Hydrologiprojekt i Lyngby Åmose Teknisk forundersøgelse. Lyngby-Tårbæk Kommune Center for Miljø og Plan November 2015

Transkript

1 Hydrologiprojekt i Lyngby Åmose Teknisk forundersøgelse Lyngby-Tårbæk Kommune Center for Miljø og Plan November 2015 Udarbejdet af: Niels Riis og Bent Aaby Kontrolleret af: Bent Aaby og Niels Riis Dato:

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. INDLEDNING 2 2. BAGGRUND 5 3. DATAGRUNDLAG Opmåling Højdemodel Kortgrundlag Landskabsgeologi Mosegeologi Kulstof 14 dateringer Hydrologi Vandstandsforhold Natur, vandløbs og planforhold Tekniske anlæg MOSEGEOLOGISKE UNDERSØGELSER Metodik Resultater Diskussion af de mosegeologiske resultater LYNGBY ÅMOSES VEGETATIONSUDVIKLING ANALYSE OG SAMMENFATNING ANBEFALINGER LITTERATUR 57 APPENDIX. LYNGBY ÅMOSE. POLLENANALYSER BILAGSFORTEGNELSE Skala Bilag 1: Lyngby Åmose. Vandløb, stier og vandspejlskoter 1:2.500 Bilag 2: Lyngby Åmose. Højdeforhold 1:2.500 Forside: Fra arbejdet med den tekniske forundersøgelse i Lyngby Åmose den 17. marts Her udføres Boring nr. 1 i Højmosen med det 6 meter lange boreudstyr. NaturRådgivningen Side 1

3 1. INDLEDNING Lyngby Tårbæk Kommune ønsker at undersøge de hydrologiske forhold i de centrale dele af Lyngby Åmose, der ligger langs nordsiden af Lyngby Sø, og som både er et meget værdifuldt naturområde i kommunen og af stor rekreativ betydning. Området er vist på Figur 1. Figur 1. Oversigtskort over Lyngby Åmose med vandløbstemaet fra Kort 10 vist med lyseblå streg i skala 1:8.000 på baggrund af ortofoto DDO 2014, COWI optaget den 26. maj Lyngby Åmoses opbygning og tørvelagenes alder er tilsyneladende ikke kendt. En del af opgaven er derfor at få afklaret mosens nærmere dannelseshistorie, dels ud fra evt. skriftlige kilder og dels ud fra nye undersøgelser af mosens tørvelag. Dette kombineres med pejlinger af grundvandsstande og åbent vandspejl, som sammenholdt med en ny digital højdemodel anvendes til at afklare strømningsretninger og vandstandsforhold i mosen. Lyngby Tårbæk Kommune arbejder gennem aktiv naturpleje med at opretholde den biologiske mangfoldighed i Lyngby Åmose. Kommunen har i den forbindelse i april 2009 sammen med Naturstyrelsen fået udarbejdet en indsatsplan hos COWI A/S, som identificerer, prioriterer og beskriver behovet for plejeindsats. Ifølge indsatsplanen er der tegn på udtørring i Lyngby Åmose til skade for den lysåbne vegetation. Der er derfor påpeget et behov for at få afklaret mosens hydrologi og dens vandstrømme samt i hvilket omfang, mosen tilføres næringsrigt vand. NaturRådgivningen Side 2

4 Lyngby Tårbæk har i denne forbindelse fokus på bl.a. de kanaler og grøfter, som er gravet igennem og uden om mosen. Figur 2. Højmosen i Lyngby Å er et fattigkær med flere af de samme plantearter, som kendetegner en højmose, men uden højmosens opbygning. Marts Det er usikkert, om mosen er en hængesæk, der flyder på vand, eller om mosen er fyldt op af tørv ned til den tidligere søbund. Det er afgørende for en forståelse af, hvorvidt afstrømningen fra mosen og dens omgivelser sker lodret/vertikalt ned til et sammenhængende vandspejl med forbindelse under og ud til Lyngby Sø, eller om afstrømningen sker mere vandret/horisontalt til de grøfter og kanaler, som i dag gennemskærer mosen. Det er også usikkert, om de stier, der blev anlagt ved opfyldning omkring 1940, og som siden er vedligeholdt ved yderligere tilførsel af sand og grus, i dag når helt eller delvist ned til den gamle søbund, og om de i givet fald fungerer som dæmninger, der forhindrer vandudskiftning med søens vand, og som måske lokalt kan holde et højere vandspejl i Lyngby Åmose. Lyngby Tårbæk Kommune har anmodet NaturRådgivningen A/S om at udarbejde en hydrologisk forundersøgelse af vandstands og strømningsforholdene i Lyngby Åmose samt om muligt projektforslag for opnåelse af en mere hensigtsmæssig hydrologi. Der er gennemført en fælles besigtigelse af området den 7. januar NaturRådgivningen Side 3

5 Det blev ved besigtigelsen konstateret, at stien i det nordøstlige hjørne stod under vand som følge af høj vandstand i den grøft, der løber i mosens nordøstlige rand (Figur 3). Det kunne dog ikke konstateres, om oversvømmelsen primært skyldtes grøftens dårlige vedligeholdelse, eller at stien har sat sig, og det kunne ikke vurderes, hvorvidt det høje vandspejl var gunstigt for mosens bevaringstilstand. Figur 3. Oversvømmet sti ved Højmosen til vestre i billedet, januar I denne rapport findes i Kapitel 2 en kort redegørelse for Lyngby Åmoses nyere historie. I Kapitel 3 er redegjort for forundersøgelsens metoder og resultater. I Kapitel 4 findes en grundig gennemgang af de gennemførte mosegeologiske undersøgelser af Lyngby Åmose. I Kapitel 5 findes en beskrivelse af Lyngby Åmoses vegetationsudvikling gennem de seneste ca år. I Kapitel 6 findes en sammenfatning af forundersøgelsen og en analyse af Lyngby Åmoses geologi og hydrologi med henblik på muligheder for naturforbedringer. Kapitlet kan læses uafhængigt af kapitlerne 3 5. Endelig findes i Kapitel 7 en konklusion med anbefalinger af fremtidige tiltag. NaturRådgivningen Side 4

6 2. BAGGRUND Hidtil har det været antaget, at Lyngby Åmose er opstået som en hængesæk af tørvemosser (Sphagnum) og andet plantemateriale, der er vokset ud i den nordlige, lavvandede del af Lyngby Sø (COWI 2009, Hald 2009), og som tidligere blev udnyttet af de lokale landmænd i Virum til rørhøst, høslæt og hugst af brændsel. På Generalstabens kort fra fremstår Lyngby Åmose som en lysåben moseflade uden træbevoksning (Figur 4). Figur 4. Udsnit af Generalstabens kort fra over området omkring Lyngby Åmose og Lyngby Sø vist i skala 1: Kort udgivet 1857, Geodatastyrelsen. Lyngby Åmose er mod vest gennemskåret af Gl. Furå, som er resterne af et ældre afløb fra Furesøen til Lyngby Sø. Den uregulerede Furå, kan ses på kortet i Figur 4. I blev Fæstningskanalen gravet som nyt afløb fra Furesøen forbi Frederiksdal ned til sammenløb med afløbet fra Bagsværd Sø ved Nybro og der fra ud i Lyngby Sø som det ses på det høje målebordsblad fra 1899 på Figur 5. Lyngby Åmose havde på dette kort en væsentlig mindre udstrækning end i dag. Forskellen kan skyldes enten en tiltagende tilgroning med landdannelse eller et faldende vandspejlsniveau i søen. Tilsvarende er på Figur 6 vist det lave målebordsblad fra 1932, hvor mosens udstrækning er tæt på det nuværende. På begge kort er mosen vist med signatur som overvejende lysåben mose, men med flest træsignaturer i 1932 svarende til en begyndende tilgroning. På kortet fra 1932 ses også den kanal, som Irmas grundlægger Carl Schepler havde anlagt i 1920 erne fra sin ejendom Tryggehvile og gennem mosen ud til søen (Høy & Dahl 1995). NaturRådgivningen Side 5

