Floraen i Klinteskov ved Tissø
|
|
- Lucas Lauritsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Floraen i Klinteskov ved Tissø Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen, 2014 Nyudsprungen bøg. I skovbunden ses Hulrodet Lærkespore, gule - og hvide anemoner..
2 Indledning Klinteskov er den smukke løvskov, som ligger helt ud til Tissø midt på søens østre bred. Skoven afgrænses mod øst af Sæbyvej, og er en del af Natura 2000 området N157 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken. Skoven er desuden en del af Naturpark Åmosen. Klinteskov er privat og ejes af godset Selchausdal. Se kort fig.1 herunder. Figur 1. Kort over Klinteskov. Undersøgelsen I årene har især Carsten besøgt skoven mange gange og på alle årstider. Floralisten bagerst i rapporten dækker skoven vest for Sæbyvej, dvs. at skovene øst for landevejen ikke er undersøgt nærmere. I rapporten her følger vi navnene fra Den Nye Nordiske Flora (Mossberg og Stenberg, 2005 og 2007). Lidt om skoven Terrænet er noget bakket, og især er der en markant skrænt ned til de lavere dele tættest på Tissø. De høje dele er især bevokset med bøgeskov iblandet mægtige egetræer og en del Ask, mens de lave dele neden for søskrænten, som er den gamle søbund, mest består af Grå-El. Der er våde og sumpede partier i skoven, især nær selve Tissø. To bække løber gennem den nordlige del af skoven. Dele af bøgeskoven og dele af den nordlige del af skoven er bemærkelsesværdig frodig, og der er en meget rig forårsflora. (Se forsidefoto). Som nævnt er skoven en del af Natura 2000 området N157. Natura 2000-området består dels af habitatområdet H138 og dels af EF Fuglebeskyttelsesområdet F100. Det fremgår af udpegningsgrundlaget for H138, at skoven består i naturtyperne (Naturstyrelsens hjemmeside): 9130 Bøgeskov på muldbund 9160 Egeskov og blandskov på mere eller mindre rig jordbund 91E0 *Ellesump og askeskove ved vandløb, søer og væld. ( * ved *Ellesump betyder, at det er en EU prioriteret naturtype). 1
3 Figur 2. Krogede ege- og bøgetræer på toppen af søskrænten. Søskrænten er en af Klinteskovs nøglebiotoper. Skovens flora Så vidt vi ved foreligger der kun ældre beskrivelser af skovens flora. Grøntved (1935) har en udførlig liste fra Klinteskov, som han i øvrigt benævner Selchausdal Skov, og floralisten dækker også de dele af skovene, som ligger øst for Sæbyvej. Gravesen (1976) har en fyldig liste af arter fra skoven, men denne kilde er heller ikke ny, og den bygger i øvrigt hovedsageligt på Grøntveds floraliste. Forårsfloraen Skovens forårsflora er usædvanlig rig. Store partier af skovbunden dækkes af Hvid Anemone, andre steder er det Gul Anemone, som er fladedækkende, og Hulrodet Lærkespore dækker igen andre partier. Nedenfor søskrænten findes Blå Anemone i tusindvis, og i den nordlige del af skoven kan man tælle i hundredvis af Firblad. Alm. Bingelurt dækker også store partier. Ingen af de nævnte arter er sjældne, men deres antal er bemærkelsesværdigt. Figur 3. Hulrodet lærkespore, både i lilla og hvid udgave. Mens Hvid Anemone ikke er kræsen med hensyn til jordbund, så er Gul Anemone knyttet til næringsrige, muldrige løvskove på kalkrig lerbund på Øerne og i Østjylland (Møller et al, 2010). Det samme gælder Alm. Guldnælde og Hulrodet Lærkespore. 2
4 Nogle forårs-arter regnes for positiv-arter, dvs. at det er arter, som er knyttet til beskyttede eller typiske naturtyper. Positiv-arter indikerer naturkvalitet (Leth, 2006). I Klinteskov forekommer følgende positiv-arter blandt forårsfloraen: Forårsplanter, positiv-arter Kategori Gul Anemone Alm. Guldnælde Hulrodet Lærkespore Alm. Lungeurt Hylster-Guldstjerne UP Alm. Milturt UP Liden Guldstjerne VU Blå Anemone Liden Lærkespore Desmerurt Nyrebladet Ranunkel Firblad UP Sydlig Lund-Fladstjerne Tabel 1. Forårsplanter, positiv-arter i Klinteskoven. UP: Ualmindelig positiv-art : Hist og her positiv-art : Almindelig positiv-art VU: Regionalt rødlistet art, sårbar Ud over de her nævnte positiv-arter findes der også disse forårs-arter: Alm Guldstjerne, Alm. Vorterod, Dunet Steffensurt, Krybende Læbeløs, Liljekonval, Skovmærke, Skovsyre, Stor Konval og hele 4 violer (Håret-, Krat-, Marts- og Skov-Viol). Rødlistede og fredede arter Liden Guldstjerne er den eneste regionalt rødlistede plante, vi har fundet. Den klassificeres som sårbar (VU) af Leth (2006). Ægbladet Fliglæbe er ikke rødlistet, det er en orkidé, og alle orkidéer i Danmark er fredede. Den findes på den gamle søbund. I 2013 er der optalte ca. 100 stk. på et mindre område, men Ægbladet Fliglæbe er kendt for at variere meget i antal fra år til år (Møller et al, 2010). Leth 2006 kategoriserer Ægbladet Fliglæbe som en ualmindelig positiv-art. Pedersen og Faurholdt (2010) skriver, at den forekommer hist og her på øerne og i Østjylland, mens den er sjælden i den øvrige del af landet. De øvrige positiv arter Mens det er såre beskedent med rødlistede arter i Klinteskov, så er der et stort antal positiv-arter foruden de nævnte forårs-arter. De opregnes i tabellen herunder: Positiv-arter Kategori Dunet Dueurt Akselblomstret Star Eng-Rørhvene Alm. Knopurt Gul Frøstjerne Alm. Star Hjertegræs Angelik Håret Star Bjerg-Ærenpris Håret Viol Blågrøn Star Kamgræs Dansk Arum SP Kantet Perikon Djævelsbid Kløvkrone 3
