Studieguiden modul 5 - Organisation, præstation, performance

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Del I Studieguiden dit orienteringskort... 3 Studieordning og studieguides... 3 Struktur på Bachelorstudiets Basisår... 3 Start og slutdatoer for Basisårets kvarter... 3 Kompetencebeskrivelser... 3 Professions kompetenceniveauer... 4 Teoretiske og akademiske kompetenceniveauer... 5 Læringsmiljø... 5 Mødepligt og aktiv deltagelse... 6 Evaluering af modulet... 6 Modul 5, Organisation, præstation, performance... 7 Forberedelse til første undervisningsgang... 7 Introduktion... 7 Forskellige eksempler på begrebers betydning... 8 Introduktion af de fire fagområder Oversigt for i alt 420 arbejdstimer Gruppeinddeling Vi forventer at du kan Vi forventer at du gør Delforløb 1: Idrættens historiske udvikling organisation og aktivitet Kompetencer Formål Læringsmål Indhold Idrætshistorie om idrættens organisering: Idrætshistorie og bold: Idrætshistorie og dans: Idrætshistorie og muskelfunktion: Delforløb 2: Fra nerve til muskelfunktion Kompetence Formål Læringsmål Indhold Arbejdsform og beståelse Delforløb 3: Teamudvikling og boldspil Kompetencer Formål Læringsmål Side -1 -

2 Indhold Arbejdsform og beståelse Delforløb 4: Performance og dans Kompetencer Formål Læringsmål Indhold Arbejdsform og beståelse Afsluttende prøve Skriftlig prøve... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Stationseksamen Praktisk prøve i Performance Beståelse af undervisningsforløbene Side -2 -

3 Del I Studieguiden dit orienteringskort Studieguiden er dit orienteringskort til uddannelsen - dvs. den beskriver, hvor du starter (hvilke forudsætninger, du forventes at have), hvilken rute du skal følge (undervisning og opgaver undervejs) og hvad målet er (hvad skal du kunne til eksamen). Endelig indeholder den alle de praktiske oplysninger, du har brug for. Husk at have studieguiden ved hånden gennem hele dit studie. Du kan ikke undvære den! Du kan altid finde den på nettet - Studieguiden består af to hovedafsnit først et afsnit med generelle informationer og dernæst et specifikt afsnit med beskrivelse af modul 1 Idræt og Sundhed. Studieordning og studieguides Bachelorstudiet i Idræt og sundhed er overordnet beskrevet i Studieordning af 2008 (.pdf) - I studieordningen er opført alle de regler og bestemmelser, som gælder for Bachelorstudiet samt opbygning, moduler og fag. Kort sagt, studieordningen angiver hvilken bane vi spiller på. Læs den når du har et spørgsmål til studiet. Som regel finder du svaret her. Studieguiden er en uddybning af studieordningens generelle rammer. Den angiver hvad vi spiller og hvordan. Struktur på Bachelorstudiets Basisår Det første år Basisåret er opdelt i 4 kvarterer a 9 uger (8 ugers undervisning og en uge til eksamen). Start og slutdatoer for kvarterene fremgår af skemaet på næste side. Hvert kvarter består af et eller flere moduler og omfatter 15 ECTS. Et modul er et tematisk forløb, der integrerer flere fag. Start og slutdatoer for Basisårets kvarter Kvarter Undervisning Eksamen Ferie / Fridage 1.kvarter 31. august 30. oktober november Uge 42 efterårsferie 2.kvarter 09. nov. 18. december januar januar 21. dec. 03. januar juleferie januar vinterferie 3.kvarter 01. februar 26. marts april 29. marts 05. april påskeferie 4.kvarter 13. april 16. juni juni St. Bededag d. 30. april Optagelsesprøve maj Kr. Himmelfart maj 2. pinsedag d. 24. Maj Fridage juni Kompetencebeskrivelser Bachelorstudiet og de enkelte moduler er i studieordningen beskrevet ved hjælp af kompetencebeskrivelser. De er vigtige for dig, idet de fortæller, hvad du skal kunne, når du har gennemført undervisningen. Med Side -3 -

4 andre ord fortæller kompetencebeskrivelserne, hvad du skal kunne for at bestå et modul. Se eksempelvis kompetencebeskrivelsen for Bacheloruddannelsen i Idræt og Sundhed i Studieordningens 1, stk. 2 (side 2). Som du vil se er kompetencebeskrivelsen delt i to: Teoretiske og akademiske kompetencer Professionskompetencer Hvert kompetenceområde er angivet på specifikke niveauer, som er beskrevet med nogle udvalgte og præcise verber. Eksempelvis skal den studerende kunne beskrive på niveau 1, kunne forklare på niveau 2 og kunne analysere på niveau 3. De tre niveauer skal opfattes som taksonomier og som sådan ikke relateres til hinanden. Det er altså ikke bedre at være på niveau 2 end på niveau 1. Hvert niveau angiver en række kompetencer de studerende skal tilegne sig. Der vil typisk være kompetencebeskrivelser på alle 3 niveauer for de fleste moduler. I kompetencebeskrivelsen for de enkelte moduler er angivet hvilket niveau beskrivelsen tilhører. I studieordningen er de generelle kompetencer i modulet beskrevet og i studieguiden uddybes disse med læringsmål. Professions kompetenceniveauer Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Deltage, udføre. På dette niveau skal den studerende kunne deltage i praksis idræt og udføre relevante kropslige handlinger. Organisere, forevise, igangsætte, korrigere, justere, reflektere. På dette niveau skal den studerende kunne, planlægge, udføre/ justere og evaluere undervisningsdele og reflektere ved inddragelse af teori og kunne anvende denne i faglige drøftelser. Udvælge, udvikle, afvikle, begrunde, animere, beherske. På dette niveau skal den studerende kunne udvælge og udvikle praksis, kunne planlægge, udføre og evaluere undervisning og undervisningsforløb herunder eksperimenterende praksis. Side -4 -

5 Teoretiske og akademiske kompetenceniveauer Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Angive, definere, beskrive, identificere. På dette niveau skal den studerende kunne reproducere erhvervet viden, kunne genkende det lærte, beskrive hvad hun ser/har læst, kunne identificere det sete/læste som hørende til eller adskillende sig fra andet. Forklare, anvende, redegøre for. På dette niveau skal den studerende kunne forklare årsagssammenhænge, kunne kombinere viden fra forskellige områder, kunne anvende viden til at løse ukendte opgaver, kunne forudse og beregne resultater af ændrede forudsætninger for processer etc. Analysere, diskutere, vurdere. På dette niveau skal den studerende kunne for holde sig til og diskutere divergerende oplysninger/meninger, kunne vurdere disses væsentlighed, kunne analysere komplekse sammenhænge, kunne begrunde valg af metode. Kompetencebeskrivelserne angiver hvad du skal kunne og dermed hvad du bliver bedømt på. Hvis der eksempelvis beskrives at den studerende skal kunne deltage (niveau 1) i en aktivitet, så er det kun dette, der stilles krav om altså skal der ikke eksamineres i om den studerende kan forevise (niveau 2) eller udvælge (niveau 3). Læringsmiljø Læringsmiljøet på studiet er både tilrettelagt af instituttet og studenterstyret. Det tilrettelagte miljø består af forskellige elementer, der på varierende måder sammensættes i de enkelte forløb. Det tilrettelagte læringsmiljø er undervisning, E-learn, gruppelog og arbejdsrapporter. Undervisning er organiseret som: Forelæsninger for hele årgangen, Holdundervisning på 3 hold á ca. 25 studerende (Hold A, B og C) Studiegrupper á 8-10 studerende fra samme hold og Arbejdsgrupper á 4-5 studerende. E-learn er en virtuel læringsplatform, som er specifik for det enkelte modul. Her findes alle informationer om modulet samt kommunikationsplatform til udveksling af opgaver, besvarelser, refleksioner, feed back m.m. På E-learn afleveres alle arbejdsrapporter og gruppelogger. Gruppeloggen er en optegnelsesform, der skal støtte refleksionerne omkring den studerendes tilegnelse af læring. I loggen reflekterer den eller de studerende over læringsprocessen ved at besvare spørgsmål, sammenstille teori og praksis, formulere læringsspørgsmål m.m. Refleksionerne finder sted både individuelt og i grupper. Side -5 -