7 Figur 5. Området omkring Lyngby Åmose og Lyngby Sø vist på det høje målebordsblad fra 1899 i skala 1:20.000, Geodatastyrelsen. Med blå farvetone er vist den nuværende Lyngby Sø ifølge Kort10 fra Geodatastyrelsen. Figur 6. Området omkring Lyngby Åmose og Lyngby Sø vist på det lave målebordsblad fra 1932 i skala 1:20.000, Geodatastyrelsen. Med blå farvetone er vist den nuværende Lyngby Sø ifølge Kort10 fra Geodatastyrelsen. NaturRådgivningen Side 6

8 Lyngby Tårbæk Kommune: Teknisk forundersøgelse i Lyngby Åmose Lyngby Åmose er tæt forbundet med Lyngby Sø, hvis vandspejl igennem historisk tid har været reguleret af de to opstemninger ved Nordre og Søndre Mølle i Lyngby. Opstemningen har i dag en vandspejlshøjde på ca. 1,0 m. Møllerne er først beskrevet i 1492, men opstemningen menes etableret helt tilbage i vikingetiden (Kulturstyrelsen mfl. 2011) omkring år 1020 (Tønsberg 1998) eller ca. år 1030 (Dahl 1980), hvilket gør møllerne til to af landets ældste vandmøller. Lyngby Åmose blev overtaget af Lyngby Tårbæk Kommune ved en række opkøb i årene Herefter blev de nuværende stisystemer etableret ved opfyldning og grøftning i mosen. Hvor historiske fotos viser et åbent moselandskab i år 1900, er det meste af Lyngby Åmose siden vokset til med sumpskov. Som det kan ses af luftfotos fra 1945 og 1954 (Figur 7) var der fortsat et helt lysåbent parti i den nordøstlige del af Lyngby Åmose, som i dag indgår i det lysåbne fattigkær kaldet Højmosen. Senere er Højmosen blevet udvidet med rydninger mod sydvest, mens yderligere to områder med mosevegetation er blevet ryddet for bevoksning i de senere år. Figur 7. Området omkring Lyngby Åmose vist på ortofoto DDO1954 optaget af U.S. Airforce i maj 1954 i skala 1:8.000 i samme udsnit som Figur 1, COWI. Lyngby Åmose blev fredet ved Overfredningsnævnets kendelse af 14. januar Fredningen er i 2013 ved Natur og Miljøklagenævnets afgørelse af 26. juni blevet fornyet og udvidet til også at omfatte hele Bagsværd Sø og Lyngby Sø med omgivelser. NaturRådgivningen Side 7

9 Lyngby Tårbæk Kommune: Teknisk forundersøgelse i Lyngby Åmose 3. DATAGRUNDLAG Der er foretaget forskellige forundersøgelser, hvis resultater er beskrevet nedenfor. Disse data danner grundlag for de efterfølgende analyser og vurderinger. 3.1 Opmåling NaturRådgivningen har den marts 2015 foretaget opmålinger af i alt 63 punkter med åbne vandspejle i og omkring Lyngby Åmose, stier, rørtilløb, terræn ved de udførte boringer og top til de opsatte pejlerør. Efterfølgende er der den 30. april, den 1. juli og den 1. september 2015 foretaget fornyede indmålinger af de opsatte pejlerør og vandspejle i Lyngby Åmose. De opmålte vandspejlskoter og placeringen af boringerne B1 til B6 er vist på kortet i Bilag 1. Opmålingen er udført med Trimble R8 3 RTK GPS/GLONASS tilknyttet kotesystemet Dansk Vertikal Reference 1990, DVR90 gennem referencesignaler fra GPSnet. Målenøjagtigheden på koter er ±0,03 m. Som følge af tæt vegetation blev der suppleret med kikkertnivellement fra afsatte fikspunkter dels i den nordlige del af mosen og dels ved indmåling af boringen B Højdemodel Den nyeste udgave af den laserskannede Danmarks Højdemodel fra Geodatastyrelsen er anvendt som terrænmodel i projektet. Højdemodellen er en meget detaljeret beskrivelse af terrænforholdene, som det kan ses af højdekortet i Figur 8. Figur 8. Højdemodel af Lyngby Åmose vist i skala 1:8.000 med en højdebestemt farvelægning i regnbueskala fra mørkeblå i kote 18,0 m, gul i kote 19,0 m og rød i kote 20,0 m samt derover med en indlagt 30 o belysning, der fremhæver terrænkonturerne. Geodatastyrelsen. Kortet er vist i samme udsnit som på Figur 1. NaturRådgivningen Side 8

10 Lyngby Tårbæk Kommune: Teknisk forundersøgelse i Lyngby Åmose Denne digitale højdemodel er fremkommet ved en laserskanning udført den 1. april 2014, hvor afstanden fra et fly til jordoverfladen måltes med laserstråler fra et roterende spejl samtidig med, at flyets position løbende måltes med GPS og en tredobbelt gyro. Målingerne er efterfølgende kalibreret til det anvendte kotesystem, DVR90, med et antal kontrolmålinger til veldefinerede flader på jorden. Efter en bearbejdning af målepunkter med fjernelse af afvigende målinger og en udtynding af måledata, ligger højdemodellen i en hidtil uhørt detaljeringsgrad med en terrænkote for hver 0,4 m i planen bestemt med en middelfejl på koter væsentligt bedre end 0,10 m. Vandspejlet i Lyngby Sø blev ved opmålingen bestemt til kote 18,31 m DVR90. Laserskanning har den fordel, at en del af laserstrålerne når ned igennem bevoksningen og reflekteres på jordoverfladen. Laserskanning kan derfor måle terrænoverfladen i for eksempel skov. Til gengæld registreres vandflader som om, at det var terræn, og metoden kan ikke skelne mellem vandflader og jordoverflader. Danmarks Højdemodel er bearbejdet til et Vertical Mapper grid i system UTM 32N (Euref89/ETRS89) og DVR90 til brug i MapInfo. Der et beregnet højdekonturer for hele undersøgelsesområdet og nærmeste omgivelser med ækvidistance 0,10 m i MapInfo format. Højdekontureringen er vist på kortet i Bilag 2 med 0,10 m ækvidistance fra kote 18,30 m til 19,30 m DVR Kortgrundlag NaturRådgivningen har til opgaven anvendt sin brugsret til ortofoto DDO 2012 og DDO Ortofoto er et digitalt luftfoto, der er rettet for fejl, således at det er mål og vinkelfast. De anvendte ortofoto er leveret af COWI A/S og er optaget henholdsvis den 21. juni 2012 og 26. maj Ortofotoet foreligger med en pixelstørrelse/opløsning på hhv. 0,125 m og 0,120 m. Der er endvidere anvendt FOT ortofoto optaget i foråret 2014 før løvspring og leveret af Geodatastyrelsen med en pixelopløsning på 0,10 m. Der er desuden anvendt tekniske korttemaer fra Danmarks Miljøportal, fra Miljøministeriets vand og naturplaner, samt de nyeste kort fra Geodatastyrelsen som matrikelkort, Kort10, Kort25 og Kort Landskabsgeologi Landskabet omkring Mølleådalen med Lyngby Sø er formet af isen for ca til år siden i slutningen af den sidste istid, også kaldet Weichsel istiden. Her gled der først en stor gletsjer ned over det meste af Danmark fra nordøst og derfor kaldet Nordøstisen. Under isens afsmeltning skød der periodevis is frem, men gradvist fra en mere sydøstlig retning. Under isen opstod der smeltevandsfloder, som med stor kraft og under tryk skar sig dybt ned i undergrunden, og skabte dybe tunneldale, hvor smeltevandet blev presset frem og op mod gletsjerporte og videre ud over smeltevandssletter i de is NaturRådgivningen Side 9