5 Kær-Star Sump-Forglemmgej Kål-Tidsel Sump-Snerre Mark-Krageklo Næb-Star Sanikel Seline Sildig Skov-Hejre Skovbyg Smalbladet Kællingetand Soløje-Alant Stiv Star Strand-Skræppe SP SP UP SP Sø-Kogleaks Toradet Star Trævlekrone Tykakset Star Tykbladet Ærenpris Vand-Mynte Vand-Ærenpris Vellugtende Festgræs Vinget Perikon Ægbladet Fliglæbe SP UP Tabel 2. Klinteskovs positiv-arter foruden forårsplanterne i tabel 1. SP: Sjælden positiv-art UP: Ualmindelig positiv-art : Hist og her positiv-art : Almindelig positiv-art I alt fandt vi 12 star-arter i Klinteskov, foruden de 9 i tabel 2 fandt vi følgende tre: Mellembrudt-, Skov- og Sylt-Star. Figur 4. Rod-ende af væltet træ. Der ligger en del dødt ved i skoven, hvilket er berigende for skovens biodiversitet. Dødt ved regnes for et nøgleelement for skoven. 4
6 Arter fra skoven, vi ikke fandt Gravesen (1976) nævner en del arter fra Klinteskov, som vi ikke fandt: Kær-Mangeløv, Ørnebregne, Alm. Engelsød, Skov-Padderok, Tidlig Skov-Hejre, Bleg Star, Spidskapslet Star, Druemunke, Sød Astragel, Lodden Perikon, Soløje, Hulkravet Kodriver, Kransbørste, Læge-Ærenpris, Alm. Høgeurt og Vrietorn. Vi kan sagtens have overset noget, f.eks. Kær-Mangeløv i rørskoven. Men grunden kan også være, at nogle af arterne er fundet i skovene øst for Sæbyvej, og endelig kan nogle arter være forsvundet i mellemtiden. Gravesens (1976) kilder går kun tilbage til år Imidlertid skal et enkelt ældre og meget interessant fund nævnes: Ifølge TBU-arkivet er der i 1881 fundet Tætblomstret Hullæbe i Selchausdal Skov (Løjtnant 1983). Tætblomstret Hullæbe vokser i Danmark næsten udelukkende i bøgeskove på plastisk ler og med lang bevoksningskontinuitet (Pedersen og Faurholdt 2010). Tætblomstret Hullæbe findes stort set kun i Østjylland, og på Sjælland findes den kun i Jyderupskovene, hvor den forekommer spredt og i ringe antal. Sandsynligheden for, at den findes i Klinteskov, er lille. Men muligheden for, at den kan sprede sig til skoven er altså til stede, da den engang voksede her. Nøglebiotoper, signalarter og naturskovsindikatorer I overskriften herover nævnes begreber, som bruges til at forklare og karakterisere en skovs biologiske værdi. Nøglebiotoper er små stykker natur i skoven, som har særlig betydning for dyre- og plantelivet (Faurholdt 2000). Det kunne f.eks. være et område i skoven med mose, vandløb eller *ellesump. Nøgleelementer er strukturer af særlig betydning for skovens dyre- og planteliv, f.eks. dødt ved i skovbunden eller stengærder og -dynger (Hüberts 2000). Signalarter er arter, som er så specialiserede i deres krav til voksesteder, at de indikerer særligt følsomme og intakte skovmiljøer (Faurholdt 2000). Gul Anemone og Ægbladet Fliglæbe er sådanne arter. Naturskovsindikatorer er krævende arter, som stort set kun forekommer i naturskove eller i skove med lang kontinuitet. Signalarter og naturskovsindikatorer kan i nogen grad at overlappe hinanden. Vi har ikke forsøgt at opgøre Klinteskovs nøglebiotoper, men den rummer tydeligvis adskillige. F.eks. skriver Hüberts (2000), at *Ellesump kan f.eks. indeholde signalarterne Milturt, Gul Anemone..., og i Askesumpe er der stor mulighed for at finde signalarter bl.a. Milturt, Firblad og Ægbladet Fliglæbe. Signalarter fra nøglebiotopen Skovbryn kan f.eks. være Stor Konval, Firblad, Sanikel og Skov-Star. Alle de nævnte arter findes i Klinteskov. I figurene 2, 4, 5, er der fotos af nogle af skovens nøglebiotoper og -elementer. Følgende af Klinteskovs arter regnes af Faurholdt (2000) som naturskovsindikatorer for Sydøstdanske skove: Blå Anemone, Firblad, Gul Anemone, Sanikel og Skovbyg. Alene på artslisten kan man altså se, at skoven rummer adskillige nøglebiotoper, som forøger skovens biodiversitet. Tilstedeværelse af i alt 5 naturskovsindikatorer tyder på en stor kontinuitet i dele af skoven. 5
7 Figur 5. Store sten og stendynger ved søskrænten, sten er nogle af skovens nøgle-elementer. Skovens bygninger m.v. Klintehuset I den sydlige del af Klinteskov ligger et lille hus, Klintehuset (se figur 6), der tidligere var et traktørsted. I en tilbygning var der dansesal, hvor bl.a. Johnny Reimar og The Cliffters har spillet op til dans. Dansesalen er nu forsvunden, og selve Klintehuset har siden vært benyttet til børnehave. Senest har nogle forskellige kunstnere haft åbent værksted her, men pt. står huset tomt. Omkring Klintehuset vokser en del haveplanter bl.a. Vinterasters, Lupin, Floks, Sct. Hansurt, Høst- Anemone, Citronmelisse, Rundbladet Mynte, Fersken og Vindrue. Disse er ikke medtaget i plantelisten sidst i rapporten. Figur 6. Klintehuset. 6
8 Ishuset Nedenfor Klintehuset i skrænten går der en trappe ned til et ishus, ikke hvad vi forstår ved et ishus, men hvor man tidligere om vinteren savede isblokke ud fra søen, og placerede dem i dette rum, der derved fik samme funktion som et køleskab. Her kunne man opbevare sit forråd til langt hen på sommeren til isen var smeltet. Ellers blev det meste kød tidligere saltet eller røget for at kunne holde sig. Bemærk loftet i rummet, se figur 7. Figur 7. Loftet i ishuset. Skovløberhus I den nordlige del af skoven har der ligget 2 bygninger, formentlig et skovløberhus med udhus. Her findes en hel del haveplanter endnu. En sjælden forvildet haveplante vokser i grøftekanten mod Sæbyvej ud for stedet, hvor bygningerne lå, nemlig Røllike-Matrem, se figur 8. Bernt Løjtnant betragter Røllike-Matrem som en gammel prydplante, et haverelikt (Løjtnant, under udgivelse). Se figur 8. Figur 8. Røllike-Matrem, en sjælden haverelikt. 7
