STUDIEGUIDE MODUL 6 Organisation, præstation og performance

Transkript

1 STUDIEGUIDE MODUL 6 Organisation, præstation og performance ( KM) I

2 Studieguide dit orienteringskort... 2 Start og slutdatoer for Basisårets kvarter... 2 Kompetencebeskrivelser... 2 Mødepligt og aktiv deltagelse... 3 Evaluering af modulerne... 3 Modul 6 Organisation, præstation og performance... 4 Forskellige eksempler på begrebers mangfoldige betydninger... 4 Introduktion til de fire fagområder... 7 Oversigt over arbejdstimer & konfrontationstimer... 8 Viden Delforløb 1: Idrættens historiske udvikling organisation og aktivitet Kompetencer Formål Læringsmål Indhold Arbejdsform og beståelse Delforløb 2: Fra nerve til muskelfunktion Kompetence Formål Læringsmål Indhold Arbejdsform og beståelse Delforløb 3: Teamudvikling og boldspil Kompetencer Formål Læringsmål Indhold Arbejdsform og beståelse Delforløb 4: Performance og dans Kompetencer Formål Læringsmål Indhold Arbejdsform og beståelse Afsluttende prøver Eksamen i idrætshistorie Eksamen i nerve- og muskelfysiologi samt teamudvikling og boldspil Praktisk prøve i Performance og dans Nøglepersoner i modulet... 26

3 Studieguide dit orienteringskort Studieguiden er dit orienteringskort til uddannelsen - den beskriver hvilke forudsætninger du forventes at have, hvilken undervisning og opgaver du skal følge undervejs og hvad du skal kunne til eksamen. Endelig indeholder den alle de praktiske oplysninger, du har brug for. Husk at have studieguiden ved hånden gennem hele dit studie. Du kan ikke undvære den! Du kan altid finde den på nettet. Studieguides og studievejledninger Studieordning og studieguides Bachelorstudiet i Idræt og sundhed er overordnet beskrevet i Studieordning af 2014 (.pdf) Studieordning Struktur på Bachelorstudiets Basisår Det første år Basisåret er opdelt i 4 kvarterer a 9 uger (8 ugers undervisning og en uge til eksamen). Start og slutdatoer for kvarterene fremgår af skemaet herunder. Hvert kvarter består af et eller flere moduler og omfatter 15 ECTS. Et modul er et tematisk forløb, der integrerer flere fag. Start og slutdatoer for Basisårets kvarter Kvarter Undervisning Eksamen Ferie / Helligdage 1.kvarter 1. sept. 30. okt november Uge 42: efterårsferie 2.kvarter 9. nov. 18. dec januar januar 21.dec. 1. jan.: juleferie januar: vinterferie 3.kvarter 1. februar 1. april april marts: Påskeferie 4.kvarter 11. april 08. juni juni Fridag ifm. Store Bededag: 22. april Fridag ifm. Kr. Himmelfart: 5-6. maj Optagelsesprøve: maj De studerendes dag(institutdyst): 13. maj Fridag ifm. Pinse: 16. maj Kompetencebeskrivelser Bachelorstudiet og de enkelte moduler er i studieordningen beskrevet ved hjælp af kompetencebeskrivelser. De er vigtige for dig, idet de fortæller, hvad du skal kunne, for at bestå et modul. Se eksempelvis kompetencebeskrivelsen for Bacheloruddannelsen i Idræt og Sundhed i Studieordningens 1, stk. 2 (side 3). Kompetencebeskrivelsen for studiepakken og for hvert modul er delt i tre: Viden Færdigheder Kompetencer 2

4 Kompetencebeskrivelserne angiver, hvad du skal kunne og dermed, hvad du bliver bedømt på. Hvis der eksempelvis beskrives at du skal kunne deltage i en aktivitet, så er det kun deltagelse, der stilles krav om altså skal der ikke eksamineres i om du kan forevise eller udvælge. Konfrontationstimer KT og arbejdstimer AT I beskrivelserne af de enkelte moduler angives ofte omfanget af konfrontationstimer (KT) hhv. arbejdstimer AT. KT er skemalagte timer, hvor der kan være mødepligt og aktiv deltagelse (se nedenfor). KT kan også være skemalagte vejledningstimer. AT er det totale antal timer, som det skønnes at du skal bruge på forberedelse til og deltagelse i undervisning, øvelser og prøve mv. Andelen af KT og AT kan variere efter modulernes vægtning af praksis og teori. Ved udregning af arbejdstimer anvendes faktoren 28 timer pr. ECTS. Et fag på 5 ECTS har således 140 AT. Mødepligt og aktiv deltagelse I studieordningen er prøveformer beskrevet overordnet. I studieguiden præciseres prøver for de specifikke moduler. Udover prøverne i eksamensperioderne stilles der i flere moduler krav om mødepligt og aktiv deltagelse i undervisningen og dens aktiviteter. Se studieordningsteksten for nærmere information. I tilfælde hvor en studerende er skadet: Hvis skadesperioden strækker sig over få lektioner i.f.t. det samlede timetal i modulet, kan den aktive deltagelse opretholdes ved at den studerende deltager i mundtlige refleksions- og observationsopgaver i forbindelse med undervisningen. Disse fremlægges typisk for de øvrige studerende. Ved længerevarende skadesperioder vil den studerende ikke blive registeret som aktiv deltagende i praktisk undervisning trods fremmøde. Evaluering af modulerne Alle moduler ved Bacheloruddannelsen bliver løbende evalueret. Evalueringen er anonym og ikke obligatorisk, men alle studerende opfordres kraftigt til at deltage i dette arbejde. Evalueringen af modulerne i studiepakken foretages elektronisk ved at du får tilsendt et link til et spørgeskema, som skal udfyldes ved afslutningen af modulet. Formålet med evalueringen er at forbedre uddannelsens kvalitet. 3

5 Modul 6 Organisation, præstation og performance Forberedelse til første undervisningsgang Modul 6 afslutter dit første studieår. Det betyder, at vi vil trække på det, du har lært dig i de tidligere moduler samtidig med, at modulet strukturelt og læringsmæssigt vil fungere som en overgang til den måde, du vil komme til at arbejde på, på 2. studieår. Til første undervisningsgang, introduktionsforelæsningen, skal du læse denne Studieguides introduktionsafsnit og de efterfølgende fagbeskrivelser. Forelæsningen vil bl.a. blive brugt til inddeling i arbejdsgrupper samt præsentation af arbejdsformen doughnut round. Du kommer med det samme til at afprøve doughnut rounds sammen med din arbejdsgruppe, og indholdet i disse samtaler er indholdet i denne Studieguide. Læs derfor denne nøje til introduktionsforelæsningen (tirsdag, d. 11. april ) med følgende opgave for øje: Læs studieguiden igennem og formulér præcist 12 spørgsmål (hverken mere eller mindre), som du skal stille de andre i din nye arbejdsgruppe. Lav de første 3-4 spørgsmål så de kan besvares med et simpelt svar (ja/nej, sandt/falsk). De resterende 8-9 spørgsmål skal være tankevækkende og altså sværere at besvare. Det kan være spørgsmål til forståelser eller sammenhænge mellem begreber, eller forståelse af meningen bagved og sammenhængen mellem de enkelte forløb. Ud af de 12 spørgsmål, skal der stilles minimum 2 spørgsmål til hvert fagområde og minimum 2 spørgsmål til den overordnede del. Reglen for alle spørgsmål er, at svaret skal kunne findes i den læste tekst her Studieguiden. Uddybning af metoden vil ske til selve introduktionsforelæsningen. Introduktion Modul 6 bygger videre på den viden og de redskaber, som du har tilegnet dig i de foregående moduler. I modulet går vi et skridt videre og stiller spørgsmål ved konfigurationsanalysens begreber: krop, tid, rum, relationer, organisation og performance. Begrebsdiskussioner kan hurtigt fremstå meget abstrakt og det er de på mange måder også. Vi søger dog at gøre diskussionerne konkrete ved, at vi på tværs af de faglige tilgange, som du præsenteres for i modulet, på forskellig vis undersøger begreberne. Forskellige eksempler på begrebers mangfoldige betydninger KROP: Fysiologisk set betragtes kroppen som en biologisk karakteristisk enhed. Bevægelser kan rubriceres og forklares med udgangspunkt i stadig flere objektive undersøgelser af kroppen. Kroppen forstås i denne sammenhæng som en isoleret enhed med et vist trænérbart potentiale og forskellige genetiske karakteristika. Træner man med inspiration fra asiatiske teknikker, f.eks. butoh (dans) eller aikido (kampkunst), så betragtes kroppen som en del af kosmos, og i træningen arbejder man på forskellig vis med energiudvekslinger herimellem. Kroppen er i den sammenhæng ikke en isoleret enhed, men forstås som i kontakt med og værende en del af en større sammenhæng. 4

