Anlægsplan for eltransmission i Danmark

Transkript

1 Anlægsplan 2006 for eltransmission i Danmark

2 Anlægsplan 2006 for eltransmission i Danmark 1

3 Anlægsplan 2006 for eltransmission i Danmark Den 8. december 2005 Dok. nr.: Reference: SRO Energinet.dk s bestyrelse har godkendt Anlægsplan 2006 på mødet den 8. december Forsidefoto: Ole Christiansen Layout og opsætning: Energinet.dk Kommunikationsafdeling Repro og tryk: Kerteminde Tryk ISSN: December

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Økonomi Rammer for anlægsplanen Regeringens handlingsplan for den fremtidige elinfrastruktur Transmissionsnettet i Danmark Plan- og dimensioneringsgrundlag Samarbejdet med regionale selskaber Afsluttede projekter, kv-kabellægning mellem Haverslev og Tinghøj Udskiftning af Oddesundkablerne Sikring af hovedstadens forsyning - etablering af en tværspændingstransformer i Lindevang Opgradering af Landerupgård-Hatting-Malling Indsløjfning af station Knabberup Mindre anlægsprojekter Supplerende 150 kv-hjælpeudstyr Saneringer Renoveringer Telekommunikation Igangværende projekter Transmissionsforbindelser Forsyning af Grønnegårdområdet Sikring af hovedstadens forsyning - etablering af en 132 kv-kabelforbindelse mellem Glentegård og Stasevang Kalundborgområdets forsyning Forbedring af 132 kv-nettet i Sydsjælland Flytning af 150 kv Fraugde-Svendborg Udbygning af 400 kv Vendsysselværket-Vester Hassing Opgradering af 150 kv Trige-Tange Stationer, transformere og kompensering Ombygning af Konti-Skan Ombygning af 150/60 kv-station Knabberup Synkroniseringsudstyr for 400/150 kv-transformere Reaktiv effekt øst for Storebælt Reaktiv effekt vest for Storebælt Etablering af ny 150/60 kv-station i Kærbybro Ombygning af 150/60 kv-station Ådalen Udbygning af station 150/60 kv Håndværkervej Online gasovervågning af transformere

5 5.3 Øvrige projekter Mindre udskiftninger af kontrolsystemer Forsyning af Læsø Mindre anlægsprojekter Saneringer Renoveringer Planlagte ny- og ombygninger, Transmissionsforbindelser Udskiftning af kontrolanlæg i Tjele, Skagerrak 1 og Ombygning af 400 kv Kassø-Revsing Tilslutning af havmøllepark Horns Rev B Tilslutning af havmøllepark Rødsand kv-forbindelse mellem Vestlolland og Stigsnæs Forstærkning af sundkrydsninger i Guldborgsund og Masnedsund Etablering af en elektrisk Storebæltsforbindelse Stationer, transformere og kompensering Ombygning af 150 kv-/60 kv-station Hatting Etablering af ny 150/60 kv-station i Ramme Transformerflytning fra Dyregård til Glentegård Ny 150/60 kv-transformer i Hatting Ny 132/10 kv-transformer i Haslev Ny 132/36 kv-transformer til nettilslutning af nye store vindmøller Reaktiv effekt vest for Storebælt Øvrige projekter Demonstrationsprojekt, 1 MW ellager Overspændingsbeskyttelse af 150/60 kv-transformere mod lynskade Beskyttelse mod piskninger Saneringer Sanering i Nørresundby Saneringer relateret til 400 kv Vendsysselværket-Trige Saneringer relateret til ombygning af 400 kv Kassø-Revsing Renoveringer Ledninger Stationsanlæg Telekommunikation Mulige nye projekter Transmissionsforbindelser Skagerrak 4 til Norge Alternativ til 132 kv-øresundskablerne Udskiftning af KONTEK-søkablerne i Storstrømmen og Østersøen Forøgelse af overføringskapaciteten på Tysklandsgrænsen KONTEK 2 til Tyskland Sydlig 400 kv-ring i Østdanmark kv-forbindelse mellem Asnæsværket og Kyndbyværket kv-kabelring i hovedstadsområdet Nettet på Vestkysten Opsamlingsnet for havmøller på Horns Rev Skovkrydsning ved Haslev

6 7.2 Stationer, transformere og kompensering /60 kv-transformer i Thyregod Ny 132/50 kv-transformer i Ringsted Ny 132/50 kv-transformer i station Lindevang Nyt 132/50 kv-transformeringspunkt syd for Holbæk Nyt 132/10 kv-transformeringspunkt ved Roskilde (Hedegård) Saneringer Saneringer omkring station Trige Saneringer i Aalborgområdet Saneringer Renoveringer Telekommunikation Bilag 1: Bilag 2: Illustration af eltransmissionsnettet i Danmark i 2005 og mulig netudvikling med en horisont på 10 år. Illustration af Energinet.dk's telenet i 2005 og mulig telenetudvikling med en horisont på 10 år. 5

7 6

8 1. Indledning Energinet.dk har ansvaret for den langsigtede planlægning af det overordnede el- og gastransmissionsnet i Danmark. Energinet.dk skal løbende vurdere behovet for en hensigtsmæssig udbygning af den overordnede el- og gasinfrastruktur i overensstemmelse med de gældende retningslinjer fra myndighederne. Planlægningen af elinfrastrukturen omfatter alle anlæg over 100 kv. Konkrete udbygningsprojekter skal inden påbegyndelse være belyst i en plan, som samtidigt skitserer det fremtidige behov for transmissionskapacitet. Det fremgår af Energistyrelsens notits af 17. maj 2005 om systemog anlægsplaner. Dette skal sikre en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning. I 2005 udarbejdede Energinet.dk bidrag til regeringens handlingsplan for den fremtidige elinfrastruktur. Efter aftale med Energistyrelsen blev systemplanen for 2005 i den forbindelse erstattet med et kort statusnotat, som danner udgangspunkt for arbejdet med en egentlig Systemplan Anlægsplan 2006 er Energinet.dk's første anlægsplan for eltransmissionsnettet og er dermed en første samlet oversigt over nyanlæg, saneringer og renoveringer med tilhørende investeringsoversigt for hele Danmark. Anlægsplanen rummer desuden en mere generel beskrivelse af mulige fremtidige anlægsprojekter. Anlægsplanen er sammen med den kommende Systemplan 2006 den overordnede ramme for de eltransmissionsanlæg, der skal bygges i Danmark. De strategiske og tekniske overvejelser bag større anlægsprojekter vil fremover fremgå af Energinet.dk's systemplaner. Anlægsplanen er skrevet i samarbejde med transmissionsselskaberne. For nyanlæg, saneringer og renoveringer angiver anlægsplanen investering, status og bygherre for de enkelte projekter. Energinet.dk's bestyrelse godkender den helhed, planen fremstiller, mens de enkelte projekter godkendes i bygherrens bestyrelse. Anlægsplanens økonomiske angivelser vil desuden danne baggrund for udarbejdelse af Energinet.dk's investerings- og finansieringsplan. Energinet.dk's system- og anlægsplaner udgør en del af grundlaget for Energistyrelsens tilsyn med Energinet.dk. Energistyrelsens tilsyn sker med udgangspunkt i Lov om Energinet Danmark, elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven. Energinet.dk's planer er desuden basis for Energistyrelsens vurdering af behovet for ny transmissionskapacitet på både overordnet niveau (Energinet.dk's anlæg) samt det regionale niveau (de regionale selskabers anlæg). Målgrupperne for Anlægsplan 2006 er net- og transmissionsselskaber samt centrale og lokale myndigheder. Læsevejledning Planen er opdelt i en generel del, en oversigt over afsluttede anlægsprojekter, igangværende anlægsprojekter samt en gennemgang af planlagte ny- og ombygninger i perioden Desuden beskrives eventuelle mulige anlægsprojekter i perioden fremover. Gennem anlægsplanens opbygning afspejles status for de enkelte anlæg, Tabel 1. Signaturforklaringer til anlægsplanens netillustrationer er vist på indersiden af omslaget. Projekterne er præciseret i tabeller, der angiver data for anlæggene og (når muligt) status for behandling ved Energistyrelsen, bygherre og amter. Her er mulige projekter undtaget. Bilag 1 illustrerer transmissionsnettet i Danmark i 2005, side 1, og en mulig netudbygning på længere sigt, side 2. Bilag 2 illustrerer Energinet.dk's telenet i 2005, side 1, og en mulig telenetudbygning på længere sigt, side 2. I Anlægsplan 2007 forventes det, at kortlægningen af telenettet bliver udvidet til også at dække telenet ejet af de regionale transmissionsselskaber. 7

9 Idefase Tekniske og økonomiske analyser belyses gennem et planlægningsprojekt. Projektet er her i perspektivfasen. Disse projekter er ikke godkendte og ikke nødvendigvis vurderet i forhold til den overordnede planlægning. Projekterne er beskrevet i kapitel 7, side 65. Planlagt projekt Resultatet af analyserne i idefasen kan være et beslutningsgrundlag, som skal under bestyrelsesbehandling hos bygherren. Hvis selskabet beslutter, at der skal arbejdes videre med projektet, er det fremover defineret som et planlagt projekt. Det samme er projekter, som myndighederne pålægger Energinet.dk at udføre. Et planlagt projekt er startskuddet for et anlægsforprojekt, hvor myndighedsarbejdet gennemføres og afsluttes. Det afsluttede anlægsforprojekt resulterer i, at alle relevante godkendelser foreligger. Afhængig af anlæggets art kan det være godkendelser i henhold til elloven, planloven og involverede bygherrers bestyrelser (anlægsbudgetter). Resultatet af anlægsforprojektet vurderes løbende op imod beslutningsgrundlaget. Det betyder, at en fornyet idefase kan blive nødvendig. Planlagte projekter er beskrevet i kapitel 6, side 46. Igangværende og afsluttet projekt Når alle relevante godkendelser foreligger, kan arbejdet med at detailprojektere, indkøbe, bygge og idriftsætte det fysiske anlæg gå i gang. Igangværende projekter er beskrevet i kapitel 5, side 29, og afsluttede projekter i kapitel 4, side 20. Tabel 1 Model for opdeling af projekter i Anlægsplan

10 2. Økonomi En samlet oversigt over investeringer i anlægsprojekter for Energinet.dk og de regionale transmissionsselskaber frem til 2012 ses i Tabel 2. Anlægsprojekterne er opdelt i: - Projekter, der er afsluttet i Igangværende projekter, hvor anlægsarbejdet enten er i gang eller snarest går i gang - Planlagte projekter, hvor godkendelser og tilladelser endnu ikke er på plads. Alle investeringer er opgjort i nutidskroner (prisniveau 2005). Anlægsprojekter, som blev afsluttet i 2005, krævede en samlet investering på 200,0 mio. kr. fordelt med 42,6 mio. kr. på Energinet.dk og 157,4 mio. kr. på de regionale transmissionsselskaber. Det samlede investeringsbehov for igangværende og planlagte anlægsprojekter er opgjort til mio. kr. fordelt med mio. kr. til Energinet.dk og mio. kr. til de regionale transmissionsselskaber. Bygherre Afsluttede projekter Igangværende projekter Planlagte projekter Energinet.dk Fyns Net 150 kv NV Net Midtjyske Net Sydøstjyske Net Syd Net Vestjyske Net 150 kv SEAS-NVE Net SEAS Transmission NESA NET Frederiksberg Eltransmission KE Transmission Sum Tabel 2 Oversigt over de samlede afsluttede og forventede investeringer (i kr.) hos Energinet.dk og de regionale transmissionsselskaber. En separat oversigt over afsluttede projekter i 2005 ses i Tabel 3. 9

11 Afsluttede projekter ENDK FN NV MN SJN SN VN FE 132 kv Tværspændingstransformer i Lindevang kv Opgradering af Landerupgård-Hatting-Malling kv Udskiftning af Oddesundkabel system kv Forberedelse for udskift. af Oddesundkabel syst kv Indsløjfning af station Knabberup kv Sanering Fynsværket-Graderup, Stige kv Sanering Tange-Trige, Brokbakken kv Sanering Ravnshøj-Starbakke, Frederikshavn kv Berdebro/Ribe-Lykkegård v. Gredstedbro kv Haverslev-Thinghøj kv Videbæk-Idomlund kv Supplerende hjælpeudstyr kv Afbryder Enstedværket kv Mindre anlægsprojekter kv Ombygning af samleskinnebeskyttelse Hovegaard /150 kv Renoveringeringsprojekter Telekommunikation Tabel 3 Oversigt over investeringer (i kr.) i anlægsprojekter hos Energinet.dk og de regionale transmissionsselskaber, som er afsluttet i Det forventede fremtidige investeringsbehov knyttet til anlægsprojekter i de enkelte selskaber ses i Tabel 4 til Tabel 13. Energinet.dk's projekter Ultimo År År År År År Forv. Projekt kr SUM i drift status Ombygning af Konti-Skan IGV Udskiftning af Skagerrak kontrolanlæg IGV Vendsysselværket-Vester Hassing, Top IGV 400 kv-reaktor Askær IGV 400 kv-reaktor Fraugde IGV 400 kv-reaktor Idomlund IGV 400 kv-udskiftning af reaktor, Avedøre IGV 150 kv-reaktor Karlsgaarde IGV Mindre anlægsprojekter IGV Overtagelse af 20 kv-kabel til Læsø IGV* Renovering af ledningsnettet, Jylland-Fyn IGV* Renovering af fundamenter, Sjælland IGV* Online overvågning af gas i transformere IGV* Mindre udskiftning af kontrolsystemer IGV* Storebælt PL* 400 kv Kassø-Revsing PL 400 kv Fynsledningerne, omgalvanisering PL 150 kv-reaktor Struer PL Horns Rev B, ilandføringsdel PL Horns Rev B, luftlednings-/kabeldel på land PL Nye jordtråde, Aggersund, Landerupgård-Hatting PL Kombiledning, beskyttelse mod piskninger PL Rødsand 2, offshoreplatform, søkabel PL Samlede investeringer Tabel 4 Energinet.dk's forventede investeringsbehov (i kr.) i igangværende (IGV) og planlagte (PL) anlægsprojekter frem til Investeringsbeløbet "Ultimo 2005" dækker over forventede betalinger afholdt før den 31. december

12 Energinet.dk's projekter opdelt på kategorier Samlet kr. SUM Sum HVDC forbindelser Storebælt Ombygning af Konti-Skan Havmølleprojekter ilandføringsanlæg Horns Rev B, offshoreplatform, søkabel Rødsand 2, offshoreplatform, søkabel *) Nye transmissionsforbindelser Horns Rev B, luftlednings-/kabeldel på land *) kv Kassø-Revsing Vendsysselværket-Vester Hassing, Top Renoveringsprojekter Andre projekter Samlede investeringer *) Havmølleprojekterne omfatter også lednings- og stationsanlæg på land, som i større eller mindre grad integreres med anden nødvendig netudbygning. For Rødsand 2 er SEAS Transmission bygherre på øvrige 132 kv anlæg. For Horns Rev B er Energinet.dk bygherre på tilhørende landanlæg. Tabel 5 Energnet.dk's investeringsbehov i igangværende og planlagte anlægsprojekter opdelt på kategorier. For Energinet.dk's igangværende anlægsprojekter gælder, at nogle er godkendt på baggrund af separate indstillinger til bestyrelsen, mens andre er godkendt i forbindelse med den årlige budgetindstilling. Hvor der foreligger separate indstillinger, er anlægsbudgettet altid inklusive byggerenter. NV Nets projekter Investering Forv. Status kr. i drift 150/60 kv-ombygning st. Ådalen IGV 150/60 kv-udbygning st. Håndværkervej IGV 150 kv Hvorupgård-Skansen, Nørresundby PL 150 kv-renovering Jerslev-Bredkær PL 150 kv-renovering Hvorupgård-Vendsysselværket PL 150 kv-renovering Hvorupgård-Skansen PL 150 kv-renovering Vendsysselværket-Vester Hassing PL 150 kv Ferslev-Ådalen PL 150 kv Ferslev-Håndværkervej PL 150 kv Ådalen-Håndværkervej PL 150 kv-fasetråd Hvorupgaard-Nibstrup PL 150 kv -renovering af station Mosbæk PL 150 kv-fasetråd-frøstrup-nors-bedsted PL 150 kv-renovering af station-frøstrup PL 150 kv-udskiftning af distancerelæer PL Samlede investeringer Tabel 6 NV Nets investeringer i igangværende (IGV) og planlagte (PL) projekter frem til 2012 (i kr.). 11

13 Midtjyske Nets projekter Investering Forv. Status kr. i drift 150 kv Katbjerg-Kærbybro IGV 150 kv-renovering Tange-Trige IGV 150/60 kv-station Kærbybro IGV 150/60 kv-kabelstation Katbjerg ombygning IGV 150 kv-felter synkronisering-for 400/150 kv transformer PL Udskiftning af fejlskrivere PL 150 kv Saneringer ved Trige PL 150 kv-renoveringer PL 150 kv Kabelhandlingsplan efter 2008 PL Samlede investeringer Tabel 7 Midtjyske Nets investeringer i igangværende (IGV) og planlagte (PL) projekter frem til 2012 (i kr.). Sydøstjyske Nets projekter Investering Forv. Status kr. i drift 150 kv Skærbækværket-Knabberup-Hatting, demontage IGV 150 kv-station Knabberup, ombygning IGV 150/60 kv-transformer. 2 i station Hatting IGV 150/60 kv-station Hatting, ombygning, etape IGV 150 kv-opgradering Landerupgård-Malling IGV 150 kv-felter synkronisering-for 400/150 kv transformer PL 150 kv-halv to bryderfelt i Landerupgård PL 150 kv-felt-for ny 400 kv-transformer 2 i Landerupgård efter 2008 PL 150 kv Thyregod transformer PL 150 kv Skærbækværket-Tyrstrup, demontage PL 150 kv-renoveringer PL Samlede investeringer Tabel 8 Sydøstjyske Nets investeringer i igangværende (IGV) og planlagte (PL) projekter frem til 2012 (i kr.). Syd Nets projekter Investering Forv. Status kr. i drift 150 kv-felter synkronisering-for 400/150 kv transformer PL 150/60 kv-overspændingsbeskyttelse PL 150 kv Enstedværket-Kassø, partiel PL 150 kv Enstedværket-Skærbækværket, demontage PL 150 kv-renoveringer PL Samlede investeringer Tabel 9 Syd Nets investeringer i igangværende (IGV) og planlagte (PL) projekter frem til 2012 (i kr.). 12

