Bilag A: Jordarbejde ( ) Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Jordbunden i byggegruben er som angivet i Tabel A.1 [boreprofil].

Transkript

1 Bilag A: Jordarbejde Jordbunden i byggegruben er som angivet i Tabel A.1 [boreprofil]. Jordlag Mægtighed Densitet Rumfang, V F Udvidelsesfaktor Rumfang, V L m Kg/m 3 m 3 m 3 Sand, fyld 0, ,4 1,1 58,7 Ler, sandet, fyld 1, ,1 1, 319,8 Tørvemuld, fyld 0, ,4 1,3 64,5 Gytje 0, ,6 1,11 99,5 Gytje, skalrester 0, ,4 1,11 30,4 Tørv 0, ,4 1,5 16,8 Sum 497,3 589,7 Tabel A.1: Jordbundsforhold i byggegruben. Fra terræn til bund af byggegrube. Da gravemaskinen ikke kan skille de forskellige jordlag fra hinanden, er det valgt at operere med en middeldensitet af jordlagene i de forskellige områder. Middeldensiteten i område A bliver: γ middel 0,3m 1700 kg/ m + 1,5m 1780 kg/ m + 0,3m 1540 kg/ m + 0,45m 1080 kg/ m 0,3m + 1,5m + 0,3m + 0,45 m 160 kg/ m (A-1) Middeldensiteten i område B er: γ middel 0,5m 1080 kg/ m + 0,7m 1080 kg/ m + 0,8 800 kg/ m 0,5m+ 0,7m+ 0,4 m kg/ m 3 (A-) Område B udgraves med et anlæg på 1: for at undgå nedskridning af siderne. Rumfanget af den ekstraudgravning bliver, jf. fig. [i hovedrapport] : ( ) V m m m m m m m m 3 tillæg = 5,55 + 5,65 0,5 1,35 0, ,35 0,675 0,675 9,44 (A-3) Arealet, det løse og det faste volumen af de to forskellige områder ses af Tabel A.. Område Areal Rumfang, V F Rumfang, V L m m 3 m 3 1

2 A 174,7 445,5 530,0 B 31,4 51,8 59,7 Tabel A.: Jordmængder i område A og B. A.1 Anvendt materiel Gravearbejdet er en koordineringsproces hvor gravemaskinen skal samarbejde med lastbilerne, der transporterer jorden til et nærliggende dumpningssted. En håndregel siger, at det mest effektive gravearbejde opnås, hvis der går 5 til 8 skovlfulde til at fylde lastbilen. Der er derfor valgt en gravmaskine RH0 PMS.LC med dybdeske, hvis tekniske data ses af Tabel A.3 [Anlægsteknik, 000, tabel.0]. Gravmaskine RH0 PMS.LC Rækkevidde i m 10,8 Gravedybde i m 6,8 Standard skovlstørrelse CECE i m 3,7 Teoretisk ydeevne m 3 /h 400 f 0 korrektion for gravedybde 0,9 f s korrektion for svingningsvinkel på 180 0,9 Praktisk ydeevne P G i m 3 /h 34,4 Tabel A.3: Tekniske data for gravemaskine RH PLUS-LC. Den valgte lastbil er en Scania R14CB, 8 4NZ 40, hvis tekniske karakteristika ses af Tabel A.4 [Anlægsteknik, 000, tabel.30]. Lastbilen er valgt pga. af den store nyttelast, da nyttelasten bliver afgørende for, hvor mange ture lastbilerne skal køre. Lastbil Opbygning Scania R14CB 3-vejs tippelad Nyttelast i kg Rumindhold i m 3 Ca. 18 Tabel A.4: Tekniske data for lastbil Scania R14CB. Volumenet af den mængde jord, der kan transporteres pr. gang, V, afhænger af ladets størrelse, den tilladelige vægt, det tilladelige akseltryk og fås som følgende [Anlægsteknik, 000, formel.36]:

3 hvor V max GT = min γ l V0 f c G T er den maksimale tilladelige nyttelast [kg]. γ l er densiteten i løst mål [kg/m 3 ]. (A-4) V 0 er det strøgne volumen op til ladets kanter [m 3 ]. f c er en fyldningsfaktor, der angiver hvor meget top lastbilen kan køre med. F c ligger typisk mellem 15% til 0%. Med et rumindhold på 18 m 3 bliver det maksimale rumindhold, idet f c sættes til 1,15: V m mprlæs (A-5) 3 3 max = 18 1,15 = 0,7. A. Udgravning af byggegruben Udgravning af byggegruben deles op i udgravning af område A og område B. A..1 Driftsproduktion for område A Læssefaktoren k l er defineret som [Anlægsteknik, 000, p. 107]: hvor k l 3 m f = (A-6) m 3 l 3 m f er rumfanget i fast form. 3 ml er rumfanget i løs form. Da jordbunden hovedsageligt består af ler og postglaciale organiske materialer sættes k l til 0,8 [Anlægsteknik, 000, tabel.01]. Den maksimale mængde, V, som lastbilen kan transportere er, jf. Tabel A.4 og formel (A-4): 18000kg 18000kg 3 V = = = 13,6m pr. læs kg/ m k 160 kg/ m 0,8 l (A-7) 3

4 Da 13,6 m 3 pr. læs< 0,7 m 3 pr. læs, er vægten af jorden afgørende for den maksimalt tilladelige grænse for, hvor meget jord lastbilerne må transportere i område A. Driftsproduktionen, P kan udtrykkes ved [Anlægsteknik, 000, formel.35]: 60 P = V C (A-8) T hvor T er omløbstiden for en cyklus [min]. C er en effektivitetsfaktor. V er den maksimale mængde lastbilen kan transportere [m 3 ]. Omløbstiden kan sammensættes af følgende bidrag[anlægsteknik, 000, formel.37]: T = tg + tk + ta + tm (A-9) hvor t g er gravmaskinetid [min]. t k er kørselstid t/r [min]. t a er aflæsningstiden [min]. t m er manøvretid [min]. Gravemaskinetiden sammensættes af en læssetid, t l og en koblingstid, t ko [Anlægsteknik, 000, formel.38]: V kl t = t + t = 60 + t P g i ko ko G (A-10) hvor V er den maksimale mængde lastbilen kan transportere [m 3 ]. P G er den praktiske produktion af gravmaskinen i fast form [m 3 /h]. k l er læssefaktoren for omregning af gravmaskinens praktiske produktion til løs form. Koblingstiden sættes, idet der skal bakkes ind, til 1 min. Den samlede gravemaskinetid bliver, jf. Tabel A.3: t g ,6m kl 13,6m 0,8 = min = 60+ 1min = 3,1min (A-11) ,4 m / h 34,4 m / h 4

5 Kørselstiden for lastbilen beregnes af [Anlægsteknik, 000, formel.1]: t k L frem tilbage = + (A-1) v frem L v tilbage hvor L i angiver henholdsvis kørselslængde frem og tilbage [km]. v i angiver henholdsvis kørselshastigheden frem og tilbage [km/h]. Kørselslængden til aflæsningstedet sættes til 10 km. Kørselshastigheden sættes til henholdsvis 40 km/h og 50 km/h for frem- og tilbagekørsel. Derudover tillægges der en spildtid på 10 min, idet en stor del af kørslen foregår i byen. Den samlede kørselstid bliver da : t k 10km 10 km = min = 37min (A-13) 40 km/ h 50 km/ h Idet der forudsættes bagudtømning bliver aflæsningstiden 0,6 min. Manøvretiden sættes til 0,8 min [Anlægsteknik, 000, side 190]. Derved bliver den samlede omløbstid, jf. formel (A-9): T = 3,1min+ 37min+ 0,6min+ 0,8min = 41,5min (A-14) Effektivitetsfaktoren, C udregnes af [Anlægsteknik, 000, formel.0]: C = k p k f ks kk ka kms k le (A-15) Effektivitetsfaktoren, C afhænger af en række faktorer, som er beskrevet i Tabel A.5.: Faktor Værdi Beskrivelse Personfaktor k p 0,83 50 min effektiv pr. h. (50/60) Kvalifikationsfaktor k f 1,15 Dygtig fører Sigtbarhed k s 1 Fuld sigtbarhed Koblingsfaktor k k 0,9 Samarbejde mellem to maskiner 5

