Matematik i fagdidaktisk perspektiv I (15 ECTS) Modul 2 Undervisningsplan

Transkript

1 København, efterår 2013 Holdnr Matematik i fagdidaktisk perspektiv I (15 ECTS) Modul 2 Undervisningsplan Kandidatuddannelsen i didaktik, matematik 25. juni 2013 Modulansvarlig: Uffe Jankvist (utj@dpu.dk). Undervisere: Uffe Jankvist og Tomas Højgaard (tomas@dpu.dk). Vejleder: Uffe Jankvist. Undervisningstidspunkt: Tirsdage og fredage i tidsrummet Undervisningssprog: Dansk. Tilrettelæggelsesform: I studieordningen karakteriseres indholdet således: Matematisk problembehandlings- og modelleringskompetence. Tilfældigheds- og sandsynlighedsbegrebet, udvalgte standardfordelinger for stokastiske variable; statistik, herunder parameterestimation og hypotesetestning; klassisk reel analyse af funktioner af flere variable, differentialligninger. Fagdidaktiske perspektiver på disse matematiske kompetencer og stofområder. Et regneark og et gennemgående værktøjsprogram. Arbejdet med dette indhold foregår som en parallelt løbende kombination af a) et kursusforløb med vekslende læreroplæg og gruppearbejde med opgaver og b) et projektarbejde gennemført i grupper støttet af målorienteret vejledning. Tilstedeværelsesdelen af arbejdet er foldet ud over 32 sessioner i tidsrummet , svarende til alle tirsdage og fredage i ugerne Sessionerne er fordelt mellem - kursussessioner med læreren til stede som den forberedt dagsordensættende i første og sidste lektion, - workshops med læreren til stede i de to første lektioner som støtte for arbejde med eller evaluering af opgaver, - tidsrum hvor et undervisningslokale er til rådighed for autonomt gruppearbejde uden lærerens tilstedeværelse. Sessionsplanen er vist i overbliksform på næste side og udfoldes på de efterfølgende sider. Side 1 af 32

2 1 (03. sep.): Introduktion. Matematisk modelleringskompetence i et didaktisk perspektiv. 2 (06. sep.): Kompartmentmodeller og simple differentialligninger. 3 (10. sep.): Analytisk løsning af differentialligninger. 4 (13. sep.): Numerisk og kvalitativ analyse af differentialligninger. 5 (17. sep. U-T): Autonomt gruppearbejde. 6 (20. sep.-t): Differentialligningssystemer. 7 (24. sep.): Opstart af matematiske modelleringsprocesser. 8 (27. sep.-t): Workshop: Matematisk modellering. 9 (01. okt.): Flerdimensionel analyse: Funktioner af flere variable. 10 (04. okt.): Flerdimensionel analyse: Partielle afledte. 11 (08. okt.-u): Matematisk problemløsningskompetence i et didaktisk perspektiv. 12 (11. okt.-u): Problemløsning og relationel forståelse af flerdimensionel analyse. 13 (15. okt.-t-u): Autonomt gruppearbejde. 14 (18. okt.-t): Autonomt gruppearbejde. 15 (22. okt.): Workshop: Kollega-sparring på arbejdet med opgavesæt A og begrebskort A. 16 (25. okt.): Autonomt gruppearbejde. 17 (29. okt.): Workshop: Midtvejsevalueringsseminar om projektarbejdet. Modulevaluering. 18 (01. nov.-t): Sandsynlighedsmodeller I. 19 (05. nov.): Sandsynlighedsmodeller II. 20 (08. nov.): Workshop: Konsolidering af forståelsen af sandsynlighedsmodeller. 21 (12. nov.): Estimering. 22 (15. nov.-u): Autonomt gruppearbejde. 23 (19. nov.): Hypotesetestning I. 24 (22. nov.-t): Hypotesetestning II. 25 (26. nov.-t): Workshop: Konsolidering af forståelsen af estimering og hypotesetestning. 26 (29. nov.-t): Autonomt gruppearbejde. 27 (03. dec.): Workshop: Kollega-sparring på arbejdet med opgavesæt B og begrebskort B. 28 (06. dec.)-t: Workshop: Projektarbejde. 29 (10. dec.-u): Autonomt gruppearbejde. 30 (13. dec.): Workshop: Kollega-sparring på projektrapporter. Modulevaluering. 31 (17. dec.): Autonomt gruppearbejde. Gruppevise vejledningsmøder. 32 (20. dec.): Autonomt gruppearbejde. Gruppevise vejledningsmøder. 2 af 32