14 Vestjyske Net Investering Forv. Status kr. i drift 150 kv Struer-Ramme PL 150 kv-felt Struer PL 150/60 kv-station Ramme PL Samlede investeringer Tabel 10 Vestjyske Nets investeringer i igangværende (IGV) og planlagte (PL) projekter frem til 2012 (i kr.). SEAS-NVE Net Investering Forv. Status kr. i drift 132 kv Kalundborgområdets-forsyning (kabel+transformere) IGV 132 kv-kondensatorbatterier Hejninge, Asnæsværket IGV Samlede investeringer Tabel 11 SEAS-NVE Nets investeringer i igangværende (IGV) og planlagte (PL) projekter frem til 2012 (i kr.). SEAS Transmission Investering Forv. Status kr. i drift 132 kv-st. Radsted, SVC-anlæg IGV Forbedring af 132 kv nettet i Sydsjælland IGV 132/10 kv-transformer, Haslev PL 132 kv-forbindelsen mellem Vestlolland-Stigsnæs PL 132 kv-netforstærkning, Guldborgsund og Masnedsund PL Netslutning Rødsand PL Samlede investeringer Tabel 12 SEAS Transmissions investeringer i igangværende (IGV) og planlagte (PL) projekter frem til 2012 (i kr.). NESA NET Investering Forv. Status kr. i drift 132 kv Grønnegård-Bagsværdgård-Ejbygård inkl. ombygning af st. Grønnegård til 132 kv IGV 132 kv Glentegård-Stasevang IGV 132/50 kv-transformer-flytning-fra Dyregård til Glentegård PL 132/36 kv-transformer, Kyndbyværket PL Samlede investeringer Tabel 13 NESA NETs investeringer i igangværende (IGV) og planlagte (PL) projekter frem til 2012 (i kr.). 13

15 14

16 3. Rammer for anlægsplanen 3.1 Regeringens handlingsplan for den fremtidige elinfrastruktur Regeringen udgav i juni 2005 "Energistrategi 2025", som indeholder "Perspektiver frem mod 2025" og "Handlingsplan for den fremtidige elinfrastruktur". Ifølge regeringens handlingsplan er der behov for, at udbygningen af elinfrastrukturen imødekommer elmarkedets behov for transmissionskapacitet og understøtter øget anvendelse af vedvarende energi. Langsigtede netstrukturer Handlingsplanen fastslår, at: "fremtidens infrastruktur skal tilrettelægges i en balance mellem hensynene til forsyningssikkerhed, økonomi, miljø og elmarkedets funktion. Udbygningen af elinfrastrukturen skal understøtte indpasning af mere vedvarende energi og skal ske under hensyntagen til landskabelige effekter. Særligt vil en fortsat udbygning med havmølleparker stille krav til elsystemet og infrastrukturen, når forsyningssikkerheden samtidig skal opretholdes på et højt niveau. Når transmissionsnettet forstærkes, sker det med tekniske løsninger, der har års levetid. Dagens beslutninger om infrastrukturinvesteringer skal være robuste over for de forskellige udviklinger, som ligger inden for de overordnede rammer, som udstikkes fra regeringen og Folketinget." Markedsfunktion og forsyningssikkerhed Både i nordisk og europæisk sammenhæng har det høj prioritet at sikre et effektivt, sikkert og velfungerende elmarked. EU har peget på en række konkrete transmissionsforbindelser, som bør etableres eller udbygges for at udvikle markedet og stimulere samhandelen over grænserne. Blandt disse er Storebæltsforbindelsen, Skagerrak 4, forbindelsen mellem Vestdanmark og Tyskland samt de interne 400 kvforbindelser Kassø-Revsing og Revsing-Tjele. I Norden peger Nordel på, at der allerede i dag er effektunderskud i det nordiske område som helhed eksklusive importmuligheder og at dette effektunderskud må forventes at stige fremover (Nordel: "Prioriterede snit", juni 2004). Importmulighederne til Norden er desuden begrænset af flaskehalse internt i det nordiske transmissionsnet. Nordel anbefaler på den baggrund en forstærkning eller udbygning af en række forbindelser, for Danmarks vedkommende Storebælt og Skagerrak 4. I Danmark påpeger Energistyrelsen i sin basisfremskrivning af el- og fjernvarmeproduktionen for fra juni 2005, at: reservekapaciteten i Danmark vil kunne falde fra de nuværende ca. 80 % til ca. 30 % fra omkring Der skal derfor planlægges efter, at en fortsat høj forsyningssikkerhed opretholdes i en fremtidig situation med mere begrænset reservekapacitet. Dette kan blandt andet opnås med kraftigere transmissionsforbindelser, som vil gøre det muligt at udnytte den samlede reservekapacitet mere effektivt. Eftersom afbrydelser i elforsyningen har væsentlige økonomiske konsekvenser for samfundet, bør vigtige transmissionsanlæg ifølge handlingsplanen: så vidt muligt opbygges, så de er indbyrdes uafhængige og dermed mindre sårbare. Beredskabsmæssige hensyn skal generelt tages med i betragtning allerede på planlægningsstadiet for nye eltransmissionsanlæg med henblik på at mindske elsystemets sårbarhed og med henblik på at gøre det mere robust over for uforudsete hændelser. Fremtidig udbygning med havmølleparker Det forventes ifølge handlingsplanen, at: den vindkraftudbygning, der vil ske fremover, primært vil finde sted på havet. Vindkraftudbygningen har stor betydning for kravene til elsystemet og dermed for den samlede, langsigtede planlægning af eltransmissionsnettet. Regeringen lægger vægt på, at: de muligheder, der måtte være i det eksisterende net for med begrænsede tiltag at indpasse vedvarende energi, belyses fuldt ud og anvendes i størst muligt omfang. I den forbindelse bør der foretages en økonomisk afvejning af mulige kortvarige produktionsbegrænsninger på havmølleparkerne i specielle kritiske situationer i forhold til behovet for netinvesteringer. Et væsentligt element i Energinet.dk's langsigtede planlægning vil være, at: 15

17 - Klarlægge, på hvilke geografiske områder der kan udbygges med havmølleparker - Vurdere, hvor mange parker der er plads til i de enkelte områder - Eventuelt prioritere en rækkefølge for udbygning i de enkelte områder. Landskabelige hensyn kabler og luftledninger Med hensyn til etablering og sanering af højspændingsanlæg henviser handlingsplanen til de retningslinjer, som blev fastlagt af Miljø- og Energiministeriet i rapporten "Principper for etablering og sanering af højspændingsanlæg" fra I disse retningslinjer er der fastlagt principper for valg mellem luftledninger og jordkabler, som blandt andet indebærer, at: nye 400 kv-forbindelser som hovedregel etableres som luftledninger, når de fremføres i åbent land, og når det kan ske uden at komme i konflikt med særlige nationale naturinteresser. Ifølge disse principper kan 132/150 kv-anlæg ligeledes etableres som luftledninger, hvor det kan ske uden væsentlige konsekvenser i forhold til bymæssig bebyggelse eller væsentlige naturinteresser. I de senere år er der sket en øget anvendelse af 132/150 kv-kabler. Årsagen findes i udviklingen af 132/150 kv-kabelpriser, der har medført, at det i en række tilfælde, hvor der ikke har været behov for store overføringsevner, har vist sig fordelagtigt at anvende kabler til nye forbindelser frem for luftledninger. Samtidigt har en administrativ opfølgning af "Principper for etablering og sanering af højspændingsanlæg" medført flere tilladelser til kabellægning af 132/150 kv-luftledninger i bymæssige bebyggelser og særlige naturområder. Regeringen lægger vægt på, at: "nye 400 kv- og kombinerede /150 kv-forbindelser også fremover etableres som luftledninger i åbent land, når det kan ske uden at komme i konflikt med særlige nationale naturinteresser. I forbindelse med etablering af nye 400 kv-luftledninger skal der tilstræbes kompenserende kabellægninger på lavere spændingsniveauer, så det samlede luftledningsnet over 100 kv reduceres." Nye samarbejdsforbindelser Derudover anbefaler regeringen, at Energinet.dk: "indleder projekteringen af en elektrisk Storebæltsforbindelse med henblik på idriftsættelse i Regeringen vil afvente et bedre beslutningsgrundlag, før der træffes en eventuel beslutning om etablering af en ny Skagerrakforbindelse (Skagerrak 4). Regeringen støtter endvidere Energinet.dk's bestræbelser på at få etableret en konstruktiv dialog med det tyske systemansvar om opgradering af forbindelsen mellem Jylland og Slesvig-Holsten." Infrastrukturhandlingsplanen nævner en række andre større indenlandske netudbygninger, som er under overvejelse af Energinet.dk frem til Det gælder blandt andet: "ombygning af Kassø-Revsing, ilandføringsanlæg fra Horns Rev 2, netforstærkninger af hensyn til Horns Rev 2, ilandføringsanlæg fra Rødsand 2, netforstærkninger af hensyn til Rødsand 2 og forbedring af kabelforbindelsen mellem Sverige og Bornholm." 3.2 Transmissionsnettet i Danmark Transmissionsnettet i Danmark består af 132 kv, 150 kv, 220 kv og 400 kv AC- og DC-forbindelser, Bilag 1, side 1. Fra Jylland er der HVDC-forbindelser til Norge og Sverige med en kapacitet på henholdsvis MW og 740 MW. Der er 400 kv, 220 kv og 150 kv AC-forbindelser til Tyskland med en overføringskapacitet på MW. Forbindelsen til Tyskland udgør samtidig en vigtig forbindelse til det europæiske samarbejdsnet (UCTE). Overføringsevnen på Tysklandsforbindelsen til markedet er af flere årsager begrænset til at ligge mellem 800 MW i nordgående retning og MW i sydgående samt 150 MW til Flensborg. Forbindelsen fra Sjælland til Sverige består af fire vekselstrømsforbindelser med en samlet kapacitet på MW heraf to 400 kv-forbindelser og to 132 kv-forbindelser. Forbindelsen til Sverige udgør samtidig en forbindelse til det fælles nordiske elsystem. I praksis afhænger overføringsmulighederne mellem Sjælland og Sverige af forhold i de tilgrænsende net, og over- 16

18 føringen kan derfor være væsentligt lavere end de MW. HVDC-forbindelsen til Tyskland har en kapacitet på 600 MW. I Vestdanmark er 400 kv-nettet enten etableret som kombinerede luftledninger med 150 kv-ophæng eller som to- eller etsystemsledninger. Cirka halvdelen af 150 kvnettet består af tosystemsledninger, og resten er etsystemsledninger. 400 kv-nettet i Vestdanmark blev udbygget i 1960'erne og i 1970'erne. Det skete år tidligere end i Østdanmark. Udviklingen i 132 kv i Øst og 150 kv er forløbet nogenlunde parallelt. I Vestdanmark er der i store træk etableret en ringstruktur i 400 kvnettet. I Østdanmark er der på nuværende tidspunkt en 400 kvtosystemsluftledning tværs over Sjælland med afgreninger. Størstedelen af 132 kv-/150 kvtransmissionsnettet i Danmark er fra før 1970 og har i dag et stort renoveringsbehov. Dette forventes at lede til store udetider i denne del af ledningsnettet. I planlægningen af det fremtidige transmissionsnet skal der tages hensyn til dette. Opbygningen med ringstrukturer er en vigtig forudsætning for at kunne gennemføre renoveringer uden risiko for driftssikkerheden. Det langsigtede transmissionsnet fremgår af Bilag 1, side Plan- og dimensioneringsgrundlag Forbrug og produktionskapacitet Grundlaget for planlægningen af transmissionsnettet er beskrevet i Energinet.dk's "Analyseforudsætninger 2005 Danmark" fra maj Heri er forudsætninger om produktionsapparatet beskrevet i detaljer. I det følgende gives en oversigt over produktion og forbrug i Danmark i 2005 og i Det målte og prognosticerede forbrug i Øst- og Vestdanmark fremgår af Tabel 14. Fra 2005 til 2012 forventes en stigning på 1,38 % i Østdanmark og 1,34 % pr. år i Vestdanmark. Elproduktionsanlæggene er opdelt i anlæg tilsluttet transmissionsnettet, kraftvarmeanlæg tilsluttet distributionsnettet og vindmøller i Tabel 15 for 1. januar 2005 og i Tabel 16 for ultimo De anlæg, der indgår, kan studeres i Energinet.dk's "Analyseforudsætninger 2005 Danmark". Andelen af produktionsanlæg tilsluttet på distributionsniveau er i dag betydeligt større i Vestdanmark end i Østdanmark. I Vestdanmark er 52 % af den samlede installerede produktionskapacitet tilsluttet distributionsnettet (kraftvarme og vindkraft på land/kystnært), mens andelen i Østdanmark er 23 %. Frem til og med 2012 forventes denne andel reduceret til 50 % i Vest og øget til 25 % i Øst. Det betyder, at transportmønsteret i de to områder er meget forskelligt. År Maks. forbrug i Maks. forbrug i Østdanmark Vestdanmark [MWh/h] [MWh/h] 2004 (målt) (prognose) (prognose) Tabel 14 Det målte forbrug (timeværdier) i 2004 samt prognoser for for bruget ultimo 2005 og 2012 i MWh/h. Østdanmark Vestdanmark [MW] [MW] Produktionskapacitet I transmissionsnet I distributionsnet Vind på land og kystnært Vind til havs Tabel 15 Produktionskapacitet pr. 1. januar 2005 i MW. Andelen af installeret vindkraft er også meget forskellig i de to områder. I 2005 omfatter det i Øst 14 % af den samlede installerede produktionskapacitet. Det tilsvarende tal for Vest er 32 %. Andelen af den installerede vindkraft forventes øget til henholdsvis 19 % og 37 % i Planlægning af transmissionsnettet Rapporten Principper for etablering og sanering af højspændingsanlæg (udgivet af Miljø- og Energiministeriet i 1995) er en vigtig ramme for planlægningen af transmissionsnettet i Danmark. Som det også fremgår af regeringens handlingsplan for den fremtidi- 17

19 Østdanmark Vestdanmark [MW] [MW] Produktionskapacitet I transmissionsnet I distributionsnet Vind på land og kystnært Vind til havs Tabel 16 Produktionskapacitet ultimo 2012 i MW. ge elinfrastruktur, har flere forhold ændret sig siden 1995, herunder indførelse af elmarkedet, reduktion i priser på kabler, øget fokus på beredskab og ny indtægtsrammeregulering af netselskaberne. Disse forhold vil derfor indgå med øget vægt i Energinet.dk's fremtidige planlægning. Planlægning af transmissionsnettet vil indgå som et væsentligt element i Energinet.dk's kommende systemplaner. Ifølge Energinet.dk's vedtægter, 5, er den overordnede ramme for etablering af nye anlæg og ændringer af eksisterende transmissionsnet: "Etablering af nye transmissionsnet og væsentlige ændringer i bestående net kan ske, hvis der er et tilstrækkeligt behov for udbygningen, herunder at udbygning af transmissionsnettet sker med sigte på øget forsyningssikkerhed, beredskabsmæssige hensyn, skabelse af velfungerende konkurrencemarkeder eller indpasning af vedvarende energi, eller hvis projektet er nødvendigt til opfyldelse af pålæg efter lov om Energinet Danmark, 4, stk. 6. Udbygning af transmissionsnet skal forinden påbegyndelse være belyst i et projekt, som indeholder en nærmere beskrivelse af behovet, jf. stk. 1. Projektet skal indsendes til transport- og energiministeren, inden udbygning kan påbegyndes, hvis investeringen overstiger 100 mio. kr., og til Energistyrelsen, hvis investeringen er under 100 mio. kr. Henholdsvis transport- og energiministeren eller Energistyrelsen kan bestemme, at udbygning i henhold til stk. 1 skal forelægges henholdsvis ministeren eller Energistyrelsen til godkendelse. I forbindelse med godkendelse kan der fastsættes vilkår for udbygningen, herunder vedrørende bortskaffelse eller sanering af anlæg. Udbygning af transmissionsnet kan tidligst påbegyndes 6 uger efter, at et projekt er indsendt til henholdsvis transport- og energiministeren eller Energistyrelsen." Ved dimensionering af det overordnede transmissionsnet anvendes en række dimensioneringskriterier. Formålet er at sikre en høj forsyningssikkerhed for forbrugerne, men også at sikre en velfungerende markedsfunktion og en miljømæssig god udnyttelse af produktionsapparatet. Disse overordnede målsætninger for nettet er i grundtræk ens i Øst- og Vestdanmark. Beredskabshensyn i dimensioneringskriterierne vil fremover spille en væsentlig rolle. Der er grundlæggende forskelle i elsystemerne i Øst- og Vestdanmark. Østdanmark er sammenkoblet med det nordiske vekselstrømsnet, mens Vestdanmark er sammenkoblet med det kontinentale vekselstrømsnet. Det nordiske samarbejdssystem (Nordel) og det europæiske samarbejdssystem (UCTE) adskiller sig fra hinanden ved en række geografiske, historiske og forsyningsmæssige forskelle: - Nordel-systemet er energidimensioneret, mens UCTE-systemet er effektdimensioneret - Det europæiske og det nordiske system er ikke synkront sammenkoblede - Østdanmark og Vestdanmark har forskellige interne transportmønstre. Grundlæggende er dimensioneringspraksis i Øst- og Vestdanmark ens. Kriterierne for Østdanmark baserer sig på Nordels netdimensioneringsregler som en følge af vekselstrømsforbindelserne til Sverige. Regler og praksis er beskrevet mere detaljeret i Nordel-rekommandationen "Dimensioneringsregler för planering av det Nordiska överföringssystemet" udgivet af Nordel 1992 og i Elkraft Systems Transmissionsplan Vestdanmark anvender egne netdimensioneringsregler som følge af sammenkoblingen med det kontinentale UCTE-system. Reglerne er beskrevet i Eltra's Anlægsplan

20 3.4 Samarbejdet med regionale selskaber Det er de regionale transmissionsselskaber, der ejer størstedelen af 150 kv-nettet i Jylland og på Fyn samt 132 kv-nettet i Østdanmark. Som følge af elforsyningsloven stiller transmissionsselskaberne deres net drevet ved spændinger over 100 kv til rådighed for Energinet.dk. Dette inkluderer transformere, der forbinder transmissionsnettet til net med lavere spændinger (150/60-10 kv-, 132/50-10 kv-transformerne). Energinet.dk ejer 400 kv-transmissionsnettet samt alle vekselstrømsforbindelser til nabo-områderne og alle forbindelser for jævnstrøm over 100 kv. Energinet.dk ejer endvidere 150 kv-ilandføringsanlæggene for havmøllerne ved Horns Rev og alle kobbelbare anlæg til regulering af den reaktive effektbalance på 400 kv- og 150 kv-niveau. I forbindelse med dannelsen af Energinet.dk er der indledt drøftelser om, hvordan det fremtidige samarbejde mellem regionale transmissionsselskaber, netselskaber og Energinet.dk skal organiseres. Den geografiske fordeling af de regionale transmissionsselskaber i Danmark fremgår af Figur 1.For Midtjyske Net, Sydøstjyske Net og Syd Net er der oprettet et fælles operatørselskab N1, der varetager alle opgaver for de tre selskaber. NV Net A/S Midtjyske Net A/S Vestjyske Net 150 kv A/S Sydøstjyske Net A/S Nesa A/S Frederiksberg Eltransmission A/S KE Transmission A/S SEAS-NVE Net A/S Syd Net A/S FynsNet 150 kv A/S SEAS Transmission A/S ØSTKRAFT Net A/S Figur 1 Den geografiske ejerstruktur for regionale transmissionsselskaber i Danmark. 19

