-5.3 Biokemi/Biochemistry (3 ½ weeks, 7 ECTS) Forelæsninger Laboratorie øvelser (obligatorisk) 2 mini eksaminer

Transkript

1 Semesterbeskrivelse for 5. semester bachelor MedIS efterår 2017 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Medicin Studieordning for bacheloruddannelsen i Medicin med Industriel Specialisering Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den temaramme, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bidrag til den faglige progression. 5. semester i MedIS bachelor udvikles omkring emnerne medicinsk mikrobiologi (5.1), nervesystem og bevægeapparatet (5.2), biokemi (5.3) og farmakologi i præklinisk og økonomisk perspektiv (5.4). I dette semester skal studenter fokusere særligt i sygdommens karakter og forløbet, herunder skal de revidere, videreudvikle og uddybe indholdet fra tidligere moduler. I øvrigt, skal studenter videreudvikle og styrke viden og færdigheder inden for molekylære, farmakologiske og økonomiske emner. Semesteret består af PBL case undervisning, forelæsninger, kliniske øvelser, kliniske ophold og laboratorie øvelser. Det overordnede mål er at styrke yderligere: - Studenters evner i at anvende PBL - Studenters evner til at konfrontere og løse tværfaglige problemer - Viden omkring tidligere indført emner - Viden, færdigheder og kompetencer om patofysiologi og farmakologisk behandling af sygdomme Semesterets organisering og forløb Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmoduler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål Medicinsk Mikrobiologi/Medical Microbiology (4 uger, 8 ECTS) MedIS/Medicin PBL case undervisning Forelæsninger Biopracticals (obligatorisk modulopgave) Klinisk ophold (obligatorisk) Kliniske øvelser (obligatorisk) -5.2 Nervesystemet og bevægeapparatet II/The musculoskeletal and nervous system II (5 uger, 10 ECTS) MedIS/Medicin PBL case undervisning (obligatorisk modulopgave) Forelæsninger Studiesal øvelser Klinisk ophold (obligatorisk) Kliniske øvelser (obligatorisk) Integrerede basale og kliniske mini-symposier -5.3 Biokemi/Biochemistry (3 ½ weeks, 7 ECTS) Forelæsninger Laboratorie øvelser (obligatorisk) 2 mini eksaminer -5.4 Farmakologi i præklinisk og økonomisk perspektiv/preclinical evaluation and economic aspects of drug development (2 ½ weeks, 5 ECTS) Forelæsninger Case øvelser/præsentationer Modulopgave (obligatorisk)

2 Dette semester løber delvist parallelt med Medicin5 (Bachelor) uddannelse. Både MedIS og Medicin studerende deltager i hele modul 5.1. I modul 5.2, vil MedIS studerende kun deltage i de sidste 5 uger. Modul 5.3 og 5.4 er kun til MedIS studerende. Modul tidsforløb: 5.1, 5.4, 5.3, 5.2. Ved semesterstart, vil studerende blive administrativt tildelt i case grupper for moduler 5.1 og 5.2. Moduler 5.3 og 5.4 involverer case undervisning, som implementeres ikke ifølge klassiske PBL organisation, dvs. at den administrative gruppe tildeling ikke gennemføres. Alle moduler indeholder obligatoriske elementer (PBL modulopgave, klinisk ophold, kliniske øvelser eller biopracticals). Indstilling til de respektive moduleksamen forudsætter godkendt deltagelse i obligatoriske elementer i hver modul. Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Angivelse af ankerlærer, fagkoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) og sekretariatsdækning Semesterkoordinator: Cristian Pablo Pennisi cpennisi@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Semestersekretær: Dorthe Skree dsk@hst.aau.dk, School of Medicine and Health Semesterrepræsentant: Se semestrets Moodle-side. Side 2 af 23

3 Modulbeskrivelse 5.1 Modultitel, ECTS-angivelse Modul 5.1 Medicinsk mikrobiologi / Medical Microbiology 8 ECTS (inkl. 2 ECTS biopracticals/laboratorieøvelser) case module Placering Bachelor, MedIS, 5. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Svend Birkelund, Associate Professor, MD, PhD, DMSc, sbirkelund@hst.aau.dk Department of Health Science and Technology Type og sprog Angivelse af modulets type: fx projektmodul, kursusmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Casemodulet kan foregå på dansk og/eller engelsk Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Mål Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Mikroorganismerne og deres humanpatologi Redegøre for de medicinsk relevante mikrobiologiske organismers struktur, funktion og vækstbehov Gøre rede for mikrobiologien og overordnet patogenese af almindelige infektioner Gøre rede for de biologiske principper ved vaccination Forklare principper for mikrobiologiske og immunologiske analysemetoder Kunne definere: infektion, patogenicitet, virulens, absces, empyem og flegmone Farmakologi Redegøre for antimikrobielle midlers farmakologi Statistik, folkesundhed og evidens-baseret medicin Gøre rede for smitsomme organismer i lokalt og globalt perspektiv Gøre rede for vaccinationsprogrammer og deres rationale Forklare de lokale og globale faktorer i behandling og kontrol af AIDS Gøre rede for retningslinierne for antibiotikabehandling, særligt med henblik på begrænsning af resistensudvikling og samfundsmæssige konsekvenser Forklare de vigtigste årsager til madforgiftning og principper for hygiejniske foranstaltninger Ressourcemanagement, organisation og sundhedsøkonomi Gøre rede for omfanget af samfundets kontrol med hospitalserhvervede smitsomme sygdomme Færdigheder Anvende udvalgte metoder til mikrobiologisk og immunologisk diagnostik Side 3 af 23

4 Kliniske færdigheder Kunne optage fokuseret journal på patient med infektion og foreslå relevante lokalisationer for udtagning af prøvematerialer til videre udredning Laboratoriemæssige færdigheder Anvende metoder til dyrkning af bakterier Anvende metoder til visualisering af mikroorganismer Anvende biokemiske metoder til påvisning og identifikation af mikroorganismer Anvende molekylærbiologiske metoder til påvisning og identifikation af mikroorganismer Kompetencer Efter dette modul kan den studerende anvende grundlæggende mikrobiologiske metoder til analyse af infektionsætiologi Den studerende kan sætte problematikken om infektioner i et globalt perspektiv Efter dette modul kan man analysere patogene mikroorganismers vækstkrav og koble det til sygdomsfokus og ætiologi Studienævnets pensumhjemmeside: Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Formålet med faget er at give de studerende en praktisk og basal viden i medicinsk mikrobiologi, samt at lære de studerende at håndtere humant patogene mikroorganismer. Yderligere er modulet basis viden for modul 5.2 og 6.1 på bacheloruddannelsen, da der også i disse moduler indgår mikrobiologi. Modulet giver yderligere basalt kendskab til behandling af infektioner. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Modul 5.1 er opbygget med 3 caseuger. Hver caseuge tænkes at give en belastning på 2 ECTS, heraf en del i eksamenslæsningperiode. I tillæg er 2 ECTS allokeret til laboratorie øvelser (biopractical), som består af 5x2 timer undervisning i laboratorium med underviser. Arbejdet fra laboratorieøvelser fremlægges som modulopgave (30 timer forberedelse, 2 timer fremlæggelse). Hver caseuge er der 4x45 min lektioner med casevejleder samt 7-8 forelæsninger á 45 min relateret til caseugen (22 forelæsninger i alt). I modulet er skemalagt en klinikophold (3 timer) og kliniske øvelser (2x90 min). Derudover er der ikke-skemalagte aktiviteter så som arbejde i grupperne med at forberede eller efterbehandle laboratorie øvelser og kliniske elementer, samt selvstudier i forbindelse med cases og forelæsninger. Gennemsnitlig forventes at den studerende bruger 42 timer på studiet ugentligt, inklusiv de skemalagte aktiviteter. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Studerende fra MedIS og Medicin studier Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Modul 2.2 (det hæmatologiske system og immunsystem/hematology and immunology) Modulaktiviteter Obligatoriske aktiviteter Side 4 af 23

5 Deltagelse i klinikophold Deltagelse i kliniske øvelser Deltagelse i Biopractical Fremlæggelse af Biopractical (modulopgave) Andre aktiviteter i modulet: Niveau 1 Niveau 2 Aktivitet - Planlagt Læringsmål fra studieordning Læringsmål for type og titel underviser* aktivitet (pensum) Tidsforbrug Semesterstart og introduktion til 5.1 Case uge 1 Case uge 2 Case uge 3 Bakteriel struktur og klassifikation Svend Birkelund Case facilitators Case facilitators Case facilitators Svend Birkelund - Ingen - - Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål) - Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål) - Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål) - Redegøre for de medicinsk relevante mikrobiologiske organismers struktur, funktion og vækstbehov - Forklare principper for mikrobiologiske og immunologiske analysemetoder - Gøre rede for mikrobiologien og overordnet patogenese af almindelige infektioner - Kunne definere: infektion, patogenicitet, virulens, absces, empyem og flegmone - Forklare de vigtigste årsager til madforgiftning og principper for hygiejniske foranstaltninger - 4 x 45 minutter - 4 x 45 minutter - 4 x 45 minutter efterbe-handling Side 5 af 23

6 Gram negative bakterier Gram positive bakterier Svend Birkelund - Redegøre for de medicinsk relevante mikrobiologiske organismers struktur, funktion og vækstbehov - 2 x 45 minutter + Antibiotika I Hospitalsinfektioner Antibiotika II Samfundserhvervede infektioner Steen Andreasen Steen Andreassen - Gøre rede for omfanget af samfundets kontrol med hospitalserhvervede smitsomme sygdomme - Gøre rede for smitsomme organismer i lokalt og globalt perspektiv - Gøre rede for vaccinationsprogrammer og deres rationale - Gøre rede for retningslinjerne for antibiotikabehandling, særligt med henblik på begrænsning af resistensudvikling og samfundsmæssige konsekvenser - Gøre rede for omfanget af samfundets kontrol med hospitalserhvervede smitsomme sygdomme Svampeinfektioner Lungeinfektioner Meningitis Seksuelt overførte sygdomme Svend Birkelund Svend Birkelund Svend Birkelund Svend Birkelund - Redegøre for de medicinsk relevante mikrobiologiske organismers struktur, funktion og vækstbehov - Gøre rede for smitsomme organismer i lokalt og globalt perspektiv - Gøre rede for smitsomme organismer i lokalt og globalt perspektiv - Gøre rede for smitsomme organismer i lokalt og globalt per- Side 6 af 23