6 Dansere kan i deres træning arbejde målrettet med, hvordan bevægelsen sanses indefra hos den dansende, og hvordan bevægelsen ser ud og virker som udtryk for en tilskuer. Ser man på kroppen i en historisk eller kulturanalytisk sammenhæng kan man sige, at vi både er kulturbærende og -skabende, som udtrykkes i og af kroppen. At være kulturbærende vil sige, at vi gennem vores opvækst præges (u)bevidst til at forstå vores omverden umiddelbart. Selv tilsyneladende trivielle vaner og rutiner kan have en vigtig rolle i opretholdelsen af et bestemt verdensbillede i en samtid og kultur. At være kulturskabende vil sige, at vi ikke blindt reproducerer vores kultur, men også omformer kulturelle normer gennem nye erfaringer og ved at sætte spørgsmål ved dominerende forestillinger. Nogle antropologer har specielt de sidste år samlet forskning, der viser, at sansning og perception af ens egen krop er kulturel formet, fx hvorvidt og hvordan vi bruger smags- og lugtesansen. I vores vestlige kultur er synssansen og i den sammenhæng forsiden af vores krop dominerende, mens synssansen i andre kulturer er underordnet eksempelvis høresansen, lugtesansen og/eller bevægelsessansen (dvs. proprioception og taktilsans). TID: De fleste kender fornemmelsen af, at tiden flyver af sted, og at tiden går uendeligt langsomt. Imedens kan den objektive, mekaniske klokketid være akkurat den samme i de to eksempler. Vi kan således både tale om en objektiv tid og en subjektivt oplevet tid. Vores opfattelse af tiden som et objekt (som en kraft med eget liv) har specielt udviklet sig gennem de sidste ca. 200 år. Tid er blevet til en enhed, der kan opdeles i målbare, standardiserede smådele, der kan forhandles om, købes eller sælges. Tidsopfattelsen er blevet fremtidsindrettet og udviklingsfikseret, præget af effektivitet og målrettethed. Tiden har fået en moralsk værdi, som noget, der ikke må sløses bort, men bør effektiviseres. Denne udvikling af tidsbegrebet kan også følges inden for sporten. Tid er en meget konkret og målbar enhed vi bruger til, at angive eksempelvis hastighed og flow eller ændringer i disse parametre. Kroppen ændrer sig også fysiologisk over tid, dvs. med aldring eller effekten af en periode med træning eller immobilisering. RUM: Historiske rum kan f.eks. være Sønderjylland eller Fregatten Jylland. Her bruges begrebet rum som betegnelse for fysiske områder, hvor dramatiske eller historisk vigtige begivenheder har fundet sted; i førstnævnte eksempel gennem århundreder og i det andet en enkelt dag (søslaget ved Helgoland den 9. maj 1864). En fodboldbane kan ligeledes betegnes som et historisk rum. I klubhistorien er banen et sted for heroiske bedrifter. For den enkelte idrætsudøver er samme fodboldbane måske et historisk rum, der er forbundet med nostalgiske mindelser om kammeratskab, grønt græs og (h)vide mål. I fysiologisk forstand opfatter vi rum som et volumen, der enten kan søges holdt konstant eller som aktivt eller passivt kan ændre sig for eksempel ved ændring i osmotiske forhold eller aktiv ion-pumpning eller muskelkontraktion. Rum opfattes også som en fysisk eller kemisk adskillelse i mellem områder i eksempelvis kroppen. Noget er extracellulært, andet er intracellulært altså uden for og inden i cellen. 5

7 De fleste forholder sig i dagligdagen til rum som noget, de er i. Dette rum kan så være præget af arkitektur og andre menneskers tilstedeværelse. Det rum, som du er i i bevægelsessalen sekskantet, med dunkelt, rødligt lys, fire meter til loftet og fysisk tæt på andre kroppe inviterer til helt andre bevægelser end det rum, der er nøje afgrænset og målt op, og som du kan råde over alene eller sammen med din makker, når du spiller badminton. Man kan løbe 7 km med vidt forskellig rum-forhold. Bevægelse og rum forholdet er vidt forskellig alt efter, om du løber på et løbebånd i et motionscenter, eller om du løber ude på cykelstierne eller i skoven. Din løbestil (fodisætning og afvikling) kan desuden justeres efter, hvilket underlag du løber på et løbebånd, en cindersbane eller på stranden. Disse forskelle i underlagets betydning for din bevægelse vil komme til udtryk i dine fysiologiske adaptationer følgende træningsforløb i et specifikt løberum. Rum kan handle om det rum, som du skaber omkring dig, dvs. det rum du aktiverer omkring din egen krop. Bruger du eksempelvis rummet bag om ryggen på dig selv eller er du primært rettet mod det rum, der ligger frem foran dig dvs. den del af dit kropslige bevægelsesrum, der understøttes af synssansen når du bevæger dig? En trænet danser vil kunne sætte rummet bag sig i spil med sine bevægelser, mens en utrænet ofte kun vil forholde sig til det rum, danseren selv kan se. Rum er en del af vores forforståelse og traditioner. Nogle rum bemærker vi sjældent, f.eks. rummet inde i kosteskabet, mens andre har ophøjet betydning, f.eks. kirkerummet. Dans er som scenisk kunstart f.eks. ikke kun knyttet til traditionelle scenerum, men kan være sitespecific, hvor kroppene, bevægelserne og koreografien fylder et hvilket som helst rum med dans, som er designet til netop dét rum. RELATIONER: Vi forbinder ofte ordet relationer med vores forbindelse til andre mennesker. Du kan f.eks. være søster, kæreste, søn og derved have mange familierelationer. Man kan også tale om relationer mellem grupper, kulturer eller nationer. Den slags relationer behandles ofte sociologisk eller historisk. Arbejder man med teamudvikling, vil man blandt andet anskue relationer som enten symmetriske eller komplementære. En symmetrisk relation henviser til, at mere af en adfærd hos A giver mere af samme adfærd hos B. Det kunne være tanken om, at tillid avler tillid, men kunne gælde mange forhold så som intensitet og attitude. En komplementær relation henviser til, at mere af en adfærd hos A, giver mere af en anden slags adfærd hos B. Det kunne være i en dominans/underkastelses-relation. Fra sporten kender vi f.eks. stjerne/vandbærer-forholdet. Den teori som metoden konfigurationsanalyse hviler på, forsøger som alle teorier, at konstruere en forenklet (sproglig formuleret) model af virkeligheden. I dette tilfælde søger modellen at opbygge et system af relationer mellem begreber, som i abstrakt form udtrykker idéer og antagelser om virkeligheden. I fysiologiske sammenhænge forstår vi relationer som forbindelser imellem de enkelte celler i kroppen. Det kan være mekaniske forbindelser (knogler, sener, muskler) eller nervesystemet, der forbinder bestemte cellegrupper og sørger for hurtig kommunikation dele 6