6 Det studenterstyrede læringsmiljø har naturligvis en vis tilknytning til det tilrettelagte læringsmiljø, men det er frem for alt de studerende selv, der udformer det og giver det liv og indhold. Det består typisk af forskellige læsegrupper eller samarbejdsgrupper i forhold til opgaver, prøver m.v. Mødepligt og aktiv deltagelse I studieordningen er prøveformer og eksamen beskrevet. I studieguidens specifikke afsnit præciseres disse prøver og eksamen. Udover den afsluttende prøve stilles der i visse fag, typisk de praktisk pædagogiske fag, diverse laboratorieøvelser og skriveøvelser krav om mødepligt og aktiv deltagelse. Aktiv deltagelse betyder, at du er fysisk aktiv i de praktisk pædagogiske timer og deltager i de forskellige øvelser. I tilfælde af mindre skader kan den fysiske aktivitet erstattes af en anden funktion efter aftale med den enkelte underviser. Mødepligten opfyldes ved aktiv deltagelse i mindst 80% af fagets planlagte lektioner. I tilfælde af, at du ikke opfylder disse betingelser, skal det aftales med den pågældende underviser, hvordan du kan indhente det forsømte. Modulsekretæren skal orienteres og notere aftalen mellem underviser og studerende samt tidspunktet for, hvornår aftalen skal være opfyldt. Evaluering af modulet Alle moduler ved Bacheloruddannelsen bliver løbende evalueret. Evalueringen er anonym og ikke obligatorisk, men vi opfordrer kraftigt alle studerende til at deltage i dette arbejde. Evalueringen foretages elektronisk ved at du får tilsendt et link til et spørgeskema, som skal udfyldes ved afslutningen af modulet. Formålet med evalueringen er at forbedre uddannelsens kvalitet. Uddannelsen vil løbende blive justeret bla. efter de studerendes ønsker. Side -6 -

7 Modul 5, Organisation, præstation, performance Forberedelse til første undervisningsgang eller noget om hvordan du skal læse studieguiden Modul 5 afslutter dit første studieår. Det betyder, at vi vil trække på det, du har lært dig i de tidligere moduler samtidig med, at modulet strukturelt og læringsmæssigt vil fungere som en overgang til den måde, du vil komme til at arbejde på i studieretningerne på 2. studieår. Vi har valgt at bygge introduktionen til modul 5 op, så den fremstår som en faglig tekst. Det betyder, at du skal læse introduktionen samt de efterfølgende fagbeskrivelser som en faglig forberedelse til den allerførste forelæsning - om organisation, præstation og performance. Denne første forelæsning vil bl.a. blive brugt til inddeling i arbejdsgrupper samt præsentation af en akademisk arbejdsform kaldet doughnut round, som siden vil blive brugt i dele af modulet. Du kommer med det samme til at afprøve doughnut rounds sammen med din nye arbejdsgruppe netop i forhold til studieguiden for modul 5. Opgave til 1. Undervisningsgang og doughnut round: A: Læs studieguiden igennem og formuler 12 spørgsmål (hverken mere eller mindre), som du skal stille de andre i din kommende arbejdsgruppe. Lav 3-4 spørgsmål som kan svares på med et simpelt svar (ja/nej, sandt/falsk osv.). Dette skal få gang i runden. De resterende spørgsmål skal være tankevækkende og altså sværere at besvare. Det kan være spørgsmål til forståelser eller sammenhænge mellem begreber, eller forståelse af meningen bagved og sammenhængen mellem de enkelte forløb. Reglen for alle spørgsmål er, at svaret skal kunne findes i den læste tekst her studieguiden. Uddybning af metoden og hvordan man giver point undervejs vil ske til selve introduktionen. B: Du skal desuden være opmærksom på, at det også er den allerførste dag på modul 5 at du har en idrætshistorisk forelæsning som kræver relativ meget forberedelse. Introduktion Begrebet bevægelse bruger vi udfra to grundbetydninger: For det første deltager vi i konkrete kropslige aktiviteter som f.eks. leg, kamp, dans, meditationer og natur og friluftsliv. For det andet deltager vi i kraft af vores indbyrdes afhængighed i bevægelser i form af netværk, vennegrupper, foreninger og sociale bevægelser. I førstnævnte betydning står kroppen centralt for bevægelsesforståelsen i sidstnævnte er det i højere grad organisation og de forskellige menneskelige relationer, der skaber bevægelse. Beskrevet på en lidt anden måde: (krops)bevægelser kan forklares fysiologisk og dermed med en objektiv betydning, og (krops)bevægelse kan også være tilgangen til at undersøge sammenhænge og de betydninger kroppen har, kan få og indgår i. Både når vi søger at forklare og/eller undersøge kropsbevægelse er det dog vigtigt at forstå, at kropsbevægelsen samtidig er del af eksempelvis Side -7 -

8 sociale bevægelser at den slags bevægelser ligeledes kan beskrives og undersøges og at disse former for bevægelser på flere måder har en væsentlig betydning for vores kropslige bevægelsesmuligheder. Det er centralt for flere dele af modulet, at kroppen forstås som en særlig fortæller i forhold til organisation, præstation og performance. I den sammenhæng er det performative aspekt altid nærværende. Selvom man fokuserer på objektive målinger af kropslig funktion og mulig fysiologisk præstation, så er bevægelsen også altid en del af (kroppens)kommunikation. I kropsbevægelsen fortolker du, både bevidst og ubevidst, det fællesskab du selv udgør en del af: Du bevæger dig aldrig neutralt uden betydning. Selv når du står stille får det betydning. Man kan ikke ikkekommunikere! På flere måder fortsætter dele af modul 5, der hvor modul 2 slap. I modul 2 arbejdede du bl.a. ud fra en undersøgelse af hvad krop og kropslighed er og hvordan forskellige bevægelsesaktiviteter giver forskellige krops-oplevelser og -opfattelser. Eksempelvis kan samværsdanse eller idrætsaktivitet fra forskellige kulturer analyseres ud fra hvordan tid og rum anvendes forskelligt ligesom man kan eksperimentere med hvordan tid og rum kan varieres på forskellig vis i samme aktivitet, hvilket vil betyde at relationen og fornemmelsen af partneren/medspilleren etc. bliver temmelig forskellig. I modul 5 går vi et skridt videre og stiller spørgsmål ved begreberne krop, tid, rum, relationer, organisation og performance. I modul 2 beskrev du, med udgangspunkt i konfigurationsanalysen, eksempelvis hvordan man kan variere en dans som salsa, og hvad der kendetegner aktiviteten parcour. De allerfleste af jer arbejdede i den sammenhæng ud fra en underforstået begrebsforståelse, hvor for eksempel både tid og rum kommer til at fremstå som faktorer med en form for universel betydning. I modul 5 kommer du i højere grad til også at undersøge selve begrebet. Begrebsdiskussioner kan meget hurtigt fremstå meget abstrakt og det er det også på mange måder. Vi søger at gøre det konkret ved at vi, på tværs af de faglige tilgange du præsenteres for i modulet, på forskellig vis undersøger begreberne: krop, tid, rum, relationer, organisation og performance. Forskellige eksempler på begrebers betydning KROP: - Fysiologisk set betragtes kroppen som en biologisk karakteristisk enhed. Bevægelser kan rubriceres og forklares med udgangspunkt i stadig flere objektive undersøgelser af kroppen. Kroppen forstås i denne sammenhæng som en isoleret enhed med et vist trænérbart potentiale og forskellige genetiske karakteristika. - Træner man derimod med inspiration fra asiatiske teknikker, eksempelvis butoh(dans) eller aikido (kampkunst), så betragtes kroppen som en del af kosmos og i træningen arbejder man på forskellig vis med energiudvekslinger herimellem. Kroppen er i den sammenhæng netop ikke en isoleret enhed, men forstås grundlæggende som i kontakt med og værende en del af en større sammenhæng. Side -8 -