9 Geddeklækkeriet. Midt i skoven lige nord for p-pladsen er der et lille vandløb, som tidligere har leveret friskt vand til et geddeklækkeri (se figur 9), hvis ruiner endnu kan ses lidt nedstrøms. Klækkeriet blev opført af søens erhvervsfisker, Jens Pedersen, sidst i 1800-tallet (Pedersen 2005), og de fleste søer i Danmark har på et eller andet tidspunkt fået udsat gedder herfra. Jens var en meget fremsynet mand og fandt på mange forbedringer vedrørende ferskvandsfiskeri, han blev efterfølgende hædret for sin indsats. Jens boede i det stråtækte hus lidt nord for Klinteskov, hvor vejen går fra til Buerup, her havde han også en lille rende i søbredden til sin fiskerbåd. Figur 9. Tissø geddeklækkeri, Foto venligst udlånt af Jens Pedersen, barnebarn til erhvervsfiskeren af samme navn. Andet Vi har registreret, hvad vi har set udover planterne, dette er listet op bagerst i denne rapport. Det bemærkes, at der tidligere er fundet over 140 forskellige svampe i Klinteskov, vi har kun 8 på vores liste. (Se Danmarks Svampeatlas.dk). Ligeledes er der nok mange flere fugle og andet end det vi har på listen, men det er sikkert, fordi vi ikke har søgt efter lige det. Konklusion Vi har fundet 270 forskellige arter af urter, træer og buske i Klinteskov. Blandt arterne er der en enkelt regionalt rødlistet (Liden Guldstjerne), 54 positiv-arter (tabel 1 og 2), og forårsfloraen er meget bemærkelsesværdig. At skoven er så rig på planter må tilskrives, at skoven rummer en lang række forskellige miljøer (nøglebiotoper) og at dele af skoven har en lang kontinuitet, dvs. at driften ikke påvirker skoven negativt. Klinteskov har karakter af naturskov. Bemærk at skoven er privatejet, det vil sige, at man kun må færdes på de anlagte stier, og at man selvfølgelig rydder op efter sig. Naturen må gerne betrædes, men træd varsomt. 8
10 Figur 10. Sømplet, en aftensværmer. Figur 11. Bækken ved p-pladsen. 9
11 Figur 12. Bækken forsynede geddeklækkeriet med vand. Figur 13. Blå- og hvide anemoner. 10
12 Floraliste for Klinteskov ( ) Ager-Sennep Ager-Snerle Ager-Padderok Ager-Svinemælk Ager-Tidsel Ager-Vejbred Akselblomstret Star Alm. Agermåne Alm. Bingelurt Alm. Bjørneklo Alm. Brunelle Alm. Fredløs Alm. Fuglegræs Alm. Guldnælde Alm. Guldstjerne Alm. Gærde-Vikke Alm. Gåsepotentil Alm. Hanekro, rød og hvid Alm. Haremad Alm. Hundegræs Alm. Hulsvøb Alm. Hønsetarm Alm. Knopurt Alm. Kongepen Alm. Kvik Alm. Lungeurt Alm. Mangeløv Alm. Miliegræs Alm. Mjødurt Alm. Rajgræs Alm. Rapgræs Alm. Røllike Alm. Skjolddrager Alm. Skovarve Alm. Star Alm. Svinemælk Alm. Syre Alm. Vand-Mynte Alm. Vej-Pileurt Alm. Vorterod Angelik Bidende Pileurt Bidende Ranunkel Bittersød Natskygge Bjerg-Knopurt, hvide Bjerg-Ærenpris Bleg Pileurt Bleggul Snerre Blød Storkenæb Bredbladet Dunhammer Bredbladet Græsk Amarant Blå Anemone Blågrøn Star Bugtet Kløver Burre-Snerre Butbladet Skræppe Cikorie Dag-Pragtstjerne Daglilje sp. Dansk Arum Desmerurt Djævelsbid Dunet Dueurt Dunet Steffensurt Døvnælde Enblomstret Flitteraks Eng-Brandbæger Eng-Forglemmigej Eng-Nellikerod Eng-Kabbeleje Eng-Rødtop Eng-Rørhvene Enårig Rapgræs Erantis Feber-Nellikerod Fersken-Pileurt Filtet Burre Firblad Fliget Brøndsel Fløjlsgræs Følfod Glanskapslet Siv Glat Burre Glat Dueurt Glat Svinemælk Glat Vejbred Gold Hejre Grøn Gåsefod Gråbynke Græsbladet Fladstjerne Gul Anemone Gul Fladbælg Gul Frøstjerne Gul Iris Gærde-Snerle Have-Stormhat Hjertegræs Hjortetrøst 11 Hulrodet Lærkespore rød/hvid Humle-Sneglebælg Hvas Randfrø Hvid Anemone Hvidkløver Hvidmelet Gåsefod Hvid Snerre Hylster-Guldstjerne Høj Nellikerod Høj Stenkløver Høst-Borst Håret Star Håret Viol Italiensk Skilla Jødekirsebær Kamgræs Kantet Perikon Kattehale Kirtel-Kortstråle Kløvkrone Knoldet Brunrod Korsknap Kost-Fuglemælk Krat-Viol Krat-Ærenpris Kruset Skræppe Kruset Tidsel Krybende Baldrian Krybende Læbeløs Krybende Potentil Kæmpe-Svingel Kær- Galtetand Kær-Guldkarse Kær-Snerre Kær-Star Kål-Tidsel Lancet-Vejbred Lav Ranunkel Liden Guldstjerne Liden Klokke Liden Lærkespore Liden Singrøn Liljekonval Lugtløs Kamille Lund-Padderok Lund-Rapgræs Lyse-Siv Løgkarse Mark-Forglemmigej
13 Mark-Krageklo Marts-Viol Mellembrudt Star Miliegræs Mose-Bunke Mælkebøtte sp. Nyrebladet Ranunkel Næb-Star Nælde-Klokke Pastinak Pengebladet Fredløs Perlehyacint Pinselilje Prikbladet Perikon Rams-Løg Raps Røllike-Matrem Rødkløver Rød Tvetand Rørgræs Sanikel Seline Sildig Skov-Hejre Silke-Pæon Skive-Kamille Skov-Burre Skovbyg Skov-Forglemmigej Skov-Galtetand Skov-Hanekro Skovmærke Skov-Skræppe Skov-Star Skov-Stilkaks Skovsyre Skov-Viol Skvalderkål Smalbladet Kællingetand Småblomstret Balsamin Soløje Alant Sort Natskygge Spring-Balsamin Spyd-Mælde Stinkende Storkenæb Stiv Star Stor Fladstjerne Stor Konval Stor Nælde Storkronet Ærenpris Strand-Skræppe Strand-Svingel Sump-Forglemmigej Sump-Skræppe Sump-Snerre Svaleurt Svine-Mælde Sværtevæld Sydlig Lund-Fladstjerne Sylt-Star Sødskærm Sø-Kogleaks Tagrør Tandfri Vårsalat Toradet Star Trævlekrone Tudse-Siv Tusindfryd Tveskægget-Ærenpris Tykakset-Star Tykbladet-Ærenpris Vand-Mynte Vand-Skræppe Vand-Ærenpris Vedbend-Ærenpris Vellugtende Aftenstjerne Vellugtende Festgræs Vellugtende Kamille Vinget Perikon Vintergæk, Enkelt og dob. bl. Vild Gulerod Vild Kørvel Vild Løg Ægbladet Fliglæbe Træer/buske Ahorn Alm. Gedeblad Alm. Hyld Alm. Hæg Alm. Kvalkved Alm. Tjørn Alm. Vedbend Ask Avnbøg Balsam-Poppel Benved Brombær Bævreasp Bøg Bånd-Pil Dun-Birk Engriflet Tjørn 12 Femhannet Pil Fuglekirsebær Glat Hunde-Rose Grå-El Grå-Pil Hassel Hestekastanie Hindbær Humle Hvid Kornel Korbær Mirabel Navr Ribs Rødel Rødgran Skov- Elm Skov-Fyr Skov-Æble Slåen Solbær Stikkelsbær Stilk-Eg Sølv-Poppel Valnød Vinter-Eg Fugle Blishøne Bogfinke Broget Fluesnapper Fasan Fiskehejre Gransanger Grønbenet Rørhøne Grå Fluesnapper Grågås Gråkrage Gærdesmutte Gøg Halemejse Hvid Vipstjert Løvsanger Munk Musvit Nattergal Natugle Ringdue Rørspurv Rørsanger