11 Lyngby Tårbæk Kommune: Teknisk forundersøgelse i Lyngby Åmose frie områder. Smeltevandet fra området omkring Furesøen løb således i begyndelsen mod vest til Roskilde Fjord, hvor det undervejs skabte den brede smeltevandsdal omkring Værebro Å. For ca år siden lå den sidste del af indlandsisen stadig som en enorm gletsjer i Øresund og dækkede den østlige del af Nordsjælland. På et tidspunkt under den fortsatte afsmeltning har vandet fra oplandet omkring Furesøen fundet nyt afløb gennem en tunneldal mod syd til udløb i Øresund nede omkring Klampenborg. Gletsjerne tilførte store mængder jordmaterialer, som blev frigjort under isens afsmeltning, først under og oven på isen og senere foran isfronten. Da isen smeltede helt væk, lå tunneldalene tilbage som ujævne dale i landskabet, hvor der i dalenes laveste dele opstod søer, som vi nu kender som Furesø, Bagsværd Sø og Lyngby Sø. Vandløbene fulgte dalforløbene. Mølleåen fulgte således en tunneldal fra Furesøen til Lyngby, hvor en tærskel ved Ermelunden tvang vandløbet gennem en lavning i terrænet mod nord til Brede, hvor fra Mølleåen fulgte en anden tunneldal på sin vej til udløbet i Øresund ved Strandmøllen (Waneck 2015). 3.5 Mosegeologi I landets moser findes aflejringer af plantemateriale og ikke mindst pollen, der som et arkiv rummer viden om landskabets og vegetationens udvikling igennem mange årtusinder. I Lyngby Åmose er der den marts 2015 afsat og udført 6 håndboringer med et såkaldt russerbor med henblik på undersøgelse af Lyngby Åmoses opbygning af sø og moseaflejringer. Boringernes placeringer er vist på kortet i Figur 9. Boreudstyret er særlig egnet til analyse af organiske aflejringer. Boret har en kammerlængde på 100 cm og en diameter på 5 cm. Boringerne er udført i 2,50 m til 7,00 m dybde. Tre af boringerne nåede ned i den underliggende mineralbund, mens de øvrige tre boringer kun nåede ned i tykke gytjelag og ikke ned til mineraljorden. Boringernes placering er udvalgt efter aftale med Lyngby Taarbæk Kommune, således at 2 boringer (nr. 1 og 2) ligger i det østligste fattigkærsområde, 1 boring (nr. 4) i det mellemste fattigkærsområde og 1 boring (nr. 6) i det vestligste fattigkærsområde. Desuden er en boring (nr. 5) placeret nær vandfyldt tørvegrav med hvas avneknippe. Sidste boring (nr. 3) er boret i umiddelbar nærhed af bredden af Lyngby Sø og tæt på grusbelagt sti. Ved hver af boringerne er etableret pejlerør af 2 3 meters længde, som er koteret ved GPS opmåling. Boringernes placeringer er vist på kortet i Bilag 1 sammen med de pejlede vandspejlskoter til grundvandet den 18. marts Ved håndboringerne er der udført en grundig mosegeologisk beskrivelse af tørvelagene og den underliggende gytje, deres oprindelse, omsætningsgrad og fugtig NaturRådgivningen Side 10

12 Lyngby Tårbæk Kommune: Teknisk forundersøgelse i Lyngby Åmose hed i indtil 7 meters dybde. Det omfattende dokumentationsmateriale fremgår af beskrivelserne i kapitel 4, hvor til der henvises. Figur 9. Placering af de udførte boringer i Lyngby Åmose vist med numre i skala 1:8.000 og sammen med en afgrænsning af områderne med lysåben vegetation i gul streg på baggrund af FOT ortofoto optaget i foråret 2014, Geodatastyrelsen. 3.6 Kulstof 14 dateringer Som senere beskrevet i kapitel 4 er der påvist op til fire vandstandsstigninger i området. Med henblik på en nærmere datering af vandstandsstigningerne er 2 niveauer i Boring 1 blevet kulstof 14 dateret. De to tørveprøver udtaget i hhv. 212 cm og 470 cm dybde er dateret på Poznan Radiocarbon Laboratory ved Adama Mickiewicz University i Polen. Den nederste prøve er kærtørv og blev tørret ved 105 C, hvorefter den vejede 2,1025 g. Prøven ved 212 cm er sumptørv og er ligeledes tørret ved 105 C, og vejede herefter 0,8069 g. Muligheden for at prøverne er forurenet med ældre eller yngre materiale anses for lille/ubetydelig. Dateringsresultaterne er: Poz 72984, Lyngby Åmose, 212 cm, 1100 ± 30 kulstof 14 år før nutid (år 1950). Omregnet til kalenderår: 1012 ± 36 år før nutid (år 1950) eller 938 ± 36 år e. Kr. Poz 72985, Lyngby Åmose, 470 cm, 5145 ± 35 kulstof 14 år før nutid (år 1950). Omregnet til kalenderår: 5869 ± 68 år før nutid (år 1950) eller 3919 ± 68 år f. Kr. De angivne dateringsresultater i kalenderår er angivet med en statistisk usikkerhed på 68 %, svarende til, at 68 ud af 100 dateringer af den samme prøve vil ligge NaturRådgivningen Side 11

13 inden for det angivne tidsinterval. Til omregning fra kulstof 14 år til kalenderår er anvendt programmet CalPal 2007, vers. 1, Hydrologi De hydrologiske forhold er i det følgende nærmere beskrevet i form af oplandsforhold samt områdets afstrømningsforhold og vandbalance. I det følgende kapitel omtales vandstandsforholdene i området. Oplandsforhold Oplandet til Mølleåen er tidligere kortlagt af GEUS og udgør ifølge kortmaterialet til statens vandplaner i alt 123,72 km 2 ved Mølleåens udløb i Øresund ved Strandmøllen. Vi har på grundlag af den digitale højdemodel foretaget en opdeling af statens oplandskort og herved beregnet oplandet til Lyngby Sø ved udløbene gennem Nordre Mølle og Søndre Mølle i Lyngby til 93,44 km 2 samt oplandet til en nedstrøms målestationen ved Stampen Mølle til 120,84 km 2. Oplandene er vist på oplandskortet i Figur 10. Figur 10. Oplandsgrænser til Lyngby Sø og Mølleåen ved henholdsvis Stampen Mølle og udløbet i Øresund vist i lilla streg. Oplandet er samtidig fremhævet med lilla farve i skala 1: på Kort100 fra Geodatastyrelsen. Afstrømningsmålinger Københavns Amt og senere Naturstyrelsen har siden 1988 drevet en hydrometrisk målestation i Mølleåen lige nedstrøms Stampen Mølle, DDH nr /DMU nr , hvilket er 7,0 km nedstrøms for Lyngby Sø. NaturRådgivningen Side 12

14 Vi har til denne opgave anvendt de dagligt målte vandføringer (døgnmidler) på målestationen ved Stampen Mølle igennem årene inkl.. De karakteristiske afstrømninger for de 8 år er beregnet og fremgår af Tabel 1. Tabel 1 Karakteristiske afstrømninger beregnet for Mølleåen nedstrøms Stampen Mølle (MST ) for årene Afstrømning Mølleåen Stampen Mølle Mølleåen Stampen Mølle Lyngby Sø Udløbet Opland (km 2 ) 120,84 Vandføring 93,44 l s 1 km 2 l s 1 l s 1 Periode minimum, 8 år 0, Median minimum 1, Sommer median V IX 1, Årsmedian 2, Årsmiddel 4, % af tiden under 3, % af tiden under 5, Median maksimum 11, Periode maksimum, 8 år 27, Sommer median er den afstrømning eller vandføring, der overskrides/underskrides i halvdelen af tiden i månederne maj september. Median minimum er den afstrømning eller vandføring, der underskrides i gennemsnit hvert andet år set over en lang årrække. Tilsvarende er Median maksimum den afstrømning eller vandføring, der overskrides i gennemsnit hvert andet år set over en lang årrække. Årsmiddelafstrømningen på 4,6 l s 1 km 2 svarer til 146 mm/år. Den tidsmæssige fordeling af alle de daglige vandføringer igennem de seneste 8 hele år er beskrevet ved en varighedskurve, som er gengivet i Figur 11. Varighedskurven i Figur 11 viser et usædvanligt kantet forløb, hvilket kan skyldes, at Mølleåens vandføring er reguleret af stemmeværker ved udløbene af de opstrøms søer. NaturRådgivningen Side 13

15 100 Mølleåen, ns. Stampen Mølle % Afstrømning, l s 1 km 2 Figur 11. Varighedskurve for Mølleåen nedstrøms Stampen Mølle i årene Vandbalance Set over tid vil der være en vandbalance i et afstrømningsområde, der kan beskrives ved vandbalanceligningen: N = F + A + P + R, hvor N er den tilførte nedbør, som udlignes af summen af den aktuelle fordampning F, den samlede afstrømning i dræn og vandløb A, import/eksport af indvundet vand P og ændringer i grundvandsmagasinet R. Lyngby Åmose ligger i kvadrat nr i DMIs klimagrid 10*10 km. Ifølge DMI er der i referenceperioden målt en middelnedbør i området på 720 mm/år. Korrigeret for vindeffekter og andre målefejl er den årlige nedbør 868 mm. Den potentielle fordampning er tidligere opgjort til 562 mm for referenceperioden Den aktuelle fordampning omfatter såvel fordampningen fra planter som fra faste overflader, og den er vanskelig at bestemme præcist. Den aktuelle fordampning vil normalt være lidt mindre end den potentielle pga. nedbørsunderskud og dermed vandmangel i sommerperioden. Den aktuelle fordampning kan omvendt overstige den potentielle fordampning i skove, moser og rørskove med et stort bladareal, og hvor planterne har konstant adgang til grundvand eller overfladevand. NaturRådgivningen Side 14

16 Hvis vi antager, at der ikke sker ændringer i grundvandsmagasinet, og vi ser bort fra vandindvindingen, så bliver fordampningen ifølge vandbalanceligningen lig med nedbøren minus afstrømningen. Med en målt afstrømning i oplandet til Mølleåen i de undersøgte 8 år på kun 146 mm per år bliver fordampningen herved på årsbasis 722 mm, hvilket ligger langt over det forventelige niveau omkring 500 mm/år. Den målte afstrømning er således kun på ca. 40 % af det forventede. Forskellen kan tilskrives dels naturlig nedsivning og transport af grundvand ud af oplandet, dels en omfattende indvinding af grundvand, der ikke ledes tilbage til oplandet som renset spildevand. Nøgletal fra vandbalancen kan opdeles på månedsbasis, som vist i Tabel 2. Tabel 2 Måneds og årsdata til vandbalance for Lyngby Åmose baseret på DMIs klimadata for 10*10 km for årene og potentiel fordampning fra 20 * 20 km klimagrid i referenceperioden Nettonedbøren for en søflade er differencen mellem korrigeret nedbør og den potentielle fordampning. Endelig er vist den beregnede vandstand fra en teoretisk søflade uden anden udveksling med omgivelserne end nedbør og fordampning. mm J F M A M J J A S O N D Året Nedbør, målt Nedbør korrigeret Pot. fordampning Nettonedbør, sø Vandstand, teori Det ses af resultaterne i Tabel 2, at vandspejlet på en vanddækket flade uden anden udveksling med omgivelserne end nedbør og fordampning i et gennemsnitsår ikke bør variere mere end summen af nettonedbøren hen over året på 306 mm. Så enkel er virkeligheden ikke. Der er som bekendt store variationer i både nedbør og fordampning fra dag til dag, fra måned til måned og fra år til år. Ovenstående betragtning gælder kun for en vanddækket flade. Hvis der er tale om en jordoverflade vil vandspejlsfaldet forstærkes af, at vandindholdet er begrænset til jordens porevolumen, som langt fra er 100 %. Hvis porevoluminet f.eks. er 33 %, vil vandspejlsfaldet blive tre gange så stort som fra en åben vandflade. I den aktuelle undersøgelsesperiode marts august 2015 er der målt 364 mm nedbør på DMIs målestation nr på Mølleåværket i Lyngby. Det er meget tæt på middelnedbøren i de samme måneder på 373 mm ifølge Tabel Vandstandsforhold Der blev den 17. marts 2015 opsat 6 stk. 2 3 meter lange pejlerør i de borede huller på de placeringer, som er vist på kortene i Figur 9 og Bilag 1. Vandstanden i rø NaturRådgivningen Side 15

17 rerne er pejlet efter ca. 1 døgn den 18. marts Vandstanden er efterfølgende pejlet den 30. april, den 1. juli og den 1. september Ved hver pejling er pejlerørene indmålt og koteret med RTK GPS. Pejleboring nr. 3 er dog koteret med kikkertnivellement til fikspunkt uden for bevoksningen. Det øverste 1,0 m pejlerør i boringerne B1, B2 og B3 var fjernet ved pejlingerne den 30. april, men boringerne kunne genfindes med GPS udstyret, hvorefter pejlerørene kunne genskabes og genindmåles. Ved hver målerunde blev vandstanden i Lyngby Sø samtidig målt i 2 6 punkter. Resultaterne i form af de pejlede vandspejlskoter i boringerne ved hver pejlerunde er beregnet og fremgår af Tabel 3 sammen med den beregnede middelværdi af de målte vandspejlskoter i søen. Tabel 3 Målte vandspejlkoter i de 6 pejleboringer og i Lyngby Sø ved de 4 gennemførte målerunder. Dato Boring 18/03/2015 m DVR90 30/04/2015 m DVR90 01/07/2015 m DVR90 01/09/2015 m DVR90 B1 18,41 18,38 18,29 18,29 B2 18,35 18,39 18,32 18,32 B3 18,32 18,38 18,31 18,33 B4 18,33 18,34 18,32 18,35 B5 18,34 18,36 18,33 18,36 B6 18,34 18,37 18,34 18,37 Lyngby Sø 18,33 18,37 18,33 18,36 Udviklingen i vandstand i de 6 boringer igennem undersøgelsesperioden er vist i Figur 12 sammen med de målte vandspejlskoter i Lyngby Sø. For overskuelighedens skyld er målepunkterne forbundet med linjer, uden at dette er udtryk for, at vandstandsudviklingen imellem målepunkterne/knækpunkterne er lineær. Vandstandsmålingerne viser en meget lille vandstandsvariation. Vandstanden i Lyngby Sø svingede kun 4 cm imellem de 4 målinger. Grundvandsspejlet i de 5 af boringerne svinger næsten synkront med vandstanden i Lyngby Sø. Den eneste boring, hvor grundvandsspejlet ikke svingede synkront med vandstanden i Lyngby Sø, var boringen B1 i den centrale del af Højmosen. Denne boring havde også den største vandstandsvariation, idet grundvandsspejlet faldt fra kote 18,41 m til 18,29 m DVR90. Som det ses af Figur 12, lå grundvandspejlet i Boring B1 dog stadig i niveau med de øvrige boringer og søen. For at undersøge vandstandsforholdene på tværs af mosen, er der udtrukket et 628 m langt transekt fra Boring B6 til Boring B5 og videre til Boring B1. I transektet er udtrukket terrænkoter per 0,4 m, der er vist som et terrænprofil i Figur 13 NaturRådgivningen Side 16