8 imellem. Celler kan også relatere sig ved hjælp af kemiske signaler, herunder hormoner som kan påvirke enten nabocellen eller celler langt fra hormonets udskilningssted. ORGANISATION: På samme måde som begrebet bevægelse har mindst to grundbetydninger, har begrebet organisation det også. For det første organiserer mennesket sig på forskellig vis i udøvelsen af konkrete kropslige aktiviteter som leg, dans, fodbold. I forbindelse med spillet har man måske organiseret sig i et system, og holdet er organiseret omkring forskellige roller hos spillerne (målmand, midterforsvarer, etc.) samt med holdleder, træner osv. For det andet organiserer menneskene sig i sammenslutninger af forskellig art. Den lokale fodboldklub er medlem af en organisation f.eks. KBU, der er medlem af DBU, der er medlem af FIFA. I organisationen DBU forhandler man med det offentlige, sikrer ensartede fodboldregler, organiserer landskampe osv. Desuden er en organisme basalt set en organisation af en række selvstændige celler. Disse celler har organiseret sig i grupperinger af lignende celler og medfølgende hjælpe-celler det kalder vi væv. Alle disse samfund er sat sammen til et fælles cellesamfund (organisme) bestående af specialiserede celler, der hver for sig har helt specifikke funktioner (bevægelse, afskaffelse af biprodukter, omdannelse af energi etc.). Organismen er således afhængig af, at dens organisationer af de enkelte celler fungerer optimalt. PERFORMANCE: Performance er et engelsk ord, der blandt andet kan forstås i lighed med det danske ord præstation. Eksempelvis: He performed well in the test. Performance kan også betyde forestilling. Det kan eksempelvis være en danseforestilling, eller det kan være det lille skuespil 3b selv har skrevet og øvet, og som de viser forældrene. Performance har dog ligeledes i teaterhistorisk sammenhæng, fra sidst i 1960 erne og først i 1970 erne, været anvendt mere specifikt i forhold til forestillinger, der kombinerede og eksperimenterede med etablerede (scene)kunstformer. Men performance kan også henvise til en persons selvfremstilling i de forskellige sociale grupper, som han eller hun indgår i i sin almindelige hverdag. Introduktion til de fire fagområder Som du indirekte har kunnet læse ud af ovenstående beskrivelser af begreberne, er modulet bygget op omkring 4 faglige tilgange som kort kan beskrives som følgende: Idrætshistorie: Med den historiske tilgang beskrives og undersøges idrættens organisatoriske udvikling på forskellig vis i forløbet Idrættens historiske udvikling organisation og aktivitet. Der arbejdes med forelæsninger og teoretiske oplæg (holdvis) i kombination med kortere case-forløb. Den historiske tilgang fylder især i Modul 6 s første del. Kort derefter kommer de andre tre faglige 7

9 forløb i større grad på skemaet. Samtidig hermed vil du skulle arbejde med idrætshistorie i flerfaglige forløb, dvs. casene er udviklet i samarbejde med henholdsvis boldspil, dans og fysiologi. Det idrætshistoriske fagområde afsluttes noget tid inden den egentlige eksamensperiode. Nerve- og muskelfysiologi: Det fysiologiske forløb Fra nerve til muskelfunktion strækker sig fra en beskrivelse af muskelcelle og nerve til muskelfunktion. Undervisningen vil foregå som en kombination af forelæsninger, holdundervisning og eksperimentelle øvelser, som du skal udarbejde en rapport ud fra. Det fysiologiske forløb afvikles jævnt hele vejen gennem modul 6. Teamudvikling og boldspil: Teamudvikling og boldspil arbejder med afsæt i et for alle ukendt boldspil nemlig ultimatebold. Casen handler om at lære at forstå de mønstre der er på spil, og kunne udvikle bevægelser hensigtsmæssigt i forhold til særlige positioner på banen og i forhold til modstandere. Du kommer primært til at arbejde i din studiegruppe med forskellige praktiske og teoretiske opgaver. Du vil få en introduktion til, hvordan refleksions-spørgsmål kan bruges og struktureres aktivt til teori-praksis kobling og forståelse. Der vil være fokus på udviklingen af hensigtsmæssige relationer og relationelle færdigheder. Performance og dans: Du skal med din arbejdsgruppe skabe en koreografi og fremføre denne som en performance (med publikum). Forløbet kører over 3 workshop-perioder, der handler om henholdsvis krop, rum og performance. Hver workshop-periode strækker sig over 1-2 uger. I de to første workshop-perioder kombineres praktiske oplæg med egne eksperimenter i arbejdsgruppen. Forberedelserne med at indsamle materiale (bevægelser, konceptuelle og koreografiske idéer) til jeres performance begynder den første dag i den første workshop. I den sidste workshop-periode arbejdes med at udvælge, koreografere og fremføre. Den arbejdsproces I som arbejdsgruppe er igennem og jeres endelige performance, er jeres case. Fordeling af arbejdstimer for Modul 6 Modul 6 dækker 15 ECTS. Det svarer til 420 arbejdstimer (AT) (15 ECTS x 28 arbejdstimer/ ECTS). Fordelingen af AT på de 4 fagområder kan ses i nedenstående tabel. AT inkluderer både konfrontationstimer (KT), forberedelse til lektionerne og efter lektionerne, samt arbejdstid til udarbejdelse af opgaver, rapporter, samt eksamen og eksamensforberedelse. Du kan således regne ud, hvor megen tid du forventes at bruge i de enkelte fagområder, men må selv prioritere din indsats. Det er derfor en rettesnor til, hvor meget tid vi forventer, at du som minimum bruger på opgaverne i de enkelte fagområder. Men, det er helt op til dig selv at vurdere, hvor meget tid der er nødvendigt og hvor meget energi og entusiasme du bruger på emnerne. Oversigt over arbejdstimer & konfrontationstimer Delforløb ECTS Arbejdstimer (AT) Heraf konfront.-timer (KT) Idrættens historiske udvikling - organisation og aktivitet 4¼ Fra nerve til muskelfunktion 4¼

10 Teamudvikling og boldspil 3½ Performance og dans Samlet ECTS-regnskab for Idrættens historiske udvikling* 5 x forelæsninger (10 AT) + forberedelse (30 AT) 40 AT 4 x holdundervisning á 4 timer (16 AT) + forberedelse (40 AT) 56 AT Eksamen + forberedelse til eksamen 23 AT Alt i alt 119 AT *) Forløbet omfatter også to forelæsninger Idrætshistorie og fysiologi samt Idrætshistorie og boldspil ECTS-regnskab for Fra nerve til muskelfunktion 6 x forelæsninger (12 AT) + forberedelse (48 AT, 8 pr. forelæsning) 60 AT 3 x holdundervisning (6 AT) + forberedelse (18 AT) 24 AT Historie-fysiologi (2 AT) + forberedelse (4 AT) 6 AT 2 praktiske øvelser á 2 timer (4 AT) + Forberedelse og rapportskrivning (10 AT) 14 AT Eksamen + forberedelse til eksamen 15 AT Alt i alt 119 AT ECTS-regnskab for Boldspil og Teamudvikling 34 KT + forberedelse (23 AT, 2/3 time pr. K-time) 56 AT 16 KT i Historie-Volleyball + forberedelse (10 AT) 27 AT Eksamen + forberedelse til eksamen 15 AT Alt i alt 98 AT ECTS-regnskab for Performance og dans 1 x forelæsning i Historie og Dans (2 AT) + forberedelse (2 AT) 4 AT 4 x praksislektioner i Historie og Dans (4 AT) 4 AT Workshops og vejledning (31 AT) + forberedelse (12 AT) 43 AT Eksamen + forberedelse (gruppeperformance + konceptpapir) 33 AT Alt i alt 84 AT Gruppeinddeling Opdeling i studie- og arbejdsgrupper finder sted til introduktionsforelæsningen. Inddelingen sker i forhold til jeres boldspilserfaring og -kunnen. Det er særligt nødvendigt for boldspilsforløbende, at der er en relativ jævn fordeling af boldspilserfaring studiegrupperne imellem. Princippet er, at lige konkurrence skaber størst spænding og giver de mest hensigtsmæssige udfordringer i forhold til læring og udvikling. Vurderingen foretages af de boldspilsundervisere, som I har haft på de foregående moduler. Inden for studiegrupperne opdeler I jer selv i to arbejdsgrupper, som skal bruges til fysiologiøvelser samt gruppeperformance. 9

