Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger
|
|
|
- Anton Kjærgaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger September 9 ISBN: Indledning Måleenheden for magnetfelter er mikrotesla (µt). Der er foretaget beregninger for at demonstrere, hvilken indflydelse forskellige parametre har på magnetfeltet ved højspændingslinjer og kabler ved forskellige spændingsniveauer. Kataloget bygger på forskellige eksempler på mastetyper og kabelforlægninger og dækker således ikke alle eksisterende master, fasekonfigurationer mm. Det er ikke notatets formål at dokumentere, hvor der fx ved elforsyningsanlæg kan forekomme 1 μt 1 eller mere. Fremtidige mastetyper dækkes ikke af notatet, da der ved etableringen af nye luftledninger gennemføres VVM undersøgelser, hvori bl.a. ledningens magnetfelt analyseres. Felter, der slet ikke skifter retning kaldes statiske felter. Jordens magnetfelt er et statisk felt. Det samme er magnetfelter ved jævnstrøm. Statiske felter ved elforsyning er ikke mistænkt for at kunne skade mennesker. Notatet behandler ikke magnetfelter fra jævnstrømsledninger. Afstand fra ledningerne Beregningerne er som udgangspunkt foretaget med faselederne i den højde de befinder sig i midt i spændet, dvs. hvor magnetfeltet er størst, da ledningerne er nærmest jordoverfladen. Inde ved masten vil magnetfeltet være lavere, da faselederne befinder sig længere væk, og derfor forårsager et lavere magnetfelt. For at illustrere dette beregnes magnetfeltet for en kv Donau - systemmast ved masten, i spændet samt i den gennemsnitlige fasehøjde - se bilag 1a. Det er antaget at det typiske nedhæng midt i spændet i forhold til ophængningshøjden ved masterne er som følger: Spændingsniveau Nedhæng [m] kv 9, 13/15 kv 5 5/6 kv Tabel 1: Typiske nedhæng ved forskellige spændingsniveauer 1 1 µt er den vejledende grænseværdi, som optræder i EU s Henstilling om begrænsning af offentlighedens eksponering fra Værdien er fastlagt på baggrund af dokumenterede virkninger på centralnervesystemet af store magnetfelter. Den er ikke fastlagt af hensyn til fx en eventuel kræftrisiko. /39
3 Højde midt i spændet (1,8 m) Højde ved masten ( m) Figur 1: Illustration af nedhænget for faselederne for en kv ledning For Donau mastetypen beregnes magnetfeltet i jordhøjde, taljehøjde (1 meter) og 1,8 meters højde (hovedhøjde) - se bilag 1b. I beregningerne af magnetfeltet for kabler forudsættes nedgravningsdybden 1 meter på alle spændingsniveauer. Nedgravningsdybden kan i praksis variere. Typisk vil nedgravningsdybden øge med spændingsniveauet. Magnetfeltet i jordhøjde, taljehøjde (1 meter) og 1,8 meters højde (hovedhøjde) beregnes for et kv kabel i flad forlægning - se bilag 1n. Teknisk udformning Påvirkningen på det resulterende magnetfelt ved forskellige kombinationer af faseophængningen (R, S, T) beregnes for udvalgte kv -systems luftledninger - se bilag 1c-e samt 1g-i. Der ses på en worst case kombination samt en mere optimal faseophængning. Herved illustreres det bånd magnetfeltet for mastetypen holder sig inden for, samt hvordan magnetfeltet kan mindskes gennem en hensigtsmæssig ophængning. Ved symmetriske strømme vil luftledningernes