Kommentar til Version 2013 Et demokratisk undervisningsmateriale.

Transkript

1 Version 2013

2 Kommentar til Version 2013 Et demokratisk undervisningsmateriale. For tredje år udkommer undervisningsmaterialet Demokrati og Medborgerskab. Ligesom de to foregående år, er den historiske og formmæssige indføring i det danske demokrati, krydret med aktuelle temaer, som læner sig op af tematikken demokrati. I årets udgave er Valg det nye tema. For Valg kommer til at præge efteråret 2013 både Hedensted Ungerådsvalg, som er i perioden august-oktober, men også kommunalvalget den 19. november Vi håber, at materialet, som DU sidder med i hånden, kan inspirere dig til at følge valgene tæt og blande dig i den diskussion og debat, som et valg afføder. Vi har to intentioner med materialet. Vi vil gerne gøre jer elever fortrolige med demokratiet og inspirere jer til at tage aktiv del i samfundet. Samtidig vil vi gerne gøre det på en demokratisk måde. Det betyder, at vi gerne vil skabe et undervisningsmateriale, som er demokratisk. Således opfordrer vi til, at I elever og lærere byder ind med forslag til undervisningsmaterialer og aktiviteter, som berører tematikken demokrati og medborgerskab, samt sender projekter og processer, som er outputtet af debatterne, diskussionerne og undervisningen i klassen. Alt materialet samles på samt den ungeportal, som er et af delprojekterne under Projekt 12@ Ungeportalen er en hjemmeside FOR og AF unge i Hedensted Kommune. Materialet er dermed tilgængeligt for alle, hvis der er temaer og emner, som man ønsker at arbejde mere med, eller er nysgerrig på, hvordan andre har arbejdet med tematikken. Foruden det materiale, som I deler, lægger vi de kapitler, som er taget ud af version 2011 og 2012, og det ekstra materiale, som er produkterne af delprojekterne under 12@25 Ungerstrategi i Hedensted Kommune ud til fri afbenyttelse. God fornøjelse med materialet Jakob Neergaard Hausted, pædagogisk konsulent, Center for Pædagogisk Udvikling (CPU), [email protected] Tlf: Mobil: Tanja Møgeltoft Vestergaard Projektmedarbejder under Projekt 12@25 Ungdomsskolen Hedensted [email protected] Tlf Mobil

3 Demokrati hvad har det med mig at gøre? Danmark er et demokratiske samfund det har du sikkert hørt. Men hvad betyder demokrati og hvad vil det sige, at Danmark er et demokratisk samfund. Demokrati er folkestyre det betyder, at det er dig og mig, som bestemmer. Og demokrati bygger på grundlæggende værdier som personlig frihed, ytringsfrihed og religionsfrihed at du har lov og ret til at sige din mening og tro på hvad du vil. Demokrati giver rettigheder, men bestemt også pligter. For demokrati er ikke mindst at give andre, eksempelvis dine klassekammerater, samme ret, som du selv gerne vil have. Mange tager demokratiet som en selvfølge, som noget der bare er, og som du ikke har mulighed for at ændre. MEN Demokratiet er ikke kommet dalende ned fra himmelen. Det er resultatet af, at mange mennesker har kæmpet for at forbedre deres rettigheder og muligheder. I dette efterår gennemfører Hedensted Ungeråd for første gang et valg - måske var du med, da Hedensted Ungeråd med Tour de Ungeråd i august besøgte din skole - med campingvogn, musik og hand outs i form af æbler. Alt dette gjorde de, for at gøre opmærksom på, at Hedensted Ungeråd er JERES råd, og dermed jeres mulighed for indflydelse. Samtidig ønskede Hedensted Ungeråd at gøre opmærksom på, at der var mulighed for at blive en del af dette råd. I forlængelse af Hedensted Ungeråds valgevent, skal alle myndige til valgurnerne den 19. november 2013 for at stemme til kommunalvalget. Med dette materiale bliver I forhåbentlig klogere på, hvad det kommunale ansvar er, og dermed, hvad Hedensted Byråd arbejder med. Hvem de nuværende medlemmer af Hedensted Byråd er. Hvad en folkevalgt i Hedensted Kommune - en politiker - arbejder med i forhold til de ansatte - embedsmændene. God arbejdslyst med materialet! 3

4 Demokrati - historisk set side 6 Demokrati er ikke noget danskerne har opfundet. Faktisk skal man helt tilbage til det antikke Grækenland for at finde det første demokrati. Den danske Grundlov side 9 Når man er født og bor i Danmark, er man en del af Danmarks fællesskab. Man kan være dansk på mange måder, men alle skal overholde grundloven. Ytringsfrihed side 12 Selvom man har ret til at offentliggøre sine tanker, er det alligevel ikke alt, man må sige offentligt. Man er under ansvar for domstolene. Det betyder, at man kan blive straffet, hvis man siger eller skriver noget, hvor man bevidst ønsker at skade andre. Folketinget side 20 Det danske parlament kaldes Folketinget og vedtager alle de love, der gælder i Danmark. FN s Børnekonvention side 30 FNs Børnekonvention fastslår, at alle børn har ret til at overleve, vokse op under sunde og trygge forhold og til at udvikle sig. Børn har også ret til at blive beskyttet mod misbrug og forskelsbehandling, og de har ret til at udvikle sig gennem skole og medbestemmelse. Har Konventionen betydning for DIG og DIN hverdag? 16 års valgret side årige i Danmark har færdiggjort folkeskolen og er kompetente, interesserede medborgere. DUF Dansk Ungdoms Fællesråd vil have valgretsalderen nedsat til 16 år. Hvad synes DU er 16 årige modne, kompetente og interesserede nok til at afgive deres stemme til valg? Demokrati til debat side 55 Er demokratiet fortsat vigtigt i dag? Hvis ja hvorfor gider unge så ikke engagere sig i det formelle demokrati? Hvad skal der til? 4

5 Medborgerskab side 59 Som aktiv medborger tager man aktivt del i samfundet, tager ansvar og giver sin mening til kende. Som ung er du også medborger men hvad vil det egentlig sige? DSE side 67 Danske Skolelever er en partipolitisk uafhængig interesseorganisation for skoleelever i Danmark. Organisationens formål er at skabe det gode skoleliv. Læs her hvad DSE arbejder med. Nærdemokratiet - Hedensted side 71 Kommune Du er bosiddende i Hedensted Kommune og her kan du også være med til påvirke de beslutninger, som politikerne skal træffe og vedtage. Læs her hvordan du kan blive en aktiv medborger i din kommune. Projekt 12@25 side 89 Hedensted Kommune arbejder ud fra, at unge er X-perter i at være unge. Derfor vil Hedensted Kommune gerne engagere unge i projekter og initiativer, hvor unge er målgruppen. Læs her, hvad Projekt 12@25 indtil videre har arbejdet med, og hvad der skal ske fremadrettet. DU kan være med til at sætte et fingeraftryk 5

6 Danske kvinder i optog til Amalienborg 5. juni (Grundlovsdag) 1915 Demokrati er ikke noget danskerne har opfundet. Faktisk skal man helt tilbage til det antikke Grækenland for at finde det første demokrati. Ordet demokrati er en sammensætning af de gamle græske ord for folk demos og magt eller styre kratos. Det blev første gang brugt om den styreform, som blev indført i bystaten Athen omkring 500 f.v.t. Lovene blev besluttet af Folkeforsamlingen, og dommene blev afsagt af Folkedomstolen. Begge dele foregik ved afstemning. MEN det var kun Athens borgere, det ville dengang sige frie mænd, som var født i bystaten, der kunne stemme og deltage i Folkeforsamlingen og Folkedomstolen. De frie mænd udgjorde cirka en ottendedel af Athens befolkning. Resten var tilflyttere, slaver, kvinder eller børn. Magtens tredeling Der skulle gå mange år, før demokratiet nåede til andre dele af verden. I middelalderens Danmark var det kirkens ledere, der sammen med de rigeste mænd styrede landet. I 1600-tallet blev enevælden indført i de fleste europæiske lande. Det betød, at kongerne og fyrsterne styrede landene, uden at folket var med til at bestemme. Først i 1700-tallet begyndte filosoffer at stille spørgsmål ved, om det var en god idé, at al magt var samlet hos én person. Måske var det bedre at dele magten mellem forskellige myndigheder? En af filosofferne var den franske Montesquieu ( ). Han foreslog, at magten blev delt mellem tre myndigheder: 6

7 En lovgivende. Parlamentet (eller Folketinget), der skulle vedtage lovene. En udøvende. Regeringen, der skulle styre landet efter lovene. En dømmende. Domstolene, der skulle dømme, om lovene blev overholdt. Montesquieus ideer om magtdelingen blev indført i USA og Frankrig i Men ligesom i bystaten Athen var det kun mænd over en bestemt alder, som havde ejendom, der kunne stemme og blive valgt. Demokrati i Danmark: Først i 1849 blev Montesquieus princip om tredelingen af magten indført i Danmark. Enevælden blev afskaffet og erstattet af et demokrati, og Danmark fik en grundlov. Grundloven beskriver, hvordan landet skal styres, og hvilke rettigheder og pligter befolkningen har, f.eks. at der er religionsfrihed, ytringsfrihed og værnepligt. Grundloven er den vigtigste lov i Danmark. Alle andre love skal overholde Grundloven. Men også i Danmark var det kun mænd, der var fyldt 30 år og havde egen husstand, der havde valgret. Det betød, at kvinder og den tids mange tjenestefolk ikke måtte stemme ved valg. Det samme gjaldt, hvis man var straffet eller havde fået fattighjælp og ikke betalt den tilbage, eller hvis myndighederne vurderede, at man var for svagt begavet til at stemme. Kvinderne får valgret Fra sidste del af 1800-tallet voksede kravet om, at kvinder fik valgret i de demokratiske lande. I Danmark skete det i 1915, da der blev indført almindelig valgret. Det betød, at alle statsborgere, der var myndige, måtte stemme uanset køn, rigdom, uddannelse osv. Grundloven er ikke ændret meget, siden den blev skrevet i De seneste ændringer er foretaget i henholdsvis 1953 og Grundlovsændringen i 1953 gjorde det muligt, at en kvinde kunne arve kongetronen, så Magrethe den 2. kunne blive dronning af Danmark. Antallet af Folketingsmedlemmer blev ved samme lejlighed udvidet til de nuværende 179. Grundlovsændringen i 2009 handlede om endnu en ændring af tronfølgeloven, der betyder, at tronen skal overgå til den afdøde regents førstefødte uanset køn. Folketingsmedlemmerne er valgt af og repræsenterer vælgerne. Derfor siger man, at Danmark har et repræsentativt demokrati. Men Grundloven giver mulighed for direkte demokrati, hvor vælgerne kan stemme ja eller nej til en sag. Den mulighed er blevet brugt i afstemninger om forhold vedrørende EU. Det skete f.eks. i 2000, hvor vælgerne stemte nej til indførelsen af Euroen. Valgretsalder I tidens løb er valgretsalderen til Folketinget sat ned: 1849: 30 år * 1915: 25 år * 1953: 23 år * 1961: 21 år * 1971: 20 år * 1978: 18 år 7

8 Enevælde Styreform for (især) et monarki, hvor al magt er samlet hos én person eller højeste myndighed. Monarki Styreform for en stat, hvor en konge, en kejser el.lign. er statsoverhoved for livstid, og hvor embedet som regel går i arv til en efterkommer eller en anden slægtning. Filosof Person, der beskæftiger sig (erhvervsmæssigt) med filosofi. Filosofi Videnskab vedr. menneskets tilværelse og de grundlæggende vilkår for erkendelse, moral m.m., omfatter bl.a. erkendelsesteori, logik, metafysik og etik. Erkendelse Forståelse og (modvillig) accept især af forhold, som man har været i tvivl om, uenig i eller lignende. Moral Opfattelse af, hvilke handle- og tænkemåder der er rigtige eller forkerte, gode eller dårlige, især i henhold til en bestemt persons eller gruppes normsæt. Logik (Fornuftig) Måde at tænke på. Metafysik Retning inden for filosofien, der beskæftiger sig med væren og eksistens, dvs. det, der ligger bag ved (og begrunder) den konkrete, fysiske verden. Etik Opfattelse af, hvilke handle- og tænkemåder, der grundlæggende er rigtige og forkerte eller gode og dårlige; læren om moral. Hvad betyder demokrati? Hvem var frie mænd i bystaten Athen? Hvor mange procent kunne stemme og havde indflydelse i Athen? Hvem kunne ikke stemme? Magtens tredeling, hvad betyder det? Hvad er en Grundlov? Hvem havde valgret i Danmark i 1849? Hvornår fik kvinder i Danmark valgret? Hvad betyder repræsentativt demokrati? Diskuter i klassen, hvad det kan betyde, at der er nogle grupper, som ikke har stemmeret. Overvej, hvis det var de blåøjede eller de lyshårede, som samfundet besluttede, ikke kunne have stemmeret. 8

9 Danmark - det nationale fællesskab Når man er født og bor i Danmark, er man en del af Danmarks fællesskab. Man kan være dansk på mange måder, men alle skal overholde grundloven. Danmarks Riges Grundlov, Kapitel 1 1 Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige. 2 Regeringsformen er indskrænket monarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler. 3 Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene. 4 Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. Du må sige din mening. Demonstrere for dine synspunkter. Oprette en forening. Dyrke den religion, du vil. Det er nogle af de rettigheder, som grundloven sikrer dig. Her skal du arbejde med grundloven, hvad der står i grundloven, og hvilken betydning grundloven har for vores samfund og for dig. Den Danske Grundlov ligger i en glasmontre på Christiansborg. 9

10 Grundloven er Danmarks vigtigste lov. Af de mere end love, vi har i Danmark, er der én lov, der er hævet over alle de andre, nemlig Grundloven. Grundloven er Danmarks forfatning, dvs. den lov, der beskriver de grundlæggende regler for samfundet. Grundloven beskriver den enkelte borgers rettigheder og pligter, f.eks. at der er ytringsfrihed, religionsfrihed og værnepligt. I Grundloven står der også, at den øverste magt i Danmark skal deles mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Folketinget har den lovgivende magt. Det vil sige, at Folketinget vedtager alle de love, der skal gælde i Danmark. Regeringen har den udøvende magt og sørger for, at lovene bliver til virkelighed i samfundet. Det tredje ben i magtens tredeling er domstolene, der har den dømmende magt. Domstolene dømmer, om lovene overholdes. Grundlovens tilblivelse I Danmark fejrer man hvert år grundlovens fødselsdag 5. juni. Men hvordan blev grundloven egentlig indført? Fra 1660 til 1848 havde Danmark enevælde og i tallet begyndte modstanden mod enevældet at ulme rundt om i Europa. Befolkningerne stillede krav om, at folket skulle være med til at bestemme, hvordan deres land skulle styres, og flere steder blev monarkiet væltet og erstattet af en republik. Efterhånden som den internationale udvikling tog fart, erkendte Kong Christian den Ottende, at Danmark også måtte have en fri forfatning. Da han døde, gjorde hans søn, Frederik den Syvende, arbejdet med forfatningen færdig. Den Grundlovsgivende Rigsforsamling Forfatningen var en grundlov, som kongen selv var underlagt, og som skulle give frihed og lighed til folket. Den Grundlovgivende Rigsforsamling skulle udforme den endelige grundlov. Rigsforsamlingen bestod af 152 medlemmer, som blev valgt af kongen og folket. De vedtog en grundlov med 100 paragraffer, og den 5. juni 1849 underskrev Frederik den Syvende Danmarks første grundlov, Junigrundloven. Vi siger, at Danmark gik fra enevælde til folkestyre med grundlovens indførelse i 1849, men Danmark fik reelt først demokrati i 1915, da også kvinderne fik stemmeret. Enevælde Styreform for (især) et monarki, hvor al magt er samlet hos én person eller højeste myndighed. Monarki Styreform for en stat, hvor en konge, en kejser eller lignende er statsoverhoved for livstid, og hvor embedet som regel går i arv til en efterkommer eller en anden slægtning. Republik Stat, hvis overhoved, oftest en præsident, vælges ved direkte eller indirekte valg, og som regel for en begrænset periode. Paragraf Nummereret afsnit i en lovtekst eller en samling af regler, som regel indeholdende én bestemmelse - symbol. 10

11 Grundloven - og de unge En tv-station har valgt at lave en temaaften for unge om grundloven. Din opgave er nu sammen med et par andre kollegaer på tv-stationen at komme med et forslag til et program for denne aften. Sæt jer sammen i grupper på to til fire personer. Se filmene Grundloven, Grundlovens tilblivelse og Frihedsrettigheder. Du kan finde filmene på Snak i gruppen om: Hvad handler grundloven om? Hvordan har grundloven indflydelse på jeres hverdag? Hvorfor skal unge interessere sig for grundloven? Lav nu en liste over de forskellige filmklip, der skal indgå i programmet for temaaftenen. I skal ikke selv lave filmklippene, men bestemme indholdet i de enkelte klip. Skriv ud for hvert filmklip: Hvad skal filmklippet handle om? Hvorfor er filmklippet interessant for unge tv-seere? Skriv tv-værtens indledning til temaaftenen, overgangene mellem de enkelte filmklip og afrundingen på aftenen. Fremlæg jeres programforslag for resten af klassen. Jeres bud på en ny grundlov Se filmen Grundloven. Diskuter i klassen: Hvad er egentlig en grundlov? Hvad skal der stå i en grundlov? Hvad er forskellen på en grundlov og en lov? Gå i grupper. Lav jeres eget bud på en grundlov for hele Danmarks befolkning: Forbered en fremlæggelse for resten af klassen. Fremlæg jeres grundlov på skift for hinanden. 11

12 Din mening! Skal ytringsfriheden afskaffes? Speakers Corner, Hyde Park, London Sig hvad du tænker og mener. Det er grundtanken i ytringsfriheden, som er en vigtig rettighed i et demokrati. Ytringsfriheden er en grundlæggende rettighed, men er ikke ubegrænset. Ytringsfriheden indebærer, at staten ikke på forhånd kan blande sig og forbyde borgerne at komme til orde. Derimod er friheden ikke til hinder for, at man efterfølgende står til ansvar for sine ytringer, f.eks. ved en domstol, altså at man kan blive straffet for det, man har ytret. Ytringsfrihed giver dermed både rettigheder og pligter Ytringsfriheden er i Danmark formelt sikret gennem Grundlovens 77 som bestemmer, at: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Man må sige sin mening Alle borgere kan udtrykke det, de vil. Man kan sige, skrive eller på anden måde udtrykke sine tanker offentligt. Men samtidig må man også tage ansvaret for det, man siger eller skriver. Lovgivningen sætter nemlig nogle grænser for, hvad man kan tillade sig at sige eller skrive offentligt. 12

13 Hvis man f.eks. er meget grov og fornærmer et andet menneske offentligt, kan man risikere at blive stævnet i en såkaldt injuriesag. Og hvis man f.eks. skriver noget, der truer landets sikkerhed, kan man blive tiltalt ved domstolene og idømt straf. Begrænsninger i ytringsfriheden Selv om grundloven garanterer ytringsfrihed for alle, kan den i nogle situationer begrænses. Det gælder f.eks. for folk i fængsel. Myndighederne har lov til at indskrænke indsattes ytringsfrihed, hvis det er nødvendigt for sikkerhed og orden. Forsvaret har også lov til at indskrænke soldaternes ytringsfrihed, hvis det sker af hensyn til orden og disciplin. I princippet gælder ytringsfriheden naturligvis også offentligt ansatte. Men samtidig er f.eks. sagsbehandleren på et socialkontor underlagt tavshedspligt. Tavshedspligten betyder bl.a., at sagsbehandleren ikke må udtale sig om en række personoplysninger, han eller hun har fået gennem sit arbejde. Censur Grundloven beskytter mod censur og andre forebyggende forholdsregler. Grundloven og forbuddet mod censur blev indført i Før den tid blev bøger og blade undersøgt af en af kongens embedsmænd, før de blev trykt. Han fjernede det, han ikke brød sig om, og først da kunne bøger og blade blive offentliggjort. Censurforbuddet betyder, at politiet først kan skride ind mod et blad eller en bog, når den er udkommet. Myndighederne kan ikke forlange at gennemse et manuskript på forhånd. Alligevel kan man godt skride ind mod en udgivelse, før den er trykt, også uden at overtræde grundloven. Der kan nedlægges forbud mod en offentliggørelse, hvis man kan overbevise en dommer om, at den gør stor skade og er ulovlig. Det er op til dommeren at afgøre, om der skal nedlægges et såkaldt fogedforbud mod udgivelsen. Teksten er uddrag fra Min grundlov, udgivet af Folketinget Injuriesag Retssag, hvor nogen anklages for at have fremsat injurier. Injurier Falsk, ærekrænkende beskyldning. Censur Kontrol, der indebærer, at f.eks. film, aviser, bøger eller breve undersøges kritisk af en myndighed og evt. tilbageholdes eller kræves redigeret, før de når modtageren, ofte ud fra politiske eller moralske hensyn. 13

