Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Transkript

1 Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 5. semester bachelor MedIS efterår 2015 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Medicin Studieordning for bacheloruddannelsen i Medicin med Industriel Specialisering Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den temaramme, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bidrag til den faglige progression. The 5 th semester MedIS (Bachelor) content is centered the topics of medical microbiology (5.1), nervous system and movement apparatus (5.2), biochemistry (5.3) and preclinical evaluation and economic aspects of drug development (5.4). As such, one topical focus in this semester is the nature and course of diseases (5.1, 5.2). Additionally, knowledge and skills in molecular, pharmacological and economical aspects is further developed and strengthened. It consists of PBL case teaching, lectures, resource sessions, hospital visits, clinical practices and practicals. The educative aim is to strengthen further: - abilities in applying PBL - advancement in previously introduced topics - confronting and solving of inter-disciplinary problems - Semesterets organisering og forløb Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmoduler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. Module content of MedIS 5 (Bachelor): Medical Microbiology/Medicinsk Mikrobiologi (4 weeks, 8 ECTS) MedIS/Medicine PBL case weeks Lectures Medical biopractical (obligatory assignment) Resource session Clinical practice (obligatory) Clinical visit (obligatory) Nervous system and movement apparatus II/Nervesystemet og bevægeapparatet II (5 weeks, 10 ECTS) MedIS/Medicine PBL case weeks (obligatory assignment) Lectures Resource sessions Clinical practice (obligatory) Clinical visit (obligatory) Biochemistry/Biokemi (3 ½ weeks, 7 ECTS) MedIS PBL case weeks Lectures Resource session Biopracticals/laboratory exercises (obligatory)

2 Assignments Preclinical evaluation and economic aspects of drug development/farmakologi i præklinisk og økonomisk perspektiv (2 ½ weeks, 5 ECTS) MedIS Lectures Assignment (obligatory) This semester runs partially in parallel with the Medicine 5 (Bachelor) education, i.e. both MedIS and Medicine students will participate in the entire 5.1. Within 5.2, MedIS students will only participate for 5 weeks whereas Medicine students will participate at the entire 5.2 (7 weeks). Modules 5.3 and 5.4 are solely intended for MedIS students. Module time course (subject to changes): With the semester start, students will administratively delegated into case groups for PBL teachings that will accompany modules 5.1 and 5.2. Modules 5.3 and 5.4 involve specialized PBL case teachings that deviate from the classical PBL organization in the sense that the administrative group organization are not implemented. All modules contain obligatory elements (module assignment, clinical practice, clinical visit, practicals) that are essential for admittance to each respective module exam. Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Angivelse af ankerlærer, fagkoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) og sekretariatsdækning Semesterkoordinator: Dejan Ristic, dristic@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Semestersekretær: Helene Nørgaard, hn@hst.aau.dk, School of Medicine and Health Semesterrepræsentant: Se semestrets Moodle-side Side 2 af 31

3 Modulbeskrivelse 5.1 Modultitel, ECTS-angivelse Modul 5.1 Medicinsk mikrobiologi / Medical Microbiology 8 ECTS (inkl. 2 ECTS biopracticals/laboratorieøvelser) case module Placering Bachelor, MedIS, 5. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren Svend Birkelund, Associate Professor, MD, PhD, DMSc, sbirkelund@hst.aau.dk Department of Health Science and Technology Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog Casemodulet kan foregå på dansk og/eller engelsk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Mikroorganismerne og deres humanpatologi Redegøre for de medicinsk relevante mikrobiologiske organismers struktur, funktion og vækstbehov Gøre rede for mikrobiologien og overordnet patogenese af almindelige infektioner Gøre rede for de biologiske principper ved aktiv og passiv vaccination Forklare principper for mikrobiologiske og immunologiske analysemetoder Kunne definere: infektion, patogenicitet, virulens, absces, empyem og flegmone Farmakologi Redegøre for antimikrobielle midlers farmakologi Statistik, folkesundhed og evidens-baseret medicin Gøre rede for smitsomme organismer i lokalt og globalt perspektiv Gøre rede for vaccinationsprogrammer og deres rationale Forklare de lokale og globale faktorer i behandling og kontrol af AIDS Gøre rede for retningslinierne for antibiotikabehandling, særligt med henblik på begrænsning af resistensudvikling og samfundsmæssige konsekvenser Forklare de vigtigste årsager til madforgiftning og principper for hygiejniske foranstaltninger Ressourcemanagement, organisation og sundhedsøkonomi Gøre rede for omfanget af samfundets kontrol med hospitalserhvervede smitsomme sygdomme Færdigheder Anvende udvalgte metoder til mikrobiologisk og immunologisk diagnostik Side 3 af 31

