Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden

Transkript

1 Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden

2 Hvad betyder livsstilssygdomme for danske søfolks muligheder for at være en aktiv del af fremtidens globaliserede skibsfartserhverv? Hvilke muligheder har erhvervet for at påvirke udviklingen?

3 Sygdom og sundhed - for hvem? - en privat sag? - et fælles anliggende af fælles interesse?

4 Fremtiden for danske søfolk i en globaliseret verden Forhold af betydning for mulighederne: Faglige kvalifikationer Lønomkostninger Ferievilkår mv. Sundhedstilstand

5 Danske søfolk i en globaliseret verden - de klarede det tidligere Foto: Marstal Søfartsmuseum

6 Søfolks sundhedstilstand - en konkurrenceparameter i fremtiden? Ja! sundhed handler meget om penge

7 Sundhed, sygdom og økonomi Grundvilkår for søfolk i danske skibe: Bekendtgørelse om den særlige sygesikringsordning for søfarende m.fl. (BEK nr 1331 af 05/12/2006)

8 Sygesikring for søfarende m.fl. Bekendtgørelse om rederiers bidrag til den særlige sygesikringsordning for søfarende I henhold til 258 i sundhedsloven, lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes: 1. Rederierne indbetaler bidrag til dækning af statens udgifter til den særlige sygesikringsordning for søfarende For 2006 udgør rederiets a contobidrag pr. søfarende forhyret på dansk skib i udenrigsfart 740,95 kr., svarende til 2,03 kr. pr. hyredag.

9 Udgifter til sygdom og dagpenge Hjemrejse Regionen Kommunerne

10 De internationale vilkår MLC - Maritime Labour Convention, 2006 Article IV 1. Every seafarer has the right to a safe and secure workplace that complies with safety standards. 2. Every seafarer has a right to fair terms of employment. 3. Every seafarer has a right to decent working and living conditions on board ship. 4. Every seafarer has a right to health protection, medical care, welfare measures and other forms of social protection. Each Member shall adopt laws and regulations specifying the matters that are to be included in all seafarers' employment agreements governed by its national law. Seafarers' employment agreements shall in all cases contain the following particulars: (a) the seafarer's full name, date of birth or age, and birthplace; (b) (h) the health and social security protection benefits to be provided to the seafarer by the shipowner;

11 Selektion af de raske

12 Helbredsundersøgelser med et andet formål end at sikre den enkelte og søsikkerheden - omkostningsstyring

13 Udfordringen i dag - alt er vendt på hovedet i løbet af få generationer

14 Livsstilssygdomme - hvad snakker vi om? KRAM-faktorer: Kost Røg Alkohol Motion

15 Mænd Kvinder Forventet levetid Kilde: OECD Health at a glance, 2009

16 Livsstil: Alkoholforbrug Danskere, der overskrider SSTs højrisikogrænse for ugentligt alkoholforbrug (14 genstande for kvinder og 21 for mænd) Kilde: Den nationale sundhedsprofil 2010

17 Livsstil: Rygere (i procent) Kilde: Undersøgelser gennemført af Gallup, Rambøll og Userneeds.

18 Livsstil: Rygning

19 Livsstil: Overvægt Andel svært overvægtige danskere fordelt på køn og alder (Svær overvægt = BMI > 30) Kilde: Den nationale sundhedsprofil 2010

20 Overvægt en hurtig udvikling - i land og blandt søfolk

21 Risikofaktorer for livsstilsrelateret sygdom blandt søfolk: - ikke væsentlig forskellig fra i land Arbejdsulykker til søs og søulykker gør søfartserhvervet mere risikabelt end gennemsnittet i andre erhverv - men det er uden statistisk betydning.

