VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

Transkript

1 VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 2. semester

2 INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema: Menneske, aktivitet og omgivelser 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 5 6 Mål for læringsudbytte 5 7 Indhold 8 Undervisnings- og arbejdsformer 10 8 Semesterprøve Forudsætningskrav og konsekvenser Prøvens form Prøvens grundlag Prøvekriterier Omprøve 10 9 Evaluering 11 2/11

3 1 Indledning Semesterbeskrivelsen uddyber det enkelte semesters tema og beskriver herunder fagområder og deres indhold, læringsudbytter samt undervisnings- og arbejdsformer på semestret. Til slut følger også en beskrivelse af semesterprøven. Rammerne for semesterbeskrivelsen er: Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi af 30/05/2016 BEK nr. 501 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser af 16/12/2013 BEK nr Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser af 23/10/2014 LBK nr Tema: Menneske, aktivitet og omgivelser Temaet orienteres mod samspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser med henblik på at optimere menneskets sundhed og livskvalitet. Der er fokus på aktivitetsvidenskab samt ergoterapeutiske modeller, redskaber og metoder. Temaet omfatter sundhedsadfærd og sygdomsopfattelser med vægt på kroppens struktur og funktion samt menneskets fysiske, psykiske, sociale og kulturelle forudsætninger og omgivelsernes betydning for aktivitet. Der arbejdes med borgerrettet kommunikation, herunder informations- og kommunikationsteknologi. Der anvendes grundlæggende videnskabelig metode. 3 Semesterstruktur og opbygning Semestret består af ovenstående tema, som indeholder studieaktiviteter på uddannelsen samt deltagelse i fem dages praktik (klinisk uddannelse) i praksis. Der er mødepligt i praktik (klinisk uddannelse). Semestret afsluttes med en individuel teoretisk prøve, som er mundtlig. Prøven er ekstern og vurderes efter syv trins skalaen. 3/11

4 4 Fagområder og fag Semestret består af 30 ECTS, som er fordelt på nedenstående fag. Teori Ergoterapi, 11,5 ECTS Aktivitetsvidenskab, 1,5 ECTS Videnskabsteori og videnskabelig metode, 0,5 ECTS Sygdomslære, 3 ECTS Anatomi, 4 ECTS Fysiologi, 3 ECTS Sociologi, 1 ECTS Social og sundhedspolitik, 1 ECTS Pædagogik, 1,5 ECTS Psykolog, 1,5 ECTS Praktik (klinisk uddannelse) Ergoterapi, 1,5 ECTS 4/11

5 5 Studieaktivitetsmodellen En studieuge svarer til ca. 40 arbejdstimer/1,5 ECTS, og studieaktivitetsmodellen giver et samlet overblik over fordelingen af studieaktiviteter på 2. semester. Forelæsninger Dialogbaseret undervisning Simulation Øvelser og gruppearbejde Vejledning og feedback Deltagelse af studerende og underviser - initieret af underviser 35 % Deltagelse af studerende - initeret af underviser 60 % Forberedelse Simulation Øvelser og gruppearbejde.refleksion Projektarbejde Skriftlige opgaver Klinisk undervisning Faglig vejledning Studievejledning Deltagelse af studerende og underviser - initieret af studerende 1 % Deltagelse af studerende - initieret af studerende 4 % Selvvalgte studiegrupper Øvrige studieaktiviteter på campus, fx DSR, Studentervæksthus mfl. 6 Mål for læringsudbytte Den studerende skal ved semestrets afslutning opfylde følgende mål for læringsudbytter: Viden Har viden om og kan reflektere over betydningen af aktivitet og deltagelse i sammenhæng med livsvilkår og omgivelsernes indflydelse på menneskets fysiske og mentale sundhed og livskvalitet Beskrive og forklare kulturens betydning for menneskers sundhedsadfærd og relaterede behov samt kulturens betydning for aktivitet, deltagelse og indflydelse på sundhed og sygdom 5/11

6 Beskrive og give overblik over teknologi, der kan understøtte deltagelse i hverdagslivets aktiviteter Forklare ergoterapeutiske analysemetoder samt give overblik over og beskrive ergoterapeutiske undersøgelses-og interventionsmetoder inden for sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering Kan beskrive sundhedssystemer og forklare ergoterapeutens rolle, kommunikation og samarbejde Kan forklare og karakterisere borgerens og patientens mål Kan forklare etiske problemstillinger Kan beskrive kreativitet som metode til forandring Har viden om og kan reflektere over kommunikationsteorier og -metoder og forklare den kommunikative betydning i forhold til dialog og relationsskabelse Kan forklare egen professionsudøvelse samt karakterisere egen professions opgaver og ansvarsområder Kan forklare videnskabsteori og forskningsmetode. Færdigheder Kan vurdere samspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser til fremme af menneskers deltagelse i hverdagslivets aktiviteter med henblik på at optimere sundhed og livskvalitet Kan redegøre for ergoterapeutiske indsatser og kombinere metoder til at skabe relevante løsninger og handlinger i samarbejde med borger og patient i relation til hverdagsliv, sundhed og livskvalitet, herunder forklare aktiviteters terapeutiske potentiale I samarbejde med borger og patient analysere og begrunde aktivitetsbehov i relation til sundhed og livskvalitet og anvende indsatser, der understøtter og udvikler borgers og patients ressourcer og mestring af aktivitet og deltagelse Kan udføre ergoterapeutiske undersøgelses-, analyse, interventionsmetoder inden for sundhedsfremme og forebyggelse, habilitering, rehabilitering. Kan udvælge relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge og redegøre for empiri, teori og forskningsmetoder. Kompetencer Kan identificere ergoterapeutiske undersøgelses-, analyse- og interventionsmetoder inden for sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering Identificere egne læringsbehov og formulere egen viden og færdigheder 6/11

7 Kan identificere og kategorisere ergoterapifagligt og tværprofessionelt samarbejde med udgangspunkt i aktiviteters betydning for sundhed og livskvalitet for borgeres og patients muligheder for aktivitet og deltagelse. 7/11

8 7 Indhold Herunder præsenteres det overordnede indhold i fagene på semestret. Uddybning af temaer ses i studieplanen. Ergoterapi Arbejdsprocesmodeller Aktivitetscentrerede undersøgelsesmetoder og -redskaber Målsætning Interventionsmetoder og indsatser Kompensation Træning af aktivitets formåen Træning af kropsfunktioner og personlige faktorer Undervisning Introduktion til sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering og rehabilitering Professionsidentitet og dannelse Aktivitetsvidenskab Livsfaser, overgange og brud i relation til aktivitet og hverdagsliv Sygdomslære Basal sygdomslære Reumatologiske sygdomme Funktionelle lidelser Anatomi Almen anatomi Truncus Overekstremitet Underekstremitet Funktionel anatomi Fysiologi Basal fysiologi Sanserne herunder smerte Muskler, funktion og opbygning 8/11

9 Nervesystemet Inaktivitet Sociologi Kroppen i et sociologisk perspektiv Kulturens betydning for sundhedsadfærd og sygdomsopfattelse Psykologi Udviklings- og aldringspsykologi Neuropsykologi Pædagogik Studiekompetencer Kommunikation, herunder borgerrettede kommunikation Formidling Refleksion og læring Social- og Sundhedspolitik Det danske sundhedssystem Lovgivning ift. sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering og habilitering, genoptræningsplaner Videnskabsteori og videnskabelig metode Evidensbaseret praksis Kvalitetsvurdering af undersøgelsesredskaber Praktik (klinisk uddannelse) Afprøve dele af den ergoterapeutiske arbejdsproces Teknologi Den professionelle relation, kommunikation og samarbejde Rollen som studerende og sundhedsprofessionel i en ergoterapeutisk praksis 9/11

10 Undervisnings- og arbejdsformer I semesteret indgår den studerende i forelæsninger, dialogbaseret undervisning, gruppearbejde og formidlinger. Desuden deltager den studerende i praktiske øvelser, simulation og færdighedstræning. Det forventes, at den studerende deltager aktivt og har anvendt studieplanen som udgangspunkt for sin forberedelse. Den studerende deltager desuden i praktik (klinisk uddannelse) med udgangspunkt i det kliniske uddannelsessteds arbejdstider og praksis. Der er mødepligt i praktik (klinisk uddannelse). 8 Semesterprøve 8.1 Forudsætningskrav og konsekvenser Det er en forudsætning for deltagelse i prøven, at den studerende har deltaget i praktik (klinisk uddannelse) og har fået godkendt to udvalgte studieaktiviteter. Prøvebeskrivelsen for det enkelte uddannelsessted angiver, hvilke to studieaktiviteter, der er prøveforudsætninger. 8.2 Prøvens form Semesterprøven foregår som en individuel teoretisk prøve, som er mundtlig. Prøven er ekstern og vurderes efter syv trins skalaen. 8.3 Prøvens grundlag Prøvens grundlag er semestrets tema, hvis formelle indhold beskrives i studieplanen. 8.4 Prøvekriterier Prøves kriterier er semestrets mål for læringsudbytter. 8.5 Omprøve Omprøve aftales i samarbejde med den studerende, studievejleder og evt. semesteransvarlig. 10/11

11 9 Evaluering Der vil være en løbende evaluering sammen med de studerende og semestrets undervisere. En mundtlig eller skriftlig evaluering af semestret i sin helhed foretages efter semestrets afslutning. Konklusionen af denne evaluering vil danne grundlag for dialog med de studerende til udvikling og planlægning af kommende semestre. 11/11