Redegørelse om beredskabet

Transkript

1 Redegørelse om beredskabet

2

3 Indholdsfortegnelse Forord Side 5 Bred politisk enighed om udviklingen af beredskabet Side 6 Forebyggelse og planlægning beredskabets opgaver før en krise Side 8 Effektiv styring beredskabets opgaver under en krise Side 11 Alle kan blive bedre beredskabets opgaver efter en krise Side 16 Når beredskabet hjælper i udlandet beredskabets internationale opgaver Side 17 Beredskabet for alle Side 19 3

4

5 Forord Hvad gør myndighederne, hvis terrorister får held til at sprænge et antal bomber på danske tog- eller metrostationer midt i myldretrafikken? Hvad gør de, hvis Danmark hærges af århundredets oversvømmelse? Eller hvad har myndighederne af planer for håndtering af en ulykke eller måske endda flere samtidige hændelser der er større end den fyrværkeriulykke, som fandt sted i Seest ved Kolding i november 2004? Det er nok de færreste af os, der overvejer den slags spørgsmål til daglig. Danmark er på mange måder et sikkert og velfungerende land, hvor der hersker fred og stabilitet. Vi føler os trygge, og sådan skal det blive ved med at være! Til gengæld kan jeg garantere, at de danske beredskabsmyndigheder beskæftiger sig indgående med spørgsmålet og i stadig højere grad. Overalt i landets politikredse, i kommunerne og regionerne, de statslige styrelser og i ministerierne arbejdes der med beredskabsplaner, ligesom der bliver øvet med udgangspunkt i disse planer. Det er samlet set medvirkende til at gøre det samlede beredskab i stand til at håndtere såvel hverdagens små ulykker som de store ulykker, herunder en eventuel terrorhændelse. Beredskabsplanlægning er et vigtigt element i regeringens beredskabspolitik. Trusselsbilledet har ændret sig efter de voldsomme terrorangreb i USA, London og Madrid, og regeringen har derfor fokuseret på at værne om danskernes sikkerhed. Væk er den tidligere militære trussel fra Østblokken. I dag er vores del af verden mere truet af terrorister, der sandsynligvis vil angribe flere mål på samme tid med store ødelæggelser og tab af menneskeliv til følge. Samtidig står beredskabet over for nye udfordringer i kølvandet på klimaforandringer, globaliseringen og den teknologiske udvikling i samfundet. I maj 2008 gav Beredskabssymposiet 2008 mulighed for, at alle relevante myndigheder og organisationer kunne mødes, udveksle holdninger og sammen drøfte og sætte visioner for udviklingen af beredskabet på en række specifikke områder. Med denne redegørelse ønsker regeringen at skabe et overblik over og fortælle om de seneste initiativer på beredskabsområdet, som regeringen har igangsat med henblik på til stadighed at reducere samfundets sårbarhed og øge beredskabets robusthed til gavn for borgernes sikkerhed. Søren Gade forsvarsminister 5

6 Bred politisk enighed om fremtidens beredskab Dette års redegørelse har et andet fokus end de foregående år ved denne gang at indplacere regeringens initiativer i forhold til beredskabets opgaver før, under og efter en krise, afsluttende med en orientering om beredskabets internationale opgaver. Foruden denne beredskabsredegørelse har regeringen udsendt en redegørelse om indsatsen mod terrorisme, der blev oversendt til Folketinget den 21. maj Terrorredegørelsen omhandler bl.a. status for såvel det nationale som det internationale samarbejde i indsatsen mod terror, herunder også på beredskabsområdet. Målet for det samlede beredskabsarbejde er et robust og sikkert samfund dvs. et samfund som kun sjældent rammes af større ulykker og katastrofer, og som kan håndtere disse, når de indtræffer. Opfyldelsen af disse mål kræver først og fremmest, at det samlede beredskabsarbejde tager afsæt i et samfundsmæssigt helhedssyn, hvor der er balance mellem målsætninger, forudsætninger og foreslåede initiativer. Det er ganske enkelt ikke muligt at skabe og bevare et effektivt beredskab, hvis ikke der arbejdes målrettet på at skabe sammenhæng i det samlede beredskabssystem såvel vertikalt som horisontalt. Vertikalt skal sammenhængen for eksempel sikres mellem det niveaudelte redningsberedskab, det vil sige samspillet mellem kommuner, regioner og staten. Horisontalt er der behov for at sikre sammenhæng mellem myndigheder, organisationer og private virksomheder på tværs af sektorerne i det danske samfund. De konkrete mål er dermed forebyggelse af større ulykker og katastrofer i den udstrækning, det kan lade sig gøre, planlægning for håndtering af de større hændelser, der alligevel forekommer, afhjælpning af konsekvenserne og genetablering af normale tilstande så hurtigt som muligt. Som opfølgning på Den Nationale Sårbarhedsudredning fra 2004 iværksatte regeringen derfor en række initiativer med henblik på at opfylde disse målsætninger og dermed fremtidssikre det danske beredskab 1. Listen over disse initiativer dækker bredt, og regeringen har to gange tidligere, i 2005 og 2007, offentliggjort redegørelser for beredskabet i Danmark. Et højteknologisk samfund som det danske er også et sårbart samfund. 1 Flere af disse initiativer er beskrevet i publikationerne Et robust og sikkert samfund Regeringens politik for beredskabet i Danmark fra juni 2005 samt Regeringens handlingsplan mod terrorbekæmpelse fra november