7 Termoregulationer og pyrexia Mads Lausen Nielsen spektiv - Gøre rede for mikrobiologien og overordnet patogenese af almindelige infektioner Virus struktur, genetik og klassifikation Emil Kofod- Olsen - Redegøre for de medicinsk relevante mikrobiologiske organismers struktur, funktion og vækstbehov - 2 x 45 minutter + Virus der forårsager Børnesygdomme HIV virus og behandling Smitte og behandling af virussygdomme HIV epidemiologi og kontrol HIV-infektion og verdensomspændende kontrol Influenza and vaccination Farmakologi af antibiotika Molekulære mekanismer bag antibiotika resistensudvikling Malaria og parasitter Patologi af immunforsvaret Beslutningssystemer Søren Hagstrøm John Dirk Nieland John Dirk Nieland John Dirk Nieland Svend Birkelund Svend Birkelund Uffe Skov Mads Lausen Nielsen Steen Andreassen - Gøre rede for mikrobiologien og overordnet patogenese af almindelige infektioner - Redegøre for de medicinsk relevante mikrobiologiske organismers struktur, funktion og vækstbehov - Gøre rede for smitsomme organismer i lokalt og globalt perspektiv - Forklare de lokale og globale faktorer i behandling og kontrol af AIDS - Gøre rede for mikrobiologien og overordnet patogenese af almindelige infektioner - Redegøre for antimikrobielle midlers farmakologi - Redegøre for antimikrobielle midlers farmakologi - Redegøre for de medicinsk relevante mikrobiologiske organismers struktur, funktion og vækstbehov - Gøre rede for mikrobiologien og overordnet patogenese af almindelige infektioner - Kunne definere: infektion, patogenicitet, virulens, absces, empyem og flegmone. - Redegøre for de medicinsk relevante mikrobiologiske organismers struktur, funktion og vækstbehov - Redegøre for antimikrobielle midlers far- - 2 x 45 minutter x 45 minutter + Side 7 af 23

8 for valg af antibiotikabehandling Infektioner i hud og bindevæv Vaccination I/II Kliniske øvelser: (i)- Fokuseret kommunikation og journal (ii)- Infektionssygdomme, Klinik ophold: - (i) Infektion Steen Andreassen Ralf Agger TBA (to be announced) TBA (to be announced) makologi - Gøre rede for mikrobiologien og overordnet patogenese af almindelige infektioner - Kunne definere: infektion, patogenicitet, virulens, absces, empyem og flegmone. - Gøre rede for smitsomme organismer i lokalt og globalt perspektiv - Redegøre for antimikrobielle midlers farmakologi - Gøre rede for de biologiske principper ved aktiv og passiv vaccination - Redegøre for antimikrobielle midlers farmakologi - Gøre rede for vaccinationsprogrammer og deres rationale - Gøre rede for smitsomme organismer i lokalt og globalt perspektiv - Generel kommunikation - Kunne optage fokuseret journal på patient med infektion og foreslå relevante lokalisationer for udtagning af prøvematerialer til videre udredning - Gøre rede for smitsomme organismer i lokalt og globalt perspektiv - Gøre rede for mikrobiologien og overordnet patogenese af almindelige infektioner - Den studerende kan sætte problematikken om infektioner i et globalt perspektiv - - Kunne optage fokuseret journal på patient med infektion og foreslå relevante lokalisationer for udtagning af prøvematerialer til videre udredning Gøre rede for smitsomme organismer i - 2 x 45 minutter x 90 min - 3 timer + Side 8 af 23

9 Biopracticals Svend Birkelund Mads Lausen Nielsen lokalt og globalt perspektiv Gøre rede for mikrobiologien og overordnet patogenese af almindelige infektioner - Den studerende kan sætte problematikken om infektioner i et globalt perspektiv - Forklare principper for mikrobiologiske og immunologiske analysemetoder - Anvende metoder til dyrkning af aerobe/anaerobe bakterier - Anvende metoder til visualisering af mikroorganismer - Anvende biokemiske metoder til påvisning og identifikation af mikroorganismer - Anvende molekylærbiologiske metoder til påvisning og identifikation af mikroorganismer - Efter dette modul kan man analysere patogene mikroorganismers vækstkrav og koble det til sygdomsfokus og ætiologi - 10 x 45 minutter + (2x45) *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen 1. Eksamensform: skriftlig 2. Eksamensopgaverne er essay-type opgaver. Eksamens-spørgsmålene er baseret på læringsmål inden for alle undervisningsaktiviteter. Reeksamen kan være mundtlig. 3. Deltagere til eksamen: kursusansvarlig/underviser er tilstede ved eksamensstart ved ordinær eksamen 4. Den praktiske afvikling af eksamen: a. Skriftlig eksamen udleveres/afleveres i Digital Eksamen (Hvis der ikke skal laves tegninger) b. Hvis reeksamen er mundtlig trækker den studerende et spørgsmål som udgangspunkt for eksamination iht. læringsmålene c. Eksamen afholdes for studerende enkeltvis 5. Varighed af skriftlig eksamen er 2 timer 6. Reeksamen, hvis den afholdes mundtligt er det 20 minutters forberedelsestid 20 minutters eksamination 7. Ingen tilladte hjælpemidler, udover hvad der er nødvendig for at kunne lave digital eksamen. 8. Hvis eksamensformen ændres i forbindelse med reeksamen, skal det senest 14 dage før reeksamen fremgå af eksamensplanen. For yderligere oplysninger vedrørende eksamen, henvises til: Eksamensplanen på Digital Eksamen (DE) Side 9 af 23

10 Modulbeskrivelse 5.2 Modultitel, ECTS-angivelse Modul 5.2 Nervesystemet og bevægeapparatet II / The musculoskeletal and nervous system II 10 ECTS casemodul Placering Bachelor, MedIS, 5. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Torben Moos, Professor, tmoos@hst.aau.dk Department of Health Science and Technology Type og sprog Angivelse af modulets type: fx projektmodul, kursusmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Casemodulet kan foregå på dansk og/eller engelsk Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Mål Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Anatomi Beskrive hovedet og halsens makroskopiske anatomi Beskrive hjernestammen i detaljer med vægt på hjernenervernes anatomiske og neurologiske forhold. De øvrige dele af nervesystemet er gennemgået første gang på 3. semester fraset hjernenervernes perifere forløb som gennemgås på 5. semester i detaljer Fysiologi og patofysiologi Gøre rede for patofysiologien af cerebrovaskulære lidelser Gøre rede for patofysiologien af demens Gøre rede for patofysiologien ved hoved traumer Gøre rede for patofysiologi og farmakologisk behandling af ledbetændelse Farmakologi Gøre rede for farmakologien af anæstesimidler Kende til farmakologisk behandling af demens Kende til farmakologisk behandling af cerebral iskæmi Kende til principperne for antikoagulationsbehandling Klinisk relateret undervisning Forstå de psykologiske aspekter af smerte Forklare principper i forebyggelse af slagtilfælde Statistik, folkesundhed og evidens-baseret medicin Gøre rede for sundhedsfremme i forbindelse med faldulykker Side 10 af 23