14 Ytringsfrihed til debat Hvad kan man tillade sig at sige i Ytringsfrihedens navn? Kan man som den danske Guantanamo-fange tillade sig at sige, at statsministeren er et legitimt mål i en hellig krig? Går Dansk Folkeparti over stregen i udlændingedebatten? Skal et demokrati tillade ytringer, som har til formål at afskaffe demokratiet? Kan tolerancen ende med at slå sig selv ihjel? Se filmen Frihedsrettigheder. Diskuter i klassen: Hvad er ytringsfrihed? Kan eller bør grundlovens 77 om ytringsfrihed skrives på en anden måde? Skriv nu et debatindlæg til en avis, hvor du kommer med dine synspunkter om grænser for ytringsfriheden. Du kan f.eks. skrive om: Skal ytringsfrihed gælde for alle? Er det rimeligt, at nogle har tavshedspligt? Er der emner, som bør censureres? Skal der gælde specielle regler for nogle? F.eks. journalister? Det er et paradoks, at enhver diktator er klatret op til magten på ytringsfrihedens stige. Straks efter at have opnået magten har enhver diktator undertrykt alle andres ytringsfrihed. Herbert Hoover 14

15 Grænser for ytringsfriheden Domstolene bruger straffeloven, når de skal finde ud af, om man skal dømmes for at skade andre. I 266 b i straffeloven står: Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelser eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år I tekstboksen ovenover (straffelovens 266 b) er en række ord understreget. Herunder er nogle af dem forklaret - andre må I selv finde forklaring på Ord fra straffeloven Offentligt Hvad betyder ordet (brug eventuelt en ordbog) Et eksempel med ordene Med forsæt Med vilje Han ødelagde med forsæt naboens cykel. Til udbredelse i en videre kreds At sprede det man mener til så mange som muligt uden for ens egen omgangskreds Hun satte plakater op, så det kunne udbredes i videre kredse. Fremsætter Siger, skriver, tegner, udtaler Hitler fremsatte udtalelser om, at alle jøder skulle udryddes. Forhånes Nedværdiges Seksuel orientering Hvem man orienterer sin seksualitet imod, f.eks. mod en af det modsatte køn eller en af det samme køn. Homoseksualitet er en seksuel orientering mod en af samme køn. 15

16 Hvem er det, man ikke må true, nedværdige eller forhåne? Hvor må man ikke gøre det? Hvad har race, hudfarve, nationalitet, etnisk oprindelse, tro og seksuel orientering med hinanden at gøre? Hvorfor er denne paragraf blevet kaldt racismeparagraffen? For at blive dømt for at overtræde loven skal en domstol afgøre om det, der er sagt, er strafbart. Herunder er refereret to retssager, hvor der er fældet dom. Læs de to episoder, leg dommere og find ud af, hvad de anklagede bliver straffet for. Det er en forårsdag i 2006 ved et stoppested på Holte Stationsvej. Ved stoppestedet venter ca. 12 personer på, at bussen skal komme. Blandt de ventende er en mor og hendes to mulatbørn på 3 og 5 år. En mand, som ikke kender børnene og deres mor, vender sig om mod dem og siger: Sig til dit perkerafkom, at de skal lade være med at glo på mig. Hvad siger han? Til hvem? Hvorfor siger han det? Hvorfor er det strafbart? Er det truende, forhånende eller nedværdigende? Er I enige med domstolene i, at den opførsel skal straffes? 16

17 Den anden episode er taget fra en dom, hvor en anden mand også dømmes efter straffelovens 266 b. I efteråret 2004 spilles en fodboldkamp på Søborg Stadion. Midt i kampen råber en fodboldspiller fra det ene hold til en modspiller fra det andet hold. Han bruger ord som negersvin, så kan du lære det, din negerbolle, sorte svin, perkersvin. Modspilleren er mørk i huden. VIDERE ARBEJDE: Hvad siger han? Til hvem? Hvorfor er det strafbart? Er det truende, forhånende eller nedværdigende? Hvor siger han det? Hvad bliver han straffet for? Er I enige med domstolen i, at den opførsel skal straffes? Er der på jeres skole regler for, hvad man må sige? Hvad gør I, hvis reglerne overtrædes? Formuler regler for, hvad man ikke må sige om andre i klassen. Formuler en paragraf om ytringsfrihed, der skal gælde i jeres klasse. Kender I steder, hvor der er nedskrevne regler for, hvad man må sige? Hvad synes I, der skal være strafbart at sige offentligt? Hvordan defineres racisme i ordbogen eller i et leksikon? Diskuter i klassen, hvad I mener om regler for, hvad man må sige. 17

18 Læs artiklen. Diskuter i klassen, om I er enige i de ting, som bliver sagt. Tag eventuelt udgangspunkt i artiklens overskrift Men må ikke sige perker men idiot er okay 18

19 Whistleblower - godt eller skidt for ytringsfriheden? HVAD ER EN WHISTLEBLOWER? Begrebet stammer fra USA og betyder direkte oversat: Én, der blæser i fløjten. Det tilsvarende danske udtryk er slet og ret: Sladrehank. Men på grund af det danske ords negative klang har vi her på siden valgt at bibeholde det oprindelige amerikanske udtryk. I USA skelner man mellem to slags whistleblowers: Government og corporate altså offentlige og private, afhængig af om de fortrolige forhold, personen fortæller om har at gøre med forhold i en offentlig eller privat virksomhed eller organisation. Fælles for de ægte whistleblowers er, at de afslører hemmeligheder, som efter deres opfattelse bør komme til offentlighedens kendskab. Hemmelighederne kan være vidt forskellige og af vidt forskellig betydning og kan i yderste konsekvens omfatte egentlige lovovertrædelser. Men mindre kan også gøre det. Det er det seneste eksempel på whistleblowing i Danmark et glimrende eksempel på: Frank Søholm Grevil lækkede i 2004 en række hemmeligt stemplede rapporter fra sin arbejdsplads, Forsvarets Efterretningstjeneste. Rapporterne handlede om grundlaget for beslutningen om dansk deltagelse i Irak-krige. De dokumenterede ikke egentlige ulovligheder, men skulle ifølge Grevil vise den danske befolkning, at statsministeren havde talt usandt over for Folketinget og resten af danskerne, da han argumenterede for dansk deltagelse i den amerikansk ledede invasionsstyrke. Læs mere om Frank Grevil-sagen på: w039.pdf Et andet dansk eksempel er den tidligere chef for Havarikommissionen for Civil Luftfart (i dag Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane), Jørn Madsen, der efter sin fyring i 2000 stod frem i en række artikler i Dagbladet Information og i en særudgave af DR1-programmet Rapporten. Her fortalte han om SAS rolle i fyringssagen, om generelle sikkerhedsproblemer i SAS og om alkohol- og embedsmisbrug i den tidligere havarikommission. Læs mere om Jørn Madsen-sagen på: Whistlebloweren er som regel drevet af samvittighedskvaler. Han eller hun har ofte følelsen af, at sidde inde med en viden, som bør komme til offentlighedens og måske myndighedernes kendskab. Whistlebloweren risikerer alt fra fyring til strafforfølgning som konsekvens af sine handlinger. Hvis du kan genkende den situation, så er der hjælp at hente her på hjemmesiden. Du kan blandt andet få rådgivning om, hvorvidt din sag er vigtig nok til at risikere de konsekvenser, det kan få for dig. Det gælder både økonomisk og menneskeligt. Du kan også få råd og vejledning om, hvordan og til hvem, du kan formidle din fortrolige viden. Er en whistleblower god eller skidt for demokratiet og ytringsfriheden? Hvorfor tror DU, at whistleblower sager får så meget opmærksomhed? 19

20 Folketinget Det danske parlament kaldes Folketinget og er den lovgivende magt i Danmark. Det betyder, at det er Folketinget, der vedtager alle de love, der gælder i Danmark. Folketinget har desuden til opgave at vedtage statens budgetter, at kontrollere regeringen og at deltage i internationalt samarbejde. Folketinget består af 179 folketings-medlemmer, der bliver valgt af befolkningen ved et folketingsvalg. 175 medlemmer vælges i Danmark, to vælges i Grønland og to på Færøerne. Folketingsmedlemmerne får løn for deres arbejde, en løn, der bestemmes ved lov. Repræsenterer hele Danmark De politikere, danskerne vælger ind i Folketinget, repræsenterer hele Danmark både geografisk, erhvervsmæssigt og aldersmæssigt. Folketinget har ændret sig meget med tiden. Der er i dag flere kvinder og flere unge end tidligere. Mange har en akademisk uddannelse, mens andre f.eks. er landmænd, håndværkere, skolelærere eller selvstændigt erhvervsdrivende. Efter valget i 2011 var gennemsnitsalderen i Folketinget 44 år. I 1957 var den 54 år. 20

21 Løsgænger Et folketingsmedlem, som ikke er medlem af en partigruppe, kaldes en løsgænger. Normalt bliver folketingsmedlemmer løsgængere, fordi de bliver uenige med deres partigruppe. Enten vælger de selv at forlade partigruppen, eller også beslutter partigruppen, at de skal smides ud. Mere sjælden er den type løsgænger, der er valgt til Folketinget som enkeltperson uden at være tilknyttet et parti. For at blive valgt til Folketinget på den måde, kræver det over personlige stemmer, og det er meget vanskeligt at få så mange stemmer, når man står uden for et parti. Parti Et politisk parti er en kreds af personer, som har de samme grundholdninger. Disse personer har sluttet sig sammen for at prøve at få indflydelse på, hvordan samfundet skal udvikle sig. De politiske partier spiller en stor rolle i dansk politik. De personer, som stiller op til folketingsvalg for at blive medlem af Folketinget, er næsten altid opstillet for et parti. Regering Regeringens opgave er at regere landet efter de love, som Folketinget har vedtaget. Derfor kaldes regeringen for den udøvende magt i grundlovens 3. Efter hvert folketingsvalg udnævner dronningen den partileder, der har et flertal af Folketingets medlemmer bag sig, til statsminister. Herefter sammensætter statsministeren sin regering, der ud over statsministeren består af ca. 20 ministre, som hver har sit eget arbejdsområde. Undervisningsministeren tager sig f.eks. af skoler, uddannelse osv., mens miljøministeren tager sig af miljøområdet. Statsministeren vælger næsten altid sine ministre blandt medlemmerne af Folketinget, men det er ikke noget krav, at en minister er medlem af Folketinget. I et demokratisk land med parlamentarisme skal regeringen have flertal i landets parlament - eller i hvert fald ikke have et flertal imod sig. De partier i parlamentet, som har ministre i en regering, kaldes regeringspartier. Hvis regeringspartierne selv har flertallet i parlamentet, er det en flertalsregering. Hvis regeringspartierne behøver stemmer fra andre partier for at opnå et parlamentsflertal, er der tale om en mindretalsregering. De partier, som hjælper en mindretalsregering til at opnå flertal, kaldes regeringens parlamentariske grundlag. Parlamentarisme Når en ny regering bliver dannet, skal den ikke godkendes af Folketinget. Til gengæld må regeringen ikke have et flertal imod sig. Det vil sige, at en regering godt kan have opbakning i Folketinget, selv om de partier, som er med i regeringen, ikke udgør et flertal i Folketinget. Men hvis 90 eller flere af medlemmerne i Folketinget er imod regeringen, kan regeringen væltes. Det kaldes for parlamentarisme. 21

22 Opposition Oppositionen er de partigrupper, der ikke er i regering, og som ikke er støtteparti til regeringen. Oppositionens vigtigste opgave er at føre kontrol med regeringen. Det kan den blandt andet gøre ved at stille spørgsmål til ministrene eller kalde en minister i samråd i et udvalg. Minister En minister er medlem af regeringen. Der er ca. 20 ministre i alt, som hver har sit arbejdsområde. Undervisningsministeren tager sig f.eks. af skoler, uddannelse osv., mens miljøministeren tager sig af miljøområdet. Regeringens opgave er at styre landet efter de love, som Folketinget vedtager. Derfor kaldes regeringen for den udøvende magt i grundlovens 3. Den øverste minister er statsministeren, og det er statsministeren, som bestemmer, hvem der skal være minister. Statsministeren vælger næsten altid ministre, som også er medlemmer af Folketinget, men det er ikke noget krav, at en minister er medlem af Folketinget. Præsidiet Folketingets formand og næstformænd For at sikre, at reglerne bliver overholdt, og at arbejdet tilrettelægges ordentligt, bliver der efter folketingsvalg og i starten af hvert folketingsår valgt en ledelse, som kaldes Folketingets Præsidium (ordet præsidium stammer fra latin og betyder de, der sidder foran ). Præsidiet består af Folketingets formand og fire næstformænd. Formanden vælges direkte blandt medlemmerne. Oftest er der kun opstillet én kandidat, og valget kan foregå uden afstemning. Er der flere kandidater, stemmes der i Folketingssalen, og hvis der opstår stemmelighed mellem to kandidater, trækkes der lod, men det sker meget sjældent. Folketingets fire største partier foruden formandens parti, udpeger hver en næstformand. Folketingets formand og næstformændene leder på skift møderne i Folketingssalen fra formandsstolen lige ved siden af talerstolen. Formand Folketingets formand giver talerne ordet i den rigtige rækkefølge og holder øje med, at reglerne i Folketingets forretningsorden bliver overholdt. Hver taler har f.eks. en bestemt taletid, ligesom debatterne skal foregå i en god tone. Folketingsmedlemmerne skal tiltale hinanden hr. og fru og i det hele taget tale pænt til hinanden uden at bande eller bruge skældsord. Herudover har formanden det overordnede ansvar for Folketingets Administration, dvs. alle de medarbejdere, der er ansat i Folketinget til at hjælpe med folketingsarbejdet. Posten som Folketingets formand regnes for den fineste, man kan vælges til i det danske samfund. Ministre bliver ikke valgt, de udpeges af statsministeren. Næstformand Folketinget har 1 formand og 4 næstformænd. Når formanden er valgt af Folketinget, kan de 4 største partier, ud over det parti, som Folketingets formand tilhører, udpege en næstformand hver. De 4 næstformænd udgør sammen med Folketingets formand Folketingets Præsidium. 22

23 Overbevisning er det vigtigste ikke partierne Et folketingsmedlem er ifølge grundloven kun bundet ved sin overbevisning. Det vil sige, at medlemmerne i princippet er uafhængige og ikke har pligt til at tage hensyn til, hvad deres parti eller vælgere siger. Normalt er det dog sådan, at medlemmerne indordner sig under partilinjen. Selv om langt de fleste medlemmer af Folketinget er organiseret i partier, behøver de dog ikke at være det. De folketingsmedlemmer, der ikke er med i et parti, kaldes løsgængere. Folketingets sammensætning Når stemmerne er talt op efter et folketingsvalg, går nogle af Folketingets partier sammen og danner regering. Andre partier står uden for regeringen, men støtter den og har mere eller mindre indflydelse på den førte politik. Oppositionen, de partier der er imod regeringen, har som vigtigste opgave at føre kontrol med regeringen. Regeringen dannes af den partileder i Folketinget, som et flertal af Folketingets medlemmer peger på som statsministerkandidat efter et folketingsvalg. Regeringen behøver ikke at bestå af et flertal af de 179 folketingsmedlemmer, den må bare ikke have et flertal imod sig. En sådan regeringsform kaldes negativ parlamentarisme. I Danmark er det faktisk meget sjældent, at en regering har flertallet i Folketinget. I stedet er der ét eller flere støttepartier i Folketinget, som ikke er med i regeringen, men som heller ikke er imod den. De partier kaldes regeringens parlamentariske grundlag. I Danmark er det meget sjældent, at en regering har flertallet i Folketinget. Det nødvendige samarbejde Partierne, der udgør det parlamentariske grundlag, er sikkerheden for, at regeringen ikke kommer i mindretal. Men rollen som det parlamentariske grundlag er naturligvis mest interessant, hvis det også udløser politisk indflydelse, det vil sige indflydelse på love, forlig og aftaler. Samarbejdet mellem den siddende regering og dens parlamentariske grundlag kan dog være af meget forskellig karakter; fra et så tæt samarbejde, at der næsten er tale om, at det parlamentariske grundlag er en del af regeringen, til et mere løst samarbejde fra sag til sag. Samarbejdet på tværs i Folketingssalen kan også omfatte dele af oppositionen for at sikre, at man ikke behøver at ændre alle lovene ved et regeringsskifte. Oppositionen kontrollerer regeringen I praksis betyder den danske regeringsform, hvor landet oftest ledes af mindretalsregeringer, at regeringen må føre en politik, der bliver støttet af et flertal i Folketinget, da regeringen ellers kan få et flertal imod sig og må gå af. Og oppositionen, der består af de partier i Folketinget, som er imod regeringen, gør i sagens natur sit for at kontrollere, at regeringen rent faktisk fører en sådan politik. Det sker ved blandt andet at stille spørgsmål til ministrene eller at kalde en minister i samråd. 23

24 Rollerne i Folketinget Folketingsmedlemmerne har forskellige ansvarsområder. De har f.eks. hver især et eller flere ordførerskaber og har udvalgsposter i de fagudvalg, der arbejder med deres politikområder. Folketingets formand og de fire næstformænd leder møderne i Folketingssalen Folketingets formand vælges af Folketinget, når Folketinget åbner i oktober og efter et valg. Som oftest er der dog kun én kandidat til posten, og valget sker da uden afstemning. Formanden udgør sammen med fire næstformænd dét, der kaldes Folketingets Præsidium, den øverste ledelse af Folketinget. Præsidiet har bl.a. til opgave at planlægge og lede møderne i Folketingssalen. Mogens Lykketoft(S) blev valgt til Folketingets formand i 2011 Se filmen Folketingets formand Folketingets udvalg Folketinget har 26 stående (dvs. faste) udvalg, der arbejder med hver deres politikområde. Der er i reglen 17 medlemmer og 11 stedfortrædere i et udvalg. Jo større et parti er, desto flere medlemmer og stedfortrædere har partiet i et udvalg. Hvert udvalg har en formand og en næstformand. Deres opgave er at planlægge udvalgsmøderne og at være ordstyrer på møderne. Partiernes ordførere Også internt i folketingsgrupperne er en række opgaver fordelt mellem medlemmerne. Ordførerne bliver tildelt et eller flere fagområder, og det er dem, der deltager i udvalgsarbejdet og taler på folketingsgruppens vegne i Folketingssalen, når sager, der drejer sig om deres område, bliver behandlet. Når Folketinget diskuterer miljø, er det derfor partiernes miljøordførere, som er til stede i Folketingssalen og deltager i debatten. Det er ofte også ordførerne, der udtaler sig om området i pressen. Et partis politiske ordfører, er den talsmand, der tegner de store linjer i partiet. 24