9 TID: - Dansere arbejder i deres træning både med hvordan bevægelsen sanses indefra og hvordan bevægelsen ser ud og virker som udtryk. Biomekaniske bevægelsesanalyser fokuserer på en objektiv måling af eksempelvis maksimering af et effekt- output i forbindelse med afsættet af et hop, men kan ikke forklare, hvordan det føles ej heller hvordan man som udøver/danser kan ændre sin sansemæssige tilgang til bevægelsen, så den bliver bedre. - Ser man på kroppen i en historisk og/eller kulturanalytisk sammenhæng kan man sige, at mennesket er både kulturbærende og kulturskabende og begge dele udtrykkes ved hjælp af kroppen. At vi er kulturbærende vil sige, at vi er mere eller mindre bevidst programmeret til forståelsen af vores omverden. Selv tilsyneladende trivielle vaner og rutiner kan have en vigtig rolle i opretholdelsen af et bestemt verdensbillede. At vi er kulturskabende vil sige, at vi omformer kulturelle normer gennem nye erfaringer og ved at sætte spørgsmål ved dominerende forestillinger. - Nogle antropologer har specielt de sidste 10 år samlet forskning, der viser at sansning og perception af egen krop er kulturel formet. Eksempelvis hvorvidt eller hvornår vi mærker kulde, hvorvidt og hvordan vi bruger smag og lugte sansen, osv. I vores kultur er synssansen og i den sammenhæng forsiden af vores krop dominerende, mens synssansen i andre kulturer (eksempelvis fordi de fysiske omgivelser giver andre udfordringer for overlevelse) er underordnet eksempelvis høresansen, lugtesansen og/eller bevægelsessansen (dvs. proprioception og følesans). - De fleste kender fornemmelsen af at tiden flyver af sted eller at det går uendeligt langsomt. Samtidig kan den objektive klokketid være nøjagtig den samme i de to situationer. Vi kender på den måde til, at der både er en objektiv tid (klokketid) og en erfaret og oplevet tidslighed. - Vores opfattelse af tiden som et objekt som en kraft med et eget liv har specielt udviklet sig gennem de sidste ca. 200 år. Tid er blevet til en enhed, der kan opdeles i målbare, standardiserede smådele, der kan forhandles om, købes eller sælges. Tidsopfattelsen er blevet fremtidsindrettet og udviklingsfikseret, præget af effektivitet og målrettethed. Tiden har fået en moralsk værdi, som noget, der f.eks. ikke må sløses bort. Denne udvikling af tidsbegrebet kan også følges indenfor sporten. RUM: Side -9 -

10 - De fleste forholder sig i dagligdagen til rum som noget de er i. Dette rum kan så være præget af arkitektur og andre menneskers tilstedeværelse på forskellig måde. Det rum du er i oppe i bevægelsessalen med dunkelt rødligt lys, 7 kantet og 4 meter til loftet og fysisk tæt på andre kroppe inviterer til helt andre bevægelser end det rum, der er nøje afgrænset og målt op og som du kan råde over alene eller sammen med sin makker, når du spiller badminton. - Man kan løbe 7 km med vidt forskellig rum-forhold,. Bevægelse og rum forholdet er vidt forskellig alt efter om du løber på et løbebånd i et motionscenter eller om du løber en tur ude på cykelstierne eller i skoven. I øvrigt kan man her tilføje, at din løbestil (fodisætning og afvikling) justeres alt efter om det er et løbebånd, en bane eller i terræn du løber. - Rum kan handle om det rum du skaber omkring dig, dvs. det rum du aktiverer omkring din egen krop. Bruger du eksempelvis rummet bag om ryggen på dig selv eller er du primært rettet mod det rum, der ligger frem foran dig dvs. den del af dit kropslig bevægelsesrum, der understøttes af synssansen når du bevæger dig? - Rum er en del af vores forforståelser og traditioner. Nogle rum bemærker vi sjældent eksempelvis korridorer og rummet inde i kosteskabet. Der er rum vi i dagligdagen knap nok bemærker og ikke har tillagt betydning, mens andre rum har ophøjet betydning eksempelvis kirkerummet. - Rum kan være knyttet til en erindring eller et minde, der præger den måde du oplever det aktuelle fysiske rum du befinder sig i. Eksempelvis kan et bestemt stykke musik, der vækker dejlige ferieminder fuldstændig ændre det fysiske rum du befinder dig i og dermed dine bevægelser og det din måde at agere i det fysiske rum. - Historiske rum kan f.eks. være Sønderjylland eller Fregatten Jylland. Her bruges begrebet rum således som betegnelse for fysiske områder, hvor dramatiske begivenheder har fundet sted; i det første eksempel gennem århundreder og i det andet en enkelt dag (søslaget ved Helgoland den 9. maj 1864). En fodboldbane kan ligeledes betegnes som et historisk rum. I klubhistorien er banen et sted for heroiske bedrifter, hvor mesterskaber er blevet vundet. For den enkelte idrætsudøver er samme fodboldbane måske et historisk rum, der er forbundet med nostalgiske mindelser om kammeratskab, grønt græs og (h)vide mål. - I fysiologisk forstand opfatter vi rum som et volumen der enten kan søges holdt konstant eller aktivt eller passivt ændre sig, som ved henholdsvis ændring i osmotiske forhold eller aktiv ion-pumpning eller muskelkontraktion. Rum opfattes også som en fysisk eller kemisk adskillelse i mellem områder i eksempelvis kroppen. Side -10 -

11 RELATIONER: - Vi forbinder ofte ordet relationer med vores forbindelse til andre mennesker. Du kan f.eks. være bror, søster, kæreste, søn og altså på den måde have mange familierelationer. Man kan også tale om relationer mellem grupper eller for den sags skyld kulturer eller nationer. Den slags relationer behandles ofte sociologisk eller historisk. - Arbejder man med teamudvikling, vil man blandt andet anskue relationer som enten symmetriske eller komplementære. En symmetrisk relation henviser til at mere af en adfærd hos A giver mere af samme adfærd hos B. Det kunne være tanken om, at tillid avler tillid, men kunne gælde mange forhold så som intensitet, anstrengelse, attitude osv. En komplementær relation henviser modsat til at mere af en adfærd hos A giver mere af en anden adfærd hos B. Det kunne være i en dominans/underkastelse relation. Fra sporten kender vi f.eks. stjerne/vandbærer forholdet. - Som ordet relation antyder, involverer en relation en eller anden form for forbindelse mellem mindst to subjekter. Begrebet kan dog ligeledes bruges om forbindelsen mellem to objekter, som i matematikken hvor mængden af reelle tal kan være (mindre end eller lig med), eller som relationen mellem afsætstid og hoppehøjde. - Den teori, som metoden konfigurationsanalyse hviler på, forsøger som alle teorier at konstruere en forenklet (sproglig) model af virkeligheden. I dette tilfælde søger teorimodellen at opbygge et system af relationer mellem begreber, som i abstrakt form udtrykker ideer og antagelser om virkeligheden. - I fysiologiske sammenhænge forstår vi relationer som de forbindelser imellem de enkelte celler i kroppen. Det kan typisk være mekaniske forbindelser (knogler, sener, muskler) eller nervesystemet der forbinder bestemte cellegrupper og sørger for hurtig og præcis kommunikation. Celler kan også relatere sig ved hjælp af kemiske signaler, her under hormoner som kan påvirke enten nabocellen eller celler langt fra hormonets udskilningssted. ORGANISATION: På samme måde som begrebet bevægelse som nævnt i indledningen har mindst to grundbetydninger, har begrebet organisation det også. - For det første organiserer mennesket sig på forskellig vis i udøvelsen af konkrete kropslige aktiviteter som leg, dans, fodbold etc. I forbindelse med spillet har man måske organiseret sig i et system og holdet er organiseret omkring forskellige roller hos spillerne (målmand, midt, etc.) samt med holdleder, træner o.s.v. Mennesket organiserer sig også i grupper, foreninger, samfund etc. - For det andet organiserer menneskene sig i sammenslutninger af forskellig art. Den lokale fodboldklub er medlem af en organisation f.eks. KBU, der er medlem af DBU, der er Side -11 -