4 Kliniske færdigheder Kunne optage fokuseret journal på patient med infektion og foreslå relevante lokalisationer for udtagning af prøvematerialer til videre udredning Laboratoriemæssige færdigheder Anvende metoder til dyrkning af aerobe/anaerobe bakterier Anvende metoder til visualisering af mikroorganismer Anvende biokemiske metoder til påvisning og identifikation af mikroorganismer Anvende molekylærbiologiske metoder til påvisning og identifikation af mikroorganismer Kompetencer Efter dette modul kan den studerende anvende grundlæggende mikrobiologiske metoder til analyse af infektionsætiologi Den studerende kan sætte problematikken om infektioner i et globalt perspektiv Efter dette modul kan man analysere patogene mikroorganismers vækstkrav og koble det til sygdomsfokus og ætiologi Studienævnets pensumhjemmeside: Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. The aim is to provide with theoretical and practical basics in medical microbiology. As such it incorporates also the nature of microbiotic diseases (viruses, bacteria, fungi, parasites). Detailed knowledge of clinically relevant drug treatments against infectious diseases expands the pharmacological skills (cf. module 1.2, 5.4). Focusing on disease aspects, 5.1 complements the pathophysiological character of the module 5.2 in the 5th semester. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Module 5.1 (8 ECTS) consists of 3 PBL case weeks (2 ECTS each) and 1 week of biopracticals (2 ECTS). These 4 weeks are complemented with combined > 20 lectures and resource sessions in addition to one clinical practice and 1 clinical visit. Moreover, there are non-scheduled activities such as group work for pre-and postparations of the offered teaching units and module assignment. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Participants of the module 5.1 are MedIS & Medicine students. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Module 2.2 (Det hæmatologiske system og immunsystemet/hematology and Immunology) Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Obligatory activities: - Participation in clinical practice - Participation in clinical visit + approval of reflection arc/case facilitator - Participation, elaboration and presentation of obligatory assignment as defined within the biopracticals frame to the module coordinator Side 4 af 31

5 Other activities/module plan: Niveau 1 Aktivitet - type og titel Semesterstart and introduction into 5.1 Case week 1 Case facilitators - Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål) Niveau 2 (Indføres senere) Planlagt underviserdieordnintivitet Læringsmål fra stu- Læringsmål for ak- Tidsforbrug (pensum) Svend Birkelund - Ingen Ingen Case week 2 Case facilitators - Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål) Case week 3 Case facilitators - Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål) Bakteriel struktur og klassifikation Gram negative bakterier Dejan Ristic Svend Birkelund - Redegøre for de medicinsk relevante mikrobiologiske organismers struktur, funktion og vækstbehov - Forklare principper for mikrobiologiske og immunologiske analysemetoder - Redegøre for de medicinsk relevante mikrobiologiske organismers struktur, funktion og vækstbehov Afklares som en særskilt del af casestart Afklares som en særskilt del af casestart Afklares som en særskilt del af casestart - Describe the structure and means of replication of bacteria. - Explain the meaning of the following terms used when describing bacteria: coccus, bacillus (rod). - Gram-negative, Gram-positive, acidfast; aerobic, anaerobic; opportunist, fastidious. - Outline the three main ways bacteria use to exchange genetic material. - Describe the structure and means of replication of bacteria. - Explain the meaning of the following terms used when describing bacteria: coccus, bacillus (rod). - Gram-negative, Gram-positive, acidfast; aerobic, anaerobic; opportunist, fastidious. - Outline the three main ways bacteria use to exchange genetic material. Side 5 af 31

6 Bakteriel patogenese Hospitalsinfektioner Samfundserhvervede infektioner Svend Birkelund Alina Zalounin Falborg Alina Zalounin Falborg - Gøre rede for mikrobiologien og overordnet patogenese af almindelige infektioner - Kunne definere: infektion, patogenicitet, virulens, absces, empyem og flegmone - Forklare de vigtigste årsager til madforgiftning og principper for hygiejniske foranstaltninger - Forklare principper for mikrobiologiske og immunologiske analysemetoder - Gøre rede for smitsomme organismer i lokalt og globalt perspektiv - Gøre rede for omfanget af samfundets kontrol med hospitalserhvervede smitsomme sygdomme - Gøre rede for smitsomme organismer i lokalt og globalt perspektiv - Gøre rede for vaccinationsprogrammer og deres rationale - Gøre rede for retningslinierne for antibiotikabehandling, særligt med henblik på begrænsning af resistensudvikling og samfundsmæssige konsekvenser - Gøre rede for omfanget af samfundets kontrol med hospitalserhvervede smitsomme sygdomme - Explain the concepts of infectivity and virulence and define the term infective dose Define the terms commensal and pathogen used in association with bacteria - List the potential sources and possible routes of infection by bacteria - Give examples of bacterial pathogens transmitted by different routes and outline the ways in which they cause disease - Give examples of bacteria whose pathogenicity results from toxins, and those which can live intracellularly in the host - Describe the dangers of acquiring infections in a healthcare (hospital) - Outline the steps taken to prevent and manage hospitalacquired infections. - Describe the factors (eg: environment, lifestyle, level of immunity) which influence, who gets infected, how, and why. - Define an outbreak of infectious disease and explain how knowledge of routes of infections helps both identification and prevention of outbreaks. - Summarize the importance of surveillance in communicable disease control. Side 6 af 31

7 Gram positiv bakterier Svampeinfektioner Lungeinfektioner Svend Birkelund Dejan Ristic Svend Birkelund - Redegøre for de medicinsk relevante mikrobiologiske organismers struktur, funktion og vækstbehov - Redegøre for de medicinsk relevante mikrobiologiske organismers struktur, funktion og vækstbehov - Gøre rede for smitsomme organismer i lokalt og globalt perspektiv - Describe the structure and means of replication of bacteria. - Explain the meaning of the following terms used when describing bacteria: coccus, bacillus (rod). - Gram-negative, Gram-positive, acidfast; aerobic, anaerobic; opportunist, fastidious. Outline the three main ways bacteria use to exchange genetic material. - Outline the main differences between fungi and bacteria. - Summarize briefly the ecology and epidemiology of infectious fungi. - List major groups of disease-causing fungi and specify their growth forms. - Define the terms superficial and deep mycosis. - Describe briefly the main classes of antifungal agents. - Explain the clinical classification of lung infections and describe which patient groups are most susceptible to such infections - Describe diagnostics methods for lung infections - List the potential sources and routes of infections - Describe the role of the innate immune system reaction to lung infections - Describe how the adaptive immune system reacts to lung infections and against which path- Side 7 af 31

8 ogens vaccination is possible -.Describe the strategy for treatment of lung infections Menigitis Seksuelt overførte sygdomme Svend Birkelund Svend Birkelund - Gøre rede for smitsomme organismer i lokalt og globalt perspektiv - Gøre rede for smitsomme organismer i lokalt og globalt perspektiv - List the clinical manifestations of meningitis and list the most common microbial causes of meningitis - List the risk factors of importance for developing of meningitis - Describe diagnostics methods for meningitis - List the potential sources and routes of infections - Describe the age dependent immunity to meningitis - Describe vaccines against meningitis - List the bacterial and viral causes to sexual transmitted disease in Denmark - Explain sexual risk behavior and the impact on the different STD - Describe symptoms of the different STD - Describe diagnostic procedures for STD, discuss the prevention of STD in the community and surveillance of STD. - Describe the treatment of STD. - Explain how papilloma virus can cause cellular changes, their complications and prevention Termoregulationer og pyrexia Dejan Ristic - Gøre rede for mikrobiologien og overordnet patogenese af almindelige infektioner - Summarize the main processes responsible for heat production in the body. - Summarize the role Side 8 af 31

9 Virus egenskaber Smitte og behandling af virussygdomme Dejan Ristic Dejan Ristic - Kunne definere: infektion, patogenicitet, virulens, absces, empyem og flegmone. - Redegøre for de medicinsk relevante mikrobiologiske organismers struktur, funktion og vækstbehov - Kunne definere: infektion, patogenicitet, virulens, absces, empyem og flegmone - Redegøre for de medicinsk relevante mikrobiologiske organismers struktur, funktion og vækstbehov - Kunne definere: infektion, patogenicitet, virulens, absces, empyem og flegmone - Redegøre for antimikrobielle midlers farmakologi of the skin and sweating in the mechanism of heat loss by the body. - Describe the control mechanisms regulating body temperature and the role of the hypothalamus in maintaining a set point. - Explain the meaning of core temperature, and how this varies in normal activities and in fever and hypothermia. - Describe the mechanism by which infections lead to fever, and indicate the step in the process affected by antipyretic drugs such as aspirin - Describe the nature of viruses: their small size, unique mode of replication and diversity. - Define the following terms as used in the description and classification of viruses: DNA virus, RNA virus, retrovirus, capsid, enveloped, nonenveloped, symmetry. - Give examples of different viruses associated with infectious disease in humans and describe the way in which they cause disease. - Define the different routes and sites of infection associated with viral disease. - Explain why it is difficult to develop drugs, which selectively act against viral infections. - Give examples of classes of drugs, which have been used successfully in antiviral therapy. Side 9 af 31

10 HIV-infektion og verdensomspændende kontrol Farmakologi af antibiotika Dejan Ristic Alina Zalounin Falborg - Gøre rede for smitsomme organismer i lokalt og globalt perspektiv - Forklare de lokale og globale faktorer i behandling og kontrol af AIDS - Redegøre for antimikrobielle midlers farmakologi - Describe the strategies underlying the search for novel antiviral agents. - Describe the roles of the innate and adaptive immune responses in defense against viral infections, and explain how some viruses evade natural immune responses. - Explain the meaning of latency in relation to viral infections. - Describe the differences in HIV incidence between developed and developing countries (eg: give some country/region specific examples, including numbers affected/scale of the problem, differing modes of transmission, special problems, availability of treatment). - Summarize the current antiretroviral therapies for HIV and discuss the feasibility of using them in developing countries (eg: in terms of cost and the local healthcare nfrastructure). - Describe the mode of action of the major groups of antibiotics and list the mechanisms of resistance to them. - Describe the mode of action, resistance mechanisms, pharmacokinetics, side effect and the use of specific antibiotics: Penicillins and betalactamase inhibitors, Ciprofloxacin, Azithromycin, Gentamicin, Metronidazol. - Give examples of antibiotic resistance Side 10 af 31

