E-grænsehandel koster dyrt

Transkript

1 E-grænsehandel koster dyrt AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA, OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL. RESUMÉ E-handlen er i kraftig vækst, og danskerne er blandt de mest aktive e-handlende i Europa. i Dansk Erhverv har estimeret, at danskerne e-handlede for 69 mia. kr. i 2013, hvilket er en stigning på 25 pct. i forhold til ii Danskerne e-handlede for 69 mia. kr. i 2013 E-handlen tilbyder mange fordele til både forbrugere og virksomheder og har potentialet til at virke som en vækstmotor. Det er imidlertid overset, at der med væksten i e-handlen følger et truende grænsehandelsproblem. Ifølge nye beregninger fra Dansk Erhverv e-handlede danskerne i udenlandske netbutikker for 13,7 mia. kr. i E-grænsehandel er dermed blevet en stor udfordring for den danske detailhandel, ligesom den traditionelle grænsehandel er det. Danskerne e-grænsehandlede for knap 14 mia. kr. i 2013 E-grænsehandlen indebærer desuden et væsentligt tab af momsprovenu. Hvis de 13,7 mia. kr. var blevet brugt i Danmark, ville det have givet et momsprovenu på ca. 1,1-1,3 mia. kr., idet nogle services, fx flybilletter, ikke er momsbelagt. Ifølge nye tal fra SKAT fik de imidlertid kun 435 mio. kr. i moms fra netbutikker fra andre EU-lande i Selvom en del af differencen på mio. kr. skyldes, at udenlandske netbutikker ikke er momspligtige i Danmark, hvis omsætningen i Danmark er under kr. årligt, så tyder det på en betydelig momsunddragelse. Dansk Erhverv anslår, at momsunddragelsen løber op i minimum en halv milliard årligt. Dertil kommer, at e- grænsehandlen medfører, at ca e-handelsarbejdspladser ligger i udlandet frem for i Danmark. E-grænsehandlen koster dermed Danmark dyrt. Skal Danmark udnytte e-handlens potentiale, kræver det en forbedring af danske virksomheders rammevilkår. E-grænsehandlen betyder, at ca. 3.7oo e-handelsarbejdspladser ligger i udlandet frem for i Danmark Tabel 1 E-grænsehandlens samfundsøkonomiske konsekvenser, 2013 E-handel i alt 68,6 mia. kr. Heraf e-grænsehandel 13,7 mia. kr. Tabte e-handelsarbejdspladser ca Potentielt momsprovenu 1,1 1,3 mia. kr. Reelt momsprovenu, inddrevet af SKAT 435 mio. kr. Tabt momsprovenu ca mio. kr. - Heraf momsunddragelse min. 500 mio. kr. Kilde: Dansk Erhvervs beregninger Danmark går glip af mindst en halv milliard årligt i momsprovenu pga. e-grænsehandel DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2014 # 5

2 Et højt omkostningsniveau fører til e-grænsehandel Det danske hjemmemarked er relativt lille, og danskerne vil altid lægge en vis andel af deres forbrug i udlandet, eftersom nogle store eller specialiserede udenlandske forhandlere fører et sortiment, der ikke findes i Danmark. Det er imidlertid velkendt, at det danske løn-, moms- og afgiftsniveau er væsentligt højere end i de fleste andre lande, hvorfor det omvendt er sværere for danske netbutikker at vinde omsætning fra udlandet. I takt med den kraftige vækst i e-handlen vil effekten af forskellene i rammevilkår landene imellem stadigt forstørres, og tabet øges for Danmark. Hvis Danmark skal udnytte e-handlens potentiale, kræver det derfor en forbedring af de rammevilkår, de danske virksomheder er underlagt. Danmark er én af de mest e-handlende nationer i Europa. Den seneste opgørelse fra Eurostat viser, at 79 pct. af de danskere, der benytter internettet, e-handlede i Danmark overgås ifølge undersøgelsen kun af Storbritannien, hvor 82 pct. af internetbrugerne havde e-handlet, og Norge, hvor andelen var 80 pct. Det europæiske gennemsnit lå på 59 pct. iii Danske virksomheder er underlagt et højt omkostningsniveau Danskerne er blandt de mest e-handlende i Europa E-handlen er i kraftig vækst og er steget med ca. 26 pct. fra 2011 til 2013 i Danmark. Tendensen er på mange måder positiv, men med væksten i e-handlen følger imidlertid et stigende grænsehandelsproblem. Det skyldes, at e-grænsehandlen dvs. når danskere e-handler i udenlandske netbutikker, stiger i takt med den øgede e-handel. I Danmark udgør e-grænsehandlen godt 20 pct. iv Den høje andel af e-grænsehandel skyldes primært, at danske virksomheder er underlagt et højt omkostningsniveau, der gør det svært at konkurrere med udenlandske netbutikker. Ifølge OECD har Danmark den næsthøjeste forbrugsbeskatning blandt OECD-landene og ligger samtidig markant over fx Tyskland, Storbritannien, Sverige og USA, som er blandt danskernes foretrukne markeder, når de e-grænsehandler. Det danske lønniveau ligger desuden noget højere end i lande, vi normalt sammenligner os med. v Med den stigende e-handel følger et truende grænsehandelsproblem Figur 1 Forbrugsbeskatning, samlede afgifter på varer og tjenester som pct. af BNP, udvalgte økonomier, ,2 % ,4 % 10,7 % 11,6 % 12,8 % USA Tyskland Storbritannien Sverige Danmark Danmark har en markant højere forbrugsbeskatning end lande, vi normalt sammenligner os med Kilde: OECD Tax Base DANSK ERHVERV 2

3 E-grænsehandlen et voksende grænsehandelsproblem E-grænsehandlen antager efterhånden et omfang, hvor den i kroner og ører har overhalet grænsehandlen i de fysiske butikker. Skatteministeriet har estimeret den samlede fysiske grænsehandel, dvs. inkl. varer som tøj, elektronik, mv., til ca. 12 mia. kr. i 2012, dvs. faktisk lidt mindre end de knap 14 mia. kr., der blev e-grænsehandlet for i vi Hér er det dog vigtigt at bemærke, at e-grænsehandlen indeholder både køb af varer og serviceydelser, mens den fysiske grænsehandel kun omfatter køb af varer. Hvis man kun ser på e-grænsehandlen med varer, udgjorde den knap 6 mia. kr. i 2013, dvs. ca. det halve af den fysiske grænsehandel med varer. vii E-grænsehandlen har overhalet omfanget af den fysiske grænsehandel hvis man medtager køb af serviceydelser på nettet, som fx rejser mv. E-handlen er desuden fortsat i kraftig vækst, og det er usandsynligt, at det vil stoppe foreløbig. At e-grænsehandlen er en markant udfordring for Danmark, kan illustreres ved, at den fysiske grænsehandel udgjorde ca. 4,5 pct. af det samlede salg i de fysiske butikker i detailhandlen, mens e-grænsehandlen udgjorde godt 20 pct. af den samlede e-handel i Danmark i 2012, ifølge beregninger fra Dansk Erhverv baseret på en befolkningssurvey. viii Da e-grænsehandlen udgør en betydeligt større andel af den samlede e-handel, end den fysiske grænsehandel udgør af den samlede fysiske handel, fører øget e-handel til mere grænsehandel. E-grænsehandel er ligesom grænsehandlen i butikkerne med andre ord en stor udfordring for dansk økonomi i og med, at det medfører tab af omsætning, arbejdspladser og provenu til statskassen. Statskassen går glip af mindst en halv milliard i momsprovenu Ved siden af det høje danske omkostningsniveau foregår der en ikke uvæsentlig konkurrenceforvridning i forhold til de danske netbutikker, når udenlandske e- handelsvirksomheder med aktiviteter i Danmark undlader at afregne den danske moms, som de er forpligtet til. Netbutikker fra andre EU-lande, der sælger for mere end kr. om året til danske forbrugere, har pligt til at betale dansk moms af hele deres omsætning i Danmark. Ifølge helt nye tal fra SKAT beløb momsprovenuet for netbutikker fra andre EU-landes salg i Danmark sig imidlertid kun til 435 mio. kr. i ix Det er et tal, der synes lavt, da det indikerer, at danskerne kun skulle have e-handlet momsbelagte varer i netbutikker i andre EU-lande for ca. 2,2 mia. kr. i Selvom visse services, fx flybilletter og til dels rejser, ikke er momsbelagt, ligesom elektroniske ydelser, som fx downloads og e-bøger, er momsbelagt i virksomhedens etableringsland frem til 2015, tyder det på, at der finder en væsentlig momsunddragelse sted i forbindelse med e- grænsehandlen. Netbutikker fra EU-lande, der omsætter for mere end kr. i Danmark, skal afregne dansk moms SKAT havde et momsprovenu på 435 mio. kr. i 2013 fra netbutikker fra andre EU-lande, hvilket synes bekymrende lavt Dansk Erhverv estimerer, som det fremgår af tabel 1 ovenfor, at e-grænsehandlen beløb sig til ca. 13,7 mia. kr. i SKAT vurderer, at ca. 75 pct. af e-grænsehandlen foregår i andre EU-lande, der er omfattet af kr.-reglen, mens resten foregår i lande uden for EU, hvor afregningen af moms foregår sammen med tolden. x Desuden er en række oplevelser og services, der ofte e-grænsehandles, som nævnt ikke momsbelagte. DANSK ERHVERV 3

4 På den baggrund anslår Dansk Erhverv, at momsindtægter på mellem 1,1 og 1,3 mia. kr. årligt potentielt kunne tilfalde den danske statskasse. xi Fratrækkes de 435 mio. kr., som statskassen ifølge SKAT har fået i momsprovenu i 2013 fra netbutikker fra andre EUlande, tilbagestår en difference på mellem 650 og 900 mio. kr. i Dette skal sammenholdes med, at udenlandske netbutikker med en årlig omsætning i Danmark på under kr. ikke er momspligtige i Danmark. Af de mio. kr., der potentielt kunne tilfalde den danske statskasse i momsprovenu, er statskassen således legalt gået glip af noget, fordi nogle netbutikker har en omsætning på under kr. om året i Danmark. SKAT bemærker desuden, at der kan være momsbetalende e-handelsvirksomheder fra andre EU-lande, der blot ikke er registreret som e-handelsvirksomheder. Det er dog bekymrende, at SKAT tilsyneladende ikke har overblik over udenlandske netbutikkers aktiviteter i Danmark. Dansk Erhverv vurderer, med dette in mente, at statskassen går glip af mindst en halv milliard kroner som følge af momsunddragelse. Disse betragtninger er opsummeret i figur 2 nedenfor, der viser det samlede potentielle momsprovenu, den danske stat ville få, hvis de 13,7 mia. kr., der blev e-grænsehandlet for i 2013, i stedet blev anvendt i Danmark. Heraf fik staten som beskrevet et momsprovenu på 435 mio. kr., mens Dansk Erhverv vurderer, at den danske stat årligt går glip af mindst 500 mio. kr. på grund af momsunddragelse. Tilbage står yderligere mio. kr., der kan dække over virksomheder, der ikke er momsbelagt i Danmark som følge af omsætningsgrænsen på kr., virksomheder, der ikke er registreret som fjernsalgsvirksomheder hos SKAT, men alligevel afregner dansk moms eller det kan være virksomheder, der undlader at afregne dansk moms. Når udenlandske virksomheder ikke betaler moms hvad enten de er legalt fritaget eller unddrager sig momsen koster det statskassen et momsprovenu, og stiller de danske netbutikker i en urimelig konkurrencesituation, idet de konkurrerer på ulige vilkår i forhold til virksomheder, der ikke afregner den danske moms på 25 pct. Den høje danske moms og den manglende momsafregning fra udenlandske netbutikker er altså nogle af de faktorer, der gør det attraktivt at handle i udenlandske frem for i danske netbutikker, fordi varerne sælges til en lavere pris. Udenlandske netbutikkers momsunddragelse forvrider konkurrencen for de danske netbutikker DANSK ERHVERV 4

5 Figur 2 Potentielt momsprovenu som følge af e-grænsehandel, mio. kr. Udenlandske netbutikkers momsunddragelse 500 mio. kr. Momsprovenu inddrevet af SKAT Statskassen går årligt glip af mindst en halv milliard i momsprovenu 435 mio. kr. Momsprovenu, der legalt eller illegalt ikke er blevet inddrevet Kilde: Dansk Erhvervs beregninger Det er ikke kun momsprovenu, Danmark går glip af, når det er mere attraktivt for danskerne at e-handle i udlandet, men også arbejdspladser. Tages der udgangspunkt i en e-grænsehandel på knap 14 mia. kr., svarer det med en vis usikkerhed til, at den tabte omsætning sammen med i omegnen af e-handelsarbejdspladser ligger i udlandet frem for i Danmark. xii Styrket momsindsats vil forbedre dansk konkurrenceevne For at sikre, at den danske statskasse indkasserer de momsmillioner, den er berettiget til, og for at danske netbutikker kan konkurrere på mere lige vilkår med udenlandske netbutikker, er der grundlæggende tre håndtag at tage fat i: Med e-grænsehandlen ligger ca e-handelsarbejdspladser i udlandet frem for i Danmark Tre indsatsområder for, at statskassen kan indkassere momsmillionerne 1. SKAT skal tildeles de fornødne ressourcer, så de kan øge momskontrollen 2. SKAT skal have hjemmel til at indhente oplysninger til brug for afgiftsligningen således, at de kan kontrollere, om udenlandske netbutikker afregner den retmæssige moms i Danmark 3. Mini One Stop Shop skal udvides til også at omfatte varer For at give de danske netbutikker mere lige konkurrencevilkår, bør SKAT, for det første, tildeles de fornødne ressourcer, så de kan sikre, at udenlandske e- handelsvirksomheder, der er momspligtige i Danmark, afregner dansk moms. Dette forslag burde være uproblematisk, idet forslaget må formodes at være selvfinansierende, da der som nævnt årligt er i omegnen af en halv milliard kroner at hente for staten i momsprovenu. Flere ressourcer til SKAT DANSK ERHVERV 5

6 For at støtte op om en øget kontrolindsats i SKAT skal der, for det andet, lovgivningsmæssigt gives hjemmel til, at SKAT ligesom de i dag har mulighed for at indhente oplysninger til brug for skatteligningen kan indhente oplysninger til brug for afgiftsligningen således, at de kan kontrollere, om udenlandske e- handelsvirksomheder afregner den retmæssige moms til Danmark. Hjemlen kan enten sættes ind i Skattekontrollovens 8D, eller der kan indføres en bestemmelse á la 8D i Momsloven. SKAT fik primo 2013 en skatterådskendelse, der forpligter Nets til at udlevere bankernes betalingskortdata. Formålet er, at SKAT ad den vej vil kunne identificere, hvilke netbutikker fra andre EU-lande, danskerne samlet set e-handler for mere end 280.ooo kr. i årligt. Dermed kan de også se, hvilke e-handelsvirksomheder, der er momspligtige i Danmark. Det viser sig imidlertid, at SKAT ikke har hjemmel til momskontrol, men kun til skattekontrol. En udvidelse af Skattekontrollovens 8D, eller en tilsvarende tilføjelse i Momsloven til også at omfatte momskontrol, vil give SKAT den rette hjemmel og dermed bidrage til, at SKAT får unikke data til at identificere momspligtige udenlandske e-handelsvirksomheder. Endelig bør Danmark, for det tredje, arbejde for, at den såkaldte Mini One Stop Shop (MOSS) udvides til også at omfatte varer. Etableringen af MOSS for elektroniske ydelser og teleydelser fra 2015 indebærer, at virksomhederne inden for de brancher, der forhandler varer omfattet af MOSS-ordningen, ikke behøver at registrere sig i alle de EU-lande, de har kunder i, men kun behøver at angive og afregne moms i det EUland, hvori de er etableret. Dermed har virksomhederne kun ét kontaktsted med henblik på at opfylde momsreglerne, når de opererer inden for EU. Virksomhederne har derefter mulighed for, via en fælles webportal, at forelægge en samlet momsangivelse og betaling. På grundlag af de fremlagte oplysninger overføres denne betaling automatisk til de forskellige medlemsstater, hvor der skal afregnes moms. På grund af den høje danske momssats må Danmark med en sådan ordning forventes at blive en klar nettomodtager af momsprovenu, hvis MOSS udvides til også at omfatte varer. Skattekontrolloven eller Momsloven skal give hjemmel til, at SKAT kan anvende indhentede oplysninger til brug for kontrol af udenlandske netbutikkers momsafregning Mini One Stop Shop skal udvides til også at omfatte varer DANSK ERHVERV 6

