BEBOEREN FSB. Bedre Billigere Bolignet

Transkript

1 FSB BEBOEREN Nummer 3 September 2007 Bedre Billigere Bolignet Tingbjerg i udvikling Ren by Nye FSB-boliger i Gladsaxe Glade beboere i Albertslund Nord Opgangsmøder engagerer beboere

2 2 LEDER Lejerne betaler også skat Store skattesmæk til mange boligejere! Sådan lød overskriften til en artikel, som for kort tid siden blev bragt i Berlingske Tidende. Temaet var, at de offentlige vurderinger af grunde særligt i København hæves ganske betydeligt den 1. oktober i år. Ifølge artiklen skal landets boligejere derfor betale store ekstra summer i grundskyld. Grundskyld er den ejendomsskat (skat af grundens værdi), som betales til kommunen. Men hvad så med lejerne? Der bliver aldrig skrevet artikler om store skattesmæk til mange lejere. Hvorfor er det altid de stakkels boligejere, der er i fokus? Er det, fordi aviserne mener, at der er flere ejere end lejere blandt deres læsere? Eller er forklaringen uvidenhed? Mange tror fejlagtigt, at ejendomsskat kun er noget, der rammer dem, der ejer, og at den almene sektor er fritaget for beskatning. Det passer ikke. Ligesom alle andre, der ejer grunde i Danmark, betaler de almene lejere ejendomsskat i forhold til værdien af den grund, deres boligafdeling og dermed deres bolig er bygget på. Det sker via huslejen og kan ses på afdelingens budget, som i de fleste FSB-afdelinger forelægges beboerne i denne måned. Alle boligafdelinger i FSB betaler 34 promille af værdien af deres grund i ejendomsskat til kommunen. Så når de offentlige vurderinger i København stiger, går det ud over ejerne og lejerne i den almene sektor. Større udgifter betyder højere huslejer, så simpelt er det. Heldigvis hjælper det meget omtalte skattestop. Der er nemlig loft over, hvor meget grundskylden må stige per år. I Københavns Kommune er det syv procent. Og heldigvis for det. Hvis vurderingerne skulle følge udviklingen på grundpriserne i København, ville grundskylden være steget mellem 80 og 140 procent næste år. Med til historien hører, at boligejerne betaler ejendomsværdiskat (skat af værdien på ejendommen). Men skattestoppet betyder, at boligejerne sparer mange penge på ejendomsværdiskatten. Ejendomsværdiskatten stiger nemlig ikke, selvom værdien af ejendommen gør det. Kan man kalde det statsstøtte til boligejere? De almene boligafdelinger betaler ikke ejendomsværdiskat, men lejerne får til gengæld ikke glæde af den lave rente og de nye lånetyper fx de afdragsfrie lån. Almene boligafdelinger kan ikke vælge at omlægge deres lån. Også det område er kraftigt reguleret af love og regler. Så selv om der kunne være besparelser at hente, så må vi ikke. Det sker dog, at nogle af de lån, som er støttet af staten, bliver omlagt efter pålæg fra Finansstyrelsen. Gevinsten snupper staten. Til gengæld må vi gerne blive ved med at betale afdrag, når vores lån til opførelsen af boligafdelingen er betalt ud. De penge lander primært i Landsbyggefonden, den store fælles kasse for alle almene boligafdelinger. Pengene i Landsbyggefonden har vi brug for, ikke mindst til fremtidssikring af vores boliger. Men som bekendt er det regering og Folketing, som bestemmer, hvordan pengene må bruges. Ikke os. Var der nogen der sagde indirekte beskatning? Det er ikke første gang, vi har brugt lederen i dette blad til at aflive myter og forsøge at påvirke samfundets fordomme om vores sektor. Og det bliver heller ikke den sidste. Der er nemlig nok at tage fat på, og målet er altid det samme: At forsøge at give et ærligt billede af sektoren. INDHOLD Vi bor ikke i en ghetto Hvad synes beboerne i Albertslund Nord om, at deres område er stemplet som ghetto? Læs side 8-9 Udvikling i Tingbjerg I Tingbjerg er en større udvikling og renovering af området i fuld gang. Blandt andet er en række etværelses lejligheder blevet til store familievenlige treværelses lejligheder. Læs side 4-5 Beboere med indflydelse Læs reportager fra møder i to afdelinger i FSB. Læs side 14 Bolignet Kantorparken fik bolignet sidste sommer. Det kan mærkes på beboernes pengepung. Læs side 7 Ren by Affaldet flyder på de københavnske gader og veje. Det skal en Ren By kampagne ændre på. Læs side 13 Udgives af FSBbolig Rådhuspladsen Kbh. V Tlf.: Redaktionsudvalg: Birthe Qasem, Henrik Duusgaard, Lærke Larsen, Ib Sørensen og Laila Jølving. Redaktion: Birthe Qasem (ansv.), Helle Sinding-Jensen, Nicholas Parking, Tina Foldberg Andersen og Anne Warrer Poulsen. Debat: Alle opfordres til at deltage i debatten. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i indlæggene. Send gerne på kommunikationsafdeling@fsb.dk Bladet udkommer fire gange årligt og uddeles til samtlige husstande i FSB. Forsidefoto: Carsten Andersen Layout: Rasch/grafisk formgivning Tryk: Skive Folkeblad Oplag: Næste nummer: Deadline: torsdag den 1. november 2007 Udgives: tirsdag den 4. december FSB er certificeret efter miljøstandarden EMAS

3 Tekst: Nicholas Parking, Foto: Carsten Andersen TRAPPEPROJEKT 3 Pæne opgange med engagerede beboere,, Det var beboernes projekt at sætte de nedslidte opgange i Blågården i stand. De var nemlig selv med til at bestemme, hvordan deres opgange skulle se ud fremover. Nye lamper, nye og lysere farver på væggene og pæne, ryddelige opgange. Det var blot nogle af ambitionerne med Trappeprojektet, som indebar, at 102 opgange i Blågården på Indre Nørrebro blev sat i stand. Projektet har dels gjort fællesarealerne pænere og mere indbydende, men havde også til formål at engagere beboerne. Trapper, vægge og lamper bar - før renoveringen gik i gang - præg af mange års slid. Farverne var falmede, og flere steder kunne væggene knapt ses bag graffitien. Men i 2004 begyndte der så småt at ske noget. - Mange af opgangene var ikke blevet malet i 25 år. De så forfærdelige ud. Derfor blev der sat penge af til, at de kunne blive renoveret, siger Lya Moestrup, ansat af FSB som beboerrådgiver i Projekt Rabarberlandet. Ansvarsfølelse Trappeprojektet var beboernes projekt, og meningen var derfor at få beboerne i de 102 opgange til at give deres besyv med og tage ansvar for hvilke farver, der skulle males med, men også, at der efter istandsættelsen var rent og pænt på fællesarealerne. I begyndelsen forsøgte FSB og Rabarberlandet at holde møde med beboerne i Mødestedet - et lokale, som ligger i samme bygning som Rabarberlandet på Blågårds Plads. Men fremmødet var så beskedent, at det blev besluttet at tage alternative metoder i brug. - Folk følte ikke, at det vedrørte - Det var et rigtigt godt projekt, og jeg er utrolig glad for, at opgangene er blevet malet. Tidligere var de virkelig et grimt syn, og man havde ikke lyst til at opholde sig i opgangen. Men nu bliver jeg glad, når jeg åbner døren om morgenen og går på arbejde. Omar, Smedegade dem. Derfor blev møderne flyttet ud i opgangene. Når det foregik derude, virkede det mere relevant for beboerne, og desuden var vejen kortere, siger Lya Moestrup. Opgangsmøderne blev holdt jævnligt siden oktober sidste år, og beboerne blev informeret om mødet i et brev, som dumpede ind ad brevsprækken en uge i forvejen, men også med en seddel ved indgangsdøren samme dag, som mødet blev holdt. Dør til dør Nogle minutter før mødet gik i gang, tog Lya eller én af de andre medarbejdere, som var tilknyttet projektet, en tur fra dør til dør for Opgangene er blevet malet i lysere og mere indbydende farver, og det er beboerne glade for. Lya Moestrup fortæller, at opgangsmøder har gjort det nemmere for beboerne at deltage. at sikre, at så mange som muligt deltog. - Det var den bedste måde at få flest mulige med til mødet. I begyndelsen var der kun ganske få deltagere, men senere kom 50 procent af opgangens beboere til møderne, siger Lya Moestrup og fortsætter: - En personlig henvendelse var mere nærværende end et brev, og sendte samtidig et signal om, at det er dig, der er brug for, siger Lya Moestrup. På møderne orienterede Lya Moestrup og hendes kolleger om de forestående projekter i opgangen, hvad enten det drejede sig om, at væggene skulle males, lamperne skulle udskiftes eller noget helt tredje. Herefter fik beboerne lov til at give deres besyv med. - Det fik folk, som ellers aldrig deltog, til at møde op og være med. Den direkte henvendelse betød utrolig meget, siger Lya Moestrup. Samtidig havde hver opgang en kontaktperson, der virkede som bindeled mellem beboerne og Rabarberlandet. Her kunne folk henvende sig med spørgsmål eller forslag til renoveringen. - Det var utrolig vigtigt med dialogen, og at beboerne havde et sted at henvende sig, hvis de havde noget på hjerte, siger Lya Moestrup, som mener, at når beboerne fik indflydelse på, hvordan deres opgang skulle se ud, så følte de også et større ansvar for, at der ser pænt og ordentligt i fremtiden. Glade beboere Og det er netop, hvad Mona Ayan har oplevet. Hun bor i Korsgade og fortæller om markante forandringer i opgangen. - Jeg kan mærke på folk, at de er gladere. Jeg er sikker på, at det skyldes, at opgangene er blevet både lysere og renere, siger Mona Ayan. Hun fungerede som opgangens kontaktperson, og er også den, der skal holde øje med, at der er pænt og ryddeligt. - Det sker, at folk stiller en barnevogn i opgangen, men de fjerner den uden diskussion, når de får at vide, at den ikke må stå dér, siger Mona Ayan, der også har bidt mærke i, at der er mindre larm. - Der bliver også ved med at være rent og pænt. Folk passer bedre på opgangen. Jeg tror, folk er stolte af, hvor pænt her er blevet og de vil gerne have, at det forbliver sådan, siger hun. Istandsættelsen af de 102 opgange sluttede i maj. - Det er en god ide med sådan et projekt. Det er rart, at der er rent og pænt, når man kommer ind i opgangen.,, Samtidig er det nemmere at holde øje med, om der bliver beskidt, når farverne er så lyse, og jeg synes også, at det er mindre støj på trapperne. Munir, Smedegade