21 4. Afsluttede projekter, kv-kabellægning mellem Haverslev og Tinghøj I forbindelse med idriftsættelse af 400 kv Vendsysselværket-Trige er 150 kv-luftledningen mellem Ådalen og Tinghøj blevet fjernet i kv-forbindelsen mellem Tinghøj og Ferslev er erstattet af en kombineret løsning med kabel og luftledning. Fra Ferslev til Haverslev er luftledningen ophængt på samme master som 400 kv-forbindelsen Ferslev-Trige. Fra Haverslev til Tinghøj er forbindelsen kabellagt, Figur 2. Projektet blev færdiggjort i Der er installeret en reaktor i station Tinghøj til kompensering af kablet. Bygherre var NV Net. Budget* Afsluttet Energistyrelsen: NV Net: ,1 mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Tinghøj Haverslev 21 km 170 kv 750 A Ref.: NV Net, Anlægsoversigt 2006 * Regnskab er under udarbejdelse. Ådalen Vendsysselværket Ferslev Mosbæk Smorup Haverslev Tjele Tinghøj Bramslev Mariager Fjord Trige Figur kv-ledningen fra Ferslev til Tinghøj er erstattet af en kombineret løsning med kabel og luftledning. 20

22 4.2 Udskiftning af Oddesundkablerne På 150 kv-ledningen Struer-Bedsted blev system 2 i Oddesundkablet fejlramt under orkanen den 8. januar Kablet blev delvist frilagt og fritsvævende og dermed udsat for unormale kraftpåvirkninger fra vandstrømningen. Desuden ligger kablet ved Oddesundbroen, hvor der er forhøjet risiko for beskadigelser som følge af ankerliggende skibe, som venter på at komme igennem broen, Figur 3. Det er valgt at skifte det ene kabel, som fremføres i en underboring 5-10 meter under fjordbunden. Herved er kablet sikret mod ydre påvirkninger fra vejrliget og eventuelt skibsankre. Overføringsevnen er herefter forøget fra 500 A til 725 A gældende for det udskiftede kabel. Da kablerne drives parallelt, er den samlede overføringsevne ikke øget. Kabeltypen er ændret fra olie-papirfladkabel, som ikke længere fabrikeres, til PEX-kabel. Dette er en fordel i beredskabssammenhæng, da yderligere reservekabel kan skaffes. Desuden er der anvendt 245 kvkabelendemuffer i stedet for 170 kv, da mufferne står i strandkanten til den saltholdige Limfjord. Bygherre var Vestjyske Net. Bedsted Oddesund Struer Bilstrup Figur 3 System 2 i Oddesundkablerne er udskiftet. Idomlund Herning Anlægsregnskab Afsluttet Energistyrelsen: Vestjyske Net: ,6 mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet - 0,65 km 170 kv A 21

23 Oddesundkablets system 1 ligger 5 meter fra system 2, og det har været udsat for tilsvarende påvirkning som kablet i system 2, der nu er skiftet. Derfor er det valgt at forberede et nyt kabel i en underboring 5-10 meter under fjordbunden. Forberedelsen består i, at underboring af et 250 mm PE-rør er gennemført. Et nyt kabel kan derfor hurtigt etableres, hvis det eksisterende havarerer. Omkostningerne til underboringen var 1,8 mio. kr., og bygherre var Vestjyske Net. Anlægsregnskab Afsluttet Energistyrelsen: Vestjyske Net: ,8 mio. kr. 4.3 Sikring af hovedstadens forsyning etablering af en tværspændingstransformer i Lindevang Som led i sikring af hovedstadens forsyningssikkerhed er der etableret en 132 kv-tværspændingstransformer i Lindevang-stationen på Frederiksberg. Dette projekt hænger tæt sammen med det igangværende anlægsprojekt med etablering af en 132 kv-kabelforbindelse mellem Glentegård og Stasevang (se side 30). Bygherre for etableringen af tværspændingstransformeren var Frederiksberg Elnet. Anlægsbudget Afsluttet Energistyrelsen: Frederiksberg Elnet: mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Lindevang kv 125 MVA Ref.: Elkraft System, Transmissionsplan Opgradering af Landerupgård-Hatting-Malling 150 kv-systemet på 400/150 kvkombiledningen Landerupgård- Hatting-Malling, Figur 4, er opgraderet, så 150 kv-systemet nu drives op til en temperatur på 80 C i stedet for 50 C. Herved er den kontinuerte overføringsevne øget fra A til A på luftledningen. På kabelindsløjfningen til station Knabberup udnyttes kablernes korttidsbelastningsevne for at opnå tilsvarende overføringsevne i et kortere tidsrum (op til 100 timer). Det har været nødvendigt at forhøje 13 master ved at forlænge benene og udskifte enkelte stationskomponenter. Udskiftning af stationskomponenter er beskrevet i afsnit 5.2.2, side

24 Tjele Trige Hørning Malling Askær Thyregod Hatting Knabberup Kassø Kassø Bramdrup Landerupgård Skærbækværket Figur kv-systemet på 400/150 kv-kombiledningen Landerupgård-Hatting-Malling er opgraderet. Da 150 kv-systemet er ophængt på en 400/150 kv-kombiledning, hvor Energinet.dk er bygherre, fordeles udgifterne til forhøjelse af masterne i henhold til en samarbejdsaftale mellem Energinet.dk og transmissionsselskaberne i Vestdanmark. Denne del af projektet blev afsluttet i september Sydøstjyske Net er bygherre på den del af projektet, som omhandler opgradering af luftledningsindsløjfningerne til stationerne. I samme ombæring opgraderes enkelte stationskomponenter. Denne del afsluttes i Anlægsbudget* Afsluttet/igangværende Eltra: Sydøstjyske Net: Sydøstjyske Net: Anlægsplan ,2 mio. kr. 2,8 mio. kr. 4,2 mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Landerupgård Knabberup Hatting Malling 134 km 170 kv A (korttidskapacitet) Ref.: Eltra, Anlægsplan 2004 Ref.: N1, Anlægsplan og Perspektivplan * Regnskab er under udarbejdelse. 23

25 En mast på Landerupgård-Hatting-Malling forhøjes. 4.5 Indsløjfning af station Knabberup 150 kv-forbindelsen Skærbækværket-Knabberup-Hatting er demonteret på grund af dens passage gennem flere boligområder i Vejleområdet og et presserende renoveringsbehov (afsnit 5.5, side 44). Forudsætningen for demontagen er forstærkningen af Østkysten, der blev gennemført i 2003, hvor 400/150 kv-station Askær og 150 kv-kablet til station Thyregod blev etableret. Derudover er indsløjfning af 150 kv-systemet på den eksisterende 400/150 kv-kombiledning Landerupgård-Hatting i station Knabberup en forudsætning, Figur 4, side 23. Ved indsløjfningen i station Knabberup er der etableret to kabelsystemer pr. luftledningssystem for at opnå en tilstrækkelig overføringsevne. Kabeltracélængden er 1,2 km. Bygherre var Sydøstjyske Net. Energinet.dk installerede i 2004 en overstrømsbeskyttelse til udkobling af 150 kv-forbindelsen Skærbækværket-Knabberup ved overbelastning. Det var især udfald af T-afgreningen Askær-Kassø-Revsing- Endrup, der kunne aktivere dette netværn. I forbindelse med indsløjfningen af Knabberup er det midlertidige netværn fjernet. Anlægsregnskab Afsluttet Energistyrelsen: Sydøstjyske Net: mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Knabberup 1,2 km 170 kv A Ref.: N1, Anlægsplan og Perspektivplan

26 4.6 Mindre anlægsprojekter Energinet.dk har desuden afsluttet en række mindre anlægsprojekter i 2005, Tabel 17. Ombygning af samleskinnebeskyttelse på Hovegård RTU udskiftning i station Vendsysselværket, station Malling og station Landerupgård Opgradering af målinger mod produktionsanlæg Ændringer af strømtrafoer på 400 kv Tjele-Kassø Ophængning af lysledere på 150 kv Fraugde-Svendborg Ophængning af lysledere på 150 kv Idomlund-Videbæk Ophængning af lysledere på 150 kv Mollerup-Trige I alt 2,1 mio. kr. 2,3 mio. kr. 0,1 mio. kr. 0,4 mio. kr. 1,4 mio. kr. 2,2 mio. kr. 2,0 mio. kr. 10,6 mio. kr. Tabel 17 Mindre anlægsprojekter, der er afsluttet i Supplerende 150 kv-hjælpeudstyr Midtjyske Net A/S Sydøstjyske Net A/S Syd Net A/S N1s område For at reducere fejltiden, som har stor betydning i forhold til omfanget af skader ved fejl og elsystemets stabilitet, etableres relæsammenkobling på en del 150 kv-forbindelser i N1's område. Dette er blevet muligt efter, at der efterhånden er etableret kommunikationsforbindelser mellem alle 150 kv-stationer i N1's område. Etablering af relæsammenkoblingskanaler er gennemført over en årrække i hele N1- området og afsluttet i december I Midtjyske Nets område er der desuden etableret yderligere hjælpeudstyr i form af f.eks. samleskinnebeskyttelse og spændingsregulatorer. Anlægsregnskab Afsluttet Syd Net: Sydøstjyske Net: Midtjyske Net: ,6 mio. kr. 0,6 mio. kr. 6,5 mio. kr. Ref.: N1, Anlægsplan og Perspektivplan

27 4.8 Saneringer Ravnshøj, Frederikshavn Brobakken, Bjerringbro Der er i 2005 gennemført saneringer i henhold til "Principper for etablering og sanering af højspændingsanlæg" fra 1995 i FynsNets, Midtjyske Nets og NV Nets områder. Der er samlet set fjernet 8,1 km luftledning ved kabellægning med en samlet investering på 32,7 mio. kr., Tabel 18. Stige Selskab Projekt Længde Anlægsregnskab Idriftsat FynsNet Stige (Fynsværket-Graderup) 2,3 km 7,0 mio. kr Midtjyske Net Brobakken, Bjerringbro (Tange-Trige) 1,6 km 20,4 mio. kr.* NV Net Ravnshøj-Starbakke (Frederikshavn) 4,2 km 5,3 mio. kr I alt 8,1 km 32,7 mio. kr. * Prisen afspejler, at det er en tosystemsledning med stor overføringsevne. Tabel 18 Gennemførte bortsaneringer af luftledninger (tracélængde) i boligområder i Renoveringer Askær Års Sydlig Limfjordskrydsningsmast Tjele Hatting Revsing Landerupgård Magstrup Kassø Ensted Kliplev Energinet.dk Energinet.dk har gennemført en række renoveringer af luftledningsnettet i Disse fremgår af Tabel 19. Vestjyske Net Vestjyske Net har foretaget renoveringer af 150 kv-luftledningen Videbæk-Idomlund. Omkostningerne beløber sig til 8,7 mio. kr. 26

28 Projekt Strækning Længde km Forventet anlægsregnskab* mio kr. Heraf medfinansiering Udskiftning af jordtråd 400 kv Askær-Revsing 52 5,0 Udskiftning af jordtråd 400 kv Tjele-Års 35 3,0 Udskiftning af jordtråd 400 kv Kassø-Grænsen 22 2,0 Udskiftning af jordtråd 220 kv Kliplev-Kassø 13 1,0 Fundamentrenovering 220 kv Kliplev-Kassø 13 1,0 Fundamentrenovering 220 kv Ensted-Grænsen Fundamentrenovering 400 kv/150 kv Landerupgård-Hatting 45 3,6 Sydøstjyske Net 40 % Fundamentrenovering 400 kv Kassø-Grænsen 22 4,0 Fundamentrenovering 400 kv/150 kv Kassø-Magstrup 29 4,0 Syd Net 40 % Maling af mast 400 kv sydlig Limfjordskrydsningsmast 6,0 I alt 30,8 * Samlet regnskab for Energinet.dk og involverede regionale transmissionsselskaber. Tabel 19 Gennemførte renoveringer af luftledningsnet i 2005, hvor Energinet.dk er ejer/medejer Telekommunikation Energinet.dk I forbindelse med kabellægning af 150 kv-ledninger, hvor jordtråden indeholder lysledere (OPGW Optical Ground Wire), er lyslederne erstattet med lyslederjordkabel. I 2005 er der foretaget sådanne kabellægninger på fem steder på tilsammen ca. 18 km. På ca. 65 km 150 kv-ledning er jordtråden udskiftet til jordtråd med lysleder, og en enkelt strækning på 9 km med SkyWrap viklet om jordtråden er udskiftet til OPGW. På 400 kv-strækningen Revsing- Askjær-Tjele-Smorup samt Kassø- Grænsen og 220 kv-strækningen Kassø-Kliplev er jordtråden udskiftet til jordtråd med lysleder (OPGW). Strækningerne på 400 kv og 220 kv er sammenlagt ca. 122 km og er en del af den planlagte telekommunikationsforbindelse gennem Jylland. Energinet.dk's investeringer i udskiftning af jordtråd til OPGW er indeholdt i anlægsregnskabet for 27

29 renoveringer og mindre anlægsprojekter. Ved udvidelse af lysledernettet og omlægning af telekommunikation er radiokædestrækningen Tjele- Kirkehøj-Idomlund taget ud af drift. Regionale transmissionsselskaber Kommunikationen via lysledernettet i Syd Nets område er planlagt udbygget i tre etaper, hvoraf 1. etape er afsluttet i 2004, mens 2. og 3. etape blev afsluttet i december og 3. etape omfatter etablering af endeudstyr i kommunikationsforbindelserne mellem Bredebro, Ribe og Lykkegård samt mellem Enstedværket og Sønderborg. Der anvendes den såkaldte IP-teknologi, som giver mulighed for hurtigere kommunikation og anvendelse af mere standardiserede komponenter. Derudover er der større fleksibilitet i forhold til udnyttelsen af kommunikationsforbindelserne, da der umiddelbart kan oprettes edb- og telefonforbindelser i systemet. Anlægsbudgettet er 1,2 mio. kr. Samdriften af transmissionsnettene i Syd Net, Sydøstjyske Net og Midtjyske Nets områder indebærer, at kommunikationsforbindelserne i de tre områder er sammenkoblede. Prisen for etablering af sammenkoblingen andrager ca. 0,4 mio. kr. hver for Syd Net og Sydøstjyske Net og ca. 0,7 mio. kr. for Midtjyske net, i alt 1,5 mio. kr. NV Net har idriftsat 28 km kommunikationskabler på strækningen Bramslev-Tinghøj-Haverslev. Anlægsbuget Afsluttet Syd Net: Sydøstjyske Net: Midtjyske Net: ,6 mio. kr. 0,4 mio. kr. 0,7 mio. kr. 28

30 5. Igangværende projekter 5.1 Transmissionsforbindelser Forsyning af Grønnegårdområdet Antallet af fejl på de gamle 50 kvolie/papirisolerede kabler til Grønnegård transformerstation har været stigende. Det er derfor besluttet, at den eksisterende 50 kv-station Grønnegård ombygges til 132 kv. Samtidig etableres 132 kvkabler til Bagsværdgård og Ejbygård. Disse kabler erstatter de udtjente olie/papir-isolerede 50 kvkabler fra Grønnegård til Dyregård og Glentegård. Bygherre er NESA NET. Hareskovgård Bagsværdgård Måløvgård Glentegård Grønnegård Hovegård Dyregård Ballerupgård Ejbygård Lindevang Vejleå Figur 5 50 kv-station Grønnegård ombygges til 132 kv. Samtidig etableres 132 kv-kabler til Bagsværgård og Ejbygård. Anlægsbudget Igangværende Energistyrelsen: NESA NET: Amt: mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Grønnegård, Ejbygård, Bagsværd Ca. 13 km 145 kv Kabler: 150 MVA, 132/10 kv-transformerne: 48 MVA Ref.: Elkraft System, Transmissionsplan

31 5.1.2 Sikring af hovedstadens forsyning etablering af en 132 kv-kabelforbindelse mellem Glentegård og Stasevang De eksisterende luftledninger på strækningen Glentegård-Stasevang var forudsat demonteret som en del af "Hovedstadsprojektet". Liberaliseringen af kraftværksområdet umuliggjorde dette uden at etablere ny forsyning til hovedstaden. Der blev gennemført et forprojekt, som viste, at den teknisk-økonomisk bedste løsning var etablering af et nyt kabel på strækningen Glentegård-Stasevang samt etablering af en tværspændingstransformer på Lindevang (se kapitel 4.3, side 22). Når projektet er gennemført, kan 132 kv-ledningerne mellem Glentegård og Stasevang, som er placeret i tæt bymæssig bebyggelse i hovedstaden, fjernes. Endelig frigøres et 132 kv-felt i Stasevang, så omlægning fra 50 kv til 132 kv på strækningen mellem Allerødgård og Stasevang kan afsluttes. Bygherre er NESA NET. Anlægsbudget Igangværende Energistyrelsen: NESA NET: og mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Glentegård Stasevang Ca. 17 km 145 kv 225 MVA/337,5 MVA kontinuert i 6 timer Ref.: Elkraft System, Transmissionsplan 2005 Sverige Valseværket (132/50 kv) (132/50 kv) (50 kv) Borup Gørløse Stasevang Kyndbyværket (132/132 kv) Glentegård Hovegård Bjæverskov Lindevang Figur 6 Etablering af 132 kv-kabel på strækningen Glentegård-Stasevang. 30

32 5.1.3 Kalundborgområdets forsyning Stigende belastning, forårsaget af industrier i området, har medført behov for øget indfødning til Kalundborgområdet. Der etableres en 132/50 kv-transformerstation i erhvervsområdet Rendsborgparken i Kalundborg. Et 132 kv-kabel tilsluttes 132 kv-linjen Asnæsværket- Nyrup i en ny koblingsstation ved Søstremosegård. Amtet vil blive orienteret om den endelige udformning og kan derefter give den endelige tilladelse i Bygherre er SEAS-NVE Net. Anlægsbudget Igangværende Energistyrelsen: SEAS-NVE Net: Amt: / ca. 30 mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Asnæsværket-Nyrup 132 kv-linje ca. 3,2 km 145 kv 125 MVA Ref.: Elkraft System, Transmissionsplan 2005 Asnæsværket Kalundborg Rendsborgparken Torslunde Kirkeskovgård Søstremosegård Kamstrup Nyrup Bjæverskov Figur 7 Udformning af forsyningen af Kalundborg med etablering af en 132/50 kv-transformer i Rendsborgparken, som skaber forbindelse med 50 kv-nettet i Kalundborg (ikke vist). 31

