N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort
|
|
- Grethe Bro
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort Seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen, EDB-medarbejder Ane Kjeldgaard Akademisk-medarbejder Jens Bøgestrand Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Seniorforsker Vibeke Ernstsen, Seniorforsker Anker Lajer Højberg, Forsker Peter Roll Jakobsen, Geodatalog Frants von Platen-Hallermund EDB-konsulent Lisbeth Tougaard, Civilingeniør Jeppe Rølmer Hansen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) Forsker Christen Duus Børgesen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Aarhus Universitet ATV MØDE PRINCIPPER FOR MILJØGODKENDELSER AF HUSDYRBRUG RADISSON SAS, H.C. ANDERSEN HOTEL 23. maj 2007
2
3 RESUMÈ Skov- og Naturstyrelsen har udarbejdet et kortværk over Nitratklasser, som regulerer husdyrbrugenes maksimale husdyrtæthed i forhold til niveau af kvælstofreduktion samt husdyrbrugets placering i oplande til udpeget nitratfølsomt natur og Natura 2000 områder. Nitratklassekortet er en kombination af oplande til udpeget nitratfølsomt natur og Natura 2000 områder og et nationalt kort over oplandes N-reduktion. Beregningen af N-reduktionen er foretaget med 3 forskellige metoder. For ca. 50 % af landets areal er kvælstofreduktionen estimeret på baggrund af målt kvælstoftransport i vandløb og en modelberegnet kvælstofudvaskning fra rodzonen. For ca. 40 % af landets areal er kvælstofreduktionen baseret på viden om redoxgrænsens beliggenhed og beregninger af vandflukse fra DKmodellen. For de resterende 10 % af landets areal er kvælstofreduktionen vurderet bl.a. ud fra geologien i området samt redoxgrænsens udbredelse. En række usikkerheder er knyttet til beregningerne, herunder modeltekniske usikkerheder og detaljeringsgrad af inputdata. Med det landsdækkende kort over kvælstofreduktionen fra bunden af rodzonen til kyst foreligger der nu et ensartet faglig grundlag for hele landet. INDLEDNING Som følge af kommunalreformen overtog kommunerne fra 1. januar 2007 den miljømæssige administration af etablering, ændringer og udvidelser af husdyrbrug i én samlet godkendelsesprocedure. I den forbindelse ønskede regeringspartierne (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre med den politiske aftale af 22. juni 2006 at reducere de administrative byrder og sikre en hurtig, gennemskuelig og ensartet sagsbehandling i de kommende kommuner. Den politiske aftale samt bekendtgørelsen hertil (nr af 19. december 2006) fastlægger, at hvis N-reduktionen mellem rodzonen og kyst er forholdsvis lav, mindre end 50 % skal husdyrtrykket reduceres med 50 % i oplande til meget sårbare recipienter og 85 % i mindre sårbare recipienter, mens hvis N-reduktionen er mellem 51 og 75 % skal husdyrtrykket reduceres med 65 % i oplande til de meget sårbare recipienter (tabel 1). For de øvrige kombinationer af N-reduktion og recipienters sårbarhed gælder de generelle harmoniregler. Det er muligt at anvende virkemidler, fx øget antal efterafgrøder ud over de generelle krav til at få et højere husdyrtryk end de reducerede antal. Tabel 1. Reduceret husdyrtæthed (antal dyreenheder /ha) i forhold til harmonikrav ved udvidelser af husdyrbrug i henholdsvis meget og mindre sårbare recipienter opdelt efter størrelse af