12 medlem af FIFA. I organisationen DBU forhandler man med det offentlige, sikrer ensartede fodboldregler, organiserer landskampe osv. - Desuden er en organisme basalt set en organisation af en række selvstændige celler. Disse celler har organiseret sit i samfund af lignende celler og medfølgende hjælper-celler, det kalder vi væv. Alle disse samfund er sat sammen til et fælles cellesamfund (organisme) bestående af højt specialiserede celler der hver for sig har helt specifikke funktioner (kommunikation, bevægelse, afskaffelse af biprodukter og omdannelse af energi etc.). Organismen er således helt afhængig af, at de enkelte celler fungerer optimalt til fælles bedste. PERFORMANCE: - Performance er et engelsk ord, der blandt andet kan forstås i lighed med det danske ord præstation. Eksempelvis : he performed well in the test. - Performance kan også betyde: forestilling. Det kan eksempelvis være en teater eller danseforestilling eller det kan være det lille skuespil 3b selv har skrevet og øvet og som de så viser forældrene. - Performance har dog ligeledes i teaterhistorisk sammenhæng, fra sidst i 60erne og først i 70erne, været anvendt mere specifikt i forhold til forestillinger, der kombinerede og eksperimenterede med etablerede teaterformer. - Men performance kan også henvise til individets selvfremstilling i de forskellige sociale grupper han eller hun indgår i i deres almindelige hverdag. Introduktion af de fire fagområder Som du allerede indirekte har kunnet læse ud af ovenstående beskrivelser af begreberne er modulet bygget op omkring 4 faglige tilgange: a) idrætshistorie (120); b) fysiologi (110); c) boldspil (70) samt d) dans (55) 1. Ad a). Med den historiske tilgang beskrives og undersøges idrættens organisatoriske udvikling på forskellig vis. Der arbejdes i forløbet med forelæsninger og teoretiske oplæg (holdvis) i kombination med kortere case forløb. Hele modul 5 begynder med den historiske tilgang. Kort derefter kommer de andre 3 faglige forløb ind på skemaet samtidig hermed vil du skulle arbejde med idrætshistorie i flerfaglige forløb, dvs. casene er udviklet i samarbejde med henholdsvis boldspil, dans og fysiologi. 1 Tallene i parentes (f.eks. 110) henviser til at fagdelen er beregnet til et omfang af ca. 110 arbejdstimer (svarende til 4 ECTS). Du kan således regne ud hvor megen tid du forventes at kaste i modulet. Side -12 -

13 Ad b). Det fysiologiske forløb strækker sig fra en beskrivelse af muskelcelle og nerve til muskelfunktion. Undervisningen vil foregå som en kombination af forelæsninger, IT baserede opgaver og eksperimentelle øvelser, som du skal udarbejde en rapport ud fra. Det fysiologiske forløb afvikles jævnt hele vejen gennem modul 5. Ad c). Teamudvikling og boldspil arbejder med udgangspunkt i, et for alle ukendt boldspil, ultimatebold som case. Det handler om at lære at forstå de mønstre, der er på spil og kunne udvikle bevægelser hensigtsmæssigt i forhold til særlige positioner på banen og i forhold til modstandere. Du kommer primært til at arbejde i studiegrupper med forskellige praktiske og teoretiske opgaver. Du vil få en introduktion til hvordan refleksions-spørgsmål kan bruges og struktureres aktivt til teori-praksis kobling og forståelse. Der vil være fokus på udviklingen af relationer og relationelle færdigheder i boldspil. Forløbet afsluttes med en større turnering. Ad d). Du skal med din arbejdsgruppe skabe en koreografi og fremføre denne som en performance med publikum. Forløbet kører over 3 workshop-perioder, der handler om henholdsvis krop; rum; og performance. Hver workshop-periode strækker sig over 1-2 uger. I de to første workshopperioder kombineres praktiske oplæg med egne eksperimenter i arbejdsgruppen. Forberedelserne med at indsamle materiale til jeres performance begynder den første dag i den første workshop. I den tredje og sidste workshop-periode arbejdes med at udvælge, koreografere og fremføre. Den arbejdsproces I er igennem inklusiv performance er jeres case. Metoden doughnut rounds vil som nævnt blive introduceret for jer i forbindelse med introduktionsforelæsningen. Doughnut rounds er en metode til at dybdelæse og forstå tekster med det formål, at stille relevante spørgsmål, som de andre i arbejdsgruppen/studiegruppen skal besvare. Kan man besvare spørgsmålene tilfredsstillende gives der point og den samlede vinder fik oprindeligt en doughnut. Side -13 -

14 Oversigt for i alt 405 arbejdstimer pr. hold Delforløb Arbejdstimer Total, ca. Heraf K- timer (forelæsninger og holdtimer) Centrale begreber i brug Idrættens historiske udvikling - organisation og aktivitet rum, tid, relation, organisation, idrætsaktivitet Fra nerve til muskelfunktion krop, relationer, performance Team udvikling og boldspil krop, rum, tid, relationer, performance Performance og dans krop, rum, relationer, performance Eksamen: Forberedelse og afholdelse 50 Gruppeinddeling Opdeling i studiegrupper/arbejdsgrupper finder sted den første undervisningsdag i modul 5. Dette sker i forbindelse med den forelæsning, hvor modulet præsenteres. Inddelingen sker i forhold til jeres forskellige boldspilserfaring og kunnen. Det er særligt er nødvendigt for forløbene med boldspil, at der er en relativ jævn fordeling af erfaring grupperne imellem. Princippet er, at lige konkurrence skaber størst spænding og giver hensigtsmæssig udfordring i forhold til læring og udvikling. Vurderingen foretages af boldspilsundervisere I har haft på de foregående moduler. Strukturen i opdelingen af arbejdsgrupper/ studiegrupper vil se således ud: Hold A 6 arbejdsgrupper = 3 studiegrupper á 8-9 studerende med forskellig boldspilerfaring Hold B Side -14 -

15 6 arbejdsgrupper = 3 studiegrupper á 8-9 studerende med forskellig boldspilerfaring Hold C 6 arbejdsgrupper = 3 studiegrupper á 8-9 studerende med forskellig boldspilerfaring Hold D 6 arbejdsgrupper = 3 studiegrupper á 8-9 studerende med forskellig boldspilerfaring Vi forventer, at du kan: - anvende konfigurationsanalysens begreber i forhold til analyse af såvel kropslige som kulturelle bevægelser og mønstre. - deltage i og analysere samværsdanse, bl.a. ud fra konfigurationsanalysen. - selvstændig anvende PBL principper i gruppearbejdet - deltage i og reflektere over forskellige boldspilaktiviteter og justere dem i relation til kontekst (målgrupper, rammer) - holde styr på boldspilkategorierne - trække på den idrætsteori og de metoder, du har lært i de hidtidige moduler (1-4) i forbindelse med arbejdet indenfor de humanistiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige områder. - plukke aktivt af de generelle erfaringer og indsigter, du har hvervet dig i de hidtidige moduler (1, 2, 3 og 4). - du kan arbejde aktivt med hvordan forskellige rum inviterer til forskellige slags bevægelser og idrætsaktiviteter - specielt i forhold til dans og boldspil. - forstå og anvende anatomiske, biomekaniske og fysiologiske begreber fra modul 1, 2 og 3. Vi forventer at du gør Vi forventer, at du (selvstændigt) arbejder med læsestof /teori og at du i den sammenhæng aktivt søger efter forklaringer og mere information på den del af teksten du ikke forstår eller synes er meget svær. Sagt på anden vis, så forventer vi at du tør og kan stille spørgsmål til forelæsninger og videre, at du i den praktiske undervisning tør og kan stille kvalificerede spørgsmål ud fra den læste teori og til den praksis, der igangsættes. Du forventes enkeltvis eller/og i din arbejdsgruppe at samle noter i forhold til de forskellige faglige dele. Dem skal du bruge, når du forbereder dig til eksamen. Vi forventer således i modul 5, at du er ved at være godt i gang som universitetsstuderende, har tillært dig flere forskellige studiemetoder (eks. portfolio, dartfish, mediabooks, logbøger, noter), at du kan anvende dybdelæsning af tekster samt agere selvstændigt og refleksivt i de faglige sammenhænge du indgår i. Delforløb 1: Idrættens historiske udvikling organisation og aktivitet Hovedansvarlig: Per Jørgensen Side -15 -