33 5.1.4 Forbedring af 132 kv-nettet i Sydsjælland Blangslev Orehoved Den øgede mængde vindkraft, tilsluttet elnettet syd for Sjælland, har medført behov for bedre rådighed for og øget fleksibilitet af 132 kv-transmissionsnettet på Sydsjælland. Det er derfor besluttet at indsløjfe forbigående 132 kv-luftledninger i stationerne Orehoved og Blangslev. I Orehoved indsløjfes linjen Masnedøværket-Radsted. I Blangslev indsløjfes linjen Rislev- Masnedøværket. Bygherre er SEAS Transmission. Anlægsbudget Igangværende SEAS Transmission: Amt: Ca. 12,2 mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Orehoved Blangslev kv - Ref.: Elkraft System, Transmissionsplan Flytning af 150 kv Fraugde-Svendborg Fraugde Svendborg I forbindelse med motorvejsbyggeriet mellem Odense og Svendborg i Fyns Net 150 kvs område har Vejdirektoratet ordret forlægning på tre delstrækninger af 150 kv-linjen mellem Fraugde og Svendborg på i alt 14 km. Vejdirektoratet betaler alle omkostninger, dvs. 10 mio. kr. Arbejdet afsluttes ultimo 2005/ primo Bygherre er Fyns Net 150 kv. 32

34 5.1.6 Udbygning af 400 kv Vendsysselværket-Vester Hassing Samtidig med ombygningen af Konti-Skan 1-forbindelsen mellem Jylland og Sverige udbygges 400 kv-stationen i Vester Hassing, så både Konti-Skan 1 og Konti-Skan 2 tilsluttes 400 kv-nettet, jf. afsnit 5.2.1, side 35. Af hensyn til overføringskapaciteten og rådigheden over forbindelserne til Sverige har Energinet.dk besluttet at etablere en 400 kv-ring mellem Vendsysselværket, Vester Hassing og Ferslev. Derfor sættes der top på den 2,8 km lange, eksisterende 400 kv-donaumasterække mellem Vendsysselværket og Vester Hassing for at ophænge et ekstra 400 kv-system. Det nye 400 kvsystem vil blive udført med triplexledere i stedet for duplex-ledere for at undersøge reduktionen i den akustiske støj. Ved tilslutning af Konti-Skan 1 på 400 kv-nettet vil det fremtidige behov for 150 kv-station Vester Hassing afhænge af forsyningen af Østvendsyssel, tilslutningspunkt for en eventuel vindmøllepark ved Læsø og behov for at opretholde synkronkompensator i Vester Hassing. Det er besluttet, at synkronkompensatoren forbliver i drift på 150 kv-stationen. Når 400 kv-nettet i Nordjylland og 400 kv-tilslutningen af den ombyggede Konti-Skan 1-forbindelse er afsluttet, fjernes de midlertidige systemværn, som bidrager til at opretholde den ønskede overføringsevne i transmissionsnettet. Bygherre er Energinet.dk. Hvorupgård Vendsysselværket Bredkær Dybvad Konti-Skan 1 & 2 Vester Hassing >> Aalborg Øst Ferslev Figur 8 Der sættes top på masterne mellem Vester Hassing og Nordjyllandsværket i 2006 samtidig med, at Konti- Skan 1 renoveres. Anlægsbudget* Igangværende Energistyrelsen: Energinet.dk: Amt: Medio ,5 mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Vendsysselværket Vester Hassing 2,8 km 420 kv A Ref.: Eltra, Anlægsplan 2004 Ref.: Udbygning af eksisterende 400 kv-masterække mellem Nordjyllandsværket og Vester Hassing, VVM-redegørelse 2004, Nordjyllands Amt Ref.: Regionplantillæg nr. 171, 2005, Nordjyllands Amt * Anlægsbudget inklusive byggerenter. 33

35 5.1.7 Opgradering af 150 kv Trige-Tange 150 kv-ledningen Trige-Tange er bygget i 1963 og har efterhånden behov for en større renovering. Samtidig er der behov for en øget overføringskapacitet, idet 150 kvforbindelsen Trige-Tange-Tjele udgør en flaskehals i transmissionsnettet. 150 kv Trige-Tange kan med fordel opgraderes ved at anvende højtemperaturledere ved at udskifte isolatorkæderne samt ved at forhøje enkelte master. Opgraderingen kan øge overføringsevnen fra 980 A til ca A pr. system. 150 kv-luftledningen Trige-Tange planlægges derfor opgraderet samtidig med, at den renoveres ved omgalvanisering af masterne, renovering af fundamenterne, udskiftning af lederne og udskiftning af armaturdele etc. Opgraderingen gør det muligt at udskyde forstærkning med 400 kv på strækningen Trige-Tjele. I forbindelse med indhentning af tilbud på højtemperaturlederne er det konstateret, at der er betydelig usikkerhed omkring de tekniske data for disse. Derfor blev en arbejdsgruppe nedsat i august 2005 under titlen "Højtemperaturledere og anvendelse af dynamisk belastningsevne for luftledninger". Opgaven er at indsamle viden om højtemperaturledere og iværksætte forsøg med disse samt vurdere alternative muligheder for at udnytte de eksisterende luftledninger bedre. Opgraderingen med højtemperaturledere er derfor udsat til Midtjyske Net (N1) opgraderer og renoverer 150 kv-ledningen Trige-Tange. Opgraderingen med højtemperaturledere på strækningen mellem Trige og Tange er et pilotprojekt. Efter idriftsættelsen af den opgraderede luftledning vil arbejdsgruppen iværksætte en løbende vurdering af faseledernes tilstand. Idomlund Loldrup Bilstrup Ferslev Mosbæk Tjele Tange Ferslev Tinghøj Hornbæk Moselund Askær Bjørnholt Trige Malling Hasle Mesballe Åstrup Studstrupværket Mollerup Figur 9 Tosystemsledningen mellem Trige og Tange planlægges opgraderet ved at anvende højtemperaturledere. 34

36 Anlægsbudget Godkendt Energistyrelsen: Amt: Midtjyske Net: mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Trige Tange 36 km 170 kv A Ref.: "F&U-budget. Højtemperaturledere og dynamisk belastningsevne", Energinet.dk, dok.nr Ref.: N1, Anlægsplan og Perspektivplan Stationer, transformere og kompensering Ombygning af Konti-Skan 1 Konti-Skan 1 Vester Hassing Energinet.dk og Svenska Kraftnät er i gang med en ombygning af Konti- Skan 1-forbindelsen mellem Jylland og Sverige. Det samlede projekt omfatter et nyt konverteranlæg med tilhørende vekselstrømsfiltre og vekselstrømstilslutning til 400 kv-nettet. Anlægget er placeret vest for Konti-Skan 2 og inden for det eksisterende stationshegn i Vester Hassing. Tilsvarende udføres på svensk side i Lindome. Konti-Skan 1, der er fra 1965, ombygges med konventionel HVDC-teknik. Luftledninger, søkabler, elektrodestationer og elektrodekabler fra den eksisterende pol genbruges. Dette betyder en forøgelse af overføringskapaciteten med 110 MW, så størrelsen bliver 380 MW. Bygherre er Energinet.dk. Anlægsbudget* Igangværende Energistyrelsen: Energinet.dk: mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Vester Hassing kv 380 MW Ref.: Eltra, Anlægsplan 2004 * Anlægsbudget inklusive byggerenter. 35

37 5.2.2 Ombygning af 150/60 kv-station Knabberup Knabberup Sydøstjyske Net ombygger 150/60 kv-station Knabberup til en tobryderstation. Dermed opnås en enkel stationsopbygning med en sikker samleskinnebeskyttelse, som gør det muligt at holde ledningerne i drift under f.eks. feltrevisioner. Placeringen af station Knabberup fremgår af Figur 4, side 23. Samtidig med ombygningen af stationen opgraderes felterne mod Landerupgård, Hatting og Thyregod, da ledningsforbindelsen Landerupgård-Knabberup-Hatting (side 22) og Knabberup-Thyregod allerede er opgraderet. Endelig gennemføres en totalrenovering, der blandt andet omfatter renovering/udskiftning af stålkonstruktioner, udskiftning af højspændingsapparater, renovering af fundamenter og udskiftning af styre, manøvre- og beskyttelsesudrustning. Bygherre er Sydøstjyske Net. Anlægsbudget Igangværende Energistyrelsen: Sydøstjyske Net Primo ,1 mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Knabberup kv - Ref.: N1, Anlægsplan og Perspektivplan Synkroniseringsudstyr for 400/150 kv-transformere Askær Tjele Trige Malling Landerupgård Kassø For at gøre det muligt at sætte spænding på 400/150 kv-transformerne fra 400 kv-nettet er det aftalt i Energinet.dk's (Eltra's) Transmissionsudvalg, at der installeres synkroniseringsudstyr på 150 kv-siden af transformerne i 2005 og Der skal ikke søges om godkendelse i Energistyrelsen. I Syd Nets område drejer det sig om station Kassø med to transformere, i Sydøstjyske Nets område drejer det sig om station Malling, Landerupgård og Askær, hver med én transformer, og i Midtjyske Nets område drejer det sig om station Trige og station Tjele hver med én transformer. Bygherre er henholdsvis Syd Net, Sydøstjyske Net og Midtjyske Net. 36

38 Anlægsbudget Igangværende Syd Net: Sydøstjyske Net: Midtjyske Net: /2006 0,8 mio. kr. 1,4 mio. kr. 0,9 mio. kr. Ref.: N1, Anlægsplan og Perspektivplan Reaktiv effekt øst for Storebælt Hovegård Avedøre Reaktiv effekt på 400 kv-niveau Energinet.dk har vurderet, at der på 400 kv-niveau er behov for yderligere reaktoreffekt på ca. 100 Mvar i Østdanmark. Der installeres derfor en ny shuntreaktor på 400 kv-stationen i Avedøre, fast forbundet til 400 kv-kablet mellem Avedøre og H.C. Ørstedværket. Den eksisterende reaktor på Avedøre flyttes, ombygges og installeres i Bjæverskov, hvor der kan skaffes plads i et eksisterende felt. Flytningen sker på grund af de dårlige driftserfaringer med den eksisterende reaktortype i Avedøre, hvor to ud af tre har været havareret. Det er hensigten, at den eksisterende reaktor af den type, der er dårlige driftserfaringer med, flyttes til et sted, hvor et eventuelt havari har mindre konsekvenser. Det samlede investeringsbehov ved anskaffelse af en ny reaktor i Avedøre og flytning af den eksisterende reaktor beløber sig til 22,5 mio. kr. Den nye reaktor i Avedøre forventes idriftsat i april 2006, mens ombygning og flytning af den eksisterende reaktor i Avedøre forventes afsluttet i maj Bygherre er Energinet.dk. Anlægsbudget Igangværende Energistyrelsen: Energinet.dk: ,5 mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Bjæverskov Avedøreværket kv 100 Mvar Ref.: Elkraft System, Transmissionsplan

39 Ud over 400 kv-reaktoren i Avedøre-stationen installerer Energinet.dk en 400 kv-reaktor i Hovegård station som erstatning for den reaktor, som brændte i foråret Denne reaktor er på 100 Mvar. Som midlertidig erstatning for den havarerede reaktor har det været nødvendigt at leje en reaktor ved Svenska Kraftnät i Sverige. Den samlede omkostning til nyanskaffelse og leje af en midlertidig erstatning beløber sig til 11,5 mio. kr. Udskiftning og erstatningsleje er dækket af forsikringen på nær en selvrisiko på 2,5 mio. kr. Den nye reaktor forventes idriftsat i februar Bygherre er Energinet.dk. Anlægsbudget Igangværende Energistyrelsen: Energinet.dk: ,5 mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Bjæverskov Avedøreværket kv 100 Mvar 132 kv-spændingsregulerende anlæg på Lolland Der er efter idriftsættelsen af Nysted Havmøllepark på Rødsand konstateret behov for øget regulerbar reaktiv effekt til spændingsregulering på Lolland og Falster. Der vil derfor blive etableret et Static Var Compensator (SVC)-anlæg tilsluttet 132 kv-stationen Radsted. Bygherre er SEAS Transmission. Radsted Anlægsbudget Igangværende Energistyrelsen: SEAS Transmission: Amt: ca. 100 mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Radsted 132 kv-station 145 kv 80 MVar kapacitiv 65 Mvar reaktiv Ref.: Elkraft System, Transmissionsplan

40 Reaktive forhold på 132 kv-niveau på Vestsjælland I 2006 installerer SEAS-NVE Net (efter aftale med Energinet.dk) to kondensatorbatterier ét på 50 kvniveau virkende på 132 kv-niveau i Hejninge (1 mio. kr.) og ét på 132 kvniveau i 132 kv-fordelingsanlægget ved Asnæsværket (2,1 mio.kr.). Bygherre er SEAS-NVE Net. Anlægsregnskab Igangværende Energistyrelsen: SEAS-NVE Net: ,1 mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Hejninge 50 kv Asnæsværket 132 kv - 72,5 kv 145 kv 25 Mvar 35 Mvar Reaktiv effekt vest for Storebælt Idomlund Askær Karlsgårde Fraugde I området vest for Storebælt forudser Energinet.dk et behov for ekstra statisk reaktiv effekt på kort sigt for at undgå for høje spændinger og minimere nettab. Med udbygninger i transmissionsnettet (400 kv Kassø-Revsing, 400 kv Idomlund- Endrup og 150 kv-kabler) er der desuden behov for ca. 100 Mvar reaktorkapacitet frem til Resultatet er, at der i 2006 installeres tre reaktorer a 70 Mvar på 400 kv-niveau i Askær, Idomlund og Fraugde samt en reaktor på 40 Mvar i Karlsgårde (150 kv-niveau). Anlægsbudget* Igangværende Energistyrelsen: Energinet.dk: ,2 mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Askær Idomlund Fraugde Karlsgårde kv 420 kv 420 kv 170 kv 70 Mvar 70 Mvar 70 Mvar 40 Mvar * Anlægsbudget inklusive byggerenter. 39

41 5.2.6 Etablering af ny 150/60 kv-station i Kærbybro Kærbybro Der er i Kærbybro-området foretaget en stor udbygning med decentral produktion. På grund af det beskedne elforbrug i området skal den største del transporteres via 60 kv-nettet til stationen i Hornbæk. Dette indebærer, at 60 kv-nettet i lange perioder er meget hårdt belastet. Desuden vil mangel på en enkelt netkomponent i området mellem Randers og Mariager Fjord ofte kræve, at man reducerer den decentrale produktion, ligesom den daglige driftssituation er anstrengt. Den teknisk og økonomisk mest optimale løsning er at etablere en ny 150/60 kv-station i Kærbybro med et nyt 150 kv-kabel fra station Kærbybro til 400/150 kv-luftledningen mellem Hornbæk og Tinghøj. Her etableres der en avanceret T-afgrening med afbrydere i afgreningen mod Kærbybro. Denne T-afgrening er midlertidig og revurderes senest 5 år efter idriftsættelsen. 150 kv-anlægget består af et 12,5 km langt 150 kv-kabel og en 125 MVA 150/60 kv-transformer med tilhørende 150 kv- og 60 kv-stationsfelter. Energistyrelsens godkendelse forudsætter, at projektet påbegyndes inden udgangen af Anlægsbudget Godkendt Energistyrelsen: Midtjyske Net: ,8 mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Kærbybro 12,5 km 170 kv 125 MVA Ref.: N1, Anlægsplan og Perspektivplan Ombygning af 150/60 kv-station Ådalen Ådalen Station Ådalen erstattes med en ny indendørs GIS-station (Gas Insulated Substation), der etableres umiddelbart ved siden af den eksisterende. Stationen udstyres med to nye 160 MVA 150/60 kv-transformere, som også placeres indendørs. Den ene af de to gamle transformere skrottes, mens den anden vil blive levetidsforlænget og flyttet til station Dybvad, hvor der tidligere har stået to transformere. 40

42 Anlægsbudget Godkendt Energistyrelsen: NV Net: og Ultimo ,9 mio. kr.. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Ådalen kv - Ref.: NV Net, Anlægsoversigt Udbygning af station 150/60 kv Håndværkervej Håndværkervej Station Håndværkervej består i dag af to forlængede transformerfelter fra station Ådalen og er uden 150 kv-samleskinne. Station Håndværkervej udbygges til en fuldgyldig 150 kv-station for at øge forsyningssikkerheden til Aalborg. Når den er udbygget, forsynes den fra Mosbæk og Ådalen. På grund af pladsmangel udbygges stationen som en indendørs GIS-station. Anlægsbudget Godkendt Energistyrelsen: NV Net: Medio ,9 mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Håndværkervej kv - 41

43 5.2.9 Online gasovervågning af transformere Projektet inkluderer installation af udstyr til online-overvågning af gas i transformere. Udstyret vil blive installeret i tilknytning til en række udvalgte transformere og reaktorer. Der vil blive testet flere typer af udstyr. Udstyret skal anvendes til tilstandsvurdering med henblik på at advare om et eventuelt kommende transformerhavari på et tidligt tidspunkt. Anlægsbudget Igangværende Energinet.dk ,1 mio. kr. 5.3 Øvrige projekter Mindre udskiftninger af kontrolsystemer Projektet, som indebærer udskiftning af forældet BBC-udstyr, er foranlediget af andre ombygninger i Tjele, blandt andet nyt 10 kv-anlæg og ny polkontrol. Projektet omfatter redundantsystem inklusive RPC-styring og N1-reservestyring af 150 kvstation Tjele. Desuden inkluderer projektet etablering og installation af et system til indsamling af data fra fejlskrivere m.m. Systemet forudsættes at være tilsvarende det svenske Stinasystem. Anlægsbudget Igangværende Energinet.dk ,4 mio. kr Forsyning af Læsø Lyngsaa Vanggaard Læsø har siden midten af 1960'erne været forsynet af et 20 kv-kabel fra ESVs 60/10 kv-station Lyngsaa. 20 kv-kablet til Læsø har en alder på ca. 40 år, og Læsø Elforsyning har ikke ønsket at have netbevilling til forbindelsen. Det resulterede i, at økonomi- og erhvervsministeren den 26. oktober 2004 gav Energinet.dk pålæg om at overtage ansvaret for elforsyningen til Læsø. Det er aftalt med netselskabet ESV, at de fortsat varetager driftsledelsen af 20 kv-kablet. Energinet.dk stiller reserveforsyning til rådighed for Læsø via jævnstrømsforbindelsen til Sverige. Det betyder, at overføringskapaciteten til Sverige i sådanne tilfælde kan blive reduceret med 61 MW. Nye løsninger til forsyning af Læsø analyseres, herunder at etablere et nyt kabel og anvende det gamle til reserveforsyning, DC-forsyning fra en fremtidig møllepark ved Læsø, ellager eller dieselgenerator. Bygherre er Energinet.dk. 42