4 4 BEDRE BOLIGOMRÅDER Tekst: Anne Warrer Poulsen, Foto: Carsten Andersen m. fl. Tingbjerg i udvikling Landsbyggefonden afsatte i 2006 en pulje på 600 millioner kroner til støtte af sociale og forebyggende aktiviteter i København. Fem afdelinger i FSB søgte og fik midler fra puljen. Tingbjerg er en af dem. I næste nummer af FSB Beboeren kan du læse om Projekt positiv fritid i FSB-afdelingen Gravervænget/Møllerlodden endnu et projekt der modtager støtte fra Landsbyggefonden. Når du kører gennem Tingbjerg, er du ikke i tvivl om, at boligområdet er i en rivende udvikling. Gravkøer arbejder, containere står fyldte på vejene, og i projektsekretariat Tingbjerg-Utterslevhuse på vej hersker flytterodet. Souschef Margrethe Clausager dukker frem bag stablerne af flyttekasser. - Ja, vi er i fuld gang med flytningen, siger hun med et smil og viser ind til et mødelokale. Udenfor stråler solen på de karakteristiske gule facader, og græsplæner og bøgehække lyser grønt. På sådan en formiddag er det ikke svært at forstå, hvorfor Tingbjerg er udvalgt som et boligområde, der har masser af udviklingspotentiale, og som Landsbyggefonden har bevilliget et større millionbeløb i støtte. Træt af dårlig image - Vi kan ikke benægte, at der er problemer i Tingbjerg. Sådan er det, men der sker samtidig en masse forskellige tiltag, der tilsammen skal løfte boligområdet, fortæller Margrethe Clausager. Det projekt, som Landsbyggefonden nu har givet kroner i støtte, har tre indsatsområder: Beskæftigelse, sociale og kulturelle aktiviteter samt åben by, hvor der bliver lagt vægt på kommunikation, image og nye byattraktioner. - Flere beboere fortæller, at de er glade for at bo her, men at de er trætte af Tingbjergs dårlige image. Blandt andet derfor vil vi gennem projektet lave en massiv kommunikations- og imageindsats, som jo er en forudsætning for, at resultaterne af de mange forbedringer, der er sket i området, bliver synlige. Det er vigtigt, at vi både fortæller hinanden og omverdenen, at Tingbjerg er et område, der udvikler sig, og som har nogle fantastiske rammer, pointerer Margrethe Clausager. Alle er velkomne På beskæftigelsesområdet er målet at medvirke til, at flere beboere kommer i enten arbejde eller uddannelse. Her er Katja Giebel ansat som koordinator. - Vi har blandt andet åbnet et job- og uddannelseshus for beboere, der har været væk fra arbejdsmarkedet i længere tid. Dem hjælper vi med jobansøgninger, vi diskuterer handleplaner eller snakker med dem om en mulig uddannelse, fortæller hun. Jobhuset holder desuden temamøder, hvor der fx kommer en personalekonsulent fra en større virksomhed og holder foredrag. Katja Giebel har talt med mere end 650 beboere, der har været forbi huset i den tid, det har været åbent. - Alle er velkomne, man skal bare være mindst 13 år gammel og bo i området, understreger hun. Området skal ses som en helhed Projektet i Tingbjerg giver desuden beboerne mulighed for at søge tilskud til forskellige aktivi- Gennem Nyhedsavisens vridemaskine FOTO: TOMAS BERTELSEN Jesper Christensen har boet i Tingbjerg i 45 år, og han er glad for at bo i området. Fakta Landsbyggefonden generelt Landsbyggefonden er en selvejende institution, som blev oprettet ved lov i Formålet med fonden er overordnet at fremme det almene byggeris selvfinansiering både i forhold til nybyggeri og renovering af det eksisterende byggeri. Nogle af midlerne i fonden er til boligorganisationernes egen disposition efter egne regler og retningslinier, mens resten går i en fælles pulje for hele den almene sektor. Nødlidende almene boligafdelinger kan søge om støtte. Når et projekt får tilsagn om støtte, følger som regel et krav om medfinansiering. Medfinansieringen kan betales af boligorganisationens dispositionsfond (boligorganisationens egen fond) kommunen eller af de involverede afdelinger. Tingbjerg blev i løbet af august omtalt i en række artikler i Nyhedsavisen. Avisen fremstillede Tingbjerg som et boligområde, hvor overfald, ildspåsættelser og utrygge beboere var dagligdag. Jesper Christensen og FSBs adm. direktør Søren Peter Jensen er uenige i avisens beskrivelser. Jesper Christensen er formand for Tingbjerg Fællesråd, gruppeformand for Socialdemokraterne og så er han født og opvokset i Tingbjerg, hvor han bor den dag i dag. - Jeg er meget glad for at bo i Tingbjerg. Det er et fantastisk område med en flot beliggenhed og mange gode tilbud til børn og unge. Jeg er absolut ikke utryg ved at bo her, understreger Jesper Christensen. Han synes ikke, Nyhedsavisen tegner et korrekt billede af livet i Tingbjerg, men mener samtidig, at artiklerne tager fat på nogle relevante problemer. - Det er utilfredsstillende, når en gruppe unge kriminelle, som har været kendt af politiet gennem længere tid, ikke bliver stoppet. De sociale myndigheder og politiet skal være bedre til at løse problemerne i fællesskab. Det er ikke rimeligt, at sorteper sendes videre til os i boligområdet. Han er målløs over, at den lille gruppe unge fyre ikke bliver stoppet. - Selvfølgelig kan du ikke redde alle mennesker, men det her må vi kunne gøre bedre, siger han. Fremtidssikring Jesper Christensen henviser desuden til en undersøgelse af beboernes tilfredshed med at bo i Tingbjerg, som Byudvalget lavede i foråret. Undersøgelsen viste, at flertallet af beboere var tilfredse med at bo i Tingbjerg. - De mange fysiske tiltag, der sker i området, kan nok irritere nu, men om nogle år bliver vi glade for det. Vi er i gang med at fremtidssikre Tingbjerg. Det er klart, at der ikke kun er behov for nye legepladser, men en helhedsorienteret plan, som også tager højde for det boligsociale. Med de fysiske løft, de mange gode sociale tiltag i området og de nye fleksible udlejningsregler er vi godt på vej, slutter Jesper Christensen. Ikke et reelt billede FSBs adm. direktør Søren Peter Jensen er også uenig i flere af Nyhedsavisens påstande, blandt andet avisens omtale af en række påsatte brande i området. - I den periode, som Nyhedsavisen omtaler, har vi i FSBs lejligheder haft fire lejlighedsbrande, som stammede fra fx TV er og adventskranse, der gik op i ild og 10 containerbrande, hvoraf fire var i forbindelse med nytår. Selvfølgelig er hver brand én for meget, men for så stort et område som Tingbjerg er det ikke usædvanligt, understreger FSBs administrerende direktør. I øvrigt peger han på, at brandmyndighederne ifølge Nyhedsavisen anbefaler, at man installerer videoovervågning for at forhindre ildspåsættelser. Hvis journalisten havde undersøgt tingene, ville han vide, at FSB har meget fokus på skadeforebyggelse, og i den forbindelse har installeret videovervågning netop for at forhindre brande. Nyhedsavisens negative vinkel på Tingbjerg ærgrer samtidig Søren Peter Jensen. Han mener, at hvis avisen havde valgt en mere dybdeborende, nuanceret tilgang, havde artiklerne vist et andet Tingbjerg: - Der er problemer i Tingbjerg, som vi er opmærksomme på, men de fleste beboere er glade for at bo i området. Vi har fokus på problemerne og på, hvad der skal ske for at løse dem. Området er generelt inde i en positiv udvikling, og derfor ærgrer det mig, at Nyhedsavisen vælger en så ensidig negativ vinkel. Artiklerne giver jo ikke et reelt indtryk af livet i Tingbjerg, påpeger Søren Peter Jensen.

5 5 BEDRE BOLIGOMRÅDER Fakta Tingbjerg Fællesråd Tingbjerg Fællesråd består af repræsentanter for SAB og FSBs afdelingsbestyrelser, områdets foreninger, institutioner og andre med daglig tilknytning til området, fx den lokale skole og kirke. Margrethe Clausager, Katja Giebel og Birna Esgerd på anden sal af det nye boligkontor i Tingbjerg. Her samler vi FSB og SABs ejendomskontorer, beboer- og lejerforeningerne, afdelingsbestyrelser og projektsekretariatet. Det vil forhåbentlig give beboere en bedre service, fortæller Margrethe Clausager. Fakta Tingbjerg i tal Projektet er en del af en større helhedsplan for udviklingen i Tingbjerg-Utterslevhuse. Projektet har modtaget kroner i støtte fra Landsbyggefonden med krav om medfinansiering på kroner. teter fx en grillfest, opgangsmøder eller ældrecafé. Et aktivitetsudvalg, som består af afdelingsbestyrelser, repræsentanter fra Københavns Kommune og områdets institutioner og Tingbjergs Fællesråd (se boks), beslutter, hvem der skal have penge. Puljen er på kroner pr. år. - En af de største udfordringer i Tingbjerg er at få beboerne til at se området som en helhed. Fx er der veje, som løber mellem FSB og SABs afdelinger, og det nytter ikke noget, at det kun er det ene afdeling, der holder vejen pæn, fortæller Margrethe Clausager. Både hun og Katja Giebels håb er, at projektet kan være med til at åbne Tingbjerg og gøre området til en mere integreret del af København: - Hvis vi laver flere aktiviteter, vil der komme flere til Tingbjerg og opleve områdets herligheder, slutter de. Tingbjerg blev bygget af FSB og boligselskabet SAB over to perioder fra midten af 1950erne til starten af 1970erne. Der er i alt ca boliger i Tingbjerg, hvor SAB ejer 49 procent, mens FSB ejer 51 procent herunder Tingbjerg Kollegiet, som udgør 10 procent af samtlige boliger. Der bor ca mennesker i Tingbjerg. Du kan læse mere om Tingbjerg på Familievenlige boliger i Tingbjerg - Folk var helt vilde for at blive skrevet op til en af lejlighederne. Jeg blev nærmest trængt op i et hjørne af over 100 mennesker, som alle ville på ventelisten, fortæller Jane Erstrup, udlejnings- og huslejemedarbejder i FSB. Jane Erstrup var FSBs udsendte medarbejder, da boligselskabet holdt åbent hus i Tingbjerg. Anledningen var 10 nyistandsatte lejligheder: En række etværelses lejligheder som nu er blevet til treværelses lejligheder. - Vi holdt åbent hus i starten af juli i en prøvelejlighed, så interesserede kunne få et indtryk af, hvordan lejlighederne ville se ud som færdige. Det var dejligt, at så mange mennesker mødte op, og lejlighederne er næsten alle lejet ud, siger Jane Erstrup. I Tingbjerg er en række etværelses lejligheder blevet til 10 store treværelses lejligheder. Renoveringen er en del af en gennemgribende modernisering af området. små lejligheder sammen. Beboerne blev genhuset, og efter halvandet år stod de 10 gennemrenoverede lejligheder, herunder prøvelejligheden, klar. Den øverste etage bibeholdt man til de såkaldte solistboliger. - Her bor psykisk syge mennesker, og der er personale fra Københavns Kommune, som hjælper dem. Det har altid fungeret godt, og det så vi ingen grund til at ændre, siger Jørn Jerow. FOTO: KAREN STEEN Alle lejlighederne i Tingbjerg har fransk altan, åbent køkken, hvide vægge og parketgulve. En treværelses lejlighed på 110 kvadratmeter koster kroner om måneden. Fra 1V til 3V Ombygningen af lejlighederne er en del af en samlet helhedsplan for renovering og modernisering af boligområdet Tingbjerg-Utterslevhuse. De 10 nyrenoverede lejligheder ligger i ejendom med fem boligblokke, som primært havde etværelses lejligheder. - Tiden var løbet fra de små etog halvandenværelses lejligheder, og området havde behov for nogle større, mere familievenlige boliger, forklarer direktør i FSB, Jørn Jerow. Derfor besluttede FSB at slå de Familievenlige lejligheder Witraz hedder arkitektfirmaet bag de nye lejligheder. Arkitekt Stine Jacobi forklarer, at man fra starten prioriterede, at lejlighederne skulle være rummelige og åbne: - De nye lejligheder skulle være familievenlige, men der er mange måder at være familie på i dag, og derfor lagde vi vægt på fleksibilitet og funktionalitet, siger Stine Jacobi. Hun fortæller videre, at lys, rumlig variation (store og små rum) og åbenhed til de omkringliggende grønne områder stod højt på listen. - Alle lejligheder har åbent køkken og fransk altan mod gården. Samtidig er lejlighederne meget tilgængelige med store lyse badeværelser og brede døre, forklarer arkitekten. De brede døre og elevatorer til første og anden sal - er desuden med til at gøre lejlighederne handicapvenlige. Vil du bo i Tingbjerg? De 10 nyrenoverede lejligheder stod klar til indflytning den 1. august i år. Håndværkerne er så småt gået i gang med nabolejlighederne, som også skal gennemrenoveres og slås sammen til større lejligheder. Disse lejligheder forventes at være færdige i løbet af Når renoveringen er overstået, vil der i alt være 25 nyrenoverede FSB-lejligheder: 20 store treværelses lejligheder på ca. 100 kvadratmeter, tre toværelses lejligheder og to etværelses lejligheder. Hvis du er interesseret i at bo i en af lejlighederne, kan du sende en mail til Jane Erstrup på jle@fsb.dk. Hvis du vil se prøvelejligheden, kan du kontakte Tingbjergs ejendomskontor på

6 6 KORT OG GODT Tekst: Nicholas Parking, Tina Foldberg Andersen, Helle Sinding Jensen, Ud i Kulturnatten Huse med kant Nytorvs Fængsel og Det Grønlandske Hus er to af de seværdigheder, der slår dørene op i forbindelse med den københavnske kulturnat, der i år finder sted fredag den 12. oktober. Omkring 300 forskellige museer, cafeer, ministerier, teatre, biblioteker og meget andet holder åben til mellem 18 og 24 med et væld af aktiviteter. De sidste mange år har de store publikumsmagneter været klassikere som Folketinget, Københavns Rådhus og Rundetårn, men der er også mulighed for at besøge steder, man normalt ikke kommer. Hvad med at deltage i en tegnekonkurrence på Arkitektskolen eller gå til 30 er bal på Arbejdsmuseet? Der er også mulighed for at komme til koncert med Kira Skov på Hovedbiblioteket og klappe en narkohund i Skatteministeriet. FOTO: KULTURNATTEN.DK Se hele programmet på hvor man også kan købe et Kulturpas, der giver fri adgang til alle Kulturnattens arrangementer og gratis transport med tog, metro, bus og havnebus i hovedstadsregionen mellem 17 og 02. Kulturpas og et trykt program koster 75 kroner. - nip Kulturnatten er den største enkeltstående event i København. I 2006 slog den alle rekorder med næsten solgte Kulturpas. Skal en altan være firkantet? Kan man have entré i soveværelset? Mange af Københavns nye boligbyggerier udfordrer vores traditionelle opfattelse af en bolig. Det kan du ikke mindst opleve, hvis du tager en tur ud i Ørestaden. Tag for eksempel VM Husene i Ørestad City. Her er spidse altaner, og rum som er alt andet end firkantede. Byggeriet er tegnet af PLOT arkitekter ud fra devisen, at mennesker er forskellige, og det skal boligerne afspejle. VM Husene har 221 lejligheder fordelt på 76 forskellige typer og størrelser. Lejlighederne er i en til tre etager i to kantede, rå boligblokke med form som henholdsvis et V og et M. Formen skal give mest mulig lys og udsigt til alle lejligheder. De 221 lejligheder har alle skæve vinkler, store vinduespartier og få skillevægge. VM Husene er blandt andet præmieret, som det bedste nordiske byggeri i 2005 og har modtaget Københavns Kommunes arkitekturpris i familier i VM Husene har ved hjælp af et engangskamera dokumenteret deres hverdag i det utraditionelle byggeri. Se deres billeder på - tfa København i forandring Én af udstillingens guidede ture går blandt andet til Langelinie. Hvis du endnu ikke har lagt planer for efterårsferien, kunne det være en ide at besøge udstillingen Byen i forandring, som Dansk Arkitektur Center og Copenhagen X står bag. Se seks nye byområder under udvikling, og oplev ny arkitektur nye boliger, nye byrum og et nyt byliv udfolde sig for øjnene af dig. Der er både mulighed for at se udstillinger i centrets lokaler, Strandgade 27B, lige ved Christianshavns Kanal eller tage på guidede ture rundt i København. Hver søndag klokken 12 og 14 er der gratis rundvisninger på udstillingen, og mellem klokken 12 og 15 et værksted, hvor børn kan bygge små modeller af huse, broer og pladser til byen. Desuden er der mulighed for at deltage i en fotokonkurrence. Der er åbent dagligt mellem 10 og 17. Entréen koster 40 kroner, mens studerende kommer ind for 25 kroner. Udstillingen slutter 21. oktober. Du kan i øvrigt også vælge at downloade fem cykelruter til nye kvarterer og ny arkitektur i hovedstaden og med dem i hånden begive dig ud på egen hånd. Læs mere om udstillingen og cykelruterne på og FOTO: KONTRAFRAME.DK FOTO: ØRESTADSSELSKABET/LENE SKYTTHE Spar flere tusinde kroner De to byggerier i VM Husene er særdeles utraditionelle i forhold til klassisk boligbyggeri. Fx har alle lejligheder i V-huset en spids altan. - nip Der kan årligt være flere tusinde kroner at spare, hvis du fylder vaskemaskinen helt og slukker tv et i stedet for at lade det stå på standby. Med Elsparefonden og Forbrugerstyrelsens nye beregner kan du få sat kroner og ører på, hvor meget netop din husstand kan spare ved at følge Elsparefondens spareråd. Sparerådene går på de vigtigste af hjemmets apparater, og der er råd om både køb og brug af apparaterne. Du kan finde beregneren på eller Elsparefonden har flere tilbud til alle, som gerne vil gøre endnu mere for at spare. Fonden har fx FOTO: ARKIV startet Klub1000, som alle forbrugere gratis kan melde sig ind i for at få ekstra hjælp til at spare. Og for dig som vil regne mere på dit forbrug, tilbyder Elsparefonden den avancerede beregner Selvtjek Bolig, som der er gratis adgang til på - hsj Vidste du, at hvis alle i Danmark får elforbruget ned på de anbefalede 1000 kilowatt-timer om året, vil den samlede årlige elregning falde med 3,6 milliarder kroner med mindre elpriserne stiger.