18 sammen med boringernes placeringer og de målte grundvandsspejlskoter i de tre boringer ved de 4 pejlerunder. Målepunkterne er forbundet med rette linjer, uden at dette er udtryk for vandspejlsforholdene på strækningerne imellem boringerne. m DVR /3/15 1/5/15 1/7/15 Dato 1/9/15 B1 B2 B3 B4 B5 B6 Sø Figur 12. Målte vandspejlskoter ved 4 pejlerunder i de 6 pejleboringer i Lyngby Åmose og i Lyngby Sø vist som vandspejlsforløb i perioden 18. marts til 1. september m DVR Transekt, V Ø Terræn GVS 18/3 GVS 30/4 GVS 1/7 GVS 1/ B6 B m Figur 13. Terrænprofil fra vest til øst gennem Lyngby Åmose udtrukket af højdemodellen med markering af de tre boringer B6, B5 og B1 samt vandspejlskoter ved 4 pejlerunder i 2015 i de tre boringer vist som sammenhængende vandspejlsforløb. B1 NaturRådgivningen Side 17

19 Det ses af Figur 13, at terrænet i transektet svinger mellem kote 18,33 m og 18,73 m DVR90. De laveste punkter er dog åbne vandspejle. Selv om grundvandsstanden kun er kendt i boringerne, er det tydeligt, at grundvandet generelt står cm under terræn. NaturRådgivningen har fra Lyngby Tårbæk Kommune modtaget data fra kommunens vandstandsmåler placeret ved Nybro ved tilløbene fra Furesø og Bagsværd Sø i indløbet i Lyngby Sø. Der foreligger daglige vandstandsmålinger fra 1. januar 2015 og frem til den 14. september De modtagne vandstandsdata er ifølge det oplyste angivet med kotering i det ældre kotesystem Dansk Normal Nul, DNN, som var i brug frem til 1. januar 2005, hvor det nuværende kotesystem Dansk Vertikal Reference 1990, DVR90 blev indført. Ifølge Geodatastyrelsen er forskellen på de to kotesystemer i Lyngby Taarbæk Kommune på 0,065 m, idet denne talværdi skal fratrækkes koter i system DNN ved konvertering til system DVR90. Lyngby Taarbæk Kommune har oplyst, at måleserien refererer til en vandstandsskala og et fikspunkt på Nybro. Kommunen er blevet opmærksom på, at der er uoverensstemmelse mellem kotepælens nulpunkt og den regulativbestemte kote. Vandstanden har i en længere periode sandsynligvis allerede ved opsætning af skalapælen i 1990 erne været reguleret efter en lavere vandstand end antaget. Vi har derfor relateret de modtagne vandstandsdata til de fire målerunder med daglig middel af vandstandsmålinger i Lyngby Sø (se Tabel 3). På grundlag heraf har vi beregnet en middelafvigelse mellem de målte vandspejlskoter i søen og vandstandsserien fra Nybro på 0,210 m med en variation mellem 0,227 m og 0,190 m. I denne afvigelse indgår forskellen mellem kotesystemerne DNN og DVR90 på 0,065 m, således at den målte afvigelse i måleserien i forhold til kotesystem DVR90 er 0,145 m. Den kalibrerede måleserie af vandstanden i Lyngby Sø målt ved Nybro er vist i Figur 14. Måleserien viser et meget konstant vandspejlsniveau i søen, som i hele perioden kun har svinget imellem kote 18,32 m og 18,38 m DVR90. Det skal understreges, at kalibreringen af vandstandsmåleserien fra Nybro herved rummer GPS udstyrets måleusikkerhed på ±0,03 m, og at der yderligere kan have været vindstuvning i søen mellem Lyngby Åmose og Nybro. Det ligger uden for denne opgave at udføre et præcisionsnivellement til vandstandsmålestationen ved Nybro og yderligere at udrede eventuelle fejl i vandstandsmåleserierne. NaturRådgivningen Side 18

20 Lyngby Tårbæk Kommune: Teknisk forundersøgelse i Lyngby Åmose Vandstand Lyngby Sø ved Nybro Vandspejlskote m DVR /15 2/15 3/15 4/15 5/15 6/15 7/15 8/15 9/15 Dato 2015 Figur 14. Daglige vandspejlsmålinger i Lyngby Sø målt ved Nybro igennem 2015 og kalibreret til kotesystem DVR90 ud fra de udførte enkeltmålinger af søens vand spejl ved Lyngby Åmose. Figur 15. Det hvide pejlerør i Boring 6 ses i forgrunden af billedet omgivet af dværg busken mosebølle og opvækst af birk, 1, september NaturRådgivningen Side 19

21 3.9 Natur, vandløbs og planforhold Mølleåen og Lyngby Sø er omfattet af et vandløbsregulativ vedtaget af Københavns Amtsråd den 19. juni 1996 og er i dag administreret af Lyngby Taarbæk Kommune. Ifølge regulativet er der fastsat et flodemål ved opstemningen ved Lyngby Nordre og Søndre Mølle i kote 18,57 m DNN/18,505 m DVR90, som er den højest tilladte vandspejlskote i søen. Der er samtidig fastsat en ønsket vandspejlkote for Lyngby Sø i 18,50 m DNN/18,435 m DVR90, hvilket således skal tilstræbes. Lyngby Åmose blev fredet ved Overfredningsnævnets afgørelse af 14. januar 1949 for bl.a. at sikre værdifulde fattigkær og ellesumpe. Den nuværende fredning fremgår af Natur og Miljøklagenævnets afgørelse af 26. juni 2013, der også omfatter hele Lyngby Sø og Bagsværd Sø med omgivelser. Fredningen har til formål at bevare og forbedre områdets landskabelige og naturmæssige kvaliteter, at bevare og forbedre levemulighederne for plante og dyreliv, at sikre de kulturhistoriske og geologiske kvaliteter, at sikre offentlighedens adgang, at sikre og udvikle områdets almene rekreative kvaliteter og friluftsliv, herunder rammerne for rosportsaktiviteter, og at skabe grundlag for naturpleje og naturgenopretning. Vandløbsmyndigheden kan fortsat gennemføre de foranstaltninger, der ligger inden for rammerne af de til enhver tid gældende vandløbsregulativer for området og herunder vedligeholde vandløb. Hele Lyngby Åmose er registreret som naturbeskyttet mose efter naturbeskyttelseslovens 3 mod nord til Prinsessestien og mod nordøst ind i den nederste del af haverne ved I. H. Mundts Vej. Gl. Furå og de mindre vandflader i mosen er ikke særskilt beskyttede, men indgår generelt i mosens beskyttelse. Tilsvarende er hele Lyngby Sø registreret som beskyttet sø. Omkring Lyngby Sø er der en 150 m søbeskyttelseslinje. Lyngby Åmose er registreret i matriklen som fredskov, og der er en 300 m skovbyggelinje rundt om fredskoven. Endelig er der en 300 m kirkebyggelinje rundt om Sorgenfri Kirke. Lyngby Åmose er ikke omfattet af bestemmelserne om international naturbeskyttelse i form af EF Habitatområde eller EF Fuglebeskyttelsesområde. Eventuelle forekomster af arter optaget på EF Habitatdirektivets Bilag IV er beskyttede mod forsætlig forstyrrelse eller andre skadelige påvirkninger på arternes yngle og opholdssteder i alle deres livsstadier. Dette fremgår af naturbeskyttelseslovens 29a, og de danske arter er opført i lovens Bilag 3. Nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde er Habitatområde H123 og Fuglebeskyttelsesområde F109, der tilsammen udgør Natura 2000 området nr. 139, Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov. Mølleåen er længere nedstrøms en del af Natura 2000 område nr. 144, Nedre Mølleådal og Jægersborg Dyrehave, som består af habitatområderne nr. H191 og H251. NaturRådgivningen Side 20