3 Prøveformer: Som en integreret del af undervisningsforløbet arbejdes der individuelt eller gruppevis med udarbejdelse af en portefølje bestående af besvarelse af følgende skriftlige opgaver: Opgavesæt A: Besvar opgave 2.14 i Blomhøj et al. (2008) og opgave i Lorentzen et al. (2003) med vægt på forklaringer og ræsonnementer. Redegør for hvordan du har oplevet og håndteret hver af opgaverne i et modelleringsperspektiv og et problemløsningsperspektiv. Formuler som den tredje opgave i dette sæt en opgave af samme karakter som opgave i Lorentzen et al. (2003), og gennemfør en didaktisk analyse af din egen opgave. Begrebskort A: Udarbejd et begrebskort over analyse som matematisk stofområde. Opgavesæt B: Besvar opgave A18 og A41 i Løvås (2004) med vægt på forklaringer og ræsonnementer. Redegør for hvordan du har oplevet og håndteret hver af opgaverne i et modelleringsperspektiv og i et problemløsningsperspektiv. Vælg som den tredje opgave i dette sæt selv et problemfelt som du mener det vil være relevant at gennemføre en statistisk karakteristik og analyse af. Forklar hvorfor du mener statistik er relevant i forhold til dette problemfelt. Gennemfør på baggrund af fremskaffelse af relevante data den statistiske karakteristik og analyse af problemfeltet, som du mener er relevant. Analysen skal bla. omfatte opstilling og test af en eller flere hypoteser. Begrebskort B: Udarbejd et begrebskort over stokastik som matematisk stofområde. Projektarbejde: Udarbejd en rapport på maksimalt 20 normalsider som demonstrerer a) matematisk modelleringskompetence i form af en kritisk reflekteret gennemførelse af en matematisk modelleringsproces, b) overblik over indholdet på kurset her, sådan som dette indhold har været udspændt af de matematiske kompetencer modellering og problembehandling og de matematiske stofområder reel analyse af funktioner af flere variable og stokastik, og c) kompetence i at analysere og diskutere dette indhold i et fagdidaktisk perspektiv. Formålet med afleveringsopgaverne er primært at bidrage til den formative evaluering på kurset, hvilket er baggrunden for at de skal afleveres løbende. Besvarelsen af opgaverne indgår herudover i den summative evaluering, jf. beskrivelsen af eksamensformen i studieordningen: I modul 2 foretages intern godkendelse af individuel eller gruppevis besvarelse af 3-5 opgaver af forskellig karakter, stillet efter nærmere angivelse i undervisningsplanen og besvaret inden for angivne frister i løbet af studieforløbet. En af disse opgaver er at udarbejde et udkast til en projektrapport som dokumenterer udbyttet af det til modulet knyttede projektarbejde. Disse godkendte opgavebesvarelser udgør tilsammen en portefølje, som i en gennemskrevet version afleveres til Studieadministrationen indenfor de herfra udmeldte frister. Dette er forudsætningen for at kunne gå til individuel mundtlig eksamen af maksimalt 45 minutters varighed inklusive votering. Den mundtlige eksamination tager udgangspunkt i projektrapporten, som ikke må overstige 20 normalsider (maksimalt anslag), men inddrager i øvrigt den samlede opgaveportefølje. Projektrapporten må i sin endelige udgave maksimalt være 20 normalsider ( anslag) med én forfatter (eksklusiv forside, referencer og bilag). Dette maksimum-omfang øges med 10 normalsider ( anslag) for hver yderligere deltager i forfattergruppen. Bedømmelsen sker på grundlag af en helhedsvurdering af projektrapporten og den studerendes mundtlige præstation ved eksaminationen. Der anvendes ekstern censur og bedømmelsen følger 7-trinsskalaen. Syge-/omprøve afholdes efter samme regler, som den ordinære prøve. Det er en forudsætning for deltagelse i syge- 3 af 32

4 /omprøven, at den studerende er indstillet til den ordinære prøve. Ved syge-/omprøve kan eksaminator fungere som opponent. Pensum er de i undervisningsplanen angivne tekster med de afgrænsninger der er angivet i afsnittene Forberedelse. Som indledning på eksaminationen vil eksaminanderne få mulighed for at uddybe, perspektivere, eksemplificere eller på anden måde kommentere deres skriftlige eksamensgrundlag. Det sker i så fald i form af et mundtligt oplæg på op til 10 minutter pr. eksaminand, hvor eksaminator og censor kun stiller opklarende spørgsmål. Den resterende del af eksaminationen foregår som en samtale mellem eksaminander, eksaminator og eventuelt censor, med det mål at give et så godt grundlag som muligt for den efterfølgende bedømmelse. Bedømmelsen følger som nævnt ovenfor 7-trinsskalaen. Brugen af denne skala betyder at bedømmelsen sker med reference til graden af opfyldelse af de i studieordningen udmeldte mål med modulet: Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag: demonstrere overblik over og indsigt i udvalgte dele af stofområderne: sandsynlighedsregning, statistik og reel analyse af funktioner af flere variable. demonstrere besiddelse af udvalgte faglige kompetencer, herunder: o problembehandlingskompetence: formulere og løse matematiske problemer og vurdere andres matematiske problembehandling. o modelleringskompetence: gennemføre og vurdere alle dele af en matematisk modelleringsproces. analysere og diskutere stofområderne og de faglige kompetencer i et fagdidaktisk perspektiv. Kurset er bygget op omkring dele af nedenstående publikationer, som det derfor anbefales at man anskaffer. Højgaard, T. & Jankvist, U. (red.) (2013). Matematik i fagdidaktisk perspektiv I. Kompendium, efterår Emdrup: IUP, Aarhus Universitet. Kan købes på AU Library, Campus Emdrup ( Under de enkelte sessioner er litteratur som findes i dette kompendium markeret med *. Jensen, T.H. (2007). Udvikling af matematisk modelleringskompetence som matematikundervisningens omdrejningspunkt hvorfor ikke? IMFUFA-tekst nr Roskilde: Roskilde Universitet. Ph.D.-afhandling. Kan købes i bogladen på RUC eller via ved at søge på ISBN-nr , eller downloades via Kilpatrick, J. et al. (red.) (2003). A research companion to Principles and standards for school mathematics. Reston, USA: National Council of Teachers of Mathematics. Kan købes via Lorentzen, L., Hole, A. & Lindstrøm, T. (2003). Kalkulus med én og flere variable. Oslo: Universitetsforlaget. Kan købes via Løvås, G. (2004). Statistikk for universiteter og høgskoler, 2. ed. Oslo: Universitetsforlaget. Kan købes via OBS: Bemærk: 2. udgave. Publikationerne findes også i afdelingen for kursuslitteratur på AU Library, Campus Emdrup, hvor man kan læse de fremlagte tekster på stedet, men ikke hjemlåne dem. Den nedenstående publikation, som der nedenfor henvises til som supplerende baggrundslitteratur, er ikke stillet frem på biblioteket, men kan lånes på almindelige vilkår. 4 af 32