14 Sangdrossel Sivsanger Skarv Skovskade Solsort Spætmejse Stor Flagspætte Strandskade Stær Terne sp. Toppet Lappedykker Sommerfugle Aurora Dagpåfugleøje Græsrandøje Kejserkåbe Skovrandøje Stor Kålsommerfugl Sømplet Pattedyr Ræv Rådyr Andet Frø sp. Rød Skovsnegl Skrubtudse Vinbjergsnegl Svampe Alm Blækhat Gulhvid Champignon Hvid Fluesvamp Krystal Støvbold Parasolhat Porcelænshat Skade-Blækhat Spiselig Morkel Figur 14. Kåltidsel. 13
15 Litteratur Faurholdt N 2000: Anvendelse af indikatorarter til bedømmelse af naturskovspotentialet i sydøstdanske løvskove. - Flora og Fauna 106, Gravesen, P. 1976: Oversigt over botaniske lokaliteter. 1. Sjælland. Fredningsstyrelsen. Grøntved P 1935: Om floraen i nogle nordvestsjællandske skove. - Botanisk Tidsskrift 43, Hüberts H, L Pedersen og F Rune 2000: Nøglebiotoper i skov, billedkatalog. - Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Leth P 2006: Status for Vestsjællands Flora 2006 en kommenteret regional rødliste og positivliste. - Dansk Botanisk Forenings hjemmeside ( Løjtnant B 1983: Orchidéerne status og fremtid i Århus Amt. I: Højager S, A Janniche og J T Laursen (red) 1983: Status for planter, dyr og naturbeskyttelse i Århus Amt. - DN, DOF og Østjysk Biologisk Forening. Løjtnant B (under udgivelse): Reliktplanter. - Rhodos. Møller P F, P Wind, G Mogensen og B Odgaard 2010: Skovenes planteliv. I: Sand-Jensen K (red) 2010: Naturen i Danmark, Skovene. - Gyldendal. Mossberg B & L Stenberg 2005 og 2007: Den Nye Nordiske Flora. - Gyldendal. På dansk ved Jon Feilberg. Pedersen H Æ og N Fauerholdt 2010: Danmarks vilde orkideer. - Gyldendal. Pedersen L 2003: Tissø offersø, vandreservoir og rekreativ ressource. I: Tissø og Åmoserne, kulturhistorie og natur. - Årbog for kulturhistorien i Holbæk Amt Figur 15. Klinteskov ved Tissø. Forsidefoto og foto 16 af Hans Guldager Christiansen, foto 11 og 12 af Susanne Ladefoged, øvrige fotos af Carsten Clausen. Evt. kontakt: c.clausen@ofir.dk 14
16 Figur 16. Blå Anemone. Figur 17. Brombær i efterårsfarve. 15
Kelleklinte Mose. Kelleklinte Mose, foto: HC
Kelleklinte Mose Kelleklinte Mose, foto: HC Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen Oktober 2015 Indledning I 2014 og 2015 har vi besøgt Kelleklinte Mose en del gange, og vi har lavet en floraliste
Læs mereEng ved Sæby kirke, Tissø Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2014
Eng ved Sæby kirke, Tissø Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2014 Sæby kirke set fra engen. 1 Indledning Ved den sydøstlige bred af Tissø ligger Sæby kirke, kendt for sine kalkmalerier. Kirken
Læs mereFloraen på et stykke af Tissøs nordvestlige bred syd for Lille Fuglede
Floraen på et stykke af Tissøs nordvestlige bred syd for Lille Fuglede Bredden af Tissø syd for Li. Fuglede. I mellemgrunden ses en stor bevoksning af Kalmus. Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen
Læs mereBilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015
Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Mose og kær Område art stjerne N Mose 1 N ved vejen N inde i krat birk fyr el ribs rose (have art) snebær Invasiv hvidtjørn hyld nælde, stor
Læs mereFloraen på Bøgebjerg Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2015
Floraen på Bøgebjerg Landskabet mellem Ubberup Højskole og Valgmenighedskirken. Toppen af Bøgebjerg er skjult af træer og buske, th. anes lidt af Ubberup Stenstrøning, et fredet område med bl.a. Kødfarvet-
Læs mereFloraen på et stykke af Tissøs nordlige bred
Floraen på et stykke af Tissøs nordlige bred Tissø, søbredden med bl.a. Pil. Foto: CC Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2015 1 Indledning Vi har besøgt Tissøs nordlige bred mange gange fra
Læs mereFloraen ved Fugledegård, Tissø. Foto: Lena Thulstrup Jensen
Floraen ved Fugledegård, Tissø Foto: Lena Thulstrup Jensen Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2012 1 Fugledegårds beliggenhed ved Tissø. Midt på den vestlige bred af Sjællands 4. største sø,
Læs mereDen nedlagte jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth. Supplerende botanisk registrering og forslag til naturpleje
Naturstyrelsen Fyn den 2. marts 2011. Ansve Den nedlagte jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth Supplerende botanisk registrering og forslag til naturpleje Tillæg til rapport: Padder, krybdyr og anden
Læs mereOmrådet er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå
Projekt: Forundersøgelse for genslyngning af Råsted Lilleå og Bavnbæk. 0774809L\G00044-1-PML Lokalitet: Sø med omgivelse ved Skærum Mølle Lokalitetsnr.: 7 Beliggenhed: Området er beliggende ca.150 m Sø
Læs mereNaturpleje på Tårnborg Borgbanke.
Naturpleje på Tårnborg Borgbanke. På naturens dag i 2009 begyndte vi på projektet Giv naturen en hånd. Vi havde valgt Tårnborg Borgbanke som vores bidrag. Nedenstående ses et stemningsbillede fra en dejlig
Læs mereBiologisk undersøgelse af Ryegård Grusgrav
Biologisk undersøgelse af Ryegård Grusgrav For Landinspektørfirmaet LE34 v. Anders Ebsen Jellesen Undersøgelser, vurdering og rapport v. Nina Kjær Pedersen og Jan Durinck Maj 2018 Dansk Bioconsult APS
Læs mereBILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.
BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h
Læs mereFloraen på Tissøs nordøstlige bred. Engen på Tissøs nordøstlige bred ud for Selchausdal
Floraen på Tissøs nordøstlige bred Engen på Tissøs nordøstlige bred ud for Selchausdal Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2016 1 Indledning Vi har besøgt den del af Tissøs nordøstlige bred,
Læs mereAppendiks 2. Feltbesigtigelsesdata
Appendiks 2 Feltbesigtigelsesdata I det følgende ses de feltbesigtigelsesdata, som har indsamlet i uge 41, oktober 21. De indsamlede data skal ses som supplement til kommunens 3- registreringer fra medio
Læs mereTroldbjergskoven. Skoven set fra Gåsebjerg. Foto CC. Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen
Troldbjergskoven Skoven set fra Gåsebjerg. Foto CC Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2012 Baggrund I middelalderen havde Hvide-slægten meget store jordbesiddelser i Danmark, og de rådede over
Læs mereStålorm Grøn køllesværmer Rødlistet Okkergul bladmåler Purpurmåler
Fugle Kilde Artskategori Hedelærke www.fugleognatur.dk Grå fluesnapper www.fugleognatur.dk Hvepsevåge www.fugleognatur.dk Bilag I-art Grønspætte www.fugleognatur.dk Insekter Kilde Artskategori Skovskarnbasse
Læs mereSkov 43 Vilsbøl Plantage
Skov 43 Vilsbøl Plantage Det store engområde Tuekær ved vestenden af Nors Sø behandles i den særlige plejeplan for Hanstholmreservatet. 1. 674bef (HED 4.9 ha, SØ 0.2 ha, MOS 0.7 ha) i alt 5.8 ha. Oprindelig,
Læs mereVegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug
Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug Af Signe Normand, Aarhus Universitet Resumé Der er i 2015 og 2016 gennemført vegetationsundersøgelser på arealet plejet af Ferbæk ejerlaug.
Læs mereTour de Nationalpark Mols Bjerge 29. maj 31. maj 2014 NaturSydVest
Tour de Nationalpark Mols Bjerge 29. maj 31. maj 2014 NaturSydVest Stort asketræ i Hestehave Skov. Foto: PF Indledning Denne rapport indeholder en kort sammenfatning af turen med NaturSydVest til Nationalpark
Læs mereFloraen på engen ved Bulbrogård, Tissø
Floraen på engen ved Bulbrogård, Tissø Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen Oktober 2017 1 Indledning I 2015 købte A. P. Møllerfonden et stykke jord på 27 ha af Bulbrogård. Nationalmuseet havde
Læs mere%LODJI + MNYDOLWHWVN\VWRYHUGUHYXGWLO DWWHJDWN\VWHQLXQGHUV JHOVHVRPUnGHWIRU3LORWSURMHNW 1DWLRQDOSDUN RQJHUQHV1RUGVM OODQG Artens : A: i hele landet. : relativt almindelig lokalt, men i landet som hel. V:
Læs mereHjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014
Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 www.natlan.dk HULKRAVET KODRIVER 1 Natur & Landbrug ApS har ved naturkonsulent Anna Bodil Hald gennemført et naturtjek i de folde, hvor Hjortespring Naturplejeforening
Læs mereTorsdag den 9. maj Nyord, Leif Schack-Nielsen Ulfshale Nordenge Ulfshale Hede og Skov Præstekilde Hotel
MØN maj 2013 1 Torsdag den 9. maj En næsten fyldt bus af forventningsfulde medlemmer og med Henrik som chauffør afgik fra Hillerød kl. 9. Tunge skyer truede med regnvejr, som blev en realitet efter kort
Læs mereBilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig
side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige
Læs mereOdder Ådal - besigtigelsesnotat
Odder Ådal - besigtigelsesnotat Delområde 1: Område 1, traceet langs det gamle åløb, hvor der skal skrabes jord ned i åen fra området umiddelbart sydvest for det nuværende åløb. Området langs åløbet i
Læs mereBILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat
BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup
Læs mereArealet, som er foreslået lokalplanlagt til motorsportsbane, beliggende Bolbyvej 12, blev besigtiget af Bornholms Regionskommune den 4. maj 2018.
Notat vedr. naturvurdering af areal til potentiel motorsportsbane på Bolbyvej Arealet, som er foreslået lokalplanlagt til motorsportsbane, beliggende Bolbyvej 12, blev besigtiget af Bornholms Regionskommune
Læs mereVærslev Præsteskov. Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen. Den udgravede sø
Værslev Præsteskov Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2012 Den udgravede sø 1 2 Indledning Værslev er en lille landsby, der ligger ca. 8 km øst for Kalundborg. I foråret 2011 lod Værslev menighedsråd
Læs merePartnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:
Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Sorø Kodriverlaug lærer god naturpleje, formidler og driver flere arealer i nye folde til naturpleje. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald. September 2008. Projektetresumé
Læs mereAFGØRELSE FRA MILJØ- OG FØDEVAREKLAGENÆVNET
4. december 2018 Sagsnr.: NMK-510-01094 KlageID: 223557 MRD-NH AFGØRELSE FRA MILJØ- OG FØDEVAREKLAGENÆVNET ÆNDRING af dispensation til afslag i sag om nedlæggelse af beskyttet mose og vandhul i Guldborgsund
Læs mereKøbenhavn-Ringsted A1 Miljø
Lokalitet : Lille Vejleå A1-35-xx Lille Vejleådal Areal i ha 2,1 16-08-2007 Af : uva/ane Kort : 1513 I SV vandløb 3 29a 29e landskabsfredet EF-habitat UTM-E : UTM-N : 707862 6167952 Undersøgt af Carl Bro
Læs mereKøbenhavn-Ringsted A1 Miljø
Lokalitet : Område syd for bakkegård A1-04-xx Brøndbyøster Areal i ha 44,8 18-09-2007 Af : abhm/mav Kort : 1513 I SØ Skovrejsning og vold UTM-E : 717139 3 29a 29e landskabsfredet EF-habitat UTM-N : 6172572
Læs mereFugle Kilde Insekter Kilde Artskategori Krybdyr Kilde Padder Kilde Artskategori Planter Kilde Artskategori
Fugle Kilde isfugl Danmarks Miljøportal Insekter Kilde Artskategori Dukatsommerfugl www.fugleognatur.dk Rødlistet Markperlemorsommerfugl www.fugleognatur.dk Rødlistet Grøn køllesværmer www.fugleognatur.dk
Læs mereNaturgradienter i enge på tørveholdig bund
Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Til landmænd og deres konsulenter. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet på enge?