jordledere normalt ikke ændre magnetfeltet mere end 5 %. For alle luftledninger er jordlederne medtaget i beregningerne (undtagen for en 6 kv ledning). Metoden i beregningerne er den samme som ved praktiske målinger af magnetfelter, idet der beregnes en såkaldt RMS-værdi af magnetfeltet. Belastningsstrømme Alle beregningerne er foretaget ved en gennemsnitlig (årsmiddel) symmetrisk fasestrøm, afhængig af spændingsniveauet. Denne fasestrøm baserer sig på gennemsnitlige belastningsstrømme, som bl.a. bygger på SIVAEL prognoser for år 15, hvor udvekslingen med udlandet er øget noget i forhold til i dag, hvilket medfører højere strømværdier, og dermed højere magnetfelter, end på nuværende tidspunkt. 3/39
4 Spændingsniveau Fasestrøm kv 5 A 13/15 kv A 5/6 kv /15 A 3 kv A 1 kv 1 A Tabel : Gennemsnitlige fasestrømme ved forskellige spændingsniveauer I bilag 5 redegøres for nogle tilfældige og 15 kv ledningers historiske strømbelastning i perioden 1/1-1/9 8. Af bilaget fremgår at den gennemsnitlige strøm i de tilfældigt udvalgte 15 kv ledninger er 119 A, og 97 A for kv ledningerne. Værdierne i tabel er således noget højere end de historiske belastninger. Notatets opbygning Notatet er opdelt ud fra spændingsniveau, startende med kv. Masteskitserne i graferne er medtaget som illustration, og er ikke skaleret efter meterne på x-aksen. I slutningen af hvert bilag behandles magnetfelter ved stationer for det pågældende spændingsniveau kort. Illustrationerne, hvor kun ét magnetfelt er beregnet er vedhæftet en tabel hvoraf magnetfeltet i forskellige afstande fra tracémidten fremgår. Der er i disse tabeller differentieret mellem kabler og luftledninger, hvad angår afstand fra tracémidte. Bilag: Bilag 1 - kv Bilag - 13/15 kv Bilag 3-3/5/6 kv (inkl. kort omtale af køreledninger til fjernbaner) Bilag - 1 kv Bilag 5 - Historisk belastningsstrøm for udvalgte og 15 kv ledninger 15 A for luftledninger og A for kabler på grund af forskellen i appliceringsområderne /39
5 Bilag 1a Sammenligning af magnetfeltet inde ved masten, midt i spændet samt en gennemsnitbetragtning Beregning af magnetfeltet for en kv Donau -systemmast, med fasestrømmen x 5 A, afhængig af hvor dette måles i ledningen længderetning - ved masten, midt i spændet. En gennemsnitshøjde for ledningens højde over jord medtages for sammenligningens skyld. Denne repræsenterer en gennemsnitsværdi for magnetfeltet langs hele ledningen. 1 Magnetfelt, forskellige fasehøjder - Fasestrøm: x 5 A - Højde: 1, meter kv Donau -systemmast, magnetfelt midt i spændet 8 kv Donau -systemmast, gennemsnitligt magnetfelt langs ledningen kv Donau -systemmast, magnetfelt ved masten 6 I resten af notatet anvendes fasehøjden midt i spændet Det fremgår af ovenstående figur at der er en ikke ubetydelig forskel på magnetfeltets størrelse afhængig af hvor i spændet beregningen foretages. I resten af notatet anvendes fasehøjden midt i spændet, hvilket givet de største magnetfelt. 5/39