16 Kompetencer Ved afslutningen af forløbet skal den studerende kunne: identificere og beskrive idrættens organisatoriske udvikling og virke (niveau 1). anvende idrætshistorisk metode og kilder (niveau 2). redegøre for og diskutere perspektiver på idrættens historiske og aktuelle funktion (niveau 2-3). redegøre for træningsprincipper i et historisk perspektiv Formål at de studerende får et grundlæggende kendskab til og forståelse af idrættens organisatoriske udvikling i Danmark efter ca og kan se denne i sammenhæng med den samfundsmæssige udvikling og den internationale idrætsudvikling. at de studerende med udgangspunkt i cases fra boldspil, dans og performance samt idrætsfysiologi opnår kendskab til historiefagets redskaber og metoder samt fagets muligheder for at perspektivere udviklingen i idrættens praktik. at kunne se dans og performance samt boldspil i et historisk og aktuelt perspektiv og herunder kunne indplacere aktiviteterne i dansk idrætskultur. Læringsmål at kunne identificere idrættens organisationer og deres indbyrdes relationer samt kunne redegøre for forskellige perspektiver på idrættens historiske og aktuelle funktion. at kunne redegøre for et boldspils historiske særkende, praktisk/teoretiske grundlag og kontekst samt aktuelle udviklingslinier. at kunne redegøre for fysiologiske træningsprincipper og anbefalinger i et historisk perspektiv og kunne vurdere deres effekt og relevans i relation til nutidig viden. kunne se dans og performance i et historisk og aktuelt perspektiv og herunder kunne indplacere aktiviteterne i dansk idrætskultur. Indhold Forløbet indledes med et historisk fokus på idrættens organisering generelt. Dette forløb inkluderer også en introduktion til relevante historiske metoder. Herefter fortsættes i 3 delforløb, hvor vi arbejder flerfagligt med henholdsvis boldspil, dans og fysiologi, dvs. med udgangspunkt i mindre case forløb undersøges boldspil, dans og idrætsfysiologi i et historisk og aktuelt perspektiv. Casene præsenteres både som teoretiske oplæg og som en afprøvning af aktiviteter i praksis. Du vil i din arbejdsgruppe komme til at forberede forskellige mindre oplæg, der vil være med til at illustrere problematikken (casene) i praksis. Side -16 -

17 Idrætshistorie om idrættens organisering: Forelæsningsbaseret introduktion til det samlede forløb og specifikt til idrættens organisering gennem tiden. Desuden præsenteres sammenhængen idræt-samfund, der er forløbets overordnede teoretiske ramme, og som løbende analyseres og vurderes i de respektive delmoduler. Udlevering og arbejde i grupper med historiecases med flere forskellige perspektiver på organiseret idræt. Herunder idræt/samfund, idræt/sport, organisation/forening, land/by, gymnastik/sport, præsentation/præstation, amatør/professionel samt organisering/ikke-organisering. Som metodisk/teoretisk struktur i forbindelse med gruppearbejdet benyttes en model, Idrættens intensivering (præstationsfokusering, resursemobilisering og resultatoptimering). I slutningen af modul 5 afholdes en enkeltforelæsning. Formålet er at samle op på alle de mange elementer (organisation, bold, dans og fysiologi) som historieforløbet indeholder og ved samme lejlighed at binde eventuelle løse ender sammen. Idrætshistorie og bold: Undervisningen indledes med en forelæsning. Den øvrige undervisning er fordelt på 4 undervisningsgange á 3 lektioner og 1 á 4 lektioner. Alle gange afvikles samtidigt med alle fire hold i begge haller og (forhåbentlig) også på beachvolleybanerne. Der fokuseres i alle timerne på volleyball ud fra praktiske og teoretiske cases. Samtidig arbejder vi med at du også lærer dig at spille volleyball, sådan at du kan demonstrere modtagning, hævning, smash, blokade og markforsvar samt indløb og fremløb og kan deltage i volleykampe. Der indledes med forelæsning, der tager hul på volleyballs historie og regeludvikling, som så afprøves i praksis (se nedenfor). 1. undervisningsgang: Hvad er spillet foreløbig endt med at indeholde her mere end 100 år efter det blev opfundet? Og hvad ved I om volleyballspillet som det ser ud i dag? Oplæg om det samlede forløb med introduktion af volleyballspillet som det ser ud i dag. Hvad er Minton, Faustball og Mintonette? Og hvordan spilles de? Tiden før selve volleyballspillet, med Case arbejde med de tre spil og praktisk afprøvning, deltagelse og studiegruppediskussioner. Hvilke grundudviklingstræk har været de mest markante i volleyballspillets historiske udvikling af regler og taktik? Diskussion af volleyballspillets grundudviklingstræk i relation til forsvaret og angrebet i spillet, I forhold til konkurrencebegreb, idrætssyn og kønssyn og Hvorledes kampen mellem regler og taktik (forstået som reglernes praktiske udførelse) er forløbet. 2. Undervisningsgang: Hvordan harmonerer tanken om at regeludviklingen i volleyball på den ene side har taget udgangspunkt i; at gøre spillet spændende at udøve, tilskuervenligt at opleve og medievenligt at formidle, samt på den anden side; at bevare spillets oprindelige grundideer? Case arbejde med regeludviklingen af volleyball og diskussion i studiegrupper og plenum. Side -17 -

18 Hvordan udviklede volleyballspillet sig fra tiden mellem og hvilken betydning fik f.eks. smashets indførelse for spillet? Casearbejde med afprøvning, udvikling og diskussion af 90 % volley og nytilkomne elementer som smash, blokade, hensigtsmæssig modtagning og hævning. 3. Undervisningsgang: Hvordan har volleyballspillet generelt udviklet sig taktisk-teknisk fra 1950 og frem til i dag og hvilken rolle har specielt kampen mellem forsvar/angreb haft? Praktisk casearbejde med taktiske elementer som indløb, fremløb og opstillinger. Hvorledes har spillet udviklet sig inden for områderne præstationsfokusering, resursemobilisering og resultatoptimering? Casearbejde med diskussion af Intensiveringsbegrebet og Sportificeringsbegrebet i relation til diskussion af volleyballs udvikling. 4. Undervisningsgang: Hvordan er volleyball blevet tilpasset til forskellige målgrupper og hvorledes kan det ses i et kønsmæssigt og historisk perspektiv? Casearbejde med Kidsvolley, Beachvolley og alternativ Professionel volleyball liga fra USA 1970 erne. 5. Undervisningsgang: Turnering og opsamling. Idrætshistorie og dans: Strukturelt forløber temaet over 6 k. timer. De første 2 er forelæsning i teorilokale de næstfølgende 4 foregår i bevægelsessalen. De første 2 lektioner, forelæsningen, har som intention at konstruere en spiseseddel med ca. 5 centrale spørgsmål. Forelæsningen danner også udgangspunkt for jeres arbejde i arbejdsgruppen med at planlægge et praktisk oplæg til de efterfølgende 4 praktiske timer i bevægelsessalen. De næstfølgende 4 lektioner er baseret på praksis oplæg fra arbejdsgrupperne. Praksisoplæggene skal baseres på aktuelt materiale primært for perioden Oplæggene skal være forberedt således, at hele holdet kan deltage. De praktiske timer afsluttes med fælles diskussion af de tematikker, der blev rejst i de første 2 timer, inkluderende de perspektiver I, med arbejdsgruppernes oplæg, selv har været med til at synliggøre i den fælles praksis. Idrætshistorie og muskelfunktion: Det tværfaglige undervisningsmodul indledes med en 2 lektioners træningshistorisk forelæsning efterfulgt af træningsfysiologisk case med træningsprogrammer fra det sidste århundrede. Vi tager udgangspunk i modulets historiske del, samt den muskelfysiologiske del omhandlende adaptationer til forskellige former for muskeltræning, styrketræningsprincipper, og den praktiske udførelse af Side -18 -

19 styrketræning (emne 5 i forelæsnings rækken i delforløbet fra nerve til muskel). Du kommer således til at analysere og kommentere udvalgte programmer, ud fra både en idrætshistorisk og naturvidenskabelig synsvinkel. Undervisningen afvikles holdvis i afslutningen af modulet. Der vil især blive arbejdet med følgende spørgsmål: Hvad kendetegnede træningsanbefalingerne i gamle dage med hensyn til form og indhold? I hvilket omfang spillede de sammen med datidens syn på videnskabelighed, idrætssyn og kønssyn? Hvordan kan anbefalingerne bedømmes med udgangspunkt i vore dages viden om træning? Arbejdsform og beståelse Arbejdsform: Indledende og afsluttende forelæsninger. Der arbejdes derudover holdbaseret og gruppebaseret (i arbejdsgrupper) med udgangspunkt i cases, praktisk idrætslige aktiviteter, diskussioner og problemløsning. Beståelse af undervisningsforløb: I de delforløb der afvikles i samarbejde med bold, dans og fysiologi er der mødepligt og aktiv deltagelse herunder praktiske oplæg fra arbejdsgrupperne i holdundervisning. Delforløb 2: Fra nerve til muskelfunktion Ansvarlig: Niels Ørtenblad Kompetence Ved afslutningen af forløbet skal den studerende kunne: redegøre for træningsprincipper i et historisk perspektiv og analysere effekten af træning på bevægeapparatets væv og funktion (niveau 2-3). forklare nervecellers og musklers opbygning og funktion, samt det molekylære grundlag for musklers kontraktion (niveau 2). Formål Den studerende skal kunne: beskrive og redegøre for membran- og aktionspotentialer, samt musklens morfologi og funktion (niveau 1 og 2). forklare musklens fysiologiske reaktioner under arbejde (niveau 2). analysere muskelfysiologiske problemstillinger og anvende faget terminologi (niveau n 2). definere og forklare de muskulære adaptationer til forskellige former for træning, samt det fysiologiske respons på vækst, aldring og immobilisering (niveau 1 og 2). blive i stand til at anvende denne viden til at planlægge og udføre undervisning og rådgivning indenfor fagområdet (niveau 2). planlægge træning og foreslå relevant testning af menneskers muskulære arbejdsevne, her under forestå eksperimentel-fysiologiske øvelser (niveau 2). Side -19 -