Læs mereSkov 92 Fosdal Plantage
Skov 92 Fosdal Plantage 1. Drevelsig og Rødland heder med mellemliggende egekrat 1730ab, 1731ef (HED 19.9 ha, MOS 1.3 ha, EG 1.9 ha) i alt 23.1 ha. Rødland Hede (371e) er åben med spredte ener og dværgbuskdomineret
Læs mereBy, Erhverv og Natur. Drift- og plejeplan for overdrev ved Kong Volmersvej
By, Erhverv og Natur Drift- og plejeplan for overdrev ved Kong Volmersvej 2011-2016 DRIFT- G PLEJEPLAN FOR OVERDREV VED KONG VOLMERSVEJ 2 Drift- og plejeplan for overdrev ved Kong Volmersvej 2011 2016
Læs mereFloraen på kyst og overdrev øst for Røsnæs Havn
Floraen på kyst og overdrev øst for Røsnæs Havn Fig. 1. Det græssede areal efter klaplågen, foto CC. Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2016 1 Indledning En stor del af Røsnæs kyster er udpeget
Læs mereFLORAEN PÅ ØRNEBJERG Hans Guldager Christiansen 2009
FLORAEN PÅ ØRNEBJERG Hans Guldager Christiansen 2009 1 INDLEDNING Ørnebjerg er en fredet, stenstrøet og til dels kratbevokset overdrevsbakke beliggende små 2 km nordøst for Buerup, som er en landsby nordøst
Læs mereEr den regionale artspulje i dag den samme som for 100 år siden? Hans Henrik Bruun Tora Finderup Nielsen Frej Faurschou Hastrup Kaj Sand-Jensen
Er den regionale artspulje i dag den samme som for 100 år siden? Hans Henrik Bruun Tora Finderup Nielsen Frej Faurschou Hastrup Kaj Sand-Jensen 2 Hvorfor er det interessant?? ny biotop biotoper regional
Læs mereSkov 62 Østerild Plantage
Skov 62 Østerild Plantage 1. Abildkær 1006ab (ENG 65.2 ha, SØ 0.2 ha) i alt 65.4 ha. Kreaturgræsset eng med præg af hedekær og afvekslende fugtige og tørre dele. Flere store bestande af Plettet Gøgeurt.
Læs mereFLORAEN PÅ ØRNEBJERG Hans Guldager Christiansen og Carsten Clausen 2011
FLORAEN PÅ ØRNEBJERG Hans Guldager Christiansen og Carsten Clausen 2011 INDLEDNING Ørnebjerg er en fredet, stenstrøet og til dels kratbevokset overdrevsbakke beliggende en lille km nordøst for Buerup,
Læs mereBeplantning i regnbede og vejbede. Lærke Kit Sangill:
Beplantning i regnbede og vejbede Lærke Kit Sangill: lkn@vandcenter.dk 12.12.2018 Agenda Om valg af planter til LAR Et studie i plantevalg på de tørre forhold i vejbedet Planteviden, beplantnings struktur
Læs mereAnalyser af vejkanter i Furesø Kommune maj Del 2. Værløse
Analyser af vejkanter i Furesø Kommune maj 2012. Del 2. Værløse www.natlan.dk Analyser af vejkanter i Furesø Kommune - maj 2012. Værløse Side 1 Analyser af vejkanter i Furesø Kommune maj 2012. Værløse
Læs merePå jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose
På jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose Om brochuren Dette lille hæfte er lavet af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Lyngby- Taarbæk Kommune. Vi håber, at det vil kunne give jer en ekstra
Læs mereVÆRSLEVSTIEN En rejse gennem natur og kultur ad den nedlagte jernbane fra Skovbakkerne ved Værslev til Gørlev Station
VÆRSLEVSTIEN En rejse gennem natur og kultur ad den nedlagte jernbane fra Skovbakkerne ved Værslev til Gørlev Station Værslevstien går lige forbi den gamle Forsinge stationsbygning. Foto CC. Carsten Clausen
Læs mereBaseline overvågning - Life 70, Gravene
Baseline overvågning - Life 70, Gravene Arbejdsrapport udført for Assens Kommune, december 2013 Feltarbejde: Irina Goldberg og Eigil Plöger Afrapportering: Eigil Plöger 1 Indhold Indledning... 3 Metode...
Læs mereBotanisk kortlægning af Åmosen
Lokalitet : Verup Mose (Bodal Mose) 43 Beliggenhed : Undersøgt d.: Lokalitetstype Fredningsstatus østligste del af Verup Mose Areal i ha 0.0 16/06/2006 Af : gca Kort : 1413 II NØ fugtig eng med spredt
Læs merePartnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:
Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Sorø Kodriverlaug lærer god naturpleje, formidler og driver flere arealer i nye folde til naturpleje. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald. December 2009. Projektetresumé
Læs mereBotaniske interesser i Hedeland 2015
Botaniske interesser i Hedeland 2015 Rapport udarbejdet for Høje-Taastrup Kommune af AGLAJA, januar 2016. Botaniske interesser i Hedeland 2015. Udarbejdet for Høje-Taastrup Kommune af AGLAJA 2016. Feltarbejde,
Læs mereLandmandstræf Vind over ukrudtet HVER GANG!
Landmandstræf 2013 2-0 Vind over ukrudtet HVER GANG! Vindaks i vinterhvede Vindaks Efterår: 0,75 l/ha Boxer + 0,03 l/ha DFF Efterår: 1,5 l/ha Boxer + 0,04 l/ha DFF + 0,2 l/ha Oxitril CM Forår: 110 g/ha
Læs mereOVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE
OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE Bettina Nygaard, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Aarhus Universitet BESIGTIGELSER AF 3-OMRÅDER Vejen kommune Basis Udvidet Fersk
Læs mereFLORAEN PÅ ØRNEBJERG. Hans Guldager Christiansen og Carsten Clausen 2012
FLORAEN PÅ ØRNEBJERG Hans Guldager Christiansen og Carsten Clausen 2012 1 INDLEDNING Ørnebjerg er en fredet, stenstrøet og til dels kratbevokset overdrevsbakke beliggende en lille km nordøst for Buerup,
Læs mereTjele-Kassø. Lokalitet : Lundsminde. Lokalitetsnr. : 510/550_Syd_01. Overordnet beskrivelse : Klassifikation af lokaliteten COWI.
Lokalitet : Lundsminde 51/55_Syd_1 Øst for Åbøl. 2/7/29 Af : mav, bo Eng, å, mose, skov 1. Rummer kulturminder Åen 6 m *,5 m. Strømhastighed er ca. 4 m/s. Vandet er lidt plumret med grødeåer af vandpest,
Læs mereDispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til tilstandsændringer i forbindelse med vådområdeprojekt
Center Natur og Miljø Rebild Kommune Team Vandløb Att. Ivan Holm Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 01.05.00-P20-15681-11 Ref.: Karen Elizabeth Clausager
Læs mereFlora og faunaundersøgelse i Smørmosen
og faunaundersøgelse i Smørmosen - En gennemgang af flora og fauna i området og dets småsøer 2012 Sø 649 Rapport udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium juli 2012 Konsulenter: Mikkel Stener Petersen.