22 3.10 Tekniske anlæg I Lyngby Åmose findes et veludbygget net af grusstier, som inden for rammerne af kortet i Bilag 1 omfatter ca. 4 km stier. Stierne i den sydlige og østlige del af mosen er etableret ved opfyld med grus og andre materialer, og stierne er på lange strækninger sikret med nedrammede træpæle og træfaskiner. Figur 16. Faskinsikret sti i Lyngby Åmose, marts Udover stierne og de tilhørende gangbroer er de eneste tekniske anlæg, som er registreret under forundersøgelsen, i alt 5 rørudløb i dimensioner fra 20 cm til 80 cm, som har udløb i mosen på sydsiden af Prinsessestien og med tilløb af regnvand fra kvarteret omkring Hummeltoften og Åmosebakken (Figur 17). Det største rørtilløb på 80 cm udgør sammen med et nærliggende 60 cm rør en del af et ældre spildevandsanlæg. Ved besøg i området den 7. januar 2015 var flere af rørtilløbene vandførende, men vandføringerne var beskedne, og vandet nedsivede fra styrtlejerne umiddelbart nedstrøms rørudløbene. Spildevandet blev angiveligt afskåret i 1960 fra de tidligere udløb i Lyngby Åmose og Lyngby Sø. Der er således ikke direkte udledning af spildevand til Lyngby Åmose. Der sker dog udledning af regnvand og i forbindelse med overløb fra de fælleskloakerede afløbssystemer, bliver der udledt opspædet spildevand (regnvand og spildevand) med en hyppighed på ca. 1 gang årligt. NaturRådgivningen Side 21

23 Lyngby Tårbæk Kommune: Teknisk forundersøgelse i Lyngby Åmose Figur 17. De indmålte rørudløb i Lyngby Åmose vist med røde cirkler og påskre vet dimension i skala 1:8.000 på baggrund af ortofoto DDO 2014, COWI. Med gul streg er samtidig afgrænset områderne med lysåben vegetation. Figur 18. Det største af rørtilløbene er et 80 cm spidsbundsrør af ældre dato, hvor afstrømningen har eroderet et stort styrtleje nedstrøms for røret, marts Udlø bet er registreret i Lyndby Taarbæk Kommunes spildevandsplan som LyR41. NaturRådgivningen Side 22

24 4. MOSEGEOLOGISKE UNDERSØGELSER Den 17. og 18. marts 2015 er der udført i alt 6 boringer med et såkaldt russerbor (Aaby & Digerfeldt 1986) med henblik på undersøgelse af Lyngby Åmoses opbygning af sø og moseaflejringer. Disse undersøgelser skal medvirke til et kvalificeret grundlag for kommende naturforbedringer i området. Boreudstyret er særlig egnet til analyse af organiske aflejringer. Boret har en kammerlængde på 100 cm og en diameter på 5 cm. Tre af boringerne nåede ned til den underliggende mineralbund, mens de øvrige ikke nåede mineraljorden. Længste boring er på 700 cm under overfladen. Boringernes placering er udvalgt efter aftale med Lyngby Taarbæk Kommune, således at 2 boringer (nr. 1 og 2) ligger i det østligste fattigkærsområde, 1 boring (nr. 4) i det mellemste fattigkærsområde og 1 boring (nr. 6) i det vestligste fattigkærsområde (se Figur 9). Desuden er en boring (nr. 5) placeret nær vandfyldt tørvegrav med hvas avneknippe. Sidste boring (nr. 3) er boret i umiddelbar nærhed af bredden af Lyngby Sø og tæt på grusbelagt sti. 4.1 Metodik Ved hvert borested er koten over havet (DVR90 system) og UTM koordinaterne (Zone 32N ETRS89) bestemt. Mosens forskellige aflejringer er bestemt efter Troels Smith s system (Troels Smith 1955, Aaby & Berglund 1986). Lagtykkelse, farve, konsistens, struktur og organiske bestanddele er beskrevet for hvert lag sammen med en teknisk diagnose samt en vurdering at lagets nedbrydningsgrad (humificering) og dets fugtighedsgrad. Humificeringsgrad (H) og fugtighedsgrad (F) er bestemt efter en 10 delt skala, hvor 10 er den mest humificerede/fugtigste. Hvor det har været muligt, er karakteristiske plantefossiler bestemt til art. Tørvens bestanddele er angivet i kode, som refererer til deres latinske navn (Troels Smith 1955, Aaby & Berglund 1986). De anvendte koder og signaturer fremgår af nedenstående oversigt: Tb Th Tl (Turfa bryophytica): Bestanddele af bladmosser og Sphagnum. Vigtig bestanddel i højmosetørv, fattigkærstørv og sumptørv. (Turfa herbacea): Bestanddele af urteagtigt materiale, bestående af rødder og overjordiske dele, der hænger sammen med rødderne. Vigtig bestanddel i sumptørv og andre tørvetyper (Turfa lignosa): Bestanddele af vedagtigt materiale (træ!), bestående af rødder og overjordiske dele, der hænger sammen med rødderne. Vigtig bestanddel i kærtørv og skovtørv. NaturRådgivningen Side 23