6 Arbejdets art k a 0,8 Mindre byggegrubbe Maskinstop k ms 1 Ingen maskinstop Læsseeffektivitetsfaktor k le 0,9 Læsning fra samme niveau som køretøjer Tabel A.5: Effektivitetsfaktoren C. Den samlede effektivitetsfaktor bliver: C = 0,83 1,15 10,9 0,8 10,9 = 0,6 (A-16) Driftsproduktionen beregnes herefter, jf. formel (A-8): P = 13,6m 0,6 = 1, m / h (A-17) 41,5min For at gravemaskinen skal udnyttes bedst muligt, er det nødvendigt med et vist antal af lastbiler. Det nødvendige antal lastbiler er: 41,5min 3,1min = 13,4stk (A-18) Det vælges dog kun, at benytte 7, lastbiler når der graves i område A. Det skyldes at det vurderes at være for dyrt at have 13 lastbiler holdende, hvis der skulle ske noget uforudset. Samtidig kan føreren af gravmaskinen udnytte spildtiden til at vedligeholde maskinen og udføre tilpasningsarbejde i graveområdet. Den samlede driftsproduktion i løs jord ved 7 lastbiler bliver: P = 71, m 3 / h = 85,4 m 3 / h (A-19) tot Den samlede tid for jordarbejdet i område A bliver da, jf. Tabel A.: T 3 530,0m = = 5,6h 95, m / h tot, A 3 (A-0) A.. Driftsproduktion i område B Den maksimale mængde, V, som lastbilen kan transportere er, jf. formel (A-4): V 18000kg 3 = =,0m pr. læs kg/ m 0,8 (A-1) 6

7 Da,0 m 3 pr. læs > 0,7 m 3 pr. læs, er rumindholdet af jorden afgørende for den maksimale tilladelige grænse for, hvor meget jord lastbilerne må transportere i område B. Den samlede gravemaskinetid bliver, jf. formel (A-10): t g 3 0,7m 0,8 = + = min 4,1min 34,4 m / h (A-) Den samlede omløbstid bliver, jf. (A-9), idet t k, t a og t m sættes som for område A: T = 4,1min+ 37min+ 0,6min+ 0,8min = 4,5min (A-3) Idet effektivitetsfaktoren C sættes som for område A, bliver driftproduktionen, jf. (A-8): P = 0,7m 0,6 = 18,1 m / h (A-4) 4,5min Til udgravning i område B anvendes følgende antal lastbiler: 4,5min 4,1min = 10,4stk (A-5) Det vælges, at fortsætte med de samme 7 lastbiler til jordarbejdet i område B som for jordarbejdet i område A. Den samlede driftsproduktion i område B bliver: P = 7 18,1 m 3 / h = 16,7 m 3 / h (A-6) tot Den samlede tid for jordarbejdet i område B bliver, jf. Tabel A. : T 3 59,7m = = 0,5h 16,7 m / h totb, 3 (A-7) A..3 Den samlede tid for udgravningen af byggegruben Der regnes med, at der holdes en selvbetalt pause på 1h/dag. Derved bliver den samlede tid for udgravningen af byggegruben: 7

8 T Tot = TTot, A+ TTotB, + TPause = 5,6h+ 0,5h+ 1,0h= 7,1h (A-8) Materiel Gravmaskine + 7 lastbiler Mængde jord der skal flyttes 640,0 m 3 Tid 7,1 h Mandetimer 8 pers. 7,1h = 57 mandetimer Tabel A.6: Opsumering af afsnittet om jord- og terrænarbejde. 8

9 Bilag B: Tidsberegninger B.1 Wrights formel Til beregning af tidsforbruget til hver enkelt aktivitet anvendes Wrights formel, der angiver tidsforbruget t x pr. mængdeenhed [Anlægsteknik, XXXX, p. 90]: t T x k x = 1 (B-1) hvor x antallet af udførte enheder. T 1 er det teoretiske tal for styktiden af det første element. k gentagelsesfaktoren, angiver det produktionstab, der ligger i oplærings- og indkøringstid. Der anvendes ydelsesdata for de enkelte aktiviteter som angivet i Anlægsteknik, 000, pp. Xx-xx. I formlen indgår den tidsreduktion som skyldes indkørings- og oplæringsfasen. Der tages hensyn til, at der under arbejdets udførelse opnås en større grad af fortrolighed med arbejdet, og at arbejdsgange gøres mere hensigtsmæssige under arbejdsforløbet. B. Afforskallingstidspunkt for in situ støbte konstruktioner Betonstyrken skal i alle de in situ støbte konstruktioner være f ck =5 MPa. Ved afforskallingen skal beton have en trykstyrke på 15 MPa. Der regnes med en middelstyrke efter 8 døgn på 30 MPa. [Teknisk ståbi, 1996, afs ] Temperaturen sættes i dagtimerne til 18 C og i nattetimerne til 5 C. Betonens modenhed ved 0 C bestemmes af [Teknisk ståbi, 1996, afs ]: f c 1 1 0,7 fc, = fc,8 exp M0 8 fc, (B-) hvor f c er den ønskede styrke ved afforskallingen. f c,8 er middelstyrken efter 8 døgn. 9

10 M 0 er betonens modenhed ved 0 C. Betonens modenhed ved 0 C bliver: 1 1 0,7 30 MPa MPa = 30MPa exp M MPa + M =,4døgn 0 (B-3) Med de opgivne styrker og temperaturforhold aflæses tidstemperaturfunktionen og M 0 for 1 døgn bliver [Teknisk ståbi, 1996, afs ]: M0 = 0,95 ½ døgn + 0,3 ½ døgn = 0,65døgn (B-4) Afforskallingen kan foretages efter:,4døgn Afforskallingstidspunkt = 4 døgn (B-5) 0,63 døgn 10

11 Bilag C: Betonarbejde Betonarbejdet består af udførelsen af den in situ støbte kælder og elevatortårnet. Y1 Y I I1 Y3 I3 I4 I5 I6 Y5 I10 I1 I8 I9 Elevatorskakt Y4 I11 I13 I14 I7 I15 Y6 Figur C-1: Oversigt og nummerering af in situ støbningerne i kælderen. Nummereringen af konstruktionerne benyttes som henvisning ved mængdeberegningen. Mål i mm. For alle in situ støbte konstruktionen beskrives først udførelsesmetoden inkl. forskallingsmetode, dernæst beregnes mængderne, der indgår i konstruktionen og til sidst beregnes tidsforbruget. Betonarbejdet der skal udføres i kælderen, idet kælderdækkene udføres som betonelementer, er jf. Figur C-1 : Elevatortårnets bund (dobbeltgulv) Elevatortårnets fire sider (dobbeltvæg) Kældergulvet (dobbeltgulv) Kælderydervæggene (Y1, Y, Y3, Y4, Y5) (dobbeltvæg) Kælderindervæggene (I1, I, I3, I4, I5, I6, I7, I8, I9, I10, I11, I1, I13, I14, I15) 11

12 Da de in situ støbte konstruktioner ikke dimensioneres skønnes armeringsmængden til at udgøre 0,5-vol% af den færdige betonkonstruktion. C.1 Elevatortårnets bund C.1.1 Udførelse Da der støbes mod jord udlægges der et 50 mm renselag, for at beskytte armeringen i betonen. Før støbningen kan påbegyndes skal formen og armeringen være klar i hele støbeområdet, f.eks. ved at fjerne tilbagestående regnvand, således støbningen kan foregå uforstyrret. Forskallingen til gulvudstøbningen opstilles i form af gulvledere af beton, som indgår i den endelige konstruktion, jf. Figur C-. Gulvledere angiver støbehøjden og virker også som begrænsning for betonen[anlægsteknik, side 464, 000]. Figur C-: Gulvleder. Udstøbningen af elevatortånets bund foregår i flere omgange. Efter betonen er udlagt benyttes en stavvibrator til at udfylde huller, fjerne luftbobler og gøre betonen mere bearbejdelig. Derefter benyttes en bjælkevibrator til overfladevibrering og afretning. Bjælkevibratoren hviler på gulvlederen for at få den rette højde på betongulvet. Betonen vakuumbehandles for at øge tryk og slidstyrken. Der benyttes en minimumsarmering og armeringen udgøres af færdigsvejste armeringsnet. Armeringsnettet placeres på afstandsholdere stående på renselaget for at opnå et tilstrækkeligt dæklag. 1

