Rygestop uden brug af hjælp
|
|
|
- Jan Mogensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rygestop uden brug af hjælp Sund By Netværkets tobaksgruppe, 25. marts 205 Stine Schou Mikkelsen Peter Dalum, Lise Skov-Ettrup, Janne Tolstrup Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse
2 Baggrund Stort fokus på rygestop med formaliseret hjælp De fleste stopper dog uden formaliseret hjælp At stoppe uden hjælp overset i diskussionen om rygestop(?)
3 Formål At undersøge hvor stor en andel eksrygere, der er stoppet uden brug af formaliseret rygestophjælp, og hvad der karakteriserer denne gruppe
4 Studiepopulationen KRAM-undersøgelsen ( ) eksrygere, der var stoppet inden for 5 år Karakteristika Køn, uddannelse, alder, antal rygeår, rygeintensitet, tobakstype, rygerelateret sygdom
5 Rygestopmetoder Hvad gjorde du for at holde op med at ryge?
6 Rygestopmetoder Hvad gjorde du for at holde op med at ryge?
7 Rygestopmetoder Hvad gjorde du for at holde op med at ryge?
8 Rygestopmetoder Hvad gjorde du for at holde op med at ryge?
9 Resultater 63% af eksrygerne var stoppet uden hjælp
10 Resultater 63% af eksrygerne var stoppet uden hjælp Højere sandsynlighed for rygestop uden hjælp blandt mænd
11 Resultater Alder Højere sandsynlighed for rygestop uden hjælp blandt unge (4-29-årige) Education <0 years 0-4 years 5+ years Age at time of cessation 4-29 years years years 60+ years Years smoked >0-<5 5-< Men (n=2650) OR (95% CI) 0.83*.03 ( ).04 ( ) <0.00* 0.25 ( ) 0.23 ( ) 0.43 ( ) <0.00* 0.29 ( ) 0.24 ( ) Women (n=3795) OR (95% CI) 0.92* 0.99 ( ) 0.99 ( ) <0.00* 0.22 ( ) 0.5 ( ) 0.24 ( ) <0.00* 0.33 ( ) 0.2 ( ) Tobacco amount >0-<5 grams/day 5+ grams/day 0.35 ( ) 0.27 ( ) Tobacco type Cigarettes Other tobacco products 2.5 ( ).46 ( ) Smoking related disease No Yes.07 ( ) 0.94 ( ) All analyses adjusted for age at time of cessation and education (where relevant), *P for trend
12 Resultater Antal år som ryger Højere sandsynlighed for rygestop uden hjælp blandt de der havde røget <5 år Education <0 years 0-4 years 5+ years Age at time of cessation 4-29 years years years 60+ years Years smoked >0-<5 5-< Tobacco amount >0-<5 grams/day 5+ grams/day Men (n=2650) OR (95% CI) 0.83*.03 ( ).04 ( ) <0.00* 0.25 ( ) 0.23 ( ) 0.43 ( ) <0.00* 0.29 ( ) 0.24 ( ) 0.35 ( ) Women (n=3795) OR (95% CI) 0.92* 0.99 ( ) 0.99 ( ) <0.00* 0.22 ( ) 0.5 ( ) 0.24 ( ) <0.00* 0.33 ( ) 0.2 ( ) 0.27 ( ) Tobacco type Cigarettes Other tobacco products 2.5 ( ).46 ( ) Smoking related disease No Yes.07 ( ) 0.94 ( ) All analyses adjusted for age at time of cessation and education (where relevant), *P for trend
13 Resultater Tobaksmængde Højere sandsynlighed for rygestop uden hjælp blandt de der havde røget <5 g tobak/dag Education <0 years 0-4 years 5+ years Age at time of cessation 4-29 years years years 60+ years Years smoked >0-<5 5-< Men (n=2650) OR (95% CI) 0.83*.03 ( ).04 ( ) <0.00* 0.25 ( ) 0.23 ( ) 0.43 ( ) <0.00* 0.29 ( ) 0.24 ( ) Women (n=3795) OR (95% CI) 0.92* 0.99 ( ) 0.99 ( ) <0.00* 0.22 ( ) 0.5 ( ) 0.24 ( ) <0.00* 0.33 ( ) 0.2 ( ) Tobacco amount >0-<5 grams/day 5+ grams/day 0.35 ( ) 0.27 ( ) Tobacco type Cigarettes Other tobacco products 2.5 ( ).46 ( ) Smoking related disease No Yes.07 ( ) 0.94 ( ) All analyses adjusted for age at time of cessation and education (where relevant), *P for trend
14 Opsummering De fleste eksrygere stoppede uden hjælp (63%) Større sandsynlighed for at stoppe uden hjælp hvis man: Er mand Er under 30 år Har røget i mindre end 5 år Har røget mindre end 5 g tobak pr. dag