Læs mereBilag. Bilag 1. Træarternes sammensætning i nogle moser og skove i Arrsøoplandet, der er potentielle bæverhabitater (fra Kargo, 1998).
Bilag Bilag 1. Træarternes sammensætning i nogle moser og skove i Arrsøoplandet, der er potentielle bæverhabitater (fra Kargo, 1998). Bilag 2: Kort over placering af EF Habitatområder og EF Fuglebeskyttelsesområder
Læs mereBlomsterne i din natur
NATUR, MILJØ OG TRAFIK Blomsterne i din natur En botanisk gennemgang af hver enkel ejendom i området omkring Diesebjerg Blomsterne i din natur En botanisk gennemgang for hver enkelt ejendom i området omkring
Læs mereNATURA 2000-basisanalyse for Habitatområde nr. 159: Spællinge Ådal, Døndal og Helligdomsklipperne
NATURA 2000-basisanalyse for Habitatområde nr. 159: Spællinge Ådal, Døndal og Helligdomsklipperne Rø by, kysten med Helligdomsklipperne og Spællinge Ådal. Habitatområdet indrammet med turkis linie. Luftfoto
Læs mereBro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter
2-0 Sikker sejr over ukrudt i foråret Stefan Fick Caspersen 5078 0720 Hans Raun 2271 7020 2-0 ukrudt Træfsikker løsning mod græs- og alt bredbladet o Broadway bekæmper en lang række græs- og bredbladede
Læs mere1. Overdrev, heder og græssletter i statens del af Mols Bjerge
Skov 301 Mols Bjerge Af særligt beskyttede naturarealer i Mols Bjerge findes især overdrev og hede, eng, naturlige krat med bl.a. ene og naturskov af ældre eg og bøg mfl. Desuden mindre arealer med mose,
Læs mereNATURA 2000-basisanalyse for Habitatområde nr. 213: Randkløve Skår
NATURA 2000-basisanalyse for Habitatområde nr. 213: Randkløve Skår Kysten ved Randkløve Skår fra luften Luftfoto fra 2004, DDO, COWI Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af området... 3 2. Udpegningsgrundlaget...
Læs mereSkov 11 - Lodbjerg Plantage
Skov 11 - Lodbjerg Plantage Lodbjerg Plantage rummer to hoveddele: Den åbne del mod vest med strand, klit og klithede og den egentlige plantage øst herfor. For den åbne dels vedkommende er der af skovdistriktet
Læs mereAfgørelser Reg. nr.: Bemærkninger. Domme. Taksationskommissionen. Miljø- og Fødevareklagenævnet. Fredningsnævnet. Forslag
Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Denne fredning er endnu ikke endeligt afgjort! Mens sagen er under behandling, må man ikke foretage sig noget, som er i strid med de foreslåede fredningsbestemmelser
Læs mereVÆRSLEVSTIEN En rejse gennem natur og kultur ad den nedlagte jernbane fra Skovbakkerne ved Værslev til Gørlev Station
VÆRSLEVSTIEN En rejse gennem natur og kultur ad den nedlagte jernbane fra Skovbakkerne ved Værslev til Gørlev Station Værslevstien går lige forbi den gamle Forsinge stationsbygning. Foto CC. Carsten Clausen
Læs mereVINTERHVEDE - VÅRHVEDE - VINTERBYG - VÅRBYG - HAVRE - TRITICALE - RUG
Express Gold 33 SX Bred basis for ukrudtsbekæmpelse i vintersæd VINTERHVEDE - VÅRHVEDE - VINTERBYG - VÅRBYG - HAVRE - TRITICALE - RUG REGISTRERINGSNUMMER 11-66 AKTIVSTOF FORMULERING DOSERING EMBALLAGE
Læs mereForlængelse af spor 0 og udflytning af risteperron ved Lindholm Station
Miljøcenter Århus Forlængelse af spor 0 og udflytning af risteperron ved Lindholm Station Baggrundsnotat om natur, flora og fauna, herunder Natura 2000 forhold 20 december 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800
Læs mereHavørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen
30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand
Læs mereSkov 72 - Tranum Plantage
Skov 72 - Tranum Plantage Tranum Plantage rummer ca. 1350 hektar hede, 180 hektar mose, 85 hektar eng, 60 hektar klit, 52 hektar strandbred, 25 hektar sø og 6 hektar overdrev, i alt 1758 hektar med særligt
Læs mereAnne Marie Bojsen og Christian Bech Åbøl Østermarksvej 4 6541 Bevtoft Hjartbro d. 1. januar 2011
Til: Naturklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV E-mail: nkn@nkn.dk Indsendt af: Gitte Thurø Nielsson og Claus Henrik Lassen Hjartbro Skovvej 7 Mail: trakehnergaarden@gmail.com Anne Marie Bojsen
Læs mereDer er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.
1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks
Læs mereFloraen på kyst og strandoverdrev ved Kystvejen, Kalundborg
Floraen på kyst og strandoverdrev ved Kystvejen, Kalundborg Blomstrende Hedelyng. Kystvejen i baggrunden. Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen August 2016 1 Indledning I Kalundborg mellem fjorden
Læs mereNaturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)
Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet
Læs mereVådområder. Naturscreening
Naturscreening Indledning Områdets 3-områder er gennemgået efteråret 2009 og juni 2010. Der er hovedsageligt foretaget botaniske undersøgelser, og registreringer af dyr er hovedsageligt sket som tilfældige
Læs mereLife 70 Restaurering af sjældne våde naturtyper i Syddanmark - Statusrapport for projektområde ved Odense Å
Life 70 Restaurering af sjældne våde naturtyper i Syddanmark - Statusrapport for projektområde ved Odense Å Indhold Indledning... 3 Metode... 3 Resultater... 3 Udregnede Ellerberg-gennemsnit og målte parametre...
Læs mereSådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen
Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret Stefan Fick Caspersen Bekæmpelse af græs - hvad lærte vi i 2014? Mild vinter = stort græsukrudt i foråret Stort græsukrudt = højere doseringer for at opnå samme
Læs mereProjektbeskrivelsen ændres om følger:
Notat Grontmij Carl Bro A/S Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 98 79 98 00 F +45 9879 9801 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Tissing Vig Rettelse til Projektbeskrivelse 23. marts 2010
Læs mereBotaniske interesser i Hedeland 2016 i Roskilde Kommune
Botaniske interesser i Hedeland 2016 i Roskilde Kommune Botaniske interesser i Hedeland 2016 i Roskilde Kommune Udarbejdet for Roskilde kommune af AGLAJA 2016. Feltarbejde: Orla Bjørneskov, Henry Nielsen
Læs mereSmag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet
Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet
Læs mereJette Thelin Ravnebakkevej 4A 3490 Tikøb. Mail: Dispensation til etablering af sø i mose.
