansk. Dette gælder dog kun for brug af svensk og tysk. Desværre er der et stigende antal eksempler på, at disse regler ikke overholdes af jernbanevirksomhederne. 7.2 Svensk på banen i dag Siden Øresundsbroens åbning har der for visse strækninger på Sjælland 5 været godkendt og anvendt en sprogmodel for kommunikation mellem dansk- og svensktalende personer. Denne model tager udgangspunkt i, at sprogene er så tæt forbundet, at der med simple forholdsregler ikke vil være problemer i at kunne forstå hinanden. Modellen fastsætter blandt andet, at stationsbestyreren skal tale et tydelig og langsomt dansk uden brug af slang og sige alle talord ét ciffer ad gangen. Desuden fastsættes nogle skærpede sikkerhedsregler under uregelmæssigheder, idet de svenske lokomotiovførere ikke nødvendigvis er kendte med de danske regler under sådanne forhold. I forbindelse med indførelse af dansk/svensk som tilladt sprog i Øresundsregionen var Banedanmarks trafikstyringsmedarbejdere på et særligt kursus i svensk. 7.3 Tysk på banen i dag I forbindelse med kørsel Tyskland-Danmark er det fastsat, at der kan tales tysk mellem stationsbestyreren i Padborg og tyske lokomotivførere under rangering på Padborg station 6. Desuden er der regler for, at stationsbestyrerne for Padborg og Tønder taler tysk med deres tyske kolleger i henholdsvis Flensborg og Niebüll. Eftersom stationsbestyreren for Tønder rent geografiek er placeret i Esbjerg, er dette ikke uden problemer. Esbjerg hører ikke til grænseregionen, og tysk er ikke "kendt" på samme måde som i Padborg. Trafikstyringsmedarbejderne i Esbjerg er ikke generelt blevet tilbudt tysk-undervisning, og det medfører blandt andet, at medarbejderne som hovedregel har uhyre vanskeligt ved 5 København H-Ringsted, København H-Helsingør, København H/Hvidovre Fjern-Peberholm 6 SIN(V) instruks

18 at begå sig i situationer, som kræver mere end de daglige faste meldingsudvekslinger, som har "fast ordlyd". For strækningen Tønder Grænse-Tønder gælder det da også, at lokomotivførerne skal kunne tale dansk. 7 Det ses dog relativt tit, at denne bestemmelse ikke efterkommes af de tyske jernbanevirksomheder, hvor lokomotivførerne er ansat. 7.4 Andre sprog på banen i dag Der findes ikke regler, der under nogen omstændigheder tillader udveksling af sikkerhedsmeldinger på andre sprog. Det har fra forskellig side været ønsket, at mere serviceprægede meddelelser kunne gives på for eksempel engelsk. 7 SIN(V) instruks

19 8 Anbefalinger 8.1 Generelt Der tages herunder udgangspunkt i, at "fremmede" sprog bliver en uomgængelighed i fremtiden og at denne fremtid måske kommer tidligere, end Banedanmark kunne ønske det. Udgangspunktet er, at banedanmarks trafikstyringsmedarbejdere som gruppe betragtet ikke er i stand til at håndtere sikkerhedskommunikation på andet end dansk. Det vil kræve en overordentlig stor uddannelsesindsats at gøre medarbejderne klar. Desuden vil det, jf. punkt 6 herover, kræve et stort arbejde med definitioner og oversættelse. 8.2 Svensk Der er ingen tvivl, om at det vil blive et ønske, at svensktalende lokomotivførere kan fremføre (transit)tog hele vejen mellem Sverige og Tyskland det vil sige Peberholm- Padborg og til sin tid Peberholm-Femern. Desuden skal svensk fortsat kunne bruges på de nuværende "instruks 9"-strækninger. Det må overvejes, om brugen af svensk kan/skal udvides til også at omfatte kommunikation i forbindelse med infrastrukturarbejder i det pågældende område. 8.3 Tysk På samme måde som i forhold til svenske lokomotivførere vil tysk uden tvivl blive ønsket anvendt hele vejen Padborg-Taulov/Fredericia-Peberholm. Desuden ser det ud til, at gennemgående persontog Niebüll-Esbjerg kørt af en tysk jernbanevirksomhed kan blive en realitet. Det må overvejes, om brugen af tysk kan/skal udvides til også at omfatte kommunikation i forbindelse med infrastrukturarbejder i det pågældende område. 8.4 "Det tredje sprog" Eftersom svensk ikke falder naturligt for en dansker udenfor hovedstadsregionen, og da tysk på samme måde ikke er ret udbredt udenfor den dansk/tyske grænseregion, kunne man overveje i stedet for (eller som supplement) at indføre et "tredje sprog", som i givet fald skulle være engelsk udfra dette sprogs store udbredelse. 19

