LVKs årsmøde den 29. marts Beretning fra bestyrelsen.

Transkript

1 LVKs årsmøde den 29. marts Beretning fra bestyrelsen. I bestyrelsens beretning forklarer vi, hvordan det er gået i 2010, og vi ser på, hvilke forventninger vi har til de kommende år. Som en udløber af LVKs nye vedtægter, der trådte i kraft i maj 2010, udarbejdes der en skriftlig årsberetning. Årsberetningen vil omhandle alle LVKs aktiviteter. På årsmødet den 29. marts 2011 vil ledelsen uddybe udvalgte emner, samt besvare spørgsmål fra medlemmerne. Årsberetningen ligger tilgængelig for alle på LVKs hjemmeside Vedtægtsændringer Ved regionsmøderne i 2009 fortalte formanden, at bestyrelse og repræsentantskab ville igangsætte en proces med at gennemgå LVKs organisation og vedtægter. En af begrundelserne for dette var, at vi ved den årlige evaluering af de afholdte regionsmøder, bl.a. har debatteret følgende 3 punkter. Omkostninger ved afholdelse af 4 årlige møder set i forhold til antallet af deltagere. Vægtning af det foreningsrelaterede altså beretning, regnskab og valg i forhold til de faglige indlæg fra dyrlæger og andre fagpersoner. Fornyelse af bestyrelsesmandatet i egen region, for de personer der bliver valgt til bestyrelsen. Hvis vi skulle ændre på eksempelvis antallet af regioner og indhold på møderne, ville det kræve vedtægtsændringer, og bestyrelsen konkluderede derfor, at det var på tide at give vedtægterne et serviceeftersyn. Til at bistå bestyrelse og repræsentantskab med denne opgave, søgte vi bistand hos en foreningskonsulent fra Landbrug og Fødevarer, der havde stor erfaring med netop denne type rådgivning. Herunder er oplistet nogle af konklusionerne fra analysen af organisationen. LVK har gennem tiden ændret kurs fra at være en overvejende politisk protestorganisation med rådgivningsvirksomhed, til en rådgivningsvirksomhed med fagligt fokus og det politiske nedtonet i forhold til tidligere. LVK betragter primært medlemmerne som kunder og medlemmerne betragter sig altovervejende som kunder frem for medlemmer af en forening. Frasalg af handelsselskaber taler også for en tilpasning af organisationen. Ud fra analysen arbejdede bestyrelsen videre med forskellige modeller for en fremtidig organisation, og den model vi endte op med at foreslå repræsentantskabet indeholdt følgende elementer: Regionsopdeling med 3 regioner, så vi bibeholder den landsdækkende repræsentation i bestyrelsen. Årsmødet er foreningens øverste myndighed. Årsmødet går på skift mellem de 3 regioner, så vi kan bruge alle kræfter på at lave en spændende dag for medlemmerne og samtidig fastholde den lokale forankring i regionerne. Afskaffelse af repræsentantskabet og slankning af bestyrelse. Oprettelse af inspirationsgrupper som kan give input til ledelsen på de enkelte fagområder. 1

2 Repræsentantskabet stemte for bestyrelsens forslag på det ordinære møde i maj Bestyrelsen er overbevist om, at det er en god og rettidig beslutning, der vil målrette arbejdet med at udvikle LVK i de kommende år. Vi vil gerne takke det daværende repræsentantskab for et godt og konstruktivt samarbejde igennem hele processen. Salg af aktierne i Vilovet og LVK Vilofarm Efter at vi i LVK igennem ca. 3 år havde haft et godt og konstruktivt samarbejde med DLA omkring vores 2 fælles handelsselskaber, blev det i efteråret 2009 åbenbart for begge parter, at vi havde forskellige ambitioner med selskaberne. Dette førte til, at vi den 1. december 2009 blev enige om at afbryde samarbejdet, og LVKs aktieandel i begge selskaber blev solgt til DLA. Handel med produkter til husdyrproducenterne har været en del af LVKs strategi siden opstarten for mere end 30 år siden. Dette har givet god mening, idet LVK har været garant for at holde avancen nede på diverse produkter. Samtidig har denne del af forretningen givet et fornuftigt økonomisk bidrag, som har været med til at udvikle organisationen i LVK. Imidlertid har der de seneste år været en del opmærksomhed fra myndighedernes side, gående på, om vi kunne holde økonomien adskilt imellem medicinsalg og dyrlægeafdelingen. Dette har vi ikke haft problemer med, men det er dog efter salget af Vilovet blevet noget nemmere at vise dette overfor myndighederne. I bestyrelsen mener vi fortsat, det er vores opgave, at holde et vågent øje med priserne på de produkter og hjælpemidler, der bruges i husdyrproduktionen. Derfor vil vi fortsat følge udviklingen på dette område tæt, herunder prisudviklingen på veterinærmedicin. Hvis der er tegn på en negativ udvikling i priserne på medicin, eller en forringelse af servicen for vores medlemmer, så vil vi prøve at påvirke disse ændringer. Salget af aktierne har tilført LVK et betydeligt økonomisk provenu, som skal bruges til at positionere LVKs dyrlæger yderligere i Danmark og til udviklingen af den veterinære rådgivning til gavn for medlemmerne. LVK strategi 2015 Bestyrelsen i LVK har igennem sommeren og efteråret 2010 arbejdet med en strategiproces, som skal udstikke retningen for de kommende års arbejde og indsatsområder. I denne strategiproces har vi modtaget input fra bestyrelsen, fra medarbejdere samt de nyligt opstartede inspirationsgrupper. På baggrund af disse input, har bestyrelsen udpeget 5 større indsatsområder, som der arbejdes videre med: Vækst. Vi har i LVK en erklæret målsætning om vækst også i de kommende år. LVK er vokset en del på rådgivningsområdet de senere år. Det er vores målsætning de kommende år, at fortsætte den positive udvikling i både kvæg- og svinesektionen, ligesom det er målsætningen at opnå en betydelig markedsandel i det nye rådgivningsområde mink. Væksten skal ske både ved at overtage kunder fra andre praksis i fri konkurrence, samt ved opkøb, når lejligheden byder sig. Profil. LVKs profil udbygges yderligere med en skarp dyrlægefaglig profil. Netværk med vigtige samarbejdspartnere udbygges yderligere Supplerende forretning. Øget aktivitet på laboratorieområdet (bl.a. mælkeprøver fra kvægproducenter) og på kursusvirksomhed er igangsat og udbygges den kommende tid. Det kan måske komme på tale at deltage i indkøbsforening på lidt længere sigt. Veterinær rådgivning. Fagligheden og potentialet i vores veterinære rådgivning i kvæg-, svine- og minkbesætninger udbygges fortsat med nye rådgivningstiltag på bl.a. dataopsamling, nærværende fjernrådgivning, task force projekter m.m. Efteruddannelse af dyrlægerne så de er på det højeste faglige niveau er fortsat stærkt prioriteret. Kundeanalyse og Managementrådgivning. 2

3 LVK Svinedyrlægerne Svinedyrlægerne i LVK dækker ca. 20 % af svinene i Danmark, og der er pt. 22 dyrlæger ansat i afdelingen. Afdelingen er inddelt i 4 geografiske teams. Antallet af rådgivningsaftaler er steget fra til gennem det seneste år blev året hvor vi fastholdt en stabil udvikling, men også et år præget af mange besætningslukninger og en problematisk økonomisk situation i mange besætninger. Udviklingen i svineafdelingen har været præget af flere overordnede forhold i 2010: Den overordnede krise i landbruget, og i særdeleshed blandt svineproducenter Ændrede regler for lovbestemt rådgivning Indførelse af egenkontrol i besætningerne Kraftig fokus på medicinanvendelsen i besætningerne Krisen blandt svineproducenterne og den generelle strukturudvikling har medført, at mange svinebesætninger i Danmark i 2010 har stoppet produktionen. I LVK er antallet af rådgivningsaftaler vokset svagt på trods af det generelle fald i antallet af besætninger. Antallet af svinedyrlæger ligger nogenlunde konstant, men med enkelte udskiftninger. Det er fortsat vores målsætning at have de bedste dyrlæger ansat, og det er helt sikkert, at vores dyrlæger igen i 2010 har ydet en kæmpe indsats til gavn for vores medlemmer. Vi har udbygget vores gode samarbejde med de lokale rådgivningskontorer og interessenter på svineområdet. I 2010 er reglerne der fastsætter antallet af lovpligtige besøg fra besætningsdyrlægen ændret en del, og der kom nye regler om obligatorisk sundhedsrådgivning. Der arbejdes nu i et mere dynamisk system, hvor antallet af besøg bestemmes af besætningskategori, (slagtesvin har færre besøg end sobesætninger) og hvorvidt besætningen er placeret i god landmandspraksis GLP, tilfredsstillende landmandspraksis TLP eller mindre god landmandspraksis MGLP. Placering i GLP/TLP og MGLP er baseret på medicinforbrug, dødelighed i besætningen, samt evt. domme for lovovertrædelser på velfærds og medicinområdet. De nye regler har medført mere differentierede besøgsfrekvenser, mange sohold har fastholdt 12 besøg, nogle er nede på 9 besøg, og endelig er der også meget forskel på besøgsfrekvensen hos slagtesvinebesætningerne (de fleste har nu 6 eller 9 årlige dyrlæge besøg). LVK finder, at der er mange fornuftige ting i det nye incitamentsbaserede system, med færre tvungne besøg, men desværre er antallet af lettelser begrænsede, og det er den generelle oplevelse, at der fortsat bruges meget tid på administrative rutiner. LVK svinedyrlægerne tilpasser løbende rådgivningskonceptet til de nye krav, så medlemmerne får den ønskede rådgivning i overensstemmelse med gældende regler, og med så lavt tidsforbrug som muligt på de ikke værdi skabende administrative rutiner. Vores papirløse model på Landmandsweb er et af de værktøjer, der er udarbejdet for at lette og forbedre sikkerheden i de administrative rutiner. Lovpligtig egenkontrol er i 2010 opstartet i alle besætninger med obligatorisk sundhedsrådgivning (større besætninger), samt i besætninger med tilvalg af medicin tilgængeligt i besætningen. Alle disse besætninger har nu et egenkontrolprogram, og dyrlægen skal årligt kontrollere/auditere besætningens egenkontrolprogram. Vi arbejder i LVK for at hjælpe medlemmerne med at gennemføre egenkontrollen med så lille et tidsforbrug som muligt. Målet er enkle og effektive rutiner, men selvfølgelig således at reglerne overholdes af både besætningsejere og dyrlæger. Egenkontrollen kan i nogle besætninger være en udmærket metode til at få gennemgået og opstrammet velfærdsrutiner og medicinhåndtering. Formålet med egenkontrollen er som bekendt at skabe rutiner, der forebygger at en regelovertrædelse forekommer. Vores administrationssystemer er ændret således, at afrapportering i forbindelse med besøg, samt udarbejdelse af egen kontrol gennemføres papirløst på vores Landmandsweb. 3

4 Antibiotikaanvendelsen har haft stor fokus igen i Gult kort systemet er indført. Forbruget af antibiotika er lavt i Danmark, sammenlignet med andre lande der producerer svin. Forbruget er dog steget over de seneste 10 år, men det er stadig langt under det niveau vi anvendte dengang vækstfremmere blev anvendt i Danmark. Politisk har man besluttet, at kurven SKAL knækkes. LVK accepterer og går ind for vilkårene bag det gule kort, men vi er stærkt utilfredse med, at besætningerne ikke fik tid til at rette deres forbrug efter de nye regler, inden de gule kort blev udstedt. LVK arbejder for, at de uretfærdige tilfælde af gult kort med tilbagevirkende kraft ikke effektueres, så de urimelige gebyrer fra Fødevarestyrelsen ikke skal betales. I øvrigt kan det konkluderes, at det gule kort er en succes for så vidt man ser på forbruget af antibiotika. Forbruget er i de seneste opgørelser faldet markant i andet halvår af 2010, og faldet fortsætter yderligere i Fokus på forbruget er naturligvis vigtigt, men det er også meget vigtigt, at der anvendes den nødvendige mængde af antibiotika i de tilfælde, hvor syge dyr har behov for behandling! LVK Kvægdyrlægerne LVK kvægdyrlægerne har i 2010 haft en betydelig omsætningsstigning på 18 % og har fået 106 nye sundhedsrådgivningsaftaler. Ved årets udgang havde vi 432 sundhedsrådgivningsaftaler i kvægafdelingen. Der er i dag ansat 17 kvægdyrlæger i afdelingen og de arbejder ud fra 3 regionale teams blev også året hvor vi kom godt i gang med kvægpraksis på Sjælland, men tilgangen af nye kunder har derudover stort set været fordelt på hele landet. Året 2010 har på mange måder været et udfordrende år med ny lovgivning omkring obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler (OSR), egenkontrol for dyrevelfærd og et kvægbrug med røde tal på bundlinjen. LVK kvægdyrlægerne er kommet godt og styrket igennem disse udfordringer og har været hurtig til at implementere de nye principper i vores dyrlægeordning på en måde, som tilgodeser både kvægbrugeren, myndighederne og dyrlægerne. LVK har både direkte og indirekte via et godt samarbejde med Videncentret for Landbrug, Kvæg, forsøgt at præge de nye rammer omkring obligatorisk sundhedsrådgivning, og vi er tilfredse med resultatet, herunder især de øgede muligheder for besætningsdiagnoser, som kvægbrugeren selv kan indlede behandlingen på under supervision af besætningsdyrlægen. Samtidig med liberaliseringen af medicinanvendelsen er der indført omfattende dokumentationskrav til ordentlig dyrlægevejledning i medicinanvendelse og fokus på det forebyggende arbejde. LVK har løbende udviklet vort IT system efter disse krav, men også med fokus på brugervenlighed og effektivitet, således at vi kan have styr på tingene, uden at der bruges for meget tid herpå, og vi kan fokusere på det sundhedsforebyggende arbejde i besætningen. Et synligt bevis på dette er at alle veterinære dokumenter i dag kan ses på Landmandswebben via kvægbrugerens egen PC, og at vi således hjælper kvægbrugeren med at have styr på medicinanvendelsen. Med indførslen af OSR blev det også et krav at kvægbrugeren skulle have et egenkontrolprogram for dyrevelfærd, og at besætningsdyrlægen skal auditere dette, hvorefter Fødevarestyrelsen kontrollerer dyrlægernes audit af egenkontrollen. Det er en ny situation for alle, og vi har i LVK forsøgt at lave et system der har et omfang, der er til at arbejde med, og som opfylder myndighedernes krav. Vi kan så håbe på, at det på sigt også får en form, som kan give en nytteværdi for rådgivningsarbejdet og kvægbrugeren. Erfaringerne med systemet og myndighedernes kontrol heraf får vi først i

5 LVK Minkdyrlægerne Minkbranchen har i 2010 været i stærk fokus i medierne pga. TV journalister og Animas fremstilling af en minkproduktionen med store dyrevelfærdsmæssige problemer. Det er efter vores opfattelse stærkt proportionsforvrænget journalistik, og slet ikke det billede, vi ser ude i farmene. Dette sammenholdt med, at der i 2010/11 arbejdes på nye rammer omkring sundhedsrådgivningsaftaler i minkfarme gjorde, at LVK besluttede, at vi ville udnytte vor ekspertise og setup i veterinær rådgivning til også at omfatte mink, som jo også er et produktionsdyr. Derfor har vi i løbet af 2010 opbygget en minkafdeling, hvor vi pt. er 6 minkdyrlæger, som står klar med et fagligt dygtigt rådgivningskoncept, som kan servicere minkavlerne. Den nye lovgivning omkring sundhedsrådgivningsaftaler i minkfarme har været længe under vejs og forventes at træde i kraft 1. april Vi har løbende haft et godt og nært samarbejde med minkbranchen og minkkonsulenterne og forventer også dette fremover. LVK Minkdyrlægerne har derfor også været initiativtager til at bakke branchen op via presse meddelelser og brev til politikere, som fortæller om den produktion vi ser ude i farmene og langt hen af vejen kan bakke op omkring. I december 2010 udsendte vi LVK Minkdyrlægernes profilbrochure til alle minkavlere, og i begyndelsen af 2011 er der afholdt 4 regionale orienteringsmøder med ca. 250 deltagere. Vi vil også være til stede med en stand på skindudstillingen i Herning marts 2011, så de fleste minkavlere vil kende til vores dyrlægeordning. Det bliver spændende at se, hvor mange der vil benytte LVK Minkdyrlægerne, når de skal til at lave sundhedsrådgivningsaftaler fra 1. april Regnskab for 2010 Årets samlede resultat for koncernen udgør t.kr. 174 og anses som tilfredsstillende ud fra alle de tiltag, der er gjort i året. Vi har i løbet af året tilpasset vores administration og ejendom til ikke at omfatte aktiviteterne i Vilofarm og Vilovet. Herudover er der i året indkørt 7 nye dyrlæger inkl. opstart af LVK Minkdyrlægerne og opstart af kvægdyrlæge på Sjælland. Vores indkørte dyrlægehonorarer er steget med over kr. 2,5 mio. ift. 2009, selvom bestyrelsen besluttede ikke at hæve vores takster og kontingent i Honorar og kontingent stiger heller ikke i Omsætningsstigningen i 2010 skyldes hovedsagligt kundetilgang. Budget for 2011 Bestyrelsen har for 2011 godkendt et budget, som udviser et underskud på t.kr Som nævnt ovenfor hæves vores takster og kontingent heller ikke i 2011, hvilket desværre ikke sker med vore omkostninger. Vi skal nu budgettere med ca. t.kr 350 til gebyr for de årlige kontroller af vores dyrlæger. Dette gebyr bliver i 2011 ikke viderefaktureret til det enkelte medlem. Vi budgetterer med kundetilgang især minkavlere og en total honoraromsætning på kr. 43,5 mio., hvilket er kr. 4,0 mio. mere end i Der investeres t.kr. 500 i opstart af LVK Minkdyrlægerne og t.kr. 500 i nye tiltag jfr. vores strategiarbejde. Kontrol, kontrol, kontrol, kontrol.. Vi mærker i LVK en stadig stigende frustration blandt producenter og vores dyrlæger omkring den tiltagende myndighedskontrol og overvågning, der indføres i vores erhverv. For ikke så mange år siden kaldte vi landbruget for et frit erhverv! Det kan man med rette sætte spørgsmålstegn ved i dag. Det er vores opfattelse, at det ikke er den enkle regel der får læsset til at vælte, men i stedet er det summen af alle reglerne der gør, at vi bønder og dyrlæger er ved at få nok. Det fylder meget i folks bevidsthed, både producenter og dyrlæger, og det ødelægger arbejdsglæden, når reglerne bliver så detaljerede, at det bliver meget svært at overholde dem hele vejen igennem. Endelig vil det medføre, at den gruppe af producenter og dyrlæger, som bliver tilbage i erhvervet ensrettes, idet det snart er bestemt på forhånd af regler, hvorledes vi skal løse problemerne. 5

6 Kontrol af dyrlæger der arbejder med produktionsdyr er ikke noget nyt, men kontrollen skærpes hele tiden. Fra 2010 skal alle dyrlæger hvert år kontrolleres. LVK mener at myndighederne skyder langt over målet med deres kontroller af dyrlæger. Vi havde igen i 2010 kontrol af alle dyrlæger, det tog en hel uge!. Det gik i langt de fleste tilfælde helt uden problemer, enkelte havde områder, de kunne gøre bedre. Vi har svært ved at forstå, at man ikke anvender en risikobaseret og mindre voldsom kontrol. De mange dyrlæger der ikke har fået sanktioner, burde da kunne slippe uden kontrol i de kommende år. Der skal ikke være tvivl om, at vi hele tiden gør mest muligt for, at vores dyrlæger er opdateret på gældende regler så fejl og overtrædelse undgås. Endelig er det helt uacceptabelt, at der skal betales kr hver gang en dyrlæge skal have kontrol, det er simpelthen urimeligt, men det er faktum på nuværende tidspunkt. LVKs dyrlæger forsøger at være opdateret og hjælpe vores medlemmer, så der er styr på papirer og håndtering af de mange regler på vores område, så diverse kontroller fra det offentlige og andre sider kan forløbe uden problemer. Man kunne få den tanke, at der er embedsmænd i ministerierne og Fødevarestyrelsen, der ser det som deres vigtigste opgave at skaffe job til så mange offentligt ansatte dyrlæger som muligt. Faktum er, at Danmark har brug for færre offentlige udgifter, hvis vi skal kunne opretholde vores konkurrenceevne i forhold til de nærmeste nabolande. Derfor vil vi i LVK gerne opfordre ministeren til at gennemgå samtlige kontrolsystemer, for at tjekke om det er fagligt og sagligt nødvendigt, det der foregår for nuværende. Ligeledes kunne ministeren jo passende indføre, at der skulle lukkes ned for et kontrolsystem hver gang, der blev opfundet et nyt. Vi vil i LVK gerne opfordre til at samfundet kigger på proportionerne i de systemer, vi får bygget op omkring vores husdyrproduktion. Efter vores opfattelse er det bestemt målsætningen, at vores produktionsdyr skal have det godt, MEN vi skal også bevare konkurrenceevnen. Det er ikke acceptabelt, at vores producenter skal have langt strengere krav til dyrevelfærd og antibiotikaanvendelse, når vores konkurrenter ikke pålægges disse krav. Vi skal arbejde for ensartede krav til håndtering af disse emner i EU. Tak for samarbejdet Vi vil i bestyrelsen her til sidst takke vores ansatte for en stor og loyal indsats for LVK og for i det daglige at yde en god service og rådgivning for vore kunder. Ligeledes skal rettes en tak til de foreninger, organisationer og myndigheder som vi i LVK har samarbejdet med i det forløbne år. Endelig en stor tak til medlemmerne for opbakning og daglig deltagelse i udviklingen af LVK. 6