SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

Transkript

1 KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 24

2 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse 25

3 Kapitel 2: Indhold Kapitlet handler om social ulighed i sundhed, dvs. det faktum at kortuddannede og lavtlønnede er mere syge end personer med lang uddannelse og høj indkomst. Kapitlet er inddelt i følgende afsnit: Nogle er sundere end andre Årsager til ulighed i sundhed Rygning på ungdomsuddannelserne Hvad siger politikerne? Afsnittet Nogle er sundere end andre beskriver, hvad begrebet social ulighed i sundhed betyder. De bliver opfordret til at reflektere over, hvad der har indflydelse på, hvordan de selv lever. Årsager til ulighed i sundhed giver nogle grunde til, at nogle har lettere ved at være sunde og raske end andre. Rygning på ungdomsuddannelserne er et eksempel på ulighed i sundhed: De boglige unge ryger mindre. Det sidste afsnit Hvad siger politikerne? giver to politiske modsatrettede holdninger til, hvem der har ansvar for den enkeltes sundhed. Kapitlets formål I dette kapitel får eleverne stillet spørgsmålet: Er sundhed et personligt valg? Formålet med kapitlet er, at eleverne får en forståelse for, at det ikke er alting, vi bestemmer selv, og at mennesket også er et produkt af de rammer, der er sat af samfundet. Eleverne får viden om, hvilke forhold der er med til at bestemme vores sundhed og vore muligheder for at vælge en sund livsstil. Dette kapitel skal: Give eleverne viden om, at sundhed og sygdomsmønster er forskelligt i forskellige grupper i samfundet, og at det i høj grad er indkomst og uddannelse, der har indflydelse på sundhedsniveauet Få eleverne til at reflektere over, hvilke faktorer de selv er påvirkede af Ved hjælp af diagrammer vise, at der er stor forskel på, hvor meget der bliver røget i forskellige uddannelsesmiljøer Give en forståelse af, hvilke faktorer der bidrager til et socialt skævt sundhedsniveau Give eksempler på forskellige politiske standpunkter i forhold til ansvar for sundhed Fag Kapitlet henvender sig især til fagene dansk, samfundsfag, geografi, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. 26

4 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Kommentarer til tekster og opgaver Nogle er sundere end andre Hvem bestemmer over dig? Denne opgave gør emnet personlig relevant for eleverne ved, at de får til opgave at tænke over deres egne livsforhold. Social ulighed i sundhed indgår nok ikke i de fleste elevers ordforråd eller tanker, men de unge kan motiveres ved, at man sætter emnet i relation til dem selv og gør emnet konkret. I Søllerød lever folk længere Opgaven skal få eleverne til at tænke over forskellen på levevilkår forskellige steder i Danmark. Eleverne er i starten af kapitlet ikke blevet fodret med viden og oplysninger, men skal komme med bud på forskellene ud fra egne erfaringer og overvejelser. Du får på den måde en fornemmelse for elevernes forforståelse af emnet. Kommer eleverne ikke fra københavnsområdet, kan det være en god idé at erstatte eksemplerne med boligområder, som eleverne har kendskab til. Eleverne kan også på internettet, fx via Danmarks Statistik og kommunernes hjemmesider, finde statistikker over indkomst, uddannelsesniveau etc. i forskellige områder. Endvidere kan man perspektivere til ghetto-debatten, der også handler om, at boligområder domineres af en bestemt type mennesker. 2.1 I Søllerød lever folk 9 år længere end på Nørrebro, artikel fra Mødrehjælpen 2.2 Sociale forskelle i levetid og tabte gode leveår, artikel fra Statens Institut for Folkesundhed 2.3 Rige og fattige kommuner, tabel over indkomster i Gentofte Kommune, Københavns omegn og hele landet Fakta social forskel i sundhed Faktaboksen giver en række eksempler på social ulighed i sundhed. Eleverne får derved en oplevelse af, at sygdom er skævt fordelt, især i forhold til indkomst og uddannelse. Klassen kan komme med bud på, hvorfor det forholder sig sådan. 2.4 Social status præger børns sundhed fra fødslen, artikel fra Statens Institut for Folkesundhed Årsager til ulighed i sundhed Grunde til social ulighed i sundhed Denne opgave opfordrer eleverne til at reflektere over mekanismerne bag de væsentligste faktorer for ulighed i sundhed. Igen er pointen, at det ikke er alle forhold, vi selv bestemmer over. Det vil være en god idé, at læreren taler med eleverne om faktorerne under Sundhedsvæsnet og fx forklarer tanken bag private sundhedsforsikringer, da dette punkt kan være sværere at forstå end de øvrige. 2.5 Rige og veluddannede har større chance for at overleve kræft, artikel fra Kræftens Bekæmpelses nyhedsbrev 27