11 Viden Vi forventer at du kan: Huske og anvende konfigurationsanalysens begreber fra tidligere moduler i forhold til analyse af såvel kropslige som kulturelle bevægelser og mønstre Deltage i og analysere samværsdanse, bl.a. ud fra konfigurationsanalysen Selvstændigt anvende PBL-principper i gruppearbejdet Deltage i og reflektere over forskellige boldspilaktiviteter og justere dem i relation til kontekst (målgrupper, rammer) Holde styr på boldspilkategorierne Trække på og har forstået den idrætsteori og de metoder, du har lært i de hidtidige moduler (1-5) i forbindelse med arbejdet inden for både de humanistiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige områder Plukke aktivt af de erfaringer og indsigter, du har hvervet dig i de hidtidige moduler (1-5). Arbejde aktivt med hvordan forskellige rum inviterer til forskellige slags bevægelser og idrætsaktiviteter specielt i forhold til dans og boldspil Forstå og anvende anatomiske, biomekaniske og fysiologiske begreber fra modulerne fra de første 3 kvarterer Vi forventer at du kan: Arbejde selvstændigt med litteratur og teori, og at du aktivt søger efter forklaringer og information på de dele, som du ikke forstår. Stille kvalificerede spørgsmål til forelæsninger og i den praktiske undervisning ud fra den læste teori og til den praksis, der igangsættes. Enkeltvis og/eller i din arbejdsgruppe samle noter til de forskellige faglige dele. Dem skal du bruge, når du forbereder dig til eksamen, og kan bruges senere i dit kommende erhverv som idrætslærer eller andet. Vi forventer således, at du er godt i gang som universitetsstuderende, har tillært dig flere forskellige studiemetoder (portfolio, logbøger, noter, etc.), at du kan anvende dybdelæsning af tekster, samt agere selvstændigt og refleksivt i de faglige sammenhænge, som du indgår i. Delforløb 1: Idrættens historiske udvikling organisation og aktivitet Hovedansvarlig: Johnny Wøllekær Kompetencer Ved afslutningen af forløbet skal den studerende kunne: Identificere og beskrive idrættens organisatoriske udvikling og virke i skole og forening. Anvende idrætshistorisk metode og kilder. 10

12 Redegøre for og diskutere perspektiver på idrættens historiske og aktuelle funktion og fremlægge og diskutere resultatet via case arbejde. Redegøre for træningsprincipper i et historisk perspektiv. Formål Ved afslutningen af forløbet skal den studerende: Gennem selvstændigt case arbejde få et grundlæggende kendskab til og forståelse af idrættens organisatoriske udvikling i Danmark efter ca i skole og forening og se denne i sammenhæng med den samfundsmæssige udvikling og den internationale idrætsudvikling. Med udgangspunkt i cases fra boldspil, dans og performance samt idrætsfysiologi opnå kendskab til historiefagets redskaber og metoder samt fagets muligheder for at perspektivere udviklingen i idrættens praktik. Kunne se dans og performance samt boldspil i et historisk og aktuelt perspektiv og herunder kunne indplacere aktiviteterne i dansk idrætskultur. Læringsmål Ved afslutningen af forløbet skal den studerende kunne: Identificere idrættens organisationer og deres indbyrdes relationer samt kunne redegøre for forskellige perspektiver på idrættens historiske og aktuelle funktion. Redegøre for skoleidrættens udvikling i gymnasieskolen og kunne diskutere denne udvikling i relation til samfund og idræt. Redegøre for boldspils historiske særkende, praktisk/teoretiske grundlag og kontekst, samt aktuelle udviklingslinjer. Redegøre for fysiologiske træningsprincipper og anbefalinger i et historisk perspektiv, og kunne vurdere deres effekt og relevans i relation til nutidig viden. Se dans og performance i et historisk og aktuelt perspektiv og herunder kunne indplacere aktiviteterne i dansk idrætskultur. Indhold Forløbet indledes med et historisk fokus på idrættens organisering i skole og forening. Herunder introduceres til relevante historiske metoder samt arbejde med, fremlæggelse og diskussion af cases. Der afsluttes med skriftlig eksamen. Sideløbende arbejdes i tre delforløb, hvor vi med afsæt i mindre case forløb, undersøger boldspil, dans og idrætsfysiologi i et historisk og aktuelt perspektiv. Casene præsenteres som teoretiske oplæg og kan involvere en afprøvning af aktiviteter i praksis. Du vil i din arbejdsgruppe komme til at forberede forskellige mindre oplæg, der vil være med til at illustrere problematikken (casene) i praksis. Der er således tale om fire forløb: Idrætshistorie - idrættens organisering (hovedforløbet) og de teoretisk-praktiske forløb: Idrætshistorie og volleyball, Idrætshistorie og dans samt Idrætshistorie og muskelfunktion. De fire forløb afvikles sideløbende. Til den skriftlige eksamen 11

13 (24-timers skriftlig hjemmeprøve) kan der stilles spørgsmål til alle fire forløb. Det nærmere indhold i forløbene gennemgås i det følgende. Idrætshistorie om idrættens organisering: Forelæsningsbaseret introduktion til det samlede forløb og til idrættens organisering i skole og forening siden ca Desuden præsenteres sammenhængen idræt-samfund, der er forløbets overordnede teoretiske ramme, og som løbende analyseres og vurderes i de respektive delmoduler. Udlevering, konstruktion og arbejde i grupper med historiecases med flere forskellige perspektiver på skole- og foreningsidræt. Herunder: Idræt/samfund, idræt/sport, idræt/skole, gymnastik/skole, opdragelse/skole-forening, organisation/forening, land/by, gymnastik/sport, amatør/professionel, præsentation/præstation, samt organisering/ikke-organisering. Som metodisk/teoretisk struktur i forbindelse med arbejdet med foreningsidrættens historie præsenteres modellen, Idrættens intensivering (præstationsfokusering, ressourcemobilisering og resultatoptimering). Tilsvarende tager arbejdet med skoleidrættens historie, udgangspunkt i hermeneutisk/diskursiv analyse af den intenderede idrætsundervisning i latin- og gymnasieskolen sammenlignet med virkeligheden. I slutningen af historieforløbet (inden den skriftlige eksamen) afholdes en enkelt forelæsning. Formålet er at samle op på de mange elementer (organisation, bold, dans og fysiologi) som historieforløbet indeholder og ved samme lejlighed at binde eventuelle løse ender sammen. Idrætshistorie og volleyball: Denne del af det idrætshistoriske delforløb har til formål at give den studerende teoretisk og praktisk forståelse for boldspils historiske udvikling. Undervisningen tager udgangspunkt i en case i form af spillet volleyball, hvor de studerende får mulighed for at spille spillet, som det så ud i forskellige historiske perioder, samt koble disse erfaringer til idrætshistoriske begreber. Forløbet er opbygget af en indledende forelæsning samt fem workshops (WS). WS afvikles i to storgrupper ad gangen, på hhv. to og tre hold. Der fokuseres i alle timerne på volleyball ud fra praktiske og teoretiske cases, og der vil herigennem være fokus på såvel historiske og volleyballfaglige elementer, hvilket afspejles i læringsmålene. Læringsmålene kan ses i målhierarkiet som lægges på Blackboard, hvori anbefalet litteratur til de forskellige WS også kan findes. Forelæsningen vil tage hul på volleyballspillets historie og regeludvikling, hvorefter dette vil blive udfoldet i praksis i de fem WS. Forelæsning: Forskellige boldspils opståen og udvikling, herunder især volleyballspillet. Hvad er volleyball foreløbig endt med at indeholde her mere end 100 år efter, at det blev opfundet? Oplæg om det samlede forløb med introduktion af volleyballspillet som det ser ud i dag. Hvad er minton, faustball og mintonette? Og hvordan spilles de? Hvilke historiske grundudviklingstræk har forskellige boldspil, herunder volleyballspillet, gennemgået? Diskussion af boldspillenes udviklingstræk i relation til f.eks. konkurrencebegreb, idrætssyn, kønssyn og den generelle samfundsudvikling. 12

