LANDSKABSKARAKTERANALYSE

Transkript

1 LANDSKABSKARAKTERANALYSE JUNI 2013 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 3 - FOUSING - VEJRUM - HJERM LANDBRUGSFLADE

2 INDHOLD Landskabskarakteranalyse 3 Landskabets nøglekarakter Beliggenhed og afgrænsning Geologi Anvendelse og landskabsstrukturer Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse Rumlige og visuelle forhold Planlægningsmæssige udfordringer Landskabsvurdering Karakterstyrke Tilstand Oplevelsesrige landskaber, udsigter og landmarks Sårbarhed Strategiske mål Anbefalinger til planlægning og forvaltning

3 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE - FOUSING-VEJRUM-HJERM LANDBRUGSFLADE Landskabets nøglekarakter Karakteristisk for landskabet omkring Fousing, Vejrum og Hjerm er et bølget terræn præget af landbrugsproduktion. Området er fattigt på naturområder. Områdets få levende hegn fremstår med en åben struktur og områdets mange diger er ofte kun delvis bevoksede. De middelstore marker fremstår dermed med en transparent afgrænsning og der er ofte stort udsyn ud over karakterområdet. Små og store landbrug og beboelser ligger spredt i hele området. Tekniske anlæg, særligt middelstore vindmøller og el- og højspændingsledninger, indgår de fleste steder i landskabsbilledet. Hovedfærdselsåren, der forbinder nord og syd har forløb gennem området. Udsyn over det bølgede landbrugslandskab syd for Hjerm Nøglekarakteren er en ultrakort beskrivelse af de mest centrale forhold vedrørende de karaktergivende landskabselementer og rumlige visuelle forhold 3

4 Beliggenhed og afgrænsning Fousing - Vejrum Hjerm landbrugsflade strækker sig fra Struer by i retning mod syd og har udbredelse ind i Holstebro Kommune. Karakterområdet danner mod vest grænse til Kilen tunneldals kuperede terræn, og længere mod syd til Klosterhede slettens sandede og flade arealer. Mod øst danner området grænse mod det bølgede landskab omkring Venø Bugt. Fousing Kirkeby Fousing Ølby Der er ikke afgrænset nogen delområder indenfor karakterområdet. Asp Vejrum Hjerm Ausumgaard Kvium Holstebro Kommune Hummelmose Kommunegrænse Landskabskarakterområde 4

5 Geologi Området er karakteriseret ved et bølget terræn, som mod syd og vest gradvis bliver fladere Kendetegnende for geologien er, at der er tale om et moræne landskab fra den seneste istid, Wiechsel-istiden. Området er et såkaldt dødislandskab, der er opstået ved aflejring af ler, sand, grus og sten oven på og mellem dødis eller stagneret is, dvs. den del af en afsmeltende gletsjer, der ikke længere er i bevægelse. Området er et småbakket morænelandskab med mange afløbsløse lavninger, der oftest fremstår som små søer eller opdyrkede moser. De opdyrkede lavninger, står i våde perioder ofte under vand. Jordtypen er domineret af ler. Områdets bølgede og småbakkede terræn er i nogen grad karaktergivende for området. Terrænet har de største variationer mod nord og bliver gradvis mindre bakket i retning mod syd. Mod vest, mod grænsen til Klosterhede Sletten, bliver terrænet fladt. Vandelementerne på den højtliggende moræne har primært form af mindre søer og vandløb. Vandløbene er ofte kanaliseret. I karakterområdets sydøstlige udkant ligger Hummelmose, en mose som er blevet opdyrket. De nævnte hydrologiske forhold opleves ikke som væsentlige karaktergivende elementer i landskabet. 5

6 Arealanvendelse og landskabsstrukturer Dyrkningsmønster Området er præget af intensiv landbrugsproduktion på middelstore marker. Området er meget fattigt på naturområder og ekstensivt udnyttede arealer. Variationerne indenfor dyrkningsmønstret er derfor få indenfor karakterområdet. Bevoksningsstrukturen tegnes overvejende af spredt bevoksede diger, hegn og mindre bevoksede områder. Her set fra den nordøstlige del af karakterområdet - og her set fra Ausumvej øst for Ausumgaard Bevoksningsstruktur Området er generelt sparsomt bevokset. Bevoksningsstrukturen tegnes overvejende af spredt bevoksede diger, hegn og mindre bevoksede områder omkring søer eller omkring gårde og beboelser. Bevoksningen består overvejende af løvfældende træer og buske, men i områdets vestlige udkant ses oftere hegn af grantræer. Bevoksningsstrukturen bevirker, at karakterområdet fremstår ret åbent, idet udsynet sjældent hindres af bevoksning. Bebyggelsesmønster Snorlige hegn, primært nåletræshegn, er karakteristiske på de sandede jorde i karakterområdets vestlige del Bebyggelsesstrukturen er præget af spredt beliggenhed af enkeltgårde, som det er karakteristisk for landsdelen. Der ligger både store og mellemstore gårde samt beboelser spredt over hele karakterområdet. Bebyggelsen, der ligger såvel højt som lavt i terrænet, ligger langs vejene eller trukket tilbage på markerne. 6