25 Dh Ld Ler (Detritus herbosus): Bestanddele af urteagtigt materiale, der ikke har forbindelse med rødderne, f.eks. frø, frugter, blade. Indgår ofte i gytje. (Limus detrituosus): Mikroskopiske partikler af organisk materiale. I denne undersøgelse mest stammende fra alger. Hovedbestanddelen i gytje. Mineralske partikler < 0,002 mm. Silt Sand Grus Mineralske partikler mellem 0,002 mm og 0,06 mm. Mineralske partikler mellem 0,06 mm og 2,0 mm. Mineralske partikler > 2,0 mm. Efter koden for tørvens bestanddele følger en volumetrisk mængdeangivelse. Mængden er angivet som tal eller et + (tilstedeværelse af). Summen af tallene skal altid være 4. Eksempel: Tb3, Th1, Tl+ betyder, at mos bestanddelen udgør ¾ af tørvens volumen og urteagtigt materiale ¼. Desuden findes der lidt ved agtigt materiale < 1/8 af prøvens volumen. Tørvelagenes humificeringsgrad, H De organiske lags humificeringsgrad (omsætningsgrad eller nedbrydningsgrad) er visuelt bestemt efter en lineær skala, hvor H1 er meget lidt nedbrudt og H10 er fuldstændigt nedbrudt. (se Troels Smith 1955, Aaby & Berglund 1986). Tørvelagenes fugtighedsgrad, F Lagenes fugtighedsforhold er visuelt bestemt efter en 10 delt lineær skala, hvor F1 er lufttør prøve og F10 er vandmættet og en næsten flydende prøve. 4.2 Resultater Boring 1. Centrale del af åbent fattigkær, Højmosen. Koordinater, UTM32N ETRS89: N ,2; E ,1. Terrænkote: 18,56 m DVR90; Vandspejlskote: 18,41 m DVR90. Beskrivelse. Det øverste tørvelag domineres af levende og svagt omsat tørvemos (Sphagnum) se Tabel 4 og Figur 21. Tue kæruld er også til stede sammen med bl.a. tranebær. Sphagnum dominerer de øverste ca. 150 cm, iblandet lidt tuekæruld. Omkring 160 cm er kær mangeløv tilstede. Ved cm findes en gytjeholdig sumptørv med frø af vandaks. De næste 3 lag ( cm) indeholder planterester af bl.a. blomstersiv og kær mangeløv, mens gytje er fraværende. Alle lag fra 265 cm til 465 cm er gytjeholdige, mens indholdet af urteagtigt tørvemateriale varierer. Nederste gytjelag ( cm) indeholder en del fragmenterede urteagtige plantedele. Nederste organiske lag ( cm) er kærtørv med lidt NaturRådgivningen Side 24

26 sand. Mineralbunden ligger 472 cm under overfladen og er sandet med et mindre lerindhold. Tørvelagenes humificeringsgrad varierer mellem svagt omsat (H 1 2) og middel omsat (H 5 6), dog er det nederste tørvelag ret stærkt omsat (H 7). Tørven i den øverste del (10 28 cm) er påfaldende stærkt omsat. Tørvens fugtighedsgrad varierer mellem F 3 og F 10. Fugtigheden stiger markant i niveau med vandspejlets målte højde. Tabel 4 Lyngby Åmose, Boring 1. Diagnose af tørvelag udført den 17. marts 2015 af BAA/NSR/JLN. Terrænkote 18,56 m DVR90. Vandspejlskote 18,41 m DVR90. Dybde, cm Beskrivelse Diagnose Humificering H Fugtighed F 0 8 Levende Sphagnum og gulbrun Sphagnum tørv, tranebær, Sphagnum rubellum Tb Sphagnum tørv, lysbrun Tb Sphagnum tørv, mellembrun, fedtet Tb4, Th Sphagnum tørv, lyst til mellembrun, tue kæruld Tb3, Th Sphagnum tørv, lysebrun, tue kæruld Tb3, Th TOMT KAMMER (Gravning: Sphagnum tørv, lysebrun og filtet tue kæruld) (Tb3, Th1) (2) (9) Sphagnum tørv, lysebrun Tb4, Th Sphagnum tørv, gråbrun, ( cm, H5) tue kæruld, mangeløv Tb3, Th Sphagnum tørv, lys mellembrun, grov struktur ( cm, H5, mangeløv) Tb2, Th Gytjeholdig sumptørv, lys gråbrun, vandaks Tb1, Th2, Ld Sphagnum sumptørv, lys til mellembrun, mangeløv, tranebær Tb2, Th Sphagnum sumptørv, lysebrun, blomstersiv Tb3, Th Sumptørv, mellembrun, ret grov, mangeløv Tb2, Th Detritusgytje, olivenbrun Ld3, Dh Gytje, ret grov, olivenbrun, tagrør Th2, Ld Fin detritus gytje, olivenbrun Ld3, Th SKARP GRÆNSE ved 3,83 meter Fin detritus gytje, lysere olivengulbrun Ld2, Th Fin detritus gytje, olivebrun Ld4, Dh+, Dl Grov detritus gytje Ld3, Dh1, Dh Filtet mørkebrun kærtørv Th 2, Tl Lysegråt leret sand med humus Sand3, Ler1 6 9 Geologi og hydrologi. Det tynde kærtørvlag lige over mineralbunden er en terrestisk aflejring afsat over grundvandsspejlet i et fugtigbundspræget skovmiljø. Gytjelagene oven over ( cm) er dannet på bunden af en sø og er en limnisk aflejring. Næste lag ( cm) er dannet nær bredden, hvor vandstanden i søen har været så lav, at en rørsump kunne etableres. Denne zone kaldes telmatisk. Laget ovenover ( cm) er et søsediment, der viser, at vandstanden i Lyngby Sø er steget. Samme udvikling fra rørsump til sø er afspejlet i de følgende 2 lag ( cm, se Figur 21). Endnu et lag ( cm) er dannet i en rørsump. Laget hviler på terrestrisk tørv, så også her kan der påvises et stigende NaturRådgivningen Side 25

27 Lyngby Tårbæk Kommune: Teknisk forundersøgelse i Lyngby Åmose Figur 19. Den øverste meter tørveprøve fra Boring 1 med vækstlaget i overfladen til højre og det tomme kammer til venstre vist på russerborets sværd. Figur 20. NaturRådgivningen Der udtages prøver af de dybere tørvelag fra Boring 1. Side 26

28 vandspejl. I alt kan der således påvises 4 vandspejlsstigninger ved hhv. 465 cm, 383 cm, 300 cm og 212 cm under nuværende terræn. Da Lyngby Åmose har stået i tæt hydrologisk kontakt med Lyngby Sø, betyder det, at de nævnte hydrologiske ændringer relaterer sig til vandstandsstigninger i Lyngby Sø. Vandstandsstigningerne har været så langvarige, at der er afsat relativt tykke aflejringer med gytje. Humificeringsgraden varierer noget i den øvre del af lagserien, hvilket afspejler varierende fugtighed på mosen. Det kan skyldes klimatiske forhold eller mindre ændringer i vandstandsforholdene i Lyngby Sø, herunder kulturbetingede vandstandsændringer. Det relativt stærkt humificerede lag i toppen (10 28 cm) skyldes nuværende lav vandstand på mosen. Fund af blomstersiv ved cm viser, at tørven allerede dengang var næringsfattig. En fattigkærsvegetation har derfor eksisteret på stedet i meget lang tid. Figur 21. Lyngby Åmose Boring 1. Mosens geologi ved Boring 1 med lagenes tykkelse og sammensætning samt humificeringsgrad (H), fugtighedsgrad (F) og fortidig naturtype (N= næringsfattig mose, M= mose, R= rørsump og S= sø). Dybde for pollenanalyser (o), dybde for Kulstof 14 prøver (x). Signaturer side 23 og 24. NaturRådgivningen Side 27