14 Workshop 1: Fra Minton til volleyball Workshoppen tager afsæt i volleyballspillets oprindelse, hvor den studerende opnår forståelse for spillets grundlæggende idé og kobler det oprindelige spil til net-/vægspillenes spilfaser. I workshoppen bliver du præsenteret for forskellige aktiviteter som har bidraget til udviklingen af volleyballspillet og skal derigennem danne dig et billede af spillets udgangspunkt. Læringsmål historie. Den studerende kan: Redegøre for volleyballspillets kvaliteter i forhold til sammenspil i net-/vægspil. Redegøre for volleyballspillets rødder i relation til den pædagogiske bevægelse og net- /vægspil. Læringsmål volleybal. At den studerende kan: Udføre underhåndsserv. Redegøre for net-/vægspillenes formål. Redegøre for net-/vægspillenes mest fremtrædende faser i minton, mintonette, faustball og volleyball anno Workshop 2: Udbredelse og udvikling af volleyball I denne workshop er udgangspunktet, hvorledes volleyballspillet udviklede sig fra tiden mellem , og hvilken betydning f.eks. den filippinske bombe fik for spillet og dets spilfaser. Desuden er der fokus på balancen mellem at bevare spillets oprindelige grundideer og at gøre spillet spændende at udøve. Læringsmål historie. At den studerende: Kan redegøre for udviklingen i volleyballspillet i relation til sportificeringsprocessen fra Kan redegøre for udviklingen af faserne i volleyball, og hvordan de kan relateres til intensiveringsprocessen fra Opnår kendskab til historisk udvikling af kønssyn i forhold til spillet/sport Læringsmål volleyball. At den studerende kan: Bevæge sig til bolden og udføre en modtagning. Relatere serv, modtagning, hævning og smash til net-/ vægspillenes faser. Redegøre for formålet med samt indgå i relationen omkring udførelse af hævning og smash. Workshop 3: Beachvolley et nyt spil? I denne workshop er der fokus på kendetegnene for beachvolleyball i forhold til indendørs volleyball samt kobling af intensiveringsprocessen og sportificeringsprocessen i beachvolley til volleyball (og evt. andre nyere sportsgrene). Læringsmål historie. At den studerende kan: 13

15 Redegøre for forskelle og ligheder mellem hhv. rødderne, sportificerings- og intensiveringsprocessen i volleyball og beachvolleyball. Læringsmål volleyball. At den studerende: Kan deltage i beachvolleyspillet ud fra regelsættet fra 2016 (specielt i forhold til angreb og forsvar). Opnår kendskab til knuckle og højt forsvar. Opnår kendskab til angrebs- og forsvarstaktik i beachvolley. Workshop 4: Intensivering og totalisering I workshoppen skal vi bl.a. arbejde med intensiverings- og totaliseringsbegrebet, især med henblik på volleyballspillets taktiske udvikling fra Læringsmål historie. At den studerende kan: Redegøre for væsentlige elementer i udviklingen af regelsættet for volleyball fra og relatere til betydningen for spillet. Redegøre for interaktive mediers indflydelse på sportificerings- og intensiveringsprocessen. Læringsmål volleyball. At den studerende kan: Redegøre for opstillingsregler i volleyball. Redegøre for positionernes (1-6) funktioner i volleyballspillets forskellige faser. Redegøre for formålet med samt indgå i spil med indløb. Redegøre for formålet med forsvar og forsvar samt indgå i et af systemerne. Workshop 5: Intensivering af teamet og tilbage til rødderne igen? I denne workshop fokuseres på intensivering af de enkelte teams, iscenesat via en turnering studiegrupperne imellem, hvor det er opgaven at udvikle volleyballteamet. Der stiftes bekendtskab med de nyeste pædagogiske udviklinger af volleyballspillet; Kids-, teen- og bedstevolley. Læringsmål historie. At den studerende kan: Redegøre for forskellige boldspils udvikling med brug af intensiverings- og totaliseringsbegreberne. Redegøre for udviklingen af volleyball til pædagogisk spil (kids-, teen- og bedstevolley) og drage paralleller til udviklingen af volleyball som pædagogisk spil anno Læringsmål volleyball. At den studerende kan: Redegøre for opstillingsregler i volleyball. Redegøre for positionernes (1-6) funktioner i volleyballspillets forskellige faser. Redegøre for formålet med samt indgå i spil med indløb. Redegøre for formålet med forsvar og forsvar samt indgå i et af systemerne. Idrætshistorie og dans: 14

16 Strukturelt forløber temaet over 6 konfrontationstimer. De første 2 er forelæsning i teorilokale, og de følgende 4 praksislektioner foregår i Bevægelsessalen. Forelæsning: Med udgangspunkt i forskellige cases eksemplificeres og diskuteres, hvordan bevægelser tilskrives forskellige betydninger og værdier over tid. Vi vil begynde med at se på et par cases inden for kvindegymnastikken specielt de værdier der tilskrives de kvindelige æstetiske bevægelsesudtryk. Ligeledes beskrives og diskuteres den historiske og kulturelle sammenhæng, som Rudolf Labans bevægelsesforståelse er en del af. I de 4 praksislektioner eksemplificeres (i forlængelse af forelæsningen) forskellige dansegenrer. Konkret introduceres og afprøves forskellige danseformer (f.eks. vals versus charleston og rytmisk gymnastik versus caribisk dancehall). Ud fra fælles praksis samt video eksempler diskuteres det, hvordan bevægelsesudtryk tilskrives mening og værdi. Idrætshistorie og muskelfunktion: Det tværfaglige undervisningsmodul indledes med en to-lektioners historisk forelæsning, der bl.a. tager udgangspunkt i en række træningsanbefalinger og -programmer fra 1900-tallets begyndelse. Der arbejdes med spørgsmålet om, hvilket videnskabssyn der ligger til grund for disse træningsprogrammer. Vi tager udgangspunkt i modulets historiske del, samt den muskelfysiologiske del omhandlende adaptationer til forskellige former for muskeltræning, styrketræningsprincipper, og den praktiske udførelse af styrketræning (emne 5 i forelæsningsrækken i delforløbet fra nerve til muskelfunktion). Du kommer således til at analysere og kommentere udvalgte programmer, ud fra en idrætshistorisk og naturvidenskabelig synsvinkel. Der vil især blive arbejdet med følgende spørgsmål: Hvad kendetegnede træningsanbefalingerne for 100 år siden mht. form og indhold? I hvilket omfang spillede de sammen med datidens syn på videnskabelighed, idrætssyn og kønssyn? Hvordan kan anbefalingerne vurderes med udgangspunkt i vore dages viden om træning? Hvilke metoder og teknologisk udvikling har bidraget til vores nuværende viden om muskelfysiologi? Arbejdsform og beståelse Arbejdsform: Indledende og/eller afsluttende forelæsninger. Der arbejdes derudover holdbaseret og arbejdsgruppebaseret med udgangspunkt i cases, forskellige praktisk-idrætslige aktiviteter, diskussioner og problemløsning. Beståelse af undervisningsforløb: a) I de delforløb, der afvikles i samarbejde med bold, dans og fysiologi, er der mødepligt og aktiv deltagelse herunder praktiske oplæg fra arbejdsgrupperne i holdundervisning. 15

17 b) Hovedforløbet om idrætshistorie afsluttes med en 24 timers skriftlig hjemmeopgave. Eksamen er individuel, men kan i et vist omfang inddrage forløbets case arbejde der har fundet sted i grupper. Der er censur og gives karakter efter 7-trinsskalaen. Delforløb 2: Fra nerve til muskelfunktion Ansvarlig: Niels Ørtenblad Kompetence Ved afslutningen af forløbet skal den studerende kunne: Redegøre for træningsprincipper i et historisk perspektiv og analysere effekten af træning, immobilitet og aldring på bevægeapparatets væv og funktion. Forklare nervecellers og musklers opbygning og funktion, samt det molekylære grundlag for musklers kontraktion. Formål Ved afslutningen af forløbet skal den studerende kunne: Beskrive og redegøre for membran- og aktionspotentialer, musklens morfologi og funktion. Forklare musklens fysiologiske reaktioner under arbejde. Analysere muskelfysiologiske problemstillinger og anvende fagets terminologi. Definere og forklare de muskulære adaptationer til forskellige former for træning samt det fysiologiske respons på vækst, aldring og immobilisering. Være i stand til at anvende denne viden til at planlægge og udføre undervisning og rådgivning inden for fagområdet. Planlægge træning og foreslå relevant testning af menneskers muskulære arbejdsevne, her under forestå eksperimentel-fysiologiske øvelser. Læringsmål Læringsmål emne 1: Hvilepotentiale, dannelse og ledning af aktionspotentialer Angive nervecellens opbygning, og anatomi. Forklare hvilemembranpotentialet. Forklare dannelse og udbredelse af aktionspotentialer over muskelmembranen. Redegøre for Na + - og K + -kanalerne, deres funktioner i forbindelse med dannelse og udbredelse af aktionspotentialer. Læringsmål emne 2: Overførsel af signal + muskelkontraktion på celleniveau (skeletmusklens opbygning) Forklare hvordan overførsel af signal foregår. 16