25 Folketingmedlemmernes hverdag Folketingsmedlemmernes arbejdsdage er ofte lange, og meget af tiden går med at deltage i møder. Folketinget mødes normalt ca. 100 dage om året, og arbejdet foregår blandt andet i Folketingssalen, i partigruppen og i Folketingets udvalg. Men en stor del af politikerens arbejde finder sted uden for Christiansborg, f.eks. i vælgerforeninger, til debatmøder og i møder med erhvervslivet. Se filmene Politikeren og Politikerens dag. Folketingspolitikerne er medlemmer af et eller flere af Folketingets udvalg, hvor en stor del af Folketingets arbejde foregår. Folketingets udvalg er en slags værksteder, hvor man arbejder med lovforslag i detaljer, mens den endelige vedtagelse af en lov sker i Folketingssalen. Der er 25 faste udvalg med hver deres arbejdsområde, som nogenlunde svarer til de enkelte ministeriers arbejdsområder. F.eks. svarer Skatteudvalgets sager til de sager, som hører under Skatteministeriet. Møder i Folketingssalen Politikerne deltager desuden i møder i Folketingssalen, hvor der behandles lov- og beslutningsforslag og afholdes spørgetime og spørgetid og redegørelses- og forespørgselsdebatter. Et folketingsår begynder altid den første tirsdag i oktober kl. 12 og slutter på samme tidspunkt året efter. Se filmen Folketingets åbning Møder i partierne Folketingsmedlemmerne deltager også i gruppemøder i eget parti. Hvis et medlem er ordfører på et område, fremlægger han eller hun sine synspunkter på gruppemødet, hvor hele gruppen diskuterer det lovforslag, der skal debatteres i Folketingssalen. Endelig deltager politikerne i møder i sine vælgerforeninger. I en vælgerforening opstiller man kandidater til folketingsvalgene, og her diskuterer man også partiets politik, hverver nye medlemmer og vælger delegerede til partiets landsmøde. Besøg Folketinget og følg en debat i folketingssalen. 25

26 Fra Idé til lov Ideen til en lov kan komme udefra, f.eks. fra interesseorganisationer, gennem medier eller fra almindelige borgere, og herefter blive taget op af et folketingsmedlem. Men oftest stammer ideerne fra politikerne selv. Før en lov kan vedtages, skal den behandles tre gange i Folketinget. Se filmen Fra Idé til lov. Alle Folketingets medlemmer kan komme med forslag til nye love og lovændringer, men det er regeringspartierne, der foreslår og får gennemført langt de fleste love i Folketinget. Det hænger sammen med, at regeringen i reglen har støtte fra flertallet i Folketingssalen, eller at den på forhånd har indgået en politisk aftale eller et forlig og på den måde har sikret sig et flertal for et forslag. Derudover kan regeringspartierne få hjælp fra ministerierne til det store arbejde, det er, at udarbejde et lovforslag. Der bliver fremsat lovforslag om året. Flertallet af dem bliver vedtaget. Lovgivningsproces skal sikre tid til eftertanke Et lovforslag skal behandles tre gange i Folketinget, inden det kan vedtages. Lovgivningsarbejdet foregår skiftevis i Folketingssalen og i et af Folketingets udvalg. Udvalgene arbejder med lovforslagene mellem behandlingerne i Folketingssalen, og det er med til at sikre grundighed i lovgivningsarbejdet. Der er desuden indført en minimumsbehandlingstid for lovforslag på 30 dage. Denne frist skal sikre tid til en grundig behandling under arbejdet med lovforslagene, så lovene ikke er båret af en pludselig oppisket stemning. Oppositionens forslag I stedet for lovforslagene, der altså er komplicerede at udarbejde, kan oppositionen fremsætte det, der kaldes et beslutningsforslag. Et beslutningsforslag går typisk ud på, at regeringen opfordres til at ændre lovgivningen på et bestemt område. Hvis der kan samles et flertal for et sådant forslag i Folketingssalen, fremsætter regeringen herefter et egentligt lovforslag, som regulerer lovgivningen på det givne område. Beslutningsforslag er langt mere simple at udarbejde end lovforslag. Derfor er det oftest den type forslag, der fremsættes af oppositionen, da den jo ikke kan få hjælp fra ministerier til at udarbejde forslag. 26

27 Parter og eksperter høres En minister kan vælge at nedsætte et udvalg eller en kommission med eksperter til nærmere at undersøge behovet for lovgivning på et bestemt område. Det munder i reglen ud i, at kommissionen eller udvalget afgiver en betænkning. Fremsætter en minister et lovforslag, får de parter, der vil blive berørt af loven, som regel mulighed for at give deres mening til kende i det, der kaldes en høringsfase. Det kan f.eks. være interesseorganisationer eller repræsentanter for et erhverv, der høres. Folketingsvalg Der står i grundloven, at der skal være valg til Folketinget mindst én gang hvert fjerde år. Med et kryds på en stemmeseddel er landets borgere med til at bestemme, hvem der skal sidde i Folketinget. Se filmene Folketingsvalg og Hvem bestemmer hvad. Folketinget består af 179 medlemmer. Folketingets medlemmer vedtager de love, der skal gælde i samfundet. En anden vigtig opgave for Folketinget er at vedtage budgettet for Danmark finansloven. Desuden fører Folketinget kontrol med, hvordan regeringen fører lovene ud i livet. Når man er valgt ind i Folketinget, er man folketingsmedlem eller MF er, som det ofte forkortes til. Og så er man valgt til at træffe beslutninger om det danske samfund på vælgernes vegne. Ved et folketingsvalg vælges 175 medlemmer i Danmark, 2 på Færøerne og 2 i Grønland. Folketinget består af 179 medlemmer. Ved et folketingsvalg vælges 175 medlemmer i Danmark, 2 på Færøerne og 2 i Grønland Hvem kan stemme? Man kan stemme til et folketingsvalg, hvis man er dansk statsborger, har fast bopæl i Danmark, i Grønland eller på Færøerne og er fyldt 18 år. 27

28 Hvem kan vælges? For at kunne blive valgt til Folketinget skal man have stemmeret. Derudover må man ikke være straffet for handlinger, der gør én uværdig til at sidde i Folketinget. Folketinget afgør selv, hvem der er værdig til at sidde i Folketinget. Valgretsalderen har ikke altid været 18 år. I begyndelsen af tallet skulle man være fyldt 30 år for at stemme og stemmeretten gjaldt kun for mænd Valgretten gennem tiderne Valgretsalderen har ikke altid været 18 år. I begyndelsen af 1900-tallet skulle man være fyldt 30 år for at stemme, og stemmeretten gjaldt kun for mænd. Det var dog ikke kun kvinder, som ikke havde ret til at stemme. Også andre grupper i samfundet var udelukket fra at stemme. Man talte om de 5 f er: fruentimmere, folkehold, fattige, forbrydere og fjollede. Det betød, at kun ca. 15 pct. af befolkningen kunne stemme. I 1915 fik kvinderne valgret. Siden dengang er valgretsalderen blevet ændret flere gange, og væsentligt flere borgere har fået stemmeret. Årstal Valgretsalder år år år år år Det første kapitel Demokrati - historisk set havde også denne figur, der viste valgretsalderen, og her arbejdede I med betydningen af, at nogle grupper i samfundet er udelukket fra indflydelse. Opstilling til valget Inden et parti kan blive opført på stemmesedlen, venter et stort stykke arbejde. Partiet skal nemlig være opstillingsberettiget. Det er også muligt at stille op uden for partierne. Der er andre ansatte i Folketinget end Folketingsmedlemmerne. Blandt andet er der 414 ansat i administrationen. 28

29 Partier, der kan stille op Et parti, der allerede sidder i Folketinget, når der udskrives valg, kan automatisk stille op til valget. Hvis et parti ikke allerede sidder i Folketinget, er det ikke så let. Partiet skal nemlig være opstillingsberettiget. Ønsker et parti at deltage i et folketingsvalg, skal det først samle et antal underskrifter, der svarer til 1/175 af de gyldige stemmer, der blev afgivet ved sidste valg. Det svarer til omkring underskrifter. Ved valget i 2011 blev der afgivet gyldige stemmer. Derfor skal et nyt parti samle mindst underskrifter. Først når underskrifterne er indsamlet og videregivet til indenrigs- og sundhedsministeren, kan partiet deltage i valget. Løsgængere De fleste kandidater ved folketingsvalg stiller op for et parti. Men man kan også stille op til Folketinget uden for partierne. Så er man løsgænger. Kun få stiller op som løsgængere, da det kræver mange personlige stemmer at blive valgt ind i Folketinget som løsgænger. Men det er ikke umuligt. I 1994 lykkedes det f.eks. Jacob Haugaard med personlige stemmer at blive valgt ind i Folketinget som løsgænger. Jacob Haugaards valgprogram I boksen overover kan du se Jacob Haugaards valgprogram, altså det han ville arbejde for gennemførtes som politik, hvis han blev valgt ind i Folketinget. Til sammenligning kan du finde de andre partiers politik, eventuelt deres valgprogram, på partiernes hjemmesider. Hvad synes du om Jacob Haugaards valgprogram? Sammenlign eventuelt med de øvrige partiers politik/valgprogram. Hvorfor tror du, at Jacob Haugaard fik personlige stemmer? 29

30 Hvad er Børnekonventionen FN s Børnekonvention FNs Børnekonvention fastslår, at alle børn har ret til at overleve, vokse op under sunde og trygge forhold og til at udvikle sig. Børn har også ret til at blive beskyttet mod misbrug og forskelsbehandling, og de har ret til at udvikle sig gennem skole og medbestemmelse. Har Konventionen betydning for DIG og DIN hverdag? Egentlig hedder Børnekonventionen FN s Konvention om Barnets Rettigheder, men i daglig tale kaldes den for Børnekonventionen. Børnekonventionen er ikke en lov, som lande kan dømmes og straffes efter. Den er mere et sæt retningslinier, som de enkelte landes regeringer har pligt til at overholde. Gør landene ikke det, kan de kritiseres og fordømmes af andre lande og organisationer - fx af FN's Børnekomité. Børnekonventionen blev vedtaget den 20. november 1989 af FN s generalforsamling. Det vil sige alle de lande, der er medlem af FN, og det er næsten alle lande i verden. Det er kun USA og Somalia, der ikke har skrevet under. Børnekonventionen gælder derfor for næsten alle børn og unge under 18 år i hele verden. Børnekonventionen kan deles op i fire grupper: Børns grundlæggende rettigheder (mad, bolig, sundhed) Børns ret til udvikling (skolegang, leg, fritid, information). Børns ret til beskyttelse (mod krig, vold, narkotika, seksuel udnyttelse) Børns ret til medbestemmelse (ytringsfrihed, indflydelse, deltagelse, medbestemmelse, selvbestemmelse) Børnekonventionen er en international aftale. Den fylder ca. 14 sider og består af 54 artikler, som svarer til paragraffer i en dansk lov. Hver artikel handler om en bestemt rettighed. For eksempel handler artikel 31 om, at et barn har ret til at lege, hvile sig og have fritid. 30

31 Børnekonventionen i Danmark Danmark har været med i FN siden starten i 1945 og var også med til at vedtage Børnekonventionen. Det skete den 20. november 1989 i New York til FN s generalforsamling. Den 19. juli 1991 tilsluttede Danmark sig Børnekonventionen eller ratificerede som det kaldes i jura-sprog. Regeringen skal overholde Børnekonventionen Regeringen har pligt til at sørge for, at Børnekonventionen bliver overholdt. Og det er regeringen, som bliver stillet til ansvar for, hvis børns rettigheder ikke bliver respekteret i Danmark. Ingen domstol Der er ikke nogen domstol, som du eller andre børn i verden kan klage til. FN s Børnekomité holder øje med, at alle landes regeringer beskytter børn og giver dem medbestemmelse. Regeringen, Børnerådet og en masse andre skriver rapporter til Børnekomitéen, så Børnekommiteen kan holde øje med danske børns rettigheder overholdes. Den danske regering har skrevet fire rapporter til Børnkommiteen: 1. rapport i rapport i rapport i rapport i 2008 Gode råd til Danmark Når Kommiteen har læst regeringens, Børnerådets og alle de andre rapporter om danske børns rettigheder, kommer kommiteen med nogle råd til, hvordan danske børn kan få det endnu bedre. Læs de seneste råd i pressemeddelelserne Danmark var til eksamen hos FN s Børnekomité & Danske børn kender ikke deres rettigheder. Et uddrag af Børnekonventionen Børns ret til medbestemmelse (ytringsfrihed, indflydelse, deltagelse, medbestemmelse, selvbestemmelse) Artikel 12 (forkortet udgave) Barnet har ret til at have sin egen mening, og den skal respekteres. Artikel 12 (fulde længde) 1. Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed. 2. Med henblik herpå skal barnet især gives mulighed for at udtale sig i enhver behandling ved dømmende myndighed eller forvaltningsmyndighed af sager, der vedrører barnet, enten direkte eller gennem en repræsentant eller et passende organ i overensstemmelse med de i national ret foreskrevne fremgangsmåder. Nævn steder hvor DU mener, at du har reel medbestemmelse - i skolen, i fritiden og hjemme. Er der områder, hvor DU mener, at DU burde have medbestemmelse, men ikke reelt har det? 31

32 Danmark var til eksamen hos FN s Børnekomité Nyhed 25 jan ( Der lød både ris og ros, da FN s Børnekomité i Geneve havde Danmark til eksamen om danske børns rettigheder. FNs Børnekonvention er den konvention, som allerflest lande i verden har skrevet under på. Og hvert femte år gennemfører FNs Børnekomité en grundig vurdering af, hvordan det går med at overholde Børnekonventionen i de enkelte lande. Den 24. januar 2010 var det så Danmarks tur til at blive vurderet af Børnekomiteen. Det skete ved en officiel session i Geneve, hvor Børnekomiteens medlemmer stillede kritiske spørgsmål til repræsentanter fra den danske stat. Medlemmerne af Børnekomiteen fremhævede flere gange, at Danmark ligger helt i top, når det handler om at fremme børns rettigheder og trivsel. Men komiteen udtrykte også alvorlig bekymring om en række punkter, her i blandt: - at Danmark har sænket den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år, - at Børnekonventionen ikke er implementeret i den danske lovgivning, - at danske børn mangler tilgængelige klagemuligheder, og at Danmark ikke vil indføre en børneombudsmand, som Børnekomiteen også tidligere har anbefalet. at danske børns viden om deres rettigheder er for ringe, og at det blandt andet skyldes, at skolerne ikke har pligt til at undervise børnene om Børnekonventionen. UNICEF Danmarks generalsekretær Steen M. Andersen overværede Børnekomiteens eksamination af Danmark, og han deler komiteens kritikpunkter: Danmark er et rigt land. "Vi kan med rette være stolte over mange af vores resultater, også på børneområdet. Men vi sætter ikke målene højt nok. Vi skal have mere fokus på at forebygge problemer og ikke bare på behandling og straf, symboliseret ved det meget høje antal børn anbragt uden for eget hjem og sænkningen af den kriminelle lavalder. Steen M. Andersen understreger desuden, at danske børns viden om Børnekonventionen er overraskende lav sammenlignet med rigtigt mange andre lande. Det er stærkt bekymrende, at danske børn ved så lidt om deres rettigheder. Det må og skal vi gøre noget ved. I UNICEF ser vi gerne, at Børnekonventionen bliver indskrevet i skolernes curriculum, så det bliver obligatorisk for alle skoler at undervise i børns rettigheder, siger han. Undersøg: Hvad er UNICEF og hvilke områder arbejder de for? Hvilken ris og hvilken ros fik Danmark af FN s Komite? Det er stærkt bekymrende, at danske børn ved så lidt om deres rettigheder. Det må og skal vi gøre noget ved, siger Steen M. Andersen. Han siger videre, at han gerne ser, at det bliver obligatorisk for alle skoler at undervise i Børnekonventionen og børns rettigheder. Er DU og DINE klassekammerater enige - hvorfor/hvorfor ikke? 32

33 Danske børn kender ikke deres rettigheder Nyhed 08 feb ( Sådan lyder en af de skarpe konklusioner i den afsluttende bedømmelse fra FNs Børnekomité af den danske stats arbejde med børnerettigheder. Tonen er skærpet siden sidste bedømmelse. For to uger siden (januar 2011) var den danske regering til eksamen i FNs Børnekomité, og nu ligger konklusionerne klar. Positivt er det, at Danmark stadig ligger i top, hvad angår børns rettigheder og generelle trivsel. Men det er ikke lutter lagkage. Blandt anmærkningerne er der flere gengangere fra 2005, da man sidst stod skoleret i Geneve. Tonen i rapporten er helt klart blevet skærpet siden sidst. De er ikke tilfredse med det, der er blevet gjort for at rette op på problempunkterne i de seneste anbefalinger, siger chef for børne- og ungdomsarbejdet i UNICEF, Anne Mette Friis. Tonen i rapporten er helt klart blevet skærpet siden sidst Et hovedpunkt er de danske børns manglende kendskab til børnekonventionen og deres rettigheder i det hele taget. Det ligger i forlængelse af den rapport, UNICEF sammen med ni andre børneorganisationer sendte til komitéen forud for den danske eksamination. Her blev det foreslået, at FNs Børnekonvention indskrives i læseplaner for både grundskole og ungdomsuddannelser. Det er nu 20 år siden, vi i Danmark forpligtede os til at følge Børnekonventionen, og alligevel viser UNICEFs nordiske undersøgelse fra 2010, at mindre end hvert tiende danske barn har godt kendskab til indholdet i konventionen. Det er ikke godt nok, siger Anne Mette Friis. Overliggeren skal hæves På det retslige område bekymrer det komitéen, at der ikke er blevet fulgt op på anbefalingen fra 2005 om at oprette en børneombudsmand til specifikt at tage sig af klager fra og omhandlende børn. Også sænkningen af den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år bliver mødt med dyb bekymring fra komitéen. Så selvom der også bliver høstet ros på flere områder, blandt andet for Barnets Reform, så skal vi som et både velstående og demokratisk land hæve overliggeren yderligere, påpeger Anne Mette Friis. Undersøg: Hvad er en børneombudsmand? Har Danmark sådan én? Undersøg: Barnets Reform - hvad er det? Hvad mener Anne Mette Friis med at Danmark som et både velstående og demokratisk land hæve overliggeren yderligere? Hvordan kan Danmark, efter din mening, hæve overliggeren? 33

34 Relaterede links: Børnerådets hjemmeside På børnerådets hjemmeside, kan du læse om, hvad Børnerådet gør for at arbejde for børns rettigheder i Danmark. Børnerådet er et statsligt råd, der arbejder for børns ret til beskyttelse, indflydelse og omsorg. Børnerådet er politisk uafhængigt og kan derfor handle på baggrund af egne beslutninger. Du kan også læse om FN s Børnekonvention, som Børnerådet arbejder udfra, og blandt andet finde materialer om børn og unge og deres dagligliv i Danmark. Børnesyn Siden er fra Børnerådets 10 års jubilæum. Du kan læse om, en grupper børn i alderen 11 til 16 år fra Køge og Horsens der havde arbejdet med børns rettigheder i forhold til områderne: Sundhed, "vrede voksne", skolen og "hvem bestemmer her". UNICEF Danmark Er en dansk komite som arbejder for børn i alverdens lande ved at oplyse om børns rettigheder og vilkår. 34

35 Skal 16-årige have valgret? 16-årige i Danmark har færdiggjort folkeskolen og er kompetente, interesserede medborgere. DUF Dansk Ungdoms Fællesråd arbejder for at få valgretsalderen nedsat til 16 år. Hvad synes DU er 16 årige modne, kompetente og interesserede nok til at afgive deres stemme til valg? Argumenter for 16-års valgret I dette kapitel skal du arbejde med argumenterne for - og imod at 16 årige skal have valgret, altså at de årige også skal have mulighed for at stemme til valg. VIDSTE DU AT Valgret Alle borgere i Danmark der har valgret (i daglig tale stemmeret) og er optaget på en valgliste, kan stemme til offentlige valg og folkeafstemninger. Valgbarhed At være valgbar betyder, at man kan stille op og vælges ind i Folketinget. Man er automatisk valgbar, når man har valgret. 35