15 Perspektiver Er der et overset og uudnyttet potentiale i de rygere, der er uinteresserede i rygestophjælp?
16 Perspektiver Det handler i bund og grund om to ting: ) At øge andelen af rygere, der forsøger at stopper
17 Perspektiver Det handler i bund og grund om to ting: ) At øge andelen af rygere, der forsøger at stopper 2) At øge sandsynligheden for succes, når rygere forsøger at stoppe
18 Danskernes rygevaner 203 December 203, Sundhedsstyrelsen
19 Perspektiver Det handler i bund og grund om to ting: ) At øge andelen af rygere, der forsøger at stopper Differentiere/målrette kampagner. Motivere/ ikke demotivere. 2) At øge sandsynligheden for succes ved rygestopforsøg Differentiere/målrette rygestophjælp
20
21 Tak for opmærksomheden Og tak til medforfattere: Peter Dalum Lise Skov-Ettrup Janne Tolstrup
Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England
Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Effektiv strategi for kort rådgivning med baggrund i den nyeste teori og best practice fra England Implementeres blandt GP *) Engelsk nationalt koncept : VBA
Hvor mange gravide ryger?
Hvor mange gravide ryger? Gravides rygemønstre 1997-2005, Gravides rygemønstre 1997-2005, Data fra Medicinsk Fødselsregister ----o---- Kirsten Egebjerg Jensen Afdeling for Virus, Hormoner og Kræft, Institut
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006
Økonomi og sundhedsgevinster i kommunal tobaksforebyggelse Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomisk: Rygning
Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis
Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse
færre kræfttilfælde hvis ingen røg
6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen
Morten Frydenberg Biostatistik version dato:
Caerphilly studiet Design og Data Biostatistik uge 14 mandag Morten Frydenberg, Afdeling for Biostatistik Poisson regression En primær tidsakse og ikke stykkevise konstante rater Cox proportional hazard
Sund By Netværkets tobaksgruppe: Temadag om nye metoder til rygestop. Tid: 25. marts kl. 10-15 i Kolding.
Sund By Sekretariatet Ref.: Stine Rehn E-mail: [email protected] Dato: 260315 Referat Sund By Netværkets tobaksgruppe: Temadag om nye metoder til rygestop. Tid: 25. marts kl. 10-15 i Kolding. 10.00-10.15
2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere
Hvorfor ryger unge? Pernille Bendtsen, phd., sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN
Hvorfor ryger unge? Pernille Bendtsen, phd., sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse [email protected] ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN WWW.VIDENSRAAD.DK PROGRAM SIDE 2 Hvor slemt står det
Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
RØGFRI FREMTID Sund By Netværket Tobakstemagruppe Knudshoved 22/5-17
RØGFRI FREMTID 2030 Sund By Netværket Tobakstemagruppe 12-12 Knudshoved 22/5-17 Stagnation 100 80 Mænd Alle Kvinder 60 40 20 0 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 2030 Styrker og svagheder i DK Styrker:
Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT
Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT Pernille Due Workshop: Forskning i effekt af folkesundhedsindsatser Den Nordiske Folkesundhedskonference 2017 Centret
Offentlige merudgifter ved rygning Kan kommunerne spare penge ved tobaksforebyggelse?
Sund By Netværkets tobaksmøde den 22. maj 2017 Offentlige merudgifter ved rygning Kan kommunerne spare penge ved tobaksforebyggelse? Seniorprojektleder Marie Jakobsen Disposition Registeranalyse om offentlige
Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og
Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning
Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og alkohol gør ved kroppen. NYE ORD Rygning Match tekst med billede. Læs sætningen.
Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden
Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at
HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?
KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? 48 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 49 Kapitel 6: Indhold Dette kapitel beskriver, hvad der sker, når man holder
Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden?
Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden? Rigshospitalet Når man taler om mænd sygdom.. Y+ = Y+ = Y+ = Et paradoks Når manden er ramt af forkølelse og giver sig hen til sin sygdom,
Børn af forældre med psykiske lidelser
1. December 2016 Institut for Folkesundhed Sektion for Epidemiologi Vingsted seminar Baggrund Psykiske lidelser udgør et væsentligt samfundsmæssigt problem. I 2011 indløste 460.000 danskere recept på antidepressiva
Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.
Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé
GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning
GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Lærervejledning LÆRERVEJLEDNING Gå op i Røg er Kræftens Bekæmpelses undervisningstilbud om tobak og rygning
Røgfri Fremtids Ungeundersøgelse 2017
Røgfri Fremtids Ungeundersøgelse 2017 Røgfri Fremtids Ungeundersøgelse 2017 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden, 2018 ISBN: 978-87-7064-384-9 Udarbejdet af: Anne-Line Brink, cand.scient. Maria
3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann
3. Sundhedsadfærd 3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3.3 Fysisk aktivitet Louise Eriksen &
SNUS FOR NUFT! SIG NEJ! DET ER SUNDHEDSCENTERVEST.DK/SNUSFORNUFT
SNUS FOR NUFT! LÆS MERE PÅ SUNDHEDSCENTERVEST.DK/SNUSFORNUFT #SNUSFORNUFT SIG NEJ TIL RØG OG SNUS. DET ER SNUSFORNUFT! RØG OG SNUS ER LANGT FARLIGERE OG MERE VANEDANNENDE, END DU TROR. RINGKØBING-SKJERN
Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Gode råd om rygestop. Kalaallisut. Kontakt SEND TIL VEN
Kalaallisut Dansk Søg på Sundhedsportalen... eller vælg et emne Kontakt Gode råd om rygestop FAKTA Rygning er en af de allerstørste trusler mod din sundhed og er noget af det farligste du kan udsætte din
Hvordan får vi læger og sygeplejersker til at henvise til STOPLINIEN? (både i almen praksis og på sygehuse)
Hvordan får vi læger og sygeplejersker til at henvise til STOPLINIEN? (både i almen praksis og på sygehuse) Sund By Netværkets tobaksgruppe 3. April 2014 Kvalitativ undersøgelse udarbejdet af Wilke Fase
Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg
Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg Endokrinologisk Amb. 02.06.2014 Anne Kristine Van der Zaag, sygeplejerske Lisbeth Jul Olsen, sygeplejerske Forebyggelsescenter
Folkesundhed. Social ulighed i sundhed
Folkesundhed Social ulighed i sundhed Marie Svostrup Petersen, Simun Ole Niclasen, Michael Olsen Mørch, Nasro Ahmed Malin, Yasmin Lunding og Vivian Odinakachi Chinemucheya Oche. Vejleder: Anna Marie Balling
Præcision og effektivitet (efficiency)?
Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet
Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?
Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig? Hospitalsindlæggelser og dødelighed hos danskere, der har været på hospitalet med et alkoholproblem. GRO ASKGAARD, LÆGE OG
Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden
Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Hvad betyder livsstilssygdomme for danske søfolks muligheder for at være en aktiv del af fremtidens globaliserede skibsfartserhverv?
SOCIAL ULIGHED I SUNDHED
KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 24 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 25 Kapitel 2: Indhold Kapitlet handler om social ulighed i sundhed,
Sociale relationer, helbred og aldring
Sociale relationer, helbred og aldring Rikke Lund læge, ph.d., lektor Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte,
Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED
Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Et bedre helbred dag for dag Efter 20 minutter Blodtryk og puls bliver normalt Efter 1 døgn Risikoen for en blodprop er formindsket Efter 2 døgn Kulilten i blodet
Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent
Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,
HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?
16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? www.op-i-røg.dk
Et overblik med fokus på ulighed. CT screening for lungekræft
Et overblik med fokus på ulighed CT screening for lungekræft Først lidt tal 4856 3878 2/3 Fik lungekræft i 2017 mænd og kvinder (50%/50%) døde af lungekræft flere end andre kræfttyper diagnosticeres i
Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.
Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at rygning mindsker chancerne for at blive gravid. Brochuren
Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.:
Tobaksområdet: Strategi og indsats Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 13. september 2007 Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Notat vedr. strategi- og indsats Indledning Tobaksområdet er i Faaborg-Midtfyn
Rygnings betydning for graviditet, fødsel og børnesundhed.
Rygnings betydning for graviditet, fødsel og børnesundhed. Udvalget om social ulighed d.5.dec.08 Sundhedskonsulent Karin Asmussen. www.regionmidtjylland.dk Rygning og social ulighed Knap halvdelen af den
Guide: Sådan kvitter du smøgerne
Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05
Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år
Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden
Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats
Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Midtvejsevalueringen: Hvad med sammenhængen mellem den sundhedsmæssige og sociale indsats? Der er i alle projekter
Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990.
Tema: Rygning Rygning er den faktor i samfundet, der har størst indflydelse på folkesundheden. I Danmark er gennemsnitslevealderen lavere end i de andre nordiske lande. Denne forskel skyldes især danskernes
Historisk tilbageblik og visionært
10 år med forebyggelse i kommunerne Historisk tilbageblik og visionært fremsyn Astrid Blom, Sundhedsstyrelsen og Jørgen Falk, tidligere Sundhedsstyrelsen Vores disposition Milepæle i den tobaksforebyggende
