Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling. Anæstesiologisk afdeling Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder

Transkript

1 Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling Anæstesiologisk afdeling Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Februar 2009

2 Indholdsfortegnelse side 1. Indledning 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Intensiv Medicin Akut-traume- og præhospitalsmedicin Smertebehandling og palliativ medicin Lægebemanding og vagtforhold Oversigtskort Horsens Sygehus Skitse over uddannelsesforløb i Horsens 7 3. Præsentation af kompetenceudvikling og udvikling 8 4. Læringsstrategi Hvad skal jeg lære på afdelingen Mål Anæstesigivning Intensiv Medicin Det akutte beredskab Transport/overflytning af patienter Smertebehandling Ansvar for læring Pædagogiske metoder Bed-side undervisning Skemalagt undervisning Selvstudium Evaluerings metoder i introduktionsuddannelsen Generel vurdering Specifikke vurdering Tilbagemelding fra andre Kursusgodkendelse Vejledersamtale Evaluering af uddannelsesstedet Vejledning i den lægelige videreuddannelse Appendiks Litteraturliste Introduktionsprogram Eksempel på Introduktionsprogram 22 2

3 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling 1. Indledning Anæstesiologi er et tværgående klinisk speciale, som indeholder følgende fire funktionsområder: 1. Anæstesi og perioperativ medicin 2. Intensiv medicin 3. Smertebehandling 4. Akut-, traume- og præhospitalsmedicin Klinisk anæstesi omfatter behandling før, under og efter operation eller smertefuld undersøgelse. Intensiv Terapi er multidisciplinær og organrelateret behandling af kritisk syge patienter og andre akutte behandlingskrævende tilstande. Smertebehandling omfatter behandling af såvel akutte som kroniske smertetilstande. Katastrofemedicin indgår i akut-, traume- og præhospitalsmedicin. Formålet med introduktionsuddannelsen er at introducere den uddannelsessøgende til det anæstesiologiske speciales virkeområde, således at der før stillingens ophør efter 1 år er grundlag for at tage beslutning om, hvorvidt en speciallægeuddannelse i anæstesiologi er det rigtige valg. Introduktionsuddannelsen fokuserer på oplæring i den basale anæstesiologi med varetagelse af ukomplicerede patienter i det perioperative forløb. Opgaverne vil være centreret om en enkelt patient ad gangen. Det er typisk patienter, som skal have foretaget mindre kirurgi, og som ikke har komplicerende sygdomme. Derudover vil den uddannelsessøgende få erfaring med opgaver som opretholdelse af livsvigtige funktioner hos akutte patienter, i at ledsage patienter under transport og med behandling af patienter i intensiv afdeling. Den uddannelsessøgende deltager i vagtarbejdet og vil her møde akutte medicinske og kirurgiske problemstillinger. De opgaver og situationer, som skal kunne håndteres, vil i mange tilfælde være uforudsigelige og har ikke altid nogen entydig eller rigtig løsning. Den professionelle håndtering handler derfor i mange tilfælde om at beslutte, hvad der er bedst i den pågældende situation. Beslutningerne skal i nogle tilfælde foretages på trods af usikkerhed og på baggrund af begrænset information. Formålet med uddannelsen er derfor også at opbygge en behørig bredde og dybde i klinisk erfaring, som kan danne baggrund for en professionel løsning af anæstesiologiske opgaver. Sideløbende med afdelingens ansvar for det postgraduate uddannelsesforløb har den uddannelsessøgende også selv et personligt ansvar for at tilegne sig den nødvendige viden. Ved introduktionsuddannelsens ophør skal den uddannelsessøgende have opnået en teoretisk viden og en praktisk kunne, der kvalificerer til en hoveduddannelsesstilling i anæstesiologi. Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) har en hjemmeside her kan yderligere oplysninger om specialet findes. På hjemmesiden findes målbeskrivelserne og tilhørende porteføljer for uddannelsen til speciallæge i anæstesiologi. 3

4 2. Præsentation af uddannelsesforløbet GENERELT Introduktionsuddannelsen er af et års varighed og omfatter for læger uden tidligere anæstesierfaring 2 x 4 ugers grundlæggende introduktion til specialet. De første 4 uger er en introduktion i de basale anæstesiologiske færdigheder; den følgende måned anvendes på yderligere rutinering i disse færdigheder. I ansættelsens 3. mdr. er der et 4 ugers introduktionsprogram til intensiv medicin. Ved afslutningen af ansættelsens 3. mdr. begynder den uddannelsessøgende at deltage i vagtarbejdet. Under introduktionsperioden lægger den uddannelsessøgende sammen med sin vejleder en tidsplan for erhvervelsen af de kompetencer, der er nævnt i målbeskrivelsen/porteføljen. I løbet af introduktionsuddannelsen afholdes regelmæssige møder med vejlederen eller den uddannelsesansvarlige overlæge. Møderne finder sted ca. hver 2 måned. Til møderne medbringer den uddannelsessøgende udfyldt rapport over læring, erfaringslister og CUSUM-scoringsliste. På mødet udfyldes vurderingsskema og der laves en uddannelsesplan for næste periode. 2.1 Beskrivelse af afdelingen Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder (Horsens sygehus) er organisatorisk en samlet enhed med funktioner spredt på 3 geografisk adskilte enheder. Der er fælles administrativ ledelse for anæstesi operation intensivafdeling og de tilknyttede dagklinikker. Anæstesiafdelingen har funktioner i Horsens og Odder. Der er ingen akut modtagefunktion i Brædstrup eller Odder. Anæstesiafdelingens funktioner i Horsens omfatter anæstesigivning til ortopædkirurgiske, organkirurgiske og gynækologiske/obstetriske indgreb. Der er tilknyttet Dagkirurgisk Center med 4 operationsstuer og egen funktionsledelse. Der er fast anæstesilæge i Odder, hvor der er dagkirurgisk funktion. Tirsdage og fredage er der udsendt en anæstesilæge fra Horsens til Odder. Ved fravær af den faste anæstesilæge i Odder skal den udsendte anæstesilæge være speciallæge. Anæstesiafdelingen medvirker mandag, onsdag og fredag til ECT behandling samt DC konverteringer. Anæstesiafdelingen servicerer i døgndrift fødegangen med anlæggelse af fødeepiduraler (i 2007 var der 1900 fødsler på regionshospitalet). Anæstesiafdelingen deltager i den primære behandling af de respiratorisk og cirkulatorisk påvirkede neonatale. Anæstesiafdelingen ledsager ved transporter af nyfødte til afdelinger med neonatal ekspertise, samt ved transporter af andre kritisk syge patienter, som skal overflyttes til specialbehandling på andet sygehus. Anæstesiafdelingen medvirker til ca. 25 transporter pr. mdr. Der er ingen pædiatrisk afdeling på Horsens sygehus, men hospitalet har er tæt samarbejde med pædiatrisk afdeling i Randers. 3 dage om ugen er der pædiater tilstede på hospitalet; på fødegangen er der installeret telemedicinsk udstyr, der muliggør samarbejde med pædiatrisk speciallæge i håndteringen af dårlige nyfødte. Der tilbydes ikke planlagte operationer på børn under 2 år. Der er ikke øre-næse-hals operationer på Horsens Sygehus. I 2007 blev der leveret ca anæstesier (tal fra den centrale operationsgang, dagklinikken i Horsens og dagklinikken i Odder sammenlagt). 4

