Landskabskarakterkortlægning - analyse og vurdering

Transkript

1 Landskabskarakterkortlægning - analyse og vurdering

2 Indhold Landskabet i Odense kommune s. 4 Landskabskarakterkortlæging s Bellinge Moræneflade s Holmstrup Dødislandskab s Blommenslyst Dødislandskab s Ryds Å Tunneldal s Korup Moræneflade s Stavis Å Tunneldal s Viemose Tunneldal s Lumby Moræneflade s Lumby Inddæmmede Strand s Stige Ø s Seden Smeltvandsslette s Åsum Moræneflade s Lindved Å og Fraugde Smeltevandsslette s Allerup Moræneflade s Fangel Moræneflade s. 164 Landskabskarakterkortlægning, Odense Kommune, Revideret af Odense Kommune, Fangel Vestermark Moræneflade s Odense Å Smelte Vandsdal s. 180 Udarbejdet af NIRAS for Odense Kommune. Fotos og kort: NIRAS (Odense Kommune) Kort: Baggrundskort Copyright Kort & Matrikelstyrelsen Geomorfologisk kort, Per Smed, Copyright Geografforlaget 2

3 Intro Landskabet i Odense Kommune er en væsentlig ressoruce, der er grundlag for mange interesser i det åbne land. Landskabet er udgangspunktet for rekreative oplevelser med fred og ro, fysisk aktivitet og naturoplevelser. Landskabet er levested for mange dyr og planter og det er samtidig udgangspunktet for landbrugserhvervet. Landskabet rummer de store tekniske anlæg som vindmøller, højspændingsledninger og motorveje, og landskabet ligger som en attraktiv ressource for byudvikling. Landskabet er altså en ressource, som, hvis den bliver forvaltet på den rette måde, danner grundlag for mange af kommunens udviklingspotentialer i dag og i fremtiden. Landskabskarakterkortlægningen giver en god forståelse for landskabet kan medvirke til, at særlige landskabsværdier kan sikres i plalægning og sagsbehandling i det åbne land. Med dette input kan nye tiltag tilpasses landskabets karakter og være en bevist udvikling i og af kommunens landskab. Rapporten indeholder indledningsvist et overblik over landskabet i Odense Kommune samt en kort beskrivelse af den metodiske tilgang, der følger landskabskaraktermetoden som den er beskrevet i Vejledning om landskabet i kommuneplanlægningen. Rapportens primære indhold er beskrivelser og vurderinger af kommunens 17 landskabskarakterområder ledsaget af foto og kort. Hvert kapitel afsluttet med strategiske mål for landskabet samt anbefalinger til plalægningen, der kan indgå som input til forvaltning af det åbne land i Odense Kommune. Revision I forbindelse med vedtagelse af Tematillæg til Kommuneplan blev det konstateret, at der var uoverensstemmelse mellem rapportens kort og tekst i karakterområde 3 - Blommenslyst Dødislandskab. Samtidig viste det sig, at rapportens opdeling af de visulle oplevelsesmuligheder i landskaber og udsigter ikke var entydig. Rapporten er derfor blevet gennemgået og forenklet. Konkret har det ført til en ny kortlægning for karakterområderne 2-5 i forhold til de visuelle oplevelsesmuligheder. Den nye kortlægning har ført til ændringer af de strategiske mål for de 4 karakterområder. 3

4 Landskabskarakterkortlægning Odense Kommune Landskabet i Odense Kommune Odense Kommune ligger centralt placeret på Fyn forbundet til kysten via Odense Fjord. De centrale dele af kommunen rummer selve Odense by, som derved ligger omgivet af åbne landskaber mod vest, syd og øst og grænser op til Odense Fjord mod nord. Per Smed, Copyright Geografforlaget Midt igennem kommunen løber Odense Ådal. Den strækker sig fra Synebjerg Bakker i Faaborg Midtfyn Kommune til Odense Fjord og bugter sig igennem Odense by på sin vej mod kysten. Nær fjorden suppleres dalstrøget af Odense Kanal, der ligeledes strækker sig ind i byen. Vest, syd/vest for Odense by strækker en del af de vestfynske dødislandskaber sig ind i kommunen. Dødislandskabet præges af de store bløde bakker, afløbsløse vandfyldte lavninger, områder med ekstensiv arealanvendelse og mange større og mindre skovområder. Nær kommunegrænsen fremstår dødislandskabets storbakkede terræn markant og flader gradvist ud ind mod Odense by for omkring Bellinge at gå over i fladt jordbrugslandskab. Tre parallelle tunneldalstrøg gennemskærer landskabet vest for Odense og markerer overgangen fra dødislandskabet mod syd til de nordfynske moræneflader mod nord, som strækker sig ind i Odense Kommune. Tunneldalene ligger som en række tydeligt strukturgivende strøg, der skærer sig ned i det omkringliggende morænelandskab og forbinder den vestlige del af Odense by med landskaberne uden for kommunegrænsen. Landskabskarakterkortlægning Odense Kommune 4

5 Syd, sydøst for Odense by strækker de midtfynske landbrugsflader sig ind til byranden, dog brudt af et dalstrøg, som løber forbi Højby og mod nordvest. Morænefladerne både nord og syd for Odense by domineres af åbent og dyrket landbrugsland. Omkring Odense Fjord ligger en række inddæmmede, drænede og opdyrkede arealer, og et lavereliggende strøg med smeltevandsaflejringer strækker sig fra sydøst og ud til kysten på østsiden af Odense by. Hele kommunen præges overordnet set af nærheden til byen, hvilket afspejles i mange velistandsatte husmandssteder og smågårde med enkelte dyr, men som ikke er tilknyttet egentlig landbrugsdrift. Nær byen stiger landskabernes bynære præg ved højere andel af tekniske anlæg og nogle steder direkte visuelle sammenhænge til og hen over byen. Stavis Ådal Landskabskarakterkortlægning Odense Kommune 5

6 Landskabskarakterkortlægning Med den gennemførte landskabskarakterkortlægning er landskabet i Odense Kommune inddelt i 17 landskabskarakterområder områder, som rummer hver deres unikke landskabskarakter og på grund af terræn, arealanvendelse, bevoksningsstruktur eller bebyggelsesstruktur adskiller sig fra hinanden. Inddelingen af landskabskarakterområder er sket på baggrund af en kortlægningsfase, der dels består af kortbladsanalyser af naturgeografiske og kulturgeografiske forhold samt feltbesigtigelser til falslæggelse af de rumlige og visuelle forhold. På baggrund heraf er de enkelte områders landskabskarakter beskrevet og områdernes grænser fastlagt. Også på baggrund af feltbesigtigelserne er de enkelte områders landskabskarakter vurderet i forhold til karakterstyrke, tilstand og særlie visuelle oplevelsesmuligheder. Karakterstyrken er vurderet ud fra de karaktergivende elementers tydelighed, tydeligheden af landskabskarakterens oprindelse og samspillet mellem naturgrundlag og arealanvendelse. Landskabskarakterens tilstand er vurderet ud fra, hvor intakt landskabskarakterens oprindelse aflæses i landskabet, den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer i landskabet samt i hvor høj grad oplevelsen af landskabet forstyrres af markante anlæg og/eller støj. De særlige visuelle oplevelsesmuligheder knytter sig enten til et særligt oplevelsesrigt landskab eller områder med særlige udsigtsmuligheder. De særlige visuelle oplevelsesmuligheder knytter sig derfor til mindre delområder og forekommer ikke i alle karakterområder. På baggrund af disse vurderinger er landskabskarakterens sårbarhed vurderet med nogle generelle betragtninger samt konkrete udviklingsploaner i forhold til en ny ring 3 vest om Odense samt planlagt skovrejsning. Mindre områder kan være særligt sårbare. Det gælder især oplevelsesrige landskaber, landskaber med særlige udsigtsmuligheder, kystlandskabet samt områder, hvor kulturhistoriske mønstre oplkeves tydeligt i landskabet. Med udgangspunkt i vurderingerbe er der fastlagt strategiske mål for landskabskarakteren i de enkelte områder - beskytte, vedligeholde eller ændre. De strategiske mål knytter sig til landskabskarakteren som den er i dag og følges op af anbefalinger til, hvordan planlægning og administration kan sikrer de strategiske landskabsmål for hvert område. Anbefalingerne knytter sig til landskabskarakteren, naturforhold, bebyggelse og tekniske anlæg. Skovrejsning i Odense Kommune Det er væsentligt at holde for øje, at anbefalingerne til landskaber med de strategiske mål vedligeholde eller beskytte tilstræber at fastholde eller forbedre den eksisterende landskabskarakter. Odense Kommune har en målsætning om at øge udbredelsen af skov betydeligt. Hvis ikke skov i forvejen er et karaktergivende element i landskabet, vil skovrejsning altid være en væsentlig ændring i landskabets karakter, der har stor betydning for, hvordan landskabet opleves. Selv om nogle landskaber i dag ikke rummer skov, betyder det ikke, at det ikke er muligt at rejse skov i området ud fra en landskabelig betragtning. Man skal dog være bevidst om, at skov vil ændre landskabskarakteren og i planlægning af ny skov bør man søge at følge en overordnet bevoksningsstruktur, der er tilpasset landskabets skala. Ved plalægning af ny skov er det altid vigtigt, at særligt sårbare landskaber friholdes for skovrejsning, da skov i disse områder vil slører særlige karaktertræk i landskabet eller særlige udsigter. Landskaber, der er sårbare over for skovrejsning er ofte dalstrøg, kystlandskaber samt områder med tydelige kulturhistoriske mønstre. Landskabskarakterkortlægning Odense Kommune 6

7 Odense kommune inddelt i 17 karakterområder. Karakterområde 1: Bellinge Moræneflade Karakterområde 2: Holmstrup Dødislandskab Karakterområde 3: Blommenslyst Dødislandskab Karakterområde 4: Ryds Å Tunneldal Karakterområde 5: Korup Moræneflade Karakterområde 6: Stavis Å Tunneldal Karakterområde 7: Viemose Tunneldal Karakterområde 8: Lumby Moræneflade Karakterområde 9: Lumby Imddæmmede Karakterområde 10: Stige Ø Karakterområde 11: Seden Smeltevandsslette Karakterområde 12: Åsum Moræneflade Karakterområee 13: Lindved Å og Fraugde Smeltevandsslette Karakterområde 14: Allerup Moræneflade Karakterområde 15: Fangel Moræneflade Karakterområde 16: Fangel Vestermark Moræneflade Karakterområde 17: Odense Å Smeltevandsdal Landskabskarakterkortlægning Odense Kommune 7

8 Landskabskarakterområde Bellinge Moræneflade 1 Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Bellinge Moræneflade ligger i kommunens sydvestlige del vest for Bellinge. Mod øst afgrænses området dels af Odense by dels af Odense Ådal. Mod vest afgrænses området af overgangen til det mere bakkede Holmstrup Dødislandskab. Mod syd strækker karakterområdet sig videre ind i nabokommunen. Nøglekarakter Transparent afgrænset, middelskala jordbrugslandskab på flad til bølget moræne med sporadisk bevoksede jorddiger, småhuse og husmandssteder i små enklaver tæt langs vejene. Små samlinger af væksthuse i områdets sydøstlige del. Landskabskarakterbeskrivelse, Bellinge Moræneflade 8

9 Landskabskarakteren Bølget moræneflade med intensivt dyrkede marker inddelt i middelstore markflader af jorddiger med spredt bevoksning og mindre bevoksninger spredt på dyrkningsfladen og omkring bebyggelsen. Husmandssteder og nyere huse ligger tæt langs vejene primært samlet i mindre enklaver, mens enkelte mindre gårde, som stadig er tilknyttet landbruget, ligger spredt i landskabet. I tilknytning til husmandsbebyggelserne findes ofte græssende heste og anden hobbymæssig drift. Tilsammen skaber de karaktergivende elementer et middelskala landskab, hvor bevoksningen afgrænser transparente rum. Landskabet gennemskæres af en række højspændingsledninger, som især mellem Bellinge, Højme og Holmstrup præger landskabet kraftigt, idet tre traceer krydser hinanden i dette område. Området omkring og syd for Bellinge rummer en mindre klynger af væksthuse, der dog kun ses lokalt fra det omkringliggende landskab. Væksthustagene rager op over den omkringliggende bevoksning, og især skorstenene opleves og ses tydeligt. Højspændingsledningerne, skorstene og væksthuse giver området et teknisk og stedvist bynært udtryk, hvilket understøttes af bebyggelsens primære funktion som beboelse i det åbne land. Landskabskarakterens oprindelse Landskabskarakteren har primært sin oprindelse i tiden omkring udskiftningen som udflyttet jordbrugslandskab. Naturgrundlag Geomorfologi Geomorfologisk består landskabet af moræne fra sidste istid. Jordtype Den dominerende jordtype i området er moræneler. I den vestlige del af karakterområdet fra Brændekilde og mod syd findes et område, hvor jordtypen er smeltevandssand og grus. Terræn Terrænet er fladt til let bølget. Kompleksitet Området fremstår homogent mht. geomorfologi, jordtype og terræn. Hydrologi Området rummer kun i begrænset omfang hydrologiske elementer. Syd for Højme løber Lettebæk mod sydøst til Odense Ådal. Lettebæk løber i en svagt markeret lavning i terrænet. Kommunegrænsen følger Borreby Møllebæk, som løber i mindre dalstrøg, der markerer sig tydeligt i landskabet. Landskabskarakterbeskrivelse, Bellinge Moræneflade 9

10 Arealanvendelse og landskabselementer Dyrkningsform Områdets primære dyrkningsform er intensivt landbrug. I området vest og syd for Bellinge suppleres denne arealanvendelse af gartnerierhverv i væksthuse, som ligger i små klynger. Bevoksningsstruktur På områdets jorddiger findes spredt bevoksning bestående af en bred vifte af arter mirabel, tjørn, hassel og tidligere stynede men nu højtvoksende popler. I den sydlige del forekommer stedvist levende hegn, som er lidt mere sammenhængende. Disse består stedvist af syren. Bebyggelsen i området omkranses delvist af bevoksning. Mindre kratlignende bevoksninger af blandet løv og nål findes spredt i området, især i den sydlige del. Bebyggelsesmønster Bebyggelsen ligger primært langs vejene. Husmandssteder og nyere huse ligger samlet i mindre enklaver øst for Holmstrup, syd for Brændekilde mens enkelte mindre gårde ligger spredt i landskabet. Bebyggelsen bærer præg af primært at fungere som beboelse mens et fåtal af gårdene er tilknyttet landbrugsdrift. Klynger af væksthuse ligger omkring og syd for Bellinge. Kulturhistoriske mønstre og anlæg Området rummer ingen markante kulturhistoriske mønstre eller anlæg. En enkelt gravhøj Dalhøj ligger på overgangen til Odense Ådal syd for Vibæk. Tekniske anlæg Området rummer tre højspændingstraceer. Nord for Bellinge krydser alle tre hinanden. I nabokarakterområdet står fire vindmøller og en telemast, som kan ses fra den sydvestlige del af området. Områdets mange væksthuse opleves som tekniske anlæg set fra de omkringliggende landskaber med glastagene og de tilhørende skorstene. Rumlige og visuelle forhold Bevoksningen i området skaber transparent afgrænsede rum i middel skala. Pga. bevoksningens fragmenterede struktur findes kig hen over flere landskabsrum. Bebyggelsen og de afgrænsede landskabrum skaber et middelskala landskab. Den meget varierede artssammensætning i områdets bevoksninger og den tætliggende bebyggelse giver området et let komplekst udtryk. Selve Odense by opleves ikke direkte i området. Foto 1 Nord for Vibæk. Landskabet rummer bevoksning af en bred vifte af arter, dels som sporadisk bevoksning på jorddigerne dels som mindre bevoksninger. Landskabskarakterbeskrivelse, Bellinge Moræneflade 10

11 Foto 2 Vest for Bellinge Mark. Lokalt ses væksthuse og skorstene, som rager op over det øvrige landskab. Området påvirkes især af højspændingsledningerne og nær byen af væksthuse. Visuelle relationer til naboområderne Området rummer ingen markante visuelle sammenhænge til de omkringliggende karakterområder. Nøglefunktioner, udviklingstendenser og planlægning Nøglefunktioner Fortsat landbrugsdrift er central for opretholdelse af landskabskarakteren. Udfordringer Området vurderes ikke at rumme væsentlige planmæssige udfordringer med betydning for landskabskarakteren. For oversigt over arealudpegninger henvises til gældende kommuneplan. Foto 3 Nord for Højme. Området gennemskæres af tre højspændingstraceer, som visuelt påvirker størstedelen af karakterområdet. Landskabskarakterbeskrivelse, Bellinge Moræneflade 11

12 Landskabsvurdering Vurdering af karakterstyrke Karakteristisk Hele karakterområdet - K1 Landskabskarakteren i form af de middelstore markflader adskilt af sporadisk bevoksede jorddiger i det bølgede terræn opleves i hele karakterområdets udstrækning, selvom det stedvist er påvirket af varierende bevoksningsstrukturer og bebyggelsesmønstrer. Sidstnævnte skyldes bl.a., at landskabet rummer elementer, som er kommet til i løbet af forskellige tidsperioder. Således afspejler karakteren en løbende udvikling op igennem tiden, hvilket slører landskabskarakterens oprindelse en smule. Samspillet mellem naturgrundlaget og kulturgeografiske strukturer afspejles tydeligt i karakteren. Samlet vurderes landskabet at være karakteristisk. Vurdering af særlige visuelle oplevelsesmuligheder Særlige visuelle oplevelsesmuligheder Området rummer ingen særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Landskabsvurdering, Bellinge Moræneflade 12

13 Vurdering af tilstand Middel tilstand Hele karakterområdet - T1 Som beskrevet i ovenstående, under vurderingen af karakterstyrken, er landskabskarakterens oprindelse svagt sløret af bevoksnings- og bebyggelsesmæssige strukturer, som er kommet til op igennem tiden. De karaktergivende elementer fremstår i udmærket vedligeholdelsesmæssig tilstand. Området er påvirket af en række tekniske anlæg. Højspændingstraceer, væksthuse med tilhørende skorstene samt vindmøller i nabokarakterområdet. Samlet vurderes tilstanden som middel. Sårbarhedsvurdering I det følgende beskrives sårbarheden af området generelt samt baggrunden for vurdering af sårbare delområder. Kapaciteten af områderne i forhold til igangværende udvikling og planlagte ændringer vurderes ligeledes. Landskabskarakterområdet generelt Karakterområdet rummer ingen landskabselementer, der betragtes som særligt sårbare. Endvidere er landskabets kapacitet i forhold til nye anlæg forholdsvis stor. Områdets bevoksning giver i nogen grad mulighed for indpasning af nye anlæg i området, mens terrænet begrænser influenszonen omkring nye tiltag. Skov er ikke en del af landskabskarakteren, men det vurderes muligt at indpasse ny skov i landskabskarakteren, der vil styrke landskabets kapacitet i forhold til nye anlæg. Eventuel råstofgravning i de udpegede interesseområder for sand, grus og sten vil skabe volde af jord og opgravet materiale, hvilket vil bryde oplevelsen af det flade til bølgede terræn. Det er vigtigt på sigt at genskabe det flade terræn. Den nordlige del af området er del af en markant udsigt fra nabokarakterområdet Holmstrup Dødislandskab. Der henvises til sårbarhedsvurderingen af dette karakterområde for en beskrivelse af sårbarheden. Landskabsvurdering, Bellinge Moræneflade 13

14 Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen Landskabskarakter, som bør vedligeholdes Hele karakterområdet M1 På baggrund af vurderingerne har landskabskarakteren i hele området fået det strategiske mål vedligehold. Det betyder, at karaktergivende landskabselementer skal vedligeholdes, og at tiltag i området skal vurderes i samspil med landskabskarateren. Strategiske mål og anbefalinger til planlægning, Bellinge Moræneflade 14

15 Anbefalinger til planlægningen Landskab Området bør fastholdes med landbrugskarakter i middelstor skala og med en transparent karakter, der giver mulighed for at opleve landskabet med udsigter på tværs af landskabsrum. Natur Skov er ikke en del af landskabskarakteren, men området rummer udmærket potentiale for placering af nye skovområder. Ny skov bør etableres som mindre skovparceller, der i størrelse og karakter harmonerer med den nuværende bevoksningsstruktur og ikke ødelægge landskabets transparente karakter. Landskabelige strukturer i form af diger og hegn er afgørende for landskabets rumlige og visuelle forhold. I dialog med landbruget bør der arbejdes for at bevare hegn og diger. Bebyggelse Nyt byggeri bør generelt placeres i tilknytning til eksisterende landsbyer på en måde, der respekterer landsbyernes struktur og udtryk, samt visuelt tager hensyn til overgangen mellem bebygelse og landskab. Nyt landbrugsbyggeri bør ske i tilknytning til eksisterende bygninger og sikre, at den samlede bygningsmasse fremstår med et homogent udtryk. Gårdene i området er ofte omgivet af bevoksning, der sikrer en transparent afgrænsning mod landskabet. Dette karaktertræk bør bevares/styrkes ved opførelse af nyt landbrugsbyggeri. Tekniske anlæg Området bør friholdes for nye tekniske anlæg. Der bør arbejdes for sanering af eksisterende højspændingsledninger for at forbedre den visuelle oplevelse af landskabet. Strategiske mål og anbefalinger til planlægning, Bellinge Moræneflade 15

16 Landskabskarakterområde Holmstrup Dødislandskab 2 Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Holmstrup Dødislandskab ligger vest for Odense. Karakterområdet strækker sig fra Bolbro mod sydvest til kommunegrænsen ved Brændekilde. Mod syd afgrænses området af overgangen til det fladere Bellinge Moræneflade og mod nord af overgangen til det storbakkede og skovprægede Blommenslyst Dødislandskab. Nøglekarakter Bakket middelskala landskab hvor smågårde og husmandssteder ligger langs vejene omgivet af dyrkede marker opdelt af bevoksning på jorddiger og lavbundsområder, som skaber transparente afgrænsninger. Landskabskarakterbeskrivelse, Holmstrup Dødislandskab 16

17 Landskabskarakteren Særligt karaktergivende for området er det bakkede terræn, den kraftige og delvist sammenhængende bevoksning på jorddigerne og områdets våde områder og den tilknyttede kratbevoksning. Endvidere er det karakteristisk, at områdets bebyggelse, der primært består af smågårde og husmandssteder, ligger langs vejene. Tilsammen skaber de karaktergivende elementer et forholdsvist enkelt landskab i middel skala. Trods områdets bakkede terræn er landskabet forholdsvist åbent, med mulighed for kig hen over større landskabsområder. Øst for Ravnebjerg rejser landskabet sig til omkring 83 m.o.h., hvilket er højt i forhold til det omkringliggende landskab. Herfra er derfor lange udsigter over landskabet mod syd, øst og nord. I områdets sydlige del, vest for Brændekilde, er terrænet mindre bakket, bl.a. pga. de nu drænede og opdyrkede lavbundsområder. Området rummer en række tekniske anlæg i form af tre højspændingstraceer, motorvejen, jernbanen og en samling på tre vindmøller i områdets sydlige del. Endvidere er der visuel sammenhæng til vindmøllerne mod syd i nabokommunen. Landskabskarakterens oprindelse Landskabskarakteren har primært sin oprindelse i tiden omkring udskiftningen, hvilket afspejles i de udflyttede gårde og husmandssteder, der ligger spredt i landskabet omkring områdets landsbyer. Naturgrundlag Geomorfologi Karakterområdet udgør den østlige del af det store sammenhængende landskab med dødispræg, som ligger på vestfyn. Jordtype Jordbunden består primært af moræneler med små områder med ferskvandsgytje og ferskvandstørv. I et større sammenhængende område nordvest for Brændekilde i områdets sydlige del nær kommunegrænsen, består jordtypen af ferskvandsgytje. Terræn Terrænet er bakket og stedvist bølget. Kompleksitet Området fremstår homogent mht. de naturgeografiske forhold. Hydrologi Området rummer en række småsøer, gamle mergelgrave og mindre lavbundsområder. I områdets sydlige del, vest og nord for Brændekilde, ligger et nu drænet og opdyrket lavbundsområde. Landskabskarakterbeskrivelse, Holmstrup Dødislandskab 17

18 Arealanvendelse og landskabselementer Dyrkningsform Områdets primære dyrkningsform er intensivt landbrug. Området rummer to golfbaner. Den ene ligger øst for Vejrup, mens den anden ligger syd for Bolbro ved byranden af Odense. Syd for Bolbro, tæt på byranden, ligger et bynært rekreativt område, med skovområder, åben græsfælled samt gang- og ridestier. Bevoksningsstruktur På områdets jorddiger vokser tjørn, hassel, mirabel, pil, ask m.v., som danner kraftige og delvist sammenhængede bevoksninger. I tilknytning til områdets små lavbundsområder, søer og mergelgrave findes bevoksning af pil, birk, nål, ask m.v. Bevoksningen udgør typisk en sammenhængende grøn rand, men stedvist findes åbninger med kig til frit vandspejl. Områdets bebyggelse og landsbyer omgives af bevoksninger af løvfældende arter. Bebyggelsesmønster Området rummer landsbyerne Elmelund, Holmstrup og Brændekilde. Elmelund er en lille landsby, som består af en række oprindeligt større gårde, og enkelte mindre huse. Bebyggelsen ligger langs vejen og omkring gadekæret. Holmstrup ligger kilet ind mellem jernbanen og landevejen mellem Bellinge og Blommenslyst. Landsbyen er en stationsby og bebyggelsen består primært af murede villaer fra starten af 1900-tallet. Brændekilde er en kirkelandsby. Bebyggelsen domineres af nyere huse fra starten af 1900-tallet og frem, men rummer også enkelte gamle gårde, der med undtagelse af en enkelt, nu udelukkende fungerer som beboelse. Bebyggelsen uden for landsbyerne er primært smågårde og husmandssteder, der ligger langs vejene. Bebyggelsen fungerer primært som ren beboelse. Kun et lille antal af gårdene i området bærer præg af at være en del af en landbrugsmæssig produktion. Kulturhistoriske mønstre og anlæg Området rummer ingen markante kulturhistoriske mønstre eller anlæg. Tekniske anlæg Området gennemskæres af tre højspændingstraceer, som er synlige i stort set hele karakterområdet. Herudover gennemskæres området af jernbanen og motorvejen. Disse ses kun lokalt i landskabet. I Foto 1. Det bakkede landskab med bevoksede diger og lavbundsområder. På dette billede ses endvidere motorvejen og et af områdets tre højspændingstraceer. Landskabskarakterbeskrivelse, Holmstrup Dødislandskab 18

19 områdets sydlige del, nordvest for Brændekilde, står tre vindmøller. Herudover er der visuel sammenhæng til de vindmøller, som står længere mod syd i nabokommunen. Rumlige og visuelle forhold Den bakkede dyrkningsflade opdeles i middelstore markfelter af de bevoksede diger og bevoksningen omkring lavbundsområder, mergelgrave og småsøer. Den kun delvist sammenhængende bevoksning giver mulighed for kig over længere afstande, således at områdets bakkede terræn opleves tydeligt. Markfladernes og bebyggelsens størrelse skaber tilsammen et middelskala landskab. Centralt i området mellem Ravnebjerg og Elmelund rejser terrænet sig til omkring 83 m.o.h., hvilket er højt i forhold til det omkringliggende landskab mod syd, øst og nord. Fra dette område er der derfor lange kig ud over landskabet. Mod syd strækker udsigten sig over det bakkede landskab med levende hegn, småbevoksninger og smågårde. Mod nordøst strækker udsigten sig ligeledes over et bakket jordbrugslandskab med Odense by i baggrunden. Odense by fremstår primært grøn og lav, men enkelte anlæg, kranen på Lindøværftet, kraftvarmeværket, diverse skorstene og enkelte højhuse, rager markant op over de øvrige dele af byen og får den til at fremstå bymæssig set fra det åbne land. Området rummer endvidere et bynært rekreativt areal syd for Bolbro med forholdsvist nyplantede skovområder, Tusindårsskoven, som omkranser en åben fælled. Hele området påvirkes visuelt af de højspændingsledninger, som går igennem området. Endvidere påvirkes landskabet både visuelt og støjmæssigt af jernbane, motorvej og vindmøller. Tilsammen giver disse elementer området en forstyrret fremtoning. Foto 2. Bebyggelsen domineres af smågårde og husmandssteder. Her husmandssteder tæt langs vejen ved Ruerne. Landskabskarakterbeskrivelse, Holmstrup Dødislandskab 19

20 Visuelle relationer til naboområderne Skovområderne i det højtliggende nabokarakterområde Blommenslyst Dødislandskab danner flere steder den visuelle grænse mod vest. Nøglefunktioner, udviklingstendenser og planlægning Nøglefunktioner Fortsat landbrugsdrift er centralt for opretholdelse af landskabskarakteren. Udfordringer I hovedparten af området nord for motorvejen og jernbanen er der indgået trepartsaftale om skovrejsning. Da området rummer både særlige udsigtsmuligheder og tydelige kulturmønstre omkring Elmelund. ligger der en udfordring i at få skoven planlagt, så der tages videst mulige hensyn til disse værdier. En ny Ring 3 vest om Odense skal antageligt føres gennem den nordvestlige del af området. Området er ikke præget af andre udviklingstendenser, der vurderes at have betydning for landskabets karakter. For oversigt over arealudpegninger henvises til gældende kommuneplan. Foto 3. Udsigt mod syd fra det højtliggende område øst for Ravnebjerg, ved den trigonometriske station Landskabskarakterbeskrivelse, Holmstrup Dødislandskab 20

21 Landskabsvurdering, Holmstrup Dødislandskab 21

22 Landskabsvurdering Vurdering af karakterstyrke Baggrundskort Copyright KMS Karakteristisk Hele karakterområdet, med undtagelse af området syd for Bolbro og omkring Elmelund K1 Det bakkede landskab med smågårde og husmandssteder langs vejene på de dyrkede marker, som opdeles i middelstore markfelter af bevoksning på områdets jorddiger og omkring våde områder, fremstår tydeligt i hele karakterområdets udstrækning. I den sydligste del flader terrænet noget ud. Dog ikke så markant, at det får de karaktergivende elementer til at fremstå mindre tydeligt. Landskabskarakterens oprindelse kan stadig aflæses i de karaktergivende elementers struktur. Der er dog kommet en del bebyggelse og småplantninger til, og vejstrukturen er stedvist ændret. Arealanvendelsen afspejler naturgrundlaget med en sammenhængende jordbrugsflade brudt af lavtliggende våde områder. Dog er vådområdet vest og nord for Brændekilde drænet og opdyrket og kan kun svagt ses i landskabet i kraft af det flade terræn. Samlet vurderes området som karakteristisk. Særligt karakteristisk Landsbyen Elmelund K2 Landskabskarakteren fremstår, som ovenfor beskrevet, også tydeligt i dette område. Samtidig har landsbyen Elmelund og det omkrinliggende landskab bevaret sin oprindelige struktur. Som for de øvrige dele af karakterområdet, som beskrevet ovenfor, afspejles naturgrundlaget også tydeligt i arealanvendelsen i denne del af karakterområdet. Landsbyen Elmelund og det omkrinliggende landskab vurderes derfor som særligt karakteristisk. Kontrasterende Syd for Bolbro K3 Det bynære rekreative område syd for Bolbro rummer en del mindre og nyplantede skovområder, som omkranser en åben græsfælled. Disse elementer giver området en anden karakter end den øvrige del af karakterområdet og får det til at fremstå som et kontrasterende delområde. Landskabsvurdering, Holmstrup Dødislandskab 22

23 Vurdering af særlige visuelle oplevelsesmuligheder Baggrundskort Copyright KMS Særlige udsigtsmuligheder Den centrale del af området Fra det højtliggende område vest for Ravnebjerg er der lange udsigter over det omkringliggende landskab mod syd, øst og nord. Mod syd og sydøst strækker udsigten sig langt hen over det lavereliggende bakkede landskab med dets levende hegn, småplantninger og smågårde og husmandssteder. Mod sydøst påvirkes udsigten af det dobbelte højspændingstrace, som strækker sig op over bakkekammen. Mod nordøst strækker udsigten sig ind over Odense by, med dens primært lave og grønne udtryk, som brydes af enkeltstående høje bygninger, kranen på Lindøværftet og diverse skorstene. På kortet er angivet nærzonen omkring udsigtspunktet. Som beskrevet strækker udsigterne sig dog langt videre ud over landskabet. Særligt oplevelsesrige landskaber Højdepunktet øst for Ravnebjerg - SV1 De særlige udsigtsmuligheder fra det højtliggende område eksisterer kun så længe selve det højtliggende område er åbent. Området afgrænses af motorvejen mod nord og de eksisterende bebyggelse mod øst. Mod syd er afgrænsningen i højdekurve 65, der udgør en acceptabel niveauforskel mellem højdepunktet og det omkringliggende landskab, således at elementer beliggende fra denne kote ikke vil opleves forstyrrende for at opleve den panoramaudsigt, der i dag er mulighed for ved landskabets højest beliggende partier. Landskabsvurdering, Holmstrup Dødislandskab 23

24 Vurdering af tilstand Baggrundskort Copyright KMS Middel tilstand Hele karakterområdet T1 Som beskrevet ovenfor under vurdering af karakterstyrke kan landskabskarakterens oprindelse stadig aflæses i de karaktergivende elementers struktur. Dog noget sløret af en del ny bebyggelse og småplantninger og en stedvist ændret vejstruktur. De karaktergivende elementers tilstand er god. De mange tekniske anlæg, højspændingsledninger, motorvej, jernbane og vindmøller, giver området et noget forstyrret præg. Samlet vurderes tilstanden som middel. Landskabsvurdering, Holmstrup Dødislandskab 24