18 Forklare hvordan nervesignaler moduleres. Angive opbygningen og molekylære fiberspecifikke karakteristika af de kontraktile proteiner aktin og myosin. Angive musklens tværbro-cyklus. Læringsmål emne 3: Muskelkontraktion på celle- og helmuskelniveau Forklare muskelcellen eksitations-kontraktions kobling. Forklare relaksationsfasen. Angive karakteristika af musklens kontraktilitet. Forklare fibertype forskelle i musklen kontraktilitet og fibertype karakteristika. Læringsmål emne 4: Muskelfunktion, koncentrisk, excentrisk og isometrisk arbejde Beskrive musklens arbejdsformer, isometrisk, isotonisk, koncentrisk og excentrisk samt evnen til kraftudvikling i de forskellige arbejdssituationer. Redegøre for sammenhængen mellem musklens forkortningshastighed, kraftudvikling og effektudvikling. Forklare musklens passive spænding og forholdet mellem muskellængde og kraftudvikling. Forklare hvordan musklen modulerer kraftudviklingen. Beskrive koblingen mellem aktionspotentialer, kalciumudskillelse fra sarkoplasmatisk retikulum og kraftudviklingens størrelse. Redegøre for fibertypeforskelle i ovenstående. Læringsmål emne 5: Muskeltræning Angive neurale og skeletmuskulære forandringer efter muskeltræning og betydning af disse forandringer for muskelkontraktilitet. Angive forskellige former for muskeltræning: Koncentrisk, isometrisk og excentrisk, samt udholdenhed, styrke og eksplosivitet. Forklare forskelle i neurale og muskulære tilpasninger ved de forskellige former for muskeltræning. Læringsmål emne 6: Immobilitet, aldring og doping Angive hvilke muskulære og funktionelle forandringer der sker med aldring og immobilitet. Redegøre for hvordan træning influerer ovenstående. Redegøre for musklens adaptation som følge af træning og hvilke faktorer der indvirker på musklens træningsrespons. Indhold Du vil i dette delforløb komme til at arbejde med en forståelse af, hvordan musklen er opbygget og fungerer, og hvordan forskellige forhold påvirker muskelfunktionen. Forløbet giver dig indsigt i basale forhold i forbindelse med nervers funktion og muskelkontraktionen. Derudover omhandler 17

19 modulet fundamentale forhold, der påvirker muskelfunktionen under muskelaktivitet og fysisk arbejde. Du skal lære om, hvordan træning, aldring, immobilitet og doping påvirker muskelfunktionen og om, hvordan muskeltræning udføres. Læringen vil tage udgangspunkt i en række på 6 emner. Hvert emne vil starte med en forelæsning, hvor emnet introduceres, relevante begreber forklares, og emnet sættes i perspektiv. Derudover vil der være en række holdundervisninger, hvor du skal arbejde med de enkelte emner og samle op på de spørgsmål, der opstår under forløbet. Som et vigtigt supplement til fagets teoriundervisning er der til 2 af emnerne tilknyttet en eksperimentel øvelse, samt en teoretisk øvelse om styrketræning. Ved øvelserne vil vi præsentere en række af de undersøgelsesmetoder og -teknikker, der ligger til grund for den viden, vi har om muskelfunktion og -reaktioner på træning. Undervejs i undervisningsforløbet, skal du i din arbejdsgruppe udfærdige en rapport, hvor i bearbejder og sammenfatter de delspørgsmål og cases, der stilles i forhold til de forskellige emner, inklusiv en sammenfatning og diskussion af de 2 eksperimentelle øvelser. Emnerækken: Emne 1. Hvilepotentiale, dannelse og ledning af aktionspotentialer Nervesystemets opbygning, baggrund for hvilemembranpotentialet, aktionspotentialet. Emne 2. Overførsel af signal + muskelkontraktion på celleniveau (skeletmusklens opbygning) Modulering- og overførsel af nervesignalet. Emnet vil derefter gå et skridt videre og beskæftige sig med musklens opbygning og den molekylære fiberspecifikke karakteristika af de kontraktile proteiner, aktin og myosin. De enkelte dele og deres funktionelle betydning vil blive beskrevet detaljeret, herunder musklens tværbro-cyklus. Emne 3. Muskelkontraktion på celle- og helmuskelniveau Musklens aktivering, kontraktion og relaksation, herunder innervering af muskler og hvordan muskelkontraktionens størrelse reguleres. Desuden omhandler emnet muskelfibertyper og fibertype forskelle i musklens kontraktilitet. Undervisningen tager udgangspunkt i eksperimentel øvelse 1: Muskelfunktion. Emne 4. Muskelfunktion, koncentrisk, excentrisk og isometrisk arbejde Karakteristika ved forskellige former for muskelarbejde samt kraftudviklings-evnen under koncentrisk, excentrisk og isometrisk arbejde. Undervisningen tager udgangspunkt i eksperimentel øvelse 2: Testning af muskelfunktion. Emne 5. Muskeltræning Forskellige former for muskeltræning og de neurale og muskulære forandringer der finder sted som følge af træningen, herunder adaptationer til styrketræning, styrketrænings-principper, den praktiske udførelse af styrketræning samt styrketræning i kombination med aerob træning. Undervisningen tager udgangspunkt i eksperimentel øvelse nummer 3: Styrketræning. Emne 6. Immobilitet, aldring og doping 18

20 Neurale og muskulære forandringer, der finder sted som følge af immobilitet og aldringsprocessen, muskeltræning som rehabilitering samt doping. De eksperimentelle øvelser bliver udført enten i studiegrupperne eller i arbejdsgrupperne. Øvelsesvejledningerne ligger på e-learn og er udformet således, at det er muligt på egen hånd, at gennemføre målingerne og eksperimenterne. Der vil være en instruktor til stede under øvelserne. Eksperimentel øvelse 1: Muskelfunktion Øvelsen illustrerer hvordan man kan måle og evaluere muskelfunktion, herunder isometriske muskelstyrke i lårets muskler, måling af styrke i bug- og ryg, og påvirkningen af den maksimale kraft af muskellængden. Eksperimentel øvelse 2: Testning af muskelfunktion Bestemmelse af hoppehøjde på kontaktmåtte, bestemmelse af den mekaniske effekt under spring, trappeløb og wingate anaerobe cykeltest. Teoretisk øvelse 3: Styrketræning I skal konstruere et træningsforløb for en udvalgt person. I skal efter denne øvelse kunne sammensætte et styrketræningsprogram til en selvvalgt personmålgruppe, vejlede ved den praktiske gennemførelse og give en basal vejledning i forskellige træningsformer. I skal ved rapporten kunne pege på flere forskellige redskabers funktion, herunder hvilke muskelgrupper der aktiveres og typen af muskelarbejde - dynamisk/statisk, koncentrisk/excentrisk, differentiering af begreberne max styrke, eksplosiv styrke og muskeludholdenhed, basalt kendskab til træningsmetoderne i forhold til max styrke, eksplosiv styrke og muskeludholdenhed. Arbejdsform og beståelse Arbejdsform: Læringen vil foregå ved en kombination af forelæsninger, holdundervisning, eksperimentelle øvelser og udarbejdelse af rapport. Beståelse af undervisningsforløbet: Der er mødepligt til de eksperimentelle øvelser. Beståelse af kurset forudsætter godkendelse af den samlede rapport. Forløbet afsluttes med en 20 min. mundtlig prøve. Eksaminationen foregår ved, at du trækker ét af en række på forhånd kendte spørgsmål til emnerne, som du eksamineres i. Delforløb 3: Teamudvikling og boldspil Hovedansvarlig: Ole Mathorne Kompetencer Ved afslutningen af forløbet skal den studerende kunne: 19