36 Her er 10 argumenter for, at 16 årige skal have mulighed for at stemme til valg. På de næste sider er nogle af argumenterne udfoldet. Hvad synes DU? Er DU for eller imod, at 16 årige skal have stemmeret? Demokratisk dannelse Man er efter afsluttet folkeskole forberedt til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Det er Uddannelse Unge er i gennemsnit 16,1 år når de afslutter Folkeskolen, man er derfor klar til at stemme som 16-årig fordi man da har opnået den grundlæggende uddannel- Økonomi Titusindvis af unge på 16 og 17 år betaler skat og bidrager til samfundsøkonomien. Derfor bør de have indflydelse på, hvordan pengene bruges, for demokratiske pligter og rettigheder bør følges ad. Demografi Flere unge skal stemme for at undgå en demokratisk skævvridning. Fremover bliver der markant flere ældre, og ved valgene vokser deres indflydelse, så unges synspunkter risikerer at drukne. Unges partivalg Unge stemmer som resten af befolkningen. Hvis valgretsalderen blev sænket til 16 år, ville de årige udgøre ca. 3 procent af vælgerkorpset og ville potentielt kunne flytte 1-2 mandater. Politisk interesse Unge er interesserede i demokrati og samfundets udvikling. 96 procent af de årige interesserer sig for, hvordan man løser problemer i samfundet, og 93 procent har en holdning til Danmark og verdens udvikling fremover. Modenhed 16-årige er i demokratisk forstand akkurat lige så modne som 90-årige, og modenhed har aldrig været et kriterie for tildeling af valgret. Man fratager fx ikke valgretten hos ældre medborgere der ikke længere er modne, fx grundet senilitet. Myndighed 16-årige er underlagt samme alvorlige myndighedslove som 18-årige medborgere. Og der er ingen juridisk sammenhæng mellem myndighedsalder og valgretsalder. Europæisk udvikling En række lande i Europa har allerede indført 16-års valgret, og flere overvejer at lade 16-årige stemme. De europæiske erfaringer er gode - derfor bør Danmark følge tendensen med at inddrage flere unge i demokratiet. Demokratisk deltagelse En nedsættelse af valgretsalderen vil kunne forbedre den samlede valgdeltagelse, som ellers har været faldende i årtier. 36

37 37

38 Se ovenstående tabel igennem. Er der aldersgrænser, som du enten ikke var klar over eller som du undrer dig over. 38

39 DUF Fakta December 2010 Demografi - Den demokratiske skævhed Fremover bliver der markant flere ældre, og ved valgene vokser deres indflydelse, så unges synspunkter risikerer at drukne. Flere EU-lande har sænket valgretsalderen for at undgå en demokratisk skævvridning. Af Arne Simonsen Der bliver færre og færre unge, der skal påtage sig et voksende samfundsansvar. Befolkningsudviklingen stiller derfor Danmark - og Europa - over for en demokratisk udfordring. "Aldringen bliver i de kommende årtier så voldsom, at det kræver betydelige omstillinger. En nedsættelse af valgretsalderen vil være retfærdig, indlysende og nødvendig," siger Hans Kornø Rasmussen, der er ekspert i befolkningsudvikling og ph.d. i international økonomi fra Københavns Universitet. Ungdommen skrumper Befolkningsudviklingen er slående: Der bliver langt færre børn, unge og erhvervsaktive - og markant flere ældre. Frem mod 2050 vokser antallet af ældre over 75 år med en halv million - en stigning på 135 procent. De unge skal derfor løfte flere samfundsopgaver og arbejde, så der er råd til plejehjem, sygehuse og andre velfærdsydelser. I Europa er tendensen den samme. Andelen af europæere fra 15 til 24 år falder dramatisk med en fjerdedel frem mod 2050, mens andelen af ældre stiger eksplosivt. Eksempelvis bliver der 32 millioner flere europæere over 80 år en stigning på 172 procent. Flere sænker valgretsalderen Befolkningsudviklingen tvinger Danmark og andre europæiske lande til at sætte fokus på, hvordan unge får øget indflydelse på, hvordan samfundet indrettes, og hvordan skatteindtægterne bruges. Ungdommens behov og ønsker risikerer nemlig at drukne i havet af stemmer, som de stadigt flere ældre vil afgive. Flere tyske delstater har sænket valgretsalderen, så de stadigt færre unge inddrages i højere grad. Den demokratiske skævhed var også stærkt medvirkende til, at Østrig som det første land i Europa har givet 16-årige stemmeret. "En af hovedårsagerne til at sænke valgretsalderen er, at der skal være en balance i et aldrende samfund som Østrig. Ungdommen bør tage aktiv og demokratisk del i samfundsspørgsmål," siger politisk konsulent Marco Rossegger fra det kristendemokratiske regeringsparti ÖVP i Østrig. 39

40 Demokratisk udfordring Folketallet i Europa ventes at falde med ti millioner til 450 millioner europæere i Folketallet falder - trods de flere ældre og en forventet indvandring på 40 millioner - fordi ungdommen skrumper så voldsomt. Hans Kornø Rasmussen, der er forfatter til flere bøger om befolkningsudvikling, mener, at udviklingen stiller Danmark og Europa over for især tre demokratiske udfordringer: De europæiske lande er nødt til at tiltrække indvandrere og få dem til at føle sig som uundværlige mennesker. Landene må fjerne den generelle støtte til ældre, så midlerne tildeles efter behov og ikke alene på baggrund af alder. Og man må sikre, at de unge repræsenteres i det samfund, hvor de ældre udgør en stadig større andel. Danmarks befolkningsudvikling år år år år år år En nedsættelse af valgretsaldere vil både være retfærdig, indlysende og nødvendig. Hans Kornø Rasmussen, ekspert i europæisk demografi I alt Kilde: Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, 2008 Diskutér - Hvad synes DU om argumentet for at nedsætte valgretsalderen i denne artikel. Er det vigtigt at andelen af unge vælgere svarer til andelen af ældre borgere. Hvorfor/hvorfor ikke? 40

41 41

42 Lav et prøvevalg i klassen - hvordan fordeler stemmerne sig i jeres klasse i forhold til førstegangsvælgere og gennemsnit? (tabel forrige side). Tag stilling til: 1. Jeg har en holdning til, i hvilken retning Danmark og verden skal udvikle sig. 2. I hvilken grad interesserer du dig for, hvordan man løser problemer i samfundet (som f.eks. Integration, arbejdsløshed, klima osv.) Er DU og DINE klassekammerater helt enig.. eller helt uenige? 42

43 43

44 44

45 I artiklen står der: Grundloven specificerer ikke en aldersgrænser i forhold til hvem, der kan blive minister. Grundloven har ingen bestemmelser om personlige betingelser for udnævnelse til minister, hvorfor udgangpunktet er at en 16-årig kan udnævnes til minister. Diskutér - kunne DU/I forestille jer, at en 16 årig blev udmævnt til minister? Hvorfor/hvorfor ikke? Fortsæt sætningen: Hvis jeg var minister for en dag ville jeg. 45

46 Valgret i Europa Østrig, Tyskland, Schweiz, Irland, England og Norge har allerede sænket valgretsalderen - eller er på vej til det. Dermed kan unge på 16 og 17 år gå til valgurnerne. Nogle steder ved lokalvalg, andre steder også ved nationale valg og EU-valg. Østrig Tyskland årige kan stemme ved alle valg: lokal-, regional-, national- og Syv af 16 delstater har 16-års valgret til kommunal- og regionalvalg. Schweiz Norge Delstaten Glarus har 16-års valgret til kommunal- og regionalvalg. Flere andre delstater overvejer. Det Norske Storting har som et forsøg besluttet at give unge på 16 og 17 år lov til at stemme til lokalvalgene i England Sverige Den britiske regering har med en Youth Citizen Commission undersøgt muligheden for 16-års valgret. Det forventes at 16-års valgret vil indgå i drøftelserne af Constitutional Renewal 16-årige har siden 2000 kunnet stemme til menighedsrådsvalg i Sverige. Den såkaldte "Ungdomarnas demokratikommission" har forslået, at valgretsal deren skal sænkes til 16 år. 46

47 Irland Finland Den Irske regering vil senest i 2012 nedsætte valgretsalderen ved lokale valg til 16-år. Finland afholdt i forbindelse med Rigsdagsvalget i 2007 et prøvevalg for de årige. Tjekkiet Estland Tjekkiet overvejer at nedsætte valgretsalderen til 16-år. Estland har i 2009 afholdt prøvevalg for de årige. Europarådet Europarådet anbefaler alle 47 medlemslande at arbejde for 16-års valgret. 47

48 Demokratisk førertrøje i Østrig Som det første EU-land har Østrig sænket valgretsalderen til 16 år ved alle valg. Positive erfaringer fra lokalvalgene førte til lovændringen i Af Arne Simonsen, journalist, DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd Når det handler om at give unge stemmeret, er Østrig pionér. I over halvdelen af Østrigs delstater har årige stemt ved lokalvalg i årevis. Erfaringerne har været så gode, at forbundsregeringen har sænket valgretsalderen til 16 år ved både nationale valg og EU-valg. De foreløbige erfaringer viser, at de unge absolut er villige til at deltage aktivt i samfundet. En sænkelse til 16 år giver de unge større mulighed for medbestemmelse, siger Østrigs forbundskansler Alfred Gusenbauer. Det er vigtigt at høre de unge Den socialdemokratiske og kristendemokratiske regeringskoalition har sænket valgretsalderen som led i en valgreform. Reformen giver samtidig vælgerne mulighed for at brevstemme og forlænger valgperioden i parlamentet fra fire til fem år. Politisk var der bred enighed om valgreformen, der trådte i kraft 1. juli De unge er absolut villige til at deltage aktivt i samfundet. En sænkelse til 16 år giver de unge større mulighed for medbestemmelse. Alfred Gusenbauer, forbundskansler i Østrig Unge kan gøre forretninger, komme i fængsel og tage ansvarlige beslutninger. Derfor bør de også kunne stemme. Det er vigtigt at høre de unge, fordi de har særlige behov og ønsker, siger parlamentsmedlem Barbara Zwerschitz fra partiet De Grønne, der siden 1989 har kæmpet for en lavere valgretsalder i Østrig. Positive erfaringer ved lokalvalg Østrig er det første land i EU, der lader 16-årige stemme ved nationale valg, og det skyldes positive erfaringer fra lokalvalgene. I perioden sænkede fem af landets ni delstater stemmeretsalderen ved kommunalvalgene. Desuden har tre af delstaterne sænket valgretsalderen ved regionale valg. De positive erfaringer viser, at unge vælgere deltager i lige så høj grad som folk, der er over 18 år, siger politisk konsulent Marco Rossegger fra det kristendemokratiske regeringsparti ÖVP. I Østrig kan man stemme fra man fylder 16 år, både til alle nationale valg og til Europa-parlamentsvalget. Det giver de østrigske unge et demokratisk forspring i forhold til deres jævnaldrene i resten EU. Har dette forspring nogen betydning for DIG? 48

49 Valgret i Tyskland Syd for den danske grænse er 16-årige i stemmeboksen ikke en ekstraordinær begivenhed. Længe har de unges valgret dog begrænset sig til kun at være til regional og kommunalvalg, men i 2011 ændrede det sig. Læs mere om valgret i Tyskland her på siden. Bremen udvider unges valgret Længe har unge i flere af de tyske delstater kunne stemme til regional- og lokalvalg. Men i oktober 2009 besluttede man i delstaten Bremen at udvide de åriges stemmeret til også at gælde valg til 'Landstagen'. Landstagen er de enkelte delstaters øverste folkeforsamling, og svarer til delsstatsregeringer som vi kender dem fra det politiske system i USA. Ved Landstags-valget i 2011 fik de nye vælgere for første gang får lov at afprøve deres nye, udvidede stemmeret. Den udvidede stemmeret blev en realitet efter at erfaringerne med åriges deltagelse fra tidligere kommunal- og lokalvalg fortalte, at de unge vælgere benytter deres stemmeret i omtrent ligeså stort omfang som resten af befolkningen. Tag stilling til: Er det i orden at man laver forskellige regler for valgdeltagelse lokalt. Man kunne forestille sig, at man i Danmark have valgret for de årige på Sjælland, MEN ikke i Jylland. 31 kommuner gav 16- og 17-årige en stemme ved kommunalvalget i efteråret 2009 ved danmarkshistoriens største prøvevalg. Gå ind på DUF s hjemmeside og læs om prøvevalget i Horsens. Læs om de tyske erfaringer med 16 års valgret 49

50 Valgret til debat i Europa I Østrig og flere tyske delstater har unge på 16 og 17 år fået stemmeret. I en række europæiske lande vækker det ny debat om at sænke valgretsalderen. Af Matilde Mostrup I sommeren 2007 har Østrig som det første land i Europa givet unge på 16 og 17 år stemmeret ved alle valg. Det har skabt en ny debat om at sænke valgretsalderen. Også Tyskland, Slovenien, Bosnien, Kroatien, Serbien og Montenegro og Schweiz har sænket valgretsalderen til 16 år dog kun delvist. I flere tyske delstater kan de helt unge stemme ved lokalvalg, i Slovenien, Bosnien, Kroatien, Serbien og Montenegro kan 16-årige stemme, hvis de har et arbejde, og i Schweiz har delstaten Glarus også sænket valgretsalderen til 16 år. Europæisk tendens Udviklingen betyder, at en valgretsalder på 18 år ikke længere er en selvfølgelighed i de europæiske lande. I Schwiez overvejer flere delstater også at lade 16-årige gå i stemmeboksen, efter at delstaten Glaurus sænkede valgretsalderen i maj Og I Tyskland, hvor næsten halvdelen af delstaterne har givet unge på 16 og 17 år adgang til valgurnerne ved kommunal- og regionalvalg, arbejder det nationale ungdomsråd nu for valgret til 14-årige. Endnu et afgørende skridt på vejen mod en nedsættelse af valgretsalderen blev taget i Storbritannien i juli i år, hvor premierminister Gordon Brown vil have undersøgt, om en nedsættelse af valgretsalderen vil få unge til at deltage mere aktivt i samfundsdebatten. En kommission arbejder i øjeblikket på at lave en redegørelse med fordele og ulemper ved at give 16-årige stemmeret. I en række andre europæiske lande bliver emnet diskuteret både landspolitisk og i den offentlige debat. Det sker blandt andet i Norge og i Irland, hvor det nationale ungdomsråd - National Youth Council of Ireland i den seneste valgkamp har skubbet på for at få gennemført en sænkelse af valgretsalderen. 50

51 Valgret i Norge I Norge tager man spørgsmålet om unges kendskab og tilknytning til demokratiet alvorligt. Det udmønter sig blandt andet i to markante initiativer, som styrker unges deltagelse: en mangeårig tradition for skolevalg og et forsøg med 16-års valgret ved kommunalvalget i september års valgret på forsøgsbasis Ved Norges kommunalvalg den 12. september 2011 kunne unge på år stemme på lige fod med nordmænd over 18 år. Forsøget blev gennemført i 20 kommuner. De årige slog alle valgrekorder for unges deltagelse ved lokalvalget. Og de unges demokratiske engagement vokser. Det kan føre til, at Norge giver 16-årige valgret som det første land i Norden. Bliv klogere - gå ind på DUF s hjemmeside og læs følgende artikler: Elever på norske ungdomsuddannelser har siden 1989 deltaget i prøvevalg på skolerne i forbindelse med folketingsvalg og lokalvalg. Fotoreportage fra Utøya Lejr-øen Utøya er blevet symbolet på engagerede unge, der kæmper for demokratiet efter terroren 22. juli Flere danske medier har dækket Norges kommunalvalg, hvor unge på år kunne stemme. Relaterede links Landsrådet for Norges børne og ungdomsorganisationer Norges kommunal og regionaldepartement -aringer-2.html?id=

52 England - unges deltagelse på dagsordenen De sidste par år er valgret blevet debatteret flittigt i England: Først blev en sænkelse af valgretsalderen til 16 år fremsat i det britiske underhus i sommeren Her efter udtalte premierminister Gordon Brown, at det var nødvendigt at tage spørgsmålet om 16-års valgret med i en en brede diskussion af grundlæggende forfatningereformer. Siden da er der blevet nedsat en 'Youth Citizenship Commission', som senest har anbefalet politikerne at tage stilling til spørgsmålet om at sænke valgretsalderen. Underhuset debatterer valgret I sommeren 2008 fremsatte Julie Morgan, medlem af underhuset for Labour, et forslag om at sænke valgretsalderen. Forslaget mødte opbakning fra dele af begge fløje, men blev aldrig ført til afstemning. Gordon Brown ønsker 16-års valgret Den fhv. britiske premierminister er positiv overfor en sænkelse af valgretsalderen. Han har startet en debat om nødvendigheden af at reformer den engelske forfatning, hvoraf valgret er blevet et centralt spørgsmål. Læs hele artiklen: politics/ stm Relaterede links: British Youth Council Votes at 16 Coalition Although the voting age has been 18 since 1969, it is right [...] to hear from young people themselves, whether lowering that age would increase participation - Premierminister Gordon Brown til House of Commons to hear from young people themselves, whether lowering that age would increase participation. Lav en rundspørge i klassen. Ville en nedsættelse af valgretsalderen øge deltagelsen i demokratiske processer? 52

53 Europarådet anbefaler 16-års valgret Europarådet har netop vedtaget et dansk forslag, der anbefaler 16-års valgret i de europæiske lande. I Danmark undersøger en kommission nu muligheden for 16-års valgret. Europarådet anbefaler nu, at rådets 47 europæiske medlemslande undersøger muligheden for at indføre 16-års valgret, så flere unge kan deltage i demokratiet. Bag Europarådets beslutning står det danske medlem af Europarådets parlamentariske forsamling, folketingsmedlem Mogens Jensen (S). Han mener, det er et vigtigt signal, der sendes til de europæiske lande:"hvis vi skal fremtidssikre demokratiet, er det nødvendigt, at vi tilpasser valgretsalderen til en virkelighed, hvor årige tildeles pligter og ansvar og derfor er klar til at påtage sig et demokratisk ansvar," siger Mogens Jensen. Europarådets beslutning kommer i kølvandet på, at Østrig, Tyskland og Schweiz med succes har sænket valgretsalderen til 16 år ved forskellige typer valg. Også Norge er på forkant og har som forsøg givet årige valgret ved kommunalvalget i års valgret vil styrke valgdeltagelse Europarådets beslutning har været to år undervejs og består blandt andet af en grundig rapport, der danner grundlag for anbefalingen. En af hovedkonklusionerne er, at en valgretsalder på 16 år vil øge unges demokratiske deltagelse. Ud fra dansk forskning og erfaringer fra lande med 16-års valgret, så tyder alt på, at 16-års valgret vil give en noget højere valgdeltagelse blandt unge, end den vi ser i dag, siger det danske medlem af Europarådets parlamentariske forsamling. Valgdeltagelsen vil være markant højere for de årige end de årige, påpeger rapporten. Dermed vil en lavere valgretsalder øge deltagelsen på sigt, da det første valg er afgørende for den videre valgdeltagelse i livet. Dansk kommission i gang I Danmark er en valgretskommission allerede i gang med at undersøge muligheden for at indføre 16-års valgret. Og kommissionen, der består af 23 toppolitikere, forskere og organisationsfolk, har med stor interesse fulgt debatten i Europarådet: Med markeringen fra Europarådet sættes der yderligere gang i en nedsættelse af valgretsalderen over hele Europa. Jeg håber, at Danmark bliver et af foregangslandene, der er med til at sætte den demokratiske dagsorden, siger Martin Justesen, formand for DUF og medlem af Valgretskommissionen. 53

54 FAKTA: Europarådet og 16-års valgret Europarådet har vedtaget en rapport og resolution om 16-års valgret, der anbefaler medlemslandene at forbedre rammerne for unges demokratiske deltagelse og igangsætte arbejde hen imod 16-års valgret. Læs Europarådets rapport om 16 års valgret (engelsk). FAKTA: Valgretskommissionen I 2010 nedsatte DUF en Valgretskommission, der skal undersøge, hvordan unge bliver mere demokratisk aktive. Kommissionen skal blandt andet drøfte ændringer i afstemnings- og deltagelsesformer, og om valgretsalderen skal sænkes til 16 år. Læs mere om Valgretskommissionen på DUFs hjemmeside. 54