6 Bilag 1b Sammenligning af magnetfeltet midt i spændet, i forskellige højder - jordhøjde, taljehøjde samt hovedhøjde Beregning af magnetfeltet for en kv Donau -systemmast, med fasestrømmen x 5 A, beregnet midt i spændet i jordhøjde ( meter), taljehøjde (1 meter) samt i hovedhøjde (1,8 meter). 1 Magnetfelt - Fasestrøm: x 5 A - Højde: meter, 1 meter og 1,8 meter kv Donau -systemmast RTS-TSR, 1,8 meter 8 kv Donau -systemmast RTS-TSR, optimeret fasekombination, 1 meter kv Donau -systemmast RTS-TSR, meter Ikke uventet er magnetfeltet størst i hovedhøjde, hvor afstanden til faselederne er mindst. 6/39
7 Bilag 1c Sammenligning af forskellige fasekonfigurationer kv Donau -systemmast, med fasestrømmen x 5 A, hvor faserne og jordlederen hænger i følgende koordinater (x;y): System 1: System : Jordleder 1 R (-13,;15,5) R (13,;15,5) (8,35;3,) S (-7,;15,5) S (7,;15,5) Jordleder T (-1,;,3) T (1,;,3) (-8,35;3,) 1 Magnetfelt - Fasestrøm: x 5 A - Højde: 1, meter 8 kv Donau -systemmast RTS-STR 6 T T R S S R Der er ganske få steder i Jylland-Fyn hvor der hænger to kv systemer på samme mast. Ovenstående worst case fasekombination anvendes for nærværende på den,6 km lange strækning Nordjyllandsværket - Vester Hassing. 1, 5,7 5,3 1, 5,1, 7/39
8 Bilag 1d Sammenligning af forskellige fasekonfigurationer kv Donau -systemmast, med fasestrømmen x 5 A, hvor faserne og jordlederen hænger i følgende koordinater (x;y): System 1: System : Jordleder 1 R (-13,;15,5) R (13,;15,5) (8,35;3,) S (-7,;15,5) S (1,;,3) Jordleder T (-1,;,3) T (7,;15,5) (-8,35;3,) 1 Magnetfelt - Fasestrøm: x 5 A - Højde: 1, meter 8 kv Donau -systemmast RTS-TSR 6 T S R S T R Ovenstående fasekombination anvendes på km af strækningen Ferslev-Trige. 1,1 5,5 5 1,5 1, 5,5, Ved sammenligning mellem ovenstående og foregående fasekombination ses at magnetfeltet kan reduceres betydeligt ved en hensigtsmæssig kombination af fasernes ophængning. De forskellige fasekombinationer sammenlignes på næstkommende side. 8/39
9 Bilag 1e Sammenligning af forskellige fasekonfigurationer Sammenligning af forskellig fasekombination for en kv Donau - systemmast, med fasestrømmen x 5 A. 1 Magnetfelt - Fasestrøm: x 5 A - Højde: 1, meter kv Donau -systemmast RTS-STR 8 kv Donau -systemmast RTS-TSR, optimeret fasekombination Det fremgår af ovenstående figur at magnetfeltet kan reduceres gennem en optimering af kombinationen af faserækkefølgen. Fasefølgen bestemmes bl.a. af praktiske hensyn, optimering af ledningens modstand og overføringstab, teknisk udformning af anlæg mm. En optimering alene for at reducere magnetfelter, kan imidlertid medføre en mindre hensigtsmæssig løsning, når de andre hensyn tages i betragtning. 9/39
10 Bilag 1f Sammenligning af forskellige fasekonfigurationer Donau mast, med et kv system med fasestrømmen 5 A samt to 15 kv systemer med fasestrømmen A, hvor faserne og jordlederen hænger i følgende koordinater (x;y): System 1 ( kv): System (15 kv): System 3 (15 kv): R (-13,;15,5) R (,1;6,5) R (,3;17,7) S (-1,;,3) S (7,7;6,5) S (9,3;17,7) T (-7,;15,5) T (11,3;6,5) T (1,9;17,7) Jordleder 1 (8,35;3,) Jordleder (-8,35;3,) 1 Magnetfelt - Fasestrøm: 1 x 5 A og x A - Højde: 1, meter 8 Donau mast med et kv system og to 15 kv systemer 6 S R S T R T S R T To sammenlignelige varianter af ovenstående fasekombination anvendes på en del af strækningen Malling-Trige. Da magnetfeltet er asymmetrisk er den højeste værdi angivet nedenstående tabel. 1, 5,8 5,6 1,1 5 3,8 3,6 1/39
