Påskekrisen Da kongen brugte sin magt. Udgivet i Januar Tak til
|
|
- Sidsel Iversen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1
2 Påskekrisen 1920 Da kongen brugte sin magt. Udgivet i Januar 2017 Tak til Glostrup bibliotek Gentofte bibliotek Det kongelige bibliotek for hjælp til yderligere oplysninger. Forlag: Mail: webboger@gmail.com Foto: Martin Tidsvilde Layout: Martin Tidsvilde Oplag: Gratis som PDF kun et kapitel. 2
3 Denne gratis udgivelse, er kun et kapitel fra bogen Påskekrisen da kongen brugte sin magt, og det er udgivet fordi det er meget centralt for forståelsen af vores samfund, at man foruden at læse selve grundlovens tekst, som jeg minutiøst gennemgår i mine grundlovs bøger, også får selve det såkaldte systemskifte på plads, for der er jo nogle der mener at der ved valget i 1901 var et systemskifte, eller senere da kvinderne kunne stemme til kommunale valg så var et eller andet form for skifte, men var der det? Kapitlerne Napoleons erobringer. mordet i Sarajevo Sorte hånd frihedsbevægelsen Fredsaftalen og konsekvenserne Parlamentarismens indførsel i Alberti sagen. Påskekrisens politiske spørgsmål. Revolutionerne. Den danske revolution. Den provisoriske regeringen Liebe Den provisoriske regeringen Friis Første valgte regering efter de provisoriske. Dannelsen af Neergaard regeringen Landmandsbank sagen. Neergaards omdannede regering. Stauning regeringen. Dagmar's betydning. Min Konklution side Jeg vil i selve bogen forsøge at afdække, både de politiske spørgsmål der kan have udløst påskekrisen, men også se på lovligheden af de begivenheder der skete, selve lovligheden har jo længe været et omdiskuteret emne, og det kan jeg love at jeg får klarlagt, men det er langt mere vigtigt hvad der i sidste ende udløser fyringen af Zahle, for det var en tid med mange begivenheder der alle kunne have haft indflydelse. Jeg kommer dog godt rundt i de fleste begivenheder, og som sædvanlig har jeg måtte læse en hel del bøger for at komme ind til sagens kerne. 3
4 Parlamentarismens indførsel i Der er også nogle der så mener at det var i 1903 at vi fik parlamentarisme, og det udsagn starter jeg lige med, man bruger nemlig det argumentet, at det var fordi at kvinderne i 1903 også fik ret til at stemme til menighedsrådene og at de i 1907 fik stemmeret til kommunalbestyrelserne, samt at de endeligt fik stemmeret til folketinget i 1915, så det skulle altså så være ved grundloven i 1915 at parlamentarismen bliver lovfæstet. Men er det, at man fordeler stemmeretten ud på flere i befolkningen, et udtryk for hvem der så får magt? Og hvad skete der med kongemagten i 1915? Hvis man skal se på magten helt alene, må det jo nødvendigvis være hvilken indflydelse man får når man bliver valgt, og ikke hvem der har valgt en ind, så det argument holder ikke til at dokumentere at kongen afgav magten, det viser kun at kongen lod flere være med til at stemme på dem han så bestemte over. Ændringen i 1915 var kun valgtekniske ændringer, og ikke nogle regeringsmæssige, så den måde hvorpå en regering føres på, blev ikke ændret, og dermed blev der ikke ændret på selve styreformen. Når vi har lært at grundloven skal fortolkes, er det altså noget man underviser i for at vi skal tro at de politikere vi stemmer på kan gøre en forskel, men hvis man læser grundloven, som den rent faktisk er skrevet, kan man godt se at det intet har med demokrati at gøre, læser man noget der ikke står der, kan grundloven jo godt se ud som demokrati selvom at den slet ikke er det. Vores demokrati omtales som værende repræsentativt, skal det jo forstås som netop dette, vores folketing repræsentere kun et demokrati, det er det ikke. Systemet fungere på den måde som det er angivet i grundloven, og det vil sige: Et lovforslag skal altid behandles i statsrådet inden at det behandles i folketinget, således at rigets øverste myndighed (kongen) der jo sidder for bordenden i statsrådet kan træffe beslutning om hvilken holdning som regeringen har til lovforslaget. 4