13 Da arealet af elevatortårnets bund ikke er større end 650 mm 815 mm er der ikke indlagt støbeskel. Da det nederste betonlag i dobbeltgulvet skal kunne lede det vand, der er trængt ind, hen til drænet i gulvet, (jf. geo afsnit) udføres gulvet med en hældning ind imod drænet. Da det er et dobbeltgulv, udlægges der et drænlag og isoleringslag ovenpå det nederste betonlag efter betonen er hærdet af. Udstøbningen af det øverste betonlag sker på samme måde som for det første, dog foretages en planering og glitning af det øverste betonlag for at gøre det jævnt, samtidig øges modstanden mod slidtage og vandgennemtrængelighed [Anlægsteknik, p. 395, 000]. Glitningsprocessen beskytter samtidig mod udtørring af betonen [Anlægsteknik, side 40, 000]. C.1. Mængde Elevatortårnets bund skal dække et rektangulært areal på,65 m,815 m = 7,45 m, jf. Figur C-3. De mængder der skal benyttes ved etableringen af elevatortårnets bund ses af Tabel C.1. elevatortårnets vægge elevatortårnets bund Figur C-3: Plan over elevatortårnets bund. Mål mm. Materiale Volumen m 3 13

14 Renselag 0,37 300mm betonlag, 150mm betonlag 1,1 Armering 0,011 Grus som kapillærbrydende lag 0,75 Isolering 0,75 Tabel C.1: Mængder ved konstruktion af elevatortårnets bund. C.1.3 Tid Det vurderes nødvendigt med 4 mænd udover manden i betonrotervognen til at udføre arbejdet med at fordele og vibrere betonen. Beregningen af tidsforbruget til elevatortårnets bund ses af Tabel C., idet der regnes med en omkreds af bunden på :,815m+,65m = 10,93m (C-1) Støbningen af bunden i elevatoren udføres i tre arbejdsgange. En for støbning af undergulvet, en for udlægning af drænlag og isolering og endelig en for udstøbning af overgulv. Tabel C. viser opdelingen af de tre arbejdsgange. Efter støbningen af undergulvet regnes der med en hærdetid på 4 døgn, jf. afsnit B., inden udlægning af drænlag og isolering påbegyndes. Arbejdsgang Arbejdsproces Tid pr. enhed Tid Støbning af undergulv Udlægning af drænlag og isolering Renselag,0 min/m 0,5 Ilægge armeringsnet 0,7 min./m 0,09 Opstille gulvledere 3,5 min./lbm 0,64 Gener ved kanter, søjler og ydervæg Udstøbning af nederste betonlag, inkl. vakuumbehandling h 1,9 min./lbm 0,35 13,3 min/m 1,65 Rengøre håndværktøj, vibrator 4 min/gang 0,70 Tidsforbrug 3,68 4 min/m 0,5 14

15 Støbning af overgulv Ilægge armeringsnet 0,7 min./m 0,09 Opstille gulvledere 3,5 min./lbm 0,64 Gener ved kanter, søjler og ydervæg Udstøbning af øverste betonlag, inkl. glitning og vakuumbehandling 1,9 min./lbm 0,35 13,3 min/m 1,65 Rengøre håndværktøj, vibrator 4 min/gang 0,7 Tidsforbrug 3,43 Totalt tidsforbrug 7,61 Tabel C.: Beregning af tidsforbrug ved konstruktion af elevatortårnets bund[kilde]. Da der regnes med et arbejdssjak på 4 mand bliver antallet af mandtimer : Antalmandtimer = 7,61h 4mand = 30,4mh (C-) C. Elevatortårnets fire side C..1 Udførelse Alt er klargøres inden udstøbningen kan foretages, dvs. at forskallingen er opsat og klargjort, samt at armeringen er på plads. Desuden skal formen være smurt ind i formolie således at formen kan slippe når betonen er hærdet af. Arbejdssjakket til vægstøbningen består udover manden ved betonkanonen af 3 mænd. En til modtagelsen af betonen direkte fra betonkanonen, en til vibrering med en stavvibrator og en til at fordeling af betonen, idet der forudsættes en stighastighed på 0,5 m/h. For at undgå spild ved af beton benyttes en støbetragt[anlægsteknik, p. 393, 000]. Armeringsjernene fra pæleværket videreføres gennem elevatortårnets bund og indstøbes i væggene for at optage de trækkræfter, der måtte opstå i samlingen. Forskalling Ved valg af forskalling er det vigtig at forskallingen kan holde til det store formtryk, der kommer fra betonen. Beregning af formtrykket udføres efter metode og metode 3 [Anlægsteknik, p. 40, 000]. Det maksimale formtryk beregnes efter metode som følgende : 15

16 800 v P = 7,3+ t + 17,78 for v < m/h (C-3) hvor P er det maksimale formtryk i kn/m. v er stighastigheden i m/h. t er temperaturen i C. Ved en temperatur i betonen på 15 C og en stighastighed på 0,5 m/h bliver formtrykket udfra metode : 800 0,5 m/ h P= 7,3+ = 19,5 kn / m 15 C + 17,78 (C-4) Det maksimale formtryk beregnes efter metode 3 som følgende: 0,30+ 0,004 t 150 v s P = 0, (C-5) hvor P er det maksimale formtryk i kn/m. v er stighastigheden i m/h. t er temperaturen i C. s er sætmålet i mm. Med et anslået maksimalt sætmål på 150 mm bliver formtrykket udfra metode 3 : 0,30+ 0,00415 C 0,5 / m h mm P = 0,75+ = 31,3 kn/ m (C-6) Altså bliver det maksimale formtryk på 31,3 kn/m. Forskallingen opbygges som en traditionel dobbeltsidet vægforskalling. Forskallingen er opbygget af 3 mm støbebrædder, som hviler på lodrette oplænere, som igen understøttes af vandrette klampsbræder omkring klampsjernene, jf. Figur C-4. 16

17 Oplæner Klamps Støbebrædt 3mm stk. klampsbrædt Figur C-4: Traditionel vægforskalling til elevatortårnets væg med højde på 1,80m og længde på,815m. Udfra kravet om en maksimal nedbøjning på l/400 og en maksimal forskydningsspænding i brædderne på 1,6 N/mm findes spændvidden a, jf. Figur C-4, mellem oplænerne til 0,58 m[anlægsteknik, figur 6.07, 000]. Belastningen på oplænerne bliver : 0,58 31,3 / = 18, / m kn m kn m (C-7) Der vælges en dimension af oplænerne på 50 mm 150 mm og dermed aflæses afstanden b mellem klampsbrædderne til 0,65 m[anlægsteknik, figur 6.09, 000]. Det vælges, at anvende stk. klampsbrædder med en dimension på 5 mm 150 mm, jf. Figur C-4. De enkelte klampsjern skal derved optage: 18, kn / m 0,65m= 11,8kN (C-8) Det vælges, at benytte et traditionel (kartoffel) klampsjern af type R10, da den tilladelige belastning for denne type er 1 kn [Anlægsteknik, tabel 6.04, 000]. For at beregne afstanden c mellem de enkelte klampsjern, antages det, at klampsjernet optager formtrykket i afstand på en ½ c til hver side. Afstanden c bliver : 17

18 1kN c= = 0,59m 31,3 kn / m 0,65m (C-9) c sættes til 0,58 m og der placeres således en klamps mellem hver oplæner. Ved opbygningen af forskalling til elevatortårnets fire sider skal der tages hensyn til, at der er tale om dobbeltvæg. Forskallingen opbygges, som ses af Figur C-5, sådan at stålkassen med hængsler kan bankes fri og trækkes op efter betonen er hærdet af. Derefter skal hullerne stammende fra klampsjernene spartles ud, således at isoleringen og gruset kan fyldes imellem de to betonvægge. Stålkasse Arbejdsstillads Figur C-5: Opbygning af traditionel forskalling ved en dobbeltvæg. C.. Mængde De mængde der skal bruges til elevatortårnets fire sider beregnes udfra Figur C-3 og ses af Tabel C.3. 18