Jette Thelin Ravnebakkevej 4A 3490 Tikøb Mail: jet@bibbo.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 15.01.2016
Læs mereKystskoven ved Kalundborg Botanik og historie
Kystskoven ved Kalundborg Botanik og historie Hans Guldager Christiansen og Carsten Clausen Oktober 2017 1 Indledning Kystskoven omfatter et skov- og parkområde på ca. 20 ha på Røsnæs sydkyst 2-3 km vest
Læs mereAfgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører:
Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Denne fredning er endnu ikke endeligt afgjort! Mens sagen er under behandling, må man ikke foretage sig noget, som er i strid med de foreslåede fredningsbestemmelser
Læs mereKommunen registrerer derfor arealer beskrevet i skemaet herunder og på luftfotos side 2 og i bilag 1 som beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens 3.
Hjørring Kommune Hjørring kommune Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Afgørelsen sendes også til bruger af arealet Hjørring Golfklub Ændrede registreringer af beskyttet natur ved Hjørring Golfbane Team
Læs mereSkov 311 Helgenæs Syd
Skov 311 Helgenæs Syd Arealerne ved Klæbjerg/Slettervang og Sletterhage (lok. 1 og 2) ligger i habitatområde nr. 47, mens arealerne ved Ellemandsbjerg (lok. 3) ligger udenfor habitatområdet. Det er Skov-
Læs mereNaturforhold og cykelsti
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 23-07-2014 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-1-14 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ
Læs mereTeknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården
Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som
Læs mereAvneknippemose. Avneknippemoserne er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som sø eller mose, hvis arealet alene eller sammen med andre beskyttede
ns vegetation er høj med rørsump-karakter, og plantesamfundet findes langs bredden af søer eller i uudnyttede eller ekstensivt udnyttede moser i de østlige dele af landet, hvor kalkforekomster i undergrunden
Læs mereVåd eng. Våd eng, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som eng eller mose, dog forudsættes det, at arealet omlægges sjældnere end hvert
Plantesamfundet våd eng dækker over uomlagte naturenge, der kun er drænede og gødskede i et begrænset omfang. De våde enge vil sammenlignet med rigkær og tidvis våd eng have en højere tilgængelighed af
Læs mereKonsulenttræf 2013 Ukrudtsbekæmpelse i foråret. Stefan Fick Caspersen Hans Raun
Konsulenttræf 2013 Ukrudtsbekæmpelse i foråret Stefan Fick Caspersen Hans Raun 2012 Salgsstop Selektivitetsforsøg og screening 2013 Catch afmeldes i majs Stadig godkendt i vårbyg, vårhvede, havre og frøgræs
Læs mereØlandstur 30. maj 3. juni 2012 Naturhistorisk Forening for Sydvestjylland
Ølandstur 30. maj 3. juni 2012 Naturhistorisk Forening for Sydvestjylland Indledning Denne rapport er en sammenfatning af plante- og fuglelister m.m. som 12 deltagere fra Naturhistorisk Forening fra Sydvestjylland
Læs mereAnalyser af vejkanter i Furesø Kommune maj Del 1. Farum
Analyser af vejkanter i Furesø Kommune maj 2012. Del 1. Farum www.natlan.dk Analyser af vejkanter i Furesø Kommune - maj 2012. Farum Side 1 Analyser af vejkanter i Furesø Kommune maj 2012. Farum Opgave:
Læs mereLIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev
LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev Mikkel Bornø Clausen, NST Storstrøm AFSLUTNINGSSEMINAR den 9-10. september 2013 Historien Natura2000- område: 163 Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds
Læs mereSamsøtur til på Møn, maj 2007.
Samsøtur til på Møn, 11. 13. maj 2007. Det var det forår Danmark fik en rigtig prinsesse, Galathea 3 ( The party Ship ) vendte tilbage fra sin jordomrejse, bøgen sprang de fleste steder i landet ud før
Læs mereNaturhistorisk Forening for Nordsjælland
Naturhistorisk Forening for Nordsjælland FORÅRSTUR TIL MOLS 25. 28. MAJ 2017 Torsdag den 25. maj Kalø Besøgscenter Første stop med Vipperød Bus efter et kort ophold ved Infoteria Lillebælt var Kalø Besøgscenter,
Læs mereUdkast til dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af vej gennem mose, Nimtofte
Syddjurs Kommune xx-xx-2017 Veje og Trafik Sagsnummer.: 16/13982 Sagstype: KLE: 01.05.08 Sagsbehandler: Lars Dyhrberg Bruun Tlf.: 87 53 54 10 Udkast til dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til etablering
Læs mereBesøg biotopen Løvskov
Besøg biotopen Løvskov Skoven giver de blomstrende urter særlige vækstbetingelser. Saml og bestem skovens urter. Undersøg lysforholdene i løvskoven. Lær at iagttage forskellige jordbundsforhold og bestem
Læs mereNaturen. omkring Korsør
Naturen omkring Korsør Fra Korsør Lystskov med høj-stammet bøgeskov og dybe moser - over de mange vandfyldte lergrave omkring det lavvandede Korsør Nor - til de åbne marker og engdrag på Frølunde Fed -
Læs mereBasismonitering af tilgroningsflade i Bolderslev Skov, Aabenraa Statsskovdistrikt
Basismonitering af tilgroningsflade i Bolderslev Skov, Aabenraa Statsskovdistrikt Sletten sommer 2003. Foto: Jonas E. Lawesson. Af Specialestuderende Susanne Smerup Bak Biologisk Institut, Århus Universitet
Læs mereFeltskema til overdrev Basisregistrering af strukturelle forhold Lokalitetsnavn Arealstørrelse i ha. Inventør Dato Tidsforbrug
Feltskema til overdrev Basis af strukturelle forhold Lokalitetsnavn Arealstørrelse i ha. Inventør Dato Tidsforbrug Område-ID Delområde-ID Sagsnummer Naturarealets sammensætning kode Arealtype Andel i pct.
Læs mereStilling-Solbjerg Søs omgivelser og Pilbrodalen
Fredningsforslag i Skanderborg og Aarhus Kommuner Stilling-Solbjerg Søs omgivelser og Pilbrodalen Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 15. april 2016 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade
Læs merePlejeplan for Granly fredningen
Plejeplan for Granly fredningen Fredningen Granly fredningen er tinglyst den 27. september 1963 på dele af matr. nr. 5 ca, 5 cb, 5 cf, 5 ch, 5 cm, 5 cn, 5 cu, 5 cv og 5 cx samt hele 5 di og 5 hq, Annisse
Læs mere