5 2.1.2 Intensiv Medicin Intensivafdelingen har egen funktionsledelse, afdelingen har 5 8 intensivpladser afhængig af patienternes pleje- og behandlingsbehov. Der kan højst være 5 respiratorpatienter. Der modtages patienter fra alle sygehusets afdelinger. I foråret 2008 er der truffet beslutning om indførelse af dialyse på intensivafdelingen. Behandlingen forventes implementeret i begyndelsen af Intensivafdelingen har ikke respiratorbehandling af børn eller nyfødte. Disse patienter overføres til sygehuse med pædiatrisk afdeling.. Sygehuset har et akut modtageafsnit (GVA), hvor akutte patienter på forespørgsel kan tilses af anæstesilægen. Opvågningsafdelingen har 11 pladser, den er beliggende i tilknytning til intensivafdelingen. Efter kl. 20 på hverdage samt i weekender og helligdage varetager intensivafdelingen opvågningsfunktionen. Der arbejdes med etablering af døgnåbent opvågningsafsnit. Produktion 2007: Patienter på Intensivafdelingen: 555 (heraf 131 respiratorpatienter og 95 NIVbehandlede). Der er forventning om et stigende antal patienter efter regionsdannelsen og udbygningen af den akutte modtagefunktion Akut-, traume- og præhospitalsmedicin Horsens sygehus har traumemodtagelse for et optageområde på ca indb. Der forefindes traumemanual og der afholdes lokalt 2 årlige traumeteamtræninger. Patienter med f.eks. neurotraumer, komplicerede thoraxtraumer, alvorlige bækkenlæsioner og traumatiske leverlæsioner overflyttes til specialafdelinger i Århusområdet. Der er i gennemsnit 24 traumekald pr. mdr. Der er endnu ikke i Region Midt truffet beslutning om den præhospitale funktion i Horsens, men det er forventningen at der fra afdelingen skal udgå en lægeambulance. I tilfælde af store ulykker eller katastrofe kan afdelingen stille med udrykningshold (læge + sygeplejerske). Afdelingen deltager i årlige katastrofeøvelser eller kurser. Nyansat personale deltager i disse. Introduktionslæger, som ikke har ATLS kursus, tilbydes dette under ansættelsen Smertebehandling og palliativ medicin Anæstesiafdelingen deltager på forespørgsel fra afdelingerne i behandlingen af smertepatienter. Der arbejdes med at etablere et smerteteam, som udgår fra anæstesiafdelingen, og som kan inddrages i smertebehandlingen på sygehusets afdelinger. Anæstesiafdelingen varetager den postoperative smertebehandling Lægebemanding og vagtforhold Afdelingsledelse (ledende overlæge og oversygeplejerske), en overlæge uden vagt, 10 overlæger med vagt, 5 afdelingslæger, 2 introduktionslæger (antallet forventes i 2009 øget til 5), en uklassificeret reservelægestilling(aktuelt ad. hoc klassificeret). Overlægerne varetager forskellige ansvarsområder på afdelingen. Vagtarbejdet dækkes af forvagt i tilstedeværelsesvagt. Når det er en introduktionslæge der har forvagten vil der være en speciallæge i tilstedeværelsesbagvagt. Er det en af afdelingens øvrige læger der har forvagt er der bag denne bagvagt fra bolig. På dage hvor forvagten ikke er speciallæge er der endvidere en beredskabsvagt/tilkaldevagt. Introduktionslægen indgår i forvagten. På hverdage er vagtarbejdet fra kl til kl På lørdage samt søn- og helligdage er der døgnvagt fra kl til 0930 den følgende dag. Introduktionslægen har i løbet af 3. mdr. 1-2 følgevagter i tidsrummet Fra 4. mdr. 5

6 indgår introduktionslægen i forvagten med speciallæge i tilstedeværelsesbagvagt. Der planlægges en vagthyppighed på 3-4/md Oversigtskort Horsens sygehus 6

7 2.1.7 Oversigt over tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet i Horsens: Periode Sted Indhold Kort Uge 1 2 OP-afd. Generel introduktion og rundvisning. Oplæring i anæstesi, apparaturgennemgang. Introduktion til anlæggelse af spinal. Vejledersamtale Uge 3 Dagklinik. Opvågningsafdeling Oplæring i anæstesi til dagkirurgiske patienter Postoperativ smertebehandling Uge 4 OP-afd. Generel anæstesi til den akutte patient Introduktion til epiduralanalgesi 1,2,5 2.. måned OP-afd. Varetagelse af generelle anæstesier med stigende Selvstændighed. Deltage i anæstesiambulatoriet. Vejledersamtale 3,4 6,8,13 3. måned Intensiv afd. 4. måned Intensiv afd. Introduktionsprogram Modtagelse og behandling af lettere intensive patienter Apparatur gennemgang. CVK- og A- 12 kanyleanlæggelse. Vejledersamtale. 1-2 følgevagter Modtagelse og behandling af intensive patienter 7,9 5-6 måned OP-afd. Overvejende tilknyttet et af de to anæstesiafsnit; organ/gyn afsnittet eller ortopædisk afsnit. Generelle og regionale anæstesier Smertetilsyn, præanæstesiologisk ambulatorium Håndtering af vanskelig luftvej 14, måned OP-afd. Skifter anæstesiafsnit. Vejledersamtale 10, måned OP/intensiv (11. mdr. Overvejende intensiv) Modtagelse og behandling af intensiv patienter med stigende kompleksitet. Deltagelse i mere komplekse anæstesier Evalueringssamtale 16 7