19 Materiale Volumen Beton 3, Armering 0,016 Grus som kapillærbrydende lag 1,1 Isolering 1,1 Tabel C.3: Mængder ved konstruktion af elevatortårnets fire sider. m 3 C..3 Tid Tiden ved konstruktion af elevatortårnets fire sider ses af Tabel C.4, jf. afsnit B.1. Arbejdsproces k T 1 x t x mh Binding af armering 0, ,37mh/t 0,16 t 5,4 Opstilling af forskalling 0,0807 1,6mh/m 4,1 m 39,1 Støbning 0,0779 0,884mh/m 3 3, m 3,8 Total 47,3 Tabel C.4: Beregning af mandtimer ved konstruktion af elevatortårnets fire sider. C.3 Kældergulvet C.3.1 Udførelse Kældergulvet udføres på samme måde som elevatortårnets gulv. Udstøbningen af kældergulvet er dog betydeligt mere omfattende. Derfor deles gulvet op i fire områder, der udstøbes hver for sig, jf. Figur C-6. 19

20 3 4 elevatorgrav 1 Figur C-6: Kældergulvet opdelt i område 1,, 3 og 4. Ved den vandrette streg etableres revneanviser. Mål i mm. Det vælges, at placere revneanviser pr. ca. 5 m for at modvirke revnedannelser pga. svind. En revneanviser er en pvc-plade, der opsættes i en form af trælister. Efter afforskallingen fjernes trælisterne og der fuges med cementmørtel[anlægsteknik, 000, p. 466]. C.3. Mængde Beregningen af mængderne, der skal benyttes ved udstøbningen af kældergulvet sker ud fra Figur C-6. Desuden skal stribe 4 støbes uden om elevatorgraven. Areal Renselag Beton Armering Isolering Grus m m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 Område 1 5,0 1,3 11,5 0,06,5,5 Område 3,7 1, 10,7 0,05,4,4 Område 3 5,9 1,3 11,7 0,06,6,6 Område 4 1, 1,1 9,5 0,05,1,1 Total 95,8 4,9 43,15 0, 9,6 9,6 Tabel C.5: Mængder ved konstruktion af kældergulvet. 0

21 C.3.3 Tid Arealet af kældergulvet er 95,8 m, jf. Figur C-6 og tiden der tager at støbe kældergulvet ses af Tabel C.6. Arbejdsgang Tid pr. enhed Tid h Udstøbning af renselag,0 min/m 3, Placering af gulvledere til undergulv 3,5 min /lbm 5, Ilægning af armering til undergulv 0,7 min /m 1,1 Støbning af undergulv omr. 1 + rengøring 13,3 min/m + 4 min 6, Støbning af undergulv omr. + rengøring 13,3 min/m + 4 min 6,0 Støbning af undergulv omr. 3 + rengøring 13,3 min/m + 4 min 6,4 Støbning af undergulv omr. 4 + rengøring 13,3 min/m + 4 min 5,4 Udlægning af drænlag og isolering 4 min/m 6,4 Placering af gulvledere til overgulv 3,5 min /lbm 5, Ilægning af armering til overgulv 0,7 min /m 1,1 Støbning af overgulv omr. 1 + rengøring 13,3 min/m + 4 min 6, Støbning af overgulv omr. + rengøring 13,3 min/m + 4 min 6,0 Støbning af overgulv omr. 3 + rengøring 13,3 min/m + 4 min 6,4 Støbning af overgulv omr. 4 + rengøring 13,3 min/m + 4 min 5,4 Totalt tidsforbrug 70, Tabel C.6: Tidsforbrug ved støbning af kældergulvet. Der er forudsat et støbesjak på 4 mand og dermed bliver det samlede antal mandtimer, det tager for udstøbningen af kældergulvet: Mandtimeforbrug = 70,h 4mand = 80,8mh (C-10) Med en arbejdsdag på 7 timer vil udstøbningen foregå over 4 dage. Det betyder, at der etableres støbeskel på samme sted som der er revneanvisninger. 1

22 C.4 Kælderydervægge C.4.1 Udførelse Udførelsen af kælderydervægge foregår på samme måde, som for de dobbelte elevatorsider. Dog skal der tages hensyn til at væg Y5 skal støbes direkte op mod nabobygningerne og at der ved forsiden ved væg Y6 skal støbes op imod spunsvæggen, jf. Figur C-1. Dette medfører en ensidig forskallingen for Y5 og Y6. Op imod spunsvæggen fastgøres en stålplade og den traditionelle forskalling bygges op på samme måde som ved den dobbelte elevatorvæg. C.4. Mængde Kælderydervæggene har alle en højde på 3,15 m og desuden skal der tages hensyn til at udsparinger til vinduer i væg Y1, Y og Y6. Mængden til konstruktion af kælderydervæggene beregnes af Figur C-1 og ses af Tabel C.7. Beton Armering Isolering Grus m 3 m 3 m 3 m 3 Y1 3,6 0,018 1,8 1,8 Y 4,3 0,0,,15 Y3 5,7 0,09,9,9 Y4 3,0 0,015 1,5 1,5 Y5 9, 0,046 4,6 4,6 Y6+I15 9,8 0,049 4,9 4,9 Tabel C.7: Mængder ved konstruktion af kælderydervæggene. C.4.3 Tid Ved ensidig forskallet væg tillægges tiden til opstilling af forkalling 40%[henvisning til ark med tider side 595], jf. afsnit B.1. Arbejdsproces t x x t x mh Binding af armering 3,35 mh/t 1,405 t 45,4 Opstilling af ensidet forskalling 1,6 mh/m 6, m 101, Opstilling af dobbeltsidet forskallilng 1,10 mh/m 1,1 m 134,4 Anbringelse af udsparingskasse 0,5 mh/stk 3 0,75

23 Støbning 0,40 mh/m 3 35,6 m 3 14,3 Total 96,1 Tabel C.8: Beregning af mandtimer ved konstruktion af kælderydervægge. C.5 Kælderindervægge Kælderindervæggene opbygges på traditionel vis som en enkelt betonvæg og derfor vælges det, at benytte en rasterforskalling. Rasterforskallingen er hurtigt at opsætte og kan samtidig genbruges. Den er beregnet til at kunne modstå et maksimalt formtryk på 35 kn/m og da formtrykket er det samme som ved elevatorvæggen på 31,3 kn/m, er de 35 kn/m tilstrækkelig. Rasterforskallingen er opbygget af mindre og lette kassetter, der sammen med en række forskellige paselementer kan indpasses til mange vægdimensioner. Rasterforskallingen er opbygget af 15 mm krydsfinerplade og 75 mm stålskelet monteret på krydsfinerpladen og holdes sammen af klampsjern, jf. Figur C-7. Arbejdsstillads Afstivning 15mm krydsfiner 75mm stålskelet C.5.1 Mængde Figur C-7: Opbygning af rastervægforskalling. Kælderindervæggene har en højde på,8 m og derved fås mængderne i Tabel C.9. 3

24 Beton Armering m 3 m 3 I1 0,60 0,003 I 1,79 0,009 I3,87 0,014 I4 0,45 0,00 I5 1,46 0,007 I6 1,46 0,007 I7 6,05 0,030 I8 0,46 0,00 I9 1,18 0,006 I10 0,4 0,00 I11 0,38 0,00 I1,37 0,01 I13 0,76 0,004 I14 0,76 0,004 Tabel C.9: Mængder ved konstruktion af kælderindervæggene. C.5. Tider Tiden der bruges ved konstruktion af kælderindervæggene ses af Tabel C.10, jf. afsnit B.1. Arbejdsproces t x x Tid mh Binding af armering 44, mh/t 0,8 t 36,3 Opstilling af forskalling 0,75 mh/m 16 m 11,5 Støbning 0,4 mh/m 3 1,0 m 3 8,8 Total 166,6 Tabel C.10: Beregning af mandtimer ved konstruktion af kælderindervæggene. C.6 Opsamling Det totale mængde af materialer der skal bruges ved konstruktionen af kælderen ses af Tabel C.11. Renselag Beton Armering Isolering Grus m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 Elevatortårnets bund 3,7 3,3 0,011 0,75 0,75 4

25 Elevatortårnets sider 3, 0,016 1,1 1,1 Kældergulvet 4,75 4,78 0,1 9,5 9,5 Kælderydervægge 35,60 0,18 4,6 4,6 Kælderindervægge 1,01 0,11 Total 8,45 105,9 0,53 7,4 7,4 Tabel C.11: Samlet mængde ved konstruktion af kælderen. Det samlede antal mandtimer til opførelse kælderen bliver : Antalmandtimer = 4+ 47, ,5+ 33,8 = 885,6mh (C-11) 5

26 Bilag D: Elementmontering D.1 Elementinddeling Alle elementerne inddeles som vist på tegning #.1, #., #.3 Det er ved inddelingen taget hensyn til at få flest mulige af hver elementstørrelse. Dog er der pga. husets specielle udformning mange elementer, der kun skal bruges et af. D. Elementudformning D..1 Facader Alle facader udføres som specialfremstillede sandwich-elementer fra Spæncom. Elementet består af en forplade, isolering og en bærende bagplade, se Figur D-1. Forpladen udføres af 90 mm tyk letbeton. Bagpladen består af en 150 mm tyk slapt armeret betonplade med en karakteristisk trykstyrke på 5 MPa. Isoleringen udføres af 150 mm betonelementsbatts. Figur D-1: Opbygning af facadeelement [ d. 4/5-001]. 6

27 D.. Dækelementer Alle dækelementer, undtaget dækelementer i udhænget, udføres af Spæncom PX 18 huldækelementer. Dækkene er spændarmeret med (15,; 1,5; 9,3) mm liner pr. 150 mm dæk. Alle dæk er fra fabrikken monteret med fire løftebøjler, se Figur D-. Dækkene i udhængene udføres pga. af udkragningen med overside armering til optagelse af negative momenter. Alle dækelementerne er selvforskallende. Figur D-: PX 18 huldæk [ d. 4/5-001.] D..3 Indvendige vægge Alle indvendige vægge udføres af Spæncom vægpladeelementer. Tykkelse på 150 mm eller 00 mm varierer efter placering. Pladerne er slaptarmeret med koldbukkede armeringsnet med karakteristisk styrke på 550 MPa. Den karakteriske betontrykstyrke er (5, 30, 35 MPa). Figur D-3: Indvendig væg med indstøbte afstandsjern [ d. 4/5-001]. 7

28 D.3 Montageprocessen Hver etage monteres og fuges inden den næste etage påbegyndes. På den enkelte etage monteres først facaderne, dernæst indvendige vægge, og til sidst dækket over etagen. D.3.1 Facader og indvendige vægge I facaderne og de indvendige vægge indnivelleres montagebolte inden monteringen af den næste etage. Ligeledes anbringes fodstykker til elementstøtter i dækkene. Udfra en læsseplan for elementerne, ankommer elementerne fra fabrikken, således at hver etage monteres færdig inden næste etage påbegyndes. Med en mobilkran placeret på Holbergsgade, jf. Figur D-4, anhugges elementerne fra lastbilen og op til montering i huset. 4 etages bebyggelse 4 etages bebyggelse Mobilkran Holbergsgade Figur D-4: Placering af mobilkran på Holbergsgade. Montagerækkefølgen fremgår af afsnit D.6. Det enkelte element placeres på de højdejusterede montagebolte og fastgøres til disse. Herefter opstilles elementstøtterne og elementet justeres til lod. Idet der inden fugningen påbegyndes skal monteres dæk, anbringes der to elementstøtter på hvert element. Når elementet er fastgjort afstroppes det og næste element monteres. 8

29 Når samtlige facader og indvendige vægge er monteret påbegyndes fugningen. Fugningen af facaderne udføres som en -trinsfuge, hvor først den udvendige fuge etableres ved at indstoppe fugeisolereing og udfylde med mørtel. I andet trin fuges indvendigt ved udfyldning med mørtel. Når elementernes stabilitet er sikret kan elementstøtterne fjernes. D.3. Dækelementer Inden monteringen af elementerne opmåles og afmærkes placeringen af de enkelte elementer. Dernæst anhugges elementerne fra lastbilen vha. fire stropper. Det første element styres på plads fra stiger. De næste elementer styres fra de i forvejen monterede elementer. Efter placering afstroppes elementerne, og det næste element monteres. Rækværk på elementerne med fod-, knæ- og håndlister monteres løbende i montageprocessen. Efter oplægning af dækkene armeres fugerne og elementfugerne udstøbes. D.4 Materiel Den største elementvægt er afgørende for valget af kranmateriel. Facadeelement 5, jf. tegning ##, har et areal på 18,7 m og er dermed bestemmende for kranens løftekapacitet. Med en vægt på facadeelementerne på 500 kg/m skal løftekapaciteten af kranen være: Krankapacitet 500 kg/ m 18,7m 9350kg = = (D-1) Den maksimale løftehøjde af vægelement 5 er m. Med placering af mobilkranen, som vist på Figur D-4, vil den maksimale afstand for element 5 ind over huset være på ca. 10 m. En mobilkran af typen Liebherr LT 1060 vil kunne klare denne opgave. De elementer som skal placeres længere inde over huset har en mindre vægt, og derfor vil kranen have tilstrækkelig løftekapacitet. D.5 Montage- og fugetider I det følgende angives de generelle beregninger af mandtimeforbruget til montering og fugning af facade- og dækelementer samt indvendige vægge. D.5.1 Montage- og fugetider for dækelementer Der regnes med montage- og fugetider som angivet i Tabel D-1, hvor A angiver arealet af det enkelte element. 9

30 Elementstørrelse Montering Fugning Total mh/stk mh/stk mh/stk 4 m 6 m 0,015 A + 0,11 0,035 A + 0,03 0,05 A + 0,14 6 m 8 m 0,01 A + 0,14 0,04 A 0,05 A + 0,14 Tabel D-1: Montage- og fugetider for dækelementer afhængig af arealet [Anlægsteknik, XXXX, p. 603] For de enkelte etager regnes der med en elementstørrelse svarende til et gennemsnitsareal af alle elementerne på etagen. Tiderne i Tabel D-1 er angivet for montering af 5000 elementer. Ved 700 elementer tillægges tiderne 4% [Anlægsteknik, XXXX, p. 603]. Konstanten k, jf. formel (B-1), vil være ens for alle elementstørrelser og beregnes derfor for et element på 4 m : k ( 0,05 4m 0,14 ) mh/ stk T1 ( 5000stk ) 1,4 ( 0,05 4m 0,14 ) mh/ stk T1 ( 700 stk ) + = k 0,109 k = (D-) + = Den teoretiske styktid for elementstørrelserne beregnes derefter af: ( ) ( ) k T1 = 0,05 A+ 0,14 mh 5000 stk (D-3) D.5. Montage- og fugetider for facadeelementer Montage- og fugetiden for et 7 m sandwichelement ved 3000 stk. er angivet til henholdsvis 1,0 mh/stk og 0,55 mh/stk. Ved 500 stk. tillægges tiderne 1%. Derudover skal tiderne ved ikkeenkelt boligbyggeri forøges med 0% [Anlægsteknik, xxxx, p. 604]. Konstanten k, jf. formel (B-1), bliver da for alle facadeelementer: k ( ) ( ) 1,01,55 mh/ stk = T1 3000stk k 0,106 k = (D-4) 1,01,1 1,55 mh/ stk = T 500 stk 1 For de enkelte etager regnes der med en elementstørrelse svarende til et gennemsnitsareal af alle elementerne på etagen. Tiderne forøges eller formindskes afhængig af gennemsnitsarealet i forhold til tiderne for et 7 m element. Den teoretiske styktid for elementstørrelserne beregnes derefter af: ( ) k T1 = 1,01,55 mh 3000stk (D-5) 30

31 D.5.3 Montage- og fugetider for indvendig vægge Montage- og fugetiden for en,5 m indvendig væg er ved 3000 stk. angivet til henholdsvis 0,60 mh/stk og 0,50 mh/stk. Ved 500 stk. tillægges tiderne 1%. [Anlægsteknik, xxxx, p. 604]. Konstanten k, jf. formel (B-1), for alle indvendige vægge: k ( ) ( ) 1,10 mh/ stk= T stk k 0,106 k = (D-6) 1,1 1,10 mh/ stk= T 500 stk 1 For de enkelte etager regnes der med en elementstørrelse svarende til et gennemsnitsareal af alle elementerne på etagen. Montage- og fugetiderne forøges eller formindskes afhængig af gennemsnitsarealet i forhold til tiderne for et,5 m element. Den teoretiske styktid for elementstørrelserne beregnes derefter af: ( ) k T1 = 1,10mh 3000stk (D-7) D.6 Montagerækkefølge og montage- og fugetider for de enkelte etager I det følgende beskrives montagerækkefølgen for de enkelte etager samt tidforbruget til montering og fugning af samtlige elementer på etagen. D.6.1 Montering af elementer over kælder Montagerækkefølgen for dækelementerne fremgår af Tabel D-3. Elementtype Antal Areal af et element Total areal af elementtype m m D1 3 6,8 0,4 D 8 4,8 36,8 D15 1,5,5 D16 1 6,7 6,7 D18 1 5,4 4,7 31

32 D17 1 4,7 5,4 Total 15 76,5 Tabel D-: Montagerækkefølge og størrelse af elementer for kælder. Gennemsnitsarealet for dækelementerne i kælderen bliver: A 76,5m 15 dæk = = 5,1m (D-8) Den teoretiske montage- og fugetid for gennemsnitselement bliver jf. formel (D-3) og Tabel D-1: ( ) ( ) 0,109 T1 = 0,05 5,1 m + 0,14 mh/ stk 5 000stk = 1,003mh (D-9) Montage- og fugetid for et element bliver, jf. formel (B-1): ( ) 0,109 t = 1,003mh 15stk = 0,746 mh/ stk (D-10) x Den samlede montage- og fugetid for samtlige elementer bliver: Mandtimeforbrug = 0,746 mh/ stk 15stk = 11,19mh (D-11) D.6. Montering af elementer for stuen Facader Montagerækkefølge for facadeelementer i stuen. Elementtype Antal Areal af et element Total areal af elementtype m m F1a 1,1,1 F1b 1 0,9 0,9 F1c 1,7,7 F 1 17,3 17,3 F3a 1 1,6 1,6 F3b 1 0,8 0,8 F3c 1 5,6 5,6 3

33 F4 3 7,7 3,1 F5 1 8, 8, F6a 1 1,3 1,3 F6b 1 0,6 0,6 F6c 1 6, 6, F7a 1 0,1 0,1 F7b 1 13,8 13,8 F8 1 8,1 8,1 F4 3 7,7 3,1 Total 0 115,5 Tabel D-3: Montagerækkefølge og størrelse af facadeelementer for stuen. Gennemsnitsarealet for facadeelementer i stuen er: A 115,5m 0stk facader = = 5,8m (D-1) Der anvendes montage- og fugetid som for et 7 m sandwichelement. Den samlede montage- og fugetid for facadeelementerne i stuen, idet beregningerne gennemføres som formel (D-5) og (B-1) og med k som formel (D-4) bliver: Indvendige vægge Mandtimeforbrug = 0stk 3,17 mh/ stk = 63,39mh (D-13) Monteringsrækkefølge for indvendige vægge. Elementtype Antal Total areal af elementtype I5 1 8,3 I4 1 8,3 I1 1 13,7 I 1 18,6 I3 1 4,5 Total 5 53,4 Tabel D-4: Montagerækkefølge og størrelse af indvendige vægge for stuen. Gennemsnitsarealet for de indvendige vægge i stuen er: m 33

34 A 53,4m 5 stk indvendigevægge = = 10,7m (D-14) Idet montage- og fugetid er angivet for et,5 m element, tillægges tiderne angivet i afsnit D %. Den samlede montage- og fugetid for facadeelementerne i stuen, idet beregningerne gennemføres som formel (D-5) og (B-1) og med k som formel (D-6) bliver: Mandtimeforbrug = 5stk 3,6 mh/ stk = 16,9 mh (D-15) Dækelementer Monteringsrækkefølge for dækelementer. Elementtype Antal Areal af et element Total areal af elementtype m m D1 3 6,8 0,4 D3 4,8 9,6 D9 1 9,8 9,8 D ,4 10,4 D ,8 10,8 D1 1 6,5 6,5 D4 1 8,8 8,8 D5 1 9,0 9,0 D6 1 9, 9, D7 1 7,3 7,3 D8 1 7,6 7,6 D19 1 6,3 6,3 D1 1 6,0 6,0 D0 1 4,7 4,7 Total 17 16,4 Tabel D-5: Montagerækkefølge og størrelse af dækelementer for stuen. Gennemsnitsarealet for dækelementer i stuen er: A 16,4m 17stk dæk = = 7,4m (D-16) 34

35 Den samlede montage- og fugetid for dækelementer på stueetagen beregnes som for dækelementer for kælderen, jf. (D-9) og (D-10), bliver: Mandtimeforbrug = 0,953 mh/ stk 17stk = 16,0 mh (D-17) Den samlede montage og fugetid for stuen bliver: Elementtype Tid mh Facader 63,39 Indervægge 16,9 Dæk 16,0 Total 95,89 Tabel D-6: Samlet montage- og fugetid for stueetagen. D.6.3 Montering af elementer for hver af etagerne 1.,. og 3. sal Facader Monteringsrækkefølge af facade elementer. Elementtype Antal Areal af et element Total areal af element m m F9a 1,0,0 F9b 1 4,1 4,1 F9c 1 0,9 0,9 F ,8 14,8 F4 3 7,7 3,1 F5 1 8, 8, F11a 1,3,3 F11b 1 9,3 9,3 F11c 1 1,6 1,6 F1 0,6 1, F ,8 13,8 F8 1 8,1 8,1 F4 3 7,7 3,1 Total 18 11,5 Tabel D-7: Montagerækkefølge og størrelse af facadeelementer for 1.,. og 3. sal. 35

36 Gennemsnitsarealet for facadeelementer i på 1.,. og 3. sal er: A 11,5m 18 stk facader = = 6,5 m (D-18) Der anvendes montage- og fugetid som for et 7 m sandwichelement. Den samlede montage- og fugetid for facadeelementerne på 1.,. og 3. sal, idet beregningerne gennemføres som formel (D-5) og (B-1) og med k som formel (D-4) bliver: Mandtimeforbrug = 18stk 3,1 mh/ stk = 57,70mh (D-19) Indvendige vægge Monteringsrækkefølgen for indvendige vægge Elementtype Antal Areal af et element Total areal af element m m I4 1 8,3 8,3 I3 4,5 9,0 Total 3 17,3 Tabel D-8: Montagerækkefølge og størrelse af indvendige vægge for 1.,. og 3. sal. Gennemsnitsarealet for de indvendige vægge på 1.,. og 3. sal er: A 17,3m 3stk indvendigevægge = = 5,8m (D-0) Idet montage- og fugetid er angivet for et,5 m element, tillægges tiderne angivet i afsnit D %. Den samlede montage- og fugetid for indvendige vægge på 1.,. og 3. sal, idet beregningerne gennemføres som formel (D-7) og (B-1) og med k som formel (D-6) bliver: Dækelementer Mandtimeforbrug = 3 stk,87 mh/ stk = 8,60 mh (D-1) Montagerækkefølge for dækelementer. Elementtype Antal Areal af et element Total areal af element m m 36

37 D1 3 6,8 0,4 D3 4,8 9,6 D ,6 11,6 D14 1 1, 1, D ,8 10,8 D1 1 6,5 6,5 D4 1 8,8 8,8 D5 1 9,0 9,0 D6 1 9, 9, D7 1 7,3 7,3 D8 1 7,6 7,6 D19 1 6,3 6,3 D1 1 6,0 6,0 D0 1 4,7 4,7 Total ,0 Tabel D-9: Montagerækkefølge og størrelse af dækelementer for 1.,. og 3. sal. Gennemsnitsarealet for dækelementer på 1.,. og 3. sal er: A 130,0m 17stk dæk = = 7,6m (D-) Den samlede montage- og fugetid for dækelementer på etagerne beregnes som for dækelementer for kælderen, jf. (D-9) og (D-10), bliver: Mandtimeforbrug = 0,973 mh/ stk 17stk = 16,54mh (D-3) Den samlede montage- og fugetid for 1.,. og 3. sal er angivet i Tabel D-10. Elementtype Tid mh Facader 57,70 Indervægge 8,60 Dæk 16,54 Total 8,84 Tabel D-10: Samlet montage- og fugetid for hver af etagerne 1.,. og 3. sal. 37

38 D.6.4 Montage- og fugetid for 4. sal Facader Montagerækkefølge for facade. Elementtype Antal Areal af et element Total areal af element m m F14 1,0,0 F15 1 4,1 4,1 F ,4 13,4 F ,4 31, F ,1 11,1 F11a 1,3,3 F11b 1 9,3 9,3 F11c 1 1,6 1,6 F1 0,6 1, F ,8 13,8 F ,0 11,0 F ,4 31, Total 17 13, Tabel D-11: Montagerækkefølge og størrelse af facadeelementer for 4. sal. Gennemsnitsarealet for facadeelementer på 4. sal er: A 13,m 17 stk facader = = 7,8m (D-4) Der anvendes montage- og fugetid som for et 7 m sandwichelement. Den samlede montage- og fugetid for facadeelementerne på 4. sal, idet beregningerne gennemføres som formel (D-5) og (B-1) og med k som formel (D-4) bliver: Mandtimeforbrug = 17 stk 3,3 mh/ stk = 54,83mh (D-5) Indvendige vægge Montagerækkefølge af indvendige vægge. Elementtype Antal Areal af et Total areal af 38

39 Elementtype Antal Areal af et element Total areal af element m m I4 1 8,3 8,3 I3 4,5 9,0 Total 3 17,3 Tabel D-1: Montagerækkefølge og størrelse af indvendigevægge for 4. sal. Gennemsnitsarealet for de indvendige vægge på 4. sal er: A 17,3m 3stk indvendigevægge = = 5,8m (D-6) Idet montage- og fugetid er angivet for et,5 m element, tillægges tiderne angivet i afsnit D %. Den samlede montage- og fugetid for facadeelementerne på 4.sal, idet beregningerne gennemføres som formel (D-5) og (B-1) og med k som formel (D-6) bliver: Mandtimeforbrug = 3 stk,87 mh/ stk = 8,60 mh (D-7) Dækelementer Montagerækkefølge for dækelementer. Elementtype Antal Areal af et element Total areal af element m m D1 3 6,8 0,4 D3 4,8 9,6 D ,6 11,6 D14 1 1, 1, D4 1 8,8 8,8 D5 1 9,0 9,0 D6 1 9, 9, D7 1 7,3 7,3 D8 1 7,6 7,6 D19 1 6,3 6,3 D1 1 6,0 6,0 D0 1 4,7 4,7 39

40 Total 15 11,7 Tabel D-13: Montagerækkefølge og størrelse af dækelementer for 4. sal. Gennemsnitsarealet for dækelementer på 4. sal er: A 11,7m 15stk dæk = = 7,5m (D-8) Den samlede montage- og fugetid for dækelementer på 4. sal beregnes som for dækelementer for kælderen, jf. (D-9) og (D-10), bliver: Mandtimeforbrug = 0,974 mh/ stk 15stk = 14,60mh (D-9) Den samlede montage- og fugetid for 4. sal er angivet i Tabel D-14. Elementtype Tid mh Facader 54,83 Indervægge 8,60 Dæk 14,60 Total 78,03 Tabel D-14: Samlet montage- og fugetid for 4. sal. D.6.5 Montage- og fugetid for tagetage og trappetårn Facader Monteringsrækkefælge for facader. Elementtype Antal Total areal af element m F0 1 3,6 F1 1 13,5 F0 1 3,6 F 1 5,6 F3a 1 0,7 F3b 1 6,5 40

41 F3c 1 0,9 F4 1 4,6 F5 1 18,7 F6 1 14,5 F7 1 9,4 Total 11 81,6 Tabel D-15: Montagerækkefølge og størrelse af facadeelementer for tagetage og trappetårn. Gennemsnitsarealet for facadeelementer til tagetagen og trappetårnet er: A 81,6m 11stk facader = = 7,4m (D-30) Der anvendes montage- og fugetid som for et 7 m sandwichelement. Den samlede montage- og fugetid for facadeelementerne på tagetagen og trappetårnet, idet beregningerne gennemføres som formel (D-5) og (B-1) og med k som formel (D-4) bliver: Mandtimeforbrug = 11 stk 3,38 mh/ stk = 37,16mh (D-31) Dækelementer Monteringsrækkefølge af dækelementer Elementtype Antal Areal af et element Total areal af element m m D 1 5, 5, D3 6,5 13,0 D4 1 3,8 13,8 Total 4,0 Tabel D-16: Montagerækkefølge og størrelse af dækelementer for trappetårn. Gennemsnitsarealet for dækelementer til trappetårnet er: A,0m 4 stk dæk = = 5,5m (D-3) Den samlede montage- og fugetid for dækelementer på trappetårnet beregnes som for dækelementer for kælderen, jf. (D-9) og (D-10), bliver: 41

42 Mandtimeforbrug = 0,905 mh/ stk 4stk = 3,6mh (D-33) Den samlede montage- og fugetid for tagetagen og trappetårnet er angivet i Tabel D-17. Elementtype Tid mh Facader 37,16 Dæk 3,6 Total 40,78 Tabel D-17: Samlet montage- og fugetid for tagetage og trappetårn. D.7 Samlet montage- og fugetid Den samlede montage- og fugetid for alle etagerne bliver, jf. formel (D-11), Tabel D-6, Tabel D-10, Tabel D-14 og Tabel D-17 Etage Tid mh Kælder 11,19 Stuen 95,89 1. sal 8,84. sal 8,84 3. sal 8,84 4. sal 78,03 Tagetage og trappetårn 40,78 Total 474,40 Tabel D-18: Samlet montage- og fugetid for alle etagerne. 4

43 Bilag E: Tidsplanlægning Følgende er en gennemgang af de enkelte aktiviteter til opførelse af huset på Holbergsgade 16. E.1 Indledende arbejder og jordarbejde E.1.1 Aktivitet 1: Indhegning af byggepladsen Som angivet i afsnit #1. skal der opsættes hegn omkring byggepladsen. Der skal opsættes samlet ca. 35 m hegn. Tidsforbruget er 0,9 mh/m. Det samlede tidsforbrug til opsætning af hegn bliver: Mandtimeforbrug = 0,9 mh/ m 35m = 31,5mh (E-1) Opsætningen foretages på en dag af fire mand. E.1. Aktivitet : Indretning af byggeplads Indretningen af byggepladsen foregår som angivet i afsnit #1. Opstilling af mandskabs- og kontorvogne, etablering af opbevaringspladser, samt tilslutning af strøm og vand antages at kunne foregå på dage af 4 mand. E.1.3 Aktivitet #: Efterfundering af nabobygninger Som beskrevet i afsnit #hovedrapport fundering s. 5# skal nabobygningerne efterfunderes inden udgravningen af byggegrubben kan foregå. Etableringen af efterfunderingen vil for hver nabobygning ske af seks omgange, således at der efterfunderes ca. 1,5 m af bygningen inden den næste del påbegyndes. Udgravning sker med en rendegraver og det vurderes at hele etableringen af efterfunderingen vil foregå over # fem dage for fire mand#. Det samlede ressource- og tidsforbrug fremgår af Tabel E-1. Ressource Tidsforbrug 4 arbejdsmænd 40,0 h 1 fører til rendegraver 16,0 h 1 fører til lastbil 16,0 h 43

44 1 rendegraver arbejdsdage 1 lastbil arbejdsdage Tabel E-1: Ressource- og tidsforbrug til efterfundering. E.1.4 Aktivitet #: Nedvibrering af spunsvægge Der skal samlet nedvibreres ca. 30 m spunsjern. Den samlede nedramningsdybde er, jf. #afsnit om spunsvægge#, 6,4 m (anden dybde ud mod Holbergsgade). Spunsjernene vejer 130 kg/m [Teknisk ståbi, 1996, p. 45] Det samlede tidsforbrug til nedvibreringen er 6,50 mh/t [Anlægsteknik, xxxx, p. 61]. Det samlede tidsforbrug bliver: Mandtimeforbrug 30m 6,4m 0,130 ton/ m 6,50 mh/ ton 16,mh = = (E-) Efter nedvibreringen skal spunsvæggene skæres af ved jordoverfladen vha. af en skærebrænder. Der sættes 5 mand til nedvibreringen og 1 mand til afskæring. Afskæringen skønnes at tage 1 dag. Det samlede ressource- og tidsforbrug fremgår af Tabel E-. Ressource Tidsforbrug 5 arbejdsmænd 3,0 h 1 fører til vibrator 3,0 h 1 smed 8,0 h 1 vibrator 4 arbejdsdage Tabel E-: Ressource- og tidsforbrug til nedvibrering af afskæring af spunsvægge. E.1.5 Aktivitet #,# (to akt.): Opstilling af sugespidsanlæg Opstillingen af sugespidsanlægget sker i to tempi, som beskrevet i afsnit #grundvandssænkning#. Først opstilles 10 sugespidser udenfor afgravningsområdet. Efter nedvibrering af spunsvægge og udgravning af byggegruben, nedspules 3 sugespidser i elevatorgraven. Opstilling af sugespidsanlægget sker af udlejningsfirmaet. Arbejdet udføres på kontraktbasis hvor opstillingstiden for første opstilling er aftalt til dage og anden opstilling til ½ dag. Derudover vil der anslået gå ca. døgn inden trykniveauet i byggegruben er sænket til det i afsnit #grundvandssænkning# forudsatte. 44

45 E.1.6 Aktivitet #: Udgravning af byggegrubbe Udgravning af byggegrubben er beskrevet i Bilag A:. Det samlede ressource- og tidsforbrug fremgår af Tabel E-3. Ressource Tidsforbrug 1 gravmaskinefører 7,1 h 7 fører til lastbiler 7,1 h 1 gravmaskine type 1 arbejdsdag 7 lastbiler type 1 arbejdsdag Tabel E-3: Ressource- og tidsforbrug til udgravning af byggegrubbe. E. Støbning af in situ konstruktioner E..1 Aktivitet #: Bund i elevatorskakt Støbningen af bunden i elevatorgraven foregår som beskrevet i afsnit C.1. Tidsforbruget er angivet i Tabel E-4 for fire mand. Aktivitet Arbejdsproces Tidsforbrug h #.1 Støbning af undergulv 3,68 #. Udlægning af drænlag og isolering 0,5 #.3 Støbning af overgulv 3,43 Total 7,61 Tabel E-4: Tidsforbrug til støbning af bund i elevatorskakt. E.. Aktivitet #, #, #: Sider i elevatorskakt til gulvniveau. Støbningen af dobbeltvæggen fra elevatorskaktens bund til gulvniveauet er beskrevet i afsnit C.. De enkelte delaktiviteter er vist i Tabel E-5. Aktivitet Arbejdsproces Mandtimeforbrugforbrug mh #.1 Binding af armering 5,4 #. Opstilling af forskalling 39,1 45

46 #.3 Støbning og rengøring,8 Total 47,3 Tabel E-5: Delaktiviteter til støbning af bund i elevatorskakt. Det samlede tidsforbrug er her bestemt til 47,3 mh. Arbejdet udføres af 4 mand, derved bliver tidsforbruget 1 h. E..3 Aktivitet #: Fjernelse af sugespidsanlæg Efter støbning af elevatorgraven, fjernes sugespidserne p11-p13. Dette gøres af udlejningsfirmaet, og anslåes til ½ dag. E..4 Aktivitet #: Opfyldning med sand Efter hærdning af siderne i elevatorskakten opfyldes hullet med sand. Dette arbejde anslås til ½ dag for mand og en lastbil til transport af sandet. E..5 Aktivitet #,#,#: Støbning af kældergulv Støbning af kældergulvet foregår som beskrevet i afsnit C.3. Aktiviteten opdeles i delaktiviteter som vist i Tabel E-6. Tiderne er forudsat for 4 mand. Aktivitet Arbejdsgang Tidsforbrug #. Udstøbning af renselag 3, #. Placering gulvledere til undergulv 5, #. Ilægning armering til undergulv 1,1 #. Støbning af undergulv + rengøring 4,0 #. Udlægning af drænlag og isolering 6,4 #. Placering gulvledere til overgulv 5, #. Ilægning armering til overgulv 1,1 #. Støbning af overgulv + rengøring 4,0 Tabel E-6: Tidsforbrug til delaktiviteter. [h] Totalt tidsforbrug 70, Arbejdet udføres af fire mand, derved bliver det samlede tidsforbrug på 70, h. Derudover vil der gå 4 døgn efter støbningen af det sidste delområde af undergulvet inden der kan udlægges drænlag og isolering. 46

47 E..6 Aktivitet #: Støbning af kælderydervægge Støbningen af kælderydervæggene foregår som beskrevet i afsnit C.4. Tabel E-7 viser opdelingen af delaktiviteter. Aktivitet Arbjedsproces Mandtimeforbrug mh #.1 Binding af armering 45,4 #. Opstilling af ensidet forskalling 101, #.3 Opstilling af dobbeltsidet forskalling 134,4 #.4 Anbringelse af udsparingskasse 0,75 #.5 Støbning 14,3 Total 96,1 Tabel E-7: Delaktiviteter til støbning af udvendige kældervægge. Arbejdet med binding af armering og opstilling af forskalling udføres af 4 mand, mens støbningen af væggene udføres af 3 mand. Derved bliver det samlede tidsforbrug på : 45,4h + 101,h + 134,4h + 0,75h 14,3h Tidsforbrug = + = 75,h 9,5dage (E-3) 4 3 E..7 Aktivitet #: Støbning af kælderindervægge Støbningen af de indvendige kældervægge foregår som beskrevet i afsnit C.5. Viser opdelingen af arbejdet i delaktiviteter. Aktivitet Arbjedsproces Tidsforbrug mh #.1 Binding af armering 36,3 #. Opstilling af forskalling 11,5 #.3 Støbning 8,8 Total 166,6 Tabel E-8: Delaktiviteter til støbning af indvendige kældervægge. Arbejdet med binding af armering og opstilling af forskalling udføres af 4 mand, mens støbningen af væggene udføres af 3 mand. Derved bliver det samlede tidsforbrug på : 47

48 36,3h + 11,5h 8,8h Tidsforbrug = + = 4,4h 5,5dage (E-4) 4 3 E.3 Montagearbejde Et montagehold består foruden kranføreren af 5 mand. To til placering af elementer, to til fugning og en til kommunikation mellem kranfører og placeringsfolkene samt opsætning af rækværk mv. Alt montagearbejdet udføres med et sådant hold. E.3.1 Aktivitet #: Placering af mobilkran Der regnes med ½ dag til modtagelse og klargøring af mobilkranen. Aktiviteten går igen hver gang mobilkranen ankommer. E.3. Aktivitet #: Afspæring af Holbergsgade Når mobilkranen er ankommet skal Holbergsgade afspærres i begge ender. Afspærringen foregår samtidig med at mobilkranen klargøres, og anslås til ½ dag for mand. Aktiviteten går igen hver gang mobilkranen skal bruges. E.3.3 Aktivitet #.1, #., #.3, #.4, #.5 : Montering af elementer Som angivet i afsnit D.5 er mandtimeforbruget til montering og fugning enkelte etager som angivet i Tabel E-9. Derudover kommer der krantid til anhugning, løftning, krøjning og nedsænkning skønnet til 5 min pr. element. Når en etage er monteret og fuget, skal fugerne hærde i 3 døgn inden der påbegyndes montering af næste etage. Etage Montage- og fugetid Krantid Kælder 11, 1,5 Stuen 95,9 3,5 1. sal 8,8 3,. sal 8,8 3, 3. sal 8,8 3, 4. sal 78,0,9 Tagetage og trappetårn 40,8 1,5 h 48