7 Klarhed om fremtidens indsatsområder I april 2007 indgik Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterme og Det Radikale Venstre en aftale om redningsberedskabet efter Aftalen gælder for perioden og fortsætter den udvikling, som bl.a. i lyset af terrorangrebene 11. september 2001 blev påbegyndt med aftalen om redningsberedskabet efter Det gælder ikke mindst i forhold til den fortsatte udvikling af et enstrenget og sammenhængende redningsberedskab baseret på de kommunale redningsberedskaber og det statslige redningsberedskab. Aftalen fra 2007 indeholder en række tilpasnings- og udviklingsinitiativer, som skal sikre, at redningsberedskabet kan løse sine opgaver stadig mere kompetent, effektivt og helhedsorienteret. Samlet set medfører aftalen, at der iværksættes nye initiativer på beredskabsområdet for ca. 60 mio. kr., hvilket svarer til, at bevillingen til det statslige redningsberedskab styrkes med ca. 6 % i forhold til aftaleperioden Godt på vej Der er i aftalen enighed om dels at styrke rammerne for det kommunale redningsberedskab, dels at der er behov for at udvikle en større robusthed i det statslige redningsberedskab. Fremover vil opmærksomheden især være rettet mod kapaciteter til at håndtere følgerne af eventuelle terrorangreb mod Danmark, forebyggelse af større ulykker og katastrofer samt kapaciteter til at deltage i international katastrofeassistance. Flere af aftalens initiativer er allerede nu ved at blive gennemført og spænder fra en styrkelse af den forebyggende indsats over bedre uddannelse og træning af indsatsberedskabet til mere effektiv krisekommunikation, anskaffelse af digitalt radioudstyr, en styrket evalueringsindsats mv. Regeringen ønsker at gennemføre sin politik for beredskabet med opbakning fra et bredt flertal i Folketinget. 7