20 8.5 Geografi På baggrund af ovenstående kunne man opstille en geografisk model: Alle strækninger: Dansk og engelsk De nuværende "instruks 9"-strækninger samt Ringsted-Odense: Desuden svensk Padborg-Fredericia-Odense: Desuden tysk Tønder Grænse-Esbjerg: Desuden tysk (Eftersom godsbanen Bramming-Grindsted, samt strækningen Esbjerg-Lunderskov fjernstyres fra samme lokalitet som Tønder Grænse-Esbjerg, bliver tysk reelt tilladt også her) 8.6 Sprogligt niveau Det må forudses, at trafikstyringsmedarbejdere skal have et sprogniveau på mindst "niveau 3" som defineret i EU direktiv 2007/59/EF af 23. oktober , hvilket også er det krævede niveau for lokomotivførere. Nivaeu 3 defineres i ovennævnte direktiv, således at man er i stand til at håndtere konkrete situationer, der indebærer et uforudset element. give en beskrivelse føre en enkel samtale At det sproglige niveau fastsættes til niveau 3, sker med begrundelse i, at den ansvarlige for det sikkerhedsmæssige (stationsbestyreren) skal kunne håndtere netop konkrete situationer, der indebærer et uforudset element. Fra luftfarten kendes, at en "supervisor" kan overtage fra en "almindelig" flyveleder i usædvanlige situationer. Overført til jernbanen kunne dette betyde, at den "almindelige" stationsbestyrer mestrer sprogkravene på standard-niveau, mens en vagthavende er til rådighed på et højere niveau, hvor dette er nødvendigt. 8.7 Faste meldinger Det bør overvejes, om man ved hjælp at faste meldinger kan få en mere sikker meldingsudveksling på et fremmedsprog. Dette anses for delvist realistisk, men med erfaringerne fra Esbjerg in mente (se 7.3) skal der tages hensyn til, at der ikke alene kommunikeres sikkerhedsmeldinger, men også underretninger, aftaler og alarmeringer. Det medfører, at sproget skal være mere nuanceret end blot faste meldinger. Ikke desto mindre bør man skele til luftfarten, hvor al sikkerhedskommunikation afvikles på engelsk og udelukkende ved hjælp af faste meldinger/vendinger. Luftfarten har en meget veludbygget "fraseologi", som jernbanen måske kunne hente inspiration i

21 9 Tids- og aktivitetsplan 9.1 Her og nu Som det er beskrevet tidligere i rapporten, er Banedanmarks trafikstyringspersonale ikke udvalgt efter at skulle kunne begå sig på andet sprog end dansk. Derfor vil indførsel af andre sprog kræve et ikke uvæsentligt uddannelsesprogram. I Banedanmark er der på forskellige niveauer gennemført sproguddannelse i mindre omfang men disse har ikke som mål at personale kan få et sprogligt niveau hvor definitionen beskrevet i afsnit 8.6 er opnået. Arbejdet med sproganvendelsen skal allerede nu intensiveres se afsnit 5. Det skal derfor indskærpes, at sprogkravene skal overholdes. Måske skal de tydeliggøres i SIN(Ø/V) 9 og eller SR. Banedanmarks medarbejdere er ikke klar til at håndtere sikkerhedskommunikation på andet end dansk. 9.2 Tiden frem til signalprogrammets gennemførelse Gennemførelse af pilotprojekter, f.eks. tysk-uddannelse i RFC Fredericia og FC Esbjerg. engelsk-uddannelse i RFC Roskilde Gradvis indførelse af tysk/engelsk i takt med uddannelsen gennemføres 9.3 Efter signalprogrammet Generel stillingtagen til sprog. Skal "Operational Rules" udgives udelukkende på engelsk? Skal tysk og svensk stadig være "supplements-sprog"? 21

