Fagansvarlige: Hans Christian Hansen Uffe Thomas Jankvist
|
|
|
- Mikkel Iversen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 København E2014 Holdnr. Matematik i fagdidaktisk perspektiv II (10 ECTS) Kandidatuddannelsen i didaktik, matematik 20. juni 2014 Fagansvarlige: Hans Christian Hansen ([email protected]) Uffe Thomas Jankvist ([email protected]) Underviser: Hans Christian Hansen og enkelte gange Uffe Thomas Jankvist Dag og tid for undervisning, workshop og gruppearbejde: Tirsdag og fredag kl Mål (jf. gældende studieordning): Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag: Demonstrere overblik over og indsigt i udvalgte dele af stofområderne: geometri og algebra Demonstrere besiddelse af udvalgte faglige kompetencer, herunder: Ræsonnementskompetence: gennemføre og vurdere matematiske ræsonnementer, såsom matematisk bevisførelse, samt analysere og diskutere matematiske udsagn, såsom definitioner, sætninger og eksempler Repræsentationskompetence: analysere, diskutere og vurdere repræsentationer af matematiske sagsforhold Analysere og diskutere stofområderne og de faglige kompetencer i et fagdidaktisk perspektiv. Indhold (jf. gældende studieordning): Matematisk ræsonnements- og repræsentationskompetence Deduktiv og analytisk plangeometri, sfærisk geometri og lineær algebra samt en introduktion til studiet af flader med dels med differentialgeometriske metoder og topologiske metoder ved hjælp af Eulerkarakteristikken. Fagdidaktiske perspektiver på disse matematiske kompetencer og stofområder Et værktøjsprogram: Vi vælger Geogebra på grund af dets udbredelse i skolen, men der vil også blive givet en introduktion til hvad et stærkere program som Maple kan byde på. Undervisningssprog: Dansk 1 af 18
2 Deltagerbegrænsning: Nej Undervisningsform: Kurset afvikles som en vekselvirkning mellem foredrag, forelæsninger og fælles diskussioner, workshops og gruppearbejde. Eksamen (jf. gældende studieordning): Indstilling til eksamen forudsætter godkendelse af tre afleveringsopgaver, der stilles i løbet af kurset og som besvares indenfor angivne frister. Disse opgaver kan besvares enten individuelt eller gruppevis. De tre godkendte opgavebesvarelser udgør tilsammen en portefølje, der i en gennemskrevet version afleveres til Studieadministrationen indenfor de herfra udmeldte frister. Forud for den individuelle mundtlige eksamination foretages en lodtrækning blandt de tre indleverede opgavebesvarelser, som sammen med en tilhørende tekst fra kurset, udgør grundlaget for samtalen mellem den studerende, censor og eksaminator. Den øvrige del af porteføljen kan også indgå i samtalen. Hvilken del af porteføljen, der er blevet lodtrukket, og hvilken tekst der af eksaminator er valgt som den ledsagende, meddeles de studerende af Studieadministrationen senest en uge efter afleveringsfristens udløb. Bedømmelse sker på grundlag af en vurdering af den udtrukne del af porteføljen og den studerendes individuelle mundtlige præstation ved eksaminationen. Selve eksaminationen varer maksimalt 45 minutter inklusive votering. Litteratur: Matematikfaglig litteratur: John Stillwell (2005). The four pillars of geometry, Springer. (e-version findes på nettet) Niels Vigand Pedersen (2000). Forelæsningsnoter til linear algebra. Københavns Universitet (e-version findes på nettet) Hans Christian Hansen(2014). Ikke-euklidiske og krumme fladers geometri. Noter udviklet specielt til kurset. 44 sider. Lægges ud på Blackboard. Fagdidaktiske artikler og kapitler: J. Dieudonné (1961) New thinking in school mathematics. In OEEC: New Thinking in School Mathematics, s Raymond Duval (2006). A Cognitive Analysis of Problems of Comprehension in Learning of Mathematics. In Educational Studies of Mathematics, 61, s Jeremy Kilpatrick, W. Gary Martin og Deborah Schifter (red) (2003). A Research Companion to Principles and Standards for School Mathematics NCTM: o Erna Yackel og Gila Hanna Reasoning and Proof (s ) o Douglas H. Clements Teaching and Learning Geometry ( ) 2 af 18
3 o Stephen P. Smith Representation in School Mathematics: Children s representations of Problems ( ) o Richard Lehrer Developing Understanding of Measurement ( ) o Daniel Chazan og Michal Yerushalmy: On Appreciating the cognitive complexity og School Algebra: Research on Algebra Learning and Directions of Curricular Change (s ) Colette Laborde (2005). The hidden role of diagrams in students construction of meaning in geometry, In Kilpatrick et al.: Meaning in Mathematics Education Education committee of the European Mathematical Society (2011). Do theorems admit exceptions Solid findings in mathematics education on empirical proof schemes. (Findes på EMS hjemmeside, googl blot titlen) Skott, Jeppe; Jess, Kristine; Hansen, Hans Christian: Matematik for lærerstuderende, Delta, Fagdidaktik. Samfundslitteratur. s om videnskabsteorien omkring Eulers Polyedersætning. Hans Christian Hansen(1981). En aksiomatisk geometri med nogle vigtige fortolkninger. Nordisk Matematisk Tidsskrift, Årgang 29, hefte 1, s Lægges på Blackboard Harel, G. & Sowder, L. (2007). Toward comprehensive perspectives on the learning and teaching of proof. In: F. K. Lester Jr. (ed.), Second Handbook of Research on Mathematics Teaching and Learning (pp ). Charlotte, NC: Information Age Publishing (Matematik for lærerstuderende, Delta, Fagdidaktik samt A Research Companion to Principles and Standards for School Mathematics er gennemgående lærebøger i flere kurser, ligesom nedenstående Kalkulus. The four pillars of geometry og Forelæsningsnoter til linear algebra kan enten købes som bøger eller hentes på net. Resten af artiklerne søges lagt på nettet omkring studiestart.) Supplerende litteratur Lisa Lorentzen, Arne Hole, Tom Louis Lindstrøm (2003): Kalkulus med én og flere variabler. Universitetsforlaget. Oversigt over kurset: I det følgende præsenteres programmet for undervisningen uge for uge. Hver tirsdag og fredag vil med mindre andet angives bestå af to timers klasseundervisning eller forelæsning efterfulgt af to timers workshop, hvor de studerende selv tilrettelægger arbejdet inden for en ramme og med en underviser i nærheden. Det vil være HCH med mindre underviser er angivet som UTJ. Enkelte moduler er angivet som gruppearbejde, hvor der ikke er underviser til stede, andre som vejledning, hvor der også er gruppearbejde sideløbende med at underviser giver vejledning til grupper og enkeltpersoner efter tur og plan. 3 af 18
4 Uge 36 Tirsdag og fredag kl Tema: Introduktions til kurset ved UTJ og HC. Start på Euklidisk geometri fokus på konstruktioner med passer og lineal Oplyses på Blackboard i løbet af august 14. Læringsmål: At de studerende kender og kan håndtere konstruktion med passer og lineal samt opnår kendskab til baggrunden for disse geometriske konstruktioners opståen og deres betydning internt i matematikken. Introduktion til kurset herunder dets opbygning og indhold. Afklaring af undervisningsplan. Vi arbejder med fundamentet for den Euklidiske geometri og eksempler på basale konstruktioner og principper. I den forbindelse kommer vi ind på ræsonnements- og repræsentationskompetencerne. Stillwell: Kapitel 1, 2.1 og 2.2 på Blackboard. Medbring passer og lineal. 4 af 18
5 Uge 37 Tema: Euklidisk geometri med fokus på ræsonnement Læringsmål: At de studerende forstår og kan håndtere de begreber og resultater som præsenteres i Stillwells tekst. Specielt er det målet, at de studerende har kendskab til parallelaksiomets centrale placering i Euklidisk geometri, og til det, der hos Stillwell kaldes kongruensaksiomerne, herunder disse aksiomers betydning for kendte sætninger som Pythagoras og Thales sætninger. Vi arbejder med sætninger, beviser og opgaver med fokus på ræsonnementskompetencen. Tankegangen bag den Euklidiske geometri diskuteres som én blandt flere tilgange til geometri som matematiske stofområde. Stillwell: Kapitel Yackel og Hanna: Reasoning and Proof på Blackboard. 5 af 18
6 Uge 38 Tema: Bevisskemaer og start på analytisk geometri Læringsmål: At de studerende får udbygget fagdidaktikken omkring ræsonnementer og beviser. At de studerende bliver fortrolige med indledende analytisk geometri, herunder linjens ligning, afstande, vinkler, hældninger. Tirsdag ved UTJ: Bevisskemaer, herunder spøgsmålet Do theorems admit exceptions? Fredag: Start på analytisk plangeometri Tirsdag. EMS (2011). Do theorems admit exceptions? samt Harel, G. & Sowder, L. (2007). Toward comprehensive perspectives on the learning and teaching of proof Fredag: Stillwell: Kapitel 3 på Blackboard. 6 af 18
7 Uge 39 Titel: Indledende analytisk geometri - Geometri i koordinatsystemet Læringsmål: At de studerende bliver fortrolige med beskrivelsen af isometrier i analytisk plangeometri. At de studerende fagligt og fagdidaktisk kan diskutere isometrier som en tilgang til geometri i et videre perspektiv. Der arbejdes med analytisk beskrivelse af translation, rotation, spejling og glidespejling. samt med generaliseringer af isometribegrebet og spejlinger til sfærer og rum. Stillwell: Kapitel 3 Hansen (1981), s på Blackboard. 7 af 18
8 Uge 40 Titel: Pædagogisk brug af GeoGebra et dynamisk geometri program. Vejledning vedr. første afleveringsopgave Læringsmål: At de studerende får kendskab til GeoGebra som geometrisk redskab på brugerniveau med henblik på udvikling til anvendelse som didaktisk redskab. Selve den tekniske beherskelse af grundlæggende Geogebra forudsættes. At de studerende får lagt linje og arbejdsplan for den første afleveringsopgave, så den kan afleveres på tirsdag og præsentere for deres sparringgruppe på næste fredag. Tirsdag: Der arbejdes med et Geogebraperspektiv på udvalgte øvelser og enkelte af beviserne fra kapitel 1-3 i Stillwell med fokus på ræsonnements- og repræsentationskompetencerne. Fredag: Vejledning vedr. første afleveringsopgave. Fastlæggelse af responsgrupper. Læreren cirkulerer mellem grupperne. Laborde: The hidden role of diagrams in students construction of meaning in geometry Clements: Teaching and Learning of Geometry på Blackboard. Sørg for at have downloaded Geogebra på din bærbare. 8 af 18
9 Uge 41 Titel: Linear algebra Vektorer og vektor rum Læringsmål: At de studerende opnår fortrolighed med vektorer og vektor rum, herunder indre produkt, lineær afhængighed og trekantsuligheden samt at de studerende bliver fortrolige med den didaktiske diskussion om lineær algebra burde afløse euklidisk geometri i på skolens afsluttende trin. Der vil blive arbejdet med løsning af opgaver fra Stillwell og artiklen af Dieudonné. Senest tirsdag afleveres først afleveringsopgave i førsteudgaven. Som led i afleverings- og godkendelsesproceduren forsvares og diskuteres opgaven fredag i de sidste to timer med responsgruppen, der senest tirsdag kl. 18 har fået den tilsendt/udleveret. Stillwell: Kapitel 4, dog ikke 4.7 Dieudonné: New thinking in school mathematics på Blackboard. 9 af 18
10 Uge 42 Titel: Flere optikker på de samme geometriske fænomener Læringsmål: At de studerende bliver fortrolighed med at lineær algebra i todimensionale rum, analytisk geometri og euklidisk geometri kan beskrive de samme geometriske forhold samt de forskellige ræsonnementer disse teorier hver for sig udvikler kan styrke forståelsen af geometriske sammenhænge. Der vil blive arbejdet med løsning af opgaver, dels fra Stillwell og Vigand men især afrundingsopgaven hos Hansen (2014), s Der er ikke tilknyttet lærer til kurset i denne uge. Stillwell: Kapitel 4, dog ikke 4.7 Hansen (2014), s. 4-5 Der er mulighed for gruppearbejde både tirsdag og fredag, men man kan vælge at omlægge til selvstændige individuelle studier. 10 af 18
11 Uge 43 Titel: Lineær algebra matricer og lineære afbildninger Mål: At de studerende opnår fortrolighed med matricer og lineære afbildninger, herunder forskellige typer af matricer - såsom enheds-, trappe- og inverse matricer - sammenhæng mellem matricer og lineære afbildning, samt matrixregning. Temaer/indhold: Vi arbejder med stoffet fra primært fra et algebraisk perspektiv, men søger også efter repræsentationer af stoffet i forskellige former for virkelighed. Vigand: Kapitel på Blackboard. 11 af 18
12 Uge 44 Titel: Lineær algebra lineære ligningssystemer Mål: At de studerende opnår fortrolighed med løsning af lineære ligningssystemer ved hjælp af Gauss Jordan elimination og ved hjælp af GeoGebra, samt at de studerende får udbygget deres kendskab til repræsentationer ligninger og tilhørende fagdidaktik. Temaer/indhold: Vi arbejder med løsning af op til n lineære ligninger med n ubekendte både algebraisk, geometrisk og ved hjælp af GeoGebra. Sideløbende arbejder vi med stofdidaktikken omkring ligninger og skolealgebra, afsluttende med et kort fælles inspirationsworkshop om en struktur på anden afleveringsopgave, der skal trække på arbejdet i ugerne Vigand: Kapitel Smith: Representation in School Mathematics: Children s Representation of Problems Daniel Chazan og Michal Yerushalmy: On Appreciating the cognitive complexity og School Algebra Forberedelse til undervisningen. på Blackboard. 12 af 18
13 Uge 45 Titel: Anden afleveringsopgave Læringsmål: De studerende skal udbygge det indholdsmæssige grundlag for den anden af tre afleveringsopgaver. Tirsdag: Fælles, gruppe- og individuel vejledning i den anden afleveringsopgave. Torsdag aften, aflevering af førsteudgaven af afleveringsopgaven, der sendes til responsgruppe og lærer senest kl. 16. Fredag: Generel respons fra lærer, derefter forsvares og diskuteres opgaven i de sidste par timer med responsgruppen, som led i afleverings- og godkendelsesproceduren. Litteraturen fra uge 41 til 44 De studerende forbereder inden tirsdag forslag til indhold og struktur af den anden afleveringsopgave, og forbereder sig torsdag aften eller fredag morgen på at give respons til responsgruppe. 13 af 18
14 Uge 46 Titel: Hyperbolsk og sfærisk geometri Mål: At de studerende bliver opmærksomme på at ændring af de helt fundamentale aksiomer i euklidisk geometri giver anledning til nogle ikke-euklidiske geometrier, der i en vis forstand er lige så sande og sommetider nyttige som den euklidiske geometri. De studerende kan beskrive den hyperbolske geometri og foretage beregninger i en sfærisk geometri. Temaer/indhold: Vi arbejder med konkrete øvelser og opgaver. Hansen (2014), s Lehrer : Developing Understanding og Measurement i Kilpatrick et al (2003) på Blackboard. 14 af 18
15 Uge 47 Titel: Introduktion til projektiv geometri og Duvals teorier om repræsentation. Mål: De studerende kender flere fortolkninger af en projektiv geometri og får udbygget deres viden om repræsentation. Temaer/indhold: Tirsdag: Vi søger at ændre den sfæriske geometri, så der kun går en enkelt linje gennem to forskellige punkter. Resultatet kaldes den projektive plan, men hvor kommer betegnelsen projektiv fra. Fredag (UTJ): Repræsentationers rolle i matematiklæring illustreret med Duvals teorier. Hansen (2014) s Duval: A cognitive analysis of problems of comprehension in learning of Mathematics. på Blackboard. 15 af 18
16 Uge 48 Titel: Introduktion til differentialgeometri/ analyse : Mål: At de studerende får kendskab til differentiation af en funktion af to variable og hvordan partielle afledede afslører hvor man skal søge efter lokale maksima, minima og sadelpunkter. At de studerende kender til hvordan et stærkt matematikprogram som Maple kan repræsentere sådanne funktioner grafisk på en måde, hvor man visuelt kan opsøge maksima og minima. Færdighed i brug af Maple indgår ikke som mål.. Pæne funktioner af to variable og deres partielle afledede. Hvordan lokale minima og maksima skal søges blandt de stationære punkter, hvor de partielle afledede begge er 0. Hansen (2014), s på Blackboard 16 af 18
17 Uge 49 Titel: Afrunding på differentialgeometri og en duft af topologi via Eulertallet Mål: At de studerende kan bestemme de lokale maksima, minima og sadelpunkter på todimensionale flader i tredimensionale rum ved hjælp af enkelt- og dobbeltpartielle afledede. At de studerende kan bestemme Eulertallet for sfære og torus og argumentere for eulertallets invarians på en given flade. At de studerende får en første ide til indhold og struktur for tredje afleveringsopgave Temaer/indhold: Hansen (2014): afrunding differentialgeometri og topologi s Skott et al. (2008), s på Blackboard. 17 af 18