11 Bilag 1g Sammenligning af forskellige fasekonfigurationer kv -systemmast, med fasestrømmen x 5 A, hvor faserne og jordlederen hænger i følgende koordinater (x;y): System 1: System : R (-7,1;17,8) R (7,1;17,8) S (-8,6;6,8) S (8,6,6,8) T (-6,7;35,8) T (6,7;35,8) Jordleder 1 (-1,5;,5) Jordleder (1,5;,5) 1 Magnetfelt - Fasestrøm: x 5 A - Højde: 1, meter 8 kv -systemmast RST-TSR T T 6 S S R R Ovenstående mast med to kv systemer anvendes på strækningen Helsingør til Asnæsværket ved Kalundborg. Undervejs hænger faserne på forskellige måder. Ovenstående worst case fasekombination anvendes ikke. 1, 5 1,1 5,7 1, 5,, 11/39
12 Bilag 1h Sammenligning af forskellige fasekonfigurationer kv -systemmast, med fasestrømmen x 5 A, hvor faserne og jordlederen hænger i følgende koordinater (x;y): System 1: System : R (-7,1;17,8) R (6,7;35,8) S (-8,6;6,8) S (8,6,6,8) T (-6,7;35,8) T (7,1;17,8) Jordleder 1 (-1,5;,5) Jordleder (1,5;,5) 1 Magnetfelt - Fasestrøm: x 5 A - Højde: 1, meter 8 kv -systemmast RST-RST T R 6 S S R T Fasekombinationer modsvarende til ovenstående anvendes på størstedelen af strækningen Asnæsværket-Helsingør. 1,1 5,3 5 1,1 1, 5,7,9 1/39
13 Bilag 1i Sammenligning af forskellige fasekonfigurationer Sammenligning af forskellig fasekombination for en kv -systemmast, med fasestrømmen x 5 A. 1 Magnetfelt - Fasestrøm: x 5 A - Højde: 1, meter kv -systemmast RST-RST 8 kv -systemmast RST-TSR, optimeret fasekombination Som det fremgår af ovenstående figur at magnetfeltet reduceres gennem en optimal kombination af faserækkefølgen, hvilket også tilstræbes, hvor det er hensigtsmæssigt. Fasefølgen bestemmes bl.a. af praktiske hensyn, optimering af ledningens modstand og overføringstab, teknisk udformning af anlæg mm. 13/39
14 Bilag 1j Magnetfelt for en portalmast kv portalmast, med fasestrømmen 5 A, hvor faserne og jordlederen hænger i følgende koordinater (x;y): System 1: R (-1,8;1,8) S (,;1,8) T (1,8;1,8) Jordleder 1 (-7,1;,5) Jordleder (7,1;,5) 1 Magnetfelt - Fasestrøm: 5 A - Højde: 1, meter 8 kv H9 portalmast 6 R S T Ovenstående eller tilsvarende fasekombination anvendes på størstedelen af strækningen Tjele-Askær-Revsing-Kassø. 1, 5,9 5 3, 1 7,5 5 8,1 8, 1/39
15 Bilag 1k Sammenligning af magnetfeltet for et kv kabel i forskellige højder - jordhøjde, taljehøjde samt hovedhøjde kv kabel i fald forlægning med fasestrømmen 5 A og centrumafstand 6 cm beregnet i jordhøjde, taljehøjde (1 meter) samt i hovedhøjde (1,8 meter). Bemærk at skalaen for magnetfeltet i dette tilfælde går op til 1 μt. 1 Magnetfelt - Fasestrøm: 5 A - Højde: meter, 1 meter og 1,8 meter kv kabel i flad forlægning, centrumafstand 6 cm, meter 8 kv kabel i flad forlægning, centrumafstand 6 cm, 1 meter kv kabel i flad forlægning, centrumafstand 6 cm, 1,8 meter Magnetfeltet er højere i jordhøjde end i hovedhøjde, når ledningerne befinder sig i jorden. 15/39
16 Bilag 1l Forskellige metoder ved forlægning af kv kabler kv kabel i fald forlægning med fasestrømmen 5 A og centrumafstand 6 cm. Bemærk at skalaen for magnetfeltet går op til 5 μt. 5 Magnetfelt - Fasestrøm: 5 A - Højde: 1, meter kv kabel i flad forlægning, centrumafstand 6 cm kv kabler forlægges normalt i flad forlægning da dette giver størst overføringsevne. Flad forlægning er anvendt for alle kv kabler i Danmark, bl.a. mellem Aalborg-Århus og i København. 5, 1 1, 6,6 3 8,1 1,1, 16/39
17 Bilag 1m Forskellige metoder ved forlægning af kv kabler kv kabel i fald forlægning med fasestrømmen 5 A og centrumafstand cm. Bemærk at skalaen for magnetfeltet går op til 5 μt. 5 Magnetfelt - Fasestrøm: 5 A - Højde: 1 meter kv kabel i flad forlægning, centrumafstand cm kv kabler lægges normalt i flad forlægning da dette giver størst overføringsevne. Flad forlægning er anvendt for alle kv kabler i Danmark, bl.a. mellem Aalborg-Århus og i København. 5,1 1,3 6,9 3,7 1 6,9 8,6 17/39
18 Bilag 1n Forskellige metoder ved forlægning af kv kabler kv kabel i tæt trekant forlægning med fasestrømmen 5 A og centrumafstand 1 cm. Bemærk at skalaen for magnetfeltet går op til 5 μt. 5 Magnetfelt - Fasestrøm: 5 A - Højde: 1, meter kv kabel i tæt trekant forlægning Denne forlægningsmåde anvendes normalt ikke ved udlægning af kv kabler. 5,3 1, 6,5 3 1,5 1 3,9,9 18/39
19 Bilag 1o Sammenligning af forskellige metoder ved forlægning af kv kabler Sammenligning af forskellige forlægninger for et kv kabel system med fasestrømmen 5 A. 5 Magnetfelter for forskellige kabel forlægninger - Fasestrøm: 5 A - Højde: 1, meter kv kabel i flad forlægning, cm centrumafstand kv kabel i flad forlægning, 6 cm centrumafstand kv kabel i tæt trekant forlægning Flad forlægning er den fremherskende måde at forlægge kv kabler på, da det alt andet lige giver en større overføringsevne. 19/39
20 Bilag 1p To parallelle kv kabler To parallelle kv kabler med fasestrømmen 5 A hver. Nedgravningsdybden er 1,5 meter, centrumafstanden mellem den enkelte faser er,3 meter og centrumafstanden mellem de to kabelsystemer er 6 meter. Kablerne er krydskoblet for at øge overføringsevnen. 5 Magnetfelt - Fasestrøm: x 5 A - Højde: 1 meter, centrumafstand mellem systemerne: 6 meter Dobbelt kv kabel system i flad forlægning, centrumafstand,3m T R S T R S Ovenstående 7,8 km lange kabelforlægning findes i Indkildedalen syd for Aalborg. Modsvarende forlægninger findes under Mariager fjord samt gennem Gudenådalen ved Randers. 5, 1 1, 6 3,8 3 7, 1,8 1, /39
21 Bilag 1q Sammenligning af magnetfeltet for et kv kabelsystem og et luftledningssystem Beregning af magnetfeltet for et kv kabelsystem samt en Designmast 1- systemmast, hver med fasestrømmen 5 A. For luftledningen er magnetfeltet beregnet midt i spændet, hvilket giver det største felt. 5 Magnetfelt - Fasestrøm: 5 A - Højde: 1 meter kv kabel i flad forlægning, centrumafstand 6 cm kv Designmast Afstand fra tracémidte Magnetfelt luftledning [μt] Magnetfelt kabel [μt] 5 1,6, 1 3,8 1, 6,5,6 3,9 8,1 1 5,,1 5,, 1/39
22 kv stationer Grundet forskellige stationers varierende layout er det uladsiggørligt at beregne magnetfeltet i og ved kv stationer. Derfor tager notatet udgangspunkt i målinger i stedet for. Magnetfeltet uden for stationens hegn/bygning er normalt ikke måleligt grundet den store afstand mellem de elektriske apparater og hegnet. De steder hvor der kan måles magnetfelter uden for stationen, stammer feltet fortrinsvis fra ledningerne der går til og fra stationen. Angående magnetfeltet fra disse, henvises der til de andre afsnit i notatet. Ved måling 1,8 meters højde i /15 kv station Tjele i en normal driftsituation blev følgende målt år 199: - Ved hegnet til lagerpladsen syd for kv anlægget er målt,1 μt. - Ved stationshegnet ved filtergården er målt,5 μt ud for filter ZA1 og,1 μt i det nordvestlige hjørne. Baggrundsfeltet udendørs i stationen er,-,8 μt. Feltet ved hegnet (til offentligheden) ligger mellem,1-,5 μt og er størst ved filtergården. Der er ingen naboer, der bor tæt ind til stationsanlæggene. Målingerne blev udført før Skagerrak 3 blev bygget. /39
23 Bilag a 13 kv 1-systemmast 13 kv 1-systemmast, med fasestrømmen A, hvor faserne og jordlederen hænger i følgende koordinater (x;y): R (3,3;8,9) S (-3,3;11,65) T (3,3;1,) Jordleder (,;19,) 1 Magnetfelt - Fasestrøm: A - Højde: 1, meter 8 13 kv 1-systemmast T 6 S R ,1 5,3 5,9 1 3, 5,5 5,7 3/39
24 Bilag b 13 kv 1-system portalmast 13 kv 1-system portalmast, med fasestrømmen A, hvor faserne og jordlederen hænger i følgende koordinater (x;y): R (-5;9,7) S (;9,7) T (5;9,7) Jordleder (-,5;1,5) Jordleder (,5;1,5) 1 Magnetfelt - Fasestrøm: A - Højde: 1, meter 8 13 kv portalmast 6 R S T ,1 5,3 5 1, 1,1 5 6, 7,1 /39
25 Bilag c 15 kv -systemmast 15 kv -systemmast, med fasestrømmen x A, hvor faserne og jordlederen hænger i følgende koordinater (x;y): System 1: System : R (-3,;13,) R (3,;1,) S (-,55;17,) S (,55;17,) T (-3,;1,) T (3,;13,) Jordleder (,;3,5) 1 Magnetfelt - Fasestrøm: A - Højde: 1, meter 8 15 kv 1-systemmast RST-RST 6 T R S S R T ,1 5,1 5,3 1 1,3 5 1,8,1 5/39
26 Bilag d kv kabelsystem i flad forlægning 13 eller 15 kv kabel i fald forlægning med fasestrømmen A og centrumafstand cm. 1 Magnetfelt - Fasestrøm: A - Højde: 1, meter 8 13/15 kv kabel i flad forlægning, centrumafstand cm , 1,3 6,7 3,1 1 5,5 6,9 6/39
27 Bilag e kv kabelsystem i tæt trekant forlægning 13 eller 15 kv kabel i tæt trekant forlægning med fasestrømmen A. 1 Magnetfelt - Fasestrøm: 5 A - Højde: 1, meter 8 13/15 kv kabel i tæt trekant forlægning , 1,1 6,3 3,9 1,,8 7/39
28 Bilag f Sammenligning af forlægning af kv kabelsystemer Sammenligning af forskellige forlægninger for et 13 eller 15 kv kabelsystem med fasestrømmen A. 1 Magnetfelter for forskellige kabel forlægninger - Fasestrøm: A - Højde: 1, meter 13/15 kv kabel i tæt trekant forlægning 8 13/15 kv kabel i flad forlægning Trekantforlægning er den mest almindelige måde at forlægge 13 og 15 kv kabler på. 8/39
29 13/15 kv stationer Grundet forskellige stationers varierende layout er det uladsiggørligt at beregne magnetfeltet i og ved 13 og 15 kv stationer. Derfor tager notatet udgangspunkt i målinger i stedet for. Gennemgående er magnetfeltet uden for stationens hegn/bygning normalt meget lille. De magnetfelter der kan registreres stammer sædvanligvis især fra ledningerne der går til og fra stationen. Angående magnetfeltet fra disse, henvises der til de andre afsnit i notatet. Se eksempler under kv og 6/1 kv. 9/39
