Semesterets organisering og forløb

Transkript

1 Semesterbeskrivelse for 5. semester bachelor Medicine efterår 2016 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Medicin Studieordning for bacheloruddannelsen i Medicin: Semesterets temaramme 5. semester i Medicin bachelor udvikles omkring emnerne medicinsk mikrobioli (5.1), nervesystem bevægeapparatet (5.2), ernæring fordøjelsessystem (5.3). I dette semester skal studenter fokusere særligt i sygdommens karakter forløbet, herunder skal de revidere, videreudvikling uddybe indholdet fra tidligere moduler. Semesteret består af PBL case undervisning, forelæsninger, kliniske øvelser, kliniske ophold laboratorie øvelser. Det overordnede mål er at styrke yderligere: - Studenters evner i at anvende PBL - Viden omkring tidligere indført emner - Viden, færdigheder kompetencer om patofysioli farmakolisk behandling af sygdomme. Semesterets organisering forløb Semester moduloversigt: Medicinsk Mikrobioli/Medical Microbioly (4 uger, 8 ECTS) MedIS/Medicin PBL case undervisning Forelæsninger Biopracticals (obligatorisk modulopgave) Klinisk ophold (obligatorisk) Kliniske øvelser (obligatorisk) Nervesystemet bevægeapparatet II/Nervous system and movement apparatus II (7 uger, 14 ECTS) MedIS/Medicin PBL case undervisning (obligatorisk modulopgave) Forelæsninger Studiesal øvelser Klinisk ophold (obligatorisk) Kliniske øvelser (obligatorisk) Integrerede basale kliniske mini-symposier Ernæring fordøjelsessystemet II/ Nutrition and gastrointestinal system II (4 uger, 8 ECTS) Medicin PBL case undervisning (obligatorisk modulopgave) Forelæsninger Studiesal øvelser Klinisk ophold (obligatorisk) Kliniske øvelser (obligatorisk) Dette semester løber delvist parallelt med MedIS5 (Bachelor) uddannelse. Både MedIS Medicin studerende deltager i hele modul 5.1. I modul 5.2, vil MedIS studerende kun deltage i de sidste 5 uger. Modul 5.3 er kun beregnet til medicin studerende. Modul tidsforløb: 5.1, 5.3, 5.2. Ved semesterstart, vil studerende blive administrativt tildelt i case grupper for alle moduler (5.1, 5.2, 5.3). Alle moduler indeholder obligatoriske elementer (PBL modulopgave, klinisk ophold, kliniske øvelser eller biopracticals). Indstilling til de respektive moduleksamen forudsætter godkendt deltagelse i obligatorisk elementer i hver modul. Semesterkoordinator sekretariatsdækning Semesterkoordinator: Cristian Pablo Pennisi, cpennisi@hst.aau.dk, Institut for Medicin Sundhedsteknoli Semestersekretær: Dorthe Skree, dsk@hst.aau.dk, School of Medicine and Health

2 Semesterrepræsentant: Se semestrets Moodle-side Modulbeskrivelse 5.1 Modultitel, ECTS-angivelse Modul 5.1 Medicinsk mikrobioli / Medical Microbioly 8 ECTS (inkl. 2 ECTS biopracticals/laboratorieøvelser) case module Placering Bachelor, MedIS, 5. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Svend Birkelund, Associate Professor, MD, PhD, DMSc, sbirkelund@hst.aau.dk Department of Health Science and Technoly Type spr Casemodulet kan foregå på dansk /eller engelsk. Mål Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Mikroorganismerne deres humanpatoli Redegøre for de medicinsk relevante mikrobioliske organismers struktur, funktion vækstbehov Gøre rede for mikrobiolien overordnet patenese af almindelige infektioner Gøre rede for de bioliske principper ved aktiv passiv vaccination Forklare principper for mikrobioliske immunoliske analysemetoder Kunne definere: infektion, patenicitet, virulens, absces, empyem flegmone Farmakoli Redegøre for antimikrobielle midlers farmakoli Statistik, folkesundhed evidens-baseret medicin Gøre rede for smitsomme organismer i lokalt globalt perspektiv Gøre rede for vaccinationsprrammer deres rationale Forklare de lokale globale faktorer i behandling kontrol af AIDS Gøre rede for retningslinierne for antibiotikabehandling, særligt med henblik på begrænsning af resistensudvikling samfundsmæssige konsekvenser Forklare de vigtigste årsager til madforgiftning principper for hygiejniske foranstaltninger Ressourcemanagement, organisation sundhedsøkonomi Gøre rede for omfanget af samfundets kontrol med hospitalserhvervede smitsomme sygdomme Færdigheder Anvende udvalgte metoder til mikrobiolisk immunolisk diagnostik Kliniske færdigheder Kunne optage fokuseret journal på patient med infektion foreslå relevante lokalisationer for udtagning af prøvematerialer til videre udredning Laboratoriemæssige færdigheder Anvende metoder til dyrkning af aerobe/anaerobe bakterier Anvende metoder til visualisering af mikroorganismer Anvende biokemiske metoder til påvisning identifikation af mikroorganismer Anvende molekylærbioliske metoder til påvisning identifikation af mikroorganismer Kompetencer Efter dette modul kan den studerende anvende grundlæggende mikrobioliske metoder til analyse af infektionsætioli Den studerende kan sætte problematikken om infektioner i et globalt perspektiv Efter dette modul kan man analysere patene mikroorganismers vækstkrav koble det til sygdomsfokus ætioli Side 2 af 36

3 Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle /eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS Medicin). Studienævnets pensumhjemmeside: Fagindhold sammenhæng med øvrige moduler/semestre The aim is to provide with theoretical and practical basics in medical microbioly. As such it incorporates also the nature of microbial diseases (viruses, bacteria, fungi, parasites). Detailed knowledge of clinically relevant drug treatments against infectious diseases expands the pharmacolical skills (cf. module 1.2, 5.4). Focusing on disease aspects, 5.1 complements the pathophysiolical character of the module 5.2 in the 5th semester. Omfang forventet arbejdsindsats Module 5.1 (8 ECTS) consists of 3 PBL case weeks (2 ECTS each) and 1 week of biopracticals (2 ECTS). These 4 weeks are complemented with combined > 20 lectures and resource sessions in addition to one clinical practice and 1 clinical visit. Moreover, there are non-scheduled activities such as group work for preparations and reflections of the offered teaching units and module assignment. Deltagere Deltagere i modul 5.1 er MedIS Medicin studenter. Deltagerforudsætninger Modul 2.2 (Det hæmatoliske system immunsystemet/hematoly and Immunoly) Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Obligatoriske elementer: - Deltagelse i kliniske øvelser - Deltagelse i klinisk ophold + udarbejdelse af refleksionsark som udleveres til case vejleder - Deltagelse, udarbejdelse præsentation af modulopgave Other activities/module plan: Niveau 1 Niveau 2 Aktivitet - Planlagt underviserdieordnintet Læringsmål fra stu- Læringsmål for aktivi- Tidsforbrug type titel (pensum) Semesterstart Svend Birkelund - Ingen Ingen and introduktion til 5.1 Case uge 1 Case vejleder - Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne læringsmål) Afklares som en særskilt del af casestart 4 x 45 minutter Case uge 2 Case vejleder - Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne læringsmål) Case uge 3 Case vejleder - Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne læringsmål) Afklares som en særskilt del af casestart Afklares som en særskilt del af casestart 4 x 45 minutter 4 x 45 minutter Side 3 af 36