8 Forebyggelse og planlægning beredskabets opgaver før en krise Beredskabet i Danmark er mere end blå blink og redningsfolk, der slukker brande og hjælper tilskadekomne til hospitalet. Allerede før en krise løser beredskabet en række vigtige opgaver, der er med til at reducere samfundets sårbarhed. Kodeordene for disse opgaver er forebyggelse, planlægning og information. Regler der forbedrer brandsikkerheden Røg og flammer kan hurtigt forvandle f.eks. en hovedindgang til en dødsfælde, og derfor forbedres mulighederne for at overleve, når alternative flugtruter i en bygning løbende kontrolleres for korrekt afmærkning og fri passage. Kravet om kontrol af nødudgange i større bygninger er et godt eksempel på en regel, der medvirker til at begrænse konsekvenserne ved en brand. Derfor revideres en lang række regler om brandsikkerhed løbende med henblik på at forebygge og reducere konsekvenserne ved brand i butikscentre, på diskoteker, ved festivaler eller andre steder, hvor mange mennesker samles. Regeringen ønsker, at det forebyggende beredskabsarbejde før en krise styrkes med henblik på at reducere samfundets sårbarhed. I takt med den teknologiske udvikling bliver denne opgave stadig mere kompliceret og omfattende. Nye arkitektoniske ideer og ændret byggeteknik nødvendiggør opdatering af reglerne for brandsikkerhed. Samtidig stiger kommunernes behov for rådgivning og vejledning, da det er kommunerne, der administrerer reglerne og gennemfører brandsyn på virksomheder og institutioner mv. Det er Beredskabsstyrelsens opgave at fastsætte regler om brandsikkerhed og samtidig rådgive og hjælpe kommunerne med at fortolke og overholde reglerne til gavn for borgernes sikkerhed, hvilket sker ved rådgivning og vejledning samt tilsyn med reglernes overholdelse. På den baggrund har regeringen - i et samarbejde med kommunerne udstedt nye regler på det brandforebyggende område. Reglerne skal ses som et led i indførelsen af risikobaseret dimensionering i kommunerne samt som en styrkelse af den forebyggende indsats. Reglerne har bl.a. til formål dels at give kommunalbestyrelserne større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af brandsyn, dels at forbedre dialogen mellem de kommunale brandchefer og ejerne samt brugerne af de respektive ejendomme og virksomheder i forbindelse med brandsyn. Reglerne skal bl.a. sikre, at de kommunale ressourcer anvendes, hvor behovet og effekten er størst. - med aftalen for redningsberedskabet efter 2006 styrket forebyggelses- og rådgivningssiden i Beredskabsstyrelsen med henblik på bl.a. at sikre, at regelsættene på forebyggelsesområdet løbende revideres i takt med samfundets udvikling og den teknologiske udvikling, at kommunerne rådgives bedre og hurtigere om de brandforebyggende regler samt at der bliver bedre muligheder for at indhente udenlandske erfaringer med brandforebyggelse. 8

9 Det er aldrig for tidligt at lære at slukke en brand. Beredskabstyrelsens kampagne Lær om Brand er rettet mod skolernes mindre klasser. - taget initiativ til at sikre en endnu bedre sammenhæng i alle de relevante dele af Beredskabsstyrelsens tilsyns- og rådgivningsvirksomhed over for de kommunale redningsberedskaber, bl.a. i forbindelse med kommunernes fortsatte udvikling af den risikobaserede dimensionering. Viden forebygger brand og ulykker Før en krise løser beredskabet en række opgaver, der involverer borgerne mere direkte i det forebyggende arbejde med at undgå brand og ulykker. Det kan eksempelvis være informations- og kampagneaktiviteter om, hvordan man undgår brandulykker, og hvordan man skal reagere, hvis man alligevel bliver involveret i en ulykke. I den forbindelse har Beredskabsstyrelsen udgivet undervisningsmaterialet Lær om brand til brug i skolernes børnehaveklasser og Ild en farlig ven til klasserne. Desuden har en række offentlige myndigheder og private organisationer 9 gennemført kampagner med fokus på røgalarmer i private hjem og større brandsikkerhed i sommerhusområder. Viden er også afgørende, når det handler om at forhindre eller begrænse følgerne af tilsigtede og utilsigtede hændelser med kemiske stoffer. Hver dag får Beredskabsstyrelsens kemiske beredskab henvendelser fra kommuner og virksomheder, der ønsker at få klar besked om kemiske stoffer og produkter til brug for deres forebyggelsesarbejde. Kemisk Beredskab kan kontaktes akut 24 timer i døgnet ved ulykker og lign. Regeringen har derfor i forlængelse af terrorhandlingsplanen i 2007 bl.a. haft nedsat fire ekspertgrupper, som havde til formål at belyse og udarbejde forslag vedrørende kontrollen med farlige stoffer. Resultatet af dette arbejde er udmøntet i en lang række konkrete tiltag og initiativer m.v., såvel af lovmæssig som administrativ karakter in-

10 den for de respektive ministerområder alle med henblik på at skærpe kontrollen med og adgangen til farlige stoffer. Inden for Forsvarsministeriets område vedrører initiativerne særligt regulering og begrænsning af adgangen til giftige kemiske stoffer, der vil kunne anvendes i forbindelse med fremstilling af bomber. En god planlægning er forskellen på orden og tilfældigheder Forebyggelsesarbejde er relevant på alle niveauer. Offentlige myndigheder kan gøre meget for at reducere samfundets sårbarhed, hvis de forholder sig kritisk til omgivelserne med henblik på at vurdere beredskabsmæssige konsekvenser ved nye aktiviteter inden for eget felt. Hver enkelt myndighed har således pligt til at planlægge sin egen indsats i forbindelse med en større ulykke eller katastrofe. Denne form for planlægning øger sandsynligheden for, at samfundets funktioner kan opretholdes og videreføres under en krise. Målet er selvfølgelig en hurtig tilbagevenden til normale tilstande i samfundet. En del af denne planlægning omfatter myndighedernes kommunikation under større ulykker eller katastrofer. Regeringen vil: - fortsat afholde krisestyringsøvelser for alle aktører i beredskabet med henblik på at sikre kendskab til beredskabsplaner, procedurer og samarbejdspartnere, når uheldet er ude. - løbende revidere den nationale beredskabsplan med henblik på at sikre planens fortsatte effektivitet som krisestyringsværktøj. En god beredskabsplanlægning indebærer bl.a. at beredskaberne øver sig i værst tænkelige situationer. 10

11 Effektiv styring beredskabets opgaver under en krise I dag kan en enkelt krise hurtigt udvikle sig til flere kriser og i sidste ende medføre kaotiske tilstande flere steder i samfundet. En af forklaringerne er, at vigtige samfundsfunktioner som transport, energiforsyning, vandforsyning og it- og telekommunikation ofte er indbyrdes afhængige af hinandens systemer. Til daglig er denne afhængighed mellem systemerne med til at gøre livet nemmere for os. Uheld, nedbrud eller forsætlige angreb mod èt system kan imidlertid hurtigt ramme de andre systemer og dermed sætte samfundets samlede beredskab under pres. Samarbejde og koordination Under en krise beholder myndigheder og organisationer ansvaret for de områder, som de er ansvarlige for i dagligdagen. Dette princip - det såkaldte sektoransvarsprincip - sikrer, at de daglig ansvarlige og dermed eksperterne sidder med ved bordet, når krisen skal håndteres. Nationale kriser kan række ud over Danmarks egne grænser, dels fordi der kan være en informationsforpligtelse i forhold til internationale organisationer som FN, EU og NATO, dels fordi der i forbindelse med helt særlige situationer kan være brug for at få bistand udefra til håndtering af en krise. Hertil kommer håndtering af udenlandske statsborgere i Danmark, der måtte blive ofre for eller på anden måde direkte involveret i en krise. Det forudsætter et stadig tættere samspil mellem nationale og internationale samarbejdspartnere/ myndigheder. Det er kommunerne, der har ansvaret for det primære redningsberedskab i dagligdagen. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, at det er det lokale niveau (det vil sige kommunerne), der således udgør hjørnestenen i det danske redningsberedskab. Denne vigtige rolle illustreres ved, at det ofte er førsteindsatsen, der har afgørende betydning for redning af liv og værdier også ved de store, sjældent forekommende hændelser som for eksempel et terrorangreb. Et velfungerende og effektivt beredskab forudsætter derfor, at det grundlæggende element i det daglige beredskab de kommunale redningsberedskaber er i orden. Med henblik på at kunne håndtere mangeartede og vidt forskellige ulykker og hændelser og evt. på samme tid, herunder f.eks. flere terrorangreb på én gang har regeringen - fokuseret på at styrke rammerne også for det kommunale redningsberedskab. - etableret en national stabsstruktur på flere niveauer for at sikre en bedre koordination mellem beredskabsmyndighederne. Således har beredskabets aktører i dag mulighed for at mødes i lo-kale beredskabsstabe (f.eks. kommunen, politiet, forsvaret, herunder hjemmeværnet, sundheds-sektoren, øvrige sektoransvarlige myndigheder m.fl.) i forbindelse med større regionale hæn-delser og ulykker, eller i den nationale operative stab i regi af Rigspolitiet, hvis det vurderes, at der er behov for en national operativ koordination mellem myndigheder. Faste medlemmer er Rigspolitiet, Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og efterretningstjenesterne. Andre sektoransvarlige myndigheder kan indkaldes ved behov. 11

12 - arbejdet for at tydeliggøre sundhedsberedskabets rolle på et skadested, idet det nu med revisionen af de indsatstaktiske retningslinjer klart fremgår, at ansvaret for den sundhedsmæssige indsats, herunder den sundhedsfaglige vurdering, prioritering, livreddende indsats og visitation, varetages af den koordinerende læge (KOOL). Regeringen ønsker et samlet beredskab, der under en krise kan levere en hurtig, koordineret og samtidig indsats på flere ulykkesteder og samtidig give en effektiv, troværdig og entydig information fra myndighederne til borgerne. at kommunikere med hinanden over et fælles system. Indførelsen af SINE forventes især at blive en fordel ved større ulykker og katastrofer, hvor flere forskellige dele af beredskabet og mange beredskabsfolk arbejder sammen og skal koordinere indsatsen. Regeringen vil derudover styrke og videreudvikle den eksisterende ressourcedatabase med henblik på at sikre det bedst mulige samlede overblik over ressourcer og kapaciteter i forbindelse med såvel planlægning som indsatser i større, komplekse krisesituationer. - taget initiativ til en ændring af beredskabsloven, som Folketinget vedtog i sommeren Lovændringen omhandler kommunalbestyrelsernes og regionsrådenes forpligtelse til at anvende det nye landsdækkende radiokommunikationssystem SINE (SIkkerhedsNEttet). Loven, der trådte i kraft den 1. august 2007, bemyndiger forsvarsministeren til nærmere at fastsætte regler på området. Som opfølgning på loven er der udarbejdet en bekendtgørelse om tilslutning til og anvendelse af det landsdækkende radiokommunikationsnet. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 25. april igangsat en række test af SINE med henblik på at tage systemet i brug over hele landet i første halvår Med SINE bliver det således muligt for politiet, det statslige såvel som det kommunale redningsberedskab, ambulanceberedskabet, dele af forsvaret, herunder hjemmeværnet m.fl. 1. halvår af 2010 forventes alle beredskaber i Danmark at være tilsluttet et nyt landsdækkende radiokommunikationsnet. Bedre uddannelser Bl.a. terrortruslen og den teknologiske udvikling stiller nye krav til beredskabets personel og materiel. I forhold til indsatslederne, der leder redningsarbejdet på et skadessted, er der brug for en længere uddannelse, der kan ruste dem til nye ulykkestyper og bidrage til et tættere samarbejde med repræsentanter fra andre beredskabsmyndigheder. Dertil kommer behovet for uddannelse i betjening af nyt materiel, hvis beredskabet skal tilpasse sig samfundsudviklingen og det uforudsigelige trusselsbillede. 12

13 Regeringen har derfor - med aftalen om redningsberedskabet efter 2006 udvidet indsatslederuddannelsen fra de nuværende obligatoriske tre uger til syv uger. Disse fire ekstra uger muliggør et uddannelsesforløb med større fokus på indsatsledernes faglige og tværfaglige kompetencer. Politiet og som noget nyt også sundhedsberedskabet deltager i den tværfaglige del af uddannelsen, hvilket bidrager til et tættere samarbejde mellem politiet (der har den koordinerende ledelse på et skadested), redningsberedskabet og sundhedsberedskabet. - med aftalen om redningsberedskabet efter 2006 afsat midler til investeringer i nyt materiel, bl.a. til udskiftning af nedslidt materiel ved de fem statslige beredskabscentre og ved frivilligcenteret i Hedehusene. Regeringen vil - fortsat arbejde for at nyttiggøre potentialet for anvendelse af frivillige i såvel det statslige som det kommunale redningsberedskab samt i hjemmeværnet, der udgør en vigtig og uundværlig ressource i det samlede beredskab. Øvelse gør mester Øvelser er en vigtig forudsætning for et effektivt og koordineret samarbejde mellem beredskabsaktørerne. Ved at gennemføre øvelser bliver beredskabets forskellige aktører fortrolige med hinandens arbejdsområder og metoder før en eventuel krise. I en krisesituation er samarbejdet formaliseret i en række koordinerende krisestyringsstabe på flere niveauer afhængig af den konkrete situation. Regeringen har derfor med aftalen om redningsberedskabet efter 2006 taget initiativ til et nyt øvelsessekretariat, som forankres i Beredskabsstyrelsen. Med henblik på at gennemføre flere beredskabsøvelser end tidligere, skal sekretariatet bidrage med værktøjer til planlægning, gennemførelse og evaluering af øvelsesaktiviteter. Samtidig skal sekretariatet bistå lokale og centralt placerede beredskabsmyndigheder med rådgivning og anden form for støtte, når deres beredskabsplaner skal afprøves og øves i fuld skala. - styrke hverveindsatsen til den frivillige indsatsstyrke (DFI) ved Beredskabsstyrelsens Frivilligcenter i Hedehusene og Beredskabsstyrelsen Midtjylland. Uddannelse og øvelser på tværs af myndigheder og sektorer er afgørende for et effektivt beredskab. 13

14 Klar besked under kriser Under kriser har borgerne krav på en effektiv, troværdig og entydig information fra myndighederne for at kunne agere mest hensigtsmæssigt i krisesituationer. Borgerne skal have den fornødne information uden nødvendigvis at kende til myndighedernes specifikke ansvar og opgaver i forbindelse med katastrofer eller større ulykker. Det kræver, at beredskabet får styrket sine muligheder for at imødekomme borgernes og dermed mediernes behov for information under en krise. Regeringen har derfor - etableret det centrale operative kommunikationsberedskab (DCOK) i regi af Rigspolitiet med henblik på at sikre, at myndighederne koordinerer deres kommunikation med medierne og befolkningerne under en krise. - besluttet at lancere hjemmesiden med virkning fra juni Hjemmesiden er tænkt som borgernes centrale indgang til myndighedernes informationer før, under og efter en krise. Under en krise vil hjemmesiden blive opdateret med konkret information fra myndighederne, og samtidig vil der være links til hjemmesider med oplysninger, der kan være relevante for borgernes egen krisehåndtering. Før og efter en krise kan befolkningen orientere sig om forskellige krisetyper samt finde gode råd om, hvordan man mere generelt skal forholde sig i en række krisesituationer. Brug for specialenheder Truslen om terrorangreb med farlige stoffer har medført, at Danmark har styrket beredskabets specialenheder på det kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare område. Bombeberedskabet bestående af eksperter fra forsvaret, politiet og Beredskabsstyrelsens kemiske beredskab er således allerede en velfungerende enhed, der i stigende grad bliver anvendt ved skarpe indsatser og i forbindelse med øvelser. Regeringen har også - med aftalen om redningsberedskabet efter 2006 styrket det nukleare reberedskab i Danmark. Nye specialister er blevet ansat med henblik på at sikre det kommende generationsskifte blandt Beredskabsstyrelsens nukleareksperter, men allerede nu bidrager de nye specialister til en konkret styrkelse af det nukleare måleberedskab samt driften og udviklingen af det nukleare beslutningsstøttesystem 2. - sikret etablering af et CBRN-institut, der skal styrke terrorberedskabet inden for det kemiske (C), biologiske (B), radiologiske (R) og nukleare (N) område. Instituttet skal sikre effektiv koordination mellem ekspertberedskaberne og skabe et samlet forsknings- og vidensbaseret miljø, hvor den særlige ekspertise til imødegåelse af ukonventionelle sikkerhedstrusler vedligeholdes og udvikles. Instituttet forventes etableret inden udgangen af Måleberedskabet er fundamentalt i et nukleart beredskab, fordi det skal kortlægge omfanget og arten af en eventuel radioaktiv forurening og dermed skabe grundlag for de overvejelser og beslutninger, der skal sikre befolkningen bedst muligt i en given situation for eksempel et alvorligt uheld i en kernekraftreaktor. Beslutningsstøttesystemet er i forlængelse heraf et særdeles vigtigt redskab til prognoseberegninger, konsekvensanalyse samt udarbejdelse af forslag til modforanstaltninger ved eventuelle udslip af radioaktive stoffer. Begge områder er nu blevet styrket. 14