30 Bilag 3a 5 kv 1-systemmast 5 kv mast, med fasestrømmen 15 A, hvor faserne og jordlederen hænger i følgende koordinater (x;y): R (-1,5;9,3) S (1,5;11,3) T (1,5;7,3) Jordleder (,;1,) 1 Magnetfelt - Fasestrøm: 15 A - Højde: 1, meter 8 5 kv 1-systemmast 6 S R T ,1 5,5 5, 1,8 5 1,5, 3/39
31 Bilag 3b 6 kv 1-system portalmast 6 kv portalmast, med fasestrømmen 15 A, hvor faserne befinder sig i følgende koordinater (x;y): R (-3,1;7,) S (,;7,) T (3,1;7,) Der er ingen jordleder medtaget i beregningen. 1 Magnetfelt - Fasestrøm: 15 A - Højde: 1, meter 8 6 kv portamast 6 R S T , 5,1 5, 1 1, 5,6 3,7 31/39
32 Køreledninger til fjernbaner Køreledningerne ejes af Banedanmark og drives ved 5 kv. Der er ikke til dette katalog foretaget konkrete beregninger af felterne, men Banedanmark oplyser, at felterne tæt ved køreledningerne kan være -5 µt, mens de i ca. 1 m s afstand forventes at være omkring, µt. Nærmere oplysninger fås hos Banedanmark. 3/39
33 Bilag 3c kv fladkabel 3, 5 eller 6 kv 3-leder fladkabel, med fasestrømmen A, hvor faserne befinder sig i følgende koordinater (x;y): R (-,3;-1,) S (,;-1,) T (,3;-1,) Bemærk at skalaen for magnetfeltet går op til 5 μt. 5 Magnetfelt - Fasestrøm: A - Højde: 1, meter kv 3 leder fladkabel Bemærk at fasestrømmen på A er højere end de 15 A som ellers er brugt i notatet. Dette begrundes med, at ovenstående kabel typisk anvendes i byområder som f.eks. København og Århus med dertilhørende højere gennemsnitlig belastning. 5,3 1, 6,1 3, 1,,5 33/39
34 Bilag 3c kv kabelsystem i tæt trekant 3, 5 eller 6 kv kabel i tæt trekant forlægning med fasestrømmen A. Bemærk at skalaen for magnetfeltet går op til 5 μt. 5 Magnetfelt - Fasestrøm: A - Højde: 1, meter kv kabel i tæt trekant forlægning Bemærk at fasestrømmen på A er højere end de 15 A som ellers er brugt i notatet. Dette begrundes med at ovenstående kabel typisk anvendes i byområder som f.eks. København og Århus med dertilhørende højere gennemsnitlig belastning. 5, 1,1 6,1 3, 1,8,9 3/39
35 3/1, 5/1 og 6/1 kv stationer Grundet forskellige stationers varierende layout er det ikke muligt at beregne magnetfeltet i og ved 5 og 6 kv stationer. Derfor tager notatet udgangspunkt i målinger i stedet for. Gennemgående er magnetfeltet fra selve transformeren uden for stationens hegn/bygning normalt meget lille. De magnetfelter, der kan registreres stammer sædvanligvis fra ledningerne der går til og fra stationen. Angående magnetfeltet fra disse, henvises der til de andre afsnit i notatet. Måleeksempel fra større 6/1 kv station. Generelt kan man sige om felterne fra stationen at ved hegnet eller muren kan man opleve felter der overstiger, mikrotesla, men at man få meter fra hegnet eller muren kan regne med at være under. På større afstande er det som nævnt de kabler der går ind til stationen, som har betydning for de målte magnetfelter, se bilag 3c. 35/39
36 Bilag 1 kv kabelsystem 1 kv 3-leder kabel med fasestrømmen 1 A. Bemærk, at skalaen for magnetfeltet her går op til 5 μt. 5 Magnetfelt - Fasestrøm: 1 A - Højde: 1, meter 1 kv mm Al 3-leder kabel ,1 1,1 6, 3,1 1,,3 36/39