5 Det er nemlig altid kongen der bestemmer hvilken holdning regeringen har, fordi der jo i grundlovens 8 står at kongen sidder i regeringen, og fordi der i 12 står at det er kongen der bestemmer over ministrene, og ikke omvendt som mange går og tror. Det betyder så at selvom at et folketingsmedlem kan stille et lovforslag og selvom at tinget skal behandle det, vil den beslutning der kommer ud af det, være præget at den holdning som majestæten har, for det er den holdning som majestæten har, som regeringen vil fremføre, vi husker jo på at ministrene skal overholde grundloven, og gøre som den med kongemagten kræver, ellers vil man kunne bruge 16 der jo siger at ministrene kan stilles for en rigsret af kongen. (i den første grundlov var det kun tinget der kunne stille en minister for en rigsret, men det blev ændret i 1855) Flere af paragrafferne bliver noget vrøvl hvis man fjerner konge og indsætter enten regering eller folketing, det viser jeg i min bog: Magtens Paragraffer, der er endda en paragraf der klart røber at denne forklaring ikke holder, for i 14 vil man så kun skifte konge ud det ene af de to steder hvor der står konge, og så kan denne forklaring med at man bare skal udskifte kongen med noget andet jo ikke bruges. i 1920 så paragraffen sådan ud: 13. Kongen udnævner og afskediger sine Ministre. Han bestemmer deres Antal og Forretningernes Fordeling imellem dem. Kongens Underskrift under de Lovgivningen og Regeringen vedkommende Beslutninger giver disse Gyldighed, naar den er ledsaget af en eller flere Ministres Underskrift. Enhver Minister, som har underskrevet, er ansvarlig for Beslutningen. I dag ser den sådan ud: 14 Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre. Han bestemmer deres antal og forretningernes fordeling imellem dem. Kongens underskrift under de lovgivningen og regeringen vedkommende beslutninger giver disse gyldighed, når den er ledsaget af en eller flere ministres underskrift. Enhver minister, som har underskrevet, er ansvarlig for beslutningen. 5
6 Som man kan se er der kun første gang der står konge, vi har lært at vi skal skifte, men det er jo ulogisk at der ikke er konsekvens så det var alle steder hvor der står konge at vi skal skifte ud, og hvorfor lave en grundlov hvor det der står der, ikke skal læses som det er skrevet, når man jo netop i al lovarbejde bruger meget tid på at undgå at man kan misforstå en lov. Bemærk i øvrigt også at der efter ændringen i 1953 står at kongen kan fyre statsministeren, det var en konsekvens af påskekrisen i Som man kan se på 14 blev det skrevet sort på hvidt at kongen havde ret til at fyre statsministeren i 1953, men denne ret var der nu også i 1920 for i 1915 blev en anden paragraf ændret, og det var den der gjorde det fuldt lovligt at fyre Zahle, den paragraf så sådan ud: 16. Alle Love og vigtige Regeringsforanstaltninger forhandles i Statsraadet. Er Kongen i enkelte Tilfælde forhindret fra at holde Statsraad, kan han lade Sagen forhandle i et Ministerraad. Dette bestaar af samtlige Ministre under Forsæde af den, som Kongen har udnævnt til Statsminister. Enhver Minister skal da afgive sit Votum til Protokollen, og Beslutning tages efter Stemmeflerhed. Statsministeren forelægger den over Forhandlingerne førte, af de tilstedeværende Ministre underskrevne Protokol for Kongen, der bestemmer, om han umiddelbart vil bifalde Ministerraadets Indstilling, eller lade sig Sagen foredrage i Statsraadet. Den eneste ændring i den var at ordet Konseilspræsident var blevet erstattet med ordet statsminister, det er dog ikke en ubetydelig ændring netop pågrund af den anden paragraf om at det var kongen der ansatte og afskediget MINISTERNE, og nu var Zahle jo blevet til en minister der kunne fyres, så det var noget helt andet der gav problemerne i 1920 og hvad var det så? Alt er i sidste ende styret fra statsrådet, hvilket jo klart fremgår at 17 stk 2, og den er der jo ingen der vil fortolke, men så vil nogle jo så sige at det jo er sket at regeringen kommer i undertal, og det er også rigtigt, men så har man 32 stk. 2 som kom ind i 1953 der siger at kongen kan til enhver tid udskrive valg, (og netop denne paragraf skal 6
7 man være opmærksom på, for den mulighed var der ikke i 1920) og holder man den sammen med 41 stk.4 hvor der står at de lovforslag der ikke er vedtaget endeligt vil bortfalde ved valg, betyder det at hvis parlamentet stemmer imod regentens forslag, kan regenten fyre hele folketinget og få et nyt ting til at se på sagen. Hvad har selve tinget så af indflydelse? Ja der er faktisk nogle få ting som tinget kan gøre, men hvis tinget bruger disse bestemmelser, kan det give bagslag, vi har nemlig nogle drille paragraffer i grundloven, de kan i yderest konsekvens betyde et valg, men ikke nødvendigvis en ændring til det lovforslag som de udløser valg på. Jeg kalder disse paragraffer for drille paragrafferne, og der er: 15 Stk. 1. Ingen minister kan forblive i sit embede, efter at folketinget har udtalt sin mistillid til ham. 42 Stk. 1. Når et lovforslag er vedtaget af folketinget, kan en trediedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse overfor formanden begære folkeafstemning om lovforslaget. Begæringen skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer. Ingen kan komme i regering uden at folketingets flertal har godkendt det, selv en mindre tals regering er godkendt af folketingets flertal, vi kan kun som vælgere få lov til at vælge dem, som den med kongemagten skal bestemme over, intet andet, de politiske beslutninger kan vi aldrig få indflydelse på. Man bruger så det argument, at da Christian den 10 fyrede Zahle blev der så stor en opstand og man fik sat kongen på plads, og derigennem fik gennemtrumfet parlamentarismen, men det var jo i 1920, også denne påstand vil jeg gennemgå, for hvad var det der skabte opstanden? Episoden i 1920 viser jo at selv i 1920 var parlamentarismen ikke gennemført, men blev den det så bagefter? 7
8 Nej for ved næste ændring i 1953 blev der netop rettet op på den ballade det skabte at kongen ikke kunne udskrive valg, og så ændrede med også 14 så der nu stod at kongen også kunne fyre statsministeren. Udsagnet om parlamentarismens indførsel i 1901, begrundes med, at Christian den 9 der undlod at blande sig i regeringsdannelsen, dette er dog ikke muligt for i grundloven står der jo netop at det er kongen der ansætter og afskediger ministrene, og det ser vi også i dag ved at ministrene skal ind til dronningen for at blive udnævnt, men et er jo så at udnævne og et andet er så at beslutte hvem der skal udnævnes, det vil jo så være det der bliver påstanden, så også dette vil jeg forsøge at udrede. Men først selve forløbet af regeringsdannelsen i 1901, ser vi på oplysningerne i aviserne på det tidspunkt, var forløbet således at der var valg i april måned, ved disse valg mistede partiet højre tilslutning, hvilket betød at sammensætningen af tinget ville forandre sig og at en fortsættelse af en ny højre regering ville være svær, da en regering jo gerne skulle kunne mønstre et flertal for sine lovforslag. Men var det så forhandlinger om regeringsdannelsen uden at kongen var med? Ved dannelsen af Liebe regeringen, og kort tid efter Friis regeringen i 1920 da Zahle blev fyret, kan man se at man forhandlede med kongen, gjorde man så også dette i Ja man forhandlede nøjagtigt som i dag, ved at man hele tiden må tilbage til kongen, hvis det mandat man fik ikke kunne lade sig gøre. 8
9 9
10 Som følge af valgresultatet, måtte højre regeringen altså trække sig og en ny regering skulle udpeges, hvis det kan kaldes et systemskifte, har vi haft mange systemskift op gennem tiden, det næste så står er: Kongen havde altså tilkaldt Deuntzer, for han ville jo ikke komme rendende op til kongen med en idé om at han skulle danne en regering, hvis han ikke var blevet tilkaldt. 10
11 Det var som man kan se bl.a. på grund af den politiske situation, at der var svært at danne regeringen, og det var jo også den der var årsagen til valgresultatet, man ville altså have forandring. Det viste sig derfor at være svært at danne en regering, så han må flere gange til kongen, hvilket så fremgår af det næste klip i Nationaltidende: Så det udsagn vi har fået om at kongen ikke blandede sig i regeringsdannelsen passer simpelthen ikke, Deuntzer, måtte flere gange til kongen netop fordi det var svært at danne en regering som man først havde aftalt, og det forløb ser vi også i dag, når der skal dannes en regering, at det ikke lykkedes første gang. 11
12 Under hele forløbet har overskriften været Ministerkrisen som man kan se, og i dette klip kan man se at selve ordet systemskifte, er dukket op som følge af at flere venstre blade har skrevet, at valget var et systemskifte, det var altså ikke et egentligt system der skiftede, det var kun stemmerne der faldt på nogle andre politikere, at dette ikke kan kaldes et systemskifte, kan man også se af næste artikel: 12
13 13
14 Hannibal Schested afgav sin demission den 24 Juli, og den nye regering blev udpeget den 1 august inden at man var færdige med valgene til folketinget, så også den teori om at kongen ikke blandede sig i regeringsdannelsen var bevisligt forkert, da tinget slet ikke havde holdt sit første møde endnu, det skete som man kunne se først den 8 oktober. Tesen om at vi fik et systemskifte fordi at kongen udpegede en Venstre regering i stedet for, som man havde gjort før 1901, en fra partiet Højre, passer heller ikke, og så var Duentzer i øvrigt slet ikke medlem af Venstre, da han blev udpeget til at danne regering, ja han var ikke engang valgt til folketinget, han blev først kandidat for Venstre i 1902, og så meldte han sig i øvrigt hurtigt ud igen. Man får ikke et helt nyt system blot ved at ændre på de politikere som kongen kan bestemme over, for at man kan sige man har et helt nyt system, skal man jo fjerne det gamle, man skal fx kunne danne en regering uden at de overhoved skal til kongen, og da man selv i dag skal til kongen efter et valg, har intet reelt ændret sig. Læser man aviserne fra 1901, var der da heller ikke nogle der der mente at hele systemet blev ændret, de taler kun om et politikker skifte, og dermed en politisk ændring, dem ser vi jo tit i nyere tid, også uden at vi kan sige at det ændre på borgernes indflydelse. Man påstår så at man efter 1901 ikke kunne udpege en regering der var i undertal i folketinget, og derfor fik borgerne så indflydelse, man kalder det for en statsskik, som man indførte, men det var så ikke i 1901, for først den 4 marts i 1919 havde kongen tilkendegivet at han ville undgå at udnævne en mindretals regeringen. Der er dog siden udpeget mange mindretals regeringer, så en sådan tilkendegivelse er når den ikke er lov, ikke noget fast og stabilt man kan forholde sig til. Så den forklaring holder heller ikke, den største ændring var da man begyndte at udpege regeringer efter at folketingsvalget var helt overstået, og det skete først meget senere. 14
15 Her er mødereferatet fra 1901 da regeringen blev udnævnt af kongen: 15
16 Regeringen der blev dannet i 1901: J.H. Deuntzer Konseilspræsident og udenrigsminister. Christopher Hage Finansministeriet V.H.O. Madsen Krigsministeriet Ferdinand Jøhnke Marineminister J.C Christiansen Kulturminister P.A. Alberti Justitsminister Enevold Sørensen Indenrigsminister V. Hørup Minister for offentlige arbejder samt Trafikminister døde så fra Christopher Hage Ole Hansen Landbrugsminister. P.A. Alberti minister for Island Hannes Hafstein minister for Island fra den Bemærk tre ting omkring det såkaldte systemskifte, 1. der kom ingen lov ændring og dermed var systemet ikke blevet ændret, og 2. kongen var i tæt kontakt med Deuntzer omkring regeringsdannelsen, samt tilsidst, Deuntzer var slet ikke en venstre mand, for kongen kunne slet ikke lide formanden for venstre J.C Christiansen, så han blev kun kulturminister og ikke statsminister i første omgang. Paragrafferne for hvordan Danmark styres blev ikke ændret der stod stadig: 1. Regjeringsformen er indskrænket-monarkisk, Kongemagten er arvelig. Arvefølgen er den i Thronfølgeloven af 31te Juli 1853 Art. I og II fastsatte. 2. Den lovgivende Magt er hos Kongen og Rigsdagen i Forening. Den udøvende Magt er hos Kongen. Den dømmende Magt er hos Domstolene. Læg her mærke til at der i paragraf 2 ikke står at Danmark blev demokratisk styret, eller at der i paragraf 2 kom til at stå at lovene blev lavet af parlamentet, og dermed blev hverken styret eller parlamentets magt ændret, dette synes helt at være forbigået i den debat man har om det såkaldt systemskifte, eller parlamentarismens indførsel. 16
17 I dag ser vi det også således at man, når man starter forhandlingerne om en ny regering, er det den fløj af folketinget der har fået flest stemmer, der kan pege på den som de mener der skal være kongelige undersøger, og denne person kan så gå til kongen, for at få lov til at denne regeringen, og så vil man gennem forhandlinger med kongen finde den ny regering. Det betyder bare ikke altid at denne person ender med at danne regeringen, det er før set at man efter noget til, må udpege en ny forhandler. Der er derimod meget der tyder på, at det kunne være på grund af Alberti, at kongen ikke skulle havde blandet sig i regeringsdannelsen, for på den måde ville det være meget belejligt. Der kom nemlig en meget uheldig sag med ham, og den vil jeg derfor gennemgå. Men for at det ikke skal være løgn så fortsætter Alberti også i den næste regering der udpeges i 1905! I bogen om Birck, skriver redaktør og Can. Mag. Erik Rindom således om Bircks evner til at læse korrektur, og det er lige medtaget fordi denne fil er frigivet inden bogen er færdig, og dermed også korrekturen. Der er naturligvis meget mere i bogen, også om hvordan vi i dag oplever at der er noget vi som borgere får af vide, men at det så ikke hænger rigtigt sammen med virkeligheden. 17
18 Andre bøger af Martin Tidsvilde: Magtens Paragraffer, viser alle ændringer i grundloven fra 1855, 1863, 1866, 1915, 1920, 1939 og Den forsvundne grundlov, viser hvad der skete i statsrådet da man vedtog ændringerne i 1855, 1863 og 1866, der var her at kongemagten kom tilbage. Magt, afmagt og kongemagt, gennemgår folkemøderne, politikerne både dem der kæmpede for grundloven, og dem der i dag kæmper med grundloven. Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej, er en samling af alle oplysninger om mordet fra andre bøger, og giver også en forklaring på hvorfor at mordet aldrig er officielt opklaret. Rostock myten, forklarer hvorfor at Danmark blev besat den 9 april 1940, der er noget om alle de aftaler der blev indgået med tyskerne både før, under og efter krigen. Da pøblen rejste sig, bogen er en gennemgang af der kamp der var for at vi kunne få en grundlov, det var nemlig et bondeoprør, og de to der var mest markante i kampen var Rasmus Sørensen og Peder Hansen. 18
Magtens Paragraffer. Grundlovens historie af Martin Tidsvilde.
1 Magtens Paragraffer. Grundlovens historie af Martin Tidsvilde. Denne gennemgang har vist sig nødvendig, da mange ikke er bekendt med betydningen af grundloven, som jo er grundlaget for vores samfund.
Læs mereMagt, afmagt og kongemagt.
Magt, afmagt og kongemagt. Udgivet August. 2015 Tak til Patrick Øgaard Villadsen Helsingør bymuseum Lolland Falster bymuseum Glostrup bibliotek Gentofte bibliotek Københavns skytteforening Kirkekontoret
Læs mereHer er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.
Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.
Læs mereDemokrati og folketing
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereHøjre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901
Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og
Læs merePræsidentiel og parlamentarisk styreform
Her er forskellen: Præsidentiel og parlamentarisk styreform Parlamentarisme og præsidentialisme er begge demokratiske styreformer. Men hvad er egentlig forskellen på de to former, der praktiseres i henholdsvis
Læs merePolitikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.
Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af
Læs mereDato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer
Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås
Læs mereIndfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer
Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en
Læs mereVEJLEDNING OM EKSPEDITION STATSRÅDSSAGER
STATSMINISTERIET VEJLEDNING OM EKSPEDITION AF STATSRÅDSSAGER NOVEMBER 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Indledning 1 2. Fremsættelse af lovforslag (og beslutningsforslag) 2.a Forelæggelse af lovforslag
Læs mereEn ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:
www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg
Læs mereIndhold Forfatningsret d. 22/ Hvad gør Grundloven til noget særligt?... 5 Forfatningsretlige retskilder... 6 Forfatningsretlig
Indhold Forfatningsret d. 22/10 2013... 5 Hvad gør Grundloven til noget særligt?... 5 Forfatningsretlige retskilder... 6 Forfatningsretlig sædvaneret... 7 Grundlovsfortolkning... 7 Forfatningsret d. 25/10
Læs mereDobbeltmordet på Peter Bangs Vej Iscenesat mord Udgivet i November 2015
1 Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej Iscenesat mord Udgivet i November 2015 Tak til Glostrup bibliotek for hjælp med yderligere oplysninger. Forlag: WWW.webBØGER.dk Mail: webboger@gmail.com Tryk: www.lasertryk.dk
Læs mereDato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer
Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt
Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 1. november 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret
Læs mereFolketinget og Christiansborg
Folketinget og Christiansborg Velkommen til Folketinget Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte medlemmer diskuterer og vedtager
Læs mereGrundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren
Læs mereDe enevældige konger
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereKO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET
KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte
Læs mereForslag. Lov om ændring af tronfølgeloven
2008/1 LSF 1 (Gældende) Udskriftsdato: 9. oktober 2016 Ministerium: Statsministeriet Journalnummer: Statsmin. Fremsat den 7. oktober 2008 af statsministeren (Anders Fogh Rasmussen) Forslag til Lov om ændring
Læs mereIndfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer
Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde
Læs mereDR Ligetil Opgaver til tema om folketingsvalg 2019
Opgave 1: Quiz om læseforståelse I denne opgave skal du læse en artikel. Derefter skal du svare på nogle spørgsmål. Artiklen kommer frem, når du klikker på dette link: Folketingsvalget afgør, hvem der
Læs mereMedborgerskabsprøven. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 30 minutter. Torsdag den 30. november 2017 kl Prøvenummer
Medborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 30 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Torsdag den 30. november 2017 kl. 11.00-11.30 Medborgerskabsprøven Medborgerskabsprøven
Læs mereRetsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og
Læs mereHåndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData
Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen
Læs mereFøropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse...
Føropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse Demokratiets udvikling og deltagere (1 lektion) Introducér periode og begreber for eleverne med det skriftlige undervisningsmateriale Systemskiftet 1901.
Læs mereFOLKETINGSVALG OPGAVER
FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den
Læs mereArbejdsopgaver til Frederik 8. den fremsynede kronprins
Arbejdsopgaver til Frederik 8. den fremsynede kronprins Frederik (8.) var en ganske særlig kronprins. Han var kronprins i mere end 40 år, og i hans levetid skete der mange store forandringer i Danmark.
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 28. november 2018 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven
Læs mereGRUNDLOVEN PÅ LETDANSK
GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK Grundloven til debat Af Ivar Hansen, Folketingets formand Mange har sagt, at den danske grundlov er svær at læse. Den blev senest ændret i 1953 men mere end
Læs mereDanmarks Riges Grundlov
Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953. Kapitel I 1 Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige. 2 Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter
Læs mereDer skal være sæt et kryds pr. spørgsmål i feltet ved det rigtige
KAPITEL 3: QUIZ Der skal være sæt et kryds pr. spørgsmål i feltet ved det rigtige svar. PROBLEMET MED ENERGIDRIKKENE Hvorfor sender befolkningen repræsentanter til Nuuk? Det kun er de klogeste, der må
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger
Læs mereMin grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER
Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER bes, at enhver arbejdsduelig borger g eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse. betrygger hans tilværelse. der stemmer med deres overbevisning,
Læs mereDemokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne
100-året for kvinders valgret og 1915-grundloven: http://www.100aaret.dk/front-page samt en facebookside. Andersen, Lene (f. 1968-05-15) Demokratihåndbog / forfatter: Lene Andersen. - 1. udgave. - Kbh.
Læs mereSamfundsfag, niveau C Appendix
Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg
Læs mereDato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer
Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås
Læs mereArgumentation & demokrati
Argumentation & demokrati Forlaget Nicolaos Poul Nicolaj Christensen Argumentation & demokrati i praksis for 7. til 10. klassetrin Lærerens bog Tværfagligt med dansk, historie & samfundsfag Forlaget Nicolaos
Læs mereSvenskerkrigene Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til
Læs mereMin grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER
Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER bes, at enhver arbejdsduelig borger ing eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse. r betrygger hans tilværelse., der stemmer med deres overbevisning,
Læs mereKongeudpeget via Landstinget. Politisk - partimæssig baggrund + evt. regeringspartnere 1848-1848 A.W. Moltke I Premierminister
/regering 1848-1848 A.W. Moltke I Premierminister Koalition af upolitiske ministre, nationalliberale og bondevenner (Martsministeriet) 1848-1851 A.W. Moltke II Premierminister Koalition af upolitiske ministre
Læs mereØnsker til en ny grundlov
Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en
Læs mereStatsborgerskabsprøven
Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.
Læs mereSpillet om lovforslag. til rollespil. METH LOGH scal land byggies
Spillet om lovforslag introduk t ion til rollespil ETH LOGH nd byggies METH LOGH scal land byggies 2 Spillet om lovforslag Tag eleverne med ind i den politiske verden, hvor meninger mødes, hvor forhandlingsevner
Læs merewww.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer
Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------
Læs mereDemokrati. [Foto udeladt]
Demokrati [Foto udeladt] Måske synes du, at der er for få ungdomsboliger, eller at der skal gøres mere for udsatte børn og unge. Måske har du haft en diskussion om et eller flere af sådanne samfundsmæssige
Læs mereArgumentation & demokrati
Argumentation & demokrati Forlaget Nicolaos Poul Nicolaj Christensen Argumentation & demokrati i praksis for 7. til 10. klassetrin Elevens bog Tværfagligt med dansk, historie & samfundsfag Forlaget Nicolaos
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen
2013/1 LSF 77 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 20. november 2013 af Pernille Skipper (EL), Rosa Lund (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Nikolaj
Læs mereINATSISARTUT OG DEMOKRATI
INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for børn Se denne historie som film: www.ina.gl/boern Udgivet af Bureau for Inatsisartut Januar 2015 Tegninger: Christian Rex, Deluxus
Læs mereINATSISARTUT OG DEMOKRATI
INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor
Læs mereStatsborgerskabsprøven
Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 2. december 2015 kl. 13.00-13.45 Spørgsmål til statsborgerskabsprøven
Læs mere2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereDanskernes viden om kvinder og politisk repræsentation
Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december
Læs mereGallup for Berlingske. Regeringsdannelsen Gallup for Berlingske. TNS Dato: 2015 Projekt: 62034
Regeringsdannelsen 2015 Feltperiode: Den 29. 30. juni 2015 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Vejeffektiviteten for undersøgelsen er: 90,60% Metode: GallupForum
Læs mereGrundloven handler også om de frihedsrettigheder, Grundloven sætter på denne måde grænser for, hvordan staten kan blande sig i vores privatliv.
INTRODUKTION Grundloven er fundamentet for det danske demokrati. I grundloven kan du læse om magtens fordeling i samfundet. Om Folketinget som den demokratisk valgte forsamling, der vedtager love, der
Læs mereINTRODUKTION INTRODUKTION
INTRODUKTION INTRODUKTION Grundloven er fundamentet for det danske demokrati. I grundloven kan du læse om magtens fordeling i samfundet. Om Folketinget som den demokratisk valgte forsamling, der vedtager
Læs mereÅrsplan for 4.b i historie 2013/2014
Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse
Læs mereSoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier
SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU
Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter
Læs mereBesættelsen Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter - Undervisningsmateriale 218 Meloni Forfatter: Anni List Kjærby Redaktør: Thomas Meloni Rønn DTP: Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni Havnegade 1F 5 Odense C www.meloni.dk
Læs mereKapløbsspil. Elementer: informationssøgning, samarbejde
Kapløbsspil Elementer: informationssøgning, samarbejde Kursisterne inddeles i grupper. Spørgsmålene udleveres. Grupperne søger på internettet og finder svarene på de spørgsmål, de ikke umiddelbart kan
Læs mereLige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7
Lige for loven? Undersøg, og analyser kongen, adelen og almindelige borgeres rettigheder og pligter fra enevælden og op til i dag. Hvad skal I lære? Hvordan magten i Danmark har ændret sig fra enevælde
Læs mereGRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE
GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der
Læs mereVarde, juli 2007. Claus Friisberg
Forord Det er en gammel interesse, der ligger bag udarbejdelsen af denne afhandling. I 1966-67 fulgte jeg som studerende daværende lektor Lorenz Rerups øvelser over dansk historie 1864 til 1914 ved Aarhus
Læs mereFOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING
FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING 1 Om temaet Til læreren Dette tema er lanceret i forbindelse med folketingsvalget 2015 og indeholder artikler, videoer, opgaver og en quiz, som er særligt målrettet undervisning
Læs mereDet er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning.
Beretning 2019 Det er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning. Lidt vemod, fordi det bliver den sidste i Idom-Råsted regi, hvis bestyrelsens forslag om at
Læs mereLOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden,
LOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I erkendelse af den særstilling, som Grønland i national, kulturel og geografisk henseende indtager
Læs mere2. Ministre har ingen almindelig pligt til videregive oplysninger til Folketinget herunder pligt til at besvare spørgsmål fra Folketinget
Retsudvalget REU alm. del - Bilag 198 Offentligt Folketingets administration Lovsekretariatet 14. december 2004 J.nr. 17 Notat om ministres oplysningspligt i forhold til Folketinget 1. Indledning Den 15.
Læs mereHER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN
NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til
Læs mereSpørgsmålsark til 1864
Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i
Læs mereKildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849
Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme
Læs mereDe Slesvigske Krige og Fredericia
I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i
Læs mere26 udvidelser ligner spin
OFFENTLIGHEDSLOV: 26 udvidelser ligner spin 26.maj 2013 Jesper Tynell, cand. mag., journalist og Cavlingvinder, Lars Rugaard, journalist og Cavlingvinder, Erik Valeur, journalist, forfatter og Cavlingvinder
Læs mereDig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3
Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet
Læs mereSTORT FLERTAL AF DANSKERNE ØNSKER FORBUD MOD EKSPROPRIATION TIL PRIVATE FORMÅL
STORT FLERTAL AF DANSKERNE ØNSKER FORBUD MOD EKSPROPRIATION TIL PRIVATE FORMÅL Catinet har for CEPOS i perioden den 27. april til 5. maj 2009 gennemført en undersøgelse blandt 1.071 danskere om ekspropriation.
Læs mereEmne: De gode gamle dage
Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme
Læs merePolitisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov
Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.
Læs mereRIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen
Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder
Læs mereDerfor grundloven. Studiehæfte om grundloven
Derfor grundloven Studiehæfte om grundloven kolofon Kolofon Derfor grundloven Studiehæfte om grundloven Udgiver Folketinget 7. udgave Januar 2014 Bestilling www.ft.dk/publikationer Juridisk konsulent Højesteretsdommer,
Læs mereIflg. aftale fremsendes hoslagt forretningsorden for bestyrelsen i Viby Andelsboligforening. Anette Degn :01 cc: Vedr.
Iflg. aftale fremsendes hoslagt forretningsorden for bestyrelsen i Viby Andelsboligforening. Med venlig hilsen Ole Maltesen ----- Videresendt af Ole Maltesen/VAB - 02-12-05 11:12 ----- Anette Degn Til:
Læs mereUndersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen
Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere
Læs mereDanmarks Riges Grundlov (Grundloven) (* 1)
Den fulde tekst Danmarks Riges Grundlov (Grundloven) (* 1) Vi Frederik den Niende, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og
Læs mere2019 LÆS I DENNE UDGAVE:
V-Mail juli 209 LÆS I DENNE UDGAVE: NYT FRA: KF-formanden NYT FRA KOMMUNEFORENINGEN Karsten Schøn formand Folketingsvalget et godt valg for Venstre og vores kandidat Folketingsvalget den 5. juni blev et
Læs mereDemokratiopfattelser. Fig. 5.1 To forskellige demokratiopfattelser.
Demokratiopfattelser Deltagelsesdemokratiet Demokratiet skal gøre folk interesserede i politik. Det bedste demokrati er hvor borgerne tager så mange beslutninger som muligt. Politikerne skal følge befolkningens
Læs mereJustitsministeriet Lovafdelingen
Justitsministeriet Lovafdelingen Dato Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2005-792-0027 Dok.: JEH40009 Besvarelse af spørgsmål nr. 19 og 20 stillet den 3. marts 2005 af Folketingets Retsudvalg (REU alm.
Læs mereDocuSign Envelope ID: 2D011BFD-69B7-4DA8-B94B-E32ABE540E7A. Stifters Vilje. Initiativet
Stifters Vilje Initiativet 1. Organisering Initiativet er ikke et politisk parti i traditionel forstand, da partiet ikke optager medlemmer og ikke har et politisk program, og dermed heller ingen landsorganisation.
Læs mereBeretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde
Beretning nr. 13 Folketinget 2014-15 Beretning afgivet af Retsudvalget den 13. maj 2015 Beretning om forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets
Læs mere23. søndag efter trinitatis 19. november 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Hvad Guds er Evangelium: Matt. 22,15-22 Salmer: 745, 367, 448; 728, 266 Her er en 20'er. [Vis en 20 krone-mønt frem!] I ved hvordan den ser ud, selv om I ikke kan se den ordentligt
Læs mereVEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION
VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Staby Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er oprettet
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN REGERIN GEN
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN REGERIN GEN REGERINGEN INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Partierne i Folketinget
Læs mereKender du nogle politikere, og kan du huske en lov, der har betydning for din hverdag?
Det politiske system [Foto udeladt] Hvem bestemmer mest hjemme hos dig? Så længe du bor hjemme, er det formentlig dine forældre, der bestemmer mest, men hvor meget de bestemmer, er forskelligt fra familie
Læs mereDe røde apparater - eller De røde lejesvende
De røde apparater - eller De røde lejesvende Grundloven af 1849 på Christiansborg. Vestres frontløbere. Husmændenes vilkår. Kvindernes stemmeret i 1915. 88 Torben Olsen Kapitel 27 De røde apparater Typografer
Læs mereROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen
ROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen Jeg er 52 år, leder af Venstre Danmarks liberale parti - og har været statsminister siden 2015. Selv om jeg er leder for et lille land, vil jeg forsøge at
Læs mereSF et debatparti og ej et brokkerøvsparti
SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVORDAN LOVGIVER EU?
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVORDAN LOVGIVER EU? HVORDAN LOVGIVER EU? INDHOLD INTRO (ARK 1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK 2) 1. EU's
Læs mereLovgivningsprocessen i praksis
Color profile: Generic CMYK printer profile Composite 150 lpi at 45 degrees Aage Frandsen Cand. mag. i samfundsfag og historie, tidligere studielektor, medlem af Folketinget 1971-75, 1987-90 og 1994-2005
Læs mereMeget mere demokrati - også i folketinget
En artikel fra KRITISK DEBAT Meget mere demokrati - også i folketinget Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 16. december 2011 Den seneste tids afsløringer af lækager og indblanding i en konkret skattesag
Læs mere