25 Sårbarhedsvurdering Baggrundskort Copyright KMS I det følgende beskrives sårbarheden af området generelt samt baggrunden for vurdering af sårbare delområder, hvis området rummer sådanne. Kapaciteten af områderne i forhold til igangværende udvikling og planlagte ændringer vurderes ligeledes. Landskabskarakterområdet generelt Landskabets bakkede terræn og bevoksning giver mulighed for indpasning af nye elementer uden at disse nødvendigvis vil få markant betydning for landskabets karakter. Området er generelt ikke egnet til skovrejsning på grund af de særlige udsigtsforhold, der præger store dele af landsakbet, jf. nedenfor. Ny bevoksning kan dog med fordel fungere som visuel afværgeforanstaltning for den nye Ring 3 vest om Odense, da den ellers vurderes at kunne påvirke udsigten over landskabet. Landsbyerne vurdereres ikke særligt sårbare over for ny bebyggelse, såfremt landsbyernes struktur og udtryk bevares, særligt i Elmelund, der i dag fremstår med en i høj grad intakt struktur. Særligt sårbare delområder Særlige udsigter i den centrale del af området og sårbart højdepunkt - S1 Udsigten fra det højtliggende bakkeparti øst for Ravnebjerg er særligt sårbar over for nye elementer, som vil bryde udsigten eller forstyrre det ellers rolige og uforstyrrede landskab, herunder skovrejsning, høje og markante tekniske anlæg og landbrugsbygninger. Udsigten vurderes derfor sårbar over for den planlagte nye skov i den nordlige del af området, særligt i den del af området, der ligger nord og nordøst for Elmelund, hvor udsigtskvaliteterne er mest markante. Udsigten er ligeledes sårbar over for skovrejsning i det øvrige skovrejsningsområde syd for Ravnebjerg, hvor ny skov med tiden vil spærre for de særlige udsigtsmuligheder over dødislandskabet. De særlige udsigter vurderes at kunne tilgodeses, ved at bevare særlige udsigtskiler i den nye skov. Udsigten rummer allerede i dag et højspændingstracee og vil være sårbar over for nye markante tekniske anlæg, som vil bidrage til den kumulative effekt. Selve det højtliggende område øst for Ravnebjerg er sårbart overfor byggeri og andre ændringer, der kan påvirke de visuelle oplevelsesmuligheder. Landskabsvurdering, Holmstrup Dødislandskab 25

26 Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen Baggrundskort Copyright KMS Landskabskarakter, som bør beskyttes Højdepunkt øst for Ravnebjerg - M1 Højdepunktet øst for Ravnebjerg har fået det strategiske mål beskytte af hensyn til de særlige visuelle oplevelsesmuligheder fra højdepunktet. Det betyder, at ændringer i arealanvendelsen eller byggeri kun kan ske som led i at beskytte eller forbedre landskabets karakter, tilstand og særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Landskabskarakterer, som bør vedligeholdes Den øvrige del af karakterområdet - M2 og M3 Den øvrige del af karakterområdet har fået det strategiske mål vedligehold. Det betyder, at karaktergivende landskabselementer skal vedligeholdes, og at tiltag i området bør understøtte landskabskarateren og de karaktergivende strukturer. Landskaber, hvor særlige udsigter bør beskyttes Den centrale del af området Mellem Ravnebjerg og Elmelund er fra højdedragene særlige udsigter hhv. mod syd og nordøst, der har fået det strategiske mål beskytte. Det betyder, at der i disse områder bør lægges særlig vægt på, at ændringer i arealanvendelse og bebyggelse ikke forringer de særlige udsigtsmuligheder. Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen, Holmstrup Dødislandskab 26

27 Anbefalinger til planlægningen Landskab Området bør fastholdes med landbrugskarakter i middelstor skala og med en transparent karakter, der giver mulighed for at opleve landskabet med udsigter på tværs af landskabsrum. Natur Skovrejsning i området bør ske med væsentlige hensyn til at bevare de særlige udsigtsmuligheder fra højdedragene mellem Ravnebjerg og Elmelund. Ny skov bør derfor planlægges som skovparceller, der sikrer særlige udsigtskiler. I det omfang, det er nødvendigt at rejse skov i de nærmeste omgivelser omkring Elmelund, bør der tages særlige hensyn til at bevare oplevelsen af de oprindelige strukturer i og omkring landsbyen. Det opdyrkede lavbundsareal vest for Brændekilde rummer potentiale som lysåbent vådområde, hvilket vil styrke samspillet mellem naturgrundlaget og arealanvendelsen i landskabet. I landskabet syd for Bolbro bør karakteren af bynært naturområde bevares, herunder lysåben natur afgrænset af skov. Landskabelige strukturer i form af diger og hegn er afgørende for landskabets rumlige og visuelle forhold. I dialog med landbruget bør der arbejdes for at bevare hegn og diger. Bebyggelse Nyt byggeri bør generelt placeres i tilknytning til eksisterende landsbyer på en måde, der respekterer landsbyernes struktur og udtryk, samt visuelt tager hensyn til overgangen mellem bebygelse og landskab. Af hensyn til de velbevarede strukturer i Elmelund, bør landsbyen og det omkringliggende landskab friholdes for ny bebyggelse. Nyt landbrugsbyggeri bør ske i tilknytning til eksisterende bygninger og sikre, at den samlede bygningsmasse fremstår med et homogent udtryk. Landbrugsbyggeri bør generelt placeres lavt i terræn og have en lav karakter. Der bør i planlægning af byggeriets placering og udtryk tages væsentlige hensyn til at bevare de særlige udsigter, der knytter sig til en stor del af den centrale del af området. Bygninger til rekreative formål i området syd for Bolbro bør begrænses og sikres en beskeden karakter, der kan integreres i områdets naturprægede landskabskarakter. Tekniske anlæg En ny Ring 3 vest om Odense bør føres uden om Elmelund og det tilhørende særligt karakteristiske landskab af hensyn til at bevare oplevelsen af de oprindelige strukturer. Planlægnig af vejføringen bør i høj grad koordineres med rejsning af ny skov, så skoven i høj grad afgrænser vejen visuelt og begrænser vejens påvirkning af landskabet og særlige udsigter. Hele området bør generelt friholdes for nye tekniske anlæg, og der bør arbejdes for sanering af især eksisterende højspændingsledninger for at forbedre den visuelle oplevelse af landskabet. Husstandsvindmøller bør begrænses i området omkrig det eksisterende vindmølleområde, da små og store vindmøller i samme landskabsbillede vil give landskabet et uroligt udtryk. Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen, Holmstrup Dødislandskab 27

28 Landskabskarakterområde Blommenslyst Dødislandskab 3 Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Blommenslyst Dødislandskab ligger i kommunens vestlige del. Det afgrænses mod nord af Ryds Å Tunneldal og mod sydøst af det mere bølgede Holmstrup Dødislandskab, der ikke i samme grad er præget af skov og anden bevoksning. Mod syd og vest strækker karakterområdet sig ind i nabokommunen. Nøglekarakter Storbakket landskab, transparent afgrænset af skov, hegn og diger, præget af skovbrug og jordbrug. Bebyggelsen ligger langs vejene, stedvist samlet i små landsbyer. Landskabskarakterbeskrivelse, Blommenslyst Dødislandskab 28

29 Landskabskarakteren Storbakket moræne med stedvist markant dødispræg. Arealanvendelsen er en mosaik præget af skovbrug og jordbrug med intensiv drift. I tilknytning til flere gårde og husmandsbebyggelser findes græsningsarealer til hestehold. Middelstore marker afgrænses af store og små skovområder, hegn og diger. Huse, husmandssteder og gårde ligger langs de snoede veje, gårdene ofte let tilbagetrukket. Bebyggelsen er stedvist samlet i mindre landsbyer, der i forskellig grad er præget af ny bebyggelse. Tilsammen skaber de karaktergivende elementer et middelskalalandskab, hvor bevoksningen afgrænser overvejende transparente landskabsrum. De centrale og østlige dele af området præges af store højspændingsledninger samt støj fra motorvejen og den store Middelfartvej. Landskabskarakterens oprindelse Landskabskarakteren har primært sin oprindelse i tiden omkring landboreformernes gennemførelse og udskiftning af landsbyer. Naturgrundlag Geomorfologi Karakterområdet udgør den østlige del af det store sammenhængende landskab med dødispræg, som præger Vestfyn. Jordtype Den dominerende jordtype i området er moræneler, men spredt i området er jordtypen præget af smeltevandssand og ler samt ferskvandssand. Det er særligt udpræget i den sydlige del af området. Terræn Terrænet er storbakket, især i den vestlige del af området, mens de centrale og østlige dele er mere småbakkede, stedvist bølgede. Kompleksitet Området fremstår homogent mht. de naturgeografiske forhold. Hydrologi Områdets hydrologiske elementer består især af mange små og middelstore søer og lavbundsområder, der er jævnt forekommende i området. Landskabskarakterbeskrivelse, Blommenslyst Dødislandskab 29

30 Arealanvendelse og landskabselementer Dyrkningsform Områdets primære dyrkningsform er intensivt landbrug på marker af varierende størrelse, dog overvejende middelstore til store. De steder, hvor der er stejlt terræn eller lavbundsområder samt arealer omkring områdets hesteejendomme, er præget af lysåben natur og græsningsarealer. Den nordøstlige del af området er militærterræn præget af lysåben natur og spredt bevoksning. Området er mod omgivelserne afgrænset af tæt bevoksning langs vejen. Bevoksningsstruktur Området er i høj grad præget af skove og mindre bevoksninger. Større skovområder findes især i den sydlige og nordvestlige del af området, mens små skove og bevoksninger præger hele området. Skovene består både af løv- og nåleskov, der flere steder præges af rydninger med nyplantet skov, overvejende juletræsproduktion. I området findes også hegn og diger, der oftest er bevokset, uden at disse elementer fremstår med et tydeligt mønster. Bebyggelsesmønster Bebyggelsen i området består af huse, husmandssteder og gårde, der ligger langs områdets små, snoede veje, dog ligger gårdene let tilbagetrukket. I de centrale og østlige dele af området er bebyggelsen flere steder samlet i mindre, langstrakte landsbyer. De største landsbyer i området er Blommenslyst, Ravnebjerg, Ubberud, Stegsted og Vejrup, hvoraf Ubberud og Ravnebjerg er kirkebyer. Landsbyerne er generelt kun i mindre grad præget af nyere bebyggelse og fremstår med nogenlunde intakt struktur, bl.a. Ubberud og Ravnebjerg. Omkring den brede Middelfartvej, der har sit forløb gennem Blommenslyst, ligger bebyggelsen på begge sider af vejen uden en klar landsbyafgrænsning og danner derved et langstrakt bebygget bånd omkring vejen. Kulturhistoriske mønstre og anlæg Området rummer ingen markante kulturhistoriske mønstre eller anlæg. Tekniske anlæg Motorvejen og den store hovedvej gennemskærer den centrale del af området i retning øst-vest. Syd for motorvejen, og langs med denne, forløber to parallelle højspændingstraceer. Den østlige del af området gennemskæres af to højspændingstraceer i retning nord-syd, der står med større indbyrdes afstand. Foto 1. Udsigt over landskabet vest for Ubberud. Landskabskarakterbeskrivelse, Blommenslyst Dødislandskab 30

31 Nøglefunktioner, udviklingstendenser og planlægning Nøglefunktioner Fortsat landbrugs- og skovdrift samt afgræsning af lysåbne naturtyper er centralt for at opretholde landskabskarakteren. Udfordringer I dele af den østlige del af karakterområdet er der indgået trepartsaftale om skovrejsning mellem Odense Kommune, staten og Vandcenter Syd. Skovrejsning kan her styrke landskabskarakteren, såfremt den nye skov understøtter bevoksningsmønsteret i den vestlige del af området. En ny Ring 3 vest om Odense skal antageligt føres gennem den østlige del af området. Området er ikke præget af andre udviklingstendenser, der vurderes at have betydning for landskabets karakter. For oversigt over arealudpegninger henvises til gældende kommuneplan. Foto 2. Bebyggelsen i den sydlige del af området ligger langs vejene eller som her let tilbagetrukket i en lysning i skoven. Landskabskarakterbeskrivelse, Blommenslyst Dødislandskab 31

32 Rumlige og visuelle forhold De karaktergivende elementer danner et middelskalalandskab med en sammensat karakter, hvor bevoksningen afgrænser de transparente landskabsrum. I den sydlige del ved Hesbjerg Skov og i den nordvestlige del ved Højbjerg er landskabet særligt oplevelsesrigt og landskabskarakteren fremstår tydeligt med det storbakkede terræn og skovprægede landskab. Vest for Højstrup er flere markante udsigtspunkter med vide udsigter over det bakkede landbrugslandskab samt dalstrøget omkring Ryds Å. Visuelle relationer til naboområderne I den nordlige del mod Ryds Å Tunneldal opleves kontrasten mellem de to karakterområder. Ligeledes opleves sammenhængen til de højtliggende og bakkede områder i den sydlige del af karakterområde 5 Korup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse, Blommenslyst Dødislandskab 32

33 Foto 3. To parallelle højspændingstraceer præger dele af landskabet i den centrale del af karakterområdet. Landskabsvurdering, Blommenslyst Dødislandskab 33

34 Landskabsvurdering Vurdering af karakterstyrke Baggrundskort Copyright KMS Særligt karakteristisk Den sydlige del omkring Hesbjerg Skov og den nordvestlige del omkring Højbjerg K1 og K2 Landskabskarakteren fremstår særlig tydeligt i disse områder, især på grund af terrænet, der her er markant storbakket. Bebyggelsesstrukturen med huse, husmandssteder og gårde beliggende langs vejene og samspillet mellem naturgrundlag og arealanvendelse afspejlet ved skovdrift, jordbrug og græsning. Områderne vurderes derfor som særligt karakteristisk. Karakteristisk Den øvrige del af karakterområdet med undtagelse af Højstrup Øvelsesterræn K3 Landskabets karakter fremstår tydeligt i hele karakterområdet, defineret af det bakkede og skovprægede landbrugslandskab, hvor bebyggelsen ligger langs de små snoede veje, stedvist samlet i mindre landsbyer. I den østlige del flader terrænet noget ud, dog uden at de karaktergivende elementer fremstår mindre tydeligt. Landskabskarakterens oprindelse kan stadig aflæses i de karaktergivende elementers struktur. Ny bebyggelse har dog stedvist ændret landsbyernes struktur i forskellig grad, og vejstrukturen er ændret i kraft af motorvejen. Arealanvendelsen afspejler naturgrundlaget i form af skovbrug og afgræssede naturarealer, hvor terrænet er markant bakket, og jordbrug i det øvrige område. Flere lavbundsområder er ligeledes afgræsset eller mose med kratbevoksning. Samlet vurderes området som karakteristisk. Kontrasterende Højstrup Øvelsesterræn - K4 Landskabet er her præget af lysåben natur på en bølget flade, der er opdelt af tætte hegn og mindre bevoksninger. Området afviger med sin naturprægede karakter fra det øvrige karakterområde. Landskabskarakterens oprindelse er tilknyttet brugen som øvelsesterræn, som fremstår tydeligt i hele Landskabsvudering, Blommenslyst Dødislandskab 34

35 området. Der er ikke tydelig sammenhæng mellem naturgrundlag og arealanvendelse, da området i forhold til naturgeografien i lige så høj grad kunne være opdyrket. Vurdering af særlige visuelle oplevelsesmuligheder Baggrundskort Copyright KMS Særligt oplevelsesrige landskaber Den sydlige del omkring Hesbjerg Skov og den nordvestlige del omkring Højbjerg SV1 og SV2 Landskabet er vurderet særligt oplevelsesrigt i de områder, hvor landskabskarakteren fremstår særligt tydeligt. Det er især det meget storbakkede terræn og det meget skovprægede landskab, der understreger landskabsoplevelsen og landskabets mosaikkarakter, der her er uforstyrret. I den sydlige del af området er det især områdets store og små skovområder, hvor imellem der er landbrugsjord og græsningsarealer, samt små skovhuse og husmandssteder i generelt god tilstand, der ligger langs vejene og i skovlysninger. I forhold til den nordvestlige del, har dette område en mere lukket og skovdomineret karakter. I den nordvestlige del af området er det landskabets mosaikkarakter, der opleves særligt tydeligt. Landskabets mosaikstruktur opleves tydeligt med lange kig ud over landskabet på tværs af landskabsrum, og landskabet er uden forstyrrelse fra tekniske anlæg. Området har visuel og karaktermæssig sammenhæng til landskabet syd for Korup i karakterområde 5 - på tværs af Ryds Å. Særlige udsigtsmuligheder Den nordøstlige del af området vest for Højstrup I landskabet vest for Højstrup er der flere markante udsigtspunkter, hvorfra der er vid udsigt over dels det bakkede landbrugslandskab og dels dalstrøget omkring Ryds Å. Udsigtspunkterne findes både i den vestlige del af Højstrup Øvelsesterræn samt nær dalens overkant. Landskabsvurdering, Blommenslyst Dødislandskab 35

36 Vurdering af tilstand Baggrundskort Copyright KMS Middel tilstand Hele karakterområdet med undtagelse af den sydlige del omkring Hesbjerg Skov T1 Landskabskarakterens oprindelse fremstår generelt tydeligt i de karaktergivende elementers struktur. Flere landsbyer er dog i forskellig grad påvirket af ny bebyggelse, flere steder uden væsentlig betydning for landsbyens oprindelige struktur, bl.a. Ubberud og Ravnebjerg. Enkelte steder er landsbyerne præget af ny bebyggelse i en grad, der slører landsbyens oprindelige struktur og bebyggelse, bl.a. Ejlstrup. De karaktergivende elementers tilstand varierer i området, men fremstår i overvejende middel tilstand. Bebyggelsen fremstår flere steder i god tilstand ligesom skovene også generelt er i god tilstand. Hegn og bevoksningen på digerne fremstår dog flere steder med et slidt udtryk. Højspændingsledninger, motorvejen og den store Middelfartvej giver de centrale og østlige dele af området et noget forstyrret præg. Samlet vurderes tilstanden som middel. God tilstand Den sydlige del omkring Hesbjerg Skov T2 Landskabskarakterens oprindelse fremstår tydeligt og i høj grad med en intakt struktur i forhold til arealanvendelse, digestruktur, bevoksning og bebyggelsesstruktur. De karaktergivende elementer fremstår i generel god vedligeholdelsesmæssig tilstand. Højspændingsledningerne, der præger den centrale del af karakterområdet langs motorvejen, opleves ikke i denne del af karakterområdet, da de afgrænses visuelt af terræn og bevoksning. Samlet vurderes tilstanden som god. Landskabsvurdering, Blommenslyst Dødislandskab 36

37 Sårbarhedsvurdering Baggrundskort Copyright KMS I det følgende beskrives sårbarheden af området generelt samt baggrunden for vurdering af sårbare delområder. Kapaciteten af områderne i forhold til igangværende udvikling og planlagte ændringer vurderes ligeledes. Landskabskarakterområdet generelt Landskabets bakkede terræn og bevoksning giver mulighed for at indpasse nye elementer, uden at disse nødvendigvis vil få betydning for landskabets karakter. Dog skal der tages højde for påvirkning af områdets visuelle forhold. Placering af nye tekniske anlæg skal vurderes nøje i forhold til den landskabelige påvirkning og kumulative effekt i forhold til de eksisterende elementer. Landsbyerne vurderes generelt ikke sårbare over for nyt byggeri, dog bør der lægges vægt på at bevare landsbyernes oprindelige struktur, og den nye bebyggelse bør tilpasses den eksisterende bebyggelses karakter. Den nordlige del af karakterområdet grænser op til et karakterområde med særlige visuelle oplevelsesmuligheder, der kan blive påvirket af aktiviteter i dette karakterområde. Der henvises til sårbarhedsvurderingen af disse karakterområder for en beskrivelse af sårbarheden. Særligt sårbare delområder Den sydlige del omkring Hesbjerg Skov og den nordvestlige del omkring Højbjerg S1 og S2 Områdernes særlige visuelle oplevelsesmuligheder knytter sig især til skovkarakteren, dynamikken mellem skovbrug og jordbrug samt bebyggelsesstrukturen. Områderne er derfor særligt sårbare over for nye elementer, der bryder områdets særligt karakteristiske karakter. I den sydlige del af området er oplevelsen af de små, ofte lukkede, landskabsrum sårbar over for nye elementer eller ændret arealanvendelse, der virker dominerende på landskabsoplevelsen. I den nordvestlige del af området er udsigten over og oplevelsen af det karakteristiske mosaiklandskab sårbar over ændringer, der kan påvirke landskabsoplevelsen. Udsigter i den nordøstlige del af området Området med særlige udsigtsmuligheder er sårbart over for ændringer, der forringer udsigtsmulighederne og oplevelsen af naturområdet og dalstrøget mod nord. Det gælder bl.a. skovrejsning samt høje og markante tekniske anlæg, herunder landbrugsbygninger. Landskabsvurdering, Blommenslyst Dødislandskab 37

38 Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen Baggrundskort Copyright KMS Landskabskarakter, som bør beskyttes Den sydlige del omkring Hesbjerg Skov og den nordvestlige del omkring Højbjerg M1 og M2 Landskabet omkring Hesbjerg Skov og Højbjerg har fået det strategiske mål beskytte af hensyn til områdernes særligt tydelige landskabskarakter, gode tilstand samt oplevelse af et mosaiklandskab. Det betyder, at ændringer i arealanvendelse eller byggeri kun bør ske som led i at beskytte eller forbedre landskabets karakter, tilstand og særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Landskabskarakterer, som bør vedligeholdes Den øvrige del af karakterområdet - M3 Den øvrige del af karakterområdet har fået det strategiske mål vedligehold. Det betyder, at karaktergivende landskabselementer bør vedligeholdes, og at tiltag i området bør understøtte landskabskarateren og de karaktergivende strukturer. Landskaber, hvor særlige udsigter bør beskyttes Den nordøstlige del af området I den nordøstlige del af området er der flere steder markante udsigter mod vest over dels det storbakkede landbrugslandskab og dels dalstrøget omkring Ryds Å. Disse udsigtsområder har fået det strategiske mål beskytte. Det betyder, at der i disse områder bør lægges særlig vægt på, at ændringer i arealanvendelse og bebyggelse ikke forringer de særlige udsigtsmuligheder. Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen, Blommenslyst Dødislandskab 38

39 Anbefalinger til planlægningen Landskab Området bør fastholdes med en mosaikkarakter præget af variationen mellem en fragmenteret bevoksningsstruktur og henholdsvis dyrkede og afgræssede marker, der giver mulighed for at opleve landskabet med udsigter på tværs af landskabsrum. Natur Skovrejsning i den østlige del af området bør følge det karakteristiske bevoksningsmønster i den vestlige del, der består af store, sammenhængende skovområder, hvor imellem der er en mosaik af små skove i landbrugslandet. Den vestlige del af området bør generelt friholdes for ny skov, og eksisterende skov bør bevares. Evt. ny skov bør begrænses til små skove, der understøtter bevoksningsmønsteret og ikke forringer udsigtsmulighederne på tværs af landskabsrum. Landskabet omkring Hesbjerg bør ikke tilføres ny skov. Det bør tilstræbes i dialog med landbruget at sikre, at arealer med lysåben natur bevares og gerne udbredes som element i mosaiklandskabet. Særligt bør de fastholdes/udbredes i områder, hvor de understreger terrænets former. Bebyggelse Nyt byggeri bør generelt placeres i tilknytning til eksisterende landsbyer på en måde, der respekterer landsbyernes struktur og udtryk, samt visuelt tager hensyn til overgangen mellem bebygelse og landskab. Særligt i den sydøstlige del af området omkring Hesbjerg Skov er det vigtigt at fastholde bebyggelsesstrukturen domineret af huse og husmandssteder langs vejene samt det bygningsmæssige udtryk. Al ny bebyggelse i området bør begrænses. Nyt landbrugsbyggeri bør ske i tilknytning til eksisterende bygninger og sikre, at den samlede bygningsmasse fremstår med et homogent udtryk. Landbrugsbyggeri bør generelt placeres lavt i terræn, have en lav karakter og sikres en transparent grøn afgrænsning mod det omgivnede landskab. Der bør i planlægning af byggeriets placering og udtryk tages væsentlige hensyn til at bevare de særlige udsigter og på anden måde visuelle oplevelsesmuligheder, der knytter sig til især de sydvestlige, nordvestlige og nordøstlige dele af området. Tekniske anlæg Forløbet af en ny Ring 3 vest om Odense bør tilpasses landskabets terræn og indarbejdes i landskabets karakter, f.eks. ved at afskærme vejen med markante hegn med karakter af skov. Hele området bør generelt friholdes for nye tekniske anlæg. Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen, Blommenslyst Dødislandskab 39

40 Landskabskarakterområde Ryds Å Tunneldal 4 Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Ryds Å Tunneldal er den sydligste af de tre øst-/vestgående dalstrøg, som ligger øst for Odense. Dalstrøget strækker sig fra kommunegrænsen i vest til Paarup i øst. Ved Paarup ændrer åløbet retning og løber mod nord, til den møder Stavis Å ved Næsby. I den østlige ende har dalstrøget et par sidearme. Den ene af disse strækker sig ind til Stegsted. Nøglekarakter Smalt og markant dalstrøg, hvor åbne partier med eng, mose, overdrev og enkelte dyrkede marker afgrænses af lukkede bevoksninger af højstammet løv. Landskabskarakterbeskrivelse, Ryds Å Tunneldal 40

41 Landskabskarakteren Særligt karaktergivende for området er det smalle dalstrøgs markante dalsider, den megen bevoksning og områderne med mose, eng, græsningsarealer og dyrkede marker. Området er stort set fri for bebyggelse og har et meget naturmæssigt udtryk. Terræn og bevoksning afgrænser små lukkede landskabsrum med eng, overdrev og anden ekstensiv drift, som afløses af partier med lukkede bevoksninger, primært højstammede løvtræer. Landskabet er enkelt med de få landskabselementer, men opleves varieret pga. de hyppige skift mellem åbne og lukkede områder. I dalstrøgets vestlige og østlige del bliver dalbunden lidt bredere, og dalsiderne flader noget ud. Dette får dalstrøget til at fremstå mindre markant på disse partier. Den del af dalstrøget, som løber langs Tarup, har samme smalle og markante terrænformer med ekstensiv arealanvendelse som den øvrige del af karakterområdet. Ud over det meget naturmæssige udtryk har området det bynære naturområdes karaktertræk med stier i dalstrøget og bebyggelse, som er vokset ud på de øvre dele af dalsiderne. Området er roligt og uforstyrret. Landskabskarakterens oprindelse Landskabskarakterens oprindelse går langt tilbage i tiden. Eng- og mosearealer i dalbunden og græsningsarealer og småskove på de mest stejle partier af dalsiderne må forventes at gå tilbage til tiden før udskiftningen. Naturgrundlag Geomorfologi Dalstrøget er dannet som en tunneldal under isen under sidste istid. Jordtype Jordbunden i dalstrøget er ganske sammensat. På dalsiderne skifter jorbunden mellem smeltevandsgrus, moræneler og smeltevandssand, mens jordbunden i dalbunden skifter mellem ferskvandstørv og ferskvandsgytje. Terræn Dalbunden er overvejende smal. Dalsiderne er stejle til jævnt faldende stedvist med hældninger på 6 til 12 grader. Kompleksitet Området fremstår komplekst mht. jordbunden, som består af flere forskellige jordbundstyper både på dalsiderne og i dalbunden. Hydrologi Ryds Å løber igennem dalstrøget i hele dets udstrækning. Herudover rummer dalstrøget en enkelt sø, som ligger i dalstrøgets vestlige ende. Landskabskarakterbeskrivelse, Ryds Å Tunneldal 41

42 Arealanvendelse og landskabselementer Dyrkningsform Arealanvendelsen i området er overvejende ekstensiv. I dalbunden findes smalle mose- og engarealer i stort set hele dalstrøgets udstrækning. Moseområderne er vokset til med pil og ellekrat. På dalsiderne findes flere små græssede partier, men også områder med dyrkede marker. Sidstnævnte findes primært på de øvre dele af dalsiderne. Syd for Villestofte findes rester af tidligere plantagedrift på dalsiden. Den del af plantagen, som ligger på den tilstødende moræne, er under udbygning med parcelhuse. Bevoksningsstruktur Hele vejen langs åløbet står en smal men sammenhængende bevoksning af elletræer, nogle som gamle elletrunter og andre af yngre dato. Mange små skovområder og småbevoksninger, primært af højstammede løvfældende arter, som bøg, ask og eg, findes på dalsiderne. Disse flyder sammen med bevoksningen i dalbunden og danner flere steder sammenhængende bevoksninger på tværs af dalstrøget. Det primære udtryk er dog, at åbne områder bryder bevoksningen på dalsiden og i dalbunden. Bebyggelsesmønster Området er stort set fri for bebyggelse. I dalstrøgets vestlige og østlige del ligger dog en række husmandssteder og mindre gårde i selve dalforløbet. Korup er vokset et lille stykke ned ad dalsiden. Dette opleves imidlertid ikke fra det omkringliggende landskab pga. den megen bevoksning i området. Langs den nordgående del af dalstrøget er Tarup ligeledes vokset ned ad dalsiderne, hvilket er med til at give denne del af dalstrøget en mere bymæssig karakter. Et nyt byområde er under udbygning mellem Villestofte og dalstrøget og strækker sig ud til overkanten af dalsiden. Kulturhistoriske mønstre og anlæg Området rummer ingen markante kulturhistoriske mønstre eller anlæg. Foto 1. Ryds Å på den smalle del af dalstrøget, et engareal i dalbunden afgrænset af højstammet løvbevoksning på den stejle dalside. Landskabskarakterbeskrivelse, Ryds Å Tunneldal 42

43 Tekniske anlæg To højspændingstraceer krydser den østlige del af dalstrøget. Nøglefunktioner, udviklingstendenser og planlægning Nøglefunktioner Fortsat græsning af områdets lysåbne arealer er vigtig for opretholdelsen af områdets ekstensive præg og skiftet mellem åbne partier og lukkede bevoksninger. Udfordringer Den del af dalen, der i en arm strækker sig mod sydøst mod Højstrup Øvelsesterræn, er omfattet af en trepartsaftale mellem Odense Kommune, staten og Vandcenter Syd om skovrejsning. Der ligger en udfordring i at skovrejsning sker på en måde, der understøtter landskabskarakteren. En ny Ring 3 vest om Odense skal antageligt føres på tværs af den østlige del af dalen. Området er ikke præget af andre udviklingstendenser, der vurderes at have betydning for landskabets karakter. For oversigt over arealudpegninger henvises til gældende kommuneplan. Foto 2. Dalstrøget ved Tarup med græssede engarealer og rekreative stier. Landskabskarakterbeskrivelse, Ryds Å Tunneldal 43

44 Rumlige og visuelle forhold De stejle dalsider afgrænser et smalt landskabsrum, hvor små åbne partier afløses af lukkede bevoksninger. Dette skaber et lukket landskab, hvor udsigterne over landskabet er begrænsede. Skalaen i landskabet er lille dels pga. dalstrøgets smalle form dels pga. de små rum, som den megen bevoksning afgrænser. I områdets vestlige del, vest for Store Pederstrup og i områdets østlige del mellem Krogshøjhus og Paarup, flader dalsiderne noget ud og dalbunden bliver bredere. Fra Paarup og videre mod nord bliver dalstrøget smalt igen. Her præges arealanvendelsen ligeledes af eng, mose og småbevoksninger på dalsiderne. Dog har området et mere bymæssigt præg pga. stisystemer i dalbunden og bebyggelsen omkring Tarup, som flyder ned ad de øvre dele af dalsiderne. Ved Paarup er der udsigt på tværs af dalen. Området opleves meget uforstyrret og med et dominerende naturmæssigt præg. To højspændingsledninger krydser dog dalstrøgets østlige del. Disse opleves kun helt lokalt og har ingen markant forstyrrende virkning på landskabet. Der er særlige visuelle oplevelsesmuligheder ved Stegsted og i de mest smalle og velafgrænsede dele af dalstrøget nord for Paarup og vest for Ejstrup. Vest for Paarup findes flere særlige udsigter over dalen. Visuelle relationer til naboområderne Områdets markante form betyder, at der er få visuelle sammenhænge til de omkringliggende landskaber. Dog opleves der et samspil til omkringliggende karakterområder, f.eks. syd for Villestofte, hvor dalstrøget er mere udflydende i sin form. Der er visuel sammenhæng til området fra nabokarakterområdet mod øst omkring Højstrup Øvelsesterræn. Foto 3. Ryds Å Tunneldal syd for Villestofte. Den nye bebyggelse går helt ud til overkanten af dalsiden, som her kun skråner svagt. Landskabskarakterbeskrivelse, Ryds Å Tunneldal 44

45 Foto 4. Dalstrøget ved Stegsted Landskabskarakterbeskrivelse, Ryds Å Tunneldal 45

46 Landskabsvurdering Vurdering af karakterstyrke Baggrundskort Copyright KMS Særligt karakteristisk Mellem Store Pederstrup og Enghaver - K1 Karakteren fremstår tydeligt i denne del af karakterområdet. Dalstrøget er smalt og tydeligt markeret i landskabet med forholdsvist stejle dalsider. Endvidere er området tydeligt karakteriseret af skiftet mellem åbne partier med ekstensiv arealanvendelse og lukkede bevoksninger. Området rummer stedvist bevoksninger, som ser ud til at være af yngre dato. De øvrige karaktergivende elementer og strukturer i form af ekstensivt udnyttede arealer og små skovområder vurderes dog at gå langt tilbage i tiden. Områdets karakter vurderes således at afspejle landskabets oprindelse med græsningsarealer og småskove på de stejle dalsider. Endvidere afspejler arealanvendelsen naturgrundlaget med græsning i dalbunden og på dalsiderne og småskove, der hvor terrænet et mest stejlt. Samlet vurderes området at være særligt karakteristisk. Ved Tarup - K2 Dette delområde rummer samme karakteristiska og dermed forhold vedr. oprindelse og samspil mellem naturgrundlag og arealanvendelse som området mellem Store Pederstrup og Enghaver. Selv om Tarup er vokset ned ad de øvre dele af dalsiden, vurderes landskabet at være særligt karakteristisk. Karakteristisk Den vestlige del af dalstrøget - K3 I denne del af dalstrøget fremstår nøglekarakteren mindre markant. Dalsiderne er her mindre markante og dalstrøget er mere udflydende i sin form. Endvidere er skiftet mellem bevoksede og åbne partier kun svagt erkendbar. Områdets arealanvendelse med eng og mose i dalbunden, enkelte småskove på dalsiderne og husmandssteder på den nedre del af dalsiden afspejler landskabskarakterens oprindelse og endvidere et fint samspil mellem naturgrundlag og arealanvendelse. Pga. det mindre tydelige karaktertræk vurderes området dog som karakteristisk. Mellem Enghaver og Paarup - K4 I denne del af karakterområdet er dalstrøget mere udflydende i sin afgrænsning dels pga. en bredere dalbund dels pga. mindre markante dalsider. Som for de øvrige dele af karakterområdet afspejles landskabskarakterens oprindelse i den nuværende karakter, og samspillet mellem naturgrundlag og arealanvendelse er overordnet set tydelig. Dog er oprindelse og samspil mellem naturgrundlag og arealanvendelse sløret noget syd for det nye boligområde ved Villestofte, dels pga. rester af en tidligere frugtplantage, som strækker sig ned i dalstrøget dels Landskabskarakterbeskrivelse, Ryds Å Tunneldal 46

47 pga. parklignende områder i tilknytning til det nye byggeri, som strækker sig ned i dalstrøget fra det nye boligområde. Samlet vurderes området som karakteristisk. Vurdering af særlige visuelle oplevelsesmuligheder Baggrundskort Copyright KMS Særligt oplevelsesrige landskaber De markante dele af dalstrøget - SV1 Det smalle og velafgrænsede dalstrøg med de stejle dalsider afgrænser tydeligt dalstrøget og formidler dets tilstedeværelse i landskabet. Oplevelsen af dalstrøgets terrænform, som noget markant og særligt understreges af områdets ekstensive præg med eng, mose, græsningsarealer og skove, der skaber skift mellem åbne og lukkede parter. Tilsammen skaber disse forhold særlige visuelle oplevelsesmuligheder i området. Ved Stegsted - SV2 Ved Stegsted findes fine kig til dalstrøget, som rummer naturområder og småbevoksninger. Det naturprægede udtryk giver dette område særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Den vestlige del af dalstrøget - SV3 Dalstrøget er mindre markant i dette område, men den åbne karakter med de enkelte småskove giver særlige visuelle oplevelsesmuligheder på tværs af området og videre med vest. Særlige udsigtsmuligheder Vest for Paarup Vest for Paarup er landskabet præget af særlige udsigter over bl.a. dalen. Udsigtspunkterne opleves dog især fra nabokarakterområdet mod øst omkring Højstrup Øvelsesterræn. Landskabsvurdering, Ryds Å Tunneldal 47

48 Vurdering af tilstand Baggrundskort Copyright KMS God Hele området med undtagelse af området syd for Villestofte - T1 Landskabskarakterens oprindelse med ekstensiv arealanvendelse i dalbunden og på dalsiderne samt småskove på de mest stejle partier af dalsiderne afspejles stadig i landskabskarakteren. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer er endvidere god til middel. Skovområder, mose, eng og græsningarealer fremstår i udmærket vedligeholdelsesmæssig stand. Området er endvidere roligt og uforstyrret. Samlet vurderes området at være i god tilstand. Dårlig Området syd for Villestofte - T2 I dette område præges landskabskarakteren dels af rester af tidligere plantagedrift dels af et grønt område med klippet græs og små træer, som strækker sig fra det nybyggede område og ned ad dalsiden, hvilket er med til at sløre landskabskarakterens oprindelse. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer er moderat med kratbevoksede moseområder brudt af åbne partier. Rent visuelt påvirkes området af to højspændingsledninger, som gennemskærer området. Endvidere strækker den nye bebyggelse syd for Villestofte sig ud til kanten af dalstrøget. Disse to forhold påvirker landskabsoplevelsen lokalt. Samlet vurderes tilstanden som dårlig. Landskabsvurdering, Ryds Å Tunneldal 48

49 Sårbarhedsvurdering Baggrundskort Copyright KMS I det følgende beskrives sårbarheden af området generelt samt baggrunden for vurdering af sårbare delområder, hvis området rummer sådanne. Kapaciteten af områderne i forhold til igangværende udvikling og planlagte ændringer vurderes ligeledes. Landskabskarakterområdet generelt Området er som udgangspunkt sårbart over tiltag, som vil bryde områdets naturprægede og uforstyrrede udtryk. Den mere brede del af dalstrøget syd for Villestofte er imidlertid allerede forstyrret af byggeri og tekniske anlæg og har ikke helt samme stærke karakter, som de øvrige dele af karakterområdet og er som sådan ikke såbart over for tiltag, som de øvrige dele af området. Denne del af området vurderes bedst egnet til at blive krydset af en ny Ring 3 vest om Odense, dog vil der være behov for at sikre de visuelle forhold i tunneldalen ved f.eks. afskærmende beplantning. Den øvrige del af tunneldalen er ikke egnet, da disse dele er præget af store rekreative, landskabelige og naturmæssige værdier. Særligt sårbare delområder Den vestlige del af dalstrøget og området ved Stegsted - S1 og S3 Dalstrøgets meget naturprægede udtryk, den markante afgrænsning af dalstrøget og landskabets lille skala gør området særligt sårbart over for placering af nyt byggeri, tekniske anlæg eller ændret arealanvendelse, som vil give området et mere intensivt præg. Ved Tarup - S2 Her har dalstrøget samme karakteristika som den vestlige del af dalstrøget smalt dalstrøg med stejle dalsider og ekstensiv arealanvendelse. Selv om området præges af dets bynære placering og den visuelle påvirkning fra de tilstødende boligområder, ligger bebyggelsen på de øvre dele af dalsiden og respekterer som sådan dalstrøgets form. Denne del af dalen er sårbar over for yderligere bebyggelse, der strækker sig ned af dalsiderne, da det vil have negative konsekvenser for oplevelsen af dalstrøget som et bynært naturområde. Udsigter vest for Paarup Vest for Paarup er de særlige udsigter over bl.a. dalen sårbare over for ændringer i arealanvendelsen, der forringer udsigtsmulighederne. Landskabsvurdering, Ryds Å Tunneldal 49

50 Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen Baggrundskort Copyright KMS Landskabskarakter, som bør beskyttes Dalstrøget ved Tarup, mellem Store Pederstrup og Enghaver samt den øvrige del af dalstrøget længst mod vest samt- M1, M2 og M4 De dele af dalen, der forløber i den vestlige del af Tarup samt mellem Store Pederstrup og Enghaver har fået det strategiske mål beskytte, fordi landskabskarakteren her fremstår særligt tydeligt og vurderes sårbar over for visse ændringer i arealanvendelsen. Den vestligste del af dalstrøget har også fået det strategiske mål beskytte, fordi der er særlige visuelle oplevelsesmuligheder, der er sårbare overfor ændringer i arealanvendelsen. Det betyder, at ændringer i arealanvendelse eller byggeri kun bør ske som led i at beskytte eller forbedre landskabets karakter, tilstand og særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Landskabskarakterer, som bør vedligeholdes Vest/sydvst for Paarup - M3 Den øvrige del af karakterområdet har fået det strategiske mål vedligehold. Det betyder, at karaktergivende landskabselementer bør vedligeholdes, og at tiltag i området bør understøtte landskabskarateren og de karaktergivende strukturer. Landskaber, hvor særlige udsigter bør beskyttes Den sydøstlige del af dalstrøget I landskabet omkring Højstrup Øvelsesterræn er der flere særlige udsigtspunkter, hvorfra man kan opleve vid udsigt over store dele af det storbakkede mosaiklandskab mod vest samt især den sydøstlige del af dalstrøget omkring Paarup og Enghaver. Området, hvor der er særlige udsigtsmuligheder har fået det strategiske mål beskytte. Det betyder, at der i dette område bør lægges særlig vægt på, at ændringer i arealanvendelse, bebyggelse samt nye tekniske anlæg ikke forringer de særlige udsigtsmuligheder. Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen, Ryds Å Tunneldal 50

51 Anbefalinger til planlægningen Landskab Det er centralt at områdets naturkarakter præget af lysåbne naturtyper i dalbunde og på dalsiderne samt småskove på dalsiderne bevares, og gerne udbredes. Natur Syd for Villestofte kan landskabskarakterens dårlige tilstand forbedres ved at plantager omdannes til små karakteristiske skove og lysåbne arealer omdannes til lysåbne naturtyper. I hele dalen anbefales det i dialog med landbruget at arbejde for at styrke og gerne udbrede arealer med lysåbne naturtyper. Ny skov bør begrænses, og særligt dalen vest for Ejlstrup bør friholdes for ny skov. I den østlige del af dalen bør evt. ny skov følge dalens karakteristiske bevoksningsmønster præget af små ruminddelende skove og krat. Hele dalen bør friholdes for større sammenhængende skovområder. Bebyggelse Området bør ikke tilføres ny bebyggelse. I de dele af dalen, hvor bebyggelsen fremstår tydelig i landskabsbilledet, kan der med fordel etableres afskærmende bevoksninger, evt. med transparent karakter, for at styrke den naturprægede landskabskarakter. Dalen er ikke karaktermæssigt egnet til nyt stort landbrugsbyggeri. Ved behov for nyt landbrugsbyggeri bør der derfor arbejdes med alternative placeringer i de tilstødende karakterområder, hvor byggeriet tilpasses den konkrete landskabskarakter. Tekniske anlæg Det anbefales, at en ny Ring 3 vest om Odense gennemskærer dalstrøget mellem Enghaver øst for Ejstrup og Paarup, hvor landskabet i forvejen domineres af store højspændingsanlæg. Vejens visuelle påvirkning af landskabet bør minimeres ved bl.a. afskærmende beplantning, der understøtter områdets eksisterende bevoksningsstruktur. Dalen bør friholdes for øvrige nye tekniske anlæg. Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen, Ryds Å Tunneldal 51

52 Landskabskarakterområde Korup Moræneflade 5 Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Korup Moræneflade ligger i kommunens vestlige del vest for Odense. Området afgrænses mod nord af Staviså Tunneldal, mod syd af Ryds Å Tunneldal og mod vest af overgangen til Blommenslyst Dødislandskab. Nøglekarakter Bølget landbrugslandskab i middelstor skala, marker afgrænset af hegn, bevoksede diger og mindre bevoksninger. Bebyggelsen ligger langs vejene og ofte samlet i små landsbyer. Landskabskarakterbeskrivelse, Korup Moræneflade 52

53 Landskabskarakteren Bølget moræneflade med intensivt landbrug og græsningsarealer tilknyttet forskellige hesteejendomme. Hegn og bevoksede diger er hovedsagelig orienteret nord-syd og afgrænser sammen med enkelte mindre bevoksninger middelstore markfelter. Bebyggelsen ligger langs vejene, dog ligger gårde ofte let tilbagetrukket. Bebyggelsen er de fleste steder samlet i små landsbyer. Tilsammen skaber de karaktergivende elementer et let sammensat landskab i middelstor skala, hvor bevoksningen afgrænser transparente landskabsrum. Landskabet opleves overvejende uden forstyrrelse fra større tekniske anlæg. Den østlige del af området gennemskæres dog af to højspændingstraceer, og en transformerstation findes i den sydøstlige del af området. Landskabskarakterens oprindelse Landskabskarakteren har primært sin oprindelse i tiden omkring landboreformernes gennemførelse og udskiftning af landsbyer. Naturgrundlag Geomorfologi Geomorfologisk består landskabet af moræne fra sidste istid. Jordtype Den dominerende jordtype er smeltevandssand med stedvis forekomst af ferskvandssand. I den nordøstlige og sydøstlige del af området består jordtypen dog af moræneler. Terræn Terrænet er let bølget. I den sydvestlige del dog mere bakket og en ådal strækker sig syd og sydvest for Sluk-efter/Korup. Kompleksitet Området fremstår overvejende homogent mht. de naturgeografiske forhold. Hydrologi Området rummer kun i begrænset omfang hydrologiske elementer. Syd og sydvest for Sluk-efter/Korup findes et lille vandløb og spredt i området findes enkelte små vandhuller og lavbundsområder. Landskabskarakterbeskrivelse, Korup Moræneflade 53

54 Arealanvendelse og landskabselementer Dyrkningsform Områdets primære dyrkningsform er intensivt landbrug, men store dele er også præget af græsningsarealer i forbindelse med områdets mange hesteejendomme, stutterier og ridecentre. Græsningsarealerne ligger typisk tæt på ejendommenes bygninger, mens de dyrkede marker ligger længere væk. Hegn og bevoksede diger afgrænser overvejende aflange markfelter. Øst for Sluk-efter/Korup i den sydøstlige del af området findes flere frugtplantager. Den sydvestlige del af området er præget af bynær skov og rekreativt naturområde omkring Holeskov og Trøstrup Sø. Bevoksningsstruktur Hegn og bevoksede diger er overvejende orienteret i retning nord-syd. Spredt i området er også mindre bevoksninger, især i tilknytning til mergelgrave, lavbundsområder og bebyggelse. I den sydøstlige og sydvestlige del af området er flere steder nyere nåletræsplantager, og i den sydøstlige del findes desuden flere frugtplantager. Sammenhængende skov findes i den sydvestlige del af området, hvor Holeskov samt mindre nåletræsplantager præger det bynære landskab til Sluk-efter/Korup. Bebyggelsesmønster Bebyggelsen i området består af huse, husmandssteder og gårde, der ligger langs områdets veje samlet i små langstrakte landsbyer og husmandsbebyggelser. Flere steder ligger gårdene trukket tilbage fra vejene. Landsbyerne består af Trøstrup, Gl. Korup og Svendebjerg, hvoraf kun Gl. Korup har kirke. Landsbyernes struktur er i høj grad intakt, idet nyere bebyggelse i området overvejende findes i tilknytning til Slukefter/Korup, der er områdets bymæssige bebyggelse. Bebyggelsen langs landevejen mellem Sluk-efter/ Korup og Villestofte slører her byernes indbyrdes afgrænsning, så de fremstår som sammenhængende bebyggelse. Kulturhistoriske mønstre og anlæg Gl. Korup har en velbevaret landsbystruktur som slynget vejby med huse, husmandssteder og enkelte gårde samt Korup Kirke. Tekniske anlæg I den sydøstlige del af området ligger en transformerstation. To højspændingstraceer i retning nord-syd gennemskærer denne del af området i tilknytning til transformerstationen. Foto 1. Landbrugsarealer på den bølgede moræneflade afgrænses af hegn, bevoksede diger og mindre bevoksninger. Landskabskarakterbeskrivelse, Korup Moræneflade 54

55 Nøglefunktioner, udviklingstendenser og planlægning Nøglefunktioner Fortsat landbrugsdrift og afgræsning er central for at opretholde landskabskarakteren. Udfordringer I den sydøstlige del af området, øst for Korup, er der indgået trepartsaftale mellem Odense Kommune, staten og Vandcenter Syd om skovrejsning. Da skovrejsning ikke indgår i landskabskarakteren, ligger der en udfordring i at tilpasse skovrejsning det omkringliggende landskab. En ny Ring 3 vest om Odense skal antageligt føres gennem den østlige del af området. Området er ikke præget af andre udviklingstendenser, der vurderes at have betydning for landskabets karakter. For oversigt over arealudpegninger henvises til gældende kommuneplan. Foto 2. Bebyggelsen ligger langs vejene og mange steder samlet i små landsbyer, her Trøstrup. Mange ejendomme er med hestehold, ridecenter eller stutteri. Landskabskarakterbeskrivelse, Korup Moræneflade 55

56 Rumlige og visuelle forhold Hegn, bevoksede diger og små bevoksninger afgrænser transparente, stedvist lukkede landskabsrum i overvejende lille, stedvis middelstor, skala. Det bølgede til flade terræn betyder, at bevoksningen generelt har en visuelt afgrænsende effekt. Den varierede bevoksningsstruktur og øvrige karaktergivende landskabselementer giver landskabet et let sammensat udtryk. Landskabet opleves generelt uden væsentlig forstyrrelse fra tekniske anlæg eller støj. Dog præger en transformerstation og to højspændingstraceer den østligste del af området. Visuelle relationer til naboområderne Karakterområdet afgrænses mod nord og syd af ådale, der fornemmes som lavninger i landskabet. Da områdets hegn og diger overvejende er orienteret i nord-sydlig retning er der mange steder visuel sammenhæng til de modstående karakterområder på tværs af ådalene. Terrænet i den sydlige del af karakterområdet er mere bakket, og arealanvendelsen er præget af bynær skov og natur. Området her har en anden karakter end i det øvrige karakterområde (kontrasterende) og fra dette område opleves flere steder en visuel sammenhæng til landskabet i karakterområde 3 Blommenslyst Dødislandskab syd for Ryds Å Dal. Foto 3. Området syd og sydvest for Sluk-efter/Korup er præget af bynær skov og naturområder samt et mere bakket terræn. Landskabskarakterbeskrivelse, Korup Moræneflade 56

57 Landskabsvurdering Vurdering af karakterstyrke Baggrundskort Copyright KMS Karakteristisk Hele karakterområdet med undtagelse af den nordvestlige og sydvestlige del K1 Landskabskarakteren fremstår generelt tydelig i form af små, stedvist middelstore, markfelter afgrænset af hegn, bevoksede diger og mindre bevoksninger på den bølgede moræneflade, samt bebyggelsen beliggende med kort indbyrdes afstand langs vejen eller let tilbagetrukket. Landskabskarakterens oprindelse kan stadig aflæses i de karaktergivende elementers struktur, dog er den oprindelige bebyggelsesstruktur langs landevejen sløret af byudvikling. Arealanvendelsen afspejler naturgrundlaget i form af intensiv landbrugsdrift, frodige græsningsarealer til hestehold og plantagedrift. Samlet vurderes denne del af karakterområdet karakteristisk. Særligt karakteristisk Den nordvestlige del af karakterområdet K2 Landskabskarakteren som beskrevet ovenfor fremstår særligt tydelig i denne del af karakterområdet. Samtidig har bebyggelsen og landskabet i høj grad bevaret sin oprindelige struktur, herunder især Gl. Korup. Ligesom i den øvrige del af området afspejles naturgrundlaget også tydeligt i arealanvendelsen i denne del af området. Samlet vurderes denne del af karakterområdet særligt karakteristisk. Kontrasterende Den sydvestlige del af karakterområdet K3 Terrænet i denne del af karakterområdet er mere bakket, og arealanvendelsen er i høj grad præget af bynær skov og natur. Disse elementer giver området en anden karakter end i det øvrige karakterområde og området fremstår derved som et kontrasterende delområde. Landskabsvudering, Korup Moræneflade 57

58 Vurdering af særlige visuelle oplevelsesmuligheder Vurdering af tilstand Baggrundskort Copyright KMS Særlige udsigtsmuligheder Den sydvestlige del af området omkring Søbakkegård rummer særlige udsigtsmuligheder, der især kan opleves fra det høje terræn sydøst for gården og mod vest. Fra dette område opleves flere steder en visuel sammenhæng til landskabet i karakterområde 3 Blommenslyst Dødislandskab syd for Ryds Å Dal. Den sydøstlige del af karakterområdet indgår i et udsigtsområde, der især opleves fra særlige udsigtspunkter omkring Højstrup Øvelsesterræn. Baggrundskort Copyright KMS Middel tilstand Hele karakterområdet T1 Landskabets karaktergivende elementer fremstår som ovenfor beskrevet med en overvejende intakt struktur, dog er bebyggelsens oprindelige struktur stedvist sløret, særligt langs landevejen øst for Slukefter/Korup. Landskabsvudering, Korup Moræneflade 58

59 Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer varierer. Bebyggelsen fremstår i overvejende god til middel tilstand, mens bevoksningen fremstår i overvejende middel, stedvis dårlig tilstand. Med undtagelse af den østlige del af området opleves landskabet generelt uden væsentlig forstyrrelse fra støj eller store tekniske anlæg. Samlet vurderes tilstanden som middel. Sårbarhedsvurdering Baggrundskort Copyright KMS I det følgende beskrives sårbarheden af området generelt samt baggrunden for vurdering af sårbare delområder. Kapaciteten af områderne i forhold til igangværende udvikling og planlagte ændringer vurderes ligeledes. Landskabskarakterområdet generelt Bebyggelsesstrukturen er generelt præget af en høj grad af intakthed, særligt Gl. Korup. Landsbyen kan derfor være sårbar over for ny bebyggelse, der ikke i høj grad er tilpasset landsbyens eksisterende struktur og bygningsmæssige karakter. Landskabet vurderes ikke sårbart over for skovrejsning i den sydøstlige del af området, såfremt ny skov tilpasses områdets bebyggelse og bevoksningsmønster, herunder sammenhængen til skovområdet i den sydvestlige del af karakterområdet. En ny Ring 3 vest om Odense vil gennemskære den østligste del af området. Landskabet vurderes generelt ikke sårbart over for denne vejføring, da det vurderes, at vejen kan integreres i landskabet. Dog skal der tages væsentlige hensyn til bebyggelsesstrukturen, herunder Svendebjerg og særligt Gl. Korup, samt oplevelsen heraf. Den sydlige del af karakterområdet grænser op til karakterområder med særlige visuelle oplevelsesmuligheder, der kan blive påvirket af aktiviteter i dette karakterområde. Der henvises til sårbarhedsvurderingen af disse karakterområder for en beskrivelse af sårbarheden. Særligt sårbare delområder Den sydvestlige del af karakterområdet S1 Områdets særlige visuelle oplevelsesmuligheder knytter sig til områdets bakkede terræn og åbne karakter, samt den visuelle sammenhæng med landskabet syd for Ryds Å. Området er derfor særlig sårbar over for nye elementer, der bryder områdets karakter. Landskabsvudering, Korup Moræneflade 59

60 Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen Baggrundskort Copyright KMS Landskabskarakter, som bør beskyttes Den nordvestlige del, samt den sydvestlige del af området omkring Søbakkegård - M1 og M3 I den nordvestlige del af området fremstår landskabskarakteren særlig tydelig og de karaktergivende strukturer er i høj grad intakte. Denne del af området har derfor fået det strategiske mål beskytte, hvilket betyder, at ændringer i arealanvendelse eller byggeri kun bør ske som led i at beskytte eller forbedre landskabets karakter eller tilstand. Landskabet omkring Søbakkegård rummer særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Området er kontrasterende og sammenhængende med landskabet syd for Ryds Å. Området har derfor fået det strategiske mål beskytte, hvilket betyder, at ændringer i arealanvendelse eller byggeri kun bør ske som led i at beskytte eller forbedre landskabets karakter eller tilstand. Landskabskarakterer, som bør vedligeholdes Den øvrige del af karakterområdet - M2 Den øvrige del af karakterområdet har fået det strategiske mål vedligehold. Det betyder, at karaktergivende landskabselementer bør vedligeholdes, og at tiltag i området bør understøtte landskabskarakteren og de karaktergivende strukturer. Landskaber, hvor særlige udsigter bør beskyttes Den sydøstlige del Landskabet i den sydøstlige del af karakteromådet indgår i et udsigtsområde, der især opleves fra udsigtspunkter omkring Højstrup Øvelsesterræn og dalen syd/sydvest for Paarup. Området er beskrevet i karakterområde 4 - Ryds Å Tunneldal. Området har fået det strategiske mål beskytte. Det betyder, at der i dette område bør lægges særlig vægt på, at ændringer i arealanvendelse, bebyggelse samt nye tekniske anlæg ikke forringer de særlige udsigtsmuligheder. Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen, Korup Moræneflade 60

61 Anbefalinger til planlægningen Landskab Områdets landbrugskarakter præget af mange græsningsarealer mellem dyrkningsflader bør opretholdes, ligesom områdets overvejdende lille skala bør bevares. Natur Den nordlige del af området bør friholdes for ny skov, da skov ikke indgår i landskabskarakteren, der her er særligt tydelig, ligesom skov vil sløre de oprindelige strukturer i området. I den sydøstlige del af området vurderes skov at kunne integreres i landskabet, der dog derved kan få en karakter, der læner sig mere op af landskabet i den sydvestlige del, hvor skov er en væsentlig del af karakteren. Skovrejsning bør planlægges, så ny skov holder sig oven for dalen mod syd og fremstår som en sammenhængende skov med lysninger præget af små marker, grænsningsarealer eller anden lysåben natur. Det er væsentligt, at den samlede skovstruktur tager hensyn til bebyggelsesstrukturen i området, der især knytter sig til vejen. Landskabelige strukturer i form af diger og hegn er afgørende for landskabets rumlige og visuelle forhold. I dialog med landbruget bør der arbejdes for at bevare hegn og diger. Bebyggelse Nyt byggeri bør generelt placeres i tilknytning til eksisterende landsbyer på en måde, der respekterer landsbyernes struktur og udtryk, samt visuelt tager hensyn til overgangen mellem bebygelse og landskab. Særligt bør ny bebyggelse i Gl. Korup i høj grad tilpasses landsbyens eksisterende struktur og udtryk, der er præget af husmandssteder og mindre gårde. Den sydvestlige del af området omkring Søbakkegård bør friholdes for ny bebyggelse. Nyt landbrugsbyggeri bør ske i tilknytning til eksisterende bygninger og sikre, at den samlede bygningsmasse fremstår med et homogent udtryk. Landbrugsbyggeri bør generelt have en lav karakter og sikres en transparent grøn afgrænsning mod det omgivnede landskab. Der bør i planlægning af byggeriets placering og udtryk tages væsentlige hensyn til at bevare den karaktergivende bebyggelsesstruktur, der er særligt udtalt i den nordvestlige del af området. Tekniske anlæg Forløbet af en ny Ring 3 vest om Odense bør tilpasses landskabets karakter. Særligt bør der være opmærksomhed på at begrænse påvirkningen af den visuelle oplevelse af Gl. Korup. Området bør friholdes for øvrige nye tekniske anlæg. Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen, Korup Moræneflade 61

62 Landskabskarakterområde Stavis Å Tunneldal 6 Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Stavis Å Tunneldal er den midterste af de tre tunneldale, som gennemskærer landskabet nordvest for Odense. Stavis Å har sit udspring i nabokommunen, hvorfra den løber mod øst. Ved kommunegrænsen støder åerne Tværskov Mølleå og Margårdsmølle Å, til Stavis Å fra vest og nord. Herfra fortsætter åløbet i en stærkt reguleret kanal igennem ådalen til bygrænsen, hvor den kiler sig ind imellem Næsby og Tarup for at løbe ud i Odense Kanal. Nøglekarakter Bredt dalstrøg med jævnt skrånende dalsider omkring en bred dalbund. Et forholdsvist åbent landskab med lange kig på tværs af det primært opdyrkede dalstrøg, hvor kun småbeplantninger, enkelte levende hegn og enkelte smågårde på de øvre dele af dalsiden bryder de visuelle sammenhænge. Landskabskarakterbeskrivelse, Stavis Å Tunneldal 62

63 Landskabskarakteren Dalstrøget er især karakteriseret af de bølgede dalsider, som falder jævnt ned mod den brede dalbund. Dyrkede marker adskilt af bevoksede diger, som går på tværs af terrænfaldet strækker sig helt ned i dalbunden, således at denne kun markeres ved en smal bræmme af højstaude vegetation langs åløbet og enkeltstående elletræer. Kun mindre og ganske få områder græsses ekstensivt i dalbunden. Mindre bevoksninger af dels løv dels nål ligger på overkanten af dalsiderne. Det er endvidere karakteristisk, at bebyggelsen ligger på de øvre dele af dalsiderne. Landskabet fremstår enkelt og åbent. Bevoksningen i dalstrøget bryder delvist kiggene på tværs og på langs af dalstrøget uden at virke egentligt rumdannende. I dalstrøgets vestlige del, ved Dybvadbro, støder Margårdsmølle Å til Stavis Å nordfra og Tværskov Mølleå støder til fra vest. Mødet mellem disse åløb og dermed dalstrøg får her Stavis Å Tunneldal til at flade yderligere ud, og den østlige dalside strækker sig langt op ad den tilstødende moræne og har her præg af et egentlig jordbrugslandskab, som dog er orienteret mod ådalen. Dalstrøget omkring Margårdsmølle Å er dybtskåret med stejle dalsider. Dalsiderne er dels dyrkede dels med overdrev, mens størstedelen af dalbunden ligger som eng. Mellem Næsby og Tarup er dalstrøget smallere med mere stejle dalsider. Her græsses både dalbund og dalsider og små bevoksninger af højstammet løv findes i mindre grupper spredt på dalsiderne. Et mindre sideløb løber ud i Stavis Å syd for Næsbyhoved-Broby. Dette sideløb er smalt med jævnt faldende dalsider og en smal dalbund markeret af højstaudevegetation langs vandløbet (den dyrkningsfrie bræmme). Området opleves overordnet set som frit for større tekniske anlæg. En enkelt ridehal stikker gavlen ud i dalstrøget, mens Næsbyhoved-Broby flyder ud over dalsiden. Et højspændingstrace løber på langs af dalstrøget i hele dets udstrækning. Denne er dog begrænset i størrelse og opleves kun svagt forstyrrende. Sydøst for Næsbyhoved-Broby gennemskærer to højspændingsledninger dalstrøget på tværs, hvilket giver dette området et mere teknisk præg. Landskabskarakterens oprindelse Landskabskarakteren rummer flere tidsepoker. Landsbyerne Gammel Korup og Trøstrup ligger placeret på overkanten af dalstrøget, som er en typisk placering, der går tilbage til tiden for landsbyernes fastlæggelse. Oprindeligt har dalbunden fungeret som græsningsarealer for landsbyerne Trøstrup, Gammel Korup, Næsbyhoved-Broby og Skovs Højrup, mens de dyrkede marker har ligget på den højereliggende moræne. Med udskiftningen er gårde og husmandssteder blevet flyttet ud fra landsbyerne og ligger dels på morænen dels orienteret mod ådalene. De tidligere græsningsaraler er i dag drænede og opdyrkede, og kun små arealer med ekstensiv drift eller mose er tilbage. Landskabskarakterbeskrivelse, Stavis Å Tunneldal 63

64 Naturgrundlag Geomorfologi Geomorfologisk er dalstrøget skabt som en tunneldal. Jordtype Den vestlige del af dalstrøgets sider, frem til Stavis-Bro, består af smeltevandssand. Den øvrige del af dalsiderne består af moræneler. I dalbunden består jordbunden af ferskvandsgytje. Terræn Fra overkanten af dalstrøget skråner den sydlige dalside jævnt ned mod dalbunden. På den nederste del bliver terrænfaldet mere markant og stejlere. Den nordlige dalside skråner ligeledes jævnt ned mod dalbunden, men har ikke det stejle parti på de nederste dele. Derimod er dalsiden terrasseret, således at der midt mellem overkanten af dalstrøget og dalbunden findes en mere eller mindre markant terrasse i hele dalstrøgets udstrækning. I dalstrøgets vestlige ende, hvor flere åløb mødes, udviskes dalsidernes form og fremstår som bølgede moræneflader, som falder jævnt ned mod dalbunden. Kompleksitet Dalstrøget fremstår homogent mht. de naturgeografiske forhold. Hydrologi Stavis Å løber i en gravet og kraftigt reguleret kanal i hele dalstrøgets udstrækning. Ved kommunegrænsen i dalstrøgets vestlige del løber Tværskov Mølleå og Margårdsmølle Å sammen med Stavis Å. Foto 1. Den brede ådal med de bløde og jævnt skrånende dalsider. Landskabskarakterbeskrivelse, Stavis Å Tunneldal 64

65 Arealanvendelse og landskabselementer Dyrkningsform Arealanvendelsen domineres af intensivt dyrkede marker, som strækker sig ned i dalbunden til selve åløbet, således at dalbunden blot markeres af den højstaudevegetation, som findes i den dyrkningsfrie bræmme langs åløbet. Enkelte steder spredt i dalbunden findes arealer, som græsses ekstensivt. Omkring Margårdsmølle Å er dalsiderne dels dyrkede dels med overdrevsarealer, mens dalbunden primært rummer engarealer. I den bynære del af dalstrøget mellem Næsby og Tarup græsses hele dalstrøget, både dalsider og dalbund. Bevoksningsstruktur Jorddiger med kraftig bevoksning strækker sig ned ad dalsiderne, primært vinkelret på terrænhældningen. De ligger alle med indbyrdes lang afstand. Især i områdets vestlige del findes enkelte mindre løvtræsbevoksninger på dalsiderne. Omkring Stavis Bro findes ligeledes mindre beplantninger på dalsiderne, men her domineret af nål. I dalbunden domineres bevoksningen af enkeltstående træer langs selve åløbet. Enkelte mindre moseområder med opvækst af krat findes spredt i området, dog primært i den vestlige del. Bebyggelsesmønster Mindre gårde og husmandssteder ligger på de øverste dele af dalsiderne. I den vestlige del af dalstrøget ligger en enkelt gård nær dalbunden. Dalstrøgets østlige del præges af dets bynære placering. Ved Næsbyhoved-Broby er nye parcelhusområder vokset ned ad dalskråningerne. Imellem Næsby og Tarup giver et net af asfalterede stier området præg af at være et bynært landskab. Kulturhistoriske mønstre og anlæg Området rummer ingen markante kulturhistoriske mønstre eller anlæg. Tekniske anlæg Et højspændingstrace følger dalstrøget i hele dets udstrækning i øst-/vestgående retning. Sydøst for Næsbyhoved-Broby krydser to parallelle højspændingstraceer dalstrøget og dermed også den øst-/ vestgående trace. Foto 2. I den vestlige del af dalstrøget støder flere åer til Stavis Å, og dalstrøget bliver her meget bredt og udflydende i sin afgrænsning. Landskabskarakterbeskrivelse, Stavis Å Tunneldal 65

66 Rumlige og visuelle forhold De jævnt skrånende dalsider afgrænser et åbent dalstrøg, med en glidende og svagt markeret overgang til de omkringliggende moræneflader. De intensivt dyrkede marker, som strækker sig helt til åløbet, er med til at udviske overgangen mellem dalside og dalbund. Bevoksningen i form af bevoksede diger, småbevoksninger af løv og nål på dalsiderne og enkelte små kratbevoksede moseområder i dalbunden bryder de ellers lange kig, som findes på langs og tværs af dalstrøget. I dalstrøgets østlige del mellem Næsby og Tarup græsses dalstrøget i hele dets udstrækning. Landskabskarakteren præges her af de græssede eng- og overdrevsarealer med spredtliggende små øer af løvtræsbevoksninger. Den overordnede rumlige afgrænsning af dalstrøget er grøn og udgøres af løvtræsbevoksninger på overkanten af dalsiden. I dalstrøgets vestlige del nær kommunegrænsen løber en række åløb sammen med Stavis Å. Dette skaber her et bredere og mere udflydende dalstrøg, hvor den egentlige afgrænsning af dalstrøget er svær at erkende i landskabet. Området har dog de samme overordnede karaktertræk som den øvrige del af karakterområdet, med jævnt skrånende dalsider med bevoksede diger og små kratbevoksninger i dalbunden. Dalsiderne har dog en mere bølget form end længere mod øst. Omkring Margårdsmølle Å er dalstrøget dybtskåret med stejle dalsider og fremstår således markant i landskabet. Området har et mere ekstensivt præg i kraft af stedvise overdrev på dalsiderne og engarealer i dalbunden. Området vest for Næsbyhoved-Broby fremstår overordnet uforstyrret. Dog løber et højspændingstrace på langs af dalstrøget, som stedvist dog primært fra dalbunden lige under selve ledningen opleves som forstyrrende. Omkring Næsbyhoved-Broby får dalstrøget et mere bynært præg, hvilket skyldes, at nye parcelhusgrunde flyder ud over dalsiden og ligger frit eksponeret set fra den sydlige dalside. Endvidere krydser to parallelle højspændingstraceer det langsgående højspændingstrace syd for Næsbyhoved-Broby, hvilket forstyrrer landskabsoplevelsen, dog kun helt lokalt. Mellem Næsby og Tarup er det især det net af stisystemer, som findes i dalbunden, som giver området et bynært præg. Ellers fremstår dette uforstyrret af tekniske anlæg. Foto 3. Den østlige del af dalstrøget mellem Næsby og Tarup med græsningsarealer på dalsider og i dalbund. Landskabskarakterbeskrivelse, Stavis Å Tunneldal 66