7 Det er karakteristisk for landskabet, at bebyggelsen, der ofte delvis er omgivet af beplantning, opleves som tydelige elementer i landskabet. Karakterområdet rummer to af kommunens mellemstore byer, Hjerm og Asp. Karakterområdet rummer herudover landsbyerne Fousing Kirkeby, Fousing, Ølby og Vejrum- stad. Den største af byerne, Hjerm, er opstået omkring jernbanen mellem syd og nord og Vejrumstad er opstået omkring et vejkryds. Byerne Asp, Fousing Kirkeby og Ølby er opstået omkring byernes kirke. Byerne er alle forholdsvis nye byer, opstået i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Byerne er alle præget af en forholdsvis åben byrand. Kulturhistoriske mønstre og anlæg Som kort omtalt under bebyggelsesstruktur er der tale om et område, hvor gårdene ikke har været samlet i landsbyer, men har ligget spredt i området som de såkaldte enkeltgårde. Der findes dog én meget lille og gammel landsby i området, Kvium. I slutningen af 1800-tallet omfattede byen 9 gårde og et hus, og i dag består byen af 5 tidligere gårde og et tidligere fattighus. Bebyggelse i den østlige del af karakterområdet set fra Øster Hjermvej Dige i karakterområdets vestlige del de ofte ubevoksede diger har en underordnet betydning for oplevelsen af landskabet Indenfor karakterområdet ligger fem kirker. Af de fem kirker er Hjerm Vestre Kirke den mest fremtrædende i landskabet, hvilket vil sige landskabet i de nærmeste omgivelser omkring Hjerm og landområdet syd og øst herfor. Vejrum Kirkes tårn opleves i landområdet nord for Vejrum Kirkeby. Asp og Ølby kirker opleves primært fra de nærmeste omgivelser. Fousing kirke er lille og er stort set kun synlig i de allernærmeste omgivelser. Oldtidsvejen, hvis bærende historiske værdier er en mængde gravhøje, som markerer et gammelt vejforløb fra Dybå s udløb i Vesterhavet til Karup Å, har forløb hen over karakterområdets vestlige del, hvilket vil sige området mellem Fousing Kirkeby og Asp. Der ligger kun nogle få enkeltvise gravhøje indenfor det øvrige karakterområde. 7

8 Karakterområdet rummer mange diger, navnlig i den vestlige del af området. Da digerne ofte ikke er bevokset har de en underordnet betydning for oplevelsen af landskabet. Højspændingsledningen sydøst for Ølby Tekniske anlæg Området rummer flere tekniske anlæg i form at vindmøller, højspændingsledninger, hovedveje og en jernbane. Karakterområdet rummet to vindmølleparker på hver 8 vindmøller i karakterområdets vestlige del. Opstillingsmønstret fremstår ikke klart aflæseligt, hvilket bevirker at møllegrupperne fremstår rodet. Vindmøllerne har en totalhøjde under 75 meter og fremstår dermed ikke synlige over store områder, hvilket bevirker at de to parker ikke har særlig dominerende indflydelse på landskabsoplevelsen. Øst for Holstebrovej er opstillet fire 140 meter høje vindmøller. Møllerne, der står på en lige række, fremstår som meget synlige og afklarede elementer i landskabet. Flere højspændingsledninger har forløb hen over karakterområdet. I karakterområdets sydøstlige udkant er der endvidere mange små el-ledninger, hvilket har en negativ indvirkning på oplevelsen af landskabet. Dette forværres af, at mange af de vindmøller, der står syd for kommunegrænsen, i Holstebro Kommune, også er synlige fra store dele af den sydøstlige del af karakterområdet. Den sydøstligste del af karakterområdet er præget af mange el- og højspændingsledninger. Det visuelle indtryk af mange tekniske anlæg forværres af vindmøller udenfor karakterområdet To overordnede veje og en jernbane har forløb gennem karakterområdet. Holstebrovej, hovedvejen mellem Holstebro og Struer, er bred og lige og deler karakterområdet i to. Udover dette præger vejene og jernbanen ikke landskabet i væsentlig grad. 8

9 Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse Den oplevelse af landskabskarakteren, man får ved at færdes i området, har sin kulturhistoriske oprindelse i anvendelsen af området til landbrugsformål på enkeltgårde spredt i landskabet Rumlige og visuelle forhold Landskabskarakterens oprindelse er en karakteristik af landskabskarakterens kulturhistoriske udgangspunkt De karaktergivende elementer i form af bevoksning, markstrukturer og bebyggelse har middel skala. Det bølgede terræn og den sparsomme bevoksning præget af transparente hegn og spredt bevoksede diger medfører, at der generelt er vid udsigt over landskabet. Udsigten over landskabet er generelt tegnet af den bølgede flade med mindre øer af bevoksning og bebyggelse i middel skala. Som følge af den vide udsigt ud over landskabet er der udsyn til højere liggende områder øst for karakterområdet og Linde bakkeø mod sydvest. Udsynet til disse områder har dog ikke en afgørende betydning for landskabsoplevelsen. I den vestlige del af karakterområdet er der udsyn til Klosterhede Plantage, der står som en mørk og velafgrænset mur i det fjerne. Området er præget af tekniske anlæg i form af vindmøller og både små og store højspændingsledninger. Området er robust over for tekniske anlæg, men i områdets sydøstligste hjørne bliver påvirkningen særligt massiv pga. udsynet til mange vindmøller i Holstebro Kommune. 9

10 Planlægningsmæssige udfordringer De planmæssige udfordringer er, at planlægge for store husdyrbrug på en måde der sikrer, at disse anlæg kan indpasses i landskabets karakter at indpasse skovrejsning i landskabets karakter at tydeliggøre Hummelmose i landskabsbilledet som et lavbundsområde 10

11 LANDSKABSVURDERING - FOUSING-VEJRUM-HJERM LANDBRUGSFLADE Karakterområdets bølgende terræn set fra den nordlige del af Kviumvej 11

12 Karakterstyrke Landskabskarakterens styrke vurderes med afsæt i, hvor tydeligt nøglekarakteristika fremstår (deres tilstedeværelse og tydelighed) landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse afspejles i karakteren karakteren afspejler samspil mellem naturgrundlag* og kulturgeografiske** strukturer * Et områdes naturskabte landskabselementer i form at geologiske ** Gren dannelsesformer, jordbund, terrænformer inden for geografi, der beskriver samspillet mellem befolk- og vandelementer. ningsmæssige forhold og naturforhold. Kommunegrænse Landskabskarakterområde Karakteristisk 12

13 Karakteristisk Hele karakterområdet De karaktergivende elementer fremstår tydeligt i stort set hele området herunder det bølgede terræn, landskabets overvejende intensivt dyrkede præg og en sparsom beplantning, der gør det muligt at set langt hen over karakterområdet. Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse, der primært er knyttet op på anvendelsen af området til landbrugsformål på enkeltgårde spredt i landskabet, fremstår tydeligt i hele området. Dette afspejles særligt i bebyggelsesstrukturen. Den intensive landbrugsmæssige udnyttelse af den bølgede moræne afspejler et fint samspil mellem landskabets kulturbetingede benyttelse og de naturgivne forhold. Hummelmose i karakterområdets sydøstlige del burde imidlertid være præget af enge, der afspejler områdets lavbundskarakter, frem for at fremstå opdyrket og i intensiv drift. 13

14 Tilstand Med baggrund i landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse er der foretaget en vurdering af intakthed i forhold til landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse vedligeholdelsesmæssig tilstand af de karaktergivende elementer graden af forstyrrelse (tekniske anlæg, støj og lignende) På baggrund heraf vurderes tilstanden som god, middel eller dårlig. Kommunegrænse Landskabskarakterområde Middel Dårlig 14

15 Middel tilstand Hele karakterområdet Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse: Anvendelsen af området til landbrugsformål på enkeltgårde spredt i landskabet. Intakthed af de karaktergivende elementer vurderes at være middel. Bebyggelsesstrukturen fremstår overvejende intakt udenfor de bysamfund der er udviklet i nyere tid i området. Der er med tiden nedlagt hegn og diger, hvorved markerne er blevet større. Endvidere er lavbundsområder blevet drænet og opdyrket og elementer af natur, der oprindeligt har indgået i landskabskarakteren er stort set ikke eksisterende indenfor karakterområdet. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende strukturer vurderes overvejende at være middel i forhold til arealanvendelse, bevoksning og bebyggelse. Dele af området er præget af mange luftledninger, såvel små som store højspændingsledninger. Endvidere står der to grupper med hver otte vindmøller og en gruppe med fire store indenfor området. Set i sammenhæng med vindmøller opstillet i Holstebro Kommune opleves karakterområdet, særligt den sydlige del, som forstyrret af tekniske anlæg. Dårlig tilstand Hummelmose Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse: Ubebygget lavbundsområde, der i nyere tid er drænet og opdyrket. Landskabskarakteren i Hummelmose er vurderet i dårlig tilstand. Vurderingen har særligt baggrund i, at lavbundsarealet oprindeligt har været mose og eng, hvilket har været afspejlet i en langt mere naturpræget landskabskarakter. Landskabskarakterens intakthed i forhold til oprindelse og dens vedligeholdelsesmæssige tilstand vurderes derfor at være dårlig, da stort set hele området i dag er opdyrket. Den hidtidige eng og moses afgrænsning aflæses tydeligt i det omkringliggende terræn, da lavbundsarealet er en lavt liggende flade omgivet af stigende terræn. Oplevelsen af lavbundsarealet forstyrres af en højspændingsledning og mindre luftbårne ledninger der krydser arealet. Endvidere krydser to veje midt ind igennem lavbundsarealet. 15

16 Oplevelsesrige landskaber, udsigter og landmarks Kommunegrænse Landskabskarakterområde Oplevelsesrigt landskab Område med særlige udsigtsmuligheder Udsigtspunkt Landmark 16

17 Stedbundne oplevelsesmuligheder Hjerm Kalkminer Oplevelse af det kuperede terræn omkring Hjerm Kalkminer opstået ved indvinding af kalk. Oplevelsen af terrænet suppleres af den naturmæssige oplevelse af overdrevet, der findes på de ikke udyrkede arealer. Særlige udsigter I store dele af karakterområdet er der lange kig på tværs af området. Der er dog ikke tale om særlige udsigter der skal fremhæves. Landskabet omkring Kilen er imidlertid sårbart overfor etablering af store anlæg idet anlæggene vil kunne få betydning for udsigten ud fra og ud over Kilenområdet. Der er derfor afgrænset område med særlige udsigter omkring Kilen, der breder sig ind over karakterområdet. Landmarks Hjerm Vestre Kirke er synlig i landområdet syd og øst for Hjerm og opleves som et orienteringspunkt i den del af karakterområdet. Vejrum Kirke opleves i mere begrænset grad som et orienteringspunkt i landområdet nord for Vejrum Kirkeby. 17

18 Sårbarhed Kommunegrænse Landskabskarakterområde Særligt sårbare landskaber Særligt sårbare udsigter 18

19 Området generelt Landskarakteren vurderes gererelt robust over for ændringer, da det vurderes muligt at indpasse ændringer i arealanvendelse, bevoksning og bebyggelse på en måde, der vil være i overensstemmelse med den beskrevne landskabskarakter. Landskabet er i dag i høj grad opdyrket, også lavbundsområderne. Genetablering af de våde områder vil styrke det naturlige samspil mellem arealanvendelse og naturgrundlag og bringe landskabskarakteren nærmere sin oprindelse som et landbrugslandskab med både dyrkede marker og afgræssede enge. Skov er ikke i dag et karaktergivende element, men det vurderes muligt at rejse ny skov i området, under hensyn til at der fortsat skal være mulighed for at se på tværs af landskabet indenfor området. Området vurderes at være robust over for etablering af tekniske anlæg, under hensyntagen til den kumulative effekt i forhold til eksisterende anlæg både i og udenfor karakterområdet. Særligt sårbare områder Hjerm Kalkmine Det særlige landskab ved Hjerm Kalkminer opstået ved afgravning af kalk, er særligt sårbar over for ændringer der vil sløre den landskabelige og kulturhistoriske fortælling og dermed også oplevelsesmulighederne. Områder med særlige udsigtsmuligheder Kilen tunneldals nærmeste omgivelser De nærmeste omgivelser til Kilen tunneldal vurderes særligt sårbare over for ændringer, der kan forringe oplevelsen af tunneldalen. Området er særligt sårbart over for tekniske anlæg, der kan virke forstyrrende eller uroligt i landskabsbilledet. Tilsvarende kan det være problematisk at indplacere større landbrugsbyggeri, da det kan virke dominerende på det sårbare landskab omkring Kilen og være en forringelse af de særlige udsigter i området. 19

20 Strategiske mål Kommunegrænse Landskabskarakterområde Strategiske mål Vedligeholde Vedligeholde/forbedre Beskytte Strategiske mål, udsigt Beskytte 20

21 Områder, hvor landskabskarakteren bør beskyttes Området ved Hjerm Kalkmine er udpeget som beskyttelsesområde, fordi landskabet her er vurderet oplevelsesrigt og sårbart. Det betyder at større ændringer i arealanvendelse og etablering af bebyggelse eller anlæg kun må ske, hvis det vurderes at være af underordnet betydning for opretholdelse af områdets landskabskarakter og særlige oplevelsesmuligheder. Områder, hvor landskabskarakteren bør vedligeholdes og og forbedres Området ved Hummelmose er udpeget som et område, hvor landskabskarakteren bør vedligeholdes og især forbedres. Vedligeholdelse går på at området stadig skal fremstå som den flade og ubebyggede lavning i terrænet, der er til alle sider er omgivet af en svagt stigende terræn. Målsætningen om at forbedre landskabet skal betragtes som det primære, og knytter sig især til det forhold, at de oprindelige enge og mosen er blevet opdyrket. Både veje og mindre el-ledninger krydser endvidere gennem lavbundsarealet. Målsætningen, at forbedre, betyder at der bør arbejdes for at forbedre landskabskarakterens styrke, tilstand og oplevelsesmuligheder. Konkret betyder det at en omdannelse af området til vådområde og så vidt muligt samtidig en omlægning af de veje og el-ledninger, der krydser gennem området, vil højne både landskabskarakterens styrke, tilstand og oplevelsesmuligheder. Områder, hvor landskabskarakteren bør vedligeholdes Det øvrige karakterområde har fået det strategiske mål vedligeholde. Det betyder, at der i dette område kan ske ændringer, når ændringerne er tilpasset landskabets karakter og eksisterende strukturer. Områder, hvor udsigter bør beskyttes Området omkring Kilen Tunneldal er præget af særlige udsigter, der bør beskyttes. Det betyder, at ændringer i disse områder kun bør ske med særlige hensyn til at bevare eller styrke udsigtsforholdene og de visuelle oplevelsesmuligheder, der knytter sig til landskabet omkring Kilen Tunneldal. 21

22 Anbefalinger til planlægning og forvaltning Landskabskarakteren Området bør fastholdes som et landbrugslandskab i middel skala. Der kan dog med fordel arbejdes for, at styrke samspillet mellem naturgrundlag og arealanvendelse ved at genetablere drænede og opdyrkede lavbundsarealer. Natur Kun en meget lille andel af arealerne indenfor karakterområdet er naturområder. Genetablering af Hummelmose og genskabelser af våde enge i området ved Borgvej vil kunne tilføje karakterområdet mulighed for yderligere natur og bidrage til variation i oplevelsen af landskabet. Skov Skov kan indpasses i landskabet, men der bør friholdes områder, så udsynet over karakterområdet kan indgå som et væsentligt element i landskabsoplevelsen. Herudover bør Hummelmose og det lavtliggende område ved Borgvej samt det nærmeste landskab omkring Kilen tunneldal friholdes for skovrejsning. Bebyggelse Nyt landbrugsbyggeri bør placeres i tilknytning til den eksisterende bygningsmasse samt have en karakter, der sikrer et samlet harmonisk udtryk. På fladerne ligger gårdene generelt frit og synlige og det er derfor vigtigt at lægge vægt på en samlet og harmonisk bygningsmasse. Endvidere er det væsentligt for bebyggelsens fremtræden i landskabet, at dele af bebyggelsen omgives af beplantning, herunder store træer. Ved anden ny bebyggelse i det åbne land og i tilknytning til karakterområdets byer er det vigtigt at understøtte den eksisterende bebyggelsesstruktur. Endvidere er det vigtigt at sikre et harmonisk udtryk, således at den nye bebyggelse underordner sig landskabet og den overordnede karakter af den eksisterende bebyggelse. Tekniske anlæg Området er robust overfor etablering af tekniske anlæg af enhver art. Dog bør Hummelmose og det lavtliggende område ved Borgvej samt det nærmeste landskab omkring Kilen tunneldal friholdes for tekniske anlæg. Anbefalingerne er Plan og Miljøs anbefalinger alene baseret på intentionen om, at tilgodese landskabelige interesser. Manglende hjemmel i lovgivningen eller hensyn til øvrige interesser i det åbne land, der skal inddrages i interesseafvejningen, kan bevirke at anbefalingerne ikke følges 22