44 Anlægsbudget Myndighedspålæg Pålæg fra myndighed Energinet.dk ,985 mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Station Lyngsaa (ESV) Station Vanggaard (Læsø) 20 kv Mindre anlægsprojekter Energinet.dk har en række mindre anlægsprojekter, som er i gang. Disse er gengivet i Tabel 20. Udbud af KONTEK-søkabel BFH-anlæg, justering og indregulering Etablering af overvågningsanlæg Pilotprojekt IEC 104 Sikret AC i Fraugde-Malling-Idomlund Udskiftning af reservestyring i stationerne Trige, Tjele, Magstrup og Landerupgård Lysleder i forbindelse med 150 kv-kabellægninger Overvågning af RK-kabiner RTU-udskiftninger i station Idomlund, Fraugde og i Skærbæk I alt Tabel 20 Mindre igangværende anlægsprojekter (i mio. kr.) 3,7 0,8 0,0 0,1 0,1 0,6 0,6 0,0 1,2 7, (i mio. kr.) 0,8 0,1 1,5 0,2 0,2 1,4 0,7 0,4 0,8 6,1 43

45 5.4 Saneringer Vejle Gredstedbro Da indsløjfningen til 150 kv-station Knabberup er fuldført (side 24), kan 150 kv-ledningerne Skærbækværket-Knabberup og Knabberup- Hatting fra 1957 demonteres. Det drejer sig om 49 km inklusive felter, som Sydøstjyske Net fjerner. Energistyrelsen har godkendt projektet den 11. februar Arbejdet forventes afsluttet i 2006 og er budgetteret til 4,9 mio. kr., Tabel 21. Ved Gredstedbro fjerner Syd Net ca. 1,9 km af 150 kv-tosystemsledningen Bredebro-Ribe/Ribe-Lykkegård ved kabellægning. Anlægsarbejdet udføres i 2005, mens demontagen gennemføres i Energistyrelsen har godkendt projektet, som er budgetteret til 12,0 mio. kr. Selskab Projekt Længde Anlægsbudget Idriftsættelsestidspunkt Sydøstjyske Net Syd Net I alt Vejle Gredstedbro 49,0 km 1,9 km 50,9 km 4,9 12,0 16,9 mio. kr Tabel 21 Igangværende bortsaneringer af luftledninger (tracélængde) i boligområder. 5.5 Renoveringer En stor del af luftledningsnettet blev etableret i 1960'erne og 1970'erne. Det betyder, at der i de kommende år er behov for at renovere anlæggene. Et anlæg består af en række komponentdele, og en tilstandsvurdering afgør, i hvilken rækkefølge de enkelte komponentdele renoveres. En renovering er kendetegnet ved, at komponentdelen enten udskiftes eller repareres, så denne del af anlægget levetidsmæssigt fremstår som nyt. Det vil sige, at et luftledningsanlæg over en årrække kan undergå op til flere renoveringsprojekter og herefter fremstå som et nyt anlæg. Ethvert renoveringsprojekt skal derfor vurderes i en langsigtet strategi for nettet. F.eks. udskiftes en jordtråd ikke blot med en tilsvarende jordtråd, men ofte med en jordtråd med indbygget fiber (OPGW). Hvis en luftledningsstrækning af den ene eller anden grund skal fjernes i nær fremtid, vil den heller ikke blive renoveret ud over, hvad der er nødvendigt af hensyn til daglig drift og vedligehold. 44

46 Læsø Vester Hassing Stensnæs Nordlig Limfjordskrydsningsmast Tange Asnæsværket Skibstrup Energinet.dk I 2006 og 2007 forventes en række renoveringsprojekter afsluttet. En oversigt over hovedparten af disse er samlet i Tabel 22. Vejen Magstrup Fynsledning 1 Kassø Landerupgård Kliplev Bjæverskov Renoveringsprojekterne i Tabel 22 indstilles til bestyrelsens godkendelse sammen med Budget Projekt Længde km Anlægsbudget mio kr. Medfinansiering Udskiftning af jordtråd* 400 kv Fynsledning ,1 Fundamentrenovering 400 kv Vejen-Tange 150 6,4 Fundamentrenovering Fundamentrenovering 400 kv/150 kv Magstrup-Landerupgård 220 kv Kliplev-Kassø ,5 1,0 Netselskab 6 % Fundamentrenovering 400 kv Asnæsværket- Bjæverskov-Skibstrup ,5 Fundamentrenovering HVDC Vester Hassing- Stensnæs, Læsø 51 2,0 Maling af mast 400 kv Nordlig Limfjordkrydsningsmast 6,0 I alt 44,5 * Den nye jordtråd indeholder optiske fibre. Tabel 22 Igangværende renoveringer af luftledningsanlæg, hvor Energinet.dk er ejer/medejer. Hvorupgård Vendsysselværket Skansen NV Net Følgende 150 kv-ledninger i NV Nets område er under renovering: kv Vendsysselværket-Hvorupgård. Afsluttes primo Projektet er budgetteret til 6,7 mio. kr kv Hvorupgård-Skansen primo Projektet er budgetteret til 0,90 mio. kr. 45

47 6. Planlagte ny- og ombygninger, Transmissionsforbindelser Udskiftning af kontrolanlæg i Tjele, Skagerrak 1 og 2 Skagerrak 1 og 2 er idriftsat i henholdsvis 1976 og 1977 og er således næsten 30 år gamle. I perioden fra oktober 2004 til februar 2005 gennemførte Statnett og Energinet.dk i tæt samarbejde en teknisk/økonomisk vurdering af Skagerrak 1 og 2's kontrolanlæg. Udskiftningen af Skagerrak 1 og 2's kontrolanlæg i Kristiansand og Tjele skal af hensyn til anlæggets funktionalitet ske samtidig i begge stationer. Den tekniske konklusion er, at det nuværende kontrolanlæg ikke kan holdes i drift i yderligere 20 år efter 2007, som det forventes at være tilfældet med hovedkomponenterne kabler, tyristorventiler og transformatorer. Ved at udskifte kontrolanlægget nu vil det nye kontrolanlægs forventede levetid svare til den forventede restlevetid for anlæggets øvrige hovedkomponenter. Statnetts koncernledelse har den 6. juni 2005 godkendt investeringen i et nyt Skagerrak 1 og 2-kontrolanlæg i Kristiansand, og ENDK s bestyrelse godkendte anlægget den 15. juni Bygherre er Energinet.dk. Anlægsbudget Planlagt Energinet.dk: ,1 mio. kr Ombygning af 400 kv Kassø-Revsing Energinet.dk har planlagt, at den eksisterende 400 kv-masterække mellem Kassø og Revsing skal ombygges fra et til to systemer. Den gamle masterække fra 1965 fjernes, og der bygges en ny inden for et planlægningsbælte omkring det eksisterende spor. Ombygningen var oprindeligt planlagt gennemført i 1998, men blev forsinket og kan tidligst være gennemført Forsinkelsen har ført til, at det blev nødvendigt at tilslutte 400 kv-forbindelsen mellem Revsing og Endrup i 2001 i Revsing med en midlertidig T-afgrening ved idriftsættelsen i Af hensyn til driftssikkerheden skal der hurtigst muligt ske en afvikling af denne T- afgrening. Ved ombygning af ledningen etableres et ekstra 400 kv-tobryderfelt i Kassø. Det ene 400 kv-system afgrenes i Revsing mod station Endrup, mens det andet fortsætter 46

48 mod station Askær. Dermed er 400 kv T-afgreningen i Revsing afviklet. Med to 400 kv-systemer mellem Kassø og Revsing øges udvekslingsmulighederne med nabo-områderne væsentligt. Udnyttelsen af den nuværende vindkraft i Vestjylland forbedres, og der er bedre mulighed for at etablere mere vindkraft på Horns Rev. Ombygningen til to 400 kv-systemer er en del af en langsigtet struktur af 400 kv-nettet i Jylland og på Fyn, Figur 10, og dermed en del af en mulig 400 kv-ring fra Kassø over Endrup, Idomlund, Tjele og tilbage til Kassø. Færdiggørelse af denne 400 kv-ringstruktur vil desuden betyde forbedret forsynings- og driftssikkerhed og reducerede nettab. Ansøgning til Energistyrelsen blev indsendt den 3. juli 1995, men godkendelse foreligger endnu ikke. Sagsbehandlingen i Sønderjyllands Amt har ligget stille i perioden 1997 til 2000, men er nu atter i gang. Det forventes, at regionplantillæg og den tilhørende VVM-redegørelse behandles i Sønderjyllands Amt og Ribe Amt i første kvartal Askær Revsing Malling Lykkegård Endrup Tyrstrup evt. 60 kv Magstrup Kassø Skærbækværket Enstedværket Tyskland Figur 10 Ombygning af 400 kv-forbindelsen mellem Kassø og Revsing til to systemer og sanering af 150 kv-forbindelsen mellem Skærbækværket og Enstedværket. Planlægningsbudget Anlægsforprojekt Energistyrelsen: Energinet.dk: Amt: Ultimo ,7 mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Kassø Endrup 54 km (Kassø-Revsing) 420 kv A 47

49 6.1.3 Tilslutning af havmøllepark Horns Rev B Energiforliget af 29. marts 2004 indebærer, at der skal bygges endnu en havmøllepark ved Horns Rev (Horns Rev B). Den samlede installerede effekt bliver på 200 MW. Desuden gives der mulighed for etablering af op til tre forsøgsmøller med en samlet installeret effekt på 15 MW. Energi E2 vandt Energistyrelsens havmølleudbud og dermed retten til at etablere den nye havvindmøllepark på Horns Rev med forventet idriftsættelse ved udgangen af Med den aftalte ejergrænseskilleflade skal Energinet.dk etablere ilandføringsanlægget inklusive en transformerplatform i nærheden af havmølleparken. Horns Rev B placeres 23 km nordvest for den eksisterende havmøllepark Horns Rev A. Med den besluttede placering af Horns Rev B er den oprindelige plan for etablering af en 150 kv-ringforbindelse mellem Horns Rev A og Horns Rev B ikke længere aktuelt. Dette er begrundet med, at den indbyrdes afstand mellem havmølleparkerne samt tilslutningspunktet i land ikke giver en hensigtsmæssig belastningsfordeling mellem ilandføringsanlæggene for de to havmølleparker. Ligeledes ville etableringen af en kabelforbindelse mellem Horns Rev A og Horns Rev B være forbundet med meget store omkostninger. Ilandføringsanlægget for Horns Rev B forventes etableret som en 150 kv-radial bestående af et ca. 45 km langt søkabel og en transformerplatform i nærheden af havmølleparken (del 1). På transformerplatformen tilsluttes havmølleparken via en transformer, og søkablet tilsluttes transmissionsnettet i land. Del 1 Planlægningsbudget Myndighedspålæg/ Idefase Energipolitisk aftale: Energistyrelsen: Energinet.dk: Amt: Transport- og Energiministeriet: mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Horns Rev B (HRB) Ved Blåbjerg 50 km (søkabel + landkabel) 170 kv 220 MW Ref.: Regeringen, Energistrategi 2025, Juni 2005 Ref.: Eltra, Anlægsplan 2004 Ref.: Energistyrelsens udbud af havmøller på Horns Rev 48

50 Tilslutningen af Horns Rev B på 150 kv vil umiddelbart kræve omfattende forstærkninger af 150 kv-nettet i Vestjylland, hvis det skal være muligt at udnytte produktionen fra havmølleparken fuldt ud. Energinet.dk forventer endvidere, at der vil ske yderligere udbygning med havmølleparker ved Horns Rev. Derfor ønsker Energinet.dk at de nødvendige netforstærkninger i det betragtede område tænkes ind i den langsigtede netstruktur for transmissionsnettet i Vestjylland, som også tager højde for etableringen af Storebæltsforbindelsen, den mulige udbygning af Skagerrakforbindelsen og den mulige opgradering af Tysklandsforbindelsen (se afsnit 7.1.9, side 71). Der arbejdes i øjeblikket på et debatoplæg i Ribe Amt, hvor Horns Rev B tilsluttes via en ny 400/150 kv-station ved Blåbjerg. Herfra etableres der en 400 kv-forbindelse til station Endrup ved Esbjerg (del 2), Figur 11. Der overvejes andre alternativer, hvor der ikke i samme grad tages højde for indpasningen i en fremtidig netstruktur, men hvor der så i stedet må accepteres en risiko for øgede omkostninger på sigt. Blåbjerg Stovstrup Sdr. Felding Karlsgårde B A Horns Rev Lykkegård Endrup Revsing Holsted Ribe Figur 11 Horns Rev B er planlagt tilsluttet transmissionsnettet senest maj Skitsen viser et hovedforslag i debatoplægget, hvor tilslutningen sker via en ny 400 kv-forbindelse fra en station ved Blåbjerg til Endrup. Del 2 Planlægninsbudget Idefase Energinet.dk: Vestjyske Net: Amt: mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Ved Blåbjerg Endrup (EDR) 49 km (luftledning/kabel) 400/150 kv - 49

51 6.1.4 Tilslutning af havmøllepark Rødsand 2 Den politiske aftale af 29. marts 2004 "Etablering af nye havmølleparker på 200 MW" indeholder ud over Horns Rev B også en havmøllepark i Østdanmark (Rødsand 2). Desuden åbner aftalen mulighed for at etablere op til tre forsøgsmøller med en samlet installeret effekt på 15 MW. Produktionen fra Rødsand 2 (inklusive produktion fra prøvemøller) på 215 MW skal føres i land via offshoretransformerplatform og ilandføringskabel til Radsted 132 kvtransformerstation. Behovet for investeringer til transformerplatformen og ilandføringsanlæg skønnes på nuværende tidspunkt at være 171 mio. kr. Bygherre er Energinet.dk (del 1). Landkabel udføres med enlederkabler. Behovet for investeringer til landkablet skønnes til at være 50 mio. kr., mens anlæggene i Radsted kræver en investering på ca. 10 mio. kr. Bygherre er SEAS Transmission (del 2). Ejergrænsen for ilandføringsanlægget er overgangsmuffen mellem søog landkabel. Ilandføringsanlægget er illustreret i Figur 12. Del 1 Energinet.dk platform og søkabel: Anlægsbudget Myndighedspålæg/idefase Energipolitisk aftale: Energinet.dk: mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Rødsand Strandkant Ca km 145 kv Ca. 250 MVA Ref.: Regeringen, Energistrategi 2025, Juni 2005 Ref.: Elkraft System, Transmissionsplan 2005 Ref.: Energistyrelsens udbud af havmøller på Rødsand Ref.: Energinet.dk/SEAS-NVE, Forprojekt Rødsand 2 Ref.: Elkraft System, Rapport; Netinvesteringer på kort og langt sigt (15. april 2005) Del 2 SEAS Transmission Landkabel og tilslutning i Radsted: Anlægsbudget Myndighedspålæg/idefase Energipolitisk aftale: SEAS Transmission: Amt: mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Radsted til Strandkant 132 kv ca. 18 km 145 kv 270 MVA 50

52 Stigsnæsværket Hejninge Rislev Bjæverskov Masnedøværket Orehoved Vestlolland Radsted Eskilstrup Idestrup Rødby Kontek Rødsand Tyskland Figur 12 Planlagt tilslutning af Rødsand 2 med en ny 132 kv-forbindelse til Radsted kv-forbindelse mellem Vestlolland og Stigsnæs Når Rødsand 2 etableres, bliver der behov for øget kapacitet til energitransport til Sjælland. Der skal derfor etableres en 132 kv-kabelforbindelse mellem 132 kv-transformerstationen Vestlolland og Stignæsværket med en overføringskapacitet på ca. 200 MVA, se Figur 12. Sødelen vil kunne etableres ved brug af trelederkabel. Landkabel udføres med enlederkabler. Det samlede investeringsbehov ved denne løsning er vurderet til 400 mio. kr., se Figur 12. Bygherre er SEAS Transmission. Anlægsbudget Myndighedspålæg Myndigheder: SEAS Transmission: Amt: mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Vestlolland og Stigsnæsværket 132 kv ca. 45 km 145 kv 200 MVA Ref.: Regeringen, Energistrategi 2025, Juni 2005 Ref.: Elkraft System, Transmissionsplan 2005 Ref.: Energistyrelsens udbud af havmøller på Rødsand Ref.: Energinet.dk/SEAS-NVE, Forprojekt Rødsand 2 Ref.: Elkraft System, Rapport; Netinvesteringer på kort og langt sigt (15. april 2005) 51

53 6.1.6 Forstærkning af sundkrydsninger i Guldborgsund og Masnedsund Når Rødsand 2 etableres, bliver der behov for øget kapacitet til energitransport til Sjælland. 132 kv-forbindelsen mellem Radsted og Eskildstrup er en luftledning med en overføringsevne på 200 MW bortset fra krydsningen af Guldborgsund, som sker med et ca. 1 km langt fladkabel med en overføringsevne på 100 MW. Opgradering af overføringsevnen til 200 MVA kan ske ved at etablere en parallel kabelforbindelse med det eksisterende fladkabel. På strækningen mellem 132 kv-stationen på Masnedø og den anden mast på markerne nord for kysten på Sjællandssiden er forbindelserne forsynet med bronzeledere, der ikke kan overføre 200 MVA, som de resterende dele af de luftledningsforbindelser, som strækningerne med bronzelederne indgår i. Krydsningen består af to luftledningssystemer på samme masterække. En af masterne står på et specielt konstrueret fundament placeret midt i Masnedsund. På Vordingborgsiden krydser masterækken flere rækker parcelhuse på begge sider af vejen langs med kysten vest for Vordingborg. En enkelt mast er placeret delvist i et svært tilgængeligt grønt område og delvist i en privat have, så masten er yderst svært tilgængelig for køretøjer og større udstyr. Det er planlagt at få erstattet krydsningen af Masnedø med kabelsystemer fra 132 kv-stationen Masnedø og til anden mast på markerne nord for bebyggelserne på Sjællandsiden af Masnedsund. Bygherre er SEAS Transmission. Bjæverskov Masnedsund Østerholm Blangslev Storstrømmen Masnedøværket Orehoved Guldborgsund Eskilstrup Radsted Idestrup Tyskland Figur 13 Forstærkning af sundkrydsninger i Guldborgsund og Masnedsund. 52

54 Anlægsbudget Myndighedspålæg/idefase Myndigheder: SEAS Transmission: Amt: mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Radsted-Eskilstrup 132 kv Masnedøværket-Blangsstrup 132 kv ca. 3 km 145 kv 200 MVA Ref.: Regeringen, Energistrategi 2025, Juni 2005 Ref.: Elkraft System, Transmissionsplan 2005 Ref.: Energistyrelsens udbud af havmøller på Rødsand Ref.: Energinet.dk/SEAS-NVE, Forprojekt Rødsand 2 Ref.: Elkraft System, Rapport; Netinvesteringer på kort og langt sigt (15. april 2005) Etablering af en elektrisk Storebæltsforbindelse Storebælt indgår i regeringens Energistrategi 2025, og regeringen anbefaler, at Energinet.dk indleder projekteringen af en elektrisk Storebæltsforbindelse med henblik på idriftsættelse i Samfundsnytten ved en 600 MW HVDC-forbindelse er beregnet til at udgøre 24 mio. kr. pr. år. Investeringen vurderes som robust. Der sigtes mod idriftsættelsestidspunkt ultimo 2009, hvor kablet udlægges i sommeren For at tidsplanen kan nås, skal myndighedsbehandlingen, projektering og udbud igangsættes primo Kontrakt skal være indgået inden udgangen af Graderup Kingstrup Landerupgård Abildskov Kalundborg Asnæsværket Fynsværket Fraugde Svendborg Storebælt Herslev Torslunde Kirkeskovgård Kamstrup Nyrup Bjæverskov Figur 14 Planlagt Storebæltsforbindelse. 53

55 Anlægsbudget Myndighedspålæg/ Idefase Myndigheder: Energinet.dk: mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Fraugde Herslev Ca. 56 km, heraf 30 km søkabel 400 kv 600 MW Ref.: Regeringen, Energistrategi 2025, Juni Stationer, transformere og kompensering Ombygning af 150 kv-/60 kv-station Hatting Hatting 150 kv-stationsanlæggene skal af hensyn til den driftsmæssige fleksibilitet ombygges til dobbelt samleskinne med tobryderfelter. Dermed opnås en enkelt stationsopbygning med en sikker samleskinnebeskyttelse, hvor det er muligt at holde ledningerne i drift f.eks. under feltrevisioner. Bygherre er Sydøstjyske Net. Anlægsbudget Godkendt Energistyrelsen: Sydøstjyske Net: ,6 mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Hatting kv - Ref.: N1, Anlægsplan og Perspektivplan

56 6.2.2 Etablering af ny 150/60 kv-station i Ramme Ramme Den installerede vindmølleeffekt vest for Holstebro og Struer er så stor, at det nuværende 60 kv-net ikke kan overføre eventuel yderligere effekt fra vindmølletilslutninger. Der er i forbindelse med regionplanarbejdet i Ringkjøbing Amt arbejde i gang, som vil føre til øget installeret effekt fra vindmøller. På nuværende tidspunkt er der 86 MW vindmøller og 21 MW decentral kraftvarme. Der forventes en tilvækst af nye vindmøller på omkring 33 MW. Forbruget i området ligger mellem 4 MW og 20 MW. Der er derfor behov for at placere en ny 150/60 kv-station med en 160 MVA transformer vest for Lemvig (Ramme) til aflastning af både 60 kv-nettet og 150/60 kv-stationerne Idomlund og Struer. Den nye station vil kunne overtage opsamlingen af den nuværende produktion plus den tilvækst, der forventes. Reserveforsyningen vil foregå via 60 kv-nettet. Bygherre er Vestjyske Net. Anlægsbudget Anlægsforprojekt Energistyrelsen: Vestjyske Net: mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Ramme kv 160 MVA Transformerflytning fra Dyregård til Glentegård Glentegård Der flyttes en 132/50 kv-transformer fra Dyregård til Glentegård. Transformeren frigøres ved Grønnegårdprojektet (se side 29), hvor 50 kv-stationen i Dyregård nedlægges. Transformeren tænkes tilsluttet det 132 kv-felt i Glentegård, der bliver ledigt, når Glentegård-Stasevangprojektet afsluttes. Transformeren sikrer den nødvendige forsyningssikkerhed i Glentegårdøen som følge af stigende belastning. 55

57 Anlægsbudget Forprojekt NESA NET: - Medio ,5 mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Glentegård 132 kv kv 94/125 MVA Ny 150/60 kv-transformer i Hatting Hatting Som følge af stigende elforbrug i Horsens-området er det nødvendigt at udvide transformerkapaciteten i station Hatting. Der var tidligere planlagt en ny 160 MVA 150/60 kv-transformer 3 med tilhørende felter i stationen. En nærmere vurdering har imidlertid vist, at det er mere hensigtsmæssigt at udskifte den nuværende 120 MVA-transformer med en ny 160 MVA-transformer. Herefter er stationen bestykket med to 160 MVA-transformere. Anlægsarbejdet planlægges gennemført samtidig med ombygning af station Hatting i 2006 (side 54). Anlægsbudget Godkendt Energistyrelsen: Sydøstjyske Net mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Hatting kv 160 MVA Ny 132/10 kv-transformer i Haslev I Haslev 132/50/10 kv-station etableres en 132/10 kv-transformer. Transformeren vil formindske transformertabene. Transformeren vil tjene som havarireserve for SEAS-NVEs øvrige 132/10 kv-transformere. 56

58 Anlægsbudget Planlagt Energistyrelsen: SEAS Transmission: Amt: mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Haslev 132 kv 145 kv 20 MVA Ny 132/36 kv-transformer til nettilslutning af nye store vindmøller Kyndbyværket Der opsættes en 132/36 kv-transformer i forbindelse med tilslutning af Energi E2's forsøgsmøller (2 stk. 5 MVA). Møllerne opsættes på Kyndbyværkets område. NESA NET er bygherre. Energistyrelsen er ansøgt den 18. juli Lokalplanarbejder, som er en forudsætning for møllerne, pågår. Anlægsbudget Planlagt Energistyrelsen: Amt: NESA NET: Ansøgt mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet Kyndbyværket 132 kv 145 kv Min. 10 MVA 57

59 6.2.7 Reaktiv effekt vest for Storebælt Struer Tjele Vester Hassing Det er fastslået, at producentaktørerne skal levere reaktiv effekt fra de produktionsenheder, der er i drift. Til tider kan aktørerne opfylde deres forpligtelser om aktiv effekt med færre enheder end nødvendigt til at sikre den reaktive effekt. Den systemansvarlige må derfor sikre sig tilstrækkelig reaktiv effekt ved enten at købe sig til indsættelse af ekstra kraftværker eller etablere nye reaktive anlæg. Energinet.dk har planlagt at installere en ny synkronkompensator i Vestjylland på 150 kv-niveau som supplement til de to eksisterende i Vester Hassing og Tjele for at reducere afhængigheden af kraftværkerne. Alternativt kan der installeres et effektelektronisk anlæg i form af en SVC eller STATCOM. Anlægget bør under alle omstændigheder placeres i Vestjylland, hvor sårbarheden er størst. Energinet.dk planlægger desuden at installere en 40 Mvar kobbelbar reaktor i station Struer som følge af etableringen af 150/60 kv-station Ramme. Reaktoren kan etableres og sættes i drift i sommeren Pris 7,8 mio. kr. 6.3 Øvrige projekter Demonstrationsprojekt, 1 MW ellager Principbeslutningen om at bygge et 1 MW ellager som demonstrationsprojekt i jævnstrømsstationen i Tjele blev truffet på Eltra's bestyrelsesmøde den 3. november Et ellager kan oplagre overskydende el, når der er produktionsoverskud, og tilbagelevere den oplagrede el, når der er produktionsunderskud. Et ellager er dermed ikke et produktionsanlæg, men kan betragtes som en buffer i elsystemet. Energinet.dk's primære forventning til demonstrationsprojektet er derfor at få erfaring med et ellager anvendt som systemkomponent ved hurtige reguleringer i elsystemet. Et ellager på 1 MW/7 MWh blev sendt i EU-udbud i november Tre firmaer blev prækvalificeret til at afgive tilbud, og to leverede et tilbud. Perspektivet for ellageret undersøges nærmere, inden der indstilles et beslutningsgrundlag til bestyrelsen Overspændingsbeskyttelse af 150/60 kv-transformere mod lynskade Syd Net planlægger etablering af overspændingsafledere umiddelbart foran transformerne på stationerne Bredebro, Enstedværket, Magstrup, Ribe og Sønderborg svarende til i alt ni transformere. Ribe Bredebro Magstrup Enstedværket Sønderborg 58

60 Anlægsbudget Planlagt Syd Net: /2007 1,3 mio. kr. Ref.: N1, Anlægsplan og Perspektivplan Beskyttelse mod piskninger De kombinerede ledninger langs den jyske østkyst er udformet med 400 kv-yderfaserne hængende lodret over de tilsvarende 150 kv-faser. Ved isbelægning og samtidig vind kan der optræde "piskninger", det vil sige store bevægelser af såvel 400 kv- som 150 kv-faserne, så de kan slå mod hinanden. Det resulterer i et overslag med deraf følgende afbrydelse. Hyppigheden af disse afbrydelser kan nedsættes blandt andet ved at opsætte isolerede afstandsstykker imellem 150 kv-faserne. Der udføres prøveopsætninger i 2005/2006 med henblik på opsætning på længere strækninger i Anlægsbudget Anlægsforprojekt Energinet.dk: ,0 mio. kr. Data for anlægget Tilslutningspunkter Tracélængde Maksimal driftsspænding Kapacitet 250 kv 6.4 Saneringer Der gennemføres saneringer i transmissionsnettet ved at kabellægge dele af 150 kv-luftledningsnettet dels i henhold til "Principper for etablering og sanering af højspændingsanlæg" fra 1995 og dels i forbindelse med oprydninger relateret til nyanlæg. Samlet set fjernes ca. 63 tracé-km luftledninger til ca. 77 mio. kr. i 2008 som følge af etablering af nyanlæg og ca. 29 tracé-km til 89 mio. kr. i perioden frem til 2013, som følge af Principper for etablering og sanering af højspændingsanlæg. 59

61 6.4.1 Sanering i Nørresundby Hvorupgård Skansen 150 kv-luftledningen umiddelbart nord for station Skansen i Nørresundby er i et byområde, og der skal foretages en kabellægning i henhold til "Principper for etablering og sanering af højspændingsanlæg" fra NV Net kabellægger på en delstrækning fra station Skansen og ca. 1,4 km mod Hvorupgård. Kabellægningen er forelagt Energistyrelsen og afventer godkendelse. Projektet er budgetteret til 4,6 mio. kr. og forventes idriftsat primo Saneringer relateret til 400 kv Vendsysselværket-Trige Energinet.dk har i forbindelse med godkendelsen af 400 kv-forbindelsen Nordjyllandsværket-Trige givet tilsagn om saneringer og restruktureringer i Aalborgområdet frem til 2014, se afsnit 7.3.2, side 76. Der fjernes i alt 8,9 tracé-km tosystemsluftledning mellem Ferslev og Ådalen, Figur 15. I den forbindelse er der også behov for en reaktor på 150 kv-niveau i Nordjylland i 2008 på grund af en del kabellægninger i Aalborgområdet. Bygherre er Energinet.dk. Håndværkervej Aalborg Øst Vendsysselværket Vester Hassing Ådalen Gistrup Ferslev Mosbæk Tjele Tinghøj Trige Figur kv-luftledningen mellem Ferslev og Ådalen fjernes og erstattes med to kabelsystemer. 60

62 Ferslev-Håndværkervej Luftledningen Mosbæk-Ådalen skal fjernes på strækningen Ferslev-Ådalen i 2009 (8,9 km) og erstattes med et kabel på strækningen Ferslev-Håndværkervej. I projektet er der inkluderet en reaktor til kompensering af den reaktive effekt, der produceres af kabelanlægget. Projektet omfatter også nedtagning af 150 kv-luftledningen mellem Ådalen og Ferslev, der bærer to systemer, samt fjernelse af det ene af de to 150 kv-oliekabler mellem Ådalen og Håndværkervej (1,6 km). Bygherre er NV Net. Anlægsbudget Anlægsforprojekt Energistyrelsen: NV Net: Ikke godkendt p.t ,9 mio. kr Ferslev-Ådalen I forbindelse med restruktureringen af 150 kv-nettet i Aalborg erstattes luftledningen på Ferslev-Ådalen af et nyt kabel på samme strækning. Kabelforbindelsen forventes at blive udført med en kontinuert overføringsevne på A, det vil sige samme overføringsevne som kabelforbindelsen Ådalen-Gistrup. Bygherre er NV Net. Anlægsbudget Anlægsforprojekt Energistyrelsen: NV Net: Ikke godkendt p.t ,8 mio. kr. Ådalen-Håndværkervej Station Håndværkervej udbygges til en fuldgyldig 150 kv-station. Stationen får tosidig forsyning - dels fra Mosbæk og dels fra Ådalen. Den nuværende forbindelse mellem Ådalen og Håndværkervej består i dag af to gamle oliefladkabler, som erstattes af et nyt kabelsystem. Kabelforbindelsen forventes at blive udført med en kontinuert overføringsevne på 750 A. Projektet omfatter også fjernelse af det ene af de to 150 kv-oliekabler mellem Ådalen og Håndværkervej (1,6 km). Bygherre er NV Net. Anlægsbudget Anlægsforprojekt Energistyrelsen: NV Net: Ikke godkendt p.t ,7 mio. kr. 61

63 6.4.3 Saneringer relateret til ombygning af 400 kv Kassø-Revsing Revsing Kassø Energinet.dk og Sønderjyllands Amt har indgået en saneringsaftale, som er knyttet til etableringen af 400 kv-tosystemsledningen mellem Revsing og Kassø. Saneringsaftalen omfatter en række 150 kv-, 60 kvog 15 kv-ledninger og forudsætter, at den nye 400 kv-ledning bygges med luftledning hele vejen fra Kassø til Revsing. Inden for ca. 3 år efter, at den nye 400 kv-ledning er sat i drift, fjernes i størrelsesordenen 175 km luftledning. Heraf er der km 60 kvluftledning og km 15 kv-luftledning i og omkring 400 kv-ledningstracéet. Hovedparten af luftledninger vil være fjernet, inden 400 kv-ledningen sættes i drift. Berørte netselskaber er Sydvest Energi, TRE-FOR og ESS. Derudover fjernes de gamle luftledningsstrækninger fra 1959 fra Enstedværket til Magstrup og fra Tyrstrup til Skærbækværket, inklusive 150 kv-kablet i Kolding Fjord. Det er en strækning på ca. 54 km, Figur 10, side 47. Demontagen omfatter ud over ledningen også de tilhørende linjefelter på Enstedværket og på Skærbækværket samt 150/10 kv-transformeren i Tyrstrup med tilhørende felt. Demontagen planlægges gennemført efter, at den nye 400 kv-tosystemsledning er idriftsat, det vil sige tidligst i Bygherre er Syd Net og Sydøstjyske Net. Planlægningsbudget Anlægsforprojekt Energistyrelsen: Energinet.dk: Syd Net: Sydøstjyske Net: Amt: mio. kr.* 8 mio. kr. 3,3 mio. kr. Ref.: Eltra, dok.nr , "Saneringsplan for Sønderjyllands Amt" Ref.: N1, Anlægsplan og Perspektivplan Ref.: Eltra, Anlægsplan 2004 Ref.: VVM for ny 400 kv-højspændingsledning mellem Vejen og Kassø samt saneringer Ref.: * Beløbet er indeholdt i det samlede planlægningsbudget for ombygning af 400 kv Kassø-Revsing. 62

64 Som lokal kompensation for, at 400 kv-ledningen Kassø-Revsing ombygges fra et til to systemer, skal den nordlige 150 kv-ledning Enstedværket-Kassø kabellægges på strækningen fra Enstedværket til afgreningen mod Tyrstrup. Kabeltracélængden er ca. 4,9 km. Kablet etableres med en overføringsevne svarende til luftledningens overføringsevne, Figur 10, side 47. Kabellægningen planlægges gennemført i forbindelse med demontage af 150 kv-forbindelsen Enstedværket-Tyrstrup-Skærbækværket - det vil sige tidligst i Bygherre er Syd Net. Planlægningsbudget Forprojekt Energistyrelsen: Syd Net: Amt: ,9 mio. kr.* Ref.: Eltra, dok.nr , "Saneringsplan for Sønderjyllands Amt" Ref.: N1, Anlægsplan og Perspektivplan Ref.: Eltra, Anlægsplan 2004 Ref.: VVM for ny 400 kv-højspændingsledning mellem Vejen og Kassø samt saneringer Ref.: * Projektet er en følge af 400 kv-projektet, men beløbet skal ikke inkluderes i anlægsbudgettet for ombygning af 400 kv Kassø-Revsing. 6.5 Renoveringer Ledninger Aggersundkrydsningen Hatting Landerupgård Energinet.dk I 2007 forventer Energinet.dk, at jordtråden på to strækninger skal udskiftes (Tabel 23) på grund af korrosion. Der vil blive anvendt jordtråde med optiske fibre (OPGW). Projekt Længde km Planlægningsbudget mio kr. Medfinansiering Udskiftning af jordtråd HVDC Aggersundkrydsningen 1,3 1,5 Udskiftning af jordtråd 400 kv/150 kv Landerupgård-Hatting 20 3,0 Sydøstjyske Net 40 % Tabel 23 Energinet.dk's renoveringsprojekter på ledningsstrækninger. 63

65 Nibstrup Bredkær Hvorupgård Jerslev Vester Hassing Nors Frøstrup Vendsysselværket Bedsted NV Net Der er renoveringsbehov på følgende 150 kv-ledninger i NV Nets område: kv Jerslev-Bredkær i Projektet er budgetteret til 5,0 mio. kr kv Hvorupgaard-Nibstrup i Projektet er budgetteret til 3,9 mio. kr kv Frøstrup-Nors-Bedsted i Projektet er budgetteret til 9,1 mio. kr kv Vendsysselværket-Vester Hassing i Projektet er budgetteret til 0,65 mio. kr Stationsanlæg Energinet.dk Det forventes, at der i de kommende år ikke vil være behov for gennemgribende renoveringer af 400 kv-stationsanlæg. Hovedparten af Energinet.dk's stationsanlæg har endnu ikke opnået en alder, hvor der er behov for omgalvanisering af master, stativer og portaler eller renovering af fundamenter. For enkelte stationer gennemføres der dog for tiden en tilstandsvurdering af stativer og master. Resultatet af denne tilstandsvurdering foreligger endnu ikke. Der forventes i de kommende år et forøget behov for udskiftning af stationsapparater og udførelse af komponentrevisioner på grund af stationsanlæggenes alder. NV Net NV Net forventer, at 150 kv-station Mosbæk skal have nyt manøvreanlæg omkring 2009 (10 felter). Projektet budgetteres i alt med 6,0 mio. kr. Tilsvarende gælder for station Frøstrup omkring 2010 (6 felter) svarende til ca. 3,6 mio. kr. Samleskinnebeskyttelserne i Ådalen og Aalborg Øst trænger allerede til renovering, men da Ådalen ombygges med ny beskyttelse, er der kun behov for udskiftning i Aalborg Øst. Derudover er der behov for punktvis udskiftning af linje- og transformerbeskyttelser. Relæerne idriftsættes løbende i perioden 2006 til 2012 og budgetteres til 7,2 mio. kr. 6.6 Telekommunikation Telekommunikationsnettet renoveres/udbygges i 2007 som følge af, at jordtråden på to luftledninger udskiftes med en ny jordtråd med fibre. Det drejer sig om luftledningerne: - Aggersundkrydsningen (jævnstrømsluftledningen) - 400/150 kv Landerupgård- Hatting. Den samlede økonomi i projekterne er beskrevet i Tabel 23. Betalingsfordeling mellem Energinet.dk og involverede regionale transmissionsselskaber skal drøftes i