11 Molekulære mekanismer bag antibiotika resistensudvikling Bakteriel genetik Malaria og parasitter Svend Birkelund Svend Birkelund Uffe Skov - Redegøre for de medicinsk relevante mikrobiologiske organismers struktur, funktion og vækstbehov - Redegøre for de medicinsk relevante mikrobiologiske organismers struktur, funktion og vækstbehov - Redegøre for de medicinsk relevante mikrobiologiske organismers struktur, funktion og vækstbehov and describe how this affects healthcare. - Explain the principles of the rational use of antibiotics - Describe the molecular mechanism behind penicillin and methicillin resistance - Describe methods for investigating spread of antibiotic resistant - Describe the mechanism behind multi - drug resistance - Outline methods for population genetics of bacterial strains - Describe the organization and replication of the bacterial genome and of extra chromosomal elements (Plasmids) - Describe the organization and regulation of bacterial genes/operons - Describe bacteriophages - Explain restriction and modification systems - Explain mechanisms of DNA transferee between bacteria: Transformation, transduction, conjugation and mobile/transposable genetic elements - Explain the importance of bacterial genetics in the development of resistance to antibiotics - Describe the life cycle of the malaria parasite. - Describe the manifestations of the disease. - Summarize immune response against malaria. - Explain the malaria diagnostics 2 x 45 minutter Side 11 af 31

12 Patologi af immunforsvaret Beslutningssystemer for valg af antibiotikabehandling Infektioner i hud og bindevæv Svend Birkelund Steen Andreassen Steen Andreassen - Gøre rede for mikrobiologien og overordnet patogenese af almindelige infektioner - Kunne definere: infektion, patogenicitet, virulens, absces, empyem og flegmone. - Redegøre for antimikrobielle midlers farmakologi - Gøre rede for smitsomme organismer i lokalt og globalt perspektiv - Summarize malaria prophylaxis and treatment - Describe toxoplasma infections clinical signs - Explain problems with toxoplasma infections during pregnancy, and how to prevent such an infection - Describe the life cycle of Pinworm (Enterobius), symptoms of infection and treatment - Describe the life cycle of Tapeworms, symptoms of infection, complications and treatment. - Describe the typical features of acute inflammation. - Describe the natural history of an acute inflammatory response and its effects on the affected tissue and the rest of the body. - Describe briefly how the microscopic features of acute inflammation differ from those of chronic inflammation - Name causes to primary skin infections (bacteria and virus infections) - Name causes to soft tissue infection - Explain roles of toxins in skin infection - Describe skin manifestations of systemic infections (bacteria and virus infections) - Explain the principles of diagnostics of skin infections - Discuss treatment and prevention of Side 12 af 31

13 Vaccination I/II Ressource Session: Farmakologi af antibiotika Clinical practice: (i) Infektionssygdomme, (ii) Respiration og hjertekarsystemet (iii) Simuleret konsultation Ralf Agger Alina Zalounin Falborg TBA (to be announced)/hospital personnel - Gøre rede for de biologiske principper ved aktiv og passiv vaccination - Redegøre for antimikrobielle midlers farmakologi - Gøre rede for vaccinationsprogrammer og deres rationale - Redegøre for de medicinsk relevante mikrobiologiske organismers struktur, funktion og vækstbehov - Redegøre for antimikrobielle midlers farmakologi - Gøre rede for smitsomme organismer i lokalt og globalt perspektiv - Gøre rede for mikrobiologien og overordnet patogenese af almindelige infektioner - Den studerende kan sætte problematikken om infektioner i et globalt perspektiv skin and soft tissue infections - Forklar hvorledes det adaptive immunrespons medvirker i forsvaret mod patogener. - Giv eksempler på infektioner for hvilke vaccination er en succesfuld strategi - Forklar forskellen mellem aktiv og passiv immunisering - Benævn og beskriv virkningsmekanismerne for de forskellige typer af vacciner, der findes. - Beskriv de forskellige administrationsveje for vacciner - Describe the mode of action of the major groups of antibiotics and list the mechanisms of resistance to them. - Describe the mode of action, resistance mechanisms, pharmacokinetics, side effect and the use of specific antibiotics: Penicillins and betalactamase inhibitors, Ciprofloxacin, Azithromycin, Gentamicin, Metronidazol. - Give examples of antibiotic resistance and describe how this affects healthcare. Explain the principles of the rational use of antibiotics 2 x 45 minutter 3 x 45 minutter Side 13 af 31

14 Clinical visit (i) Infektion TBA (to be announced)/hospital personnel - Gøre rede for smitsomme organismer i lokalt og globalt perspektiv - Gøre rede for mikrobiologien og overordnet patogenese af almindelige infektioner - Den studerende kan sætte problematikken om infektioner i et globalt perspektiv Biopracticals Svend Birkelund - Forklare principper for mikrobiologiske og immunologiske analysemetoder - Anvende metoder til dyrkning af aerobe/anaerobe bakterier - Anvende metoder til visualisering af mikroorganismer - Anvende biokemiske metoder til påvisning og identifikation af mikroorganismer - Anvende molekylærbiologiske metoder til påvisning og identifikation af mikroorganismer - Efter dette modul kan man analysere patogene mikroorganismers vækstkrav og koble det til sygdomsfokus og ætiologi - Learning opportunities and their outcomes of Biopractics - Prevention of transmitting infectious agents by hygiene - Handling infectious material - Isolation of bacteria from clinical samples - Characterization of bacteria, virus and pathogenesis factors - Determination of antibiotic resistance and mechanisms of resistance - Susceptibility of virus to antiviral treatment - Principals for developing and transfer of resistance - Specific knowledge about resistance mechanisms, uptake, clearance, side effect and the use of the antibiotics: Penicillins and betalactamase inhibitors, Vancomycin, Ciprofloxacin, Azithromycin, Gentamicin, Metronidazol, Sulfametizol 10 x 45 minutter (2x5) *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Side 14 af 31

15 Eksamen Fra Studieordningen: Skriftlig eller mundtlig eksamen. Indstilling til eksamen forudsætter godkendt klinisk portfolio og godkendt laboratorierapport. Bedømmes internt som bestået/ikke bestået (B/IB). Fra eksamensforsiden: Vurderingskriterier er angivet i rammestudieordningen Husk at medbringe dit studiekort til eksamen. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen. Besvarelserne skal fotokopieres, så skriv venligst tydeligt. Besvarelsernes krives i de angivne rammer. Rammernes størrelse angiver samtidig den ønskede maksimale længde på essayspørgsmålene. Der må således ikke skrives mere til det enkelte spørgsmål, end det kan rummes inden for den relevante ramme. Det er tilladt at skrive besvarelsen på dansk eller engelsk. (NB! der vil ikke blive stillet ordbøger til rådighed) Husk at aflevere besvarelsen, også hvis du forlader eksamen, før den er slut. Hjælpemidler og PC uden netværkstilkobling er tilladt. Før prøvens påbegyndelse bør eksaminanden derfor sikre sig, at sendere i medbragt udstyr er slukkede i nødvendigt omfang Ingen former for kommunikation er tilladt. Det vil blive regnet for eksamenssnyd eller forsøg herpå, såfremt eksaminandens tekniske udstyr kommunikerer eller forsøger at kommunikere med prøven uvedkommende udstyr, uden at der foreligger udtrykkelig tilladelse hertil. Derudover henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk Side 15 af 31

16 Modulbeskrivelse 5.2 Modultitel, ECTS-angivelse Modul 5.2 Nervesystemet og bevægeapparatet II / Neurology II 10 ECTS casemodul Placering Bachelor, MedIS, 5. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren Torben Moos, Associate Professor, tmoos@hst.aau.dk, Department of Health Science and Technology Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog Casemodulet kan foregå på dansk og/eller engelsk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Anatomi Beskrive hovedet og halsens makroskopiske anatomi Beskrive hjernestammen i detaljer, særligt med vægt på hjernenervernes anatomiske og neurologiske forhold. De øvrige dele af nervesystemet er gennemgået første gang på 3. semester fraset hjernenerverne som gennemgås på 5. semester i detaljer Gøre rede for makroskopi og mikroskopi i sanseapparatet: Synet, hørelsen, ligevægt, lugt og smag. Fysiologi og patofysiologi Gøre rede for patofysiologien af cerebrovaskulære lidelser Gøre rede for patofysiologien af demens Gøre rede for patofysiologien ved hoved traumer Gøre rede for patofysiologi og farmakologisk behandling af ledbetændelse Farmakologi Gøre rede for farmakologien af anæstesimidler Kende til farmakologisk behandling af demens Kende til farmakologisk behandling af cerebral iskæmi Kende til principperne for antikoagulationsbehandling Klinisk relateret undervisning Forstå de psykologiske aspekter af smerte Forklare principper i forebyggelse af slagtilfælde Statistik, folkesundhed og evidens-baseret medicin Gøre rede for sundhedsfremme i forbindelse med faldulykker Definere confounding og metoder til korrektion Side 16 af 31

17 Fortolke mortalitets værdier og standardisering Gøre rede for implementering af evidens-baseret behandling i klinisk sammenhæng Færdigheder Udføre en neurologisk undersøgelse af inklusive kranienerver og perifere nerver Undersøge øjne og øre med simple instrumenter Undersøge effekten af smerte på en patient Kompetencer Efter dette modul kan man vurdere og undersøge for lidelser i nervesystemet og bevægeapparatet Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. The aim is analyze diseases of the nervous system and movement apparatus in combination with the knowledge of the anatomy and physiology of those systems. As such, it complements the disease focus of the module 5.1 and 5.3 in the 5th semester. Furthermore, 5.2 offers a continuation of previously introduced modules, especially 3.1. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Module 5.2 (10 ECTS) consists of 5 PBL case weeks (2 ECTS each). These 5 weeks are complemented with about 5 lectures a 1x45 min and one resource session or mini symposium a 2x45 min per week in addition to one clinical practice and 2 clinical visits. Moreover, there are non-scheduled activities such as group work for pre-and postparations of the offered teaching units and module assignment. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Participants of the module 5.2 are MedIS & Medicine students. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Den studerende forudsættes af have gennemført 1 til 4 semester ved Medicin- og MedIS-uddannelserne i Aalborg. Det er forudsætning for kurset at den studerende har bestået eksamen i 3.1 om dermed demonstrerer et tilfredsstillende niveau inden for det pensum, der er gennemgået om nervesystemet og bevægeapparatet. Det er videre en forudsætning af kurser om det autonome nervesystems farmakologi fra 1. semesters er bestået. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Obligatory activities: - Participation in clinical practice - Participation in clinical visit + approval of reflection arc/case facilitator - Participation and elaboration of obligatory assignment (PBL case); presentation to the case facilitator Side 17 af 31

18 Other activities/module plan: Niveau 1 Aktivitet - type og titel Case week 3 Hoved, hals Hånden, Leddegigt Case week 4 Hoften Osteoporose Fraktur Case week 5 Hjernens blodforsyning Apoplexia cerebri Case week 6 Neurodegeneration Kranietraumer Case week 7 Demens Epilepsi Forelæsninger Hovedet og halsens anatomi (dbl) Planlagt underviser* Case facilitators Case facilitators Case facilitators Case facilitators Case facilitators Annonceres senere Læringsmål fra studieordning Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål) Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål) Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål) Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål) Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål) Niveau 2 (Indføres senere) Læringsmål Tidsforbrug for aktivitet Afklares som 2 x 90 minutter en særskilt del af casestart og efterbehand- Afklares ling (heraf 120 som en særskilt minutters ske- del af malagt forbere- casestart delse i studie- Afklares som en særskilt del af casestart Afklares som en særskilt del af casestart Afklares som en særskilt del af casestart Afklares som en særskilt del af casestart grupper) 2 x 90 minutter (heraf 120 minutters skemalagt forberedelse i studiegrupper) 2 x 90 minutter (heraf 120 minutters skemalagt forberedelse i studiegrupper) 2 x 90 minutter (heraf 120 minutters skemalagt forberedelse i studiegrupper) 2 x 90 minutter (heraf 120 minutters skemalagt forberedelse i studiegrupper) Hånden Kar og nerveforsyning Hoften og plexus lumbosacralis Bevægeapparatets patologi Reumatoid arthritis Osteoartritis og urinsur gigt Osteoporose og fraktur Side 18 af 31

19 Røngtenlære og billeddannelse Farmakologisk behandling af lidelser i bevægeapparatet Nervesystemet Hjernens vaskulære læsioner (dbl) Neurodegenerative sygdomme Kranietraumernes patofysiologi Demenstilstande Patogenese ved epilepsi Anæstesi Farmakologisk behandling af neurologiske tilstande, incl. demens. Studiesalsøvelser Fire gange som selvstudieøvelser ledsaget af tavlegennemgang I. 1) Hjernens vaskulære sygdomme, Apoplexi, Neurologisk undersøgelse 2) Nerurodegenerative sygdomme, Neurofarmakologi Integrerede basale og kliniske mini-symposier 1. Hukommelse og Demens 2. Blodprop og apopleksi 3. Basalganglierne og parkinsonisme Udfærdigelse af rapport baseret på spørgsmål som skal godkendes for hvert minisymposium Kliniske færdigheder (Clinical Practice) Repitition Neurology/ Movement apparatus/ Pain patient Klinisk ophold (clinical visit) Neurologi (old 3rd semester element) Torben Moos Annonceres senere 2 x 45 minutter Side 19 af 31

20 Rapport med bestået portfolio hos casevejleder Klinisk ophold (clinical visit) Orthopedics II Rapport med bestået portfolio hos casevejleder *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. This table content is constructed based upon E2014 Eksamen Fra Studieordningen: Skriftlig eksamen. Indstilling til eksamen forudsætter godkendt portfolio og godkendt laboratorierapport. Ekstern bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Fra eksamensforsiden: Vurderingskriterier er angivet i rammestudieordningen Husk at medbringe dit studiekort til eksamen. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen. Besvarelserne skal fotokopieres, så skriv venligst tydeligt. Besvarelsernes krives i de angivne rammer. Rammernes størrelse angiver samtidig den ønskede maksimale længde på essayspørgsmålene. Der må således ikke skrives mere til det enkelte spørgsmål, end det kan rummes inden for den relevante ramme. Det er tilladt at skrive besvarelsen på dansk eller engelsk. (NB! der vil ikke blive stillet ordbøger til rådighed) Husk at aflevere besvarelsen, også hvis du forlader eksamen, før den er slut. Hjælpemidler og PC uden netværkstilkobling er tilladt. Før prøvens påbegyndelse bør eksaminanden derfor sikre sig, at sendere i medbragt udstyr er slukkede i nødvendigt omfang Ingen former for kommunikation er tilladt. Det vil blive regnet for eksamenssnyd eller forsøg herpå, såfremt eksaminandens tekniske udstyr kommunikerer eller forsøger at kommunikere med prøven uvedkommende udstyr, uden at der foreligger udtrykkelig tilladelse hertil. Derudover henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 20 af 31

21 Modulbeskrivelse 5.3 Modultitel, ECTS-angivelse Modul 5.3 Videregående biokemi og medicinudvikling/advanced Biochemistry and Drug Development 7 ECTS kursus modul Placering Bachelor, MedIS, 5. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren, Associate Professor, jlichota@hst.aau.dk, Dpt. Of Health Science & Technology Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog Praktisk kursusmodul. Kursusmodulet kan foregå på dansk og/eller engelsk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Studerende der gennemfører modulet opnår en forståelse og viden om biokemiske og molekylærbiologiske processer, der sætter dem i stand til at vurdere sammenhænge mellem humanbiologi og farmakologi. Viden Skal have viden om proteinstruktur og funktion, herunder funktionelle grupper og bindingstyper o Skal kunne forstå protein struktur modellering o Skal kunne forklare katalytiske strategier og enzymregulering Skal have viden om metoder i proteinkemi, herunder koncentrationsbestemmelse, modifikationer, elektroforese, fældning, strukturbestemmelse og enzymkinetik Skal kunne forklare molekylærbiologiens dogme og processer i DNA, RNA og protein syntese o Skal kunne forklare DNA replikation og rekombination o Skal kunne forklare genregulering o Skal have viden om RNA syntese og processering Skal have viden om sensoriske mekanismer, herunder hørelse, lugte-, smags- og synssans o Skal have viden om drugdesign i forhold til gener, proteiner og molekyler Færdigheder Skal kunne anvende metoder til visualisering og undersøgelse af proteinstrukturer, herunder elektroforese og spektrofotometri o Skal kunne vurdere sammenhæng mellem komplekse biokemiske mekanisme o Skal kunne udføre måling af enzymhastigheder og visualisering af DNA Kompetencer Skal kunne analysere komplekse biologiske sammenhænge Skal kunne kombinere viden og metoder i forhold til udvikling af medicin Side 21 af 31