20 Læringsmål Læringsmål emne 1: Hvilepotentiale, dannelse og ledning af aktionspotentialer - angive nervecellens opbygning, og anatomi (niveau 1). - forklare hvilemembranpotentialet (niveau 2). - forklare dannelse og udbredelse af aktionspotentialer over muskelmembranen (niveau 2). - redegøre for Na + og K + kanalerne, deres funktioner i forbindelse med dannelse og udbredelse af aktionspotentialer (niveau 2). Læringsmål emne 2: Overførsel af signal + Muskelkontraktion på celleniveau (skeletmusklens opbygning) - forklare hvordan overførsel af signal foregår (niveau 2). - forklare hvordan nerve signaler moduleres (niveau 2). - angive opbygningen og molekylære fiberspecifikke karakteristika af de kontraktile proteiner aktin og myosin (niveau 1). - angive musklens tværbro-cyklus (niveau 1). Læringsmål emne 3: Muskelkontraktion på celle- og helmuskelniveau - forklare muskelcellen eksitations-kontraktions kobling (niveau 2). - forklare relaksationsfasen (niveau 2). - angive karakteristika af musklens kontraktilitet (niveau 1). - forklare fibertype forskelle i musklen kontraktilitet og fibertype karakteristika (niveau 2). Læringsmål emne 4: Muskelfunktion, koncentrisk, excentrisk og isometrisk arbejde - beskrive musklens arbejdsformer, isometrisk, isotonisk, koncentrisk og excentrisk samt evnen til kraftudvikling i de forskellige arbejdssituationer (niveau 1). - redegøre for sammenhængen mellem musklens forkortningshastighed og kraftudvikling og effektudvikling (niveau 2). - forklare musklens passive spænding og forholdet mellem muskellængde og kraftudvikling (niveau 2). - forklare hvordan musklen modulerer kraftudviklingen (niveau 2). - beskrive koblingen mellem aktionspotentialer, kalciumudskillelse fra sarkoplasmatisk retikulum og kraftudviklingens størrelse (niveau 1). - redegøre for fibertype forskelle i ovenstående (niveau 2). Side -20 -

21 Læringsmål emne 5: Muskeltræning - angive neurale og skeletmuskulære forandringer efter muskeltræning og betydning af disse forandringer for muskelkontraktilitet (niveau 1). - angive forskellige former for muskeltræning: koncentrisk, isometrisk og excentrisk, samt udholdenhed, styrke og eksplosivitet (niveau 1). - forklare forskelle i neurale og muskulære tilpasninger ved de forskellige former for muskeltræning (niveau 2). Læringsmål emne 6: Immobilitet, aldring og doping - angive hvilke muskulære og funktionelle forandringer der sker med aldring og immobilitet. - redegøre for hvordan træning influerer ovenstående (niveau 1). - redegøre for musklens adaptation som følge af træning og hvilke faktorer der indvirker på musklens trænings- respons (niveau 2). Indhold Du vil i dette delforløb komme til at arbejde med en forståelse af, hvordan muskelen er opbygget og fungerer, og hvordan forskellige forhold påvirker muskelfunktionen. Undervisningen giver dig indsigt i basale forhold i forbindelse med nervers funktion og muskelkontraktionen. Der ud over omhandler modulet fundamentale forhold, der påvirker muskelfunktionen under muskelaktivitet og fysisk arbejde. Du skal lære om, hvordan træning, aldring, immobilitet og doping påvirker muskelfunktionen og hvordan muskeltræning udføres. Læringen vil tage udgangspunkt i en række på 6 emner. Hvert emne vil starte med en forelæsning, hvor emnet introduceres, relevante begreber forklares og emnet sættes i perspektiv. Til hvert emne vil der knytte sig et antal spørgsmål og cases, der skal bearbejdes i arbejdsgrupper. Til hjælp for indlæringen af muskel- og nervefysiologien, vil der være mulighed for at bruge IT-baseret undervisningsprogram. Der er i starten af delforløbet skemalagt timer i IT-rummet (B-1913 gangen) til introduktion af, hvordan man bruger programmerne i IT-rummet. Der ud over vil der være en række holdundervisninger, hvor I skal arbejde med de enkelte emner g samle op på de spørgsmål der opstår under forløbet. Som et vigtigt supplement til fagets teoriundervisning er der til 3 af emnerne tilknyttet en eksperimentel øvelse. Ved øvelserne vil vi præsentere en række af de undersøgelsesmetoder og - teknikker, der ligger til grund for den viden, vi har om muskelfunktion og -reaktioner på træning. Undervejs i undervisningsforløbet skal I, i jeres arbejdsgruppe, udfærdige en rapport, hvor I bearbejder og sammenfatter de delspørgsmål og cases, der stilles i forhold til de forskellige emner, inklusiv en sammenfatning og diskussion af de 3 eksperimentelle øvelser. Under vejs vil der, hvis I ønsker det, være feed-back og vejledning på jeres arbejde med rapporten. Emne 1. Hvilepotentiale, dannelse og ledning af aktionspotentialer Emnet omhandler nervesystemets opbygning, baggrund for hvilemembranpotentialet, aktionspotentialet. Side -21 -

22 Emne 2. Overførsel af signal + Muskelkontraktion på celleniveau (skeletmusklens opbygning) Emnet omhandler modulering- og overførsel af nervesignalet. Emnet vil der efter gå et skridt videre og beskæftige sig med musklens opbygning og den molekylære fiberspecifikke karakteristika af de kontraktile proteiner aktin og myosin. De enkelte de og deres funktionelle betydning vil blive beskrevet detaljeret, her under musklens tværbro-cyklus. Emne 3. Muskelkontraktion på celle- og helmuskelniveau Emnet vil omhandle musklen aktivering, kontraktion og relaksation, her under innervering af muskler og hvordan muskelkontraktionens størrelse reguleres. Desuden omhandler emnet muskelfibertyper og fibertype forskelle i musklen kontraktilitet. Undervisningen tager udgangspunkt i eksperimentel øvelse 1: Muskelfunktion. Emne 4. Muskelfunktion, koncentrisk, excentrisk og isometrisk arbejde Emnet omhandler karakteristika ved forskellige former for muskelarbejde samt kraftudviklingsevnen under koncentrisk, excentrisk og isometrisk arbejde. Undervisningen tager udgangspunkt i eksperimentel øvelse 2: Testning af muskelfunktion. Emne 5. Muskeltræning Emnet omhandler forskellige former for muskeltræning samt de neurale og muskulære forandringer der finder sted som følge af træningen, her under adaptationer til styrketræning, styrketræningsprincipper, den praktiske udførelse af styrketræning, Styrketræning i kombination med aerobtræning. Undervisningen tager udgangspunkt i eksperimentel øvelse 3: Styrketræning. Emne 6. Immobilitet, aldring og doping Emnet omhandler neurale og muskulære forandringer der finder sted som følge af immobilitet og aldringsprocessen, muskeltræning som rehabilitering, samt doping. De eksperimentelle øvelser bliver udført enten i studiegrupperne eller i arbejdsgrupperne. Øvelsesvejledningerne ligger på E-learn og er udformet, således at det er muligt på egen hånd, at gennemføre de aktuelle målinger og eksperimenter. Der vil der være en instruktor til stede under øvelserne. Eksperimentel øvelse 1: Muskelfunktion Øvelsen illustrerer hvordan man kan måle og evaluere muskelfunktion, her under isometriske muskelstyrke i lårets muskler, måling af styrke i bug- og ryg, og påvirkningen af den maksimale kraft af muskellængden. Side -22 -