5 Hansen, H.C., Skott, J. & Jess, K. (2007). Matematik for lærerstuderende, Ypsilon, Basisbog bind 2. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. Kan købes via Session 1 Dato og klokkeslæt: 3. september kl Titel: Introduktion. Matematisk modelleringskompetence i et didaktisk perspektiv. Underviser: Tomas Højgaard og Uffe Jankvist. At de studerende får mulighed for at tænke med omkring de didaktiske overvejelser som ligger til grund for kursets form og indhold. får indsigt i hvordan man kan karakterisere matematisk modelleringskompetence. på et eksemplarisk grundlag udvikler kompetence til at analysere og diskutere matematisk modelleringskompetence i et fagdidaktisk perspektiv. Formålet med kurset her set i forhold til formålet med de øvrige elementer på uddannelsen. Klarhed over kursets tilrettelæggelse, undervisningsform, evalueringsform og eksamen. Matematisk modellering som begreb og som aktivitet i matematikundervisning. Jensen (2007), kap. 3, 4, 6 og 9. Kig i studieordningen for kandidatuddannelsen i didaktik, matematik (findes på og dan jer på denne baggrund så klart et billede som muligt af, hvilken rolle kurset her spiller i forhold til uddannelsen som helhed. Læs de ovennævnte kapitler i Jensen (2007). Kapitel 3 og 4 danner baggrund for kapitel 6 og 9, som er de mest centrale i sammenhængen her og dem vi vil fokusere på i undervisningen. Vælg fra en centralt stillet national skriftlig eksamen i matematik (kan tilgås via en opgave som du mener kan være interessant at diskutere og arbejde med som led i denne sessions fokus på matematisk modelleringskompetence. Tag fire kopier af opgaveteksten med til undervisningen. 5 af 32

6 Session 2 Dato og klokkeslæt: 6. september kl Titel: Kompartmentmodeller og simple differentialligninger. Underviser: Uffe Jankvist. At de studerende får indsigt i hvad kompartmentmodeller er og hvordan differentialligninger i den forbindelse kommer i spil som matematisk beskrivelsesværktøj. Kompartmentmodeller som modeltype. Differentialligninger som matematisk begreb og som beskrivelsesværktøj ved modellering. *Blomhøj, M., Kjeldsen, T.H. & Ottesen, J. (2008). Matematisk modellering af dynamiske systemer. Noter til Nat-Bas. Roskilde: Roskilde Universitet. Kap. 2 (pp ). Lorentzen et al. (2003), afsnit 4.1 og dele af 4.3 (pp og ). Supplerende: Lorentzen et al. (2003), kap. 1 og 2. Orienter dig i den supplerende litteratur, som danner grundlag for den anførte hovedlitteratur. Repetér hvad du forud for kurset her ved om kompartmentmodeller og differentialligninger, og forbered dig på en diskussion og hvad der karakteriserer dette stofområde, indholdsmæssigt såvel som didaktisk. Læs og bearbejd den anførte litteratur. Det er en god ide at starte med tekst og opgaver fra Blomhøj et al. (2008), som introducerer kompartmentmodeller som en særlig type matematiske modeller, og derefter læse og arbejde med opgaver i Lorentzen et al. (2003), som mere direkte fokuserer på begrebet differentialligning. Hjælp til bearbejdningen af teksterne: Besvar så mange som muligt af opgaverne i Blomhøj et al. (2008) og i Lorentzen et al. (2003) mhp. afklaring af spørgsmål på kursusgangen. Orienter dig i opgaverne i Blomhøj et al. (2008) og opgaverne 4.E.14 og 4.E.15 i Lorentzen et al. (2003) mhp. fælles bearbejdning på kursusgangen. 6 af 32

7 Session 3 Dato og klokkeslæt: 10. september kl Titel: Analytisk løsning af differentialligninger. Underviser: Uffe Jankvist. At de studerende udvikler deres indsigt i forskellige simple typer differentialligninger med fokus på analytisk løsning heraf. Analytisk løsning af differentialligninger. Litteratur knyttet til undervisningen: *Blomhøj et.al. (2008), afsnit (pp ). Lorentzen et al. (2003), afsnit 4.5 (pp ). Forberedelse til undervisningen: Læs og bearbejd den anførte litteratur. Hjælp til bearbejdningen: Besvar så mange som muligt af opgaverne 3.2, 3.3, 3.6 og 3.11 mhp. afklaring af spørgsmål på kursusgangen. Orienter dig i opgaverne 3.10 og mhp. fælles bearbejdning på kursusgangen. Opgaver fra Lorentzen et al. (2003) efter angivelse på Blackboard. 7 af 32

8 Session 4 Dato og klokkeslæt: 13. september kl Titel: Numerisk og kvalitativ analyse af differentialligninger. Undervisere: Uffe Jankvist. At de studerende udvikler a) deres matematiske hjælpemiddelkompetence til at omfatte numerisk analyse af simple differentialligninger vha. programmet Geogebra, og b) deres matematiske symbolbehandlingskompetence til at omfatte kvalitativ analyse af simple differentialligninger. Numerisk og kvalitativ analyse af differentialligninger. Hældningsfelter. Lorentzen et al. (2003), afsnit 4.2 (pp ). Læs og bearbejd den anførte litteratur. Er der nogle af spørgsmålene 1-4 i kapitel 4-opsummeringen (side 224) der vækker bekymring? Besvar de dele af opgaverne i Lorentzen et al. (2003) som det giver mening at arbejde med uden inddragelse af et it-værktøj. På sessionen skal vi sammen arbejde med at tegne hældningsfelter med programmet Geogebra, men det er en god ide at styrke forståelsen af hvad der er på færde ved hjemmefra også at gøre sig håndtegnede erfaringer med hældningsfelter. Hent programmet Geogebra ( ~ Download ~ Webstart) ned på en bærbar computer som I kan have med til undervisningen (hvis det er uladsiggørligt for nogle af jer skal I give mig besked i god tid, så vi kan finde en vej ud af det problem). Begynd at gøre jer fortrolige med Geogebra, fx ved at arbejde med hvordan programmet kan være en hjælp i forbindelse med ovennævnte opgaver. 8 af 32