N-reduktion mellem rodzone og kyst jf. den politiske aftale af 22, juni Meget sårbar recipient Mindre sårbar recipient Kvælstofreduktion: 0-50 % 50 % (Nitratklasse III) 85 % (Nitratklasse I) Kvælstofreduktion: % 65 % (Nitratklasse II) For at landets kommuner fik et ensartet grundlag at administrere husdyrområdet med hensyn til nitrat og N-påvirkning af recipienter bad Skov og Naturstyrelsen Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks og Grønlands Geologisk Undersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning om at udarbejde et national kort over N-reduktioner i de administrative klasser: 0-50 %, % og over 75 %. Denne artikel beskriver overordnet metoderne bag
4 det national kort for N-reduktionen mellem rodzone og kyst, mens den faglige dokumentation findes i /1/ og /2/. FORMÅL Formålet med projektet er at udarbejde et national kort over N-reduktionen ud fra et ensartet faglig grundlag for hele landet. Kortet skal anvendes i kommunernes administration af husdyrområdet, hvor husdyrtæheden reguleres i oplande med lav N-reduktion og som afvander til udpeget nitratfølsomt natur eller til Natura 2000 områder. HVOR FOREGÅR N-REDUKTIONEN Når kvælstof i form af nitrat forlader afgrødernes rodzone på marken, vil en del af nitraten blive omdannet på vandets vej frem til kystvandene. Nitratfjernelsen finder primært sted i sedimenterne under redoxfronten, men også under transporten i vandløb og søer. Dertil kommer, at kvælstof kan akkumuleres i organisk stof i f.eks. mudder på bunden af søer. Når man skal beregne den samlede fjernelse af kvælstof til kysten, skal man derfor tage højde for at kvælstofreduktionen forekommer i både grundvand og overfladevand. METODER TIL BEREGNING AF N-REDUKTION N-reduktion i målte vandløbsoplande N-reduktionen er beregnet med tre fagligt forskellige metoder. Den første metode er anvendt i 69 målte vandløbsoplande. Disse oplande er en del af det Nationale Overvågningsprogram. N- reduktionen for disse oplande er beregnet som forskellen mellem N-udvaskning fra rodzonen og N-koefficienten fra diffuse kilder til vandløbet. N-koefficienten i vandløbene er beregnet ud fra målinger hver 14. dag af kvælstofkoncentrationen i vandløbsvandet og af vandføring og vandstand. Den samlede kvælstoftransport er beregnet ved at gange vandføringen med den målte kvælstofkoncentration i vandløbsvandet. N-transporten er korrigeret for kvælstof tilført med spildevand. Herved repræsenterer N- transporten kvælstoftabet fra diffuse kilde som dækker landbrug og natur /3/. Målinger hver 14. dag frem for daglig målinger kan give en afvigelse på den målte N-transport på mellem 1 og 5 % /4/. Udvaskningen fra rodzonen variere både i tid og rum og er påvirket af forbrug af gødning, sædskifte, jordbundstypen og klimaet. Ressourcemæssigt er det ikke muligt at måle udvaskningen for oplandene. Derfor er det nødvendig at anvende modeller, der er kalibreret til målte udvaskningsdata. Af tidsmæssige årsager var det nødvendigt at anvende modelleringsdata, som var umiddelbart tilgængelige. Derfor blev det valgt at anvende modelberegninger af N-udvaskningen fra rodzonen, som blev gennemført for 1989 i forbindelse med VMPII slutevalueringen /5/. Heri er N- udvaskningen fra rodzonen beregnet ved hjælp af to metoder, SKEP-Daisy og N-LES3 på kommuneniveau.
5 600 Landbrugets N-overskud ton N Niveau N-overskud i 1989/ / / / / / /01 Figur 1. Landbruget N-overskud for hele landet i perioden 1949/ /04 (A. Kyllingsbæk, DJF pers. med.) Året 1989 blev valgt, da kvælstofoverskuddet i dansk landbrug nogenlunde var konstant i perioden forud, og kvælstoftabet fra rodzonen kunne sammenholdes med kvælstoftilførslen til vandløb ud fra overvågningsdata (figur 1). Da der er store variationer i nedbør og afstrømning, blev det valgt at opgøre udvaskningen som gennemsnit af 10 års beregninger. Disse data er anvendt til en grov beregning af nitratreduktionen under transporten fra markens rodzone og frem til målestationen for vandløbene og er baseret på opgørelser i kg N/ha. En række usikkerheder er knyttet til udvaskningsberegningerne, herunder modeltekniske usikkerheder, detaljeringsgrad af inputdata som eksempelvis anvendelse af handelsgødning, samt at beregninger kun er baseret på klimadata fra seks målestationer. Usikkerhederne på den modelberegnede udvaskning er størst for små oplande. Det er derfor valgt kun at anvende vandløbsmålinger og N-udvaskningsberegninger fra forholdsvis store oplande på 50 km 2 eller derover. De 69 målte vandløbsoplande dækker ca. 50 % af landets areal. N-reduktion i umålte oplande, hvor vandløb er velbeskrevet i DK-modellen Den anden metode til beregning af N-reduktionen er anvendt for umålte oplande, hvor der eksistere et veldefineret vandløb i DK-modellen. Her er N-reduktionen fra vandet forlader rodzonen til det når frem til vandløbet, baseret på beregning af vandflukse med DK-modellen og viden om redoxfrontens beliggenhed indenfor 1x1 km beregningsceller (grids). Metoden er detajeret beskrevet i /2/. Beregning af redoxfronten er fastlagt ud fra sedimenternes farver i boringer udført i kvatære sedimenter. For grid med en enkelt boring er denne anvendt, for grids med flere boringer er redoxgrænsen beregnet som en gennemsnitsværdi. I områder uden boringsoplysninger er redoxfrontens vurderet på baggrund af oplysninger om områdets geologiske opbygning, landskabstype, GEUS jordartskort, topografiske forhold samt beliggenheden af prækvartæroverfladen. Princippet i metoden er, at redoxfronten fastlægges først, hvorefter vandfluksene over og under redoxfronten bestemmes ved brug af DK-modellen. Ved en antagelse af, at alt nitrat reduceres under redoxfronten mens der ingen reduktion sker over denne, kan reduktionen
6 principielt beregnes ud fra andelen af vandtransport over og under redoxfronten. Det er dog en noget forsimplet antagelse, idet der ikke tages hensyn til den nitratreduktion der sker i mikromiljøer fra rodzonen til redoxfronten. Desuden er der nogle usikkerheder forbundet med de estimerede vandflukse fra DK-modellen, da denne model er en storskala model til beskrivelse af de overordnede vandbalancer. Metoden er derfor kalibreret i forhold til N- reduktioner opgjort på baggrund af kvælstofstrømme i 56 målte vandløbsoplande på over 50 km 2 og med et søarael på under 2%. I de målte vandløbsoplande er udvaskningen fra rodzonen modelberegnet, mens N-transporten i vandløbene er målt og korrigeret for punktkilder samt N-retentionen i vandløb og søer, som derved antages at repræsentere kvælstof-tilførelsen til vandløbskanten fra diffuse kilder. Antallet af vandløbsoplande til kalibrering er lidt mindre end de 69 målte vandløbsoplande, idet oplande med mange søer ikke er med og estimatet af N-retentionen i søerne bidrager til usikkerheden. Efter kalibrering af metoden anvendes disse til beregningen af N-reduktionen for de umålte oplande, men da N-reduktionen kun er til vandløbskanten lægges N-retentionen i søer og vandløb efterfølgende til, således at N-reduktionen både dækker N-reduktionen i grundvandssedimenterne samt i ferskvandsystemet. N-reduktionen er beregnet på oplandsniveau, der foruden usikkerheder på henholdsvis udvaskningen fra rodzonen og N-retentionen i søer og