15 - intensiveret øvelsesvirksomhed i det nukleare beredskab. Næste store øvelse på det nukleare område er planlagt til september igangsat arbejdet med at etablere nukleare beredskaber på Færøerne og i Grønland. Færøerne overtager det nukleare beredskab i forbindelse med Færøernes generelle overtagelse af den civile sektors beredskab, mens Danmark fortsat beholder ansvaret for det nukleare beredskab på Grønland. - fremsat et lovforslag, der tilvejebringer en hjemmel til sikring af modtagelse af udenlandsk bistand i tilfælde af nukleare ulykker eller radiologiske nødstilfælde, hvor Danmark ikke selv har kapacitet til at løse opgaven. Loven forventes at træde i kraft den 15. juli Ved ulykker med giftige stoffer rykker beredskabets specialenheder ud i kemikaliedragter. 3 Lovforslaget skaber grundlag for Danmarks tiltrædelse af det Internationale Atomenergiagenturs konvention om bistand i tilfælde af nukleare ulykker eller radiologiske nødstilfælde den såkaldte Bistandskonvention. Med Bistandskonventionen tilvejebringes rammerne for (og hjemlen til) et internationalt samarbejde i tilfælde af nukleare ulykker eller radiologiske nødstilfælde. 15

16 Alle kan blive bedre beredskabets opgaver efter en krise Et robust og effektivt beredskab fordrer bl.a. at beredskabets forskellige aktører sørger for at lære af sine erfaringer. Det er derfor vigtigt at evaluere indsatser og dette gælder i særlig grad efter større indsatser eller indsatser med et usædvanligt og eller kompliceret forløb, hvor de involverede aktører altid bør undersøge, hvad der fungerede godt, og på hvilke områder indsatsen kan gøres bedre. En sådan form for evaluering og erfaringsopsamling vil gøre beredskabet mere effektivt under en krise og samtidig bidrage til fremadrettede aktiviteter inden for forebyggelse og beredskabsplanlægning. (Se kapitel 2 om beredskabets opgaver før en krise). Regeringen har således med aftalen om redningsberedskabet efter 2006 fået bred politisk opbakning til at etablere et nyt, ikke-ansvarsplacerende og uafhængigt evalueringsinstitut. Instituttet skal evaluere tværgående beredskabsfaglige indsatser og samtidig videreformidle relevante erfaringer fra udenlandske og sektorspecifikke rapporter. Disse aktiviteter skal basere sig på et samarbejde mellem alle relevante aktører inden for beredskabet. Målet er en styrkelse af beredskabets opgaveløsning før og under en krise. Regeringen ønsker, at beredskabet efter en krise evaluerer sine indsatser med henblik på justeringer, så beredskabet til stadighed matcher den samfundsmæssige udvikling, trusselsbilledet og øvrige beredskabsmæssige udfordringer. Evaluering af indsatserne er en vigtig forudsætning for et vedfungerende beredskab. 16

17 Når beredskabet hjælper i udlandet beredskabets internationale opgaver I en global verden er Danmark en del af verden på godt og ondt. Globaliseringen har på den ene side bidraget til øget økonomisk velstand i Danmark gennem voksende frihandel og teknologiske landvindinger, men også øget vores sårbarhed over for andre landes konflikter, sygdomme, miljøproblemer m.v. Terrortruslen, epidemier og forureningsulykker krydser landegrænser, og derfor skal beredskabsplanlægning i Danmark også tage højde for situationen og udviklingen i udlandet. Dertil kommer den internationale terrorisme, der kan ramme os herhjemme, og når vi opholder os i udlandet. Med danskernes stigende rejselyst øges risikoen for, at hændelser i andre lande kan få alvorlige konsekvenser for vores familie, venner eller kolleger. Vores sikkerhed er nært forbundet med internationale forhold, og det øger behovet for civile og humanitære indsatser i udlandet. Her spiller redningsberedskabets internationale indsatsevne en vigtig rolle, når Danmark solidarisk ønsker at bidrage med mandskab og materiel ved større ulykker og katastrofer som f.eks. senest i forbindelse med cyklonen i Myanmar (det tidligere Burma). En global verden stiller nye krav til beredskabet, og samtidig ønsker regeringen at værne om danskernes sikkerhed ved at forhindre og reducere afledte konsekvenser fra ulykker og katastrofer i udlandet. Regeringen ønsker, at beredskabets internationale kapaciteter styrkes med henblik på at ruste Danmark til flere civile og humanitære indsatser i udlandet. - styrket Danmarks indflydelse på beredskabssamarbejdet inden for EU og NATO ved fast at udstationere en beredskabsrådgiver til Bruxelles. - stillet eksperter fra beredskabsmyndigheder og private virksomheder til rådighed for internationale organisationers arbejde efter katastrofer i andre lande. - uddannet og stillet personel til rådighed for internationale katastrofeindsatser under f.eks. FNog Det europæiske fællesskab. - i EU-regi foreslået og fået indføjet et erfaringsopsamlingsprogram efter katastrofer. - i EU-regi taget initiativ til og fået indført et modulkoncept med henblik på at styrke EU s evne til hurtigt at kunne reagere, når lande rammes af ulykker og katastrofer. Danmark har bidraget aktivt til udviklingen af foreløbigt 13 forskellige civilbeskyttelsesmoduler, som kan bruges til internationale civilbeskyttelsesindsatser. Regeringen har derfor - etableret den internationale operative stab under Udenrigsministeriets formandskab, der kan samles i forbindelse med internationale kriser, der berører danskere i udlandet. 17