55 Demokrati til debat Udfordring Er demokratiet fortsat vigtigt i dag? Hvis ja hvorfor gider unge så ikke engagere sig i det formelle demokrati? Hvad skal der til? Læs de næste siders debatindlæg. Kom med dine forslag og idéer og byg eventuelt videre på andres idéer. 55

56 Debatindlæg 1: Mere samfundsfag i hverdagen Det kunne måske bl.a. gøres ved at tage en mere formel adgang til elevrådsvalg. Dvs. lave et valgforløb på skolen, der kulminerer med et valg som offentliggøres centralt på skolen. Elevrådet er vel det første organ, hvor unge kan vælges demokratisk og som er med til at give en hands-on oplevelse af demokrati. Hvad synes du om forslaget mere samfundsfag i hverdagen. Byg eventuelt videre på Henrik Emanuelsens idé/kommentar. 56

57 Debatindlæg 2: Demokrati handler om holdninger Hvad tror DU Søren Frilander mener med: Vi unge skal tro på, at vi kan gøre en forskel!? Hvordan gør DU som ung i forskel i forhold til de beslutninger, som træffes i Hedensted Kommune? Er DU enig med Søren Frilander i, at demokrati handler om holdninger? Skriv et bidrag til debatten 57

58 Debatindlæg 3: Demokrati som folkesport for unge De unge skal involveres og deltage aktiv i hele processen fra idé til færdig projekt! Henrik Emanuelsen Hvad tror du Jacob Gyldenkærne mener med overskriften på sit debatoplæg Demokrati som folkesport for unge? Hvordan kunne stemmeprocenten for de unge blive højere end 45 procent ved næste kommunalvalg, den 19. november 2013? Kom med dine forslag til, hvordan kommunalpolitik bliver interessant for unge. Hvad mener Henrik Emanuelsen med: De unge skal involveres og deltage aktiv i hele processen fra idé til færdig projekt! og har indvolvering og deltagelse betydning for, om man stemmer? 58

59 Hvordan lever vi danskere sammen i et demokratisk medborgerskab? Hvordan bruger vi vores demokratiske muligheder, og hvordan kan vi gøre os gældende i det offentlige rum? Du skal her prøve at kortlægge dit eget aktivitetsniveau. Alle, der bor fast i Danmark, er en del af samfundet og bliver også inddraget i fællesskabet med andre: Børn og unge går i skole og fritidsinstitutioner, de voksne går på arbejde. Er man blevet arbejdsløs, skal man møde op på Arbejdsformidlingen og hjælpes til at finde et nyt job. Man går til læge og tandlæge, bruger måske biblioteket eller fritidsklubben. Kort sagt: langt de fleste benytter sig af det, man kalder velfærdsstatens goder. Dem betaler vi så også alle sammen til via skatten. Vi indgår også i et demokratisk fællesskab på flere måder. Dem, der er over 18 år, har stemmeret til Folketinget. Det gælder dog kun, hvis man er dansk statsborger. Er man statsborger i et andet land, men har boet i Danmark i mere end tre år, har man valgret til kommunalråd. Man kan også blive valgt ind. Statistikken viser, at der er mange indvandrere, der stemmer og bliver valgt til kommunalrådene. Man kalder det repræsentativt demokrati, når man vælger politikere efter de Synspunkter, de repræsenterer. 59

60 Læserbrev fra Horsens Folkeblad, Skriv et svar til Kristine Reenberg eller dit eget læserbrev om forholdene for dit lokalområde. 60

61 Jeg er medborger Som aktiv medborger tager man aktivt del i samfundet, tager ansvar og giver sin mening til kende. Selv om unge under 18 ikke kan stemme, er de også medborgere. En aktiv medborger er en person, der: Ved noget om samfundet Kender sine rettigheder og pligter Deltager i demokratiske processer ved at sige sin mening og lytte til andre Accepterer forskelle Går i dialog i stedet for at slås og skændes Protesterer mod uretfærdighed Hvor mange af boblerne kan DU svare ja til? Hvis du svarer ja til de fleste af boblerne - måske alle sammen, mener du, at det gør dig til en aktiv medborger? Hvorfor/Hvorfor ikke? Der er også andre måder at bruge det demokratiske fællesskab på. Der er et meget livligt foreningsliv i Danmark, og de fleste er medlemmer af en forening eller en klub eller måske mange forskellige. Det betyder ikke, at man er aktiv i det repræsentative demokrati, men ganske ofte er man alligevel demokratisk aktiv:man er med til at planlægge nogle fællesaktiviteter i sin sportsklub, arrangere en fest på sin musikskole, eller man er med til at diskutere og vælge, hvad der skal ske i Ungdomsklubben, og hvilke hold, som Ungdomsskolen skal tilbyde. I den slags sammenhænge bliver demokrati en livsform, dvs. alle er med til at finde fælles løsninger og træffe beslutninger gennem debat, hvor alle kan være med. Del klassen op i grupper. I hver gruppe kortlægger I jeres brug af samfundets fællesskab. Dvs. I udformer et spørgeskema, hvor I hver for sig svarer på spørgsmål om, hvor I er aktive uden for skolen og familien, f.eks. om I er medlem af en eller flere sportsklubber, en fritidsforening, ungdomsskolehold, Ungdomsklub, et trossamfund inkl. folkekirken. I kan også medtage de netværk på internettet, I er medlemmer af: Facebook, MSN og andre. Grupperne sammenligner og laver statistik over medlemskaber: Hvor mange klubber, foreninger, netværk er I medlem af i gennemsnit? Er der forskel i antallet af pigers og drenges medlemskaber? 61

62 Er du MEDborger? Du skal i den næste opgave forholde dig til, hvad det vil sige at være henholdsvis en aktiv skoleelev og en aktiv medborger, og hvilken betydning begrebet fællesskab har. 1. Skoleelev og medborger Du skal skrive det, du kommer i tanke om på spørgsmålet Hvad er en aktiv skoleelev?. Du har 3 minutter. I fællesskab giver i jeres bud på, hvad der kendetegner en aktiv skoleelev og begrunder dette. Budene skrives på tavlen. Snak om, hvad skolen er for et fællesskab, og kom med jeres bud på, hvordan en aktiv skoleelev kan være med til at styrke et sådant fællesskab. Tag udgangspunkt i, hvordan samfundet er et fællesskab, der består af borgere og overvej/kom med bud på, om der er forskel på en borger og en medborger. Overvej i grupper, om der er nogle af jeres ord om den aktive skoleelev, som også kan bruges om en medborger. Disse ord skal I fremhæve ved at sætte ring om. Ud fra de ord, der er fremhævet, skal gruppen vælge de 4 ord, som I synes bedst beskriver en medborger. Grupperne præsenterer deres 4 ord for hinanden, og herefter er det hele klassens opgave at blive enige om, hvilke 4 ord I synes bedst beskriver en medborger. Skriv ordene herunder: At være demokratisk aktiv handler også om at planlægge nogle fællesaktiviteter i sin sportsklub, arrangere en fest på sin musikskole eller man er med til at diskutere, hvad der skal ske i Ungdomsklubben og hvilke fag Ungdomsskolen skal tilbyde. 62

63 2. Medborger Du skal skrive det, du kommer i tanke om på spørgsmålet Hvad er en medborger?. Du har 3 minutter. I grupper præsenterer I det I skrev for hinanden, og herefter skal I i fællesskab prioriterer de fire vigtigste svar. Grupperne præsenterer deres prioriterede svar for resten af klassen, og herefter er det hele klassens opgave at blive enige om, hvilke fire svar, I synes, er de vigtigste. Hvis du kun fornemmer et fællesskab med dem, som allerede er enige med dig, hvad har du så opnået? Ikke ret meget Forfatter J.J. Dewey 3. Fællesskab I grupper tegnes en cirkel på et stort stykke papir. I cirklen skrives ordet fællesskab. På skift skriver I jeres associationer til ordet ved at trække en streg ud fra cirklen og skrive ordet. Der kan også skrives videre ud fra andres ord. Samme metode som ved en mindmap. Øvelsen skal foregå uden ord. Grupperne læser deres ord højt for hinanden, og der drøftes ligheder og forskelle med henblik på at få defineret, hvad I (gruppen) mener, der kendetegner et fællesskab. I hver gruppe vælger I de 4 ord fra jeres egen associationscirkel, som I synes beskriver ordet fællesskab. De udvalgte ord skal danne udgangspunkt for en collage om fællesskab bestående af billeder og tekst. Collagen skal være i A3 format og baggrunden skal være dækket helt af billeder og tekst. Hvis muligt lamineres collagerne. 63

64 Sådan kan du få indflydelse Du behøver ikke have stemmeret for at få medbestemmelse. Som borger i et demokratisk land er der andre muligheder. Selv om du ikke har stemmeret endnu, kan du sagtens få indflydelse. Der er mange muligheder. Du kan skrive direkte til politikerne, og du kan skrive læserbreve til aviserne eller deltage i demonstrationer og underskriftindsamlinger. Som elever på en skole kan I også gøre en indsats for at få noget indført eller ændret. Har du og dine klassekammerater f.eks. talt om, at I godt kunne tænke jer en skateboardbane, et ungdomshus eller en motorcrossbane, kan I gøre en masse for at forsøge at få det. Præcis hvilken fremgangsmåde I skal benytte, afhænger af, hvad det er, I ønsker jer, hvilken kommune I bor i, og hvem der er villige til at hjælpe jer. Men her er et eksempel på, hvordan I kan gribe det an. 1. Hvor er der plads? Når I ved, hvad det er, I ønsker jer, kan det godt betale sig at få en lærer eller en anden voksen med på ideen. Men kan I besøge en anden kommune, der har det, I godt kunne tænke jer. Det kan give jer en fornemmelse af, hvordan jeres projekt skal se ud, og hvor meget plads det kræver. Så kan I gå i gang med at finde ud af, hvor i jeres kommune, der eventuelt er plads til/mulighed for at anlægge en skateboardbane, et ungdomshus, eller hvad det nu er, I går efter. 2. Projektbeskrivelse Hvordan skal projektet se ud helt konkret? Lav tegninger af det, byg en model eller hvad I nu kan finde på. I kan også prøve at kontakte nogle firmaer, der producerer ting, som er relevante for jeres projekt, for at få en fornemmelse af, hvad det vil koste. Lav så en projektbeskrivelse, hvor I forklarer, hvorfor I synes, det er vigtigt, at I får f.eks. Et ungdomshus, hvor mange I tror, vil bruge det, hvem der skal vedligeholde det, og hvad I regner med, at det vil koste. Jo mere, I selv har undersøgt på forhånd, des større er chancen for, at der bliver lyttet til jer, og at I bliver taget alvorligt. 3. Kontakt kommunen Når I har lavet jeres projektbeskrivelse, er det tid til at kontakte de relevante personer i kommunen. Præcis hvem eller hvilken forvaltning, I skal kontakte, afhænger af jeres projekt. I Hedensted Kommune er der en Børn og Unge forvaltning, en Kultur og Fritidsforvaltning m.v. Gå ind på Hedensted Kommunes hjemmeside der kan du blive klogere på de enkelte forvaltninger. 4. Skaf penge Måske er der penge til lige netop jeres projekt. Hvis ikke, så kan I selv gå i gang med at samle penge ind. Nogle gange er det nemmere at få kommunen til at støtte et projekt, hvis man selv har indsamlet nogle af pengene. 64

65 I kan for eksempel spørge det lokale erhvervsliv - forretningerne i din by og virksomhederne, om de har lyst til at støtte jeres projekt. I kan også spørge de lokale foreninger, f.eks. boligforeninger, idrætsforeninger og borgerforeninger, om de vil donere nogle penge. Søg efter dit lokalområde på nettet eller kig i telefonbogen efter kontaktoplysninger. Hvis mange forretninger, virksomheder, foreninger og privatpersoner hver bidrager med små beløb, kan det godt blive til mange penge. I kan også selv gøre en indsats for at skrabe penge sammen ved for eksempel at tilbyde at udføre småjobs for folk i nabolaget eller afholde loppemarked. 5. Politisk behandling Er jeres projekt tilstrækkelig stort, kan det være, det skal behandles politisk. Så bliver det taget op i kommunalbestyrelsen eller byrådet, og så er det i sidste ende politikerne, der afgør, om det bliver til noget. I kan selv deltage i mødet og høre debatten. Det er selvfølgelig ærgerligt, hvis det i sidste ende ikke lykkes at opnå det, I har kæmpet for. Men I har garanteret lært en hel del om medbestemmelse og demokrati ved at arbejde for sådan en sag. I får efter al sandsynlighed, i det mindste, sat nogle vigtige ting på dagsordenen i Hedensted Kommune. Det er da forsøget værd! Det handler om at få sat et fingeraftryk På hjemmesiden kan du finde en projektbeskrivelsesskabelon, så du kan komme i gang med at gennemtænke og nedskrive projekter for unge i Hedensted Kommune. Det handler jo om, at I skal skriftliggøre disse projekter, så alle kan forstå og følge jeres tanker med dem. Klik ind på: og hent dokumentet projektbeskrivelse 65

66 Hvem har initiativet, hvis der skal ske noget eller noget skal forandres? Politikerne bærer vel ansvaret i forhold til at tilgodese alle borgere på den bedste måde, men hvad med borgerne - altså dig og mig, har vi også et ansvar? And so, my fellow Americans, ask not what your country can do for you; ask what you can do for your country My fellow citizens of the world: ask not what America will do for you, but what together we can do for the freedom of Man. De to ovenstående citater er uddrag af en historisk tale af John Fitzgerald Kennedy, John F. Kennedy, ofte omtalt som JFK eller Jack Kennedy, var fra 1961 til 1963 USA's 35. præsident. John F. Kennedy blev valgt på et program om fornyelse i amerikansk politik. Kennedy blev præsident under Den kolde krig, og hans embedsperiode var præget af en række internationale konflikter og konfrantationer, herunder Cubakrisen og opførelsen af Berlinmuren. Kennedy gav ordre til invasionen i Svinebugten og intensiverede det amerikanske engagement i Vietnamkrigen. Han intensiverede desuden rumkapløbet ved offentligt at sætte det mål at sætte en mand på månen og få ham sikkert tilbage igen, inden tiåret var omme. Sideløbende med intensiveringen af USA's krigsindsats i Vietnam støttede Kennedy aktivt etableringen af Fredskorpset (The Peace Corps), en organisation, hvor unge mennesker gennem arbejde i udlandet kan yde bistand til udviklingslande. I sin stab havde Kennedy en skribent med danske aner Ted Sorensen, der lagde pen til mange af Kennedys nu berømte taler. Blandt andet Kennedys modstand mod de amerikanske sydstaters raceadskillelsespolitk og på visse områder liberale politik medførte en stærk modstand mod Kennedy i dele af den amerikanske befolkning. Attentatet på John F. Kennedy Præsidentens kortege blev den 22. november 1963 beskudt kl i Dallas, Texas (lokal tid), da kortegen var ved at afslutte turen gennem Dallas på vej mod en tale på Dallas Trade market. Foruden præsidenten blev Texas' guvernør John Connally ramt af riffelkuglerne. Efter skudepisoden hastede præsidentens bil mod Parkland Hospital, hvor man forgæves kæmpede for præsidentens liv. Kennedy modtog sygesalvelsens sakramente ("den sidste olie"; dette forudsætter ikke at modtageren er ved bevidsthed) og blev erklæret død kl. 13 (lokal tid).i forbindelse med attentatet tilbageholdte politiet Lee Harvey Oswald, som mentes at have affyret skuddene. Men inden at denne kunne stilles for en domstol, blev han skudt og dræbt af natklubejeren Jack Ruby. Attentatet har siden været genstand for utallige spekulationer og undersøgelser, ikke mindst pga. omstændighederne ved selve attentaten og drabet på Lee Harwey Oswald, som bl.a. er filmatiseret i den amerikanske film fra 1991, JFK, med Kevin Costner i hovedrollen. Hvilken betydning har de to citater og hvorfor tror DU, at disse to citater har fået så stor historisk betydning? 66

67 OM DSE Danske Skoleelever (DSE) er en partipolitisk uafhængig interesseorganisation for skoleelever i Danmark. Organisationens formål er at skabe Det gode skoleliv gennem en organisation Af og for elever. DSE varetager elevernes interesser overfor politikere, presse og interessenter på skoleområdet eksempelvis Danmarks Lærerforening. For mere info Med andre ord, kan man kalde DSE for danske skoleelevers fagforening. Ligesom andre fagforeninger, kan man have et medlemsskab af DSE og DSE kæmper dermed for dine interesser som elev i grundskolen. DSE OM DSE DSE er en organisation der kæmper skoleelevernes sag. Din sag! Vi kæmper for, at du får et godt skoleliv, med indlæringsmetoder der passer på alle, med klasser der ikke er overfyldte og med lærere der ved, hvad det er de står og underviser i. Vi kæmper imod klasser med for mange elever, imod vikarer uden uddannelse, og imod forældede indlæringsmetoder, der ikke virker. Vi kæmper for at jeres elevråd bliver uddannet til at tale jeres sag, og eleverne får indflydelse på deres egen hverdag. Så kender du følelsen af at sidde for mange elever klemt sammen i et alt for småt lokale, med dårligt indeklima? Kender du følelsen af, at have lærere der ikke giver dig lyst til at lære? Kender du følelsen af ikke at have lyst til at gå i skole, fordi du ikke bliver lyttet til? Gå ind på DSE s hjemmeside ( og undersøg, hvilket arbejde DSE udfører. Hvad betyder en partipolitisk uafhængig interesseorganisation? 67

68 Et eksempel på DSE s arbejde ELEVER: DROP PORNOCENSUR GØR OS KLOGERE I STEDET! Pressemeddelelse Børnepsykologer og forældre kræver at kommunale folkeskoler investerer i internetfiltre, der sikrer, at elever ikke har adgang til porno- og voldsvideoer i skoletiden. Internetfiltrene vil ikke gøre en forskel, der bør sætter ind helt andre steder, mener Danske Skoleelever (DSE). Kommunale politikere og ledelser af folkeskolerne bliver i Politiken konfronteret med, at skolerne ikke investerer i internetfiltre, der forhindrer elevers adgang til porno- og voldsvideoer. Eleverne selv mener, at problemet skal løses på en anden måde. Jeg tror, at alle kan blive enige om, at porno og vold ikke hører hjemme i folkeskolen. Vi er blot uenige i metoden hvormed skolerne forsøger at forhindre det. Det er en alt for nem løsning, at sætte filtre og forbud op for eleverne, fordi det måske holder de forbudte hjemmesider væk fra skolens område, men det ændrer ikke på elevernes opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert, siger Vera Rosenbeck, formand for Danske Skoleelever. Folkeskolen skal i højere grad give oplysning til elever, og skabe basis for at elever kan træffe fornuftsbaserede valg på internettet, mener organisationen. Undervisning er derfor nøgleordet og Danske Skoleelever foreslår, at skolerne i højere grad reformerer skolernes seksualundervisning, så området kan blive afmystificeret for eleverne: Seksualundervisningen i folkeskolen er så gammeldags og stokkonservativ, at mange elever opsøger andre muligheder for at få oplysning og informationer om sex. Det er ærgerligt, fordi netop denne undervisning burde være med til at forhindre, at elever benytter sig af porno- og voldshjemmesider fra en tidlig alder. Der er behov for, at reformere undervisningen, så elever synes, at det er spændende, sjovt og let at følge med i. Siger Vera Rosenbeck. DSE udtrykker i øvrigt en bekymring over den tiltagende tendens om at skabe forbud for elevers adfærd på internettet. Man skal være meget bevidst om, at når skoler laver restriktioner på hvilke hjemmesider elever må besøge, udøver skolen praktisk talt censur over eleverne. Det kan have rigtig grimme konsekvenser, hvis udviklingen tager til, og eleverne måske møder barrierer når de søger viden om eksempelvis seksualitet til projektopgaver el. lign. Slutter Vera Rosenbeck. OBS: Vera Rosenbeck var formand for DSE fra Den nuværende formand hedder Agnete Vienberg Hansen. Hun går i 9. klasse på Frederiksberg og blev valgt i april