vandløb, ikke inddrager en eventuel reduktion af nitrat i den umættede zone under rodzonen, kvælstoffjernelsen i vådområder, ligesom den heller ikke dækker den rummelige variation i redoxfrontens udbredelse i de anvendte beregningsceller (grid). De umålte oplande beregnet ud fra en kalibrering af DKmodellens vandflukse over og under redoxgrænsen dækker 40 % af det kortlagte areal. N-reduktion i umålte oplande, hvor vandløb ikke er beskrevet i DK-modellen For umålte oplande hvor der ikke er en fysisk beskrivelse af vandløbet i DK-modellen er N- reduktionen vurderet ud fra geologien i området samt redoxgrænsens udbredelse. Disse oplande dækker ca. 10 % af det kortlagte areal. Reduktion i vandløb og søer Målinger af N-retention i danske vandløb tyder på en betydelig variation i denitrifikationen, kg N/ ha vandløbsbund årligt /1/. Den andel af vandløbenes kvælstoftransport, som fjernes i vandløbene, er under alle omstændigheder lav og udgør generelt mindre end 2 % af den årlige transport. Derfor er der valgt at anvende 2 % kvælstoffjernelse fra vandløb uanset længden af vandløbet. Kvælstoffjernelsen i søer er derimod langt større end i vandløb, og den afhænger i høj grad af vandets opholdstid i søen, idet den stiger med øget opholdstid. Endvidere øges kvælstofreduktionen betydeligt, hvis søen overgår fra en grumset til en klarvandet tilstand. Som generel værdi for kvælstoffjernelsen i søer er anvendt 400 kg N/ha søareal, hvilket er medianværdien af kvælstoffjernelsen i de 22 overvågningssøer /6/. Når N-reduktionen i henholdsvis sø og vandløb lægges til i de umålte oplande anvendes derfor 2 % kvælstoffjernelse i vandløb og for søerne anvendes 400 kg N/ha søareal.
7 SAMLET N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST I den samlede kvælstofreduktion for et opland indgår både reduktionen i grundvandet, reduktionen i vandløbet og reduktionen i søer. For nogle oplande passere vandet en eller flere søer på vandets transport til kysten. For disse opland er der tilføjet en N-reduktionen i nedstrøms søer, der udgør 30 % af et oplands diffuse N-transport, hvis søen er større end 1 ha. En N-reduktion på 30 % af belastningen svarer til den fjernelse der er beregnet for de 22 overvågningssøer /6/. Beregningen af kvælstofreduktionen er foretaget med forskellig sikkerhed med de tre metoder der er anvendt for oplandene (tabel 2). For de 69 oplande med målinger af N-transporten i vandløbet er N-reduktionen estimeret på baggrund af den modelberegnede udvaskning fra rodzonen og de målte N-transporter (metode1). Sikkerheden er størst for disse oplande. Umålte oplande, der indgår i DK-modellen dækningsområde er beregnet med metode 2. Her er sikkerheden lavere end med metode 1. De sidste oplande er meget usikkert bestemt, da disse områder er uden for DK-modellens dækningsområde og har derfor ikke en fysisk beskrivelse af vandløbene. Med det landsdækkende kort over kvælstofreduktionen fra bunden af rodzonen til kyst er der nu en ensartet faglig grundlag for hele landet. Dette er generelt en væsentlig forbedring med hensyn til ensartethed i forhold til amternes tidligere administration af husdyrområdet, idet amterne anvendte forskellige metoder for N-reduktionen mellem rodzone og vandløb/kyst. For nogle amter var det eksisterende faglige grundlag mere detaljeret end det nationale kort der er udarbejdet her, mens for andre amter var grundlaget mindre detaljeret. Tabel 2. Beregningen af N-reduktioner foretaget med forskellige datagrundlag, metode 1-3. Metode Antal Areal (1.000 ha) Areal (%) 1 Oplande med målte vandløb ,1 2 Øvrige oplande dækket af DK-modellen ,7 3 Oplande uden dækning i DK-modellen ,3 N-reduktionen opgjort i procent er opdelt i de tre kategorier: 0-50 %, % og % (figur 1). Disse tre kategorier indgår som nævnt i indledningen i den politiske aftale, der blev indgået d. 22. juni 2006 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.