9 Session 5 Dato og klokkeslæt: 17. september kl Titel: Autonomt gruppearbejde. Underviser: Ingen. At de studerende konsoliderer deres læring fra de forrige sessioner. Videre arbejde med litteratur og opgaver fra session 2, 3 og 4. Ingen ny litteratur. Arbejd videre med tekster og opgaver fra sidst, og evaluér forståelsen af de centrale pointer og begreber med henblik på at kunne prioritere hvor der skal sættes ind på denne session. Hvilke opgaver er det godt at få arbejdet (videre) med mens muligheden er der for at samarbejde og diskutere med andre, og hvilke pointer og begreber vil det være godt at få vendt en gang mere? 9 af 32

10 Session 6 Dato og klokkeslæt: 20. september kl Titel: Differentialligningssystemer. Underviser: Uffe Jankvist. At de studerendes indsigt i hvad kompartmentmodeller er og hvordan differentialligninger i den forbindelse kommer i spil som matematisk beskrivelsesværktøj udvikler sig fra kun at omfatte enkeltstående differentialligninger til også at omfatte differentialligningssystemer. Kompartmentmodellering og differentialligningssystemer. Kvalitativ analyse af differentialligningssystemer. Litteratur knyttet til undervisningen: *Blomhøj et.al. (2008), afsnit (pp ). Forberedelse til undervisningen: Læs og bearbejd den anførte litteratur. Hjælp til bearbejdningen: Besvar så mange som muligt af opgaverne og mhp. afklaring af spørgsmål på kursusgangen. Orienter dig i opgaverne 4.5 og mhp. fælles bearbejdning på kursusgangen. 10 af 32

11 Session 7 Dato og klokkeslæt: 24. september kl Titel: Opstart af matematiske modelleringsprocesser. Underviser: Tomas Højgaard og Uffe Jankvist. At de studerende får mulighed for at tænke med omkring de didaktiske overvejelser som ligger til grund for projektarbejdets mål, indhold og form. bliver afklarede i forhold til de formelle rammer for arbejdet. begynder processen med at udvikle deres matematiske modelleringskompetence. udvikler deres gruppedannelseskompetence. Projektarbejdet set i forhold til modulet som helhed. De formelle rammer for arbejdet. Om tegn på en veludviklet matematisk modelleringskompetence. Projektidé-børs. Gruppedannelse. Gruppevis planlægning og opstart af modelleringsprocessen. *Højgaard (2013a). Om modelleringsprojektet. Upubliceret undervisningsnote. *Jensen, T. H. (2007b). Assessing mathematical modelling competency. In Haines, C., Galbraith, P., Blum, W., & Khan, S. (Eds.), Mathematical modelling (ICTMA 12): Education, engineering and economics (pp ). Chichester, UK: Horwood. Niss, M. & Jensen, T.H. (red.) (2002). Kompetencer og matematiklæring Idéer og inspiration til udvikling af matematikundervisning i Danmark, Nr. 18 i Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie, København: Undervisningsministeriet, kap. 9. Kan hentes på Læs den ovennævnte litteratur i rækkefølgen Niss & Jensen (2002), Jensen (2007b) og Højgaard (2013a), og brug det som udgangspunkt for at tænke over og formulere spørgsmål til hvordan man meningsfuldt kan evaluere matematisk modelleringskompetence. Formuler spørgsmål vedrørende eventuelle uklarheder om de formelle rammer for projektarbejdet anført i indledningen til denne undervisningsplan. Er der et eller flere problemfelter du godt kunne tænke dig at bruge som udgangspunkt for den matematiske modelleringsproces? Er der et bestemt stofområde og/eller nogle bestemte begreber du godt kunne tænke dig at integrere i modelleringsprocessen? Er der nogle af dine medstuderende du allerede nu ved du godt kunne tænke dig at etablere projektgruppe med? 11 af 32

12 Session 8 Dato og klokkeslæt: 27. september kl Titel: Workshop: Matematisk modellering. Underviser: Uffe Jankvist. At de studerende udvikler deres matematiske modelleringskompetence. Fortsat projektarbejde i grupper. Den for projektarbejdet relevante litteratur. Planlæg gruppevis hvordan I vil arbejde videre med modelleringsprocessen på denne session, og hvad det eventuelt kræver af forarbejde. 12 af 32

13 Session 9 Dato og klokkeslæt: 1. oktober kl Titel: Flerdimensionel analyse: Funktioner af flere variable. Underviser: Uffe Jankvist. At de studerende får erfaringer med funktioner af flere variable og derigennem udvikler deres forståelse af funktionsbegrebet. Introduktion til funktioner af flere variable. Lorentzen et al. (2003), afsnit 10.1 og 10.2 (pp ). Repetér hvad du forud for kurset her ved om funktionsbegrebet, om vektorer og om polære koordinater, og opdatér eventuelt din forståelse ved at arbejde med henholdsvis kapitel 1, kapitel 8 og afsnit 9.3 i Lorentzen et al. (2003). Læs og bearbejd den anførte litteratur. Hjælp til bearbejdningen: Besvar så mange som muligt af opgaverne , og mhp. afklaring af spørgsmål på kursusgangen. Orienter dig i opgaverne mhp. fælles bearbejdning på kursusgangen. 13 af 32