67 Visuelle relationer til naboområderne Området rummer ingen markante visuelle sammenhænge til naboområderne. Dog er der, som for alle dalstrøg, en overgangszone omkring grænsen, hvor større anlæg og markant ændret arealanvendelse vil kunne komme til at påvirke dalstrøgets landskab markant. Nøglefunktioner, udviklingstendenser og planlægning Nøglefunktioner Fortsat drift af arealerne, som friholder dalsiderne for bevoksning og bevarer de bevoksede diger, er central for karakteren i området. Tiltag mod en mere ekstensiv driftsform i dalbunden vil styrke overgangen fra dalside til dalbund og dermed styrke oplevelsen af daltrøgets form. Udfordringer Området er ikke præget af udviklingstendenser, der vurderes at have betydning for landskabets karakter. For oversigt over arealudpegninger henvises til gældende kommuneplan. Landskabskarakterbeskrivelse, Stavis Å Tunneldal 67

68 Landskabsvurdering Vurdering af karakterstyrke Karakteristisk Den centrale del af dalstrøget - K1 Landskabskarakteren med de jævnt skrånende dalsider med bevoksede diger, enkelte småbevoksninger, smågårde langs overkanten og den brede dalbund med enkelte kratbevoksede moseområder fremstår tydeligt i hele denne del af karakterområdets udstrækning. Bebyggelsesstrukturen, de dyrkede marker og de bevoksede diger afspejler et oprindeligt udskiftet gårdlandskab. Den oprindelige funktionelle sammenhæng, mellem gårdene, de dyrkede moræneflader og græssede engarealer i dalbunden er ikke eksisterende pga. den intensive dræning og opdyrkning af dalbunden. Den drænede dalbund afspejler imidlertid en anden og lidt nyere udvikling i landskabshistorien. Denne udvikling slører dog samspillet mellem naturgrundlaget og arealanvendelsen. Samlet vurderes området som karakteristisk. Kontrasterende Dalstrøget mellem Næsby og Tarup - K2 Den østlige del af dalstrøget mellem Næsby og Tarup er smallere og mere markant i sin afgrænsning end den øvrige del af karakterområdet. Endvidere er arealanvendelsen helt anderledes med de græssede arealer med små øer af løvtræer. Disse karaktergivende elementer får samlet denne del af karakterområdet til at fremstå kontrasterende. Dalstrøget omkring Margårdsmølle Å - K3 Dalstrøget omkring Margårdsmølle Å er dybtskåret med stejle dalsider. Arealanvendelsen er stedvis ekstensiv med mindre overdrevsarealer på dalsiderne og enge i dalbunden. Terræn og arealanvendelse får tilsammen dette område til at fremstå kontrasterende i forhold til den øvrige del af karakterområdet. Landskabsvurdering, Stavis Å Tunneldal 68

69 Vurdering af særlige visuelle oplevelsesmuligheder Særlige udsigtsmuligheder Den østlige del af dalen I den østlige del af dalen er der enkelte særlige udsigtspunkter, hvorfra der er udsigt over dalen. Mod øst er der udsigt over dalen, der her er dybtskåret med stejle dalsider og fremstår med et naturpræget udtryk med græssede enge og overdrev brudt af mindre løvtræsbevoksninger. Mod vest er der udsigt over dalen med en bred dalbund og jævnt skrånende dalsider med bevoksede diger, der strækker sig ned over dalsiden. Landskabsvurdering, Stavis Å Tunneldal 69

70 Vurdering af tilstand Middel tilstand Den centrale del af dalstrøget - T1 Som beskrevet ovenfor afspejler de dyrkede marker på dalsiderne, de bevoksede diger og gårdenes beliggenhed øverst på dalsiden det udskiftede gårdlandskab, der må betragtes som oprindelsen for den nuværende karakter. Dog er de funktionelle sammenhænge mellem gårdene, de dyrkede marker og de oprindeligt græssede arealer i dalbunden forsvundet med dræning og opdyrkning af dalbunden. De karaktergivende elementer i form af bevoksninger, bebyggelse og bevoksede diger fremstår i god vedligeholdelsesmæssig tilstand. Den vestlige del af karakterområdet fremstår delvist forstyrret af tekniske anlæg uden at disse fremstår markant og dominerende for landskabsoplevelsen. Samlet vurderes tilstanden som middel. God tilstand Dalstrøget mellem Næsby og Tarup - T2 I denne del af karakterområdet fremstår arealanvendelsen med de græssede arealer intakt i forhold til karakterens oprindelse. Dog er den oprindelige bebyggelsesstruktur med de enkelte gårde langs overkanten af dalstrøget ændret markant og består i dag af sammenhængende boligkvarterer. Arealanvendelsen afspejler fint sammenhængen med naturgrundlaget, og bebyggelsen ligger stadig placeret på de højtliggende dele af dalsiderne. Rent visuelt forstyrres området stedsvis af en vejstrækning, som krydser dalstrøget og et sammenhængende net af stier tilknyttet lysmaster. Samlet vurderes tilstanden som god, trods det stedvis bynære præg. Dalstrøget omkring Margårdsmølle Å - T3 I denne del af karakterområdet fremstår landskabet forholdsvist intakt med åbne dalsider og engarealer i dalbunden. Endvidere fremstår de karaktergivende elementer i fin vedligeholdelsesmæssig tilstand og området er overvejende fri for større tekniske anlæg. Samlet vurderes området at være i god tilstand. Landskabsvurdering, Stavis Å Tunneldal 70

71 Sårbarhedsvurdering I det følgende beskrives sårbarheden af området generelt samt baggrunden for vurdering af sårbare delområder. Kapaciteten af områderne i forhold til igangværende udvikling og planlagte ændringer vurderes ligeledes. Landskabskarakterområdet generelt Områdets meget åbne karakter gør landskabet sårbart over for store anlæg, da disse vil kunne ses over større områder og let vil komme til at dominere landskabet. Landskabet er derfor i nogen grad sårbart over for en ny Ring 3 vest om Odense, og der bør derfor lægges vægt på at tilpasse vejen landskabets karakter. Tilsvarende er landskabet sårbart over for ny skov eller anden større bevoksning, da det vil bryde med landskabets nuværende åbne karakter. Særligt sårbare delområder Den østlige del af dalen De særlige udsigter i den østlige del af dalen er sårbare over for ændringer, der forringer udsigtsmulighederne samt oplevelsen af landskabet. Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen, Stavis Å Tunneldal 71

72 Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen Landskabskarakter, som bør beskyttes Den østlige del af dalstrøget mellem Næsby og Tarup samt den nordvestlige del omkring Margårdsmølle Å - M1 og M2 Disse dele af dalen har en markant geologi og naturpræget arealanvendelse. På baggrund af vurderingerne af landskabskarakteren og dens tilstand har disse dele af dalen fået det strategiske mål beskytte. Det betyder, at ændringer i arealanvendelse eller byggeri kun bør ske som led i at beskytte eller forbedre landskabets karakter, tilstand og særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Landskabskarakterer, som bør vedligeholdes Den øvrige del af dalstrøget - M3 Den øvrige del af dalen har fået det strategiske mål vedligehold. Det betyder, at karaktergivende landskabselementer bør vedligeholdes, og at tiltag i området bør understøtte landskabskarateren og de karaktergivende strukturer. Landskaber, hvor særlige udsigter bør beskyttes Den østlige del af dalstrøget I den østlige del af dalen er der steder med særlige udsigtsmuligheder, der bør beskyttes. Disse områder har derfor fået det strategiske mål beskytte, der betyder, at der i disse områder bør lægges særlig vægt på, at ændringer i arealanvendelse, bebyggelse samt nye tekniske anlæg ikke forringer de særlige udsigtsmuligheder. Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen, Stavis Å Tunneldal 72

73 Anbefalinger til planlægningen Landskab Dalens opdyrkede karakter bør bevares, men et øget samspil mellem naturprægede lavbundsområder i dalbunden og dyrkede marker på de let skrånende dalsider vil styrke landskabskarakteren og dens tilstand. Det er væsentligt at bevare de lange kig på langs og på tværs af dalen. Natur Hele dalen bør friholdes for ny skov for at bevare den åbne og uforstyrrede karakter. Desuden indgår skov ikke i landskabskarakteren og vil derfor bryde det eksisterende bevoksningsmønster domineret af hegn og bevoksede diger, der strækker sig ned over dalsiden. Det er væsentligt, at planlagt skov i de tilstødende landskabskarakterområder afgrænses ovenfor dalens sider og ikke strækker sig ned over dalsiden. Bebyggelse Området bør ikke tilføres ny bebyggelse. I de dele af dalen, hvor bebyggelsen fremstår tydeligt i landskabsbilledet, kan der med fordel etableres afskærmende bevoksninger, evt. med transparent karakter, for at styrke den naturprægede landskabskarakter. Der bør lægges vægt på at evt. nyt landbrugsbyggeri placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse og har en lav karakter, ligesom det er vigtigt at sikre den samlede bygningsmasse et homogent udtryk. Der bør etableres afgrænsende bevoksning, der sikrer bygningerne en grøn afgrænsning mod dalen. Tekniske anlæg Det anbefales, at der ved fastlæggelsen af forløbet af en ny Ring 3 vest om Odense tages hensyn til dalens meget åbne og uforstyrrede karakter. Vejen bør så vidt muligt følge eksisterende terræn og afskærmes med læhegnsbeplantninger, der understøtter den eksisterende bevoksningsstruktur. Den del af dalen, der strækker sig mellem Næsby og Tarup er ikke egnet til gennemføring af en ny Ring 3 på grund af områdets rekreative og naturmæssige værdier. Dalen bør friholdes for øvrige nye tekniske anlæg. Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen, Stavis Å Tunneldal 73

74 7 Landskabskarakterområde Viemose Tunneldal Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Viemose Tunneldal er den nordligste af de tre tunneldale, som gennemskærer landskabet vest for Odense. Dalstrøget strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved Viemose til byranden af Odense. Herfra fortsætter dalstrøgets åløb, Viemose Rende, videre ind igennem byen til et mindre lavbundsområde i Næsby og herfra videre til Odense Kanal. Karakterområdet rummer ud over selve hovedstrøget en nordlig arm, som strækker sig fra Løkkegravene til bygrænsen v. Næsby. Nøglekarakter Svagt markeret og udflydende dalsstrøg, som afgrænser et komplekst landskab, hvor en mosaik af dyrkede marker, ny skov, moseområder og frugtplantager afgrænser middelskala landskabsrum. Landskabskarakterbeskrivelse, Viemose Tunneldal 74

75 Landskabskarakteren Særligt karaktergivende for området er det svagt markerede dalstrøg, hvor de omkringliggende moræneflader skråner svagt ned mod en bred og svagt markeret dalbund. Arealanvendelsen på dalsiderne er en mosaik af ny skov, dyrkede marker og frugtplantage. Bebyggelse og væksthuse ligger langs overkanten af dalforløbet. De dyrkede marker strækker sig stedvist helt ned til åløbet i dalbunden og opdeler dalbundens moseområder i fragmenterede små områder. Moseområderne er vokset til med krat af pil, el, poppel og andre fugttolerante arter. Enkelte steder findes områder, som græsses ekstensivt. Tilsammen skaber terræn, arealanvendelse og bebyggelsesstrukturen et komplekst dalstrøg uden markante mønstrer eller markeringer i landskabet. Den megen bevoksning i dalbunden opdeler landskabet i middelstore rum. Broby Sø ligger som et cirkulært lavbundsområde omtrent midt i hoveddalstrøget og afgrænses af et terrænfald mod dalbunden, der tydeligt afgrænser dalstrøget. Broby Sø domineres af tagrør, dog brudt af en stor åben vandflade. Fra vest findes et markant kig ud over Broby Sø. Den vestlige del af dalstrøget er i modsætning til den østlige del smalt og afgrænset af markante dalsider, som er stejlt skrånende. Arealanvendelsen på dalsiderne er en mosaik af dyrkede marker og ekstensivt græssede arealer afgrænset af jorddiger både med og uden bevoksning, som går vinkelret på terrænets hældning. Dalbunden domineres af opvækst af fugttolerante arter som pil, elm, ask og birk. I dalbunden ligger en række mindre husmandssteder på række tæt langs vandløbet. De stejle dalsider danner den overordnede afgrænsning af et smalt landskabsrum. Den megen bevoksning og bebyggelsen i dalbunden underinddeler dette rum i yderligere små og lukkede landskabsrum. Omkring Viemose i områdets vestlige del, hvor Viemose Rende har sit udspring, er dalbunden bredere men dalsiderne stadig stejle og markant afgrænsende. Viemose domineres af opvækst af pilekrat og el på de mest våde arealer med en undervegetation af tagrør, star m.v., mens der på de mere tørre dele af området findes højstammede individer af ask, eg og bøg. Området fremstår således meget bevokset. Fra Broby Sø og videre mod øst præges landskabet af en del tekniske anlæg. Dels væksthusene ved Allesø, højspændingsledningerne vest og nord for Kirkendrup og nye byområder, som strækker sig ud i dalstrøget. Den vestlige del af karakterområdet er derimod frit for tekniske anlæg. Landskabskarakterens oprindelse Landskabskarakteren har sin oprindelse langt tilbage i tiden med dyrkede arealer på dalsiderne og ekstensiv drift på de lavtliggende våde områder i dalbunden. Nyere historiske lag har gradvist overlejret dette mønster, dels ved gradvis dræning og opdyrkning dels nyplantet skov. Naturgrundlag Geomorfologi Dalstrøget er dannet som en tunneldal under isen i sidste istid. Med den bredere og mere udflydende karakter vurderes det, at den østlige del af dalstrøget herudover er præget af dødis herunder den nordlige arm, som ligger nord for selve hovedstrøget. Jordtype På dalsiderne består jorden af moræneler, mens dalbunden domineres af ferskvandstørv. Terræn Dalstrøgets vestlige del er smal med stejle dalsider, mens den del af dalstrøget, som ligger øst for Broby Sø, har en bred dalbund og svagt markerede dalsider. Kompleksitet Området fremstår overordnet set homogent. Landskabskarakterbeskrivelse, Viemose Tunneldal 75

76 Hydrologi Viemose ligger i karakterområdets vestlige ende nær kommunegrænsen. Viemose er et større sammenhængende moseområde, hvor Viemose Rende har sit udspring. Viemose Rende løber herfra mod øst igennem en række mindre moseområder. Heraf er Broby Sø det største, som endvidere rummer gamle tørvegrave og områder med frit vandspejl. Foto 1. Svagt markerede dalstrøg, hvor en mosaik af dyrkede marker, ny skov, moseområder og frugtplantager afgrænser middelskala landskabsrum. Landskabskarakterbeskrivelse, Viemose Tunneldal 76

77 Arealanvendelse og landskabselementer Dyrkningsform På dalsiderne er arealanvendelsen en mosaik af opdyrkede marker og enkelte ekstensivt græssede områder. De dyrkede marker strækker sig flere steder helt ned i dalbunden til selve åløbet. I områdets vestlige del opdeler jorddiger, som går vinkelret på terrænhældningen, de dyrkede marker i mindre felter. De dyrkede og drænede marker i dalbunden adskiller en række mindre moseområder, som ligger uudnyttet hen og groet til i krat. Kun få steder græsses arealerne i dalbunden. Langs den nordlige dalside øst for Allesø, findes en række væksthusgartnerier. I tilknytning til et af disse findes endvidere frugt og bæravl. Bevoksningsstruktur Bevoksningen domineres af pil, el, poppel, ask og andre fugttolerante arter, som findes i dalstrøgets moseområder. Kun Broby Sø er fri for opvækst og domineres i stedet af tagrørsvegetation. Mindre beplantninger af løv og stedvist nål findes på mindre områder af dalsiderne, især i tilknytning til de stejle partier i områdets vestlige del. I den østlige del af karakterområdet er rejst ny skov inden for de sidste 15 år, som flere steder strækker sig ned i dalbunden. Enkelte af de jorddiger, som findes i områdets vestlige del, er bevoksede med løvfældende arter. Bebyggelsesmønster Henholdsvis nord og syd for dalstrøget ligger byerne Allesø og Næsbyhoved-Broby på de tilstødende moræneflader. Begge er vokset i størrelse i forhold til deres oprindelige størrelse. I karakterområdets østlige del grænser dalstrøget op til Kirkendrup, som ligeledes er vokset markante i størrelse, og nye boligområder strækker sig ud i dalstrøget. På de tilstødende moræneflader, med lidt afstand til selve dalstrøget, ligger mindre gårde og husmandssteder langs vejstrækninger, som går parallelt med dalstrøget. Kulturhistoriske mønstre og anlæg Viemose har, for tusinde år tilbage, fungeret som offermose. Dette kan dog ikke erkendes i landskabet. Herudover rummer landskabet ingen markante kulturhistoriske mønstre eller anlæg. Tekniske anlæg Væksthusene, som ligger øst for Allesø, opleves som tekniske anlæg set fra dalbunden. Især væksthuset lige nord for Broby Sø fremstår markant. Foto 2. I den vestlige del af karakterområdet er dalstrøget smalt og afgrænset af markante dalsider. En række husmandssteder ligger i dalbunden tæt ved åløbet Viemose Rende. Landskabskarakterbeskrivelse, Viemose Tunneldal 77

78 I samme område gennemskærer landevejen mellem Allesø og Næsbyhoved-Broby dalstrøget i nord-/ sydgående retning. Endvidere er enkelte nye huse i tilknytning til Næsbyhoved-Broby krøbet ud over overkanten af dalsiden. Karakterområdets østlige del gennemskæres af to højspændingstraceer, og ny by omkring Kirkendrup er krøbet ud i dalstrøget. Rumlige og visuelle forhold Det svagt markerede dalstrøg med den brede dalbund afgrænser et varieret landskab uden overordnet struktur og med et svagt mønster, hvor en mosaik af dyrkede marker, græsningsarealer, ny skov og bebyggelse afgrænser middelstore landskabsrum. Disse karakteristika præger den østlige del og sidearmen ved Løkkegravene. Omkring Broby Sø fremstår dalsiderne mere markante og afgrænser et veldefineret rum omkring den cirkelformede dalbund, som domineres af tagrør og gamle tørvegrave med frit vandspejl. Længere mod vest er dalstrøget smalt med en smal dalbund, som afgrænses af stejle dalsider. Områdets små lavbundsområder er vokset til i krat, og stedvist findes på dalsiderne mindre løvskovsområder. Åløbet har sit udspring i Viemose, som ligger i dalstrøgets vestligste del ved kommunegrænsen. Viemose er som dalstrøgets øvrige moser domineret af krat og fugttolerante løvfældende træer. Tæt langs åløbet ligger en række husmandssteder i selve dalbunden. Nord for Kirkendrup gennemskæres både hovedstrøget og den nordlige arm af to parallelle højspændingstraceer. Ved Kirkendrup er nye boligområder vokset ud i dalstrøget. Omkring Broby Sø påvirkes landskabsoplevelsen især af det væksthus, som ligger syd for Allesø. Herudover påvirkes landskabsrummet af en række mindre markante elementer, som tilsammen giver området et bynært udtryk - enkelte nye huse ved Næsbyhoved-Broby, lysmaster langs cykelstien mellem Allesø og Næsbyhoved-Broby, landevejen mellem de to samme byer samt toppen af et væksthus vest for Næsbyhoved-Broby. Visuelle relationer til naboområderne Pga. dalstrøgets meget udflydende karakter og svagt markerede dalsider er der flere steder visuelle sammenhænge til de omkringliggende moræneflader. Disse brydes dog mange steder af eksisterende bebyggelse eller bevoksning. Den vestlige del af dalstrøget fremstår som et lukket rum afgrænset af de stejle dalsider. Mod nord afgrænses dalstrøget endvidere af Revsbanke, således at der ikke er nogen visuel sammenhæng til morænefladen mod nord. Foto 3. Ved Kirkendrup fortsætter Viemose Rende ind i byzonen som en smal gravet rende. Landskabskarakterbeskrivelse, Viemose Tunneldal 78

79 Nøglefunktioner, udviklingstendenser og planlægning Nøglefunktioner Centralt for landskabets karakter er opretholdelse af en arealanvendelse, som vil sikre de åbne dalsider i den vestlige del af dalstrøget. Endvidere er det centralt for området, at de våde områder i dalbunden opretholdes som våde lavbundsområder. Udfordringer I det meste af dalen er der indgået trepartsaftale mellem Odense Kommune, staten og Vandcenter Syd om skovrejsning. Der lligger en udfordring i at tilpasse skovrejsning landskabskarakteren, så dalens landskabelige værdier bevares og gerne styrkes. Området er ikke præget af andre udviklingstendenser, der vurderes at have betydning for landskabets karakter. For oversigt over arealudpegninger henvises til gældende kommuneplan. Foto 4. Udsigt over Broby Sø set fra vest. Landskabskarakterbeskrivelse, Viemose Tunneldal 79

80 Landskabsvurdering Vurdering af karakterstyrke Karakteristisk Området omkring og øst for Broby Sø samt den nordlige arm ved Løkkegravene - K1 Områdets udflydende og svagt markerede form, som rummer en mosaik af flere arealanvendelser, præger hele dette område. Landskabskarakteren har sin oprindelse i tiden før udskiftningen med engarealer i dalbunden og dyrkede arealer på dalsiderne. Dette mønster er med tiden blevet overlejret af en række tiltag, som tilsammen slører landskabets oprindelige karakter. Dræning har muliggjort opdyrkning af arealer i dalbunden, en del nyere bebyggelse (væksthuse og ny by) er vokset ud i dalstrøget, mens der inden for de sidste år er blevet plantet ny skov. Tilsammen betinger dette, at landskabskarakterens oprindelse er sløret noget. Samspillet mellem naturgrundlag og arealanvendelse præger stadig landskabet men er sløret pga. de drænede og intensivt dyrkede marker i dalbunden. Samlet vurderes området som karakteristisk Kontrasterende Området vest for Broby Sø - K2 Den vestlige del af dalstrøget, som ligger vest for landevejen mellem Allesø og Næsbyhoved-Broby, fremstår kontrasterende i forhold til hovedkarakteren. Her er dalstrøget markant med stejle dalsider, som afgrænser en smal dalbund. Landskabskarakterens oprindelse fremstår ganske intakt i denne del af dalstrøget med husmandsstederne langs åløbet og små lavbundsområder i den smalle dalbund. Samspillet mellem naturgrundlag og arealanvendelse afspejles ligeledes i dette mønster med græsningsarealer på de stejle dalsider og små moseområder i den smalle dalbund. Landskabsvurdering, Viemose Tunneldal 80

81 Vurdering af særlige visuelle oplevelsesmuligheder Særligt oplevelsesrige landskaber Broby Sø - SV1 Broby Sø ligger som et for området stort sammenhængende naturområde, afgrænset af dalsider, som afgrænser et cirkelformet areal. Det frie vandspejl i den vestlige del af området bidrager især til de særlige visuelle oplevelsesmuligheder, som knytter sig til områdets naturpræg. Vestlige del af karakterområdet - SV2 De markante dalsider afgrænser en smal dalbund og skaber et markant landskabsrum. På dalsiderne understreges terrænfaldet af de bevoksningsløse jorddiger, som går på tværs af terrænfaldet. Dalbundens små moseområder giver dalstrøget er naturmæssigt præg især omkring Viemose, der ligger som et større sammenhængende moseområde. Landskabsvurdering, Viemose Tunneldal 81

82 Vurdering af tilstand Middel tilstand Dalstrøget omkring og vest for Broby Sø - T1 Landskabskarakterens oprindelse med dyrkede og græssede arealer på dalsiderne og engarealer i dalbunden fremstår overordnet set tydeligt, dog stedvist sløret af den megen bevoksning, som findes i dalbunden og på de nedre dele af dalsiderne. Dette slører dels områdets oprindelige arealanvendelse, men især muligheden for at opleve dalstrøgets markante terrænform. Omkring Broby Sø er det ny bebyggelse og væksthuse, som er vokset ud i dalstrøget, der påvirker landskabskarakterens oprindelige struktur. De karaktergivende elementer, de dyrkede marker og jorddiger fremstår i god vedlige-holdelsesmæssige tilstand. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af lavbundsområderne er imidlertid mindre god pga. den megen opvækst af krat og højstammede løvtræer. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand omkring Broby Sø fremstår rent landskabeligt som god. Området fremstår roligt og uforstyrret. Dog præget af huse og væksthuse omkring Broby Sø. Samlet vurderes tilstanden i disse dele af karakterområdet som middel. Dårlig tilstand Fra Broby Sø og mod øst - T2 Landskabskarakterens intakthed i forhold til dens oprindelse med dyrkede arealer på dalsiderne og ekstensivt udnyttede arealer i dalbunden er noget sløret. Opvækst af krat og højstammede bevoksninger på de højereliggende dele af dalbunden slører dels den oprindelige arealanvendelse dels dalstrøgets form, selvom denne i forvejen er svagt markeret. Landskabskarakterens oprindelse sløres endvidere af ny skov samt ny bebyggelse og væksthuse, som er kommet til inden for de seneste år. Områdets karaktergivende elementer i form af de dyrkede marker, græssede eng- og overdrevsområder og bevoksninger fremstår i udmærket vedligeholdelsesmæssig tilstand. Dog er områdets lavbundsområder præget af tilgroning i så kraftigt et omfang, at tilstanden af disse må betragtes som mindre god. Væksthusene, ny by og højspændingsledningerne virker forstyrrende i området. Samlet vurderes denne del af området at være i dårlig tilstand. Landskabsvurdering, Viemose Tunneldal 82

83 Sårbarhedsvurdering I det følgende beskrives sårbarheden af området generelt samt baggrunden for vurdering af sårbare delområder. Kapaciteten af områderne i forhold til igangværende udvikling og planlagte ændringer vurderes ligeledes. Landskabskarakterområdet generelt Den del af dalstrøget, som ligger øst for Broby Sø er forholdsvist robust over for nye tiltag. Den megen bevoksning i området og den svagt markerede terrænform med den komplekse arealanvendelse giver gode muligheder for indpasning af nye landskabselementer. Områdets lidt diffuse og komplekse karakter giver gode muligheder for at styrke områdets landskabelige oplevelsesmuligheder, f.eks. ved fortsat fokus skovrejsning. Særligt sårbare delområder Den vestlige del af dalstrøget - S1 Den del af dalstrøget, som ligger omkring og vest for Broby Sø, er sårbar over for tiltag, som vil sløre muligheden for at opleve dalstrøgets markante form. Tekniske anlæg og nyt stort byggeri, vil potentielt komme til at dominere dalstrøgets terrænmæssige form og derved nedtone dets landskabelige betydning. Yderligere opvækst eller etablering af bevoksning vil ligeledes sløre den landskabelige oplevelse af denne del af dalstrøget. Broby Sø - S2 Omkring Broby Sø er landskabets karakter, som især er præget af det større sammenhængende naturområde, sårbart overfor tiltag, som vil medføre yderligere visuel sammenhæng til ny by og tekniske anlæg. Landskabsvurdering, Viemose Tunneldal 83

84 Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen Landskabskarakter, som bør beskyttes Den vestlige del af dalstrøget omkring og vest for Broby Sø - M1 Disse dele af dalen har en markant geologi og omkring Broby Sø desuden et naturpræg, der tilsammen tilfører denne del af dalen særlig oplevelsesværdi. Denne del af dalen har fået det strategiske mål beskytte. Det betyder, at ændringer i arealanvendelse eller byggeri kun bør ske som led i at beskytte eller forbedre landskabets karakter, tilstand og særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Landskabskarakterer, som bør vedligeholdes/forbedres Den øvrige del af dalstrøget - M2 Den øvrige del af dalen har fået det strategiske mål vedligehold/forbedre fordi tilstanden generelt er vurderet til at være dårlig og landskabskarakteren er delvist sløret af ny skov/plantage, væskthuse og nyere bebyggelse. Det betyder, at karaktergivende landskabselementer bør vedligeholdes og gerne gøres mere tydelige, ligesom tiltag i området bør forbedre landskabskarakterens tilstand. Landskabsvurdering, Viemose Tunneldal 84

85 Anbefalinger til planlægningen Landskab Dalens mosaikkarakter præget af dyrkede marker, små skovområder og lysåben natur bør bevares og gerne styrkes. Der bør desuden arbejdes for at forbedre landskabskarakterens tilstand ved at reducere påvirkningen fra væksthuse, plantager og bebyggelse. Natur Der kan med fordel arbejdes for udbredelse af lysåbne naturområder i dalbunden, herunder også lysåbne vådområder. Også på de stejle dalsider særligt i den vestlige del vil lysåben natur understrege de geologiske strukturer og styrke oplevelsen af det markente dalstrøg. Omfattende skovrejsning i dalen kan i høj grad ændre landskabskarakeren. Der bør i planlægnig af ny skov lægges vægt på at bevare mosaikkarakteren ved at rejse skov i mindre praceller adskilt af mindre dyrkningsarealer eller arealer med lysåben natur. Skovrejsning bør overvejende ske i den østlige del af dalen så det markante dalstrøg mod vest friholdes. Ved at ny skov placeres på de let skrånende dalsider, kan det medvirke til at styrke oplevelsen af dalrummet. Dette vil yderligere blive styrket, hvis der i dalbunden udvikles lysåbne lavbunds- eller vådområder. Bebyggelse Området bør ikke tilføres ny bebyggelse. Evt. ny bebyggelse bør i høj grad følge den eksisterende bebyggelsesstruktur, der i den vestlige del af dalen tegnes af huse og husmandssteder langs vejen i dalbunden. I de dele af dalen, hvor bebyggelsen fremstår tydeligt i landskabsbilledet, kan der med fordel etableres afskærmende bevoksninger, evt. med transparent karakter, for at styrke den naturprægede landskabskarakter. Dalen vurderes generelt ikke karaktermæssigt egnet til nyt, stort landbrugsbyggeri. Ved behov for nyt landbrugsbyggeri bør der derfor arbejdes med alternative placeringer i de tilstødende karakterområder, hvor byggeriet tilpasses den konkrete landskabskarakter. Tekniske anlæg Dalen bør friholdes for nye tekniske anlæg. Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen, Viemose Tunneldal 85

86 Landskabskarakterområde Lumby Moræneflade 8 Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Lumby Morænelandskab ligger i den nordlige del af kommunen, hvor landskabet er præget af et bølget morænelandskab. Mod øst grænser området op til det inddæmmede Lumby Strand, hvor landskabet er præget af den store flade, der er opdelt i aflange markfelter af afvandingsgrøfter og diger. Mod syd afgrænses området af dalstrøget omkring Stavis Å, den midterste af de tre tunneldale, som gennemskærer landskabet øst for Odense. Den nordligste af disse tre dalstrøg, Viemose Å Tunneldal gennemskærer morænefladen, således at også morænen mellem Stavis Å Tunneldal og Viemose Å Tunneldal er del af Lumby Morænelandskab. Nøglekarakter Jordbrugslandskab i varierende skala, stedvist præget af gartnerier. Huse, husmandssteder og mindre gårde ligger langs vejen, enkelte steder samlet i landsbyer. Levende hegn og spredt bevoksede diger afgrænser stærkt transparente landskabsrum. Landskabskarakterbeskrivelse, Lumby Moræneflade 86

87 Landskabskarakteren Landskabskarakteren er især betinget af et let bølget terræn med transparente hegnsstrukturer og spredt bevoksede diger, der afgrænser markfelter i varierende størrelse. Foruden enkelte landsbyer består bebyggelsen af huse, husmandssteder og enkelte grupper af væksthuse beliggende langs vejene samt enkelte middelstore og store gårde spredt i området. Arealanvendelsen er præget af intensivt landbrug og gartnerier, stedvist hobbylandbrug. Det let bølgede terræn, bevoksning præget af transparente og brudte hegn og enkelte mindre bevoksninger giver landskabet en enkel til let sammensat karakter med generelt stærkt transparente landskabsrum, der flere steder opleves åbne. Landskabets skala varierer, men er overvejende middelstor til stor. Omkring stedvise klynger af husmandssteder er skalaen mindre, og ofte tætte hegn afgrænser området i små lukkede rum. Området omkring Stige er i høj grad præget af væksthuse, der er karaktergivende for denne del af området. Væksthusene er mange steder synlige fra det omgivende landskab. I Stige er den oprindelige landsbybebyggelse flere steder bevaret i god stand og kan opleves side om side med væksthuse. I den sydlige del af området er der udsigt over naboområdet Stavis Å Tunneldal med visuel sammenhæng til Korup Moræneflade. Overgangen til Viemose Å Tunneldal opleves i kraft af en markant bakkeformation, der afgrænser tunneldalen. Området er generelt afdæmpet og fremtræder visuelt middel roligt. Landskabskarakterens oprindelse Landskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprindelse i tiden omkring udskiftningen i starten af 1800-tallet. Naturgrundlag Geomorfologi Området er en del af den let bølgede moræne, der præger landskabet på dele af det nordlige Fyn. Den sydlige del af området gennemskæres af Viemose Tunneldal og afgrænses længere mod syd af en tunneldal omkring Stavis Å. Jordtype Jordtypen er moræneler, enkelte steder små partier med ferskvandssand. I den sydøstlige del af området er et større område præget af smeltevandssand. Terræn Fladt til bølget terræn. Kompleksitet Området fremstår generelt homogent mht. de naturgeografiske forhold. Hydrologi I den nordøstlige del af området er mindre vandløb, der afvander til kanalerne ved Strandager øst for området. Umiddelbart nord for kommunegrænsen løber Lunde Å, der mod øst bliver til Landvandskanalen. I tilknytning til vandløbene findes enkelte større og mindre delvist tilgroede moseområder. Enkelte små, vandfyldte huller ligger spredt i området. Landskabskarakterbeskrivelse, Lumby Moræneflade 87

88 Arealanvendelse og landskabselementer Dyrkningsform Området domineres af intensivt dyrkede marker tilknyttet fuldtidsbrug og gartnerier. Hegn og spredt bevoksede diger afgrænser markfelter i varierende størrelse fra meget store til helt små. De store og middelstore marker ligger omkring store og middelstore landbrug og gartnerier, mens stedvis små marker ligger i tilknytning til små grupper af husmandssteder. Området rummer en række større landbrug, især i den nordvestlige del af området, samt større og mindre gartnerier, der ligger spredt i området og især præger den sydøstlige del af området ved Stige. Dyrkningsformen omkring husmandsstederne har hobbypræg med små dyrkningsflader, græsningsarealer og ofte hestehold. Bevoksningsstruktur Bevoksningen i området er begrænset. Områdets hegn er generelt tynde, ofte med en afbrudt struktur. Digerne er flere steder præget af græsser og urter uden større vedplanter eller kun spredt bevoksning. Andre steder har digernes bevoksning hegnskarakter. Især i områder med små markfelter har hegnene og bevoksningen på digerne en tættere karakter, bl.a. nord for Lumby og vest for Allesø. Bevoksningen er præget af stor artsvariation. Områdets moser er delvist tilgroede og fremstår derfor som mindre bevoksninger med lokalt afgrænsende virkning i landskabet. Øvrig bevoksning i området består af sparsom bevoksning omkring områdets spredte bebyggelse samt beplantning i tilknytning til områdets gartnerier. I den sydvestlige del af området, uden for kommunegrænsen, ligger Søndersø Skov, der er den største og mest markante bevoksning i området. Fra en stor del af landskabet nord og vest for Allesø danner skoven en markant afgrænsning af landskabet. Bebyggelsesmønster Bebyggelsesmønsteret i området er generelt enkelt og består foruden enkelte landsbyer af huse og husmandssteder beliggende langs vejene samt enkelte middelstore og store gårde spredt i området, især i den vestlige del. Gårdene er kun delvist afgrænset af bevoksning og derfor tydelige i landskabet uden dog at virke dominerende. Enkelte steder ligger små klynger af husmandssteder, bl.a. vest for Allesø og nord for Lumby, samt grupper af mindre gårde, bl.a. Skovs Højrup. Den østlige del er stedvis præget af gartnerier i varierende størrelse, der øst og nordøst for Allesø samt nord for Lumby er samlet i mindre grupper langs vejen. Syd og sydøst for Lumby er landskabet stærkt domineret af gartnerier, der omkring Stige er karaktergivende for området. Bebyggelsen er her foruden væksthuse præget af gamle og nyere huse. Foto 1. Spredt bevoksede diger afgrænser middelstore markfelter og stærkt transparente landskabsrum Landskabskarakterbeskrivelse, Lumby Moræneflade 88

89 Foto 2. I Stige ligger væksthusene side om side med den oprindelige landsbybebyggelse. Landskabskarakterbeskrivelse, Lumby Moræneflade 89

90 Landsbyerne Allesø, Lumby og Lumby Torp fremstår i høj grad med deres oprindelige struktur og bebyggelse i form af huse, husmandssteder og mindre gårde. Allesø har karakter af vejklyngeby med kirke. En stor del af den oprindelige bebyggelse er bevaret i overvejende god stand, dog er bebyggelsen suppleret med nyere huse. Lumby Torp har karakter af slynget vejby med bevarede tofteskel og mange steder stendiger ud mod vejen. Landsbyens gårde ligger på deres oprindelige placering, og byens karakter er i høj grad intakt. Kulturhistoriske mønstre og anlæg Syd for Lumby ligger Lumby Mølle, der fremstår i fin stand. Oplevelsen af møllen forstyrres væsentligt af store væksthuse, der ligger mellem møllen og hovedvej 162. Lumby Torp udgør et kulturhistorisk landsbymiljø, der i høj grad er intakt med bebyggelse, tofteskel, stendiger mod bygaden samt gadekæret. Tekniske anlæg Området gennemskæres af en højspændingsledning, der er synlig fra store dele af landskabet uden dog at virke markant. Nord for kommunegrænsen ligger Odense Lufthavn som et stort og markant anlæg, der præger hele landskabet nord for Allesø og vest for Lumby Torp. Anlæggets markante synlighed er især betinget af det flade terræn og den sparsomme bevoksning. Der er ingen vindmøller i området. I den østlige del af området er der dog stedvis visuel sammenhæng til et større vindmølleområde vest for Lindøværftet. På Odense Havn ligger Odense Kraftværmeværk. Fra den sydøstlige del af området er der visuel sammenhæng til de store skorstene i tilknytning til værket. Rumlige og visuelle forhold Levende hegn og bevoksede diger inddeler jordbrugslandskabet i landskabsrum i varierende størrelse. Betinget af bevoksningsstrukturen har landskabet overordnet en stærkt transparent karakter og opleves flere steder åbent. Landskabets skala varierer, men er overvejende middelstor til stor. Omkring stedvise klynger af husmandssteder er skalaen mindre og ofte tætte hegn afgrænser området i små lukkede rum. Områdets få mindre bevoksninger, især i tilknytning til små moseområder, har lokalt betydning som visuelt afgrænsende element i landskabet. I områdets sydvestlige del skaber Søndersø Skov landskabets visuelle afgrænsning. Fra husmandsudstykningen vest for Allesø understreges skovens rumdannende afgrænsning af den markante bakkeformation, Hovedet og Revsbakke. Foto 3. De levende hegn er stedvist tætte med en rumligt mere afgrænsende effekt. Landskabskarakterbeskrivelse, Lumby Moræneflade 90

91 Omkring Stige er væksthuse et markant visuelt karaktertræk, der dominerer området og præger det omgivende landskab. Væksthusene ligger tæt imellem den øvrige bebyggelse, ofte helt ud til vejen. Stedvist er bebyggelsen visuelt opdelt af små til middelstore markfelter eller anden bevoksning. I Stige er den oprindelige landsbybebyggelse flere steder bevaret i god stand og kan opleves side om side med væksthuse, der visuelt skaber en tidsmæssig kontrast. Lumby Torp fremstår med en høj grad af intakthed og udgør med bebyggelsen, tofteskel, stendiger mod bygaden samt gadekæret et kulturhistorisk landsbymiljø. Bebyggelsen fremstår uden visuel påvirkning fra nyere byggeri. I den nordlige del af området præger Odense Lufthavn, der ligger nord for kommunegrænsen, landskabsoplevelsen, mens øvrige tekniske anlæg generelt ikke er markante i det stærkt transparente til åbne landskab. Visuelle relationer til naboområderne I den sydlige del af området er der udsigt over naboområdet Stavis Å Tunneldal med visuel sammenhæng til Korup Moræneflade. Viemose Å Tunneldal, der gennemskærer den sydlige del af området, er ikke i sig selv synlig fra området. Tunneldalen afgrænses dog af markante bakkeformationer, der er visuelt markante i det omgivende landskab. Nøglefunktioner, udviklingstendenser og planlægning Nøglefunktioner Fortsat landbrug og gartneri er centralt for opretholdelse af landskabskarakteren. Områdets levende hegn og diger, der definerer landskabets skala og visuelt rumlige afgrænsning. Udfordringer I sydvestlige del af området, øst for Allese, er der indgået trepartsaftale mellem Odense Kommune, staten og Vandcenter Syd om skovrejsning. Skov indgår ikke i landskabskarakteren og der ligger en ufordring i at planlægge skovrejsningen til det omkringliggende landskab. Området er ikke præget af andre udviklingstendenser, der vurderes at have betydning for landskabets karakter. For oversigt over arealudpegninger henvises til gældende kommuneplan. Foto 4. Overgangen til Viemose Å Tunneldal markeres af en bakkekam, der afgrænser tunneldalen. Landskabskarakterbeskrivelse, Lumby Moræneflade 91

92 Landskabsvurdering Vurdering af karakterstyrke Karakteristisk Hele karakterområdet med undtagelse af landskabet ved Lumby Torp og Stige - K1 De karaktergivende elementer afspejler generelt hovedkarakteren tydeligt i hele området i form af arealanvendelse, hegnstruktur og bebyggelsesmønster. Landskabskarakterens intakthed i forhold til den kulturhistoriske oprindelse, som den fremstår på de historiske kort, varierer i området men er generelt præget af, at hegn og diger er reduceret i antal. Nord og vest for Allesø og nord for Lumby erkendes hhv. stjerne- og blokudskiftningsstrukturen tydeligt i landskabet i form af hegn og spredt bevoksede diger. Naturgrundlaget afspejles i områdets kulturgeografiske mønster. Samlet vurderes denne del af karakterområdet som karakteristisk. Særligt karakteristisk Landskabet omkring Lumby Torp - K2 I Lumby Torp og omgivende landskab fremstår landskabskarakteren særlig tydeligt og med en høj grad af intakthed i forhold til områdets kulturhistoriske oprindelse, som den fremgår af de historiske kort. Tofteskel i form af bevoksede diger er bevaret og definerer en stjerneudskiftning mod vest og blokudskiftning mod øst. Bebyggelsen i landsbyen er bevaret på sin oprindelige placering og i sin oprindelige struktur. Den fremstår delvist renoveret. Naturgrundlaget afspejles i områdets kulturgeografiske mønster. Samlet vurderes denne del af karakterområdet som særligt karakteristisk. Kontrasterende Landskabet ved Stige - K3 Landskabskarakteren er i dette område især betinget af de stærkt dominerende væksthuse, der ligger mellem den oprindelige bebyggelse i området, herunder landsbyen Stige. De opdyrkede marker er generelt små og afgrænset af tætte hegn. Det udprægede gartnerierhverv i området giver landskabet i dette område en anden karakter og skala end hovedkarakteren. Samlet vurderes området som kontrasterende i forhold til hovedkarakteren. Landskabsvurdering, Lumby Moræneflade 92

93 Vurdering af særlige visuelle oplevelsesmuligheder Området rummer ingen særlige vsuelle oplevelsesmuligheder Vurdering af tilstand Middel tilstand Hele karakterområdet - T1 Hele karakterområdet er overvejende præget af transparente hegn med en hullet karakter samt bebyggelse, der generelt fremstår i middel vedligeholdelsesmæssig tilstand. Stedvist fremstår beplantning og bebyggelse i god eller dårlig vedligeholdelsesmæssig tilstand på ejendomsniveau, men uden at være sigende for et delområde. Intaktheden er middel i forhold til deres oprindelse, som den afspejles på de historiske kort, med undtagelse af området omkring Lumby Torp. Området er generelt afdæmpet og fremtræder visuelt middel roligt. Samlet vurderes landskabskarakterens tilstand i karakterområdet middel. Landskabsvurdering, Lumby Moræneflade 93

94 Sårbarhedsvurdering I det følgende beskrives sårbarheden af området generelt samt baggrunden for vurdering af sårbare delområder. Kapaciteten af områderne i forhold til igangværende udvikling og planlagte ændringer vurderes ligeledes. Landskabskarakterområdet generelt Landskabets karakter er generelt robust i forhold til udviklingsinitiativer, som de fremgår af kommuneplanen. Dog har landskabet en stærkt transparent karakter med kun lidt bevoksning, og det er derfor sårbart over for store bygninger og anlæg, der ikke indgår naturligt i landskabets karakter. Disse elementer vil fremstå meget synlige i landskabet og kan virke dominerende i landskabsbilledet. Såfremt lavbundsområdet omkring Lumby inddæmmede Strand genoprettes som vådområde i hele sin udstrækning, kan det få betydning for væksthusområdet omkring Stige. Særligt sårbare delområder Lumby Torp - S1 Lumby Torp fremstår med en høj grad af intakthed i forhold dens oprindelse. Landsbyen udgør med bebyggelsen, tofteskel, stendiger mod bygaden samt gadekæret et kulturhistorisk landsbymiljø. Landsbyen og de omgivende marker fremstår uden visuel påvirkning fra nyere byggeri eller tekniske anlæg. Landsbymiljøet er særligt sårbart over for ny bebyggelse og tekniske anlæg, der vil bryde den intakte struktur i landsbyen og sammenhængen med de enkelte tofter. Den bevarede toftestruktur omkring landsbyen er sårbar over for enhver arealanvendelse, der påvirker/forringer strukturen og sammenhængen til bebyggelsen. Landskabsvurdering, Lumby Moræneflade 94

95 Landskabsvurdering, Lumby Moræneflade 95

96 Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen Landskabskarakter, som bør beskyttes Lumby Torp - M1 Landskabet omkring Lumby Torp har fået det strategiske mål beskytte af hensyn til områdets særligt tydelige landskabskarakter og i høj grad intakte strukturer. Det betyder, at ændringer i arealanvendelse eller byggeri kun bør ske som led i at beskytte eller forbedre landskabets karakter eller tilstand. Landskabskarakterer, som bør vedligeholdes Den øvrige del af karakterområdet - M2 Den øvrige del af karakterområdet har fået det strategiske mål vedligehold. Det betyder, at karaktergivende landskabselementer bør vedligeholdes, og at tiltag i området bør understøtte landskabskarateren og de karaktergivende strukturer. Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen, Lumby Moræneflade 96

97 Anbefalinger til planlægningen Landskab Området bør fortsat fremstå som et åbent landbrugslandskab i varierende skala. Omkring Lumby Torp er det væsentligt at bevare den oprindelige struktur med velbevarede tofteskel, så de fortsat kan opleves i landskabet. Natur Skov indgår ikke som et element i landskabskarakteren, men det vurderes, at ny skov kan integreres i områdets enkle struktur som store velafgrænsede elementer. Lumby torp og det omkringliggende landskab bør dog helt friholdes for ny skov for at bevare oplevelsen af den intakte landsbystruktur og bevarede tofteskel. Bebyggelse Nyt byggeri bør generelt placeres i tilknytning til eksisterende landsbyer på en måde, der respekterer landsbyernes struktur og udtryk, samt visuelt tager hensyn til overgangen mellem bebygelse og landskab. Lumby Torp bør dog helt friholdes for ny bebyggelse af hensyn til landsbyens i høj grad intakte struktur. Evt. ny bebyggelse og ombygning i landsbyen bør i væsentlig grad understøtte landsbyens struktur og byggestil. Der bør lægges vægt på at bevare ubebyggede marker mellem Lymby og Lumby Torp. Nyt landbrugsbyggeri bør ske i tilknytning til eksisterende bygninger og sikre, at den samlede bygningsmasse fremstår med et homogent udtryk. Landbrugsbyggeri bør generelt have en lav karakter, da det åbne og overvejende flade landskab betyder, at landbrugsbyggeri ofte vil være synligt over store afstande. Området vurderes egnet til indplacering af store landbrug, dog bør der arbejdes for, at gartnerier overvejende samles omkring Stige, der i dag har karakter af væksthusområde. Tekniske anlæg Området vurderes egnet til indplacering af nye tekniske anlæg, selv om det vil forstærke den eksisterende påvirkning fra bl.a. Odense Lufthavn beliggende nord for området, og en stor højspændingsledning, der krydser området. Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen, Lumby Moræneflade 97

98 Landskabskarakterområde Lumby inddæmmede Strand 9 Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Karakterområdet Lumby inddæmmede Strand rummer Lumby inddæmmede Strand og Seden inddæmmede Strand, der ligger i den nordligste del af kommunen vest for Odense Fjord. Området er et udpræget inddæmningslandskab, hvor aflange markfelter afgrænses af afvandingskanaler. Mod syd og vest grænser området op til den bølgede Lumby Moræne, der er præget af overvejende landbrug mod vest og gartnerierhverv mod syd. Mod øst er området afgrænset af Odense Kanal Nøglekarakter Fladt inddæmmet landskab med et tydeligt mønster skabt af nord-/sydgående levende hegn og dræningskanaler, som afgrænser middelstore markfelter og små husmandssteder, som ligger tæt langs områdets to centrale øst-/vestgående veje. Landskabskarakterbeskrivelse, Lumby Inddæmmede Strand 98

99 Landskabskarakteren Landskabskarakteren er især betinget af det flade terræn, som opdeles i rektangulære markfelter af nord-/sydgående levende hegn langs dræningskanalerne og imellem disse. Hegnene er stedvist tætte men overvejende transparente. En række husmandssteder ligger tæt langs områdets to centrale og øst-/vestgående veje. Det flade terræn, de levende hegn og bebyggelsen skaber tilsammen et enkelt landskab, med et tydeligt mønster skabt af dræningskanalerne og de levende hegn. De levende hegn afgrænser transparent afgrænsede til lukkede landskabsrum. I den vestlige del af området, hvor der før inddæmningen var enge, er markerne lidt større og bevoksningsstrukturen mere diffus. I den sydøstlige del af området findes små plantager i tilknytning til gartnerierne i Stige. Den sydøstlige del af området er præget af Miljøcenter Nord, der ligger på Seden inddæmmede Strand. Området fremstår visuelt roligt men er flere steder præget af maskinstøj fra miljøcenterets arbejdsmaskiner samt de mange lastbiler, der kører til og fra området. Landskabskarakterens oprindelse Landskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprindelse i forbindelse med inddæmningen af området. Inddæmningen startede med inddæmning af Seden Strand i 1822, mens inddæmningen af Lumby Strand fandt sted i årene Naturgrundlag Geomorfologi Inddæmmet område. De vestligste dele dog hævet havbund (litorina) og overgang til yngre moræne. Jordtype Jordtypen er saltvandssand i hele området med undtagelse af den vestligste del, hvor jordtypen på den yngre moræne er ferskvandssand og moræneler. Terræn Terrænet er fladt. Kompleksitet Området fremstår homogent mht. de naturgeografiske forhold. Hydrologi Den nordlige del af området er præget af afvandingsgrøfter, der afvander til Lunde Å. Lunde Å har sit forløb langs kommunegrænsen, og ved Strandager har den karakter af en kanal. Det lille vandløb Everende har sit udspring ved Stige og forløber i den sydlige del af området. Vest for Strandager er placeret en indskylningsplads til brug for Odense Havnevæsen. Området rummer bundfældningsbassiner til oprenset materiale fra sejlrende og havnebassiner. Spredt i området ligger små afløbsløse vandhuller. Landskabskarakterbeskrivelse, Lumby Inddæmmede Strand 99

100 Arealanvendelse og landskabselementer Dyrkningsform Området domineres af middelstore intensivt dyrkede marker tilknyttet fuldtidslandbrug og gartnerier i det tilstødende karakterområde ved Stige samt hobbylandbrug ved Strandager med mindre græsningsarealer til heste og får. Bevoksningsstruktur Områdets bevoksningsstruktur varierer i området. Omkring Strandager består bevoksningen især af hegn langs med og imellem områdets afvandingskanaler orienteret nord/syd, så de afgrænser aflange markfelter. Eneste øst/vest orienterede bevoksning er de levende hegn, som står langs med vejen ved Strandager og vejen til Miljøcenter Nord. Den vestlige del af området er oprindeligt engområder fra tiden før inddæmningen, Ilnabbe, Magereng og Enghave. På disse arealer er beplantningsstrukturen uden overordnet mønster og består af små, brudte hegnsforløb, mindre bevoksninger samt enkeltstående træer. Området mellem Stige og Miljøcenter Nord er præget af plantager i tilknytning til gartnerierne i Stige. Bebyggelsesmønster Bebyggelsesmønstret i området er enkelt og består især af husmandskolonien Strandager. Små husmandssteder ligger langs vejen på en aflang matrikel afgrænset af afvandingsgrøft og hegn mod naboerne. Ved områdegrænsen i det nordvestlige hjørne af området ligger en lille udstykning med husparceller langs vejen. Kulturhistoriske mønstre og anlæg Lumby Strand blev inddæmmet med det formål at skabe landbrugsjord til den nybyggerkoloni, som Strandager udgør. Strandager bestod oprindeligt af 19 statshusmandsbrug og 6 gartnerier. I dag er ejendommene overvejende præget af hobbylandbrug, men afvandings- og husmandsstrukturen er stadig tydelig i det udprægede inddæmningslandskab. Tekniske anlæg I den nordlige del af området ligger en skydebane, der mod omgivelserne er afgrænset af beplantning og derfor ikke synlig som teknisk anlæg. I den sydøstlige del af området ligger Miljøcenter Nord på Seden inddæmmede Strand. I området sker genanvendelse, oplagring og deponering af affald. Området er afgrænset mod det omgivende landskab af afskærmende bevoksning samt store jordvolde. Foto 1. Aflange, middelstore markfelter afgrænses af hegn og/eller afvandingsgrøfter. Husmandssteder ligger langs vejen i den ene ende af matriklen. Landskabskarakterbeskrivelse, Lumby Inddæmmede Strand 100

101 Foto 2. I den vestlige del af området består markerne af arealer, der var eng før inddæmningen. Markerne er her større og generelt præget af små spredtliggende bevoksninger uden overordnet mønster. Området rummer ingen andre tekniske anlæg, men der er fra især områdets sydlige del visuel sammenhæng til skorstenene ved Fynsværket beliggende på Odense Havn. Rumlige og visuelle forhold Det flade terræn, de levende hegn og bebyggelsen skaber tilsammen et enkelt landskab, med et tydeligt mønster skabt af dræningskanalerne og de levende hegn overvejende orienteret nord/syd. De levende hegn afgrænser transparent afgrænsede til lukkede landskabsrum. Det flade terræn betyder, at der kun er stedvis visuel sammenhæng på tværs af flere landskabsrum, hvor hegnene er brudte eller har en transparent karakter. Miljøcenter Nord ses især fra den østlige del af Strandager i kraft af de store afgrænsende jordvolde, der herfra opleves som tydelige elementer i landskabet. Området fremstår visuelt roligt men er flere steder præget af maskinstøj fra miljøcenterets arbejdsmaskiner samt de mange lastbiler, der kører til og fra området. Landskabskarakterbeskrivelse, Lumby Inddæmmede Strand 101

102 Foto 3. Flere af ejendommene ved Strandager drives som hobbylandbrug. Visuelle relationer til naboområderne Væksthusene ved Stige samt skorstenene ved Fynsværket er synlige fra den sydlige del af områet. Den øvrige del af området er i høj grad visuelt afgrænset af tætte hegn langs vejen til Miljøcenter Nord. Selv om området ligger kystnært, er der kun i ringe grad visuel sammenhæng mellem det inddæmmede areal og Odense Fjord/Odense Kanal. Nøglefunktioner, udviklingstendenser og planlægning Nøglefunktioner Fortsat hobbylandbrug fra de små husmandsbrug samt intensiv drift af dyrkningsarealerne er centralt for opretholdelse af landskabskarakteren, herunder også de levende hegn og afvandingsgrøfter omkring markerne, der sammen med bebyggelsen er afgørende for områdets skala, mønster og karakter. Området er ikke præget af andre udviklingstendenser, der vurderes at kunne påvirke landskabskarakteren. Udfordringer Området er ikke præget af udviklingstendenser, der vurderes at have betydning for landskabets karakter. For oversigt over arealudpegninger henvises til gældende kommuneplan. Foto 5. Fra den østlige del af Strandager er der udsigt til Miljøcenter Nord, hvorfra der også opleves maskinstøj. Landskabskarakterbeskrivelse, Lumby Inddæmmede Strand 102

103 Landskabsvurdering Vurdering af karakterstyrke Særligt karakteristisk Strandager - K1 Omkring Strandager fremstår landskabskarakteren særlig tydeligt. Husmandskolonien med bebyggelsen beliggende langs vejen på de aflange dyrkningsflader afgrænset af afvandingsgrøfter og transparente hegn. De karaktergivende elementer og strukturer fremstår i høj grad intakt i forhold til karakterens oprindelse. Enkelte hegn er dog delvist fjernet, antageligt i forbindelse med senere udstykning af jorden. Naturgrundlaget afspejles i områdets kulturgeografiske mønster. Samlet vurderes denne del af karakterområdet som særligt karakteristisk. Karakteristisk Den vestlige og sydlige del af karakterområdet - K2 Den vestlige del af området var strandengsarealer før inddæmningen. Området er derfor i mindre grad præget af afvandingskanaler, ligesom dyrkningsarealerne er større og præget af beplantningsstruktur uden overordnet mønster i forhold til hovedkarakteren. Bebyggelsen mod nordvest består af en lille udstykning af husparceller på de tidligere engarealer syd for Lunde Å. De karaktergivende elementer afspejler i mindre grad inddæmningslandskabet, idet oprindelsen her i højere grad er tidligere strandenge. Naturgrundlaget afspejles i områdets kulturgeografiske mønster. Samlet vurderes denne del af karakterområdet som karakteristisk. Kontrasterende Miljøcenter Nord - K3 Miljøcenter Nord er et teknisk anlæg, hvor der sker genanvendelse, oplagring og deponering af store mængder jord og affald. Områdets karakter bliver derved ændret markant i forhold til hovedkarakteren. Samlet vurderes området som kontrasterende. Indskylningsplads for Odense Havn - K4 Den nordøstligste del af karakterområdet fungerer som indskylningsplads for Odense Havnevæsen, hvorfor en stor del af området er præget af store bundfældningsbassiner. Den nordlige del af dette område fremstår dog som en flade med lysåben natur. Disse karkatergivende elementer er forskellige fra det Landskabsvurdering, Lumby Inddæmmede Strand 103

104 øvrige karakterområde. Samlet vurderes området som kontrasterende. Vurdering af særlige visuelle oplevelsesmuligheder Området rummer ingen særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Vurdering af tilstand Middel tilstand Hele karakterområdet - T1 Områdets karaktergivende elementer, herunder hegn og bebyggelse, fremstår generelt i middelgod tilstand, stedvis dog god. Intaktheden er middel i forhold til de kulturgeografiske strukturer, som findes på de historiske kort, med undtagelse af området omkring Strandager, hvor intaktheden er god. Området er visuelt roligt men er flere steder præget af støj fra Miljøcenter Nord samt fra de mange lastbiler, der kører til og fra området. Samlet vurderes områdets tilstand middel. Landskabsvurdering, Lumby Inddæmmede Strand 104

105 Sårbarhedsvurdering I det følgende beskrives sårbarheden af området generelt samt baggrunden for vurdering af sårbare delområder. Kapaciteten af områderne i forhold til igangværende udvikling og planlagte ændringer vurderes ligeledes. Landskabskarakterområdet generelt Landskabets karater er generelt sårbart over for ændringer, som vil sløre oplevelsen af det inddæmmede landskab i den centrale og østlige del samt de store flader i den vestlige del, der tidligere var store strandengsområder. Området er derfor sårbart over for store tekniske anlæg, store bygninger samt visse former for ændret arealanvendelse. Høje anlæg vil potentielt kunne ses over store afstande. Særligt sårbare delområder Strandager - S1 Det særligt karakteristiske område ved Strandager er sårbart over for ændringer, der forringer oplevelsen af inddæmningslandskabet og husmandskolonien. Området er ligeledes sårbart over for nye anlæg eller typer af arealanvendelse, som vil bryde områdets enkle og tydelige mønster. Landskabsvurdering, Lumby Inddæmmede Strand 105

106 Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen Landskabskarakter, som bør beskyttes Strandager - M1 Landskabet omkring Strandager har fået det strategiske mål beskytte af hensyn til områdets særligt tydelige landskabskarakter og i høj grad intakte strukturer. Det betyder, at ændringer i arealanvendelse eller byggeri kun bør ske som led i at beskytte eller forbedre landskabets karakter eller tilstand. Landskabskarakterer, som bør vedligeholdes Den vestlige og sydvestlige del samt indskyldningsområdet for Odense Havn - M2 og M3 Disse dele af karakterområdet har fået det strategiske mål vedligehold. Det betyder, at karaktergivende landskabselementer bør vedligeholdes, og at tiltag i området bør understøtte landskabskarateren og de karaktergivende strukturer. Landskabskarakter, der kan ændres Miljøcenter Nord- M4 Området, der omfatter Miljøcenter Nord, har fået det stategiske mål ændre. Det betyder, at områdets karakter kan ændres i forbindelse med en evt. omdannelse af området. Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen, Lumby Inddæmmede Strand 106

107 Anbefalinger til planlægningen Landskab Området bør fortsat fremstå som et landbrugslandskab med en tydelig inddæmningshistorie, der afspejles i den enkle struktur af dræningsgrøfter og hegn i den centrale del samt tidligere enge/overdrev langs den oprindelige kystlinje. Natur Området er generelt ikke egnet til skovrejsning. I den centrale del omkring Strandager vil det bryde den enkle og karakteristiske bevoksningsstruktur af lange hegn omkring aflange markflader, og på de tidligere enge i den vestlige del af området, vil det bryde den overvejende åbne karakter kun brudt af enkelte mindre bevoksninger. Evt. ny skov kan indplaceres i den sydlige del af området, der i dag er præget af skov og plantage, såfremt det er forenligt med væksthusområdet mod syd. Indskyldningsområdet for Odense Havn kan i forbindelse med en evt. omdannelse med fordel bevares som vådomåde præget af lysåben natur samt bassiner/søer med åbent vandspejl. Bebyggelse Nyt byggeri bør begrænses i området. Evt. ny bebyggelse bør placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse og i tråd med den eksisterende bebyggelsesstruktur og -karakter. Nyt landbrugsbyggeri bør placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse og have en lav kakater. Der bør lægges vægt på at den samlede bygningsmasse fremstår med et homogent udtryk og at den eksisterende struktur af små til middelstore landbrug fastholdes. Tekniske anlæg Området bør friholdes for nye tekniske anlæg. Herunder bør husstandsmøller begrænses i området, da møller i de små afgrænsede landskabsrum vil skabe et uroligt udtryk. Miljøcenter Nord påvirker landskabsoplevelsen især fra Strandager. Der bør derfor etableres en grøn afgrænsing mod nord. Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen, Lumby Inddæmmede Strand 107

108 Landskabskarakterområde, Stige Ø 10 Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Karakterområdet Stige Ø omfatter øen, der er afgrænset af Odense Kanal mod vest og Odense Fjord mod nord og øst. Området adskiller sig fra karakterområdet mod vest, Lumby inddæmmede Strand, ved sin oprindelse, arealanvendelse og rumlige visuelle forhold. Nøglekarakter Menneskeskabt ø præget af små markante bakker og rekreativ udnyttelse. Landskabet er overvejende åbent og i høj grad præget af udsigten over Odense Fjord og Odense Kanal. Landskabskarakterbeskrivelse, Stige Ø 108

109 Landskabskarakteren Landskabskarakteren på Stige Ø er især betinget af de små markante bakker bevokset med græs, små grøfter og mindre anlæg til rekreative formål, der præger øens centrale dele, hvor der tidligere var losseplads. Den nordlige del af øen er præget af åben strandeng i et fladt terræn. Den sydlige del af øen er præget af skov med små lukkede lysninger. Landskabet har generelt en åben afgrænsning og er i høj grad præget af udsigten over Odense Fjord og Odense Kanal samt de visuelle sammenhænge til modstående kyster på Vigelsø samt Fyn. Området er i sig selv præget af et visuelt roligt landskab. Landskabsoplevelsen er dog i høj grad præget af visuel sammenhæng til modstående kyster, der i forskellig grad er præget af store tekniske anlæg som vindmøller, højspændingsledninger og skorstene ved Fynsværket. Den centrale del af øen er desuden i nogen grad præget af maskinstøj fra Miljøcenter Nord på den modsatte side af kanalen. Landskabskarakterens oprindelse Stige Ø er en menneskeskabt ø og har sin oprindelse fra starten af 1800-tallet i forbindelse med de første udgravninger af Odense Kanal. På det tidspunkt havde øen karakter af en dæmning. Øen blev for alvor en realitet ved udbygningen af kanalen i 1904, hvorefter den fik funktion som rekreativt udflugtsmål. Senere er øen udvidet i forbindelse med sin anvendelse som losseplads i årene , hvor der blev deponeret ca. 10 millioner kubikmeter affald af forskellig slags på øens centrale del. Naturgrundlag Geomorfologi Opfyld. Jordtype Opfyld. Terræn Overvejende fladt. Den centrale del af øen bakket. Kompleksitet Området fremstår varieret mht. de naturgeografiske forhold. Hydrologi Den nordlige del af Stige Ø består af strandeng. I dette område samt i fredskoven på øens sydspids findes en beskyttet sø. Omkring det tidligere lossepladsareal samt på områdets bakker findes små grøfter til opsamling af forurenet overfladevand. Landskabskarakterbeskrivelse, Stige Ø 109

110 Arealanvendelse og landskabselementer Dyrkningsform Hele Stige Ø anvendes til rekreative formål. Den nordlige del af Stige Ø, nord for Seden Kvissel, består af strandeng, der afgræsses med kvæg, mens den centrale del af øen fremstår med bakker med græs, der anvendes til forskellige sportsaktiviteter samt andre rekreative formål, herunder naturoplevelser. På sydspidsen af øen ligger et mindre skovområde. Bevoksningsstruktur Bevoksningen består af skovområdet på øens sydspids, der har status som fredskov. Skoven har forskellige lysninger med opholdsmuligheder samt stiforbindelser ud til og langs med kysten. Bebyggelsesmønster Bebyggelsen er begrænset og tilknyttet rekreative formål. Nord for Seden Kvissel ligger Sorthuse, der er en samling små fiskehuse. På øens sydspids ligger lidt bebyggelse i tilknytning til den lille lystbådehavn langs vejene. Bebyggelsen fungerer primært som ren beboelse. Kun et lille antal af gårdene i området bærer præg af at være en del af en landbrugsmæssig produktion. Kulturhistoriske mønstre og anlæg Stige Ø er at betragte som et kulturhistorisk anlæg, der er opstået i forbindelse med udgravningen af Odense Kanal. Tekniske anlæg Den centrale del af Stige Ø er tidligere losseplads, der i dag er omdannet til rekreativt anlæg. Området har desuden funktion som biogasanlæg, idet biogassen fra nedbrydningsprocesserne i de tilbageværende affaldsbunker udnyttes til el og varme via et gasanlæg. Området rummer ingen andre tekniske anlæg, men der er fra Stige Ø visuel sammenhæng til vindmølleparken vest for Lindøværftet, skorstenene ved Fynsværket beliggende på Odense Havn, samt de store jordvolde omkring Miljøcenter Nord, der ligger umiddelbart vest for Odense Kanal på Seden inddæmmede Strand. Foto 1. Udsigt fra bakkerne på det tidligere lossepladsareal. Her fra er der udsigt over hele det omgivende landskab, herunder Odense Fjord og Odense Kanal til modstående kyster. Vest for kanalen afgrænser store jorddiger Miljøcenter Nord. Landskabskarakterbeskrivelse, Stige Ø 110

111 Foto 3. Fra den sydvestlige del af Stige Ø, herunder langs Odense Kanal, præger Odense landskabsoplevelsen. Især skorstenene ved Fynsværket virker stedvist dominerende. Rumlige og visuelle forhold Landskabet på Stige Ø er åbent, og landskabsoplevelsen er i høj grad præget af Odense Fjord og visuel sammenhæng til modstående kyster samt Odense Kanal, der adskiller Stige Ø fra Lumby inddæmmede Strand, Seden inddæmmede Strand og væksthusområdet ved Stige. Den centrale del af øen består af markante bakker bevokset med græsser og urter. Fra stierne mellem bakkerne har bakkerne en rumlig visuel afgrænsende effekt, mens der fra bakkernes toppe er udsigt over hele det omgivende landskab, herunder den inderste del af Odense Fjord og modstående kystlandskaber, især strandengene og det bagvedliggende kystlandskab. Den nordlige halvdel af Stige Ø er åben strandeng med særlige visuelle oplevelsesmuligheder både tilknyttet området samt udsigten over Odense Fjord med visuel sammenhæng til modstående kyster. Landskabskarakterbeskrivelse, Stige Ø 111

112 Den sydlige del af Stige Ø er bevokset med fredskov med små lukkede lysninger. Området er i sig selv visuelt roligt, men landskabsoplevelsen er i høj grad præget af visuel sammenhæng til modstående kyster, der i forskellig grad er præget af store tekniske anlæg som vindmøller, højspændingsledninger og skorstene ved Fynsværket. Især den centrale del af øen er desuden i nogen grad præget af maskinstøj fra Miljøcenter Nord på den modsatte side af kanalen. Visuelle relationer til naboområderne Odense Kanal er et markant element, der fysisk og visuelt adskiller Stige Ø og landskabet mod vest. Fra bakkerne på Stige Ø er der udsigt på tværs af kanalen til de bagvedliggende landskaber, hvorimod landskabsrummet ved kanalen i høj grad er visuelt afgrænset fra de omkringliggende landskaber af dæmningerne på begge sider af kanalen, herunder den vestlige side af Stige Ø. Omkring kanalen har omgivelserne mod nord et grønt udtryk, mens de mod syd har et stærkt bymæssigt præg. Nøglefunktioner, udviklingstendenser og planlægning Nøglefunktioner På den centrale del af øen er fortsat vedligeholdelse og udvikling af det rekreative område centralt for landskabskarakteren, herunder fastholdelse af græs- og urtevegetation på bakkerne. På den nordlige del af øen er fortsat afgræsning af strandengene centralt for opretholdelse af naturtypen. Udfordringer Området er ikke præget af udviklingstendenser, der vurderes at have betydning for landskabets karakter. For oversigt over arealudpegninger henvises til gældende kommuneplan. Foto 2. Bakkerne har stedvist en afgrænsende effekt rumligt og visuelt. Den sydligste del af Stige Ø er præget af skov, mens bakkerne er præget af lysåben vegetation. Landskabskarakterbeskrivelse, Stige Ø 112

113 Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen, Stige Ø 113

114 Landskabsvurdering Vurdering af karakterstyrke Karakteristisk Den centrale del af karakterområdet - K1 Områdets oprindelse og naturgrundlag afspejles særlig tydeligt ved de små markante bakker, der består af tildækket lossepladsmateriale, samt dæmningen langs med Odense Kanal. I hele den centrale del af karakterområdet fremstår de karaktergivende elementer, herunder de græsbevoksede bakker, karakteristisk og homogent i forhold til hovedkarakteren. Samlet vurderes den centrale del af karakterområdet som særligt karakteristisk. Kontrasterende Den sydlige del af karakterområdet - K2 Den sydlige del af området er dækket med skov. Skovkarakteren er kontrasterende i forhold til hovedkarakteren, der i høj grad er præget af et småbakket landskab med lysåbne naturtyper. Samlet vurderes den sydlige del af karakterområdet som kontrasterende. Den nordlige del af karakterområdet - K3 Den nordlige del af området består af åbne strandenge, der er dannet af opgravet materiale fra Odense Kanal. Områdets oprindelse og naturgrundlag afspejles særligt tydeligt. Det flade, åbne strandengslandskab er kontrasterende i forhold til hovedkarakteren, der er præget af de små markante bakker. Samlet vurderes den nordlige del af karakterområdet som kontrasterende. Landskabskarakterbeskrivelse, Stige Ø 114

115 Vurdering af særlige visuelle oplevelsesmuligheder Særlige udsigtsmuligheder Strandengene og Odense Fjord Fra store dele af karkaterområet er landskabsoplevelsen præget af vid udsigt over Odense Fjord til modstående kyster, på langs af Odense Kanal samt udsigt på langs af kystlinjen. Landskabsvurdering, Stige Ø 115

116 Vurdering af tilstand Middel tilstand Den centrale og sydlige del af karakterområdet - T1 Intaktheden er god i forhold til Stige Øs oprindelse og tilstanden af de karaktergivende elementer, herunder skoven og det omdannede lossepladsareal, er middel til god. Området er dog i nogen grad præget af udsigt til tekniske anlæg samt støj fra naboarealer. Samlet vurderes området at være i middel tilstand. God tilstand Den nordlige del af området - T2 Intaktheden i forhold til oprindelsen af den del af Stige Ø er god, idet denne del af øen har haft sin nuværende karakter siden udgravingen af Odense Kanal. Tilstanden af de karaktergivende elementer, der i høj grad defineres af strandengene, er overvejende god. Ligesom resten af øen er også den nordlige del i nogen grad præget af udsigt til tekniske anlæg samt støj fra naboarealer. Samlet vurderes området at være i god tilstand. Landskabsvurdering, Stige Ø 116

117 Sårbarhedsvurdering I det følgende beskrives sårbarheden af området generelt samt baggrunden for vurdering af sårbare delområder. Kapaciteten af områderne i forhold til igangværende udvikling og planlagte ændringer vurderes ligeledes. Landskabskarakterområdet generelt Landskabets karakter er generelt robust i forhold til de udviklingsinitiativer, som de fremgår af kommuneplanen, hvor Stige Ø er udlagt som bynært landskab. Dog er de særlige visuelle oplevelsesmuligheder, der er karakteristisk for øen, herunder udsigten over Odense Fjord, sårbar over for ændringer, der forringer udsigtsmulighederne, herunder ændringer på de modstående kyster. Særligt sårbare delområder Strandengene nord for Seden Kvissel - S1 Strandengene er som lysåbne naturtyper sårbare over for aktiviteter, der ændrer deres karakter eller oplevelsen heraf. Udsigterne over Odense Fjord Hele kystlandskabet omkring Odense Fjord er særligt sårbart over for ændringer, der vil forringe de særlige udsigtsmuligheder, der er omkring fjorden. De særlige udsigtsmuligheder knytter sig både til kysten i selve karakterområdet samt modstående kyster. Sårbarheden omfatter ændringer, der begrænser udsigtsmulughederne eller forringer oplevelsen af kystlandskabet. Landskabsvurdering, Stige Ø 117

118 Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen Landskabskarakterer, der bør beskyttes Hele karakterområdet - M1, M2 og M3 Hele karakterområdet har fået det strategiske mål beskytte især af hensyn til de visuelle forhold og den rekreative anvendelse, der er karaktergivende for området. Landskaber, hvor særlige udsigter bør beskyttes Hele karakterområdet Landskabet omkring Odense Fjord er præget af særlige udsigter på langs af den bugtede kystlinje og på tværs af vandfladen til modstårende kyster samt den karakter, kystnaæhrden tilfører landskabet. Hele karakterområdet har derfor fået det strategiske mål beskytte. Det betyder, at der i dette område bør lægges særlig vægt på, at ændringer i arealanvendelsen ikke forringer de særlige udsigtsmuligheder og oplevelsen af kystlandskabet. Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen, Stige Ø 118

119 Anbefalinger til planlægningen Landskab Området bør fortsat fremstå som et bynært landskab med rekreativ anvendelse og varieret landskabskarakter i de tre delområder. Natur Det er væsentligt at fastholde karakteren af afgræsset strandeng i den nordlige del af området. I den centrale del af området er det afgørende for landskabsoplevelsen, at bakkerne fortsat fremstår med en lysåben karakter præget af græsser og urter. Området bør friholdes for skovrejsning eller anden sammenhængende bevoksning således at skov alene er karaktergivende for den sydlige del af området. Bebyggelse Byggeri i området bør alene have rekreative formål og bør kun placeres i den centrale del af området. Der bør lægges stor vægt på at tilpasse byggeriet områdets karakter samt at sikre, at byggeriet ikke påvirker de særlige udsigtsmuligheder, der knytter sig til landskabet omkring Odense Fjord. Tekniske anlæg Området bør friholdes for nye tekniske anlæg, der kan påvirke de særlige udsigtsmuligheder, der knytter sig til landskabet omkring Odense Fjord. Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen, Stige Ø 119

120 Landskabskarakterområde, Seden Smeltevandsslette 11 Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Seden Smeltevandsslette ligger i den nordøstlige del af kommunen umiddelbart øst for Odense. Området afgrænses mod nord af kysten mod Odense Fjord og mod vest af den nordlige del af Odense Å Smeltevandsdal. Mod sydvest afgrænses området af den bymæssige bebyggelse omkring Seden og Bullerup, der adskiller dette karakterområde med Åsum Moræneflade mod syd. Mod sydøst og øst strækker karakterområdet sig videre ind i nabokommunen. Nøglekarakter Transparent afgrænset, middelskala jordbrugslandskab i fladt terræn. Middelstore naturområder nær kysten. Bebyggelsen ligger langs vejene, ofte samlet i små landsbyer, stedvist ligger gårde trukket tilbage fra vejene Landskabskarakterbeskrivelse, Seden Smeltevandslette 120

121 Landskabskarakteren Landbrugsflade præget af små og middelstore markflader samt større kystnære lavbundsområder præget af lysåben natur. Bevoksningsmønsteret er især tegnet af bevoksede diger, ofte diger med en række af stynede træer, hegn samt spredt bevoksning langs vandløbene. Bebyggelsen er i høj grad beliggende langs vejene og flere steder samlet i små landsbyer, enkelte steder ligger gårdene med større indbyrdes afstand og trukket tilbage fra vejene. Særligt den vestlige del af området er præget af byudvikling. I den sydøstlige del er landskabet præget af frugtavl, der giver landskabet en mere bevoksningspræget karakter. Tilsammen skaber de karaktergivende elementer et middelskalalandskab, hvor bevoksningen afgrænser transparente til åbne landskabsrum. Landskabet gennemskæres af en række højspændingsledninger, som præger oplevelsen af landskabet. Desuden ligger to skydebaner i det kystnære landskab, som dog ikke virker visuelt forstyrrende. Uden for området ligger Lindøværftet mod nordøst, hvor der også står en vindmøllegruppe, og mod vest ligger Fynsværket. Disse anlæg er synlige i hele den nordlige del af området. Landskabskarakterens oprindelse Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse er især knytter til tiden omkring udskiftningen, altså med en tidsdybde på op mod 200 år. Naturgrundlag Geomorfologi Geomorfologisk består landskabet af en smeltevandsslette med ekstramarginale aflejringer fra sidste istid. Jordtype Inden for kommunegrænsen er jordtypen domineret af ferskvandssand med forekomst af moræneler samt saltvandssand langs kysten. Terræn Terrænet er overvejende fladt, i den sydøstlige del fladt til let bølget. Kompleksitet Området fremstår homogent mht. geomorfologi, jordtype og terræn. Hydrologi De kystnære dele rummer lavbundsområder, og åer strækker sig parallelt i nordlig retning og understreger smeltevandets retning og påvirkning af landskabet. Landskabskarakterbeskrivelse, Seden Smeltevandslette 121

122 Arealanvendelse og landskabselementer Dyrkningsform Områdets primære dyrkningsform er intensivt landbrug på overvejende middelstore markflader. Den kystnære del af området er flere steder præget af middelstore lavbundsområder, der fremstår med lysåbne naturtyper anvendt som græsningsarealer. Den sydøstlige del af området er præget af frugtavl. Bevoksningsstruktur Bevoksningen i området er især karakteriseret ved rækker af stynede træer, der står på områdets mange diger eller langs vejene. Derudover består bevoksningen også af hegn og spredt bevoksning langs vandløbene. I den sydøstlige del af området, omkring Lerhuse, afspejles frugtavl i bevoksningsstrukturen, der her præges af plantager med frugttræer og buske. Bebyggelsesmønster Bebyggelsen ligger primært langs vejene og er flere steder samlet i mindre landsbyer. Stedvist ligger husmandssteder og gårde med større indbyrdes afstand og trukket tilbage fra vejene. Landsbyerne, Vester Kærby og Agedrup, har karakter af vejbyer hvoraf Agedrup har kirke. Vester Kærby fremstår i høj grad med sin oprindelige struktur og udtryk. Agedrup har ligeledes en velbevaret struktur, men er i højere grad påvirket af den bymæssige bebyggelse umiddelbart nord for landsbyen. I den sydøstligste del af området ligger husmandsudstykningen Lerhuse. Den vestlige del af området er præget af bymæssig bebyggelse omkring Seden, Bullerup og den nordlige del af Agerup, der adskiller dette karakterområde fra landskabet mod vest og sydvest. Kulturhistoriske mønstre og anlæg Diger bevoksede med rækker af stynede træer fremstår ikke med et tydeligt mønster men opleves dog som markante kulturhistoriske landskabselementer. Tekniske anlæg Området præges af flere højspændingstraceer. En stor højspændingsledning gennemskærer den Foto 1. Den sydøstlige del af området omkring Lerhuse er præget af frugtavl med plantager af frugttræer og frugtbuske. Langs vejen står stedvist rækker af stynede træer. Landskabskarakterbeskrivelse, Seden Smeltevandslette 122

123 nordvestlige, kystnære del af området med et forløb fra Odense, øst om Agedrup og videre mod syd. Mindre højspændingsledninger gennemskærer den nordøstlige del af området Nær kysten ligger to skydebaner, der ses som lave, brune barakker. I nabokommunen mod nordvest ligger Lindøværftet, hvor der også står fire store vindmøller. Mod vest ses Fynsværket, især skorstenene, på den anden side af Odense Å Smeltevandsdal. Disse anlæg er synlige i hele den nordlige del af området samt stedvist fra den øvrige del af området. Rumlige og visuelle forhold Sporadisk bevoksede diger og hegn inddeler landskabet i transparent afgrænsede til åbne landskabsrum med små og middelstore dyrkningsflader. Variationer i dyrkningsform, bevoksningens artssammensætning samt landskabets rumlige afgrænsning giver landskabet en let sammensat karakter. Den nordlige del af området er præget af kystnærheden og har en overvejende åben karakter. Landskabet er visuelt præget af udsigter langs den bugtede kystlinje samt på tværs af Odense Fjord med visuel sammenhæng til modstående kyster. Mod nord opleves fjordlandskabet uden forstyrrelse fra tekniske anlæg, mens tekniske anlæg præger udsigten på langs af kystlinjen samt det øvrige kystlandskab. Bevoksningsstrukturen i den sydøstlige del af området, præget af hegn og plantager, afgrænser mere lukkede landskabsrum. Området opleves som et bynært landskab, der flere steder præges af markante højspændingsledninger samt udsigten til vindmøller og Lindøværftet mod nordøst samt Fyns Kraftarmeværk mod vest. Visuelle relationer til naboområderne Fra hele områdets kystlinje er der udsigt over Odense Fjord med visuel sammenhæng til Stige Ø mod nordvest. Udsigten til Stige Ø er overvejende præget af skov og lysåben natur samt de markante bakker på den centrale del af øen. Landskabskarakterbeskrivelse, Seden Smeltevandslette 123

124 Nøglefunktioner, udviklingstendenser og planlægning Nøglefunktioner Fortsat landbrugsdrift med intensivt dyrkede marker og græsning af de lysåbne naturarealer er centralt for opretholdelse af landskabskarakteren. Udfordringer Området er ikke præget af udviklingstendenser, der vurderes at have betydning for landskabets karakter. For oversigt over arealudpegninger henvises til gældende kommuneplan. Foto 2. Udsigten på langs af kysten samt det bagvedliggende kystlandskab er i forskellig grad præget af tekniske anlæg i form af en stor højspændingsledning, der gennemskærer den vestlige del af området langs kysten, samt udsigten til Fyns Kraftvarmeværk. Landskabskarakterbeskrivelse, Seden Smeltevandslette 124

125 Foto 3. I hele den nordlige del af området er der særlige udsigtsmuligheder knyttet til kystlandskabet og Odense Fjord. Her udsigt over græsningsarealer ved Kærby Fed samt modstående kyster på Tornø og Stige Ø. Landskabskarakterbeskrivelse, Seden Smeltevandslette 125

126 Landskabsvurdering Vurdering af karakterstyrke Karakteristisk Hele karakterområdet med undtagelse af plantageområdet ved Lerhuse - K1 Landskabskarakteren fremstår tydeligt i hele karakterområdet i form af små og mellemstore dyrkningsflader og middelstore engområder nær kysten. Halvåbne, transparent afgrænsede arealer med spredte bevoksede diger og enkelte nyplantede hegn præger området. Landskabskarakterens oprindelse afspejles i jordbrugslandskabet, dog er hegn og diger med tiden fjernet og den oprindelige bebyggelsesstruktur er stedvist ændret i takt med, at visse landsbyer er kraftigt byudviklet. Samspillet mellem naturgrundlaget og kulturgeografiske strukturer afspejles tydeligt i karakteren. Samlet vurderes området at være karakteristisk. Kontrasterende Plantageområdet ved Lerhuse - K2 Området er præget af frugtplantager med frugttræer og buske, der giver området et bevoksningsmønster, der er forskelligt fra det øvrige karakterområde. Bevoksningsmønsteret giver også området mere lukket til transparent rumlig afgrænsning. Samlet vurderes delområdet at være kontrasterende. Landskabsvudering, Seden Smeltevandslette 126

127 Vurdering af særlige visuelle oplevelsesmuligheder Særlige udsigtsmuligheder Det kystnære landskab og Odense Fjord I den nordlige del af området, nord for Kertemindevej, åbner landskabet op med udsigter ud over Odense Fjord samt på langs af den bugtede kystlinje. Flere steder er de kystnære arealer omkring fjorden præget af lysåbne naturarealer anvendt til græsning, og den relativt korte afstand på tværs af fjorden betyder, at der er visuel sammenhæng til modstående kyster. Landskabsvudering, Seden Smeltevandslette 127

128 Vurdering af tilstand Middel tilstand Hele karakterområdet med undtagelse af plantageområdet ved Lerhuse - T1 Selv om landskabskarakterens oprindelse afspejles i landskabskarakteren, er intaktheden af de landskabskaraktergivende elementers strukturer og mønstre stedvist sløret af nedlagte diger og hegn samt stedvis markant byudvikling. De karaktergivende elementers tilstand varierer, men fremstår i overvejende middel tilstand. Oplevelsen af landskabet er i store dele af området påvirket af flere markante højspændingsledninger, der gennemskærer området, samt udsigten vil vindmøller og Lindøværftet mod nordøst samt Fynsværket mod vest. Samlet vurderes tilstanden til middel. God tilstand Plantageområdet ved Lerhuse - T2 Også i dette delområde er landskabskarakterens intakthed stedvist præget af nedlagte diger, mens bebyggelsesstrukturen i høj grad fremstår intakt. Bevoksning og bebyggelse fremstår i overvejende god tilstand. Området opleves uden visuel påvirkning fra tekniske anlæg. Samlet vurderes tilstanden til god. Landskabsvudering, Seden Smeltevandslette 128

129 Sårbarhedsvurdering I det følgende beskrives sårbarheden af området generelt samt baggrunden for vurdering af sårbare delområder. Kapaciteten af områderne i forhold til igangværende udvikling og planlagte ændringer vurderes ligeledes. Landskabskarakterområdet generelt De karaktergivende landskabselementer vurderes generelt ikke særligt sårbare over for den påtænkte udvikling i området. Særligt sårbare delområder Det kystnære landskab - S1 De særlige udsigter, der knytter sig både til de lysåbne naturarealer og Odense Fjord, vurderes at være sårbare over for etablering af nye tekniske anlæg, der vil virke visuelt forstyrrende samt bidrage negativt til den kumulative effekt af eksisterende tekniske anlæg. Ligeledes er området sårbart over for markant byggeri eller skovrejsning, der forringer eller begrænser de visuelle oplevelsesmuligheder. Udsigterne over Odense Fjord Hele kystlandskabet omkring Odense Fjord er særligt sårbart over for ændringer, der vil forringe de særlige udsigtsmuligheder, der er omkring fjorden. De særlige udsigtsmuligheder knytter sig både til kysten i selve karakterområdet samt modstående kyster. Sårbarheden omfatter ændringer, der begrænser udsigtsmulughederne eller forringer oplevelsen af kystlandskabet. Landskabsvudering, Seden Smeltevandslette 129

130 Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen Landskabskarakter, som bør beskyttes Det kystnære landskab - M1 Kystlandskabet er præget af den rumlige og visuelle sammenhæng med kysten og har desuden en overvejende åben karakter med mange græssede naturarealer. Denne del af området har fået det strategiske mål beskytte, hvilket betyder, at ændringer i arealanvendelse eller byggeri kun bør ske som led i at beskytte eller forbedre landskabets karakter eller tilstand. Landskabskarakterer, som bør vedligeholdes Den øvrige del af karakterområdet - M2 og M3 Den øvrige del af karakterområdet har fået det strategiske mål vedligehold. Det betyder, at karaktergivende landskabselementer bør vedligeholdes, og at tiltag i området bør understøtte landskabskarateren og de karaktergivende strukturer. Landskaber, hvor særlige udsigter bør beskyttes Den kystnære del af området Landskabet omkring Odense Fjord er præget af særlige udsigter på langs af den bugtede kystlinje og på tværs af vandfladen til modstårende kyster. Den kystnære del af området har derfor fået det strategiske mål beskytte. Det betyder, at der i dette område bør lægges særlig vægt på, at ændringer i arealanvendelsen ikke forringer de særlige udsigtsmuligheder. Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen, Seden Smeltevandslette 130

131 Anbefalinger til planlægningen Landskab Området bør fortsat fremstå som et bynært landbrugslandskab i middel skala. Omkring Lerhuse bør karakteren af frugtplantageområde opretholdes. Natur I samarbejde med lodsejere bør der lægges vægt på, at lavbundsarealer i kystlandskabet fortsat afgræsses, så den lysåbne karakter opretholdes. Områderne kan også med fordel genoprettes som lysåbne vådområder. Der bør ligeledes i samarbejde med lodsejere arbejdes for, at de for området karakteristiske hegn af styede træer bevares og gerne udbredes frem for flerrækkede hegn. Området bør friholdes for skovrejsning. Evt. ny skov bør kun palceres syd for hovedvejen og i små skovparceller, der kan indgå i landskabskarakterens eksisterende skala. Bebyggelse Nyt byggeri bør generelt placeres i tilknytning til eksisterende landsbyer på en måde, der respekterer landsbyernes struktur og udtryk, samt visuelt tager hensyn til overgangen mellem bebyggelse og landskab. Der bør ikke tilføres nyt byggeri til kystlandskabet. Nyt landbrugsbyggeri bør ske i tilknytning til eksisterende bygninger og sikre, at den samlede bygningsmasse har en lav karakter og fremstår med et homogent udtryk. Kystlandskabet vurderes ikke egnet til nyt, stort landbrugsbyggeri. Evt. nyt landbrugsbyggeri bør derfor undgås og begrænses til mindre byggeri ved Kærby Fed i tilknytning til eksisterende bygninger. Ved behov for større landbrugsbyggeri bør der arbejdes på at finde en alternativ placering uden for kystlandskabet, hvor byggeriet tilpasses den konkrete landskabskarakter. Det er vigtigt at sikre, at nyt landbrugsbyggeri ikke forringer oplevelsen af kystlandskabet eller udsigterne fra modstående kyster. Tekniske anlæg Området bør friholdes for nye tekniske anlæg og der bør arbejdes for sanering af eksisterende anlæg for at forbedre områdets visuelle udtryk, særligt i kystlandskabet. Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen, Seden Smeltevandslette 131

132 Landskabskarakterområde, Åsum Moræneflade 12 Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Åsum Moræneflade ligger i den østlige del af kommunen umiddelbart øst for Odense. Den nordvestlige del er afgrænset fra byen af den nordlige del af Odense Å Smeltevandsdal og dalen omkring Lindved Å. Mod nord afgrænses området af den bymæssige bebyggelse omkring Seden og Bullerup, der adskiller området fra Seden Smeltevandsslette, og mod syd afgrænses området mod karakterområdet Lindved Å og Fraugde Smeltevandsslette sydøst for Fraugde-Kærby. Mod øst strækker karakterområdet sig videre ind i nabokommunen. En del af området ligger i byzone. Beskrivelser og vurderinger behandler kun de arealer, der ligger uden for byzonen Nøglekarakter Transparent afgrænset, middelskala jordbrugslandskab i fladt til let bølget terræn med naturområder langs Vejrup Å og i Kærby Mose. Bebyggelsen ligger overvejende samlet i landsbyer, i de centrale dele også et væksthusområde. Landskabskarakterbeskrivelse, Åsum Moræneflade 132

133 Landskabskarakteren Landskabet kan især karakteriseres som et landbrugslandskab præget af middelstore markflader samt mindre lavbundsområder langs Vejrup Å. Bevoksningsmønsteret er især tegnet af bevoksede diger og hegn omkring markerne samt mindre bevoksninger omkring Vejrup Å. I den nordlige del af området ligger en mindre skov, Ræveskoven. Bebyggelsen er i høj grad samlet i områdets tre landsbyer samt langs vejen mellem Odense og Vejruplund. Den vestlige del af området er præget af byudvikling med en stedvis uklar grænse mellem by og land. Tilsammen skaber de karaktergivende elementer et middelskalalandskab med en overvejende enkel karakter, hvor bevoksningen afgrænser transparente rum. Landskabet gennemskæres af to højspændingsledninger og Ring 3 øst om Odense, som præger oplevelsen af landskabet. Landskabskarakterens oprindelse Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse er især knyttet til tiden omkring udskiftningen, altså med en tidsdybde på op mod 200 år. Naturgrundlag Geomorfologi Geomorfologisk består landskabet af en moræne opdelt af en svagt definerede smeltevandsdal langs kommunegrænsen. Jordtype Jordtypen er domineret af moræneler samt ferskvandssand i smeltevandsdalene. Terræn Terrænet er fladt til let bølget. Kompleksitet Området fremstår homogent mht. geomorfologi, jordtype og terræn. Hydrologi Langs kommunens østlige grænse strækker en svagt defineret ådal sig, hvor der langs Vejrup Å flere steder er små langstrakte vådområder. Landskabskarakterbeskrivelse, Åsum Moræneflade 133

134 Arealanvendelse og landskabselementer Dyrkningsform Områdets primære dyrkningsform er intensivt landbrug på overvejende middelstore markflader. Langs Vejrup Å, der strækker sig langs den østlige kommunegrænse, er lavbundsområder dels opdyrket og dels præget af lysåbne naturtyper. Bevoksningsstruktur Bevoksningen i området er begrænset og består af bevoksede diger, hegn samt spredt bevoksning langs Vejrup Å. I den nordøstlige del af området ligger Ræveskov og i den nordvestlige del små bynære skovbevoksninger. Anden bevoksning er begrænset til små bevoksninger og krat i tilknytning til lavbundsområder og bebyggelse. Bebyggelsesmønster Området rummer tre landsbyer, kirkebyen Åsum i den vestlige del, Rågelund i den østlige del og Fraude- Kærby i den sydlige del af området. Bebyggelsen i Fraude-Kærby ligger langs vejen og er i forhold til sin oprindelse udbygget med en række huse syd for vejen. Rågelund består af gårde og har frem til i dag i høj grad bevaret sin oprindelige struktur. Åsum var oprindeligt præget af en mere blandet bebyggelse og er med tiden tilført huludfyldende bebyggelse i form af huse. Den centrale del af landsbyen omkring kirken har dog i høj grad bevaret sin oprindelige struktur og udtryk. Uden for landsbyerne er bebyggelsen begrænset og består overvejende af gårde beliggende let tilbagetrukket fra vejen mellem Vejruplund og Odense. Nordøst for Åsum er der anlagt et mindre væksthusområde, ligesom der nordøst for Fraude-Kærby ligger enkelte ejendomme med væksthuse. Sammen med de gartneriprægede erhverv vest for Rågelund giver det stedvist de centrale dele af karakterområdet et erhvervspræget udtryk. Den nordlige og sydvestlige del af området er afgrænset af bymæssig bebyggelse med en stedvis diffus afgrænsning. Kulturhistoriske mønstre og anlæg Området rummer ingen markante kulturhistoriske mønstre eller anlæg. Tekniske anlæg To højspændingstraceer præger området, der begge udspringer fra en transformerstation i Titgenbyen mod sydvest. Det ene trace følger kommunegrænsen mod nord, mens det andet strækker sig op gennem området og mod vest til Odense. Ring 3 øst om Odense gennemskærer hele området i retning nord-syd. Foto 1. Middelstore markflader afgrænses af bevoksede diger og hegn. Den østlige del af området er stedvist præget af højspændingsledninger, uden at de dog virker markante. Her landskabet øst for Fraugde-Kærby Landskabskarakterbeskrivelse, Åsum Moræneflade 134

135 Foto 2. Den oprindelige landsbystruktur i Åsum er i høj grad bevaret, og bebyggelsen omkring de primære veje fremstår i god stand og med et oprindeligt udtryk. I landsbyens yderkanter er flere steder nyere bebyggelse. Landskabskarakterbeskrivelse, Åsum Moræneflade 135

136 Rumlige og visuelle forhold Bevoksede diger og hegn inddeler de overordnede, transparent afgrænsede landskabsrum præget af middelstore dyrkningsflader. Visuelle relationer på tværs af landskabsrum begrænses af det flade terræn samt bevoksningsstrukturen og er derfor i højere grad mulig i vinterhalvåret. De karaktergivende elementers struktur giver landskabet en enkel karakter i middel skala. Store dele af området opleves mod vest som et bynært landskab, hvor grænsen mellem by og land stedvis er uklar. Denne oplevelse forstærkes af Ring 3 øst om Odense, der markant opdeler landskabet i en vestlig bypræget del og østlig del, hvor åben land-karakteren er mere udpræget. Væksthusene i området giver stedvist området et erhvervspræget udtryk. Højspændingsledningerne i ormådet opleves især i den sydlige halvdel af området. De virker ikke i sig selv dominerende på landskabsoplevelsen, men bidrager til områdets urbane karakter. Visuelle relationer til naboområderne Området rummer ingen markante visuelle relationer til naboområderne. Nøglefunktioner, udviklingstendenser og planlægning Nøglefunktioner Fortsat landbrugsdrift med intensivt dyrkede marker og græsning af de lysåbne naturarealer langs Vejrup Å er centralt for opretholdelse af landskabskarakteren. Udfordringer Oplevelsen af dette landskab er præget af byudviklingen mod nord, vest og syd samt erhvervsudvikling inde i området. Der ligger derfor en udfordring i at bevare områdets landbrugskarakter og/eller sikre en tydelig afgræsning mellem byen og det åbne land. For oversigt over arealudpegninger henvises til gældende kommuneplan. Landskabskarakterbeskrivelse, Åsum Moræneflade 136

137 Landskabsvurdering Vurdering af karakterstyrke Karakteristisk Hele karakterområdet - K1 Landskabskarakteren fremstår tydeligt i hele karakterområdet i form af middelstore dyrkningsflader afgrænset af bevoksede diger og hegn samt lysåbne naturarealer langs Vejrup Å. Bevoksningsmønsteret er i høj grad defineret ved de bevoksede diger og hegn, og bebyggelsesmønsteret tegnes overvejende af områdets landsbyer. Landskabskarakterens oprindelse afspejles i jordbrugslandskabet, dog er hegn og diger med tiden fjernet til fordel for større markflader. Landsbyernes strukturer er generelt erkendelige, selv om både Åsum og Fraugde-Kærby med tiden er tilført ny bebyggelse i form af huse. Væksthusområdet nordøst for Åsum betragtes her ikke som en del af landsbyen men som et erhvervspræget område i det åbne land. Samspillet mellem naturgrundlaget og kulturgeografiske strukturer afspejles tydeligt i karakteren. Samlet vurderes landskabet at være karakteristisk. Vurdering af særlige visuelle oplevelsesmuligheder Særlige visuelle oplevelsesmuligheder Området rummer ingen særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Landskabsvurdering, Åsum Moræneflade 137

138 Vurdering af tilstand Middel tilstand Hele karakterområdet - T1 Selv om landskabskarakterens oprindelse afspejles i landskabskarakteren, er intaktheden af de landskabskaraktergivende elementers strukturer og mønstre stedvist sløret af nedlagte diger og hegn, nyere bebyggelse i landsbyerne samt mindre væksthusområder. De karaktergivende elementers tilstand varierer, men fremstår i overvejende middel tilstand. Oplevelsen af landskabet er påvirket af byudvikling, Ring 3 øst om Odense og højspændingsledninger, der samlet giver landskabet et urbant udtryk. Samlet vurderes tilstanden som middel. Sårbarhedsvurdering I det følgende beskrives sårbarheden af området generelt samt baggrunden for vurdering af sårbare delområder. Kapaciteten af områderne i forhold til igangværende udvikling og planlagte ændringer vurderes ligeledes. Landskabskarakterområdet generelt De karaktergivende landskabselementer vurderes generelt ikke særligt sårbare over for den påtænkte udvikling i området. Dog kan Åsum være sårbar over for ny bebyggelse, hvis denne placeres i den centrale del omkring kirken, der i dag fremstår med et i høj grad intakt udtryk. Såfremt hele det udpegede væksthusområde udnyttes til gartnerierhverv, vil det være et markant element i landskabet, der forstærker landskabets væksthuspræg. Landskabskarakteren vurderes dog ikke sårbar over for denne udvikling, da væksthuse og gartnerierhverv også i dag præger området. Dog bør der lægges vægt på, at væksthusområdet opleves som en overvejende samlet enhed. Landskabsvurdering, Åsum Moræneflade 138

139 Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen Landskabskarakterer, som bør vedligeholdes Hele karakterområdet - M1 Hele karakterområdet har fået det strategiske mål vedligehold. Det betyder, at karaktergivende landskabselementer bør vedligeholdes, og at tiltag i området bør understøtte landskabskarateren og de karaktergivende strukturer. Anbefalinger til planlægningen Landskab Området bør fortsat fremstå som et bynært landbrugslandskab i middel skala. Natur Lavbundsområderne langs med Vejrup Å kan med fordel genoprettes som vådområde. Området bør friholdes for ny skov, da skov ikke indgår i landskabskarakteren. Bebyggelse Nyt byggeri bør generelt placeres i tilknytning til eksisterende landsbyer på en måde, der respekterer landsbyernes struktur og udtryk, samt visuelt tager hensyn til overgangen mellem bebyggelse og landskab. Nyt landbrugsbyggeri bør ske i tilknytning til eksisterende bygninger og sikre, at den samlede bygningsmasse har en lav karakter og fremstår med et homogent udtryk. Der bør i dialog med erhvervet arbejdes for, at nye væksthuse i videst muligt omfang placeres i tilknytning til eksisterende væksthuse inden for det udpegede væksthusområde. Tekniske anlæg Der bør arbejdes for, at tekniske anlæg i området ikke dominerer landskabsoplevelsen. Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen, Åsum Moræneflade 139

140 Landskabskarakterområde, Lindved Å og Fraugde Smeltevandsslette 13 Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Lindved Å og Fraugde Smeltevandsslette ligger i den sydøstlige del af kommunen som en flade, der strækker sig mellem den bymæssige bebyggelse mod nord, Fraugde og Odense. Mod syd afgrænses området af et skrånende terræn mod Allerup Moræneflade. Nord og vest for Højby strækker området sig omkring Lindved Å, der mod nord strækker sig gennem Odense og møder Odense Å Smeltevandsdal syd for Åsum og mod syd strækker sig på tværs af kommunegrænsen. Mod vest afgrænses området af Fangel Moræneflade. Mod øst strækker karakterområdet sig videre ind i nabokommunen. Beskrivelser og vurderinger omfatter kun den del, der ligger uden for byzonen. Nøglekarakter Jordbrugslandskab i fladt terræn med spredt bevoksning af små skove og krat. Lysåben natur langs vandløb og dele af lavbundsområder. Huse og husmandssteder langs vejene og gårde trukket tilbage fra vejene. Landskab i middel skala med transparent rumlig visuel afgrænsning. Landskabskarakterbeskrivelse, Lindved Å og Fraugde Smeltevandsslette 140

141 Landskabskarakteren Landskabet har landbrugskarakter præget af middelstore markflader samt lysåben natur langs vandløb og dele af lavbundsområderne, der også stedvist er præget af bevoksning med karakter af krat. Bevoksningsmønsteret tegnes af bevoksede diger, hegn samt små og middelstore skove spredt i området. Bebyggelsen består i høj grad af huse og husmandssteder langs vejene samt gårde, der typisk ligger trukket tilbage fra vejene. I området ligger tre hovedgårde, hvoraf Sanderumgård og tilhørende hovedgårdsejerlav fremstår som et karakteristisk hovedgårdslandskab. Ved Hollufgård og Fraugdegård er det især de nærmeste omgivelser, der definerer hovedgårdskarakteren. Tilsammen skaber de karaktergivende elementer et middelskalalandskab med en let sammensat mosaikkarakter, hvor bevoksningen afgrænser transparente rum. Den nordlige og vestlige del af området er præget motorvejen over fyn og til Svendborg samt motorvejskrydset nordøst for Højby, der opdeler landskabet ved Kærby Mose i øst og ved Lindved i vest. Desuden præger højspændingsledninger langs motorvejen dele af området. Landskabskarakterens oprindelse Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse er især knyttet til tiden omkring udskiftningen, altså med en tidsdybde på op mod 200 år. Naturgrundlag Geomorfologi Geomorfologisk består landskabet af den sydvestligste del af den smeltevandsslette, der strækker sig mod nord ud til Odense Fjord, samt en mindre smeltevandsdal omkring Lindved Å. Jordtype Jordtypen er en mosaik af moræneler, smeltevandssand og ferskvandssand. Terræn Terrænet er fladt. Kompleksitet Området fremstår komplekst mht. jordtype. Hydrologi Store dele af området er præget af lavbundsområder og små søer. Den østlige del af området gennemløbes af Vejrup Å, der har sit udspring ved Davinde, og den vestlige del strækker sig omkring Lindved Å. Det øvrige område er præget af flere små vandløb omgivet af lavbundsområder. Landskabskarakterbeskrivelse, Fraugde Smeltevandsslette 141

142 Arealanvendelse og landskabselementer Dyrkningsform Områdets primære dyrkningsform er intensivt landbrug på små til middelstore markflader. Langs områdets vandløb samt i moserne findes lysåbne naturtyper. Omkring hovedgårdene Fraugdegård og Sanderumgård er markerne større, særligt udtalt er det omkring Sanderumgård. Bevoksningsstruktur Bevoksningsmønsteret i området er præget af små bevoksninger i lavbundsområderne med stedvis karakter af krat samt små og middelstore skovområder, hvoraf den største er Hakkehave i områdets østlige del. I hele området findes hegn og bevoksede diger, der sammen med områdets anden bevoksning afgrænser markerne. Langs vejene til Sanderumgård står rækker af træer med mere eller mindre intakt karakter af allé. Bebyggelsesmønster Bebyggelsen i området er sparsom og består overvejende af huse og husmandssteder langs vejene, stedvist med kort indbyrdes afstand, som det ses nord for Davinde. De enkelte gårde, der ligger i området, ligger ofte trukket tilbage fra vejen. I den østlige del af området strækker den nordlige del af Davinde sig ind i området fra syd. Denne del af landsbyen består overvejende af nyere huse beliggende langs vejene. Centralt i området ligger to hovedgårde, Sanderumgård og Fraugdegård, hvilket afspejles i områdets bebyggelsesstruktur, særligt omkring Sandrumgård, hvor enkelte huse ligger langs vejen nær hovedgården. Hollufgård ligger i den vestlige del af området ved bygrænsen, hvor hovedgården trods ombygninger fremstår med tydelig hovedgårdskarakter. Kulturhistoriske mønstre og anlæg Området rummer tre hovedgårde, men et samlet hovedgårdslandskab opleves især omkring Sanderumgård Hovedgård, hvor hovedgårdsejerlavets struktur afspejles i arealanvendelse, bevoksning og bebyggelse. Ved Fraugdegård og Hollufgård er det især bygningsmassen og de nærmeste omgivelser, der afspejler hovedgårdskarakteren. Øst for Hollufgård er en gammel vandmølle bevaret. Foto 1. Hegn og spredt bevoksede diger afgrænser overvejende middelstore marker og giver landskabet en transparent rumlig visuel afgrænsning. Her udsigt over landskabet nordvest for Davinde. Landskabskarakterbeskrivelse, Lindved Å og Fraugde Smeltevandsslette 142

143 Syd for Lindved ligger Lindved Mølle, en gammel vandmølle fra 1600-tallet. Både bygninger og den todelte mølledam kan i dag opleves som et sammenhængende kulturmiljø i fin stand. Tekniske anlæg Motorvejen over Fyn forløber langs områdets nordlige grænse og krydser Kærby Mose i den nordøstlige del af området og Lindved Ådal i den vestlige del af området. Nordøst for Højby ligger motorvejskryds Odense, og området gennemskæres her af motorvejen mod Svendborg. Landskabskarakterbeskrivelse, Lindved Å og Fraugde Smeltevandsslette 143

144 Langs motorvejen står højspændingsledninger i to og tre traceer, og i den østlige del gennemskæres området af et højspændingstrace i retning nord-syd. Rumlige og visuelle forhold Bevoksede diger, hegn samt små bevoksninger og skove afgrænser overvejende transparente landskabsrum i varierende størrelse. Omkring hovedgårdene er markerne store, og landskabet har en transparent til åben afgrænsning i modsætning til resten af området, hvor afstanden er kortere mellem de bevoksede diger og hegn, der sammen med den øvrige bevoksning afgrænser små til middelstore landskabsrum med en transparent, stedvist lukket, afgrænsning. De karaktergivende elementers struktur giver landskabet en let sammensat mosaikkarakter i overvejende middel skala. Store dele af området opleves mod vest og nord som et bynært landskab præget af erhvervsbyggeri i byerne. I den nordlige og vestlige del af området forstærkes denne oplevelse af de markante motorvejsanlæg og højspændingsledinger, der her visuelt præger området, samt trafikstøj fra motorvejene. Visuelle relationer til naboområderne Erhvervsområderne i de tilstødende byområder mod nord og vest præger oplevelsen af landskabet. Nøglefunktioner, udviklingstendenser og planlægning Nøglefunktioner Fortsat landbrugsdrift med intensivt dyrkede marker og græsning af de lysåbne naturarealer er centralt for opretholdelse af landskabskarakteren. Udfordringer I den del af området, der ligger vest for Højby, er der indgået trepartsaftale mellem Odense Kommune, staten og Vandcenter Syd om skovrejsning. Skov indgår her i landskabskarakteren, men det er væsentligt for opretholdelse af landskabskarakteren, at den eksisterende bevoksningsstruktur med små skovområder bevares. Området er ikke præget af andre udviklingstendenser, der vurderes at have betydning for landskabets karakter. For oversigt over arealudpegninger henvises til gældende kommuneplan. Foto 2. Kærby Mose fremstår delvist opdyrket. Den del af mosen, der ikke er opdyrket, er præget af lysåben natur og mindre skovområder med stedvis karakter af krat. Landskabskarakterbeskrivelse, Lindved Å og Fraugde Smeltevandsslette 144

145 Foto 3. Lidnved Å vest for Kohave Landskabskarakterbeskrivelse, Lindved Å og Fraugde Smeltevandsslette 145

146 Landskabsvurdering Vurdering af karakterstyrke Karakteristisk Hele karakterområdet med undtagelse af hovedgårdene Sanderumgård og Hollufgård - K1 Landskabskarakteren fremstår tydeligt, idet overvejende middelstore dyrkningsflader afgrænses af bevoksede diger, hegn og anden bevoksning, og lavbundsområderne er præget af mose med lysåbne naturtyper og små bevoksninger med stedvis kratkarakter. Bebyggelsesmønsteret fremstår enkelt med huse og husmandssteder langs vejene samt gårde, der ligger let tilbagetrukket fra vejene. Landskabskarakterens oprindelse afspejles i jordbrugslandskabet, selv om flere hegn og diger med tiden er fjernet, og en større del af lavbundsområderne i dag er drænet og opdyrket. Samspillet mellem naturgrundlaget og kulturgeografiske strukturer afspejles tydeligt i karakteren, der er præget af variationerne mellem de opdyrkede og skovprægede arealer, hvor moræneler er den dominerende jordtype, og mere ekstensivt udnyttede arealer med stedvis kratvegetation på lavbundsarealerne. Samlet vurderes landskabet at være karakteristisk. Kontrasterende Sanderumgård Hovedgård - K2 Landskabet inden for hovedgårdsejerlavet til Sanderumgård fremstår med en karakteristisk hovedgårdsstruktur med store marker, små og middelstore skovområder og alléer langs vejene. Området fremstår med en meget enkel struktur og opleves med en overvejende åben til transparant rumlig visuel afgrænsning. Landskabskarakterens oprindelse fremstår tydeligt, ligesom samspillet mellem naturgrundlag og arealanvendelse er klar. Hovedgårdslandskabet vurderes kontrasterende. Hollufgård Hovedgård - K3 Hovedgården Hollufgård er i dag ramme for forskellige offentlige funktioner, men fremstår med sin bygningsmasse som et karakteristisk hovedgårdsmiljø trods mindre ombygninger. Omkring hovedgården ligger et større parkanlæg, store engarealer og små og middelstore skovområder. Både bygningsmasse og arealanvendelse er forskellig fra det øvrige karakterområde. Området vurderes kontrasterende. Landskabsvudering, Lindved Å og Fraugde Smeltevandsslette 146

147 Vurdering af særlige visuelle oplevelsesmuligheder Særligt oplevelsesrige landskaber Sanderumgård Hovedgård - SV1 Omkring Sanderumgård opleves det karakteristiske hovedgårdslandskab med de store, åbne marker omkranset af skov og veje, der alle understreges af alléer inden for hovedgårdsejerlavets grænser. Selve hovedgården udgør også et karakteristisk hovedgårdsmiljø med et stort parkanlæg med en romantisk kanalhave. Hovedgården Hollufgård - SV2 Bygningsmassen til Hollufgård samt omgivelserne præget af parkanlæg med kunstudstilling, skovene og engarealerne med oplevelsesrig natur giver området visuelle oplevelsesmuligheder, der både knytter sig til områdets kulturhistorie samt den mangeartede anvendelse i dag. Landskabsvudering, Lindved Å og Fraugde Smeltevandsslette 147

148 Vurdering af tilstand Middel tilstand Hele karakterområdet med undtagelse af hovedgårdene Sanderumgård og Hollufgård - T1 Selv om landskabskarakterens oprindelse afspejles tydeligt i landskabskarakteren, er intaktheden af de landskabskaraktergivende elementers strukturer og mønstre stedvist sløret af nedlagte diger og hegn, ligesom en større del af lavbundsområderne i dag er opdyrket, særligt omkring Kærby Mose. De karaktergivende elementers tilstand varierer, men fremstår i overvejende middel tilstand. Oplevelsen af landskabet er stedvist påvirket af flere højspændingsledninger, især den vestlige og nordlige del af området, hvor også støj fra motorvejen påvirker landskabsoplevelsen. Samlet vurderes tilstanden som middel. God tilstand Sanderumgård Hovedgård - T2 Hovedgårdslandskabet fremstår i høj grad intakt sammenlignet med de historiske kort, dog er lavbundsområderne i den nordlige del af hovedgårdsejerlavet i dag opdyrket i modsætning til den tidligere karakter af eng. Tilstanden af de karaktergivende elementer fremstår i overvejende god tilstand. Fra området er højspændingsledningerne langs motorvejen synlige mod nord og øst, og sydvest for området ses en række vindmøller. Disse anlæg opleves sammen med hovedgårdslandskabet uden dog at forringe oplevelsen væsentligt. Samlet vurderes tilstanden som god. Hollufgård Hovedgård - T3 I de nærmeste omgivelser omkring Hollufgård fremstår hovedgårdskarakteren overvejende intakt både i den overordnede bygningsmasse samt strukturen i de nærmeste omgivelser mod syd. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand er af de karaktergivende elementer vurderes god. Hovedgården opleves generelt uforstyrret. Samlet vurderes tilstanden god. Landskabsvudering, Lindved Å og Fraugde Smeltevandsslette 148

149 Sårbarhedsvurdering I det følgende beskrives sårbarheden af området generelt samt baggrunden for vurdering af sårbare delområder. Kapaciteten af områderne i forhold til igangværende udvikling og planlagte ændringer vurderes ligeledes. Landskabskarakterområdet generelt De karaktergivende landskabselementer vurderes generelt ikke særligt sårbare over for den påtænkte udvikling i området. Dog er områdets let sammensatte landskabskarakter sårbar over for nye tekniske anlæg, der bidrager til den kummulative effekt fra eksisterende anlæg. Landskabet kan være sårbart over for store vindmøller i vindmølleområdet øst for Thorup i naboområdet mod syd. Såfremt områdets lavbundsområder omdannes til vådomoråder, vil det ændre naturtyperne, men det vurderes, at det ikke vil påvirke landskabskarakteren. Særligt sårbare delområder Sanderumgård Hovedgård - S1 Hovedgårdslandskabet omkring Sanderum Hovedgård er sårbart over for ændringer, der forringer hovedgårdskarakterens tydelighed eller tilstanden af de karaktergivende elementer. Det er væsentligt at bevare de store, åbne markflader, alléerne langs vejene samt nærmiljøet omkring hovedgården. Området er sårbart over for byggeri, der bryder det eksisterende bebyggelsesmønster samt nye tekniske anlæg, der påvirker oplevelsen af landskabet. Hollufgård Hovedgård - S2 Hollufgård er i nogen grad præget af ombygning. Oplevelsen af hovedgårdsmiljøet kan være sårbart over for yderligere opbygning, hvis det slører hovedgårdskarakteren. De karaktergivende hovedgårdselementer syd for hovedgården er beskyttet af en fredning. Omgivelserne er derfor kun sårbare over for ændringer i arealanvendelsen, der slører hovedgårdskarakteren. Landskabsvudering, Lindved Å og Fraugde Smeltevandsslette 149

150 Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen Landskabskarakter, som bør beskyttes Hovedgårdene Sanderumgård og Holludgård - M1 og M2 Landskabet omkring Sanderumgård Hovedgård og Hollufgård har på forskellig vis karakteristisk hovedgårdskarakter og opleves som kulturhistoriske spor i landskabet. Hovedgårdslandskaberne har derfor fået det strategiske mål beskytte, hvilket betyder, at ændringer i arealanvendelse eller byggeri kun bør ske som led i at beskytte eller forbedre hovedgårdskarakterens tydelighed eller tilstand. Landskabskarakterer, som bør vedligeholdes Hele det øvrige karakterområde - M3 Hele karakterområdet har fået det strategiske mål vedligehold. Det betyder, at karaktergivende landskabselementer bør vedligeholdes, og at tiltag i området bør understøtte landskabskarakteren og de karaktergivende strukturer. Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen, Lindved Å og Fraugde Smeltevandsslette 150

151 Anbefalinger til planlægningen Landskab Området bør fortsat fremstå som et bynært landbrugslandskab i middel skala og med en transparent rumlig afgrænsning. Omkring Sanderumgård Hovedgård er det væsentligt at arbejde for at bevare eller styrke hovedgårdskarakterens tydelighed, der især understreges af de store marker, alléerne langs vejene og de små skove. Natur Lavbundsområder i den nordlige, østlige og vestlige del af området bør opretholdes med en mosaik af lysåben natur og små bevoksninger eller genoprettes som vådområder med en overvejende åben karakter. Skovrejsning bør indpasses den eksisterende bevoksningsstruktur præget af små skovområder, der understøtter områdets mosaikkarakter. Bebyggelse Nyt landbrugsbyggeri bør ske i tilknytning til eksisterende bygninger og sikre, at den samlede bygningsmasse har en lav karakter og fremstår med et homogent udtryk. Den samlede bygningsmasse bør have en grøn, transparent afgrænsning. Særligt i tilknytning til hovedgårdene er det væsentligt at lægge vægt på, at hovedgårdskarakteren bevares eller styrkes både i struktur og udtryk. Tekniske anlæg Området bør ikke tilføres nye tekniske anlæg, da det vil forstærke det tekniske præg i området og forstyrrer oplevelsen af landskabet yderligere. Særligt omkring hovedgårdene er det væsentligt, at der ikke tilføres nye anlæg, der kan forstyrre oplevelsen af hovedgårdslandskaberne. Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen, Lindved Å og Fraugde Smeltevandsslette 151

152 Landskabskarakterområde, Allerup Moræneflade 14 Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Allerup Moræneflade ligger i den sydøstlige del af kommunen. Området er mod nord og nordøst afgrænset mod Lindved Å og Fraugde Smeltevandsslette, hvor morænen skråner ned mod den lavbundsprægede flade. Mod nordvest er området afgrænset af den bymæssige bebyggelse i Højby, og mod sydvest, syd og sydøst strækker karakterområdet sig videre ind i nabokommunen. Nøglekarakter Landbrugslandskab i middel skala og med transparent til åben, enkel karakter præget af dyrkningsflader, spredt bevoksede diger, sparsom bevoksning, landsbyer og bebyggelse langs vejene. Landskabskarakterbeskrivelse, Allerup Moræneflade 152

153 Landskabskarakteren Landbrugslandskab i fladt til let bølget terræn. Markerne er middelstore og afgrænset af spredt bevoksede diger. Bevoksningen er sparsom og findes overvejende på områdets diger, omkring enkelte søer samt omkring områdets bebyggelse. Bebyggelsen er samlet i områdets fire landsbyer eller ligger langs vejene. Uden for landsbyerne består bebyggelsen overvejende af husmandssteder og gårde. Tilsammen skaber de karaktergivende elementer et middelskalalandskab, hvor diger og den sparsomme bevoksning afgrænser stærkt transparente landskabsrum. Den østlige og vestlige del af området gennemskæres af højspændingstraceer i retning nord-syd, og den vestlige gennemskæres desuden af motorvejen mellem Svendborg og Odense. Højspændingsledningerne er synlige i store dele af området uden at virke dominerende. Derimod opleves støj fra motorvejene forstyrrende for landskabsoplevelsen, især i den nordvestlige del af området. Landskabskarakterens oprindelse Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse er især knytter til tiden omkring udskiftningen, altså med en tidsdybde på op mod 200 år. Naturgrundlag Geomorfologi Karakterområdet udgør en del af en større moræneflade, der præger det midtfynske landskab og mod nordøst grænser op til en større sammenhængende smeltevandsslette. Jordtype Jordtypen domineres af moræneler men med stedvis forekomst af ferskvandssand og smeltevandssand. I den sydøstlige del af området er et større område præget af morænesand og smeltevandssand. Terræn Terrænet er fladt til let bølget. I den nordlige del skråner terrænet i overgangen til nabokarakterområdet. Kompleksitet Området fremstår homogent mht. geomorfologi, jordtype og terræn. Hydrologi I den centrale del af området findes enkelte små lavbundsområder, og i den nordlige del har mindre vandløb deres udspring. I den sydøstlige del af området ligger et råstofområde, hvor graveaktiviteter flere steder har skabt store områder med åbent vandspejl. Landskabskarakterbeskrivelse, Allerup Moræneflade 153

154 Arealanvendelse og landskabselementer Dyrkningsform Områdets primære dyrkningsform er intensivt landbrug på middelstore markflader, der overvejende afgrænses af spredt bevoksede diger. Lavbundsområder i den centrale del af området er præget af bevoksning med karakter af krat, flere steder omgiver det søer. Den sydøstlige del af området er præget af råstofindvinding både indenfor og uden for kommunegrænsen. Dele af området er afviklet og fremstår som store søområder omgivet af lysåben natur og mindre bevoksninger med forskellige rekreative anvendelsesmuligheder, mens andre dele af området er aktivt indvindingsområde. Bevoksningsstruktur Bevoksningen i området er begrænset og består generelt af meget spredt bevoksning på diger samt bevoksning på lavbundsarealer og omkring områdets spredte bebyggelse. Bebyggelsesmønster Området rummer fire landsbyer, kirkebyerne Allerup og Davinde samt Torup og Birkum. Birkum ligger centralt i området mens Allerup, Torup og Davinde ligger langs områdets nordlige afgrænsning, hvor landsbyerne strækker sig ned over morænens skrånende terræn mod den lavbundsprægede smeltevandsslette. Landsbyernes oprindelige struktur er erkendelig, men landsbyerne er med tiden tilført nyere bebyggelse, der slører den oprindelige struktur. Det gælder dog ikke i samme grad Allerup, der trods nyere bebyggelse i høj grad fremstår med sin oprindelige struktur. Uden for landsbyerne er bebyggelsen især præget af husmandssteder og gårde, der ligger langs vejene. I den sydøstlige del ligger husmandssteder ofte med kort indbyrdes afstand som bl.a. ved Birkum Kohave. Enkelte steder ligger gårdene lidt tilbagetrukket fra vejen. Foto 1. Udsigt over landbrugsflader øst for Birkum. Diger med spredt bevoksning er med til at definere en åben og enkelt landskabskarakter. Landskabskarakterbeskrivelse, Allerup Moræneflade 154

155 Foto 2. Uden for landsbyerne ligger husmandssteder langs vejen, stedvist med kort indbyrdes afstand som her ved Birkum Kohave. Landskabskarakterbeskrivelse, Allerup Moræneflade 155

156 Kulturhistoriske mønstre og anlæg Området rummer ingen markante kulturhistoriske mønstre eller anlæg. Tekniske anlæg To højspændingstraceer krydser området i retning nord-syd i hhv. den vestlige og østlige del af området. Den vestlige del af området gennemskæres desuden af motorvejen mellem Svendborg og Odense samt jernbanen ligeledes mellem Svendborg og Odense. Området rummer tre små vindmølleområder med middelstore vindmøller hhv. nordøst for Thorup, syd for Allerup og sydøst for Højby. Rumlige og visuelle forhold Områdets sparsomme bevoksning, der overvejende består af meget spredt bevoksning på diger samt bevoksning omkring den spredte bebyggelse, afgrænser stærkt transparente landskabsrum og giver mange steder oplevelsen af et transparent til åbent landskab med vide udsigter. De karaktergivende elementer giver landskabet en enkel karakter. I de sydøstlige dele af området, hvor der sker råstofindvinding, har landskabet et teknisk præget udtryk. I modsætning hertil er de afviklede dele af råstofområdet præget af udsigter over de efterbehandlede råstofgrave, der fremstår med store søer, lysåbne naturområder, solitære træer og mindre bevoksninger. De højspændingsledninger, der krydser området, er synlige uden at dominere landskabsoplevelsen. I den vestlige del af området opleves støj fra motorvejene stedvist markant, særligt i den nordvestlige del, hvor støj fra begge motorveje opleves. Visuelle relationer til naboområderne De små og midelstore skovområder i karakterområdet mod nord danner især i den østlige del af området en visuel grænse mod nord og øst. Foto 3. Afviklede råstofområder er efterbehandlet til naturområder præget af store søer og med rekreative formål. Landskabskarakterbeskrivelse, Allerup Moræneflade 156

157 Foto 4. Den sydøstlige del af karakterområdet er præget af råstofindvinding. Her et graveområde vest for Davinde. Nøglefunktioner, udviklingstendenser og planlægning Nøglefunktioner Fortsat landbrugsdrift er centralt for opretholdelse af landskabskarakteren. Udfordringer I den vestligste del af området syd for Højby er der indgået trepartsaftale mellem Odense Kommune, staten og Vandcenter Syd om skovrejsning. Skov indgår ikke i landskabskarakteren og der ligger derfor en udfordring i at får den nye skov tilpasset landskabskarakteren samt overgangen til landskabet mod vest. Området er ikke præget af andre udviklingstendenser, der vurderes at have betydning for landskabets karakter. For oversigt over arealudpegninger henvises til gældende kommuneplan. Landskabskarakterbeskrivelse, Allerup Moræneflade 157

158 Landskabsvurdering Vurdering af karakterstyrke Karakteristisk Hele karakterområdet med undtagelse af råstofområdet ved Davinde - K1 Landskabskarakteren fremstår tydeligt i hele karakterområdet i form af mellemstore dyrkningsflader med en stærkt transparent til åben afgrænsning af spredt bevoksede diger, samt bebyggelse samlet i landsbyer eller langs vejene. Landskabskarakterens oprindelse afspejles i jordbrugslandskabet, dog er hegn og diger med tiden fjernet, og den oprindelige bebyggelsesstruktur er stedvist ændret i takt med, at landsbyerne med tiden er tilført ny bebyggelse. Samspillet mellem naturgrundlaget og kulturgeografiske strukturer afspejles tydeligt i karakteren. Samlet vurderes landskabet at være karakteristisk. Kontrasterende Råstofområdet ved Davinde - K2 Landskabet i dette område er stærkt præget af råstofindvinding. Dele af området er aktivt graveområde, mens andre dele er afviklet. De aktive graveområder har et teknisk præget udtryk, mens de afviklede områder er efterbehandlet og fremstår som rekreative naturområder med store søer. Landskabskarakterens oprindelse som råstofområde og samspillet mellem naturgrundlag og anvendelse afspejles tydeligt i landskabskarakteren. Samlet vurderes landskabet at være kontrasterende. Landskabsvurdering, Allerup Moræneflade 158

159 Vurdering af særlige visuelle oplevelsesmuligheder Særligt oplevelsesrige landskaber Det afviklede råstofområde ved Davinde - SV1 Hele området med afviklede råstofgrave, der strækker sig over kommunegrænsen mod syd, rummer særlige visuelle oplevelsesmuligheder, der især knytter sig til det dynamiske, naturprægede mosaiklandskab samt fortællingen om råstofindvinding, der aflæses i de store søer og ofte stejle skrænter. I takt med, at de nu aktive råstofgrave afvikles og efterbehandles, vil området med visuelle oplevelsesmuligheder kunne udvides til også at omfatte denne del af råstofområdet. Særlige udsigtsmuligheder Hele råstofområdet ved Davinde Fra et udsigtspunkt i råsofområdet er der vid udsigt over et spændende og dynamisk landskab, der i dag både rummer aktive og afviklede graveområder, men som på sigt vil omfatte et helt afviklet råstofområde præget af natur og rekreativ anvendelse. Landskabsvurdering, Allerup Moræneflade 159

160 Vurdering af tilstand Middel tilstand Hele karakterområdet med undtagelse af det afviklede råstofområde ved Davinde - T1 Selv om landskabskarakterens oprindelse afspejles tydeligt i landskabskarakteren, er intaktheden af de landskabskaraktergivende elementers strukturer og mønstre stedvist sløret af nedlagte diger og hegn samt nyere bebyggelse i landsbyerne. De karaktergivende elementers tilstand varierer, men fremstår i overvejende middel tilstand. Oplevelsen af landskabet er i den vestlige og nordvestlige del påvirket af støj fra motorvejene, mens de to højspændingsledninger, der krydser området i den østlige og vestlige del ikke virker dominerende, selv om de er synlige i store del af området på grund af det flade terræn og transparente til åbne karakter. Samlet vurderes tilstanden som middel. God tilstand Det afviklede råstofområde ved Davinde - T2 Landskabskarakterens oprindelse i dette delområde er knyttet til råstofindvinding. Intaktheden er derfor stor i denne del af råstofområdet, hvor afviklede graveområder er efterbehandlet på en måde, så landskabskarakterens oprindelse fremstår tydeligt. De karaktergivende landskabselementer er især store søer omgivet af lysåbne naturtyper med stedvis små bevoksninger. Disse elementer fremstår i god tilstand. Oplevelsen af det afviklede råstofområde påvirkes i nogen grad af den fortsatte graveaktivitet i de aktive graveområder, der stedvist giver landskabet et teknisk præget udtryk. Samlet vurderes tilstanden som god. Landskabsvurdering, Allerup Moræneflade 160

161 Sårbarhedsvurdering I det følgende beskrives sårbarheden af området generelt samt baggrunden for vurdering af sårbare delområder. Kapaciteten af områderne i forhold til igangværende udvikling og planlagte ændringer vurderes ligeledes. Landskabskarakterområdet generelt De karaktergivende landskabselementer vurderes generelt ikke særligt sårbare over for den påtænkte udvikling i området. Dog er skov ikke et karakteristisk element i området og derfor ikke en del af landskabskarakteren. Skovrejsning i den vestlige del af området vil derfor lokalt ændre landskabskarakteren. På baggrund af landskabets enkle karakter vurderes det dog muligt at integrere skov i landskabet, såfremt skoven fra det omgivende landskab fremstår som et velafgrænset og enkelt element. Særligt sårbare delområder Det afviklede råstofområde ved Davinde - S1 De særlige udsigter og visuelle oplevelsesmuligheder, der knytter sig til hele området, samt oplevelsen af søerne med omgivende naturarealer, vurderes at være sårbare over for ændringer, der forringer udsigterne over området samt oplevelsen af landskabet og den fortælling, området har. Landskabsvurdering,Allerup Moræneflade 161

162 Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen Landskabskarakter, som bør beskyttes Den afviklede del af råstofområdet ved Davinde - M1 Det afviklede råstofområde opleves som et bynært, rekreativt naturområde, hvor dynamikken fra graveaktiviteterne er indprintet i landskabskarakteren. Området har fået det strategiske mål beskytte af hensyn til områdets fortælling og dynamiske landskabskarakter. Det betyder, at ændringer i arealanvendelse kun bør ske som led i at beskytte eller forbedre landskabets karakter, fortælling eller tilstand. Landskabskarakter, der kan ændres Den aktive del af råstofområdet ved Davinde - M2 Den aktive del af råstofområdet har fået det stategiske mål ændre. Det betyder, at områdets karakter kan ændres i forbindelse med afvikling og reetablering/omdannelse af området. Landskabskarakterer, som bør vedligeholdes Den øvrige del af karakterområdet - M3 Resten af karakterområdet har fået det strategiske mål vedligehold. Det betyder, at karaktergivende landskabselementer bør vedligeholdes, og at tiltag i området bør understøtte landskabskarateren og de karaktergivende strukturer. Anbefalinger til planlægningen Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen, Allerup Moræneflade 162

163 Landskab Området bør fortsat fremstå som et landbrugslandskab i middel skala og med en transparent rumlig afgrænsning. I den sydøstlige del bør fortællingen omkring råstofindvinding og reetablering til naturområde fortsat afspejles i landskabet og gerne styrkes i forbindelse med omdannelse af det aktive graveområde. Natur Der bør i hele råstofområdet fortsat lægges vægt på, at området fremstår som et dynamisk naturområde. Skov er i dag ikke et karaktergivenede element i landskabet, hvorfor skovrejsning vil påvirke landskabskarakteren. Der er dog i dag allerede flere steder planlagt for eller planer om ny skov, og skov må i fremtiden forventes at blive et karaktergivende element. Der bør ved planlægning af ny skov i området lægges vægt på at følge en overordnet bevoksningsstruktur i området, hvor der f.eks. arbejdes med mange små skove eller enkelte større skove. For at området fortsat skal adskille sig fra de omkringliggende landskaber, anbefales det at arbejde med sammenhængende skovområder i middel skala, der opleves som velafgrænsede elementer i landskabet. Omkring råstofområdet ved Davinde bør ny skov planlægges på en måde, der friholder væsentlige dele af området for høj bevoksning, så der fortsat er mulighed for udsigt over mosaiklandskabet, hvor store søer er et væsentligt element. Det er vigtigt, at fortællingen om den tidligere råstofgravning bevares og holdes synlig i området. I den vestlige del af området, vest for motorvejen, bør der lægges vægt på, at skoven spiller sammem med den enkle landskabskarakter mod øst og en mere mosaikpræget landskabskarakter mod vest, da skovrejsningsområdet udgør overgangen mellem to landskabskarakterer. Fra øst bør skoven opleves som et enkelt og afgrænset landskabselement, mens skoven fra vest bør opleves som mindre skovparceller adskilt af små dyrknings- eller naturarealer. Bebyggelse Nyt byggeri bør generelt placeres i tilknytning til eksisterende landsbyer på en måde, der respekterer landsbyernes struktur og udtryk, samt visuelt tager hensyn til overgangen mellem bebygelse og landskab. Der bør ikke tilføres nyt byggeri til hovedgårdslandskabet, da det vil bryde bebyggelsesstrukturens intakthed og forringe den kulturhistoriske fortælling. Nyt landbrugsbyggeri bør ske i tilknytning til eksisterende bygninger og sikre, at den samlede bygningsmasse har en lav karakter og fremstår med et homogent udtryk. Den samlede bygningsmasse bør have en grøn, transparent afgrænsning. Tekniske anlæg Opsætning af husstandsmøller bør begrænses i området, da der med relativ kort indbyrdes afstand ligger tre vindmølleområder med mulighed for opsætning af store møller. Store vindmøller i disse områder kan sammen med spredte husstandsmøller give landskabsbilledet et meget uroligt udtryk. Det bør overvejes, om der skal være mulighed for store vindmøller i alle tre vindmølleområder, da den anbefalede afstand mellem vindmølleområderne ikke overholdes, når møllerne er over 80 meter. Råstofområdet ved Davinde bør friholdes for nye tekniske anlæg, der kan forringe områdets potentiale for omdannelse til rekreativt område med særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen,allerup Moræneflade 163

164 Landskabskarakterområde, Fangel Moræneflade 15 Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Fangel Moræneflade ligger i den sydlige del af kommunen. Området afgrænses mod nord af den bymæssige bebyggelse i Odense og mod øst af Lindved Å og Fraugde Smeltevandsslette. Mod vest afgrænses området af Odense Å samt den bymæssige bebyggelse omkring Skt. Klemens. Mod syd afgrænses området mod Fangel Vestermark Moræneflade syd for Fangel og Fangel Torp. Mod syd øst strækker karakterområdet sig videre ind i nabokommunen. Nøglekarakter Stærkt transparent afgrænset, middelskala jordbrugslandskab i fladt terræn med naturområder og små bevoksninger i lavbundsområder i den nordlige og østlige del. Bebyggelsen består af husmandssteder og gårde langs vejene samt blandet bebyggelse i landsbyerne. Landskabskarakterbeskrivelse, Fangel Moræneflade 164

165 Landskabskarakteren Landskabet er karakteriseret ved en intensivt opdyrket landbrugsflade præget af middelstore, stedvist store, markflader. Bevoksningen er begrænset og består af meget spredt bevoksning på diger, enkelte hegn samt bevoksning omkring bebyggelsen. Husmandssteder og gårde ligger langs vejene, mens mere blandet bebyggelse findes i landsbyerne, hvoraf Fangel stedvist er præget af nyere bebyggelse. Nord for Fangel ligger væksthuse langs vejen og præger denne del af området. Tilsammen skaber de karaktergivende elementer et middelskalalandskab, men stærkt transparente landskabsrum afgrænses af den sparsomme bevoksning og spredte bebyggelse. Tre højspændingstraceer krydser området og præger især den nordlige og centrale del af området, hvor også fem vindmøller står i grupper af to og én. I den nordlige del af området sker råstofindvinding i et mindre område. Landskabskarakterens oprindelse Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse er især knytter til tiden omkring udskiftningen, altså med en tidsdybde på op mod 200 år. Naturgrundlag Geomorfologi Geomorfologisk består landskabet af en moræneflade. Jordtype Jordtypen domineres af moræneler, dog er der i den sydlige og østlige del forekomster af smeltevandssand og ferskvandssand. Terræn Terrænet er fladt. Kompleksitet Området fremstår homogent mht. geomorfologi, jordtype og terræn. Hydrologi Der findes et mindre lavbundsområde ved Østermark, der strækker sig på tværs af kommunegrænsen mod øst til Dømmestrup Kohave. Landskabskarakterbeskrivelse, Fangel Moræneflade 165

166 Arealanvendelse og landskabselementer Dyrkningsform Områdets primære dyrkningsform er intensivt landbrug på overvejende middelstore, stedvist store, markflader afgrænset af diger uden eller med spredt bevoksning. Den sydvestlige del af området omkring Fangel er præget af gartnerierhverv med væksthuse og plantager. Bevoksningsstruktur Bevoksningen i området er sparsom og består overvejende af bevoksning i tilknytning til områdets bebyggelse samt små bevoksninger i lavbundsområder omkring Østermark i den sydøstlige del. Områdets diger er mange steder ubevoksede eller kun sparsomt bevokset. Sammenhængende hegn forekommer, men overvejende i den sydlige del af området. Bebyggelsesmønster Bebyggelsesmønsteret i området defineres af bebyggelse langs vejene, der overvejende består af husmandssteder og gårde men også enkelte huse. Enkelte steder ligger gårdene let tilbagetrukket, men er oftest beliggende langs vejene. I den nordlige del af området ligger den lille landsby Volderslev, der i høj grad fremstår med sin oprindelige struktur af gårde og enkelte huse. I den sydlige del af området ligger landsbyerne Fangel og Fangel Torp. Fangel er områdets største landsby og kirkeby, og er flere steder præget af nyere bebyggelse langs vejene. Nord for Fangel ligger flere store væksthuse langs vejen, ligesom mindre væksthuse findes i den sydligste del af området omkring Fangel Torp. Kulturhistoriske mønstre og anlæg Fangel Kirke ligger i dag omgivet af boligbebyggelse, men har oprindeligt haft en beliggenhed nord for landsbyen. Tekniske anlæg To højspændingstraceer krydser den nordøstlige og centrale del af området vinkelret i retning nordøstvest, og et tredje højspændingstrace krydser den centrale del i retning øst-vest. Området rummer tre små vindmølleområder vest og sydvest for Volderslev, der i alt rummer fem middelstore vindmøller. I den nordvestlige del af området sker råstofindvinding i et mindre område. Foto 1. Nord for Fangel ligger væksthuse langs vejen. Væksthusene ligger lavt i terræn og opleves derfor ikke markante fra det omgivende landskab. Her ses de fra øst. Landskabskarakterbeskrivelse, Fangel Moræneflade 166

167 Rumlige og visuelle forhold Den sparsomme bevoksning i form af spredt bevoksede diger og bevoksning omkring den spredte bebyggelse giver landskabet en stærkt transparent rumlig afgrænsning med visuel sammenhæng på tværs af landskabsrum. Den sydlige del af området er præget af væksthuse, der er synlige over store afstande. I det store område nord for Fangel ligger væksthusene lavt i terræn og virker derfor ikke dominerende i landskabet, ofte er kun tagene synlige. Tilsammen skaber de karaktergivende elementer et middelskala landskab med en stærkt transparent og enkel karakter. Den nordvestlige og centrale del af området har stedvist et stærkt teknisk præget udtryk. Den nordlige del er præget af råstofindvinding samt den visuelle sammenhæng til byen, der her har erhvervspræg. I den centrale del af området vest og sydvest for Volderslev virker vindmøller og højspændingsledninger lokalt dominerende på landskabsoplevelsen, fordi anlæggene her står relativt tæt. I den øvrige del af området er disse anlæg synlige, men mindre dominerende på grund af landskabets åbne og overvejende enkle karakter. Visuelle relationer til naboområderne Området rummer ingen markante visuelle sammenhænge til de omkringliggende karakterområder. Nøglefunktioner, udviklingstendenser og planlægning Nøglefunktioner Fortsat landbrugsdrift med intensivt dyrkede marker og græsning af de lysåbne naturarealer er centralt for opretholdelse af landskabskarakteren. Udfordringer I nordlige del af området er der indgået trepartsaftale mellem Odense Kommune, staten og Vandcenter Syd om skovrejsning. Skov indgår ikke i landskabskarakteren og der ligger derfor en udfordring i at får den nye skov tilpasset landskabskarakteren samt overgangen til landskabet mod øst. Området er ikke præget af andre udviklingstendenser, der vurderes at have betydning for landskabets karakter. For oversigt over arealudpegninger henvises til gældende kommuneplan. Foto 2. Den centrale del af området er stedvist præget af flere tekniske anlæg, her set vest for Volderslev. Landskabet har generelt en stærkt transparent til åben og enkel karakter, hvorfor anlæggene i store dele af området ikke virker dominerende på landskabsoplevelsen. Landskabskarakterbeskrivelse, Fangel Moræneflade 167

168 Landskabsvurdering Vurdering af karakterstyrke Karakteristisk Hele karakterområdet - K1 Landskabskarakteren fremstår tydeligt i hele karakterområdet i form af mellemstore dyrkningsflader afgrænset af ofte ubevoksede eller spredt bevoksede diger samt lysåbne naturtyper og små bevoksninger og skove i de dele af området, der er præget af lavbund. Bebyggelsen ligger langs vejene eller samlet i områdets landsbyer. Landskabskarakterens oprindelse afspejles i jordbrugslandskabet, dog er hegn og diger med tiden fjernet og den oprindelige bebyggelsesstruktur er stedvist ændret, især i Fangel. Samspillet mellem naturgrundlaget og kulturgeografiske strukturer afspejles tydeligt i karakteren. Samlet vurderes landskabet at være karakteristisk. Vurdering af særlige visuelle oplevelsesmuligheder Området rummer inden særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Landskabsvurdering, Fangel Moræneflade 168

169 Vurdering af tilstand Middel tilstand Hele karakterområdet - T1 Selv om landskabskarakterens oprindelse afspejles i landskabskarakteren, er intaktheden af de landskabskaraktergivende elementers strukturer og mønstre forringet af mange nedlagte diger og hegn, hvilket har ændret landskabets skala. Intaktheden af bebyggelsesstrukturen er også stedvist sløret omkring landsbyerne, særligt i Fangel. De karaktergivende elementers tilstand varierer, men fremstår i overvejende middel tilstand. Oplevelsen af landskabet er stedvist præget af tekniske anlæg i form af højspændingsledninger, vindmøller og råstofgrave. Det gælder især vest for Volderslev. Samlet vurderes tilstanden som middel. Sårbarhedsvurdering I det følgende beskrives sårbarheden af området generelt samt baggrunden for vurdering af sårbare delområder. Kapaciteten af områderne i forhold til igangværende udvikling og planlagte ændringer vurderes ligeledes. Landskabskarakterområdet generelt De karaktergivende landskabselementer vurderes ikke særligt sårbare over for den påtænkte udvikling i området. Skov er dog ikke en del af landskabskarakteren, og skovrejsning i den nordlige del af området vil her ændre landskabets karakter. Det vurderes, at skov kan integreres i landskabskarakteren, såfremt skoven vil fremstå som et afgrænset element i landskabet. Volderslev, der i dag fremstår med en i høj grad intakt struktur, kan være sårbar over for ny bebyggelse, hvis denne ikke i høj grad tilpasses landsbyens eksisterende struktur. Landskabet vest og sydvest for Volderslev kan være sårbart over for store vindmøller i de eksisterende vindmølleområder, da vindmølleområderne ligger med kort indbyrdes afstand. Det vurderes, at der er stor sandsynlighed for, at store vindmøller i disse områder vil opleves som én diffust afgrænset vindmøllegruppe i landskabet. Flere væksthuse i den sydlige del af området vil forstærke det eksisterende væksthuspræg i området. Det vurderes dog, at væksthuse fortsat kan indpasses i landskabets karakter, såfremt væksthusene overejende opleves som en samlet og velafgrænset enhed. Landskabsvurdering, Fangel Moræneflade 169

170 Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen Landskabskarakterer, som bør vedligeholdes Hele karakterområdet - M1 Hele karakterområdet har fået det strategiske mål vedligehold. Det betyder, at karaktergivende landskabselementer bør vedligeholdes, og at tiltag i området bør understøtte landskabskarateren og de karaktergivende strukturer. Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen, Fangel Moræneflade 170

171 Anbefalinger til planlægningen Landskab Området bør fortsat fremstå som et landbrugslandskab i middel skala og med en stærkt transparent rumlig afgrænsning. Natur Skov er ikke et karaktergivende landskabselement for området, og ny skov vil derfor påvirke den eksisterende landskabskarakter. Ny skov i den nordlige del af området bør planlægges, så skoven mod syd fremstår som et samlet og afgrænset landskabselement, der kan indgå i landskabets enkle karakter. Mod øst og vest bør skoven karaktermæssigt spille sammen med den mosaikkarakter, der præge dels ådalen mod vest og lavbundsområdet mod øst. Bebyggelse Nyt byggeri bør generelt placeres i tilknytning til eksisterende landsbyer på en måde, der respekterer landsbyernes struktur og udtryk, samt visuelt tager hensyn til overgangen mellem bebygelse og landskab. Nyt landbrugsbyggeri bør ske i tilknytning til eksisterende bygninger og sikre, at den samlede bygningsmasse har en lav karakter og fremstår med et homogent udtryk. Nye væksthuse bør søges placeret i tilknytning til det eksisterende væksthusområde omkring Fangel. Tekniske anlæg Opsætning af hustandsmøller bør søges begrænset i den nordlige del af området, da der her med kort indbyrdes afstand ligger tre vindmølleområder med mulighed for opsætning af store møller. Store vindmøller i disse områder kan sammen med spredte husstandsmøller give landskabsbilledet et meget uroligt og teknisk præget udtryk. Det bør overvejes, om der skal være mulighed for at opstille store vindmøller i alle tre vindmølleområder, da den anbefalede afstand mellem vindmølleområderne ikke overholdes, når møllerne er over 40 meter. Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen, Fangel Moræneflade 171

172 Landskabskarakterområde, Fangel Vestermark Moræneflade 16 Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Fangel Vestermark Moræneflade ligger i den sydlige del af kommunen. Området grænser mod nord op til Fangel Moræneflade og mod vest op til Odense Å Smeltevandsdal. Mod syd og øst strækker karakterområdet sig videre ind i nabokommunen. Nøglekarakter Skovpræget landbrugslandskab i middel skala og med transparent afgrænsede landskabsrum. Omkring skove og vandløb lysåbne naturtyper. Terrænet er fladt med lavninger omkring små vandløb. Huse og husmandssteder ligger langs vejene, mens gårdene ligger tilbagetrukket. Landskabskarakterbeskrivelse, Fangel Moræneflade 172

173 Landskabskarakteren Skovpræget landbrugslandskab med overvejende middelstore markflader samt lysåbne naturtyper omkring skovene og langs vandløb. Små skove, hegn og spredt bevoksede diger afgrænser markerne og transparente landskabsrum. Bebyggelsen består af huse og husmandssteder langs vejene samt gårde, der typisk ligger trukket tilbage på markerne. Tilsammen skaber de karaktergivende elementer et middelskalalandskab med en let sammensat karakter, hvor bevoksningen afgrænser transparente rum. Landskabet er ikke præget af tekniske anlæg. Landskabskarakterens oprindelse Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse er især knyttet til tiden omkring udskiftningen, altså med en tidsdybde på op mod 200 år. Naturgrundlag Geomorfologi Geomorfologisk består landskabet af en moræneflade og smeltevandssletter. Jordtype Jordtypen er en mosaik af moræneler, smeltevandssand og ferskvandssand. Terræn Terrænet er fladt, dog med lavninger omkring områdets små vandløb. Kompleksitet Området fremstår komplekst mht. jordtype. Hydrologi Den del af karakterområdet, der ligger inden for kommunegrænsen afgrænses til alle sider af små vandløb, der ligger i kommuneskel eller umiddelbart inden for områdegrænsen. Landskabskarakterbeskrivelse, Fangel Moræneflade 173

174 Arealanvendelse og landskabselementer Dyrkningsform Områdets primære dyrkningsform er intensivt landbrug på middelstore, stedvist små marker. Mellem områdets små skove og langs vandløb ligger græsningsarealer med lysåbne naturtyper. Bevoksningsstruktur Området er præget af små skove, der ligger forskudt i området og giver området et overordnet skovpræget udtryk. Foruden skovene tegnes bevoksningsmønsteret af hegn og bevoksede diger, der sammen med skovene afgrænser marker og enge. Bebyggelsesmønster Bebyggelsesmønsteret i området er enkelt, idet huse og husmandssteder ligger spredt langs vejene, mens gårdene typisk ligger trukket tilbage på markerne. Kulturhistoriske mønstre og anlæg Området rummer ingen markante kulturhistoriske mønstre eller anlæg. Tekniske anlæg Området rummer ingen markante tekniske anlæg. Rumlige og visuelle forhold Skove, bevoksede diger og hegn afgrænser små og middelstore marker, og den forskudte bevoksningsstruktur giver landskabet en transparent rumlig visuel afgrænsning. Flere steder er der udsigt på tværs af landskabsrum, mens landskabet andre steder opleves med en mere lukket karakter. Omkring Fangel Vestermark i den sydvestlige del af området er landskabet præget af en mere åben landbrugsflade afgrænset af små skovområder og opdelt af en brudt hegnsstruktur. De karaktergivende elementer skaber tilsammen et middelskala landskab med en transparent og let sammensat karakter. Landskabet opleves uden forstyrrelse fra tekniske anlæg eller trafikstøj. Foto 1. Fangel Vestermark er præget af en stor landbrugsflade, der afgrænses af små skove og opdeles af brudte hegnsstrukturer. Landskabskarakterbeskrivelse, Fangel Moræneflade 174

175 Foto 2. Bevoksningen afgrænser middelstore, transparente landskabsrum. Visuelle relationer til naboområderne Området rummer ingen markante visuelle sammenhænge til de omkringliggende karakterområder. Nøglefunktioner, udviklingstendenser og planlægning Nøglefunktioner Fortsat landbrugsdrift med intensivt dyrkede marker, græsning af de lysåbne naturarealer samt skovdrift er centralt for opretholdelse af landskabskarakteren. Udfordringer Området er ikke præget af udviklingstendenser, der vurderes at have betydning for landskabets karakter. For oversigt over arealudpegninger henvises til gældende kommuneplan. Landskabskarakterbeskrivelse, Fangel Moræneflade 175

176 Landskabsvurdering Vurdering af karakterstyrke Karakteristisk Hele karakterområdet - K1 Landskabskarakteren fremstår tydeligt i hele karakterområdet, hvor bevoksningen i form af små skove, hegn og bevoksede diger afgrænser middelstore marker og lysåbne naturtyper og bebyggelsen ligger spredt langs vejene. Landskabskarakterens oprindelse afspejles i det skovprægede jordbrugslandskab, selv om flere hegn og diger med tiden er fjernet. Samspillet mellem naturgrundlaget og kulturgeografiske strukturer afspejles i arealanvendelsen. Samlet vurderes landskabet at være karakteristisk. Vurdering af særlige visuelle oplevelsesmuligheder Karakterområdet rummer ingen særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Landskabsvurdering, Fangel Moræneflade 176

177 Vurdering af tilstand Middel tilstand Hele karakterområdet - T1 Selv om landskabskarakterens oprindelse afspejles i landskabskarakteren, er intaktheden af de landskabskaraktergivende elementers strukturer og mønstre forringet af mange nedlagte diger. Tilstanden af de karaktergivende elementer varierer, men fremstår i overvejende middel tilstand. Landskabet opleves uden forstyrrelse fra tekniske anlæg. Samlet vurderes tilstanden som middel. Sårbarhedsvurdering I det følgende beskrives sårbarheden af området generelt samt baggrunden for vurdering af sårbare delområder. Kapaciteten af områderne i forhold til igangværende udvikling og planlagte ændringer vurderes ligeledes. Landskabskarakterområdet generelt De karaktergivende landskabselementer vurderes ikke særligt sårbare over for den påtænkte udvikling i området. Såfremt lavbundsområderne omdannes til vådområder, vil det ændre naturtyperne i de konkrete områder. Det vurderes dog, at vådområderne fint kan indgå i landskabskarakteren. Landskabsvurdering, Fangel Moræneflade 177

178 Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen Landskabskarakterer, som bør vedligeholdes Hele karakterområdet - M1 Hele karakterområdet har fået det strategiske mål vedligehold. Det betyder, at karaktergivende landskabselementer bør vedligeholdes, og at tiltag i området bør understøtte landskabskarateren og de karaktergivende strukturer. Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen, Fangel Moræneflade 178

179 Anbefalinger til planlægningen Landskab Området bør fortsat fremstå som et landbrugslandskab i middel skala og med en transpanrent rumlig afgrænsning som følge af spredt bevoksning. Natur Lavbundsområder langs vandløb kan med fordel genoprettes som vådområder med mosaik af små bevoksninger og åbne arealer. Ny skov i området bør følge det eksisterende bevoksningsmønster med små og middelstore skove, der ligger forskudt på fladen. Bebyggelse Området bør ikke tilføres nyt byggeri, der ikke er landbrugsbyggeri. Evt. ny bebyggelse bør i høj grad understøtte den eksisterende bebyggelsesstruktur. Nyt landbrugsbyggeri bør ske i tilknytning til eksisterende bygninger og sikre, at den samlede bygningsmasse har en lav karakter og fremstår med et homogent udtryk. Den samlede bygningsmasse bør have en grøn afgrænsning. Tekniske anlæg Området bør friholdes for nye markante tekniske anlæg for at bevare det uforstyrrede udtryk. Landskabsvurdering, Fangel Moræneflade 179

180 Landskabskarakterområde, Odense Å Smeltevandsdal 17 Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Odense Å Smeltevandsdal strækker sig på tværs af kommunen og Odense i retning nordøst-sydvest. Mod syd strækker smeltevandsdalen sig over kommunegrænsen, og mod nord har den sit udløb i Odense Fjord. Kun den del af karakterområdet, der ligger udenfor byzonen er omfattet af følgende beskrivelser og vurderinger. I den nordligste del er smeltevandsdalen afgrænset af Seden Smeltevandsslette mod øst og byen mod vest. I den sydlige del er smeltevandsdalen afgrænset af Fangel Moræneflade og Fangel Vestermark Moræneflade mod øst og Bellinge Moræneflade mod vest. Nøglekarakter Ådal med svagt skrånende dalsider, rørsump omkring åen ellers overvejende lysåben natur. Små skove og krat samt hegn og bevoksede diger afgrænser marker og naturarealer. Begrænset bebyggelse. Transparent afgrænsede landskabsrum, middel til lille skala. Landskabskarakterbeskrivelse, Odense Å Smeltevandsdal 180

181 Landskabskarakteren Smeltevandsdal med svagt skrånende dalsider. Store dele præget af lysåben natur anvendt som græsningsarealer, men også opdyrkede marker især i den sydlige del. Langs åen er lavbundsarealerne præget af rørsump. Små skove og krat afgrænser sammen med hegn og bevoksede diger middelstore og små marker og naturarealer. Bebyggelsen er begrænset og består af enkelte ejendomme beliggende på den brede dalbund samt væksthuse i den sydligste del. Tilsammen skaber de karaktergivende elementer et landskab i middel til lille skala, hvor bevoksningen afgrænser transparente landskabsrum. Både den nordlige og sydlige del af dalen krydses af højspændingstraceer. I den sydlige del sker det nord for Bellinge, og i den nordlige del sker det på tværs af hele området. Den nordlige del er desuden præget af de store skorstene og bygninger fra Fyns Kraftvarmeværk, der ligger uden for karakterområdet. Landskabskarakterens oprindelse Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse er især knyttet til tiden omkring udskiftningen, altså med en tidsdybde på om mod 200 år. Naturgrundlag Geomorfologi Geomorfologisk består landskabet af en ekstramarginal smeltevandsdal. Jordtype I dalbunden er jordtypen domineret af ferskvandssand, men mindre områder er også præget af smeltevandssand. Op ad dalens svagt skrånende sider består jordtypen overvejende af moræneler. Terræn Terrænet er fladt, stedvist let skrånende dalsider. Kompleksitet Området fremstår homogent mht. geomorfologi, jordtype og terræn. Hydrologi Odense Å omgivet af lavbundsområder løber igennem hele dalstrøget samt små sideløb til Odense Å. Landskabskarakterbeskrivelse, Odense Å Smeltevandsdal 181

182 Arealanvendelse og landskabselementer Dyrkningsform Dalen er overvejende præget af rørskov på de lavest liggende arealer langs åen og afgræsset, lysåben natur på de højere beliggende arealer i dalbunden og op ad dalens sider. I den sydligste del af området er dalen i højere grad opdyrket, dog er lavbundsarealerne nærmest åen også her præget af lysåben natur. Bevoksningsstruktur I hele dalen er der små bevoksninger med karakter af skov eller krat samt hegn og bevoksede diger, der afgrænser små og mellemstore marker og græsningsarealer. Mest udtalte er små bevoksninger i den centrale del af dalen syd for Odense. Bebyggelsesmønster Store dele af dalen er afgrænset af bymæssig bebyggelse, også de dele af dalen, der ligger uden for byens afgrænsning, hvilket mange steder giver ådalen en bypræget karakter. Andre steder er byen skjult bag høj bevoksning. Bebyggelse i dalen er begrænset til den af del af dalen, der ligger syd for Odense, hvor enkelte ejendomme ligger på den flade dalbund. Ved Bellinge Mark syd for Bellinge ligger et væksthusområde i nabokarakterområdet, der strækker sig ned over dalens vestlige side og er med til at give denne del af dalen et mere landbrugspræget udtryk. Kulturhistoriske mønstre og anlæg I den sydlige del af dalen, ud for Skt. Klemens, ligger den gammel vandmølle, Elle Mølle, med bygninger fra år Møllen blev restaureret omkring år Længere mod syd, ved kommunegrænsen, ligger Borreby Mølle fra Møllen er privatejet og renoveres løbende. Tekniske anlæg Båden den nordlige og sydlige del af dalen krydses af højspændingstraceer. I den sydlige del sker det nord for Bellinge, og i den nordlige del sker det på tværs af hele området. wden nordlige del er desuden præget af de store skorstene og bygninger fra Fyns Kraftvarmeværk, der ligger uden for karakterområdet. Foto 1. Bevoksningen afgrænser overvejende transparente rum. Nogle steder giver den rumlige afgrænsning dalen en åben karakter. Landskabskarakterbeskrivelse, Odense Å Smeltevandsdal 182

183 Foto 2. I den nordlige del er udsigten på tværs af det store lavbundsområde præget af Fyns Kraftvarmeværk samt krydsende højspændingsledninger. Her set fra sydvest. Rumlige og visuelle forhold I store dele af ådalen skaber den bymæssige bebyggelse, eller bevoksning langs denne, afgrænsningen af det overordnede landskabsrum, mens små skove, hegn og bevoksede diger i dalen afgrænser overvejende små, transparente, stedvis lukkede, landskabsrum. I den nordlige og sydlige del har dalen en mere åben afgrænsning mod det omgivende landskab, idet den nordlige del i høj grad er orienteret mod Odense Fjord, og den sydlige del er en del af et opdyrket landbrugslandskab uden væsentlig rumlig og visuel afgrænsning. I den sydligste del af dalen er bevoksningen også begrænset til enkelte hegn omkring middelstore markflader samt krat omkring åen. Særligt i den centrale og nordlige del af dalen præger udsigter på langs og på tværs af ådalen landskabsoplevelsen, der mange steder opleves uden væsentlig forstyrrelse fra tekniske anlæg. I den nordlige del ses Fynsværket dog tydeligt på tværs af dalen. Landskabskarakterbeskrivelse, Odense Å Smeltevandsdal 183

184 Visuelle relationer til naboområderne Flere steder opleves dalen i samspil med den omgivende bymæssige bebyggelse, der dog overvejende har en transparent afgrænsning mod dalen. Nøglefunktioner, udviklingstendenser og planlægning Nøglefunktioner Fortsat græsning af de lysåbne naturarealer er centralt for opretholdelse af landskabskarakteren. Udfordringer Området er ikke præget af udviklingstendenser, der vurderes at have betydning for landskabets karakter. For oversigt over arealudpegninger henvises til gældende kommuneplan. Landskabskarakterbeskrivelse, Odense Å Smeltevandsdal 184

185 Foto 3. Fra landevejen ved Bellinge Mark er der udsigt ned over dalen gennem den transparente bevoksning. Landskabskarakterbeskrivelse, Odense Å Smeltevandsdal 185

186 Landskabsvurdering Vurdering af karakterstyrke Karakteristisk Den sydlige del - K1 De karaktergivende elementer i form af lysåbne naturarealer og spredt bevoksning langs Odense å, samt hegn og bevoksede diger, der afgrænser markflader, præger denne del af området. Dog er denne del af dalen mere opdyrket end den øvrige del og bebyggelsesmønsteret præget af væksthuse afviger fra bebyggelsesmønsteret i resten af ådalen. Bevoksningsstrukturen i denne del af dalen giver den en stærkt transparent til åben karakter. Landskabskarakterens oprindelse afspejles i arealanvendelsen, dog er flere hegn og diger med tiden fjernet og den oprindelige bebyggelsesstruktur delvist ændret i. Samspillet mellem naturgrundlaget og kulturgeografiske strukturer afspejles tydeligt i karakteren. Samlet vurderes landskabet at være karakteristisk. Den nordlige del - K3 Denne del af dalen er præget af større lavbundsarealer bevokset med rørsump i de mest vandlidende dele og afgræsset lysåben natur på de lidt højere liggende arealer. Dalen er stedvist afgrænset mod den bymæssige bebyggelse af afskærmende bevoksning, men ellers er bevoksningen begrænset. Også her afspejles landskabskarakterens oprindelse tydeligt i arealanvendelsen, og samspillet mellem naturgrundlag og kulturgeografiske strukturer afspejles tydeligt i karakteren. Samlet vurderes landskabet at være karakteristisk. Særligt karakteristisk Den centrale del syd for Odense - K2 I den del af dalen, der strækker sig mellem Odense og Bellinge, fremstår landskabskarakteren særlig tydeligt. Dalen er overvejende præget af lysåben natur afgrænset af små bevoksninger af krat og skov samt hegn og bevoksede diger. Langs åen er lavbundsarealerne ofte præget af rørsump. Bebyggelsen i denne del består af enkelte ejendomme på den brede dalbund, herunder Elle Mølle. Landskabskarakterbeskrivelse, Odense Å Smeltevandsdal 186

187 Landskabskarakterens oprindelse afspejles tydeligt, selv om hegn og diger med tiden er fjernet. Samspillet mellem naturgrundlaget og kulturgeografiske strukturer afspejles tydeligt i karakteren. Samlet vurderes landskabet at være særligt karakteristisk. Vurdering af særlige visuelle oplevelsesmuligheder Særligt oplevelseesrige landskaber Den nordlige del - SV1 I den nordlige del af området åbner landskabet op mod Odense Fjord. Selv om der ikke er udsigt over fjorden fra store dele af området, indgår den i landskabsbilledet. Området består af lysåben natur og rørsump, og der er i hele området udsigt på tværs af dalen. Mod øst opleves byranden til Seden, der i den nordlige del er præget af landsbyens kirke og ældre bebyggelse. Mod nordvest er udsigten stærkt præget af Fyns Kraftvarmeværk. Selv om tekniske anlæg præger oplevelsen af landskabet, rummer området særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Den centrale del syd for Odense - SV2 I denne del af dalen er landskabskarakteren særligt karakteristisk og tilstanden god. Naturarealer anvendt som græsningsarealer og rekreative områder, der har en transparent til åben afgrænsning af små bevoksninger, hegn og bevoksede diger, giver området særlige udsigtsmuligheder på langs og på tværs af dalen. Denne del af dalen opleves mange steder uden forstyrrelse fra tekniske anlæg eller væsentlig påvirkning fra den omgivende bymæssige bebyggelse. Landskabskarakterbeskrivelse, Odense Å Smeltevandsdal 187

188 Vurdering af tilstand Middel tilstand Den nordlige del - T1 Intaktheden af de karaktergivende elementer er i denne del høj, idet denne del af dalen gennem tiden er bevaret som et stort lavbundsområde præget af sump og græsningsarealer. Tilstanden af de karaktergivende elementers vurderes at være overvejende middel. Oplevelsen af landskabet er i denne del af dalen præget af flere store højspændingsledninger, der krydser området, samt de høj skorstene og markante bygninger fra Fyns Kraftvarmeværk. Samlet vurderes tilstanden som middel. Den sydlige del - T2 Selv om landskabskarakterens oprindelse afspejles i landskabskarakteren, er intaktheden af de karaktertergivende elementers strukturer og mønstre i denne del af dalen forringet af nedlagte diger og hegn, ligesom bebyggelsesmønsteret her er ændret fra spredt bebyggelse langs vejen til at indgå i et sammenhængende væksthusområde. De karaktergivende elementers tilstand varierer, men fremstår i overvejende middel tilstand. Denne del af dalen rummer ikke i sig selv markante tekniske anlæg, men oplevelsen af landskabet er i nogen grad påvirket af udsigten til højspændingsledninger i nabokarakterområdet mod vest samt væksthusene. Samlet vurderes tilstanden som middel. God tilstand Den centrale del syd for Odense - T3 Intaktheden af de karaktergivende elementer er generelt god, dog er hegnsmønsteret sløret af nedlagte hegn og diger, og udbredelsen af græsningsarealer er i dag større. Tilstanden af de karaktergivende elementer vurderes overvejende god. Selv om denne del af dalen afgrænses af bymæssig bebyggelse, påvirker det ikke landskabsoplevelsen, da bebyggelsen ofte enten er afgrænset af bevoksning eller på anden måde er tilpasset landskabet. Kun omkring Bellinge er landskabet præget af højspændingsledninger. Samlet vurderes tilstanden som god. Landskabsvurdering, Odense Å Smeltevandsdal 188

189 Sårbarhedsvurdering I det følgende beskrives sårbarheden af området generelt samt baggrunden for vurdering af sårbare delområder. Kapaciteten af områderne i forhold til igangværende udvikling og planlagte ændringer vurderes ligeledes. Landskabskarakterområdet generelt Dalen er fredet og dermed i høj grad beskyttet mod ændringer, der kan påvirke landksabskarakteren. De karaktergivende landskabselementer vurderes generelt ikke særligt sårbare over for den påtænkte udvikling i området. Dog vil flere væksthuse omkring Fangel og syd for Bellinge forstærke væksthuspræget i ådalen og forringe muligheden for at styrke områdets ådalskarakter. Med udganspunkt i områdets eksisterende karakter præget af landbrug og væksthuse, vurderes området ikke særligt sårbart over for denne udvikling. Særligt sårbare delområder Den nordlige del - S1 De særlige udsigter og karakteren af det store, åbne lavbundsområde i den nordlige del af dalen er sårbar over for nye tekniske anlæg, der bidrager til det samlede tekniske præg, samt bevoksning og ændret anvendelse, der ændrer områdets åbne karakter. Den centrale del syd for Odense - S2 Denne del af dalen er sårbar over for nye tekniske anlæg og al bebyggelse, der kan forstyrre og forringe oplevelsen af ådalen. Området er som udgangspunkt sårbart over for skovrejsning eller anden bevoksning. Det vurderes dog, at ny bevoksning kan tilføres enkelte steder i den udstrækning, det eksisterende bevoksningsmønster bevares, og de særlige visuelle oplevelsesmuligheder ikke forringes. Landskabsvurdering, Odense Å Smeltevandsdal 189

190 Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen Landskabskarakter, som bør beskyttes Den nordlige og centrale del af dalen - M1 og M2 Disse dele af dalen er områder med særlige visuelle oplevelsesmuligheder, der knytter sig til dalens karakter. Områderne har derfor fået det strategiske mål beskytte. Det betyder, at ændringer i arealanvendelse kun bør ske som led i at beskytte eller forbedre landskabets karakter, fortælling eller tilstand. Landskabskarakterer, som bør vedligeholdes Den sydlige del af dalen - M3 Resten af karakterområdet har fået det strategiske mål vedligehold. Det betyder, at karaktergivende landskabselementer bør vedligeholdes, og at tiltag i området bør understøtte landskabskarateren og de karaktergivende strukturer. Anbefalinger til planlægningen Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen, Odense Å Smeltevandsdal 190

191 Landskab Dalen bør fortsat fremstå som et markant dalstrøg med en varieret karakter og anvendelse, der bidrager til eller forstærker de særlige visuelle oplevelsesmuligheder, der er karakteristisk for store dele af dalen. Natur Hele dalen bør firholdes for ny skov af hensyn til dalens karakter og visuelle oplevelsesmuligheder. Enkelte steder i den centrale del af dalen kan det karaktergivende bevoksningsmønster dog understreges af enkelte små bevoksninger med skovkarakter, når der lægges stor vægt på at bevare og understøtte den eksisterende rumlige og visuelle oplevelse af dalen. Den nordlige del af dalen kan med fordel genoprettes som vådområde med åben karakter. I den øvrige del af dalen gælder det også flere steder lavbundsområderne langs åen. Bebyggelse Nyt landbrugsbyggeri i den sydlige del af dalen bør kun ske i tilknytning til eksisterende bygninger og sikre, at den samlede bygningsmasse har en lav karakter og fremstår med et homogent udtryk. Nye væksthuse bør søges placeret i tilknytning til eksisterende væksthuse syd for Bellinge. Den samlede bygningsmasse bør have en grøn afgrænsning mod dalen. Tekniske anlæg Området bør friholdes for nye tekniske anlæg kniske anlæg. Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen, Odense Å Smeltevandsdal 191

192