8 N-reduktion fra rodzone til kyst (%) Over Under 50 Figur 1. Samlet kort over N-reduktion fra bunden af rodzonen til kyst for oplande i Danmark. N-reduktionen er opgjort i procent og inddelt i tre klasser: over 75, og under 50 %.
9 Oplande til udpeget nitratfølsomt natur og Natura 2000 områder. For at kommunerne kan administrere reguleringen af husdyrtrykket i forhold til niveau af N- reduktion og recipienters sårbarhed blev der udarbejdet et administrativt grundlag der overordnet fastlægger recipienters sårbarhed overfor nitrat. I den politiske aftale om miljøgodkendelse af husdyrbrug blev der identificeret en række eksempler på sårbare recipienter, som skal beskyttes frem til der ligger vand- og naturplaner efter Disse eksempler er lukkede fjorde som Hjarbæk Fjord og Norsminde Fjord, norer som f. eks. omkring Fyn og brakvandssøer som Saltbæk Vig og Nissum Fjord. Skov og Naturstyrelsen har vurderet at bekendtgørelsens kriterier for meget sårbare kystvande omfatter følgende naturtyper: nr flodmundinger, nr kystlaguner og strandsøer og nr større lavvandede bugter og vige. Vurderingen bygger på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områderne. Det er endvidere styrelsens vurdering, at norer omkring Fyn samt Randers Fjord og Norsminde Fjord er omfattet af bekendtgørelsens kriterier for meget sårbare kystvande. Oplande til niveau for nitratfølsom natur Oplande til udpeget nitratfølsom natur Oplande til øvrige Natura 2000 områder Øvrige områder Figur 2 Oplande til udpeget nitratfølsomt natur og til øvrige Natura 2000 områder.
10 Da det er kombinationen af N-reduktion og niveau af recipienters sårbarhed over for nitrat der reguleres i den politiske aftale stemples de to kort, henholdsvis kortet over N-reduktionen og kort over recipienters sårbarhed ind i hinanden. Herved fremkommer Nitratklassekortet. Nitratklasse I: Oplande med 0-50% N-reduktion til øvrige Natura 2000 områder II: Oplande med 50-75% N-reduktion til udpeget nitratfølsom natur III: Oplande med 0-50% N-reduktion til udpeget nitratfølsom natur Figur 3. Kort over Nitratklasse I-III. For oplande beliggende i nitratklasse I, II og III reguleres husdyrtrykket med henholdsvis 85, 65 og 50 % af generel niveau.
11 KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING Grundlaget for beregning af N-reduktionen i oplande kan forbedres på en række punker i forhold til første version af N-reduktionskortet. Kendskab til N-reduktionen vil indgå som grundlag for planlægning og administration ikke kun i forbindelse med administration af godkendelser og udvidelser på husdyrbrug, men også i forbindelse med udarbejdelse af indsatsplaner i henhold til vandrammedirektivet. I en opdatering af det nationale N-reduktionskort kunne følgende overvejes: Et bedre datagrundlag for modeberegningen af N-udvaskningen fra rodzonen herunder en bedre regional fordeling af klima, arealanvendelse og jordtyper. En bedre regional beskrivelse af N-udvaskningen fra rodzonen i flere målte vandløbsoplande fra NOVANA. Desuden er det muligt at indhente regionale målinger således at et større areal af landet bliver dækket af målte vandløbsoplande. En udvikling af metoderne i DK-modellen til mindre beregningsceller (grids) Supplerende undersøgelser af redoxgrænsens udbredelse under forskellige geologiske og landskabsmæssige forhold samt vurdering af den rummelige variation. For at anvende flere tilgange til N-reduktionsberegningerne foreslås, at der udvikles en empirisk model til beregning af N-transporten og N-retentionen i små vandløbsoplande. En empirisk model vil især være et godt supplement i de oplande der ikke er velbeskrevet i DK-modellen. I en ny version af N-reduktionskortet bør der arbejdes videre med betydningen N- retentionen i ånære arealer og lavbundsjorde. Desuden bør effekten af VMP II vådområder indarbejdes. En bedre opdeling mellem dræn/ikke drænede arealer eller i områder med overfladenær eller ikke overfladenær afstrømning kunne gøre N-reduktionskortet mere detaljeret. I 1. generation af N-reduktionskortet er tidforsinkelsen nogenlunde håndteret for det grundvand der tager år om at strømme fra rodzonen til vandløb. Der kunne arbejdes videre med hvilken betydningen længere tidsforsinkelser har på N-reduktionerne.