4 Forelæsning: Bakteriel struktur klassifikation Forelæsning: Gram negative bakterier Gram positive bakterier Svend Birkelund Svend Birkelund - Redegøre for de medicinsk relevante mikrobioliske organismers struktur, funktion vækstbehov - Forklare principper for mikrobioliske immunoliske analysemetoder mikrobiolien overordnet patenese af almindelige infektioner - Kunne definere: infektion, patenicitet, virulens, absces, empyem flegmone - Forklare de vigtigste årsager til madforgiftning principper for hygiejniske foranstaltninger - Redegøre for de medicinsk relevante mikrobioliske organismers struktur, funktion vækstbehov - Describe the structure and means of replication of bacteria. - Explain the meaning of the following terms used when describing bacteria: coccus, bacillus (rod). - Outline the three main ways bacteria use to exchange genetic material. - Describe the organization and replication of the bacterial genome and of extra chromosomal elements (Plasmids) - Describe the organization and regulation of bacterial genes/operons - Describe bacteriophages - Explain restriction and modification systems - Explain mechanisms of DNA transferee between bacteria: Transformation, transduction, conjugation and mobile/transposable genetic elements - Explain the importance of bacterial genetics in the development of resistance to antibiotics - Explain the meaning of the following terms used when describing bacteria: coccus, bacillus (rod). - Gram-negative, Gram-positive, acidfast; aerobic, anaerobic; opportunist, fastidious. - Give examples of bacterial pathens transmitted by different routes and outline the ways in which they cause disease - Give examples of bacteria whose pathenicity results from toxins, and those which can live intracellularly in the host 2 x 45 minutter Side 4 af 36

5 Forelæsning: Antibiotika I Hospitalsinfektioner Forelæsning: Antibiotika II Samfundserhvervede infektioner Steen Andreasen Steen Andreassen omfanget af samfundets kontrol med hospitalserhvervede smitsomme sygdomme smitsomme organismer i lokalt globalt perspektiv vaccinationsprrammer deres rationale retningslinierne for antibiotikabehandling, særligt med henblik på begrænsning af resistensudvikling samfundsmæssige konsekvenser omfanget af samfundets kontrol med hospitalserhvervede smitsomme sygdomme - Describe the dangers of acquiring infections in a healthcare (hospital) - Outline the steps taken to prevent and manage hospitalacquired infections. - Describe the factors (eg: environment, lifestyle, level of immunity) which influence, who gets infected, how, and why. - Define an outbreak of infectious disease and explain how knowledge of routes of infections helps both identification and prevention of outbreaks. - Summarize the importance of surveillance in communicable disease control. Forelæsning: Svampeinfektioner Svend Birkelund - Redegøre for de medicinsk relevante mikrobioliske organismers struktur, funktion vækstbehov - Outline the main differences between fungi and bacteria. - Summarize briefly the ecoly and epidemioly of infectious fungi. - List major groups of disease-causing fungi and specify their growth forms. - Define the terms superficial and deep mycosis. - Describe briefly the main classes of antifungal agents. Forelæsning: Lungeinfektioner Svend Birkelund smitsomme organismer i lokalt globalt perspektiv - Explain the clinical classification of lung infections and describe which patient groups are most susceptible to such infections - Describe diagnostics methods for lung infections - List the potential sources and routes of infections - Describe the role of the innate immune system reaction to lung Side 5 af 36

6 Forelæsning: Menigitis Forelæsning: Seksuelt overførte sygdomme Forelæsning: Termoregulationer pyrexia Svend Birkelund Svend Birkelund Mads Lausen Nielsen smitsomme organismer i lokalt globalt perspektiv smitsomme organismer i lokalt globalt perspektiv mikrobiolien overordnet patenese af almindelige infektioner infections - Describe how the adaptive immune system reacts to lung infections and against which pathens vaccination is possible - Describe the strategy for treatment of lung infections - List the clinical manifestations of meningitis and list the most common microbial causes of meningitis - List the risk factors of importance for developing of meningitis - Describe diagnostics methods for meningitis - List the potential sources and routes of infections - Describe the age dependent immunity to meningitis - Describe vaccines against meningitis - List the bacterial and viral causes to sexual transmitted disease in Denmark - Explain sexual risk behavior and the impact on the different STD - Describe symptoms of the different STD - Describe diagnostic procedures for STD, discuss the prevention of STD in the community and surveillance of STD. - Describe the treatment of STD. - Explain how papilloma virus can cause cellular changes, their complications and prevention - Summarize the main processes responsible for heat production in the body. - Summarize the role of the skin and sweating in the mechanism of heat loss by the body. - Describe the control Side 6 af 36

7 Forelæsning: Virus struktur, genetik klassifikation Virus egenskaber Forelæsning: HIV virus behandling Smitte behandling af virussygdomme Emil Kofod- Olsen John Dirk Nieland - Redegøre for de medicinsk relevante mikrobioliske organismers struktur, funktion vækstbehov - Redegøre for de medicinsk relevante mikrobioliske organismers struktur, funktion vækstbehov mechanisms regulating body temperature and the role of the hypothalamus in maintaining a set point. - Explain the meaning of core temperature, and how this varies in normal activities and in fever and hypothermia. - Describe the mechanism by which infections lead to fever, and indicate the step in the process affected by antipyretic drugs such as aspirin - Describe the nature of viruses: their small size, unique mode of replication and diversity. - Define the following terms as used in the description and classification of viruses: DNA virus, RNA virus, retrovirus, capsid, enveloped, non-enveloped, symmetry. - Give examples of different viruses associated with infectious disease in humans and describe the way in which they cause disease. - Define the different routes and sites of infection associated with viral disease. - Explain why it is difficult to develop drugs, which selectively act against viral infections. - Give examples of classes of drugs, which have been used successfully in antiviral therapy. - Describe the strategies underlying the search for novel antiviral agents. - Describe the roles of the innate and adaptive immune responses in defense against viral infections, and explain how some viruses evade natural immune 2 x 45 minutter Side 7 af 36

