H Indretning af byggepladsen

Transkript

1 Anlægsteknik

2

3 H. Indretning af byggepladsen H Indretning af byggepladsen I det efterfølgende beskrives hvorledes byggepladsen er indrettet. Der er to hovedformål med at indrette en byggeplads, og de er som følger [Anlægsteknik 1, s. 17]: - at sikre, at de arbejder og de transporter, der skal finde sted, kan foregå mest hensigtsmæssigt, dvs. med så lille ressourceforbrug som muligt. - at sikre sundheds- og sikkerhedsforholdene for personer, der arbejder på pladsen eller færdes omkring byggepladsen er tilfredsstillende, herunder at de opfylder de krav, der er stillet af arbejdsmiljølovgivningen. Under indretningen af byggepladsen tages der bl.a. hensyn til de indre og ydre forhold på pladsen såsom adgangsveje, stikledningers placering, byggepladsbelysning, placering af skure osv. H.1 Indhegning af byggeplads Byggepladsen indhegnes primært af to årsager. Først og fremmest for at forhindre uvedkommende adgang til pladsen, for at undgå faresituationer, da det er bygherren, der har sikkerhedsansvaret for publikum på pladsen. Dernæst er en indhegning nødvendig, da der forefindes store værdier i form af materiel og materialer på byggepladsen. Indhegningen vil derfor vanskeliggøre tyveri og hærværk, og dermed mindske risikoen for f.eks. forsinkelser i arbejdet og fordyrelse af projektet. Det vælges at sætte trådhegn på betonfødder op omkrink byggepladsen, og da Brohuset er en bygning der er under 20m, skal der være en sikkerhedsafstand på 5m [Anlægsteknik 1, s 19]. Valget baseres desuden på, at det er den type indhegning, der kræver mindst antal mandtimer ved opsætning og nedtagning. Hhv. 1mh pr 3 meter ved opsætning og 0,6mh pr 3 meter ved nedtagning [Anlægsteknik 2, s 437]. Byggepladsens afgrænsning ses på tegning A.1. H.2 Skurby Skurbyen på byggepladsen placeres sådan, at der ikke er for lang afstand til arbejdsstederne, adgangsvejene og lignende. Skurene opstilles efter skurregulativ nr Der opsættes mandskabsskure, kontorvogn, redskabsvogne, formandsvogn og toiletter. Skurbyens placering ses på tegning A.1. 1

4 Brohuset H.3 Vandforsyning I byggeperioden skal der være adgang til vand på byggepladsen, da der er behov for vand i skurbyen til håndvaske, toiletter og bade. På pladsen er der ligeledes behov for vand, til blanding af beton og rengøring af materiel. I dette tilfælde tilsluttes byggepladsens vandforsyning til det nærliggende offentlige ledningssystem og bortledes efterfølgende til offentligkloak. H.4 Oplagringspladser Under planlægningen af byggepladsens indretning tages der hensyn til, hvor de forskellige materialer, der skal anvendes til byggeriet skal oplagres. Der skal være frie adgangsveje til disse oplagringspladser medmindre at pladserne er inden for kranrækkevidde. Da det ikke er alle materialer, der tåler direkte kontakt med jord, udlægges et underlag under oplagringspladserne. Der skal oprettes depoter og pladser til følgende: - Jord - Rør - Jern (færdig bukket) - Forskalling - Beton- og mørtelblanding - Øvrigt materiel såsom isoleringsmåtter - Affaldscontainere H.5 Belysning på byggepladsen Det er nødvendigt at lave belysning på byggepladsen da udendørsbelysningen varierer over året og døgnet. Dårlig belysning på pladsen vil medføre langsommere udførsel af arbejdet samt øge risikoen for faresituationer. Nedenstående punkter angiver hvilken lysstyrke forskellige aktiviteter på byggepladsen kræver [Anlægsteknik 1]: - Orienterings- og færdselslys 25 lux - Groft arbejde 50 lux - Mere krævende arbejde, fx murerarbejde 100 lux - Overdækkede arbejdspladser, fx ved rundsav 200 lux - Montagearbejde 300 lux - Præcisionsarbejde 500 lux 2

5 H. Indretning af byggepladsen Byggepladsen ved Brohuset er ca m 2 stor og den lysmængde kan bestemmes af formel 1.1: F = E A (H.1) hvor: F er lysmængden [lm] E er belysningen [lux] A er arealet [m 2 ] Som eksempel findes den lysmængde der kræves til alm. orientering og færdsel. Dermed bliver den nødvendige belysning på byggepladsen: F = = lm Med ovenstående krævede lysmængde vælges det at opsætte 4stk 1000w halogenlamper, der hver leverer en lysmængde på 20000lumen (lm) [Anlægsteknik 1]. Der anvendes desuden flere lamper i kombination med de valgte ved de specifikke typer arbejder såsom præcisionsarbejde. H.6 Adgangsforhold Adgangsforholdene på byggepladsen skal være hensigtsmæssige. Affaldscontainerne på pladsen placeres således, at der er mulighed for lastbiler at hente og levere dem. Dette gøres for at undgå at bruge kranerne til at hjælpe med dette. Det samme gør sig gældende for levering af materialer. Der reserveres desuden et areal i nærheden af byggepladsen til parkeringsplads for de ansatte. H.7 Kraner Til byggepladsen ved Brohuset vælges det at anvende to tårnkraner. Dette gøres da de er billigere at leje end mobilkraner [Anlægsteknik 1]. Kranerne skal være i stand til at løfte elementerne over bygningerne, da lastbilerne med elementer vil komme til at holde på Standvejen. Bygningerne har en højde på ca. 18m, dertil skal lægges højden af elementet på ca. 3m og en frihøjde som vælges til 2m. Dette giver at der under krogen skal være en min. frihøjde på 23m. Det tungeste element kranerne skal håndtere er skillevæggene som er 4,7x2,8x0,2m. Med en rumvægt af beton på 25kN/m 3 bliver vægten af dette element 4,7 2,8 0, 2 25 = 6,7ton 9,82 3

6 Brohuset Den ene kran vælges at være af typen Krøll K-320. Denne kran skal have en længde af udlægger på ca. 44m. Den placeres i det sydvestlige hjørne af byggepladsen. Arbejdskurven for denne kran kan ses af figur H.1. figur H.1 Arbejdskurve for Krøll K-320 [Krøll]. Den anden kran er af typen Krøll K-180 med en udlæggerlængde på 32m. Den placeres i det nordøstlige hjørne og kan dermed også betjene oplagringspladsen ved skurbyen. Af figur H.2 ses arbejdsskurven for K-180. figur H.2 Arbejdskurve for Krøll K-180 [Krøll]. K-180 skal have en højde på 27m, og da kraners baner krydser hinanden skal den anden have en højde på 34m. Den endelige placering af kranerne og deres udlæg kan ses af tegning A.1. 4

7 I. Aktiviteter I Aktiviteter I det følgende vil udvalgte aktiviteter i forbindelse med opførelsen af Brohuset blive gennemgået. Metode til udførelse af arbejdet beskrives, ligesom aktiviteternes ressource- og tidsforbrug klarlægges. Dette sker under antagelse af, at der er lejligheder i hele bygningen. I.1 Jordarbejde Da der skal være kælder under hele bygningen og parkeringskælder under hele gårdarealet, skal der foretages udgravning. Det antages, at jorden kan klassificeres som råjord med densitet på 1,9t/m 3 [Anlægsteknik 1, s. 114]. Desuden antages det, at der skal graves væk ned til 3 meters dybde. Dette giver følgende volumen til udgravning: Bygning B: 365m 2 3m = 1095m 3 Resterende: 960m 2 3m = 2880m 3 Parkeringskælder: 1650m 2 3m = 4950m 3 Dette giver et totalt volumen til udgravning på 8925m 3. Der er i beregningerne af volumener ikke taget hensyn til anlæg ved udgravning, men da arealerne er ca. arealer, vurderes dette ikke at have afgørende betydning. Til at udgrave vælges det at anvende en hydraulisk gravemaskine af typen RH PLUS-LC. Data for denne fremgår af tabel I.1. Data Ydeevne Gravedybde 4,8m Rækkevidde 7,6m Bæreevne 2,87t tabel I.1 Data for gravemaskine. Det vælges at anvende en skovl på 1,5m 3, hvilket medfører en last på 2,85t, hvormed bæreevnen på gravemaskinen er optimalt udnyttet. Til at køre jorden væk anvendes der lastbiler, idet de egner sig godt til at køre på offentlige veje. Det vælges at anvende lastbiler af typen Scania R124CB 8x4NZ420, med en transportevne på 9m 3 F [Anlægsteknik 1, s 198]. Ved udgravningen antages det, at jorden skal køres ud af byen for at blive deponeret. Dette giver en strækning på ca. 5km. Det antages, at lastbilerne kan køre med en gennemsnitlig hastighed på 30km/t på strækningen mellem byggepladsen og deponeringsstedet. Med den valgte skovlstørrelse kan den teoretiske ydeevne for gravemaskinen findes af tabel 2.48 i [Anlægsteknik 1]. Den teoretiske ydeevne findes til 225m 3 F/h og korrektionsfaktoren 5

8 Brohuset for gravedybde findes til f o = 0,93 og for svingningsvinkel f s = 0,96, idet det antages at svingningsvinklen er på 120º. Dermed fremkommer følgende ydeevne: 3 m 225 0,96 0,93 = 201 F h Den praktiske ydelse for gravemaskinen ved tilstrækkelig kapacitet af lastbiler regnes af formlen [Anlægsteknik 1, s. 148]: hvor: V er volumen der flyttes pr. cyklus [m 3 F] A er antal læs pr. time [-] C er effektivitetsfaktoren [-] P = V A C (I.1) C = k p k f k s k k k a k ms k le Hver af de variable til C findes i [Anlægsteknik 1, s. 148], og C beregnes derved til: Således kan P beregnes til: C = 0, ,9 0,8 0,9 0,9 = 0, 48 ( ) 3 P= 0, ,96 0,93 = 96,4 m / h Da der er 8925m 3 jord kan det beregnes hvor lang tid der skal bruges til udgravning: 8925 = 92, 6h 13dage 96,4 For at beregne hvor mange lastbiler, der skal til for at udnytte gravemaskinen maksimalt, beregnes den tid det varer for en lastbil at gennemføre en cyklus. Tiden for aflæsning sættes til 3min. Tiden for fyldning af en lastbil beregnes til: 5km 5km t = min 23min 30 km / h + 30 km / h + = 9m t = 0,093h 5,6min 96,4 m / h = Den samlede tid bliver således: ,6 = 28,6min 0,48 h 3 F 3 F 3 9m 3 P= F = 18,9 m / h 0, 48 F 6

9 I. Aktiviteter 3 96,4 m / h Antal = 5,1 5 stk 3 18,9 m / h = For at klare denne udgravningsopgave optimalt skal der således bruges: 1 gravemaskine + fører 5 lastbiler + fører Alt mandskab og maskiner skal bruges i 13 dage. I.2 Udstøbning af kælder I dette afsnit bliver tids- og ressourceforbruget for støbning af kældergulv- og vægge bestemt. I.2.1 Areal Da der som tidligere nævnt skal være kælder under hele bygning B findes følgende arealer: - Gulv: 365m - Ydervægge: 2 ( ,4) 3 = 254m 2 - Indervægge. 7 (9,4 2,8) = 184m 2 Til gulvet skal der anvendes 55m 3 beton, da gulvet støbes med en tykkelse på 15cm. Ydervæggene kræver 107m 3 beton, da disse er 42cm tykke og indervæggene kræver 37m 3 beton, da de er 20cm tykke. I.2.2 Udførelsesmetode Både kældergulv- og vægge udføres som in situ støbt. Til støbningen anvendes fabriksfremstillet beton, som leveres direkte til byggepladsen i rotervogn. Fra rotervognen føres betonen til støbestedet vha. transportbånd. Til vægge opsættes forskalling på begge sider, og der ilægges armering. I.2.3 Opdeling i aktiviteter Støbningen opdeles i følgende aktiviteter: - Opsætning af forskalling - Udlægning af armering - Støbning af betongulv - Støbning af vægge 7

10 Brohuset I.2.4 Tidsforbrug For at beregne tidsforbruget for støbningen anvendes data fra [V&S 2001]. Der skal her tages hensyn til gentagelseseffekten, idet de angivne tider er gennemsnitstider regnet udfra en bestemt mængde. Ved hjælp af Wright s formel beregnes en tid passende til mængden i det enkelte tilfælde. Wright s formel lyder[anlægsteknik 2, s. 265]: t T x k x = 1 (I.2) hvor: x er antal enheder, eks antal m 3 beton. t x er tiden for den x te enhed [mh] T 1 er det teoretiske tal for styktiden for første enhed [mh] k er en gentagelsesfaktor [-] Gentagelsesfaktoren k er afhængig af, om der er tale om oplæring eller indkøring. Oplæring er hvis der er tale om en helt ny arbejdsopgave, mens indkøring er hvis der er tale om opstart af et nyt arbejde, hvor arbejderne tidligere har udført lignende arbejde. Det antages her at arbejderne er erfarne og tidligere har udført sådanne arbejder, hvorfor der regnes med k = 0,1 for indlæring. På baggrund af dette kan styktiden for den første enhed ved opsættelse af forskalling til vægge bestemmes vha. formel Fejl! Henvisningskilde ikke fundet., hvorefter en gennemsnitstid for den ønskede mængde beregnes. Der anvendes data fra V&S prisnr ,01, som er baseret på 5000m 2 forskalling. t 0,19 T = = = 0, 45mh x 1 k x 0, Der skal i alt bruges 2( ) = 876m 2 forskalling, hvormed gennemsnitstiden bliver: tx = = 0,1 0, ,23 mh Ved støbning af kældergulv antages det, at det ikke er nødvendigt med armering, hvorfor tiden til udstøbning findes af V&S prisnr ,09. tx 3,82 T1 = = = 4, 49 mh k 0,1 x 5 Der skal i alt støbes 55m 3 gulv, hvormed gennemsnitstiden bliver: tx = = 0,1 4, ,01 mh 8

11 I. Aktiviteter Ved støbning af kældervægge er det nødvendigt med armering, hvorfor denne også tages i regning. Tiden for armering findes af V&S prisnr ,08. t 0,11 T = = = 0, 24 mh x 1 k x 0, Der skal i alt udlægges = 438m 2 armering, hvormed gennemsnitstiden bliver: tx = = 0,1 0, ,13 mh Støbetiden for kældervæggene findes af V&S prisnr ,06. tx 1,013 T1 = = = k 0,1 1, 49 mh x 50 Der skal i alt støbes = 144m 3 vægge, hvormed gennemsnitstiden bliver: tx = = 0,1 1, ,91 mh Tidsforbruget ses af tabel I.2. Type Mængde Drifttid Tid [mh] Samlet tid [mh] Forskalling 201,5 Vægge 876m 2 0,23mh/m 2 201,5 201,5 Armering 56,9 Vægge 438m 2 0,13mh/m 2 56,9 56,9 Støbning 296,3 Betongulv ,01mh/m 3 165,3 165,3 Vægge 144m 3 0,91mh/m 3 131,0 131,0 Samlet tid 554,7 tabel I.2 Tidsforbrug ved udstøbning af kælder. I.2.5 Ressourceplan Til udstøbning af kældergulv- og vægge anvendes fire betonarbejdere gennem hele forløbet. Det antages, at der ikke vil være problem med at få leveret betonen hurtigt nok til at beskæftige de fire arbejdere. Den samlede tid for udstøbningen bliver derved: 554,7 = 138,7 h 20 dage 4 9

12 Brohuset I.3 Betonelementer I dette afsnit bliver antallet af betonelementer benyttet til bygning B bestemt. Det antages, at alle elementer leveres med de nødvendige udsparinger og indstøbning af elinstallationer mm. Dette betyder at omkostningen pr. element bliver større, men i forhold til meromkostningen ved at udføre dette arbejde på pladsen fremkommer en besparelse. Badeværelserne i ungdomsboligerne er alle fremstillet som en færdig toiletenhed, der monteres sammen med betonelementerne. Elementerne er delt op i følgende typer: - Facader - Dæk - Bærende skillevægge + gavl - Søjler - Toiletenheder I.3.1 Mængder I det følgende bestemmes antallet af de forskellige slags elementer i bygning B. Da tiderne er opgivet pr. m 2 skal størrelserne af elementerne også bestemmes. Facader Til facaden mod nordvest anvendes der et element til hver lejlighed af typen V.1 (figur I.1). figur I.1 Betonelement af typen V.1. Der skal i alt bruges 40 stk. med et samlet areal pr element på 10,58m 2. 10

13 I. Aktiviteter Til facaden mod sydøst anvendes der et element til hver lejlighed af typen V.2 (figur I.2). figur I.2 Betonelement af typen V.2. Der skal i alt bruges 40 stk. med et samlet areal pr element på 10,58m 2. Dæk Der anvendes dækelementer til alle dæk i lejlighederne i bygning B af typen D.1 (figur I.3). Til svalegangen anvendes der dæk af typen D.2 (figur I.4). figur I.3 Betonelement af typen D.1. figur I.4 Betonelement af typen D.2. Der skal bruges otte elementer i hver lejlighed, samt til dæk under loft. Dette giver et totalt antal dækelementer af typen D.1. på: = 384 stk. Disse har et areal på 4,5m 2 pr stk. Da der kun er svalegang på de fire øverste etager skal der af D.2. totalt anvendes: 5 8 = 40 stk. Disse har et areal på 5,44m 2 pr stk. 11

14 Brohuset Bærende skillevægge og gavl Da elementerne ikke kan leveres i hele lejlighedens længde, opbygges de bærende skillevægge af to elementer af typen V.3 (figur I.5). figur I.5 Betonelement af typen V.3. Der skal således bruges: 2(8 5) = 80 stk. og arealet pr element er 13,16m 2. Til gavlen anvendes ligeledes elementer af typen V.3. og der skal totalt anvendes: 2 5 = 10 stk. Søjler Til at bære svalegangen skal der anvendes søjler. Der anvendes søjler af typen S.1. til hele bygningen (figur I.6). Der skal i alt bruges: 9 5 = 45 stk. figur I.6 Betonelement af typen S.1. 12

15 I. Aktiviteter Toiletenheder I alle ungdomsboliger anvendes der præfabrikerede toiletenheder der monteres sammen med betonelementerne. Der skal en enhed i hver lejlighed, og der skal derfor bruges 40 stk. i alt. Hver toiletenhed har et areal på 3,98m 2. I.3.2 Udførelsesmetode Elementerne ankommer på blokvogne i den rækkefølge de skal anvendes og pga. pladsmangel monteres de direkte fra vognen. Derved mindskes arbejdsbyrden for kranerne, idet hvert element kun skal løftes én gang. Elementerne skal monteres i følgende rækkefølge: - Dækelementer + svalegangsdæk - Bærende skillevægge + gavl - Facader - Toiletenheder - Søjler i svalegang Efter søjlerne er monteret begyndes der forfra med dækelementer til næste etage. I.3.3 Opdeling i aktiviteter For at beregne tids- og ressourceforbruget for montering af betonelementerne opdeles monteringen i følgende aktiviteter: - T = Transport af elementer til mellemlager - M = Montering, sammenkobling, afstivning og justering af elementer - F = Fugning, f.eks. udstøbning af fugerne med beton inkl. armering eller stopning af mineraluld langs kanterne. Da elementerne, som før nævnt monteres direkte fra blokvogn, kan der ses bort fra transporttiden. I.3.4 Tidsforbrug Til at beregne tidsforbruget ved montagen af betonelementerne anvendes ydelsesdata fra appendiks 2 i [Anlægsteknik 2]. De tider, der er angivet, er driftstider, hvilket betyder, at det er summen af metodetid og tillægstid. Metodetid er den tid, det tager at udføre arbejdet ved en bestemt metode ved direkte produktivt arbejde. Tillægstiden er den tid, der går til forberedelse af arbejdet, istandsættelse af redskaber og maskiner, forlængede pauser, venten og anden afbrud i arbejdet. Desuden er tiderne beregnet udfra en given mængde elementer, hvormed der er taget højde for gentagelseseffekten [Anlægsteknik 2, s. 265]. 13

16 Brohuset I tabel I.3 findes tidsforbruget for samtlige elementer i bygning B beregnet som mandtimer. Der er ved beregninger af tiderne ikke taget hensyn til krantider. Type Antal [stk.] Drifttid M [mh/stk.] Tid for M [mh] Drifttid F [mh/stk.] Tid for F [mh] Samlet tid [mh] Facader 133,6 V ,21 48,4 0,46 18,4 66,8 V ,21 48,4 0,46 18,4 66,8 Dæk 183,2 D ,21 80,6 0,21 80,6 161,2 D , , Bærende skillevægge og gavl 150,3 V ,21* 108,9 0,46* 41,4 150,3 Søjler 54,9 S ,1 49,5 0,12 5,4 54,9 Toiletenheder 333,2 40 8,33** 333,2 333,2 Samlet tid 855,2 tabel I.3 Tidsforbruget for montering af elementer. *Vurderet værdi da der ikke foreligger nøjagtige oplysninger. ** en samlet tid for levering og montering fra [V&S, 2001]. I.3.5 Ressourceplan For at montere elementerne skal kranen benyttes. Det antages, at kranen kan montere 3 elementer i timen af vægge og søjler, 9 elementer i timen af dæk og 1,5 toiletmodul i timen. Kranen skal udnyttes bedst muligt, hvorfor antallet af mænd afhænger af denne. Til vægge skal der bruges 170 elementer med en samlet tid på 283,9mh, hvilket giver følgende bemanding: Tid for kran: 170 = 56,7 h 3 Optimalt antal mænd: 283,9 5mand 56,7 14

17 I. Aktiviteter Til dæk skal der bruges 424 elementer med en samlet tid på 183,2mh, hvilket giver følgende bemanding: Tid for kran: 424 = 47,1h 9 Optimalt antal mænd: 183,2 4mand 47,1 Til søjler skal der bruges 45 elementer med en samlet tid på 54,9mh, hvilket giver følgende bemanding: Tid for kran: 45 = 15h 3 Optimalt antal mænd: 54,9 4mand 15 Der skal bruges 40 toiletmoduler med en samlet tid på 333,2mh, hvilket giver følgende bemanding: Tid for kran: 40 = 26,7 h 1, 5 Optimal antal mænd: 333,2 13mand 26,7 Der skal bruges en kranfører og en mand til at fæstne elementerne til krankrogene. Da det ikke er realistisk, at 13 mænd kan arbejde på det samme toiletmodul, vælges det at bruge 4 mænd til denne opgave, og så acceptere, at kranen ikke bliver udnyttet 100 % til denne opgave. Desuden anvendes der også 4 mænd i stedet for 5 til væggene, da det ikke er hensigtsmæssigt at ansætte en ekstra mand, de dage der skal monteres vægge. Udover de beregnede bemandinger skal der anvendes en mand ved blokvognen til at fæste kranens kroge til elementerne. Således bliver den totale bemanding ved montering af betonelementer på 5 mænd plus en kranfører. 15

18 Brohuset I.4 Tag Der ønskes en tagbeklædning af tegl og arbejdet med taget kan opdeles i tre arbejdsområder: - montage af spær - undertag - tagbeklædning I.4.1 Udførelsesmetode Spær Spærene antages at være præfabrikerede W-spær. Spærene monteres direkte fra lastbil ved hjælp af kranen. Der startes med at placere, lodde og afstive spæret i sammenbygningen og det sidste hele spær inden valmens start. De øvrige spær placeres og afstives løbende med strålægter på spærhovedets underside [Anlægsteknik 1, s. 549]. Undertag Som undertag vælges et paptag på brædder. Brædderne placeres direkte på spærene, hvorefter tagpappen brændes på brædderne. Tagbeklædning Der sømmes afstandslister på undertaget i spærenes retning. Derefter sømmes lægter vinkelret på disse. Dette gøres for at sikre vandet fri passage fra kippen til tagrenden og af hensyn til ventilation. Teglstenene fæstnes til lægterne med bindere. I.4.2 Mængder Spærene placeres med en afstand c/c på 1m, og da taget fra valmen til sammenbygningen er 25m lang, skal der anvendes 26 hele spær. Valmen laves også af præfabrikerede spær og med 7m valm skal der anvendes 6 spær. Der skal anvendes brædder og tagpap til dækning af hele taget. Taget har en overflade på ca. 500m 2. Afstandslisterne placeres med en afstand c/c på 1m. Taget har en længde på 32m og en bredde på 14m, og derfor skal der benyttes en samlet mængde afstandslister på m 1 Der skal anvendes tagsten og lægter i passende mængde til at dække 500m 2. 16

19 I. Aktiviteter I.4.3 Opdeling i aktiviteter Udførelse af taget kan opdeles i følgende aktiviteter: - spær - brædder - tagpap - afstandslister - lægter - teglsten Der ses ikke på opstilling af stillads i forbindelse med tagbeklædning, da det forudsættes at stilladset allerede er opstillet til murerne i forbindelse med muring af skalmur. I.4.4 Tidsforbrug Tidsforbruget fastlægges på baggrund af beregnede mængder og ydelsesdata fra appendiks 2 i [Anlægsteknik 2]. Aktivitet Mængde Ydelsesdata Tidsforbrug [mh] Spær 32stk 0,62mh/stk 19,8 Undertag 126,2 Brædder 500m 2 0,15mh/m 2 75,0 Tagpap 500m 2 0,07mh/m 2 35,0 Afstandslister 450m 0,09mh/m 40,5 Tagbeklædning 95 Lægter 500m 2 0,07mh/m 2 35,0 Teglsten 500m 2 0,12mh/m 2 60,0 Samlet tid 241 tabel I.4 Tidsforbrug for tagmontage. 17

20 Brohuset I.4.5 Ressourceforbrug Til montering af spærene skal kranen anvendes. Det antages, at kranen kan montere 3 stk. i timen alt inkluderet, hvorfor det vil tage kranen 32 = 10,7 h 3 at montere de 32 spær. For at udnytte kranen fuldt ud vil det være hensigtsmæssigt med en bemanding på 19,8 2mand 10,7 foruden kranføreren. Der for uden skal der bruges en mand ved lastbilen til at fæstne spærene til krankrogene. Den øvrige bemanding ses af tabel I.5. Antallet af mand pr. aktivitet er fastsat ud fra plads til udførelse. Varigheden af aktiviteterne kan mindskes ved at øge bemandingen. Aktiviteterne kan foregå med overlapning. Aktivitet Bemanding [antal mand] Varighed [h] Brædder 3 25,0 Flanger 3 20,0 Tagpap 2 17,5 Afstandslister 2 20,3 Lægter 2 17,5 Teglsten 3 20,0 tabel I.5 Bemanding og varighed af tagbeklædning. I.5 Ventilation I huset installeres et udsugningsanlæg. Der ses kun på installationerne i skakten og i lejligheden. Der afgrænses fra installation af boksventilatoren og øvrige genstande over loftet i øverste lejlighed. I.5.1 Udførelsesmetode Der startes med at montere ventilation i den øverste lejlighed, hvorefter der arbejdes ned gennem bygningen. I lejligheden monteres først det lodrette rør i skakten. Støjdæmper og T- stykke monteres og ventilation fra toiletenhed tilkobles. Slutteligt trækkes rørene til køkkenet. Emhætten monteres af køkkenfolkene og er derfor ikke medtaget. 18

21 I. Aktiviteter I.5.2 Mængder og tidsforbrug Opbygningen af ventilationsanlægget ses af figur i afsnit. Data stammer fra afsnittet, og mængderne ses af tabel I.6. Ydelsesdata stammer fra [V&S 2001]. Disse data bygger på Lindab produkter, hvilket stemmer overens med de valgte produkter til ventilationsanlægget. Tidsforbruget fremgår af tabel I.6. Komponent Mængde Ydelsesdata Tidsforbrug [mh] Lige rør 41,4 Ø125 Ø160 90m 0,29mh/m 26,1 Ø200 Ø250 45m 0,34mh/m 15,3 T-stykker 18,3 Ø125 Ø160 48stk 0,27mh/stk 13,0 Ø200 Ø250 16stk 0,33 mh/stk 5,3 Reduktioner 7,8 Ø160x125 8stk 0,33mh/stk 2,6 Ø200x160 8stk 0,33mh/stk 2,6 Ø250x200 8stk 0,33mh/stk 2,6 Lyddæmpere 30 40stk 0,75mh/stk 30 Samlet tid 97,5 tabel I.6 Tidsforbrug til montage af ventilationskomponenter. I.5.3 Ressourceforbrug Da montagen foregår i skakten kan der grundet pladsmangel kun arbejde en mand med at montere ventilation i en lejlighed. Til gengæld kan flere mand arbejde i forskellige lejligheder på samme tid. Der sættes to mand til at montere ventilationsanlægget, hvilket vil sige at det tager 97,5 = 48,8h 2 Aktiviteten kan forceres ved at sætte flere mand på, da der ikke er afhængighed af materiel som f.eks. kran. 19

22 Brohuset I.6 VVS Der ses kun på installationerne i skaktene og lejlighederne. I.6.1 Udførelsesmetode Faldstammen i skakten monteres og spildevandsledningerne fra toiletenheden tilkobles. Efterfølgende monteres de lodrette brugsvandsledninger i skakten, og toiletenheden tilkobles. Slutteligt trækkes rørene til køkkenvasken. Rørene trækkes for enkelthedens skyld inden køkkenelementerne monteres. I.6.2 Mængder Størrelse og længden af rørene stammer fra dimensionering af installationerne. Det antages at spilde- og brugsvandsledningerne placeres tættest muligt på hinanden, hvorfor rørene får samme længde. Dog er faldstammen placeret længere fra køkkenvasken end de lodrette vandrør, hvilket resulterer i længere spildevandsledning. Forskellen i ledningslængde er skønnet til 30cm. Længde og diameter af de enkelte strækninger fremgår af tabel I.7. Strækning Diameter [mm] Samlet længde [m] Faldstamme Spildevandledning fra køkkenvask Lodrette brugsvandsledninger Brugsvandsledninger til køkkenvask tabel I.7 Diameter og længde af rør. I.6.3 Tidsforbrug Ydelsesdata for faldstamme og brugsvandsledningerne findes af [V&S 2001]. Der findes ikke ydelsesdata for spildevandsledninger. Der skønnes, at ledningerne kan lægges med et tillæg på 20% i forhold til faldstammen, da der er flere bøjninger. Strækning Mængde Ydelsesdata Tidsforbrug [m] [mh/m] [mh] Faldstamme 96 0,73 70,1 Spildevandledning fra køkkenvask 88 0,88 77,4 Lodrette brugsvandsledninger 96 0,29 27,8 Brugsvandsledninger til køkkenvask 76 0,28 21,3 Samlet tid 196,6 tabel I.8: Tidsforbrug til VVS. 20

23 I. Aktiviteter I.6.4 Ressourceforbrug Der kræves bemanding med en nødvendig forudsætning for udførelse af VVS-arbejde. Det er kun muligt for en mand at arbejde i skakten af pladshensyn, men da der også skal trækkes ledninger til køkkenvasken, antages det at to mand udgør et hold, som samarbejder i samme lejlighed. Med to mand bliver tiden 196,6 = 98,3h 2 Tiden kan halveres ved at øge bemandingen med et hold, dvs. to mand. Derved bliver tiden 196,6 = 49,2h 4 21

24

25 J. Tilbudskalkulation J Tilbudskalkulation Til opførelsen af byggeriet hører mange forskellige aktiviteter, opdelt på forskellige entrepriser. Det er i dette projekt valgt at se detaljeret på entreprisen vedrørende udstøbningen af kælder, opmuring af skalmur, opførelse af tagkonstruktion samt entreprisen vedrørende montage og levering af betonelementer. De resterende entrepriser beregnes ved brug af gennemsnitlige kvadratmeterpriser opgivet i [V&S, 2001] Der regnes kun på bygning B. Ved beregning af priser er der anvendt nettopriser fra [V&S, 2001]. Det antages, at priserne ikke har udviklet sig væsentligt inden for de sidste tre år, og det derfor er tilstrækkeligt at anvende priserne fra 2001 til sammenligning. Der tages desuden højde for den grafiske placering, idet priserne fra V&S er opgivet for sjællandsområdet Nettopriserne er indeholdende prisen på produktet inkl. transport og spild, men uden salær. Salæret skal tillægges for at få den endelige pris, kaldet bruttoprisen. Løn er også regnet som nettopriser, og er opgivet som en pris pr. kvadratmeter inkl. akkord- og andre tillæg. For at få den endelige pris skal der tillægges sociale ydelser, omkostninger og salær. Til sammenligning beregnes desuden en pris ud fra en total kvadratmeterpris for hele bygning B. J.1 Udstøbning af kælder Prisen for de forskellige aktiviteter findes i [V&S, 2001] og indsættes i tabel J.1, hvorved en samlet nettopris beregnes. Type Mængde Prisnr. [-] Pris NMP [kr] Pris [kr] Løn [kr] Pris [kr] Leje* [kr] Pris [kr] Samlet pris [kr] Forskalling Vægge 876 m ,01 5, , , Armering Vægge 438 m ,08 40, , , Støbning Betongulv 55 m ,09 908, ,0 589, ,0 168, , ,0 Vægge 144 m , , , , Samlet pris tabel J.1 Nettopris for udstøbning af kælder. *Leje indeholder nettoprisen for materialeleje af kran, maskiner med mere, inkl. evt. fører og driftsmidler. 23

26 Brohuset J.2 Montage af betonelementer Priserne på de forskellige elementer findes i [V&S, 2001]. Da der ikke altid er opgivet priser på elementer magen til de anvendte i dette projekt, vurderes det hvilket element der passer bedst og prisen for dette anvendes. I tabel J.2 indføres de forskellige priser og den samlede nettopris er beregnet. Type Mængde Prisnr. [-]. Pris NMP Pris Løn Pris Leje Pris Samlet pris Facader V.1. V , ,06 514, , , m 2 423, ,06 514, , , m Dæk D , , , , D , , , , Bærende skillevægge + gavl V , ,06 514, , , Søjler S stk , , , , Toiletenheder stk , Samlet pris tabel J.2 Nettopriser for montage af elementer. J.3 Opmuring af skalmur Priserne for opmuring af skalmur findes i [V&S, 2001]. Til opmuring af skalmur medregnes også hulmursisolering. Det antages at murebindere er fastsat på elementerne fra fabrikken, og der bliver derfor ikke medregnet ekstra udgifter til dette. Det samlede areal der skal opmures er: 2 16 ( ,4) 40 (2,04 + 1,17 + 3,95) = 1070m 2. I tabel J.3 indføres de forskellige priser og den samlede nettopris udregnes. 24