7 Tekst: Tina Foldberg Andersen, Foto: Carsten Andersen BOLIGNET 7 Bolignet går tæt på beboerne Indtil omkring år 2000 var bolignet mest udbredt på kollegier. Men herefter begyndte bolignet for alvor at brede sig til andre boligtyper. FSB var med fra starten. Vores afdeling Blågården fik allerede i år 2000 bolignet i en af karréerne, og året efter fulgte blandt andet Dommerparken i Københavns nordvestkvarter. De første erfaringer viste, at det ikke er så ligetil at etablere bolignet, og derfor har FSB nu to mand, som udelukkende arbejder med etablering og drift af bolignet, og som har stor kompetence og erfaring på området. FSB er solidt placeret i førerfeltet, når det handler om at koble beboerne på bolignet. 49 af FSBs boligafdelinger har inden for de seneste seks år fået bolignet. I de fleste afdelinger vedtages bolignet med absolut flertal. Tæt på beboerne - Etablering af bolignet går tæt på beboerne. På den måde minder det mere om en køkkenrenovering end en tagreperation, fortæller projektleder i FSBs teknik- og miljøafdeling Martin Pihl Jensen. Han er den ene af de to projektledere i FSB, som beskæftiger sig med bolignet. Når man skal etablere bolignet, skal der trækkes kabler til, og ofte også igennem, alle lejligheder. Samtidig er det beboernes telefon, internet, tv- og radioforbindelser, man piller ved, så man går tæt på beboerne, og processen skal køre så gnidningsløst som overhovedet muligt, forklarer Martin Pihl Jensen. Fakta Hvad er bolignet? Bolignet er et kabelnet, der forbinder boligerne i en eller flere afdelinger. Et bolignet vil ofte kunne bruges til Hurtigt internet Intranet som fx kan bruges til at bestille vasketider Telefoni Gratis telefoni inden for bebyggelsen Varmeaflæsning Dørtelefoner Tv- og radiosignaler. Kilde: Nyeste udvikling Med bolignet får du som beboer typisk mulighed for selv at sammensætte og vælge programpakker til tv og radio, og derudover får du en billig og hurtig telefonog internetforbindelse. Den nyeste udvikling inden for bolignetområdet er, at netværket også kan bruges til dørlåsesystemer og videoovervågning og til at styre varmen. På den måde bliver det af FSBs boliger har bolignet billigere, når man kan genbruge kablerne. Hvis I skal have bolignet i din afdeling, skal det vedtages på et afdelingsmøde. Kontakt Martin Pihl Jensen i FSBs teknik- og miljøafdeling på tlf for at høre mere. Kantorparken fik bolignet uden stor huslejestigning 100 kroner hver måned omtrent så meget sparer Birger Rasmussen, efter FSBs afdeling Kantorparken i Københavns nordvestkvarter fik etableret bolignet. Han er rigtig godt tilfreds med afdelingens bolignet. Men han var også selv med til at gøre forarbejdet. Sidste sommer tog Kantorparken sit nye bolignet i brug. Inden da havde ejendomskontoret fået rigtig mange forespørgsler ikke om, men hvornår Kantorparken fik bolignet. Derfor havde afdelingsbestyrelsen sammen med ejendomsmester Finn Biering-Nielsen nedsat en arbejdsgruppe med interesserede beboer i alle aldersgrupper. En af deltagerne i arbejdsgruppen var Birger Rasmussen: - Vores opgave var at lave forarbejdet. At undersøge hvad man kan få indenfor bolignet, hvad de har andre steder og til sidst få opsat nogle krav til Kantorparkens kommende bolignet. Og det blev nok til cirka 20 møder, inden vi havde et forslag klar, fortæller Birger Rasmussen. Arbejdsgruppen fremlagde forslaget for Kantorparkens beboere på et afdelingsmøde, hvor det blev enstemmigt vedtaget. - Vores gode forarbejde har båret frugt. Vi kan se, at vi gjorde et godt valg, både i forhold til prisen og måden, det blev etableret på. Mit indtryk er også, at folk er meget tilfredse, fortæller Birger Rasmussen. En god forretning Det nye bolignet kan også mærkes på pengepungen. - Jeg sparer helt klart penge nu i forhold til tidligere. Det bliver nok cirka 300 kroner i kvartalet på internet, telefoni og tv. Samtidig har jeg fået en bedre internetforbindelse, hvilket jeg fx tydeligt Beboerne i Kantorparken har siden sidste sommer kunne koble sig på internet, telefoni og tv via bolignet. Man kan dog ikke tage det med ud, som billedet ellers antyder. Fakta Så meget betaler Birger hver måned Fællesudgifter til bolignet 92 kroner TV og CopyDan (TDC Fuldpakke) 217 kroner Internet 89 kroner Telefon 115 kroner (inkl. fri opkald til fastnettelefoner i Danmark) Fællesudgifterne dækker ydelse på lån til etablering, service og forsikring. Kantorparken har fået 20 % af etableringsudgifterne dækket af midler fra Landsbyggefonden/Dispositionsfonden. Det er muligt at få dækket op til 33 % af udgifterne på denne måde. mærker, når jeg sender store dokumenter, fortæller Birger Rasmussen. Regningen for Kantorparkens nye antenneanlæg betaler beboerne over huslejen, men faktisk er huslejen ikke steget, efter det blev etableret. - Før betalte vi for at vedligeholde det gamle nedslidte antenneanlæg, og mange folk havde dårlige kanaler. Nu betaler vi nogenlunde det samme, men i stedet betaler vi for noget nyt. Så det er faktisk lige før, vi har fået penge for at få etableret bolignet, siger Birger Rasmussen.

8 8 MANGFOLDIGHED Tekst: Nicholas Parking, Foto: Carsten Andersen Vi bor ikke i en ghetto - Hyggeligt med mange Albertslund Nord har fået den tvivlsomme ære at være ét af en række udsatte boligområder, der optræder på en liste udformet af Programbestyrelsen - et udvalg nedsat af regeringen. Målet er at bekæmpe ghettoiseringen, og indsatsen retter sig mod områder med massive sociale problemer, og hvor en betydelig del af beboerne er flygtninge og indvandrere, fremgår det af Programbestyrelsens hjemmeside. FSB Beboeren har besøgt Albertslund Nord for at undersøge, hvad beboerne synes om at bo der, og hvad de mener om, at deres boligområde er stemplet som ghetto. Pakistanskfødte Javed Akhtar bor i Albertslund Nord sammen med sin familie. Han er uenig i Programbestyrelsens stempling af området som en ghetto Solen skinner fra en næsten skyfri himmel, og den regnfulde sommer har gjort sit til, at både plæner, buske og træer fremstår grønne og indbydende. Flere steder står vinduerne åbne, og man kan høre barnestemmer og musik. Foran en opgang står to mænd og taler sammen. De nikker venligt, da jeg passerer dem. Stedet er Kildegården, som er en del af det almene boligområde Albertslund Nord på den københavnske vestegn. Javed Akhtar lukker døren op og byder mig indenfor. Ghetto er negativt Javed Akhtar kommer oprindeligt fra Pakistan, men har boet i lejligheden i Albertslund siden Her bor han sammen med sin kone og fire børn. Til dagligt er han lagerarbejder i Coop Danmark - et job, han har haft i mere end 10 år. Ordet ghetto skurer grimt i ørene på Javed Akhtar. - Jeg synes, det lyder meget negativt. Det er et ord, som for det meste bliver brugt i ubehagelige og dårlige sammenhænge, og jeg vil i hvert fald ikke bruge det om vores område, siger Javed Akhtar. Derimod lægger han vægt på det gode naboskab og stærke sammenhold, der findes i Albertslund Nord. Således kender Javed Akhtar og hans familie størstedelen af beboerne i Kildegården. Her hilser folk på hinanden, og man byder nye naboer pænt velkommen. - Jeg går op og hilser og forærer dem en flaske rødvin eller en gave. Man skal vide, hvem hinanden er herude. Det kan jo være, at man får brug for hans eller hendes hjælp en dag. Eller omvendt, siger Javed Akhtar med største selvfølgelighed. Ikke bange Efter en tænkepause regner han - Vi har aldrig følt os ut Anita og Kaj Kallesøe har boet i Albertslund Nord i fem år og har et godt forhold til de andre beboere i området. Albertslund Nord prydes af figurer skåret ud i en række visnede træer. Det er kunstneren Finn Rúne, der står bag. En motor gasser op, og høje drengestemmer løfter sig over hækken. Hip hop-rytmer strømmer ud fra en mp3-afspiller. Drengene snakker om den brølende knallert, som holder lige uden for Anita og Kaj Kallesøes have. I modsætning til andre, som måske ville føle sig irriteret over at få eftermiddagsfreden forstyrret, så lader det ikke til at genere ægteparret i Bækgården. Adressen hører til det almene boligområde Albertslund Nord, hvor Anita og Kaj Kallesøe har boet de seneste fem år. Og de elsker at bo her. - Det var en meget positiv oplevelse at flytte hertil. Vi har fået en del venner her i kraft af alle de aktiviteter, der foregår i området, siger Anita Kallesøe. Kaj og Anita Kallesøe er glade for at bo i Albertslund Nord og deltager i mange af områdets aktiviteter. Med i fællesskabet Efter ganske kort tid valgte de begge at deltage i et møde i Bolignævnet - områdets svar på en afdelingsbestyrelse. - Vi boede tidligere i et villakvarter og havde aldrig deltaget i den slags. Derfor var det spændende at kaste sig ind i beboerdemokratiet, siger Anita Kallesøe, og suppleres af sin mand: - Når man bor et sted som her, skal man da tage del i fællesskabet, siger han. Og det har de to bestemt gjort. Udover møderne i Bolignævnet har de været med til at arrangere og deltaget i adskillige arrangementer i beboerhuset, og Anita Kallesøe har flere gange været på beboerferie - senest brugte hun og mere end 60 andre seks dage sammen i en hytte i Nordjylland. Turen blev arrangeret af Albertslund Nords aktivitetskoordinator. - Der var folk af forskellig nationalitet med. Det var enormt hyggeligt og meget billigt. Og så fik jeg en masse nye venner oven i købet, siger Anita Kallesøe. Lapper cykler Ægteparret erkender, at der af og til har været problemer med børn og unge, der spiller bold op af deres husmur eller kører på knallert lige foran deres hoveddør, men det er et overstået kapitel nu.

9 9 MANGFOLDIGHED forskellige nationaliteter Der bor omkring 1800 mennesker i de 504 lejligheder i Albertlund Nord. sig frem til, at mindst syv forskellige nationaliteter er repræsenteret i Kildegården. Her bor blandt andet danskere, tyrkere, somaliere og pakistanere. Jahved Akhtar ser udelukkende mangfoldigheden som en fordel. - Det er hyggeligt med mange forskellige nationaliteter på det samme sted. Så har man mulighed for at lære andre kulturer at kende. Selvfølgelig den danske, men også mange andre, og jeg tror, det gør det nemmere at blive integreret i samfundet, siger Javed Akhtar. Han understreger, at han og familien aldrig føler sig utrygge ved at færdes i området. Hverken om dagen eller i aftentimerne. - Mit indtryk er, at folk generelt er trygge ved at gå ud om aftenen. Og desuden kan man jo også opleve utryghed og problemer i et villakvarter, siger Javed Akhtar. Fakta Albertslund Nord Albertslund Nord består af 504 lejligheder med beboere. Bebyggelsen er fra 1971 og hører under boligadministrationsselskabet BO-VEST, som ejes og drives af de tre boligorganisationer Albertslund Boligselskab, Vridsløselille Andelsboligforening og Tranemosegård. Der er vedtaget en helhedsplan for området, som gennemføres fra foråret 2007 og tre år frem. Planen indebærer blandt andet renovering af bygninger og bedre belysning på fællesarealerne. Formålet er at skabe en tryg og indbydende atmosfære. Læs mere på Fakta rygge Programbestyrelsen Regeringen nedsatte Programbestyrelsen i 2004 som et led i strategien mod ghettoisering. Programbestyrelsens primære opgaver er at identificere og undersøge landets mest udsatte boligområder. Målet er blandt andet at hjælpe indvandrere og flygtninge med at etablere netværk på tværs af personlige og kulturelle forskelle og nedbryde fordomme mellem danskere og etniske minoriteter. Læs mere på Bebyggelsen er fra 1971 og får i det kommende år en tiltrængt kærlig hånd. - Da jeg bad dem om at gå over på den nærliggende boldbane, gjorde de det, uden der var problemer, og de har ikke spillet her siden, siger Kaj Kallesøe, der også giver de unge en hånd, hvis der er brug for det. - Jeg hjælper af og til, hvis en af børnenes cykler skal lappes. De kommer selv og spørger, fordi de har svært ved det, og når jeg har tiden til det, kan jeg ligeså godt gøre det. Man skal hjælpe hinanden, siger Kaj Kallesøe. Anita og Kaj Kallesøes engagement i lokalmiljøet betyder også, at de kender mange mennesker, og derfor er de aldrig nervøse for at færdes i området. - Jeg arbejde tidligere som syge- hjælper og kom ofte hjem om natten, men jeg har aldrig været bange eller følt mig utryg. Vi kender jo mange her, og hvis vi ikke var glade for at bo her, var vi flyttet for længe siden, siger Anita Kallesøe. Beboerne kan leje et stykke jord, hvor de kan dyrke grøntsager.

10 10 LOVGIVNING Tekst: Nicholas Parking, Foto: Niels Stockmarr Røgtågerne letter i FSB Den nye rygelov betyder blandt andet, at der er rygeforbud i trappeopgange, vaskerier, beboerlokaler og øvrige indendørs fællesarealer i FSBs boligafdelinger. Rygere skal skodde smøgen, inden de træder ind i opgangen, stiller cyklen i kælderen eller låser sig ind i fællesvaskeriet. Og det gælder for alle, der bor, arbejder eller kommer på besøg i FSBs boligafdelinger. Den nye rygelov, der trådte i kraft 15. august, betyder blandt andet, at det fremover er forbudt at ryge på indendørs områder med offentlig adgang og på indendørs arbejdspladser. Med andre ord må hverken beboere, gæster eller ejendomsfunktionærer tænde en cigaret, når de opholder sig på fællesarealerne, det vil for eksempel sige i trappeopgangen, i beboerlokalet, i vaskeriet og på ejendomskontoret. Vis hensyn Det er stadig i orden at ryge i sin egen lejlighed, også hvis fx ejendomsfunktionæren kommer og skifter en defekt stikkontakt eller ordner pakningen i vandhanen. Dog opfordrer FSB beboerne til at vise hensyn og undlade at ryge, hvis ejendommens personale, en håndværker eller lignende kommer på besøg. Rygeforbuddet gælder også selskabs- og fælleslokaler i afdelingen, hvis det bliver brugt til afdelingsmøder eller lignende. Her FOTO: ARKIV må trængende rygere gå udenfor og pulse. Der er én undtagelse fra forbuddet. Det er, hvis lokalerne udelukkende lejes ud til private formål. I de tilfælde beslutter afdelingsmødet, om der må ryges i lokalerne. Når beslutningen er truffet, er den bindende, indtil beboerne eventuelt tager den op til afstemning igen. - Forbuddet mod rygning indendørs er indført for at beskytte de ansatte mod passiv rygning, og jeg håber, at FSBs beboere vil tage godt imod de nye regler, siger Søren Peter Jensen, administrerende direktør i FSB. Den nye lov betyder desuden, at der er rygeforbud i administrationen på Rådhuspladsen 59. Her må både ansatte og gæster gå udenfor, hvis de trænger til en smøg. Smøgerne skal være skoddet, når man opholder sig på de indendørs fællesarealer i FSBs boligafdelinger Dyre postkasser møder modstand Som beskrevet i seneste nummer af FSB Beboeren er FSB skarp modstander af ændringerne i postloven, der betyder, at alle etageejendomme skal have et postkasseanlæg i stueetagen. Ikke nok med, at det kan blive et problem for ældre og gangbesværede at hente deres post. Mange steder er det svært at finde plads til de nye postkasser, og desuden kan det blive en dyr fornøjelse at sætte dem op. For eksempel løber udgiften i FSBs boligafdeling på Bellahøj op i mindst 1.2 millioner kroner. Hvis postkasser skal placeres i opgangen, er det nødvendigt at rive en væg ned ind til det tilstødende cykelrum. Alternativet er at etablere kasserne i selve cykelrummet. - Der er bedst plads i cykelrummet, så jeg håber, det bliver løsningen. Så slipper vi for at rive en væg ned, og desuden bliver det billigere for beboerne, siger Svend Erik Sørensen, formand for afdelingsbestyrelsen på Bellahøj. Han fortsætter: - Det er en fuldstændig vanvittig lovændring. Især fordi vi har elevatorer på Bellahøj. Derfor er det jo ikke en stor belastning for postbuddet. Det er det derimod for de ældre, som bor herude. Mange af dem kommer Det kan blive en dyr fornøjelse for beboerne at etablere postkasseanlæg i FSBs afdelinger. Mange steder kniber det også med pladsen til kasserne. ikke uden for en dør, fordi de har svært ved at gå. Ikke plads Meldingen er den samme i andre afdelinger, blandt andet Dommerparken i Nordvest. Her kommer kasserne mindst til at koste kroner, og man har også problemer med at finde den nødvendige plads. - Vi overvejer at have postkasserne i en nedlagt indvandrerklub, men lokalet er endnu ikke godkendt af brandmyndighederne. Bliver det ikke godkendt, er vi på Herrens mark. Så skal vi til at bygge skure til postkasserne, og det bliver rigtig dyrt, siger Anette Willumsen, formand for Dommerparkens afdelingsbestyrelse. Posten skal spare FSB har henvendt sig til Folketingets Trafikudvalg, Københavns Borgerrepræsentation og en række interesseorganisationer for at få sagen behandlet politisk. Desuden er der sendt pressemeddelelser til lokale og landsdækkende medier for at skabe opmærksomhed om problemet. Sagen blev blandt andet omtalt i Danmarks Radios P4, ligesom Enhedslisten bad transport- og energiminister Flemming Hansen kommentere FSBs henvendelse. I sit svar erkender ministeren, at det handler om, at der skal spares penge på omdelingen af post. Derfor afviser han, at der kan gives generelle dispensationer til ældre og gangbesværede, som FSB ellers har opfordret til. Både Anette Willumsen og Svend Erik Sørensen mener, at Det kommer til at koste over en million kroner at sætte nye postkasser op i opgangene på Bellahøj. kravet om postkasseanlæg burde droppes. - Den lovændring handler ikke om at skåne postbudenes ben, men om at spare penge, og det er de svageste, der betaler prisen. Derfor burde man droppe kravet, så alle fortsat kan få leveret posten til døren, siger Anette Willumsen.

11 Tekst: Nicholas Parking, 11 KORT OG GODT Flere FSB-afdelinger er utilfredse med den nye metro-strækning mellem Lergravsparken og Kastrup Lufthavn. FOTO: NIELS STOCKMARR Drømme og ressourcer i Bispebjerg Utilfredshed med metrobyggeri Ikke alle er begejstrede, når den københavnske metro den 20. september indvier den nyeste strækning fra Lergravsparken til Kastrup Lufthavn på Amager. Flere af FSBs afdelinger ligger klods op af de nye skinner, og byggeriet får ikke særlig pæne ord med på vejen fra formanden for afdelingsbestyrelsen i Sundparken, Palle Jensen. - Jeg har ikke noget imod selve projektet, men der bor mange ældre herude, og de har mere brug for en servicebus. Mange pensionister er ikke glade for metroen, fordi dørene lukker så hurtigt, siger Palle Jensen, der også har været med til at klage over, at en populær buslinie i området bliver nedlagt, når metroen åbner. Metroen er heller ikke populær i Kirsten Kimers Huse. - De har bygget en tunnel så cyklister og fodgængere kan komme under metroen, men den har flere gange været oversvømmet, og folk har måttet gå en stor omvej. Desuden frygtede vi en overgang, at Kirsten Kimers Huse ville tage skade af rystelserne under metrobyggeriet, men der er sandsynligvis ikke sket nogen skader, siger Rene Ryberg, formand for afdelingsbestyrelsen. Utterslev Mose og Bispebjerg Kirkegård er et hit blandt beboerne i Klerkegården, Bispeparken og Gravervænget/Møllerlodden. Det konkluderer en undersøgelse, som Beboerprojekt Bispebjerg står bag. Undersøgelsen tager udgangspunkt i 50 interviews med beboere i de tre boligområder i Nordvest. Forfatterne, de to beboerrådgivere Charlotte Rosenberg og Louise Hjulmand, konkluderer, at der er masser af muligheder i områderne. De førnævnte områder er meget populære, men Drømme og ressourcer i Bispebjerg er titlen på en rapport, som beboerrådgiverne Charlotte Rosenberg og Louise rapporten når også frem til, at eksempelvis beboerhusene og gårdmiljøerne Hjulmand står bag. ikke udnyttes optimalt i forhold til borgernes interesser og behov. Desuden konkluderes det, at de menneskelige ressourcer - et godt naboskab, en stor kulturel mangfoldighed og en stærk børne- og ungdomskultur - spiller en afgørende rolle for trivslen i områderne. Hele rapporten kan hentes på beboerprojektets hjemmeside: Lys og varme på Bymuseet Nye FSB-boliger i Gladsaxe Både unge, midaldrende og ældre bliver tilgodeset, når FSB opfører 42 almene boliger og ældreboliger på Telefonvej i Gladsaxe. FOTO: KØBENHAVNS BYMUSEUM Københavns Energi og Bymuseet står bag en udstilling om vand, varme og gas i København. Frem til nytår kan du på Københavns Bymuseum se udstillingen Storbystrømme - københavnernes vand, varme, lys og latrin gennem 150 år. Anledningen er Industrikulturens År og Københavns Energis 150-års jubilæum. Man kan også opleve Københavns forsyningshistorie ude i byens rum. Bymuseet sætter lysende informationssøjler op i centrum af København. Her kan du læse om det skjulte system af rør, bassiner, kabler og tunneler, der forgrener sig vidt under byens gader og forsyner københavnerne med strøm, vand og varme. Udstillingen vises frem til 1. januar. Københavns Bymuseum ligger på Vesterbrogade 59 og er åbent dagligt 10-16, onsdage Museet er lukket om tirsdagen. Entréen koster 20 kroner for voksne og 10 kroner for pensionister. Børn under 18 år har gratis adgang. I øjeblikket ligger der bygninger fra en gammel telefonfabrik på grunden. De bliver revet ned i løbet af efteråret, og i maj 2009 vil lejlighederne stå klar til indflytning. Afdelingen får navnet Teleparken. Formanden for FSB i Gladsaxe, FOTO: NIELS STOCKMARR John Brown Brabant Althoff- Andersen, skrev den 12. juli sammen med næstformand Georg Hammer og direktør i FSB, Jørn Jerow, under på en salgsaftale, der betyder, at FSB Gladsaxe sælger en del af grunden til Sjælsøgruppen. - Det er forholdsvis sjældent, der bygges almene boliger i Gladsaxe, men en ændring i lokalplanen har gjort det muligt at omdanne et gammelt industriområde til et attraktivt og centralt beliggende boligområde. Det har været en kompliceret proces at få byggeriet til at hænge sammen økonomisk, men jeg er utrolig glad for, at det lykkedes, siger John Brown Brabant Althoff-Andersen. FSB Gladsaxes formand John Brown Brabant Althoff- Andersen skriver under på salgsaftalen, mens næstformand Georg Hammer ser til.

12 12 FSB INVITERER Tekst: Tina Foldberg Andersen Foto: Arkiv Vær med når beboerdemokratiet bliver Udsat for teater FSB inviterer alle beboere på en anderledes teateroplevelse, hvor publikum er både medog modspillere. Går du rundt med ideer til, hvordan gårdmiljøet kan blive bedre i din boligafdeling, men orker du ikke at involvere dig i beboerdemokratiet? Kunne du tænke dig et nyt badeværelse eller et nyt køkken, men ved ikke hvordan du får sat forslaget på afdelingsmødet? I FSB vil vi gerne modernisere beboerdemokratiet. Derfor inviterer vi nu alle beboere til en debataften om beboerdemokratiet i fremtiden: Hvordan kan beboerdemokratiet fungere anderledes, så også du får lyst til at tage aktiv del i det? Det bliver ikke en debataften, som de fleste kender det. Vi har nemlig inviteret et hold veloplagte skuespillere fra Dacapo Teatret, som skal sørge for, at du bliver både godt underholdt, udfordret og - måske - provokeret. Tilskuerne skaber scenerne Dacapo Teatret skal ved hjælp af Tilmelding til arrangementer Vær med når beboerdemokratiet bliver udsat for teater Kan I høre hvad jeg siger? Workshop i præsentationsteknik forumteater skabe dialog og inspiration og gøre begrebet beboerdemokrati mere konkret, så det bliver lettere at diskutere. Forumteater er en interaktiv teaterform, hvor skuespillere præsenterer en problematisk situation i et teaterstykke. Når konflikten er på sit højeste, træder en konsulent ind på scenen, og så får du som tilskuer mulighed for at give et bud på mulige årsager til problemerne og forslag til løsninger. Herefter vil skuespillerne spille scenen om med de nye ideer og på den måde vise forskellige løsningsmodeller på, hvordan beboerdemokratiet kan fungere i praksis. Læs mere om Dacapo Teatret på Tid: Torsdag den 29. november kl Sted: Beboerhuset Klerkegården, Tingskrivervej 5A, København NV Pris: Hvis din afdeling er medlem er Kursusfonden, skal du ikke betale for at deltage. For andre deltagere er prisen 100 kroner. Tilmelding: På kupon her på siden. Tilmeldingsfrist: Mandag den 29. oktober. FSBs kursusfond FSB har en kursusfond, som de fleste af FSBs afdelinger er medlem af. Medlemmerne betaler 20 kroner pr. lejemål om året for at være med. Hvis din afdeling er medlem af Kursusfonden, skal du som beboer ikke betale for at deltage på mange af FSBs arrangementer. Spørg din afdelingsformand om din afdeling er medlem af Kursusfonden. Navn(e): Adresse: Telefon: Afdeling: Det er muligt at tilmelde flere fra samme husstand. Send kuponen til FSB, Rådhuspladsen 59, 1550 København V, Att. Marianne Bjerg. Du kan også sende tilmelding med oplysninger om navn, adresse, telefonnummer og afdeling for alle deltagere på mb@fsb.dk. Kan I høre, hvad jeg siger? workshop i præsentationsteknik Plejer du at deltage på afdelingsmødet men tøver med at gå på talerstolen og fremsætte dine forslag. Så er FSBs seminar om præsentationsteknik måske noget for dig. Få ordet i din magt, hvad enten det handler om, hvem der skal tage opvasken, eller om hvordan man overbeviser andre beboere om, at I skal have nye møbler i gården. FSB inviterer alle beboere med interesse i beboerdemokratiet på weekendseminar om præsentationsteknik. Du sidder måske i afdelingsbestyrelsen eller i et underudvalg, og synes du mangler nogle redskaber til at formidle dine ideer på den rigtige måde. Hvis det er tilfældet, kan du sikkert få en masse med hjem fra seminaret. Du vil lære noget om retorik og talerkunst, som er en forudsætning for at kunne holde en god præsentation. Du vil få enkle værktøjer til at forstå en situation, så du kan kommunikere rigtig i den. Og du vil få tjek på, hvordan du bruger AV-midler. Seminaret er arrangeret som en workshop, hvor du som deltager skal have lyst til at prøve det af, du lærer. Underviser på seminaret er Preben Thiesgaard, som er uddannet i retorik, har været forstander på Herning højskole og har løst opgaver for blandt andet danske ministerier i internationale sammenhænge. Tid: Weekenden d november (fra lørdag morgen til søndag middag) Sted: Kollekolle, Frederiksborgvej 105, 3500 Værløse Pris: Hvis din afdeling er medlem er Kursusfonden, skal du ikke betale for at deltage. For andre beboere er prisen kr. Tilmelding: På kupon her på siden. Tilmeldingsfrist: Fredag den 5. oktober 2007.

13 Tekst: Nicholas Parking, Foto: Carsten Andersen m.fl. AFFALD 13 København skal være en ren fornøjelse Kommunen har afsat 30 millioner kroner ekstra årligt fra , så København kan blive renere. Men mængden af affald er stigende. Renhold-medarbejdernes morgenhold kører ud klokken hver dag. Overfyldte affaldsspande og henkastede pizzabakker, der ligger vidt åbne med rester af dej, tomat og skinke. Det er et godt eksempel på det syn, der møder københavnerne, hvis de for eksempel tager en tur ned ad Strøget. Og problemerne er voksende. Teknik- og Miljøforvaltningen, som står for at gøre Københavns gader rene, fjerner ugentligt omkring 35 tons affald. Københavns Kommune søsatte tidligere på året en Ren Bykampagne, der skal forsøge at gøre noget ved problemerne. Kampagnen omfatter en række initiativer. For eksempel seks gigantiske skraldeskulpturer, som skal sørge for, at problematikken ikke er til at overse. Skulpturerne står blandt andet på Nørreport Station, på Trianglen og på Kongens Nytorv Unge et problem I Teknik- og Miljøforvaltningen peger kvalitetssikringsmedarbejder, Torben Espenhain på, at problemerne særligt samler sig om én bestemt gruppe mennesker. - Det er oftest de unge, der sviner. De er fuldstændigt ligeglade og smider deres affald overalt. Vi oplever ikke, at den ældre generation smider affaldet på samme måde, siger han. Så der er nok at lave for de omkring 40 medarbejdere, som står for at fjerne affaldet i Københavns centrum. Også fordi politikerne i Københavns Borgerrepræsentation har en ambition om, at den danske hovedstad skal være blandt de reneste i Europa. En del af strategien indebærer, at kommunen har ansat 25 nye medarbejdere, som hjælper med til at holde de københavnske gader rene. Desuden har man ansat en særlig strøgpatrulje, som skal yde en ekstra service, for eksempel ved at rejse væltede cykler op og hjælpe turister med at finde vej til hovedstadens attraktioner. Københavns Kommune har afsat 30 millioner kroner ekstra om året i perioden 2007 til Fælles ansvar Et andet initiativ er, at 500 af affaldsspandene i centrum skal udsmykkes, og det er der en ganske særlig grund til. - Formålet er, at få folk til at lægge mærke til spandene og tænke på, at de også selv har et ansvar for at holde byen ren, siger Camilla Junggreen, kommunikationsmedarbejder i kommunens teknik- og miljøforvaltning. Hun lægger vægt på, at ansvaret er delt mellem kommunen og borgerne. - Vi har et fælles ansvar. Det er borgernes opgave at ramme skraldespandene, og så sørger vi som kommune for, at det bliver fjernet, siger hun. En morgentur en ganske almindelige fredag morgen med én af medarbejderne fra Teknik- og Miljøforvaltningen viser, at det er noget af en udfordring at bekæmpe problemerne med stigende mængder affald. Mange steder flyder affaldet rundt om spandene, hvis det da ikke bare er smidt på jorden med fuldt overlæg. Brune McDonalds-poser, halvfyldte FOTO: NIELS STOCKMARR plastikkrus og glasskår fra smadrede ølflasker ligger spredt rundt om de overfyldte affaldsbeholdere. I Gothersgade ikke langt fra Nørreport Station kommer vi til et sted, hvor det flyder med brugte pizzaæsker. Kommunen har forsøgt at sætte nogle specielle beholdere op til æskerne, men det ser ikke ud til at være en succes. Og udover, at det tager længere tid for renovationsfolkene at fjerne dem, kan de også sætte sig fast i kommunens fejemaskiner. - Vi skal bruge flere ressourcer på at rydde op, når affaldet ligger og flyder. Og det klart, at når der samtidig kommer mere og mere affald, så bliver det et miljøproblem, siger Torben Espenhain. Håber på succes Camilla Junggreen håber, at de mange initiativer i forbindelse med Ren By-kampagnen vil give resultater. - Vi håber naturligvis på, at vi kan ændre adfærden hos dem, som bare smider affaldet fra sig. Det tager tid, men vi håber og tror på, at det kan lykkes på sigt, siger Camilla Junggreen. En del af Ren By-kampagnen omfatter en række skraldeskulpturer, som står placeret rundt om i København.

14 14 FØLJETON Tekst: Nicholas Parking, Heftig debat på Rymarksvængets afdelingsmøde Ny tv-kanal, affald på fællesarealerne og udtrædelser af bestyrelsen var blandt emnerne, da Rymarksvænget holdt afdelingsmøde i slutningen af maj. 33 ud af afdelingens 433 lejemål var mødt frem på afdelingsmødet i Rymarksvænget. Dirigenten var en tidligere beboer, Jørgen Larsen, som sørgede for, at mødet kom til at foregå i god ro og orden. Først aflagde formanden, Jann Jannsen, sin beretning. Den tog udgangspunkt i sidste års afdelingsmøde. Her var et flertal af beboerne enige om at omdanne Rymarksvænget til en andelsboligforening. En beslutning, der dog var uden formel betydning, da hverken Københavns Kommune eller FSB var med på ideen. Sagen betød, at flere andelsfortalere efterfølgende blev valgt ind i bestyrelsen, og det bifaldt Jan Jannsen: - Jeg så det som noget, der kunne give nyt liv og nye muligheder for beboerdemokratiet og bestyrelsesarbejdet, men desværre er flere allerede trådt ud igen, sagde afdelingsbestyrelsesformanden. Respekt Efterfølgende fik deltagerne at vide, at Rymarksvænget får sin egen tv-kanal og en hjemmeside i løbet af efteråret. Her kan beboerne holde sig ajour om, hvad der sker i afdelingen, for eksempel hvis der bliver lukket for vandet. Derefter var det tid til at diskutere indkomne forslag fra beboerne. Det kom frem, at storskraldet flyder rundt om i området. Nogle er dårlige til at smide det op i den container, der er beregnet til formålet. Derfor var der forslag om at lave en pjece, som fortæller beboerne, hvor de skal gøre af deres storskrald. Herefter blev både regnskabet for 2006 og driftsbudgettet for 2008 godkendt. Beboernes husleje stiger med næsten seks procent, og det skyldes blandt andet, at tagenes isolering skal forbedres, at afdelingen har besluttet, at der skal købes nye vaskemaskiner, og at der spares op, så fliserne på fællesarealerne kan udskiftes. Og lige inden formanden lukkede mødet, kom en beboer med følgende salut: - Vi er 1000 beboere herude, og vi kan aldrig opnå fuldstændighed enighed, men vi kan gå efter en konsensus. Vi må respektere hinanden, og det er vigtigt, at vi har en god bestyrelse, så vores problemer, nemmere bliver løst. Føljeton Dette er anden del af en føljeton, hvor vi beskriver årets gang i en afdeling. Vi startede med bygningsgennemgangen i Klerkegården, og denne gang er vi til afdelingsmøde i to forskellige afdelinger: Rymarksvænget og Nørrebrogade 9. Desuden kan du læse om, hvordan Munkevangens beboere har brugt deres stemmeret til at få nye køkkener i deres lejligheder. FOTO: JES CONRADSEN FOTO: JANN JANSEN FOTO: ARKIV FOTO: CARSTEN ANDERSEN FOTO: ARKIV På afdelingsmødet bliver der diskuteret og taget beslutninger om mange ting. I FSBs ungdomsafdeling på Nørrebrogade 9 diskuterede de blandt andet vandpriser, og i Rymarksvænget fik beboerne at vide, at Rymarksvænget får sin egen tv-kanal. Unge med indflydelse I ungdomsboligerne på Nørrebrogade 9 diskuterede deltagerne gårdrenovering, huslejestigninger og budget for det kommende år. Gården får sandsynligvis en ansigtsløftning, og flere af gangene bliver malet. Det var et par af de ting, beboerne i ungdomsboligerne kunne glæde sig over efter det årlige afdelingsmøde på Nørrebrogade 9. Otte af beboerne i afdelingens 38 lejemål var mødt op, blandt andet for at diskutere og godkende det kommende års budget. Bestyrelsen lagde ud med beretningen for sidste år. Der havde været gårddag, hvor de unge havde sat toilettet i gården i stand. Deltagerne var glade for gårddagen og synes, den havde været vellykket. Ejendomsinspektør Frank Østergaard fortalte, at erhvervsejendommene i bebyggelsen har planer om at omdanne nogle kontorer til ejerlejligheder. Gårdlaugets ønsker om forbedringer i gården blev også behandlet. Det eksisterende forslag blev ikke godkendt, men lauget fremsætter formodentlig en ny plan på næste generalforsamling. Huslejestigning Stemningen blev dog en anelse trykket, da man nåede frem til at snakke om driftsbudgettet for Der var nemlig lagt op til en huslejestigning på 5,4 procent i afdelingen. Og det er ikke fordi, beboerens forbrug af el, vand og strøm var steget voldsomt. Der var en ganske anden forklaring. - Det handler om, at prisen på vand stiger med 10 kroner pr. kubikmeter til næste år, sagde Frank Østergaard, og fortalte samtidig, at forklaringen også skal findes i, at afdelingen skal betale for at være med i det gårdlaug, som også omfatter beboerne i gårdens omkringliggende bebyggelser. Præge udviklingen Et andet vigtigt punkt var den årlige bygningsgennemgang, som fandt sted tidligere på året. Den afslørede blandt andet, at maskinerne og centrifugen i fællesvaskeriet trængte til en rensning, og en anden - meget dyr - post var udgifterne til brand og elanlæg. Her er der afsat næste år. - Der har været en del falske alarmer, og det er meget dyrt hver gang, brandvæsenet skal rykke ud, så vi skal arbejde på at begrænse antallet, sagde Frank Østergaard. Driftsbudgettet blev efterfølgende vedtaget. Da mødet var slut, talte vi med én af de deltagere, som ikke er med i bestyrelsen. - Jeg synes, det er vigtigt at interessere sig for, hvad der foregår i afdelingen. Vi kan jo være med til at præge udviklingen ved at møde op til afdelingsmødet. Jeg er ked af at høre, at der er huslejestigninger på vej, men jeg lærte da noget om, hvordan det foregår, når bygningerne skal gennemgås og vedligeholdes, sagde Helle Hansen, der bor i én af ungdomsboligerne. Fakta Om afdelingsmødet Afdelingsmødet er afdelingens øverste myndighed. Det er her, beboerne vælger medlemmer til afdelingens bestyrelse. Samtidig godkendes det foregående års regnskab og budgettet for det følgende år. I de fleste af FSBs afdelinger har man besluttet, at afdelingsbestyrelsen godkender regnskabet på afdelingens vegne, uden at der holdes et møde. I disse afdelinger holdes kun et budgetmøde om efteråret. I de øvrige afdelinger holdes to møder. Der er også afdelinger, som holder et afdelingsmøde, hvor både budget og regnskab behandles. Læs mere om afdelingsmødet på i beboerdemokrati/afdelingsmødet.

15 Tekst: Nicholas Parking, Foto: Niels Stockmarr RÅDERET 15 AFDELINGSFORMÆND Stor interesse for nye køkkener i Munkevangen Et informationsmøde og en folder har øget beboernes interesse for selv at bestemme, hvordan deres køkkener skal se ud. Adskillige lejligheder i Munkevangen i Nordvest får eller har fået nye og flottere køkkener. Køkkenerne er det synlige bevis på, at beboerne har gjort deres indflydelse gældende på et afdelingsmøde. For et par år siden blev det nemlig besluttet, at dem, som havde lyst og råd, kunne få moderniseret deres køkken. Det har dog taget noget tid at få godkendt moderniseringen i Københavns Kommune, men i juni i år blev der arrangeret et informationsmøde. Mødets omdrejningspunkt var den individuelle råderet, og hvordan man benytter sig af den. Råderetten giver beboerne en oplagt mulighed for at sætte et personligt præg på deres køkken. - Beboerne havde allerede modtaget materiale om råderetten, men vi fandt ud af, at de havde svært ved at forstå, hvad det egentlig handlede om, så derfor fik vi lavet en mindre og letforståelig folder og holdt et informationsmøde, siger Frank Christensen, formand for afdelingsbestyrelsen i Munkevangen. Maksimumbeløb hævet Folderen giver et overblik over, hvor man skal henvende sig og proceduren, hvis man gerne vil benytte sig af ordningen og investere i et nyt køkken. På mødet fik beboerne også mulighed for at se eksempler på, hvilke køkkener, der var at vælge imellem. Carina Christensen bor i Munkevangen og glæder sig over, at det gamle køkken er blevet skiftet ud med et nyt og flottere. Og interessen har været stor. Både for informationsmødet, hvor omkring 150 mennesker mødte op, men også for at få indflydelse på, hvor dyre køkkenerne må være. - Oprindeligt måtte køkkener højst koste kroner, men beboerne syntes ikke, de fik nok for pengene, og derfor besluttede vi på et afdelingsmøde at hæve beløbet til kroner, siger Frank Christensen. Tilfredse lejere Håndværkene er allerede i gang med at skifte de gamle køkkener ud i flere lejligheder, og formanden regner med, at cirka 10 procent af afdelingens 393 lejemål vil benytte sig af råderetten det første år. Et tal han er godt tilfreds med. - Folk er glade for, at de selv er med til at bestemme og sætte et personligt præg på deres køkken. Nu har den enkelte beboer mulighed for at få lige den indretning og vælge den farve, han eller hun ønsker sig. Det giver også mere tilfredse lejere på længere sigt, siger Frank Christensen, der selv har planer om et nyt køkken. Dog først om et års tid. Absalonsgade Michael Heldt Atelierhusene Per Hauschild per.hauschild@get2net.dk Bellahøj Svend Erik Sørensen Birkebo Brian Larsen Tlf brian.larsen@nvnet.telelet.dk Bispeparken Jan Hansen Tlf bispeparken@webnetmail.dk Blågården Jan Albrecht albrecht@firkant.net.dk BO 90 Søren K. Nielsen skn@logis.dk Brønspark Bjarne Jensen Tlf bjj@comxnet.dk Brøstes Grund Niklas Thode Jensen (kontaktperson) Tlf ntj@hum.ku.dk Dagmargården Regnar Munk Nielsen Tlf afd164best@mail.tele.dk Damstokkene Linda Kristensen jesper-lerche@get2net.dk Degnegården Mette Schwebs Rasmussen schwebs@nvnet.telelet.dk Det Genanvendte Hus Anders Hasemann Tlf Dommerparken Anette Villumsen Tlf a.v@fsb31.telelet.dk Dronningensgade Anne Berg (kontaktperson) Fredericiagården Claus Bork dennis.cpolit@adr.dk Fælledgården Flemming Jensen Tlf Fælledhaven Kim Sørensen kim@fam-sorensen.dk Gravervænget & Møllerlodden Signe Frederiksen Tlf gravervaenget_moellerloddenfsb@mail.tele.dk Griffenfeldsgade Johnny Bagge Griffenfeldsgade 17 Lone Borggaard Tlf lonekb@paradis.dk Griffenfeldsgade 31 Jens Helby Petersen Gyldenløvesgade 12 Claudia Sick Tlf claudiasick@yahoo.dk Gyngemosegård Lis Krusbæk Tlf krusbaek@webspeed.dk Haunstrupgård Marianne Thomsen Tlf Hermodsgård Bent Klysner Nielsen Tlf hermodsgaarden.beboerforening.fsb@mail.tele.dk Hessensgården Birger Jensen tlf birgerjensen@webspeed.dk Afdelingsformænd: kontaktoplysninger Husumgård Rene Lasson Høje Gladsaxe John B. Brabant Althoff- Andersen Tlf Institutionen Østerbrogården Thomas Szymanski Tlf szym@osterbrogaarden.dk Kantorparken Jens Gunslev Tlf chica@mail.tele.dk Kirsten Kimers Huse René Ryberg Tlf rene.ryberg@webspeed.dk Klerkegården Dorthe Raltters Sørensen Tlf raltters@mail.dk Klokkergården Ove Nielsen Tlf klokkergaarden.fsb@mail.tele.dk Klostergården Dan Pedersen Tlf moffi.dan@stofanet.dk Kollegiet i Tingbjerg Nikolaj Pilgaard Tlf Pilgaard@tbkol.dk Kollegiegården Britta Svennesen formand@kollegiegaarden.dk Kongovej 24 Line Bolette Andersen Kronprinsessegade Claes Benthien claesbenthien@gmail.com Leifgården Rita Lykking Tlf Lundevænget Ole Rasmussen Tlf oleras@adr.dk Munkevangen Frank Christensen frankhakon@gmail.com Mysundegade 24 Bjarke Møller Johansen Møllelængen Susanne Albrecht Tlf salbrecht@webspeed.dk Nordhavnsgården Hanne Sjuneson formanden@nordhavnsgaarden.dk Nørrebrogade Elsebeth Hansen elsebethhansen@gmail.com Nørrebrogade 9 Anne Mette Olesen P. Hvitfeldts Str. 3-5 Morten Vogelius Andersen vid@sporty.dk P. Hvitfeldts Str. 7 Frank Schmidt P. Hvitfelds Str. 8 Jakob Steenstrup Peblingehus Lise Tolstrup Tlf liset@humanist.ku.dk Pia Hus Lone Jønsson lkjonsson@bi.ku.dk Portugalsgade Jan Hallin Tlf camajan@tiscali.dk Prater Prins Jørgens Gade Ole Mikkelsen Præstevænget Flemming K. Nørgaard Tlf fsb1-34formand@post.cypercity.dk Rantzausgade 34 A-B Steffen Knudsen Tlf Rantzausgade 40 Mikkel Nielsen Rasmus Nielsen kollegium Birgitte Richter Tlf Rebslagerhus Torben von Groth Tlf Ringergården Jytte Knudsen Tlf rynkerne@privat.dk Rosengade I Frederik Valmin valmin@gmail.com Rosengade II Nanna B. Hauchrog Rugbakken Rasmus L. Hansen muslund@gmail.com Rymarksvænget Jan Jannsen Tlf jan.jannsen@gmail.com Ryparken II Svend W. Olsen Tlf swo@it.dk Røde Kro Nina Guhle Johansen Tlf bestyrelsen@stofanet.dk Sjællandsgade 22 Jonas Næsby Johansen nby@nby.dk Skolevangen Gitte Jellesen (kontaktperson) gitte.jellesen@get2net.dk Solbakken Brian Kraak ledelsen@solbakken.dk Stakhaven Rikke Nysom Sundparken Palle Jensen palle1936@hotmail.com Tingbjerg Keld Fredericia Tlf tingbjerg.fsb@mail.tele.dk Torvegård Georg Hammer Tlf torvegaard@tiscali.dk Treschows Stiftelse Christian Freund Tlf c.freund@wanadoo.dk Voldparken Per Jensen bf@voldparken.dk Ågården Shabbir Ahmed shabbirdk@hotmail.com Bestyrelsesformand FSB København Birthe Qasem Tlf bq@get2net.dk Bestyrelsesformand FSB Gladsaxe John B. Brabant Althoff-Andersen Tlf Har du rettelser til listen, så skriv til: kommunikationsafdelingen@fsb.dk eller ring til

16 Konkurrence Skriv svarene og send ind. Alle svar findes i bladet. 1. Hvor er Lya Moestrup beboerrådgiver? 2. Hvor mange boliger er der i Tingbjerg? 3. Hvor ligger Bækgården? 4. Hvor kan man se udstillingen Storbystrømme - københavnernes vand, varme, lys og latrin gennem 150 år? 6. Hvad kommer FSBs nye afdeling i Gladsaxe til at hedde? 7. Hvor mange lejligheder er der i VM Husene? 8. Hvad mange penge sparer Birger Rasmussen i kvartalet, efter han har fået bolignet? 9. Hvornår indvies den nye metrostrækning på Amager? Navn: Adresse: Postnr. og bydel: Send kuponen til FSB Beboeren, Rådhuspladsen 59, København V. Mærk kuverten»konkurrence«. Løsningen skal være os i hænde senest den 14. november præmie 300 kr., 2. præmie 200 kr. og 3. præmie 100 kr. Præmierne sendes med posten. 5. Hvornår er der kulturnat i København? 10.Hvor mange affaldsspande i København skal udsmykkes? Vinderne af konkurrencen i nr. 2, præmie: Liv Tellman, Klerkegården 2. præmie: Kasper G. Pedersen, Bispeparken 3. Asbjørn Jepsen, Kantorparken