Anlægsrapport for el- og gastransmission i Danmark

Transkript

1 Anlægsrapport 2006 for el- og gastransmission i Danmark

2 Anlægsrapport 2006 for el- og gastransmission i Danmark

3 Anlægsrapport 2006 for el- og gastransmission i Danmark Udgivet af Energinet.dk Rapporten kan fås ved henvendelse til: Energinet.dk Fjordvejen Fredericia Tlf Den kan også downloades på: Foto: Ole Christiansen Layout og opsætning: Energinet.dk Kommunikationsafdelingen Repro og tryk: Kerteminde Tryk Oplag: eksemplarer ISSN nummer: Trykt udgave: Elektroniske udgave: December

4 Anlægsrapport 2006 Indhold 1 Indledning Økonomi Eltransmission Gastransmission Rammer for anlægsrapporten El Gas Systemplan Nye planlægningsværktøjer Eltransmissionssystemet i Danmark Eltransmissionsnettet Kommende udbygningsprojekter i El-transmissionsnettet Plan- og dimensioneringsgrundlag El Elforbrug og elproduktionskapacitet Planlægning af eltransmissionsnettet Samarbejdet med de regionale eltransmissions- og netselskaber Gastransmissionssystemet i Danmark Gastransmissionssystemet Ny gasinfrastruktur Samarbejde med gasselskaber Afsluttede projekter 2006 eltransmission Opgradering af 150 kv Trige-Tange Ombygning af 150/60 kv-station Knabberup Synkroniseringsudstyr for 400/150 kv-transformere Flytning af 150 kv Fraugde-Svendborg Forsyning af Grønnegårdområdet Sikring af hovedstadens forsyning etablering af en 132 kv-kabelforbindelse mellem Glentegård og Stasevang Reaktiv effekt øst for Storebælt Reaktiv effekt vest for Storebælt Øvrige projekter Forsyning af Læsø Saneringer Renoveringer Igangværende projekter eltransmission Transmissionsforbindelser Etablering af en elektrisk Storebæltsforbindelse Tilslutning af havmøllepark Horns Rev Tilslutning af havmøllepark Rødsand Ombygning af 400kV Kassø-Revsing Udbygning af 400 kv Vendsysselværket-Vester Hassing Udskiftning af kontrolanlæg i Tjele, Skagerrak 1 og Kalundborgområdets forsyning Forbedring af 132 kv-nettet i Sydsjælland

5 Anlægsrapport Stationer, transformere og kompensering Ombygning af Konti-Skan Ombygning af 150/60 kv-station Ådalen Udbygning af station 150/60 kv Håndværkervej Etablering af ny 150/60 kv-station i Kærbybro Ombygning af 150 kv-/60 kv-station Hatting Ny 150/60 kv-transformer i Hatting Transformerflytning fra Dyregård til Glentegård kv-spændingsregulerende anlæg på Lolland Kondensatorbatteri i Hejninge Ny 132/10 kv-transformer i Haslev /10 kv station Statoil Syd Reaktiv effekt øst for Storebælt Online gasovervågning af transformere Øvrige projekter Bornholmsforbindelsen Midtjyske Net - Udskiftning af fejlskrivere Overspændingsbeskyttelse af 150/60 kv-transformere mod lynskade Saneringer Sanering i Nørresundby Sanering ved Grestedbro Renoveringer Teleprojekter Planlagte ny- og ombygninger fra 2007 eltransmission Transmissionsforbindelser kv-forbindelse mellem Vestlolland og Stigsnæs Forstærkning af sundkrydsninger i Guldborgsund og Masnedsund Renovering eller kabellægning af 132 kv mellem Ejbygård og Vejleå Stationer, transformere og kompensering Indkøb af ny 150/60 kv transformer i Nordjylland /60kV transformer 2 i Dybvad Etablering af ny 150/60 kv-station i Ramme Ny 132/36 kv-transformer til nettilslutning af nye store vindmøller Nyt 132/10 kv transformeringspunkt ved Roskilde (Hedegård) Herlufmagle station, etablering af ekstra transformer Reaktiv effekt vest for Storebælt Øvrige projekter Beskyttelse mod piskninger Perimetersikring af stationsanlæg Saneringer Saneringer relateret til 400 kv Vendsysselværket-Trige Saneringer omkring station Trige Kabelhandlingsplan - partiel kabellægning af 150 kv Hasle-Hørning Renoveringer Ledninger Stationsanlæg Teleprojekter Mulige nye projekter eltransmission Transmissionsforbindelser Skagerrak 4 til Norge Alternativ til 132 kv-øresundskablerne Udskiftning af KONTEK-søkablerne i Storstrømmen og Østersøen Forøgelse af overføringskapaciteten på Jyllands-Tysklandsgrænsen

6 Anlægsrapport Kontek 2 til Tyskland Sydlig 400 kv-ring i Østdanmark kv-forbindelse mellem Asnæsværket og Kyndbyværket kv-kabelring i hovedstadsområdet kv Revsing-Landerupgård Nettet på Vestkysten Skovkrydsning ved Haslev Stationer, transformere og kompensering /60 kv-transformer i Thyregod Etablering af halvt 150 kv to-bryderfelt i 400/150kV station Landerupgaard Ny 132/50 kv-transformer i station Lindevang Ny 132/50 kv-transformer i Ringsted Nyt 132/50 kv-transformeringspunkt syd for Holbæk Ny 150/60 KV-station Odense Vest Ny 150/60 kv transformer i Fraugde Reaktiv effekt vest for Storebælt Ny 400 kv koblingsstation Revsing Øvrige projekter NV Net opgradering af fjernkontrol Saneringer Saneringer i Aalborgområdet Saneringer i Vestjylland Renoveringer Anlægsprojekter gastransmission Afsluttede projekter 2006 gastransmission Omlægning af transmissionsledning ved Give Kapacitetsudvidelse Dragør Border Udskiftning af linjeventil Nybro Indbygning af ESD-ventil Nybro Igangværende projekter gastransmission MRNewTech Mobil M/R-station Fjernbetjente linjeventiler Overvågning af M/R-stationer Flytning af kontrolrum fra Vejen til Egtved Planlagte projekter gastransmission Isolerende kobling og drænholder ved Stenlille Mulige nye projekter gastransmission Omlægning af transmissionsledning i Sydhavnen, København Bilag 1, side 1: Eksisterende eltransmissionsnet ultimo 2006 Bilag 1, side 2: Mulig udvikling af transmissionsnet for el Bilag 2, side 1: Eksisterende telenet ultimo 2006 Bilag 3, side 1: Eksisterende transmissionsnet for naturgas ultimo 2006 Signaturforklaringer til figurerne findes på indersiden af omslaget. 5

7 6 Anlægsrapport 2006

8 Indledning 1. Indledning Energinet.dk har ansvaret for den langsigtede planlægning af det overordnede el- og gastransmissionsnet i Danmark. Energinet.dk skal løbende vurdere behovet for en hensigtsmæssig udbygning af den overordnede el- og gasinfrastruktur i overensstemmelse med de gældende retningslinjer fra myndighederne. Planlægningen af elinfrastrukturen omfatter alle anlæg over 100 kv, mens planlægningen af gasinfrastrukturen omfatter alle Energinet.dk s anlæg med designtryk på maks. 80 bar. styrelsens tilsyn sker med udgangspunkt i Lov om Energinet Danmark, elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven. Energinet.dk s planer er desuden basis for Energistyrelsens vurdering af behovet for ny transmissionskapacitet på både overordnet niveau (Energinet.dk s anlæg) samt det regionale niveau (de regionale selskabers anlæg). Målgrupperne for Anlægsrapporten er net- og transmissionsselskaber på elsiden samt centrale og lokale myndigheder. Læsevejledning Rapporten indledes med en generel del, som omfatter planlægningens rammer og en samlet økonomisk oversigt for både el og gas. Anlægsrapport for el- og gastransmission i Danmark er en opdatering af Energinet.dk s Anlægsplan 2006, som udkom i december Rapporten indeholder en samlet oversigt over nyanlæg, saneringer og renoveringer med tilhørende investeringsoversigt på landsplan for elinfrastruktur og, som noget nyt, også for Energinet.dk s gasinfrastruktur. Anlægsrapport 2006 rummer desuden en mere generel beskrivelse af mulige fremtidige anlægsprojekter for eltransmissionsnettet. Anlægsrapporten er udarbejdet i samarbejde med eltransmissionsselskaberne, som ejer 132- og 150 kv-nettene. For nyanlæg, saneringer og renoveringer angiver anlægsrapporten investering, status og bygherre for de enkelte projekter. Energinet.dk s bestyrelse godkender den helhed, rapporten fremstiller, mens de enkelte projekter godkendes i bygherrens bestyrelse. Anlægsrapportens økonomiske angivelser vil desuden danne baggrund for udarbejdelse af Energinet.dk s investerings- og finansieringsplan. Anlægsrapport 2006 er udarbejdet med baggrund i Energinet.dk s Systemplan De to publikationer udgør sammen en del af grundlaget for Energistyrelsens tilsyn med Energinet.dk. Energi- 7

9 Indledning De efterfølgende afsnit er opdelt i separate afsnit for el og gas af hensyn til rapportens overskuelighed. Afsnittene omfatter en oversigt over afsluttede anlægsprojekter, igangværende anlægsprojekter samt en gennemgang af planlagte ny- og ombygninger i perioden Desuden beskrives eventuelle mulige anlægsprojekter i perioden fremover. Gennem anlægsrapportens opbygning afspejles således status for de enkelte anlæg, se Tabel 1. Signaturforklaringer til anlægsrapportens netillustrationer er vist på indersiden af omslaget. Projekterne er præciseret i tabeller, der angiver data for anlæggene og (når muligt) status for behandling ved Energistyrelsen, bygherre og amter. Her er mulige projekter undtaget. Bilag 1 illustrerer eltransmissionsnettet i Danmark i 2006, side 1, og mulig netudbygning på længere sigt, side 2. Muligt projekt Planlagt projekt Tekniske og økonomiske analyser belyses gennem et planlægningsprojekt. Projektet er her i idéfasen og er ikke nødvendigvis vurderet i forhold til den overordnede planlægning. Mulige El-projekter er beskrevet i kapitel 7, side 73. Mulige Gas-projekter er beskrevet i kapitel 8.4, side 94. Resultatet af analyserne i idefasen kan være et beslutningsgrundlag, som skal under bestyrelsesbehandling hos bygherren. Hvis selskabet beslutter, at der skal arbejdes videre med projektet, er det fremover defineret som et planlagt projekt. Det samme er projekter, som myndighederne pålægger Energinet.dk at udføre. Et planlagt projekt er startskuddet for et anlægsforprojekt, hvor myndighedsarbejdet gennemføres for at indhente godkendelser f.eks. i henhold til elloven og planloven. Det afsluttede anlægsforprojekt resulterer også i, at alle interne godkendelser foreligger (anlægsbudgetter) fra involverede bygherrers bestyrelser. Resultatet af anlægsforprojektet vurderes løbende op imod beslutningsgrundlaget. Det betyder, at en fornyet idefase kan blive nødvendig. Planlagte El-projekter er beskrevet i kapitel 6, side 59. Planlagte Gas-projekter er beskrevet i kapitel 8.3, side 93. Bilag 2 illustrerer Energinet.dk s telenet i Bilag 3 illustrerer gastransmissionsnettet i Danmark i Igangværende og afsluttet projekt Når alle relevante godkendelser foreligger, kan arbejdet med at detailprojektere, indkøbe, bygge og idriftsætte det fysiske anlæg gå i gang. Projektets status angives herefter som igangværende. Reelt kan det ske, at myndighedsarbejde først færdiggøres parallelt med detailprojekteringen. Igangværende El-projekter er beskrevet i kapitel 5, side 35, og afsluttede El-projekter i kapitel 4, side 25. Igangværende og afsluttede Gas-projekter er beskrevet henholdsvis i kapitel 8.2 og 8.1, fra side 87. Tabel 1 Model for opdeling af projekter i Anlægsrapport

10 Økonomi 2. Økonomi Oversigter over investeringer i anlægsprojekter for el og gasinfrastrukturen er angivet i de følgende to afsnit for hhv. elog gastransmission. Anlægsprojekterne er opdelt i: 2.1 Eltransmission En samlet oversigt over investeringer i anlægsprojekter for Energinet.dk og regionale eltransmissionsselskaber til og med 2012 er angivet i Tabel 2. Det samlede investeringsbehov for igangværende og planlagte anlægsprojekter er opgjort til 4.748,9 mio. kr. fordelt med 3.333,7 mio. kr. til Energinet.dk og 1.415,2 mio. kr. til de regionale eltransmissionsselskaber. Projekter, der er afsluttet i Igangværende projekter, hvor anlægsarbejdet enten er i gang eller snarest går i gang. Planlagte projekter, hvor godkendelser og tilladelser endnu ikke er på plads. Anlægsprojekter, som blev afsluttet i 2006, krævede en samlet investering på 444,6 mio. kr. fordelt med 88,8 mio. kr. på Energinet.dk og 355,8 mio. kr. på de regionale eltransmissionsselskaber. Alle investeringer er opgjort i nutidskroner (prisniveau 2006). Bygherre Afsluttede projekter Igangværende projekter Planlagte projekter mio. kr Energinet.dk 88, ,4 77,3 FynsNet 150 kv NV Net 9,1 76,2 228,1 Midtjyske Net 52,0 46,1 68,2 Sydøstjyske Net 22,4 26,6 17,3 Syd Net 0 12,6 26,2 Vestjyske Net 150 kv 0 1,1 97,2 SEAS-NVE Net 0 62,1 0 SEAS-NVE Transmission 8,3 131,3 540,0 NESA NET 264,0 Dong Energy 0 1,5 80,7 Sum 444, , ,0 Tabel 2 Oversigt over de samlede afsluttede og forventede investeringer (i mio. kr.) i elinfrastruktur hos Energinet.dk og de regionale eltransmissionsselskaber. En separat oversigt over afsluttede projekter i 2006 ses i Tabel 3. 9

11 Økonomi Afsluttede projekter Energi- Fyns NV Net Midt- Sydøst- Syd Vestjyske- SEAS- SEAS- Eltransmission net.dk Net jyske jyske Net Net NVE NVE i mio. kr. 150 kv Net Net SN 150 kv Net Trans. NESA 400 kv-reaktor Askær 12,2 400 kv-reaktor Fraugde 10,0 400 kv-reaktor Idomlund 11,7 400 kv-udskiftning af reaktor, Hovegård 2,5 400 kv-udskiftning af reaktor, Avedøre/Bjæverskov 22,5 ENDK renoveringer 20,6 150 kv-reaktor Karlsgaarde 8,3 Overtagelse af 20 kv-kabel til Læsø 1,0 150 kv Skærbækværket-Knabberup- Hatting, demontage 4,9 150 kv-station Knabberup, ombygning 16,1 150 kv-felter synkronisering-for 400/150 kv-transformer 1,4 132 kv Grønnegård-Bagsværdgård- Ejbygård inkl. ombygning af st. Grønnegård til 132 kv 115,0 132 kv Glentegård-Stasevang 149,0 150 kv-renovering Tange-Trige 52,0 150 kv-renovering Hvorupgård- Vendsysselværket 9,1 132 kv-renovering, Stigsnæsværket-Næstved 8,3 Tabel 3 Oversigt over investeringer (i mio. kr.) i anlægsprojekter som er afsluttet i 2006 hos Energinet.dk og de regionale eltransmissionsselskaber. Tallene er hovedsagelig baseret på anlægsbudgetter, da opdaterede anlægsregnskaber endnu ikke foreligger. Det forventede fremtidige investeringsbehov knyttet til anlægsprojekter i de enkelte selskaber ses i Tabel 4 til Tabel

12 Økonomi Energinet.dk's projekter Ultimo År År År År År Forv. Projekt kr SUM i drift status Ombygning af Konti-Skan 1 220,9 30,1 251, IGV Udskiftning af Skagerrak kontrolanlæg 13,6 18,4 31, IGV Vendsysselværket-Vester Hassing, Top 5,5 4,0 9, IGV Renovering af fundamenter, Vejen-Tange-Smorup 7,1 7, IGV Renovering af fundamenter, Vester Hassing-Læsø 2,4 1,0 3, IGV Renovering af fundamenter, Landerupgård-Hatting-Malling 1,4 1, IGV* Online overvågning af gas i transformere 0, , IGV 400 kv-konsolidering LAN/WAN stationer 25,4 25, PL* Udskiftning af jordtråd, Aggersundkrydsningen 0,4 0, IGV* Udskiftning af jordtråd, Hatting-Landerupgård 4,3 4, IGV* Udskiftning af reservestyring i 400 kv stationer 1,0 0,7 1, IGV 150 kv RTU udskiftning i Tjele 1,8 0,1 1, IGV STINA-projektet 0,4 0,4 0, IGV Bornholmsforbindelsen 0,1 8,0 8, IGV Lysleder, Erritsø og Egtved 3.7 3, PL* Lysleder i 150 kv net Katbjerg-Kærbybro 0,7 0, PL* Renovering af fundamenter, Sjælland 7,0 13,4 8, /08 IGV* Lysleder i 150 kv net Ramme-Struer 0,6 0, PL* Perimetersikring af stationsanlæg 15,4 14, PL* Udskiftning af jordtråd, Hatting-Malling 3, PL* 150 kv-reaktor Struer 2,0 7, PL* Kombiledning, beskyttelse mod piskninger 4, PL Storebælt 4,4 240,0 434,1 382,2 173, IGV 400 kv Kassø-Revsing 18,0 10,9 367,3 53,5 2, IGV Horns Rev 2 59,9 170,8 619,1 8,6 10, IGV Rødsand 2 9,3 50,9 59,4 228,1 2, IGV Samlede investeringer 344,7 610, ,0 672,5 187, * Indstilles sammen med budget 2007 Tabel 4 Energinet.dk s forventede investeringsbehov (i mio. kr.) i igangværende (IGV) og planlagte (PL) anlægsprojekter til og med Investeringsbeløbet Ultimo 2006 dækker over forventede betalinger afholdt før 31. december

13 Økonomi Energinet.dk's projekter opdelt på kategorier Samlet i mio. kr. SUM SUM HVDC forbindelser Storebælt 1.234,0 Ombygning af Konti-Skan 1 251, ,0 Havmølleprojekter Horns Rev 2 868,8 Rødsand 2 349, ,5 Nye transmissionsforbindelser 400 kv Kassø-Revsing 451,8 Vendsysselværket-Vester Hassing. Top 9,5 461,3 Renoveringsprojekter 49,4 49,4 Andre Projekter 119,5 119,5 Samlede investeringer 3.333, ,7 Tabel 5 Energinet.dk s investeringsbehov i igangværende og planlagte projekter opdelt på kategorier For Energinet.dk s igangværende anlægsprojekter gælder, at nogle er godkendt på baggrund af separate indstillinger til bestyrelsen, mens andre er godkendt i forbindelse med den årlige budgetindstilling. Hvor der foreligger separate indstillinger, er anlægsbudgettet altid inklusive byggerenter. NV Nets projekter Investering Forv. Status kr. i drift 150 kv-kabellægning Hvorupgård-Skansen 4, IGV 150 kv-renovering af Hvorupgård-Skansen 1, IGV 150/60 kv-ombygning st. Ådalen 48, IGV 150/60 kv-transformer 2 Dybvad 0, PL 150/60 kv-udbygning st. Håndværkervej 21, IGV 150 kv-kabelforbindelse Ferslev-Ådalen 35, PL 150 kv-kabelforbindelse Ferslev-Håndværkervej 42, PL 150 kv- kabelforbindelse Ådalen-Håndværkervej 7, PL 150 kv-kabelforbindelse Gistrup Aalborg Øst 24, PL 150 kv-renovering Jerslev-Bredkær 5, PL 150 kv -renovering af station Mosbæk 23, PL 150 kv-fasetråd-frøstrup-nors-bedsted 9, PL 150/60 kv- udskiftning af transformere 7, PL 150 kv omgalvanisering af Mosbæk-Frøstrup 23, PL Fjernkontrolsystemet 3, PL 150 kv omgalvanisering af Dybvad-Vester Hassing 23, PL 150 kv-renovering af station Aalborg Øst 18, PL 150 kv-udskiftning af beskyttelsesrelæer 5, PL Samlede investeringer 304,3 Tabel 6 NV Nets investeringer i igangværende (IGV) og planlagte (PL) projekter til og med 2012 (i mio. kr.). 12

14 Økonomi Midtjyske Nets projekter Investering Forv. Status i mio. kr. i drift 150 kv Katbjerg-Kærbybro 29, IGV 150/60 kv-station Kærbybro 11, IGV 150/60 kv-kabelstation Katbjerg ombygning 2, IGV Udskiftning af fejlskrivere 2, IGV 150 kv Saneringer ved Trige 18, PL 150 kv Kabelhandlingsplan, partiel kabellægning Hasle-Hørning 50, PL Samlede investeringer 114,3 Tabel 7 Midtjyske Nets investeringer i igangværende (IGV) og planlagte (PL) projekter til og med 2012 (i mio. kr.). Sydøstjyske Nets projekter Investering Forv. Status i mio. kr. i drift 150/60 kv-transformer 2 i station Hatting 7, IGV 150/60 kv-station Hatting, ombygning, etape 2 19, IGV 150 kv-felt-for ny 400 kv-transformer 2 i Landerupgård 4,0 efter 2008 PL 150 kv Thyregod transformer 2 10,0 efter 2008 PL 150 kv Skærbækværket-Tyrstrup, demontage 3, PL Samlede investeringer 43,9 Tabel 8 Sydøstjyske Nets investeringer i igangværende (IGV) og planlagte (PL) projekter til og med 2012 (i mio. kr.). Syd Nets projekter Investering Forv. Status i mio. kr. i drift 150 kv Bredebro/Ribe-Lykkegård v. Gredstedbro, partiel 12, IGV 150/60 kv-overspændingsbeskyttelse 1, PL 150 kv Enstedværket-Kassø, partiel 16, PL 150 kv Enstedværket-Skærbækværket, demontage 8, PL Samlede investeringer 38,8 Tabel 9 Syd Nets investeringer i igangværende (IGV) og planlagte (PL) projekter til og med 2012 (i mio. kr.). Vestjyske Net 150 kv s projekter Investering Forv. Status i mio. kr. i drift 150 kv Bredebro-Lykkegaard udskiftning af fasetråd 1, IGV 150 kv Struer-Ramme 48, PL 150 kv-felt Struer 3, PL 150/60 kv-station Ramme 13, PL 150 kv-renovering, Bedsted-Struer 32, PL Samlede investeringer 98,3 Tabel 10 Vestjyske Net 150 kv s investeringer i igangværende (IGV) og planlagte (PL) projekter til og med 2012 (i mio. kr.). 13

15 Økonomi SEAS-NVE Net Investering Forv. Status kr. i drift 132/10 kv-station Statoil Syd 29, IGV 132 kv-kondensatorbatterier Asnæsværket 2, IGV 132 kv Kalundborgområdets-forsyning (kabel+transformere) 30, IGV 50 kv-kondensatorbatteri Hejninge 1, IGV Samlede investeringer 62,1 Tabel 11 SEAS-NVE Nets investeringer i igangværende (IGV) og planlagte (PL) projekter frem til og med 2012 (i mio. kr.). SEAS-NVE Transmission Investering Forv. Status kr. i drift 132 kv renovering af Masnedø-Eskildstrup og Stigsnæsværket-Næstved 11, IGV Forbedring af 132 kv nettet i Sydsjælland 12, IGV 132/10 kv-transformer i Herlufmagle 2, IGV 132/10 kv-transformer, Haslev 5, IGV 132 kv-station Radsted, SVC-anlæg 100, IGV 132 kv-forbindelsen mellem Vestlolland-Stigsnæs 400, PL 132 kv-netforstærkning, Guldborgsund og Masnedsund 60, PL Netslutning Rødsand 2 80, PL Samlede investeringer 671,3 Tabel 12 SEAS-NVE Transmissions investeringer i igangværende (IGV) og planlagte (PL) projekter til og med 2012 (i mio. kr.). DONG Energy Investering Forv. Status kr. i drift 132/50 kv-transformer-flytning-fra Dyregård til Glentegård 1, IGV 132/36 kv-transformer, Kyndbyværket 5, PL 132 kv renovering/kabel, Ejbyggård-Vejleå 2008 PL 132 kv-forbindelsen Stasevang-Teglstrup, renovering 25, PL 132/10 kv-transformeringspunkt ved Roskilde (Hedegård) 30, PL 132 kv-forbindelsen Asnæsværket-Kamstrup, renovering 20, PL Samlede investeringer 82,2 Tabel 13 DONG Energys investeringer i igangværende (IGV) og planlagte (PL) projekter til og med 2012 (i mio. kr.). 14

16 Økonomi 2.2 Gastransmission En samlet oversigt over investeringer i naturgasanlægsprojekter for Energinet.dk er angivet i Tabel 14. Anlægsprojekter, som blev afsluttet i 2006, krævede en samlet investering på 7,9 mio. kr. for Energinet.dk. Investeringer for øvrige selskaber i naturgassektoren er ikke inkluderet i anlægsrapporten. Det samlede investeringsbehov for igangværende og planlagte anlægsprojekter er opgjort til 42,4 mio. kr. for Energinet.dk. Gastransmission Ultimo År År År År År Forv. Status i mio. kr SUM i drift MRNewTech, ,5 9,8 14, IGV Fjernbetjente linjeventiler 0,9 0,4 1, IGV Overvågning af M/R-stationer, forprojekt 1,2 1, IGV Mobil M/R-station 4,8 0,3 5, IGV Flytning af kontrolrum gas Vejen til Egtved 1,0 5,4 6, IGV Isolerende kobling og drænbeholder ved Stenlille 1,0 0,1 1, PL* MRNewTech, ,6 5,5 13, PL* Samlede investeringer 11,2 25,7 5, ,4 * Indstilles sammen med budget 2007 Tabel 14 Oversigt over de samlede forventede investeringer (i mio. kr.) i gasinfrastruktur hos Energinet.dk. En separat oversigt over afsluttede projekter i 2006 ses i Tabel 15. Afsluttede projekter Gastransmission kr. Gas Trans. Omlægning af transmissionsledning ved Give 1.5 Udskiftning af linjeventil Nybro 1.0 Kapacitetsudvidelse Dragør Border 5.0 Indbygning af ESD-ventil Nybro 0,4 Tabel 15 Oversigt over investeringer (i kr.) i anlægsprojekter hos Energinet.dk, som er afsluttet i

17 16 Økonomi

18 Rammer for anlægsrapporten 3. Rammer for anlægsrapporten 3.1 El Et velfungerende og tilstrækkeligt eltransmissionssystem er en forudsætning for at sikre forsyning, betjene markedet, indpasse vedvarende energi og varetage elforsyningens beredskabsmæssige opgaver. Nettet skal således kunne løse en række opgaver under vidt forskellige forhold. En af Energinet.dk s kerneopgaver er at sørge for, at eltransmissionsnettet er i stand til at varetage disse opgaver på en effektiv og samfundsøkonomisk optimal måde. De aktuelle rammer for planlægningen af eltransmissionsnettet blev blandt andet lagt med den såkaldte blå rapport : Miljø- og Energiministeriets Principper for etablering og sanering af højspændingsanlæg fra Senest er principperne suppleret og justeret med regeringens Energistrategi 2025 og Handlingsplan for den fremtidige elinfrastruktur fra juni Ifølge regeringens elinfrastrukturhandlingsplan skal udbygningen af elinfrastrukturen imødekomme elmarkedets behov for transmissionskapacitet og understøtte øget anvendelse af vedvarende energi. Handlingsplanen fastslår blandt andet, at: fremtidens infrastruktur skal tilrettelægges i en balance mellem hensynene til forsyningssikkerhed, økonomi, miljø og elmarkedets funktion. Udbygningen af elinfrastrukturen skal understøtte indpasning af mere vedvarende energi og skal ske under hensyntagen til landskabelige effekter. Særligt vil en fortsat udbygning med havmølleparker stille krav til elsystemet og infrastrukturen, når forsyningssikkerheden samtidig skal opretholdes på et højt niveau. når transmissionsnettet forstærkes, sker det med tekniske løsninger, der har års levetid. Dagens beslutninger om infrastrukturinvesteringer skal derfor være robuste over for de forskellige udviklinger, som ligger inden for de overordnede rammer, som udstikkes fra regeringen og Folketinget. den vindkraftudbygning, der vil ske fremover, forventes primært at finde sted på havet. Vindkraftudbygningen har stor betydning for kravene til elsystemet og dermed for den samlede, langsigtede planlægning af eltransmissionsnettet. principperne for etablering og sanering af højspændingsanlæg indebærer blandt andet, at nye 400 kv-forbindelser som hovedregel kan etableres som luftledninger, når de fremføres i åbent land, og når det kan ske uden at komme i konflikt med særlige nationale naturinteresser. Ifølge disse principper kan 132/150 kv-anlæg ligeledes etableres som luftledninger, hvor det kan ske uden væsentlige konsekvenser i forhold til bymæssig bebyggelse eller væsentlige naturinteresser. i forbindelse med etablering af nye 400 kv-luftledninger skal der tilstræbes kompenserende kabellægninger på lavere spændingsniveauer, så det samlede luftledningsnet over 100 kv reduceres. 3.2 Gas Ligesom eltransmissionsnettet er det i elssektoren, er gastransmissionssystemet det fysiske grundlag for at dække behovet for forsyninger, sikkerhed, beredskab, marked og miljø i gassektoren. Et veludbygget gastransmissionssystem er en forudsætning for adgang til flere leverandører og dermed for et velfungerende marked. Det er også en forudsætning for adgang til gasreserver, som rækker år frem og dermed for opretholdelse af forsyningssikkerheden. Regeringens Energistrategi 2025 peger på, at udviklingen på det danske naturgasmarked er præget af, at Danmark ligger i udkanten af det europæiske gasmarked, og at det danske gasmarked er lille i europæisk målestok. På længere sigt kan der blive behov for at skabe adgang til nye kilder til gasleverancer. Regeringen ønsker at: styrke konkurrencen ved at øge integrationen af de danske energimarkeder med de internationale markeder. Dette skal sikres gennem gennemsigtige og ensartede rammebetingelser (lovgivning m.v.) for handel med el og gas i EU, samt ved at Energinet.dk tilvejebringer hensigtsmæssige fysiske forbindelser for transport af el og gas. 17

19 Rammer for anlægsrapporten 3.3 Systemplan 2006 I Energinet.dk s systemplan 2006 redegøres nærmere for netplanlægningen af eltransmissionssystemet og de principper, der arbejdes med som grundlag for planlægningen: en langsigtet netstruktur; netdimensioneringsregler; og samfundsøkonomi. Systemplanen redegør tillige for principperne for dimensionering af gastransmissionssystemet, kapaciteten i transportsystemet samt behovet for ny gasinfrastruktur. 3.4 Nye planlægningsværktøjer Principperne for den overordnede langsigtede netstruktur for 400 kv eltransmissionsnettet har vist sig robust i forhold til de betydelige skift i planlægnings- og udbygningsforudsætninger, der er sket igennem de seneste årtier. Energinet.dk forventer, at princippet i den langsigtede netstruktur for 400 kv nettet baseret på en ringstruktur også fremover så vidt muligt fastholdes. Denne struktur er løbende indpasset i regionplanreservationerne. Eltransmissionsnettet skal som nævnt være indrettet, så det kan varetage flere opgaver og hensyn. Det skal skabe rammerne for, at elmarkedet kan fungere, for at forsyningssikkerheden kan opretholdes, og for at miljøvenlig elproduktion og forbrug understøttes. Den konkrete udbygning af infrastrukturen skal ske under hensyn til landskabelige forhold. Parallelt til regeringens handlingsplan på elsiden ligger der også på gassiden en stor udfordring i, at infrastrukturen skal tilrettelægges i en balance mellem forsyningssikkerhed, økonomi, miljø og naturgasmarkedets funktion, samtidig med at forventede levetider på 30 år eller mere stiller krav til robustheden af anlægsinvesteringerne. En samfundsøkonomisk optimal løsning på disse udfordringer stiller store krav til planlægningen, og Energinet.dk søger derfor systematisk at tilvejebringe og videreudvikle et optimalt planlægningsgrundlag og effektive værktøjer for netog systemplanlægningen for både el- og gastransmissionssystemet. Analyseværktøjerne og systemanalyserne skal tjene til at sikre robuste og samfundsøkonomisk optimale investeringsbeslutninger om udbygningen af el- og gasinfrastrukturen. Her vil brugen af scenarier få central betydning for planlægningen. Det skyldes på den ene side de store usikkerheder, der hersker om den udvikling, der skal planlægges for og på den anden side den lange levetid af de løsninger, der vælges. Det har derfor stor betydning, at der vælges løsninger, som er robuste over for en udvikling, som på sigt kan gå i flere retninger. Den anden hovedhjørnesten i planlægningen er prioriteringen på grundlag af en samfundsøkonomisk optimering af planer og projekter. Det er afgørende, at omfanget af de samfundsmæssige ressourcer, som investeringerne i transmissionssystemet beslaglægger, er i nøje overensstemmelse med behovet, og at de anvendes optimalt. Energinet.dk s netplanlægning af eltransmissionssystemet vil foregå på dette grundlag. Målet er at fremlægge en revideret langsigtet netstruktur, som understøtter et velfungerende marked, sikrer det ønskede niveau for forsyningssikkerhed, muliggør indpasning af vedvarende energi i stor skala og sikrer mest muligt miljø for pengene. Konkrete anlægsprojekter vil blive prioriteret i overensstemmelse med den langsigtede netstruktur ud fra en konkret behovsanalyse. 18

20 Rammer for anlægsrapporten 3.5 Eltransmissionssystemet i Danmark Eltransmissionsnettet Eltransmissionsnettet i Danmark består af 132 kv, 150 kv, 220 kv og 400 kv-net, samt AC- og DC-forbindelser til naboområderne, Bilag 1, side 1. Fra Jylland er der HVDC-forbindelser til Norge og Sverige med en kapacitet på henholdsvis MW og 740 MW. Der er 400 kv, 220 kv og 150 kv AC-forbindelser til Tyskland med en termisk overføringskapacitet på MW. Forbindelsen til Tyskland udgør samtidig en vigtig forbindelse til det europæiske samarbejdsnet (UCTE). Overføringsevnen på Tysklandsforbindelsen til markedet er af flere årsager begrænset til 800 MW i nordgående retning og MW i sydgående samt 150 MW til Flensborg. Forbindelsen fra Sjælland til Sverige består af fire vekselstrømsforbindelser med en samlet kapacitet på MW heraf to 400 kv-forbindelser og to 132 kv-forbindelser. Forbindelsen til Sverige udgør samtidig en forbindelse til det fælles nordiske elsystem. I praksis afhænger overføringsmulighederne mellem Sjælland og Sverige af forhold i de tilgrænsende net, og overføringen kan AC DC Norge Tyskland Sverige derfor være væsentligt lavere end de MW. Fra Sjælland til Tyskland er der en HVDC-forbindelse med en kapacitet på 600 MW. I Vestdanmark er 400 kv-nettet enten etableret som kombinerede luftledninger med 150 kv-ophæng eller som to- eller etsystemsledninger. Cirka halvdelen af 150 kv-nettet består af tosystemsledninger, og resten er etsystemsledninger. 400 kv-nettet i Vestdanmark blev udbygget i 1960 erne og i 1970 erne. I Østdanmark startede udbygningen af 400 kv-nettet midt i 1970 erne. Udviklingen i 132 kv i Øst og 150 kv i Vest er forløbet nogenlunde parallelt. I Vestdanmark er der i store træk etableret en ringstruktur i 400 kv-nettet. I Østdanmark er der på nuværende tidspunkt en 400 kv-tosystemsluftledning tværs over Sjælland med afgreninger. Størstedelen af 132 kv- og 150 kv-transmissionsnettet i Danmark er fra før 1970 og har i dag et stort renoveringsbehov. Dette forventes at lede til store udetider i denne del af ledningsnettet i de kommende år. I planlægningen af det fremtidige transmissionsnet skal der tages hensyn til dette. Opbygningen med ringstrukturer er en vigtig forudsætning for at kunne gennemføre renoveringer uden risiko for driftssikkerheden. En mulig langsigtet udbygning af transmissionsnettet fremgår af Bilag 1, side Kommende udbygningsprojekter i El-transmissionsnettet De førstkommende større udbygningsprojekter vil være etableringen af Storebæltsforbindelsen samt ilandsføringsanlæggene til havvindmølleparkerne ved Horns Rev 2 og Rødsand 2 med tilhørende nettilslutning. Der er indsendt ansøgning til transport- og energiministeren for projekterne henholdsvis december 2005 og september Energinet.dk forventer desuden at udbygge strækningen Kassø-Revsing med en ny 400 kv-tosystemsforbindelse. Projektet hænger sammen med en forventet kommende forstærkning af forbindelsen mellem Jylland og Tyskland. Ønsket om den fulde nytte af en eventuel kapacitetsudvidelse på Tysklandsforbindelsen, etableringen af Horns Rev 2 samt Storebælt forventes ligeledes at udløse et behov for etablering af netstrukturens 400 kv-forbindelse mellem Revsing og Landerupgård. I det lidt længere perspektiv vil behovet for forstærkning af det vestjyske transmissionsnet kunne udløses ved etablering af yderligere havmølleparker ved Horns Rev, opgraderinger på Tysklandsgrænsen og/eller en Skagerrak 4-forbindelse til Norge. På Sjælland forventes bl.a. omfattende renoveringsbehov på strækningen Hovegård-Bjæverskov inden for få år at medvirke til at udløse behov for udbygning af den nordlige 400 kv-ring mellem Asnæs og Kyndbyværket. Energinet.dk arbejder aktuelt sammen med Statnett om at udarbejde beslutningsgrundlag for etablering af Skagerrak 4-forbindelsen til Norge. 19

21 Rammer for anlægsrapporten 3.6 Plan- og dimensioneringsgrundlag El Elforbrug og elproduktionskapacitet Det datamæssige grundlag for planlægningen af transmissionsnettet er beskrevet i Energinet.dk s Analyseforudsætninger fra april Heri er forudsætninger om produktionsapparatet beskrevet i detaljer. I det følgende gives en oversigt over produktion og forbrug i Danmark i 2006 og i Det målte og prognosticerede elforbrug i Øst- og Vestdanmark fremgår af Tabel 16. Fra 2006 til 2012 forventes en årlig stigning på 1,5 % i Østdanmark og 1,6 % i Vestdanmark. År Maks. forbrug i Maks. forbrug i Østdanmark Vestdanmark [MWh/h] [MWh/h] 2005 (målt) (prognose) (prognose) Tabel 16 Det målte maksimale forbrug i 2005 samt prognoser for forbruget ultimo 2005 og 2012 i MWh/h i en normalvinter. Elproduktionskapaciteten er i tabel 17 og 18 opdelt i anlæg tilsluttet transmissionsnettet hhv. distributionsnettet eksl. vindkraft samt vindmøller. I Tabel 17 for 1. januar 2006 og i Tabel 18 for ultimo De anlæg, der indgår, fremgår af Energinet.dk s Analyseforudsætninger Andelen af produktionsanlæg tilsluttet på distributionsniveau er i dag betydeligt større i Vestdanmark end i Østdanmark. I Vestdanmark er 55 % af den samlede installerede produktionskapacitet tilsluttet distributionsnettet (kraftvarme og vindkraft på land/kystnært), mens andelen i Østdanmark er 27 %. Frem til og med 2012 forventes denne andel øget til 58 % i Vest og til 33 % i Øst. Det betyder, at transportmønsteret i de to områder er meget forskelligt. Andelen af installeret vindkraft er også meget forskellig i de to områder. I 2006 omfatter det i Øst 15 % af den samlede installerede produktionskapacitet. Det tilsvarende tal for Vest er 32 %. Andelen af den installerede vindkraft forventes øget til henholdsvis 19 % og 37 % i Østdanmark Vestdanmark [MW] [MW] Produktionskapacitet I transmissionsnet I distributionsnet Vind på land og kystnært Vind til havs Tabel 17 Produktionskapacitet pr. 1. januar 2006 i MW. Østdanmark Vestdanmark [MW] [MW] Produktionskapacitet I transmissionsnet I distributionsnet Vind på land og kystnært Vind til havs Tabel 18 Produktionskapacitet ultimo 2012 i MW. 20

22 Rammer for anlægsrapporten Planlægning af eltransmissionsnettet Ifølge Energinet.dk s vedtægter, 5, er den overordnede ramme for etablering af nye anlæg og ændringer af eksisterende transmissionsnet: Etablering af nye transmissionsnet og væsentlige ændringer i bestående net kan ske, hvis der er et tilstrækkeligt behov for udbygningen, herunder at udbygning af transmissionsnettet sker med sigte på øget forsyningssikkerhed, beredskabsmæssige hensyn, skabelse af velfungerende konkurrencemarkeder eller indpasning af vedvarende energi, eller hvis projektet er nødvendigt til opfyldelse af pålæg efter lov om Energinet Danmark, 4, stk. 6. Udbygning af transmissionsnet skal forinden påbegyndelse være belyst i et projekt, som indeholder en nærmere beskrivelse af behovet, jf. stk. 1. Projektet skal indsendes til transport- og energiministeren, inden udbygning kan påbegyndes, hvis investeringen overstiger 100 mio. kr., og til Energistyrelsen, hvis investeringen er under 100 mio. kr. Vestdanmark. Beredskabshensyn indgår fortsat såvel i dimensionering, som udførelse og drift af transmissionssystemet. Der er grundlæggende forskelle i elsystemerne i Øst- og Vestdanmark. Østdanmark er sammenkoblet med det nordiske vekselstrømsnet, mens Vestdanmark er sammenkoblet med det kontinentale vekselstrømsnet. Det nordiske samarbejdssystem (Nordel) og det europæiske samarbejdssystem (UCTE) adskiller sig fra hinanden ved en række geografiske, historiske og forsyningsmæssige forskelle: - Nordel-systemet er energidimensioneret med megen vandkraftproduktion, mens UCTE-systemet er effektdimensioneret med megen termiskproduktion - Det europæiske og det nordiske system er ikke synkront sammenkoblede - Østdanmark og Vestdanmark har forskellige interne transportmønstre. Grundlæggende er dimensioneringspraksis i Øst- og Vestdanmark ens. Planlægningen for Østdanmark baserer sig på Nordels netdimensioneringsregler som en følge af sammenkoblingen til Nordel via Sverige. Regler og praksis er beskrevet mere detaljeret i rapporten Nordisk regelsamling 2004 / Nordic Grid Code 2004, som findes på Nordels hjemmeside. Vestdanmark anvender egne netdimensioneringsregler som følge af sammenkoblingen med det kontinentale UCTEsystem. Reglerne er beskrevet i Eltra s Anlægsplan Der pågår pt. i Energinet.dk et harmoniseringsarbejde, som skal resultere i Netdimensioneringsprincipper for Energinet.dk. Henholdsvis transport- og energiministeren eller Energistyrelsen kan bestemme, at udbygning i henhold til stk. 1 skal forelægges henholdsvis ministeren eller Energistyrelsen til godkendelse. I forbindelse med godkendelse kan der fastsættes vilkår for udbygningen, herunder vedrørende bortskaffelse eller sanering af anlæg. Udbygning af transmissionsnet kan tidligst påbegyndes 6 uger efter, at et projekt er indsendt til henholdsvis transport- og energiministeren eller Energistyrelsen. Ved dimensionering af det overordnede transmissionsnet anvendes en række dimensioneringskriterier. Formålet er at sikre en høj forsyningssikkerhed for forbrugerne, men også at sikre en velfungerende markedsfunktion og en miljømæssig god udnyttelse af produktionsapparatet. Disse overordnede målsætninger for nettet er i grundtræk ens i Øst- og 21

23 Rammer for anlægsrapporten 3.7 Samarbejdet med de regionale eltransmissions- og netselskaber Det er de regionale transmissionsselskaber, der generelt ejer 150 kv-nettet i Jylland og på Fyn samt 132 kv-nettet i Østdanmark. Som forskrevet af elforsyningsloven stiller transmissionsselskaberne deres net drevet ved spændinger over 100 kv til rådighed for Energinet.dk. Dette inkluderer transformere, der forbinder transmissionsnettet til net med lavere spændinger (150/60-10 kv-, 132/50-10 kv-transformerne). Energinet.dk ejer 400 kv-transmissionsnettet samt alle vekselstrømsforbindelser til nabo-områderne og alle forbindelser for jævnstrøm over 100 kv. Energinet.dk ejer endvidere 150 kv-ilandføringsanlæggene for havmøllerne ved Horns Rev og alle kobbelbare anlæg til regulering af den reaktive effektbalance på 400 kv- og 150 kv-niveau. NV Net A/S Midtjyske Net A/S Vestjyske Net 150 kv A/S DONG Energy A/S DONG Energy A/S Sydøstjyske Net A/S KE Transmission A/S SEAS-NVE Net A/S SEAS-NVE Transmission A/S Syd Net A/S FynsNet 150 kv A/S ØSTKRAFT Net A/S I forbindelse med dannelsen af Energinet.dk er der sket en nyorganisering af samarbejdet mellem de regionale transmissionsselskaber, netselskaber og Energinet.dk i landsdækkende Transmissionsudvalg, Netudvalg og Markedsudvalg. Figur 1 Den geografiske ejerstruktur for regionale eltransmissionsselskaber i Danmark. Den geografiske fordeling af de regionale transmissionsselskaber i Danmark fremgår af Figur 1. For Midtjyske Net, Sydøstjyske Net og Syd Net er der oprettet et fælles operatørselskab N1, der varetager alle opgaver for de tre selskaber. 22

24 Rammer for anlægsrapporten 3.8 Gastransmissionssystemet i Danmark Gastransmissionssystemet Transportsystemet for naturgas i Danmark består af gasledningerne i den danske del af Nordsøen, transmissionsledningerne nord-syd (Aalborg - Frøslev) og øst-vest (Nybro - Dragør), distributionsledningernes net af rørsystemer ud til forbrugerne samt to underjordiske gaslagre og et gasbehandlingsanlæg. Energinet.dk ejer gastransmissionsnettet på land, i alt ca. 800 km gasledninger, og overtager den 1. maj 2007 DONG Energy s naturgaslager i Ll. Torup. Gastransmissionssystemet fremgår af Bilag 3, side 1. Naturgassen fra den danske del af Nordsøen transporteres i to offshore rørledninger fra felterne Tyra og Syd Arne og ind til land nord for Esbjerg ved et tryk på maksimalt 138 bar. På land passerer naturgassen gennem et gasbehandlingsanlæg i Nybro. Her kontrolleres, korrigeres og måles gaskvaliteten, og trykket reduceres til det maksimale landledningstryk på 80 bar. Fra Nybro sendes gassen ud til kunderne i ind- og udland eller til lagring på et af de to underjordiske naturgaslagre. Lagrene fyldes op i sommermånederne, når gasforbruget er lavt. Når forbruget overstiger de daglige gasleverancer fra Nordsøen og Tyskland (kommerciel leverance), suppleres med gas fra lagrene. Det er principielt transportkunderne, der ved deres daglige bestillinger inden for den reserverede kapacitet bestemmer input/output fra systemet på timebasis (det kommercielle system), mens det er Energinet.dk, der sørger for den fysiske balance i systemet, bl.a. ved hjælp af lagrene. Gastransmissionsnettet er forbundet med de tilstødende systemer i Sverige og Tyskland via grænsestationer i Dragør og Ellund Ny gasinfrastruktur Der er på nuværende tidspunkt ikke besluttet større udbygningsprojekter af den danske gasinfrastruktur. Energinet.dk vurderer dog, at selskabet på kort/mellemlangt sigt sandsynligt vil skulle foretage større investeringer i infrastruktur i forbindelse med det danske gastransmissionssystem med henblik på at sikre tilgængeligheden af gas til og dermed funktionen af det danske naturgasmarked. Energinet.dk analyserer desuden løbende behovet for at udvide lagerkapaciteten i Danmark. Udover igangværende anlægsprojekter i forbindelse med opgradering af el, instrumentering og datakommunikation på flere af Energinet.dk s måle- og regulatorstationer samt etablering af fjernbetjening af linjeventiler ved seks M/R stationer i Jylland, vil det førstkommende planlagte anlægsprojekt i naturgassystemet være udskiftning af linjeventiler på hver side af de to storebæltskrydsninger ved hhv. Nyborg og Kongsmark. 23

25 Rammer for anlægsrapporten 3.9 Samarbejde med gasselskaber Energinet.dk ejer onshore-gastransmissionsnettet i Danmark inkl. bæltledningerne, mens DONG Energy ejer opstrømsrørledningerne (sørørene) i Nordsøen mellem offshoreinstallationerne og land. Nybro gasbehandlingsanlæg samt gaslagrene i Stenlille og Ll. Torup ejes af DONG Energy. Pr. 1. maj 2007 overtager Energinet.dk naturgaslageret i Ll. Torup. Fire naturgasselskaber ejer distributionsledningerne i Danmark. Naturgas Midt-Nord I/S Anlægssamarbejdet mellem Energinet.dk og distributionsselskaberne er ikke formaliseret i samme grad som på el-siden. For naturgassen foregår samarbejdet således primært via projektet Gasmarked HNG I/S DONG Energy A/S Naturgas Fyn I/S DONG Energy A/S Figur 2 Den geografiske ejerstruktur for naturgasdistributionsselskaber i Danmark. 24

26 Afsluttede projekter 2006 eltransmission 4. Afsluttede projekter 2006 eltransmission Opgradering af 150 kv Trige-Tange 150 kv-ledningen Trige-Tange er bygget i 1963 og havde efterhånden behov for en større renovering. Samtidig er der behov for en øget overføringskapacitet, idet 150 kv-forbindelsen Trige-Tange-Tjele udgør en flaskehals i transmissionsnettet. Idomlund Loldrup Bilstrup Ferslev Mosbæk Tjele Tange Ferslev Tinghøj Hornbæk Moselund 150 kv-luftledningen Trige-Tange er derfor blevet opgraderet med højtemperaturledere samtidig med, at den er renoveret ved at omgalvanisere masterne, renovere fundamenterne, udskifte lederne og udskifte armaturdele osv. Opgraderingen gør det muligt at udskyde forstærkning med 400 kv på strækningen Trige-Tjele. Bygherre er Midtjyske Net (N1). Askær Bjørnholt Trige Malling Figur 3 Tosystemsledningen mellem Trige og Tange er opgraderet ved at anvende højtemperaturledere. Mesballe Åstrup Studstrupværket Mollerup Hasle Opgraderingen med højtemperaturledere på strækningen mellem Trige og Tange er et pilotprojekt. Efter idriftsættelsen af den opgraderede luftledning vil en løbende vurdering af faseledernes tilstand blive iværksat. Anlægsregnskabet foreligger endnu ikke. Afsluttet Energistyrelsen: Amt: Midtjyske Net: Data for anlægget Oktober mio. kr. Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Trige Tange 36 km 170 kv A Ref.: F&U-budget. Højtemperaturledere og dynamisk belastningsevne, Energinet.dk, dok. nr Ref.: N1, Anlægsplan og Perspektivplan

27 Afsluttede projekter 2006 eltransmission Ombygning af 150/60 kv-station Knabberup Knabberup Sydøstjyske Net har ombygget 150/60 kv-station Knabberup til en tobryderstation. Dermed opnås en enkel stationsopbygning med en sikker samleskinnebeskyttelse, som gør det muligt at holde ledningerne i drift under f.eks. feltrevisioner. Samtidig med ombygningen af stationen er felterne mod Landerupgård, Hatting og Thyregod opgraderet, da ledningsforbindelsen Landerupgård- Knabberup-Hatting og Knabberup- Thyregod allerede tidligere er opgraderet. Endelig er der gennemført en totalrenovering, der blandt andet omfatter renovering/udskiftning af stålkonstruktioner, udskiftning af højspændingsapparater, renovering af fundamenter og udskiftning af styre, manøvre- og beskyttelsesudrustning. Bygherre er Sydøstjyske Net. Anlægsregnskabet foreligger endnu ikke. Afsluttet Energistyrelsen Sydøstjyske Net Data for anlægget Efteråret ,1 mio. kr. Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Knabberup kv - Ref.: N1, Anlægsplan og Perspektivplan Synkroniseringsudstyr for 400/150 kv-transformere Tjele Trige Askær Malling Landerupgård Kassø For at gøre det muligt at sætte spænding på 400/150 kv-transformerne fra 400 kv-nettet er det aftalt i Energinet.dk s Transmissionsudvalg, at der installeres synkroniseringsudstyr på 150 kv-siden af transformerne i 2005 og Der skal ikke søges om godkendelse i Energistyrelsen. I Syd Nets område drejer det sig om station Kassø med to transformere, i Sydøstjyske Nets område drejer det sig om station Malling, Landerupgård og Askær, hver med én transformer, og i Midtjyske Nets område drejer det sig om station Trige og station Tjele hver med én transformer. Bygherre er henholdsvis Syd Net, Sydøstjyske Net og Midtjyske Net. Anlægsregnskabet foreligger endnu ikke. 26

28 Afsluttede projekter 2006 eltransmission Afsluttet Syd Net: Sydøstjyske Net: Midtjyske Net: /2006 0,8 mio. kr. 1,4 mio. kr. 0,9 mio. kr Ref.: N1, Anlægsplan og Perspektivplan Flytning af 150 kv Fraugde-Svendborg Fraugde Svendborg I forbindelse med motorvejsbyggeriet mellem Odense og Svendborg i FynsNet 150 kvs område har Vejdirektoratet bestilt forlægning på tre delstrækninger af 150 kv-linjen mellem Fraugde og Svendborg på i alt 14 km. Vejdirektoratet betaler alle omkostninger, der er budgetteret til 10 mio. kr. Arbejdet er afsluttet 2. halvår Bygherre er FynsNet 150 kv. Anlægsregnskabet foreligger endnu ikke Forsyning af Grønnegårdområdet Hovegård Hareskovgård Måløvgård Ballerupgård Vejleå Dyregård Bagsværdgård Glentegård Grønnegård Lindevang Ejbygård Antallet af fejl på de gamle 50 kvolie/papirisolerede kabler til Grønnegård transformerstation har været stigende. Den eksisterende 50 kv-station Grønnegård er derfor ombygget til 132 kv. Samtidig er der etableret 132 kv-kabler til Bagsværdgård og Ejbygård. Disse kabler erstatter de udtjente olie/papir-isolerede 50 kv-kabler fra Grønnegård til Dyregård og Glentegård. Figur 4 50 kv-station Grønnegård er ombygget til 132 kv. Samtidig er der etableret 132 kv-kabler til Bagsværdgård og Ejbygård. Anlægsregnskabet foreligger endnu ikke. 27

29 Afsluttede projekter 2006 eltransmission Afsluttet Energistyrelsen: Januar mio. kr. * NESA NET: 2003 Amt: - Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Grønnegård, Ejbygård, Bagsværdgård Ca. 13 km 145 kv Kabler: 150 MVA, 132/10 kvtransformerne: 48 MVA Ref.: Energinet.dk Anlægsplan 2006 * Inklusive demonteringer Sikring af hovedstadens forsyning etablering af en 132 kv-kabelforbindelse mellem Glentegård og Stasevang De eksisterende luftledninger på strækningen Glentegård-Stasevang var forudsat demonteret som en del af Hovedstadsprojektet, men liberaliseringen af kraftværksområdet nødvendiggjorde at opretholde en forbindelse af hensyn til forsyningen af hovedstaden. Der blev gennemført et forprojekt, som viste, at den teknisk-økonomisk bedste løsning under hensyntagen til den forudsatte demontering var at etablere af et nyt kabel på strækningen Glentegård-Stasevang samt at etablere en tværspændingstransformer på Lindevang (se Anlægsplan 2006 afsnit 4.3, side 22). Kabelprojektet er gennemført, og demontering af 132 kv-ledningerne mellem Glentegård og Stasevang, som er placeret i tæt bymæssig bebyggelse i hovedstaden, er påbegyndt og vil være afsluttet inden medio Anlægsregnskabet foreligger endnu ikke. Sverige Valseværket (132/50 kv) (132/50 kv) (50 kv) Borup Gørløse Stasevang Kyndbyværket (132/132 kv) Hovegård Bjæverskov Glentegård Lindevang Figur 5 Etablering af 132 kv-kabel på strækningen Glentegård-Stasevang. 28

30 Afsluttede projekter 2006 eltransmission Afsluttet Energistyrelsen: og 2. august mio. kr. * NESA NET: Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Glentegård Stasevang Ca. 17 km 145 kv 225 MVA/337,5 MVA kontinuert i 6 timer Ref.: Energinet.dk Anlægsplan 2006 * Inklusive demonteringer Reaktiv effekt øst for Storebælt Reaktiv effekt på 400 kv-niveau Det samlede investeringsbehov ved anskaffelse af en ny reaktor til Avedøre- H. C. Ørsted Værket Hovegård Avedøreværket Bjæverskov værket, fast forbundet til 400 kv-kablet mellem Avedøreværket og H.C. Ørsted Værket. Den eksisterende reaktor ved Avedøreværket flyttes, er ombygget og installeres i Bjæverskov, hvor der er skaffet plads i et eksisterende felt. Flytningen sker på grund af dårlige driftserfaringer med den eksisterende reaktortype ved Avedøreværket, hvor to ud af tre har været havareret. Det er hensigten, at den eksisterende reaktor af den type, der er dårlige driftserfaringer med, flyttes til et sted, hvor et eventuelt havari har mindre konsekvenser. Energinet.dk har vurderet, at der på 400 kv-niveau var behov for yderligere reaktoreffekt på ca. 100 Mvar i Østdanmark. Der er derfor installeret en ny shuntreaktor på 400 kv-stationen ved Avedøreværket og flytning af den eksisterende reaktor beløber sig til 22,5 mio. kr. Den nye reaktor ved Avedøreværket er idriftsat. Reaktoren, som skal installeres i Bjæverskov er forsinket fra leverandøren og leveres efter den nuværende produktionsplan fra fabrikken lige før jul Installationerne i Bjæverskov er under udførelse og færdiggøres efter planen. 29

31 Afsluttede projekter 2006 eltransmission Afsluttet Energistyrelsen: ,5 mio. kr. Energinet.dk: Dec Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Bjæverskov Avedøreværket kv +100 Mvar Ref.: Energinet.dk anlægsplan 2006 Ud over reaktoren ved Avedøreværket har Energinet.dk installeret og idriftsat en 400 kv-reaktor i Hovegård station som erstatning for den reaktor, som brændte i foråret Denne reaktor er på 100 Mvar. Som midlertidig erstatning for den havarerede reaktor har det været nødvendigt at leje en reaktor ved Svenska Kraftnät i Sverige. Den samlede omkostning til nyanskaffelse og leje af en midlertidig erstatning beløber sig til 11,5 mio. kr. Udskiftning og erstatningsleje er dækket af forsikringen på nær en selvrisiko på 2,5 mio. kr. Erstatningsreaktoren er returneret til Svenska Kraftnät. Bygherre er Energinet.dk. Afsluttet Energistyrelsen: ,5 mio. kr. Energinet.dk: - Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Hovegård kv +100 Mvar Reaktiv effekt vest for Storebælt Idomlund Askær Karlsgårde Fraugde I løbet af sommeren og efteråret 2006 er der idriftsat tre nye reaktorer á 70 Mvar på 400 kv-niveau i Askær, Idomlund og Fraugde samt en reaktor på 40 Mvar i Karlsgårde (150 kv-niveau). De fire reaktorer er installeret for at undgå for høje spændinger og minimere nettab i transmissionsnettet vest for Storebælt. Der aflægges et separat anlægsregnskab for projektet for Energinet.dk s bestyrelse i løbet af vinteren 2006/2007. Der ventes ingen væsentlige afvigelser mellem det godkendte budget og regnskabet for projektet. 30

32 Afsluttede projekter 2006 eltransmission Afsluttet Energistyrelsen: ,1 mio. kr.* Energinet.dk: Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Askær Idomlund Fraugde Karlsgårde kv 420 kv 420 kv 170 kv 70 Mvar 70 Mvar 70 Mvar 40 Mvar * Anlægsbudget inklusive byggerenter. 4.2 Øvrige projekter Forsyning af Læsø Lyngsaa Vanggaard Læsø har siden midten af 1960 erne været forsynet af et 20 kv-kabel fra ESVs 60/10 kv-station Lyngsaa. 20 kv-kablet til Læsø har en alder på ca. 40 år, og Læsø Elforsyning har ikke ønsket at have netbevilling til forbindelsen. Det resulterede i, at økonomi- og erhvervsministeren den 26. oktober 2004 gav Energinet.dk pålæg om at overtage ansvaret for elforsyningen til Læsø. Det er aftalt med netselskabet ESV, at de fortsat varetager driftsledelsen af 20 kv-kablet. Energinet.dk stiller reserveforsyning til rådighed for Læsø via jævnstrømsforbindelsen til Sverige. Det betyder, at overføringskapaciteten til Sverige i sådanne tilfælde kan reduceres med 61 MW. Nye løsninger til forsyning af Læsø er analyseret, herunder at etablere et nyt kabel og anvende det gamle til reserveforsyning, DC-forsyning fra en fremtidig møllepark ved Læsø, ellager eller dieselgenerator. Bygherre er Energinet.dk. Myndighedspålæg Pålæg fra myndighed ,985 mio. kr. Energinet.dk Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Station Lyngsaa (ESV) Station Vanggaard (Læsø) - 20 kv - 31

33 Afsluttede projekter 2006 eltransmission 4.3 Saneringer Vejle Som følge af at indsløjfningen til 150 kvstation Knabberup er fuldført i 2005, er 150 kv-ledningerne Skærbækværket- Knabberup og Knabberup-Hatting fra 1957 blevet demonteret. Det drejer sig om 49 km inklusive felter, som Sydøstjyske Net har fjernet. Energistyrelsen har godkendt projektet den 11. februar Arbejdet er afsluttet i efteråret Endeligt anlægsregnskab foreligger endnu ikke. Selskab Projekt Længde Anlægsbudget Idriftsættelsestidspunkt Sydøstjyske Net Vejle 49 km 4,9 mio, kr I alt 49 km 4,9 mio. kr. Tabel 19 Afsluttede bortsaneringer af luftledninger (tracélængde). 4.4 Renoveringer Energinet.dk Nordlig Limfjordskrydsningsmast Der er gennemført en række renoveringer af luftledningsnettet i Disse fremgår af Tabel 20. Landerupgård Magstrup Fynsledning 1 Kassø Kliplev 32

34 Afsluttede projekter 2006 eltransmission Projekt Strækning Længde km Forventet anlægsregnskab* mio. kr. Udskiftning af jordtråd 400 kv Fynsledning ,1 Fundamentrenovering 400/60 kv Magstrup- 30 3,5 Landerupgård Fundamentrenovering 220 kv Kliplev-Kassø 13 1,0 Maling af mast 400 kv nordlig Limfjordskrydsningsmast 6,0 I alt 20,6 * Samlet regnskab for Energinet.dk. Tabel 20 Gennemførte renoveringer af luftledningsnet i 2006, hvor Energinet.dk er ejer/medejer. Transmissionsselskaberne Hvorupgård Vendsysselværket 150 kv Vendsysselværket-Hvorupgård. Afsluttet primo Projektet er budgetteret til 9,1 mio. kr. Anlægsregnskabet udestår. Stigsnæsværket Næstved SEAS-NVE Transmission A/S har renoveret den sydlige 132 kv-luftledning Stigsnæsværket-Næstved. Tracelængden er 25 km. Projektet er budgetteret til 8,3 mio. kr. Anlægsregnskab forventes færdigt i november

35 34 Afsluttede projekter 2006 eltransmission

36 Igangværende projekter - eltransmission 5. Igangværende projekter - eltransmission 5.1 Transmissionsforbindelser Etablering af en elektrisk Storebæltsforbindelse Storebælt indgår i regeringens Energistrategi 2025, og regeringen anbefaler, at Energinet.dk indleder projekteringen af en elektrisk Storebæltsforbindelse med henblik på idriftsættelse i Energinet.dk s bestyrelse besluttede i december 2005 at indlede projekteringen af en elektrisk storebæltsforbindelse, og indsendte en ansøgning om godkendelse til Trafik og Energiministeriet. Energinet.dk har gennemført en økonomisk analyse af den samfundsmæssige nytteværdi af forbindelsen. Analysen viste, at en konventionel HVDC forbindelse med en overføringskapacitet på 600 MW giver den største nytteværdi. Forbindelsen er budgetteret til mio. kr. Den elektriske storebæltsforbindelse udføres som en jævnstrømsforbindelse med en HVDC konverterstation på Fyn og en på Sjælland. Konverterstationerne forbindes med ca. 32 km lange søkabler over Storebælt samt ca. 16 og 10 km lange landkabler på Fyn henholdsvis Sjælland. Jævnstrømskablerne udføres med et 400 kv-massekabel og et 20 kv- PEX kabel som returleder. På Fyn tilsluttes HVDC konverteranlægget i den eksisterende 400 kv-station Fraugde. På Sjælland sker tilslutning i en ny 400 kv-station, der etableres ved Herslev. Stationen etableres ved den eksisterende 400 kv-tosystemsluftledning mellem Asnæs og Bjæverskov, og det nordlige af systemerne tilsluttes den nye 400 kv-station Herslev. Graderup Kingstrup Landerupgård Abildskov Kalundborg Asnæsværket Herslev Fynsværket Storebælt Fraugde Svendborg Torslunde Kirkeskovgård Kamstrup Nyrup Bjæverskov Sideløbende med myndighedsbehandlingen i Trafik- og Energiministeriet (Energistyrelsen) er den lokale myndighedsbehandling i amter og kommuner igangsat. Forbindelsen forventes idriftsat i første halvdel af Figur 6 Planlagt Storebæltsforbindelse. 35

37 Igangværende projekter - eltransmission Igangværende Myndigheder: mio. kr. Energinet.dk: Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Fraugde Herslev Ca. 58 km, heraf 32 km søkabel 400 kv DC 600 MW Ref.: Regeringen, Energistrategi 2025, Juni 2005 Ref.: Forprojekt om etablering af en elektrisk Storebæltsforbindelse Tilslutning af havmøllepark Horns Rev 2 Energiforliget af 29. marts 2004 indebærer, at der skal bygges endnu en havmøllepark ved Horns Rev (Horns Rev 2). Den samlede installerede effekt bliver på 215 MW inklusive etablering af op til tre forsøgsmøller med en samlet installeret effekt på 15 MW. Energi E2 vandt i juni 2005 Energistyrelsens havmølleudbud og dermed retten til at etablere den nye havmøllepark Horns Rev 2. Energi E2 har efterfølgende igangsat arbejdet med udarbejdelse af en VVM redegørelse for projektet. Energinet.dk fik i november 2005 pålæg om at etablere ilandføringsanlægget inklusive en transformerplatform i nærheden af havmølleparken ifølge Lov om Energinet Danmark, 4, stk. 6. Efter etableringen af DONG Energy er Energi E2 s rettigheder i forbindelse med Horns Rev 2 overgået hertil. DONG Energy ventes at træffe endelig byggebeslutning for havmølleparken inden den 1. maj 2007 efter afholdelse af VVM høring og Energistyrelsens godkendelse af projektet. Energinet.dk er kontraktligt forpligtet til at have etableret en transformerplatform den 1. november 2008 samt at have spændingssat anlægget den 1. maj Endvidere kan Energinet.dk pålægges en bod, hvis projektet bliver forsinket. Boden har en ramme på 200 mio. kr. Anlægsprojektet indeholder to elementer nemlig etablering af selve ilandføringsanlægget (primært offshore) og etablering af de nødvendige anlæg for nettilslutning af parken på land. Energinet.dk har indsendt ansøgning om godkendelse af ilandføringsanlæg og nettilslutning for Horns Rev 2 til Trafikog Energiministeriet den 13. september Ilandføringsanlægget Selve ilandføringsanlægget for Horns Rev 2 forventes etableret som en 150 kvradial bestående af et ca. 5 km langt landkabel, et ca. 45 km langt søkabel og en transformerplatform (Horns Rev B) i nærheden af havmølleparken. På transformerplatformen tilsluttes havmølleparken via en transformer, og søkablet tilsluttes transmissionsnettet i land. Nettilslutningen på land Energinet.dk har analyseret og vurderet flere alternativer for nettilslutning af Horns Rev 2 på land. På baggrund af samfundsøkonomiske vurderinger og perspektiverne for alternative nettilslutninger, har Energinet.dk s bestyrelse den 24. august 2006 indstillet, at der arbejdes videre med en langsigtet løsning, hvor der lægges et 150 kv kabel fra overgangsstationen ved kysten til et sted i nærheden af Tistrup ca. 30 km mod øst, hvor den nord-sydgående 400 kv-linje mellem Idomlund og Endrup Vestkystledningen er planlagt. Fra Tistrup føres effekten til Endrup på en ny 400/150 kv-luftledning. Effekten fra Horns Rev 2 skal nødvendigvis aftages på 400 kv-niveau i det overordnede transmissionsnet for ikke at overbelaste 150 kv-nettet i Vestjylland. Strækningen mellem Tistrup og Endrup drives indtil videre ved 150 kv, men effekten fra Horns Rev 2 føres i Endrup op på 400 kv-niveau via en separat 400 MVA 150/400 kv-transformer, der samtidig kan anvendes til at regulere spændingsniveauet i havmølleparken. Det er nødvendigt at etablere en kabelstation med en 80 Mvar fastindkoblet reaktor ved overgangen mellem sø- og landkablet til kompensering for kablernes reaktive effektproduktion. Dertil 36

38 Igangværende projekter - eltransmission Tistrup Stovstrup Sdr.Felding Karlsgårde omfatter den vestjyske 400 kv-ring Endrup-Idomlund-Tjele-Askær-Kassø- Vejen-Endrup, tager hensyn til yderligere udbygning med vindkraft i Vestjylland, Storebæltsforbindelsen, Skagerrak 4 samt øget overføringsevne over den dansk-tyske grænse. 2 1 Horns Rev Lykkegård Endrup Revsing Holsted Ribe Status for projektet Der er i løbet af sommeren 2006 udarbejdet en VVM for den valgte løsning og VVM en med tilhørende regionplanforslag ventes i høring i løbet af november og december Figur 7 Planlagt nettilslutning af Horns Rev 2. kommer, at der i station Endrup installeres en kobbelbar 80 Mvar-reaktor. Den sydlige del af 150 kv-ledningen Lykkegård-Sdr. Felding (strækningen syd for Tistrup) kan bortsaneres, idet 150 kv ledningen syd for Tistrup hænges op på samme masterække som den nye 400 kv ledning mellem Tistrup og Endrup. 150 kv-ledningen mellem Sdr. Felding og Endrup indsløjfes til 150 kv-station Karlsgårde til aflastning af 150 kv-luftledningerne fra Karlsgårde. Indsløjfningen gennemføres med to parallelle kabler på 5 km. Løsningen er fleksibel overfor en eventuel fremtidig udbygning af vindkraften på Horns Rev og udviklingen af elsystemet i øvrigt. En ny 400 kv-station kan forholdsvis nemt anlægges i Tistrup, hvis det besluttes at bygge endnu en havmøllepark på Horns Rev udover Horns Rev 2. Den nye 400 kv station i Tistrup kan etableres ved at flytte Horns Rev 2 indfødningens 400/150 kv-transformer fra Endrup til Tistrup. Den nye 400 kv-strækning Tistrup- Endrup indgår i den langsigtede netstruktur for transmissionsnettet i Vestjylland. Denne netstruktur, som For at opfylde de tidsplanmæssige forpligtelser har Energinet.dk igangsat en lang række projekterings og udbudsaktiviteter i forbindelse med projektet navnlig omkring selve ilandføringsanlægget. Energinet.dk har således gennemført en forprojektering af transformerplatformen, ligesom der er ordret hovedtransformer og koblingsanlæg til platformen. Der er også skrevet kontrakt på levering af søkablet mellem transformerplatformen (Horns Rev B) og land. Alle indgåede kontrakter er forsynet med en annulleringsklausul, der muliggør en annullering (mod betaling af leverandørernes allerede afholdte omkostninger) frem til efter DONG Energy s endelige byggebeslutning for havmølleparken den 1. maj

39 Igangværende projekter - eltransmission Status Godkendelser Idriftsættelsestidspunkt Planlægningsbudget Igangværende Energinet.dk: mio. kr. Ribe Amt: Forventes ult Myndighederne: - Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Horns Rev B platform - 150/33 kv 215 MW Horns Rev B platform - Blåbjerg kabelstation 45 km (søkabel) 150 kv 215 MW Blåbjerg kabelstation kv 80 Mvar fastindkoblet reaktor Blåbjerg kabelstation - Tistrup kabelovergangstation 31 km (landkabel) 150 kv 215 MW Tistrup Kabelovergangsstation Endrup 25 km (luftledning) 2x150 kv (et system forberedt for 400 kv) - Udbygning af station Endrup inklusiv ny 400/150 kv transformer - 400/150 kv 400 Mvar 400/150 kv transformer og 80 Mvar kobbelbar reaktor på 150 kv niveau Tilslutning af havmøllepark Rødsand 2 Energiforliget af 29. marts 2004 indebærer, at der skal bygges endnu en havmøllepark ved Rødsand syd for Lolland (Rødsand 2). Havmølleparkens samlede installerede elektriske effekt bliver på ca. 215 MW. Et konsortium bestående af Energi E2 A/S, Dong Vind A/S (begge er nu en del af DONG Energy) og E.ON Sverige AB vandt Energistyrelsens udbud og har fået tilladelse til forundersøgelser. Energi E2 A/S har efterfølgende igangsat arbejdet med udarbejdelse af en VVM redegørelse for projektet. Energinet.dk har den 11. august 2006 modtaget et pålæg fra Transport- og Energiministeren om etablering af ilandsføringsanlægget inklusive en transformerplatform i nærheden af Rødsand 2 havmøllepark. Ilandføringsanlægget for Rødsand 2 havmøllepark skal ifølge pålægget være klart til spændingssætning senest den 1. november Konsortiet bag havmølleparken skal afgive bindende tilsagn om realisering af parken senest den 30. april Energinet.dk har den 13. september 2006 ansøgt Trafik- og Energiministeriet om godkendelse af ilandføringsanlægget for Rødsand 2. Energinet.dk og SEAS-NVE har indgået en aftale om, at Energinet.dk etablerer anlægget til søs, og SEAS-NVE etablerer landanlægget. Ilandføringsanlægget På transformerplatformen installeres en treviklingstransformer (132/35/35 kv), hvor havmølleparkens interne opsamlingsnet tilsluttes transformeren på 35 kv-niveau via et koblingsanlæg på platformen. På platformen etableres desuden et 132 kv-koblingsfelt for tilslutning af transformeren og 132 kv-søkablet. Selve ilandføringsanlægget for Rødsand 2 forventes etableret som en 132 kv-radial, hvor et 21 km langt 3-leder 132 kv-søkabel føres fra transformerplatformen, tæt forbi Nysted havmøllepark og derefter parallelt med ilandføringskablet til Nysted havmøllepark frem til ilandføringspunktet ved Vantore Strand. Her tilsluttes landkabelanlægget, der fremføres som 3 enkeltledere i en 19 km lang 38

40 Igangværende projekter - eltransmission tracé frem til Radsted 132 kv-koblingsstation. Energinet.dk vil i løbet af efteråret 2006 undersøge, om det er muligt at realisere en alternativ løsning med et vestligt tracé for 132 kv-søkablet, der omfatter et betydeligt kortere 132 kv-søkabel og dermed vil kunne give en væsentlig anlægsbesparelse. Såfremt denne løsning kan realiseres bliver ilandføringspunktet ved Saksfjed Inddæmning. Overgangen mellem sø- og landkablet forventes etableret som en simpel kabelstation eller en muffe. Valget af løsning afhænger af den endelige udformning af ilandføringsanlægget og dermed længden af søkablet hhv. landkablet. Nettilslutningen på land Tilslutningspunktet for Rødsand 2 havmøllepark er Radsted 132 kv-koblingsstation, der også er tilslutningspunkt for Nysted havmøllepark. Radsted 132 kv-koblingsstation udbygges med et linjefelt for tilslutning af ilandføringsanlægget. Desuden etableres en reaktor til kompensering af den af ilandføringsanlægget genererede reaktive effekt. I forbindelse med Energistyrelsens udbud af koncession for Rødsand 2 havmøllepark har det vist sig, at det vil være overordentligt svært at indplacere flere havmølleparker på Rødsand, idet der er mange interessekonflikter i området. Af samme grund er der ved planlægningen af nettilslutningen af Rødsand 2 havmøllepark ikke taget hensyn til fremtidige havmølleparker. Med etableringen af Rødsand 2 havmølleparken opstår der behov for forstærkning af 132 kv-nettet på Sydsjælland. Disse netforstærkninger er nødvendige for at modvirke flaskehalse i 132 kv-nettet og dermed minimere risikoen for begrænsninger i at udnytte produktionskapaciteten for Rødsand 2 havmøllepark. SEAS-NVE skal etablere de nødvendige forstærkninger af 132 kv-nettet i området. Disse anlægsprojekter er beskrevet i afsnit og Etableringen sker således, at ilandføringsanlægget og 132 kv-netforstærkninger kun er dimensioneret til Rødsand 2 havmølleparken. Den valgte tekniske løsning indgår således ikke i de strategiske overvejelser omkring den langsigtede udbygning af transmissionsnettet. Status for projektet For at opfylde de tidsplanmæssige forpligtelser har Energinet.dk igangsat en lang række projekterings- og udbudsaktiviteter i forbindelse med projektet navnlig omkring selve ilandføringsanlægget. Energinet.dk har således udbudt opgaven omkring projektering af transformerplatformen, ligesom der er ordret hovedtransformer til platformen. Der er også skrevet kontrakt på levering af søkablet mellem transformerplatformen og land. Alle indgåede kontrakter er forsynet med en annulleringsklausul, der muliggør en annullering (mod betaling af leverandørernes allerede afholdte omkostninger) frem til efter konsortiets endelige byggebeslutning for havmølleparken den 30. april Stigsnæsværket Hejninge Næstved Bjæverskov Vestlolland Orehoved Radsted Masnedøværket Eskilstrup Idestrup Rødby Kontek Rødsand Tyskland Figur 8 Planlagt tilslutning af Rødsand 2 med en ny 132 kv-forbindelse til Radsted. 39

41 Igangværende projekter - eltransmission Del 1 Energinet.dk platform og søkabel: Status Godkendelser Idriftsættelsestidspunkt Igangværende Energinet.dk: Myndigheder: - Anlægsbudget 350 mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Rødsand 2 platform - Strandkant 21 km (søkabel) 145 kv 215 MW Ref.: Regeringen, Energistrategi 2025 Ref.: Energistyrelsens udbud af havmøllekoncession ved Rødsand Ref.: Energinet.dk/SEAS-NVE, Forprojekt Rødsand 2 Ref.: Transport- og Energiministeren: Pålæg om etablering nettilslutning for Rødsand 2 havmøllepark Del 2 SEAS-NVE landkabel og tilslutning i Radsted: Igangværende Energinet.dk: mio. kr. SEAS-NVE: - Amt: - Energistyrelsen: - Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Radsted til Strandkant 132 kv 20 km (landkabel) 145 kv Ca. 215 MW 40

42 Igangværende projekter - eltransmission Ombygning af 400 kv Kassø-Revsing Askær Revsing Landerupgård uanset ledningen Kassø-Revsing er ombygget eller ej. Lykkegård Endrup Skærbækværket Tyrstrup evt. 60 kv Magstrup Med denne kombination af produktionsmulighed og transportvej øges de østvestgående transporter i nettet i forhold til tidligere forventninger, og der bliver behov for at lukke hullet i 400 kv-nettet mellem Revsing og Landerupgård, se afsnit Kassø Tyskland Enstedværket Figur 9 Ombygning af 400 kv-forbindelsen mellem Kassø og Revsing til to systemer og sanering af 150 kv-forbindelsen mellem Skærbækværket og Enstedværket. Da det jf. afsnit forventes, at en sådan moderat opgradering vil finde sted forberedes en kommende station i Revsing ved velvalgte placeringer af afspændingsmaster ved afgreningen og overgangen mellem de to typer ledninger ved Revsing, se afsnit Energinet.dk har besluttet, at den eksisterende 400 kv-ledning fra 1965 mellem Kassø og Revsing skal ombygges fra et til to systemer. Der bygges en ny ledning inden for et planlægningsbælte omkring den eksisterende ledning, hvorefter denne fjernes, se Figur 9. Ombygningen var oprindeligt planlagt gennemført i 1998, men er blevet forsinket og kan tidligst være gennemført Forsinkelsen har ført til, at det i 2001 blev nødvendigt at tilslutte 400 kvforbindelsen mellem Revsing og Endrup med en midlertidig T-afgrening i Revsing. Af hensyn til driftssikkerheden skal der hurtigst muligt ske en afvikling af denne T-afgrening. Ved ombygning af ledningen etableres et ekstra 400 kv-tobryderfelt i Kassø. Det ene 400 kv-system afgrenes i Revsing mod station Endrup, mens det andet fortsætter mod station Askær. Dermed er 400 kv T-afgreningen i Revsing afviklet. Grundlaget for beslutningen er forventninger til en snarlig opgradering af overføringskapaciteten til Tyskland ud over det, der kan opnås med kun to 400 kvsystemer i det sønderjyske snit. Dette beskrives i afsnit Med en moderat opgradering af tysklandsforbindelsens overføringskapacitet skal der gennemføres nogle tiltag i nettet i 2010, når både Horns Rev 2 og Storebælt er etableret. Det vil være tilfældet En øget overføringskapacitet på vekselstrømsforbindelsen til Tyskland imødekommer markedets efterspørgsel og skaber mulighed for at indføre yderligere vedvarende energi, herunder havmøller i det jysk-fynske område. Ansøgning til Energistyrelsen blev indsendt den 3. juli 1995, men godkendelse foreligger endnu ikke. Sagsbehandlingen i Sønderjyllands Amt og amtsrådets godkendelse forventes ikke klar, inden strukturændringen træder i kraft Omkostningerne til anlægget er på totalt 452 mio. kr., som fordeler sig med 243 mio. kr. til ledningen, hvoraf erstatningerne beløber sig til 99 mio. kr. og saneringerne i underliggende net udgør 97 mio. kr., samt med 13 mio. kr. til stationsanlæg. Anlægsprojekt Energistyrelsen: - Ultimo mio. kr. Energinet.dk: Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Kassø, Endrup og Askær 54 km (Kassø-Revsing) 420 kv A pr. system 41

43 Igangværende projekter - eltransmission Saneringer Energinet.dk og Sønderjyllands Amt har indgået en saneringsaftale, som er knyttet til etableringen af 400 kv-tosystemsledningen mellem Vejen og Kassø. Saneringsaftalen omfatter en række 150 kv-, 60 kv- og 15 kv-ledninger og forudsætter, at den nye 400 kv-ledning bygges med luftledning hele vejen fra Kassø til Revsing. Inden for ca. 3 år efter, at den nye 400 kv-ledning er sat i drift, fjernes i størrelsesordenen 175 km luftledning. Heraf er der km 60 kv-luftledning og km 15 kv-luftledning i og omkring 400 kv-ledningstracéet. Hovedparten af luftledninger vil være fjernet, inden 400 kvledningen sættes i drift. Berørte netselskaber er Sydvest Energi, TRE-FOR og ESS. Derudover fjernes de gamle luftledningsstrækninger fra 1959 fra Enstedværket til Magstrup og fra Tyrstrup til Skærbækværket, inklusive 150 kv-kablet i Kolding Fjord. Det er en strækning på ca. 54 km, Figur 9, side 41. Demontagen omfatter ud over ledningen også de tilhørende linjefelter på Enstedværket og på Skærbækværket samt 150/10 kv-transformeren i Tyrstrup med tilhørende felt. Demontagen planlægges gennemført efter, at den nye 400 kv-tosystemsledning er idriftsat, det vil sige tidligst i Bygherre er Syd Net og Sydøstjyske Net. Som lokal kompensation for, at 400 kvledningen Kassø-Revsing ombygges fra et til to systemer, skal den nordlige 150 kv-ledning Enstedværket-Kassø kabellægges på strækningen fra Enstedværket til afgreningen mod Tyrstrup. Kabeltracélængden er ca. 4,9 km. Kablet etableres med en overføringsevne svarende til luftledningens overføringsevne. Kabellægningen planlægges gennemført i forbindelse med demontage af 150 kv-forbindelsen Enstedværket- Tyrstrup-Skærbækværket det vil sige tidligst i Bygherre er Syd Net Anlægsprojekt Energinet.dk: 2010 * Syd Net: Sydøstjyske Net: 16,9 + 8 mio. kr. 3,3 mio.kr. Ref.: Eltra, dok.nr , Saneringsplan for Sønderjyllands Amt Ref.: N1, Anlægsplan og Perspektivplan Ref.: Eltra, Anlægsplan 2004 Ref.: VVM for ny 400 kv-højspændingsledning mellem Vejen og Kassø samt saneringer Ref.: * Energinet.dk s andel af saneringsbudgettet er inkluderet i det overordnede anlægsbudget, som er vist i tabellen side Udbygning af 400 kv Vendsysselværket-Vester Hassing I forbindelse med ombygningen af Konti- Skan 1-forbindelsen mellem Jylland og Sverige udbygges 400 kv-stationen i Vester Hassing, så både Konti-Skan 1 og Konti-Skan 2 tilsluttes 400 kv-nettet, Af hensyn til overføringskapaciteten og rådigheden over forbindelserne til Sverige har Energinet.dk besluttet at etablere en 400 kv-ring mellem Vendsysselværket, Vester Hassing og Ferslev. Derfor sættes der top på den 2,8 km lange, eksisterende 400 kv-donaumasterække mellem Vendsysselværket og Vester Hassing for at ophænge et ekstra 400 kv-system. Det nye 400 kv-system vil blive udført med triplex-ledere i stedet for duplex-ledere for at undersøge reduktionen i den akustiske støj. Med tilslutning af Konti-Skan 1 på 400 kv-nettet vil det fremtidige behov for 150 kv-station Vester Hassing afhænge af forsyningen af Østvendsyssel, tilslutningspunkt for en eventuel vindmøllepark ved Læsø og behov for at opretholde synkronkompensator i Vester Hassing. Det er besluttet, at synkronkompensatoren forbliver i drift på 150 kv-stationen. Når 400 kv-nettet i Nordjylland og 400 kv-tilslutningen af den ombyggede Konti-Skan 1-forbindelse er afsluttet, fjer- 42

44 Igangværende projekter - eltransmission Hvorupgård Bredkær Vendsysselværket Dybvad Konti-Skan 1 & 2 Vester Hassing >> nes de midlertidige systemværn, som bidrager til at opretholde den ønskede overføringsevne i transmissionsnettet. Bygherre er Energinet.dk. Aalborg Øst Ferslev Figur 10 Der sættes top på masterne mellem Vester Hassing og Nordjyllandsværket i Ekspropriationssager på ledningsstrækningen betyder, at projektet først kan etableres i 2007 mod forventet i Igangværende Energistyrelsen: Maj ,5 mio. kr.* Energinet.dk: Amt: Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Vendsysselværket Vester Hassing 2,8 km 420 kv A Ref.: Eltra, Anlægsplan 2004 Ref.: Udbygning af eksisterende 400 kv-masterække mellem Nordjyllandsværket og Vester Hassing, VVM-redegørelse 2004, Nordjyllands Amt Ref.: Regionplantillæg nr. 171, 2005, Nordjyllands Amt * Anlægsbudget inklusive byggerenter Udskiftning af kontrolanlæg i Tjele, Skagerrak 1 og 2 Skagerrak Tjele Skagerrak 1 og 2 er idriftsat i henholdsvis 1976 og 1977 og er således 30 år gamle. I perioden fra oktober 2004 til februar 2005 gennemførte Statnett og Energinet.dk i tæt samarbejde en teknisk/økonomisk vurdering af Skagerrak 1 og 2 s kontrolanlæg. Udskiftningen af Skagerrak 1 og 2 s kontrolanlæg i Kristiansand og Tjele skal af hensyn til anlæggets funktionalitet ske samtidig i begge stationer. Den tekniske konklusion blev, at det nuværende kontrolanlæg ikke kan holdes i drift i yderligere 20 år efter 2007, som det forventes at være tilfældet med hovedkomponenterne kabler, tyristorventiler og transfor- matorer. Ved at udskifte kontrolanlægget nu vil det nye kontrolanlægs forventede levetid svare til den forventede restlevetid for anlæggets øvrige hovedkomponenter. Statnett og Energinet.dk godkendte i juni 2005 investeringen i et nyt Skagerrak 1 og 2-kontrolanlæg i Kristiansand. Bygherre er Energinet.dk for kontrolanlægget i Tjele og Statnett for anlægget i Kristiansand. Efter udbudsrunde i efteråret 2005 blev der skrevet kontrakt på kontrolanlægget. Det nye kontrolanlæg installeres og i idriftsættes i maj-juni

45 Igangværende projekter - eltransmission Planlagt Energinet.dk: Juni ,9 mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Tjele 250 kv 550 MW Kalundborgområdets forsyning Kalundborg Asnæsværket Søstremosegård Rendsborgparken Torslunde Kirkeskovgård Kamstrup Nyrup Bjæverskov Stigende belastning, forårsaget af industrier i området, har medført behov for øget indfødning til Kalundborgområdet. Der er etableret en 132/50 kv-transformerstation i erhvervsområdet Rendsborgparken i Kalundborg. Et 132 kv-kabel er tilsluttet 132 kv-linjen Asnæsværket- Nyrup i en ny koblingsstation ved Søstremosegård. Bygherre er SEAS-NVE Net. Figur 11 Udformning af forsyningen af Kalundborg med etablering af en 132/50 kvtransformer i Rendsborgparken, som skaber forbindelse med 50 kv-nettet i Kalundborg (ikke vist). Igangværende Energistyrelsen: Ultimo december 2006 ca. 30 mio. kr. SEAS-NVE Net: 2004 Amt: 2004/2006 Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Asnæsværket-Nyrup 132 kv-linje ca. 3,2 km 145 kv 125 MVA Ref.: Energinet.dk Anlægsplan

46 Igangværende projekter - eltransmission Forbedring af 132 kv-nettet i Sydsjælland Den øgede mængde vindkraft tilsluttet elnettet syd for Sjælland har medført behov for bedre rådighed for og øget fleksibilitet af 132 kv-transmissionsnettet på Sydsjælland. Det er derfor besluttet at indsløjfe forbigående 132 kv-luft- ledninger i stationerne Orehoved og Blangslev. I Orehoved indsløjfes linjen Masnedøværket-Radsted. I Blangslev indsløjfes linjen Rislev-Masnedøværket. Bygherre er SEAS-NVE Transmission. Blangslev Orehoved Igangværende SEAS-NVE Transmission: Ca. 12,2 mio. kr. Amt: - Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Orehoved Blangslev kv - Ref.: Energinet.dk Anlægsplan Stationer, transformere og kompensering Ombygning af Konti-Skan 1 Konti-Skan 1 Vester Hassing Energinet.dk og Svenska Kraftnät er i gang med en ombygning af Konti-Skan 1-forbindelsen mellem Jylland og Sverige. Det samlede projekt omfatter et nyt konverteranlæg med tilhørende vekselstrømsfiltre og vekselstrømstilslutning til 400 kv-nettet. Anlægget er placeret vest for Konti-Skan 2 og inden for det eksisterende stationshegn i Vester Hassing. Tilsvarende udføres på svensk side i Lindome. Konti-Skan 1, der er fra 1965, ombygges med konventionel HVDC-teknik. Luftledninger, søkabler, elektrodestationer og elektrodekabler fra den eksisterende pol genbruges. Projektet forøger overføringskapaciteten med 110 MW, så størrelsen bliver 380 MW. Bygherre er Energinet.dk. Projektet er opdelt i fire delprojekter; konverteranlæg, bygningsarbejder, nedrivning gammelt anlæg og AC-stationsarbejder. Konverteranlægget er overtaget ultimo oktober 2006, et år senere end planlagt. Efter overtagelsen af konverteranlægget udestår implementering af bipolkontrol, som vil pågå frem til medio Bygningsarbejder og AC-stationsarbejder er afsluttet. Nedrivningen af det gamle anlæg forventes afsluttet ultimo

47 Igangværende projekter - eltransmission Igangværende Energistyrelsen: Oktober mio. kr.* Energinet.dk: Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Vester Hassing kv 380 MW Ref.: Eltra, Anlægsplan 2004 * Anlægsbudget inklusive byggerenter Ombygning af 150/60 kv-station Ådalen Ådalen Station Ådalen erstattes med en ny indendørs GIS-station (Gas Insulated Substation), der etableres umiddelbart ved siden af den eksisterende. Stationen udstyres med to nye 160 MVA 150/60 kvtransformere, som også placeres indendørs. Den ene af de to gamle transfor- mere skrottes, mens den anden vil blive levetidsforlænget og flyttet til station Dybvad, hvor der tidligere har stået to transformere. Bygherre er NV Net. Igangværende Energistyrelsen: Ultimo ,2 mio. kr NV Net: Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Ådalen kv - Ref.: NV Net, Anlægsoversigt

48 Igangværende projekter - eltransmission Udbygning af station 150/60 kv Håndværkervej Håndværkervej Station Håndværkervej består i dag af to forlængede transformerfelter fra station Ådalen og er uden 150 kv-samleskinne. Station Håndværkervej udbygges til en fuldgyldig 150 kv-station for at øge forsyningssikkerheden til Aalborg. Når den er udbygget, forsynes den fra Mosbæk og Ådalen. På grund af pladsmangel udbygges stationen som en indendørs GIS-station. Bygherre er NV Net. Godkendt Energistyrelsen: Medio ,9 mio. kr. NV Net: Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Håndværkervej kv - Ref.: NV Net, Anlægsoversigt Etablering af ny 150/60 kv-station i Kærbybro Kærbybro Der er i Kærbybro-området foretaget en stor udbygning med decentral produktion. På grund af det beskedne elforbrug i området skal den største del transporteres via 60 kv-nettet til stationen i Hornbæk. Dette indebærer, at 60 kv-nettet i lange perioder er meget hårdt belastet. Desuden vil mangel på en enkelt netkomponent i området mellem Randers og Mariager Fjord ofte kræve, at man reducerer den decentrale produktion, ligesom den daglige driftssituation er anstrengt. station i Kærbybro med et nyt 150 kvkabel fra station Kærbybro til 400/150 kv-luftledningen mellem Hornbæk og Tinghøj. Her etableres der en avanceret T-afgrening med afbrydere i afgreningen mod Kærbybro. Denne T-afgrening er midlertidig og revurderes senest 5 år efter idriftsættelsen. 150 kv-anlægget består af et 12,5 km langt 150 kv-kabel og en 125 MVA 150/60 kv-transformer med tilhørende 150 kv- og 60 kv-stationsfelter. Energistyrelsens godkendelse forudsætter, at projektet påbegyndes inden udgangen af Bygherre er Midtjyske Net. Den teknisk og økonomisk mest optimale løsning er at etablere en ny 150/60 kv- Etableringen af stationen er påbegyndt, kabelprojektet udføres i løbet af

49 Igangværende projekter - eltransmission Godkendt Energistyrelsen: ,3 mio. kr. Midtjyske Net: Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Kærbybro 12,5 km 170 kv 125 MVA Ref.: N1, Anlægsplan og Perspektivplan Ombygning af 150/60 kv-station Hatting 150 kv-stationsanlæggene bliver af hensyn til den driftsmæssige fleksibilitet ombygget til dobbelt samleskinne med tobryderfelter. Dermed opnås en enkelt stationsopbygning med en sikker sam- leskinnebeskyttelse, hvor det er muligt at holde ledningerne i drift f.eks. under feltrevisioner. Bygherre er Sydøstjyske Net. Hatting Igangværende Energistyrelsen: ,6 mio. kr. Sydøstjyske Net: Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Hatting kv - Ref.: N1, Anlægsplan og Perspektivplan

50 Igangværende projekter - eltransmission Ny 150/60 kv-transformer i Hatting Som følge af stigende elforbrug i Horsens-området er det nødvendigt at udvide transformerkapaciteten i station Hatting. Den nuværende 120 MVA-transformer udskiftes med en ny 160 MVA-transformer. Herefter er stationen bestykket med to 160 MVA-transformere. Anlægsarbejdet gennemføres samtidig med ombygning af station Hatting i Bygherre er Sydøstjyske Net. Igangværende Energistyrelsen: Ultimo mio. kr. Sydøstjyske Net: Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Hatting kv 160 MVA Transformerflytning fra Dyregård til Glentegård Glentegård Der flyttes en 132/50 kv-transformer fra Dyregård til Glentegård. Transformeren frigøres ved Grønnegårdprojektet (se side 27), hvor 50 kv-stationen i Dyregård er blevet nedlagt. Transformeren tilsluttes det 132 kv-felt i Glentegård, der er blevet ledigt som følge af Glentegård- Stasevang-projektet, hvor de to luftledninger demonteres, og hvor der i stedet er etableret ét kabel (se side 28). Transformeren sikrer den nødvendige forsyningssikkerhed i Glentegårdøen som følge af stigende belastning. Bygherre er DONG Energy Nord Elnet. Igangværende DONG Energy Nord Ultimo ,5 mio. kr. Elnet: Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Glentegård 132 kv kv 94/125 MVA Ref.: N1, Anlægsplan og Perspektivplan

51 Igangværende projekter - eltransmission kv-spændingsregulerende anlæg på Lolland Der er efter idriftsættelsen af Nysted Havmøllepark på Rødsand konstateret behov for øget regulerbar reaktiv effekt til spændingsregulering på Lolland og Falster. Der er derfor etableret et Static Var Compensator (SVC)-anlæg tilsluttet 132 kv-stationen Radsted. Bygherre er SEAS-NVE Transmission. Radsted Igangværende Energistyrelsen: Ultimo december 2006 ca. 100 mio. kr. SEAS-NVE Transmission: Amt: Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Radsted 132 kv-station 145 kv 80 Mvar kap. 65 Mvar ind. Ref.: Energinet.dk Anlægsplan Kondensatorbatteri i Hejninge I 2006 har SEAS-NVE Net (efter aftale med Energinet.dk) installeret et kondensatorbatteri på 50 kv-niveau virkende på 132 kv-niveau i Hejninge. Bygherre er SEAS-NVE Net. Hejninge 50

52 Igangværende projekter - eltransmission Igangværende Energistyrelsen: - Dec mio. kr. SEAS-NVE Net: 2005 Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Hejninge 50 kv - 72,5 kv 25 Mvar Ny 132/10 kv-transformer i Haslev I Haslev 132/50/10 kv-station er etableret en 132/10 kv-transformer. Transformeren formindsker transformertabene. Transformeren tjener som havarireserve for SEAS-NVEs øvrige 132/10 kv-transformere. Haslev Igangværende Energistyrelsen: - Ultimo december mio. kr. SEAS-NVE Transmission: - Amt: - Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Haslev 132 kv 145 kv 20 MVA 51

53 Igangværende projekter - eltransmission /10 kv station Statoil Syd Statoil Syd Raffinaderiet Statoil i Kalundborg har foretaget en større udvidelse mod syd. I den forbindelse har SEAS-NVE Net, Energinet.dk og Statoil i fællesskab vurderet alternativerne til at forsyne udvidelsen. Blandt flere alternativer var etableringen af en ny 132/10 kv-station det bedste. Stationen placeres umiddelbart syd for Statoil ved luftledningen Asnæsværket- Kirkeskovgård, som den sløjfes ind på. Stationens 132 kv-del består af to linjefelter, to transformerfelter, et skillefelt, en enkelt skinne og to 132/10 kv-transformere på hver 25 MVA. Bygherre er SEAS-NVE Net. Igangværende Energistyrelsen Marts ,0 mio. kr. SEAS-NVE Net A/S Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet 132 kv linjen Asnæsværket- Kirkeskovgård kv 2 25 MVA Reaktiv effekt øst for Storebælt Reaktive forhold på 132 kv-niveau på Vestsjælland Asnæsværket I 2007 installerer SEAS-NVE Net (efter aftale med Energinet.dk) et kondensatorbatteri på 132 kv-niveau i 132 kv-fordelingsanlægget ved Asnæsværket. Bygherre er SEAS-NVE Net. 52

54 Igangværende projekter - eltransmission Igangværende Energistyrelsen: ,1 mio. kr. SEAS-NVE Net: 2005 Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Asnæsværket 132 kv kv 35 Mvar Online gasovervågning af transformere Online gasovervågning af transformere Projektet inkluderer installation af udstyr til online-overvågning af gas i transformere. Udstyret vil blive installeret i tilknytning til en række udvalgte transformere og reaktorer. Der vil blive testet flere typer af udstyr. Udstyret skal anven- des til tilstandsvurdering med henblik på at advare om et eventuelt kommende transformerhavari på et tidligt tidspunkt. Oprindeligt var det forudsat, at alt udstyr skulle være installeret og sat i drift i løbet af På grund af mange anlægsaktiviteter er dele af projektet udsat til De forventede omkostninger til projektet er reduceret med 0,6 mio. DKK. Igangværende Energinet.dk /2007 1,5 mio. kr. 5.3 Øvrige projekter Bornholmsforbindelsen Sverige Borrby 60 kv Hasle Østkraft Kablet mellem Sydsverige og Bornholm har i 2004 og vinteren 2005/2006 været skadet af ankre og har derfor været igen- nem omkostningskrævende reparationer håndteret af Østkraft på Bornholm. Skaderne har ved begge lejligheder været problematiske for opretholdelse af elforsyningen på øen. Efter Energinet.dk har overtaget ejerskabet af forbindelsen fra Østkraft, er det besluttet at gøre en fornyet indsats for at nedspule kablerne i havbunden og derved beskytte kablerne bedre mod skader fra ankre og fiskeri. Generelt er det dog således, at kablerne ligger i både stenet og hård havbund, hvilket betyder, at en nedspulning på hele strækningen er problematisk. Af denne årsag er det valgt at koncentrere indsatsen til områder, hvor bundforholdene gør det muligt forholdsvist nemt at nedspule kablerne, og til områder hvor der er stor sejladsaktivitet. Arbejdet med nedspulning af kablerne er påbegyndt i 2006, men det vurderes, at en stor indsats fortsat vil være nødvendig i Projektet er budgetteret til 8,1 mio. kr. 53

55 Igangværende projekter - eltransmission Midtjyske Net - Udskiftning af fejlskrivere I 8 af Midtjyske Nets 150/60 kv-stationer er der installeret i alt 18 fejlskrivere med metalpapir. Disse er dyre at vedligeholde og efterse, bl.a. fordi der skal skiftes papir ca. én gang hver måned, og dette papir er efterhånden vanskeligt at skaffe i en tilfredsstillende kvalitet. Til udskiftning af fejlskriverne undersøges bl.a. muligheden for brug af særlige funktioner i de moderne beskyttelsesrelæer kombineret med IP teknologi. Igangværende Energistyrelsen: ,8 mio. kr. Midtjyske Net: - Ref.: N1, Anlægsplan og perspektivplan Overspændingsbeskyttelse af 150/60 kv-transformere mod lynskade Syd Net er i gang med at etablere af overspændingsafledere umiddelbart foran transformerne på stationerne Bredebro, Enstedværket, Magstrup, Ribe og Sønderborg svarende til i alt ni transformere. Ribe Bredebro Magstrup Enstedværket Sønderborg Igangværende Syd Net: /2007 1,3 mio.kr. Ref.: N1, Anlægsplan og Perspektivplan

56 Igangværende projekter - eltransmission 5.4 Saneringer Sanering i Nørresundby Skansen Hvorupgård 150 kv-luftledningen umiddelbart nord for station Skansen i Nørresundby er i et byområde, og der skal foretages en kabellægning i henhold til Principper for etablering og sanering af højspændingsanlæg fra NV Net kabellægger på en delstrækning fra station Skansen og ca. 1,4 km mod Hvorupgård. Kabellægningen er godkendt af Energistyrelsen d Projektet er budgetteret til 4,4 mio. kr. og forventes idriftsat ultimo Sanering ved Gredstedbro Ved Gredstedbro fjerner Syd Net ca. 1,9 km af 150 kv-tosystemsledningen Bredebro-Ribe/Ribe-Lykkegård ved kabellægning. Anlægsarbejdet udføres i 2005, mens demontagen gennemføres i Budgettet er derfor blevet forhøjet fra 12,0 til 12,6 mio. kr., således at afbryderne kan udskiftes. Energistyrelsen har godkendt projektet Lykkegård Ribe Gredstedbro Bredebro Det har vist sig, at de eksisterende afbrydere i linjefelterne på stationerne Bredebro og Ribe ikke er velegnede til at bryde strømmen pga. kablernes kapacitet. Selskab Projekt Længde Anlægsbudget Idriftsættelsestidspunkt NV Net Syd Net Nørresundby Gredstedbro 1,4 km 1,9 km 4,4 12,6 Ultimo I alt 3,3 km 17,0 mio. kr. Tabel 21 Igangværende bortsaneringer af luftledninger (tracélængde) i boligområder. 55

57 Igangværende projekter - eltransmission 5.5 Renoveringer Hvorupgård Skansen NV Net 150 kv-ledningen Hvorupgård-Skansen i NV Net s område renoveres med nye jordtråde, og der etableres en kabelstation i forbindelse med saneringen i Nørresundby. Renoveringen foretages ultimo Projektet er budgetteret til 1,7 mio. kr. Aggersundkrydsningen Smorup Læsø Vester Hassing Tange Malling Asnæsværket Hatting Hovegård Ishøj Vejen Landerupgård Bjæverskov Energinet.dk I 2007 og 2008 forventes en række renoveringsprojekter afsluttet. En oversigt over hovedparten af disse er samlet i Tabel

58 Igangværende projekter - eltransmission Projekt Længde Km Idriftsættelsestidspunkt Anlægsbudget mio. kr. Medfinansiering Udskiftning af jordtråd* Landerupgård-Hatting ,3 Sydøstjyske Net 40 % Udskiftning af jordtråd* Aggersund 1, ,4 Fundamentrenovering 400 kv Vejen-Tange ,1 Smorup Fundamentrenovering 400/150 kv ,4 Sydøstjyske Net Landerupgård- 40 % Hatting-Malling Fundamentrenovering 400 kv Sjælland ,1 Fundamentrenovering Vester Hassing-Læsø ,4 I alt 45,7 * Den nye jordtråd indeholder optiske fibre. Tabel 22 Igangværende renoveringer af luftledningsanlæg, hvor Energinet.dk er ejer/medejer. Renoveringsprojekterne i Tabel 22 indstilles til Energinet.dk s bestyrelses godkendelse sammen med Budget Teleprojekter Udskiftning af reservestyring på 400 kv stationer På 400 kv-stationerne Trige, Tjele, Malling og Landerupgård udskiftes udtjent BBC Indactic fjernkontroludstyr. Den regionale styring af 400 kv-stationerne omlægges fra dedikeret udstyr til en ekstra kommunikationskanal i Energinet.dk s fjernkontrol understationer. Projektet er budgetteret til 1,7 mio. kr. 150 kv RTU udskiftning, Tjele På 150 kv-station Tjele udskiftes forældet BBC Indactic udstyr. Samtidig etableres RPC som en intern funktion i den nye RTU. Projektet er budgetteret til 1,9 mio. kr. STINA projektet Etablering af STINA(STörningsinformation INsamling och Analys)-system til hjemtagning af fejlskriverdata fra relæer og dedikerede fejlskriverenheder. Systemet vedligeholder en central database og tillader flere brugeres samtidige adgang til alle data. Projektet er budgetteret til 0,8 mio. kr. 57

59 58 Igangværende projekter - eltransmission

60 Planlagte ny- og ombygninger fra eltransmission 6. Planlagte ny- og ombygninger fra eltransmission 6.1 Transmissionsforbindelser kv-forbindelse mellem Vestlolland og Stigsnæs Stigsnæsværket Hejninge Næstved Bjæverskov Vestlolland Orehoved Radsted Masnedøværket Eskilstrup Idestrup Rødby Kontek Rødsand Tyskland Figur 12 Planlagt 132 kv-forbindelse mellem Vestlolland og Stigsnæs Når havmølleparken Rødsand 2 etableres, bliver der behov for øget kapacitet til energitransport til Sjælland. Der skal derfor etableres en 132 kv-kabelforbindelse mellem 132 kv-transformerstationen Vestlolland og Stignæsværket med en overføringskapacitet på ca. 200 MW. Sødelen vil kunne etableres ved brug af trelederkabel. Landkabel udføres med enlederkabler. Det samlede investeringsbehov ved denne løsning er vurderet til 400 mio. kr. Med baggrund i regeringens udmelding i efteråret 2006 om satsning på vedvarende energi samt Energistyrelsens igangværende revurdering af Havmøllehandlingsplanen fra 1997 drøfter Energinet.dk og SEAS-NVE Transmission de terminsmæssige muligheder for at skifte fra 132 kv udførelse til 400 kv-søkabel drevet ved 132 kv, som ville være mere fremtidssikker uanset om udbygningen af transmissionsnettet på land skal ske med 400 kv-luftledning eller med 400- kv kabel. Bygherre er SEAS-NVE Transmission. 59

61 Planlagte ny- og ombygninger fra eltransmission Myndighedspålæg Myndigheder: mio. kr. SEAS-NVE Transmission: - Amt: - Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Vestlolland og Stigsnæsværket 132 kv ca. 45 km 145 kv 200 MVA Ref.: Regeringen, Energistrategi 2025, Juni 2005 Ref.: Elkraft System, Transmissionsplan 2005 Ref.: Energistyrelsens udbud af havmøller på Rødsand Ref.: Energinet.dk/SEAS-NVE, Forprojekt Rødsand 2 Ref.: Elkraft System, Rapport; Netinvesteringer på kort og langt sigt (15. april 2005) Forstærkning af sundkrydsninger i Guldborgsund og Masnedsund En øget energitransport mod Sjælland, som følge af etableringen af Rødsand 2, udløser også behov for forstærkning af sundkrydsninger i Guldborgsund og Masnedsund. 132 kv-forbindelsen mellem Radsted og Eskildstrup er en luftledning med en overføringsevne på 200 MW bortset fra krydsningen af Guldborgsund, som sker med et ca. 1 km langt fladkabel med en overføringsevne på 100 MW. Opgradering af overføringsevnen til 200 MW kan ske ved at etablere en parallel kabelforbindelse med det eksisterende fladkabel. På strækningen mellem 132 kv-stationen på Masnedø og den anden mast på markerne nord for kysten på Sjællandssiden er forbindelserne forsynet med bronzeledere, der ikke kan overføre 200 MW, som de resterende dele af de luftledningsforbindelser, som strækningerne med bronzelederne indgår i. Krydsningen består af to luftledningssystemer på samme masterække. En af masterne står på et specielt konstrueret fundament placeret midt i Masnedsund. På Vordingborgsiden krydser masterækken flere rækker parcelhuse på begge sider af vejen langs med kysten vest for Vordingborg. En enkelt mast er placeret delvist i et svært tilgængeligt grønt område og delvist i en privat have, så masten er yderst svært tilgængelig for køretøjer og større udstyr. Storstrømmen Guldborgsund Bjæverskov Østerholm Blangslev Masnedsund Orehoved Masnedøværket Det er planlagt at få erstattet krydsningen af Masnedø med kabelsystemer fra 132 kv-stationen Masnedø og til anden mast på markerne nord for bebyggelserne på Sjællandsiden af Masnedsund. Disse udbygninger påvirkes ikke af overvejelserne nævnt i afsnit Bygherre er SEAS-NVE Transmission. Eskilstrup Radsted Idestrup Tyskland Figur 13 Forstærkning af sundkrydsninger i Guldborgsund og Masnedsund. 60

62 Planlagte ny- og ombygninger fra eltransmission Myndighedspålæg/ idefase Myndigheder: SEAS-NVE Transmission: Amt: mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Radsted-Eskilstrup 132 kv Masnedøværket-Blangslev 132 kv ca. 3 km ca. 3 km 145 kv 200 MVA Ref.: Regeringen, Energistrategi 2025, Juni 2005 Ref.: Elkraft System, Transmissionsplan 2005 Ref.: Energistyrelsens udbud af havmøller på Rødsand Ref.: Energinet.dk/SEAS-NVE, Forprojekt Rødsand 2 Ref.: Elkraft System, Rapport; Netinvesteringer på kort og langt sigt (15. april 2005) Renovering eller kabellægning af 132 kv mellem Ejbygård og Vejleå Galvaniseringen på masterne på den eksisterende dobbelte 132 kv-luftledning mellem Ejbygård og Vejleå er ved tilstandsvurdering fundet så tynd, at DONG Energy Nord Elnet har vurderet, at der enten skal ske en renovering af master og ledninger snarest eller etableres et erstatningsanlæg inden Der udestår yderligere analyser af linjens tilstand. Den eksisterende dobbelte 132 kv-luftledning sikrer via Ejbygård forsyningen til et stort antal forbrugere på Vejleå Vestegnen. Derudover bidrager den til hovedstadens forsyningssikkerhed, idet der fra Ejbygård er et 132 kv-kabel til Lindevang på Frederiksberg. Væsentlige ændringer i overføringskapaciteten eller i netstrukturen skal derfor være aftalt imellem Energinet.dk og DONG Energy Nord Elnet. En omgalvanisering og renovering af den eksisterende forbindelse vil beløbe sig til ca. 15 mio. kr. alt efter den valgte løsning. Dette vil bevare den nuværende høje overføringsevne på de to systemer på i alt MVA. Dyregård Grønnegård Lindevang Ejbygård H. C. Ørsted Værket Etableringen af ét nyt 132 kv-kabel i et nyt tracé mellem Ejbygård og Vejleå (ca. 9 km) langs Roskildevej (af hensyn til den fremtidige forsyning på Vestegnen) og med en overføringsevne på MVA vil beløbe sig til knap 60 mio. kr. Der udestår en dialog imellem Energinet.dk og DONG Energy Nord Elnet om fastlæggelse af den fremtidige 132 kvnetstruktur på Vestegnen samt bidraget til hovedstadens forsyning. Luftledningens tilstand gør dog, at det er nødvendigt meget snart at træffe en endelig beslutning om, hvorvidt 132 kv-forbindelsen imellem Ejbygård og Vejleå skal renoveres, eller om det er optimalt at erstatte luftledningssystemet af et kabel og i dette tilfælde hvordan tracé skal fastlægges med hensyntagen til områdets eventuelle videre udbygning med 132 kv-forsyning, som erstatning for 50 kv-kabler efterhånden som disse skal renoveres/udskiftes. Ishøj Avedøreværket Figur 14 Nettet omkring Ejbygård og Vejleå 61

63 Planlagte ny- og ombygninger fra eltransmission 6.2 Stationer, transformere og kompensering Indkøb af ny 150/60 kv transformer i Nordjylland Over halvdelen af NV Net s 150/60 kvtransformere er over 30 år gamle. De nærmer sig dermed den forventede levetid på 40 år. NV Net forventer, at det er nødvendigt at udskifte én transformer (udover de to transformere i station Ådalen) indenfor en kortere årrække. Budgettallet er baseret på indkøb af en 100 MVA-transformer med udendørs tilslutninger på både 150 kv- og 60 kvsiden. Budgettallet indeholder endvidere omkostninger til nødvendige ændringer på stationen i forbindelse med installeringen. Godkendt Energistyrelsen: mio. kr. NV Net: Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet kv 100 A Ref.: NV Net, Anlægsoversigt /60kV transformer 2 i Dybvad Dybvad Station Dybvad er normalt bestykket med to 150/60 kv-transformere. Efter havari af 150/60 kv-transformeren på station Hvorupgård blev denne ene transformer i Dybvad flyttet til Hvorupgård for at opretholde forsyningssikkerheden. Station Dybvad har siden kun haft én transformer. I forbindelse med idriftsættelsen af de to nye 150/60 kv-transformere på station Ådalen, vil den ene af de gamle transformere blive levetidsforlænget og flyttet til station Dybvad. Budgettet er på kr, og forventes udført i Etablering af ny 150/60 kv-station i Ramme Ramme Struer Den installerede vindmølleeffekt vest for Holstebro og Struer er så stor, at det nuværende 60 kv-net ikke kan overføre eventuel yderligere effekt fra vindmølletilslutninger. Der er i forbindelse med regionplanarbejdet i Ringkøbing Amt et arbejde i gang, som vil føre til øget installeret effekt fra vindmøller. På nuværende tidspunkt er der 86 MW vindmøller og 21 MW decentral kraftvarme. Der forventes en tilvækst af nye vindmøller på omkring 33 MW. Forbruget i området ligger mellem 4 MW og 20 MW. Der er derfor behov for at placere en ny 150/60 kv-station med en 160 MVAtransformer vest for Lemvig (Ramme) til aflastning af både 60 kv-nettet og 150/60 kv-stationerne Idomlund og Struer. Den nye station vil kunne overta- 62

64 Planlagte ny- og ombygninger fra eltransmission ge opsamlingen af den nuværende produktion plus den tilvækst, der forventes. Reserveforsyningen vil foregå via 60 kvnettet. station Struer til den nye station i Ramme. Dette kabel afføder behov for installation af en 40 Mvar-reaktor i Struer som nævnt i afsnit Bygherre er Vestjyske Net 150 kv. Selskabets bestyrelse har godkendt projektet med forbehold om, at Energitilsynet s forhåndstilsagn om forøgelse af indtægtsrammen foreligger, før anlægsaktiviteterne sættes igang. Ud over stationen indeholder projektet også et 150 kv-kabel på 25 km fra 150 kv Anlægsforprojekt Energistyrelsen: mio. kr. Vestjyske Net 150 kv: Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Ramme og Struer 25 km 170 kv 160 A Ny 132/36 kv-transformer til nettilslutning af nye store vindmøller Kyndbyværket Der opsættes en 132/36 kv-transformer i forbindelse med tilslutning af Energi E2 s forsøgsmøller (2 stk. 5 MVA). Møllerne opsættes på Kyndbyværkets område, når de nødvendige lokale tilladelser er på plads. DONG Energy Nord Elnet er bygherre. Energistyrelsen er ansøgt den 18. juli Lokalplanarbejder, som er en forudsætning for møllerne og dermed også for transformeren pågår. Det er usikkert, hvornår dette arbejde vil blive afsluttet. Planlagt Energistyrelsen: Ansøgt mio. kr. Amt: - Energinet.dk: - DONG Energy Nord Elnet: - Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Kyndbyværket 132 kv 145 kv Min. 10 MVA 63

65 Planlagte ny- og ombygninger fra eltransmission Nyt 132/10 kv transformeringspunkt ved Roskilde (Hedegård) Figur 15 Ny transformer ved Roskilde Levetiden for galvaniseringen på 50 kvluftledningerne Kamstrup-Hedegård- Ølstykke vil være opbrugt omkring Derfor skal der etableres en anden forsyning af Hedegård inden Den nye forsyning til Hedegård etableres ved at omlægge fra 50/10 kv til 132/10 kv og med tilslutning til 132 kv-stationen Hedegård Kirkeskovgård Kamstrup Vejleå Vindingegård Vindingegård eller eventuelt et nyt koblingspunkt tæt på Hedegård. Der planlægges at etablere to 132 kv-kabler med udstationerede transformere til Hedegård. Omlægningen gør det muligt at fjerne 50 kv-luftledningerne fra Kamstrup og Ølstykke til Hedegård. Herved bliver det også muligt at nedlægge 50 kv-stationerne i Hedegård og Kamstrup. Bygherre er DONG Energy Nord Elnet. Planlagt Energistyrelsen: Ikke ansøgt endnu Ultimo mio. kr. DONG Energy Nord - Elnet: Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Vindingegård Hedegård 2*2 km 145 kv 2 * 25 MVA Herlufmagle station, etablering af ekstra transformer Områdets belastning har været stærkt stigende igennem en lang periode og forventes at vedblive med at stige fremover. Det har medført, at den nuværende forsyning af området med én 132/10kVtransformer og 10 kv-netreserve ikke længere er tilstrækkelig. Ud af flere alternativer herunder øget netreserve er det valgt at overgå til 132/10 kv-stationsreserve fremover. Ansøgning til Energistyrelsen forventes sendt i foråret Herlufmagle 64

66 Planlagte ny- og ombygninger fra eltransmission Planlagt Energistyrelsen: ,5 mio. kr. SEAS-NVE transmission: - Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Herlufmagle kv 20 MVA Reaktiv effekt vest for Storebælt Struer Det er fastslået, at producentaktørerne skal levere reaktiv effekt fra de produktionsenheder, der er i drift. Til tider kan aktørerne opfylde deres forpligtelser om aktiv effekt med færre enheder end nødvendigt til at sikre den reaktive effekt. Den systemansvarlige må derfor sikre sig tilstrækkelig reaktiv effekt ved enten at købe sig til indsættelse af ekstra kraftværker eller etablere nye reaktive anlæg. Energinet.dk planlægger desuden at installere en 40 Mvar kobbelbar reaktor i station Struer som følge af etableringen af 150/60 kv-station Ramme med kabelforbindelse til station Struer (se afsnit 6.2.3). Reaktoren kan etableres og sættes i drift i sommeren Pris 9,0 mio. kr. 6.3 Øvrige projekter Beskyttelse mod piskninger De kombinerede ledninger langs den jyske østkyst er udformet med 400 kvyderfaserne hængende lodret over de tilsvarende 150 kv-faser. Ved isbelægning og samtidig vind kan der optræde piskninger, det vil sige store bevægelser af såvel 400 kv- som 150 kv-faserne, så de slår mod hinanden. Det kan resultere i et overslag med deraf følgende afbrydelse. Hyppigheden af disse afbrydelser kan nedsættes blandt andet ved at opsætte isolerede afstandsstykker imellem 150 kv-faserne. Der blev i 2006 lavet testopsætninger af disse afstandsstykker. Disse bliver vurderet i 2007 med henblik på opsætning på længere strækninger i Planlagt Energinet.dk: ,0 mio. kr. 65

67 Planlagte ny- og ombygninger fra eltransmission Perimetersikring af stationsanlæg Formålet med projektet er at etablere perimetersikring af Energinet.dk s stationsanlæg i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelsen om beredskab i Elsektoren. Projektet omfatter installation af overvågningsfaciliteter i form af bygningssikring og perimetersikring i de 17 stationer ejet af Energinet.dk, der er klassificeret i klasse 1 i henhold til bekendtgørelsen. Perimetersikringen etableres ved hjælp af en detektortråd der monteres i stationshegnet og som suppleres med videoovervågning. Etableringen af perimetersikring kombineres med en udskiftning af de eksisterende adgangssystemer for stationerne fra nøgler til kort. Der har været gennemført et pilotprojekt i station Hovegård hvor forskellige løsninger er blevet testet. Det egentlige anlægsprojekt igangsættes i begyndelsen af 2007 og alle sikringstiltag skal i henhold til bekendtgørelsen være etableret inden den 1. februar Planlagt Energinet.dk: ,6 mio. kr. 6.4 Saneringer Saneringer relateret til 400 kv Vendsysselværket-Trige Mosbæk Tjele Håndværkervej Ådalen Ferslev Tinghøj Trige Aalborg Øst Vendsysselværket Vester Hassing Gistrup Energinet.dk har i forbindelse med godkendelsen af 400 kv-forbindelsen Nordjyllandsværket-Trige givet tilsagn om saneringer og restruktureringer af transmissionsnettet i Aalborgområdet frem til 2014, se afsnit 7.4.1, side 83. Der fjernes i alt 8,9 tracé-km 150 kv tosystemsluftledning mellem Ferslev og Ådalen, Figur 16. I den forbindelse er der også behov for reaktorer på 150 kvniveau i Nordjylland i 2008 på grund af en del kabellægninger i Aalborgområdet. Bygherre er Energinet.dk. Figur kv-luftledningen mellem Ferslev og Ådalen fjernes og erstattes med to kabelsystemer. Ferslev-Håndværkervej Luftledningen Mosbæk-Ådalen skal fjernes på strækningen Ferslev-Ådalen i 2009 (8,9 km) og erstattes med et kabel på strækningen Ferslev-Håndværkervej. I projektet er der inkluderet en reaktor til kompensering af den reaktive effekt, der produceres af kabelanlægget, det er endnu ikke afgjort om reaktoren skal være fast tilsluttet eller kobbelbar, hvilket afgør om NV Net eller Energinet.dk skal finansiere reaktoren. Projektet omfatter også nedtagning af 150 kv-luftledningen mellem Ådalen og Ferslev, der bærer to systemer, samt fjernelse af det ene af de to 150 kv-oliekabler mellem Ådalen og Håndværkervej. Bygherre er NV Net. 66

68 Planlagte ny- og ombygninger fra eltransmission Anlægs forprojekt Energistyrelsen: NV Net: Ikke godkendt pt. Ultimo ,9 mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Ferslev - Håndværkervej 11,3 km 170 kv 735 A Ref.: NV Net, Anlægsoversigt 2007 Ferslev-Ådalen I forbindelse med restruktureringen af 150 kv-nettet i Aalborg erstattes luftledningen på Ferslev-Ådalen af et nyt kabel på samme strækning. Kabelforbindelsen forventes at blive udført med en kontinuert overføringsevne på A, det vil sige samme overføringsevne som kabelforbindelsen Ådalen-Gistrup. Bygherre er NV Net. Anlægs forprojekt Energistyrelsen: NV Net: Ikke godkendt pt. Ultimo 2008 / Primo ,2 mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Ferslev - Ådalen 8,9 km 170 kv 1080 A Ref.: NV Net, Anlægsoversigt 2007 Ådalen-Håndværkervej Station Håndværkervej udbygges til en fuldgyldig 150 kv-station. Stationen får tosidig forsyning dels fra Mosbæk og dels fra Ådalen. Den nuværende forbindelse mellem Ådalen og Håndværkervej består i dag af to gamle oliefladkabler, som erstattes af et nyt kabelsystem. Kabelforbindelsen forventes at blive udført med en kontinuert overføringsevne på 750 A. Projektet omfatter også fjernelse af det ene af de to 150 kv-oliekabler mellem Ådalen og Håndværkervej. Bygherre er NV Net. Anlægs forprojekt Energistyrelsen: NV Net: Ikke godkendt pt. Ultimo ,2 mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Ådalen - Håndværkervej 1,9 km 170 kv 735 A Ref.: NV Net, Anlægsoversigt

69 Planlagte ny- og ombygninger fra eltransmission Saneringer omkring station Trige I forbindelse med bygning af 400 kvstrækningen Vendsysselværket-Trige medtog Århus Amt en række 150 kv og 60 kv saneringer ved station Trige som vilkår i deres regionplantillæg. Energinet.dk har været i dialog med amtet, Energistyrelsen og de involverede net- og transmissionsselskaber om omfanget af saneringerne. Tange Ferslev Hornbæk Moselund Trige Der er i 2006 indgået en aftale mellem parterne der skaber mulighed for at gennemføre en reduceret saneringsplan omkring station Trige. En større saneringsplan kan komme til forhandling i fremtiden, såfremt der bliver behov for at etablere en fjerde 400 kv-luftledning ud fra station Trige. 1,0 km 5,5 km Mollerup Mesballe Studstrupværket Åstrup Saneringer som følge af 400 kv-projektet omfatter nu: 4,0 km på 150 kv Trige-Mesballe 1 (Midtjyske Net) 1,0 km på 150 kv Trige-Mesballe 2. (Midtjyske Net) 3,4 km på 60 kv Trige-Søften (NRGi) Dertil kommer et projekt omkring skærmende beplantninger, som visuelt vil forbedre forholdene i området. Samtidig med kabellægning af Trige- Mesballe 1 kabellægger Midtjyske Net også den del af ledningen (ca. 1,5 km), som passerer Hårup. Denne strækning er en del af kabelhandlingsplanen og ligger i umiddelbar forlængelse af kabellægningen foranlediget af 400 kv-projektet. Hasle Malling Kalø vig Figur 17 Nettet omkring Trige, hvis de ønskede kabellægninger på 150 kv gennemføres. Dertil kommer kabellægning på 60 kv-niveau. Energistyrelsen: Energinet.dk: Midtjyske Net: - Dec ,3 mio. kr.* 18,1 mio.kr. Ref.: N1 s Anlægsplan og perspektivplan Afværgeforanstaltninger ved st. Trige, sanering og beplantning, december 2004 * De særlige omstændigheder i projektet betyder, at projektet er henført til Energinet.dk s Energibudget Kabelhandlingsplan - partiel kabellægning af 150kV Hasle-Hørning Hørning Hasle Med baggrund i Energinet.dk s overordnede Handlingsplan for kabel/luftledning har Midtjyske Net udarbejdet en kabelhandlingsplan, omfattende kabellægning af 150kV-luftledninger i byområder og særlige naturområder. I denne forbindelse er der planlagt en partiel kabellægning af 150 kv-forbindelsen Hasle-Hørning. Projektet planlægges gennemført i 2010 og er budgetteret til 50,1 mio. kr. 68

70 Planlagte ny- og ombygninger fra eltransmission 6.5 Renoveringer Ledninger Energinet.dk I 2008 er der planlagt renovering med udskiftning af jordtråd på strækningen Hatting-Malling. Hatting Malling Projekt Længde Km Idriftsættelsestidspunkt Anlægsbudget mio. kr. Medfinansiering Udskiftning af jordtråd* Hatting-Malling ,6 Sydøstjyske Net 40 % * Den nye jordtråd indeholder optiske fibre. NV net's område Bredkær Nibstrup Hvorupgård Dybvad Fredensdal Frøstrup Vendsysselværket Nors Skansen Vester Hassing NV net Mosbæk Der er renoveringsbehov på følgende 150 kv-ledninger i NV Nets område: Renovering af 150 kv Jerslev-Bredkær i Projektet er budgetteret til 5,0 mio. kr. Udskiftning af faseleder og jordtråd på 150 kv Vendsysselværket-Vester Hassing i Projektet er budgetteret til 0,65 mio. kr. Udskiftning af faseleder på 150 kv Hvorupgaard-Nibstrup i Projektet er budgetteret til 3,9 mio. kr. Udskiftning af faseleder på 150 kv Frøstrup-Nors-Bedsted i Projektet er budgetteret til 9,1 mio. kr. Omgalvanisering af 150 kv Mosbæk- Frøstrup i Projektet er budgetteret til 23,8 mio. kr. Renovering af 150 kv Dybvad-Vester Hassing i Projektet er budgetteret til 23,9 mio. kr. Renovering af 150 kv Fredendsdal-Manstrup i Projektet er budgetteret til 5,4 mio. kr. Renovering af 150 kv Hvorupgaard- Fredensdal i Projektet er budgetteret til 7,8 mio. kr. Renovering af 150 kv Skansen-Hvorupgaard i Projektet er budgetteret til 1,8 mio. kr. 69

71 Planlagte ny- og ombygninger fra eltransmission Bedsted Struer Lykkegård Ribe Vestjyske Net Vestjyske Net planlægger uddskiftning af faseleder på grund af korrosion på delstrækning af 150 kv Lykkegaard- Ribe/Bredebro over 3,5 km. ved Esbjerg i Projektet er budgetteret til 1,1 mio. kr. Der skal desuden ske renovering af 150 kv Struer-Bedsted med ny faseleder, omgalvanisering af master, renovering af fundamenter m.m. Strækning 48,3 km. Projektet er budgetteret til 32,2 mio. kr. DONG Energy Nord Elnet Det fremtidige behov for både Stasevang-Teglstrupgård 2-forbindelsen og Asnæsværket-Kamstrup-forbindelsen skal vurderes. Stasevang-Teglstrupgård 2-forbindelsen. Levetiden for galvaniseringen på masterne mv. er ved at være opbrugt. Valseværket Denne ledning, som er fra 1955, fungerer sammen med den parallelle forbindelse Stasevang-Teglstrupgård 1 (fra 1964) som en del af 132 kv-forbindelsen imellem Østdanmark og Sverige. Ledningerne forsyner samtidig 50 kv-nettet i Nordsjælland igennem station Teglstrupgård. Borup Gørløsegård Sverige Guldgravergård Teglstrupgård Stasevang Fremtiden for disse linjer hænger derfor sammen med, både hvorledes forsyningen i det nordsjællandske område skal se ud i fremtiden og fremtiden for 132 kvforbindelserne til Sverige. Energinet.dks overordnede netplanlægning vil vise, om der også fremover er behov for linjen. Under forudsætning af, at der er behov for linjen, planlægger DONG Energy Nord Elnet at renovere forbindelsen i Den planlagte strækning er på 20 km, budgettet er på 25,4 mio. kr. Figur 18 Stasevang-Teglstrupgård forbindelsen Asnæsværket-Kamstrup-forbindelsen. Levetiden for galvaniseringen på masterne mv. er opbrugt omkring år Inden da skal der være taget stilling til, om forbindelsen skal renoveres, eller om den skal demonteres. Der er ikke behov for denne linje af hensyn til den regionale forsyning i DONG Energy Nord Elnets forsyningsområde. Fremtiden for forbindelsen skal derfor ses i lyset af de samlede planer for hele det sjællandske transmissionsnet, tilstanden af forbindelserne og specielt i forhold til 400 kv luftledningerne (og renoveringsplanerne for dem), idet Asnæsværket-Kamstrup udgør en af reserverne for 400 kv-forbindelsen fra Asnæsværket. Asnæsværket Figur 19 Asnæsværket-Kamstrup forbindelsen Kamstrup Energinet.dks overordnede netplanlægning må vise, om der også fremover er behov for linjen. Under forudsætning af, at der er behov for linjen, planlægger DONG Energy Nord Elnet at renovere forbindelsen i Renoveringen vil ske i dialog med SEAS-NVE, som ejer den resterende del af forbindelsen. Budgettet for projektet er på 20,3 mio. kr. 70

72 Planlagte ny- og ombygninger fra eltransmission SEAS-NVE Transmission SEAS-NVE Transmission planlægger totalrenovering af 132 kv Masnedø- Eskildstrup på 14,1 km og Stigsnæsværket-Næstved (den nordlige) på 23,7 km. Idriftsættelse i Projektet er budgetteret til 11,6 mio. kr. Stigsnæsværket Næstved Masnedø Eskilstrup Stationsanlæg Energinet.dk Det forventes ikke, at der i de kommende fem år vil være behov for gennemgriben- de renoveringer af 400 kv-stationsanlæg. Hovedparten af Energinet.dk s stationsanlæg har endnu ikke opnået en alder, hvor der er behov for omgalvanisering af master, stativer og portaler eller renovering af fundamenter. Station Kassø: - Udskiftning af 220/150 kv-transformer - Omgalvanisering af stativer - Udskiftning af tre stk. afbrydere Samlede renoveringsomkostninger i alt ca. 21 mio. DKK Kassø Asnæsværket På lidt længere sigt (5-10 år) ventes der behov for større renoveringer i følgende stationer: Station Asnæsværket: - Renovering af SF6-koblingsanlæg - Udskiftning af udendørsanlæg - Udskiftning af kontrolanlæg Samlede renoveringsomkostninger i alt ca. 20 mio. DKK Derudover forventes i de kommende år et forøget behov for udskiftning af stationsapparater og udførelse af komponentrevisioner på grund af stationsanlæggenes alder. Frøstrup Aalborg Øst Mosbæk NV Net NV Net forventer, at 150 kv-station Mosbæk skal have nyt manøvreanlæg omkring Samtidig skal højspændingsapparater, fundamenter og jernkonstruktioner skiftes/repareres. I budgettet er indregnet otte nye felter og udskiftning af den ene transformer. Forventet termin Projektet budgetteres i alt med 23 mio. kr. Tilsvarende gælder for station Frøstrup, hvor manøvreanlæg, beskyttelsesrelæer, højspændingsapparater, jernkonstruktioner og fundamenter er i ringe tilstand (fem felter). Forventet termin Projektet budgetteres til ca. 10 mio. kr. Ligeledes trænger station Aalborg Øst til renovering med ny manøvreanlæg og udskiftning/reparation af en del højspændingsapparater, fundamenter og jernkonstruktioner. Samleskinnebeskyttelsen i Aalborg Øst trænger til renovering, men man klarer sig pt. med overskydende printkort fra samleskinnebeskyttelserne i Ådalen og Nordjyllandsværket. Forventet termin Projektet budgetteres i alt med 18,1 mio. kr. Der er behov for punktvis udskiftning af linje- og transformerbeskyttelser også på stationer, der ikke inden for en kortere række er renoveringskrævende. Relæerne idriftsættes løbende i perioden og budgetteres til 5,0 mio. kr. 71

73 Planlagte ny- og ombygninger fra eltransmission 6.6 Teleprojekter Konsolidering af LAN/WAN i 400 kvstationer Det er Energinet.dk s strategi at opbygge en kommunikationsrygrad bestående af lysledere mellem kontrolrum og alle 400 kv-højspændingsstationerne. Lyslederne etableres primært som lysleder på jordtråd (OPGW). I hver 400 kv-station tilkobles lyslederen en SDH kommunikationsknude, der kan varetage kommunikationen for: - Dataudveksling mellem kontrolcenter og station - Beskyttelsen mellem stationen og nabostationerne - Driftstelefoni til stationerne - De underliggende net, herunder gasnettet og celler - Dataudveksling og driftstelefoni med nabo TSO er Kommunikationsrygraden transporterer data uafhængig af den valgte protokol. Den er Energinet.dk s strategi, at al kommunikation fremover skal være IP-baseret, men i en årrække vil der fortsat være behov for andre (deterministiske) kommunkationsprotokoller. 400 kv-stationerne i Jylland og på Fyn råder allerede over et SDH net, og i 2007 er det planlagt, at det nødvendige udstyr etableres i alle 400 kv-stationer på Sjælland. Samtidig bliver jordtråden på en række 400 kv-delstrækninger på Sjælland (Asnæsværket-Bjæverskov og Ishøj-Hovegård-Gørløsegård) udskiftet med OPGW. Projektet er budgetteret til 25,4 mio. kr. Lysledere mellem kontrolrum I 2007 er det planlagt at forbinde kontrolrummet i Erritsø med kontrolrummet i Egtved via lysledere. Dette er 2. og sidste etape for etablering af to uafhænige kommunikationsveje mellem de to kontrolcentre. Projektet er budgetteret til 3,7 mio. kr. Etablering af lysledere i forbindelse med 150 kv kabelanlæg I forbindelse med anlægget af 150 kvkabel mellem Katbjerg og en ny 150/60 kv-station i Kærbybro (se afsnit 5.2.4) anlægges der lysledere. Projektet er budgetteret til 0,66 mio. kr. I forbindelse med anlægget af 150 kvkabel mellem 150 kv-station Struer og en ny 150/60 kv-station Ramme (se afsnit 6.2.3) anlægges der lysledere. Projektet er budgetteret til 1,22 mio. kr. 72

74 Mulige nye projekter eltransmission 7. Mulige nye projekter eltransmission 7.1 Transmissionsforbindelser Skagerrak 4 til Norge Skagerrak 4 Tjele Forstudiet mellem Statnett og Energinet.dk fra 2003 pegede på, at de samfundsmæssige fordele ved udbygning med en ny pol på Skagerrakforbindelsen vil være tilstrækkelig til, at der udarbejdes et beslutningsgrundlag. Efter beslutningen om at bygge en 700 MW-forbindelse mellem Norge og Holland har Statnett og Energinet.dk igangsat en revurdering af studiet fra Studiet forventes afsluttet primo I vurderingen indgår beregning af nytten ved energihandel, reduceret mulighed for at udøve markedsmagt og handel med regulerkraft og systemtjenester. Resultaterne er følsomme over for ændringer i forudsætningerne. Med en forbedret energibalance i Norge og Sverige vil nytten fra energihandel være væsentligt mindre end tidligere beregnet, jf. Nordels Prioriterede Snit. En forøget kapacitet mellem Jylland og Tyskland vil dog øge nytten. Hvis forbindelsen etableres, forventes den tilsluttet på 400 kv i Tjele i Danmark og i Kristiansand i Norge. Det forventes, at forbindelsen tidligst kan være i drift omkring Omkostningerne for Energinet.dk er vurderet til 1 mia. kr. Der er endnu ikke truffet aftale med Statnett om at udbygge Skagerrakforbindelsen. Ved tilslutning i Tjele og Kristiansand opnås den fordel, at Skagerrak 1 og 2 kan drives som en bipol. Det samme gælder Skagerrak 3 og 4. Overføringskapaciteten på Skagerrak 4 kan blive MW. Der er ikke planer om at skrotte Skagerrak, pol 1 og pol 2. Statnett og Energinet.dk har igangsat et projekt, som i vil resultere i udskiftning af kontrolanlægget til Skagerrak, pol 1 og pol 2, jfr. afsnit 5.1.6, side 45. Kontrolanlægget er modent til udskiftning, da det er besværligt at få reservedele og kvalificerede teknikere til det ca. 30 år gamle udstyr Alternativ til 132 kv-øresundskablerne 132 kv-forbindelserne til Sverige medvirker til at sikre forsyningssikkerheden i Østdanmark og har desuden betydning for, hvordan markedet fungerer i Østdanmark. I forbindelse med udkobling af en eller begge 400 kv-forbindelser til Sverige som følge af fejl eller planlagt revision, kan 132 kv-forbindelserne til Sverige medvirke til både at sikre forsyningssikkerheden i Østdanmark og forsyningen af Nordsjælland samt til at forbedre beredskabet i Østdanmark, da en uhensigtsmæssig ø-drift kan undgås. 132 kv-forbindelserne består af fire trefasede kabler etableret i perioden 1951 til 1964, Figur

75 Mulige nye projekter eltransmission I 2003 og 2004 har der været utætheder på 132 kv-kabelsystemerne. Derfor blev der i løbet af 2004 gennemført en tilstandsvurdering for at belyse, om levetiden af de danskejede kabelforbindelser er opbrugt. Undersøgelsen viste, at det typisk er landdelen af det ene af de fire kabler, som har øget fejlhyppighed som følge af udpræget tæring af besnøringstråde. De øvrige tre kabler har der ikke været konstateret en øget fejlhyppighed på. Der er derfor ikke mistanke om, at disse kabler er i dårlig stand. De øvrige kabler undersøges nærmere. Der er dog Sverige Teglstrupgård Valseværket Borup Stasevang Allerødgård Gørløsegård Sperrestrupgård Glentegård Hovegård Figur kv-forbindelserne til Sverige medvirker til at sikre forsyningssikkerheden i Østdanmark. ikke noget i hyppigheden af fejl, som tyder på, at der er tale om fremskreden ældning. Hvis det af hensyn til forsyningssikkerhed, marked og beredskab skulle blive nødvendigt at erstatte 132 kv-kablerne under Øresund, er der identificeret to strategier. En vurdering af den mest optimale løsningsmulighed ud fra følgende kriterier udestår: forsyningssikkerhed, investeringsbehov, markedsforhold, miljøforhold, etableringstid, robusthed samt beredskab og lokale hensyn. De to løsningsmuligheder, der overvejes, er: 1. Erstatning af de eksisterende 132 kvkabler ét for ét med nye 132 kv-kabler, hvilket skønnes at kræve et investeringsbehov på mio. kr. 2. Etablering af en 400 kv-kabelforbindelse under Øresund mellem København og Sydsverige (f.eks. til Malmø), hvilket skønnes at kræve et investeringsbehov på mio. kr. Som det fremgår, er det ene alternativ væsentligt dyrere end det andet. Den dyrere løsning med en forbindelse under Øresund mellem København og Sydsverige er at foretrække ud fra et beredskabsmæssigt synspunkt. 400 kv-løsningen vil ligeledes øge driftsfleksibiliteten væsentligt i forbindelse med afbrydelseskrævende drifts- og vedligeholdelsesarbejder samt renoveringsarbejder på 400 kv to-systems luftledningen på Sjælland mellem Hovegård og Söderåsen i Sverige Udskiftning af Kontek-søkablerne i Storstrømmen og Østersøen Kontek-forbindelsens landkabel har i perioden været ramt af et større antal fejl. Ud over en spærremuffe i Tyskland med et elektrisk overslag har der været et antal utætheder på blykappen i overgangen mellem kabel og gennemgangsmuffer. I løbet af 2004 blev der gennemført et ombygningsprojekt af gennemgangsmufferne på landkablerne i Danmark og Tyskland. I løbet af projektet blev 85 muffer og 14 muffer i henholdsvis Danmark og Tyskland ombygget. Under ombygningsarbejdet blev der i Danmark fundet flere muffer med utætheder. Også Kontek-forbindelsens søkabler har været ramt af en utæthed på en gennemgangsmuffe i henholdsvis 2002 og I 2004 blev der gennemført en levetidsundersøgelse af gennemgangsmufferne på søkablet. Der forventes en længere levetid for søkablets muffer set i forhold til landkablets muffer. Utætheden, der blev opdaget i 2005, blev repareret i maj måned 2006 og den lækkende olie blev i den mellemliggende periode opsamlet i en speciel anordning placeret på havbunden. 74

76 Mulige nye projekter eltransmission Kyndbyværket Nyrup Hejninge Ringsted Rislev Stigsnæsværket Næstved Østerholm Orehoved Vestlolland Radsted Rødby Hovegård Ishøj Haslev Fensmark Spanager Bjæverskov Blangslev Masnedøværket Eskilstrup Idestrup Det er endnu ikke afklaret om eller hvornår, søkablet bør udskiftes. Hvornår en udskiftning vil kunne finde sted afhænger i praksis af tilgængeligheden af HVDC-søkabler på verdensmarkedet. Men det forventes, at et nyt kabel vil kunne være installeret og i drift 2-3 år efter kontraktindgåelse med en leverandør. Det samlede investeringsbehov forventes at være mio. kr. Kontek-forbindelsen er særdeles vigtig for forsyningssikkerheden og elmarkedet i Østdanmark. Der er derfor truffet foranstaltninger for at holde kablet i drift i den situation, hvor en sømuffe lækker olie. Rødsand Kontek Bentwisch Tyskland Figur 21 Kontek-forbindelsen er særdeles vigtig for forsyningssikkerheden og elmarkedet i Østdanmark Forøgelse af overføringskapaciteten på Jylland-Tysklandsgrænsen Opgradering af Tysklandsgrænsen skal ske under hensyntagen til de begrænsninger, der er i nettet i Nordtyskland. Her spiller den installerede vindkraft en vigtig rolle. Den forventes fremover at kunne begrænse handelskapaciteten til nogle få hundrede MW, hvis der ikke bygges ud. Bredebro Ribe RevsingLanderupgård Kassø Tyskland Figur 22 Forøgelse af overføringskapaciteten mod Tyskland Transmissionsnettet ved den dansk-tyske grænse ses i Figur 22. EU har gennem TEN-studiet udpeget den dansk-tyske grænse til at være en af de mest graverende flaskehalse i Europa. Enstedværket Uw-Nord Sønderborg Abildskov I 2002 har E.ON Netz og Energinet.dk afsluttet en analyse af overføringsforholdene i grænseområdet med henblik på at fastlægge udbygningsbehovene i grænseregionen. Resultatet er at der er forventninger om at handelskapaciteten kan blive forhøjet med MW fra starten af 2007, og på noget længere sigt det kan blive aktuelt at forøge overføringskapaciteten ved at anvende tværspændingstransformere i 220 kv-systemerne f.eks. i Kassø og Flensborg. En sådan kan installeres med et par års varsel. Ved f.eks. at anvende tværspændingstransformere vil overføringskapaciteten på grænsen kunne udnyttes bedre. Effekten kan styres over på 400 kv-forbindelserne, så 220 kv-forbindelserne aflastes. Dermed kan kapaciteten øges flere hundrede MW. En ny 400 kv-luftledning til erstatning af 220 kv-forbin- 75

77 Mulige nye projekter eltransmission delserne forventes først at kunne være i drift på den danske side i perioden I 2006 har Energinet.dk og E.ON Netz genoptaget samarbejdet om kapaciteten på den dansk-tyske grænse for at harmonisere planlægningen af netudbygningen. Der undersøges store syd- og nordgående transporter for at finde frem til muligheder og begrænsninger. Et fælles notat der ventes færdigt i december Begrænsningerne ved store, sydgående transporter ligger først og fremmest i det tyske net. E.ON Netz har startet med udbygningsprocessen af en del af deres net, som har en strategisk betydning og er en forudsætning for at kunne forhøje overføringskapaciteten til Danmark. Begrænsninger ved store nordgående transporter ligger både i Tyskland og i Jylland. Energinet.dk har med tidligere anlægsplaner taget initiativ til at reducere de danske begrænsninger Kontek 2 til Tyskland Ved etablering af øget overføringskapacitet til Tyskland, ud over den nuværende Kontek-forbindelse på 600 MW, vil et tilslutningspunkt på en sydlig 400 kv-ring være oplagt. Desuden skal der i dette tilfælde etableres en HVDC-konverterstation f.eks. i Radsted. Kontek, pol 2, kan ses i sammenhæng med øvrige udbygninger i det nordiske transmissionsnet. Her tænkes på f.eks. Storebæltsforbindelsen, Skagerrak 4, forstærkning af det svenske snit 4 samt de svensk-tyske overvejelser om en kabelforbindelse fra Sydsverige via en kommende havmøllepark på Kriegers Flak til Bentwisch i Tyskland Sydlig 400 kv-ring i Østdanmark En fuldt udbygget 400 kv-vekselstrømsringforbindelse Bjæverskov-Rislev- Radsted-Vestlolland-Stigsnæsværket- Herslev vil tillade tilslutning af alle elementerne i havmøllehandlingsplanen fra 1997, hvilket vil sige op til 10 parker a 150 MW syd for Lolland-Falster ud over Nysted og Rødsand 2 (se Figur 23). Energistyrelsen arbejder pt. i et tværministerielt udvalg med en ajourføring af Havmøllehandlingsplanen fra Udvalgsarbejdet forventes ifølge tidsplanen afsluttet i I hvilken rækkefølge 400 kv-ringen kan udbygges afhænger af, hvor eventuelt kommende havplacerede vindmølleparker etableres, det vil sige ved Omø Stålgrunde eller ved Rødsand/Gedser. En mulig første netændring ved den sydlige ring er etableringen af en 400 kv-tosystemsforbindelse fra Bjæverskov til Rislev og en kombineret 400/132 kv-forbindelse fra Rislev til Radsted i takt med Kyndbyværket Hedegård Asnæsværket Herslev Storebælt 132/50 kv Rislev B Stigsnæsværket Vindeby Vestlolland A Radsted 132/50 kv 132/50 kv 50 kv Bjæverskov Masnedøværket Vindingegård Kamstrup Hovegård Sverige Figur 23 Illustration af mulige tracéer til henholdsvis den sydlige 400 kv-ring og den kombinerede 132 kv- og 400 kv-forbindelse fra Asnæsværket til Kyndbyværket. Rødby Rødsand Kontek Tyskland 76

78 Mulige nye projekter eltransmission udbygningen af vindkraft ved Rødsand/ Gedser. På det tidspunkt, hvor vindkraftmængden tilsluttet 400 kv-luftledningen overstiger den største produktionsenhed i Østdanmark, er yderligere forstærkning påkrævet. Det overvejes at etablere en kombineret 400/132 kv-forbindelse mellem Herslev og Vestlolland, hvis en udbygning med vindkraft på Omø Stålgrunde eller syd for Lolland giver årsag hertil. På et tidspunkt er der behov for at slutte 400 kv-ringen med en 400/132 kv-forbindelse mellem Radsted og Vestlolland. Samtidig med styrkelsen af 400 kv-nettet mellem Bjæverskov og Radsted styrkes 132 kvnettet til Lolland-Falster. En sydlig 400 kv-ring kan desuden bidrage til følgende: - Forbindelsen vil medvirke til en udnyttelse af Stigsnæsværkets potentiale for etablering af ny produktionskapacitet, som er betinget af værkets placering og havnefaciliteter, der er blandt Nordeuropas bedste. - Forbindelsen vil bidrage til at opretholde og styrke forsyningssikkerheden i området. - Forbindelsen vil gøre det muligt at reducere den samlede mængde luftledninger i området ved demontering af 132 kv-luftledninger. Omfanget af dette er p.t. ikke vurderet. Som alternativ til den nævnte sydlige 400 kv-ring vil en mindre udbygning med vindmøller syd for Sjælland og Lolland-Falster åbne mulighed for at etablere en mindre sydlig 400 kv-ring, som kan løbe fra Bjæverskov via Rislev og Stigsnæs til Herslev. Beslutningen om, hvilken ring der er den mest fordelagtige, afhænger af udbygningen på produktionssiden kv-forbindelse mellem Asnæsværket og Kyndbyværket Asnæsværket Kyndbyværket Hovegård Bjæverskov Det politiske ønske om at sanere transmissionsnettet med færre luftledninger i det åbne land og ønsket om samtidig at opnå et stærkere 400 kv-net til energitransporter både øst-vest og nord-syd fremmer behovet for at etablere en ringstruktur i 400 kv-nettet. Ringstrukturen forbedrer driftsfleksibiliteten i forbindelse med afbrydelser for drifts- og vedligeholdelsesarbejder samt renoveringsarbejder og bidrager til opretholdelse af forsyningssikkerheden. Behovet for den nye 400 kv-ledning mellem Hovegård og Asnæsværket via Kyndbyværket hænger sammen med en række forhold: - Ledningen vil udgøre en parallelvej til strækningen Hovegård-(Ishøj)- Bjæverskov-Asnæsværket. - Med etableringen opnås endvidere to uafhængige 400 kv-tracéer ud fra både Asnæsværket og Kyndbyværket. - Kyndbyværket er meget vigtig for forsyningssikkerheden i det østdanske elsystem som reservekapacitet ved udfald af store kraftværker og udlandsforbindelser. Endvidere er Kyndbyværket af stor betydning i forbindelse med gennemførelse af en havmølleudbygning, da det bibringer uundværlige driftsreserver samt stiller effektproduktion med reguleringsevne til rådighed i elsystemet. - Kyndbyværket har en systemmæssig attraktiv placering for udbygning med kommende spids- og mellemlast kraftværksenheder. Desuden vil etablering af en HVDC-forbindelse under Storebælt sammen med tilslutning af den tidligere omtalte sydlige 400 kv-ring til Herslev øge den samlede effekt tilsluttet i den vestlige ende af 400 kv-nettet på Sjælland. Tidspunktet for forstærkningen mellem Asnæsværket og Kyndbyværket afhænger af effekten i den vestlige del af systemet. Forstærkningen af 400 kv-nettet kan udføres ved at etablere en 400/132 kvkombiluftledning fra Kyndbyværket mod syd igennem Hornsherred og mod vest til Asnæsværket (se Figur 23). På dele af strækningen anses det for muligt at anvende det eksisterende 132 kv-tracé. Fra Kyndbyværket til Hovegård anvendes en af de eksisterende 400 kv-ledninger, som i dag drives ved 132 kv. Systemet mellem Kyndbyværket og Hovegård vil da ændre status fra et dobbelt 400 kvsystem drevet ved 132 kv til et dobbelt 400 kv-system, hvoraf det ene system drives ved 132 kv. For at opnå uafhængighed er det nødvendigt, at 400 kv-ledningen skal føres helt ind til såvel Asnæsværket som til Kyndbyværket på uafhængige masterækker. En ny forbindelse mellem Asnæsværket og Hovegård via Kyndbyværket vil desuden betyde, at der enten bør oprettes 400/132 kv-transformering ved Kyndbyværket, eller at dele af produktionen flyttes til 400 kv-niveau. 77

79 Mulige nye projekter eltransmission kv-kabelring i hovedstadsområdet Glentegård Svanemølleværket Amagerværket H. C. Ørsted Værket Avedøreværket København Der kan opstå behov for en 400 kvkabelring i hovedstaden, primært hvis elproduktionskapaciteten i området øges eller ved en væsentlig forbrugsstigning i det centrale København. Kabelringen og transformeringspunktet vil mindske belastningen af 132 kv-kabelnettet i området, samtidig med at kraftværker i hovedstaden får mulighed for at levere produktion direkte til 400 kv-nettet. Begge forhold vil medvirke til øget driftsmæssig fleksibilitet og øget forsyningssikkerhed. Kabelringen består i en 400 kv-kabelforbindelse mellem Glentegård transformerstation og H.C. Ørsted Værket via Amagerværket. På Amagerværket etableres det tredje transformeringspunkt mellem 400 kv og 132 kv i hovedstadsområdet kv Revsing-Landerupgård Revsing Landerupgård I afsnit Ombygning af 400 kv Kassø-Revsing på side 40 angives, at der med en moderat opgradering af tysk- landsforbindelsens overføringskapacitet skal gennemføres nogle tiltag i nettet i 2010, når både Horns Rev 2 og Storebælt er etableret. Med denne kombination af produktionsmulighed og transportvej øges de vest/ øst-gående transporter i nettet i forhold til tidligere forventninger, og der bliver behov for at lukke hullet i 400 kv nettet mellem Revsing og Landerupgård se figur Figur 9 side 41 eller bilag 1 side 1. Etableringen af ledningen vil udløse behov for en 400 kv-koblingsstation i Revsing, se afsnit side 82. Ledningen ville i første omgang kunne erstattes af en hel del tiltag i 150 kv-nettet, herunder driftmæssige tvivlsomme udkoblinger og opgraderinger, men på sigt når overføringskapaciteten øges over ca MW vil 400 kv-ledningen blive nødvendig. Da der er rimelig sandsynlighed for dette, planlægges 400 kv-ledningen etableret allerede i 2010, såfremt der gennemføres en aftale med E.ON om en opgradering af handelskapaciteten i 2007 med 300 MW i begge retninger og en tilsvarende vedvarende overføringskapacitet fra Nettet på Vestkysten Ramme Idomlund Bedsted Struer Bilstrup Tjele Herning Sdr. Felding Behovet for forstærkning af nettet på Vestkysten afhænger af udbygning af vindkraften på Horns Rev, udbygning af Skagerrakforbindelsen og opgradering af Tysklandsforbindelsen. Som det fremgår af afsnit 5.1.2, side 36, forventes det, at den kommende havmøllepark, Horns Rev 2, tilsluttes det øvrige transmissionsnet på 400 kv-niveau i Endrup. C B Horns Rev A Figur 24 Det mulige fremtidige net på Vestkysten. Tistrup Karlsgårde Endrup Revsing Bredebro Energinet.dk har besluttet, at der etableres en 400 kv-luftledningsforbindelse fra Endrup til Tistrup som en del af 400 kv forbindelsen Endrup-Idomlund i det langsigtede basisnet. Det betyder, at den eksisterende 150 kv-forbindelse mellem Esbjerg og Herning bortsaneres på strækningen nord for Esbjerg, hvor luftledningen går gennem et boligom- 78

80 Mulige nye projekter eltransmission råde, se Figur 24. I stedet må der etableres en ny 150 kv-forbindelse på tosystemsmasten på strækningen mellem Endrup og Karlsgårde. Hermed kan den nuværende tosidede forsyning af Herningområdet opretholdes. Såfremt udbygningen på Horns Rev fortsætter, vil der ved Tistrup kunne etableres en 400 kv-station, som vil kunne udgøre et stærkt tilslutningspunkt for denne vindkraft. Bliver udbygningen massiv kan det komme på tale at trække tilslutningspunktet længere ud mod kysten eller føre vindkraften i land med DC teknologi. 400/150 kv-ledningen kan bygges videre nordpå mod Idomlund i det eksisterende tracé for Lykkegård-Sønder Felding-Herning og videre i et nyt tracé til Idomlund, Figur 24. Ledningen mellem Herning og Struer kan herved fjernes. Med en 400 kv-forbindelse på Vestkysten lukkes ringforbindelsen med en forbedring af forsyningssikkerheden i Vestjylland til følge, og der sikres plads til yderligere indfødning fra Horns Rev og til at opgradere/udbygge mod Norge og Tyskland. Linjeføringen for denne kombinerede 400/150 kv-ledning er tidligere optaget i regionplanerne for Ringkjøbing Amt og Ribe Amt Skovkrydsning ved Haslev Spanager Rislev Haslev SEAS-NVE Transmission har vurderet, at 132 kv-luftledningen, som krydser skoven nord for Haslev, har nået en alder, hvor der inden for en årrække på 5-10 år er behov for at gennemføre en renovering af luftledningens stålmaster. Det skyldes, at luftledningens placering i forbindelse med en nyetablering ville være i direkte modstrid med Principper for etablering og sanering af højspændingsanlæg fra Renoveringen af de nuværende master vil være meget bekostelig og desuden medføre forsyningsmæssige problemer i en eventuel renoveringsperiode. I stedet for renovering er det muligt at kabellægge luftledningen på den ca. 1,5 km lange skovkrydsning, hvilket vil kræve en investering på ca. 10 mio. kr. 7.2 Stationer, transformere og kompensering /60 kv-transformer i Thyregod Thyregod Af hensyn til reserveforsyningen af Thyregodområdet er det tidligere vurderet, at der er behov for en transformer 2 i Thyregod. På nuværende tidspunkt kan dette ikke motiveres, da der ved mangel af den nuværende 150/60 kv-transformer i Thyregod hverken vil forekomme uacceptabelt lave spændinger eller opstå overbelastning af 60 kv-forbindelser. En alvorlig fejl på tranformeren medfører en lang udetid, hvor forsyningen er afhængig af 60 kv-nettet. Der overvejes derfor en løsning, hvor en overskydende 120 MVA-transformer fra station Hatting anvendes som beredskabstransformer for station Thyregod, så den ved fejl kan idriftsættes med kort varsel. Overslagsmæssigt er prisen 10,0 mio. kr. 79

81 Mulige nye projekter eltransmission Etablering af halvt 150 kv to-bryderfelt i 400/150 kv-station Landerupgaard Landerupgård I Landerupgaard er 400/150 kv-transformeren kun tilsluttet den ene skinne. Da 150 kv-linjefelterne er etableret uden adskillere mod skinnerne betyder det, at transformeren må kobles ud, når der arbejdes på det halve to-bryderfelt som er koblet op på den samme skinne som 400/150 kv-transformeren. Dette giver undertiden betydelige driftsmæssige problemer. Det overvejes derfor om 150 kv siden af 400/150 kv-transformeren skal tilkobles begge skinner ved at etablere et halvt to-bryderfelt til transformeren. Projektet er budgetteret til 4,0 mio. kr Ny 132/50 kv-transformer i station Lindevang Lindevang Frederiksberg forsynes i dag fra en 132/50 kv-transformer i station Lindevang samt fra 3 stk. 50 kv-kabler, der er tilsluttet DONG Energy Nord Elnet s 50 kv-net. 50 kv-kablerne har en vurderet restlevetid på år, og DONG Energy har en langtidsplan for at udfase 50 kv til fordel for 132 kv. Der skal derfor etableres en erstatning for disse kabler af hensyn til Frederiksbergs forsyningssikkerhed. Frederiksberg Elnet har vurderet, at investeringsbehovet vil være på 15 mio. kr. ved etablering af en ny 132/50 kvtransformer på 125 MVA Ny 132/50 kv-transformer i Ringsted Ved fejl på 132/50 kv-transformeren i Ringsted kobles 50 kv-ledningen mellem Nyrup og Ringsted ind for at holde belastningen på Kimmerslev-Spanager på et acceptabelt niveau. 50 kv-ledningen står over for en større renovering i ca og overvejes demonteret. hvis transformer nr. 1 i Ringsted er ude af drift. 50 kv-ledningen kan demonteres, når transformer nr. 2 er etableret. Projektet vil fastholde forsyningssikkerheden og kræve en investering på ca. 9 mio. kr. Ringsted Som en løsning på problemstillingen kan der etableres en 132/50 kv-transformer nr. 2 i Ringsted. 50 kv-ledningen Ringsted-Nyrup er i dag reserveforsyning, 80

82 Mulige nye projekter eltransmission Nyt 132/50 kv-transformeringspunkt syd for Holbæk Ågerup Stigende belastning forårsaget af ny og gammel industri, forretninger og nye boligområder medfører behov for øget forsyningskapacitet til området. Der etableres en ny 132/50 kv-transformerstation i Ågerup syd for Holbæk. Et 132 kv-kabel tilsluttes 132 kv-linjen Asnæsværket-Kirkeskovgård i en ny koblingsstation 2 til 3 km syd for Ågerup. SEAS-NVE har vurderet, at det nye transformeringspunkt bør tages i drift i 2012, og at investeringsbehovet vil være på ca. 30 mio. kr Ny 150/60 kv-station Odense Vest Graderup Kingstrup Odense Vest Fynsværket Odense Sydøst Fraugde For at øge forsyningssikkerheden i Odense skønner FynsNet 150 kv A/S, at der bør etableres en ny 150/60 kv-station i Odense Vest. Stationen etableres med indsløjfning på 150 kv-linjen Abildskov-Fynsværket i en afstand ca. 1 km fra linjen. Stationen bestykkes med en 125 MVA-transformer. Idriftsættelsestidspunktet er ikke fastlagt endnu. Projektet budgetteres til 25 mio. kr. Svendborg Sønderborg Ny 150/60 kv-transformer i Fraugde På grund af stigende belastning i området planlægger FynsNet 150 kv A/S at etablere en yderligere 150/60 kv-trans- former på 125 MVA i Fraugde. Projektet budgetteres til 9,5 mio. kr. (baseret på seneste standard priser). 81

83 Mulige nye projekter eltransmission Reaktiv effekt vest for Storebælt Tjele Vester Hassing Energinet.dk har planlagt at installere en ny synkronkompensator i Vestjylland på 150 kv-niveau som supplement til de to eksisterende i Vester Hassing og Tjele for at reducere afhængigheden af kraftværkerne. Alternativt kan der installeres et effektelektronisk anlæg i form af en SVC eller STATCOM. Anlægget bør under alle omstændigheder placeres i Vestjylland, hvor sårbarheden er størst Ny 400 kv-koblingsstation Revsing Hvis der opstår behov for at etablere 400 kv-forbindelsen mellem Revsing og Landerupgård jf. afsnit side 78, vil dette udløse etableringen af en 400 kvkoblingsstation i Revsing. Projektet skal etableres sammen med Revsing-Landerupgård, dvs. i Øvrige projekter NV Net opgradering af fjernkontrol Ådalen NV Net planlægger at opgradere det nu 10 år gamle fjernkontrolsystem, så man anvender de nye teknologiske muligheder. Ved opgraderingen vil man opnå fuld redundans for kommunikationsveje og hovedkontrolsystemer, ligesom der etableres et ekstra kontrolrum på 150 kv-station Ådalen. Projektet ventes implementeret i 2010, og er budgetteret til 3 mio. kr. 82

84 Mulige nye projekter eltransmission 7.4 Saneringer Saneringer i Aalborgområdet Energinet.dk har i marts 2001 givet tilsagn til Nordjyllands Amt om saneringer i nettet frem til omkring 2014 under forudsætning af, at myndighederne godkender relevante erstatningsanlæg. Af Aftale mellem Eltra a.m.b.a. og Nordjyllands Amt om sanering af højspændingsnettet syd for Aalborg fremgår: - Senest 4 år efter idriftsættelse af den nye 400 kv-forbindelse skal der tages stilling til behovet for yderligere elmæssige 400 kv-forstærkninger mellem Ferslev og Vendsysselværket. - Resultatet af denne stillingtagen mellem parterne og Energistyrelsen skal respektere hovedideen i forslag 2a om at undgå yderligere belastning med luftledninger mellem Ferslev og Vendsysselværket. - I drøftelserne skal indgå muligheden for at have i alt to masterækker til 400 kv i Romdrup Ådal mellem Gistrup og Limfjorden for at forkorte et eventuelt nødvendigt fremtidigt 400 kv-kabel i eksisterende tracé mellem Vendsysselværket og Ferslev. - Senest 6 år efter idriftsættelse af den nye 400 kv-forbindelse nedtages den eksisterende 400 kv-forbindelse mellem Gistrup og Limfjorden (anslået år 2009). Senest efter yderligere 5 år (i alt 11 år) nedtages den eksisterende forbindelse gennem Indkildedalen (fra Kongshøj/ Skudshale til Gistrup). (Anslået år 2014). Den østlige 400 kv-forbindelse fra 1973 mellem Gistrup og Limfjorden fjernes således senest i 2010, hvis der ikke kan begrundes et behov for tre 400 kv-forbindelser mellem Ferslev og Limfjorden, se Figur 25. Analyser af dette behov forventes afsluttet i løbet af På 150 kv-forbindelsen mellem Ådalen og Aalborg Øst er delstrækningen til Gistrup kabellagt i 2004, mens den resterende del er ophængt på den nye 400 kv-masterække mellem Ferslev og Vendsysselværket. Forbindelsen drives i dag ved 150 kv. Når den oprindelige 400 kv-luftledning mellem Gistrup og Limfjorden eventuelt fjernes, skal det system, der i øjeblikket drives ved 150 kv, i stedet drives ved 400 kv. Det betyder, at der lægges et 150 kv-kabel mellem Gistrup og Aalborg Øst for at fuldende forbindelsen mellem Ådalen og Aalborg Øst. Håndværkervej Bredkær Vendsysselværket Hvorupgård Ådalen Aalborg Øst Gistrup Skudshale Dybvad Konti-Skan 1 & 2 Vester Hassing >> I projektet er der inkluderet en reaktor til kompensering af den reaktive effekt, der produceres af kabelanlægget. Projektet er endnu ikke forelagt Energistyrelsen til godkendelse. Det forventes at være gennemført i 2009 og er budgetteret til 24,1 mio. kr. Senest i 2015 nedtages også 400 kvmasterækken fra Skudshale til Gistrup hvis der ikke er brug for tre 400 kv-forbindelser over Limfjorden. Mosbæk Tjele Ferslev Tinghøj Trige Figur 25 Forventet net i Aalborgområdet omkring 2010, hvis der ikke er behov for tre 400 kv-forbindelser. 83

85 Mulige nye projekter eltransmission Saneringer i Vestjylland Bedsted Struer Idomlund Herning Sdr. Felding Karlsgårde Lykkegård Estrupvej Ribe Saneringerne i Vestjyske Nets område blev udpeget i forbindelse med Energinet.dk s handlingsplan for kabler/luftledninger. Ved kabellægning forventes følgende fjernet: - 1,7 km af 150 kv-tosystemsluftledningen Struer-Idomlund i Saneringen er budgetteret til 9,4 mio. kr. - 2,5 km af tosystemsluftledning Struer- Bedsted i Saneringen er budgetteret til 12,5 mio. kr. - 4,1 km af tosystemsledningen Lykkegård-Karlsgårde i Saneringen er budgetteret til 19,2 mio. kr. - 1,5 km af ledningen Herning-Sdr. Felding efter Saneringen er budgetteret til 4,4 mio. kr. Hvis 400/150 kvanlægget mellem Endrup og Idomlund gennemføres (side 71), bortfalder denne sanering. - 1,1 km af ledningen Struer-Bedsted efter Saneringen er budgetteret til 6,1 mio.kr. - 3,0 km af ledningen Lykkegård-Estrupvej i Der etableres i stedet 0,8 km kabel fra Esbjergværkets blok tre til 150/60 kv-transformeren for Estrupvej. Saneringen er budgetteret til 3,8 mio. kr. Hertil kommer yderligere et tilslutningsfelt ved blok 3 til 5,4 mio. kr. Det er en forudsætning, at DONG Energy og Systemansvaret tiltræder, at 150/60 kv-station Estrupvej forsynes fra Esbjergværket, blok 3, og at den herved indvundne tabsbesparelse opnås, uden at kraftværkets indfødningspunkt principielt ændres fra Lykkegård til 150 kvsamleskinnen på Esbjergværket, blok km af ledningen Lykkegård-Ribe i Saneringen er budgetteret til 27 mio. kr. - 2 km af ledningen Bilstrup-Struer i Saneringen er budgetteret til 5,2 mio. kr. Det er forudsat, at 150 kv-ledningen Herning-Struer erstattes af kombineret 400/150 kv-fremføring fra Endrup til Idomlund (side 71). 7.5 Renoveringer N1 Lykkegård Magstrup Ribe Abildskov Bredebro Sønderborg Kassø Enstedværket Syd Net I Syd Nets område bliver 150 kv-luftledningerne Kassø-Bredebro, Bredebro-Ribe, Ribe-Lykkegård, Enstedværket-Kassø og Sønderborg-Abildskov 40 år i perioden frem mod For 150 kv-stationsanlæg gælder, at stationerne Enstedværket, Magstrup, Sønderborg, Bredebro og Kassø har nået eller når en alder på 40 år frem mod På disse anlæg må der forventes behov for en større renovering. Omkostningerne er overslagsmæssigt på 138 mio. kr. 84

86 Mulige nye projekter eltransmission Sydøstjyske Net I Sydøstjyske Nets område bliver 150 kvluftledningerne Landerupgård-Skærbækværket og Ryttergård-Skærbækværket 40 år i perioden frem mod For 150 kvstationsanlæg gælder, at stationerne Skærbækværket og Bramdrup har nået eller når en alder på 40 år frem mod På disse anlæg må der forventes behov for en større renovering. Omkostningerne er overslagsmæssigt på 37 mio. kr. Landerupgård Ryttergård Bramdrup Skærbækværket Bilstrup Struer Tjele Tange Bjørnholt Mesballe Trige Hasle Midtjyske Net I Midtjyske Nets område er 150 kv-luftledningerne Trige-Mesballe 1, Trige- Mesballe 2, Tange-Bilstrup, Bilstrup- Struer og Tange-Bjørnholt over 40 år eller bliver 40 år i perioden frem mod For 150 kv-stationsanlæg gælder, at stationerne Mesballe, Bilstrup, Hasle, Tange, Tjele og Trige har nået eller når en alder på 40 år frem mod På disse anlæg må der forventes behov for en større renovering. Omkostningerne er overslagsmæssigt på 192 mio. kr. Vurderingerne af renoveringsbehovet i N1 s område er foreløbige, og der skal udføres en grundig levetids- og tilstandsvurdering af anlæggene, inden opgaverne iværksættes. Struer Herning Vestjyske Net Vestjyske Net forventer renovering af 150 kv-ledningen Herning-Struer. Endelig stillingtagen afventer udfaldet af den langsigtede plan for Vestkysten. 85

87 Mulige nye projekter eltransmission Asnæsværket Kamstrup Figur 26 Luftledningsrenovering hos DONG Energy Nord Elnet. 132 kv-luftledningsrenovering generelt i Østdanmark Der skal gennemføres et planlægningsog analysearbejde for at bestemme den optimale måde at håndtere de mange luftledninger, der inden for de næste 5-15 Sverige Teglstrupgård Stasevang Ejbygård Vejleå år skal renoveres eller erstattes af andre anlæg. De strækninger, der først skal renoveres, er Stasevang-Teglstrup 2 samt Asnæsværket-Kamstrup (se afsnit 6.5, side 70). De fleste luftledninger er etableret i perioden og levetiden for galvaniseringen på masterne mv. er dermed snart opbrugt. Det er påkrævet at udarbejde en plan for renoveringen af disse. Planen skal tage højde for systemmæssige bindinger i forhold til hvilke linjer, der kan afbrydes samtidig. Samtidig skal der for hver enkelt strækning tages hensyn til det fremtidige overføringsbehov, renoveringsmetoder samt landskabelige forhold (kabel contra luftledning). Der er derfor behov for at udarbejde en ny sammenhængende 132 kv-netplan for Sjælland, som kan lægges til grund for vurderingen af de enkelte linjers fremtid. 86

88 Anlægsprojekter - gastransmission 8. Anlægsprojekter gastransmission 8.1 Afsluttede projekter 2006 gastransmission Omlægning af transmissionsledning ved Give Vejle Amt udfører et vejprojekt Diagonalvejen syd om Give, der omfatter anlægning af motortrafikvej vest for Give. Dette projekt har medført behov for sænkning af gastransmissionsledningen Egtved - Ll. Torup over en strækning på ca. 100 meter mellem Nørskov og Brande. Bygherre er Energinet.dk på vegne af Vejle amt. Give Afsluttet Arbejdstilsynets ibrugtagningstilladelse: Juni 2006 Juni ,5 mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Kapacitet/dimension Mellem Nørskov og Brande 100 m 20 Ref.: Baggrundsnotat. Inf

89 Anlægsprojekter - gastransmission Kapacitetsudvidelse Dragør Border Udbygning af Dragør grænsestation blev gennemført for at kunne imødekomme en stigning i det svenske gasforbrug i de kommende år. Kapaciteten af Dragør grænsestation er forøget af markedsmæssige hensyn til Nm 3 /t. Derudover er der sikret udbygningsmulighed til Nm 3 /t. Projektet omfattede opsætning af ekstra filter og målestreng samt etablering af fjernstyring af by-pass for forvarmer. Dragør Idriftsat / afsluttet Arbejdstilsynets ibrugtagningstilladelse: August 2006 Oktober mio. kr. Beholderopstillingsgodkendelse: Juli 2006 Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Kapacitet/dimension Dragør Border - Udbygget med Nm 3 /t og forberedt for yderligere Nm 3 /t Ref.: Projektinformationsmanual. INF Udskiftning af linjeventil Nybro Det blev i 2005 konstateret, at linjeventil XV164 på transmissionsledningen ved Nybro var meget utæt i gennemløbet. Linjeventilen er essentiel for driften både hos Energinet.dk og DONG Energy - Nybro. Den utætte ventil er derfor udskiftet medio Nybro 88

90 Anlægsprojekter - gastransmission Afsluttet Arbejdstilsynets ibrugtragningstilladelse: Juni 2006 Juni ,0 mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Kapacitet/dimension Nybro - 30 Ref.: Arbejdsbeskrivelse. Sag maj Indbygning af ESD-ventil Nybro Linjeventil B452 er en ny afspærringsventil, der indgår i det samlede ESD (Emergency Shut Down) system for selve gasbehandlingsanlægget i Nybro. Ventilen er monteret mellem L/V stationen og M/R Nybro og er en del af Energinet.dk s anlæg. Nybro Afsluttet Arbejdstilsynets konstruktionsgodkendelse: Maj 2006 Nov ,4 mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Kapacitet/dimension M/R station Nybro - 4 Ref.: Arbejdsbeskrivelse. INF

91 Anlægsprojekter - gastransmission 8.2 Igangværende projekter gastransmission MRNewTech MRNewTech omfatter opgradering af måle- og regulatorstationer, og er fællesbetegnelsen for det faseopdelte teknologiopdateringsprojekt. Opdateringen omhandler primært el, instrumentering og datakommunikation. Projektet er initieret dels af reservedelsproblematikker, idet visse essentielle komponenter ikke længere kan indkøbes og serviceres, og dels af et behov for hyppigere overførelse af data. På alle 80 bar M/R-stationerne skal flowcomputere med tilhørende datatransmissionsenheder udskiftes, eftersom de nuværende flowcomputere er baseret på 20 år gammel hardware og teknologi. Desuden skal der foretages ombygning af de tilhørende målesystemer til PTZ-måling som erstatning for den hidtidige densitometermåling. Det er samtidig nødvendigt at opgradere el-installationerne. Første fase indeholdende renovering af 6 M/R-stationer i Syd- og Sønderjylland blev afsluttet i foråret Ombygningen af de 6 stationer har tilført reservedelslageret reservedele, så den tidligere overhængende risiko for ikke at kunne servicere nedslidte og forældede komponenter ikke længere er akut. I anden fase gennemføres derfor udelukkende renovering af en M-station på Skærbækværket i Jylland og tre M/R-stationer. Tredje fase forventes igangsat i foråret 2007, og vil omfatte 4 stationer på Sjælland. Igangværende fase 2 Planlagt fase 3 Ikke aktuel Vinter 2006/ forår 2007 Efterår 2008/ forår ,3 mio. kr. 13,1 mio. kr. Ref.: Den samlede budgetramme for en total gennemførelse af MR NewTech blev oprindeligt i 2002 skønnet til i alt 120 mio. kr. i 2002 priser Mobil M/R-station Til supplering af Energinet.dk s nuværende mobile M/R-station er der indkøbt en up-to-date teknologisk mobil M/R-station. Der er således to mobile M/R-stationer til rådighed for sikring af gasforsyningen ved såvel planlagte som utilsigtede nedlukninger af de faste stationer. Den nye mindre mobil M/R-station er indkøbt for at opretholde det nuværende beredskabsniveau. Der anvendes mobile M/R-stationer som en vigtig del af beredskabsudstyret for opretholdelsen af gasforsyningen under uforudsete hændelser. De mobile M/R-stationer anvendes ligeledes i forbindelse med planlagte indgreb på M/R-stationerne, hvor det enten ikke er teknisk muligt eller hvor det er tidsmæssigt og økonomisk urealistisk at gennemføre indgre- bet med gasforsyningen opretholdt. Grundet transmissionsnettets nuværende alder er der et stigende behov for vedligeholdelse og teknologifornyelse af stationerne, med et øget behov for midlertidig forsyning via en mobil M/R-station. 90

92 Anlægsprojekter - gastransmission Igangværende Arbejdstilsynets konstruktionsgodkendelse: Maj 2006 Nov ,1 mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Kapacitet/dimension Nm 3 /h Ref.: Projektinformationsmanual. INF Fjernbetjente linjeventiler 2006 Energinet.dk etablerer fjernbetjening af linjeventiler på 6 stationer i Jylland (Frøslev, Ll. Selskær, Egtved, Nørskov, Herning og Viborg). Det er derfor planlagt at etablere fjernbetjening af linjeventiler på 6 udvalgte positioner i den nord-/sydgående ledning i Jylland. Viborg Herning Nørskov Egtved Projektet er begrundet i forsyningssikkerhed. En sårbarhedsanalyse har vist, at forsyningssikkerheden i nettet kan være kritisk ved visse placeringer af rørbrud. Ll. Selskær Frøslev Igangværende Ikke aktuel Nov. 2006, Dec. 2006, forår ,3 mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Kapacitet/dimension Frøslev, Ll. Selskær og Egtved på 24 ledningen Frøslev-Egtved; Nørskov, Herning og Viborg på 20 ledningen Egtved-Ll. Torup - - Ref.: Projektinformationsmanual. INF

93 Anlægsprojekter - gastransmission Overvågning af M/R-stationer Aalborg MR Energinet.dk s M/R stationer er højest klassificeret som anlæg i klasse 2. Jf. Bekendtgørelse om beredskab for naturgassektoren stilles der kun lovmæssige krav til sikring og overvågning af stationsanlæg i klasse 1. Af hensyn til kravene om tilsyn i den nationale beredskabsplan vurderes det imidlertid, at der med fordel kan etableres sikring og overvågning af stationsanlæg i klasse 2. Derfor etableres et pilotprojekt til overvågning mod uautoriseret indtrængning på én af Energinet.dk s M/R-stationer, formodentlig Aalborg MR. Systemet skal sikre overvågning og verifikation ved anvendelse af perimetersikring, bygningsovervågning og brug af TV-overvågning. Forprojekt Ikke aktuel Foråret ,2 mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Kapacitet/dimension Aalborg MR - - Ref.: Projektkoncept. Inf Flytning af kontrolrum fra Vejen til Egtved I forbindelse med omstruktureringen af Energinet.dk er det besluttet at flytte kontrolrum Gas fra Vejen til Egtved for at udnytte lokaliteterne bedre og opnå en synergi ved placeringen sammen med gasteknikerne. Projektet skal være afsluttet i løbet af 2007, og har et samlet budget på 6,4 mio. kr. 92

94 Anlægsprojekter - gastransmission 8.3 Planlagte projekter - gastransmission Isolerende kobling og drænbeholder ved Stenlille Det katodiske beskyttelsessystem på vor transmissionsledning sættes ud af drift grundet kortsluttende væskedannelse fra gaslageret i Stenlille. Projektet indeholder etablering af en isolerende kobling og en drænbeholder med aftapningsmulighed på transmissionsledningen ved Stenlille. Stenlille Planlagt Konstruktions- og ,1 mio. kr. ibrugtagningsgodkendelse: - Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Kapacitet/dimension Transmissionledningen v. Stenlille

95 Anlægsprojekter - gastransmission 8.3 Mulige nye projekter gastransmission Omlægning af transmissionsledning i Sydhavnen, København Sydhavnen Københavns Kommune planlægger udsendelse af en lokalplan for det område i Sydhavnen, hvor Energinet.dk s gastransmissionsledning til M/R stationerne H.C. Ørsted Værket og Sydhavnen ligger. Projektet indeholder opførelse af boligblokke mv. og rummer i nærområdet til gasledningen ca lejligheder og m 2 kontor- og forretningsarealer. På landsiden opfylder projektet ikke de myndighedsbestemte retningslinjer for transmissionsledninger, da der planlægges bygget boligblokke oven på nuværende tracé, der bygges i højde over 3 etager og sikkerhedsafstande mellem bygninger og gasledning ikke overholdes. Såfremt kommunen ønsker projektet gennemført skal Energinet.dk omlægge gastransmissionsledningen og modificere stationsanlæggene, se Figur 27. Sydhavnen Eksisterende M/R station Eksisterende gasledning Ny gasledning Ny M/R station En tidsplan for projektet som pt. ikke er vedtaget indikerer, at Energinet.dk skal starte projekteringen op i 2007 og gennemføre etableringen i Bygherre er Energinet.dk på vegne af Københavns Kommune. Figur 27 Omlægning af gasledning i Sydhavnen Idefase Arbejdstilsynet Energistyrelsen år efter start af projektering 35 mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Kapacitet/dimension Amager Fælled Ca. 600 m - Ref.: Notat. Tekniske overvejelser. INF

96 95

97 Eksisterende transmissionsnet for el ultimo /150 kv- eller 400/132 kv-transformerstation eller 400 kv-koblingsstation 150/60 kv- eller 132/50 kv-transformerstation eller 150 kv- eller 132 kv-koblingsstation Kraftværk med tilhørende station 150 kv- eller 132 kv-ledning et system 150 kv- eller 132 kv-ledning to systemer 150 kv- eller 132 kv-kabel 400 kv-kabel 400 kv-ledning et system 400 kv-ledning to systemer 400/150 kv- eller 400/132 kv-kombiledning 220 kv-ledning to systemer 220/150 kv-kombiledning 250 kv, 350 kv- eller 400 kv-ledning Jævnstrøm 250 kv, 350 kv- eller 400 kv-kabel HVDC Uafhængig af antal systemer Horns Rev 160 MW Bedsted Nors Struer Idomlund Videbæk Stovstrup Karlsgårde Lykkegård Norge MW Revsing Skagerrak Klim Fjordholme Frøstrup Bredebro Sdr. Felding Endrup Holsted Ribe Vilsted Bilstrup Herning Andst Kassø Askær Thyregod Nibstrup Hvorupgård Fredensdal Loldrup Skansen Håndværkervej Ådalen Mosbæk Tjele Bjørnholt Knabberup Hatting Landerupgård Ryttergård Magstrup Tange Hørning Enstedværket Bredkær Ferslev Tinghøj Trige Malling Graderup Tyrstrup Kingstrup Abildskov Sønderborg Vester Hassing Vendsysselværket Aalborg Øst Kærbybro Hornbæk Mesballe Moselund Hasle Høskov Mårslet Starbakke Dybvad Nordjyllandsværket Konti-Skan Stigsnæsværket Lyngerup Skibbygård Kalundborg Torslunde Hovegård Asnæsværket Kirkeskovgård Kamstrup Nyrup Mosedegård Karlstrup Ostedgård Fynsværket Jersie Spanager Odense Sydøst Ringsted Hejninge Bjæverskov 50 kv Fraugde Rislev Haslev Fensmark Svendborg Åstrup Østerholm Sverige 740 MW Vestlolland 132/50 kv Næstved Orehoved Radsted Bagsværdgård Hareskovgård Måløvgård Ballerupgård Dyregård Vejleå Ishøj 132/50 kv 132 kv Ejbygård Lindevang Valseværket Borup Sperrestrupgård Kyndbyværket Ølstykkegård Nr. Asmindrup Bramdrup Studstrupværket Mollerup Estrupvej Skærbækværket Brøndbygård Flaskegård Blangslev Masnedøværket Eskilstrup Idestrup Vigerslev kbst København Avedøreværket Sverige MW Teglstrupgård Stasevang Allerødgård Gørløsegård Grønnegård Glentegård Sverige Svanemølleværket Bellahøj kbst Amagerværket Kastrup kbst. Amager kbst 60 kv H. C. Ørsted Værket Rødby Tyskland MW Nysted 165 MW Kontek Tyskland 600 MW

98 Mulig udvikling af transmissionsnet for el Norge Bredkær Starbakke Sverige Skagerrak 400/150 kv- eller 400/132 kv-transformerstation eller 400 kv-koblingsstation 150/60 kv- eller 132/50 kv-transformerstation eller 150 kv- eller 132 kv-koblingsstation Kraftværk med tilhørende station 150 kv- eller 132 kv-ledning et system 150 kv- eller 132 kv-ledning to systemer 150 kv- eller 132 kv-kabel 400 kv-kabel 400 kv-ledning et system 400 kv-ledning to systemer 400/150 kv- eller 400/132 kv-kombiledning 400/220 kv-kombiledning 220/150 kv-kombiledning 250 kv, 350 kv- eller 400 kv-ledning 250 kv, 350 kv- eller 400 kv-kabel Uafhængig af antal systemer Jævnstrøm HVDC Ramme Bedsted Idomlund Videbæk Stovstrup Nibstrup Hvorupgård Fredensdal Klim Fjordholme Frøstrup Skansen Håndværkervej Nors Ådalen Struer Bilstrup Vilsted Herning Loldrup Mosbæk Askær Thyregod Tjele Tange Bjørnholt Hørning Ferslev Tinghøj Trige Hatting Hornbæk Mesballe Moselund Malling Vester Hassing Vendsysselværket Aalborg Øst Kærbybro Studstrupværket Mollerup Hasle Høskov Mårslet Dybvad Nordjyllandsværket Konti-Skan Åstrup Bagsværdgård Hareskovgård Måløvgård Ballerupgård Dyregård Vejleå Ishøj Ejbygård Lindevang Brøndbygård Flaskegård Valseværket Borup Sperrestrupgård Kyndbyværket Ølstykkegård Nr. Asmindrup Vigerslev kbst København Avedøreværket Sverige Teglstrupgård Stasevang Allerødgård Gørløsegård Grønnegård Glentegård Svanemølleværket Bellahøj kbst Amagerværket H. C. Ørsted Værket Kastrup kbst. Amager kbst 2 1 Horns Rev Karlsgårde Jegsmark Tistrup Holsted Bredebro Ribe Revsing Kassø Andst Bramdrup Knabberup Landerupgård Ryttergård Endrup Estrupvej Lykkegård Skærbækværket Tyrstrup Kingstrup Magstrup Enstedværket Graderup Abildskov Stigsnæsværket Kalundborg Asnæsværket 132 kv Herslev Fynsværket Storebælt Hejninge Fraugde Odense Sydøst Svendborg Østerholm Torslunde Kirkeskovgård Ringsted Herlufmagle Rislev Næstved Orehoved Hovegård Nyrup Ostedgård 132 kv Haslev Fensmark Mosedegård Karlstrup Jersie Spanager Bjæverskov Blangslev Masnedøværket Sverige Sverige Sønderborg Vestlolland Radsted Eskilstrup Idestrup 60 kv Rødby Kontek Tyskland Rødsand Nysted Tyskland

99 Eksisterende telenet ultimo 2006 Bredkær Starbakke Lindome Optiske fibre Kristiansand Nibstrup Dybvad Bangsbo Optiske fibre 2 forbindelser Bredbånds-APL IP-net Radiokæde Nors Frøstrup Hvorupgård Fredensdal Klim Nordjyllandsværket Ådalen Skudshale Ferslev Vilsted Agersted Vester Hassing Aalborg Øst Gistrup Bedsted Mosbæk Haverslev Nørlund Tinghøj Bramslev Katbjerg Struer Bilstrup Loldrup Tjele Hornbæk Tebbestrup Moselund Ãstrup Idomlund Tange Lysnet Trige Mesballe Videbæk Herning Bjørnholt Hørning Virring Mollerup Hasle Mårslet Malling Skibstrupgård Mörarp-Söderåsen Sydkraft Horns Rev Blåvand Stovstrup Karlsgårde Landerupgård Ryttergård Endrup Revsing Bramdrup Lillebælt J Lykkegård Holsted Energinet.dk Graderup Andst Ribe Askær Egtved Thyregod Knabberup Magstrup Hatting Breth Kingstrup Abildskov Asnæsværket Fynsværket Odense SØ Risinge Hoved Fraugde Kyndbyværket Svinninge Stigsnæsværket Gørløsegård Energinet.dk Glentegården Bellahøj Hovegård Svanemølleværket Amagerværket Ishøj H. C. Ørsted Værket Avedøreværket Bjæverskov Haslev Bredebro Kassø Store Borgbjerg Ensted Svendborg

100 Eksisterende transmissionsnet for naturgas ultimo 2006 M/R eller M station M/R eller M station med fjernkontrolleret L/V station L/V station L/V station med fjernkontrol Rørledning Søledning Gaslager i Ll. Torup og Stenlille Gasbehandlingsanlæg i Nybro Kontrolcenter i Vejen Platform Ll. Torup Viborg Haverslev Aalborg Nøvling Elidshøj Sydhavnen H. C. Ørsted Værket Amager Fælled Ved Lossepladsvej Hvidovre Vestamager Avedøre Dragør grænsestation København Syd Arne Harald Karup Herning Engesvang Si lkeborg Farre Voel Skjoldelev Brande Lynge Tyra Nybro Varde Hel le Hovborg Nørskov Egtved Nr. Vitrup Pottehuse Farris Ll. Selskær Rangstrup V. Nebel Li lbal le Taulov St. Andst Skærbækværket Lyngsodde Middelfart Nr. Ãby Bi llesbøl le Koelbjerg Bellinge Blommenslyst Højby Ullerslevev Nyborg Stenlille Kongsmark Slagelse Skovse Sorø Fjenneslev Måløv Sengeløse Torslunde Torslunde II Karlslunde Stestrup Køge Brordrup Ri ngsted Regnemark Vallensbæk Brøndby Hellevad Vollerup Terkelsbøl Krathuse Frøslev Ellund