8 Forelæsning: HIV epidemioli kontrol HIV-infektion verdensomspændende kontrol Forelæsning: Influenza and vaccination Forelæsning: Farmakoli af antibiotika Forelæsning: Molekulære mekanismer bag antibiotika resi- John Dirk Nieland John Dirk Nieland Svend Birkelund Svend Birkelund smitsomme organismer i lokalt globalt perspektiv - Forklare de lokale globale faktorer i behandling kontrol af AIDS mikrobiolien overordnet patenese af almindelige infektioner - Redegøre for antimikrobielle midlers farmakoli - Redegøre for antimikrobielle midlers farmakoli responses. - Explain the meaning of latency in relation to viral infections. - Describe the differences in HIV incidence between developed and developing countries (eg: give some country/region specific examples, including numbers affected/scale of the problem, differing modes of transmission, special problems, availability of treatment). - Summarize the current antiretroviral therapies for HIV and discuss the feasibility of using them in developing countries (eg: in terms of cost and the local healthcare infrastructure). - Describe the roles of the innate and adaptive immune responses in defense against viral infections, and explain how some viruses evade natural immune responses. - Describe the mode of action of the major groups of antibiotics and list the mechanisms of resistance to them. - Describe the mode of action, resistance mechanisms, pharmacokinetics, side effect and the use of specific antibiotics: Penicillins and beta-lactamase inhibitors, Ciprofloxacin, Azithromycin, Gentamicin, Metronidazol. - Give examples of antibiotic resistance and describe how this affects healthcare. - Explain the principles of the rational use of antibiotics - Describe the molecular mechanism behind penicillin and methicillin resistance 2 x 45 minutter Side 8 af 36

9 stensudvikling Forelæsning: Malaria parasitter Forelæsning: Patoli af immunforsvaret Forelæsning: Beslutningssystemer for valg af antibiotikabehandling Uffe Skov Mads Lausen Nielsen Steen Andreassen - Redegøre for de medicinsk relevante mikrobioliske organismers struktur, funktion vækstbehov mikrobiolien overordnet patenese af almindelige infektioner - Kunne definere: infektion, patenicitet, virulens, absces, empyem flegmone. - Redegøre for de medicinsk relevante mikrobioliske organismers struktur, funktion vækstbehov - Redegøre for antimikrobielle midlers farmakoli mikrobiolien overordnet patenese af almindelige infektioner - Describe methods for investigating spread of antibiotic resistant - Describe the mechanism behind multi -drug resistance - Outline methods for population genetics of bacterial strains - Describe the life cycle of the malaria parasite. - Describe the manifestations of the disease. - Summarize immune response against malaria. - Explain the malaria diagnostics - Summarize malaria prophylaxis and treatment - Describe toxoplasma infections clinical signs - Explain problems with toxoplasma infections during pregnancy, and how to prevent such an infection - Describe the life cycle of Pinworm (Enterobius), symptoms of infection and treatment - Describe the life cycle of Tapeworms, symptoms of infection, complications and treatment - Describe the typical features of acute inflammation. - Describe the natural history of an acute inflammatory response and its effects on the affected tissue and the rest of the body. - Describe briefly how the microscopic features of acute inflammation differ from those of chronic inflammation - Describe the typical features of acute inflammation. - Describe the natural history of an acute inflammatory response and its effects on the 2 x 45 minutter Side 9 af 36

10 Forelæsning: Infektioner i hud bindevæv Forelæsning: Vaccination I/II Børnesygdomme Steen Andreassen Ralf Agger - Kunne definere: infektion, patenicitet, virulens, absces, empyem flegmone. smitsomme organismer i lokalt globalt perspektiv - Redegøre for antimikrobielle midlers farmakoli de bioliske principper ved aktiv passiv vaccination - Redegøre for antimikrobielle midlers farmakoli vaccinationsprrammer deres rationale smitsomme organismer i lokalt globalt perspektiv affected tissue and the rest of the body. - Describe briefly how the microscopic features of acute inflammation differ from those of chronic inflammation - Name causes to primary skin infections (bacteria and virus infections) - Name causes to soft tissue infection - Explain roles of toxins in skin infection - Describe skin manifestations of systemic infections (bacteria and virus infections) - Explain the principles of diagnostics of skin infections - Discuss treatment and prevention of skin and soft tissue infections - Forklar hvorledes det adaptive immunrespons medvirker i forsvaret mod patener. - Giv eksempler på infektioner for hvilke vaccination er en succesfuld strategi - Forklar forskellen mellem aktiv passiv immunisering - Benævn beskriv virkningsmekanismerne for de forskellige typer af vacciner, der findes. - Beskriv de forskellige administrationsveje for vaccinername causes to primary skin infections (bacteria and virus infections) - Name causes to soft tissue infection - Explain roles of toxins in skin infection - Describe skin manifestations of systemic infections (bacteria and virus infections) - Explain the principles of diagnostics of skin infections Discuss treatment and 3 x 45 minutter Side 10 af 36

11 Kliniske øvelser: (i)- Fokuseret kommunikation journal (ii)- Infektionssygdomme, Annonceres senere - Generel kommunikation - Kunne optage fokuseret journal på patient med infektion foreslå relevante lokalisationer for udtagning af prøvematerialer til videre udredning smitsomme organismer i lokalt globalt perspektiv mikrobiolien overordnet patenese af almindelige infektioner - Den studerende kan sætte problematikken om infektioner i et globalt perspektiv prevention of skin and soft tissue infections 2 x 90 min Klinik ophold: - (i) Infektion Annonceres senere - Kunne optage fokuseret journal på patient med infektion foreslå relevante lokalisationer for udtagning af prøvematerialer til videre udredning -Gøre rede for smitsomme organismer i lokalt globalt perspektiv -Gøre rede for mikrobiolien overordnet patenese af almindelige infektioner - Den studerende kan sætte problematikken om infektioner i et globalt perspektiv 3 timer Biopracticals Svend Birkelund Mads Lausen Nielsen - Forklare principper for mikrobioliske immunoliske analysemetoder - Anvende metoder til dyrkning af aerobe/anaerobe bakterier - Anvende metoder til visualisering af mikroorganismer - Anvende biokemiske metoder til påvisning identifikation af mikroorganismer - Anvende molekylærbioliske metoder til påvisning identifikati- - Prevention of transmitting infectious agents by hygiene - Handling infectious material - Isolation of bacteria from clinical samples - Characterization of bacteria, virus and pathenesis factors - Determination of antibiotic resistance and mechanisms of resistance - Susceptibility of virus to antiviral treatment - Principals for devel- 10 x 45 minutter (2x45) Side 11 af 36