22 10 Økonomi 10.1 Udgifter til uddannelse I forbindelse med uddannelse af trafiksledere skal sprog derfor være en dels af uddannelse hvilket vil medføre at uddannelsen forlænges eller alternativt at det allerede ved udvælgelsen vægtes hvilket sproglige færdigheder ansøgeren besidder. Derudover vil der være udgifter til efteruddannelse samt uddannelse af allerede beskæftigede trafikstyringsarbejdere. Da det må forudses at ikke alle personaler vil være rede til at kunne honorere de øgede krav kan evt omplacering af medarbejdere komme i spil. En løsning med at indføre forskellige i sprogkrav til forskellige funktioner i en kommandopost, således at rutinebetjeneren ikke besidder samme sproglig færdigheder som f. eks en vagthavende, vil betyde at personaleanvendelsen mister noget fleksibilitet med deraf øgede omkostninger. Der kunne anvedes sprogniveau 2 for rutinebetjenere og sprogniveau 4 for en vagthavende. (se afsnit 12) 10.2 Øgede lønomkostninger I takt med at der stilles øgede krav til personalet, må det forventes at der fra peronaleorganisationer, stilles modkrav om øget honorering. 22

23 11 Konsekvenser 11.1 Personaleforbrug Da det vil kræve mange uddannelsestimer og dermed også meget fravær på tjenestestederne, skal der arbejdes med en løsning, hvor dette fravær evt udnivelleres. En løsning kunne være at der gennemføres pilotprojekter hvor der tages hensyn til geografi og de stillede krav. Eksempelvis vil forbruget af uddannelsestimer være begrænset for en trafikstyringsleder, som har et naturligt forhold til andre sprog, tysk eller svensk. 23

24 12 Bilag 12.1 (FORSLAG): Sprogligt niveau Sprogligt niveau 5 kan afpasse sit sprog efter enhver samtalepartner kan give udtryk for en opfattelse kan forhandle kan overtale kan rådgive. 4 kan håndtere helt uforudsete situationer kan fremsætte formodninger kan argumentere for sin opfattelse 3 kan håndtere konkrete situationer, der indebærer et uforudset element kan give en beskrivelse kan føre en enkel samtale 2 kan håndtere enkle, konkrete situationer kan stille spørgsmål kan besvare spørgsmål 1 kan udtrykke sig med brug af udenadlærte sætninger Kilde: ( 24

25 12.2 (FORSLAG): Tilladte sprog Tilladte sprog på Banedanmarks strækninger Hjørring Frederikshavn Aalborg Thisted Ellidshøj Skørping Hobro Struer Viborg Grenaa Holstebro Langå Herning Silkeborg Århus H Skanderborg Helsingør Skjern Horsens Holbæk Høje Taastrup Grindsted Helgoland Esbjerg Tlf: Bramming Vejle Lunderskov Taulov Fredericia Snoghøj Odense Korsør Sprogø Nyborg Kalundborg Ringsted Roskilde Køge København H Peberholm Næstved Tønder Tinglev Sønderborg Svendborg Padborg Rødby Færge Nykøbing F Gedser På strækninger med følgende farve er følgende sprog tilladt: Dansk og engelsk er følgende sprog tilladt: Dansk, tysk og engelsk er følgende sprog tilladt: Dansk, svensk og engelsk 25