66 7. Mulige nye projekter 7.1 Transmissionsforbindelser Skagerrak 4 til Norge Tjele Forstudiet mellem Statnett og Energinet.dk fra 2003 pegede på, at de samfundsmæssige fordele ved udbygning med en ny pol på Skagerrakforbindelsen vil være tilstrækkelig begrundelse for, at der udarbejdes et beslutningsgrundlag. Efter beslutningen om at bygge en 700 MW forbindelse mellem Norge og Holland har Statnett og Energinet.dk igangsat en revurdering af studiet fra Studiet forventes afsluttet i februar Her er det forudsat, at der er en elektrisk HVDC-forbindelse under Storebælt. I vurderingen indgår beregning af nytten ved energihandel, reduceret mulighed for at udøve markedsmagt, mindre risiko for tørårsrationering og handel med regulerkraft og systemtjenester. Resultaterne er følsomme over for ændringer i forudsætningerne. Med en forbedret energibalance i Norge og Sverige vil nytten fra energihandel være væsentligt mindre end tidligere beregnet, jf. Nordels Prioriterede Snit. En forøget kapacitet mellem Jylland og Tyskland vil dog øge nytten. Hvis forbindelsen etableres, forventes den tilsluttet på 400 kv i Tjele i Danmark og i Kristiansand i Norge. Det forventes, at forbindelsen tidligst kan være i drift i Omkostningerne for Energinet.dk er vurderet til 1 mia. kr. Der er ikke truffet aftale med Statnett om at udbygge Skagerrakforbindelsen. Ved tilslutning i Tjele og Kristiansand opnås den fordel, at Skagerrak 1 og 2 kan drives som en bipol. Det samme gælder Skagerrak 3 og 4. Overføringskapaciteten på Skagerrak 4 kan blive MW. Der er ikke planer om at skrotte Skagerrak, pol 1 og pol 2. Statnett og Energinet.dk har igangsat et projekt, som i vil resultere i udskiftning af kontrolanlægget til Skagerrak, pol 1 og pol 2, 6.1.1, side 46. Kontrolanlægget er moden til udskiftning, da det er besværligt at få reservedele og kvalificerede teknikere til det ca. 30 år gamle udstyr. 65

67 7.1.2 Alternativ til 132 kv-øresundskablerne 132 kv-forbindelserne til Sverige medvirker til at sikre forsyningssikkerheden i Østdanmark og har desuden betydning for, hvordan markedet fungerer i Østdanmark. I forbindelse med udkobling af en eller begge 400 kv-forbindelser til Sverige som følge af fejl eller planlagt revision, kan 132 kv-forbindelserne til Sverige medvirke til både at sikre forsyningssikkerheden i Østdanmark og forsyningen af Nordsjælland samt til at forbedre beredskabet i Østdanmark, da en uhensigtsmæssig ø-drift kan undgås. 132 kv-forbindelserne består af fire trefasede kabler etableret i perioden 1951 til 1964, Figur 16. I 2003 og 2004 har der været utætheder på 132 kv-kabelsystemerne. Derfor er der i løbet af 2004 gennemført en tilstandsvurdering for at belyse, om levetiden af de danskejede kabelforbindelser er opbrugt. Undersøgelsen er gennemført på baggrund af en sammenstilling af dokumentation af fejl og reparationer i kablernes levetid. Desuden er der gennemført en vurdering af det ene kabels tilstand på de strækninger, hvor det i 2004 har været blotlagt. Undersøgelsen viser, at det typisk er landdelen af det ene af de fire kabler, som har øget fejlhyppighed som følge af udpræget tæring af besnøringstråde. De øvrige tre kabler har der ikke været konstateret en øget fejlhyppighed på. Der er derfor ikke mistanke om, at disse kabler er i dårlig stand. Det anbefales, at de øvrige kabler undersøges nærmere. Der er dog ikke noget i hyppigheden af fejl, som tyder på, at der er tale om fremskreden ældning. Hvis det af hensyn til forsyningssikkerhed, marked og beredskab skulle blive nødvendigt at erstatte 132 kvkablerne under Øresund, er der identificeret to strategier. En vurdering af den mest optimale løsningsmulighed ud fra følgende kriterier udestår; forsyningssikkerhed, investeringsbehov, markedsforhold, miljøforhold, etableringstid, robusthed samt ud fra en beredskabsmæssig betragtning samt lokale hensyn. De to løsningsmuligheder, der overvejes, er: 1. Erstatning af de eksisterende 132 kv-kabler ét for ét med nye 132 kvkabler, hvilket skønnes at kræve et investeringsbehov på mio. kr. 2. Etablering af en 400 kv-kabelforbindelse under Øresund mellem København og Sydsverige (f.eks. til Malmø), hvilket skønnes at kræve et investeringsbehov på mio. kr. Som det fremgår, er det ene alternativ væsentligt dyrere end det andet. Den dyrere løsning med en forbindelse under Øresund mellem København og Sydsverige er at foretrække ud fra et beredskabsmæssigt synspunkt. Referencer: Elkraft System, Transmissionsplan Sverige Teglstrupgård Valseværket Borup Sperrestrupgård Stasevang Allerødgård Gørløsegård Glentegård Hovegård Figur kv-forbindelserne til Sverige medvirker til at sikre forsyningssikkerheden i Østdanmark. 66

68 7.1.3 Udskiftning af KONTEK-søkablerne i Storstrømmen og Østersøen KONTEK-forbindelsen har i perioden været ramt af et større antal fejl. Ud over en spærremuffe i Tyskland med et elektrisk overslag har der været et antal utætheder på blykappen i overgangen mellem kabel og gennemgangsmuffer. I løbet af 2004 blev der gennemført et ombygningsprojekt af gennemgangsmufferne på landkablerne i Danmark og Tyskland. I løbet af projektet blev 85 muffer i Danmark og 14 muffer i Tyskland ombygget. Under ombygningsarbejdet blev der i Danmark fundet flere muffer med utætheder. KONTEK-forbindelsens søkabler i Storstrømmen og Østersøen har været ramt af en utæthed på en gennemgangsmuffe i henholdsvis 2002 og I 2004 blev der gennemført en levetidsundersøgelse af gennemgangsmufferne på søkablet, Figur 17. Levetidsundersøgelsen har vist, at driftsbetingelserne for gennemgangsmufferne på søkablet ikke adskiller sig væsentligt fra landkablets gennemgangsmuffer. Der forventes dog en længere levetid for søkablets muffer set i forhold til landkablets muffer. Det er endnu ikke afklaret om eller hvornår, søkablet bør udskiftes. Hvornår en udskiftning vil kunne finde sted afhænger i praksis af tilgængeligheden af HVDC-søkabler på verdensmarkedet. Men det forventes, at et nyt kabel vil kunne være installeret og i drift 2-3 år efter kontraktindgåelse med en leverandør. Det samlede investeringsbehov forventes at være mio. kr. KONTEK-forbindelsen er særdeles vigtig for forsyningssikkerheden og elmarkedet i Østdanmark. Der er derfor truffet foranstaltninger for at holde kablet i drift i den situation, hvor en sømuffe lækker olie. Referencer: Elkraft System, Transmissionsplan Nyrup Kyndbyværket Ringsted Hejninge Hovegård Ishøj Spanager Bjæverskov Stigsnæsværket Næstved Østerholm Rislev Haslev Fensmark Blangslev Vestlolland Orehoved Radsted Masnedøværket Eskilstrup Idestrup Rødby Rødsand KONTEK Bentwisch Tyskland Figur 17 KONTEK-forbindelsen er særdeles vigtig for forsyningssikkerheden og elmarkedet i Østdanmark. 67

69 7.1.4 Forøgelse af overføringskapaciteten på Tysklandsgrænsen Opgradering af Tysklandsgrænsen skal ske under hensyntagen til de begrænsninger, der er i nettet i Nordtyskland. Her spiller den installerede vindkraft en vigtig rolle. Den forventes fremover at kunne begrænse handelskapaciteten til nogle få hundrede MW, hvis der ikke bygges ud. Transmissionsnettet ved den dansk-tyske grænse ses i Figur 18. I 2002 har E.ON Netz og Energinet.dk afsluttet en analyse af overføringsforholdene i grænseområdet med henblik på at fastlægge udbygningsbehovene i grænseregionen. Resultatet var, at det på kort sigt kan blive aktuelt at forøge overføringskapaciteten ved at anvende tværspændingstransformere f.eks. i Kassø og Flensborg. En sådan kan installeres med et par års varsel, det vil sige omkring Ved f.eks. at anvende tværspændingstransformere i 220 kv-systemerne vil overføringskapaciteten på grænsen kunne udnyttes bedre. Effekten kan styres over på 400 kv-forbindelserne, så 220 kv-forbindelserne aflastes. Dermed kan kapaciteten øges flere hundrede MW. En ny 400 kvluftledning til erstatning af 220 kvforbindelserne forventes først at kunne være i drift i perioden Begrænsningerne ved store, sydgående transporter ligger først og fremmest i det tyske net. Begrænsninger ved store nordgående transporter ligger både i Tyskland og i Jylland. Energinet.dk har med tidligere anlægsplaner taget initiativ til at reducere de danske begrænsninger. Vindkraftens betydning for kapacitet på grænsen udredes for tiden i et fælles notat, der ventes færdigt i februar EU har gennem TEN-studiet udpeget den dansk-tyske grænse til at være en af de mest graverende flaskehalse i Europa. Energinet.dk har taget initiativ til at fortsætte samarbejdet fra 2002 med E.ON Netz om kapaciteten på Tysklandsgrænsen. Stabilitetsanalyser har vist, at det er muligt at øge kapaciteten i sydgående retning uden væsentlig udbygning af nettet i Jylland. I nordgående retning skal hensynet til momentanreserven fra UCTE dog stadig tilgodeses. Ribe Tjele Endrup Landerupgård Abildskov Bredebro Kassø Enstedværket Sønderborg Uw-Nord Tyskland Figur 18 Begrænsningerne i nettet i Nordtyskland kan forventes at begrænse handelskapaciteten til nogle få hundrede MW KONTEK 2 til Tyskland Ved etablering af øget overføringskapacitet til Tyskland, ud over den nuværende KONTEK-forbindelse på 600 MW, vil et tilslutningspunkt på en sydlig 400 kv-ring være oplagt. Desuden skal der i dette tilfælde etableres en HVDC-konverterstation f.eks. i Radsted. KONTEK, pol 2, kan ses i sammenhæng med øvrige udbygninger i det nordiske transmissionsnet. 68

70 7.1.6 Sydlig 400 kv-ring i Østdanmark En fuldt udbygget 400 kv-vekselstrømsringforbindelse Bjæverskov- Rislev-Radsted-Vestlolland- Stigsnæsværket-Herslev vil tillade tilslutning af alle havmøllehandlingsplanens elementer, hvilket vil sige op til ti parker a 150 MW syd for Lolland-Falster ud over Nysted og Rødsand 2 (se Figur 19). I hvilken rækkefølge, 400 kv-ringen kan udbygges, afhænger af, hvor de havplacerede vindmølleparker etableres, det vil sige ved Omø Stålgrunde eller ved Rødsand/Gedser. En mulig første netændring ved den sydlige ring er etableringen af en 400 kv-tosystemsforbindelse fra Bjæverskov til Rislev og en kombineret 400/132 kv-forbindelse fra Rislev til Radsted i takt med udbygningen af vindkraft ved Rødsand/ Gedser. På det tidspunkt, hvor vindkraftmængden tilsluttet 400 kvluftledningen overstiger den største produktionsenhed i Østdanmark, er yderligere forstærkning påkrævet. Det overvejes at etablere en kombi- Sverige 132/50 kv Kyndbyværket 132/50 kv Hovegård 132/50 kv Asnæsværket Herslev Storebælt 50 kv Bjæverskov Rislev Stigsnæsværket Vindeby Masnedøværket Vestlolland Radsted Rødby KONTEK Rødsand Tyskland Figur 19 Mulige tracéer til henholdsvis den sydlige 400 kv-ring og den kombinerede 132 kv- og 400 kv-forbindelse fra Asnæsværket til Kyndbyværket. 69

71 neret 400/132 kv-forbindelse mellem Herslev og Vestlolland, hvis udbygningen med vindkraft på Omø Stålgrunde giver årsag hertil. På et tidspunkt er der behov for at slutte 400 kv-ringen med en 400/132 kv-forbindelse mellem Radsted og Vestlolland. Samtidig med styrkelsen af 400 kv-nettet mellem Bjæverskov og Radsted styrkes 132 kv-nettet til Lolland-Falster. En sydlig 400 kv-ring kan desuden bidrage til følgende: - Forbindelsen vil medvirke til en udnyttelse af Stigsnæsværkets potentiale for etablering af ny produktionskapacitet, som er betinget af værkets placering og havnefaciliteter, der er blandt Nordeuropas bedste. - Forbindelsen vil bidrage til at opretholde og styrke forsyningssikkerheden i området. - Forbindelsen vil gøre det muligt at reducere den samlede mængde luftledninger i området ved demontering af 132 kv-luftledninger. Omfanget af dette er p.t. ikke vurderet. Som alternativ til den nævnte sydlige 400 kv-ring vil en mindre udbygning med vindmøller syd for Sjælland og Lolland-Falster åbne mulighed for at etablere en mindre sydlig 400 kv-ring, som kan løbe fra Bjæverskov via Rislev og Stigsnæs til Herslev. Beslutningen om, hvilken ring der er den mest fordelagtige, afhænger af udbygningstakten kv-forbindelse mellem Asnæsværket og Kyndbyværket Det politiske ønske om at sanere transmissionsnettet med færre luftledninger i det åbne land og ønsket om samtidig at opnå et stærkere 400 kv-net til energitransporter både øst-vest og nord-syd fremmer behovet for at etablere en ringstruktur i 400 kv-nettet. Ringstrukturen forbedrer driftsfleksibiliteten i forbindelse med afbrydelser for drifts- og vedligeholdelsesarbejder og bidrager til opretholdelse af forsyningssikkerheden. Behovet for den nye 400 kv-ledning mellem Hovegård og Asnæsværket via Kyndbyværket hænger sammen med en række forhold: - Ledningen vil udgøre en parallelvej til strækningen Hovegård-(Ishøj)- Bjæverskov-Asnæsværket. - Med etableringen opnås endvidere to uafhængige 400 kv-tracéer ud fra både Asnæsværket og Kyndbyværket. - Kyndbyværket er meget vigtig for forsyningssikkerheden i det østdanske elsystem som reservekapacitet ved udfald af store kraftværker og udlandsforbindelser. Endvidere er Kyndbyværket af stor betydning i forbindelse med gennemførelse af havmøllehandlingsplanen, da det bibringer uundværlige driftsreserver samt stiller effektproduktion med reguleringsevne til rådighed i elsystemet. - Kyndbyværket har en systemmæssig attraktiv placering for udbygning med kommende spids- og mellemlast kraftværksenheder. Desuden vil etablering af en HVDCforbindelse under Storebælt sammen med tilslutning af den tidligere omtalte sydlige 400 kv-ring til Herslev øge den samlede effekt tilsluttet i den vestlige ende af 400 kv-nettet på Sjælland. Tidspunktet for forstærkningen mellem Asnæsværket og Kyndbyværket afhænger af størrelsen på Storebæltsforbindelsen. Kyndbyværket mod syd igennem Hornsherred og mod vest til Asnæsværket (se Figur 19). På dele af strækningen anses det for muligt at anvende det eksisterende 132 kvtracé. Fra Kyndbyværket til Hovegård anvendes en af de eksisterende 400 kv-ledninger, som i dag drives ved 132 kv. Systemet mellem Kyndbyværket og Hovegård vil da ændre status fra et dobbelt 400 kvsystem drevet ved 132 kv til et dobbelt 400 kv-system, hvoraf det ene system drives ved 132 kv. For at opnå uafhængighed er det nødvendigt, at 400 kv-ledningen skal føres helt ind til såvel Asnæsværket som til Kyndbyværket på uafhængige masterækker. En ny forbindelse mellem Asnæsværket og Hovegård via Kyndbyværket vil desuden betyde, at der enten bør oprettes 400/132 kvtransformering ved Kyndbyværket, eller at dele af produktionen flyttes til 400 kv-niveau. Forstærkningen af 400 kv-nettet kan udføres ved at etablere en 400/132 kv-kombiluftledning fra 70

72 kv-kabelring i hovedstadsområdet Glentegård Svanemølleværket Amagerværket H. C. Ørsted Værket Avedøreværket København Der kan opstå behov for en 400 kvkabelring i hovedstaden, primært hvis elproduktionskapaciteten i området øges eller ved en væsentlig forbrugsstigning i det centrale København. Kabelringen og transformeringspunktet vil mindske belastningen af 132 kv-kabelnettet i området, samtidig med at kraftværker i hovedstaden får mulighed for at levere produktion direkte til 400 kv-nettet. Begge forhold vil medvirke til øget driftsmæssig fleksibilitet og øget forsyningssikkerhed. Kabelringen består i en 400 kvkabelforbindelse mellem Glentegård transformerstation og H.C. Ørsted Værket via Amagerværket. På Amagerværket etableres det tredje transformeringspunkt mellem 400 kv og 132 kv i hovedstadsområdet Nettet på Vestkysten Behovet for forstærkning af nettet på Vestkysten afhænger af udbygning af vindkraften på Horns Rev, udbygning af Skagerrakforbindelsen og opgradering af Tysklandsforbindelsen, jf. afsnit 7.1.4, side 68. Det forventes, at den kommende havmøllepark, Horns Rev B, tilsluttes C B Horns Rev A det øvrige transmissionsnet på 400 kv-niveau i en ny station ved Blåbjerg. Herved sikres muligheden for at etablere et langsigtet og robust net. Hvis der etableres en 400 kv-forbindelse fra Blåbjerg til Endrup, kan Ramme Idomlund Blåbjerg Bedsted Karlsgårde Endrup Bilstrup Tjele Herning Revsing den eksisterende 150 kv-forbindelse mellem Esbjerg og Herning bortsaneres på strækningen nord for Esbjerg, hvor luftledningen går gennem et boligområde, Figur 20. I stedet må der etableres en ny 150 kvforbindelse på tosystemsmasten på strækningen mellem Endrup og Karlsgårde. Hermed kan den nuværende tosidede forsyning af Herningområdet opretholdes. En 400 kv-station ved Blåbjerg vil sikre et stærkt tilslutningspunkt med mulighed for tilslutning for yderligere vindkraft ved Horns Rev. Desuden vil stationen være et naturligt tilslutningspunkt for et eventuelt fremtidigt offshoreopsamlingsnet for havmølleparker (se afsnit , side 72). Bredebro Figur 20 Det mulige fremtidige net på Vestkysten. 71