14 Session 10 Dato og klokkeslæt: 4. oktober kl Titel: Flerdimensionel analyse: Partielle afledte. Underviser: Uffe Jankvist. At de studerende får indsigt i begrebet partiel afledt og dets forbindelse til begrebet differentialkvotient. får erfaringer med at analysere og diskutere funktioner af flere variable i et fagdidaktisk perspektiv. Partielle afledte. Didaktisk perspektivering af analyse som matematisk stofområde. Lorentzen et al. (2003), afsnit 10.3 (pp ). *Tall, D. (1996). Functions and Calculus, i Bishop, A. J. et al. (eds.), International Handbook of Mathematics Education, Kluwer Academic Publishers, Dordrecht, The Netherlands, pp Repetér hvad du forud for kurset her ved om differentialregning, og opdatér eventuelt din forståelse ved at arbejde med kapitel 2 i Lorentzen et al. (2003). Læs og bearbejd de anførte sider i Lorentzen et al. (2003). Hjælp til bearbejdningen: Besvar så mange som muligt af opgaverne mhp. afklaring af spørgsmål på kursusgangen. Orienter dig i opgaverne mhp. fælles bearbejdning på kursusgangen. Læs Tall (1996) med fokus på at kunne diskutere hvordan man meningsfuldt kan og bør analysere og diskutere matematisk analyse i et fagdidaktisk perspektiv. 14 af 32

15 Session 11 Dato og klokkeslæt: 8. oktober kl Titel: Matematisk problemløsningskompetence i et didaktisk perspektiv. Underviser: Tomas Højgaard. At de studerende får indsigt i hvordan man kan karakterisere matematisk problemløsningskompetence og denne kompetences forhold til matematisk modelleringskompetence. på grundlag af introspektion udvikler kompetence til at analysere og diskutere matematisk problemløsningskompetence i et fagdidaktisk perspektiv. Matematisk problemløsning som begreb og som aktivitet i matematikundervisning. Introspektion af egen problemløsning. To perspektiver på forholdet mellem matematisk problemløsningskompetence og matematisk modelleringskompetence. *Jensen, T. H. (2009). Modellering versus problemløsning om kompetencebeskrivelser som kommunikationsværktøj. MONA, 2, s Jensen (2007), kap. 5 og 10. *Schoenfeld, A. (1992). Learning to Think Mathematically: Problem Solving, Metacognition, and Sense Making in Mathematics. I Grouws, D.A. (ed.): Handbook of Research on Mathematics Teaching and Learning. New York, USA: Macmillan, pp *Lesh, R. & Zawojewski, J. (2007). Problem Solving and Modeling. I Lester, Jr., F.K. (ed.): Second Handbook of Research on Mathematics Teaching and learning. New York, USA: Information Age, pp Læs den ovennævnte litteratur i rækkefølgen Jensen (2007), Schoenfeld (1992), Højgaard (2009) og Lesh & Zawojewski (2007). Kapitel 5 i Jensen (2007) danner baggrund for kapitel 10, der bla. kan fungere som en introduktion til Schoenfeld (1992), som er en klassiker på området. Højgaard (2009) og Lesh & Zawojewski (2007) præsenterer to forskellige analyser af forholdet mellem problemløsning og modellering, og sidstnævnte ret lange artikel skal læses med fokus på at kunne diskutere denne forskellighed. 15 af 32

16 Session 12 Dato og klokkeslæt: 11. oktober kl Titel: Problemløsning og relationel forståelse af flerdimensionel analyse. Underviser: Tomas Højgaard. At de studerende udvikler det tekniske niveau i deres matematiske problembehandlingskompetence i retning af flerdimensionel analyse. videreudvikler deres kompetence til at analysere og diskutere matematisk problemløsningskompetence i et fagdidaktisk perspektiv, nu med særlig vægt på tilrettelæggelsen af problemløsningsaktiviteter. Matematisk problemløsning. Didaktiske perspektiver på tilrettelæggelsen af problemløsningsaktiviteter. *Hiebert, J. & Carpenter, T.P. (1992). Learning and Teaching with Understanding. I Grouws, D.A. (ed.): Handbook of Research on Mathematics Teaching and Learning. New York, USA: Macmillan, pp *Højgaard (2013b). Om begrebskort. Upubliceret undervisningsnote. Jensen (2007), side 167. Lorentzen et al. (2003), afsnit (pp ). *Skemp, R. (1976). Relational Understanding and Instrumental Understanding, Mathematics Teaching, 77, pp Læs og bearbejd Skemp (1976) og derefter Hiebert & Carpenter (1992), som siden i Jensen (2007) introducerer til. Opstart af begrebskort A. Repetér de centrale pointer og forståelser fra afsnit i Lorentzen et al. (2003), som var lærebogsteksten til de afholdte sessioner om flerdimensionel analyse. Formuler på baggrund heraf en eller flere opgaver om flerdimensionel analyse som du formoder vil være et problem af passende sværhedsgrad for dine medstuderende på holdet (og måske også for dig selv). Upload din(e) opgave(r) på et angivet sted på kursets Blackboardside senest dagen inden sessionen. Orienter dig kort inden sessionen i den til lejligheden udviklede opgavesamling med henblik på at identificere hvilke af opgaverne (alternativt nogle af nabo-opgaverne) der bringer dig i problemløsnings-mode. Når du har fundet nogle der gør det så afbryd arbejdet, så resten af problemløsningen kan foregå på kursusgangen. Læs Højgaard (2013b) og arbejd fx ved hjælp af hjemmesiderne og med din forståelse af, hvad det vil sige at udarbejde et begrebskort og hvad det er meningen man skal have ud af et sådant arbejde. Påbegynd arbejdet ved at lave et begrebskort med begreberne funktion, differentialkvotient og partiel afledt. 16 af 32

17 Session 13 og 14 Dato og klokkeslæt: 15. og 18. oktober kl Titel: Autonomt gruppearbejde. Underviser: Ingen. At de studerende konsoliderer deres læring fra de forrige sessioner. Videre arbejde med litteratur og opgaver fra de tidligere sessioner. Arbejde med opgavesæt A og begrebskort A. Ingen ny litteratur. Arbejd videre med tekster og opgaver fra sidst, og evaluér forståelsen af de centrale pointer og begreber med henblik på at kunne prioritere hvor der skal sættes ind på denne session. Hvilke opgaver er det godt at få arbejdet (videre) med mens muligheden er der for at samarbejde og diskutere med andre, og hvilke pointer og begreber vil det være godt at få vendt en gang mere? 17 af 32

18 Session 15 Dato og klokkeslæt: 22. oktober kl Titel: Workshop: Kollega-sparring på arbejdet med opgavesæt A og begrebskort A. Underviser: Uffe Jankvist. At de studerende udvikler deres overblik over differentialligninger og flerdimensionel analyse som matematiske stofområder. Formativ evaluering af arbejdet med opgavesæt A og begrebskort A og kollega-sparring vedrørende det videre arbejde hermed. Ingen ny litteratur. Besvar opgavesæt A og udarbejd begrebskort A og aflever begge dele elektronisk (Word- eller pdfformat, navngivet så gruppeidentiteten tydeligt fremgår) på det dertil indrettede sted på kursets Blackboardside senest kl dagen inden sessionen. Orienter dig i og forbered konstruktiv kritik af nogle af de andres besvarelser, jf. besked på Blackboard om hvilke grupper der skal give indbyrdes kritik. 18 af 32

19 Session 16 Dato og klokkeslæt: 25. oktober kl Titel: Autonomt gruppearbejde. Underviser: Ingen. At de studerende får reflekteret over og når nærmere målene med projektarbejdet. Fortsat projektarbejde i grupper. Forberedelse af midtvejsevaluering. Den for projektarbejdet relevante litteratur. Planlæg gruppevis hvilke dele af projektarbejdet I vil bruge tid på på denne session og hvordan I derfra får lavet en samlet præsentation heraf til midtvejsevalueringen på næste session. 19 af 32

20 Session 17 Dato og klokkeslæt: 29. oktober kl Titel: Workshop: Midtvejsevalueringsseminar om projektarbejdet. Formativ modulevaluering. Underviser: Tomas Højgaard. At de studerende får gjort status på analysens fremadskriden og på arbejdet med projektrapporten. udvikler deres kompetence til at give og modtage konstruktiv kritik af projektarbejdet. Gruppevis forberedelse af kritikken af makkergruppens projektarbejde. To eventuelt tre projektgruppers gensidige kritik af hinandens projektarbejde efter tur. Formativ modulevaluering. Egen og makkergruppens udkast til projektrapport. Gør status på projektarbejdet, konkret markeret ved at lave en præsentabel version af projektrapporten som den ser ud her og nu. Indled gerne denne version af rapporten med et oplæg til dem der skal give konstruktiv kritik af arbejdet, fx med angivelse af nogle særlige forhold/spørgsmål som I gerne vil diskutere og have kritik på. Aflever jeres oplæg som én samlet fil (Word- eller pdf-format, navngivet så gruppeidentiteten tydeligt fremgår) på det dertil indrettede sted på kursets Blackboardside senest kl dagen inden sessionen. Hent, læs og forbered kritik af oplægget fra jeres makkergruppe(r), jf. besked på Blackboard om hvilke grupper der skal give indbyrdes kritik. Reflektér som en central del af status- og kritikarbejdet over målene med projektarbejdet angivet i den indledende del af denne undervisningsplan og hvordan jeres eget og makkergruppens arbejde skrider fremad i det perspektiv. Tænk formen på første del af modulet her igennem med henblik på en mundtlig formativ evaluering heraf på denne session. 20 af 32

21 Session 18 og 19 Dato og klokkeslæt: 1. og 5. november kl Titel: Sandsynlighedsmodeller. Underviser: Uffe Jankvist. At de studerende begynder at etablere overblik over stokastik som stofområde og analyser heraf i et fagdidaktisk perspektiv. får indsigt i begrebet stokastisk variabel og andre dertil knyttede statistiske begreber. får indsigt i præmisserne for og den konkrete brug af forskellige sandsynlighedsmodeller. udvikler det tekniske niveau i deres matematiske modelleringskompetence og matematiske problemløsningskompetence i retning af sandsynlighedsmodeller. får erfaringer med at analysere og diskutere sandsynlighedsregning i et fagdidaktisk perspektiv. Stokastik som stofområde indholdsmæssigt og didaktisk. Sandsynlighedsmodeller. *Cobb (1999). Individual and Collective Mathematical Development: The Case of Statistical Data Analysis. Mathematical Thinking and Learning, 1 (1), pp *Hansen, H.C., Skott, J. & Jess, K. (2007). Matematik for lærerstuderende, Ypsilon, Basisbog bind 2. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag, kap. 22. Shaugnessy (2003). Research on Students Understandings of Probability. I Kilpatrick et al. (eds.), kap. 14. Løvås (2004), kap. 4 og afsnit og Supplerende: Hansen, Skott & Jess (2007), kap. 19 og 20. Løvås (2004), kap Til den første af de to sessioner: Læs og bearbejd de ovennævnte dele af Løvås (2004). Hjælp til bearbejdningen: Er der nogle af punkterne i kapitel 4-opsummeringen (side 149) der vækker bekymring? Begrebsanalytisk hviler en forståelse af begrebet stokastisk variabel på en forståelse af begrebet variabel. Hvordan forstår du disse to begreber og deres indbyrdes relation, og hvordan ville du forklare din forståelse i en undervisningssammenhæng? Er der nogle af punkterne i kapitel 5-opsummeringen (side 199) der vækker bekymring? Besvar så mange som muligt af opgaverne , 508, 513, 514, 517, 520, 523, 526, 528 og 529 mhp. afklaring af spørgsmål på kursusgangen. Orienter dig i opgaverne A17, A23 og A26 mhp. fælles bearbejdning på kursusgangen. 21 af 32

22 Til den anden af de to sessioner: Arbejd videre med de ovennævnte opgaver efter nærmere aftale på den første af de to sessioner, eventuelt suppleret med andre af bogens opgaver som du finder relevante for at konsolidere din forståelse af de centrale begreber. Læs Hansen et al. (2007) kap. 22 som en slags læsevejledning til efterfølgende at læse Cobb (1999) og Shaugnessy (2003) med fokus på at kunne diskutere hvordan man meningsfuldt kan og bør analysere og diskutere sandsynlighedsregning i et fagdidaktisk perspektiv. 22 af 32

23 Session 20 Dato og klokkeslæt: 8. november kl Titel: Workshop: Konsolidering af sessionerne om sandsynlighedsmodeller. Underviser: Uffe Jankvist. At de studerende konsoliderer deres læring fra de forrige sessioner. Videre arbejde med litteratur og opgaver fra session 18 og 19. Opstart af begrebskort B. Ingen ny litteratur. Arbejd videre med tekster og opgaver fra sidst, og evaluér forståelsen af de centrale pointer og begreber med henblik på at kunne prioritere hvor der skal sættes ind på denne session. Hvilke opgaver er det godt at få arbejdet (videre) med mens muligheden er der for at samarbejde og diskutere med andre, og hvilke pointer og begreber vil det være godt at få vendt en gang mere? 23 af 32

24 Session 21 Dato og klokkeslæt: 12. november kl Titel: Estimering. Underviser: Tomas Højgaard. At de studerende udvikler deres forståelse af begrebet estimering og får erfaringer med at selv at estimere forskellige parametre. udvikler det tekniske niveau i deres matematiske modelleringskompetence og matematiske problemløsningskompetence i retning af estimering. får erfaringer med at analysere og diskutere teoretisk statistik i almindelighed og estimering i særdeleshed i et fagdidaktisk perspektiv. Estimering indholdsmæssigt og didaktisk. Konold & Higgins (2003). Reasoning About Data. I Kilpatrick et al. (eds.), kap. 13. Løvås (2004), afsnit 6.1, og Supplerende: Hansen, Skott & Jess (2007), kap. 21. Læs og bearbejd de ovennævnte dele af Løvås (2004). Hjælp til bearbejdningen: Er der nogle af de tre første punkter i opsummeringen (side 256) der vækker bekymring? Besvar så mange som muligt af opgaverne 601, 602, 603, 605, 608, 610, 611, 612, 614 og 615 mhp. afklaring af spørgsmål på kursusgangen. Orienter dig i opgaverne A32, A35 og A38 mhp. fælles bearbejdning på kursusgangen. Læs Konold & Higgins (2003) med fokus på at kunne diskutere hvordan man meningsfuldt kan og bør analysere og diskutere statistik i et fagdidaktisk perspektiv. 24 af 32

25 Session 22 Dato og klokkeslæt: 15. november kl Titel: Autonomt gruppearbejde. Underviser: Ingen. At de studerende konsoliderer deres læring fra de forrige sessioner. Videre arbejde med litteratur og opgaver fra forrige session. Ingen ny litteratur. Arbejd videre med tekster og opgaver fra sidst, og evaluér forståelsen af de centrale pointer og begreber med henblik på at kunne prioritere hvor der skal sættes ind på denne session. Hvilke opgaver er det godt at få arbejdet (videre) med mens muligheden er der for at samarbejde og diskutere med andre, og hvilke pointer og begreber vil det være godt at få vendt en gang mere? 25 af 32

26 Session 23 og 24 Dato og klokkeslæt: 19. og 22. november kl Titel: Hypotesetestning. Underviser: Uffe Jankvist. At de studerende udvikler deres forståelse af begrebet hypotesetestning og får erfaringer med at selv at gennemføre sådanne test. udvikler det tekniske niveau i deres matematiske modelleringskompetence og matematiske problemløsningskompetence i retning af hypotesetestning. får yderligere erfaringer med at analysere og diskutere teoretisk statistik i et fagdidaktisk perspektiv, denne gang med særlig fokus på hypotesetestning. Hypotesetestning indholdsmæssigt og didaktisk. Litteratur knyttet til undervisningen: Løvås (2004), afsnit Forberedelse til undervisningen: Til den første af de to sessioner: Læs og bearbejd de ovennævnte dele af Løvås (2004). Hjælp til bearbejdningen: Er der nogle af de fem sidste punkter i opsummeringen (side 256) der vækker bekymring? Besvar så mange som muligt af opgaverne (brug Excel når der lægges op til databehandling) og 628 mhp. afklaring af spørgsmål på kursusgangen. Orienter dig i opgaverne A36, A37 og A40 mhp. fælles bearbejdning på kursusgangen. Til den anden af de to sessioner: Arbejd videre med de ovennævnte opgaver efter nærmere aftale på den første af de to sessioner, eventuelt suppleret med andre af bogens opgaver som du finder relevante for at konsolidere din forståelse af de centrale begreber. 26 af 32