12 on af mikroorganismer - Efter dette modul kan man analysere patene mikroorganismers vækstkrav koble det til sygdomsfokus ætioli oping and transfer of resistance - Specific knowledge about resistance mechanisms, uptake, clearance, side effect and the use of the antibiotics: Penicillins and beta-lactamase inhibitors, Vancomycin, Ciprofloxacin, Azithromycin, Gentamicin, Metronidazol, Sulfametizol *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Fra Studieordningen: Skriftlig eksamen (3 timer). Indstilling til eksamen forudsætter godkendt deltagelse i obligatorisk elementet. Intern bedømmelse efter bestået/ikke bestået. Fra eksamensforsiden: Vurderingskriterier er angivet i rammestudieordningen Husk at medbringe dit studiekort til eksamen. Husk at opgive studienummer ikke navn cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen. Besvarelserne skal fotokopieres, så skriv venligst tydeligt. Besvarelsernes skrives i de angivne rammer. Rammernes størrelse angiver samtidig den ønskede maksimale længde på essayspørgsmålene. Der må således ikke skrives mere til det enkelte spørgsmål, end det kan rummes inden for den relevante ramme. Det er tilladt at skrive besvarelsen på dansk eller engelsk. (NB! der vil ikke blive stillet ordbøger til rådighed) Husk at aflevere besvarelsen, så hvis du forlader eksamen, før den er slut. Hjælpemidler PC uden netværkstilkobling er tilladt. Før prøvens påbegyndelse bør eksaminanden derfor sikre sig, at sendere i medbragt udstyr er slukkede i nødvendigt omfang Ingen former for kommunikation er tilladt. Det vil blive regnet for eksamenssnyd eller forsøg herpå, såfremt eksaminandens tekniske udstyr kommunikerer eller forsøger at kommunikere med prøven uvedkommende udstyr, uden at der foreligger udtrykkelig tilladelse hertil. Derudover henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. (Der arbejdes på integration af eksamensforsideskabelon i skabelonen/dette felt.) Side 12 af 36

13 Modulbeskrivelse 5.2 Modultitel, ECTS-angivelse Modul 5.2 Nervesystemet bevægeapparatet II / Nervous system & movement apparatus II 14 ECTS casemodul Placering Bachelor, Medicine, 5. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Torben Moos, Professor, tmoos@hst.aau.dk Louiza Bohn Thomsen, Associate Professor, lbt@hst.aau.dk, Department of Health Science and Technoly Type spr Casemodulet kan foregå på dansk /eller engelsk. Mål Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Anatomi Beskrive den makroskopiske anatomi af bevægeapparatet i detaljer for så vidt angår ekstremiteterne Beskrive hovedet halsens makroskopiske anatomi Beskrive hjernestammen i detaljer med vægt på hjernenervernes anatomiske neuroliske forhold. De øvrige dele af nervesystemet er gennemgået første gang på 3. semester fraset hjernenervernes perifere forløb som gennemgås på 5. semester i detaljer Fysioli patofysioli Gøre rede for patofysiolien af cerebrovaskulære lidelser Gøre rede for patofysiolien af demens Gøre rede for patofysiolien ved hoved traumer Gøre rede for patofysioli farmakolisk behandling af ledbetændelse Farmakoli Gøre rede for farmakolien af anæstesimidler Kende til farmakolisk behandling af demens Kende til farmakolisk behandling af cerebral iskæmi Kende til principperne for antikoagulationsbehandling Klinisk relateret undervisning Forstå de psykoliske aspekter af smerte Forklare principper i forebyggelse af slagtilfælde Statistik, folkesundhed evidens-baseret medicin Gøre rede for sundhedsfremme i forbindelse med faldulykker Definere confounding metoder til korrektion Fortolke mortalitets værdier standardisering Gøre rede for implementering af evidens-baseret behandling i klinisk sammenhæng Ressourcemanagement, organisation sundhedsøkonomi Gøre rede for de sundhedsøkonomiske aspekter ved hoftebrud Gøre rede for forvaltning af ventelister Færdigheder Demonstrere forståelse for patienters begrænsning ved bevægelses- sensoriske handicap Kunne udføre en neurolisk undersøgelse af inklusive kranienerver perifere nerver Kunne undersøge øjne øre med simple instrumenter Kunne undersøge effekten af smerte på en patient Kompetencer Efter dette modul kan man vurdere undersøge for lidelser i nervesystemet bevægeapparatet Side 13 af 36

14 Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle /eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside: Fagindhold sammenhæng med øvrige moduler/semestre Målet er at analysere sygdomme i nervesystemet bevægeapparatet i kombination med kendskab til deres anatomi fysioli. Som sådan supplerer det sygdommes patoliske fokus i modulerne her på 5. semester. Endvidere viderefører 5.2 det tidligere modul 3.1 Omfang forventet arbejdsindsats Modul 5.2 (14 ECTS) består af 7 PBL case uger (2 ECTS hver). Disse 5 uger suppleres med omkring 5 foredrag en 1x45 min en ressource session eller mini symposium en 2x45 min pr uge i tillæg til et klinisk praksis 2 kliniske besøg. Desuden er der ikke-registrerede aktiviteter som gruppearbejde af de tilbudte undervisning enheder, en modularbejde. Studenten må påregne ca 40 timers ugentligt studieaktivitet. Deltagere MedIS & Medicin studenter. Deltagerforudsætninger Den studerende forudsættes af have gennemført 1 til 4 semester ved Medicin- MedIS-uddannelserne i Aalborg. Det er forudsætning for kurset at den studerende har bestået eksamen i 3.1 om dermed demonstrerer et tilfredsstillende niveau inden for det pensum, der er gennemgået om nervesystemet bevægeapparatet. Det er videre en forudsætning af kurser om det autonome nervesystems farmakoli fra 1. semesters er bestået. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Obligatoriske aktiviteter: - Deltagelse i kliniske øvelser - Deltagelse i klinisk ophold + godkendelse af refleksion arc / case vejleder - Deltagelse udarbejdelse af obligatoriske opgave (PBL case); præsentation til case afslutning - Mini-symposium (spørgsmål-baserede rapport til godkendelse) Other activities/module plan: Niveau 1 Niveau 2 Aktivitet - Type Titel Læringsmål for aktivitet Case uge 1 Case uge 2 Skulderen Albuen Hånden Ryggen Knæet Hoften Case vejleder Case vejleder Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne læringsmål) Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne læringsmål) Afklares som en særskilt del af casestart Afklares som en særskilt del af casestart Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Tidsforbrug 2 x 90 (heraf 120 minutters skemalagt i studiegrupper) 2 x 90 (heraf 120 minutters skemalagt i studiegrupper) Case uge 3 Leddegigt Case Ikke tilgæn- Afklares som en særskilt del af 2 x 90 Side 14 af 36