11 Definere confounding og metoder til korrektion Fortolke mortalitets værdier og standardisering Gøre rede for implementering af evidens-baseret behandling i klinisk sammenhæng Færdigheder Kunne udføre en neurologisk undersøgelse af inklusive kranienerver og perifere nerver Kunne undersøge effekten af smerte på en patient Kompetencer Efter dette modul kan man vurdere og undersøge for lidelser i nervesystemet og bevægeapparatet Studienævnets pensumhjemmeside: Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Målet er at analysere sygdomme i nervesystemet og bevægeapparatet i kombination med kendskab til deres anatomi og fysiologi. Som sådan supplerer det sygdommes patologiske fokus i modulerne 5.1 og 5.3 her på 5. semester. Endvidere viderefører 5.2 det tidligere modul 3,1. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Modul 5.2 (10 ECTS) består af 5 caseuger. Hver caseuge tænkes at give en belastning på 2 ECTS, heraf en del i eksamenslæsningperiode. Hver caseuge er der 4x45 min lektioner med casevejleder, 5-6 forelæsninger (1x45 min) relateret til caseugen, samt en studiesalsøvelse eller mini-symposium med underviser (2x45 min), I modulet er der skemalagt klinikophold (2x3 timer) og kliniske øvelser (2x90 min). Derudover er der ikke-skemalagte aktiviteter så som arbejde i grupperne med at forberede eller efterbehandle modulopgaven, laboratorie øvelser og kliniske elementer, samt selvstudier i forbindelse med cases og forelæsninger. Studenterne må påregne ca. 42 timers ugentlig studieaktivitet, inklusiv de skemalagte aktiviteter. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). MedIS og Medicin studenter Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Den studerende forudsættes af have gennemført 1 til 4 semester ved Medicin- og MedIS-uddannelserne i Aalborg. Det er forudsætning for kurset at den studerende har bestået eksamen i 3.1 om dermed demonstrerer et tilfredsstillende niveau inden for det pensum, der er gennemgået om nervesystemet og bevægeapparatet. Det er videre en forudsætning af kurser om det autonome nervesystems farmakologi fra 1. semesters er bestået. Modulaktiviteter Obligatoriske aktiviteter: - Deltagelse i klinisk øvelse - Deltagelse i klinisk ophold + godkendelse af refleksion ark (facilitator - Deltagelse og udarbejdelse af obligatoriske opgaver (PBL case); præsentation til case facilitator - Mini-symposium (spørgsmål-baserede rapport til godkendelse) Side 11 af 23

12 Modul plan Niveau 1 Niveau 2 Aktivitet - Type Titel Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Læringsmål for aktivitet Case uge 1 Leddegigt Osteoporose, Fraktur Case facilitators Case uge 2 Hoved, hals Case facilitators Case uge 3 Case uge 4 Case uge 5 Forelæsninger Uge 1 Bevægeapparatet Forelæsninger Uge 2 Hoved og Hals Hjernens blodforsyning Apoplexia cerebri Epilepsi Neurodegeneration Kranietraumer Demens Diagnostik og farmakologi Gangfunktion Ledsygdomme Frakturlære Ældre, faldtendens, osteoporose Lægemidler, bevægeapparatet Hovedet og halsens anatomi (Dbl.forel.) Case facilitators Case facilitators Case facilitators Klaus Poulsen Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål) Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål) Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål) Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål) Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål) - Demonstrere forståelse for patienters begrænsning ved bevægelses og sensoriske handicap - Gøre rede for patofysiologi og farmakologisk behandling af ledbetændelse - Gøre rede for sundhedsfremme i forbindelse med faldulykker - Gøre rede for sundhedsfremme i forbindelse med faldulykker - Gøre rede for patofysiologi og farmakologisk behandling af ledbetændelse - Beskrive hovedet og halsens makroskopiske anatomi Tidsforbrug 2 x 90 minutter 2 x 90 minutter 2 x 90 minutter 2 x 90 minutter 2 x 90 minutter 2 x 45 minutter Hjernenervernes ekstrakranielle forløb. (Dbl.forel.) Klaus Poulsen - Beskrive hjernestammen i detaljer, særligt med vægt på hjernenervernes anatomiske og neurologiske forhold. 2 x 45 minutter Side 12 af 23

13 Karrene på hovedet og halsen Klaus Poulsen - Beskrive hovedet og halsens makroskopiske anatomi Forelæsninger Uge 3 Hjernens blodforsyning, epilepsi og smerter Stroke (Dbl.Forel.) Epilepsi Torben Moos - Gøre rede for patofysiologien af cerebrovaskulære lidelser - Kende til farmakologisk behandling af cerebral iskæmi - Kende til principperne for antikoagulationsbehandling - Forklare principper i forebyggelse af slagtilfælde - Gøre rede for patofysiologien af cerebrovaskulære lidelser - Gøre rede for patofysiologien ved hoved traumer 2 x 45 minutter Forelæsninger Uge 4 Neurodegenreation og det limbiske system Smerte Nanna Brix - Forstå de psykologiske aspekter af smerte Hjernens hæmodynamik Demens. (Dbl.Forel.) Torben Moos Maj Schneider Thomsen - Gøre rede for patofysiologien ved hoved traumer - Gøre rede for patofysiologien af demens - Kende til farmakologisk behandling af demens 2 x 45 minutter Forelæsninger Uge 5 Diagnostik og Farmakologi Anæstesi Bevidsthed, hukommelse, limbiske strukturer Neurodegeneration Billeddannelse i CNS Kliniske syndromer, diagnostik, neuroanatomiske grundlag CNS lægemidler: Neurologi CNS lægemidler: Psykiatri Torben Moos Torben Moos Jan Plougman Torben Moos Torben Moos Torben Moos -Gøre rede for farmakologien af anæstesimidler - Gøre rede for patofysiologien af demens - Gøre rede for patofysiologien af demens - Gøre rede for patofysiologien af cerebrovaskulære lidelser - Gøre rede for patofysiologien af cerebrovaskulære lidelser - Kende til farmakologisk behandling af cerebral iskæmi - Kende til farmakologisk behandling af demens Side 13 af 23

14 Studiesalsøvelser Fire gange som selv-studieøvelser ledsaget af tavlegennemgang 1) Bevægeapparatet Ekstremiteterne 2) Bevægeapparatet: Columna, nervelæsioner 3) Hjernens vaskulære sygdomme, Apoplexi, Neurologisk undersøgelse 4) Nerurodegenerative sygdomme, Neurofarmakologi Torben Moos 1) Beskrive den makropiske anatomi af bevægeapparatet i detaljer for så vidt angår ekstremiteterne 2) Beskrive den makropiske anatomi af bevægeapparatet 3) Gøre rede for patofysiologien af cerebrovaskulære lidelser 4) Kende til farmakologisk behandling af demens 4 x 45 minutter Integrerede basale og kliniske mini-symposier Hukommelse og Demens Blodprop og apopleksi Basalganglierne og parkinsonisme - Kende til farmakologisk behandling af cerebral iskæmi - Kende til farmakologisk behandling af demens 2 x 45 minutter Kliniske øvelser Kiniske øvelser Udfærdigelse af rapport baseret på spørgsmål som skal godkendes for hvert minisymposium - Bevægeapparattet I - Bevægeapparatet II - Smertepatient - Neurologisk undersøgelse - Kranie nerver - Kunne udføre en neurologisk undersøgelse af inklusive kranienerver og perifere nerver - Kunne undersøge effekten af smerte på en patient - Kunne undersøge en patient for neurologiske og bevægelsesmæssige udfald på ekstremiteterne - Kunne undersøge en patient for neurologiske og bevægelsesmæssige udfald på ekstremiteterne 3 x 90 minutter 2 x 90 minutter Klinisk ophold Klinisk ophold Modulopgave - Neurologi Rapport med bestået hos casevejleder - Ortopædi II Rapport med bestået hos casevejleder Kurset foregår som en vekselvirkning mellem teori, som læses og/eller præsenteres i forelæsninger suppleret med øvelser, der gør de studerende i stand til at relatere Case vejleder - Kunne udføre en neurologisk undersøgelse af inklusive kranienerver og perifere nerver - Kunne undersøge en patient for neurologiske og bevægelsesmæssige udfald på ekstremiteterne Demonstrere forståelse for patienters begrænsning ved bevægelses og sensoriske handicap 1 x 3 timer + forberedelse 1 x 3 timer + forberedelse Side 14 af 23

15 teorien til kliniske eksempler. Derudover arbejder deltagerne i grupper med en gennemgående opgave *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen 1. Eksamensform: skriftlig 2. Eksamens-spørgsmålene er baseret på læringsmål inden for alle undervisningsaktiviteter 3. Den praktiske afvikling af eksamen: a. Eksamensopgave udleveres/afleveres i Digital Eksamen b. Eksamen afholdes for studerende enkeltvis 4. Varighed: 3 timer 5. Ingen tilladte hjælpemidler Hvis eksamensformen ændres i forbindelse med reeksamen, skal det senest 14 dage før reeksamen fremgå af eksamensplanen. For yderligere oplysninger vedrørende eksamen, henvises til: Eksamensplanen på Digital Eksamen (DE) Modulbeskrivelse 5.3 Modultitel, ECTS-angivelse Modul 5.3 Videregående biokemi og medicinudvikling/advanced Biochemistry and Drug Development 7 ECTS kursus modul Placering Bachelor, MedIS, 5. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig, Associate Professor, jlichota@hst.aau.dk Dpt. Of Health Science & Technology Type og sprog Praktisk kursusmodul. Kursusmodulet kan foregå på dansk og/eller engelsk. Mål Studerende der gennemfører modulet opnår en forståelse og viden om biokemiske og molekylærbiologiske processer, der sætter dem i stand til at vurdere sammenhænge mellem humanbiologi og farmakologi. Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Skal have viden om proteinstruktur og funktion, herunder funktionelle grupper og bindingstyper o Skal kunne forstå protein struktur modellering o Skal kunne forklare katalytiske strategier og enzymregulering Skal have viden om metoder i proteinkemi, herunder koncentrationsbestemmelse, modifikationer, elektroforese, fældning, strukturbestemmelse og enzymkinetik Skal kunne forklare molekylærbiologiens dogme og processer i DNA, RNA og protein syntese o Skal kunne forklare DNA replikation og rekombination o Skal kunne forklare genregulering o Skal have viden om RNA syntese og processering Skal have viden om sensoriske mekanismer, herunder hørelse, lugte-, smags- og synssans o Skal have viden om drugdesign i forhold til gener, proteiner og molekyler Side 15 af 23

16 Færdigheder Skal kunne anvende metoder til visualisering og undersøgelse af proteinstrukturer, herunder elektroforese og spektrofotometri o Skal kunne vurdere sammenhæng mellem komplekse biokemiske mekanisme o Skal kunne udføre måling af enzymhastigheder og visualisering af DNA Kompetencer Skal kunne analysere komplekse biologiske sammenhænge Skal kunne kombinere viden og metoder i forhold til udvikling af medicin Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Formål med kurset er at give den videregående teori og praksis i biokemi, som komplementerer den allerede på tidligere semestre erhvervede viden i molekylær- og cellebiologi. Omfang og forventet arbejdsindsats Modul 5.3 (7 ECTS) består af 3,5 uger undervisning. I de første 3 uger er der skemalagt 5x45 min flippedclassroom forelæsninger samt 1x8 timers laboratorieøvelser (i alt 15 forelæsninger og 3 laboratorie øvelser). Der er skemalagt 3x1 time mini-eksaminer i løbet af modulet. Derudover er der ikke-skemalagte aktiviteter så som forberedelse/ til forelæsninger (mindst 5 timer per forelæsning), samt selvstudier i forbindelse minieksaminer (forberedelsestid er mindst 16 timer per mini-eksamen). Studenterne må påregne ca. 45 timers ugentlig studieaktivitet, inklusiv de skemalagte aktiviteter. Deltagere MedIS studerende Deltagerforudsætninger Beståede alle moduler på MedIS semestre 1-4 Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Obligatoriske elementer: - Aktiv deltagelse i de praktiske øvelser - 3 mini-eksaminer Modulaktiviteter beskrives i skemaet nedenfor. Niveau 1 (Kræves i semesterbeskrivelser for efteråret 2015) Niveau 2 Aktivitet - type og titel Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Lecture 1 DNA, RNA, and the flow of information Skal kunne forklare molekylærbiologiens dogme og processer i DNA, RNA og protein syntese Læringsmål for aktivitet Tidsforbrug Lecture 2 Exploring genes and genomes Skal kunne forklare molekylærbiologiens dogme og processer i DNA, RNA og protein syntese 2x 45 min flipped class: Lecture 3 DNA replication, repair and re- Skal kunne forklare DNA replikation Side 16 af 23

17 combination Lecture 4 RNA synthesis and processing Skal have viden om RNA syntese og processering Lecture 5 The control of gene ekspresion in eukaryotes Skal kunne forklare genregulering Lecture 6 DNA-mutationer og genetiske sygdomme Skal kunne analysere komplekse biologiske sammenhænge. Skal kunne kombinere viden og metoder i forhold til udvikling af medicin Lecture 7 Protein Composition and Structure Allan Stensballe Skal kunne forstå protein struktur modellering Lecture 8 Exploring proteins Allan Stensballe Skal kunne forstå protein struktur modellering Lecture 9 Enzymes - catalytic strategies Skal kunne forklare katalytiske strategier og enzymregulering Lecture 10 Enzymes - Regulatory Strategies Skal kunne forklare katalytiske strategier og enzymregulering Lecture 11 Protein Synthesis Lecture 12 Signal- Transduction Skal have viden om proteinstruktur og funktion, herunder funktionelle grupper og bindingstyper Skal kunne vurdere sammenhæng mellem komplekse biokemiske mekanismer Lecture 13 Protein nedbrydning. Metoder i protein kemi. Skal kunne forstå protein struktur modellering. Skal kunne kombinere viden og metoder i forhold til udvikling af medicin Lecture 14 Sensory Systems Skal have viden om sensoriske mekanismer, herunder hørelse, lugte-, smags- og synssans Lecture 15 Alternatives to classical antibiot-. Skal have viden om drugdesign i forhold til gener, Side 17 af 23

18 ics proteiner og molekyler Obligatorisk Lab 1 RNA og DNA oprensning samt spektrofotometrisk kvantificering Obligatorisk Lab 2 protein oprensning samt spektrofotometrisk kvantificering Allan Stensballe/ Skal kunne analysere komplekse biologiske sammenhænge. Skal kunne anvende metoder til visualisering og undersøgelse af proteinstrukturer, herunder spektrofotometri. Skal kunne anvende metoder til visualisering og undersøgelse af proteinstrukturer, herunder elektroforese 8 timer /behandling 8 timer /behandling Obligatorisk Lab 3 DNA/RNA og protein elektrophorese Allan Stensballe/Jacek Lichota Skal have viden om metoder i proteinkemi, herunder koncentrationsbestemmelse, modifikationer, elektroforese, fældning, strukturbestemmelse og enzymkinetik 8 timer /behandling *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Niveau 2 i skemaet udfyldes ikke i semesterbeskrivelserne for efteråret Eksamen 1. Eksamensform: Bedømmelse under forløb. Evaluering sker ved 3 skriftlige mini-eksaminer i løbet af kurset 2. Hver mini-eksamen indeholder spørgsmål fra flipped-class undervisning og den obligatoriske laboratorie øvelse 3. Den praktiske afvikling af eksamen: a. Eksamensopgave udleveres/afleveres i papir format b. Eksamen afholdes for studerende enkeltvis 4. Varighed: 1 time/mini eksam 5. Hjælpemidler er ikke tilladt Fra Studieordningen: Evaluering under forløbet, der afsluttes med skriftlig opgave. Desuden godkendte øvelser. Intern bedømmelse efter 7-trins-skalaen. For yderligere oplysninger vedrørende eksamen, henvises til: Eksamensplanen på Modulbeskrivelse 5.4 Modultitel, ECTS-angivelse Modul 5.4 Farmakologi i præklinisk og økonomisk perspektiv / Preclinical Evaluation and Economic Aspects of Drug Development 5 ECTS kursus modul Placering Bachelor, MedIS, 5. semester Side 18 af 23

19 Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Pharmacology: Parisa Gazerani, Pharm D, PhD, Associate Professor, Dpt. Of Health Science & Technology Economy: Lars Ehlers, PhD, Professor, Dpt. of Business & Management Type og sprog Course module 5.4 (pharma): Lectures, course assignment and final exam language: Danish and/or English. Mål At introducere hovedkoncepter i præklinisk evaluering i forhold til medicinudvikling og regulatoriske forhold af nøgle organisationer, både nationalt og internationalt At give en introduktion og grundlæggende forståelse for aspekter i økonomi og marketing ved medicinudvikling og medicinsalg. Viden Kunne forklare etiske aspekter i dyreforsøg i forhold til sikkerhed og effektivitet af nye typer medicin (1) Have viden om biomarkører i prækliniske faser og translation til humanforsøg (2) Gøre rede for relevante modeller, systemer og værktøjer i prækliniske forsøg indenfor effektivitet, sikkerhed og interaktioner, både in-vivo og in-vitro (3) Kunne redegøre for nationale og internationale myndigheder i forhold til medicingodkendelse og -udvikling (FDA, EMEA, Lægemiddelstyrelse) (4) Forstå innovation som en investering for medicinalvirksomheden (5) Forstå basale koncepter, værktøjer og modeller i marketing og mikroøkonomi (6) Viden om metoder for sundhedsøkonomisk evaluering af ny medicin (7) Forstå særlige karaktertræk i den farmaceutiske industri, herunder patentbeskyttelse og markedsregulering (8) Færdigheder Analysere etiske problemstillinger i prækliniske forsøg i forhold til dyreforsøg og alternative modeller (9) Analysere risici og udfordringer i prækliniske udvikling (10) Kunne indgå i dialog med andre faggrupper om økonomiske/marketing problemstillinger ved udvikling af ny medicin (11) Kunne undersøge viden om udviklingsomkostninger og innovationsbehov i den farmaceutiske industri (12) Kompetencer Den studerende kan begynde at koble viden og færdigheder i humanbiologi/medicin med den farmaceutiske industris behov og udfordringer i forhold til medicinudvikling og marketing (13) Studienævnets pensumhjemmeside: Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre This module covers about 2 1/2 weeks of lectures on: - Relevant topics of the pharmacology in preclinical evaluation and early phases of drug development (The main topic are preclinical tests and methodology applied for those tests in evaluation of efficacy and safety of future drugs or medical devices. Identification and application of biomarkers are discussed and in this regard, rules and regulations plus implementation of ethics set by authorities are presented - Relevant topics of the economics in preclinical evaluation and early phases of drug development is basic understanding of economic aspects especially health economic analyses and marketing within drug development and drug sales 5.4 for the pharmacology part focuses on preclinical evaluation with pharmacology-related tests and methods in drug development (Having a basic knowledge in Basic Pharmacology is required). For the economic part of the module it introduces economic aspects into medicine. It incorporates an interdisciplinary approach to combine pharmacological and economical and marketing aspects both in preclinical evaluation and drug development. As such, is not correlated to other modulus within the 5 th semester. Yet, it complements the further education in pharmacological elements in regard to pathophysiology-related treatment of diseases and disorders (cf. 5.1 and 5.2). Omfang og forventet arbejdsindsats Each lecture week consist of 2 ECTS, in total 5 ECTS. Side 19 af 23

20 The ECTS are equally divided between a part with pharmacological (Parisa Gazerani) and economic (Lars Ehlers) focus. Instead of classical PBL case teaching, this module implements formal lectures, including group assignment and/or on-site discussions. 5.4 culminate in an assignment that prepares students for the final exam. This assignment commences in a large case format covering both aspects of economy and pharmacology and is based on a group work with submission of a short report (5 pages) no later than 2 weeks after the termination of the module. Assignment submission will only give permit to attend the final exam, but has no partial credit or mark for final grading. Only one final grade will be allocated based on the final exam. Pharma: Number + type teaching units/ type of lectures: Pharmacology part consists of 6 sessions of 3 (45 min) lectures each. Reading materials are provided on Moodle. Cases and examples are provided for implementation of the knowledge and skills learned during the module and to grow competences for real life cases in students future career. Economic: Number + type teaching units/ type of lectures: Economic part consists of 5 sessions of 4 (45 min) lectures each. Reading materials are provided and uploaded on Moodle at least 2 days before each session. Moreover, there are 3 scheduled activities as module assignment in group work. Students are expected to devote 3x45 min for pre-and post-preparations of the offered teaching units as well. Upon request, instructor of pharmacology part can take a QA session to go through the case with students. Deltagere Participants of the Module 5.4 are MedIS students Deltagerforudsætninger It is expected that the participants have passed 1.2 and to have basic knowledge about pharmacology, safety and efficacy in general, be familiar with biomarkers and modeling to test drugs and medical devices. Basic knowledge obtained in earlier semesters for the ethical rules and regulations are required for a better understanding and application at the preclinical evaluation related to this module. Modulaktiviteter Assignment: A case-based written assignment will be posted during the first week of the module and the students need to complete a report after group work and submit it maximum two weeks after the end of the module. The case is basically designed around a disease or disorder for which a drug is being developed and students are required to address the questions provided after the case description that cover both aspects of pharmacology and economy. The assignment submission gives permission to admit to the final exam but has no partial credit or mark for final grading. Only one final grade will be allocated based on the final exam. Modulaktiviteter beskrives i skemaet nedenfor: Aktivitet - type og titel Session 1 Phar: Introduction to preclinical evaluation+ Ethical regulations and legislations applied in preclinical stage of drug development Session 1 Phar: Biomarkers in drug development: Translational approach Session 2 Phar: Animal models in analgesic drug development Session 2 Phar: Preclinical safety assessment Planlagt underviser* Parisa Gazerani Parisa Gazerani Parisa Gazerani Peter Glerup Læringsmål fra STUDIEORDNING - Kunne forklare etiske aspekter i dyreforsøg i forhold til sikkerhed og effektivitet af nye typer medicin (1) Analysere etiske problemstillinger i prækliniske forsøg i forhold til dyreforsøg og alternative modeller (9) Analysere risici og udfordringer i prækliniske udvikling (10) - Have viden om biomarkører i prækliniske faser og translation til humanforsøg (2) Analysere risici og udfordringer i prækliniske udvikling (10) - Gøre rede for relevante modeller, systemer og værktøjer i prækliniske forsøg indenfor effektivitet, sikkerhed og interaktioner, både in-vivo og invitro (3) Analysere risici og udfordringer i prækliniske udvikling (10) - Kunne forklare etiske aspekter i dyreforsøg i forhold til sikkerhed og Tidsforbrug 2* 45 min 1 * 45 minutter 1 * 45 minutter + 2 * 45 minutter + Side 20 af 23

21 I, II effektivitet af nye typer medicin (1) - Kunne redegøre for nationale og internationale myndigheder i forhold til medicingodkendelse og -udvikling (FDA, EMEA, Lægemiddelstyrelse) (4) Session 3 Phar: Isolated, perfused heart: An experimental model used in pharmacological research Session 3 Phar: more translational animal models Session 4 Phar: In vitro blood-brain barrier models - A screening tool in drug development Session 4 Phar: Introduction to biocompatibility testing for the preclinical evaluation of medical devices Session 5 phar: Neuromodulation for epilepsi Session 5 Phar: Seizure risk assessments Session 6 Phar: Reproductive medicine: Group work on assignment (case) Session 1 Economy/ Introduction to the welfare theory and health economics Oleg Osadchiy Thomas Dahl Nissen Louiza Bohn Thomsen Cristian Pablo Pennisi Cristian Sevcencu Cristian Sevcencu Ingolf Nielsen, Hiva Alipour, Fereshteh Dardmeh Students selfwork on assignment with aids from instructor Lars Ehlers - Gøre rede for relevante modeller, systemer og værktøjer i prækliniske forsøg indenfor effektivitet, sikkerhed og interaktioner, både in-vivo og invitro (3) - Gøre rede for relevante modeller, systemer og værktøjer i prækliniske forsøg indenfor effektivitet, sikkerhed og interaktioner, både in-vivo og invitro (3) - Gøre rede for relevante modeller, systemer og værktøjer i prækliniske forsøg indenfor effektivitet, sikkerhed og interaktioner, både in-vivo og invitro (3) - Gøre rede for relevante modeller, systemer og værktøjer i prækliniske forsøg indenfor effektivitet, sikkerhed og interaktioner, både in-vivo og invitro (3) - Gøre rede for relevante modeller, systemer og værktøjer i prækliniske forsøg indenfor effektivitet, sikkerhed og interaktioner, både in-vivo og invitro (3) - Gøre rede for relevante modeller, systemer og værktøjer i prækliniske forsøg indenfor effektivitet, sikkerhed og interaktioner, både in-vivo og invitro (3) - Gøre rede for relevante modeller, systemer og værktøjer i prækliniske forsøg indenfor effektivitet, sikkerhed og interaktioner, både in-vivo og invitro (3) - Gøre rede for relevante modeller, systemer og værktøjer i prækliniske forsøg indenfor effektivitet, sikkerhed og interaktioner, både in-vivo og invitro (3) - Gøre rede for relevante modeller, systemer og værktøjer i prækliniske forsøg indenfor effektivitet, sikkerhed og interaktioner, både in-vivo og invitro (3) Analysere risici og udfordringer i prækliniske udvikling (10) - Forstå basale koncepter, værktøjer og modeller i marketing og mikroøkonomi (6) - Viden om metoder for sundhedsøkonomisk evaluering af ny medicin (7) 1 * 45 minutter + 2 * 45 minutter + 1 * 45 minutter + 1 * 45 minutter + 1 * 45 minutter + 1 * 45 minutter + 3 * 45 minutter + 2 * 45 minutter 4 * 45 min Side 21 af 23

22 Session 2 Economy/ Introduction to health policy & market access Lars Ehlers - Forstå basale koncepter, værktøjer og modeller i marketing og mikroøkonomi (6) - Viden om metoder for sundhedsøkonomisk evaluering af ny medicin (7) 4 * 45 min Session 3 The market for pharmaceutical Kjeld Møller Pedersen - Forstå innovation som en investering for medicinalvirksomheden (5) - Forstå særlige karaktertræk i den farmaceutiske industri, herunder patentbeskyttelse og markedsregulering (8) 4*45 min Session 4 Case-presentations Introduktion til market access fra en kommerciel synsvinkel. MMA group from MSD - Forstå basale koncepter, værktøjer og modeller i marketing og mikroøkonomi (6) - Kunne undersøge viden om udviklingsomkostninger og innovationsbehov i den farmaceutiske industri (12) 4 * 45 min og Session 5 Case-presentations Amgross / Danske regioner - Kunne indgå i dialog med andre faggrupper om økonomiske/marketing problemstillinger ved udvikling af ny medicin (11) 4* 45 min *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen 6. Eksamensform: skriftlig 7. Eksamens-spørgsmålene er tilsvarende til modul opgaven, som indeholder spørgsmål relateret til begge økonomiske og farmakologiske emner 8. Den praktiske afvikling af eksamen: a. Eksamensopgave udleveres/afleveres i Digital Eksamen b. Eksamen afholdes for studerende enkeltvis 9. Varighed: 2 timer 10. Hjælpemidler er tilladt (bøger, notes fra forelæsninger, osv.) Fra Studieordningen: Skriftlig eksamen. Indstilling til eksamen forudsætter godkendt deltagelse i obligatorisk elementet. Intern bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Side 22 af 23

23 For yderligere oplysninger vedrørende eksamen, henvises til: Eksamensplanen på Digital Eksamen (DE) Side 23 af 23