18 Regeringen vil: - fortsat nyttiggøre og tilpasse de danske beredskabskapaciteter i forening med andre lande inden for bl.a. rammerne af det nordiske samarbejde og International Humanintarian Partnership (IHP). - fortsat have fokus på samtænkning af civile og militære kapaciteter, herunder fokus på hvorledes civile kapaciteter kan udnyttes i en international militær operation, og hvorledes militære kapaciteter kan udnyttes i forbindelse med en større ulykke eller katastrofe herhjemme. - fortsat støtte det internationale samarbejde ved at stille nationale civilbeskyttelsesressourcer til rådighed bl.a. i form af beredskabsmoduler. - i rammen af sikkerhedssamarbejdet fortsat støtte lande med deres opbygning af civilbeskyttelsesstrukturer. Beredskabsstyrelsen hjalp danskere i sikkerhed efter jordskælvet i Libanon. 18

19 Beredskabet for alle Det er et fælles ansvar at skabe og bevare et robust og effektivt beredskab. Det kræver bl.a. en løbende tilpasning til det omgivende samfund og muligheden for at kunne tilpasse sig det aktuelle og ofte uforudseelige trusselsbillede. Alle offentlige aktører har et ansvar for at sikre robustheden inden for eget område. På samme måde har også private aktører et ansvar for at sikre, at deres virksomhed er robust. Beredskabshensyn skal således være integreret i hele samfundsplanlægningen. Det robuste samfund skabes i det daglige arbejde før ulykken er sket. Det er samtidig forventningen, at alle påtager sig et ansvar i en krisesituation det vil sige alle lige fra offentlige myndigheder, organisationer og private virksomheder til hver enkelt borger. Det er i den forbindelse vigtigt også som borger, at man er i stand til at håndtere de ulykker, der alligevel finder sted, og at familie, venner og naboer eksempelvis hjælper de ramte med omsorg og støtte i en krisesituation. Alle bør bidrage til at forebygge, håndtere og afhjælpe konksekvenserne af ulykker. Dette gør mange danskere allerede i dag ved at opsætte røgalarmer, lære almindelig førstehjælp, få kendskab til varslingssystemer og alarmopkaldsnumre osv. Det man med andre ord kan kalde selvbeskyttelse eller selvhjælp. Det er for eksempel en afgørende forudsætning for en effektiv selvbeskyttelse, at borgerne - især som led i forebyggelsen - aktivt inddrages i beredskabsarbejdet. Dette gør mange allerede gennem det frivillige arbejde i beredskabet. Regeringen ønsker, at man får bedre kendskab til det danske beredskab og bliver bedre til selvbeskyttelse. Det skal således sikres, at borgerne ved, hvad de skal gøre, hvis en krisesituation indtræffer. Oprettelsen af en internetportal for kommunikation i krisesituationer (kriseinfo.dk), som regeringen allerede har taget initiativ til, er et godt skridt på vejen til at inddrage befolkningen mere aktivt også i det forebyggende beredskabsarbejde. 19

20 Forsvarsministeriet Holmens Kanal København K Tlf.: Fax: Mail: fmn@fmn.dk Web: