Kirke Hyllinge Kirke, Kirke Hyllinge

Transkript

1 Beretning for arkæologisk overvågning ved reetablering af kirkegårdsdiget langs og på den fredede gravhøj, frednings nr. 3126:2, nord for Kirke Hyllinge Kirke, Kirke Hyllinge ROM 3361 Stednr KIRKE HYLLINGE KIRKE Arkæologisk overvågning Matr.nr. 33 Kirke Hyllinge sogn Voldborg herred Lejre kommune ROMU 1

2 Sagens opståen Den 1. februar 2016 observerede museumsinspektør Palle Ø. Sørensen fra ROMU, at der var et anlægsarbejde i gang ved Kirke Hyllinge Kirke. En entreprenør var ved at renovere kirkegårdsdiget på den nordlige side af kirken. Da museet ikke umiddelbart havde hørt om dette arbejde, og da arbejdet foregik tæt op til og indenfor 100 m zonen til den fredede gravhøj sb , blev formanden for Kirke Hyllinge sogns menighedsråd, Lisbeth Grønberg, kontaktet telefonisk. Ifølge formanden havde menighedsrådet kontaktet Lejre kommune, som havde udtalt at der ikke skulle foretages nogen ansøgning i forbindelse med anlægsarbejdet. Museet kontaktede herefter Birgitte Uhrbrand fra Center for Byg & Miljø i Lejre kommune. Kommunen fik at vide, at der skulle ansøges om dispensation til anlægsarbejdet indenfor 100m zonen af gravhøjen. Ved et møde med Lisbeth Grønberg, formand for menighedsrådet, ved kirken d. 2. februar 2016 meddelte museet ved museumsinspektør Palle Ø. Sørensen, at anlægsarbejdet skulle stoppes, da der ikke forelå nogen dispensation fra kommunen om arbejdet indenfor 100m zonen af gravhøjen. Desuden viste det sig, at menighedsrådet heller ikke havde kontaktet stiftet og derigennem Nationalmuseet angående anlægsarbejdet. Museet kontaktede herefter Nationalmuseet, som blev sat ind i sagen, og det blev herefter vedtaget at afholde et møde med de involverede parter d. 9. februar 2016 i kirken. Den arkæologiske udgravning i 2000 og nedlægning af vandledning langs diget Ved besøget d. 2. februar blev det konstateret, at der gik en sti henover den sydlige del af gravhøjen. Stien blev benyttet af graveren på kirkegården blandt andet til kørsel med en mindre traktor og andet materiel. Ved en arkæologisk undersøgelse af arealet rundt om gravhøjen i 2000 blev det konstateret, at gravhøjen er betydelig større end det fremgår af den bevarede del, som er synlig i dag. Lisbeth Grønberg fortalte ydermere, at der, efter den arkæologiske undersøgelse i 2000, var gravet en vandledning ned på hele det stykke, hvor stien går og dermed også ned i gravhøjen på trods af, at der var tale om et fredet fortidsminde (se foto i nedenfor). Dette arbejde er også foretaget uden tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen, som er myndighed i forbindelse med de fredede fortidsminder. Det er også sket uden dispensation for 100 meter beskyttelses zonen, som skulle være givet af kommunen forinden. Dette er meget beklageligt. Ved anlægsarbejdet har man gravet igennem gravhøjens sydlige side og højopbygningen med randsten og mulige sekundære begravelser er blevet ødelagt. I den arkæologiske udgravning i 2000 blev der, ud over højens større udbredelse, også fundet en gravplads fra vikingetiden. Udgravningsfeltet lå umiddelbart nord for stien langs ydersiden af kirkegårdsdiget, og flere af gravene strakte sig ind under 2

3 stien. Disse blev derfor kun delvist udgravet. Desværre er disse grave nu blevet fjernet ved nedgravningen af vandledningen. Ved kirkens anlægsarbejde i 2000 blev der således ødelagt flere kulturhistoriske anlæg, uden at hverken Slots- og Kulturstyrelsen eller Roskilde Museum, var orienteret. På denne baggrund blev Torben Dehn fra Slot og Kulturstyrelsen kontaktet i februar 2016 og orienteret om sagen. På mødet d. 9. februar 2016 var Roskilde stift, Nationalmuseet, Lejre Kommune, Roskilde Museum og Kirke Hyllinge menighedsråd tilstede. Roskilde Museum var af den opfattelse, at der som minimum burde foretages en afrensning af det areal, hvor diget allerede var fjernet, for at se, om vikingetidsgravene også fandtes under diget og inde på kirkegården. Da opsynet med arbejdet med selve kirkegårdsdiget ligger hos Nationalmuseet, blev der, med entreprenøren, aftalt en fremgangsmåde for arbejdet, der indebar, at der ikke skulle foretages arkæologiske undersøgelser under diget, så længe at bundstenen ikke blev rørt. Til gengæld blev det aftalt, at Roskilde Museum skulle overvåge det videre arbejde med omsætningen af diget, når den fornødne tilladelse og dispensation var blevet givet. Den 15. februar 2016 gav Slots- og Kulturstyrelsen (SLKS) tilladelse til, at stendiget også måtte renoveres på gravhøjen, under forudsætning af at arbejdet blev overvåget af Roskilde Museum. I mail fra SLKS til Kirke Hyllinge Menighedsråd blev det desuden nævnt, at såfremt den ulovligt nedlagte vandledning langs med diget i fremtiden skal udskiftes eller genopgraves, så skal Roskilde Museum kontaktes. Efter en klagefrist på fire uger efter styrelsens tilladelse, kunne anlægsarbejdet således fortsættes. Overvågningen af anlægsarbejdet Arbejdet med renovering af kirkegårdsdiget blev udført af firmaet Anlægsgartner Heino Vistisen A/S fra Næstved. To mænd stod for opgaven, som allerede var delvist udført ved anlægsstoppet. På et møde med dem blev det aftalt, at Roskilde Museum skulle markere gravhøjens skæringspunkt med diget med afsætningspinde. Dette blev gjort med GPS af museumsinspektør Cille Krause d. 30. marts Forinden var højens korrekte udbredelse blevet rekonstrueret ud fra de opmålinger, der var blevet gjort af arkæologerne i 2000 og data var overført til GPS en. Efter markering kunne anlægsgartnerne se gravhøjens reelle udbredelse og være særligt opmærksomme på digeforløbet mellem de to pinde, som befandt sig på den fredede gravhøj. Den nordlige del af kirkegårdsdiget består af en ydre stensat side i op til 4 skifter og med en bagvold af jord ind mod kirkegården. Et terrænspring på ca. 70 cm ses mellem nord- og sydsiden af diget, med det lave terræn på kirkegården. 3

4 Under overvågningsarbejdet har Roskilde Museum observeret, at flere af stenene i digets opbygning var frådsten. Frådsten indgår som byggemateriale i den ældste konstruktion af kirken. Der kan således være tale om stenrester fra det oprindelige middelalderlige byggeri, eller der kan være tale om sten fra en anden fase - eksempelvis fra 1761 da tårnene styrtede ned og kirken efterfølgende gennemgik en større ombygning. Frådsten er et karakteristisk byggemateriale, der især er benyttet på Roskildeegnen og ofte benyttet i det ældste middelalderlige byggeri. Museet foreslog anlægsgartnerne at benytte frådstenen i digerenoveringen, og at sætte stykkerne, så de var synlige, for at bevare historien på stedet. Museet kunne efterfølgende konstatere at man i stedet ønskede et mere ensartet og strømlignet dige, hvor man udelukkende har benyttet kampesten. I diget udfor gravhøjen sidder en række store sten. Stenene er markant større end de øvrige sten i diget, og de har en plan forside, der er magen til de sten, man i 2000 observerede i randstenskæden på gravhøjens østlige side. Det er nærliggende at tro, at disse store sten er taget fra gravhøjens randstenskæde, måske dengang man udvidede kirkegården og flyttede diget længere nordpå. Det er sandsynligt, at det var ved samme lejlighed, at gravhøjen blev afgravet og terrænet omkring den blev hævet. De syv store sten i diget blev målt med GPS den 27. april Stenene er ikke blevet flyttet og der er ikke blevet gravet under dem i forbindelse med renovering af diget. I digeforløbet på den fredede gravhøj ses toppen af større sten stikke op nederst i diget. De vidner om, at diget er bygget solidt op i den terrænregulerede flade. Selv om det var aftalt, at museet skulle overvåge anlægsarbejdet, var der kun tale om få tilsyn fordelt over perioden 1. februar til 27. april Tilsynene blev udført af museumsinspektør Palle Østergaard Sørensen (ROMU-Roskilde Museum, Færgegården, Frederikssund) og museumsinspektør Cille Krause (ROMU-Roskilde Museum, Roskilde). Efterfølgende blev stedet besøgt d. 19. juni 2018, hvor en revideret fredningsbeskrivelse blev lavet til gravhøjen og fotos af det færdigrenoverede dige blev taget. Det sidste besøg er ikke faktureret på sagen. Revideret fredningsbeskrivelse af gravhøj nord for Kirke Hyllinge kirke. Fredningsnummer: juni Gravhøjen ligger nord for kirkegården, tæt på kirkegårdsdiget, på et grønt område syd for et parcelhuskvarter. På dette sted midt i Hornsherred er terrænet ca. 43 meter højt og der er således en flot udsigt til både Isefjord og Roskilde Fjord. Højen ser umiddelbart ud til at være forholdsvis lille i diameter. Med den flade top og de skrående sider må den på et tidspunkt være gravet af. Gravhøjen, som den ser ud i dag, måler 17x19 m, størst i nord-syd. Da terrænet på stedet er ujævnt, varierer højden mellem 1,5 og 1,8m. Lavest set fra syd. Gravhøjen har dog oprindeligt været større. Ved de arkæologiske udgravninger (i 2000) nord for kirkegården blev sektioner af højens randsten fundet hhv. ca. 6,5 meter vest for nuværende højfod og ca. 3 meter øst for nuværende højfod. Højen har 4

5 således oprindeligt haft en diameter på meter. At randstenskæden delvist er bevaret under nuværende jordoverflade skyldes, at højen på et tidspunkt er jævnet ud og højfyld er blevet fordelt omkring højen. Hvornår dette præcist er sket, er ikke muligt at fastslå. På Original 1 kortet fra 1806 synes gravhøjen at være respekteret og afgrænset i sin egen indhegning. På samme kort, umiddelbart øst for højen, løber kirkestien til og fra Nørre Hyllinge. På de lidt senere høje målebordsblade, ses det, at kirkegårdsdiget i nord løber ca. 6 meter længere sydpå end det nuværende dige. På et tidspunkt er kirkegården blevet udvidet, og diget er blevet rykket. Det er nærliggende at tro, at det er på samme tid, at ændringen i terræn og gravhøj sker. Argumentet for at det er på dette tidspunkt er, at der i det nuværende dige, udfor gravhøjen, sidder otte ekstra store sten, som med deres plane forsider ligner sten fra en randstenskæde. Når disse sten i diget sammenlignes med dem der fandtes i udgravningen øst for gravhøjen, ser de nærmest identiske ud. Ingen andre sten i diget er tilnærmelsesvis lige så store. Ved reetableringen af kirkegårdsdiget i blev der ikke rykket ved de syv store sten udfor gravhøjen. Vi fandt derved ikke ud af om de oprindelige sydligste randsten ligger under diget. Toppen af et par store sten er synlige i jordoverfladen under diget. Disse kunne muligvis være oprindelige randsten i den sydsydvestlige højfod. Terrænforskellen mellem kirkegårdsdigets inder- og yderside ved gravhøjen er ca. 1 meter. Det kan konkluderes, at gravhøjens udbredelse er større under jordoverfladen end over jordoverfladen. Afslutning og Lovgrundlag Uddrag af Bekendtgørelse af museumsloven, Kapitel 8 a. Bevaring af sten- og jorddiger og fortidsminder: Fortidsminder 29 e. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af fortidsminder. Der må heller ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, der fastlægger skel gennem fortidsminder. 29 f. På fortidsminder og inden for en afstand af 2 m fra dem må der ikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes. Der må heller ikke anvendes metaldetektor. Dermed er det også ulovligt at forvolde kørselsskader på fortidsmindet. Kørselsskader skyldes kørende transportmidler, som efterlader køre- eller trykspor på fortidsmindets overflade. Gravhøjen nord for kirken er i mange år blevet overkørt på den sydlige højside. Højsiden er som følge blevet trykket betydeligt, og gravhøjen er blevet endnu fladere. 5

6 Fortidsminde-beskyttelseslinjen. Naturbeskyttelseslovens 18 fastlægger en beskyttelseslinje på 100 meter omkring fredede fortidsminder. Bestemmelsen skal beskytte forskellige forhold for fortidsminderne, herunder: fortidsmindernes betydning som monumenter, fortidsmindernes landskabelige fremtræden, indsynet til og udsynet fra fortidsminderne. beskyttelse af arkæologiske anlæg under jordoverfladen, som meget ofte ligger i nærheden af fortidsminderne. Naturbeskyttelseslovens 18 hører under Miljøstyrelsen og forvaltes af kommunerne. Kommunerne har i særlige tilfælde mulighed for at dispensere fra bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens 18. Slots- og Kulturstyrelsen er klageberettiget i forhold til kommunernes afgørelser. Menighedsrådet bør være særlig opmærksomme på Museumslovens 29 og Naturbeskyttelseslovens 18. Desuden skal de være opmærksomme på, at såfremt at vandledningen skal udskiftes eller opgraves, så skal Roskilde Museum kontaktes. Cille Krause, ROMU Roskilde Museum, 7. januar 2019 Figur 1 Udsnit af Original 1 kort fra Gravhøjen er respekteret og afgrænset i sen egen indhegning. Kirkestien til og fra Nørre Hyllinge ses på højre side af gravhøjen. 6

7 Figur 2 Udsnit af De Høje Målebordsblade fra omkring år Det daværende kirkegårdsdige er optegnet med gul streg. Figur 3 Ortofoto Den gule streg er kirkegårdsdiget omk. år En udvidelse af kirkegården nordpå er efterfølgende sket. Gravhøjen er markeret med skraveret rød farve. Randstenene, der blev fundet under udgravningen i år 2000 ses i hhv. øst og vest. 7

8 Figur 4 Gravhøjen set fra øst. Til venstre år Til højre år 2000 under den arkæologiske udgravning nord for kirken. Læg mærke til de flotte randsten i profilen. Figur 5 Foto fra 1. februar 2016, den dag anlægsarbejdet blev opdaget af museumsinspektør Palle Østergaard Sørensen. Før tilladelsen blev givet, blev der gravet under de nederste sten i diget. 8

9 Figur 6 Foto fra 1. februar 2016, den dag anlægsarbejdet blev opdaget af museumsinspektør Palle Østergaard Sørensen. Figur 7 Foto taget d. 9. februar 2016 på mødet med Roskilde stift, Kirke Hyllinge menighedsråd, Lejre Kommune, Nationalmuseet og Roskilde Museum. De store sten sidder ud for gravhøjen og har samme størrelse og form, som de randsten, der blev fundet i den arkæologiske udgravning i år

10 Figur april Anlægsgartner Heino Vistisen A/S fra Næstved er nået hen til digestrækningen udfor gravhøjen. Stenene har samme størrelse og form, som de randsten, der blev fundet omkring gravhøjen i den arkæologiske udgravning i år Figur april Opmåling af de store sten i kirkegårdsdiget. De store sten sidder ud for gravhøjen og har samme størrelse og form, som de randsten, der blev fundet i den arkæologiske udgravning i år

11 Figur april Opmåling med GPS og renovering af kirkegårdsdige set fra gravhøjen i nord. Figur juni Resultatet efter renovering af diget. Strækningen syd for gravhøjen, set fra nordvest. 11

12 Figur juni Resultatet efter renovering af diget. Strækningen syd for gravhøjen, set fra nord. Figur juni Resultatet efter renovering af diget. Set fra nordøst. Figur juni Resultatet efter renovering af diget. Set fra øst. Et terrænspring på omkring 70 cm ses mellem kirkegården og nord for kirkegårdsdiget. 12

13 Figur juni Resultatet efter digerenoveringen. Digets sydlige jordvold. Set fra øst. Figur juni Resultatet efter renovering af diget. Den østlige afslutning ved indgangen mod nord. 13

14 Figur juni Resultatet efter renovering af diget. Set fra kirkegården i syd. Figur juni Resultatet efter renovering af diget. Set fra sydvest fra kirkegården. 14

15 Figur juni Gravhøjen set fra øst. Figur juni Resultatet efter renovering af diget. Set fra øst. 15

16 Figur juni Resultatet efter renovering af diget. Set fra vest. Figur juni Resultatet efter renovering af diget. Det nordvestlige hjørne, set fra øst. 16

17 Figur 23 Fotografi fra år 2000 modtaget af Kirke Hyllinge Kirke menighedsråd. Fra anlægsarbejdet med nedlægning af vandledning langs ydersiden af kirkegårdsdiget i nord. Gravearbejdet foregik der hvor der i dag er sti og hvor der ikke blev foretaget en arkæologisk udgravning i år Figur 24 Ortofoto 2018 med den arkæologiske udgravning i rød og grøn streg. Som det ses går udgravningsgrænsen kun hen til stien på ydersiden af kirkegårdsdiget, og vikingetidsgravene fortsætter ind under denne og formentlige også ind på kirkegården. 17