23 Eksperimentel øvelse 2: Testning af muskelfunktion Bestemmelse af hoppehøjde på kontaktmåtte, bestemmelse af den mekaniske effekt under spring, trappeløb og wingate anaerobe cykeltest. Eksperimentel øvelse 3: Styrketræning I øvelsen vil der blive fokuseret på flere forskellige redskabers funktion, herunder hvilke muskelgrupper der aktiveres og typen af muskelarbejde - dynamisk/statisk, koncentrisk/excentrisk, differentiering af begreberne max styrke, eksplosiv styrke og muskeludholdenhed, basalt kendskab til træningsmetoderne i forhold til max styrke, eksplosiv styrke og muskeludholdenhed. Øvelsen er delt i to, en del hvor de studerende afprøver maskiner, frie vægte og forskellige træningsformer og en del hvor der konstrueres et træningsforløb for en udvalgt person. De studerende skal efter denne øvelse kunne sammensætte et styrketræningsprogram til en selvvalgt personmålgruppe, vejlede ved den praktiske gennemførelse og give en basal vejledning i forskellige træningsformer. Arbejdsform og beståelse Arbejdsform: Læringen vil foregå ved en kombination af forelæsninger, holdundervisning, ITbaseret læring, eksperimentelle øvelser og udarbejdelse af rapport, samt vejledning på rapporten. Beståelse af undervisningsforløbet: Der er mødepligt til de eksperimentelle øvelser. Beståelse af kurset forudsætter godkendelse af den samlede rapport. Delforløb 3: Teamudvikling og boldspil Hovedansvarlig: Christian Engel Kompetencer Ved afslutningen af forløbet skal den studerende kunne: deltage i boldspilkampe og kunne redegøre for spillets udvikling, særkende og praktiskteoretisk grundlag (niveau 2). deltage i teamudvikling samt begrunde og diskutere anvendelsen af centrale teamudviklingsprincipper (niveau 1 og 3). identificere og beskrive idrættens (specifikt boldspils) organisatoriske udvikling og virke (niveau 1). Formål at du som studerende med udgangspunkt i den praktiske case ultimatebold får en grundlæggende viden, forståelse og færdighed indenfor kaosboldspil og teamudvikling og udvikler evnen til at justere taktikker, kommunikation og aktiviteter i forhold til en målgruppes ressourcer. Side -23 -

24 Læringsmål Som studerende skal du ved forløbets afslutning kunne: Boldspil deltage i Ultimatebold og forstå spillets idé, regler og mønstre. deltage hensigtsmæssigt i kaosboldspilsfaserne grundspilsfase, gennembrudsfase og forsvarsfase og kunne justere og udvikle, aktiviteter og spilsystemer (taktikker) i relation til disse. kunne anvende boldspilsfaglige verbale og nonverbale kommunikationstermer hensigtsmæssigt under kamp. redegøre for begreberne tid, rum kommunikation, relation, samt deres indbyrdes relation og dynamik i kaosboldspil. anvende fremmediagttagelse og selviagttagelse til at foretage hensigtsmæssige bevægelsesmønstre og dermed gøre sig spilbar under kamp. Teamudvikling redegøre for og diskutere teamboldprincipper om praksisfællesskaber og relationelle færdigheder. anvende Tuckmans (1965) teamstadiemodel til analyse, diskussion og udvikling af eget team. kunne deltage i forhandlende teamaktiviteter til forventningsafstemning, rolleafklaring og udvikling af teamidentitet. organisere og igangsætte småspil til udvikling af teamets taktiske formåen. Indhold 1) Lære spillet Ultimatebold Centralt perspektiv = Spillet som case Gennem to praktiske moduler bliver du introduceret til spillet ultimatebold og dets regler og centrale principper. Dette skal forstås som casen. Du bliver præsenteret for spillet og skal skabe forståelse for dets væsentlige elementer, så en udviklingsproces kan igangsættes. Centralt spørgsmål: hvori består spillets grundlæggende muligheder og udfordringer? Side -24 -

25 2)Basics i Kaosspil Centralt perspektiv = Tid/Rum Som studerende introduceres du til begreberne tid/rum/kommunikation/rytme og relationer i kaosspil. Gennem praktisk arbejde med spilfaser i partiboldlignende spil lærer du spilfaserne grundspil/gennembrudsspil/forsvarsspil at kende i relation til ovenstående begreber. Herunder arbejdes der med, hvordan man gør sig spilbar og udviklingen af relationelle færdigheder i praksis. Principperne overføres til ultimatebold. 3) Teamudviklingsteori og praktik Workshop i 2 dele Del 1: Centralt perspektiv = Udvikling af relationelle færdigheder Der introduceres til teorien bagved systemiske relationer og relationelle færdigheder. I skal her i studiegrupperne præsentere fortællinger om gode relationer I har oplevet i forbindelse med jeres idræt. I fællesskab analyserer i fortællingerne ud fra teorien og fremhæver det positive guldet. Dette overføres til praksis, hvor vi via småspil analyserer på hinandens relationelle færdigheder i praksis. Hvem gør hinanden gode? Og hvordan gør man hinanden gode? Del 2: Centralt perspektiv = Udvikling af teamets kommunikation Der introduceres til teori om kommunikation i boldspil. Med udgangspunkt i en vekselvirkning mellem teori og praksis arbejder vi med, hvordan man hensigtsmæssigt kan kommunikere på et boldspilsteam. Studiegrupperne får her til opgave at diskutere, hvad der giver den enkelte person (selv)tillid. Workshoppen afsluttes med at diskutere hvordan I vil forholde jer til kommunikationen på teamet i forhold til at optimere præstationen. Heraf laves (3-5) grundaftaler som skal fungere som et slags værdigrundlag for resten af forløbet. 4) Udvikling af holdets præstation i ultimatebold med udgangspunkt i teamudviklings-principper og ovenstående teamboldprincipper. - Centralt perspektiv = udvikling af præstationsevnen Der arbejdes i studiegrupper/teams med udvikling af spillet. I forbereder selv undervisning og underviseren fungerer som proceskonsulent. 5) Ultimate turnering for hele årgangen - Centralt perspektiv = præstation i praksis Udendørs ultimateturnering (1 modul af 6 lektioner). I testes her i evnen til at spille kamp i kaosspil og anvende teamudviklingsprincipper i praksis. Side -25 -

26 Arbejdsform og beståelse Arbejdsform: Forløbet er primært et forløb med særlig fokus på teamarbejde i studiegrupper. Dette kobles med enkelte introduktioner/forelæsninger for hele årgangen. Beståelse af undervisningsforløbet: Mødepligt og aktiv deltagelse Delforløb 4: Performance og dans Hovedansvarlig: Susanne Ravn & Hanne Blicher Kompetencer Ved afslutningen af forløbet skal den studerende kunne: udvikle en koreografi og fremføre denne som en performance (niveau 3). anvende bevægelsessprog, -principper og -teknikker samt forstå dem i en udviklingsmæssig kontekst (niveau 2). redegøre for træningsprincipper (måder at danse på) i et historisk perspektiv. Formål Den studerende skal kunne: beskrive og anvende Labans bevægelsesprincipper i forhold til forståelsen af krop og rum. eksperimentere og arbejde med krop og rum i praksis, således at dette arbejde kan anvendes som et kropsligt bevægelses materiale for et koreografisk produkt. anvende krop, rum og relationer bevidst i en koreografisk sammenhæng samt kunne beskrive og analysere, hvordan anvendelsen af disse tre bevægelses koncepter kontekstualiserer bevægelsesudtrykket. udvikle koreografi til en gruppeperformance samt kunne planlægge og vise denne i en performance sammenhæng med tilskuere. Læringsmål De studerende skal ved forløbets afslutning kunne: beskrive og anvende Labans bevægelsesprincipper om krop og rum arbejde (i praksis) med egne bevægelseserfaringer i en danse- og performance kontekst. Dvs. kunne arbejde aktivt og igangsættende med at alle bevægelser rummer muligheden for at blive til dans og performance. beskrive og arbejde kritisk med variable aspekter forbundet med krop, og rum sådan at der skabes såvel en bevægelsessekvens og defineres en scene for performance. I den Side -26 -