21 Deltage i boldspilkampe og kunne redegøre for spillets udvikling, særkende og praktiskteoretisk grundlag. Deltage i teamudvikling samt begrunde og diskutere anvendelsen af centrale teamudviklingsprincipper. Formål Ved afslutningen af forløbet skal den studerende: Med afsæt i den praktiske case ultimatebold, udvikler sin viden om, og færdigheder i kaosboldspil og teamudvikling Læringsmål Ved afslutningen af forløbet skal den studerende kunne: Boldspil Deltage hensigtsmæssigt i ultimatebold Deltage hensigtsmæssigt i kaosboldspilsfaserne Kommunikere hensigtsmæssigt i ultimatebold Udvælge og justere aktiviteter og taktikker i relation til kaosboldspilsfaserne. Forstår spillets idé, regler og mønstre. Redegøre for begreberne tid, rum, kommunikation og relationer, samt deres indbyrdes relation i forhold til faserne i kaosboldspil Redegøre for betydningen af og udfordringer ved verbal og nonverbal kommunikation i relation til kaosboldspil Redegøre for udfordringer ved boldspil som folkeskolens idrætsundervisning står over for. Redegøre for struktureret refleksion Teamudvikling Redegøre for centrale principper indenfor teamboldkonceptet. Redegøre for centrale begreber i teorien om praksisfællesskaber i relation til teamudvikling og læring. Deltage i forhandlende teamaktiviteter omkring forventningsafstemning, rolleafklaring og udvikling af teamidentitet. Redegøre for og anvende Tuckmans teamstadiemodel til analyse af teamets udvikling. Redegøre for begreberne relationelle færdigheder og tillid i relation til teamudvikling og læring i kaosboldspil Indhold Tema 1: Lære spillet ultimatebold - Indføring i forløbet, regler og spillet (workshop 1) 20

22 I workshoppen bliver du introduceret til boldspillet ultimatebold, dets regler og centrale principper, grundlæggende muligheder og udfordringer. Du skal skabe forståelse for dets væsentlige elementer, så en udviklingsproces kan igangsættes. Ultimatebold er casen gennem hele forløbet. Tema 2: Basics i Kaosspil. Kaosspillenes faser Grundspil (workshop 2) Du introduceres til begreberne tid/rum/kommunikation/relationer i kaosspil med henblik på at optimere dine handlemønstre i kaosspil og grundspillet. Vi arbejder med hvordan du kan gøre dig spilbar på forskellige måder samt forskellige centrale løbemønstre i grundspilsfasen i praksis. Kaosspillenes faser - Gennembrudsspil og forsvarsspil (workshop 3) Workshoppen fortsætter med de grundlæggende elementer i kaosspil blot fokuseres der er i denne lektion på gennembrudsfasen og forsvarsfasen. Tema 3: Teamudviklingsteori og praktik Norming og storming (workshop 4) Workshoppen omhandler forståelsen for hvordan et team kan udvikle sig igennem forskellige faser. Der sættes fokus på, hvordan konflikter kan forstås og hvordan de kan løses. Ydermere igangsættes en forventningsafstemning på teamet, som skal munde ud i nogle grundaftaler for teamet. Norming og storming (workshop 5) I anden del af temaet er det centrale perspektiv udvikling af tillidsfulde relationer og relationelle færdigheder. Der introduceres til teorien bagved relationer og tillid. Tema 4: Udvikling af holdets præstation i ultimatebold Performing norming, storming (workshop 6-8) I dette tema skal studerende på hvert team udvælge/ udforme aktiviteter og forestå undervisning i dele af den samlede lektion. Udfordringen i undervisningen består i at udvælge eller justere hensigtsmæssige aktiviteter, der tilgodeser optimering af teamets valgte fokusområder. Der sker et skifte i fokus, så vi arbejder med at præstere og spiller for at vinde. Tema 5: Ultimatebold-finale (workshop 9-10) Den afsluttende finale, hvor teamet skal præstere i kampe mod de andre teams. Det er nu, at teamet skal omsætte det lærte til at vinde kampe. Workshop 10 er en opsamling på finaledagen samt en læringsopsamling. Desuden genopfriskes rammerne for den mundtlige prøve. Arbejdsform og beståelse Arbejdsform: I dette forløb er der særlig fokus på teamarbejde i studiegrupper. Dette kobles med introduktioner/ forelæsninger for hele årgangen. 21

23 Beståelse af undervisningsforløbet: Mødepligt og aktiv deltagelse. Forløbet afsluttes med en 20 min. mundtlig prøve (inkl. votering). Eksaminationen foregår ved, at du trækker ét af en række på forhånd kendte spørgsmål til emnerne, som du eksamineres i. Du bedømmes på evnen til at redegøre for teori og koble denne til praksisforløbet. Delforløb 4: Performance og dans Hovedansvarlig: Susanne Ravn Kompetencer Ved afslutningen af forløbet skal den studerende kunne: Anvende bevægelsessprog, -principper og -teknikker samt forstå dem i en performancerelateret kontekst. Udvikle en koreografi og fremføre denne som en performance. Redegøre for træningsprincipper (måder at danse på) i et historisk perspektiv. Formål Ved afslutningen af forløbet skal den studerende kunne: Beskrive og anvende Labans bevægelsesprincipper i forhold til forståelsen af krop og rum. Eksperimentere og arbejde med krop og rum i praksis, så dette arbejde kan anvendes som et kropsligt bevægelsesmateriale til et koreografisk produkt. Anvende krop, rum og koreografiske relationer bevidst i en koreografisk sammenhæng, samt kunne beskrive og analysere, hvordan anvendelsen af disse tre bevægelseskoncepter kontekstualiserer bevægelsesudtrykket. Udvikle koreografi til en gruppeperformance, samt kunne planlægge og vise denne i en performancesammenhæng med tilskuere. Læringsmål Ved afslutningen af forløbet skal den studerende kunne: Beskrive og anvende Labans bevægelsesprincipper om krop og rum Arbejde i praksis med sine egne bevægelseserfaringer i en danse- og performancekontekst. Dvs. kunne arbejde aktivt og igangsættende med, at alle bevægelser rummer muligheden for at blive til dans og performance. Beskrive og arbejde kritisk med forskellige aspekter af krop og rum så der skabes en bevægelsessekvens, samt definere en scene for performance. Den studerende skal kunne diskutere site-specific performance vs performance skabt i et traditionelt scenisk rum. Arbejde med og sammensætte kropsbevægelser, rum, relationer og lyd/musik i en gruppe, så disse skaber en koreografisk helhed. 22

24 Fremføre ovenstående koreografisk helhed i en performancesammenhæng, hvor det tydeligt skal fremgå, at den studerende bruger kroppen bevidst i bevægelsesudtrykket samt forholder sig bevidst til det sceniske rum og publikums tilstedeværelse. Beskrive og anvende udvalgte koreografiske principper (eks.: andels-koreografi, chance method, cirkulær dramaturgi, Humphreys koreografiske liste etc.). Analysere og diskutere brug af krop og rum i egen og andres performance. Indhold Forløbet er organiseret som 3 workshop-rækker. Hvert workshop-række afvikles holdvis over 1-2 uger og består af flere blokke af lektioner, som alle betoner forskellige aspekter af temaet krop. Til alle lektioner vil der være en forberedelse i form af litteraturlæsning og/eller forberede mindre bevægelsessekvenser. Som forløbet skrider frem, forventes det, at der arbejdes mere og mere i arbejdsgrupperne uden for undervisningen på at skabe den endelige performance. Den største mængde af forberedelse til lektionerne ligger tidsmæssigt ikke til de enkelte lektioner, men frem mod selve performance (afsluttende prøve). Gruppearbejdet struktureres af arbejdsgruppen selv. Alle workshops fungerer som eksperimenterende arbejdsprocesser frem mod at I i jeres arbejdsgrupper koreograferer jeres eget performanceprodukt á 8 minutters varighed inkl. 30 sek. s solo fra hvert gruppemedlem. I de to første workshops-blokke skal I i arbejdsgrupperne skabe og samle ideer og bevægelsesmateriale. I kan f.eks. skrive noter, se dans, filme med smartphones. Det er centralt, at I under hele forløbet indsamler materiale fra og om alt I fascineres af, undres over, og som kan have relevans for jeres performance (uden at I på forhånd skal vide hvilken relevans). I hvert enkelt workshop forløb vil der være afsat tid til, at I arbejder specifikt med udarbejdelsen af jeres egen performance. Det er vigtigt, at I fra begyndelsen er klar over, at når vi når frem til den sidste workshop 3, så er det det materiale I har indsamlet, skabt og arbejdet med, som I skal rette til, sætte sammen, fylde ud, pudse endeligt af og øve. Det er væsentlig for denne måde at arbejde på, at I indstiller jer på, at gruppens arbejdsproces vil inkludere, at I undersøger ideer og forslag i praksis samt øver jer i at se det interessante bevægelses-materiale, når det viser sig. I arbejdsprocessen skal I være forberedte på, at jeres ideer og oplæg til jeres koreografi og performance er i konstant forandring og tilblivelse. Denne proces er sjældent lineær. I kan f.eks. ende med at skulle bruge en bevægelsessekvens, som en af jer lavede i allerførste lektion, men det vil først være i 3. workshop, at I opdager potentialet i sekvensen. Den kreative arbejdsproces ligner måske ikke nogen af de lære- og arbejdsprocesser, som du kender fra ikke-kreative fag, men dens ikke-lineære karakter er en præmis for at kunne skabe et performance-produkt. I forbindelse med afslutning på workshopforløbene får I som arbejdsgruppe 45 min. s vejledning på jeres gruppeperformance. Denne vejledning ligger ca. en uges tid før eksamen. Jo mere velforberedte I møder til denne vejledning, og jo mere materiale I kan fremvise, jo mere specifik og bedre vejledning vil I kunne få. Workshop 1: Krop 23