12 REFERENCER /1/ Blicher-Mathiesen, G., Bøgestrand, J., Kjeldgaard, A., Ernstsen, V., Højberg, A.L., Jakobsen, P.R., Platen, F. von,tougaard, L., Hansen, J.R., Børgesen, C.D. (2007) Kvælstofreduktionen fra rodzonen til kyst for Danmark. - Fagligt grundlag for et nationalt kort. Faglig rapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet 75 s. /2/ Ernstsen, V., Højberg, A.L., Jakobsen, P.R., Platen, F.von,Tougaard, L., Hansen, J.R., Blicher-Mathiesen, G., Bøgestrand, J. & Børgesen, C.D. (2006) Beregning af nitrat-reduktinsfaktorer fra zonen mellem rodzonen og frem til vandløbet. Data og metode for 1. generationskortet. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Miljøministeriet, rapport nr. 93. /3/ Kronvand, B & Bruhn, A. (1990) Overvågningsprogram. Metoder til bestemmelse af stoftransport i vandløb. Teknisk anvisning. - Miljøministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Ferskvandsøkologi. 22 s. /4/ Krongvan, B. & Bruhn, A.J. (1996) Choice of sampling strategy and estimation method for calculating nitrogen and phosphorus transport in small lowland streams. Hydrological Processes 10, /5/ Børgesen, C.D. & Grant, R., (2003). Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II - slutevaluering. Vandmiljøplan II - modelberegning af kvælstofudvaskning på landsplan, Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks Miljøundersøgelser s. /6/ Jensen, J.P., Søndergaard, M., Jeppesen, E., Lauridsen, T.L. & Sortkjær, L. 1997: Ferske vandområder - Søer. Vandmiljøplanens Overvågningsprogram Danmarks Miljøundersøgelser. - Faglig rapport fra DMU 211: 103s.
Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereKvælstofreduktionen fra rodzonen til kyst for Danmark
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 616, 2007 Kvælstofreduktionen fra rodzonen til kyst for Danmark Fagligt grundlag for et nationalt kort [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereKvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø
Kvælstoftransport og beregningsmetoder Kvælstoftransport Landscentret Kvælstoftransport - søer Nitratklasse kort: Som generel værdi for kvælstoffjernelsen i søer er anvendt 30 % af tilførslen, hvilket
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereNitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mereStatus på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion
Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE
Læs mereNotat om Nitratklassekortet
Notat om Nitratklassekortet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. december 2015 Jørgen Windolf, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen & Ane Kjeldgaard Institut for Bioscience
Læs mereOplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat
Læs mereBeregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz
Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner
Læs merePå vej mod en landsdækkende nitratmodel
NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker
Læs mereKvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention
Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereNæringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mereKortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet
Plantekongres, 14. januar 2015, Herning Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale
Læs mereGrundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder
NOTAT Miljøstyrelsen J.nr. MST-1249-00105 Ref. Anich/klsch Den 3. marts 2017 Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder Problemstilling Miljøstyrelsen har
Læs mereVurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011
Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte
Læs mereUdvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereKortlægning af sårbarhed for N udledning
Kortlægning af sårbarhed for N udledning 1. N-reduktion: Hele landet 2. Nationalt N retentionskort 3. N retention i ferskvand Vandløb, søer, oversvømmelse og vådområder 4. Dræning i sandjordsoplande 1.