69 Med udgangspunkt i pressemeddelelsen Drop pornocensuren. Diskuter to og to, måske hele klassen. Er forbud løsningen? Begrund hvorfor/hvorfor ikke Har Vera Rosenbeck ret når hun siger: Folkeskolen skal i højere grad give oplysning til elever, og skabe basis for at elever kan træffe fornuftsbaserede valg på internettet, mener organisationen. Undervisning er derfor nøgleordet og Danske Skoleelever foreslår, at skolerne i højere grad reformerer skolernes seksualundervisning, så området kan blive afmystificeret for eleverne. Hvordan kan oplysning og undervisning være løsningen i forhold til, at unge vil opføre sig mere fornuftigt på nettet? Inddrag både Vera Rosenbecks argumenter OG dine egne/dine klassekammeraters argumenter. Læs artiklen I Politiken Er der fornuftige pointer i artiklen, som Vera Rosenbeck har overset? 69

70 Andre pressemeddelelser, som kunne have interesse: ELEVER RASER: SKOLER OVERHOLDER IKKE SIMPEL LOVGIVNING ELEVER KALDER TIL VÆRDIKAMP OM GRUNDSKOLEN ELEVER: VI VIL GERNE HAVE TØMRERE I KLASSELOKALET! ELEVER: SKOLEN HAR BRUG FOR REFORMATION IKKE MINIMALISTISK REFORM DSE og Hedensted Kommune Danske Skoleelever samarbejder med Hedensted Kommune. Således har DSE de sidste fem år været med til at arrangere en fælles elevrådsdag en dag, hvor Elevrådene fra alle skoler i Hedensted Kommune har fået et kursus i deres rettigheder og pligter. DSE s vigtigste budskab er, at demokrati ikke kun skal være en teori i skolen men derimod et grundprincip, som i praksis skaber aktive, engagerede og demokratiske elever. Overvej hvad DU ville sætte på dagsordenen i forhold til at blive hørt som elev på din skole? Kan Elevrådet på DIN skole gøre noget anderledes eller arbejde på en anden måde i forhold til at blive alle elevers talerør? Hvordan og hvorfor? 70

71 Hedensted Kommune - dit nærdemokrati Folketinget er ikke alene om at bestemme i Danmark. Nogle beslutninger bliver taget tættere på borgerne i regionerne og kommunerne. Du er bosiddende i Hedensted Kommune, og her kan du også være med til påvirke politikernes beslutninger. Læs her, hvordan du kan blive en mere aktiv medborger i din kommune. Hedensted Kommune om Hedensted Kommune - en vision Hedensted Kommune er en vækstorienteret landkommune centralt i Danmark. Kommunens udvikling bygger på de særlige muligheder, som de enkelte lokalsamfund har. I Hedensted Kommune er borgerne derfor tæt på demokratiet, fritidslivet og den kommunale service. Oversæt Hedensted Kommunes vision til dine egne ord og overvej, om visionen har betydning for DIG og DIN hverdag. Danmark har siden den 1. januar 2007 været delt op i fem regioner og 98 kommuner. Regionerne ledes af politikere i regionsråd, der vælges af borgerne i den pågældende region. Kommunerne ledes af politikere i en kommunalbestyrelse/byråd. Valg til kommunalbestyrelser/byråd og regionsråd afholdes hvert fjerde år på den tredje tirsdag i november. Det er fastlagt i den kommunale og regionale valglov. Næste gang der skal afholdes valg er tirsdag den 19. november Hvem kan stemme? For at kunne stemme til kommunal- og regionalvalg, skal man være fyldt 18 år og have fast bopæl i kommunen/regionen. Herudover skal man enten Være dansk statsborger eller Være statsborger i et EU-land, Island eller Norge eller Have haft fast bopæl i Danmark de sidste 4 år forud for valgdagen. Hvem kan vælges? Har man ret til at stemme til kommunalbestyrelser/byråd og regionsråd, vil man også være valgbar hertil. Man må dog ikke være straffet for handlinger, der gør en uværdig til at være medlem af kommunalbestyrelserne og de regionale råd. 71

72 Magten i Danmark er som et træ med flere grene. Danmark er én stat, der er ledet af én regering. Men inden for den stat er der regioner, der ledes af regionalråd. I regionerne er der en yderligere opdeling i kommuner, som ledes af kommunalbestyrelser, også kaldet byråd. Før kommunalreformen i 2007 var der 13 amter og 271 kommuner. Men man synes det var for dyrt og uoverskueligt, så man skar det ned til de nuværende 5 regioner og 98 kommuner. Det betød effektivisering på mange punkter, men det gjorde også, at lokalområderne blev større. Ud over sine egne love har Danmark har siden 1972 været medlem af EU. Når man er medlem af EU siger man ja til at indordne sig under de love, der bliver lavet i EU. Se filmen fra folketinget: Hvem bestemmer hvad? Diskuter nærhedsperspektivet Hvad er fordelene og ulemperne ved at være med i en stor enhed som eksempelvis EU? Hvad er fordelene og ulemperne ved at være delt op i mange små enheder som eksempelvis kommuner og regioner? Inden vi går videre - Lad os lige få styr på Hvad hedder den kommune jeres skole ligger i? Hvad hedder den region, jeres kommune ligger i? Hvad hedder borgmesteren her i kommunen? Hvad hedder Statsministeren i Danmark? Hvad hedder Undervisningsministeren? Kender I en dansk EU-kommissær? Kender I et medlem af Europa-parlamentet? Kender I nogle Folketingsmedlemmer? Hvis man skal søge om at få nogle ting lavet om på skolen, hvem skal man så foreslå det til - på skolen og på Kommunen? 72

73 Hvor skal jeres elevråd placeres i den ovenstående figur over demokratisets opbygning? Hvem har de forskellige institutioner, altså f.eks. FN, NATO, EU, Folketinget, Byrådet og Skolebestyrelsen på jeres skole, ansvaret for? Kommunernes selvstyre Kommunerne løser en række opgaver tæt på borgerne. Det gælder f.eks. børnepasning, ældrepleje og folkeskole. Hvad betyder det kommunale selvstyre? Det kommunale selvstyre betyder, at det i vidt omfange er kommunerne, der fastlægger, hvordan opgaverne skal løses. F.eks. hvor mange elever der må være i en klasse, hvor mange børnehaver, der skal være i kommunen, eller hvor tit de ældre kan få tilbud om rengøring. Hvorfor kommunalt selvstyre? Det kommunale selvstyre udspringer af princippet om at løse opgaverne så tæt på borgerne som muligt. Det er et grundlæggende princip i det danske demokrati og følger af grundlovens 82, hvor der står: "Kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov". Det betyder, at Folketinget bestemmer, hvilke opgaver kommunerne har ansvaret for at varetage. Folketinget kan ikke helt ophæve det kommunale selvstyre. 73

74 Politi, forsvar og retsvæsen Udenrigstjeneste og udviklingsbistand Overordnet planlægning på sundhedsområdet Uddannelser og forskning, bortset fra folkeskolen og specialundervisning Aktivering af forsikrede ledige, i fælles jobcentre med kommunerne, arbejdsløshedsforsikring, arbejdstilsyn samt overordnet beskæftigelsespolitik Skatteligning og inddragelse af gæld til det offentlige Det sociale område: National videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) Det overordnede vejnet og statsbanerne Overordnede natur-, miljø- og planlægningsopgaver Visse kulturelle foranstaltninger Erhvervsøkonomiske tilskud Modtagelse af asylansøgere 74

75 Sygehusvæsenet, herunder sygehusene, psykiatrien samt sygesikringen, herunder privatpraktiserende læger og speciallæger Regional udvikling, blandt andet vedrørende natur og miljø, erhverv, turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur samt udvikling i regionernes udkantsområder og landdistrikter. Sekretariatsbetjening af de regionale vækstfora. Jordforurening Råstofkortlægning og -planlægning Drift af en række institutioner for udsatte grupper og grupper med særlige behov på social- og specialundervisningsområdet Oprettelse af trafikselskaber i hele Danmark 75

76 Det sociale område: Det samlede finansierings-, forsynings- og myndighedsansvar Børnepasning Folkeskolen, herunder al specialundervisning og specialpædagogisk bistand til småbørn Specialundervisning for voksne Ældrepleje Sundhedsområdet: Forebyggelse, pleje og genoptræning der ikke foregår under indlæggelse, behandling af alkohol- og stofmisbrug, hjemmesygeplejen, den kommunale tandpleje, specialtandplejen og socialpsykiatri Aktivering og beskæftigelsesprojekter for ikke-forsikrede ledige i fælles jobcentre med staten (10 pilot-kommuner løser opgaven vedr. forsikrede ledige på statens vegne) Integrationsindsatsen og sprogundervisning af indvandrere Borgerbetjening på skatte- og inddrivelsesområdet i samspil med de statslige skattecentre Forsyningsvirksomhed og redningsberedskab Natur, miljø og planlægning: Blandt andet konkrete myndighedsopgaver og borgerrettede opgaver, udarbejdelse af kommuneplaner, spildevandsplaner, affaldsplaner og vandforsyningsplaner Lokal erhvervsservice og turismefremme Deltagelse i regionale trafikselskaber Det lokale vejnet Biblioteker, musikskoler, lokale sportsfaciliteter og andre kulturelle områder 76

77 Hedensted Kommune i tal Placeret i Region Midtjylland Indbyggertal: (2012) Areal: 544 km 2 Ansatte(ca.): 4000 Til sammenligning. Vejle Kommune i tal Placeret i Region Syddanmark Indbyggertal: (2012) Areal: 1.059,93 km 2 Ansatte (ca.): 9000 Horsens Kommune i tal Placeret i Region Midtjylland Indbyggertal: (2012) Areal: 520 km 2 Ansatte: 6000 Hvis du vil finde andre informationer om kommunerne, så kan du gøre det på denne hjemmeside: 77

78 Det nye Danmark en enkel offentlig sektor tæt på borgeren Flere gange er det ændret på den politiske inddeling af Danmark - senest i Der er altså politisk været større planlagte, fredelige og lovlige ændringer eller omdannelser af bestående forhold. Reform 1: Før 1970 var Danmark inddelt i 86 købstadskommuner og ca sognekommuner, som lå i 25 amtsrådskredse. De blev sammenlagt til 275 kommuner i 14 amter. Reform 2: I 2007 blev 14 amter til 5 regioner. 271 kommuner blev til 98. Hvad er en reform? Ved I, hvorfor man lavede om på kommunerne og opgaverne? Der afholdtes den 19. april 2005 folkeafstemning i Grejs Sogn i Tørring-Uldum Kommune en folkeafstemning, hvor hele 72% stemte for at blive sammenlagt med Ny Vejle Kommune i stedet for Ny Hedensted Kommune. Hvorfor tror DU, at der var så stor opbakning i forhold til at Grejs Sogn blev en del af Vejle Kommune? 78

79 Kommunalreformen 2007 Ved kommunalreformen i 2007 blev 13 amter reduceret til fem regioner. Du kan læse mere om de enkelte regioner på regionernes egne hjemmesider. Kortet illustrerer de fem regioners udbredelse og indbyggertal. Antallet af kommuner blev ligeledes reduceret ved kommunalreformen, fra tidligere 271 til nu 98 kommuner. På kortet over Danmark kan du se de nuværende 98 kommuner. Vil du læse mere om kommunerne kan du gøre det på Kommunernes Landsorganisations hjemmeside KL er en interesse- og medlemsorganisation for de 98 kommuner i Danmark. Alle danske kommuner er medlem af KL. Kommunalbestyrelsen/byråd Kommunalbestyrelsen er kommunens øverste ledelse. Medlemmerne af kommunalbestyrelsen er politikere, som typisk er medlemmer af de samme partier, som dem, der sidder i Folketinget. Kommunalbestyrelsen vælges af indbyggerne i kommunen for 4 år ad gangen. Kommune En kommune er et fællesskab af borgere inden for et geografisk afgrænset område. Kommunens øverste ledelse er kommunalbestyrelsen, som består af politikere valgt af kommunens borgere. Kommunens vigtigste opgaver er at sørge for børnepasning, ældrepleje, folkeskoler, socialforsorg, miljø og teknik. Siden 2007 er der 98 kommuner i Danmark. Region I forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev de daværende 13 amter slået sammen til 5 regioner. Regionerne har bl.a. ansvar for sundhedsvæsenet og den offentlige transport. Regionerne ledes af politikere i et regionsråd, der vælges af indbyggerne i den pågældende region. 79

80 Hedensted Kommune Niels Espes Vej Hedensted Tlf: Borgmester: Kirsten Terkilsen (Venstre) Om Kirsten Terkilsen - Borgmester i Hedensted Kommune i perioden Parti: Venstre. - Valgt til kommunalbestyrelsen: Civilt erhverv: Chefkonsulent i rekrutteringsfirma. - Født: 13. august 1954 I valgperioden er der 27 medlemmer af byrådet /kommunalbestyrelsen i Hedensted Kommune. Mandatfordeling: Socialdemokratiet: 8, Konservative 1, Socialistisk Folkeparti: 2, Dansk Folkeparti: 3, Venstre: 12, Kristendemokraterne: 1 Indbyggertal: Kommunens areal: 551,54 km2 (Indenrigs- og Socialministeriet 2. halvår 2010) Fælles for gruppen af byrådsmedlemmer er, at de er valgt politisk, altså er opstillet til byrådet via et politisk parti, og har et civilt erhverv, et andet arbejde, ved siden af byrådsarbejdet PÅNÆR Borgmester Kirsten Terkildsen. Jobbet som borgmester er et fuldtidsjob. I 2007 blev Hedensted Kommune sammenlagt af daværende Hedensted Kommune, Juelsminde Kommune og Tørring-Uldum Kommune. Kommunaldirektør: Jesper Thyrring-Møller Om Jesper Thyrring-Møller - Kommunaldirektør i Hedensted Kommune i perioden Tidligere kommunaldirektør i nu nedlagte Tørring-Uldum Kommune. - Født: 16. juni 1960 Som kommunaldirektør er Jesper Thyrring-Møller sammen med 10 chefer den del af Hedensted Kommune, man kalder Kommuneledelsen. Kommuneledelsens ansvarsområder er, at Hedensted Kommune lever op til den politik, som bliver vedtaget, og at de overholder deres budgetter. 80

81 Forskellen på folkevalgte og ansatte Tror du, der er forskel på det arbejde borgmester Kirsten Terkilsen udfører, og det arbejde, som kommunaldirektør Jesper Thyrring laver? Hvis ja, hvad er forskellen? Hvordan bliver man politiker? Kræver det en bestemt uddannelse? Folkevalgt: En politiker er en person, der har et politisk embede eller mandat. I et demokrati er de fleste politikere folkevalgte, men en minister i Danmark behøver ikke at være folkevalgt, da ministrene ansættes af kongen (via statsministeren). I Danmark betegner ordet politiker egentlig kun folketingsmedlemmer, ministre og EUparlamentarikere, regionsrådsmedlemmer og byrådsmedlemmer. Et medlem af Folketinget tjener kr. om året plus tillæg. Kommunalpolitikere får et vederlag, der er fastlagt af Indenrigs-og Sundhedsministeriet. Byrådsmedlemmerne får et fast vederlag på ca kr. årligt. I magistratskommunerne Århus, Odense, Aalborg og Frederiksberg er dette vederlag dog kr., og for medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation udgør vederlaget ca kr. Undersøgelser viser, at byrådsmedlemmerne i gennemsnit bruger 15 timer om ugen på at varetage deres hverv. Embedsmand Er en ansat i staten, en kommune, en amtskommune eller en region. Hyppigst er embedsmænd medarbejdere, der indtager en rådgivende eller udførende funktion i direkte samspil med den folkevalgte politiske ledelse, dvs. vedkommende minister eller kommunalbestyrelse, men der gælder ingen fast afgrænsning. Embedsværket betegner helheden af ansatte i et ministerium eller en kommune ansat uden demokratisk mandat i modsætning til den politiske ledelse, hvis position udspringer af et folkeligt mandat, opnået ved at valg. Særlige rådgivere Der har i de senere år dannet sig den praksis, at fx ministre kan ansætte rådgivere på særlige vilkår. Denne gruppe er på den ene side ansat (dvs. uden at være folkevalgt), på den anden side så tæt knyttet til ministeren, at ansættelsesforholdet ophører i samme øjeblik, som politikerens funktion ophører. De særlige rådgivere varetager typisk medieopgaver og kaldes uofficielt spindoktorer. 81

82 Kommunaldirektør Jesper Thyrring-Møllers kalender Borgmester Kirsten Terikilsens kalender Se på Kommunaldirektør Jesper Thyrring-Møller og Borgmester Kirsten Terkilsens kalendere igennem. Kan du finde ligheder og forskelle i deres arbejdsopgaver? Er der arbejdsopgaver, som Jesper Thyrring-Møller udfører, som det ikke fremgår, at Kirsten arbejder med? Og omvendt. En generel forskel på en folkevalg Borgmester og en ansat Kommunaldirektør, er deres arbejdsområder. Generelt arbejder en borgmester med det politiske, hvor en kommunaldirektør arbejde med det administrative. 82

83 Hedensted Byråd Kender I nogen? Kirsten Terkilsen Hans Kristian Skibby Fridjof Stidsen Arne Ehmsen Bent Poulsen David Stenvang Hans Vacker Hans Henrik Rolskov Hans Jørgen Hansen Kim Hagsten Sørensen Lars Poulsen Lene Tingleff Ole Flemming Lyse Ole Vind Per Heller Allan Petersen 83

84 Erik Kvist Torsten Sonne Petersen Birgitte Krusell Torben Frandsen Henrik Alleslev Johnny B. Sørensen Jørn Juul Nielsen Liselotte Hillestrøm Kurt Lundsgaard Peter Sigtenbjerggaard Steen Christensen Undersøg hvilke partier de enkelte Byrådsmedlemmer er opstillet for. (brug eller - søg under Byråd Er alle politiske partier repræsenteret i Hedensted Byråd? Er alle nuværende byrådsmedlemmer opstillet til Kommunalvalget den 19. november (brug 84

85 Hedensted Byråd Stående Udvalg Stående udvalg er en betegnelse for de faste udvalg, som en folkevalgt forsamling har nedsat under sig til at varetage opgaver indenfor afgrænsede områder af den pågældende forvaltning. De stående udvalg er permanente gennem hele valgperioden, og sammensætningen af dem afspejler som oftest sammensætningen af den folkevalgte forsamling. Byrådet Økonomiudvalg Arbejdsmakeds udvalg Børne Undervisnings og Kulturudvalget Senior udvalget Social- og Sundhedsudvalget Teknik og Miljøudvalget Formand Kirsten Terkilsen Formand Henrik Alleslev Formand Ole Vind Formand Erik Kvist Formand Torben Frandsen Formand Peter Sigtenbjerggaard Find ud af, hvem af Byrådspolitikerne, der ud over formændene, sidder i udvalgene. Brug 85

86 Tørring Ølholm Åle Rask Mølle Uldum Korning Kragelund Løsning Ølsted Glud Snaptun Lindved Øster Snede Hedensted Stenderup Bjerre Rårup Daugård Hornsyld Stouby Barrit Juelsminde Gå ind på Hedensted Kommunes hjemmeside hedensted.dk Find privatadresserne på byrådsmedlemmerne. Hvilke byrådspolitikere bor tættest på dig? Om Hedensted Byråd Hedensted Byråd har det overordnede ansvar i kommunen, dvs. at de er arbejdsgivere for kommunaldirektøren og kommuneledelsen. Byrådet består af 27 politikere, som er valgt for en 4-årig periode. Det siddende byråd i Hedensted Kommune er valgt for perioden 1. januar december Byrådets møder holdes i Byrådsalen på Juelsminde Rådhus - Tofteskovvej 4, 7130 Juelsminde. Alle er velkomne til at overvære Byrådets møder, de er offentlige. Find dagsordener for Byrådets møder på kommunens hjemmeside. Dagsordener, som er relevante for jer som elever, er fra Børne Undervisnings og Kulturudvalget (BUK ). Find en af de seneste dagordener og læs om, hvad de har behandlet i udvalget. 86