8 3. Præsentation af kompetenceudvikling og evaluering Der er til introduktionsuddannnelsen udarbejdet en portefølje (DASAIM). Porteføljen indeholder: 1. Skemaer/kompetencekort for de obligatoriske kompetencevurderinger, som DASAIM anbefaler 2. Checklister til brug for monitorering af, om målene for uddannelsen er opnået. 3. Skemaer til evaluering af målbeskrivelsen, logbogen og kompetencemålingen I tabellen er kompetencerne for introduktionsuddannelsen oplistet, ligesom det er angivet hvordan kompetencevurderingen skal finde sted og på hvilket tidspunkt i uddannelsen det anbefales at vurderingerne er foretaget. Kortene findes i porteføljen. Underskrift for erhvervet kompetence sker på kortene i porteføljen. Kompetence Evalueringsmetode Kort Nummer Tid Anæstesi perioperativ medicin Kan varetage basal håndtering af luftveje Kan teste anæstesiapparatet Kan varetage generel anæstesi- og perioperativt forløb til elektiv patient > 15 år, ASA-klasse 1-2, mindre og middelstor operation inden for kirurgi, urologi, gynækologi, ortopædkirurgi Struktureret klinisk observation Struktureret klinisk Observation. Struktureret klinisk observation Kort 1 Kort 2 Kort 3 Før 3. md. Før 3. md. Før 3. md. Kan varetage generel anæstesi og perioperativt forløb til akut patient > 15 år, ASA-klasse 1-2, mindre og middelstor operation inden for kirurgi, urologi, gynækologi, ortopædkirurgi Kan varetage spinal anæstesi Kan varetage epidural anæstesi Kan anlægge centralvene-kateter Kan redegøre for valg af perioperativ håndtering af patienter med komplicerende tilstande eller sygdomme Struktureret klinisk observation Struktureret klinisk observation Struktureret klinisk observation Struktureret klinisk observation Skriftlig redegørelse Kort 4 Kort 5 Kort 6 Kort 7 Kort 8 Før 3. md. Før 3. md. Før 6. md. Før 6. md. Før 6. md. Intensiv Medicin Kan udarbejde væske/ernæringsplan for intensiv patient Audit Kort 9 Efter 6. md. Kan instituere respiratorbehandling på ukompliceret intensiv patient Kan varetage stuegang på ukompliceret intensiv patient Struktureret klinisk observation Struktureret klinisk observation Kort 10 Kort 11 Efter 6. md. Efter 6. md. Smertebehandling Kan varetage ukompliceret patient med akutte smerter (ex. justering af postoperativt smerteregime) Struktureret klinisk observa- Tion Kort 14 Før 6. md. 8

9 Akut-, traume- og præhospitalsmedicin Kan varetage genoplivning af voksne og påbegynde genoplivning af børn Kan påbegynde initialbehandling af traumepatienter og patienter med akutte livstruende tilstande. Kan redegøre for transportforholdsregler vedr. transport af patienter Kan redegøre for organisering af forholdsregler vedr. beredskab Sundhedsfremmer Kan redegør for livsstilsfaktorer, som påvirker morbiditet og mortalitet i forbindelse med anæstesi og operation og forløb ved kritisk sygdom, som kræver intensiv behandling. Kommunikation Kan varetage effektiv kommunikation ved præoperativ patientkonsultation Samarbejde Struktureret klinisk observation, evt. på fantom Observation Observation Observation Observation. Struktureret klinisk observation Kort 12 Intet kort Kort 15 Kort 15 Generel vurdering Generel vurdering Kort 13 Generel vurdering Før 3. md. Efter 6. md. Efter 6. md. Efter 6. md. Efter 6. md. Efter 6 md Efter 9 md Før 3. md. Efter 8. md. Efter 9. md. Kan fungere effektivt som medlem af teamet og på- Observation Kort 15 Efter 6. md. tage sig opgaver, hvad enten det er som teamleder eller medlem. Organisation/ledelse Generel vurde- Ring Efter 6. md. Efter 9. md. Kan organisere sit arbejde og varetage et effektivt Observation Generel Efter 9. md. arbejdsflow på operationsgang i dagtid. vurdering Kan prioritere arbejdsopgaver i vagten Observation Kort 15 Efter 6. md. Akademisk kompetence Kan tilrettelægge og gennemføre en kontinuerlig plan for egen læring Refleksion over patientforløb. Kan foretage kritisk analyse og refleksion over perioperativ håndtering af et konkret patientforløb belyst ved litteratursøgning Professionalisme Uddannelsesplan og lærings- Rapporter Skriftlig rapport Litteraturopgave Generel vurdering Kort 16 Generel vurdering Viser ansvarlighed over for arbejdsopgaverne Observation Generel vurdering Efter 6. md. Efter 9. md. Før 3. md. Herefter løbende Efter 6. md. Efter 6. md. Efter 9. md. Efter 9. md. 9

10 4. Læringsstrategi: 4.1 Hvad skal jeg lære på afdelingen Mål: Målbeskrivelsen Anæstesigivning: Du vil i dagtiden hovedsageligt beskæftige dig med anæstesigivning. I starten med hjælp, senere superviseret og til sidst mere selvstændigt. Patienterne vil være ASA-gruppe 1-2. Efter 4 ugers introduktion vil du kunne bedøve udvalgte patienter næsten selvstændigt. Ved afslutningen af introduktionsuddannelsen forventer vi, at du kan bedøve alle patienter i ASAgruppe I og II, samt med hjælp at bedøve patienter fra gruppe III og IV. Vi forventer også, at du kan vurdere patienterne præoperativt og ved behov opfordre til/igangsætte sundhedsfremmende foranstaltninger (fx, rygeophør, blodtryksregulering, etc) vælge den bedste anæstesiform for patienter til planlagte og akutte operationer begrunde ovennævnte anæstesiform lægge behandlingsplan præ, per- og postoperativt supervisere alle almindeligt forekommende lejringer til operation anvende afdelingens monitoreringsapparatur og tolke målte værdier observere patienten postoperativt lægge plan for postoperativ smerte- og væskebehandling formidle behandlingsplanen til patienten og plejepersonalet samarbejde ikke kun med afdelingens personale, men også i høj grad med personale fra andre afdelinger. På operationsafdelingen arbejde vi i teamstruktur. Vi forventer, at du efter et år er i stand til at planlægge dagens arbejde på en operationsstue i samarbejde med de andre personalegrupper i teamet, således at arbejdet afvikles smidigt og effektivt og med respekt for andre faggruppers integritet Intensiv medicin: Ved afslutningen af introduktionsuddannelsen forventer vi, at du er i stand til selvstændigt at vurdere og behandle de hyppigst forekommende lidelser på intensivafdelingen, hvad enten det drejer sig om væsketerapi til postoperative patienter, behandlingsplan for forgiftninger og mindre traumer som commotio cerebri, respirations- understøttende terapi til KOL-patienter og lignende. Vi forventer også, at du opnår indgående kendskab til afdelingens apparatur og er i stand til at anvende det hensigtsmæssigt opnår kendskab til respiratorterapi og er i stand til at starte denne efter egen vurdering af patientens respiratoriske tilstand opnår basalt kendskab til understøttende inotropibehandling af akutte tilstande med påvirket cirkulation er i stand til at vurdere de patienter, der indlægges på afdelingen, respiratorisk, cirkulatorisk og bevidsthedsmæssigt. er i stand til at starte livreddende behandling af alle patientkategorier, der indlægges i afdelingen er i stand til at vurdere hvornår, det vil være formålstjenligt at kalde hjælp fra en ældre kollega 10

11 4.1.4 Det akutte beredskab: Vagthavende reservelæge vil ofte blive kaldt til akut dårlige patienter på hele sygehuset, det er den vagthavendes opgave ved behov at tilkalde den speciallæge der er i tilstedeværelsesvagt. Det drejer sig som regel om patienter med nedsat bevidsthedsniveau, påvirket respiration eller cirkulation, hjertestop, kramper m.m. Der vil være tilkald til skadestuen til indkomne bevidstløse patienter, patienter med hjertestop og til traumekald. Desuden kald til fødegang til dårligt barn/komplikationer Efter et år i ansættelsen forventer vi, at du kan vurdere og initiere behandling af akutte patienter. kan vurdere om patienten skal overflyttes til intensiv afdeling kan deltage i teamet ved genoplivning også som teamleder kan påbegynde genoplivning af nyfødte har indgående kendskab til det monitorerings- og behandlingsudstyr, der er til rådighed på de forskellige behandlingssteder har indgående kendskab til sygehusets traumemanual og beredskabsplan er i stand til at vurdere, hvornår det vil være formålstjenligt at tilkalde hjælp fra en mere erfaren kollega Transport/overflytning af patienter: Vi forventer, at du efter et år vil være i stand til at vurdere, om patienter er transportable, såvel ved overflytning mellem afdelinger på Horsens Sygehus som ved overflytning til andre hospitaler. Du skal også kunne vurdere hvilke ledsagere, der skal være med på transporter. Per dec er ambulanceudrykningstjenesten ved Horsens Sygehus ikke etableret Smertebehandling: En vigtig del af anæstesi er at kunne lægge en plan for det postoperative forløb. Vi forventer, at du bliver i stand til dette og til at formidle denne plan til opvågningspersonale og sengeafdeling. Du kan sammen med speciallæge også deltage i behandling af mere komplekse smerteproblemer hos andre patienter. 4.2 Ansvar for læring Vi vil på afdelingen give dig muligheden og rammerne for læring, men det endelige ansvar for, at du opnår kompetence, ligger hos dig selv. Vi forventer, at du Formulerer og udtrykker egne læringsmål med hjælp fra målbeskrivelsen og porteføljen og er i stand til at omsætte disse til uddannelsesplaner og læringsrapporter i et tæt samarbejde med din vejleder. Aktivt og engageret opsøger uddannelsessituationer Er bevidst om og interesseret i egen læring Vi tilbyder at vejlederen Fremlægger afdelingens muligheder for at læring kan ske afstemt efter dit aktuelle standpunkt og dine formulerede behov. 11

12 Vi forventer, at du sammen med din vejleder Fastsætter læringsmål Udarbejder din individuelle uddannelsesplan ud fra dine formulerede behov og afdelingens muligheder Løbende justerer den udarbejdede uddannelsesplan Den uddannelsesansvarlige overlæge har sammen med den administrerende overlæge det overordnede ansvar for uddannelsen i afdelingen. Se sundhedsstyrelsens pjece: Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse fra 1998 ( 4.3 Pædagogiske metoder Vi anvender målbeskrivelsen, porteføljen og dette uddannelsesprogram som fundament for den kliniske oplæring Bed-side undervisning Instruktion og supervision mesterlære På anæstesiafdelingen har vi den overbevisning, at læring opstår i det daglige arbejde med patienterne. Vi mener derfor, at hovedvægten i oplæringen sker gennem instruktion og supervision i det kliniske arbejde en form for mesterlære med mange mestre, idet det ikke kun er din vejleder, som kan oplære dig. Alle afdelingens læger deltager i din oplæring ligesom erfarne anæstesisygeplejersker og intensiv sygeplejersker kan forestå en del af din oplæring. Arbejdstilrettelæggelsen grib chancen Vi bestræber os på at gribe alle de situationer, det daglige arbejde byder på til oplæring. I arbejdstilrettelæggelsen vil der i videst mulig omfang blive taget hensyn til, hvor du lige nu befinder dig og hvad du har brug for at lære nu. Individuel uddannelsesplan læringsporteføljer: Umiddelbart efter at du er tiltrådt, vil du sammen med din kliniske vejleder udarbejde en individuel uddannelsesplan baseret på din hidtidige erfaring, målbeskrivelsen, dine læringsbehov og afdelingens muligheder for oplæring. Denne uddannelsesplan justeres løbende. Feed-back Du vil løbende modtage feed-back på dit daglige arbejde, ligesom evalueringssamtalerne bruges til at give feed-back på din udvikling og på afdelingens læringsmiljø. Kompetencemåling og erfaringsregistrering Vi anvender kompetencemåling og erfaringsregistrering (begge nøje beskrevet i målbeskrivelsen og porteføljen) på afdelingen for at du løbende kan holde dig ajour med din uddannelses forløb. En del af kompetencemålingen vil bestå af et par skriftlige opgaver som beskrevet i porteføljen. Færdighedstræning I 2009 indfører specialet anæstesiologi i videreuddannelsesregion Nord færdighedstræning i procedurerne: luftvejshåndtering af voksne, anlæggelse af spinalanæstesi, anlæggelse af epiduralkateter, UL-vejledt centralvenekateteranlæggelse samt arterie radialis punktur og kateteranlæggelse. Yderligere oplysninger finder du i: Appendiks vedr. færdighedstræning i den anæstesiologiske introduktionsuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord. 12

13 4.3.2 Skemalagt undervisning Der er formaliseret undervisning on morgenen en dag om ugen samt som en del af eftermiddagskonferencen 3 gange om ugen. Morgenundervisning Afdelingen holder skemalagt undervisning for læger og sygeplejersker hver torsdag morgen kl Du vil i løbet af din ansættelse blive bedt om at være underviser 1-2 gange. Konferencer Hver dag er der morgenkonference fra kl til kl Her gennemgås den forløbne vagt; morgenkonferencen anvendes endvidere til administrative og ledelsesmæssig orientering. Kl er der gennemgang af intensivpatienterne, opgaver i vagten gennemgås. Kl morgendagens arbejdsfordeling og vigtige forhold vedrørende næste dags OPprogram gennemgås kort. Kl en dag om ugen anvendes på administrative og ledelsesmæssige oplysninger; 3 dage om ugen fremlægges et fagligt emne; introduktionslægerne deltager, på lige fod med afdelingens øvrige læger, som oplægsholdere. Introduktionslægerne frigøres så vidt det er muligt til deltagelse i konferencerne. Procedurebøger og vejledninger Afdelingens kliniske retningslinier (som findes på sygehusets intranet) indeholder lokale regler, vejledninger og procedurebeskrivelser. Her findes også vejledninger for sygehusets øvrige afdelinger. Lærebøger I afdelingen findes et fagbibliotek med relevante lærebøger. Som hovedregel må disse bøger ikke lånes med hjem. Sidst i dette uddannelsesprogram findes en vejledende litteraturliste. Adgang til PC Du vil få adgang til PC er. I forbindelse med din introduktion vil du modtage oplysninger om regler for brug, passwords og internetadgang. Kurser I løbet af ansættelsesperioden skal du deltage i en række kurser, som er relevante for dig som læge i introduktionsuddannelse. Du får tjenestefri med løn til deltagelse i kurserne. Udgifter til kursus, rejse og ophold dækkes fuldt ud af afdelingen. Vejlederkurset er obligatorisk, men der forventes også deltagelse i de øvrige kurser. Kursusaktiviteten under introduktionsuddannelsen er p.t. under revision; således ændres flere af kurserne til at indeholde simulation, primært kurserne i respirationsunderstøttende terapi, akut patientmodtagelse og præhospitalsbehandling. Oversigt over regionale kurser i introduktionsuddannelsen Indhold/Form/Varighed Emne Specialespecifikke kurser 1. Respirationsunderstøttende terapi (Randers sygehus) 2. Akut patientmodtagelse (Viborg sygehus) 3. Praktisk farmakologi (Hjørring sygehus) 4. Præhospitalsbehandling, akut medicin og patienttransport (Randers sygehus) Simulation Simulation 1-dags kurser Simulation 13

14 5. Væske og elektrolytbehandling og ernæring (Herning sygehus) 6. Smertebehandling og regional anæstesi (Silkeborg sygehus) 7. Hæmodynamik (Holstebro sygehus) Tværfaglige kurser Vejlederkursus LAS kursus Workshop 2 dages internatkursus 4. Selvstudium For at få størst muligt udbytte af din uddannelse kræves, at du selv læser relevant litteratur. Det forudsættes, at du af egen drift og hjulpet af din vejleder benytter lærebøger, tidsskrifter og litteratur, som er tilgængelige i afdelingen og via internettet. 5. Evalueringsmetoder i introduktionsuddannelsen Evalueringen af din kompetencetilvækst bygger på en generel og en række specifikke vurderinger. Når målet er nået kvalitativt, påtegnes det den pågældende checkliste. 5.1 Generel vurdering Efter 6 md. og efter 9 md. foretages en generel vurdering. Vurderingen foretages i relation til de generelle mål på en skala udviser stort set aldrig denne handlings- og væremåde, udviser sporadisk, udviser regelmæssigt, udviser stort set altid. Den generelle vurdering omfatter desuden gennemgang af Cusum-skoring af procedurer og erfaringsregistrering. Vurderingen bruges til at anvise områder, hvor forbedring er nødvendig. Ved den generelle vurdering efter 9 md skal der redegøres for om den uddannelsessøgende er egnet til hoveduddannelsesstilling. 5.2 Specifikke vurderinger Struktureret observation og tilbagemelding er den evalueringsmetode, som mesterlæren naturligt benytter sig af. Kriterierne for vurdering fremgår af de kompetencekort, som findes i porteføljen. De specifikke vurderinger kan foretages af din vejleder eller en anden supervisor. Supervisoren skal kunne svare JA til alle punkter på et kompetencekort, for at præstationen samlet kan godkendes. Et JA ud for et punkt betyder, at punktet er opfyldt i tilstrækkelig grad og med tilstrækkelig kvalitet. Supervisoren giver til sidst en samlet vurdering af præstationen og tager stilling til om den kan godkendes, og underskriver i så fald det pågældende kompetencekort. Hvis man ikke kan godkende en præstation, får du at vide på hvilke punkter forbedring er nødvendigt, og du og din vejleder aftaler, hvad der skal gøres for at opnå dette. Der foretages en ny vurde- ring, når du mener at være klar til det. Alle specifikke mål skal være opnået for at det samlede uddannelsesforløb kan godkendes Tilbagemelding fra andre indhentes af din vejleder. Vejlederen vil i mange tilfælde ikke selv direkte have mulighed for at supervisere dig i dit daglige arbejde. Personale som arbejder sammen med dig vil med fordel kunne bidrage med information om din kompetence. Det er vejlederens opgave at sikre, at informationen er valid og pålidelig Kursusgodkendelse kræver aktiv deltagelse. Kursusdeltagelsen skal attesteres af kursuslederen, d.v.s. også her foregår evaluering af den uddannelsessøgende. 14

15 5.2.3 Vejledersamtale Ved disse samtaler (som tilstræbes at finde sted ca. hver anden måned) evaluerer du og din vejleder, om dine aktuelle færdigheder svarer til, hvad der er forudsat i målbeskrivelsen på det givne tidspunkt. Med udgangspunkt i porteføljen, og vejlederens viden om, hvordan du fungerer i det daglige arbejde, får I et overblik over din læringsproces (checklisterne). Ved samtalerne med vejlederen kan eventuelle uddannelsesproblemer justeres eller løses. Samtidig kan problemer omkring læringsrammerne på afdelingen diskuteres. 6. Evaluering af Uddannelsesstedet Evalueringen af afdelingen og uddannelsen tjener det formål at indhente information om din opfattelse af kvaliteten i de uddannelseselementer, som du har gennemført. Evalueringerne vil danne udgangspunkt for en løbende forbedring og justering af afdelingens uddannelsestilbud. Evalueringen af anæstesiafdelingen foretages elektronisk via Yderligere oplysninger kan du bl.a. finde på Evalueringen foretages i øvrigt på specielle skemaer (skema D og E fra pjecen Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse, Sundhedsstyrelsen 1998), som udfyldes ved afslutningen af hvert uddannelseselement. Disse skemaer udfyldes elektronisk og en kopi af det udfyldte skema udskrives før en kvittering og du skal også aflevere disse skemaer til den uddannelsesansvarlige overlæge, inden du forlader afdelingen. Skema til evaluering af målbeskrivelsen og porteføljen samt kompetencevurderingerne finder du bagest i porteføljen. Skemaet sendes til DASAIM. Kopi af skemaet afleveres til den uddannelsesansvarlige overlæge. Afdelingens uddannelsesmiljø og indsats vurderes endvidere ved inspektorordningen, der er en ekstern evaluering af afdelingen, som Sundhedsstyrelsen er ansvarlig for. Se mere herom på 7. Vejledning i den lægelige videreuddannelse Du vil få tildelt en personlig vejleder. Vejlederen vil som et minimum holde samtaler med dig ved starten på din ansættelse, 2-3 gange i løbet af din ansættelse og ved afslutningen af din ansættelse. Hvis du oplever, at din uddannelse ikke forløber som planlagt, skal du primært kontakte din vejleder. Afdelingens uddannelsesansvarlige overlæge har det overordnede ansvar for, at uddannelsen afvikles som planlagt. Den uddannelsesansvarlige overlæge vil i varierende omfang deltage i samtalerne mellem dig og din vejleder. Se i øvrigt beskrivelsen i pjecen Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse. Du kan hente den fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside. 15

16 8. Appendiks 8.1 Vejledende litteraturliste (De understregede bør du selv anskaffe). De nævnte bøger i litteraturlisten kan i nogen tilfælde findes i nyere udgaver og det vil altid være seneste udgave der skal anskaffes. Artikelhenvisningerne er medtaget for at illustrere fagområdet, der kan formentlig findes nyere artikler inden for disse områder. Anæstesi og perioperativ medicin 1. JV Mogensen, Lars S. Rasmussen og T. Vester-Andersen. Anæstesi. FADL s forlag R Stoelting, R Miller. Basics of Anesthesia. Churchill-Livingstone th edition 3. Clinical Anesthesia Procedures of Massachusetts General Hospital, Lippincott, William & Wilkins JA Berge, S Grimmes. Gassteknisk medicinsk udstyr. 4. udgave Oslo. 5. RD Miller. Anesthesia. Churchill Livingstone, 6 edition American Society of Anesthesiologists Task Force on Sedation and Analgesia by Non- Anesthesiologists. Anesthesiology 1996;84: Intensiv Medicin 7 PL Marino. The ICU Book. Third Edition, Lippincott Williams &Wilkins, A.Engquist. Rationel væske-, elektrolytbehandling og ernæring. Munksgaard B. Jespersen, LS Rasmussen. Praktisk væske- og elektrolytbehandling. Munksgaard 2000 Smertebehandling 10. J Eriksen, P Sjøgren, N-H Jensen. Praktisk klinisk smertebehandling. Smerter ved cancer og Langvarige/kroniske non-maligne smertetilstande. Munksgaards forlag, København Akut-, Traume- og Præhospitalsbehandling 11. P Kumar, M Clark. Acute General Medicine Paperback, 512 pages, 1 st edition, Juni Butterworth-Heinemann; ISBN: J Tintinally, Emergency Medicine. 5 th edition. 13 E. Søreide, C Grande. Prehospital trauma care. ITAAACS Marcel Dekker. ISBN: ERC Guidelines for adult advanced life support. Resuscitation 2006; 67sl:s39-s International Resuscitation Guidelines Ethical aspects of CPR and ECC. Resuscitation 2000;46: Diagnostik og behandling af astma bronchiale hos voksne. Klaringsrapport Nr. 2, Diagnostik og behandling af kronisk obstruktiv lungesygdom. Klaringsrapport Nr. 1, PR Hildebrandt, C Gøtzsche (eds). Akut koronart syndrom. Retningslinier for diagnostik og behandling. Klaringsrapport Nr. 3, Uddannelsesrelevant mikrosimulation og tutorials: Kommunikation 20 CRK Hind. Communication skills in medicine. BMJ Publishing Group. 21 P McGuire. Kommunikation med kræftpatienter. Munksgaard

17 22 AK Bacon. Death on the table. Some thoughts on how to handle an anaestetic-related death. Anaesthesia 189; Organisation 23 DM Waisel. Nonpatient care obligation of anaesthesiologists. Anaesthesiology 1999;91: Akademisk Kompetence 24 J Kjærgaard, J Mainz, T Jørgensen, I Willain. Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Munksgaard, København DL Sackett, WS Richardson, W Rosenberg, RB Haynes. Evidence-based Medicine. How to Practice and how to teach EMB. Churchill Livingstone. 2 nd ED., T Greenhalgh. How to read a paper. The basics of evidence based medicine. BMJ Publishing Group DM Fisher. The internet. Anaesthesiology 1998;89: Sundhedsfremme 28 Redaktion SJ Jørgensen, HV Hansen, I Hessov, JB Lauritsen, S Madelung, H Tønnesen. Operation komplikationer kan forebygges, Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse. København 2003 Professionalisme 29 S Fasting, SE Gisvold. Data recording of problems during anaesthesia: presentation of a well- Functioning and simple system. Acta Anaest Scand 1996; 40: Andersen D, Mabeck CE, Riis P. Medicinsk etik. Fadl s forlag PA Singer, Bioethics at the bedside. Canadian Medical Association M Kringelbach m.fl. Patientsikkerhed Fejl og læring. Evalueringscenter for Sygehuset. Schultz, København, B L Pedersen & T Mogensen. Patientsikkerhed fra sanktion til læring. Munksgaard forlag

18 8.2 Introduktionsprogram i anæstesi I de første 4 uger af ansættelsen vil afdelingen sørge for, at den uddannelsessøgende bliver oplært i faget ved et målrettet program, således at man dels lærer afdelingens rutiner at kende, dels når at komme igennem en stor del af faget både teoretisk og praktisk, så man har et godt overblik til sammen med vejlederen at planlægge forløbet i de sidste 11 måneder. Dette kræver, at den uddannelsessøgende forbereder sig til hver dag ved at læse det for hver dag angivne. Der udarbejdes et specifikt introduktionsprogram for hver uddannelsessøgende læge. Indholdet vil svare til det skitserede, men rækkefølgen kan variere fra læge til læge. Den uddannelsessøgende vil i introduktionsperioden på 4 uger, hver dag have en navngiven speciallæge, som personlig underviser i det angivne emne. I den 3. måned af ansættelsen er der et tilsvarende introduktionsprogram, som da omfatter forholdene på Intensivafdelingen. Der henvises nedenfor til følgende lærebog: Anæstesi af Jørgen Viby Mogensen, Lars S. Rasmussen og Thomas Vester-Andersen, FADL, 2007 Det individuelle introduktionsprogram, som laves ved hver ansættelse, henviser til nedenstående blokke. Rækkefølgen kan være byttet om i introduktionsprogrammet pga. organisatoriske forhold, men samtlige blokke vil indgå i introduktionsprogrammet. Blok 1: : Anæstesiapparatur, Forberedelse til Anæstesi Anæstesi: side Praksis: 1) rundvisning: omklædningsrum operationsafsnittene skadestuen modtagelsen beredskabsrum dekontamineringsrum intensivafdelingen konferencerummet sengeafdelingerne røntgenafdelingen laboratoriet 2) orientering: personsøger vagtskema rulleskema afvigemeddelelser lønnr. ID-adgangskort Kantine 18

19 3) orientering: registrering af ydelser (anæstesi, intensiv terapi, andre ydelser, smertebehandling) 4) orientering: kliniske retningslinier 5) orientering: møder og konferencer 6) gennemgang af: anæstesiskema, EPJ-del. DAD og CIS 7) gennemgang af: anæstesibordet Blok 2: Præoperativ vurdering Anæstesi: side Blok 3: Luftvejshåndtering, ventilation Anæstesi: side Blok 4: Blok 5: Blok 6: Blok 7: Blok 8: Blok 9: : Blok 10: Blok 11: Blok 12: Blok 13: Blok 14 Monitorering under anæstesi Anæstesi: side Intravenøse anæstetika Anæstesi: Inhalationsanæstesi Anæstesi: neuromuskulært blokerende stoffer Anæstesi: Lokalanæstesi, spinal Anæstesi: Anlæggelse af epiduralkateter og perifere blokader Anæstesi: side Klinisk anæstesi Anæstesi: side Obstetrisk anæstesi Anæstesi: side Anæstesi til dagkirurgi Anæstesi: side Observation og behandling i opvågningsfasen Anæstesi: side

20 Postoperativ smertebehandling : Anæstesi: side Blok 15: : Blok 16: Blok 17: : Blok 18: Blok 19: Akut anæstesi Anæstesi: side Anæstesi til patienter med specielle medicinske lidelser Anæstesi: side Væske- og blodkomponentterapi Anæstesi: side Peroperative komplikationer Anæstesi: side Genoplivningens fysiologi Guidelines for resuscitation gennemgang af organisering af hjertestopbehandling her på sygehuset, hjertestopkasserne og defibrilleringsudstyr Introduktionsperioden på intensivafdelingen : (finder sted i ansættelsens 3. måned) Praksis A Engquist: Rationel væske- og elektrolytbehandling og ernæring. 2004(AE) PL. Marino: The ICU Book, Third Edition, Lippincott Williams& Wilkins, 2007 (PLM) reservelægen følger den overlæge, som passer intensivafdelingen i denne periode, og føres gradvist ind i arbejdet, således at han selvstændigt kan behandle nogle patienter i løbet af perioden. Derudover skal gennemgås: Emne 1: Emne 2: Emne 3: Emne 4 Emne 5: Emne 6: Gennemgang af samarbejdsrelationer med øvrige afdelinger, herunder procedure ved indlæggelse på intensivafdelingen. Gennemgang af observationsskema. Registreringsskemaer. CIS journalsystem. Praktisk instruktion i væskebehandling og væskeregnskab. Gennemgang af vurdering af akutte patienter, herunder gennemgang af afdelingens fasteregler og aspirationsregler. Gennemgang af håndtering af de hyppigste akutte patienter. Gennemgang af de hyppigst anvendte medikamenter (medikamenter til sedering, smertebehandling, antibiotika, kredsløbsaktiv medicin og bronkoaktiv medicin) Oplæring i korrekt teknik til intubation af akutte patienter. Demonstration af monitoreringsudstyr inkl. invasiv trykmåling. Demonstration af udstyr til anlæggelse af central venekateter og gennemgang af 20

21 den praktiske anlæggelse samt indikationer herfor. Emne 7: Emne 8: Emne 9: Emne 10: Emne 11: Emne 12: Emne 13: Emne 14: Emne 15: Gennemgang af respiratorer og indikationer for respiratorbehandling. Demonstration af PEEP og CPAP-systemer. Vurdering af patienter i skadestue og på afdelinger før overflytning til Intensivafdeling. Sedation og smertebehandling på Intensivafdeling Behandling af den shockerede patient Behandling af den respirationsinsufficiente patient Behandling af den forgiftede patient Traumekald Den bevidstløse patient Hjertestop på intensivafdelingen Emne 16: Følgevagt: Møder kl. 1400, følger vagthavende reservelæge frem til kl Emne 17: Følgevagt: Møder kl. 1400, følger vagthavende reservelæge frem til kl Emne 18: Emne 19: Emne 20: Etik, kontakt med pårørende Forhold ved fejl og utilsigtede hændelser Gennemgang af afdelingens igangværende projekter, afprøvninger og undersøgelser, undervisning, kursusdeltagelse, administrative opgaver. Anæstesiafdelingen, Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder 16.dec 2008 Uddannelsesansvarlige overlæge Claus Tscherning Petersen 21

22 Eksempel på anæstesi introduktionsprogram for de første 4 uger : Introduktionsprogram for, STILLINGSNR. : Ansættelse 1/ til 30/ DATO 2007 PROGRAM TEORI VEJLEDER 1/12 Rundvisning, introduktion Blok 1, side GM 2/12 Fælles personaleintroduktion Personale afd. 3/12 EPJ Blok 4, side Personaleafdeling 4/12 Deltage i anæstesigivning Blok 5, side 83-96; CTP 5/12 Forberedelse til anæstesi Blok 2 og Blok 3, side 11-28;67-82 Vejledersamtale, GM 8/12 Inhalationsanæstesi Blok 6, side GM 9/12 Intubationsdag Blok 7, side CTP 10/12 Anæstesigivning, evt. spinal Blok 8, side CTP 11/12 Anæstesigivning Blok 9 og Blok 10, side ; CTP 12/12 Obstetrisk anæstesi Blok 11, side TKP 15/12 Dagklinikken Blok 12, side US 16/12 Dagklinikken Blok 13, side JF 17/12 Dagklinikken Blok 16, side JF 18/12 Epiduralanæstesi Blok 9, CTP 19/12 Anæstesigivning Blok 17, side TKP 22/12 Akut anæstesi Blok 15, side HPS 23/12 Anæstesigivning Blok 18, side HPS 29/12 Ambulatoriedag Blok 2, side TKP 30/12 Evaluering anæstesiintro. Gennemgang af anæstesibog, vejl. samtale GM 2/1 spinaldag Blok 8, side GM 5/1 Opvågningsafdelingen Blok 19 og 14, guidelines for resuscitation AH Der vil være skift mellem dagklinik og OP-gang afhængig af mulige undervisningstilbud. Blok henviser til afdelingens uddannelsesprogram som skal læses. Porteføljen skal bladres igennem og brugen af den bliver nøje gennemgået. Side henviser til Anæstesibogen af Jørgen Viby Mogensen og Thomas Vester-Andersen. Målet er at få læst bogen i løbet af de første 4 uger af introduktionsperioden. Alle spørgsmål er velkomne. Supervisor er ansvarlig for at der tilbydes uddannelseselementer i dagens emne. Mvh Claus Tscherning Petersen, udd. ansvarlig overlæge 22

23 Eksempel på introduktionsprogram til intensivafdelingen i 3. måned: Intensiv Introduktionsprogram for.. Ansættelse 1/ til 31/ DATO 2008 PROGRAM TEORI VEJLEDER 3/10 Introduktion til intensiv 6/10 Introduktion til intensiv 7/10 Indlæggelser på Intensivafd. Emne 1,Observationsskema., CIS,AE intensivlæge og /10 Væskebehandling af Int. pt Emne 2, AE og /10 Akutte patienter Emne 3, AE og og PLM /10 Intensiv medicinskab Emne 4, Vejledninger (medicinsk og Intensiv) - 13/10 Intubation på intensivafd. Emne 5, PLM og og /10 Intensiv Monitorering Emne 6, AE , LidCO - 15 /10 Respiratorgennemgang Emne 7, Servo brugervejledning, AE , - PLM /10 Stuegang, Ernæring AE og , PLM /10 Sedation af Intensive Patient Emne 9. PLM og /10 Den akutte Intensive Patient Emne 10, AE /10 Stuegang, respiratorbeh. Emne 11, AE , PLM /10 Den forgiftede patient Emne 12, PLM , AE /10 Traumepatienten Emne 13, Traumemanual, AE /10 Den Bevidstløse Patient Emne 14, AE /10 Hjertestop på Intensivafd. Emne 15, PLM /10 Følgevagt, nyrelidelse Emne 16, AE /10 Stuegang, sepsis Emne 17, PLM og /10 Evaluering Intensiv intro. Vejledersamtale - 31/10 Opvågningsafdelingen Smertebehandling ude på afdelingerne GM Der vil være skift mellem Intensiv og OP-gang afhængig af mulige undervisningstilbud. Emne henviser til afdelingens uddannelsesprogram som skal læses. Porteføljen skal bladres igennem og brugen af den bliver nøje gennemgået. AE henviser til Rationel væske- og elektrolytbehandling v Allan Enquist PLM henviser til PL Marino: The ICU Book Alle spørgsmål er velkomne. Supervisor er ansvarlig for at der tilbydes uddannelseselementer i dagens emne. Mvh Claus Tscherning Petersen udd. ansvarlig overlæge 23