29 Boring 2. Sydvestlige del af åbent fattigkær, Højmosen. Koordinater, UTM32N ETRS89: N ,6; E ,5. Terrænkote: 18,56 m DVR90; Vandspejlskote: 18,35 m DVR90. Beskrivelse. De øverste 340 cm består hovedsagelig af svagt omsat Sphagnum tørv iblandet lidt tue kæruld (Tabel 5 og Figur 22). Fra 278 cm indeholder tørven mere urteagtigt materiale og tagrør er til stede. Fra 350 cm til 405 cm er der dannet gytje med større og mindre plantefragmenter, bl.a. tagrør. Gytje er også aflejret fra 459 cm til 499 cm. Mellem de 2 gytjelag er der afsat gytjeholdig sumptørv med tagrør. Mineralbunden ligger 499 cm under overfladen og består af sortfarvet sandet gytje. Tørvens humificeringsgrad varierer mellem svagt omsat (H 2 3) og middel omsat (H 5 6). Dog er laget fra 12 cm til 27 cm ret stærkt omsat (H 6 7). Tørvens fugtighedsgrad varierer mellem F 3 og F 9. Fugtigheden stiger markant ned gennem de øverste tørvelag. Tabel 5 Lyngby Åmose, Boring 2. Diagnose af tørvelag udført den 17. marts 2015 af BAA/NSR/JLN. Terrænkote 18,56 m DVR90. Vandspejlskote 18,35 m DVR90. Dybde, Beskrivelse Diagnose Humificering Fugtighed cm H F 0 5 Levende Sphagnum, rodfilt, førne Tb2, Th1, Tl Sphagnum tørv, varmbrun, tranebær, tue kæruld Tb1, Th2, Tl Sphagnum tørv, mellembrun, grovfiltet (13 15 cm, mørkebrun, H7) Tb2, Th2, Tl Sphagnum tørv, lys til mellembrun, blomstersiv, levende birkerødder Tb3, Th1, Tl Sphagnum tørv, ret grov, tranebær, levende birkerødder Tb4, Th+, Tl Sphagnum tørv, lysebrun, mangeløv, tranebær Tb4, Th+, Tl NÆSTEN TOMT KAMMER (Sphagnum tørv, grov med tue kæruld) Sphagnum tørv, lysebrun og grovfiltet, blomstersiv, tranebær, mangeløv Tb4, Th+, Tl TOMT KAMMER Sumptørv med grov struktur, mellembrun, tagrør Tb2, Th Sumptørv, grov, mellembrun, lidt tagrør Tb4, Th+, Ld Detritusgytje, olivenbrun, ret grov, tagrør Ld3, Dh Gytjeholdig sumptørv, ret grov, mellembrun, tagrør Th2, Tb1, Ld Detritusgytje, mørk olivenbrun, homogen Ld2, Dh Sandet gytje, mørkbrun sortagtig Ld2, Sand2 H6 9 Geologi og hydrologi. Det nederste gytjelag ( cm) er dannet på bunden af en sø (Figur 22). Sumptørven oven over er en telmatisk aflejring og stammer fra en rørsump med tagrør, som har stået på lavt vand. Der kan være tale om en vandstandssænkning, men ændringen kan også skyldes naturlig bassinopfyldning under konstante vandstandsforhold. Ændringen ved 405 cm til et mere gytjeholdigt sediment kan derimod kun være forårsaget af en højere vandstand i Lyngby Sø, som har bredt sig hen over undersøgelsesområdet. Laget fra 350 cm til 340 cm kan igen repræsentere naturlig tilgroning/vandstandssænkning. I begge tilfælde NaturRådgivningen Side 28

30 dannes der rørsump. Det tykke tørvelag fra 278 cm til 340 cm er en terrestrisk mosedannelse præget af tagrør, bladmosser og lidt Sphagnum. Tørven er mellembrun og middelstærkt omsat, bl.a. som følge af en del næringsstoffer. Der kan således påvises mindst 1 længerevarende og markant vandstandsstigning på undersøgelsesstedet. De øvre tørvelag (0 278 cm) er dannet på en våd og næringsfattig mose. Det viser fund af bl.a. blomstersiv og tranebær. De mindre variationer i tørvens humificeringsgrad kan tilskrives vekslende fugtighed på mosen, som er forårsaget af klimaforhold eller vandstandsforholdene i Lyngby Sø. Nutidens lave vandstand er årsag til den stærke nedbrydning af de øverste tørvelag. Tørvens sammensætning viser således, at området har været fattigkær i meget lang tid. Figur 22. Lyngby Åmose Boring 2. Mosens geologi ved Boring 2 med lagenes tykkelse og sammensætning samt humificeringsgrad (H), fugtighedsgrad (F) og fortidig naturtype (N= næringsfattig mose, M= mose, R= rørsump og S= sø). Signaturer side 23 og 24. NaturRådgivningen Side 29

31 Boring 3. Nord for sti ved bredden af Lyngby Sø i ret tør birke og ellesump. Spredt bevoksning af mosebunke. Koordinater, UTM32N ETRS89: N ,7; E ,9. Terrænkote: 18,70 m DVR90; Vandspejlskote: 18,32 m DVR90. Beskrivelse. De øverste centimetre er løs og tør förne med mange visne blade. Ned til 10 cm under overfladen er sumptørven løs, smuldrende og mellembrun. Herunder findes en ensartet sammenhængende, fugtig og mørkebrun sumptørv med mange levende trærødder fra nutidens trævegetation. Matrix viser ingen tegn på tilstedeværelse af fossile trærødder. Fugtigheden aftager i det følgende lag ( cm), hvor indholdet af mosser er fremtrædende (Tabel 6 og Figur 23). Humificeringsgraden er også lavere end højre oppe i tørven. Den Sphagnumholdige sumptørv fortsætter ned til 160 cm. Også her findes enkelte recente trærødder. Laget fra 160 cm til 178 cm består mest af gytje med lidt tagrør. Det har en helt anden struktur end de overliggende tørvelag og humificeringsgraden er også lavere (H 4). Den underliggende mineraljord består mest af mørkt humusholdigt sand blandet med grus. Det organiske indhold antages at være stærkt omsat gytje, muligvis med indhold af pyrit. Længere nede skifter mineraljorden farve og bliver gråbrun. Mineraljordens sammensætning er grovere nedad, og grus er almindelig. Humificeringsgraden er høj i de øvre tørvelag og falder markant i de dybereliggende sumptørvslag og i gytjen. Tørvens fugtighedsgrad varierer mellem F 3 og F 8., mens mineraljorden har værdier på F 9 og F 10. Tørven er vurderet til at være vandmættet i et lidt højere niveau end det målte vandspejlsniveau. Tabel 6 Lyngby Åmose, Boring 3. Diagnose af tørvelag udført den 17. marts 2015 af BAA/NSR/JLN. Terrænkote 18,70 m DVR90. Vandspejlskote 18,32 m DVR90. Dybde, Beskrivelse Diagnose Humificering Fugtighed cm H F 0 10 Sumptørv, mellembrun, løs og udtørret Th4, Tl Sumptørv, homogen, mørkebrun m. trærødder Th3, Tl Sumptørv, ret homogen, fedtet, mellembrun Tb2, Th2 6 7 RET SKARP GRÆNSE ved 152 cm Sumptørv med ret grov struktur. Levende trærødder ved 156 cm og 175 cm Tb2, Th Gytjeholdig sumptørv, olivenbrun, levende trærødder ved 175 cm, Tagrør Ld3, Dh1, Tl Humusholdigt sand og grus, mørkbrunt Ld2, Sand2, 7 8 Grus Grus og sand, gråligt Sand 3, Grus Sand med fingrus Sand 3, Grus 1 10 Geologi og hydrologi. Som i Boring 1 og 2 er der også her aflejret gytje oven på mineraljorden. Gytjen er en limnisk aflejring, dannet på bunden af Lyngby Sø. Laget indeholder øverst tagrør, der tyder på lavvandede forhold. Ved 152 cm dannes en mosholdig sumptørv (Figur 23). Denne tørv er en terrestrisk dannelse, som vidner om en hurtig tilgroning under stabile vandstandsforhold eller en vand NaturRådgivningen Side 30