22 Danske søfolks helbredsforhold - data fra helbredsundersøgelserne Indgår 1 TIDLIGERESEJLET (Alle) KOEN (Alle) Stillingskategori Total Kabys/Catering 1346 Menig 1688 Officer 2683 Fisker 735 Uddannelse 1285 Andet 649 Hovedtotal 8386

23 Overvægt Body Mass Index (BMI) Charli is "obese." 5'6, 215 lbs. BMI 34.7 Kate is "obese." 5'4" 187 lbs. BMI 32.1 BMI = Vægt / højde 2 Eksempel: BMI = 66 kg/ (1,68 X 1,68) = 23,4 BMI < 18.5: Undervægt BMI = : Normal vægt BMI = 25-30: Overvægt BMI = 30-35: Fedme klasse I BMI = 35-40: Fedme klasse II BMI > 40: Fedme klasse III

24 Overvægt, officerer i handelsflåden (kun mænd) 100% 80% 60% Fede (BMI 30 +) 40% Overvægtig (BMI 25-29) 20% 34,7 23,8 Normalvægtig 0% Under år 45 og over BMI på 35 og over: 8,3%

25 Overvægt, menige i handelsflåden (kun mænd, excl. catering) 100% 80% 60% Fede (BMI 30 +) 40% 20% 65 35,3 26,5 Overvægtig (BMI 25-29) Normalvægtig 0% Under år 45 og over BMI på 35 og over: 9,0 %

26 Overvægt, cateringbesætning i handelsflåden (kun mænd) 100% 80% 60% Fede (BMI 30 +) 40% 20% 65,5 45,8 26,7 Overvægtig (BMI 25-29) Normalvægtig 0% Under år 45 og over BMI på 35 og over: 14,3 %

27 Andelen af svært overvægtige officerer, år sammenlignet med årige i land (BMI > 30) kun mænd. % , ,2 Søfolk I land Sundhedsstyrelsen. Den nationale sundhedsprofil 2010

28 Andelen af svært overvægtige studerende under 25 sammenlignet med år gamle i land (BMI > 30) kun mænd. % , ,6 5,6 Søfolk I land Ikke sejlet Med sejltid Sundhedsstyrelsen. Den nationale sundhedsprofil 2010

29 Overvægt og sukkersyge - søfolk på år Andel med sukkersyge (%) BMI 35 + BMI Overvægtig Normal

30 Diabetes sukkersyge årige ,8 6,1 4 3 Søfolk I land Alle søfolk på (n = 2.991) Sundhedsstyrelsen. Den nationale sundhedsprofil 2010

31 Længerevarende sygdomsperiode (inden for de sidste 2 år haft sammenhængende sygdomsperiode mere end 30 dage) 100% 80% 60% 40% Rask Sygdom 20% 0% 4,3 7,3 10,2 Under år 45 og over Alle søfolk. N=5.981

32 Længerevarende sygdomsperiode og overvægt (inden for de sidste 2 år haft sammenhængende sygdomsperiode mere end 30 dage) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 13 8, ,1 12,3 Rask Sygdom Normal Under 20 Over Mandlige søfolk år. N=2.803

33 - et godt helbred? - lidt skrantende - adskillige faktorer, som kompenserer rent økonomisk - men selvfølgelig ikke kun et dansk fænomen

34 Vil vi det bedre? - en analyse af interessenter Individet den enkelte - der er omkostninger Danske søfolk som gruppe - tiltagende konkurrence på globale vilkår! Helbred er en af flere væsentlige faktorer

35 Hvad skal der til for at ændre kursen? Strukturelle tiltag Bruge de obligatoriske helbredsundersøgelser? Grundlæggende adfærd ændres ikke varigt ved tvang

36 Hvad skal der til for at ændre kursen? Strukturelle tiltag Priser på alkohol og tobak Rygeregler adfærdsændrende Alkoholregler - er stort set udnyttet

37 Hvad skal der til for at ændre kursen? Strukturelle tiltag Kosten om bord Den sidste generation har der været rigeligt at leve af til søs. - men har vi sejret af helvede til? Kostreglementet blev i princippet overflødigt - eller gjorde det?

38 Hvad skal der til for at ændre kursen? Projekter

39 - men der skal mere til - fokus på sundheden også når der er modstand - villighed til at tage diskussionen - den enkelte skal ville det - organisationerne skal ville det!

40 Danske søfolk i fremtiden - konkurrencedygtig på internationale vilkår?

41