Tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19 til mellemlagring og efterfølgende genanvendelse af nedknuste betonbrokker, Lone Kellermanns Vej

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse Golder Associates A/S Maglebjergvej 6, Kgs. Lyngby Sagsnr Dokumentnr Tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19 til mellemlagring og efterfølgende genanvendelse af nedknuste betonbrokker, Lone Kellermanns Vej På vegne af Nedrivningsentreprenøren J. Jensen A/S har Golder Associates ansøgt om 19 tilladelse til brug af nedknust lettere forurenet beton under kommende veje og fortov i forbindelse med Sluseholmsprojektet, etape 3, matrikel nr. 378 og 382 Kongens Enghave. Brokkerne stammer fra nedrivning af bygningerne Hal A og Hal C i tilknytning til anvendelsesstedet. Der ansøges endvidere om tilladelse til mellemlagring af brokkerne. Den 26. august 2014 blev der givet en 19 tilladelse til mellemlagring og efterfølgende genanvendelse af nedknuste betonbrokker stammende fra Hal 6, Hal B og Hal E. Disse betonbrokker er blevet indbygget i den østlige del af arealet, hvor projektet med opførelse af boliger er igang. På baggrund af ansøgningen, meddeler Center for Miljøbeskyttelse, Jord og Affald tilladelse i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 19, stk. 1 på følgende vilkår: Jord og Affald Njalsgade 13 Postboks København S Telefon chrchr@tmf.kk.dk EAN nummer

2 1. At den nedknuste lettere forurenede beton fra Hal A og Hal C anvendes til bærelæg og bundsikring under veje. 2. At de nedknuste brokker maksimalt opmagasineres 1 år på grunden og at brokkerne overdækkes således, at der ikke kan ske nedsivning. Denne tilladelse angår kun anvendelse af nedknuste betonbrokker. Andre tilladelser, som måtte være nødvendige skal indhentes særskilt. Projektbeskrivelse Danica Ejendomsselskab ApS opfører en række boligejendomme på Louis Poulsens tidligere fabriksarealer på Sluseholmen. Projektområdet udgør den sydlige del af etape 3 af Sluseholmsprojektet og er beliggende umiddelbart syd for tværkanalerne på Sluseholmens etape 2. I forbindelse med etablering af nye veje og fortove er der behov for tilkørsel/genanvendelse af materialer til bærelag og bundsikring. En del af disse materialer påtænkes at komme fra egnede nedknuste betonmaterialer fra de tidligere bygninger. De nedknuste materialer vil således blive anvendt i opbygningen under fast og varige belægninger, med sædvanlig opbygning og afvanding jf. gældende anlægstekniske standarter. Side 2 af 8

3 Udlægningen forventes at foregå i samlede lag af ca. 0,55 m s tykkelse. Der afrettes med tilkørte sandmaterialer. Der afsluttes med asfaltbelægninger eller belægningssten og der vil ske afvanding af overfladevand (overfladevand vil ikke være i kontakt med 19-materialerne). Vand De nedknuste materialer i denne ansøgning ønskes anvendt inden for dybder fra kote + 1,8m og opefter. For generelt at sikre, at der ikke sker udsivning ved almindelig fremtidigt (middel)højvande (2050) skal forurenede byggematerialer lægges over kote +1,0. Ved at placere byggematerialerne over kote 1,8 er der i et vist omfang taget hensyn til højvande, som forekommer sjældnere. Mængder Der ønskes nyttiggjort i størrelsesorden m 3 nedknuste betonmaterialer under vejene. Midlertidig opbevaring De omtalte betonmaterialer er nedknust materialer og lagt i bunker. Bunkerne overdækkes med presenninger af passende kvalitet (som forventes at kunne holde minimum et år). Presenningerne fastholdes forsvarligt med reb, fiskenet eller lignende. Bunkerne er placeret på hjørnegrunden Sluseholmen/Otto Brandenburgs vej. Oplagringen forventes at strække sig over et år. Hvornår er der mulighed for en 19? Jord og Affald har klassificeret betonbrokkerne som lettere forurenet og tilladelse efter lov om miljøbeskyttelse kan meddeles efter 19. Jord og Affald har vurderet at nedenstående forudsætninger er til stede. Affaldet kan udlægges uden nærmere vilkår, eller med meget simple vilkår, og uden foranstaltninger af nogen art, og affaldet indeholder ikke stoffer, koncentrationer eller mængder, der er væsentlige i miljømæssig forstand og Side 3 af 8

4 der modtages ikke affald fra flere forskellige steder og/eller i flere omgange fordelt over tid Kildesortering Der er tidligere givet en 19 tilladelse for bygningerne Hal B, Hal E, og Hal 6 inden for samme projekt. Det vurderes at de 5 bygninger er sammenlignelige i forhold til miljøkortlægning af miljøproblematiske stoffer. Bygningerne er opført af samme bygherre, i samme periode og af ens materialer. Der er taget faststofsanalyser i alle bygningerne med sammenlignelige niveauer. På baggrund af det, er der ikke taget udvaskningstest af Hal A og Hal C inden nedrivning. Antallet af udvaskningstest afgøres ikke af mængden af affaldet men ud fra sorteringen, dvs. affaldets ensartethed i forhold til mulig forurening. Hvis en betonbunke eksempelvis stammer fra samme konstruktion med samme overfladebehandling mv. er der tale om et parti og en enkel test af en sammenstukket prøve vil være tilstrækkelig Der er foretaget omfattende overfladeanalyser for bly, PCB og kviksølv. Der er efterfølgende udført sanering af udvalgte betonoverflader med henblik på nyttiggørelse af materialerne som 19-materialer. Analyser Fra hver af for de 3 bygninger (Hal 6, Hal E og Hal B) er der udtaget tre betonkerneprøver med kopbor, som efterfølgende er sammensat til én prøve. Således er der for hver bygning én sammenblandet prøve. Omfanget af prøverne er vurderet tilstrækkeligt ud fra de foretagne overfladeanalyser i forbindelse med kildesorteringen og ud fra en visuel vurdering inden nedrivning. Analyseresultaterne fremgår af tabellen i bilag 1. I tabellen er endvidere medtaget kriterierne i Genanvendelsesbekendtgørelsen for henholdsvis kategori 1, kategori 2 og kategori 3. Der er ikke påvist indhold i faststofanalyserne, som overskrider Kategori 1, dermed anses materialerne som rene i forhold til faststofdelen. I eluat fra alle 4 prøver påvises indhold af barium, svarende til kategori 3. Golder anfører, at niveauerne af barium svarer til, hvad der erfaringsmæssigt kan findes i bakkegrus. Side 4 af 8

5 Yderligere er der i eluat påvist total chrom i prøverne Hal 6, Hal E og Hal B administration, samt natrium i prøverne Hal 6 og Hal B - administration, svarende til kategori 3. I prøve hal B er der påvist indhold af kviksølv i eluat, der overskrider kategori 3. Der er analyseret for PCB i de 4 prøver. I ingen af prøverne er der påvist indhold af PCB over laboratoriets detektionsgrænser. Planforhold Området er omfattet af lokalplan og placering af de pågældende veje fremgår af lokalplanen. Jordforurening De berørte arealer er alle kortlagt på vidensniveau 2. Tidsplan Arbejdet forventes igangsat snarest. Jord og Affalds vurdering Jord og Affald vurderer på baggrund af ansøgningen, at der er tale om genanvendelse ift. det nedknuste materiale, og det sker som erstatning for primære råstoffer. På baggrund af miljøkortlægningen af bygningerne og de vilkår, der er stillet i denne tilladelse, er det Jord og Affalds vurdering, at projektet ikke medfører en væsentlig risiko for forurening af jord og grundvand. Jord og Affald har vurderet at denne tilladelse ikke muliggør projekter eller anlæg, der er omfattet af VVM-bekendtgørelsen. Jord og Affald har vurderet at projektet ikke ligger inden for Natura 2000 områder eller inden for bufferzone til Natura 2000 områder (internationalt beskyttede områder), fredede områder eller områder beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Klageadgang Der kan klages over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet frem til fire uger, efter afgørelsen er meddelt eller offentliggjort, jf. miljøbeskyttelseslovens 91 og 93. Klagen skal indsendes skriftligt ved anvendelse af digital selvbetjening inden den 13. juni Afgørelsen om tilladelse om miljøbeskyttelse 19 til genanvendelse af lettere forurenet byggeaffald bliver annonceret på den 15. maj Hvem kan klage? I miljøbeskyttelseslovens er det fastlagt, hvem der er klageberettiget. Det fremgår bl.a. af lovens 98, stk. 1, nr. 1 og 2, at af- Side 5 af 8

6 gørelsens adressat og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, kan klage. Derudover er bl.a. en række lokale og landsdækkende organisationer klageberettigede efter bestemmelsen. Klageproces Det følger af miljøbeskyttelseslovens 94, stk. 1, at klage skal indgives skriftligt til Københavns Kommune ved anvendelse af digital selvbetjening via for borgere og for virksomheder, foreninger, myndigheder og tilsvarende. Hvis kommunen fastholder afgørelsen, vil den snarest og ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb sende klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet via den digitale selvbetjening. Den videresendte klage vil være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra kommunen med bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. De involverede parter i klagesagen, vil modtage en kopi af kommunens udtalelse. Efter lovens 94, stk. 2, gælder der som udgangspunkt herefter en frist for at afgive supplerende bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Bemærk at al kommunikation vedrørende klagesagen alene skal ske ved anvendelse af den digitale selvbetjening jf. lovens 94, stk. 1. Vejledning omkring håndtering/teknik i forhold til den digitale selvbetjening kan fås ved at rette henvendelse til Natur- og Miljøklagenævnets supportfunktion. Se mere herom på Klagegebyr Det koster et gebyr at få behandlet en klage i Natur- og Miljøklagenævnet. Information om Natur- og Miljøklagenævnets klagegebyr kan findes på under Vejledninger. Opsættende virkning Hvis afgørelsen påklages, er udgangspunktet efter miljøbeskyttelsesloven, at klagen ikke vil have opsættende virkning, jf. lovens 96, stk. 1. Efter samme bestemmelse kan Natur- og Miljøklagenævnet imidlertid beslutte at give en eventuel klage opsættende virkning. Søgsmål Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal der anlægges sag inden 6 måneder fra meddelelse eller offentliggørelse af afgørelsen, jf. miljøbeskyttelsesloven 101, stk. 1. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Christian Sandholdt på tlf eller Finn Rasmussen på tlf eller på miljoe@tmf.kk.dk. Side 6 af 8

7 Med venlig hilsen Med venlig hilsen Christian Sandholdt / Finn Rasmussen Kopi: Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst (seost@sst.dk) Danmarks Naturfredningsforening (dnkoebenhavn-sager@dn.dk) Københavnernes Miljøforening (ivan@helsinghof.dk) Greenpeace (hoering.dk@greenpeace.org) Region Hovedstaden (miljoe@regionh.dk) J. Jensen Nedrivning A/S (allan@j-jensen.com) Danica Ejendomsselskab ApS Christian E. Olsson CHROL@danicapension.dk Side 7 af 8

8 Bilag 1: Analyser af uorganiske stoffer sammenholdt med restproduktbekendtgørelsen. Parameter Kategori 1 Kategori 2 og 3 Bygn. 6 Bygn. E Byg. B Bygn. B Faststof analyser admin Arsen mg/kg TS < 0,004 0,0007 < 0,004 0, > 20 Bly mg/kg TS 0, ,0015 0,0016 0, > 40 Cadmium mg/kg TS 0,000064<0,00004<0,00004 <0, ,5 > 0,5 Chrom, 0,03 0,019 total mg/kg TS 0,036 0, > 500 Kobber mg/kg TS 0,009 0,015 0,011 0, > 500 Kviksølv <0,0002 0,0002 0,0034 <0, > 1 Nikkel mg/kg TS 0, ,0022 0,0026 0, > 30 Zink mg/kg TS 0,032 <0,006 <0,006 <0, > 500 Eluat analyser Kategori 1 og 2 Kategori 3 Klorid µg/l < Sulfat µg/l <2.000 < < Natrium µg/l Arsen µg/l <0.2 0,35 <0.2 0, Barium µg/l Bly µg/l ,73 0,79 0, Cadmium µg/l 0,032 0,020 <0.02 < Chrom, 15 9,5 18 total µg/l Kobber µg/l 4.5 7,3 5,4 1, Kviksølv µg/l <0.1 <0.1 1,7 <0,1 0-0,1 0,1-1 Mangan µg/l <1.3 <1.3 <1.3 1, Nikkel µg/l 1,8 1,1 1,3 7, Selen µg/l <1 <1 <1 < Zink µg/l 16 <3 <3 < Side 8 af 8