27 sammenhæng skal den studerende kunne diskutere site specifik performance versus performance skabt i et mere traditionelt scenisk rum. arbejde med og sammensætte (anvende) krops-bevægelse, rum, relationer og lyd/musik således så disse skaber en koreografisk helhed for en gruppe. fremføre ovenstående koreografiske helhed i en performances sammenhæng, hvor det tydeligt skal fremgå, at den studerende bruger kroppen bevidst i bevægelses udtrykket samt forholder sig bevidst til det scenisk rum og publikums tilstedeværelse. beskrive og anvende minimum 3 forskellige koreografiske principper (eksempelvis: andelskoreografi, chance method, cirkulær dramaturgi, lineær dramaturgisk beretter model, Humphreys koreografiske liste). analysere og diskutere brug af krop og rum i egen og andres performance. Indhold Forløbet afvikles med 3 workshops (workshop 1: krop, 2: rum og 3: koreografi og performance). Hvert workshopforløb afvikles holdvis over ca. 1-2 uger. Det betyder at et workshopforløb består af flere blokke eksempelvis workshop 1(a), 1(b) og 1(c). Alle workshop fungerer som et eksperimenterende arbejde frem mod at I, i jeres arbejdsgrupper, koreograferer jeres egen performance (á min. 10 minutters varighed). I de to første workshop om krop og om rum skal I, i jeres arbejdsgruppe sørge for at samle ideer og bevægelsesmateriale. I kan i den sammenhæng eksempelvis skrive, filme, fotografere og samle genstande. Det er centralt, at I sørger for at indsamle materiale fra og om alt I fascineres af, undres over og som på en eller anden måde kan have relevans for jeres performance. Det er vigtigt at I fra begyndelsen er klar over, at når vi når frem til den 3. workshop: koreografi og performance, så er det det materiale I har indsamlet, I skal begynde at koreografere ud fra. Det er væsentlig for denne måde at arbejde på at I, både holdvis og gruppevis, indstiller jer på at undersøge ideer og forslag i praksis samt øver jer i at se bevægelses-materialet, når det viser sig. I skal være forberedt på at jeres ideer og evt. oplæg til jeres koreografi og performance hele tiden er undervejs og i konstant ændring. Den udvikling er sjældent lineær. I kan sagtens ende op med at skulle bruge den bevægelsessekvens en af jer lavede i allerførste time, men det vil først være i forbindelse med 3. workshop I kan se den oplagte mulighed og det oplagte potentiale i netop den sekvens. Workshop 1: KROP Workshop 1(a) En introduktion i praksis og teori til udvalgte dele af Labans bevægelseskoncept: krop. I præsenteres samtidig for forskellige måder at fastholde ideer og bevægelsesmateriale på (video, skriv osv. ). Workshop 1(b): Holdvis vejledning til hvordan I indsamler materiale Side -27 -

28 Workshop 1 (c) Afvikles som et samlet forløb på 6 timer hvor alle hold cirkulerer mellem 3 x 2-timers moduler dvs. workshop 1 (c) forløber som lektioner. I 2x2 k.timer arbejdes med forskellige principper og teknikker I kan bruge, når I arbejder med hvordan hverdags og funktions bevægelser rummer muligheden for at blive til dans. I 1x2 timer arbejder I i jeres arbejdsgruppe (dog organiseret som holdtimer) med jeres bevægelsesmateriale (herunder: at samle optagelser og noter). Workshop 2: RUM Workshop 2 (a) En introduktion i praksis og teori til udvalgte dele af Labans bevægelseskoncept: Rum. Specielt arbejdes med personligt rum (kinaespheren) og forskellige måder at arbejde med bevægelsesspor, ( traces og shapes ). Ligeledes arbejder vi med at koble principperne om rum til principperne om krop (workshop 1). Workshop 2 (b) Rummets fysikalitet og rum som bevægelsens interaktive aspekt. Workshop 2(c) At definere en scene og at arbejde site-specifik. Side -28 -

29 Workshop 3: KOREOGRAFI OG PERFORMANCE Workshop 3 (a) Forskellige koreografiske arbejdsmetoder præsenteres. Forskellige strukturelle overvejelser om gruppe koreografi præsenteres (at skabe en helhed). Workshop 3(b) Grupperne forbereder og præsenterer hinanden for forskellige oplæg. Samtidig analyseres krop, rum og lyd og relationer i fællesskab minimum 2 forskellige performance eksempler. Arbejdsgrupperne arbejder herefter med ovenstående koreografiske muligheder med udgangspunkt rammer og oplæg (som det har taget form) og ud fra det materiale gruppen har samlet under workshop 1 og 2. Arbejdsgrupperne planlægger og gør klar til at afvikle performance forløb i eksamensugen. I har i arbejdsgruppen 2 times vejledning i forbindelse med udarbejdelse af jeres performance. Arbejdsform og beståelse Arbejdsform: I arbejder både i og med en performance proces og det er denne, der kan betragtes som jeres case. I workshop 1 og 2 arbejder vi eksperimenterende frem for løsningsorienteret. I workshop 3 arbejdes der mere løsnings orienteret mod at finde en form og helhed for jeres performance. Der vil være vejledning på performancefremstillingen fra underviser. Workshop ene forløber holdvis og vil inkludere oplæg fra underviser, gæsteundervisere samt jer selv fra jeres arbejdsgruppe. I skal således i arbejdsgruppen forberede et eller flere oplæg, der i praksis præsenterer viden og virker inspirerende for de andre gruppers arbejde med krop og rum. Beståelse af undervisningsforløbet: Mødepligt og aktiv deltagelse. Afsluttende prøve Prøven består af 2 dele. 1. En stationseksamen med tre mundtlige prøver (Fysiologi, Teamudvikling & Boldspil og Idrætshistorie). Foregår onsdag-fredag i eksamensugen 2. En praktisk prøve i Performance. Foregår mandag-tirsdag i eksamensugen Der gives individuelle karakterer i alle tre mundtlige prøver (ad 1) og den praktiske prøve (ad2). Begge prøver er med intern censur. Stationseksamen Onsdag, torsdag og fredag i eksamensugen foregår de mundtlige prøver. Hold A, B og C samt 1/3 hold D er oppe i et fag hver dag. Eksamen foregår uden hjælpemidler. Hver af de mundtlige prøver varer 20 minutter (incl. votering) og foregår ved, at du trækker en eller flere cases eller problemstillinger inden for det af de tre delforløb, som du eksamineres i. Du testes således i de Side -29 -

30 akademiske kompetencer i at redegøre, analysere, forklare, demonstrere og diskutere en given sag med udgangspunktet i fagenes begreber og pensum. Du vil medio maj få at vide hvornår du skal op i hvilke fag. Praktisk prøve i Performance. Mandag og tirsdag i eksamensugen kl afvikles en praktisk prøve i gruppekoreografi og performance. Koreografien skal indeholde sekvenser, hvor du arbejder solo i jeres gruppeperformance. En gruppe performance skal have en varighed af min. 10 min. I skal før jeres performance aflevere ca. 2 normalsider med en kort skitsering af koreografiens struktur samt det koncept, I har arbejdet med. I den sammenhæng skal det fremgå, hvor meget I hver især er aktive bevægelsesmæssigt, når koreografien performes. Der forventes at I alle indgår ligeligt så vidt det er muligt i forhold til det valgte koncept. Du vil blive bedømt individuelt ud fra den måde du indgår og bidrager bevægelsesmæssigt bevidst i koreografiens helhed på. Det er således væsentligt for bedømmelsen: at dine bevægelser fremstår intenderede og bevidste; at der er en god timing i dine bevægelser i forhold til resten af gruppen; at performancen fremstår som en helhed ud fra det koncept I har valgt i gruppen; at du med dine bevægelser viser at du tydeligt forholder dig konstruktivt og aktivt bidragende til det samlede bevægelsesudtryk for performancen og at den måde du bevæger dig i rummet/rummene fremstår bevidst. Beståelse af undervisningsforløbene Dette er skitseret under hvert fagligt forløb. Undervisningsforløbet bedømmes bestået/ ikke bestået af underviseren. Det skal her understreges at aktiv deltagelse inkluderer at den studerende udarbejder mindre refleksions-/caseopgaver og undervisningsoplæg i det omfang det indgår i den almindelige forberedelse til undervisningen. Nøglepersoner i modulet: Modulansvarlig Per Jørgensen Tlf: [email protected] Modulsekretær Kirsten Munch. Tlf: [email protected] Generelle spørgsmål vedrørende studiet, eksamensplanlægning, lokaler, mm. Side -30 -