22 Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. The aim is to provide with theoretical and practical basics in biochemistry complementing the molecular biological facets in the MedIS Bachelor education. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Module 5.3 (7 ECTS) consists of 3 ½ weeks (2 ECTS per week) of lectures and obligatory laboratory exercises culminating with the module exam. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Participants of the module 5.3 are MedIS students. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Completion of all modules within the MedIS semesters 1-4 Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Obligatory activities: - Participation, elaboration and presentation of obligatory assignment as defined within the biopracticals frame to the module coordinator Modulaktiviteter beskrives i skemaet nedenfor. Niveau 1 Aktivitet - type og titel Lecture 1 Protein Composition and Structure Lecture 2 Exploring proteins and proteosomes Planlagt underviser* Allan Stensballe Læringsmål fra studieordning Skal kunne forstå protein struktur modellering Skal have viden om metoder i proteinkemi, herunder koncentrationsbestemmelse, modifikationer, elektroforese, fældning, strukturbestemmelse og enzymkinetik Niveau 2 (Indføres senere) Læringsmål for Tidsforbrug aktivitet 3 timer 3 timer Lecture 3 Enzymes - basic concepts Allan Stensballe Skal kunne forklare katalytiske strategier og enzymregulering 3 timer Lecture 4 Enzymes - catalytic strategies Skal kunne forklare katalytiske strategier og enzymregulering 3 timer Lecture 5 Regulatory Strategies Skal kunne forklare katalytiske strategier og enzymregulering 3 timer Side 22 af 31

23 Lecture 6 Alternatives to classical antibiotics Skal have viden om drugdesign i forhold til gener, proteiner og molekyler 3 timer Lecture 7 DNA, RNA, and the flow of information Lecture 8 Exploring genes and genomes Skal kunne forklare molekylærbiologiens dogme og processer i DNA, RNA og protein syntese Skal kunne forklare molekylærbiologiens dogme og processer i DNA, RNA og protein syntese 3 timer 3 timer Lecture 9 DNA replication, repair and recombination Lecture 10 RNA synthesis and processing Lecture 11 The control of gene ekspression in eukaryotes.pdf Lecture 12 Protein Synthesis Lecture 13 Membrane Chan- nels+signal- Transduction Lecture 14 Sensory Systems Skal kunne forklare DNA replikation Skal have viden om RNA syntese og processering Skal kunne forklare genregulering Skal have viden om proteinstruktur og funktion, herunder funktionelle grupper og bindingstyper Skal kunne vurdere sammenhæng mellem komplekse biokemiske mekanisme Skal have viden om sensoriske mekanismer, herunder hørelse, lugte-, smags- og synssans 3 timer 3 timer 3 timer 3 timer 3 timer 3 timer Lecture 15 DNA-mutationer og genetiske sygdomme Obligatorisk Lab 1 RNA og DNA oprensning samt kvantificering Obligatorisk Lab 2 DNA, RNA og protein elektroforese Skal kunne analysere komplekse biologiske sammenhænge Skal kunne analysere komplekse biologiske sammenhænge. Skal kunne anvende metoder til visualisering og undersøgelse af proteinstrukturer, herunder spektrofotometri. Skal kunne anvende metoder til visualisering og undersøgelse af proteinstrukturer, herunder elektroforese 3 timer 8 timer 8 timer Obligatorisk Lab 3 Enzyme assays Skal kunne udføre måling af enzymhastigheder 8 timer *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Side 23 af 31

24 Eksamen Fra Studieordningen: Evaluering under forløbet, der afsluttes med skriftlig opgave. Desuden godkendte øvelser. Intern bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Fra eksamensforsiden: Vurderingskriterier er angivet i rammestudieordningen Husk at medbringe dit studiekort til eksamen. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen. Besvarelserne skal fotokopieres, så skriv venligst tydeligt. Besvarelsernes skrives i de angivne rammer. Rammernes størrelse angiver samtidig den ønskede maksimale længde på essayspørgsmålene. Der må således ikke skrives mere til det enkelte spørgsmål, end det kan rummes inden for den relevante ramme. Det er tilladt at skrive besvarelsen på dansk eller engelsk. (NB! der vil ikke blive stillet ordbøger til rådighed) Husk at aflevere besvarelsen, også hvis du forlader eksamen, før den er slut. Hjælpemidler og PC uden netværkstilkobling er tilladt. Før prøvens påbegyndelse bør eksaminanden derfor sikre sig, at sendere i medbragt udstyr er slukkede i nødvendigt omfang Ingen former for kommunikation er tilladt. Det vil blive regnet for eksamenssnyd eller forsøg herpå, såfremt eksaminandens tekniske udstyr kommunikerer eller forsøger at kommunikere med prøven uvedkommende udstyr, uden at der foreligger udtrykkelig tilladelse hertil. Derudover henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 24 af 31

25 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Modul 5.4 Farmakologi i præklinisk og økonomisk perspektiv / Preclinical Evaluation and Economic Aspects of Drug Development 5 ECTS kursusmodul Placering Bachelor, MedIS, 5. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren Pharmacology: Parisa Gazerani, Pharm D, PhD, Associate Professor, gazerani@hst.aau.dk, Dpt. Of Health Science & Technology Economy: Karin Dam Petersen, PhD, MPH, Associate Professor, kdp@business.aau.dk, Dpt. of Business & Management Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog Course module 5.4 (pharma): Lectures, course assignment and final exam language: Danish and/or English. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: At introducere hovedkoncepter i præklinisk evaluering i forhold til medicinudvikling og regulatoriske forhold af nøgle organisationer, både nationalt og internationalt At give en introduktion og grundlæggende forståelse for aspekter i økonomi og marketing ved medicinudvikling og medicinsalg. Viden Kunne forklare etiske aspekter i dyreforsøg i forhold til sikkerhed og effektivitet af nye typer medicin (1) Have viden om biomarkører i prækliniske faser og translation til humanforsøg (2) Gøre rede for relevante modeller, systemer og værktøjer i prækliniske forsøg indenfor effektivitet, sikkerhed og interaktioner, både in-vivo og in-vitro (3) Kunne redegøre for nationale og internationale myndigheder i forhold til medicingodkendelse og -udvikling (FDA, EMEA, Lægemiddelstyrelse) (4) Forstå innovation som en investering for medicinalvirksomheden (5) Forstå basale koncepter, værktøjer og modeller i marketing og mikroøkonomi (6) Viden om metoder for sundhedsøkonomisk evaluering af ny medicin (7) Forstå særlige karaktertræk i den den farmaceutiske industri, herunder patentbeskyttelse og markedsregulering (8) Færdigheder Analysere etiske problemstillinger i prækliniske forsøg i forhold til dyreforsøg og alternative modeller (9) Analysere risici og udfordringer i prækliniske udvikling (10) Kunne indgå i dialog med andre faggrupper om økonomiske/marketing problemstillinger ved udvikling af ny medicin (11) Kunne undersøge viden om udviklingsomkostninger og innovationsbehov i den farmaceutiske industri (12) Side 25 af 31

26 Kompetencer Den studerende kan begynde at koble viden og færdigheder i humanbiologi/medicin med den farmaceutiske industris behov og udfordringer i forhold til medicinudvikling og marketing (13) Studienævnets pensumhjemmeside: Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. This module covers about 2 1/2 weeks of lectures on: - Relevant topics of the pharmacology in preclinical evaluation and early phases of drug development (The main topic are preclinical tests and methodology applied for those tests in evaluation of efficacy and safety of future drugs or medical devices. Identification and application of biomarkers are discussed and in this regard, rules and regulations plus implementation of ethics set by authorities are presented - Relevant topics of the economics in preclinical evaluation and early phases of drug development is basic understanding of economic aspects especially health economic analyses and marketing within drug development and drug sales 5.4 is for the pharmacology part a continuation of 1.2 (Basic Pharmacology). For the economic part of the module it introduces economic aspects into medicine. It incorporates an interdisciplinary approach to combine pharmacological and economical and marketing aspects both in preclinical evaluation and drug development. As such, is not correlated to other modulus within the 5 th semester. Yet, it complements the further education in pharmacological elements in regard to pathophysiology-related treatment of diseases and disorders (cf. 5.1 and 5.2). Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Each lecture week consist of 2 ECTS, in total 5 ECTS. The ECTS are equally divided between a part with pharmacological (Parisa Gazerani) and economic (Karin Dam Petersen) focus. Instead of classical PBL case teaching, this module implements formal lectures, including classroom exercise and/or on-site discussions. 5.4 culminate in an obligatory assignment that accounts for 20% of the final exam. This assignment commences in a large case format covering both aspects of economy and pharmacology and is based on a group work with submission of a short report (5 pages) no later than 2 weeks after the termination of the module. Pharma: Number + type teaching units/ type of lectures: Pharmacology del consists of 5 to 6 sessions of 2 or 3 (45 min) lectures each. Reading materials are provided on Moodle. Cases and examples are provided for implementation of the knowledge and skills learned during the module and to grow competences for real life cases in students future career. Economic: Number + type teaching units/ type of lectures: Economic part consists of 6 sessions of 3 (45 min) lectures each. Reading materials are provided and uploaded on Moodle at least 2 days before each session. Moreover, there are non-scheduled activities such as group work for pre-and post-preparations of the offered teaching units and module assignment. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Participants of the Module 5.4 (pharma) are MedIS students Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. It is expected that the participants have passed 1.2 and to have basic knowledge about pharmacology, safety Side 26 af 31