27 Session 25 Dato og klokkeslæt: 26. november kl Titel: Workshop: Konsolidering af sessionerne om estimering og hypotesetestning. Underviser: Uffe Jankvist. At de studerende konsoliderer deres læring fra de forrige sessioner. Videre arbejde med litteratur og opgaver fra session 23 og 24. Videreudvikling af begrebskort B. Ingen ny litteratur. Arbejd videre med tekster og opgaver fra sidst, og evaluér forståelsen af de centrale pointer og begreber med henblik på at kunne prioritere hvor der skal sættes ind på denne session. Hvilke opgaver er det godt at få arbejdet (videre) med mens muligheden er der for at samarbejde og diskutere med andre, og hvilke pointer og begreber vil det være godt at få vendt en gang mere? 27 af 32

28 Session 26 Dato og klokkeslæt: 29. november kl Titel: Autonomt gruppearbejde. Underviser: Ingen. At de studerende konsoliderer deres læring fra de forrige sessioner. Videre arbejde med litteratur og opgaver fra session 23 og 24. Arbejde med opgavesæt B og begrebskort B. Ingen ny litteratur. Arbejd videre med tekster og opgaver fra sidst, og evaluér forståelsen af de centrale pointer og begreber med henblik på at kunne prioritere hvor der skal sættes ind på denne session. Hvilke opgaver er det godt at få arbejdet (videre) med mens muligheden er der for at samarbejde og diskutere med andre, og hvilke pointer og begreber vil det være godt at få vendt en gang mere? 28 af 32

29 Session 27 Dato og klokkeslæt: 3. december kl Titel: Workshop: Kollega-sparring på arbejdet med opgavesæt B og begrebskort B. Underviser: Uffe Jankvist. At de studerende udvikler deres overblik over stokastik som matematisk stofområde. Formativ evaluering af arbejdet med opgavesæt B og begrebskort B og kollega-sparring vedrørende det videre arbejde hermed. Ingen ny litteratur. Besvar opgavesæt B og udarbejd begrebskort B og aflever begge dele elektronisk (Word- eller pdfformat, navngivet så gruppeidentiteten tydeligt fremgår) på det dertil indrettede sted på kursets Blackboardside senest kl dagen inden sessionen. Orienter dig i og forbered konstruktiv kritik af nogle af de andres besvarelser, jf. besked på Blackboard om hvilke grupper der skal give indbyrdes kritik. 29 af 32

30 Session 28 og 29 Dato og klokkeslæt: 6. og 10. december kl Titel: Workshop og autonomt gruppearbejde. Underviser: Uffe Jankvist på session 28, ingen på session 29. At de studerende får reflekteret over og når nærmere målene med projektarbejdet. Fortsat projektarbejde i grupper. Den for projektarbejdet relevante litteratur. Planlæg gruppevis hvilke dele af projektarbejdet I vil bruge tid på på disse sessioner og hvordan I derfra får lavet en samlet præsentation heraf til den formative evaluering af projektarbejdet på session af 32

31 Session 30 Dato og klokkeslæt: 13. december kl Titel: Workshop: Kollegasparring på projektrapporter. Modulevaluering. Underviser: Uffe Jankvist. At de studerende får gjort status på analysens fremadskriden og på arbejdet med projektrapporten. udvikler deres kompetence til at give og modtage konstruktiv kritik af projektarbejdet. Gruppevis forberedelse af kritikken af makkergruppens projektarbejde. To eventuelt tre projektgruppers gensidige kritik af hinandens projektarbejde efter tur. Klarhed over eksamensafviklingen. Modulevaluering. Egen og makkergruppens udkast til projektrapport. Gør status på projektarbejdet, konkret markeret ved at lave en præsentabel version af projektrapporten som den ser ud her og nu. Indled gerne denne version af rapporten med et oplæg til dem der skal give konstruktiv kritik af arbejdet, fx med angivelse af nogle særlige forhold/spørgsmål som I gerne vil diskutere og have kritik på. Aflever jeres oplæg som én samlet fil (Word- eller pdf-format, navngivet så gruppeidentiteten tydeligt fremgår) på det dertil indrettede sted på kursets Blackboardside senest kl dagen inden sessionen. Hent, læs og forbered kritik af oplægget fra jeres makkergruppe(r), jf. besked på Blackboard om hvilke grupper der skal give indbyrdes kritik. Reflektér som en central del af status- og kritikarbejdet over målene med projektarbejdet angivet i den indledende del af denne undervisningsplan og hvordan jeres eget og makkergruppens arbejde skrider fremad i det perspektiv. Tænk formen på første del af modulet her igennem med henblik på en mundtlig formativ evaluering heraf på denne session. Besvar skriftligt de på forhånd elektronisk tilsendte spørgsmål som led i den samlede modulevaluering, og tænk over eventuelle mundtlige kommentarer. Læs afsnittet om evaluering og eksamen på de første sider her i undervisningsplanen og formuler eventuelt spørgsmål til eksamensafviklingen, hvis der er ting der fremstår uklart. 31 af 32

32 Session 31 og 32 Dato og klokkeslæt: 17. og 20. december kl Titel: Autonomt gruppearbejde. Gruppevise vejledningsmøder. Underviser: Ingen. At de studerende får reflekteret over og når nærmere målene med projektarbejdet. Fortsat projektarbejde i grupper som opfølgning på evalueringen og sparringen på forrige session. Gruppevise vejledningsmøder. Den for projektarbejdet relevante litteratur. Følg op på evalueringen og sparringen på forrige session ved gruppevis at gøre jer klart a) hvad I gerne vil bruge tiden på at diskutere og spørge om på det afsluttende vejledningsmøde på en af disse sessioner, og b) hvordan planen ser ud for det resterende projektarbejde frem mod afleveringen af projektrapporten til eksamenskontoret i starten af januar. Send gerne en mail utj@dpu.dk med et kort skriftligt vejledningsoplæg senest aftenen inden det aftalte vejledningsmøde. 32 af 32