73 400/150 kv-ledningen kan bygges videre nordpå mod Idomlund i det eksisterende tracé for Lykkegård- Sønder Felding-Herning og videre i et nyt tracé til Idomlund, Figur 20. Ledningen mellem Herning og Struer kan herved fjernes. Med en 400 kv-forbindelse på Vestkysten kan der sikres plads til yderligere indfødning fra Horns Rev og til opgradering/udbygning mod Norge og Tyskland. Linjeføringen for denne kombinerede 400/150 kv-ledning er tidligere optaget i regionplanerne for Ringkjøbing Amt og Ribe Amt Opsamlingsnet for havmøller på Horns Rev Hvis der skal ske en fortsat udbygning af vindkraften på Horns Rev ud over Horns Rev B, forudsættes det at ske i større afstand fra kysten. Der skal derfor ske en yderligere udbygning af nettet på havet og på længere sigt måske et egentligt offshorenet. Der er derfor brug for en overordnet plan for udbygning af vindkraften i området. Den forventes udarbejdet som et resultat af den nationale infrastrukturhandlingsplan og regeringens Energistrategi Et offshorenet på havet vil være med til at aflaste transmissionsnettene på land, og det vil have forbindelse til flere punkter på land. Et opsamlingsnet på havet - eller de første dele af det - bliver bygget inden De første udbygninger bør derfor ses som en del af en større langsigtet helhed Skovkrydsning ved Haslev Spanager Haslev Rislev SEAS Transmission har vurderet, at 132 kv-luftledningen, som krydser skoven nord for Haslev, har nået en alder, hvor der inden for en årrække på 5-10 år er behov for at gennemføre en renovering af luftledningens stålmaster. Det skyldes, at luftledningens placering i forbindelse med en nyetablering ville være i direkte modstrid med "Principper for etablering og sanering af højspændingsanlæg" fra Renoveringen af de nuværende master vil være meget bekostelig og desuden medføre forsyningsmæssige problemer i en eventuel renoveringsperiode. I stedet for renovering er det muligt at kabellægge luftledningen på den ca. 1,5 km lange skovkrydsning, hvilket vil kræve en investering på ca. 10 mio. kr. 72

74 7.2 Stationer, transformere og kompensering /60 kv-transformer i Thyregod Thyregod Af hensyn til reserveforsyningen af Thyregodområdet er det tidligere vurderet, at der er behov for en transformer 2 i Thyregod. På nuværende tidspunkt kan dette ikke motiveres, da der ved mangel af den nuværende 150/60 kv-transformer i Thyregod hverken vil forekomme uacceptabelt lave spændinger eller opstå overbelastning af 60 kvforbindelser. Projektet vedrørende transformer 2 i station Thyregod er derfor flyttet fra at være planlagt til at være et muligt projekt. Overslagsmæssigt er prisen 10 mio. kr Ny 132/50 kv-transformer i Ringsted Ringsted Ved fejl på 132/50 kv-transformeren i Ringsted kobles 50 kv-ledningen mellem Nyrup og Ringsted ind for at holde belastningen på Kimmerslev-Spanager på et acceptabelt niveau. 50 kv-ledningen står over for en større renovering i ca og overvejes demonteret. Som en løsning på problemstillingen kan der etableres en 132/50 kvtransformer nr. 2 i Ringsted. 50 kvledningen Ringsted-Nyrup er i dag reserveforsyning, hvis transformer nr. 1 i Ringsted er ude af drift. 50 kvledningen kan demonteres, når transformer nr. 2 er etableret. Projektet vil fastholde forsyningssikkerheden og kræve et investeringsbehov på ca. 9 mio. kr Ny 132/50 kv-transformer i station Lindevang Lindevang Frederiksberg forsynes i dag fra en 132/50 kv-transformer i station Lindevang samt fra 3 stk. 50 kv-kabler, der er tilsluttet NESA NETs 50 kv-net. 50 kv-kablerne har opbrugt det meste af deres tekniske levetid, og NESA NET overvejer at udfase 50 kv-kabler i området. Der skal derfor etableres en erstatning for disse kabler af hensyn til Frederiksbergs forsyningssikkerhed. Frederiksberg Elnet har vurderet, at investeringsbehovet vil være på 15 mio. kr. ved etablering af en ny 132/50 kv-transformer på 125 MVA. 73

75 7.2.4 Nyt 132/50 kv-transformeringspunkt syd for Holbæk Ågerup Stigende belastning forårsaget af ny og gammel industri, forretninger og nye boligområder medfører behov for øget forsyningskapacitet til området. Der etableres en ny 132/50 kv-transformerstation i Ågerup syd for Holbæk. Et 132 kv-kabel tilsluttes 132 kv-linjen Asnæsværket-Kirkeskovgård i en ny koblingsstation 2 til 3 km syd for Ågerup. SEAS-NVE har vurderet, at det nye transformeringspunkt bør tages i drift i 2012, og at investeringsbehovet vil være på ca. 30 mio. kr Nyt 132/10 kv-transformeringspunkt ved Roskilde (Hedegård) Hedegård 50 kv-luftledningerne Kamstrup- Hedegård-Ølstykke er udtjente, og dermed skal forsyningen af Hedegård ske på anden vis. Dette kan gøres ved, at Hedegård omlægges fra 132/50 kv til en 132/10 kv-station med tilslutning til 132 kv-luftledningerne mellem Kamstrup og Vindingegård. Tilslutningspunktet kan være Vindingegård eller eventuelt et nyt koblingspunkt tæt på Hedegård. Der planlægges at etablere to 132 kv-kabler med udstationerede transformere til Hedegård. Omlægningen gør det muligt at fjerne 50 kv-luftledningerne fra Kamstrup og Ølstykke til Hedegård. Herved bliver det også muligt at nedlægge 50 kv-stationerne i Hedegård og Kamstrup. NESA NET har vurderet, at omlægningen bør være i drift i ca

76 7.3 Saneringer Saneringer omkring station Trige I forbindelse med bygning af 400 kv-strækningen Vendsysselværket- Trige har Århus Amt medtaget en række 150 kv- og 60 kv-saneringer ved station Trige som vilkår i deres regionplantillæg. På 150 kv-niveau gælder det fjernelse af luftledninger ved kabellægning af: - 2,2 km på 150/60 kv Mollerup- Trige - 13,4 km på 150 kv Trige-Studstrupværket (et system) - 4,0 km på 150 kv Trige-Mesballe 1-1,0 km på 150 kv Trige-Mesballe 2. I Midtjyske Nets perspektivplan indgår partiel kabellægning af 150 kvledning Trige-Mesballe 1, Trige- Mesballe 2 og Mollerup-Trige i 2007 med et foreløbigt budget på 27,1 mio. kr. Af Figur 21 fremgår det forventede net, hvis de ønskede kabellægninger gennemføres. Der er ikke indgået aftale mellem amtet og elselskaberne, og det er på nuværende tidspunkt uafklaret, hvor mange af de nævnte saneringer der skal gennemføres og hvornår. Energinet.dk har fremsendt forslag til Århus Amt med et forslag til saneringsomfanget, "Saneringerne ved station Trige", Eltra dok.nr Der henstår også en afklaring af økonomien omkring saneringerne, da mange ejere komplicerer sagen. Energiklagenævnet modtog den 15. juli 2005 en klage fra Århus Amt over Energistyrelsens afgørelse af 7. marts 2001 om etablering af 400 kv-højspændingsforbindelse mellem Århus og Aalborg. Klagen vedrører udelukkende omfanget af de vilkår om saneringer på lavere spændingsniveauer, som Energistyrelsen stillede i godkendelsen af 400 kv-forbindelsen. Energiklagenævnet har ved brev til Århus Amt den 16. november 2005 afvist at behandle klagen. Ferslev Hornbæk Moselund Mesballe Åstrup Tange Trige 1,0 km 4 km 2,2 km 13,4 km Studstrupværket Mollerup Malling Hasle Kalø vig Figur 21 Nettet omkring Trige, hvis de ønskede kabellægninger på 150 kv gennemføres. Dertil kommer kabellægning på 60 kv-niveau. 75

77 7.3.2 Saneringer i Aalborgområdet Energinet.dk (Eltra) har i marts 2001 givet tilsagn til Nordjyllands Amt om saneringer i nettet frem til omkring 2014 under forudsætning af, at myndighederne godkender relevante erstatningsanlæg. Af "Aftale mellem Eltra a.m.b.a. og Nordjyllands Amt om sanering af højspændingsnettet syd for Aalborg" fremgår: - Senest 4 år efter idriftsættelse af den nye 400 kv-forbindelse skal der tages stilling til behovet for yderligere elmæssige 400 kv-forstærkninger mellem Ferslev og Vendsysselværket. - Resultatet af denne stillingtagen mellem parterne og Energistyrelsen skal respektere hovedideen i forslag 2a om at undgå yderligere belastning med luftledninger mellem Ferslev og Vendsysselværket. - I drøftelserne skal indgå muligheden for at have i alt to masterækker til 400 kv i Romdrup Ådal mellem Gistrup og Limfjorden for at forkorte et eventuelt nødvendigt fremtidigt 400 kv-kabel i eksisterende tracé mellem Vendsysselværket og Ferslev. - Senest 6 år efter idriftsættelse af den nye 400 kv-forbindelse nedtages den eksisterende 400 kv-forbindelse mellem Gistrup og Limfjorden (anslået år 2009). Senest efter yderligere 5 år (i alt 11 år) nedtages den eksisterende forbindelse gennem Indkildedalen (fra Kongshøj/Skudshale til Gistrup). (Anslået år 2014). Den østlige 400 kv-forbindelse fra 1973 mellem Gistrup og Limfjorden fjernes senest i 2010, hvis der ikke er behov for tre 400 kv-forbindelser mellem Ferslev og Limfjorden, se Figur 22. Analyser af dette behov forventes afsluttet primo På 150 kv-forbindelsen mellem Ådalen og Aalborg Øst er delstrækningen til Gistrup kabellagt i 2004, mens den resterende del er ophængt på den nye 400 kv-masterække mellem Ferslev og Vendsysselværket. Forbindelsen drives i dag ved 150 kv. Når den oprindelige 400 kv-luftledning mellem Gistrup og Limfjorden eventuelt fjernes, skal det system, der i øjeblikket drives ved 150 kv, i stedet drives ved 400 kv. Det betyder, at der lægges et 150 kv-kabel mellem Gistrup og Aalborg Øst for at fuldende forbindelsen mellem Ådalen og Aalborg Øst. I projektet er der inkluderet en reaktor til kompensering af den reaktive effekt, der produceres af kabelanlægget. Projektet er endnu ikke forelagt Energistyrelsen til godkendelse. Det forventes at være gennemført i 2009 og er budgetteret til 24,1 mio. kr. Hvorupgård Håndværkervej Senest i 2015 nedtages også 400 kv-masterækken fra Skudshale til Gistrup - hvis der ikke er brug for tre 400 kv-forbindelser over Limfjorden. Vendsysselværket Aalborg Øst Bredkær Dybvad Konti-Skan 1 & 2 Vester Hassing >> Ådalen Skudshale Gistrup Mosbæk Tjele Ferslev Tinghøj Trige Figur 22 Forventet net i Aalborgområdet omkring 2010, hvis der ikke er behov for tre 400 kv-forbindelser. 76

78 7.3.3 Saneringer Bedsted Struer Idomlund Herning Sdr. Felding Karlsgårde Lykkegård Estrupvej Ribe Saneringer i Vestjylland Saneringerne i Vestjyske Nets område blev udpeget i forbindelse med Energinet.dk's handlingsplan for kabler/luftledninger. Signalet fra Energistyrelsen om en længere tidshorisont har betydet en udskydelse i forhold til tidligere. Ved kabellægning forventes følgende fjernet: - 1,7 km af 150 kv-tosystemsluftledningen Struer-Idomlund i Saneringen er budgetteret til 9 mio. kr. - 2,5 km af tosystemsluftledning Struer-Bedsted i Saneringen er budgetteret til 12 mio. kr. - 4,1 km af tosystemsledningen Lykkegård-Karlsgårde i Saneringen er budgetteret til 18,4 mio. kr. - 1,5 km af ledningen Herning-Sdr. Felding efter Saneringen er budgetteret til 4,2 mio. kr. Hvis 400/150 kv-anlægget mellem Endrup og Idomlund gennemføres (side 71), bortfalder denne sanering. - 1,1 km af ledningen Struer-Bedsted efter Saneringen er budgetteret til 5,9 mio. kr. - 3,0 km af ledningen Lykkegård- Estrupvej i Der etableres i stedet 0,8 km kabel fra Esbjergværkets blok tre til 150/60 kvtransformeren for Estrupvej. Saneringen er budgetteret til 3,6 mio. kr. Hertil kommer yderligere et tilslutningsfelt ved blok 3 til 5,2 mio. kr. Det er en forudsætning, at Elsam og systemansvaret tiltræder, at 150/60 kv-station Estrupvej forsynes fra Esbjergværket, blok 3, og at den herved indvundne tabsbesparelse opnås, uden at kraftværkets indfødningspunkt principielt ændres fra Lykkegård til 150 kv-samleskinnen på Esbjergværket, blok km af ledningen Lykkegård-Ribe i Saneringen er budgetteret til 26 mio. kr. - 2 km af ledningen Bilstrup-Struer i Saneringen er budgetteret til 5 mio. kr. Det er forudsat, at 150 kv-ledningen Herning-Struer erstattes af kombineret 400/150 kv-fremføring fra Endrup til Idomlund (side 71). Saneringer i Østdanmark Masternes galvanisering er slidt væk på 132 kv-strækningen mellem Ejby og Vejleå. NESA NET har vurderet, at der enten skal etableres et erstatningsanlæg inden 2008, eller at der skal ske en omgalvanisering inden for kort tid. Den eksisterende dobbelte 132 kv-luftledning skal enten erstattes af et kabel eller renoveres. 77

79 7.4 Renoveringer Bulbjerg Flensborg Ferslev Tjele Askær Landerupgård Revsing Kingstrup Kassø Fraugde Energinet.dk Der er inden for en kort årrække behov for at omgalvanisere masterne på Tjele-Bulbjerg (Norgesforbindelsen) og at udskifte pollederne. Omfanget og tidsplanen afventer undersøgelsen omkring eventuel etablering af en ny Skagerrak-forbindelse (Skagerrak 4). Fasetråde på 220 kv Kassø-Flensborg og 400 kv Revsing-Askær- Tjele-Ferslev udskiftes inden for en kortere årrække. Hvis højspændingsmasterne over Fyn skal eksistere mange år endnu, er de ældste dele af 400 kv Landerupgård-Fraugde og 400 kv Landerupgård-Kingstrup tjenlige til omgalvanisering. Beslutningsgrundlaget om omgalvanisering af master på Fyn skal bygge på en stillingtagen til den langsigtede 400 kvnetkonfiguration på Fyn. N1 I Syd Nets område bliver 150 kv-luftledningerne Kassø-Bredebro, Bredebro-Ribe, Ribe-Lykkegård, Enstedværket-Kassø og Sønderborg- Abildskov 40 år i perioden frem mod For 150 kv-stationsanlæg gælder, at stationerne Enstedværket, Magstrup, Sønderborg, Bredebro og Kassø har nået eller når en alder på 40 år frem mod På disse anlæg må der forventes behov for en større renovering. Omkostningerne er overslagsmæssigt på 138 mio. kr. I Sydøstjyske Nets område bliver 150 kv-luftledningerne Landerupgård- Skærbækværket og Ryttergård- Skærbækværket 40 år i perioden frem mod For 150 kv-stationsanlæg gælder, at stationerne Skærbækværket og Bramdrup har nået eller når en alder på 40 år frem mod På disse anlæg må der forventes behov for en større renovering. Omkostningerne er overslagsmæssigt på 37 mio. kr. I Midtjyske Nets område er 150 kvluftledningerne Trige-Mesballe 1, Trige-Mesballe 2, Tange-Bilstrup, Bilstrup-Struer og Tange-Bjørnholt over 40 år eller bliver 40 år i perioden frem mod For 150 kv-stationsanlæg gælder, at stationerne Mesballe, Bilstrup, Hasle, Tange, Tjele og Trige har nået eller når en alder på 40 år frem mod På disse anlæg må der forventes behov for en større renovering. Omkostningerne er overslagsmæssigt på 192 mio. kr. Vurderingerne af renoveringsbehovet i N1's område er foreløbige, og der skal udføres en grundig levetids- og tilstandsvurdering af anlæggene, inden opgaverne iværksættes. Vestjyske Net Vestjyske Net forventer renovering af 150 kv-ledningen Herning-Struer. Endelig stillingtagen afventer udfaldet af den langsigtede plan for Vestkysten. Koblingsanlægget ved valseværket i Frederiksværk Anlægget har overskredet tidspunktet for 25-års-eftersyn. Da dette hovedeftersyn er ret omfattende, og da fremtiden for Stålvalseværket er usikker, overvejes alternativer, som også skal tage hensyn til mulige fremtidige netudbygninger. 132 kv-luftledningsrenovering generelt i Østdanmark Der skal gennemføres et planlægnings- og analysearbejde for at bestemme den optimale måde at håndtere de mange luftledninger, der inden for de næste 5-15 år skal renoveres eller erstattes af andre anlæg. De strækninger, der vurderes at komme først i denne renovering, er blandt andet Stasevang-Teglstrup 1+2 samt Asnæsværket- Kamstrup, Figur 23. De fleste luftledninger er etableret i 'erne og har dermed snart opbrugt den tekniske levetid. Det er påkrævet at udarbejde en plan for renoveringen af disse, hvor der for hver enkelt strækning tages hensyn til det fremtidige overføringsbehov, renoveringsmetoder samt miljøforhold (kabel kontra luftledning). Planen skal tage højde for systemmæssige bindinger i forhold til, hvilke linjer der kan afbrydes samtidig. 78

80 Sverige Teglstrupgård Stasevang Ejbygård Asnæsværket Kamstrup Vejleå Figur 23 Luftledningsrenovering i Østdanmark. 7.5 Telekommunikation En mulig udvikling af Energinet.dk's telekommunikationsnet er gengivet i Bilag 2, side 2. I forbindelse med renoveringer/ saneringer er nye fibre mulige på 400 kv Gistrup-Vendsysselværket, 150 kv Hvorupgård-Skansen. Energinet.dk vil undersøge, om der er behov for udskiftning af jordtråde på 400 kv-luftledninger på Sjælland til jordtråde med fibre (OPGW). Nye transmissionsforbindelser vil blive udstyret med OPGW/kommunikationskabler. Her kan 400 kv Kassø-Revsing, tilslutningen af havmølleparkerne på Horns Rev B og Rødsand, 400/150 kv-vestkystledningen og Storebælt komme på tale. Udskiftning/supplering af søkabler vil også blive ledsaget af tilsvarende strækninger med nye kommunikationskabler. Her kan KONTEK, Jylland-Læsø-forbindelsen, Fynshavkablet, Øresundsforbindelsen og Skagerrak 4 komme på tale. 79

81 80