15 Osteoporose, Fraktur vejleder Case uge 4 Hoved, hals Case vejleder Case uge 5 Case uge 6 Case week 7 (heraf 120 minutters skemalagt i studiegrupper) 2 x 90 (heraf 120 minutters skemalagt i studiegrupper) 2 x 90 (heraf 120 minutters skemalagt i studiegrupper) 2 x 90 (heraf 120 minutters skemalagt i studiegrupper) 2 x 90 (heraf 120 minutters skemalagt i studiegrupper) 1 x 45 Forelæsninger Uge 1 Overekstre- Hjernens blodforsyning Apoplexia cerebri Epilepsi Neurodegeneration Kranietraumer Demens Diagnostik farmakoli Intro, Axil, Plexus Brachialis Case vejleder Case vejleder Case vejleder Klaus Poulsen geligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne læringsmål) Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne læringsmål) Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne læringsmål) Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne læringsmål) Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne læringsmål) - Beskrive den makropiske anatomi af casestart Afklares som en særskilt del af casestart Afklares som en særskilt del af casestart Afklares som en særskilt del af casestart Afklares som en særskilt del af casestart Afklares som en særskilt del af casestart - Angive knler, muskler led i axil plexus brachialis inkl udspring, insertion, innervation virkning Side 15 af 36

16 miteten Skulderen: Anatomi, funktion, klinik Albue, Underarm, Håndled Hånden Klaus Poulsen Klaus Poulsen Klaus Poulsen bevægeapparatet i detaljer for så vidt angår ekstremiteterne - Beskrive den makropiske anatomi af bevægeapparatet i detaljer for så vidt angår ekstremiteterne - Beskrive den makropiske anatomi af bevægeapparatet i detaljer for så vidt angår ekstremiteterne - Beskrive den makropiske anatomi af bevægeapparatet i detaljer for så vidt angår ekstremiteterne - Benævn kar nerver i axil plexus brachialis - Angive knler, muskler led i skulderen inkl udspring, insertion, innervation virkning - Benævn kar nerver i skulderen - Angive knler, muskler led i underarm håndled inkl udspring, insertion, innervation virkning - Benævn kar nerver i håndled underarm - Angive knlerne i håndrod, mellemhånd fingre - Definere sesamsknlen - Hånden: Definere beskrive thenar, hypothenar, canalis carpi, aponeurosis palmaris - Angive håndens muskelgrupper i: Tommelens muskler, lillefingerens muskler, den centrale muskel gruppe, interossøse muskler - Definere angive eksempler på bursae seneskeder i hånden - Beskrive fingrenes seneforhold med hensyn til insertionsforhold på fingerknlerne for fleksor- ekstensorsenerne. - Angive beskrive håndledets underinddeling i tre funktionelle underenheder - Angive bevægelsesomfanget i håndleddet. - Angive muskelvirkningen på håndleddet - Angive beskrive finger- tommelleddenen - Angive muskelvirkningerne på finger- tommelleddenene - Angive håndens benævnte arterier, vener nerver - Beskrive dannelsen af arcus palmaris superficialis profundus udfra armens store arterier. - Beskrive lokaliserde håndens arterielle blodforsyning via arcus palmaris superficialis profundus - Angive håndens benævnte innervation. - Angive de sensoriske motorisk udfald der kan optræde ved forskellige læsioner af håndens benævnte innervation. 1 x 45 1 x 45 1 x 45 Side 16 af 36

17 Forelæsninger Uge 2 Afklares senere 1 x 45 Underekstremiteten Nervelæsioner på OS Hoften: Anatomi, funktion, klinik Hoftefrakturer Knæet Foden Plexus lumbosacralis femoralis Klaus Poulsen Klaus Poulsen Klaus Poulsen Klaus Poulsen Klaus Poulsen Klaus Poulsen - Beskrive den makropiske anatomi af bevægeapparatet i detaljer for så vidt angår ekstremiteterne Kunne udføre en neurolisk undersøgelse af inklusive kranienerver perifere nerver - Gøre rede for sundhedsfremme i forbindelse med faldulykker - Beskrive den makropiske anatomi af bevægeapparatet i detaljer for så vidt angår ekstremiteterne - Beskrive den makropiske anatomi af bevægeapparatet i detaljer for så vidt angår ekstremiteterne - Beskrive den makropiske anatomi af bevægeapparatet i detaljer for så vidt angår ekstre- - Angive knlerne der definerer bækkenet hoften - Beskrive de dele af bækkenknlerne femur der danner henholdsvis ledskål ledhoved i hofteleddet, articulatio coxae - Hofteleddet: Definition, Karakteristisk ved den makroskopiske opbygning: Ledhovedet, ledskål, ledlæbe, ledbrusk, intraartikulære forstærkninger, fedtlegeme, ledkapsel, synovialismembran, ledvæske - Angive hoftens muskelgrupper som: Lændemusklen (m. iliacus m. psoas major), sædemusklerne (mm. glutei, m. tensor fascia latae), hofteleddets små udadrotatorer. - Angive muskelvirkningerne på hofteleddet. - Angive bevægelsesomfanget i hofteleddet. - Beskrive principperne for medicinsk non-medicinsk behandling i forbindelse med diagnostik behandling af frakturer - Angive knler, muskler led i knæet inkl udspring, insertion, innervation virkning - Benævn kar nerver i knæet - Angive knler, muskler led i foden inkl udspring, insertion, innervation virkning - Benævn kar nerver i foden - Angive opbygning af plexus lumbosacralis femoralis muskler inkl udspring, insertion, innervation virkning - Benævn kar nerver i plexus lumbosacralis femoralis 1 x 45 1 x 45 1 x 45 1 x 45 1 x 45 Side 17 af 36