18 Uge 50 Titel: Vejledning og gruppearbejde Læringsmål: De studerende skal udbygge det indholdsmæssige grundlag for den tredje af tre afleveringsopgaver. Tirsdag: Fælles, gruppe- og individuel vejledning i den tredje afleveringsopgave. Torsdag aften, aflevering af førsteudgaven af afleveringsopgaven, der sendes til responsgruppe og lærer inden kl. 16. Fredag: Generel respons fra lærer, derefter forsvares og diskuteres opgaven i de sidste par timer med responsgruppen, som led i afleverings- og godkendelsesproceduren. Litteraturen fra uge De studerende forbereder et forslag til indhold og struktur af den tredje afleveringsopgave inden tirsdag, og forbereder sig torsdag aften eller fredag morgen på at give respons til responsgruppe.. 18 af 18
Årsplan for 7. klasse, matematik
Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet
Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015
Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget
MAteMAtIk FoR LæReRStUDeReNDe
HaNs CHRIsTIaN HaNsEN JOHN schou kristine JEss JEppE skott MAteMAtIk FoR LæReRStUDeReNDe Geometri 1. 6. klasse Hans Christian Hansen, Joh n Schou, Kristine Jess og Jeppe Skott Matematik for lærerstuderende
Studieordning for masteruddannelsen i matematikkens didaktik ved Institut for Læring
Studieordning for masteruddannelsen i matematikkens didaktik ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel
Matematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers
HANS CHRISTIAN HANSEN JOHN SCHOU KRISTINE JESS JEPPE SKOTT GEOMETRI MATEMATIK FOR LÆRERSTUDERENDE 4. 10. KLASSE
HANS CHRISTIAN HANSEN JOHN SCHOU KRISTINE JESS JEPPE SKOTT MATEMATIK FOR LÆRERSTUDERENDE GEOMETRI 4. 10. KLASSE Hans Christian Hansen, Joh n Schou, Kristine Jess og Jeppe Skott Matematik for lærerstuderende
Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer
Uge 33-48 Målsætningen med undervisningen er at eleverne individuelt udvikler deres matematiske kunnen,opnår en viden indsigt i matematik kens verden således at de kan gennemføre folkeskolens afsluttende
Evaluering af matematik undervisning
Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om
Roskilde Universitet Studienævn for Naturvidenskabelige uddannelser
Roskilde Universitet Studienævn for Naturvidenskabelige uddannelser Fagmodul i Matematik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-1216 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016 og 1. september
3. klasse 6. klasse 9. klasse
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning
Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik
Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå
Årsplan for matematik 2012-13
Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder
Fag- og indholdsplan 9. kl.:
Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og
Selam Friskole Fagplan for Matematik
Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Eleverne skal lære at:
PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge
Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34
Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 33-34 Årsprøve og rettevejledledning 34-36 Årsprøven i matematik Talmængder og regnemetoder 37 Fordybelses uge 38-39 40 Termins-prøve 41 Studieturen 42 Efterårsferie
Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter
Fag: Matematik Hold: 24 Lærer: TON Undervisningsmål Læringsmål 9 klasse 32-34 Introforløb: række tests, som viser eleverne faglighed og læringsstil. Faglige aktiviteter Emne Tema Materiale r IT-inddragelse
TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:
TW 2011/12 Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at
Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Årsplan for matematik
Årsplan for matematik 2016-17 Uge Tema/emne Metode/mål 33 Brøker + talforståelse Matematiske arbejdsmåder(metode) 34 Brøker + procent 35 Excel 35 GeoGebra/Geometri 36 Geometri 37 Emneuge 38 Geometri 39
Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik
Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik Periode Mål Eleverne skal: 32/33 Få kendskab til opgavetypen og få rutine.
Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende
Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,
Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx. Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B
Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B Screening En del af det faglige stof, der skal behandles
LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15
LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Campus Vejle, VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Matematik A Pia Kejlberg
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Jan 2016 - Juni 2019 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX ernæringsassistent
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Maj 2015 Institution Skive Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Matematik A Niveau A Emil Hartvig [email protected] 1bhtx13 Oversigt over gennemførte
10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik
10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at
Matematik på Humlebæk lille Skole
Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder
Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen
Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2017 HANSENBERG
Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 MATEMATIK. Formål
Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 MATEMATIK Formål Formålet med faget er, at eleverne bliver i stand til at identificere matematiske problemstillinger i både erhvervsfaglig og almen sammenhæng,
Klare MÅL. Matematik D/C
Klare MÅL Matematik D/C 2 Matematik F/E Mål for undervisningen - Niveau D 1. Eleven kan anvende matematisk modellering til løsning af opgaver og undersøgelse af spørgsmål fra erhverv, hverdag eller samfund,
Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:
Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,
Årsplan i matematik for 8. klasse 2017/2018
Årsplan i matematik for 8. klasse 2017/2018 Undervisningen generelt: Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets CKF er og forenklede fællesmål for faget. Undervisning bygges primært op ud fra emnerne
Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne
Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer
Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.
Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,
Årsplan matematik, RE 2018/2019
Uge Område Ugeinfo. / Indhold er 33 Tal & Størrelser Introuge - Kun Undervisning fredag 34 Tal & Størrelser Introuge - ikke undervisning fredag Decimaltal & Brøker 35 Tal & Størrelser Procentregning 36
Klare MÅL. Matematik F/E
Klare MÅL Matematik F/E 2 Mål for undervisningen Niveau F 1. Eleven kan foretage matematisk modellering til løsning af praktiske opgaver fra erhverv, hverdag eller samfund 2. Eleven kan genkende matematikken
Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET
I kapitlet skal eleverne arbejde med fire forskellige vinkler på algebra de præsenteres på kapitlets første mundtlige opslag. De fire vinkler er algebra som et redskab til at løse matematiske problemer.
Forord 3 Strukturen i denne bog 6
Indhold i Epsilon Forord 3 Strukturen i denne bog 6 Introduktion til del I. De naturlige tal 10 1 Børns talbegreber og regneoperationer omkring de første skoleår 12 Tal og det at tælle 15 Det indledende
Årsplan for 5. klasse, matematik
Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det
Kompetencer, færdigheder og evaluering
Kompetencer, færdigheder og evaluering Tomas Højgaard ([email protected]) Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Foredrag på MONA-konferencen 2010 Fredericia, 27. oktober 2010 Evaluering Tre delprocesser (jf.
Årsplan 8. Klasse Matematik Skoleåret 2016/17
Hovedformål Der arbejdes med følgende 3 matematiske emner: 1. tal og algebra, 2. geometri samt 3. statistik og sandsynlighed. Derudover skal der arbejdes med matematik i anvendelse samt de matematiske
Matematikkens metoder illustreret med eksempler fra ligningernes historie. Jessica Carter Institut for Matematik og Datalogi, SDU 12.
illustreret med eksempler fra ligningernes historie Institut for Matematik og Datalogi, SDU 12. april 2019 Matematiklærerdag, Aarhus Universitet I læreplanen for Studieretningsprojektet står: I studieretningsprojektet
Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012
Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand
MAteMAtIk FoR LæReRStUDeReNDe. tal, algebra og funktioner. 1. 6. klasse
kristine JEss HaNs CHRIsTIaN HaNsEN JOHN schou JEppE skott MAteMAtIk FoR LæReRStUDeReNDe tal, algebra og funktioner 1. 6. klasse Kristine Jess, Hans Christian Hansen, Joh n Schou og Jeppe Skott Matematik
Undervisningsplan for matematik
Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC
Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen
Matematik C-niveau. Matematik C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold
Matematik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Didaktiske principper... 3 Dokumentation... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 5 Bilag
Undervisningsbeskrivelse for Matematik A 2. E 2011/2012
Undervisningsbeskrivelse for Matematik A 2. E 2011/2012 Termin Undervisningen afsluttes den 16. maj 2012 Skoleåret hvor undervisningen har foregået: 2011-2012 Institution Skive Teknisk Gymnasium Uddannelse
MATEMATIK. Formål for faget
MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Matematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer
Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
EKSAMENSBESTEMMELSER FOR AFGANGSPROJEKTET. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra januar 2015
EKSAMENSBESTEMMELSER FOR AFGANGSPROJEKTET Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra januar 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk/kommunom 12-01-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på Afgangsprojektet...
Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at
Årsplan 9. Klasse Matematik Skoleåret 2015/16
Årsplan 9 Klasse Matematik Skoleåret 2015/16 Hovedformål Årsplanen for 9 Klasse i Matematik tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet) Formålet med undervisningen er, at eleverne
Tavleundervisning og samarbejde 2 og 2. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaver. Løbende opsamling ved tavlen.
Fag: Matematik Hold: 21 Lærer: ASH 33-34 35-36 lære at læse og forstå en lønseddel samt vide hvordan deres skat bliver beregnet. Se i øvrigt fælles mål Arbejde med regnehieraki og regneregler. 36-38 Elevere
Matematisk modellering i naturvidenskab (5 ECTS) Kursusplan
Matematisk modellering i naturvidenskab (5 ECTS) Kursusplan Nat.bas., Roskilde Universitet Forår 2015 Kursusansvarlig: Peter Limkilde ([email protected]). Underviser: Peter Limkilde. Tidspunkt:
Eksaminationsgrundlag for selvstuderende
Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Jeg ønsker at aflægge prøve på nedenstående eksaminationsgrundlag. Jeg har foretaget ændringer i vejlederens fortrykte forslag: nej ja Dato: Underskrift HUSK at
Kommunom- uddannelsen
Kommunom- uddannelsen PÅ AKADEMINIVEAU EKSAMENSBESTEMMELSER Afgangsprojektet på Kommunomuddannelsen GÆLDENDE FRA August 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på Afgangsprojektet... 3 1.1 Eksamensform...
Undervisningsplan Matematik C GF2
Undervisningsplan Matematik C GF2 Undervisningens mål er:... 2 Fagligt indhold:... 3 Elevbeskrivelse:... 3 Dokumentation:... 3 Tilrettelæggelse og didaktiske overvejelser:... 3 Elevarbejdstid:... 4 Lektioner:...
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) August 2015- juni 2017 ( 1 og 2. År) Rybners HTX Matematik B
Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.
Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning
Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12
Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget
Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011
Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik
Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)
Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne
