Anlægsrapport for el- og gastransmission i Danmark

Transkript

1 Anlægsrapport 2007 for el- og gastransmission i Danmark

2 Indhold 1. Indledning Økonomi Eltransmission Gastransmission Rammer for anlægsrapporten El Gas Systemplan Eltransmissionssystemet i Danmark Eltransmissionsnettet Kommende udbygningsprojekter i eltransmissionsnettet Plan- og dimensioneringsgrundlag El Planlægning af eltransmissionsnettet Samarbejdet med de regionale eltransmissions- og netselskaber Gastransmissionssystemet i Danmark Gastransmissionssystemet Ny gasinfrastruktur Samarbejde med gasselskaber Afsluttede projekter 2007 eltransmission Transmissionsforbindelser Udbygning af 400 kv Vendsysselværket-Vester Hassing Nyt kontrolanlæg for jævnstrømsforbindelserne, Skagerrak 1 og 2, i Tjele Kalundborgområdets forsyning Forbedring af 132 kv-nettet i Sydsjælland Stationer, transformere og kompensering Ombygning af jævnstrømsforbindelsen Konti-Skan 1 i Vester Hassing Onlinegasovervågning af transformere Ombygning af 150/60 kv-station Hatting Ny 150/60 kv-transformer i Hatting Etablering af ny 150/60 kv-station i Kærbybro Udskiftning af 150 kv-afbryder på 150/60 kv-station Hasle Transformerflytning fra Dyregård til Glentegård Ombygning af 150/60 kv-station Ådalen Kondensatorbatteri i Hejninge /10 kv-station Statoil Syd kv-spændingsregulerende anlæg på Lolland Ny 132/10 kv-transformer i Haslev Øvrige projekter Overspændingsbeskyttelse af 150/60 kv-transformere Udskiftning af fejlskrivere

3 4.4 Saneringer Renoveringer Teleprojekter Igangværende projekter eltransmission Transmissionsforbindelser Etablering af en elektrisk Storebæltsforbindelse Tilslutning af havmøllepark Horns Rev Tilslutning af havmøllepark Rødsand Stationer, transformere og kompensering Udbygning af station 150/60 kv Håndværkervej Etablering af ny 150/60 kv-station i Ramme Ny 132/50 kv-transformer i station Lindevang Reaktiv effekt øst for Storebælt Øvrige projekter Bornholmsforbindelsen Perimetersikring af stationsanlæg Etablering af brandmeldeanlæg på 150/60 kv-stationer Saneringer Saneringer omkring station Trige Saneringer relateret til 400 kv Vendsysselværket-Trige Renoveringer Planlagte ny- og ombygninger fra 2008 eltransmission Transmissionsforbindelser Ombygning af 400 kv Kassø-Revsing kv-forbindelse mellem Vestlolland og Stigsnæsværket Forstærkning af sundkrydsninger i Guldborgsund og Masnedsund Forsyning af Roskildeområdet (Hedegård) Stationer, transformere og kompensering Nyanlæg 150/60 kv-station Bredebro Etablering af halvt tobryderfelt i 400/150 kv-station Landerupgård Nyanlæg 150/60 kv-station Tange Ny 132/36 kv-transformer til nettilslutning af nye store vindmøller Indsløjfning Lykkegård-Sdr. Felding på station Karlsgårde Etablering af 40 Mvar kobbelbar 150 kv-reaktor station Struer Indkøb af tre nye 150/60 kv-transformere i Nordjylland Herlufmagle station, etablering af ekstra transformer Ny 150/60 kv-transformer i Fraugde Øvrige projekter Beskyttelse mod piskninger Sikring af elforsyningsanlæg Saneringer Saneringer i Aalborgområdet Demontage af 150 kv-forbindelsen Enstedværket-Tyrstrup Partiel kabellægning af 150 kv-ledning Enstedværket-Kassø Demontage af 150 kv-ledningen Skærbækværket-Tyrstrup Partiel kabellægning af 150 kv-ledning Hasle-Hørning Saneringer i Vestjylland

4 6.5 Renoveringer Ledninger Stationsanlæg Teleprojekter Mulige nye projekter eltransmission Transmissionsforbindelser Skagerrak 4 til Norge Forøgelse af overføringskapaciteten på Jylland-Tysklandsgrænsen Alternativ til 132 kv-øresundskablerne Udskiftning af Kontek-søkablerne i Storstrømmen og Østersøen Sydlig 400 kv-ring i Østdanmark kv-forbindelse mellem Asnæsværket og Kyndbyværket Øget overføringskapacitet mellem Sjælland og Tyskland kv Revsing-Landerupgård Nettet på Vestkysten Forsyningen af Nordkysten i Nordsjælland kv- og 132 kv-netstruktur i hovedstadsområdet Skovkrydsning ved Haslev Stationer, transformere og kompensering Nyanlæg 150 kv-station Kassø Nyanlæg 150/60 kv-station Hørning Etablering af 150/60 kv-transformer 2 i 150/60 kv-station Thyregod Nyanlæg 150/60 kv-station Mesballe Nyanlæg 150/60 kv-station Bilstrup Fornyelse af 150/60 kv-station Bjørnholt Nyt 132/50 kv-transformeringspunkt syd for Holbæk Ny 132/50 kv-transformer i Ringsted Ny 150/60 kv-station Odense Vest Netttilslutning af fremtidige havmølleparker Nettilslutning af havmøller ved Djursland/Anholt Nettilslutning af havmøller ved Horns Rev Nettilslutning af havmøller ved Jammerbugten Nettilslutning af havmøller ved Ringkøbing Fjord Nettilslutning af havmøller ved Store Middelgrund Nettilslutning af havmøller ved Kriegers Flak Nettilslutning af havmøller ved Rønne Banke Saneringer Renoveringer Anlægsprojekter gastransmission Afsluttede projekter 2007 gastransmission Mobil M/R-station Flytning af Kontrolrum Gas fra Vejen til Egtved Fjernbetjente linjeventiler Igangværende projekter gastransmission MRNewTech Overvågning af Ll. Torup gaslager Isolerende kobling og drænbeholder ved Stenlille Planlagte projekter gastransmission Overvågning af Kontrolrum Egtved Gaskvalitet til afregning (gaskromatograf)

5 8.4 Mulige projekter gastransmission Kapacitetsudvidelse af Ll. Torup gaslager Omlægning af transmissionsledning i Sydhavnen, København Ledningsomlægninger mellem Odense og Middelfart Ledningsomlægning ved Sengeløse Ledningsomlægning ved Slagelse Ledningsomlægning ved Brande Ledningsomlægning ved Silkeborg Ledningsomlægning mellem København og Ringsted Skanled Baltic Pipe Ellund Appendiks A Jævnstrøm (HVDC) Bilag 1, side 1 Eksisterende transmissionsnet for el ultimo 2007 Bilag 1, side 2 Mulig udvikling af transmissionsnet for el Bilag 2, Eksisterende telenet ultimo 2007 Bilag 3, Eksisterende transmissionsnet for naturgas ultimo

6 6

7 Indledning 1. Indledning Energinet.dk har ansvaret for den langsigtede planlægning af det overordnede el- og gastransmissionsnet i Danmark. Energinet.dk skal løbende vurdere behovet for en hensigtsmæssig udbygning af den overordnede el- og gasinfrastruktur i overensstemmelse med de gældende retningslinjer fra myndighederne. Planlægningen af elinfrastrukturen omfatter alle anlæg over 100 kv, mens planlægningen af gasinfrastrukturen omfatter alle Energinet.dk s anlæg med designtryk på maks. 80 bar. basisnettet for eltransmissionsnettet. De i Anlægsrapport 2007 angivne projekter understøtter denne plan. vidt angår Energinet.dk s anlæg, danne baggrund for udarbejdelse af investerings- og finansieringsplanen. For nyanlæg, saneringer og renoveringer angiver anlægsrapporten en række faktuelle oplysninger samt status og bygherre for de enkelte projekter. Energinet.dk s bestyrelse godkender den helhed, rapporten fremstiller, mens de enkelte projekter godkendes i den enkelte bygherres bestyrelse. Anlægsrapportens økonomiske angivelser vil, for så Indmeldingerne fra transmissionsselskaberne omkring 132/150 kv-projekter foretages ud fra det enkelte selskabs vurdering. Projekterne koordineres ikke detaljeret i forbindelse med optagelsen i Anlægsrapporten. Dette gøres efterfølgende ved udarbejdelse af en projektspecifik anlægsaftale mellem transmissionsselskabet og Energi- Anlægsrapport 2007 for el- og gastransmission i Danmark er en opdatering af Energinet.dk s Anlægsrapport 2006, som udkom i december Rapporten indeholder en samlet oversigt over nyanlæg, saneringer og renoveringer med tilhørende investeringsoversigt på landsplan for el- og gasinfrastruktur. Anlægsrapport 2007 rummer desuden en mere generel beskrivelse af mulige fremtidige anlægsprojekter for el- og gastransmissionsnettet. Anlægsrapporten er udarbejdet i samarbejde med eltransmissionsselskaberne, som ejer 132 kv- og 150 kv-nettene. Dette års Anlægsrapport er for elprojekternes vedkommende speciel, idet hele den fremtidige netstruktur og dermed også 132 kv, 150 kv og 400 kvprojekterne er under revurdering. Et større infrastrukturudredningsarbejde er igangsat i august 2007 med henblik på at vurdere en række alternative udbygningsmodeller med varierende grad af kabellægning, som efterfølgende samles i en teknisk redegørelse til Klima- og energiministeren den 1. marts Herefter forventes en ny principiel udbygningsmodel for elinfrastrukturen at blive politisk behandlet. Indtil dette arbejde er færdigt, er det besluttet at fastholde den nuværende langsigtede udbygningsplan 7

8 Indledning net.dk s administration. De økonomiske konsekvenser af 132/150 kv-anlægsprojekter reguleres af Energitilsynet i forbindelse med transmissionsselskabernes indtægtsrammer. Anlægsrapport 2007 er udarbejdet med baggrund i Energinet.dk s Systemplan De to publikationer udgør sammen en del af grundlaget for Energistyrelsens tilsyn med Energinet.dk. Energistyrelsens tilsyn sker med udgangspunkt i Lov om Energinet Danmark, elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven. Energinet.dk s planer er desuden basis for Energistyrelsens vurdering af behovet for ny transmissionskapacitet på både overordnet niveau (Energinet.dk s anlæg) og det regionale niveau (de regionale selskabers anlæg). Målgrupperne for Anlægsrapporten er net- og transmissionsselskaber på elsiden samt centrale og lokale myndigheder. Læsevejledning Rapporten indledes med en generel del, som omfatter planlægningens rammer og en samlet økonomisk oversigt for både el og gas. De efterfølgende afsnit er opdelt i separate afsnit for el og gas af hensyn til rapportens overskuelighed. Afsnittene omfatter en oversigt over afsluttede anlægsprojekter, igangværende anlægsprojekter samt en gennemgang af planlagte ny- og ombygninger i perioden Desuden beskrives eventuelle mulige anlægsprojekter i perioden fremover. Gennem Anlægsrapportens opbygning afspejles således status for de enkelte anlæg, som den er defineret i Tabel 1. Signaturforklaringer til Anlægsrapportens netillustrationer er vist på indersiden af omslaget bagerst i rapporten. Projekterne er præciseret i tabeller, der angiver data for anlæggene og (når muligt) status for behandling ved Energistyrelsen, bygherre og amt/kommuner og/ Muligt projekt Planlagt projekt Igangværende og afsluttet projekt eller miljøcentre. Her er mulige projekter undtaget. Bilag 1 Illustrerer eltransmissionsnettet i Danmark i 2007 og mulig netudbygning på længere sigt. Bilag 2 Illustrerer Energinet.dk s telenet i Bilag 3 Illustrerer gastransmissionsnettet i Danmark i Tekniske og økonomiske analyser belyses gennem et planlægningsprojekt. Projektet er her i idefasen og er ikke nødvendigvis vurderet i forhold til den overordnede planlægning. Mulige elprojekter er beskrevet i kapitel 7 Mulige gasprojekter er beskrevet i kapitel 8 Resultatet af analyserne i idefasen kan være et beslutningsgrundlag, som skal under bestyrelsesbehandling hos bygherren. Hvis selskabet beslutter, at der skal arbejdes videre med projektet, er det fremover defineret som et planlagt projekt. Det samme er projekter, som myndighederne pålægger Energinet.dk at udføre. Et planlagt projekt er startskuddet for et anlægsforprojekt, hvor myndighedsarbejdet gennemføres for at indhente godkendelser fx i henhold til elloven og planloven. Det afsluttede anlægsforprojekt resulterer også i, at alle interne godkendelser foreligger (anlægsbudgetter) fra involverede bygherrers bestyrelser. Resultatet af anlægsforprojektet vurderes løbende op imod beslutningsgrundlaget. Det betyder, at en fornyet idefase kan blive nødvendig. Planlagte elprojekter er beskrevet i kapitel 6 Planlagte gasprojekter er beskrevet i kapitel 8 Når alle relevante godkendelser foreligger, kan arbejdet med at detailprojektere, indkøbe, bygge og idriftsætte det fysiske anlæg gå i gang. Projektets status angives herefter som igangværende. Reelt kan det ske, at myndighedsarbejde først færdiggøres parallelt med detailprojekteringen. Igangværende elprojekter er beskrevet i kapitel 5 og afsluttede elprojekter i kapitel 4 Igangværende og afsluttede gasprojekter er beskrevet i kapitel 8 Tabel 1 Model for opdeling af projekter i Anlægsrapport

9 Økonomi 2. Økonomi Oversigter over investeringer i anlægsprojekter for el og gasinfrastrukturen er angivet i de følgende to afsnit for henholdsvis el- og gastransmission. Anlægsprojekterne er opdelt i: Projekter, der er afsluttet i 2007 Igangværende projekter, hvor anlægsarbejdet enten er i gang eller snarest går i gang Planlagte projekter, hvor godkendelser og tilladelser endnu ikke er på plads. Oversigterne omfatter dermed ikke de projekter, der har status som mulige. For både el- og gastransmissionsnettene gælder, at der ligger investeringstunge projekter blandt de mulige, fx Skagerrak 4 og Skanled. Alle investeringer er opgjort i nutidskroner (prisniveau 2007). 2.1 Eltransmission En samlet oversigt over investeringer i anlægsprojekter for Energinet.dk og regionale eltransmissionsselskaber til og med 2013 er angivet i Tabel 2. Anlægsprojekter, som blev afsluttet i 2007, krævede en samlet investering på 669,8 mio. kr. fordelt med 348 mio. kr. på Energinet.dk og 321,8 mio. kr. på de regionale eltransmissionsselskaber. Det samlede investeringsbehov for igangværende og planlagte anlægsprojekter er opgjort til ca. 4,5 mia. kr. fordelt med ca. 2,9 mia. kr. til Energinet.dk og ca. 1,6 mia. kr. til de regionale eltransmissionsselskaber. I tabel 3 er projekterne opdelt efter anlægstyper. Bygherre Afsluttede projekter Igangværende projekter Planlagte projekter mio. kr Energinet.dk 348, ,8 452,7 FynsNet 150 kv 0,0 0,0 11,5 NV Net 63,4 143,7 164,7 Midtjyske Net 46,6 18,1 155,4 Sydøstjyske Net 26,6 0,8 7,3 Syd Net 1,3 0,0 79,1 Vestjyske Net 150 kv 1,3 67,6 206,1 SEAS-NVE Net 60,0 2,1 22,6 SEAS-NVE Transmission 117,2 80,0 475,1 KE Transmission 0,0 0,0 3,0 Dong Energy 5,4 44,0 78,6 Sum 669, , ,1 Tabel 2 Oversigt over de samlede afsluttede og forventede investeringer (i mio. kr.) i elinfrastruktur hos Energinet.dk og de regionale eltransmissionsselskaber. 9

10 Økonomi Anlægsprojekter Transmissionsforbindelser Stationer, transformere og kompensering Øvrige projekter Saneringer Renoveringer Teleprojekter Afsluttede projekter, ultimo 2007 Eltransmission mio. kr. 83,4 511,5 4,1 4,4 30,7 35,3 Igangværende projekter, Eltransmission mio. kr ,0 159,0 60,4 103,4 62,9 0,0 Planlagte projekter, Eltransmission mio. kr. 934,2 137,6 1,8 249,7 324,2 8,8 Sum 3.430,6 808,1 66,3 357,5 417,8 44,1 Tabel 3 Oversigt over de samlede afsluttede og forventede investeringer (i mio. kr.) i elinfrastruktur, opdelt efter anlægskategorier. 2.2 Gastransmission En samlet oversigt over investeringer i naturgasanlægsprojekter for Energi- net.dk er angivet i Tabel 4. Anlægsprojekter, som blev afsluttet i 2007, krævede en samlet investering på 50,5 mio. kr. for Energinet.dk. Investeringer for øvrige selskaber i naturgassektoren er ikke inkluderet i anlægsrapporten. Det samlede investeringsbehov for igangværende og planlagte anlægsprojekter er opgjort til 24,6 mio. kr. for Energinet.dk. Anlægsprojekter Energinet.dk, samlede investeringer Afsluttede projekter, ultimo 2007 Gastransmission mio. kr. 50,6 Igangværende projekter, Gastransmission mio. kr. 17,7 Planlagte projekter, Gastransmission mio. kr. 6,9 Sum 75,2 Tabel 4 Oversigt over de samlede investeringer i afsluttede, igangværende og planlagte projekter (i mio. kr.) i gasinfrastruktur hos Energinet.dk. 10

11 Rammer for anlægsrapporten 3. Rammer for anlægsrapporten 3.1 El Et velfungerende og tilstrækkeligt eltransmissionssystem er en forudsætning for at sikre forsyning, betjene markedet, indpasse vedvarende energi og varetage elforsyningens beredskabsmæssige opgaver. Nettet skal således kunne løse en række opgaver under vidt forskellige forhold. En af Energinet.dk s kerneopgaver er at sørge for, at eltransmissionsnettet er i stand til at varetage disse opgaver på en effektiv og samfundsøkonomisk optimal måde. De aktuelle rammer for planlægningen af eltransmissionsnettet blev blandt andet lagt med den såkaldte blå rapport : Miljø- og Energiministeriets Principper for etablering og sanering af højspændingsanlæg fra Senest er principperne suppleret og justeret med regeringens Energistrategi 2025 og Handlingsplan for den fremtidige elinfrastruktur fra juni De nuværende principper for etablering og sanering af højspændingsanlæg fra 1995 er kommet under stigende politisk pres i løbet af I august 2007 blev Elinfrastrukturudvalget nedsat med det formål at udarbejde og vurdere en række alternative udbygningsmodeller for eltransmissionsnettet med varierende grad af kabellægning. Med nedsættelsen af Elinfrastrukturudvalget er en række af fremtidige anlægsprojekter sat i bero. Når udvalgets tekniske redegørelse er politisk behandlet og relateret til de nuværende retningslinjer for den fremtidige udbygning af højspændingsnettet, vil der blive taget endelig stilling til, hvilke udbygningsprojekter der skal realiseres. 3.2 Gas Ligesom eltransmissionsnettet er det i elssektoren, er gastransmissionssystemet det fysiske grundlag for at dække behovet for forsyninger, sikkerhed, beredskab, marked og miljø i gassektoren. Et veludbygget gastransmissionssystem er en forudsætning for adgang til flere leverandører og dermed for et velfungerende marked. Det er også en forudsætning for adgang til gasreserver, som rækker år frem og dermed for opretholdelse af forsyningssikkerheden. Regeringens Energistrategi 2025 peger på, at udviklingen på det danske naturgasmarked er præget af, at Danmark ligger i udkanten af det europæiske gasmarked, og at det danske gasmarked er lille i europæisk målestok. På længere sigt kan der blive behov for at skabe adgang til nye kilder til gasleverancer. Regeringen ønsker at: styrke konkurrencen ved at øge integrationen af de danske energimarkeder med de internationale markeder. Dette skal sikres gennem gennemsigtige og ensartede rammebetingelser (lovgivning m.v.) for handel med el og gas i EU, samt ved at Energinet.dk tilvejebringer hensigtsmæssige fysiske forbindelser for transport af el og gas. 3.3 Systemplan 2007 I Energinet.dk s Systemplan 2007 redegøres i overordnede træk for netplanlægningen af eltransmissionssystemet og de principper, der arbejdes med som grundlag for planlægningen: en langsigtet netstruktur; netdimensioneringsregler; og samfundsøkonomi. Systemplan 2007 er dog på dette område langt mindre specifik end ønsket grundet den igangværende revurdering af den langsigtede netstruktur. Systemplanen redegører tillige for behovet for ny gasinfrastruktur. 11

12 Rammer for anlægsrapporten 3.4 Eltransmissionssystemet i Danmark Eltransmissionsnettet Eltransmissionssystemet i Danmark er opbygget omkring et vekselstrømsnet på 132 kv, 150 kv, 220 kv- og 400 kv-niveau, og vekselstrøms- og jævnstrømsforbindelser til nabo-områderne, Bilag 1, siderne 1 og 2. Fra Jylland er der jævnstrømsforbindelser til Norge og Sverige med en kapacitet på henholdsvis MW og 740 MW. Der er 400 kv, 220 kv og 150 kv AC-forbindelser til Tyskland med en termisk overføringskapacitet på MW. AC DC Norge Tyskland Sverige Forbindelsen til Tyskland udgør samtidig en vigtig forbindelse til det europæiske samarbejdsnet (UCTE). Overføringsevnen på Tysklandsforbindelsen til markedet er af flere årsager begrænset til 950 MW i nordgående retning og MW i sydgående retning. Forbindelsen fra Sjælland til Sverige består af fire vekselstrømsforbindelser med en samlet kapacitet på MW heraf to 400 kv-forbindelser og to 132 kv-forbindelser. Forbindelsen til Sverige udgør samtidig en forbindelse til det fælles nordiske elsystem. I praksis afhænger overføringsmulighederne mellem Sjælland og Sverige af forhold i de tilgrænsende net, og overføringen kan derfor være væsentlig lavere end de MW. Fra Sjælland til Tyskland er der en jævnstrømsforbindelse med en kapacitet på 600 MW. I Vestdanmark er 400 kv-nettet enten etableret som kombinerede luftledninger med 150 kv-ophæng eller som to- eller etsystemsledninger. Cirka halvdelen af 150 kv-nettet består af tosystemsledninger, og resten er etsystemsledninger. Grundstammen for 400 kv-nettet i Vestdanmark blev etableret i 1960 erne og efterfølgende udbygget i etaper. I Østdanmark startede udbygningen af 400 kv-nettet midt i 1970 erne. Udviklingen for 132 kv-nettet i Øst og 150 kv-nettet i Vest er forløbet nogenlunde parallelt. I Vestdanmark er der i store træk etableret en ringstruktur i 400 kv-nettet. I Østdanmark er der på nuværende tidspunkt en 400 kv-tosystemsluftledning tværs over Sjælland med afgreninger. En stor del af 132 kv-/150 kv-transmissionsnettet i Danmark er fra før 1970 og har et stort renoveringsbehov. Dette forventes at lede til store udetider i denne del af ledningsnettet i de kommende år. I planlægningen af det fremtidige transmissionsnet skal der tages hensyn til dette. Opbygningen med ringstrukturer er en vigtig forudsætning for at kunne gennemføre renoveringer uden risiko for driftssikkerheden. En mulig langsigtet udbygning af transmissionsnettet fremgår af Bilag 1, side Kommende udbygningsprojekter i eltransmissionsnettet De førstkommende større udbygningsprojekter vil være etableringen af Storebæltsforbindelsen samt ilandsføringsanlæggene til havvindmølleparkerne ved Horns Rev 2 og Rødsand 2 med tilhørende nettilslutning. Der er indsendt ansøgning til transport- og energiministeren for projekterne henholdsvis december 2005 og september Øvrige udbygningsprojekter afventer som nævnt Elinfrastrukturudvalgets tekniske redegørelse. Energinet.dk ser dog p.t. følgende perspektiver for kommende udbygningsprojekter: Ombygning af den eksisterende 400 kvluftledning på strækningen Kassø-Revsing til en 400 kv-tosystemsforbindelse er planlagt. Projektet hænger sammen med en forventet kommende forstærkning af forbindelsen mellem Jylland og Tyskland. Etableringen af Horns Rev 2 samt Storebælt forstærker dette behov. Behovet for forstærkning af det vestjyske transmissionsnet kan yderligere forstærkes ved etablering af yderligere havmølleparker ved Horns Rev, opgraderinger på Tysklandsgrænsen og/eller en Skagerrak 4-forbindelse til Norge. Øget udbygning med havmølleparker ved Horns Rev samt intensionerne om forbedret indenlands udnyttelse af vindkraften ved etablering af den elektriske Storebæltsforbindelse vil medføre behov for etablering af en 400 kv-tværforbindelse mellem Landerupgård (Kolding) og Revsing (Vejen). Denne tværforbindelse vil have en gavnlig effekt på eliminering af overbelastninger i det midtjyske 400 kv-net og samtidig sikre en mere effektiv transport af vindkraften fra Vestjylland mod de større forbrugscentre, herunder Sjælland via Storebæltsforbindelsen. 12

13 Rammer for anlægsrapporten På Sjælland forventes blandt andet omfattende renoveringsbehov på strækningen Hovegård-Bjæverskov inden for få år at medvirke til at udløse behov for udbygning af den nordlige 400 kv-ring mellem Asnæs og Kyndbyværket. Dette vil samtidig betyde, at der opnås to uafhængige 400 kv tracéer ud fra både Asnæsværket og Kyndbyværket. Energinet.dk arbejder aktuelt sammen med Statnett om at udarbejde beslutningsgrundlag for etablering af Skagerrak 4-forbindelsen til Norge. 3.5 Plan- og dimensioneringsgrundlag El Planlægning af eltransmissionsnettet Ifølge Energinet.dk s vedtægter, 5, er den overordnede ramme for etablering af nye anlæg og ændringer af eksisterende transmissionsnet: Etablering af nye transmissionsnet og væsentlige ændringer i bestående net kan ske, hvis der er et tilstrækkeligt behov for udbygningen, herunder at udbygning af transmissionsnettet sker med sigte på øget forsyningssikkerhed, beredskabsmæssige hensyn, skabelse af velfungerende konkurrencemarkeder eller indpasning af vedvarende energi, eller hvis projektet er nødvendigt til opfyldelse af pålæg efter lov om Energinet Danmark, 4, stk. 6. Udbygning af transmissionsnet skal forinden påbegyndelse være belyst i et projekt, som indeholder en nærmere beskrivelse af behovet, jf. stk. 1. Projektet skal indsendes til transport- og energiministeren, inden udbygning kan påbegyndes, hvis investeringen overstiger 100 mio. kr., og til Energistyrelsen, hvis investeringen er under 100 mio. kr. Henholdsvis transport- og energiministeren eller Energistyrelsen kan bestemme, at udbygning i henhold til stk. 1 skal forelægges henholdsvis ministeren eller Energistyrelsen til godkendelse. I forbindelse med godkendelse kan der fastsættes vilkår for udbygningen, herunder vedrørende bortskaffelse eller sanering af anlæg. Udbygning af transmissionsnet kan tidligst påbegyndes 6 uger efter, at et projekt er indsendt til henholdsvis transport- og energiministeren eller Energistyrelsen. Ved dimensionering af det overordnede transmissionsnet anvendes en række dimensioneringskriterier. Formålet er at sikre en høj forsyningssikkerhed for forbrugerne, men også at sikre en velfungerende markedsfunktion og en miljømæssig god udnyttelse af produktionsapparatet. Disse overordnede målsætninger for nettet er i grundtræk ens i Øst- og Vestdanmark. Beredskabshensyn indgår fortsat i såvel dimensionering, som udførelse og drift af transmissionssystemet. Der er grundlæggende forskelle i elsystemerne i Øst- og Vestdanmark. Østdanmark er sammenkoblet med det nordiske vekselstrømsnet, mens Vestdanmark er sammenkoblet med det kontinentale vekselstrømsnet. Det nordiske samarbejdssystem (Nordel) og det europæiske samarbejdssystem (UCTE) adskiller sig fra hinanden ved en række geografiske, historiske og forsyningsmæssige forskelle: - Nordel-systemet er energidimensioneret med megen vandkraftproduktion, mens UCTE-systemet er effektdimensioneret med megen termisk produktion - Det europæiske og det nordiske system er ikke synkront sammenkoblede - Østdanmark og Vestdanmark har forskellige interne transportmønstre. Planlægningen for Østdanmark baserer sig på Nordels netdimensioneringsregler som en følge af sammenkoblingen til Nordel via Sverige. Regler og praksis er beskrevet mere detaljeret i rapporten Nordisk regelsamling 2004 / Nordic Grid Code 2007, som findes på Nordels hjemmeside. Vestdanmark anvender egne netdimensioneringsregler som følge af sammenkoblingen med det kontinentale UCTE-system. Reglerne er beskrevet i Eltra s Anlægsplan Hos Energinet.dk pågår der p.t. et harmoniseringsarbejde, som skal resultere i Netdimensioneringsprincipper for Energinet.dk. De tekniske principper drøftes p.t. med transmissions- og netselskaberne og forventes færdige i første halvår Derefter udarbejdes et regelsæt, som skal understøtte de samfundsøkonomisk optimale løsninger. Regelsættet forventes klar ultimo

14 Rammer for anlægsrapporten 3.6 Samarbejdet med de regionale eltransmissions- og netselskaber De regionale transmissionsselskaber ejer 150 kv-nettet i Jylland og på Fyn samt 132 kv-nettet i Østdanmark. Som foreskrevet af elforsyningsloven stiller transmissionsselskaberne deres net drevet ved spændinger over 100 kv til rådighed for Energinet.dk. Dette inkluderer transformere, der forbinder transmissionsnettet til net med lavere spændinger (150/60-10 kv-, 132/50-10 kv-transformerne). Energinet.dk ejer 400 kv-transmissionsnettet samt alle forbindelser til naboområderne. Energinet.dk ejer endvidere 150 kv-ilandføringsanlæggene til den første havvindmøllepark ved Horns Rev og alle kobbelbare anlæg til regulering af den reaktive effektbalance på 400 kv- og 150 kv-niveau. Fremadrettet vil ejerskabet for nye 150 kv-reaktorer og kondensatorbatterier være hos de regionale selskaber, som det i dag er tilfældet for samme typer af 132 kv-anlæg på Sjælland. NV Net Midtjyske Net Vestjyske Net Sydøstjyske Net FynsNet Syd Net Dong Energy Dong Energy Københavns Energi SEAS-NVE Østkraft Samarbejdet mellem de regionale transmissionsselskaber, netselskaber og Energinet.dk er organiseret i henholdsvis et Transmissionsudvalg, et Netudvalg og et Markedsudvalg. Den geografiske fordeling af de regionale transmissionsselskaber i Danmark fremgår af Figur 1. For Midtjyske Net, Figur 1 Den geografiske ejerstruktur for regionale eltransmissionsselskaber i Danmark. Sydøstjyske Net og Syd Net er der oprettet et fælles operatørselskab N1, der varetager alle opgaver for de tre selskaber. 3.7 Gastransmissionssystemet i Danmark Gastransmissionssystemet Transportsystemet for naturgas i Danmark består af gasledningerne i den danske del af Nordsøen, transmissionsledningerne nord-syd (Aalborg-Frøslev) og øst-vest (Nybro-Dragør), distributionsledningernes net af rørsystemer ud til forbrugerne samt to underjordiske gaslagre og et gasbehandlingsanlæg. Energinet.dk ejer gastransmissionsnettet på land, i alt ca. 800 km gasledninger, og overtog 1. maj 2007 DONG Energy s naturgaslager i Ll. Torup. Gastransmissionssystemet fremgår af Bilag 3. Naturgassen fra den danske del af Nordsøen transporteres i to offshorerørledninger fra felterne Tyra og Syd Arne og ind til land nord for Esbjerg ved et tryk på maksimalt 138 bar. På land passerer naturgassen gennem et gasbehandlingsanlæg i Nybro. Her kontrolleres, korrigeres og måles gaskvaliteten, og trykket reduceres til det maksimale landledningstryk på 80 bar. Fra Nybro sendes gassen ud til kunderne i ind- og udland eller til lagring på et af de to underjordiske naturgaslagre. 14

15 Rammer for anlægsrapporten Lagrene fyldes op i sommermånederne, når gasforbruget er lavt. Når forbruget overstiger de daglige gasleverancer fra Nordsøen og Tyskland (kommerciel leverance), suppleres med gas fra lagrene. Det er principielt transportkunderne, der ved deres daglige bestillinger inden for den reserverede kapacitet bestemmer input/output fra systemet på timebasis (det kommercielle system), mens det er Energinet.dk, der sørger for den fysiske balance i systemet, blandt andet ved hjælp af lagrene. Gastransmissionsnettet er forbundet med de tilstødende systemer i Sverige og Tyskland via grænsestationer i Dragør og Ellund. strukturanalyse), som via en komparativ analyse skal vurdere mulige fremtidige gasforsyningskilder. GISA-projektet er beskrevet nærmere i Systemplan tion på flere af Energinet.dk s måle- og regulatorstationer samt etablering af fjernbetjening af linjeventiler ved seks M/R-stationer i Jylland, vil det førstkommende planlagte anlægsprojekt i naturgassystemet være udskiftning af linjeventiler på hver side af de to Storebæltskrydsninger ved henholdsvis Nyborg og Kongsmark Ny gasinfrastruktur Der er i skrivende stund ikke besluttet større udbygningsprojekter af den danske gasinfrastruktur. Energinet.dk vurderer dog, at selskabet på kort/mellemlangt sigt sandsynligt vil skulle foretage større investeringer i infrastruktur i forbindelse med det danske gastransmissionssystem med henblik på at sikre tilgængeligheden af gas til og dermed funktionen af det danske naturgasmarked. I denne forbindelse har Energinet. dk iværksat projektet GISA (gasinfra- Energinet.dk analyserer desuden løbende behovet for at udvide lagerkapaciteten i Danmark. Ud over igangværende anlægsprojekter i forbindelse med opgradering af el, instrumentering og datakommunika- 15

16 Rammer for anlægsrapporten 3.8 Samarbejde med gasselskaber Energinet.dk ejer onshoregastransmissionsnettet i Danmark inklusive bæltledningerne og naturgaslageret i Ll. Thorup. DONG Energy ejer opstrømsrørledningerne (sørørene) i Nordsøen mellem offshoreinstallationerne og land, samt Nybro gasbehandlingsanlæg og naturgaslageret i Stenlille. Fire naturgasselskaber ejer distributionsledningerne i Danmark. Anlægssamarbejdet mellem Energinet.dk og distributionsselskaberne er ikke formaliseret i samme grad som på elsiden. For naturgassen foregår samarbejdet således primært bilateralt. Naturgas Midt-Nord I/S HNG I/S DONG Energy A/S Naturgas Fyn I/S DONG Energy A/S Figur 2 Den geografiske ejerstruktur for naturgasdistributionsselskaber i Danmark. 16

17 Afsluttede projekter 2007 eltransmission 4. Afsluttede projekter 2007 eltransmission 4.1 Transmissionsforbindelser Udbygning af 400 kv Vendsysselværket-Vester Hassing I forbindelse med ombygningen af Konti- Skan 1-forbindelsen mellem Jylland og Sverige blev 400 kv-stationen i Vester Hassing udbygget, så både Konti-Skan 1 og Konti-Skan 2 nu er tilsluttet 400 kv-nettet. Af hensyn til overføringskapaciteten og rådigheden over forbindelserne til Sverige er der tillige etableret en 400 kv-ring mellem Vendsysselværket, Vester Hassing og Ferslev. Dette skete ved at sætte top på den 2,8 km lange eksisterende 400 kv-donaumasterække mellem Vendsysselværket og Vester Hassing, så det blev muligt at ophænge et ekstra 400 kv-system. Det nye 400 kv-system er udført med triplex-ledere i stedet for duplex-ledere for at reducere den akustiske støj. Håndværkervej Mosbæk Hvorupgård Ådalen Ferslev Tinghøj Trige Aalborg Øst Skudshale Bredkær målet indkøbt og idriftsat en ny 150/10 kv-transformer til tilslutning af synkronkompensatoren. Vendsysselværket Gistrup Dybvad Vester Hassing Konti-Skan 1 2 Figur 3 Der er sat top på masterne mellem Vester Hassing og Vendsysselværket i Med tilslutning af Konti-Skan 1 på 400 kv-nettet vil det fremtidige behov for 150 kv-station Vester Hassing afhænge af forsyningen af Østvendsyssel og behovet for at opretholde synkronkompensator i Vester Hassing. Det er besluttet, at synkronkompensatoren forbliver i drift på 150 kv-stationen, og der er til for- Afsluttet Energistyrelsen: Oktober 2007 Energinet.dk: Amt: Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Vendsysselværket 2,8 km 420 kv A Vester Hassing Ref.: Eltra, Anlægsplan 2004 Ref.: Udbygning af eksisterende 400 kv-masterække mellem Nordjyllandsværket og Vester Hassing, VVM-redegørelse 2004, Nordjyllands Amt Ref.: Regionplantillæg nr. 171, 2005, Nordjyllands Amt 17

18 Afsluttede projekter 2007 eltransmission Nyt kontrolanlæg for jævnstrømsforbindelserne, Skagerrak 1 og 2, i Tjele Skagerrak Tjele Kontrolanlægget for jævnstrømsforbindelserne til Norge, Skagerrak 1 og 2, der blev idriftsat i 1976 og 1977, er udskiftet med et nyt og tidssvarende kontrolanlæg efter 30 års drift. Det nye kontrolanlægs forventede levetid, der er på 20 år, svarer til restlevetiden for anlæggets øvrige komponenter. Det nye kontrolanlæg blev installeret i maj-juni Skagerrak 1 og 2 var ude af drift i 18 døgn, mens demontering af det gamle kontrolanlæg og installation af det nye stod på. Udskiftning af kontrolanlægget blev gennemført samtidig i Tjele med Energinet.dk som bygherre og i Kristiansand i Norge med Statnett som bygherre. Det nye kontrolanlæg i Tjele blev overtaget af Energinet.dk den 13. november 2007 efter en 3 måneders testperiode, hvor Skagerrak 1 og 2 havde kørt uden udfald af jævnstrømsforbindelserne. Afsluttet Energinet.dk: Juni 2007 Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Tjele kv 550 MW Ref.: Energinet.dk Anlægsrapport Kalundborgområdets forsyning Stigende belastning, forårsaget af industrier i området, har medført behov for øget indfødning til Kalundborgområdet. Der er etableret en 132/50 kv-transformerstation i erhvervsområdet Rendsborgparken i Kalundborg. Et 132 kv-kabel er tilsluttet 132 kv-linjen Asnæsværket- Nyrup i en ny koblingsstation ved Søstremosegård. Bygherre er SEAS-NVE Net. Afsluttet Energistyrelsen: Ultimo december 2006 SEAS-NVE Net: 2004 Amt: 2004/2006 Data for anlæggene Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Asnæsværket-Nyrup 132 kv-linje ca. 3,2 km 145 kv 125 MVA Ref.: Energinet.dk Anlægsrapport

19 Afsluttede projekter 2007 eltransmission Asnæsværket Kalundborg Rendsborgparken Torslunde Kirkeskovgård Søstremosegård Kamstrup Nyrup Bjæverskov Figur 4 Udformning af forsyningen af Kalundborg med etablering af en 132/50 kvtransformer i Rendsborgparken, som skaber forbindelse med 50 kv-nettet i Kalundborg (ikke vist) Forbedring af 132 kv-nettet i Sydsjælland Orehoved Blangslev Den øgede mængde vindkraft tilsluttet elnettet syd for Sjælland har medført behov for bedre rådighed for og øget fleksibilitet af 132 kv-transmissionsnettet på Sydsjælland. Det er derfor besluttet at indsløjfe forbigående 132 kv-luftledninger i stationerne Orehoved og Blangslev. I Orehoved indsløjfes linjen Masnedøværket-Radsted. I Blangslev indsløjfes linjen Rislev-Masnedøværket. Bygherre er SEAS-NVE Transmission. Afsluttet SEAS-NVE Transmission: Energistyrelsen: Nov Amt: - Data for anlæggene Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Orehoved kv - Blangslev Ref.: Energinet.dk Anlægsrapport

20 Afsluttede projekter 2007 eltransmission 4.2 Stationer, transformere og kompensering Ombygning af jævnstrømsforbindelsen Konti-Skan 1 i Vester Hassing Konti-Skan 1 Vester Hassing Jævnstrømsforbindelse til Sverige, Konti-Skan 1, der oprindelig er fra 1965, er ombygget med et nyt konverteranlæg med tyristorventiler og tilhørende vekselstrømsfiltre og vekselstrømstilslutning til 400 kv. Luftledninger, søkabler, elektrodestationer og elektrodekabler fra den oprindelige pol er genbrugt. Det nye konverteranlæg i Vester Hassing er placeret vest for Konti-Skan 2. Overføringskapacitet for Konti-Skan 1 er ved ombygningen blevet forøget til 380 MW, hvilket er 110 MW mere i forhold til den oprindelige kapacitet. Projektet blev gennemført samtidig i Vester Hassing med Energinet.dk som bygherre og i Lindome i Sverige med Svenska Kraftnät som bygherre. Bygningsarbejder og AC-stationsarbejder er afsluttet. Nedrivningen af det gamle anlæg forventes afsluttet ultimo Afsluttet Energistyrelsen: Oktober 2006 Energinet.dk: Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Vester Hassing kv 380 MW Ref.: Eltra, Anlægsplan Onlinegasovervågning af transformere Projektet inkluderer installation af udstyr til onlineovervågning af gas i transformere. Udstyret vil blive installeret i tilknytning til en række udvalgte transformere og reaktorer. Der vil blive testet flere typer af udstyr. Udstyret skal anvendes til tilstandsvurdering med henblik på at advare om et eventuelt kommende transformerhavari på et tidligt tidspunkt. Oprindeligt var det forudsat, at alt udstyr skulle være installeret og sat i drift i løbet af På grund af mange anlægsaktiviteter blev dele af projektet udsat til I øjeblikket er der købt og installeret apparater af tre forskellige typer. Inden udgangen af 2007 vil der blive anskaffet yderligere en ny type. I løbet af 2008 vil de installerede apparater blive vurderet med hensyn til pålidelighed, driftssikkerhed og brugervenlighed m.m. Afsluttet Energinet.dk: og

21 Afsluttede projekter 2007 eltransmission Ombygning af 150/60 kv-station Hatting Hatting 150 kv-stationsanlæggene er af hensyn til den driftsmæssige fleksibilitet ombygget til dobbelt samleskinne med tobryderfelter. Dermed er opnået en enkelt stationsopbygning, hvor det er muligt at holde ledningerne i drift fx under feltrevisioner. Bygherre er Sydøstjyske Net. Afsluttet Energistyrelsen: Sydøstjyske Net: Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Hatting kv - Ref.: N1, Anlægsplan og Perspektivplan Ny 150/60 kv-transformer i Hatting Som følge af stigende elforbrug i Horsensområdet er transformerkapaciteten i station Hatting blevet udvidet. Den nuværende 120 MVA-transformer er udskiftet med en ny 160 MVA-transformer. Herefter er stationen bestykket med to 160 MVA-transformere. Bygherre er Sydøstjyske Net. Afsluttet Energistyrelsen: Ultimo 2006 Sydøstjyske Net: Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Hatting kv 160 MVA 21

22 Afsluttede projekter 2007 eltransmission Etablering af ny 150/60 kv-station i Kærbybro Kærbybro Der er i Kærbybro-området foretaget en stor udbygning med decentral produktion. På grund af det beskedne elforbrug i området skal den største del transporteres via 60 kv-nettet til stationen i Hornbæk. For at aflaste 60 kv-nettet og for at opnå den ønskede forsyningssikkerhed i området er der etableret en ny 150/60 kv-station i Kærbybro med et nyt 150 kv-kabel fra station Kærbybro til den eksisterende 400/150 kv-kabelovergangsstation Katbjerg syd for Mariager Fjord. Her er der etableret en avanceret T-afgrening med afbrydere i afgreningspunktet mod Kærbybro. Denne T-afgrening er midlertidig og revurderes senest fem år efter idriftsættelsen. 150 kv-anlægget består af et 13,1 km langt 150 kv-kabel og en 125 MVA 150/60 kv-transformer med tilhørende 150 kv- og 60 kv-stationsfelter. Bygherre er Midtjyske Net. Afsluttet Energistyrelsen: Midtjyske Net: Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Kærbybro 13,1 km 170 kv 125 MVA Ref.: N1, Anlægsplan og Perspektivplan Udskiftning af 150 kv-afbryder på 150/60 kv-station Hasle Kortslutningseffekten på 150/60 kvstation Hasle er over MVA, hvilket overstiger den aktuelle brydeevne i afbryderen i transformerfelt KT32. Afbryderen, der er fra 1968, er derfor udskiftet. Hasle Bygherre er Midtjyske Net. Afsluttet Energistyrelsen: Midtjyske Net: - Ref.: N1, Anlægsrapport og perspektivplan

23 Afsluttede projekter 2007 eltransmission Transformerflytning fra Dyregård til Glentegård Glentegård En 132/50 kv-transformer er flyttet fra Dyregård til Glentegård. Transformeren blev frigjort ved Grønnegårdprojektet (se afsnit , side 27, i Anlægsrapport 2006), hvor 50 kv-stationen i Dyregård er nedlagt. Transformeren er tilsluttet det 132 kv-felt i Glentegård, der er blevet ledigt som følge af Glentegård-Stasevang-projektet, hvor de to luftledninger demonteres, og hvor der i stedet er etableret ét kabel (se afsnit 4.1.6, side 28, i Anlægsrapport 2006). Transformeren sikrer den nødvendige forsyningssikkerhed i Glentegård-Øen som følge af stigende belastning. Bygherre er DONG Energy Nord Elnet. Afsluttet DONG Energy Ultimo 2006 Nord El-net: Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal drifts-spænding Kapacitet Glentegård 132 kv kv 94/125 MVA Ombygning af 150/60 kv-station Ådalen Ådalen Station Ådalen er blevet erstattet med en ny indendørs GIS-station (Gas Insulated Substation), der er etableret umiddelbart ved siden af den eksisterende. Stationen er udstyret med to nye 160 MVA 150/60 kv-transformere, som også placeres indendørs. Den ene af de to gamle transformere er blevet skrottet, mens den anden er blevet levetidsforlænget og flyttet til station Dybvad, hvor der tidligere har stået to transformere. Bygherre er NV Net. Afsluttet Energistyrelsen: Ultimo NV Net: Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal drifts-spænding Kapacitet Ådalen kv - Ref.: NV Net, Anlægsoversigt

24 Afsluttede projekter 2007 eltransmission Kondensatorbatteri i Hejninge Ultimo 2006 har SEAS-NVE Net (efter aftale med Energinet.dk) installeret et kondensatorbatteri på 50 kv-niveau i Hejninge. Bygherre er SEAS-NVE Net. Hejninge Afsluttet Energistyrelsen: - December 2006 SEAS-NVE Net: 2005 Data for anlæggene Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Hejninge 50 kv - 72,5 kv 25 Mvar /10 kv-station Statoil Syd Statoil Syd Raffinaderiet Statoil i Kalundborg har foretaget en større udvidelse mod syd. I den forbindelse har SEAS-NVE Net, Energinet.dk og Statoil i fællesskab vurderet alternativerne til at forsyne udvidelsen. Blandt flere alternativer var etableringen af en ny 132/10 kv-station det bedste. Stationen er placeret umiddelbart syd for Statoil ved luftledningen Asnæsværket-Kirkeskovgård, som den er sløjfet ind på. Stationens 132 kv-del består af to linjefelter, to transformerfelter, et skillefelt, en enkelt skinne og to 132/10 kv-transformere på hver 25 MVA. Bygherre er SEAS-NVE Net. Afsluttet Energistyrelsen: Marts 2007 SEAS-NVE Net A/S: Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet 132 kv-linjen Asnæsværket-Kirkeskovgård kv 2 x 25 MVA 24

25 Afsluttede projekter 2007 eltransmission kv-spændingsregulerende anlæg på Lolland Der er efter idriftsættelsen af Nysted Havmøllepark på Rødsand konstateret behov for øget regulerbar reaktiv effekt af hensyn til spændingsregulering på Lolland og Falster. Der er derfor etableret et Static Var Compensator (SVC)-anlæg tilsluttet 132 kv-stationen Radsted. Bygherre er SEAS-NVE Transmission. Radsted Afsluttet Energistyrelsen: Ultimo december 2006 SEAS-NVE Transmission: Amt: Data for anlæggene Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Radsted 145 kv 80 Mvar kapacitiv 132 kv-station 65 Mvar induktiv Ref.: Energinet.dk Anlægsrapport Ny 132/10 kv-transformer i Haslev I Haslev 132/50/10 kv-station er der etableret en 132/10 kv-transformer. Transformeren formindsker transformertabene. Transformeren tjener som havarireserve for SEAS-NVEs øvrige 132/10 kv-transformere. Haslev Afsluttet Energistyrelsen: - Ultimo december 2006 SEAS-NVE Transmission: - Amt: - Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Haslev 132 kv 145 kv 20 MVA 25

26 Afsluttede projekter 2007 eltransmission 4.3 Øvrige projekter Overspændingsbeskyttelse af 150/60 kv-transformere Syd Net har etableret overspændingsafledere mod lynskade umiddelbart foran i alt ni transformere på stationerne Bredebro, Enstedværket, Magstrup, Ribe og Sønderborg. Ribe Bredebro Magstrup Enstedværket Sønderborg Afsluttet Syd Net: /2007 Ref.: N1, Anlægsrapport og Perspektivplan Udskiftning af fejlskrivere I 8 af Midtjyske Nets 150/60 kv-stationer er der installeret i alt 18 fejlskrivere med metalpapir. Disse er dyre at vedligeholde og efterse, blandt andet fordi der skal skiftes papir ca. én gang hver måned, og dette papir er efterhånden vanskeligt at skaffe i en tilfredsstillende kvalitet. Til udskiftning af fejlskriverne undersøges blandt andet muligheden for brug af særlige funktioner i de moderne beskyttelsesrelæer kombineret med IPteknologi. Bygherre er Midtjyske Net. Afsluttet Energistyrelsen: /2007 Midtjyske Net: - Ref.: N1, Anlægsrapp0rt og perspektivplan

27 Afsluttede projekter 2007 eltransmission 4.4 Saneringer NV Net Energinet.dk har i 2004 afsluttet anlægsarbejdet på 400 kv-forbindelsen Nordjyllandsværket-Trige. En af forudsætningerne for at bygge forbindelsen var Energinet.dk s tilsagn om sanering af 150 kv- og 60 kv-højspændingsnettet syd for Aalborg. Tilsagnet har betydet, at følgende 150 kv-luftledningsforbindelser er blevet fjernet: 150 kv Ådalen-Gistrup-Aalborg Øst* 150 kv Ådalen-Ferslev-Tinghøj-Mariager Fjord-Amtsgrænsen 150 kv Mosbæk-Ferslev (ved afgrening 24a) I 2007 har NV Net yderligere afsluttet saneringen af strækningen Løvvang- Skansen. *150 kv-forbindelsen mellem Gistrup og Aalborg Øst er sat op i Energinet.dk s 400 kv-master på strækningen. Der er planlagt kabellægning af strækningen i 2009 se afsnit Figur kv-luftledninger, der er fjernet i forbindelse med sanering af 150 kv- og 60 kv-luftledninger syd for Aalborg. 4.5 Renoveringer Energinet.dk Der er udskiftet jordtråd på strækningen Landerupgård-Hatting, i alt 20 km. Desuden er der renoveret fundamenter på strækningen Landerupgård-Hatting- Malling og ligeledes gennemført en fundamentsrenovering på strækningen Magstrup-Landerupgård. 400 kv-reaktoren, som tidligere var installeret på Avedøreværket, er nu blevet ombygget til anvendelse i en friluftsstation. Reaktoren er nu installeret og idriftsat i 400 kv-station Bjæverskov. Oprindeligt bestod ombygningen af reaktoren i, at den skulle have ændret gennemføringerne fra GIS til AIS. Ved ombygningen, som foregik hos ABB Drammen, blev det konstateret, at viklingsisolationen var nedbrudt af kobbersulfid. Det var derfor nødvendigt også at udskifte viklingen. Der er desuden monteret hydraner på stationerne i Østdanmark. 27

28 Afsluttede projekter 2007 eltransmission Transmissionsselskaberne Vestjyske Net har i 2007 udskiftet faseleder på grund af korrosion på en 3,5 km delstrækning af 150 kv Lykkegård-Ribe/ Bredebro ved Esbjerg. NV Net har renoveret forbindelsen mellem Vendsysselværket og Hvorupgård. Desuden er strækningen Hvorupgård- Skansen blevet renoveret. En af faselederne er udført med højtemperaturleder for at teste dennes korrosionsegenskaber i saltholdigt klima. 4.6 Teleprojekter Konsolidering af LAN/WAN i 400 kv-stationer Det er Energinet.dk s strategi at opbygge et kommunikationsnetværk bestående af lysledere mellem kontrolrum og alle 400 kv-højspændingsstationerne. Lyslederne etableres primært som lysleder på jordtråd (OPGW). I hver 400 kv-station tilkobles lyslederen en SDH-kommunikationsknude, der kan varetage kommunikationen for: kommunikation fremover skal være IPbaseret, men i en årrække vil der fortsat være behov for andre (deterministiske) kommunkationsprotokoller. Lysledere mellem kontrolrum I 2007 er Energinet.dk s kontrolrum i Erritsø blevet forbundet med kontrolrummet i Egtved via lysledere. Dette er anden og sidste etape for etablering af to uafhængige kommunikationsveje mellem Energinet.dk s to kontrolcentre. Dataudveksling mellem kontrolcenter og station Beskyttelsen mellem stationen og nabostationerne Driftstelefoni til stationerne De underliggende net, herunder gasnettet og celler Dataudveksling og driftstelefoni med nabo TSO erne. Kommunikationsnetværket transporterer data uafhængig af den valgte protokol. Det er Energinet.dk s strategi, at al Udskiftning af reservestyring Udskiftningen af fjernkontrol understationer i Jylland og på Fyn er fuldført, og stationerne er nu udrustet med én standard hardware platform. Udskiftningen gør omlægningen til IP-baseret kommunikation meget enkel, og dermed har vi opfyldt én af forudsætningerne for, at Energinet.dk s nye SCADA-system kan tages i drift. 400 kv-stationerne i Jylland og på Fyn råder allerede over et SDH-net, og i 2007 er det nødvendige udstyr etableret i alle 400 kv-stationer på Sjælland. Samtidig er jordtråden på en række 400 kv-delstrækninger på Sjælland (Asnæsværket- Bjæverskov og Ishøj-Hovegård-Gørløsegård) udskiftet med OPGW. 28

29 Igangværende projekter eltransmission 5. Igangværende projekter eltransmission 5.1 Transmissionsforbindelser Etablering af en elektrisk Storebæltsforbindelse Storebælt indgår i regeringens Energistrategi 2025, og i december 2005 besluttede Energinet.dk s bestyrelse at indlede projekteringen af en 600 MW elektrisk Storebæltsforbindelse med henblik på idriftsættelse i Transport- og energiministeren godkendte i april 2007 etableringen af en 600 MW jævnstrømsforbindelse mellem Fraugde på Fyn og Herslev på Sjælland. Jylland-Fyn hører til det europæiske vekselstrømsområde UCTE, og Sjælland hører til det nordiske vekselstrømsområde Nordel. Da vekselstrømsområderne UCTE og Nordel ikke er synkrone med hinanden, udføres den elektriske Storebæltsforbindelse som en jævnstrømsforbindelse. Graderup Kingstrup Landerupgård Abildskov Fynsværket Kalundborg Asnæsværket Fraugde Svendborg Herslev Storebælt Torslunde Kirkeskovgård Kamstrup Nyrup Bjæverskov Der etableres en konverterstation på Fyn og en på Sjælland. Disse forbindes med et 400 kv HVDC-kabel og et 20 kv-returkabel, som hver består af ca. 32 km søkabel over Storebælt samt ca. 16 km og 10 km landkabel på Fyn henholdsvis Sjælland. 400 kv HVDC-kablet udføres som olie/papirisoleret massekabel. Returkablet udføres som PEX-isoleret søkabel samt flere parallelle PEX-isolerede landkabler. På Fyn tilsluttes HVDC-konverteranlægget i den eksisterende 400 kv-station Fraugde. På Sjælland sker tilslutning i en ny 400 kv-station, der etableres ved Herslev. Stationen etableres ved den eksisterende 400 kv-tosystemsluftledning mellem Asnæs og Bjæverskov, og det nordlige af systemerne tilsluttes den nye 400 kv-station Herslev. Figur 6 Planlagt Storebæltsforbindelse. Status for projektet Der er indgået kontrakter om konverteranlæg, kabler og højspændingsapparater. Projektering af bygninger er igangsat. I Fraugde er anlægsarbejde og byggemodning igangsat. På Sjælland er den lokale myndighedsbehandling blevet forsinket af kommunalreformen, og en endelig lokalplan forventes først klar i første halvår af Idriftsættelse af anlægget er planlagt til første halvdel af 2010, men kan blive forsinket af den lokale myndighedsbehandling for stationen på Sjælland. 29

30 Igangværende projekter eltransmission Igangværende Myndigheder: Energinet.dk: Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Fraugde Ca. 58 km, heraf 400 kv DC 600 MW Herslev 32 km søkabel Ref.: Regeringen, Energistrategi 2025, juni 2005 Ref.: Forprojekt om etablering af en elektrisk Storebæltsforbindelse Ref.: Transport- og energiministerens godkendelse, april Tilslutning af havmøllepark Horns Rev 2 Energiforliget af 29. marts 2004 indebærer, at der skal bygges endnu en havmøllepark ved Horns Rev (Horns Rev 2). Den samlede installerede effekt bliver på 215 MW, inklusive etablering af op til tre forsøgsmøller med en samlet installeret effekt på 15 MW. Energi E2 vandt i juni 2005 Energistyrelsens havmølleudbud og dermed retten til at etablere den nye havmøllepark Horns Rev 2. Energi E2 har efterfølgende igangsat arbejdet med udarbejdelse af en VVM-redegørelse for projektet. Efter etableringen af DONG Energy er Energi E2 s rettigheder i forbindelse med Horns Rev 2 overgået hertil. DONG Energy har i 2007 truffet endelig byggebeslutning for havmølleparken. og etablering af de nødvendige anlæg for net-tilslutning af parken på land. (Da ilandføringsanlægget etableres som et 150 kv-anlæg, har Vestjyske Net tilkendegivet, at de er uenige i, at det er Energinet.dk, der skal etablere og eje 150 kv-landanlæggene). Energinet.dk har indsendt ansøgning om godkendelse af ilandføringsanlæg og nettilslutning for Horns Rev 2 til Transport- og Energiministeriet. Den 12. juli 2007 indsendte Energinet.dk ansøgning til Energistyrelsen om tilladelse til etablering af transformerplatform og søkabel. Ilandføringsanlægget Selve ilandføringsanlægget for Horns Rev 2 etableres som en 150 kv-radial bestående af et ca. 55 km langt landkabel, et ca. 45 km langt søkabel og en transformerplatform (Horns Rev B) i nærheden af havmølleparken. På transformerplatformen tilsluttes havmølleparken via en transformer, og søkablet tilsluttes transmissionsnettet i land i station Endrup. Nettilslutningen på land Energinet.dk har analyseret og vurderet flere alternativer for nettilslutning af Horns Rev 2 på land. På baggrund af samfundsøkonomiske vurderinger og perspektiverne for alternative nettilslutninger pegede Energinet.dk oprindeligt på en langsigtet løsning, der indeholdt en 400 kv-luftledning fra station Endrup til Tistrup. På sigt kunne 400 kv-luftledningen forlænges til station Idomlund ved Holstebro. Energinet.dk fik i november 2005 pålæg om at etablere ilandføringsanlægget, inklusive en transformerplatform i nærheden af havmølleparken, jf. Lov om Energinet Danmark, 4, stk. 6. Energinet.dk er kontraktligt forpligtet til at have etableret en transformerplatform den 1. november 2008 samt at have spændingssat anlægget den 1. maj Endvidere kan Energinet.dk pålægges en bod, hvis projektet bliver forsinket. Boden har en ramme på 200 mio. kr. Anlægsprojektet indeholder to elementer, nemlig etablering af selve ilandføringsanlægget (primært offshore) Figur 7 Planlagt nettilslutning af Horns Rev 2. 30

31 Igangværende projekter eltransmission Af hensyn til den stramme tidsplan for projektet har Energinet.dk i februar 2007 besluttet at skifte nettilslutningsløsningen til en 150 kv-kabelløsning på hele strækningen fra Horns Rev B til station Endrup. Løsningen er alene tilpasset tilslutningen af Horns Rev 2. Yderligere udbygning med vindkraft ved Horns Rev kræver nye anlægsinvesteringer. Effekten fra Horns Rev 2 skal nødvendigvis aftages på 400 kv-niveau i det overordnede transmissionsnet for ikke at overbelaste 150 kv-nettet i Vestjylland. I Endrup føres effekten fra Horns Rev 2 op på 400 kv-niveau via en separat 400 MVA 150/400 kv-transformer, der samtidig kan anvendes til at regulere spændingsniveauet i havmølleparken. Det er nødvendigt at etablere en kabelstation med en 80 Mvar fastindkoblet reaktor ved overgangen mellem sø- og landkablet til kompensering for kablernes reaktive effektproduktion. I Blåbjerg Klitplantage etableres en 150 kv-reaktorstation til kompensering af kablet. Dertil kommer, at der i station Endrup installeres to kobbelbare reaktorer på henholdsvis 40 og 80 Mvar. 150 kv-ledningen mellem Sdr. Felding og Lykkegård indsløjfes til 150 kv-station Karlsgårde til aflastning af 150 kv-luftledningerne fra Karlsgårde. Indsløjfningen gennemføres med to parallelle kabler på ca. 2 km. Status for projektet For at opfylde de tidsplanmæssige forpligtigelser igangsatte Energinet.dk allerede i 2005 en række projekteringsaktiviteter i forbindelse med projektet, og i løbet af 2006 og 2007 er der skrevet kontrakt på levering af alle hovedkomponenter til projektet det vil sige transformerplatform, søkabel, landkabel, transformere og reaktorer. I maj 2007 blev anlægsarbejderne indledt i station Endrup. I efteråret 2007 er lokalplanen for reaktorstationen i Blåbjerg samt kommuneplantillægget for 150 kv-landkabeltracéet blevet godkendt i Varde Kommune. Myndighedsmæssigt resterer dog fortsat godkendelsen af den del af landkabeltracéet (2 km) som ligger i Esbjerg Kommune. Igangværende Energinet.dk: Varde kommune: Esbjerg kommune: Forventes primo 2008 Energistyrelsen: Forventes ultimo 2007 Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Horns Rev B platform - 150/33 kv 215 MW Horns Rev B platform Blåbjerg kabelstation 42 km (søkabel) 150 kv 215 MW Blåbjerg kabelstation kv 80 Mvar fastindkoblet reaktor Blåbjerg kabelstation Endrup 58 km (landkabel) 150 kv 215 MW Udbygning af station Endrup, - 400/150 kv 400 MVA 400/150 kv-transformer inklusive ny 400/150 kv-transformer og Mvar kobbelbar reaktor på 150 kv-niveau Ref.: Energinet.dk Anlægsrapport Tilslutning af havmøllepark Rødsand 2 Energiforliget af 29. marts 2004 indebærer, at der skal bygges endnu en havmøllepark ved Rødsand syd for Lolland (Rødsand 2). Havmølleparkens samlede installerede elektriske effekt bliver på ca. 215 MW. Energinet.dk har den 11. august 2006 modtaget et pålæg fra transport- og energiministeren om bygning af ilandføringsanlægget for Rødsand 2. Tilslutningsanlægget for Rødsand 2 havmøllepark skal ifølge pålægget være klar til spændingssætning senest den 30. november Et konsortium bestående af DONG Energy og E.ON Sverige AB vandt Energistyrelsens udbud på opførsel havmølleparken og har fået tilladelse til forundersøgelser. Efterfølgende er DONG Energy den 21. maj 2007 trådt ud af konsortiet, og E.ON fortsætter Rødsand 2-projektet alene. Den 31. oktober 2007 fik E.ON Sverige AB endelig tilladelse til etablering af Rødsand 2, og E.ON skal inden for seks uger fra denne dato afgive bindende tilsagn om at etablere havmølleparken. Energinet.dk har den 29. juni 2007 ansøgt Transport- og Energiministeriet om godkendelse af Rødsand 2 ilandføringsanlæg, med det vestlige kabeltracé som hovedløsning. 31

32 Igangværende projekter eltransmission Som en del af pålægget fra Transport- og Energiministeriet skal SEAS-NVE etablere landanlægget. Ilandføringsanlægget På transformerplatformen installeres en treviklingstransformer (132/35/35 kv), hvor havmølleparkens interne opsamlingsnet tilsluttes transformeren på 35 kv- niveau via et koblingsanlæg på platformen. På platformen etableres desuden et 132 kv-koblingsfelt for tilslutning af transformeren og 132 kv-søkablet. Selve ilandføringsanlægget for Rødsand 2 forventes etableret som en 132 kvradial, hvor et 9,5 km langt treleder 132 kv-søkabel føres fra transformerplatformen mod vest og frem til ilandføringspunktet ved Saksfjed Inddæmning. Her tilsluttes søkablet landkabelanlægget i en overgangsmuffe. Nettilslutningen på land Tilslutningspunktet for Rødsand 2 havmøllepark er Radsted 132 kv-koblingsstation, der også er tilslutningspunkt for Nysted havmøllepark. Radsted 132 kv-koblingsstation udbygges med et linjefelt for tilslutning af ilandføringsanlægget. Desuden etableres en reaktor til kompensering af den af ilandføringsanlægget genererede reaktive effekt. Energistyrelsens rapport Fremtidens havmølleplaceringer 2025 viser, at det Figur 8 Planlagt tilslutning af Rødsand 2 med en ny 132 kv-forbindelse til Radsted. ville være overordentligt svært at indplacere flere havmølleparker på Rødsand, idet der er mange interessekonflikter i området. Det er derfor ikke sandsynligt, at der skal bygges flere havmølleparker i området inden for en overskuelig fremtid. Af samme grund er der ved planlægningen af nettilslutningen af Rødsand 2 havmøllepark ikke taget hensyn til fremtidige havmølleparker. Med etableringen af Rødsand 2 havmølleparken opstår der behov for forstærkning af 132 kv-nettet på Sydsjælland. Disse netforstærkninger er nødvendige for at modvirke flaskehalse i 132 kv-nettet og dermed minimere risikoen for begrænsninger i at udnytte produktionskapaciteten for Rødsand 2 havmøllepark. SEAS-NVE skal etablere de nødvendige forstærkninger af 132 kv-nettet i området. Ilandføringsanlægget og 132 kv-netforstærkningerne dimensioneres til Rødsand 2 havmøllepark og derudover til ca. 50 MW forventet ny udbygning af landbaseret vindkraft. Den valgte tekniske løsning indgår således ikke i de strategiske overvejelser omkring den langsigtede udbygning af transmissionsnettet. Status for projektet For at opfylde de tidsplanmæssige forpligtelser har Energinet.dk igangsat en lang række projekterings- og udbudsaktiviteter i forbindelse med projektet, Del 1 Energinet.dk platform og søkabel: Igangværende Energinet.dk: Myndigheder: Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Rødsand 2 platform - 9,5 km (søkabel) 145 kv 215 MW Strandkant Ref.: Regeringen, Energistrategi 2025 Ref.: Energistyrelsens udbud af havmøllekoncession ved Rødsand Ref.: Energinet.dk/SEAS-NVE, Forprojekt Rødsand 2 Ref.: Transport- og Energiministeren: Pålæg om etablering af nettilslutning for Rødsand 2 havmøllepark 32

33 Igangværende projekter eltransmission navnlig omkring selve ilandføringsanlægget. Energinet.dk er således i gang med opgaven omkring projektering af transformerplatformen, ligesom der er ordret hovedtransformer til platformen. Der er også skrevet kontrakt på levering af søkablet mellem transformerplatformen og land. Alle indgåede kontrakter er forsynet med en annulleringsklausul, der muliggør en annullering (mod betaling af leverandørernes allerede afholdte omkostninger) frem til den 30. april Del 2 SEAS-NVE landkabel og tilslutning i Radsted: Igangværende Energinet.dk: SEAS-NVE: - Kommune: - Energistyrelsen: - Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Radsted til 20 km (landkabel) 145 kv Ca. 215 MW Strandkant 132 kv 5.2 Stationer, transformere og kompensering Udbygning af station 150/60 kv Håndværkervej Ådalen Håndværkervej Mosbæk Station Håndværkervej består af to forlængede transformerfelter fra station Ådalen og er uden 150 kv-samleskinne. Station Håndværkervej udbygges til en fuldgyldig 150 kv-station for at øge forsyningssikkerheden til Aalborg. Når den er udbygget, forsynes den fra Mosbæk og Ådalen. På grund af pladsmangel udbygges stationen som en indendørs GIS-station. Bygherre er NV Net. Godkendt Energistyrelsen: Medio 2008 NV Net: Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Håndværkervej kv - 33

34 Igangværende projekter eltransmission Etablering af ny 150/60 kv-station i Ramme Ramme Struer Den installerede vindmølleeffekt vest for Holstebro og Struer er så stor, at det nuværende 60 kv-net ikke kan overføre eventuel yderligere effekt fra vindmølletilslutninger. På nuværende tidspunkt er der 86 MW vindmøller og 21 MW decentral kraftvarme. Der forventes en tilvækst af nye vindmøller på omkring 33 MW. Forbruget i området ligger mellem 4 MW og 20 MW. Der er derfor behov for at etablere en ny 150/60 kv-station med en 160 MVA transformer vest for Lemvig (Ramme) til aflastning af både 60 kv-nettet og 150/60 kv-stationerne Idomlund og Struer. Den nye station vil kunne overtage opsamlingen af den nuværende produktion plus den tilvækst, der forventes. Reserveforsyningen vil foregå via 60 kv-nettet. Ud over stationen indeholder projektet også et 150 kv-kabel på 25 km fra 150 kv-station Struer til den nye station i Ramme. Dette kabel afføder behov for installation af en 40 Mvar-reaktor i Struer som nævnt i afsnit /60 kv-transformere 150/60 kv-transformere. Bygherre er Vestjyske Net. Igangværende Energistyrelsen: Vestjyske Net: Energitilsynet: Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Ramme og Struer 25 km 170 kv 160 MVA Ny 132/50 kv-transformer i station Lindevang Lindevang Frederiksberg forsynes i dag fra en 132/50 kv-transformer i station Lindevang samt fra tre stk. 50 kv-kabler, der er tilsluttet DONG Energy Nord Elnets 50 kv-net. Disse 50 kv-kabler har en vurderet restlevetid på år. Vejdirektoratet har meddelt DONG Energy Nord Elnet, at der i efteråret 2008 vil blive påbegyndt anlægsarbejder langs Jyllingevej til den kommende Frederikssundmotorvej. Dette vil blandt andet berøre de 50 kv-kabler, som sikrer forsyningen af Frederiksberg. DONG Energy Nord Elnet og Frederiksberg Elnet har vurderet de forskellige relevante løsningsalternativer, og selskaberne er enige om, at det ud fra en helhedsvurdering er mest hensigtsmæssigt at håndtere dette problem ved at fremskynde etableringen af den allerede planlagte 132/50 kv-transformer i station Lindevang på Frederiksberg. I den forbindelse bliver nogle strækninger af de ældste 50 kv-kabler i området også taget permanent ud af drift, så 50 kv-netstrukturen på vestegnen samtidig ændres. Bygherre er DONG Energy Nord Elnet og Frederiksberg Elnet. Igangværende Frederiksberg Elnet A/S: Ultimo 2008 Energistyrelsen: Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Lindevang kv 125 MVA 34

35 Igangværende projekter eltransmission Reaktiv effekt øst for Storebælt I 2008 installerer SEAS-NVE Net (efter aftale med Energinet.dk) et kondensatorbatteri på 132 kv-niveau i 132 kv-fordelingsanlægget ved Asnæsværket. Bygherre er SEAS-NVE Net. Asnæsværket Igangværende Energistyrelsen: SEAS-NVE Net: 2005 Data for anlæggene Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Asnæsværket 132 kv kv 35 Mvar 5.3 Øvrige projekter Bornholmsforbindelsen Sverige Borrby 60 kv Hasle Østkraft Kablet mellem Sydsverige og Bornholm har i 2004 og vinteren 2005/2006 været skadet af ankre og har derfor været igennem omkostningskrævende reparationer håndteret af Østkraft på Bornholm. Skaderne har ved begge lejligheder været problematiske for opretholdelse af elforsyningen på øen. Efter Energinet.dk har overtaget ejerskabet af forbindelsen fra Østkraft, er det besluttet at gøre en fornyet indsats for at nedspule kablerne i havbunden og derved beskytte kablerne bedre mod skader fra ankre og fiskeri. Generelt ligger kablerne i både stenet og hård havbund, hvilket betyder, at en nedspuling på hele strækningen er problematisk. Af denne årsag er det valgt at koncentrere indsatsen til områder, hvor bundforholdene gør det muligt forholdsvis nemt at nedspule kablerne, og til områder, hvor der er stor sejladsaktivitet. Arbejdet med nedspuling af kablerne er påbegyndt i 2006, og arbejdet vil blive afsluttet i

36 Igangværende projekter eltransmission Perimetersikring af stationsanlæg Formålet med projektet er at sikre Energinet.dk s stationsanlæg i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelsen om beredskab i Elsektoren. Projektet omfatter installation af overvågningsfaciliteter i form af bygningssikring og perimetersikring i 17 stationer ejet af Energinet.dk. Der etableres perimetersikring suppleret med video-overvågning. Der etableres desuden elektronisk sikring af vitale bygninger, og endelig udskiftes de eksisterende nøglebaserede adgangssystemer til et mere tidssvarende chipkort-baseret system. Der har i 2006 været gennemført et pilotprojekt i station Hovegård, hvor forskellige løsninger er blevet testet. Anlægsarbejdet blev udbudt i licitation i foråret I maj 2007 indgik Energinet.dk kontrakt om etablering af ovennævnte anlæg, og i august 2007 stod det første anlæg færdigt på 400 kv-station Nordjyllandsværket. Som et led i projektet udføres der en gennemgribende renovering af stationshegnene. Igangværende Energinet.dk: Etablering af brandmeldeanlæg på 150/60 kv-stationer Hørning Mårslet Malling Thyregod Hatting Knabberup Ryttergård Andst Landerupgård Bramdrup For at forbedre driftssikkerheden og sikre et passende højt beskyttelsesniveau i forhold til brande i højspændingsanlæg og de tilhørende manøvresystemer installeres der brandmeldeanlæg i stationerne Andst, Bramdrup, Hatting, Hørning, Knabberup, Landerupgård, Malling, Mårslet, Ryttergård og Thyregod, så alle stationsanlæg i de tre transmissionsselskabers områder har en ensartet beskyttelse. Brandmeldeanlægget sammenkobles med fjernkontrolsystemet, så brandmeldingerne sendes til driftscentralen i Hasle. Bygherre er Sydøstjyske Net. Igangværende Energistyrelsen: Saneringer Saneringer omkring station Trige I forbindelse med bygning af 400 kvstrækningen Vendsysselværket-Trige medtog Århus Amt en række 150 kv- og 60 kv-saneringer ved station Trige som vilkår i deres regionplantillæg. Energinet.dk var i 2006 i dialog med amtet, Energistyrelsen og de involverede net- og transmissionsselskaber om omfanget af saneringerne. 36

37 Igangværende projekter eltransmission Der blev i 2006 indgået en aftale mellem parterne, der skabte mulighed for at gennemføre en reduceret saneringsplan omkring station Trige. En større saneringsplan kan komme til forhandling i fremtiden, hvis der bliver behov for at etablere en fjerde 400 kv-luftledning ud fra station Trige. Saneringer som følge af 400 kv-projektet omfatter nu: 5,5 km på 150 kv Trige-Mesballe 1 (Midtjyske Net) 1,0 km på 150 kv Trige-Mesballe 2. (Midtjyske Net) 3,4 km på 60 kv Trige-Søften (NRGi) Figur 9 Nettet omkring Trige, når de ønskede kabellægninger på 150 kv gennemføres i Dertil kommer kabellægning på 60 kv-niveau. Dertil kommer et projekt omkring skærmende beplantninger, som visuelt vil forbedre forholdene i området. Samtidig med kabellægning af Trige- Mesballe 1 kabellægger Midtjyske Net også den del af ledningen (ca. 1,5 km), som passerer Hårup. Denne strækning er en del af kabelhandlingsplanen og ligger i umiddelbar forlængelse af kabellægningen foranlediget af 400 kv-projektet. Igangværende Energistyrelsen: Sep Energinet.dk: Dec Midtjyske Net: - Ref.: N1 s Anlægsplan og perspektivplan Afværgeforanstaltninger ved st. Trige, sanering og beplantning, december Saneringer relateret til 400 kv Vendsysselværket-Trige Energinet.dk har i forbindelse med godkendelsen af 400 kv-forbindelsen Vendsysselværket-Trige i 2001 givet tilsagn om saneringer og restruktureringer af transmissionsnettet i Aalborgområdet frem til 2014, se afsnit Der skal fjernes i alt 8,9 tracé-km 150 kv-tosystemsluftledning mellem Ferslev og Ådalen. I den forbindelse er der også behov for en kobbelbar 40 Mvar-reaktor på 150 kv-niveau i Nordjylland i 2009 på grund af de gennemførte kabellægninger i Aalborgområdet. Håndværkervej Mosbæk Ådalen Ferslev Tinghøj Trige Aalborg Øst Skudshale Vendsysselværket Vester Hassing Gistrup Figur kv-luftledningen mellem Ferslev og Ådalen fjernes og erstattes med kabelsystemer. 37

38 Igangværende projekter eltransmission Ferslev-Håndværkervej Luftledningen Mosbæk-Ådalen skal fjernes på strækningen Ferslev-Ådalen i 2009 (8,9 km) og erstattes med et kabel på strækningen Ferslev-Håndværkervej. Projektet omfatter også nedtagning af 150 kv-luftledningen mellem Ådalen og Ferslev, der bærer to systemer, samt fjernelse af det ene af de to 150 kv-oliekabler mellem Ådalen og Håndværkervej. Bygherre er NV Net. Igangværende Energistyrelsen: Ultimo 2009 NV Net: Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Ferslev-Håndværkervej 11,3 km 170 kv 735 A Ref.: NV Net, Anlægsoversigt 2008 Ferslev-Ådalen I forbindelse med restruktureringen af 150 kv-nettet i Aalborg erstattes luftledningen på Ferslev-Ådalen af et nyt kabel på samme strækning. Kabelforbindelsen forventes at blive udført med en kontinuert overføringsevne på A, det vil sige samme overføringsevne som kabelforbindelsen Ådalen-Gistrup. Bygherre er NV Net. Igangværende Energistyrelsen: Ultimo 2008 NV Net: Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Ferslev-Ådalen 9,4 km 170 kv A Ref.: NV Net, Anlægsoversigt 2008 Ådalen-Håndværkervej Station Håndværkervej udbygges til en fuldgyldig 150 kv-station. Stationen får tosidig forsyning dels fra Mosbæk og dels fra Ådalen. Den nuværende forbindelse mellem Ådalen og Håndværkervej består i dag af to gamle oliefladkabler, som erstattes af et nyt kabelsystem. Kabelforbindelsen forventes at blive udført med en kontinuert overføringsevne på 750 A. Projektet omfatter også fjernelse af det ene af de to 150 kv-oliekabler mellem Ådalen og Håndværkervej. Bygherre er NV Net. Igangværende Energistyrelsen: Ultimo 2009 NV Net: Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Ådalen-Håndværkervej 1,9 km 170 kv 735 A Ref.: NV Net, Anlægsoversigt

39 Igangværende projekter eltransmission 5.5 Renoveringer Energinet.dk I 2008 forventes en række renoveringsprojekter afsluttet. En oversigt over disse er samlet i Tabel 5. Renoveringsprojekterne i Tabel 5 indstilles til Energinet.dk s bestyrelses godkendelse sammen med Budget Projekt Længde km Idriftsættelsestidspunkt Udskiftning af jordtråd*) Aggersund 1, Fundamentrenovering 400 kv Vejen-Tange-Års Fundamentrenovering 400 kv Sjælland Fundamentrenovering Vester Hassing-Læsø * Den nye jordtråd indeholder optiske fibre. Tabel 5 Igangværende renoveringer af luftledningsanlæg, hvor Energinet.dk er ejer/medejer. NV Net I forbindelse med idriftsættelsen af de to nye 150/60 kv-transformere på station Ådalen er den ene af de gamle transformere flyttet til station Dybvad. Station Dybvad er for tiden kun bestykket med én transformer, efter at det var nødvendigt at flytte den ene transformer fra station Dybvad til station Hvorupgård efter et havari. Transformeren levetidsforlænges med nye pakninger, tilsvejsning af låg samt sandblæsning og maling. 39

40 Igangværende projekter eltransmission DONG Energy Nord Elnet Det er ved en tilstandsvurdering fundet, at galvaniseringen på masterne på den eksisterende dobbelte 132 kv-luftledning mellem Ejbygård og Vejleå er opbrugt, og at en korrosionsbeskyttelse skal foretages snarest og senest inden for ca. et år. Den eksisterende dobbelte 132 kv-luftledning sikrer via Ejbygård forsyningen til et stort antal forbrugere på Vestegnen. Derudover bidrager den til hovedstadens forsyningssikkerhed, idet der fra Ejbygård er et 132 kv-kabel til Lindevang på Frederiksberg. Figur 11 Nettet omkring Ejbygård og Vejleå. DONG Energy og Energinet.dk har haft en dialog om planerne for luftledningen. Forbindelsen har stor betydning for forsyningen af hovedstadsområdet. Luftledningen er endvidere ikke i tæt bymæssig bebyggelse, og der er så vidt vides ikke saneringsmæssige forhold, der kan motivere en hel eller delvis kabellægning af forbindelsen. Energinet.dk støtter derfor DONG Energy s plan om at renovere luftledningen. En omgalvanisering og renovering af den eksisterende forbindelse vil bevare den nuværende høje overføringsevne på de to systemer på i alt 2 x 270 MVA. DONG Energy Nord Elnet vil gennemføre renoveringen i løbet af Igangværende DONG Energy Nord Elnet: Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Ejbygård og Vejleå 7,5 km 145 kv 2 x 270 MVA 40

41 Planlagte ny- og ombygninger fra 2008 eltransmission 6. Planlagte ny- og ombygninger fra 2008 eltransmission 6.1 Transmissionsforbindelser Ombygning af 400 kv Kassø-Revsing For at imødekomme det fremtidige overføringsbehov for det samlede eltransmissionsnet planlægger Energinet.dk at bygge en ny 400 kv-tosystemsluftledning inden for et planlægningsbælte omkring den eksisterende 400 kv-etsystemsledning fra 1965, hvorefter denne kan fjernes, se Figur 12. Sammen med en tilhørende saneringsplan for 150 kv- og 60 kv-nettet muliggør projektet en samlet reduktion af luftledningsnettet i Sønderjylland på ca. 140 km. Energinet.dk besluttede i juni 2007 at udsætte udskiftningen af den eksisterende 400 kv-ledning mellem Kassø og Revsing. Baggrunden for dette er, at projektet skal afvente resultatet af det igangværende infrastrukturudredningsarbejde. Der forventes en politisk afklaring i Behovet for at udskifte og forstærke den 42 år gamle ledningsstrækning er uændret, men i helhedsplanen for den fremtidige udbygning af elnettet i Danmark vil alternative løsninger igen blive vurderet. Figur 12 Ombygning af 400 kv-forbindelsen mellem Kassø og Revsing til to systemer og sanering af 150 kv-forbindelsen mellem Skærbækværket og Enstedværket. Projektet er i juni 2007 sat i bero. Anlægsprojekt Energistyrelsen: - Ultimo 2009 Energinet.dk: Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Kassø, Endrup og Askær 54 km A (Kassø-Revsing) 420 kv pr. system 41

42 Planlagte ny- og ombygninger fra 2008 eltransmission kv-forbindelse mellem Vestlolland og Stigsnæsværket Når havmølleparken Rødsand 2 etableres, bliver der behov for øget overføringskapacitet i 132 kv-nettet af hensyn til de store effekttransporter mod Sjælland. Der etableres en 132 kv-kabelforbindelse mellem 132 kv-transformerstationerne Vestlolland og Stigsnæsværket med en overføringskapacitet på ca. 270 MVA. Sødelen vil kunne etableres ved brug af trelederkabel. Landkablet udføres med enlederkabler. Bygherre er SEAS-NVE Transmission. Tidligere har det været overvejet, hvorvidt kabelforbindelsen skulle etableres som en 400 kv-forbindelse, der for en periode drives ved 132 kv. På baggrund af rapporten Fremtidens Havmølleplaceringer 2025 planlægges der ikke med flere havmølleparker syd for Lolland/ Falster. Dermed er der ikke et fremtidigt behov for en 400 kv-udbygning til opsamling af vindkraften i området. Figur 13 Planlagt 132 kv-forbindelse mellem Vestlolland og Stigsnæsværket. Planlagt Myndigheder: /2010 SEAS-NVE Transmission: - Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Vestlolland og Stigsnæsværket 132 kv ca. 45 km 145 kv 270 MVA Ref.: Regeringen, Energistrategi 2025, juni 2005 Ref.: Energistyrelsens udbud af havmøller på Rødsand Ref.: Energinet.dk/SEAS-NVE, Forprojekt Rødsand Forstærkning af sundkrydsninger i Guldborgsund og Masnedsund Større effekttransporter mod Sjælland, som følge af etableringen af Rødsand 2 havmøllepark, udløser også behov for forstærkning af 132 kv-sundkrydsninger i Guldborgsund og Masnedsund. 132 kv-forbindelsen mellem Radsted og Eskildstrup er udført som luftledning med en overføringsevne på 200 MW bortset fra krydsningen af Guldborgsund, som sker med et ca. 1 km langt fladkabel med en overføringsevne på 100 MW, hvor dette kabel udgør en flaskehals. Opgradering af overføringsevnen til 200 MW sker ved at etablere en parallel kabelforbindelse med det eksisterende fladkabel. På strækningen mellem 132 kv-stationen på Masnedø og den anden mast på markerne nord for kysten på Sjællandssiden er 132 kv-luftledningsforbindelserne etableret med bronzeledere med en overføringsevne som er lavere end 200 MW, som de resterende luftledningsforbindelser. Krydsningen består af to luftledningssystemer på samme masterække. En af masterne står på et specielt konstrueret 42

43 Planlagte ny- og ombygninger fra 2008 eltransmission fundament placeret midt i Masnedsund. På Vordingborgsiden krydser masterækken flere rækker parcelhuse på begge sider af vejen langs med kysten vest for Vordingborg. En enkelt mast er delvis placeret i et svært tilgængeligt grønt område og delvis i en privat have, så masten er yderst svært tilgængelig for køretøjer og større udstyr. Det er planlagt at få erstattet krydsningen af Masnedø med kabelsystemer fra 132 kv-stationen Masnedø og til anden mast på markerne nord for bebyggelserne på Sjællandsiden af Masnedsund. Figur 14 Forstærkning af sundkrydsninger i Guldborgsund og Masnedsund. Bygherre er SEAS-NVE Transmission. Planlagt Myndigheder: Oktober 2009 SEAS-NVE Transmission: - Amt: - Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Radsted-Eskilstrup 132 kv ca. 3 km 145 kv 200 MVA Masnedøværket-Blangslev 132 kv ca. 3 km Ref.: Regeringen, Energistrategi 2025, juni 2005 Ref.: Elkraft System, Transmissionsplan 2005 Ref.: Energistyrelsens udbud af havmøller på Rødsand Ref.: Energinet.dk/SEAS-NVE, Forprojekt Rødsand 2 Ref.: Elkraft System, Rapport; Netinvesteringer på kort og langt sigt (15. april 2005) Forsyning af Roskildeområdet (Hedegård) Levetiden for galvaniseringen på 50 kv-luftledningerne Kamstrup-Hedegård-Ølstykke vil være opbrugt omkring Det er derfor nødvendigt snarest at træffe en endelig beslutning om den fremtidige forsyning af Hedegård. En mulig løsning for en ny forsyning til Hedegård er at omlægge fra 50/10 kv til 132/10 kv med udstationerede transformere i Hedegård forsynet fra 132 kv-stationen Vindingegård. Denne løsning vil formentlig også forudsætte indsløjfning i Vindingegård af det andet 132 kv-system på luftledningen imellem Vejleå og Kamstrup/Kirkeskovgård og etablering af samleskinnebeskyttelse. Dette er på nuværende tidspunkt DONG Energy s hovedalternativ. Omlægningen gør det muligt at fjerne 50 kv-luftledningerne fra Kamstrup og Ølstykke til Hedegård. Herved bliver det også muligt at nedlægge 50 kv-stationerne i Hedegård og Kamstrup. Da en af de to forsyningsveje til Taastrup kommer fra 50 kv-stationen i Hedegård, forudsætter denne løsning dog, at forsyningen af Taastrup sikres på anden vis. Dette vil indgå i de samlede betragtninger for endeligt valg af løsning, men håndteres som et separat projekt. Der er forskellige løsningsmuligheder på både 132 kv- og 50 kv-niveau til at sikre forsyningen af både Hedegård og Taastrup. DONG Energy er ved at gennemføre en endelig analyse og vurdering af de forskellige muligheder. Når disse vurderinger er gennemført, udestår der en dialog imellem Energinet.dk og DONG Energy, om hvorvidt der skal etableres en 132 kv-løsning eller en 50 kv-løsning. Bygherre er DONG Energy Nord Elnet. 43

44 Planlagte ny- og ombygninger fra 2008 eltransmission Figur 15 Ny transformer ved Hedegård. Planlagt Energistyrelsen: Ikke ansøgt endnu Ultimo 2009 DONG Energy Nord Elnet: - Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Vindingegård-Hedegård 2 x 2 km 145 kv 2 x 25 MVA 6.2 Stationer, transformere og kompensering Nyanlæg 150/60 kv-station Bredebro Bredebro I forbindelse med fornyelsen af ledningsstrækningen Bredebro-Ribe foretages også en fornyelse af 150/60 kv-station Bredebro, som er fra Stationen bærer præg af korrosion på grund af den geografiske placering. Stationen totalombygges, hvilket betyder, at der anvendes nye afbrydere med indbygget adskillelse (DCB) samt nyt stationskontrolanlæg, jf. gældende stationskoncept. Herefter vil stationen fremstår som ny og med en forbedret funktionalitet. Bygherre er Syd Net. Planlagt Energistyrelsen: Ikke ansøgt endnu Syd Net:

45 Planlagte ny- og ombygninger fra 2008 eltransmission Etablering af halvt tobryderfelt i 400/150 kv-station Landerupgård Landerupgård I station Landerupgård er 150 kv-siden af 400/150 kv-transformeren tilsluttet den ene 150 kv-samleskinne. De øvrige 150 kv-linjefelter er etableret uden adskillere mod skinnerne. Det betyder, at 400/150 kv-transformeren skal afbrydes ved arbejder på det halve tobryderfelt, da dette er tilkoblet på den skinne, hvor 150 kv-siden af transformeren hænger. Dette giver undertiden betydelige driftsmæssige problemer. Det overvejes derfor, at 150 kv-siden af 400/150 kv-transformeren tilkobles begge skinner ved etablering af et halvt tobryderfelt. Realiseringen af projektet planlægges i 2008, men forudsætter en nærmere drøftelse med Energinet.dk. Bygherre er Sydøstjyske Net. Planlagt Energistyrelsen: Ikke ansøgt endnu 2008 Sydøstjyske Net Nyanlæg 150/60 kv-station Tange I tilknytning til fornyelse af luftledningen Bjørnholt-Tange påbegyndes en gennemgribende totalombygning af station Tange. vil stationen fremstå som ny og med en forbedret funktionalitet. Bygherre er Midtjyske Net. Tange Der foretages en totalombygning af stationen, såvel højspændingsmæssigt som styringsmæssigt. Der anvendes nye afbrydere med indbygget adskillelse (DCB) samt nyt stationskontrolanlæg, jf. gældende stationskoncept. Herefter Planlagt Energistyrelsen: Ikke ansøgt endnu Midtjyske Net: - 45

46 Planlagte ny- og ombygninger fra 2008 eltransmission Ny 132/36 kv-transformer til nettilslutning af nye store vindmøller Der etableres en 132/36 kv-transformer i forbindelse med tilslutning af DONG Energy Generations forsøgsmøller (to stk. 5 MVA). Møllerne opsættes på Kyndbyværkets område, når de nødvendige lokale tilladelser er på plads. Det er usikkert, hvornår dette arbejde vil blive afsluttet. Der kan ikke forventes endelig tilladelse fra Energistyrelsen til etablering, inden det planlovsmæssige grundlag for selve møllerne er tilvejebragt. Kyndbyværket DONG Energy Nord Elnet er bygherre for transformeren. Energistyrelsen er ansøgt den 18. juli Lokalplanarbejder, som er en forudsætning for møllerne og dermed også for transformeren, pågår. Planlagt Energistyrelsen: Ansøgt Uvist Kommune: - Energinet.dk: - DONG Energy Nord Elnet: - Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Kyndbyværket 132 kv 145 kv Min. 10 MVA Indsløjfning Lykkegård-Sdr. Felding på station Karlsgårde Sdr.Felding Karlsgårde Endrup I forbindelse med tilslutningen af Horns Rev 2 bliver der behov for aflastning af Lykkegård-Karlsgårde 150 kv-ledningerne. Denne gennemføres ved at indsløjfe den eksisterende 150 kv-ledning Lykkegård- Sdr. Felding i 150 kv-station Karlsgårde. Anlægget idriftsættes inden udgangen af oktober Bygherre er Vestjyske Net. Ribe Planlagt Energistyrelsen: Ultimo oktober 2009 Energitilsynet: - Vestjyske Net: - Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Lykkegård-Sdr. Felding-ledningen og station Karlsgårde 2 x 1,7 km 170 kv 750 A 46

47 Planlagte ny- og ombygninger fra 2008 eltransmission Etablering af 40 Mvar kobbelbar 150 kv-reaktor station Struer I forbindelse med anlæg af det ca. 25 km lange 150 kv-kabel Struer-Ramme er der behov for kompensering af kablets Mvargenerering på ca. 40 Mvar. Struer Bygherre er Vestjyske Net. Planlagt Energistyrelsen: Juni 2009 Energitilsynet: Vestjyske Net: Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Station Struer kv 40 Mvar Indkøb af tre nye 150/60 kv-transformere i Nordjylland Over halvdelen af NV Nets 150/60 kvtransformere er over 30 år gamle. De nærmer sig dermed den forventede levetid på 40 år. NV Net forventer, at det er nødvendigt at udskifte tre transformere inden for en kortere årrække. Budgettallet er baseret på indkøb af tre 100 MVA-transformer med udendørs tilslutninger på både 150 kv- og 60 kvsiden. Budgettallet indeholder endvidere omkostninger til nødvendige ændringer på stationen i forbindelse med installeringen. Planlagt Energistyrelsen: NV Net: Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet kv 100 MVA Ref.: NV Net, Anlægsoversigt

48 Planlagte ny- og ombygninger fra 2008 eltransmission Herlufmagle station, etablering af ekstra transformer Herlufmagle Områdets belastning har været stærkt stigende igennem en lang periode og forventes at vedblive med at stige fremover. Det har medført, at den nuværende forsyning af området med én 132/10 kv-transformer og 10 kv-netreserve ikke længere er tilstrækkeligt. Ud af flere alternativer herunder øget netreserve er det valgt at overgå til 132/10 kv-stationsreserve fremover. Planlagt Energistyrelsen: SEAS-NVE transmission: - Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Herlufmagle kv 20 MVA Ny 150/60 kv-transformer i Fraugde På grund af stigende belastning i området planlægger FynsNet 150 kv A/S at etablere yderligere en 150/60 kv-transformer på 125 MVA i Fraugde. FynsNet forventer at påbegynde sagsbehandling i 2009 og idriftsætte i Fraugde 48

49 Planlagte ny- og ombygninger fra 2008 eltransmission 6.3 Øvrige projekter Beskyttelse mod piskninger De kombinerede ledninger langs den jyske østkyst er udformet med 400 kvyderfaserne hængende lodret over de tilsvarende 150 kv-faser. Ved isbelægning og samtidig vind kan der optræde piskninger, det vil sige store bevægelser af såvel 400 kv- som 150 kv-faserne, så de slår mod hinanden. Det kan resultere i et overslag med deraf følgende afbrydelse. Hyppigheden af disse afbrydelser kan nedsættes, blandt andet ved at opsætte isolerede afstandsstykker imellem 150 kv-faserne. Der blev i 2006 lavet testopsætninger af disse afstandsstykker. Deres funktion blev vurderet i 2007, og på den baggrund er det besluttet at opsætte afstandsholdere i yderligere 20 spænd i 2008, hvor risikoen for piskninger anses for særlig stor. Planlagt Energinet.dk: Sikring af elforsyningsanlæg Vendsysselværket NV Net udfører sikring af 150 kv-station Vendsysselværket som en del af det nationale arbejde med sikring af ubemandende klasse 1 elforsyningsanlæg. Sikringen består i etableringen af en perimetersikring og kameraovervågning til identifikation. Planlagt NV Net: Saneringer Saneringer i Aalborgområdet Energinet.dk har i marts 2001 givet tilsagn til Nordjyllands Amt om saneringer i nettet frem til omkring 2014 under forudsætning af, at myndighederne godkender relevante erstatningsanlæg. Af Aftale mellem Eltra a.m.b.a. og Nordjyllands Amt om sanering af højspændingsnettet syd for Aalborg fremgår: - Senest 4 år efter idriftsættelse af den nye 400 kv-forbindelse skal der tages stilling til behovet for yderligere elmæssige 400 kv-forstærkninger mellem Ferslev og Vendsysselværket. 49

50 Planlagte ny- og ombygninger fra 2008 eltransmission - Resultatet af denne stillingtagen mellem parterne og Energistyrelsen skal respektere hovedideen i forslag 2a om at undgå yderligere belastning med luftledninger mellem Ferslev og Vendsysselværket. - I drøftelserne skal indgå muligheden for at have i alt to masterækker til 400 kv i Romdrup Ådal mellem Gistrup og Limfjorden for at forkorte et eventuelt nødvendigt fremtidigt 400 kv-kabel i eksisterende tracé mellem Vendsysselværket og Ferslev. >> - Senest 6 år efter idriftsættelse af den nye 400 kv-forbindelse nedtages den eksisterende 400 kv-forbindelse mellem Gistrup og Limfjorden ( jf. ovenstående afsnit anslået år 2009). Senest efter yderligere 5 år (i alt 11 år) nedtages den eksisterende forbindelse gennem Indkildedalen (fra Kongshøj/Skudshale til Gistrup anslået år 2014). Den østlige 400 kv-forbindelse fra 1973 mellem Gistrup og Limfjorden fjernes således senest i 2010, hvis der ikke kan begrundes et behov for tre 400 kv-forbindelser mellem Ferslev og Limfjorden, se Figur 16. Analyser af dette behov forventes afsluttet i løbet af På 150 kv-forbindelsen mellem Ådalen og Aalborg Øst er delstrækningen til Figur 16 Forventet net i Aalborgområdet omkring 2010, hvis der ikke er behov for tre 400 kv-forbindelser. Gistrup kabellagt i 2004, mens den resterende del er ophængt på den nye 400 kv-masterække mellem Ferslev og Vendsysselværket. Forbindelsen drives i dag ved 150 kv. Når den oprindelige 400 kv-luftledning mellem Gistrup og Limfjorden eventuelt fjernes, skal det system, der i øjeblikket drives ved 150 kv, i stedet drives ved 400 kv. Det betyder, at der lægges et 150 kv-kabel mellem Gistrup og Aalborg Øst for at fuldende forbindelsen mellem Ådalen og Aalborg Øst. I projektet er der inkluderet en reaktor til kompensering af den reaktive effekt, der produceres af kabelanlægget. Projektet er endnu ikke forelagt Energistyrelsen til godkendelse. Det forventes at være gennemført i

51 Planlagte ny- og ombygninger fra 2008 eltransmission Demontage af 150 kv-forbindelsen Enstedværket-Tyrstrup Askær Revsing Landerupgård Skærbækværket Demontagen af denne strækning skal koordineres med ombygningen af 400 kv- forbindelsen Kassø-Revsing, som nu afventer en generel debat om transmissionsnettets udvikling. Enstedværket og på Skærbækværket samt 150/10 kv-transformeren i Tyrstrup med tilhørende felt. Bygherre er Syd Net. Kassø Tyrstrup evt. 60 kv Magstrup Enstedværket 4,9 km Det er meddelt Energinet.dk, at der i 2007 foretages en nærmere tilstandsvurdering, som skal fastlægge det absolut seneste tidspunkt for demontering. I 150 kv-forbindelsen, som demonteres, indgår også de tilhørende linjefelter på Tyskland Planlagt Energistyrelsen: Der er endnu ikke søgt Demonteringen er tidsom godkendelse mæssig afhængig af ombygningen af Kassø-Revsing Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Enstedværket - Tyrstrup 46,1 km 170 kv Partiel kabellægning af 150 kv-ledning Enstedværket-Kassø Den partielle kabellægning omfatter den nordlige 150 kv-ledning Enstedværket- Kassø på strækningen fra Enstedværket til afgreningen mod Tyrstrup. Kabellægningen er et vilkår for ombygning af 400 kv-forbindelsen Kassø-Revsing, hvorfor projektet skal koordineres med denne ombygning, som nu afventer en generel debat om transmissionsnettets udvikling. Kabeltracélængden er ca. 4,9 km. Kablet etableres med en overføringsevne svarende til luftledningens overføringsevne. Kabellægningen planlægges gennemført i forbindelse med demontagen af 150 kv-forbindelsen Enstedværket-Tyrstrup-Skærbækværket. Bygherre er Syd Net. Planlagt Energistyrelsen: Der er endnu ikke søgt Kabellægningen er tidsom godkendelse mæssig afhængig af ombygningen af Kassø-Revsing Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Enstedværket - Kassø 4,9 km 170 kv 51

52 Planlagte ny- og ombygninger fra 2008 eltransmission Demontage af 150 kv-ledningen Skærbækværket-Tyrstrup Demontagen af denne strækning skal koordineres med ombygningen af 400 kv-forbindelsen Kassø-Revsing, som nu afventer en generel debat om transmissionsnettets udvikling. I Sydøstjyske Nets område omfatter demontagen 150 kv-forbindelsen Skærbækværket-Tyrstrup fra grænsen mellem Syd Net og Sydøstjyske Net til Skærbækværket. Det er meddelt Energinet.dk, at der i 2007 foretages en nærmere tilstandsvurdering, som skal fastlægge det absolut seneste tidspunkt for demontering. I 150 kv-forbindelsen, som demonteres, indgår ca. 2,0 km søkabel under Kolding Fjord. Bygherre er Sydøstjyske Net. Planlagt Energistyrelsen: Der er endnu ikke søgt Demonteringen er tidsom godkendelse mæssig afhængig af ombygningen af Kassø-Revsing Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Skærbækværket-Tyrstrup 12,1 km 170 kv Partiel kabellægning af 150 kv-ledning Hasle-Hørning Med baggrund i Energinet.dk s overordnede Handlingsplan for kabel/luftledning har Midtjyske Net udarbejdet en kabelhandlingsplan, der omfatter kabellægning af 150 kv-luftledninger i byområder og særlige naturområder. I den forbindelse er der planlagt en partiel kabellægning af 150 kv-forbindelsen Hasle-Hørning. Bygherre er Midtjyske Net. Planlagt Energistyrelsen: Midtjyske Net: - Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Hasle-Hørning 3,5 km 170 kv 52

53 Planlagte ny- og ombygninger fra 2008 eltransmission Saneringer i Vestjylland Saneringerne i Vestjyske Nets område blev udpeget i forbindelse med Energinet.dk s handlingsplan for kabler/luftledninger. Ved kabellægning forventes følgende fjernet: - 1,7 km af 150 kv-tosystemsluftledningen Struer-Idomlund - 2,5 km af tosystemsluftledning Struer- Bedsted - 4,1 km af tosystemsledningen Lykkegård-Karlsgårde - 1,5 km af ledningen Herning-Sdr. Felding efter Hvis 400/150 kvanlægget mellem Endrup og Idomlund gennemføres, bortfalder denne sanering - 1,1 km af ledningen Struer-Bedsted efter ,0 km af ledningen Lykkegård-Estrupvej der etableres i stedet 0,8 km kabel fra Esbjergværkets blok tre til 150/60 kv-transformeren for Estrupvej. Det er en forudsætning, at DONG Energy og Systemansvaret tiltræder, at 150/60 kv-station Estrupvej forsynes fra Esbjergværket, blok 3, og at den herved indvundne tabsbesparelse opnås, uden at kraftværkets indfødningspunkt principielt ændres fra Lykkegård til 150 kv-samleskinnen på Esbjergværket, blok 3-6 km af ledningen Lykkegård-Ribe - 2 km af ledningen Bilstrup-Struer i Det er forudsat, at 150 kv-ledningen Herning-Struer erstattes af kombineret 400/150 kv-fremføring fra Endrup til Idomlund. En nærmere præcisering af saneringer vil dog afhænge af den kommende samlede udbygning af det vestjyske højspændingsnet og den kommende overordnede stillingtagen til valget mellem luftledninger og kabler. 6.5 Renoveringer Ledninger Energinet.dk I 2008 er der planlagt renovering ved at udskifte jordtråde på strækningerne Bjæverskov-Ishøj, Gørløse-Skibstrupgård og Hovegård-Måløvgård. Renovering og udskiftning af jordtråde på Hatting-Malling og Malling-Trige er berammet til Projekt Længde km Idriftsættelsestidspunkt Udskiftning af jordtråde*) Gørløse-Skibstrupgård Bjæverskov-Ishøj Malling-Trige Hatting-Malling * Den nye jordtråd indeholder optiske fibre. 53

54 Planlagte ny- og ombygninger fra 2008 eltransmission Syd Net Der er konstateret behov for fornyelse af 150 kv-tosystemsluftledningen mellem 150/60 kv-station Bredebro og 150/60 kv-station Ribe. Ligeledes er der et behov for fornyelse af 150 kv-tosystemsluftledningen fra station Ribe til kabellægningen ved Gredstedbro og videre fra Gredstedbro til grænsen ved mast 42 til Vestjyske Net. Hele ledningsstrækningen er fra 1968, og den saltholdige luft langs Vesterhavet har i den tid medvirket til, at korrosion på faselederen er fremskreden. Den planlagte strækning er 41,4 km. Projektet er planlagt i Der er konstateret behov for at renovere fire knækmaster samt to kabelopføringsmaster på 150 kv-ledningsstrækningen mellem 150/60 kv-station Enstedværket og 150/60 kv-station Sønderborg. Det er derfor nødvendigt at omgalvanisere masterne snarest for at forlænge levetiden for strækningen. Der pågår yderligere analyser for at kunne fastslå det endelige behov for udskiftning af fasetråden. Budgettet er lagt ud fra fornyelse af masterne og udskiftning af dårlige ophæng og isolatorer. Den planlagte strækning er 25,6 km, og projektet er planlagt i Midtjyske Net Der er konstateret behov for fornyelse af 150 kv-tosystemsluftledningen mellem 150/60 kv-station Bjørnholt og 150/60 kv-station Tange. Ledningsstrækningen er fra 1968, og denne bærer præg af et stort slid. Jordtråden er tidligere udskiftet til en jordtråd med indbyggede lysledere. For at kunne opretholde forsyningssikkerheden skal de resterende anlægsdele på ledningsstrækningen derfor renoveres, hvorefter denne kan betragtes som værende ny. Den planlagte strækning er 18,7 km, og projektet er planlagt i Der er konstateret behov for at renovere 150 kv-tosystemsluftledningen mellem 150/60 kv-station Trige og 150/60 kvstation Mesballe, som efter 150/60 kvstation Mesballe er ført videre i kabel til 150/60 kv-station Åstrup. Luftledningsstrækningen er fra 1967 og etableret med ét system. Renoveringen består umiddelbart i en udskiftning af fasetråd og ophæng samt omgalvanisering af master i nødvendigt omgang, hvilket dog vil blive nærmere analyseret. Den planlagte strækning er 24,5 km, og projektet er planlagt i DONG Energy Nord Elnet Det fremtidige behov for Stasevang-Teglstrupgård 2-forbindelsen skal vurderes. Levetiden for galvaniseringen på masterne mv. er ved at være opbrugt. Ledningen, som er fra 1955, fungerer sammen med den parallelle forbindelse Stasevang-Teglstrupgård 1 (fra 1964) som en del af 132 kv-forbindelsen imellem Østdanmark og Sverige. Ledningerne forsyner samtidig 50 kv-nettet i Nordsjælland igennem station Teglstrupgård. Figur 17 Stasevang-Teglstrupgård forbindelsen. 54

55 Planlagte ny- og ombygninger fra 2008 eltransmission Fremtiden for disse linjer hænger derfor både sammen med, hvordan forsyningen i det nordsjællandske område skal se ud i fremtiden samt fremtiden for 132 kvforbindelserne til Sverige. Der udestår derfor en dialog mellem Energinet.dk og DONG Energy om det fremtidige behov for denne linje. Under forudsætning af, at der er behov for linjen, planlægger DONG Energy Nord Elnet at renovere forbindelsen i Den planlagte strækning er på 20 km. Figur 18 Asnæsværket-Kamstrup-forbindelsen. Det fremtidige behov for Asnæsværket- Kamstrup-forbindelsen skal vurderes. Levetiden for galvaniseringen på masterne m.v. er ved at være opbrugt ligesom fasetove, jordtråde, ophæng, isolatorer m.v. er ved at have opbrugt deres levetid. Der skal derfor i en nær fremtid tages stilling til, om forbindelsen skal renoveres, eller om den skal demonteres. Der er ikke behov for denne linje af hensyn til den regionale forsyning i DONG Energy Nord Elnets forsyningsområde. Fremtiden for forbindelsen skal derfor ses i lyset af de samlede planer for hele det sjællandske transmissionsnet, tilstanden af forbindelserne og specielt i forhold til 400 kv-luftledningerne (og renoveringsplanerne for dem), idet Asnæsværket-Kamstrup udgør en af reserverne for 400 kv-forbindelsen fra Asnæsværket. Der udestår derfor en dialog mellem Energinet.dk og DONG Energy om det fremtidige behov for denne linje. Under forudsætning af, at der er behov for linjen, planlægger DONG Energy Nord Elnet at renovere forbindelsen i Renoveringen vil ske i dialog med SEAS-NVE, som ejer den resterende del af forbindelsen. NV Net Der er renoveringsbehov på følgende 150 kv-ledninger i NV Nets område: - Renovering af 150 kv Jerslev-Bredkær i 2010/ Udskiftning af faseleder på 150 kv Frøstrup-Nors-Bedsted i Omgalvanisering af 150 kv Mosbæk- Frøstrup i Renovering af 150 kv Dybvad-Vester Hassing i

56 Planlagte ny- og ombygninger fra 2008 eltransmission Vestjyske Net Der planlægges en renovering af 150 kv Struer-Bedsted med ny faseleder, omgalvanisering af master, renovering af fundamenter m.m. Strækningen er 48,3 km, og projektet udføres i etaper på op til 3 år. SEAS-NVE Net Luftledningen Søstremosegård-Nyrup totalrenoveres i sin helhed. Der totalrenoveres en strækning på 35 km fra 1961, som nu er den mest trængende 132 kvlinje i SEAS-NVE NET. Omfatter totalrenovering, det vil sige omgalvanisering af stålmaster, udskiftning af sliddele (traverser, isolatorer, klemmer og bolte m.v.) og reparation af fundamenter efter behov. SEAS-NVE Transmission SEAS-NVE Transmission planlægger totalrenovering af 132 kv Masnedø- Østerholm på 25 km og en delstrækning af Vestlolland-Radsted på ca. 17 km. Idriftsættelse er planlagt i

57 Planlagte ny- og ombygninger fra 2008 eltransmission KE Transmission I forbindelse med en udbygning og renovering af Bellahøj badet, skal kablet mellem Bellahøj og Glentegård flyttes. Kablet skal enten graves dybere ned eller flyttes ud i offentligt vejareal Stationsanlæg Syd Net I forbindelse med at ledningsstrækningen fra 150/60 kv-station Ribe til kabellægningen ved Gredstedbro og videre fra Gredstedbro til grænsen ved mast 42 til Vestjyske Net fornyes, udskiftes afbryderne i station Ribe mod Lykkegård, da disse ikke er velegnet til at bryde strømmen efter etableringen af kablet ved Gredstedbro. Projektet er planlagt i De nuværende olieafbrydere på station Sønderborg, som de seneste år har været meget omkostningstunge på grund af fejl, er fra 1967 og vil således være 42 år i Afbryderne planlægges derfor udskiftet for at kunne opretholde forsyningssikkerheden af 150/60 kv-station Sønderborg, indtil en større ombygning af 150/60 kv-stationen udføres i Projektet er planlagt i På 150/60 kv-station Magstrup er der et behov for fornyelse, primært i linjefeltet mod Andst og det ene transformerfelt, KT 31. Behovet for fornyelse består blandt andet i udskiftning af afbrydere og adskillere samt nogle af måletransformerne. Ligeledes er der behov for fornyelse af skinnearrangementet. Styringsmæssigt bør stationen ombygges med moderne relæer, da de gamle elektromekaniske relæer efterhånden har opnået en alder, hvor fejlsituationer må antages at blive hyppigere. Projektet er planlagt i

58 Planlagte ny- og ombygninger fra 2008 eltransmission Midtjyske Net De nuværende olieafbrydere på 150/60 kv-station Loldrup er fra 1965 og er således 43 år i Vedligeholdelsen af afbryderne har de seneste år været meget omkostningstung på grund af fejl. For at kunne opretholde forsyningssikkerheden af 150/60 kv-station Loldrup skal afbryderne udskiftes. Efter udskiftning af afbrydere og måletransformere vurderes det, at en totalombygning af 150/60 kv-stationen højspændingsmæssigt kan udskydes ca. 20 år. Projektet er planlagt i Station Moselund er etableret i 1991, men med gamle olieafbrydere fra 1964, som således vil være 45 år i I forbindelse med ombygningen af 150/60 kv-station Tange nedtages afbrydere, som er fra Disse genanvendes i dette projekt, hvorved det opnås, at hele højspændingsdelen på station Moselund omtrent har samme alder. Projektet er planlagt i /60 kv-station Trige er renoveret ad flere omgange, hvilket betyder, at der er stor aldersspredning på de forskellige højspændingskomponenter. Derfor er en totalombygning af stationen ikke nært forestående. Det betyder derimod, at der i 2010 skal foretages en udskiftning af de gamle og udtjente højspændingskomponenter i de berørte felter samt en fornyelse af skinnesystemet. Projektet er planlagt i På 150/60 kv-station Hasle har afbryderne i koblingsfeltet opnået en alder, hvor en udskiftning bør foretages. Det samme gør sig gældende for måletransformerne og skinneadskillerne i transformerfelterne samt koblingsfeltet. Styringsmæssigt ombygges stationen med moderne relæer, da de gamle elektromekaniske relæer efterhånden har opnået en alder, hvor fejlsituationer må antages at blive hyppigere. Projektet er planlagt i NV Net NV Net forventer, at 150 kv-station Mosbæk skal have nyt manøvreanlæg. Samtidig skal højspændingsapparater, fundamenter og jernkonstruktioner skiftes/repareres. I budgettet er indregnet otte nye felter. Forventet termin Ligeledes trænger station Aalborg Øst til renovering med nyt manøvreanlæg og udskiftning/reparation af en del højspændingsapparater, fundamenter og jernkonstruktioner. Forventet termin Der er behov for punktvis udskiftning af linje- og transformerbeskyttelser også på stationer, der ikke inden for en kortere årrække er renoveringskrævende. Relæerne idriftsættes løbende i perioden SEAS-NVE Net 132/50 kv-transformeren i Nyrup udskiftes. Transformeren er fra 1962, og ved sidste gennemgang er tilstanden vurderet således, at den bør udskiftes. 58

59 Planlagte ny- og ombygninger fra 2008 eltransmission KE Transmission Blok 1 på Amagerværket er under renovering, og i den forbindelse foretager KE Transmission tilpasninger og justeringer i det eksisterende 132 kv-felt. 6.6 Teleprojekter Tange Hornbæk Moselund Trige Hasle Midtjyske Net Kommunikationsudstyret i Midtjyske Net (Siemens PDH 2Mb/s) vil i 2008 have en alder på 10 år, hvilket er en høj alder for it-udstyr. Endvidere er kravet til kommunikationshastighed konstant stigende, blandt andet i forbindelse med SCADA-systemer og relæsammenkoblinger. Herudover kan det forventes, at der inden for de nærmeste år kommer et krav om video-overvågning af højspændingsstationer. På baggrund af ovenstående tilrettelægges en opgradering af kommunikationssystemet med et STM1 155Mb/s/STM4 622 Mb/s backbone-system. I Midtjyske Nets område vil der i første omgang være tale om en opgradering på 150/60 kv-stationerne: Hasle, Trige, Hornbæk, Tange og Moselund. Projektet forventes idriftsat NV Net NV Nets fjernkontrolsystem er over 10 år gammelt, og det forventes, at det er nødvendigt at udskifte det inden for en kortere årrække. Ombygningen af fjernkontrolsystemet forventes afsluttet i NV Net foretager i perioden løbende udskiftning af ældre fjernkontrol understationer på 150 kv-stationerne. Desuden har NV Net i 2008 planer om at etablere et lokalt netværk med netværksforbindelse til administrationen. 59

60 60

61 Mulige nye projekter eltransmission 7. Mulige nye projekter eltransmission 7.1 Transmissionsforbindelser Skagerrak 4 til Norge Forstudierne mellem Statnett og Energinet.dk fra 2003 og senere 2006 pegede på, at de samfundsmæssige fordele ved udbygning med en ny pol på Skagerrakforbindelsen vil være tilstrækkelige til at udarbejde et beslutningsgrundlag. Efter etableringen af en 700 MW forbindelse mellem Norge og Holland (NorNed) har Statnett og Energinet.dk i 2007 gennemført en revurdering af Skagerrak 4 med henblik på at færdiggøre nationale business cases i Norge og Danmark til beslutning primo I vurderingen indgår beregning af nytten ved energihandel, reduceret mulighed for at udøve markedsmagt og udveksling af systemtjenester. Resultaterne er følsomme over for ændringer i forudsætningerne. Med en forbedret energibalance i Norge og Sverige forventes nytten fra energihandel at reduceres i forhold til tidligere estimater, jf. Nordels Prioriterede Snit. En forøget kapacitet mellem Jylland og Tyskland vil dog øge nytten. Hvis forbindelsen etableres, forventes den tilsluttet på 400 kv i Tjele i Danmark og i Kristiansand i Norge. Det forventes, at forbindelsen tidligst kan være i drift omkring Ved etablering af Skagerrak 4 opnås den fordel, at Skagerrak 3 og den nye Skagerrak 4 kan drives sammen som bipol. Tilsvarende kan Skagerrak 1 og 2 drives som bipol, ligesom nu hvor Skagerrak 3 er ude på grund af havari. Skagerrak 1 og 2 blev også oprindelig drevet som bipol, før Skagerrak 3 gik i drift i Skagerrak 1 og 2 har fået nyt kontrolanlæg og er dermed blevet levetidsforlænget med mindst 20 år frem til år Forøgelse af overføringskapaciteten på Jylland-Tysklandsgrænsen Opgradering af Tysklandsgrænsen skal ske under hensyntagen til de begrænsninger, der er i nettet i Nordtyskland. Her spiller den installerede vindkraft en vigtig rolle. Vindkraften forventes fremover at kunne begrænse handelskapaciteten i sydgående retning til nogle få hundrede MW, hvis eltransmissionsnettet ikke udbygges. Transmissionsnettet ved den dansk-tyske grænse ses i Figur 19. Bredebro Ribe Revsing Landerupgård Kassø Tyskland Tyrstrup Enstedværket Uw-Nord Sønderborg Abildskov Figur 19 Forøgelse af overføringskapaciteten mod Tyskland. 61

62 Mulige nye projekter eltransmission EU har gennem TEN-studiet udpeget den dansk-tyske grænse til at være en af de mest markante flaskehalse i Europa. E.ON Netz og Energinet.dk undersøger overføringsforholdene i grænseområdet med henblik på at fastlægge udbygningsbehovene i grænseregionen. På baggrund af disse undersøgelser blev handelskapaciteten øget til 950/1.500 MW i nord- henholdsvis sydgående retning pr. 1. januar På kort sigt kan det blive aktuelt at forøge overføringskapaciteten ved at anvende tværspændingstransformere i 220 kv-systemerne mellem Flensborg og Kassø samt Flensborg og Ensted. Med disse tværspændingstransformere er det muligt at styre effektfordelingen mellem 220 kv- og 400 kv-forbindelserne og dermed sikre optimal udnyttelse af den samlede overføringskapacitet mellem Jylland og Nordtyskland. Med denne udbygning er det muligt at øge overføringskapaciteten til 1.500/2.000 MW i nord- henholdsvis sydgående retning. En ny 400 kv-forbindelse til erstatning af 220 kv-forbindelserne forventes først at kunne være i drift på den danske side i perioden Begrænsningerne ved store sydgående transporter ligger først og fremmest i det tyske net. E.ON Netz er startet med udbygningsprocessen af en del af deres net, som har en strategisk betydning og er en forudsætning for at kunne forhøje overføringskapaciteten til Danmark. Begrænsninger ved store nordgående transporter ligger både i Tyskland og i Jylland. Energinet.dk har taget initiativ til at reducere de danske begrænsninger Alternativ til 132 kv-øresundskablerne 132 kv-forbindelserne til Sverige medvirker til at sikre forsyningssikkerheden i Østdanmark og har desuden betydning for, hvordan markedet fungerer i Østdanmark. I forbindelse med udkobling af en eller begge 400 kv-forbindelser til Sverige som følge af fejl eller planlagt revision, kan 132 kv-forbindelserne til Sverige medvirke til både at sikre forsyningssikkerheden i Østdanmark og forsyningen af Nordsjælland samt til at forbedre beredskabet i Østdanmark, da en uhensigtsmæssig ø-drift kan undgås. 132 kv-forbindelserne består af fire trefasede kabler etableret i perioden 1951 til 1964, Se figur 20. I 2003 og 2004 har der været utætheder på 132 kv-kabelsystemerne. Derfor blev der i løbet af 2004 gennemført en tilstandsvurdering for at belyse, om levetiden af de danskejede kabelforbindelser er opbrugt. Undersøgelsen viste, at det typisk er landdelen af det ene af de fire kabler, som har øget fejlhyppighed som følge af udpræget tæring af besnøringstråde. De øvrige tre kabler har der ikke været konstateret en øget fejlhyppighed på. Der var derfor ikke mistanke om, at disse kabler er i dårlig stand. De øvrige kabler undersøges nærmere. Der er dog ikke noget i hyppigheden af fejl, som tyder på, at der er tale om fremskreden ældning. I 2007 var det nødvendigt at flytte det ældste kabel, hvilket førte til overslag ved idriftsættelse. Efterfølgende viste det sig, at kabelkonstruktionen ikke længere tillader flytning eller bøjning i forbindelse med eventuel kabelreparation. Den kortsigtede løsning ved et kabelhavari er at videreføre driften af de tre resterende 132 kv-søkabler ved hjælp af seriereaktor. Valseværket Borup Sperrestrupgård Hovegård Teglstrupgård Stasevang Allerødgård Gørløsegård Glentegård Sverige Figur kv-forbindelserne til Sverige medvirker til at sikre forsyningssikkerheden i Østdanmark. Hvis det af hensyn til forsyningssikkerhed, marked og beredskab skulle blive nødvendigt at erstatte 132 kv-kablerne under Øresund, er der identificeret to mere langsigtede strategier. En vurdering af den mest optimale løsningsmulighed ud fra følgende kriterier udestår: Forsyningssikkerhed, investeringsbehov, markedsforhold, miljøforhold, etableringstid, robusthed samt beredskab og lokale hensyn. De to løsningsmuligheder, der overvejes, er: 1. Erstatning af de eksisterende 132 kvkabler ét for ét med nye 132 kv-kabler. 2. Etablering af en 400 kv-kabelforbindelse under Øresund mellem København og Sydsverige (fx til Malmø). Som det fremgår, er det ene alternativ væsentlig dyrere end det andet. Den 62

63 Mulige nye projekter eltransmission dyrere løsning med en forbindelse under Øresund mellem København og Sydsverige er at foretrække ud fra et beredskabsmæssigt synspunkt. 400 kv-løsningen vil ligeledes øge driftsfleksibiliteten væsentligt i forbindelse med afbrydelseskrævende drifts- og vedligeholdelsesarbejder samt renoveringsarbejder på 400 kv-tosystemsluftledningen på Sjælland mellem Hovegård og Söderåsen i Sverige. Løsningen vil forbedre forsyningen af Hovedstaden med en tredje uafhængig 400 kv-indfødning. Løsningen vil både være nyttig ved afgang af produktionskapacitet i området og ved udbygning af produktionskapacitet i området. Forsyningen af Nordsjælland skal også sikres. På baggrund af de nye oplysninger om kablets tilstand fremrykkes analysearbejde vedrørende valg af varig løsning Udskiftning af Kontek-søkablerne i Storstrømmen og Østersøen Kontek-forbindelsens landkabel har i perioden været ramt af et større antal fejl. Ud over en spærremuffe i Tyskland med et elektrisk overslag har der været et antal utætheder på blykappen i overgangen mellem kabel og gennemgangsmuffer. I løbet af 2004 blev der gennemført et ombygningsprojekt af gennemgangsmufferne på landkablerne i Danmark og Tyskland. I løbet af projektet blev 85 muffer og 14 muffer i henholdsvis Danmark og Tyskland ombygget. Under ombygningsarbejdet blev der i Danmark fundet flere muffer med utætheder. Også Kontek-forbindelsens søkabler har været ramt af en utæthed på en gennemgangsmuffe i henholdsvis 2002 og I 2004 blev der gennemført en levetidsundersøgelse af gennemgangsmufferne på søkablet. Der forventes en længere levetid for søkablets muffer set i forhold til landkablets muffer. Det er endnu ikke afklaret, om eller hvornår søkablet bør udskiftes, men Energinet.dk er inde i en konstruktiv dialog med de to samarbejdspartnere på forbindelsen, Vattenfall Europe Transmission og Vattenfall AB. Hvornår en udskiftning vil kunne finde sted, afhænger i praksis også af tilgængeligheden af HVDC-søkabler på verdensmarkedet. Men det forventes, at et nyt kabel vil kunne være installeret og i drift 2-3 år efter kontraktindgåelse med en leverandør. Kontek-forbindelsen er særdeles vigtig for forsyningssikkerheden og elmarkedet i Østdanmark. Der er derfor truffet foranstaltninger for at holde kablet i drift i tilfælde af, at en sømuffe lækker olie. Figur 21 Kontek-forbindelsen er særdeles vigtig for forsyningssikkerheden og elmarkedet i Østdanmark. 63

64 Mulige nye projekter eltransmission Sydlig 400 kv-ring i Østdanmark På baggrund af Havmøllehandlingsplanen fra 1997 var der planlagt en 400 kv-vekselstrømsringforbindelse på strækningen Bjæverskov-Rislev-Radsted- Vestlolland-Stigsnæsværket-Herslev, der ville muliggøre tilslutning af alle elementerne i havmøllehandlingsplanen. Energistyrelsens Havmøllerapport fra april 2007 beskrev udbygning ved Rødby-Gedser området i kategorien ud fra en samlet afvejning ikke umiddelbart anbefaler udbygning. Dette betyder, at behovet for den planlagte sydlige 400 kv-ring på Lolland-Falster er begrænset. En udskiftning af landbaserede møller til større enheder kan dog aktualisere en gren af den sydlige ring, fx ned til Radsted, se Figur 22. Hvis ringen ikke gennemføres, reduceres mulighederne for demontering af 132 kv-luftledninger. Figur 22 Mulig udbygning af 400 kv-nettet på Sjælland. 64

65 Mulige nye projekter eltransmission kv-forbindelse mellem Asnæsværket og Kyndbyværket Det politiske ønske om at sanere transmissionsnettet med færre luftledninger i det åbne land og ønsket om samtidig at opnå et stærkere 400 kv-net til energitransporter både øst-vest og nord-syd fremmer behovet for at etablere en ringstruktur i 400 kv-nettet. Ringstrukturen forbedrer driftsfleksibiliteten i forbindelse med afbrydelser for drifts- og vedligeholdelsesarbejder samt renoveringsarbejder og bidrager til opretholdelse af forsyningssikkerheden. Behovet for den nye 400 kv-ledning mellem Hovegård og Asnæsværket via Kyndbyværket hænger sammen med en række forhold: - Ledningen vil udgøre en parallelvej til strækningen Hovegård-(Ishøj)-Bjæverskov-Asnæsværket. - Med etableringen opnås endvidere to uafhængige 400 kv-tracéer ud fra både Asnæsværket og Kyndbyværket. - Kyndbyværket er vigtigt for forsyningssikkerheden i det østdanske elsystem som reservekapacitet ved udfald af store kraftværker og udlandsforbindelser. Endvidere er Kyndbyværket af stor betydning i forbindelse med gennemførelse af en havmølleudbygning, da det bibringer uundværlige driftsreserver og stiller effektproduktion med reguleringsevne til rådighed i elsystemet. - Kyndbyværket har en systemmæssig attraktiv placering for udbygning med kommende spids- og mellemlast kraftværksenheder. Desuden vil etablering af den elektriske Storebæltsforbindelse sammen med tilslutning af den tidligere omtalte sydlige 400 kv-ring til Herslev øge den samlede effekt, der er tilsluttet i den vestlige ende af 400 kv-nettet på Sjælland. Tidspunktet for forstærkningen mellem Asnæsværket og Kyndbyværket afhænger af effekten i den vestlige del af systemet. Forstærkningen af 400 kv-nettet kan udføres ved at etablere en 400/132 kvkombiluftledning fra Kyndbyværket mod syd igennem Hornsherred og mod vest til Asnæsværket. På dele af strækningen anses det for muligt at anvende det eksisterende 132 kv-tracé. Fra Kyndbyværket til Hovegård anvendes en af de eksisterende 400 kv-ledninger, som i dag drives ved 132 kv. Systemet mellem Kyndbyværket og Hovegård vil da ændre status fra et dobbelt 400 kv-system drevet ved 132 kv til et dobbelt 400 kv-system, hvoraf det ene system drives ved 132 kv. For at undgå driftsmæssige bindinger er det nødvendigt, at 400 kv-ledningen skal føres helt ind til såvel Asnæsværket som til Kyndbyværket på uafhængige masterækker. En ny forbindelse mellem Asnæsværket og Hovegård via Kyndbyværket vil desuden betyde, at der enten bør oprettes 400/132 kv-transformering ved Kyndbyværket, eller at dele af produktionen flyttes til 400 kv-niveau. 65

66 Mulige nye projekter eltransmission Øget overføringskapacitet mellem Sjælland og Tyskland Ved etablering af øget overføringskapacitet til Tyskland, ud over den nuværende Kontek-forbindelse på 600 MW, vil et tilslutningspunkt på en sydlig 400 kv-ring være oplagt. Desuden skal der i dette tilfælde etableres en HVDC-konverterstation fx i Radsted. Kontek, pol 2, kan ses i sammenhæng med øvrige udbygninger i det nordiske transmissionsnet. Her tænkes på fx Storebæltsforbindelsen, Skagerrak 4, forstærkning af det svenske snit 4 samt de svensk-tyske overvejelser om en kabelforbindelse fra Sydsverige via en kommende dansk-svensk-tysk havmøllepark på Kriegers Flak til Bentwisch i Tyskland. Hvis ilandføring af dansk vindmøllestrøm kombineres med en multiterminalforbindelse, vil tilslutning af den danske gren ske naturligt i Bjæverskov. Dansk medinvestering ville have som et formål at sikre, at ledig overføringskapacitet stilles til rådighed for markedet, og at forsyningssikkerheden i Østdanmark forbedres. Norge Skagerrak Konti-Skan Storebælt Samarbejdsforbindelser Eksisterende Mulige Snit 4 Øresund Kriegers Flak Tyskland Baltic Cable Kontek Figur 23 Mulige nye samarbejdsforbindelser kv Revsing-Landerupgård I afsnit ombygning af 400 kv Kassø-Revsing angives det, at der ved en moderat opgradering af overføringskapaciteten på Tysklandsforbindelsen skal gennemføres en række tiltag i nettet i 2010 samtidig med etablering af Horns Rev 2 og Storebælt. Øget udbygning med havmølleparker ved Horns Rev samt intentionerne om forbedret indenlands udnyttelse af vindkraften ved etablering af den elektriske Storebæltsforbindelse vil medføre behov for etablering af en 400 kv-tværforbindelse mellem Landerupgård (Kolding) og Revsing (Vejen). Denne tværforbindelse vil have en gavnlig effekt på eliminering af overbelastninger i det midtjyske 400 kv-net og samtidig sikre en mere effektiv transport af vindkraften fra Vestjylland mod de større forbrugscentre, herunder Sjælland via Storebæltsforbindelsen. Etableringen af 400 kv-forbindelsen vil udløse behov for en 400 kv-koblingsstation i Revsing. 66

67 Mulige nye projekter eltransmission Når overførselskapaciteten øges til MW, vil 400 kv-ledningen blive nødvendig. Dette er der en rimelig sandsynlighed for, og derfor planlægges 400 kv-ledningen etableret allerede i 2012, hvis der gennemføres en aftale med E.ON om at forøge overføringskapaciteten på den jysk-tyske grænse Nettet på Vestkysten Behovet for forstærkning af nettet på Vestkysten afhænger af udbygningen af vindkraften på Horns Rev, udbygning af Skagerrakforbindelsen og opgradering af Tysklandsforbindelsen. Bedsted Ramme Struer Idomlund Bilstrup Tjele Energinet.dk planlægger, at der etableres en ny 400 kv-forbindelse fra Endrup til Idomlund. Med en sådan 400 kv-forbindelse lukkes ringforbindelsen på Vestkysten med en forbedring af forsyningssikkerheden i Vestjylland til følge. Der sikres plads til yderligere indfødning af havmøllestrøm fra Horns Rev og til opgradering/udbygning af forbindelserne mod Norge og Tyskland. Den nye 400 kvforbindelse planlægges etableret som en 400/150 kv-tosystemsmasterække. Etablering af denne forstærkning af det vestjyske net vil betyde, at den eksisterende 150 kv-forbindelse mellem Esbjerg og Herning kan bortsaneres på strækningen nord for Esbjerg, hvor luftledningen går gennem et boligområde, se Figur 24. Tosidet forsyning af Herning kan opretholdes ved, at der etableres en ny 150 kv-forbindelse på strækningen mellem Endrup og Karlsgårde. Horns Rev Figur 24 Det mulige fremtidige net på Vestkysten. 400/150 kv-forbindelsen kan bygges nordpå i det eksisterende tracé for Lykkegård-Sønder Felding-Herning og videre i et nyt tracé til Idomlund. Ledningen mellem Herning og Struer kan herved fjernes. B C A Karlsgårde Herning Endrup Revsing Bredebro Sdr. Felding Linjeføringen for denne kombinerede 400/150 kv-ledning er tidligere optaget i regionplanerne for de tidligere Ringkøbing og Ribe Amter. Beslutning om forstærkning af nettet på Vestkysten afventer p.t. det tidligere omtalte Elinfrastrukturudvalgs arbejde Forsyningen af Nordkysten i Nordsjælland Forsyningen af Nordkysten i Nordsjælland sker via 50 kv-luftledningsnettet imellem Borup og Teglstrupgård. Derudover er Frederiksværk og Hundested forsynet via 132/50 kv-luftledninger. De fleste af 50 kv-luftledningerne skal i de nærmeste år gennemgå mindre renoveringer med henblik på at sikre, at de kan forblive i drift i en periode endnu. På det tidspunkt skal der tages stilling til, hvorvidt luftledningerne skal omgalvaniseres og renoveres, eller om der skal etableres en ny forsyning. Hvis der skal etableres en helt ny forsyning, skal der tages stilling til, om det fortsat skal være en 50 kv-forsyning, eller om der skal lægges om til 132 kv-forsyning. 67

68 Mulige nye projekter eltransmission Den langsigtede netstruktur i Nordsjælland skal blandt andet ses i forhold til behovet for de to 132 kv-luftledninger imellem Stasevang og Teglstrupgård samt fremtiden for 132 kv-forbindelserne til Sverige. Der udestår derfor en dialog mellem Energinet.dk og DONG Energy om den langsigtede netstruktur i Nordsjælland. Figur 25 Mulig fremtidig netstruktur i Nordsjælland kv- og 132 kv-netstruktur i hovedstadsområdet Transmissionsnettet i hovedstadsområdet består af KE Transmissions 132 kv-kabelnet, som dels forbinder kraftværkerne i hovedstadsområdet med det resterende sjællandske transmissionsnet, og som dels forsyner elforbrugerne i hovedstadsområdet igennem DONG Energy City Elnets 30 kv- og 10 kv-net. Dette 132 kv-kabelnet dækker alle de aktuelle transmissionsbehov på nuværende tidspunkt, så der er ikke noget konkret behov for udbygning af transmissionsnettet i hovedstadsområdet. På længere sigt skal der tages stilling til, hvilken netstruktur der ønskes i hovedstadsområdet. En langsigtet plan for netstrukturen vil gøre det muligt at sikre, at omlægninger og reinvesteringer gennemføres på en måde, så de bedst muligt understøtter den langsigtede plan. Der kan for eksempel opstå behov for en 400 kv-kabelring i hovedstaden, primært hvis elproduktionskapaciteten i området øges eller ved en væsentlig forbrugsstigning i det centrale København, men en 400 kv-kabelring kan muligvis også blive aktuel som alternativ til store reinvesteringer i 132 kv-kabelnettet, når større dele af det på et tidspunkt er ved at være udtjent. 400 kv-kabelringen og transformeringspunktet vil mindske belastningen af 132 kv-kabelnettet i området, samtidig med at kraftværker i hovedstaden får mulighed for at levere produktion direkte til 400 kv-nettet. Begge forhold vil medvirke til øget driftsmæssig fleksibilitet og øget forsyningssikkerhed. Kabelringen består i en 400 kv-kabelforbindelse mellem Glentegård transformerstation og H.C. Ørsted Værket via Amagerværket. På Amagerværket etableres det tredje transformeringspunkt mellem 400 kv og 132 kv i hovedstadsområdet. 68

69 Mulige nye projekter eltransmission Skovkrydsning ved Haslev SEAS-NVE Transmission har vurderet, at 132 kv-luftledningen, som krydser skoven nord for Haslev, har nået en alder, hvor der inden for en årrække på 5-10 år er behov for at gennemføre en renovering af luftledningens stålmaster. Det skyldes, at luftledningens placering i forbindelse med en nyetablering ville være i direkte modstrid med Principper for etablering og sanering af højspændingsanlæg fra Renoveringen af de nuværende master vil være meget bekostelig og desuden medføre forsyningsmæssige problemer i en eventuel renoveringsperiode. I stedet for renovering er det muligt at kabellægge luftledningen på den ca. 1,5 km lange skovkrydsning. 7.2 Stationer, transformere og kompensering Nyanlæg 150 kv-station Kassø 150 kv-station Kassø er etableret i 1971, og selve stationen er derfor 44 år i Felterne i 150 kv-station Kassø er etableret primært af to omgange, hvorfor der er en aldersspredning på ca. 20 år fra de første til de senest etablerede felter. Der ses dog et behov for udskiftning af 27 ud af 37 sæt etablerede adskillere samt 12 ud af 18 sæt etablerede måletransformere på grund af alderen. Der planlægges derfor indtil videre ud fra en løsning med en totalombygning, hvilket betyder, at der anvendes nye afbrydere med indbygget adskillelse (DCB) samt nyt stationskontrolanlæg, jf. gældende stationskoncept. Herefter vil stationen fremstå som ny og med en forbedret funktionalitet. Ombygningen forventes udført over to år fra 2015 til 2016 på grund af den komplekse beliggenhed. Bygherre er Syd Net Nyanlæg 150/60 kv-station Hørning 150/60 kv-station Hørning er etableret med to linjefelter og et transformerfelt. Stationen er etableret i 1970 og er således 44 år i Der overvejes en totalombygning ud fra N1 s stationskoncept, såvel højspændingsmæssigt som styringsmæssigt, så stationen herefter fremstår som ny og med forbedret funktionalitet. Bygherre er Sydøstjyske Net. 69

70 Mulige nye projekter eltransmission Etablering af 150/60 kv-transformer 2 i 150/60 kv-station Thyregod Af hensyn til reserveforsyningen af Thyregodområdet er det tidligere vurderet, at der er behov for en transformer 2 i Thyregod. En genberegning må afdække, om der fortsat er tilstrækkelig netreserve i de eksisterende 60 kv-udvekslingsforbindelser til nabonetområderne samt hvilken eventuel forstærkningsløsning, der vil være den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige. Alvorlige fejl på transformeren medfører imidlertid en lang udetid, hvor forsyningen af området således er afhængig af 60 kv-nettet. Der overvejes derfor løsninger, hvor den overskydende 120 MVA-transformer fra 150/60 kv-station Hatting anvendes som beredskabstransformer for 150/60 kv-station Thyregod, så den ved fejl på den eksisterende transformer med kort varsel kan idriftsættes og dermed aflaste 60 kv-nettet. Bygherre er Sydøstjyske Net Nyanlæg 150/60 kv-station Mesballe I forbindelse med fornyelsen af ledningsstrækningen Mesballe-Trige 1 påbegyndes en totalombygning af 150/60 kv-station Mesballe. Langt størstedelen af stationen har i 2011 passeret de 44 år, og nogle af højspændingskomponenterne er over 50 år. Der foretages derfor en totalombygning ud fra N1 s stationskoncept, såvel højspændingsmæssigt som styringsmæssigt, så stationen herefter fremstår som ny og med forbedret funktionalitet. Bygherre er Midtjyske Net Nyanlæg 150/60 kv-station Bilstrup På 150/60 kv-station Bilstrup er der et større behov for fornyelse i alle linjefelter samt i to ud af de tre transformerfelter. Da stort set alle højspændingskomponenter på station Bilstrup i 2011 har opnået en alder, hvor en udskiftning af hensyn til forsyningssikkerheden er påkrævet, vil det også her være en fordel at lave en totalombygning ud fra N1 s stationskoncept, såvel højspændingsmæssigt som styringsmæssigt, så stationen herefter fremstår som ny og med forbedret funktionalitet. Bygherre er Midtjyske Net Fornyelse af 150/60 kv-station Bjørnholt I forbindelse med fornyelsen af luftledningen Bjørnholt-Tange og ombygningen af 150/60 kv-station Tange anbefales en færdiggørelse af fornyelsen af 150/60 kv-station Bjørnholt. Stationen er udbygget med et transformerfelt i slutningen af 1980 erne, og i den forbindelse blev en del af stationen renoveret. Efter fornyelse af skinnearrangement og udskiftning af afbrydere vurderes det, at en totalombygning af stationen kan udskydes ca. 20 år. Sammen med den højspændingsmæssige færdiggørelse af fornyelsen etableres et nyt stationskontrolanlæg, så stationen styringsmæssigt fremstår som ny og med en forbedret funktionalitet. Bygherre er Midtjyske Net 70

71 Mulige nye projekter eltransmission Nyt 132/50 kv-transformeringspunkt syd for Holbæk Stigende belastning forårsaget af ny og gammel industri, forretninger og nye boligområder medfører behov for øget forsyningskapacitet til området. Der etableres en ny 132/50 kv-transformerstation i Ågerup syd for Holbæk. Et 132 kv-kabel tilsluttes 132 kv-linjen Asnæsværket-Kirkeskovgård i en ny koblingsstation 2-3 km syd for Ågerup. SEAS-NVE har vurderet, at det nye transformeringspunkt bør tages i drift i Ny 132/50 kv-transformer i Ringsted Ved fejl på 132/50 kv-transformeren i Ringsted kobles 50 kv-ledningen mellem Nyrup og Ringsted ind for at holde belastningen på Kimmerslev-Spanager på et acceptabelt niveau. 50 kv-ledningen står over for en større renovering og overvejes demonteret. drift. 50 kv-ledningen kan demonteres, når transformer nr. 2 er etableret. Projektet vil fastholde forsyningssikkerheden. Som en løsning på problemstillingen kan der etableres en 132/50 kv-transformer nr. 2 i Ringsted. 50 kv-ledningen Ringsted-Nyrup er i dag reserveforsyning, hvis transformer nr. 1 i Ringsted er ude af Ny 150/60 kv-station Odense Vest For at øge forsyningssikkerheden i Odense vurderer FynsNet 150 kv A/S, at der bør etableres en ny 150/60 kv-station i Odense Vest samtidig med, at der foretages en omstrukturering af 60 kvnettet i og ved Odense. Stationen etableres med indsløjfning på 150 kv-linjen Abildskov-Fynsværket i en afstand ca. 1 km fra linjen. Stationen bestykkes med en 125 MVA transformer. Projektet er i idefasen. Idriftsættelsestidspunktet er ikke fastlagt endnu. 71

72 Mulige nye projekter eltransmission 7.3 Netttilslutning af fremtidige havmølleparker Nettilslutning af havmølleparker er formentlig den største udfordring for udviklingen af det sammenhængende elsystem frem til En massiv udbygning med vindkraft medfører, at det indenlandske eltransmissionsnet skal udbygges til opsamling og fordeling af vindkraften. Dette skyldes forventningerne om meget koncentrerede effektindfødninger fra havmølleparker. 4 x 200 MW Jammerbugten Som en del af regeringens Energistrategi 2025, der blev fremlagt 17. juni 2005, blev det besluttet, at der skulle ske en opdatering af Havmøllehandlingsplanen fra Udvalget for fremtidens havvindmøller har offentliggjort rapporten Fremtidens Havmølleplaceringer 2025 i april 2007, der anviser, hvor nye vindkraftværker på havet kan placeres. Udvalget bestod af repræsentanter fra Energistyrelsen, Risø, Søfartsstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen samt Energinet.dk. Udvalget peger på syv hovedområder med følgende rummelighed og prioritering: 5 x 200 MW 5 x 200 MW Horns Rev Ringkøbing Fjord 2x 200 MW Anholt 200 MW Store Middelgrund 4 x 200 MW Kriegers Flak 2 x 200 MW Rønne Banke - 2 x 200 MW mellem Djursland og Anholt - 5 x 200 MW ved Horns Rev - 4 x 200 MW i Jammerbugten - 5 x 200 MW ud for Ringkøbing Fjord MW på Store Middelgrund - 4 x 200 MW på den danske del af Kriegers Flak - 2 x 200 MW på Rønne Banke. De anførte placeringer fremgår af Figur 26. Figur 26 Nettilslutning af fremtidige havmølleparker. Energinet.dk har ansvaret for nettilslutning af havmølleparker samt udbygning af eltransmissionsnettet. Udbygninger af 400 kv-eltransmissionsnettet medfører væsentlig større forøgelse i overføringskapacitet end behovet udløst af nettilslutning af en enkelt havmøllepark. Investeringen i afledte netforstærkninger udgør en betydelig del af den totale omkostning ved tilslutning af havmølleparker. Dette kan i nogen grad imødegås ved at udbygge med havmølleparker på samme lokalitet, indtil eltransmissionsnettets overføringskapacitet her er udnyttet. Herefter kan havmølleudbygningen fortsættes på øvrige lokaliteter med afledte udbygningsbehov i eltransmissionsnettet. Med en sammenhængende plan for udbygning med flere havmølleparker på en geografisk lokalitet vil det være muligt at optimere nettilslutningen til eltransmissionsnettet, så parallelle ilandføringskabler fra hver enkelt park kan erstattes med et opsamlingsnet til flere parker. Tilsvarende vil en løsning baseret på jævnstrøm (HVDC VSC) kunne anvendes som fælles nettilslutning for flere havmølleparker (fx MW). I forbindelse med netplanlægningen er det af afgørende betydning, at de enkelte projekter planlægges, så de tilsammen peger frem mod den langsigtede og sammenhængende netstruktur. Planlægges der kun fra projekt til projekt risikeres, at eltransmissionsnettet ikke vil kunne håndtere elsystemets samlede behov på længere sigt. Konsekvensen heraf er, at de kortsigtede investeringer bliver langt fra den optimale tekniske og økonomiske løsning. Såvel i Østersøen som i Kattegat (og måske i Nordsøen) er der grænseområder, hvor landenes havmøllepladser ligger så tæt på hinanden, at en koordinering 72

73 Mulige nye projekter eltransmission mellem landenes systemansvarlige selskaber samt landenes myndigheder vil være naturlig. En koordinering med nabolandene kan have væsentlig betydning for udnyttelsen af områderne samt for løsningsvalg. I nogle tilfælde, som fx ved Kriegers Flak, kunne andre forhold som understøtning af effektive markeder for elektricitet ved at anvende tilslutningsforbindelserne for havmølleparker til handel mellem landene være af afgørende betydning. Energinet.dk kan ved medejerskab af forbindelserne sikre, at disse stilles til rådighed for alle markedets aktører på lige vilkår. En veludbygget infrastruktur er en forudsætning for optimal udnyttelse af effekten fra havmølleparkerne. Manglende overføringskapacitet i transmissionsnettet kan i visse situationer håndteres med nedregulering af de nødvendige havmølleparker mod erstatning til ejeren af havmøllerne. Nedregulering af havmølleparker kan dog ikke løse problemer med manglende overføringskapacitet i transmissionsnettet generelt, idet et tilstrækkeligt udbygget transmissionsnet er en forudsætning for optimal udnyttelse af havmølleparkernes produktionskapacitet og vil kunne modvirke intensionerne om et effektivt marked med optimal udnyttelse af samarbejdsforbindelserne. Bestemmelser om erstatning ved manglende rådighed for nettilslutningen eller manglende overføringskapacitet i transmissionsnettet sætter driften af det eksisterende transmissionsnet under yderligere pres, idet hensynet til et effektivt marked gør det vanskeligere at indpasse afbrydelseskrævende vedligeholdelses- og renoveringsarbejder i transmissionsnettet Nettilslutning af havmøller ved Djursland/Anholt Trige Anholt Rapporten Fremtidens Havmølleplaceringer 2025 viser, at nettilslutning med to 150 kv-vekselstrømskabler med nettilslutningspunkt i 400 kv-station Trige, er den økonomisk mest fordelagtige løsning. Dette forhold er dog meget afhængigt af den aktuelle afstand mellem havmølleparkerne og nettilslutningspunktet. Sker etableringen af havmølleparkerne med en kort tidsmæssig forskydning, vil en løsning baseret på jævnstrøm (HVDC VSC) være et muligt alternativ til nettilslutning med 150 kvvekselstrømskabler. Med nettilslutning i 400 kv-station Trige opnås en stærk sammenkobling med det øvrige transmissionsnet, hvor effekten fra havmøllerne i nogen grad kan forbruges lokalt eller effektivt overføres til de øvrige større forbrugscentre Nettilslutning af havmøller ved Horns Rev Horns Rev Endrup Sker etableringen af havmølleparkerne med en kort tidsmæssig forskydning, vil en løsning baseret på jævnstrøm (HVDC VSC) være et muligt alternativ til nettilslutning med 150 kv-vekselstrømskabler. Fortsættes udbygningen ved Horns Rev, vil en tredje park på ca. 200 MW udløse behov for forstærkning af 400 kv-nettet på land. Elproduktionen fra Horns Rev samt den decentrale produktion i Vestjylland overstiger i størstedelen af tiden forbruget i området. Denne, lokalt set overskydende elektriske effekt, skal transporteres til de store forbrugscentre mod nord og langs den jyske østkyst. Disse effekttransporter vil skabe overbelastning i det eksisterende 150 kv-net i Vestjylland samt 400 kv-nettet i Midt- og Østjylland. Det samlede antal parker er væsentligt, da der kan blive tale om forskellige netløsninger. Nettilslutning af de enkelte parker forudsættes som udgangspunkt at ske med 150 kv-vekselstrømskabler. 400 kv-station Endrup forudsættes som nettilslutningspunktet for fremtidige havmølleparker ved Horns Rev, men alternative muligheder inddrages i analyserne. Øget vindkraftindfødning i det vestlige transmissionsnet påvirker de mulige nord- og sydgående effekttransporter. Energinet.dk vurderer, at etableringen af en elektrisk Storebæltsforbindelse og den planlagte etablering af en fjerde 73

74 Mulige nye projekter eltransmission jævnstrømsforbindelse til Norge samt udbygning af forbindelserne mod Tyskland medfører behov for etablering af en tredje ring gennem Jylland. Fx en 400 kv-ringforbindelse på vestkysten mellem Endrup og Idomlund samt den øst-vest gående 400 kv-forbindelse mellem Revsing og Landerupgård. En 400 kv-ringforbindelse i Vestjylland er nødvendig for at sikre tosidet forsyning af 400 kv-station Endrup, idet udkobling af den nuværende ensidede 400 kv-forsyning af stationen vil kunne medføre udkobling af op til MW vindkraft fra Horns Rev. Et produktionsudfald af denne størrelsesorden er uacceptabelt, idet dette momentane effektunderskud skal importeres via udvekslingsforbindelsen til Tyskland. Det nuværende niveau for momentanreserve er ca. 600 MW svarende til udfald af den største produktionsenhed. Efter udbygning med en 400 kv-ringforbindelse på Vestkysten er der overføringsmæssig plads til flere havmølleparker ved Horns Rev og ud for Ringkøbing Fjord Nettilslutning af havmøller ved Jammerbugten Jammerbugten Ferslev Ved Jammerbugten vil en nettilslutningsløsning baseret på en jævnstrøm (HVDC VSC) sandsynligvis være det optimale alternativ på grund af afstanden mellem havmølleparkerne og det bedst egnede 400 kv-nettilslutningspunkt. Med nettilslutning i 400 kv-station Ferslev opnås en stærk sammenkobling med det øvrige eltransmissionsnet. Effekten fra havmøllerne kan forbruges lokalt eller effektivt overføres til de øvrige større forbrugscentre. Nettilslutning nord for Limfjorden (fx station Nordjyllandsværket eller Vester Hassing) vurderes ikke som værende realistisk på grund af overføringskapaciteten i det eksisterende 400 kv-net i området. Udbygges med en ca. 200 MW havmøllepark nord for Hanstholm, vurderes det eksisterende 150 kv-eltransmissionsnet ikke at kunne klare en havmøllepark i et område, hvor der i forvejen er megen vindkraft på land. Eventuel ombygning af det eksisterende 150 kv-net til 400/150 kv vil kræve betydelige investeringer. Hvis der placeres tre parker vil den optimale løsning være en fælles nettilslutning af flere havmølleparker. Hvis der placeres fire parker, vil Energinet.dk anbefale to separate nettilslutninger (2 x 400 MW) Nettilslutning af havmøller ved Ringkøbing Fjord Ringkøbing Fjord Idomlund Nettilslutning af de enkelte parker forudsættes som udgangspunkt at ske med 150 kv-vekselstrømskabler. Sker etableringen af havmølleparkerne med en kort tidsmæssig forskydning, vil en løsning baseret på jævnstrøm (HVDC VSC) være et muligt alternativ til nettilslutning med 150 kv-vekselstrømskabler. Der er behov for netforstærkning på 400 kv-niveau. Omfanget af forstærkning vil afhænge af, om der forinden er sket forstærkning eller udbygning i eltransmissionsnettet i Vestjylland, inden placeringerne bliver aktuelle. Udbygges med en ca. 200 MW havmøllepark nordvest for Ringkøbing, er det naturlige tilslutningspunkt 400 kv-station Idomlund. Analogt til Horns Rev vil øget vindkraftindfødning i det vestjyske transmissionsnet påvirke de mulige nord- og sydgående effekttransporter. Etableringen af en elektrisk Storebæltsforbindelse samt den planlagte etablering af en fjerde jævnstrømsforbindelse til Norge og udbygning af forbindelserne mod Tyskland medfører behov for etablering af en 400 kv-ringforbindelse på Vestkysten mellem 74

75 Mulige nye projekter eltransmission Endrup og Idomlund samt den østvestgående 400 kv-forbindelse mellem Revsing og Landerupgård. Forholdene omkring behovet for tosidet forsyning af 400 kv-station Idomlund af hensyn til momentanreserven ved produktionsudfald er identiske som ved Horns Rev afsnit Efter udbygning med en 400 kv-ringforbindelse på Vestkysten er der overføringsmæssig plads til flere havmølleparker ved Horns Rev og ud for Ringkøbing Fjord. Afhængigt af antallet af havmølleparker langs Vestkysten kan der blive behov for at Vestkystringen udbygges som en 400 kv-tosystemsledning Nettilslutning af havmøller ved Store Middelgrund Store Middelgrund Sverige Teglstrupgård Nettilslutning af havmøller ved Store Middelgrund forudsættes som udgangspunkt at ske med 132 kv-vekselstrømskabler med nettilslutningspunkt i 132 kv-nettet i Helsingør. En alternativ mulighed er at kombinere ilandføringen med det svenske havmølleprojekt. Energinet.dk har for nuværende ikke udarbejdet konkrete planer for nettilslutning af havmøller ved Store Middelgrund. Gørløsegård Nettilslutning af havmøller ved Kriegers Flak Bjæverskov Kriegers Flak Ved Kriegers Flak vil en HVDC VSC-tilslutning sandsynligvis være det optimale alternativ på grund af den aktuelle afstand mellem havmølleparkerne og det bedst egnede 400 kv-nettilslutningspunkt. Ligeledes vil HVDC VSC-teknologien give mulighed for at etablere et eventuelt fælles opsamlingsnet for flere havmølleparker ved Kriegers Flak og sikre mulighed for nettilslutning (en multiterminalforbindelse) i Danmark, Sverige og Tyskland. Dermed opnås der en koordineret nettilslutning af havmølleparkerne, hvor eventuel ledig kapacitet i nettilslutningsforbindelsen kan stilles til rådighed for markedets øvrige aktører. En fremrykket havmølleudbygning ved Kriegers Flak giver en geografisk spredning på placeringen af fremtidige havmølleparker, hvormed det fluktuerende produktionsbidrag fra vindkraften i Vestdanmark og Østdanmark i nogen grad kan udlignes. Ligeledes reducerer en mere geografisk spredning af fremtidige havmølleparker risikoen for samtidigt udfald af store mængder offshorevindkraft, når kraftige vindfronter passerer Danmark. Denne risiko skal afvejes mod det øgede investeringsbehov og værdien af et mere effektivt marked ved udbygning på Kriegers Flak. Endelig vil den beskrevne multiterminalløsning for nettilslutningen af havmølleparkerne kunne bidrage til en forbedret forsyningssikkerhed på Sjælland og Sydsverige. Det naturlige 400 kv-tilslutningpunkt i Danmark vil være 400 kv-station Bjæverskov. Dette vil i givet fald udløse behov for udbygning af 400 kv-transmissionsnettet på Sjælland, fx i form af den nordlige 400 kv-forbindelse mellem Asnæsværket og Kyndbyværket. 75

76 Mulige nye projekter eltransmission Nettilslutning af havmøller ved Rønne Banke Udbygges med en 200 MW havmøllepark på Rønne Banke, er det naturlige ilandføringssted 130 kv-nettet i Sydsverige. Det vil sige, at ilandføring af de enkelte parker i udgangspunktet kan gennemføres med 130 kv-vekselstrømskabler. Samtidig ville en kombination med forbedring af Bornholms forsyningssikkerhed indgå i overvejelserne. Energinet.dk har for nuværende ikke udarbejdet konkrete planer for nettilslutning af havmøller ved Rønne Banke. 7.4 Saneringer Senest i 2015 nedtages 400 kv-masterækken fra Skudshale til Gistrup jf. afsnit Renoveringer En større del af det eksisterende transmissionssystem har nået en alder, hvor anlæggenes forventede levetid er nået. Der vil derfor skulle foretages en række renoveringer af transmissionsforbindelser og transformerstationer inden for en årrække. En række af disse mulige renoveringsprojekter er nævnt i nedenstående. Kassø Asnæsværket Energinet.dk Det forventes ikke, at der i de kommende fem år vil være behov for gennemgribende renoveringer af 400 kv-stationsanlæg. Hovedparten af Energinet.dk s stationsanlæg har endnu ikke opnået en alder, hvor der er behov for omgalvanisering af master, stativer og portaler eller renovering af fundamenter. På lidt længere sigt (5-10 år) ventes der behov for større renoveringer i station Asnæsværket (renovering af SF6-koblingsanlæg, udskiftning af udendørsanlæg og udskiftning af kontrolanlæg). Ligeledes forventes renoveringer i station Kassø (omgalvanisering af stativer samt udskiftning af tre stk. afbrydere). Derudover forventes i de kommende år et øget behov for udskiftning af stationsapparater og udførelse af komponentrevisioner på grund af stationsanlæggenes alder. 220/150 kv-transformeren i Kassø stod i Anlægsrapport 2006 til udskiftning indenfor 10 år. I løbet af 2007 er der imidlertid gennemført en levetidsforlængelse af transformeren, og denne forventes nu at have en restlevetid på mere end 10 år. 76

77 Mulige nye projekter eltransmission Thyregod Sydøstjyske Net På 150/60 kv-station Thyregod trænger måletransformerne i transformerfeltet til at blive udskiftet. Ligeledes har stationens 75 MVA-transformer opnået en alder, hvor en udskiftning må anses som værende nødvendig. Der bør derfor vurderes på en mulighed for en transformerrokade, hvori station Thyregod kan indgå. Projektet kan være færdigt i Bygherre er Sydøstjyske Net. Syd Net 150 kv-tosystemsluftledningen mellem station Kassø og station Bredebro er etableret i Ud fra den høje alder og den geografiske placering må det anses at være nødvendigt at foretage en fornyelse af strækningen. Hele ledningsstrækningen er ca. 28,3 km, men på grund af den geografiske placering, hvor luftledningen går fra øst til vest, er der i særlig grad konstateret en del korrosion på fasetråden på den del af strækningen, der er tættest på 150/60 kv-station Bredebro (ca. 5 til 6 km). Yderligere analyser af fasetråden er dog nødvendige for at fastslå det endelige omfang af behovet for fornyelse. Det kan derfor komme på tale, at der skal udskiftes en del af fasetråden, før hele strækningen færdigrenoveres. For at kunne opretholde forsyningssikkerheden kan det komme på tale at udskifte isolatorerne før 2015, hvormed det kan ses som en fordel samtidig at udskifte hele fasetråden, da en del af projekteringen, monteringsomkostningerne, køreplader og erstatninger derved kan spares. Derefter kan hele ringforbindelsen mellem station Kassø, Bredebro, Ribe og videre til grænsen ved mast 42 til Vestjyske Net betragtes som værende ny. Budgettet er lagt ud fra en komplet fornyelse af hele strækningen mellem station Kassø og station Bredebro. Projektet foreslås gennemført i Bygherre er Syd Net. Midtjyske Net 150 kv-tosystemsluftledningen mellem 150/60 kv-station Bilstrup og 150/60 kv-station Tange er etableret med det første system i Det andet system er etableret i Ud fra den høje alder på masterne og det første ledningssystem vurderes det umiddelbart som nødvendigt at foretage en større fornyelse af hele strækningen på 46,7 km. Projektet foreslås gennemført i Bygherre er Midtjyske Net. Der er konstateret behov for fornyelse af 150 kv-luftledningen mellem 150/60 kv-station Trige og 150/60 kv-station Mesballe. Strækningen er fra 1963, og denne bærer præg af et større slid. Der skal foretages en nærmere analyse af strækningen, før det endelige omfang af behovet for fornyelse kan fastlægges. Projektet foreslås gennemført i Bygherre er Midtjyske Net. 77

78 Mulige nye projekter eltransmission NV Net På station Frøstrup er manøvreanlæg, beskyttelsesrelæer, højspændingsapparater, jernkonstruktioner og fundamenter i ringe tilstand (fem felter). Disse forventes skiftet/repareret. Forventet termin Udskiftning af faseleder og jordtråd på 150 kv Vendsysselværket-Vester Hassing i Renovering af 150 kv Fredensdal-Manstrup i Renovering af 150 kv Hvorupgård-Fredensdal i Renovering af 150 kv Skansen-Hvorupgård i Udskiftning af faseleder, omgalvanisering af master og montage af nye isolatorkæder på 150 kv Hvorupgård- Nibstrup i KE Transmission Københavns Kommune har vedtaget en ny lokalplan, der muliggør bebyggelse af den sydlige del af Artillerivej. Hvis dette resulterer i byggeprojekter oven på eller tæt på kablet, bliver det nødvendigt at flytte kablet over en strækning på 800 meter. 78

79 Anlægsprojekter gastransmission 8. Anlægsprojekter gastransmission De efterfølgende projekter omfatter både gastransmission og gaslager. 8.1 Afsluttede projekter 2007 gastransmission Mobil M/R-station Til supplering af Energinet.dk s nuværende mobile M/R-station er der indkøbt en teknologisk up-to-date mobil M/R-station. Der er således to mobile M/R-stationer til rådighed for sikring af gasforsyningen ved såvel planlagte som utilsigtede nedlukninger af de faste stationer. Den nye, mindre mobile M/R-station er indkøbt for at opretholde det nuværende beredskabsniveau. Der anvendes mobile M/R-stationer som en vigtig del af beredskabsudstyret for at opretholde gasforsyningen under uforudsete hændelser. De mobile M/R-stationer anvendes ligeledes i forbindelse med planlagte indgreb på M/R-stationerne, hvor det enten ikke er teknisk muligt, eller hvor det er tidsmæssigt og økonomisk urealistisk at gennemføre indgrebet med gasforsyningen opretholdt. Grundet transmissionsnettets nuværende alder er der et stigende behov for vedligeholdelse og teknologifornyelse af stationerne, med et øget behov for midlertidig forsyning via en mobil M/R-station. Afsluttet Arbejdstilsynet: Efterår 2007 Efterår 2007 Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Kapacitet/dimension Nm 3 /h Flytning af Kontrolrum Gas fra Vejen til Egtved I forbindelse med omstruktureringen af Energinet.dk blev det besluttet at flytte kontrolrum Gas fra Vejen til Egtved for at udnytte lokaliteterne bedre og opnå en synergi ved placeringen sammen med teknikerne. Egtved Projektet blev afsluttet i løbet af efteråret

80 Anlægsprojekter gastransmission Fjernbetjente linjeventiler 2006 Energinet.dk har etableret fjernbetjening af linjeventiler på seks stationer i Jylland (Frøslev, Ll. Selskær, Egtved, Nørskov, Herning og Viborg). Viborg Egtved Nørskov Ll. Selskær Frøslev Projektet er begrundet i forsyningssikkerhed. En sårbarhedsanalyse har vist, at forsyningssikkerheden i nettet kan være kritisk ved visse placeringer af rørbrud. Derfor blev der etableret fjernbetjening af linjeventiler på seks udvalgte positioner i den nord-/sydgående ledning i Jylland. Afsluttet Ikke aktuelt Nov. 06 forår 2007 Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Kapacitet/dimension Frøslev, Ll. Selskær og Egtved på ledningen Frøslev-Egtved: - 24 ledning Nørskov, Herning og Viborg på ledningen Egtved-Ll. Torup - 20 ledning 8.2 Igangværende projekter gastransmission MRNewTech MRNewTech omfatter opgradering af måle- og regulatorstationer og er fællesbetegnelsen for det faseopdelte teknologiopdateringsprojekt. Opdateringen omhandler primært el, instrumentering og datakommunikation. Projektet er initieret dels af reservedelsproblematikker, idet visse essentielle komponenter ikke længere kan indkøbes og serviceres, dels af et behov for hyppigere overførelse af data. På alle 80 bar M/R-stationerne skal flowcomputere med tilhørende datatransmissionsenheder udskiftes, eftersom de nuværende flowcomputere er baseret på 20 år gammel hardware og teknologi. Desuden skal der foretages ombygning af de tilhørende målesystemer til PTZ-måling som erstatning for den hidtidige densitometermåling. Det er samtidig nødvendigt at opgradere elinstallationerne. Første fase, der omfattede renovering af seks M/R-stationer i Syd- og Sønderjylland, blev afsluttet i foråret Ombygningen af de seks stationer har tilført reservedelslageret reservedele, så den tidligere overhængende risiko for ikke at kunne servicere nedslidte og forældede komponenter er ikke længere akut. I anden fase blev der derfor udelukkende gennemført renovering af M-stationen på Skærbækværket i Jylland og tre M/R-stationer i Nordjylland. Tredje fase er igangsat i efteråret 2007, og omfatter fire M/R-stationer på Sjælland. Fase 1: afsluttet Ikke aktuelt Forår 2004 Fase 2: afsluttet Ikke aktuelt Efterår 2007 Fase 3: igangværende Ikke aktuelt Efterår

81 Anlægsprojekter gastransmission Overvågning af Ll. Torup gaslager Ll. Thorup Energinet.dk s gaslager er højest klassificeret som anlæg i klasse 1. Jf. Bekendtgørelse om beredskab for naturgassektoren stilles der lovmæssige krav til sikring og overvågning af ubemandede stationsanlæg i klasse 1. Systemet skal sikre overvågning og verifikation ved anvendelse af perimetersikring, adgangskontrolsystem, bygningsovervågning og brug af tv-overvågning. Stenlille Derfor etableres overvågning mod uautoriseret indtrængning på Energinet.dk s gaslager i Ll. Torup. Igangværende Ikke aktuelt Foråret Isolerende kobling og drænbeholder ved Stenlille Det katodiske beskyttelsessystem på vores transmissionsledning sættes ud af drift på grund af kortsluttende væskedannelse fra gaslageret i Stenlille. Projektet indeholder etablering af en isolerende kobling og en drænbeholder med aftapningsmulighed. Igangværende Arbejdstilsynet: Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Kapacitet/dimension Stenlille Gaslager

82 Anlægsprojekter gastransmission 8.3 Planlagte projekter gastransmission Overvågning af Kontrolrum Egtved Energinet.dk s kontrolrum i Egtved er også klassificeret som et anlæg i klasse 1. Anlægget er p.t. bemandet, men kunne på sigt tænkes at være periodevis ubemandet og ville således også være omfattet af bekendtgørelsen om beredskab for naturgassektoren, hvori der stilles lovmæssige krav til sikring og overvågning af ubemandede stationsanlæg i klasse 1. i Egtved. Der er i forvejen etableret adgangskontrolsystem og bygningssikring i forbindelse med kontrolrumsprojekt. Overvågningsprojektet skal således primært fokusere på at sikre overvågning og verifikation i et samlet system ved anvendelse af perimetersikring og tv-overvågning sammen med adgangskontrol og bygningsovervågning. Der er derfor planlagt et projekt til etablering af overvågning mod uautoriseret indtrængning på kontrolrumsområdet Gaskvalitet til afregning (gaskromatograf) Der opstilles gaskromatograf i Egtved for at sikre et bedre afregningsgrundlag. Planlagt Ikke aktuelt Ultimo Mulige projekter gastransmission Kapacitetsudvidelse af Ll. Torup gaslager Formålet med projektet er hurtigst muligt at øge lagervolumen, udtrækskapacitet og injektionskapacitet på Ll. Torup gaslager mest muligt ved trinvis udbygning. Forundersøgelserne er igangsat oktober 2007, og prefeasibilty-studiet præsenteres primo 2008 som et katalog over mulige tekniske løsninger med budgetter og tidsplaner for de forskellige anlægsinvesteringer. Herefter tages der beslutning om valg af teknisk løsning. Løsningen skal være langsigtet (2025) og fleksibel. Projektet vil som minimum indeholde en retablering af udskylningsanlægget. 82

83 Anlægsprojekter gastransmission Omlægning af transmissionsledning i Sydhavnen, København Københavns Kommune planlægger udsendelse af en lokalplan for det område i Sydhavnen, hvor Energinet.dk s gastransmissionsledning til M/R-stationerne H.C. Ørsted Værket og Sydhavnen ligger. Figur 27 Omlægning af gasledning i Sydhavnen. Projektet indeholder opførelse af boligblokke mv. og rummer i nærområdet til gasledningen ca lejligheder og m 2 kontor- og forretningsarealer. På landsiden opfylder projektet ikke de myndighedsbestemte retningslinjer for transmissionsledninger, da man planlægger at bygge boligblokke oven på nuværende tracé. Boligblokken vil være over tre etager, hvor sikkerhedsafstande mellem bygninger og gasledning ikke overholdes. Hvis kommunen ønsker projektet gennemført, skal Energinet.dk omlægge gastransmissionsledningen (ca. 600 m) og modificere stationsanlæggene, se Figur 27. En tidsplan for projektet som p.t. ikke er vedtaget indikerer, at Energinet.dk skal starte projekteringen op i 2008 og gennemføre etableringen i Bygherre er Energinet.dk på vegne af Københavns Kommune Ledningsomlægninger mellem Odense og Middelfart Vejdirektoratet planlægger en udvidelse af motorvejen mellem Odense og Middelfart. Projektet kræver flere omlægninger af den eksisterende 30 transmissionsledning i området. Bygherre er Energinet.dk på vegne af Vejdirektoratet. 83

84 Anlægsprojekter gastransmission Ledningsomlægning ved Sengeløse Det skal sammen med ejeren af en grusgrav ved Sengeløse vurderes, om transmissionsledningen (ca. 800 m) skal omlægges. En omlægning kræver i givet fald en dobbelt Stopple-operation med by-pass på 16-ledningen mellem Torslunde og Lynge. Bygherre er Energinet.dk på vegne af ejeren af grusgraven Ledningsomlægning ved Slagelse Vejdirektoratet planlægger at anlægge en ny omfartsvej ved Slagelse. Projektet kræver mindst en 8 meter sænkning af den eksisterende 30 transmissionsledning (ca.100 m) i området. Bygherre er Energinet.dk på vegne af Vejdirektoratet Ledningsomlægning ved Brande Vejdirektoratet planlægger et vejprojekt ved Brande. Projektet kræver omlægning af den eksisterende 20 transmissionsledning (ca. 100 m) i området. Bygherre er Energinet.dk på vegne af Vejdirektoratet Ledningsomlægning ved Silkeborg Vejdirektoratet planlægger at anlægge en motorvej ved Silkeborg. Projektet kræver omlægning af den eksisterende 12 transmissionsledning i området. Bygherre er Energinet.dk på vegne af Vejdirektoratet 84

85 Anlægsprojekter gastransmission Ledningsomlægning mellem København og Ringsted Banedanmark planlægger en udvidelse af jernbanen mellem København og Ringsted. Projektet kræver omlægning af den eksisterende 30 transmissionsledning i området. Bygherre er Energinet.dk på vegne af Banedanmark Skanled Norge Rafnes Sverige forsyning af naturgas, når den danske gasproduktion i Nordsøen begynder at klinge af efter Samtidig vil norsk naturgas øge konkurrencen på det danske gasmarked til gavn for forbrugerne. I løbet af foråret 2008 vil miljømyndighederne i samarbejde med Energinet.dk og de berørte kommuner fremlægge en række forslag til mulige linjeføringer i offentlig høring. Bua Naturgasledningen Skanled kan gøre det muligt at få norsk naturgas til Danmark for at sikre den fremtidige Planen er, at den norske naturgas føres i land via et offshore rør i Kattegat og kobles på det eksisterende onshore gastransmissionsnet et sted mellem Frederikshavn og syd for Sæby. Gasledningen føres herefter via Aalborg ned til Energinet.dk s naturgaslager i Ll. Torup mellem Aars og Viborg. En strækning på ca. 120 km. Samtidig skal transmissionsnettet mellem Ll. Torup og Egtved forstærkes med en gasledning, der ventes placeret parallelt med det eksisterende rør på den ca. 127 km lange strækning. Når alle myndighedsgodkendelser foreligger, vil Energinet.dk tage stilling til, om projektet skal gennemføres. Herefter vil projektet blive indstillet til regeringens godkendelse. Det ventes tidligst at kunne ske i slutningen af Hvis projektet realiseres, ventes den norske naturgas at kunne strømme til Danmark fra Projektet er i øvrigt beskrevet i Energinet.dk s Systemplan

86 Anlægsprojekter gastransmission Baltic Pipe Der er indgået en samarbejdsaftale mellem Energinet.dk, den polske TSO Gaz System og det polske gasselskab PGNiG omkring etablering af Baltic Pipe offshoreforbindelsen mellem Danmark og Polen. PGNiG etablerer et konsortium, som anlægger forbindelsen, der vil indgå som en del af det polske transmissionssystem. Leverancer til Baltic Pipe skal ske fra Skanled og kræver udbygning af det danske transmissionssystem, herunder etablering af kompressorstation i Langeskov på Fyn. Projektet er endnu i analysefasen, og myndighedsbehandlingen på etableringen påregnes opstartet ultimo Hvis projektet bliver en realitet, forventes Baltic Pipe idriftsat i 2010/2011. Udbygningen i gastransmissionsnettet kan senere gøre det muligt at få naturgas fra Polen til Danmark for at sikre den fremtidige forsyning af naturgas. Samtidig vil adgangen til polsk naturgas øge konkurrencen på det danske gasmarked til gavn for forbrugerne Ellund Ellund Energinet.dk undersøger mulighederne for at øge transportkapaciteten fra den dansk-tyske grænse for herved at skabe et langsigtet alternativ til forsyningen fra Nordsøen og samtidig styrke markedsfunktionen på det danske marked. Hvis leveringstrykket ved grænsen hæves op til 80 bar, kan der sikres en nordgående kapacitet op til m 3 /t afhængig af sæson uden yderligere kapacitetsopgraderinger i det danske transmissionssystem. Denne trykstigning kan opnås ved opgradering af DEUDANs kompressorstation i Ellund syd for grænsen eller ved etablering af en kompressorstation på dansk grund. Energinet.dk studerer derfor mulighederne for at etablere en kompressorstation på den danske side. Ved supplerende ledningsdublering fra grænsen mod Egtved vil transportkapaciteten på dansk side kunne hæves op til m 3 /t. 86

87 Appendiks A Jævnstrøm (HVDC) 9. Appendiks A Jævnstrøm (HVDC) Anvendelse Transmission med højspændt jævnstrøm (HVDC) anvendes normalt kun i de tilfælde, hvor vekselstrøm af tekniske eller andre årsager ikke kan bruges, fx hvis man ønsker at forbinde to vekselstrømsystemer (AC), der ikke er synkrone, eller ved meget lange havkrydsninger. Som eksempel kan nævnes den kommende elektriske Storebæltsforbindelse imellem Sjælland og Fyn, der er tilsluttet hver sit system, henholdsvis det nordiske system Nordel og det europæiske system UCTE. HVDC-forbindelser er punkt til punkt forbindelser, hvor der overføres effekt imellem to HVDC-stationer. Hvis der skal aftappes effekt fra jævnstrømsledningen på et sted mellem de to HVDC-stationer, skal der tilsluttes en tredje HVDC-station på dette sted. Forbindelsen mellem stationerne vil i dag normalt være en kabelforbindelse, men den kan i princippet også være en luftledning. I modsætning til en vekselstrømsforbindelse kan den effekt, der overføres i en jævnstrømsforbindelse reguleres, og en HVDC-forbindelse kan derfor benyttes til at stabilisere nettet. Jævnstrømskabler har i modsætning til vekselstrømskabler ikke behov for at blive kompenseret med reaktorer. Klassisk og ny HVDC-teknik Konverterstationerne omformer vekselstrøm til jævnstrøm og omvendt. Der anvendes i dag to forskellige teknologier til omformningen; klassisk HVDC, der omformer strømmen ved hjælp af såkaldte tyristorer og ny HVDC, der også betegnes enten HVDC Light, HVDC plus eller HVDC VSC. Ny HVDC anvender såkaldte effekttransistorer i stedet for tyristorer til omformningen. Ny HVDC-teknologi har en række fordele frem for den klassiske teknologi, men til gengæld har den væsentlig større tab i konverterstationerne. Det første kommercielle HVDC-anlæg gik i drift i På verdensplan er der til dato gennemført ca. 100 klassiske HVDC-projekter med en samlet kapacitet på MW. Syv af disse er forbindelser mellem Danmark og nabolande. Af den nye type findes i dag 10 anlæg på verdensplan med en samlet kapacitet på ca MW, og hvoraf det største er på 350 MW. Overføringskapacitet og økonomi Klassisk HVDC er etableret med en overføringskapacitet på mellem 100 og MW, mens ny HVDC markedsføres med en overføringskapacitet på 50 til MW. HVDC-kabler er billigere end AC-kabler for samme overføringskapacitet. Til gengæld er HVDC-stationer væsentlig dyrere end AC-stationer. Ved lange kabelstrækninger vil der være en vis break evenlængde, hvor transmission med HVDC er billigere end med AC-kabler. Der findes kun tre fabrikanter af HVDCstationsanlæg på verdensmarkedet, og der er derfor begrænset konkurrence. Drift og vedligehold Designlevetiden for et HVDC-anlæg er 30 år, men driftserfaringer har vist, at levetiden kan være op til 40 år. 87

88 TRYKSAG Rosendahls Bogtrykkeri Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia Tlf Fax Foto: Ole Christiansen Layout og opsætning: Energinet.dk s kommunikationsafdeling Repro og tryk: Rosendahls Bogtrykkeri Oplag ISSN nummer: Trykt-udgave Online-udgave Anlægsrapport 2007 kan også downloades på: December