Læs mereNotat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner
Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereNotat sårbarhed for N udledning til vandmiljøet Videncenter for Landbrug feb. 2012
Notat sårbarhed for N udledning til vandmiljøet Videncenter for Landbrug feb. 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. februar 2012 Gitte Blicher-Mathiesen Jørgen Windolf Institut
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereRetentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning
Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering
Læs mereTalmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb
Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og
Læs mereInformation om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Læs mereVURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG
VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG Forstkandidat Mikkel Kloppenborg Nielsen Projektchef, geolog, MTM i Geoinformatik Torsten Bliksted NIRAS A/S Agronom Marianne Popp Akademiingeniør
Læs mereHvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?
Målrettet regulering - hvor, hvordan, hvorfor? Mandag den 31. oktober, Frederiksberg Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet? Seniorforsker Anker
Læs mereSom besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har
Læs mereNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016
Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereSammenfatning. Kvælstof
Sammenfatning Denne rapport er lavet som led i forarbejdet til Vandmiljøplan III (VMP III). Rapporten er en fortsættelse af det arbejde, som den tekniske undergruppe, Miljømodelgruppen gennemførte i foråret
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereUdvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet
Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereOversigt over opdatering
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Oversigt over opdatering Anker Lajer Højberg, GEUS Disposition Baggrund Formål Elementer i opdatering Geologisk
Læs mereVurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Til Ikast-Brande Kommune Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Ikast-Brande Kommune har den 18. september 2015 anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med ansøgning Miljøgodkendelse
Læs mereVandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet
Vandmiljøplan II slutevaluering Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vandmiljøplan II slutevaluering Forfattere: Ruth
Læs mereNy viden til forbedring af retentionskortlægningen
Plantekongres, 15.-16. januar 2019, Herning Session 67. Forbedret kortlægning af kvælstofretentionen Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De Nationale Geologiske
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle
Læs mereNy husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler
Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler vvm+habitatdirektiv brug af afskæringskriterier fastholde beskyttelsesniveau neutralisere merudvaskning/påvirkning fra husdyrgødning.
Læs mereHjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen
Hjermind Sø - Vådområdeprojekt Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Lodsejermøde Indlæg: Hvad er et vådområde Hvordan foregår kvælstoffjernelsen Hvilke muligheder
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereHvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet
Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige
Læs mereEffekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne
Danmarks JordbrugsForskning November 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne
Læs mereModelanvendelser og begrænsninger
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Modelanvendelser og begrænsninger Jens Christian Refsgaard, GEUS DK-model karakteristika DK-model fokus: national/regional
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereVelkomst og introduktion til NiCA
NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program
Læs mereErfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet
Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet Session 85 - Lokal kortlægning af kvælstofretentionen Plantekongres 2013 16. januar 2013 Jacob Birk Jensen NIRAS A/S
Læs mereHVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?
HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Hvad har vi hørt? Drænvandskoncentrationen
Læs mereGår jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen? Professor Jørgen E. Olesen Kvæstofkredsløbet i landovervågningen 1990 ktons
Læs mereHorsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU
Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU DAGENS PROGRAM Introduktion emissionsbaseret regulering Målinger i vandløb Målinger i dræn
Læs mereVandplaner - belastningsopgørelser og overvågning
18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Målrettet
Læs mereKVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER?
ATV møde om ny kvælstofregulering :: Odense torsdag den 16 juni 2017 KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER? Lars Troldborg - ltr@geus.dk De Nationale
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereNitratreduktion i geologisk heterogene
Indvielse af Rodstenseje minivådområde, 4. april 2011 Nitratreduktion i geologisk heterogene oplande (NICA) et strategisk forskningsprojekt Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereDen findes jo knap endnu Hvad tænker den nye Kommune om sig selv som miljømyndighed over for landbruget. Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune
Den findes jo knap endnu Hvad tænker den nye Kommune om sig selv som miljømyndighed over for landbruget Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune byvåben Samarbejdspartner Myndighed Den nye Kommunes udfordringer:
Læs mereAd. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande
NOTAT Erhverv Ref. ANICH Den 5. december 2016 Vurdering af de oplande, hvor der i 2007-2016 er sket en stigning i dyretrykket på mellem 0 og 1%. Kammeradvokaten har i notat af 5. september 2014 vurderet,
Læs mereVurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Billund Kommune Att.: Rikke Holm Sennels Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 28. september 2015 anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse
Læs mereBEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING
BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Seniorforsker Finn P. Vinther Seniorforsker Ib S. Kristensen og IT-medarbejder Margit S. Jørgensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion
Læs mere0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder
Læs mereNotat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande
Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.
Læs mereIndhold. Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU
Indhold Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU Fødevare- og landbrugspakken og N-indsatser rettet mod grundvand den målrettede efterafgrødemodel Fuldmægtig Mette Lise Jensen,
Læs merePræsentation af en vandplan
Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh
Læs mereKristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?
Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?
Læs mereAnvendelse af DK-model til indvindingstilladelser
ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre
Læs mereAnmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer skal sendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august.
Notat Erhverv Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer Den 25. august 2008 I medfør af husdyrgodkendelseslovens 17, stk. 3 er der fastsat regler om anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer.
Læs mereStatus for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet
. Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt
Læs mereStatus for VMP i Limfjordens opland
Status for VMP i Limfjordens opland MVJ ordninger Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 MILJØVENLIGE JORDBRUGSFORANSTALTNINGER
Læs mereKonsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof
17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen
Læs mereNLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)
NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) Christen D. Børgesen. Agroøkologi, AU Jørgen E. Olesen. Agroøkologi, AU Peter Sørensen. Agroøkologi, AU Gitte Blicher-Mathisen. Bioscience, AU Kristian M.
Læs mereMod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller
Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller Ida B. Karlsson 1, Anker Lajer Højberg 1, Bo Vangsø Iversen 2 1. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, GEUS 2. Aarhus Universitet,
Læs mereVurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Billund Kommune Verden 1 7200 Grindsted Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 18. maj anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse af Bækgårdsvej
Læs mereAlternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor
Læs mereMålinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE TEMADAG 2016 EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning Jane R. Poulsen, Niels Bering Ovesen, Jørgen
Læs mereVandplanerne den videre proces
Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og
Læs mereModellering af nitrat transport Oplands- til national skala
DGF møde 14. december 2017, Århus Modellering af nitrat transport Oplands- til national skala Seniorforsker Anker Lajer Højberg Indhold Nationale kvælstofmodel, lidt historik og oversigt (Nogle) udfordringer
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereEmissionsbaseret regulering
Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet
Læs mereFastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark
Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereSeminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion
Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion Seniorforsker Anker Lajer Højberg, GEUS Indhold Relevans
Læs mereStatusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund
Læs mereNITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT
NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT Jette Vindum, Geolog, Mette List, Biolog, Hans-Martin Olsen, Biolog, Mette Dahl, Seniorhydrolog, Ph.d.
Læs mereLimfjorden og vandmiljøproblemer
Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen
Læs mereNotat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse
Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen
Læs mereN-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet
N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO Formål og mål At
Læs mereBidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen
Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereØkonomi, regulering og landbrugspakke
+ AF BRIAN H. JACOBSEN & BERIT HASLER Økonomi, regulering og landbrugspakke Analyser viser, at der samlet set er store økonomiske gevinster ved målretning, men også at der vil være betydelig forskel mellem,
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Bedre redskaber
Læs mereNotat om vurdering af miljø og økonomi for bedrifter i pilotprojektet for ny arealregulering
Notat om vurdering af miljø og økonomi for bedrifter i pilotprojektet for ny arealregulering Afprøvning af to modeller til regulering af N-udledning fra landbrugsarealer Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mere