87 Hvordan bliver man politiker? Kræver det en bestemt uddannelse? Politikerne i Byrådene og Folketinget har mange forskellige baggrunde, her er to lokale eksempler på Folketingspolitikere. Astrid Krag Kristensen sidder i folketinget for SF. Hun kommer fra Tørring, hvor hun har gået i folkeskole og på gymnasiet. Efter gymnasiet flyttede hun til København og arbejdede som pædagogmedhjælper i et år, og hun har senere også arbejdet som hjemmehjælper. Hun begyndte at læse statskundskab men stoppede efter fire år. Hun har altid været politisk aktiv og var med i elevrådet da hun gik i skole. Hendes politiske karriere begyndte for alvor i 2005, da hun blev formand for SF s Ungdom. I 2007 blev hun valgt ind i Folketinget, og i 2011 blev hun Sundhedsminister. Troels Lund Poulsen sidder i folketinget for Venstre. Han har gået på Lindved Skole og Tørring Gymnasium. Efter gymnasiet flyttede han til København og blev politisk sekretær på Christiansborg. Han begyndte derefter at læse historie på universitetet, men han har aldrig færdiggjort studiet. Hans politiske karriere begyndte allerede samme år, han begyndte på gymnasiet, da han meldte sig ind i Venstres Ungdom. Allerede året efter blev han formand for Tørring-Uldum kredsen og senere landsformand. Han blev valgt til Folketinget i 2001, hvor han havde 3 forskellige ordførerposter, inden han i 2007 blev Miljøminister. I 2010 blev han Skatteminister, og året efter blev han Undervisningsminister. Hvad er ens for de to politikere, Astrid Krag Kristensen og Troels Lund Poulsen, i forhold til deres politiske karriere? Hvad synes DU der skal til for at blive en god politiker? Synes DU, at det kræver en bestemt uddannelse for at sidde i Byrådet eller Folketinget? Hvordan bliver man politiker og hvilken uddannelse ville gøre sig bedst inden for det? (fra Jeg skal til at skrive min selvvalgte opgave, men mangler meget materiale... jeg ønsker at vide hvordan man bliver politiker, hvilken uddannelse kræver det? hvor lang tid tager det m.m.? Svar: De politiske ungdomsorganisationer fungerer i høj grad som politikertræning - mange starter med at fatte interesse for det politiske arbejde gennem medlemskab i VU, KU, DSU, SFU eller en af de andre politiske ungdomsorganisationer. Især dem der bliver valgt til hovedbestyrelser og formandsposter går ofte videre til moderpartierne for at forfølge deres politiske ambitioner. Cand.scient.pol. (statskundskab) er et udbredt studie blandt disse. Vi lever i et demokrati, så enhver uanset uddannelse kan/burde være i stand til at få en kariere som politiker. Dette ses også, hvis du kigger på erhvervsbetegnelserne for de enkelte politikere. Naturligvis afvigende fra parti til parti. F.ex. var det en god idé at have været beskæftiget indenfor fagbevægelsen, hvis man ønskede at komme frem i Socialdemokratiet eller i en arbejdsgiverorganisation, hvis det var det konservative parti man ville frekventere. Og så har det altid været en god ting at være et 'kendt ansigt' - se blot på antallet af kändisser, journalister etc. der er kommet i tinget.. MEN for en direkte og målbevidst kariere indenfor politik er det fornuftigste at tage en økonomisk uddannelse.cand. polit., cand. oecon, etc. altså gå efter en en politisk markedsøkonomisk uddannelse.... og så melde sig ind i et parti og lære metiet fra bunden. De grimme som de gode ting. 87

88 Ønskeliste over ting, som den gode politiker skal kunne (fra rundspørge) De skal kunne: Bare være sig selv og fortælle om deres holdninger og idéer. Begå sig i medierne og præsentere deres budskaber klart og fyndigt. Forhandle med politikere og interesseorganisationer og skabe politiske resultater Være en del af et politisk parti og fællesskab og sikre samhørighed og sammenhængskraften deri. Være arbejdsgivere i de offentlige forvaltninger Være borgernes repræsentanter i forvaltningen Udvikle ny politik sammen med borgere, virksomheder og civilsamfundsorganisationer Facilitere forandringsprocesser og innovation i det offentlige. Italesætte visioner og sætte politiske klare mål Udvise civilt lederskab og være et samlingspunkt, der kan begejstre borgere og skabe relationer på tværs mellem borgerne. Undgå at blive styret for meget af embedsværket, men samtidig have tillid til, at embedsmændene leverer den information og viden, som de som politiske beslutningstagere skal bruge for at kunne træffe bæredygtige beslutninger. Undgå at blive styret for meget af lobbyister, men samtidigt være åbne overfor de input og høringssvar, som lobbyisterne leverer, som de som politiske beslutningstagere skal bruge for at kunne træffe bæredygtige beslutninger. Det er en lang liste, men den slutter ikke her: Politikerne skal helst mestre alle disse færdigheder allerede fra den dag de bliver valgt, for ellers vil medierne straks bide sig fast i selv deres mindste fejltrin, og der vil være borgere, der begynder at indsende klager, som kan give forvaltningen masser af ekstra arbejde. Og ikke nok med det: Langt de fleste danske politikere skal tilmed lære al dette og gøre al dette arbejde i deres fritid eller overtid, som nogle tørt kalder det. For stort set alle kommunalpolitikere skal lave deres politiske arbejde ved siden af deres almindelige arbejde (borgmestrene er de eneste fuldtidsansatte kommunalpolitikere. Oversæt de oplistede evner en politiker skal kunne, så I alle er helt sikre på, hvad det betyder. Hvad synes du om de ovenstående punkter. Er du enig i, at det er disse evner, som politikere skal kunne? Er der, efter din mening, noget som ikke står på listen og som DU mener er vigtigt at wn politiker kan? 88

89 Projekt - Ungestrategi i Hedensted Kommune Hedensted Kommune arbejder ud fra, at unge er X-perter i at være unge. Derfor vil Hedensted Kommune gerne engagere unge i projekter og initiativer, hvor unge er målgruppen - det forpligter! Projekt 12@25 blev igangsat august 2010 med de overordnede formål at arbejde for at inddrage og engagere unge i Hedensted Kommune OG sætte fokus på de metoder som voksne bruger i forbindelse med at inddrage og engagere unge - muligvis påvirke de voksnes måde at arbejde med de unge på. Spørgemaundersøgelse, januar 2010 I januar 2011 blev der udsendt et spørgeskema på nettet, hvor DU som ung mellem bosiddende i Hedensted Kommune havde mulighed for at beskrive DIN oplevelse af at være ung i kommunen. Samlet set pegede besvarelserne på, at I generelt er tilfredse med jeres ungdomsliv, men også, at der er udfordringer, som det måske er muligt at ændre på. Alle besvarelser er blevet studeret, og er blevet til otte fokusområdet, som der arbejdes videre med. Her er forsiden til de Go-cards, som blev omdelt på skoler og busstoppesteder i hele kommune. Hvis du vil læse mere om ungeundersøgelsen fra januar 2011, kan du gøre det via følgende link: file.aspx?fileid=84645 Eller du kan søge efter dokumentet samlet rapport fra ungeundersøgelsen under projekt 12@25 på kommunens hjemmeside 89

90 Pressemeddelse udsendt inden spørgeskemaundersøgelse 90

91 Her er et uddrag af ungeundersøgelsen. I kan se, hvordan unge har besvaret spørgsmålet Oplever du at du har mulighed for indflydelse og medbestemmelse - lokalt, på skolen/arbejdet, i Hedensted Kommune? Stil det samme spørgsmål i klassen. Fordeler svarene fra din klasse sig anderledes end dem fra ungeundersøgelsen? Læs kommentaren. Er du enig i, at manglende viden betyder noget for hvor meget man gider at engagere sig? 91

92 Uddrag fra ungeundersøgelsen: 66 unge angiver vigtigheden af at lytte til de unge bl.a. gennem flere spørgeskemaundersøgelser, MEN det påpeges også at: Men når man laver undersøgelser skal der efterfølgende også ske noget i praksis. De unge skal tages alvorligt. Spørgeskemaer og at der bliver fulgt op på dem. Det er ikke nok bare at spørge, der skal også efterfølgende ske noget - unges udtalelser skal behandles og, hvis det er muligt, blive til konkrete handlinger. Her er nogle af de forskellige bud og kommentarer til hvorledes unge selv mener de kan få mere medindflydelse: Etablering af et ungdomsudvalg/ungdomsbyråd som kunne fremme unges interesser. Et mere aktivt ungdomsorganisationsliv. Spørg de unge i stedet for forældrene. At chefer på kommunen vil høre på en, når man vil dem noget. Lade dem (unge) stå for nogle arrangementer, hvor de selv kan finde ud af hvad der skal til for at få arrangementet op at stå. De voksne skal blive bedre til at give os lov til at være med til at bestemme hvad der skal ske. At man kan blande de unge lidt mere ind i at diskutere om os. Hvis I snakker om os og hvis det går ud over os. Spørg os om hvad vi synes om det her forslag. De unge inviteres til møde på kommunen og får vist, hvad der sker med eventuelle stillede forslag/forespørgsler. En hjemmeside til unge mennesker på 12-25, hvor vi kan diskutere og komme med forslag til en bedre kommune. Jeg synes kommunen skal høre efter hvad de unge siger og de skal ikke bare lave en rundspørge men mere et udvalg af unge, som vi selv bestemmer. De kan komme på skolerne og spørge os hvordan de kan gøre tingene bedre. At man er med til at træffe beslutninger. Læs de ovenstående forslag. Er der nogle af forslagene, som DU synes skal prioriteres højere end andre? Er der forslag som mangler? 92

93 Kick Off september 2011 blev der afholdt et Kick Off arrangement med 80 unge deltagere. Arrangementets primære mål var at få idéudviklet på de otte fokusområder fra ungeundersøgelsen og formulere konkrete lokalpolitiske tiltag. Artikel fra Horsens Folkeblad i forbindelse med Kick Off arrangementet. På billedet ses to af caféværterne - Katja Pedersen, Stjernevejskolen og Maria Pedersen, Juelsminde Skole. De otte fokusområder: 1. Livsmestring og livskvalitet 2. Uddannelsesmuligheder 3. Internationalisering 4. Fritid 5. Sociale medier og tidssvarende kommunikation 6. Infrastruktur 7. Forældreansvarlighed...og det gennemgående fokusområde: 8. Ungeindflydelse og ungeinddragelse, herunder hvordan kommer Hedensted Kommune i dialog med jer unge? Kom med konkret bud på, hvordan Hedensted Kommune kan medinddrage jer unge i deres arbejde. Overvej hvordan DU selv kommer i kontakt med Hedensted Kommune, hvis DU har en god idé eller hvis DU mener, at der er noget som skal ændres. 93

94 Ungeinddragelse og medbestemmelse år Demokratiundervisning i skolerne. Her er alle forslagene fra KICK OFF til fokusområdet Ungeinddragelse og medbestemmelse. Prøv at se, om du kan genkende nogle af forslagene, når du på de næste sider får en præsentation af de delprojekter, som indtil videre er ført ud i praksis. Fokus på politik ved valg og lignende. Partipræsentation i folkeskolerne af politikerne selv. Besøg af lokalpolitikere. Mulighed for deltagelse i Byrådsmøder. Kobling mellem undervisning og lokalpolitik/byråd. -Varetages af 3-5 elever på Tørring Gymnasium. Debatklub på eks. Ungdomsskolen Forældrebestyrelse- elevråd- klasseråd/ medbestemmelse. En obligatorisk temadag mellem skoleudvalg og formænd og næstformænd for alle elevråd. Byrådsmøder på skolerne. Besøg før og efter mødet. 16 årige stemmeret i Hedensted Kommune til kommunalvalg- søges om dispensation. Valg til ungeråd. (Ungdomsgården). Aktiv ud af kommunen- 16 åriges valgret kan fastholde interessen lokalt. Besøg på en skole/evaluering. Temauge. Ungeråd En samlet overbygning på elevråd fører til Hedensted ungeråd. Unge bliver hørt og er med til at tage beslutninger. At unge kan se de har haft indflydelse og har gjort en forskel kr. lægges ud til egen prioritering for at højne interesse og ejerskab. Små hurtige puljer. Ungdomsringen Sundt med ansvar ( Økonomisk) Unge sætter selv kriterie for sammensætning af ungeråd Kort fra tanke til handlling Ungdomscafe med voksenven (mentor) Aktivitet at snakke med voksen f.eks. fisketur shoppetur. I de små byer/ skifte lokaliteter. God samtale partner igennem de aktiviteter man laver. Minus psykolog. Disponere over pengene selv/ ansvar. Lektiecafe i f.eks. idrætforeninger Mobil cafe ( Trailer) CPU geocaching skating. IT, facebook og chartrooms Vigtigt med fleksibilitet Natteravne- SSP- Forældre Søge midler via EU Frivillige gruppe i Tørring ved Lilian Andersen kl. Sjove og anderledes dage på tværs af skoler Ungdomsråd/ungeinddragelse Arrangementer Rådet kan finansieres af arbejde fra alle unge i en operation ugeværk, som skal foregå efter skoletid 2 fra hvert elevråd Ungdomsrådsformænd 2% pulje Medansvar og gode ideer Ungdomsringen Foredrag Bestyrelse, der styrer rådet Lønnet udvalg Elevrådet Samlingssted Samarbejde i byråd, skoler og klub Hedensted Ungdom Undersøge Horsens Ungeråd Påvirke politikere Startet på skolen Præsentation til byrådet 16-årige stemmeret Arrangementer Samfundsfag 94 Hvis ungerådet fungerer kan vi se, om vi kan få stemmeret som 16-årige

95 Ungestrategi, Hedensted Kommune Det er en stor fornøjelse at kunne præsentere den første Ungestrategi for Hedensted Kommune. Strategien blev vedtaget ved et Byrådsmøde i november Med denne strategi sætter vi mål for, hvordan vi i Hedensted Kommune involverer unge, styrker unge og giver unge nye muligheder. Hedensted Kommune skal være en attraktiv kommune at være ung i - også i lyset af de særlige muligheder og den geografi kommunen har (fra Strategien) Find strategien her: Se dokumentaren fra vedtagelsen af Ungestrategien her: I Strategien står der, at unge skal inddrages via frikvartershøringer, interviews og Hedensted Ungeråd. Der står i strategien, at I unge nås bedst via de sociale medier, hvor dialogen og oplysning kan formidles. Er DU enig i, at sociale medier er den bedste måde, at nå de unge og faconen at inddrage jer på er frikvartshøringer, interviews og via Hedensted Ungeråd? Er der andre måder, som er bedre? 95

96 Delprojekt: Ungeråd Baggrund: Hvad sagde de unge til Kick-Off, september 2011 Unge skal høres og være med til at tage beslutninger. At unge kan se de har haft indflydelse og har gjort en forskel. Målsætning: At skabe et talerør for Hedensteds unge i forhold til lokalpolitikerne og de kommunale tilbud, som er målrettet unge OG at de unge har et råd, som kan være med til at arrangere events og aktiviteter målrettet unge. Ligegyldigt hvordan du har det med politik, er du påvirket af næsten alle love, der vedtages i den politiske proces - og lige netop derfor er det vigtigt at tage del i beslutningsprocessen. Hvilke arbejdsopgaver ville DU give Hedensteds Ungeråd? Hvad skulle der til for at DU ville engagere dig i Hedensteds Ungeråd? Er det vigtigt, at Hedensteds unge har et talerør overfor voksne? 96

97 97

98 Hedensted Ungeråd DIN mulighed for indflydelse i Hedensted Kommune. Det siger de om sig selv Hvad vil vi Ungdomspolitikken i Hedensted Kommune skal ikke blot være for og med de unge men også af de unge. Det betyder at: Vi vil mødes med åbenhed, respekt og tillid. Tillid til, at vi er eksperter i at være unge. Vi vil være medskabende på projekter målrettet unge i Hedensted Kommune. Vi vil skabe mulighede for at unges tanker og idéer bliver hørt! Vi vil skabe ungeevents! Vi vil diskutere demokrati og unges demokratiske deltagelse! Vi vil diskutere unges muligheder for uddannelse og job. Vi vil dikutere kommunens budgetlægning på områder af betydning for de unge Hvad kan vi... Unge er X-perter i at være unge Det er grundtanken bag Hedensted Ungeråd og Projekt 12@25 Ungestrategi i Hedensted Kommune. Det betyder, at Hedensted Ungeråd kan: Informere de voksne om unges ønsker og drømme. Skabe diskussion om unges muligheder i Hedensted Kommune. Skabe interesse for unge og unges ønsker. Arbejde for et godt ungemiljø for unge i Hedensted Kommune... OG så vil vi alt det, som vi beslutter hen ad vejen, altså ALT det, som også har betydning for unge i Hedensted. ALT det, som også har betydning for unge i Hedensted Mangler Hedensted Ungeråds noget på listen over Hvad kan vi & Hvad vil vi? 98

99 Tour de Ungeråd - kort fortalt I slutningen af august i år var Ungerådet på tur til alle kommunale overbygningsskoler, to privatskoler og Tørring Gymnasium, for at fortælle bredt, at Hedensted Ungeråd findes OG for at hverve kandidater og gøre reklame for valget til Hedensted Ungeråd, som blev gennemført i slutningen af september- starten af oktober måned i år. Billede fra Touren på Rask Mølle Skole, den 20. august 2013 En campingvogn og musik - hvorfor? Tour de Ungeråd er planlagt af en arbejdsgruppe i det gamle Hedensted Ungeråd (det Ungeråd, som har eksisteret siden november 2012) og kampagnen blev gennemført med repræsentanter fra hele Ungerådet, som på skift besøgte skolerne. Ungerådet ville gerne lave en viral markedsføring, en skæv valgperiode, valgplakater med et twist OG en valgfest med stand-up, da Hedensted Ungeråd ikke kun er et politisk organ. DERFOR blev en gammel campingvogn graffitimalet og unge musikere fra de forskellige skoler spurgt, om de ville hjælpe med markedsføringen. Hvordan synes DU, at Hedensted Ungeråd lykkedes med deres Tour de Ungeråd? Var det en kampagne, som DU lagde mærke til? Hvordan skal det nye Ungeråd planlægge deres kampagne og valg til næste år? 99

100 Stemningsbilleder fra Tour de Ungeråd 100

101 Hedensted Ungeråd DIN mulighed for indflydelse i Hedensted Kommune Ungerådet 2013/2014 Morten Mit navn er Morten Jensen. Jeg er 17 år gammel. Til dagligt går jeg i skole i Vejle som EUX Elektriker, og bor på skolen imens jeg studerer. I weekenderne bor jeg i nærheden af Glud. Jeg stiller op som kandidat til Hedensted Ungeråd fordi jeg mener, at Hedensted Kommune mangler noget for mine jævnaldrende, og det vil jeg gerne være med til at skabe. Winnie Mit navn er Winnie. Jeg er 14 år gammel og bor i Barrit. I min fritid synger jeg, nogle gange sammen med min storesøster. Jeg vil gerne være med i Hedensted Ungeråd, fordi jeg gerne vil gøre Hedensted Kommune et sjovere sted for os unge. Nina Mit navn er Nina Østergaard Hansen, jeg bor i Daugård og går i skole på Stjernevejskolen. Jeg stiller op til Ungerådet fordi jeg vil sætte mit præg på Hedensted kommune. Jeg vil samle kommunens byer, så unge fra mindre byer kan sige deres mening for alle i Hedensted kommune har nogle at sige for alle har lige meget at sige, deres mening, for alle unge i Hedensted kommune har noget at sige. Jeg vil kæmpe for at der kommer et sted hvor alle unge er velkommen, et sted hvor unge der ikke har det så nemt kan føle sig t rygge. Jeg vil kæmpe for at vi får en folkeskole som passer til nutiden, ikke mindst nutidens børn, så vi kan få det maksimale ud af folkeskolen. jeg syntes de unge har lige så meget at sige, så jeg vil bringe deres stemmer frem i lyset. Mads Jeg hedder Mads Dahlgren og er 17 år og bor i Lindved. Til daglig er jeg i lære som elektriker. Jeg bruger rigtig meget af min fritid på at arrangere net partys rundt i landet. Når jeg ikke gør det, så laver jeg events i Ungerådet og det er også grunden til, at jeg stiller op til Hedensted Ungeråd for at kunne være med til fortsat at skabe events for Hedensted Kommunes unge. Malene Mit navn er Malene Mathiasen. Jeg bor i Hedensted og går på Stjernevejskolen. Jeg stiller op som kandidat til Hedensted Ungerådet fordi jeg gerne ville være med til at gøre en forskel i Hedensted Kommune! 101