5 Kapitel 2: Rygning på ungdomsuddannelserne Nogle ryger mere end andre Første diagram viser, at der er flere rygere blandt nogle grupper af unge, set i forhold til uddannelse. Fx er der flere elever på erhvervsskolerne, der ryger, end på gymnasierne. Andet diagram viser, at forældrenes uddannelse har betydning for, om unge ryger: Jo kortere uddannelse forældrene har, jo flere rygere er der blandt børnene. Opgaven lægger op til en diskussion af, hvordan uddannelse kan være koblet til bestemte holdninger og normer, livsstil og økonomiske muligheder. Eleverne kan sammenligne mønstret fra diagrammerne med de erfaringer, de har fra deres eget netværk. 2.6 Rygning i forhold til uddannelse og socioøkonomisk gruppe, tabeller fra Statens Institut for Folkesundhed Ordforklaring Faktaboksen forklarer begreber, der er centrale for at forstå teksterne fra Regeringen og SF. Hjælp eleverne til at finde eksempler på forebyggelse og strukturelle forhold, som de kender fra deres egen verden, fx vaccinationsprogrammer, tand- og sundhedsplejersker i skolerne, rygeforbud, lov om sikkerhedsseler og hastighedsbegrænsninger, kampagner som fx 6 om dagen osv. Hvad siger politikerne? Er sundhed et personligt valg? Eleverne får præsenteret to modsatrettede politiske holdninger til spørgsmålet om, hvem der har ansvar for borgernes sundhed. VK-regeringen (2001-) lægger vægten på den enkeltes ansvar for sit eget liv og ser information og oplysning som forudsætningen for, at vi hver især kan træffe kvalificerede valg. Det offentlige skal ikke blande sig i, hvilke valg den enkelte træffer. SF mener derimod, at sundhed er et fælles ansvar, fordi menneskers sundhedstilstand i høj grad er betinget af samfundsskabte forhold. Sundhedsvalg er ikke kun op til den enkelte, og derfor skal det offentlige på banen. Citaterne kan være svære at arbejde med på grundskoleniveau. Eleverne får hjælp, ved at nogle centrale begreber er blevet forklaret i faktaboksen. Alt efter klassens niveau, kan det være nødvendigt, at du som lærer støtter eleverne i tekstlæsning og diskussion, eller opgaven springes over. 28

6 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Forslag til spørgsmål til eleverne Lad eleverne læse de to tekstuddrag og diskutere/tage noter to og to: Hvad er hovedbudskabet i hver af de to tekster? Hvordan opfatter teksterne hver især den enkeltes forhold til sundhed? Hvilket syn på sundhed er de to partier hver især imod? Se efter, hvor ordet ikke bliver brugt: Det offentlige skal ikke og Sundhed er ikke kun. Fortsæt derpå analysen i plenum, med afsæt i elevernes indledende analyser. Andre materialer Baggrund Er sundhed et personligt valg? Ugebrevet Mandag Morgen At prioritere social ulighed i sundhed analysestrategi og resultater fra Københavns Kommune www2.kk.dk/folkesundhed/cfg.nsf/files/ At%20prioritere%20social%20ulighed%20i% 20sundhed.%20F.Diderichsen%20Nov pdf/$file/at%20prioritere%20social %20ulighed%20i%20sundhed.%20F. Diderichsen%20Nov.2006.pdf Politik VK-regeringen Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden Socialistisk Folkeparti Et sundere Danmark lige fordelt. Folkesundhedsforslag fra Socialistisk Folkeparti, view&id=30886 Statistik Danmarks Statistik (kan være lidt svær at finde det, man søger) Kommunernes hjemmesider Statens Institut for Folkesundhed (SIF). I Nyhedsbreve vil der være artikler omkring aspekter som social ulighed i sundhed. I den interaktive database SUSY kan man selv foretage analyser, lave tabeller o.l. MULD åriges livsstil og sundhedsvaner, Her findes tal for bl.a. rygning og uddannelsesretning Klik dig direkte ind på hjemmesiderne fra