25 Workshop 1a En introduktion i praksis og teori til udvalgte dele af Labans bevægelseskoncept: Krop. I præsenteres for forskellige måder at skabe og fastholde ideer og bevægelsesmateriale på. Workshop 1a består af 4 timers workshop efterfulgt af 2 opsamlende timer. På baggrund af de 4 første timer skal I forberede en bevægelsessekvens, som I skal kunne huske, udføre og vise til resten af jeres gruppe i forbindelse med de 2 opsamlende timer. Workshop 1b Undervisning og eksperimenter om hvordan I skaber og indsamler materiale. Der vil desuden være indledende koreografiske råd, som I med fordel kan anvende i forhold til gruppens arbejdsproces. Workshop 1c I denne del arbejdes der med forskellige principper og teknikker, eksempelvis teknikker til hvordan hverdagsbevægelser kan blive til dans, og hvordan bestemte stilarter og teknikker for bevægelse (eks. zumba, eller parkour) kan anvendes i forhold til udvikling af jeres performance. 2 lektioner i workshop 1c består af præsentationer af forskellige danseforestillinger/ performance-produkter via dvd, youtube osv. Denne lektion kendes på skemaet ved at finde sted i et teorilokale. Workshop 2: Rum Workshop 2a En introduktion i praksis og teori til dele af Labans bevægelseskoncept: Rum. Specielt arbejdes med personligt rum (kinesfæren) og forskellige måder at arbejde med bevægelsesspor, (traces og shapes). Desuden arbejder vi med at koble principperne om rum til principperne om krop. Workshop 2b Handler om rummets fysikalitet og rum som bevægelsens interaktive aspekt. Denne workshop vil inkludere dramaturgiske tilgange til anvendelse af rum såsom viewpoints og devising. Workshop 2c Indholdet for denne workshop er at opdage muligheder for bevægelse og udtryk i andre rum end det traditionelle sceniske rum, at definere en scene og publikumsrum, hvor de sjældent findes, og at arbejde bevidst site-specifikt med bevægelser og koreografi. Desuden udarbejder gruppen en kort, site-specific performance, som vises for holdet og som gruppen får feedback på. Under forløbet arbejder grupperne mere på deres eget materiale uden for lektionerne og frem mod den endelige prøve (performance). En stor del af fagets forberedelsestid ligger i dette arbejde. Workshop 3: Koreografi og Performance Workshop 3a Forskellige koreografiske arbejdsmetoder præsenteres. Forskellige strukturelle overvejelser om gruppekoreografi præsenteres (at skabe en helhed). 24

26 Workshop 3b Grupperne arbejder videre med materialet præsenteret i workshop 3a. Det forventes, at gruppernes eget arbejde med deres performance anvendes som eksempler i forbindelse med denne workshop. Samtidig analyseres krop, rum, lyd og relationer i fællesskab i forskellige performanceeksempler. Arbejdsgrupperne arbejder herefter med ovenstående koreografiske muligheder med udgangspunkt i rammer og oplæg og ud fra det materiale, som gruppen har samlet under workshop 1 og 2. Vejledning Hver gruppe har i alt 1 lektions vejledning. Derudover bliver arbejdsgrupperne parret undervejs i undervisningsforløbet, så alle grupper får og giver vejledning til deres makker-gruppe. Dette opfordres I til at gøre brug af uden for undervisningen også i jeres forberedelser til eksamen. Arbejdsform og beståelse Arbejdsform I arbejder både i og med en performanceproces, som skal betragtes som jeres case. I workshop 1 og 2 arbejder vi primært eksperimenterende og udforskende. I workshop 3 arbejdes der mere løsningsorienteret mod at finde en form og helhed for jeres performance. Workshopsene forløber holdvis og vil inkludere oplæg fra undervisere, gæsteundervisere samt jer selv og jeres arbejdsgruppe. I skal i arbejdsgruppen forberede oplæg, der i praksis præsenterer viden og virker inspirerende for de andre gruppers arbejde med krop, rum og koreografi. Beståelse af undervisningsforløbet Mødepligt og aktiv deltagelse. Forløbet afsluttes med en praktisk prøve, jeres gruppeperformance. Holdene har hver en halv dag i de tre dage op til eksamensugen. På denne halve dag viser holdets arbejdsgrupper deres endelige performance for holdet, bedømmere samt inviteret publikum. Når alle seks grupper på holdet har været på, får alle udleveret deres individuelle karakterer efter 7- trinsskalaen. Afsluttende prøver For at bestå Modul 6 skal du have gennemført de enkelte formalia der kræves for delområderne, dvs. aktiv deltagelse i de områder, hvor det kræves, samt godkendelse af øvelsesrapporter. Derudover er der 4 prøver (intern censur): Eksamen i idrætshistorie Eksamen i idrætshistorie er en skriftlig 24-timers hjemmeopgave. Alle hjælpemidler er tilladt. Nærmere om eksamensafviklingen under historieforløbet. 25

27 Eksamen i nerve- og muskelfysiologi samt teamudvikling og boldspil De mundtlige eksamenerne foregår uden hjælpemidler og varer hver 20 minutter (inkl. votering). Nærmere om eksamensafviklingen under de respektive forløb. Du testes i de akademiske kompetencer i at redegøre, analysere, forklare, demonstrere og diskutere en given sag med udgangspunktet i fagenes begreber og pensum. Praktisk prøve i Performance og dans. Performancens koreografi skal indeholde sekvenser, hvor du arbejder solo i jeres gruppeperformance. En gruppe performance skal have en varighed af mindst 8 min. og max. 9 min., og undervejs skal hver studerende i gruppen fremføre en solo på mindst 30 sekunder. Nogle dage før jeres performance skal i aflevere et konceptpapir (ca. 2-4 normalsider) med en kort skitsering af koreografiens struktur samt det performance-koncept, som I har arbejdet med. Det skal fremgå, hvornår I hver især er aktive bevægelsesmæssigt, når koreografien performes. Der forventes, at I alle indgår ligeligt så vidt det er muligt i det valgte koncept. Du vil blive bedømt individuelt ud fra den måde du indgår og bidrager bevægelsesmæssigt bevidst i koreografiens helhed på. Det er således væsentligt for bedømmelsen: at dine bevægelser fremstår intenderede og bevidste; at der er en god timing i dine bevægelser i forhold til resten af gruppen; at performancen fremstår som en gennemarbejdet helhed ud fra det koncept, I har valgt i gruppen; at du med dine bevægelser viser at du tydeligt forholder dig konstruktivt og aktivt bidragende til det samlede bevægelsesudtryk for performancen og at den måde, du bevæger dig i rummet/rummene, fremstår bevidst. Se yderligere information om konceptpapir og vurdering på e-learn. Du vil i god tid inden eksamen, få endelig besked på, hvilke dage og tidspunkter de enkelte hold skal til eksamen. Hvis det tildelte eksamenstidspunkt kolliderer med omprøver på andre moduler, så bedes du hurtigst muligt efter eksamensplaners offentliggørelse kontakte studiesekretær Kirsten Munch, så der kan planlægges om! Nøglepersoner i modulet Modulansvarlig Tanja Schmidt. [email protected] Delforløbsansvarlige Performance og dans: Susanne Ravn. [email protected] Boldspil og teambold: Ole Mathorne. [email protected] Fra nerve til muskelcelle: Niels Ørtenblad. [email protected] Idrættens historiske og organisatoriske udvikling: Johnny Wøllekær. [email protected] Modulsekretær Kirsten Munch. Tlf: [email protected] Generelle spørgsmål vedrørende studiet, eksamensplanlægning, lokaler, mm. 26