102 Agnete Jeg hedder Agnete Wigh de Haas. Jeg er 16 år og kommer fra skønne Juelsminde. Til dagligt går jeg i 1. g på Rødkilde Gymnasium i Vejle. Jeg stiller op til Hedensted Ungeråd, fordi der skal ske nogle ting her i området, så det kan blive et endnu skønnere sted at bo. Jeg vil også have de voksne til at lytte til hvilke fantastiske forslag vi unge har, og få dem til at indse, at vi unge sagtens kan tage ansvar. Natasja Mit navn er Natasja Jensen. Jeg er 14 år. Jeg bor i Grejs, og går på Lindved Skole. Jeg stiller op til Hedensted Ungeråd fordi jeg mener det er vigtigt at unge også får noget at sige, og gerne vil have mine ideer og meninger ud. Kristoffer Mit navn er Kristoffer Tyron. Jeg er 17 år og bor i Gramrode. Jeg gik på Skolen I Midten. Nu går jeg på Learnmark i Horsens. Jeg stiller op som kandidat til Hedensted Ungeråd, fordi jeg gerne vil gøre en forskel i Hedensted Kommune! Frederik Mit navn er Frederik Dahl. Jeg er 14 år gammel og bor i Rårup. Jeg stiller op til Hedensted Ungeråd, fordi jeg gerne vil gennemføre events som er målrettet unge. Events, som jeg ved, at unge vil synes om. Mikkel Mit navn er Mikkel Rumle Andersen. Jeg er 14 år og bor i Glud. Går på Juelsminde Skole. Stiller op til Hedensted Ungeråd, fordi jeg gerne vil skabe et bedre ungemiljø. Mathilde Mit navn er Mathilde Grønkjær Nielsen, jeg er 17 år gammel og bor i det centrale Hedensted. Jeg er lige startet i 1.g på Kolding Gymnasium i en af deres IB-classes. Jeg var med i opstarts-gruppen for det nuværende Ungeråd, og vil selvfølgelig elske at få lov til at videreføre det! Jeg er med Hedensted Ungeråd fordi, det er min chance for at gøre mit til at forbedre Hedensted kommune. Det er vigtigt for mig at Ungerådet når ud til ALLE unge i Hedensted kommune og at de kan nå os! Også dem i de mindre byer, kun på den måde kan vi repræsentere og arbejde for alle unge i kommunen! Det er vigtigt vi har god kontakten med dem og at vi opfylder deres ønsker og arbejder med det DE mener der skal arbejdes med. Jeg arbejder for en mere samlet kommune hvor kontakten og infrastrukturen er bedre, så vi kan få det optimale ud af os selv og hinanden. 102

103 Anne Sophie Mit navn er Anne Sophie Krog Pedersen, jeg er 18 år gammel, bor i Barrit og går til daglig i 2.g på Rosborg Gymnasium i Vejle. Jeg mener, at vi skal skabe kontakter mellem unge i forskellige dele af kommunen, så vi på den måde får øjnene op for alle de aktiviteter, der er. Det skal gøres ved lige fra de små klasser at lave fælles arrangementer som for eksempel idrætsdage på tværs af kommunens skoler, så man lærer andre børn/ unge i kommunen at kende. Derudover synes jeg, at vi skal skabe aktiviteter for de lidt ældre unge, som ikke længere går i skole i kommunen, så al aktivitet ikke kommer til at foregå i andre kommuner. Det er desuden vigtigt, at også der også sker noget i de mindre byer i kommunen, så al aktivitet ikke kommer til at foregå i Juelsminde, Hornsyld, Tørring og Hedensted. Ungerådet skal være de unges mulig- 103

104 Startede som en del af Hedensted Ungeråd Historien om 1225 Medier starter som en del af Hedensted Ungeråd. Meningen, da der blev ansøgt midler til udstyr, var, at der skulle laves videoreferater fra Ungerådsmøderne. Det gjorde mediegruppen også fra starten, MEN det er blevet en anden gruppe, end den, der var tænkt fra starten. Målsætning for 1225 Medier: Vi vil dokumentere arrangementer for unge mellem 12 og 25 år, der bor i Hedensted Kommune Medier har skabt debat: Hedensted Ungeråd og 1225 Medier havde et fælles ønske om at dokumentere den reelle rejsetid der er, når man skal nå fra et sted i Kommunen til et andet. Det blev til videoen: Rejsetid i Hedensted Kommune Find videoen via 1225 s kanal på Youtube.com user/1225medier Se videoen og læs artiklen Rejsetidsplagede unge søger hjælp på Facebook. Hvilken respons vil du give 1225 Medier - både på deres video OG på det spørgsmål de stiller til videoen, nemlig: Har du også problemer med lange rejsetider i Hedensted Kommune? Så er dette noget for dig. Vi har brug for DIN hjælp! Del videoen og spred budskabet, så vi kan få rejsetiderne forbedret. Vi vil gerne høre dit forslag til, hvad der kan gøres mht. transport. 104

105 Beskriv, hvordan du kommer rundt i Kommunen - til fritidsaktiviteter eller venner. En af kommentarerne til videoen er: Dejligt, I tager udfordringen op og bidrager til debatten om transport i Kommunen. Jeg synes, det kunne være virkelig banebrydende, hvis vi lokalt i Kommunen kunne skabe en aktiv blaffer kultur. Vil personligt gerne tagenogen med, når jeg kører, og hvis der oven i købet blev opsat skilte, hvor der stod Hedensted, Juelsminde, Tørring, Horsnes, Vejle osv., så det var let gennemskueligt, hvor man gerne ville hen. Det erstatter selvfølgelig ikke visheden om, at bussen kommer og kører mig til et bestemt sted på et bestemt tidspunkt, men ofte vil man måske komme hurtigere frem? Jeg er også bekendt med, at der kan være en utryghed forbundet med det, men også det kan vi måske finde løsninger for, hvis vi tænker nyt? 105 Hvad synes DU om forslaget med en blafferportal? Har du andre idéer til, hvordan man kan tænke transport på tværs af Kommunen på andre måder end bus?

106 Følg 1225 Medier på deres hjemmeside, Youtube og Facebook Hjemmeside Youtube user/1225medier Facebook #!/1225Medier?fref=ts 106

107 Kommunal og Regionsvalg, den 19. november 2013 Særlig indsats ved KV 13 - at styrke unges deltagelse ved Kommunal og Regionsvalget 2013 (KV 13) Lokaldemokratiet kommer først til sin fulde ret, når borgerne engagerer sig og tager aktiv stilling Valg og folkeafstemninger Økonomi- og Indenrigsministeriet varetager opgaver vedrørende folketingsvalg, folkeafstemninger, valg til kommunalbestyrelser og regionsråd samt valg af danske medlemmer til Europa- Parlamentet. Hvornår er der valg? Valg af medlemmer til kommunalbestyrelser og regionsråd skal ifølge den kommunale og regionale valglov afholdes hvert fjerde år. Valget finder altid sted den tredje tirsdag i november i valgåret. Det næste kommunal- og regionalvalg afholdes den 3. tirsdag i november Medlemmerne af kommunalbestyrelser og regionsråd vælges for 4 år. Mandaterne bortfalder først, når nyvalg har fundet sted. Valgperioden regnes fra 1. januar. Samtlige medlemmer afgår den 31. december i det år, hvor nyvalg har fundet sted. 107

108 Hvem kan stemme? Valgret til kommunalbestyrelse og regionsråd har enhver, der er fyldt 18 år og har fast bopæl i kommunen. For personer, der ikke er statsborgere i et EU-land eller i Island eller Norge, er valgretten dog betinget af 3 års forudgående fast bopæl i riget. Personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne (tidligere kaldt "umyndiggjorte") har dog ikke valgret. Hvem kan stille op? Har man valgret til kommunalbestyrelser og regionsråd, vil man normalt også være valgbar hertil, med mindre man er blevet straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør én uværdig til at være medlem af kommunale og regionale råd. Valgsystemet Folketingets medlemmer vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg. Det betyder blandt andet, at man skal have mulighed for at stemme, uden at andre kan se, hvad man har stemt. Det følger af grundlovens 31, stk. 1. De samme principper gælder vedrørende valg til Europa-Parlamentet, kommunale og regionale valg samt landsdækkende folkeafstemninger. På valgdagen har alle stemmeberettigede mulighed for at afgive deres stemme. Det foregår ved, at man på afstemningsstedet får udleveret en stemmeseddel med partinavn/ listebetegnelse og kandidatnavne påtrykt. Derefter kan man stemme ved at sætte kryds på sedlen uden at andre ser, hvad man har stemt. Stemmesedlen afleveres derefter i en boks. Når valghandlingen er afsluttet, optæller de tilforordnede stemmerne. Det er altså en hemmelig afstemning. Frem til 1901 havde man åbne afstemninger. På valgdagen holdt de opstillede kandidater offentlige valgtaler, hvorefter de forsamlede vælgere ved håndsoprækning stemte for deres foretrukne kandidat. Valgbestyrelsen erklærede derefter den kandidat for vinder, som skønsmæssigt havde fået flest stemmer. Hvis der kun var én kandidat opstillet, blev valget aflyst, og kandidaten blev uden videre betragtet som valgt. Dette skete i omkring en tredjedel af tilfældene. Blanke og andre ugyldige stemmer Efter hvert valg viser det sig, at der er en række stemmesedler, der af den ene eller anden grund regnes for ugyldige. De får derfor ikke indflydelse på valgets resultat. En stemmeseddel er ugyldig, hvis: - Den er blank - Vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med et kryds - Det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme - Det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet - Der er givet stemmesedlen et særpræg Selvom en ugyldig stemme ikke får indflydelse på valgets resultat, regnes den dog med i opgørelsen over de afgivne stemmer. For eksempel blev der ved folketingsvalget den 13. november 2007 var den samlede stemmeprocent 86,6 procent. Der blev i alt afgivet stemmer, og heraf var de stemmer ugyldige. Det svarer til en ugyldighedsprocent på 0,7 procent. Af de ugyldige stemmer var blanke mens var ugyldige af andre årsager. Tror I at der er vælgere, som bevidst gør deres stemme ugyldigt? Kunne der være en grund til at gøre det? 108

109 Har én stemme overhovedet betydning? Lav valgdeltagelse har langsigtede konsekvenser. Når under halvdelen af de unge deltager i et valg, så er der samtidig halvdelen af alle unge, der sætter sig uden for direkte indflydelse på det samfund, de er en del af. Valgdeltagelse ved offentlige er gensidigt afhængige, så når unge ikke stemmer ved eksempelvis et kommunalvalg, så stemmer de også i mindre grad ved Folketingsvalg - og omvendt. Ligeledes har det store konsekvenser for fremtidens repræsentative demokrati, fordi valgdeltagelse er en norm, som grundlægges i ungdommen. Fravælger unge stemmeboksen og tilvælger sofaen er det ofte et valg for livet. Husk at stemme, ellers er der andre, der bestemmer for dig Ishøj Ungeråd har lavet følgende opfordring: HUSK AT STEMME Hvordan virker det med musik og videoer - fungere det sammen med et budskab om, at du skal bruge din demokratiske rettighed? Kan du finde andre musikvideoer eller præsentationer om unges deltagelse til valg eller i demokratiet? 109

110 De unge skal nudges til at stemme Et kærligt puf skal få de unge til at stemme i Silkeborg Kommune. Nudging hedder den nye teknik. Af Lene Odgaard Et kærligt puf. Eller nudging. Det er det, der skal til for at få de unge til at stemme. Det mener Silkeborg Kommune, der som noget nyt tager anderledes metoder i brug for at få unge mennesker især førstegangsvælgere til valgurnerne. - Vi var rystede over, hvor få unge, der stemte. De unge tror, at vi politikere kun tager os af plejehjem og skoler. De tænker ikke på, at vi faktisk også beslutter, hvad der skal ske i byrummet. Det fortæller socialdemokraten Hanne Bæk Olsen, der er borgmester i Silkeborg Kommune. Skal der være en skaterbane? Et nyt musiksted hvor de unge kan larme og spille musik? Hvis de unge ikke stemmer, får de ikke indflydelse, og som det er nu er det de ældre medborgere, der bestemmer det hele. Det vil vi godt have lavet om, forklarer Hanne Bæk Olsen (Soc.Dem). Bevæggrunden for 'nudging' er dermed alvorlig nok set med politikernes øjne. Det er nemlig under halvdelen af de unge, der stemmer, og det bekymrer de folkevalgte. - Hvis de ikke kommer i gang bliver det aldrig en vane at stemme. Det viser al erfaring. Sådan lyder det fra Silkeborgs borgmester. Sms-besked: Husk at stemme i morgen Silkeborg kommune vil have landets højeste valgdeltagelse blandt de unge i år. Politikere og embedsmænd blev nemlig så chokeret over det lave antal ungestemmer kommunalvalget 2009, at de besluttede sig for at gøre noget ekstra ud af det i år. Vi vi gerne nudge de unge til at stemme ved at give dem et kærligt puf og minde dem om, at de skal stemme. Det kan ske i form af en sms-besked, som man kender den fra frisøren eller tandlægen. I beskeden kan der stå husk at stemme i morgen, eller har du stemt?. Det fortæller Hanne Bæk Olsen (Soc.Dem). Hvad er nudging? Nudging: Et kærligt puf i stedet for lovgivning og påbud. Det er et redskab, der skal være med til at ændre/påvirke folks vaner i en vis retning men uden tvang. USA'a præsident Barack Obama brugte nudging som redskab i en kampagne for at få amerikanerne til at stemme ved seneste valg. Hun erkender, at politikerne ikke har været gode nok til at fortælle de unge, hvor vigtigt det er at stemme. Derfor er nudging blot et af de mange elementer i kommunens nye kampagne rettet mod de unge " bestem i Silkeborg". - Det er vigtigt for demokratiet, at de unge også er med og får medbestemmelse på deres nærmiljø. Vi håber, vi når dem med det nye tiltag. Det er under halvdelen af alle unge, der stemmer ved kommunalvalget. Det tal er kun lavere hos de ældre medborgere over 90 år. Hvad synes DU om nudging? Tror du at flere vil stemme, fordi de bliver nudget? 110

111 Demokrati i praksis 111

112 Ung på folkemødet Skrevet af: Katja Pedersen, Mathilde Grønkjær og Maria Egsgaard Her i weekenden har vi tre piger været til Folkemødet i Allinge på Bornholm. På Folkemødet repræsenterede vi Ungdomsskolen Hedensted OG Projekt 12@25 Ungestrategi i Hedensted Kommune. Vi er med i den initiativgruppe af unge, som siden årsskiftet har arbejdet for at etablere et ungeråd i Hedensted Kommune. Et initiativ, som bliver en realitet efter sommerferien. VORES interesse er demokratiet og især de unges, vores jævnaldrendes, deltagelse i dette demokrati. Noget vi også ønskede at sætte fokus på at undersøge på dette Folkemøde. Ligesom vi glædede os til de livlige debatter, som vi forventede ville være på dette Folkemøde. Således sammensatte vi VORES program, så det indholdsmæssigt ville matche de debatter, hvor vi, som unge, ville kunne ytre os og kvalificere debatten for de voksne deltagere. Vi var velforberedte HELT BESTEMT og havde meget store forventninger til indhold og den viden, som vi ville opnå i Allinge, på Bornholm til Folkemødet. Foruden alle de oplevelser vi regnede med at få bare ved at være til stede. Kl. 7:45 var vi klar til DEBAT og DISKUSSION på Folkemødepladsen. Vores oplevelse var, at der var ALT for meget ENIGHED, så det, der på programmet var annonceret som DEBAT, nærmere blev til en samtale. Vi havde håbet, at både oplægsholderen personen og de fremmødte i teltet ville stille spørgsmål til hinanden. Men debatten stoppede, lige så snart der blev stillet et spørgsmål til oplægsholderen. For næsten samtlige oplægsholdere begyndte at forsvare sig selv, i stedet for at debattere. Åbenheden blev derfor også ganske lille OG enkelte gange, når vi blandede os og stillede de kritiske spørgsmål, følte vi os overset. MEN Folkemødet var mere end det. Vi mødte mange spændende mennesker i løbet af de 14 timer vi var der. Vi fik ros, blev interviewet og kom i TV2 Bornholm, hvor vores seriøsitet blev omtalt. Det var fedt, at når vi blandede os i debatterne så blev især de lidt ældre positivt overrasket over vores deltagelse, og gjorde de andre omkring dem, opmærksomme på hvem vi var. Der var også andre unge. Organisationen Ungdomsringen havde arrangeret en debat om 16 års valgret, hvor debattørerne var unge politisk aktive. Debatten var lavet på en meget spændende 112 og ungdomsrigtig måde en boksering, hvor det ene ringhjørne var for tilhængere af 16 års valgret og det modsatte ringhjørne var for dem, som var modstandere af 16 års valgret. Havde man som tilskuer en holdning eller mening til debatoplæggene og det, der blev sagt, så kunne man komme op i sit ringhjørne og være med. Det gode ved denne debat var, at alle kom i gang med at debattere, og den rigtige, lidt krigeriske, stemning kom frem. Vi skulle arbejde som et team for at få de stærkeste argumenter frem. Begge hold var desværre så gode, så der blev ikke kåret en vinder. Alt i alt, har det været et godt Folkemøde i Allinge på Bornholm, hvor vi har fået lov at møde toppolitikeresom de mennesker de også er. Stemningen var afslappet og ligeværdig. Vi ved nu, at Pia Kjærsgaard bruger strømper med lyserøde hjerter og vi ved at Troels Lund Poulsen har gået på Lindved Skole. Troels Lund Poulsen mødtes vi med i Venstres Folkemødeområde, og han inviterede os efterfølgende på en tur til hans arbejdsplads - Christiansborg. Det har været en utrolig lærerig, spændende og hyggelig tur. Vi vil klart anbefale andre unge og voksne at tage af sted, både for at se demokratiet in action, men også så der kan skabes mere DEBAT og DISKUSSION, at folket møder politikerne. Vores forslag til Folkemødet 2013 er, at man ikke deler de unge og voksne op, men i stedet tænker dem sammen i debatter OG at man, som deltager i Folkemødet, vælger de oplæg, hvor man er uenig frem for de oplæg, hvor man er enig. Det vil give langt bedre debatter!

113 Folkemødet 2013 Så er 1225 Mediers video fra Folkemødet på Bornholm endelig færdig! Se den her: Se videoen fra Folkemødet Hvad er din oplevelse af Folkemødet på Baggrund af videodokumentaren? 113

114 En dag på Christiansborg: Til folkemødet på Bornholm inviterede Troels Lund Poulsen tre unge til Christiansborg (Folketinget) for at få et indblik i hans arbejde. At dømme efter Mathildes tilbagemelding til Troels Lund Poulsen havde turen til Christiansborg været en øjenåbner i forhold til hvad politik også er, når kameraerne er slukkede. Du skal med din klasse til Christiansborg (Folketinget). Skriv de spørgsmål som du kunne tænke dig at få svar på - det kan være spørgsmål om politiske processer, eller politikernes arbejdsdag etc. 114