7 OM DENNE UDGAVE E-grænsehandel koster kassen er 5. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den 3. marts OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående perspektivet kan ske til politisk konsulent Marie Louise Thorstensen, [email protected] eller REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; skattepolitisk chef Jacob Ravn, cand. jur.; cheføkonom Michael H.J. Stæhr, Ph.D., cand. scient. oecon.; politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand. scient. pol.; konsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol., MA, MA og økonom Andreas Kildegaard Pedersen, cand. polit. DANSK ERHVERV 7

8 NOTER i Eurostat, News Release 147/2013, 15. oktober ii Dansk Erhvervs Perspektiv, nr. 4, 2014, Dansk e-handel for 69 mia. kr. iii Eurostat, News Release 147/2013, 15. oktober iv Dansk Erhvervs Perspektiv, nr. 14, 2012, Danskernes e-grænsehandel v Eurostat vi Skatteministeriet vii Ifølge SKAT og FDIH udgjorde e-handel af varer 43 pct. af e-handlen i 2013, mens de resterende 57 pct. var køb af services, som rejser, underholdning, elektroniske ydelser, o.lign. viii Dansk Erhvervs Perspektiv, nr. 14, 2012, Danskernes e-grænsehandel ix Oplysninger fra SKAT x SKAT og Skatteministerens svar på spørgsmål nr. 39 af 17. oktober xi SKAT anslår, at 75 pct. af de e-grænsehandlede varer købes i andre EU-lande, hvormed denne andel falder ind under kr.-momsreglen, dvs. i alt 10,3 mia. kr. Salg af fysiske varer udgjorde ifølge SKAT og FDIH ca. 43 pct. af den samlede e-handel i Køb af oplevelser og services udgjorde de resterende ca. 57 pct. Det svarer til et salg af varer i EU på 4.4 mia. kr. og services på 5,9 mia. kr. Momsen for varer svarer til ca. 890 mio. kr. Momsen af services er imidlertid noget lavere, da en række services fx flybilletter, og delvist rejsebureauer ikke er momsbelagt, mens elektroniske ydelser frem til 2015 er momsbelagt i virksomhedens etableringsland. Idet rejser og flybilletter udgør hovedparten af køb af services, estimeres det med en vis usikkerhed, at momsen for services udgjorde mellem 200 og 450 mio. kr. i Den samlede moms fra netbutikker i andre EU-lande burde således med en vis usikkerhed ligge mellem 1,1 mia. kr. og 1,3 mia. kr. i xii Antallet af mistede arbejdspladser er udregnet pba. omsætning per ansat i branchen Internethandel, postordre, m.v., som var 3,70 mio. kr. i 2012 DANSK ERHVERV 8