18 Forelæsninger Uge 3 Gangfunktion Bevægeapparatet Annonceres senere miteterne - Demonstrere forståelse for patienters begrænsning ved bevægelses sensoriske handicap 1 x 45 Frakturlære Ledsygdomme Annonceres senere Annonceres senere Ældre, faldtendens, osteoporose Annonceres senere Lægemidler, bevægeapparatet Annonceres senere - Gøre rede for patofysioli farmakolisk behandling af ledbetændelse - Gøre rede for sundhedsfremme i forbindelse med faldulykker - Gøre rede for sundhedsfremme i forbindelse med faldulykker - Gøre rede for patofysioli farmakolisk behandling af ledbetændelse - Beskrive årsagsforhold, patenese, diagnostik principper for behandling ved leddegigt (reumatoid artritis), slidgigt (osteoarthritis) urinsyre gigt (podagra) - Angive parakliniske undersøgelser af relevans for arthritis diagnostic: Billeddannelse (ledspalteforhold), blodprøver (CRP, sænkningsreaktion, reuma-faktor - Beskrive de terapeutiske overvejelser ved den medicinske behandling af gigt : - Non-steroide antiinflammatoriske lægmidler, de såkaldte disease modifying anti-rheumatic drugs, cortikosteroider. - Angive væsentlige bivirkninger ved behandling med nonsteroide anti-inflammatoriske lægemidler (mavesårstendens), steroider (mavesårstendens, osteoporose, for børn: vækstreduktion). -Beskrive principperne for medicinsk non-medicinsk behandling i forbindelse med diagnostik behandling af frakturer - Beskrive de patofysioliske forhold der kan føre til osteoporose - Redegøre for cortikosteroidernes farmakoli - Angive eksempler på medicinsk non-medicinsk lokalbehandling ved lidelser i bevægeapparatet 1 x 45 1 x 45 1 x 45 1 x 45 Forelæsninger Uge 4 Hoved Hals Hovedets halsens anatomi (Dbl.forel.) Klaus Poulsen - Beskrive hovedet halsens makroskopiske anatomi - Hovedet halsens bløddele forudsættes bekendt, men skeletmusklerne skal kunne angives i kortfattet omfang beskrives med hensyn til udspring, insertion, innvervation virkning. 2 x 45 Hjernenerver- Klaus - Beskrive - Hjernenervernes perifere 2 x 45 Side 18 af 36

19 nes ekstrakranielle forløb. (Dbl.forel.) Karrene på hovedet halsen Forelæsninger Uge 5 Hjernens blodforsyning, epilepsi smerter Stroke (Dbl.Forel. ) Poulsen Klaus Poulsen Torben Moos hjernestammen i detaljer, særligt med vægt på hjernenervernes anatomiske neuroliske forhold. - Beskrive hovedet halsens makroskopiske anatomi forløb: Beskrive det perifere forløb af hjernenerverne fra passage af kraniet til innervationsområde for hjernenerverne 5,7,9,10,11,12 (øvrige er gennemgået på 3. semester). - Angive autonome sensoriske ganglier med relation til hjernenerverne. For de parasympatiske ganglier: - Angive gangliets navn, angive hjernenerve med synapse, angive at de parasympatiske alle har relation til n.trigeminus sympatiske tråde, at disse ikke har synaptisk afbrydelse. - Videre skal hovedet halsens benævnte kar nerver kunne angives identificeres på vellignende billeder. patofysiolien af cerebrovaskulære lidelser - Kende til farmakolisk behandling af cerebral iskæmi - Kende til principperne for antikoagulationsbehandling - Forklare principper i forebyggelse af slagtilfælde 1 x 45 - Beskrive taleforstyrrelserne dysarthri, afasi (flydende/impressive ikkeflydende/ekspressiv) - Definer apopleksia cerebri transitorisk cerebral iskæmi (TCI) - Redegør for patofysiolien ved apopleksi (inddrag både erhvervede medfødte årsager til blødning, iskæmi, thrombose). - Angive den relative incidens af årsager til apopleksia cerebri. - Beskrive almindeligt forekommende symptomer ved apopleksia cerebri, relater påvirkning af CNS anatomi til de kliniske symptomer - Kort beskrive principperne for medicinsk ikkemedicinsk behandling genoptræning ved apopleksia cerebri - Kort beskrive principperne for medicinsk (antiaggregation) ikkemedicinsk behandling (hypertension, rygning, atrieflimmer screening, DM) forebyggelse af TCI Stroke - Angive de prnostiske forhold efter apopleksia cerebri - Redegøre for principperne for primær sekundær forebyggelse af stroke 2 x 45 Epilepsi Annonceres senere patofysiolien af cerebrovaskulære lidelser - Beskrive årsager til epilepsi - Beskrive de patofysiolien forhold der kan føre til udvikling af epilepsi 1 x 45 Side 19 af 36

20 - Angive forhold vedrørende medicolegale forhold omkring epilepsi (især køreforbud) - Beskrive principperne for farmakolisk forebyggelse behandling af epilepsi - Angive at epilepsi er meget hyppigt symptom efter skade på hjernevæv Smerte Nanna Brix - Forstå de psykoliske aspekter af smerte - Angive årsager til akutte kronisk smertepåvirkning - Angive udfald ved sygdomme i sanseapparatet - Beskrive medicinsk nonmedicinsk behandling af smerteforvoldene lidelser i bevægeapparatet 1 x 45 Hjernens hæmodynamik Torben Moos patofysiolien ved hoved traumer - Angive forskellige akutte kroniske årsager til hjerneskade. Blandt de akutte skader skal henregnes blødninger i hjerne mellem hjernehinderne (epidural, subdural, subarachnoidal intracerebral blødning) - Redegør for patofysiolien for sådanne årsager når de fører til forhøjet intrakranielt tryk. - Redegøre for symptormerne som de optræder ved gradvis indsættelse af forhøjet intrakranielt tryk - Angive den tidsmæssige betydning af symptomerne i relation tilstandes prression - Beskrive værdien af øjenundersøgelsen for vurderingen af det forhøjede intrakranielle tryk - Angive forklar virkningerne for principperne ved behandling af forhøjet intrakranielt tryk (hyperventilation, steroidbehandling, diuretika, blodtrykforhold). 1 x 45 Forelæsninger Uge 5 Neurodegenreation det limbiske system Demens. (Dbl.Forel.) Maj Schneider Thomsen patofysiolien af demens - Kende til farmakolisk behandling af demens - Kende til teorier om hvorfor man glemmer det indlærte - Angive eksempler på patoliske forandringer i hjernen der kan føre til demens - Beskrive det kliniske forløb ved demensudvikling - Beskrive den tilgængelige medicinske behandling ved demens 2 x 45 Anæstesi Annonceres senere farmakolien af anæstesimidler - Inddel anæstetika - Redegør for principperne for lokal universel behandling med anæstetika 1 x 45 Side 20 af 36

21 Bevidsthed, hukommelse, limbiske strukturer Torben Moos patofysiolien af demens - Kort beskrive behandlingspricipperne ved besvimelse (lejring af patienten, geninånding af udåndingsluft (plastikpose), opsporing af årsager) - Beskrive tre hovedtyper af hukommelse - Beskrive lagring af hukommelse - Beskrive the multi-store model of memory - Beskrive alternativer til the multi-store model of memory - Beskrive tre hovedtyper af hukommelsesbearbejdning: indkodning, lagring genkaldelse - Beskrive forskellige former for hukommelseslagring: Sensorisk, korttids-, langtids - Vide at hukommelse kan lagres på forskellig måde 1 x 45 Neurodegeneration Torben Moos patofysiolien af demens - Beskrive symptomerne ved såkaldte øvre motoriske lidelser: Hypertoni, hyperrefleksi, spasticitet - Beskrive symptomerne ved såkaldte nedre motoriske lidelser: Hypotoni, hyporefleksi - Angive at lidelser i motoriske baneforløb ofte giver markant nedsat muskelkraft - Angive årsager til øvre (apoplexis cerebri, fødselsskader, traumer, tumorer) nedre motoriske udfaldssymtomer (diskusprolaps, ALS, polio) - Angive af dissemineret sclerose kan give punktformede læsioner overalt i CNS, som kan bevirke udfald fra små til udtalte symptomer - Angive eksempler på patoliske forandringer i hjernen der kan føre til parkinsonisme - Beskrive symptomer det kliniske forløb ved parkinsonisme - Beskrive den tilgængelige medicinske behandling ved parkinsonisme - Angive eksempler på patoliske forandringer i hjernen der kan føre til Huntingtons sygdom - Beskrive symptomer det kliniske forløb ved Huntingtons sygdom - Beskrive forebyggelse medicinsk behandling ved 1 x 45 Side 21 af 36

22 Huntingtons sygdom Forelæsninger Uge 7 Diagnostik Farmakoli Billeddannelse i CNS Jan Plougman patofysiolien af cerebrovaskulære lidelser - Angive parakliniske undersøgelser af relevans for arthritis diagnostic: Billeddannelse (ledspalteforhold), blodprøver (CRP, sænkningsreaktion, reuma-faktor - Ekstremiteternes anatomi skal kunne inddrages i en beskrivelse af en sygelig tilstand i bevægeapparatet. Her skal det kunne beskrives f.eks. hvordan en knle eller et led kan forandres præsentere sig på et røntgenbillede. 1 x 45 Kliniske syndromer, diagnostik, neuroanatomiske grundlag Torben Moos patofysiolien af cerebrovaskulære lidelser - Beskrive symptomerne ved såkaldte øvre motoriske lidelser: Hypertoni, hyperrefleksi, spasticitet - Beskrive symptomerne ved såkaldte nedre motoriske lidelser: Hypotoni, hyporefleksi - Angive at lidelser i motoriske baneforløb ofte giver markant nedsat muskelkraft - Angive årsager til øvre (apoplexis cerebri, fødselsskader, traumer, tumorer) nedre motoriske udfaldssymtomer (diskusprolaps, ALS, polio) - Angive af dissemineret sclerose kan give punktformede læsioner overalt i CNS, som kan bevirke udfald fra små til udtalte symptomer - Angive årsagsforhold ved nedsat neuromuskulær transmission (Myasteni, farmakapåvirkning) 1 x 45 Regionær Anatomi Gennemgåes i auditorium, men er ikke en del af caseugerne CNS lægemidler: Neuroli CNS lægemidler: Psykiatri Overekstremiteten. Dbl.time Underekstremiteten. Dbl.time Torben Moos Torben Moos Klaus Poulsen patofysiolien af demens - Kende til farmakolisk behandling af demens - Beskrive den makropiske anatomi af bevægeapparatet i detaljer for så vidt angår ekstremiteterne Afklares senere 1 x 45 Afklares senere 1 x 45 efterbe- De nedenfornævnte regioner skal kunnes med hensyn til: Makroskopisk opbygning, angivelse af indhold, evt. ledforhold, muskelvirkning, karforsyning, nerveforsyning, handling 3 x 90 Side 22 af 36

23 Hovedet Halsen. Dbl.time lymfedrænage. Videre skal der kunne gives eksempler på klinisk relevante udfald læsioner. På et ikkedetaljeret niveau må der så gerne kunne angives eksempler på kirurgisk behandling ved klinisk relevante situationer. Overekstremiteten Regio deltoidea Regio axillaris fossa axillaris Region brachialis anterior posterior Fossa cubitalis Regio carpalis anterior Palma manus Dorsum manus Underekstremiteten Regio glutealis regio coxalis Regio femoralis anterior trigonum femorale Regio genus anterior posterior Fossa poplitea Region cruralis posterior Regiones talocruralis Planta pedis Dorsum pedis Hoved-hals Regio facialis Regio parotideomasseterica Regio infratemporalis Regio sublingualis Regio cervicalis anterior, incl. underregioner Regio sternomastoidea Regio cervicalis lateralis Studiesalsøvelser Fire gange som selvstudieøvelser ledsaget af tavlegennemgang I. 1) Bevægeapparatet Ekstremiteterne 2) Bevægeapparatet: Columna, nervelæsioner 3) Hjernens vaskulære sygdomme, Apoplexi, Neurolisk under- Torben Moos 1) Beskrive den makropiske anatomi af bevægeapparatet i detaljer for så vidt angår ekstremiteterne 2) Beskrive den makropiske anatomi af bevægeapparatet 3) Gøre rede for patofysiolien af Afklares senere 4 x 45 Side 23 af 36

24 søgelse 4) Nerurodegenerative sygdomme, Neurofarmakoli cerebrovaskulære lidelser 4) Kende til farmakolisk behandling af demens Integrerede basale kliniske minisymposier Kliniske øvelser - Bevægeapparatet II - Smertepatient 1) Hukommelse Demens 2) Blodprop apopleksi 3) Basalganglierne parkinsonisme 4) Knæleddet sportsskader. Udfærdigelse af rapport baseret på spørgsmål som skal godkendes for hvert minisymposium - Bevægeapparattet I Annonceres senere Annonceres senere - Kende til farmakolisk behandling af cerebral iskæmi - Kende til farmakolisk behandling af demens - Kunne udføre en neurolisk undersøgelse af inklusive kranienerver perifere nerver - Kunne undersøge effekten af smerte på en patient - Kunne undersøge en patient for neuroliske bevægelsesmæssige udfald på ekstremiteterne Afklares senere 4 x 45 Følgende forhold gennemgås ved de kliniske undersøgelser forventes at kunne inddrages i eksamenssituationen: - Undersøge for funktionaliteten af de 12. hjernenerver. Central perifer facialisparese - Hyperaktive reflekser. Undersøge for muskeltonus - Undersøge for koordinationsevne som led i den neuroliske undersøgelse. Sensoriske forstyrrelser - Undersøge for smerte/temperatur tryk/berøring/vibrationssans/ proprioception i overekstremiteten underekstremiteten - Undersøge fremkalde biceps-refleks, tricepsrefleks, supinations-refleks, patellar-refleks, achillesrefleks. - Undersøge for plantar respons. Kunne beskrive responset ved Babinski s tåfænomen - Undersøge n. isciadicus n. femoralis med funktionelle stræktests - Ledhævelse /eller leddeformitet - Nedsat bevægelighed i et større led - Fokalt nedsat muskelkraft 3 x 90 Kliniske øvelser Bevægeapparatet (særligt for medicin) Annonceres senere - Kunne undersøge en patient for neuroliske bevægelsesmæssige udfald på ekstremiteterne Afklares senere 1 x 90 Side 24 af 36

25 Kliniske øvelser Klinisk ophold (clinical visit) Klinisk ophold - Neurolisk undersøgelse - Kranie nerver Neuroli (old 3rd semester element) Rapport med bestået hos casevejleder Ortopædi II Rapport med bestået hos casevejleder Annonceres senere Annonceres senere Annonceres senere - Kunne undersøge en patient for neuroliske bevægelsesmæssige udfald på ekstremiteterne - Kunne udføre en neurolisk undersøgelse af inklusive kranienerver perifere nerver - Kunne undersøge en patient for neuroliske bevægelsesmæssige udfald på ekstremiteterne Demonstrere forståelse for patienters begrænsning ved bevægelses sensoriske handicap. Følgende forhold gennemgås ved de kliniske undersøgelser forventes at kunne inddrages i eksamenssituationen: - Undersøge for funktionaliteten af de 12. hjernenerver. Central perifer facialisparese - Hyperaktive reflekser. Undersøge for muskeltonus - Undersøge for koordinationsevne som led i den neuroliske undersøgelse. Sensoriske forstyrrelser - Undersøge for smerte/temperatur tryk/berøring/vibrationssans/ proprioception i overekstremiteten underekstremiteten - Undersøge fremkalde biceps-refleks, tricepsrefleks, supinations-refleks, patellar-refleks, achillesrefleks. - Undersøge for plantar respons. Kunne beskrive responset ved Babinski s tåfænomen - Undersøge n. isciadicus n. femoralis med funktionelle stræktests - Ledhævelse /eller leddeformitet - Nedsat bevægelighed i et større led - Fokalt nedsat muskelkraft Følgende forhold gennemgåes ved de kliniske undersøgelser forventes at kunne inddrages i eksamenssituationen: - Ledhævelse /eller leddeformitet - Nedsat bevægelighed i et større led - Fokalt nedsat muskelkraft 2 x 90 2 x 4 x 45 1 x 3 timer + Modulopgave Kurset foregår som en vekselvirkning mellem teori, som læses /eller præsenteres i forelæsninger suppleret med øvelser, der gør de studerende i stand til at relatere teorien til kliniske eksem- Case vejleder Annonceres senere Annonceres senere Side 25 af 36

26 pler. Derudover arbejder deltagerne i grupper med en gennemgående opgave *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. This table content is constructed based upon E2014 Niveau 2 i skemaet udfyldes ikke i semesterbeskrivelserne for efteråret Eksamen Fra Studieordningen: Skriftlig eksamen (MedIS: 3 timer; Medicin: 4 timer). Indstilling til eksamen forudsætter godkendt deltagelse i alle obligatoriske elementer (godkendt klinisk portfolio modul opgave). Ekstern bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Fra eksamensforsiden: Vurderingskriterier er angivet i rammestudieordningen Husk at medbringe dit studiekort til eksamen. Husk at opgive studienummer ikke navn cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen. Besvarelserne skal fotokopieres, så skriv venligst tydeligt. Besvarelsernes skrives i de angivne rammer. Rammernes størrelse angiver samtidig den ønskede maksimale længde på essayspørgsmålene. Der må således ikke skrives mere til det enkelte spørgsmål, end det kan rummes inden for den relevante ramme. Det er tilladt at skrive besvarelsen på dansk eller engelsk. (NB! der vil ikke blive stillet ordbøger til rådighed) Husk at aflevere besvarelsen, så hvis du forlader eksamen, før den er slut. Hjælpemidler PC uden netværkstilkobling er tilladt. Før prøvens påbegyndelse bør eksaminanden derfor sikre sig, at sendere i medbragt udstyr er slukkede i nødvendigt omfang Ingen former for kommunikation er tilladt. Det vil blive regnet for eksamenssnyd eller forsøg herpå, såfremt eksaminandens tekniske udstyr kommunikerer eller forsøger at kommunikere med prøven uvedkommende udstyr, uden at der foreligger udtrykkelig tilladelse hertil. Derudover henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. (Der arbejdes på integration af eksamensforsideskabelon i skabelonen/dette felt.) Side 26 af 36

27 Modulbeskrivelse 5.3 Modultitel, ECTS-angivelse Modul 5.3 Ernæring fordøjelsessystemet II / The Digestive System II 8 ECTS casemodul Placering Bachelor, Medicin, 5. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Cristian Pablo Pennisi, PhD, cpennisi@hst.aau.dk, Institut for Sundhedsteknoli Type spr Casemodul Dansk engelsk (undervisning litteratur på dansk engelsk afhængigt af underviser litteraturvalg). Mål Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Anatomi Forklare binyrens anatomi fysioli Fysioli Gøre rede for patoli patofysioli af mave-tarm systemet Gøre rede for patoli patofysioli af malabsorption Forklare leverens portale kredsløb Gøre rede for fysiolien af tarmenes peristaltik Farmakoli Gøre rede for kortikosteroidernes farmakoli Gøre rede for medicins påvirkning af leveren Gøre rede for farmakolien af medicin med virkning på tyktarmen Klinisk relateret undervisning Beskrive de vigtigste konsekvenser af fejlernæring Beskrive metoder til visualisering af mave-tarm systemet Redegøre for sandsynlige årsager til icterus Gøre rede for viral alkoholisk hepatitis Gøre rede for pankreatitis peritonitis Forklare de sundhedsskadelige effekter af alkohol Gøre rede for patoli patenese af tarmkræft Gøre rede for de vigtigste årsager til mave-tarm blødninger Gøre rede for patofysioli ved sygdom i binyrerne Gøre rede for patofysioli ved hæmodynamisk shock Færdigheder Den studerende har et overblik over de fleste alvorlige sygdomme, der kan ramme fordøjelseskanalen kan foreslå relevante undersøgelser til yderligere at verificere patoliske forhold Kompetencer Efter dette modul kan man vurdere undersøge for lidelser i fordøjelseskanalen Til uddybning det henvises til pensumbeskrivelse, som findes på studienævnets hjemmeside: Fagindhold sammenhæng med øvrige moduler/semestre Modul 5.3 formål er at studerende videreudvikler færdigheder kompetencer indenfor emnerne ernæring lidelser i fordøjelsessystem. Mens fokus i modul 2.1 er placeret på anatomiske, fysiolske of biokemiske em- Side 27 af 36