37 1/, kv stationer Grundet forskellige stationers varierende layout er det ikke muligt at beregne magnetfeltet i og ved 1 kv stationer. Derfor tager notatet udgangspunkt i målinger i stedet for. Stationerne kan være anbragt i bygninger eller inddækket i fx trykimprægneret træ. Gennemgående er magnetfeltet i kort afstand uden for stationens inddækning normalt ganske lille. De magnetfelter, der kan registreres stammer i højere grad fra ledningerne der går til og fra stationen. Angående magnetfeltet fra disse, henvises der til de andre afsnit i notatet. Magnetfeltet fra 1/, kv stationer er normalt størst tæt på føringsvejen for, kv kablerne. Udenfor en muret station kan der typisk måles - mikrotesla tæt på muren dvs. i en afstand på ca. 5 cm fra kablerne som går op i bygningen. En meter over jord er feltet fra kablerne sjældent over -5 mikrotesla. Planskitse og eksempler på målte felter ved en 1/, kv station. I nogle byområder kan sådanne stationer være anbragt i bolig- eller erhvervsbygninger. Afhængigt af stationens konstruktion kan der være ganske store felter tæt ved væg eller loft, som grænser op til stationen. Ved åbne 1 kv anlæg giver den store faseafstand på ca. 3 cm nogle steder anledning til felter op til - mikrotesla tæt ved væg eller loft i det tilstødende lokale (set i lokale over station med åbent 1 kv anlæg i loftet). Som en tommelfingerregel kan man antage, at nyere stationer ofte er mere kompakte konstruktioner end ældre og derfor har mindre magnetfelter. 37/39
38 Ampere Bilag 5 Tilfældige og 15 kv ledningers historiske strømbelastning Nedenstående graf illustrerer den gennemsnitlige belastningsstrøm for tilfældigt udvalgte kv ledninger i perioden 1/1-1/ Gennemsnitlig kv belastningsstrøm Gennemsnitlig belastningsstrøm for kv ledningerne Askær-Revsing, Endrup-Revsing, Audorf- Kassø, Kingstrup-Landerupgård, NVV-Ferslev, Idomlund-Tjele, Malling-Trige og NVV-Vester Hassing 38/39
39 Ampere Nedenstående graf illustrerer den gennemsnitlige belastningsstrøm for tilfældigt udvalgte 15 kv ledninger i perioden 1/1-1/ Gennemsnitlig 15 kv belastningsstrøm Gennemsnitlig belastningsstrøm for 15 kv ledningerne Bredebro-Lykkegård, Ferslev-Mosbæk, Frauge- Svendborg, Hvorupgård-Fredensdal, Kassø-Magstrup, Askær-Thyregod og Trige-Åstrup 39/39
Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger
Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger. udgave. Oktober 1 ISBN: 978-87-977-75- I denne udgave er tilføjet et appendix (s. ff), således, at kataloget også omfatter de mastetyper og
Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger
Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger 3. udgave. April 213 I denne udgave er fx tilføjet kabelsystemer, som er anvendt i nyere forbindelser samt en mere detaljeret beskrivelse af
Kapitel 6. Elektrisk felt fra kabler og luftledninger. Kabler. Luftledninger
Kapitel 6 Elektrisk felt fra kabler og luftledninger Kabler Da højspændingskabler normalt er nedgravet i jorden, som er en forholdsvis god elektrisk leder, vil der ved jordoverfladen ikke kunne måles et
Magnetiske felter Ved luftledningsanlæg
Kapitel 12 Magnetiske felter Ved luftledningsanlæg Magnetfeltet ved højspændingsluftledninger ligger typisk i området fra nogle få µt op til maksimalt ca. 10 µt. I nedenstående figur er vist nogle eksempler
Kapitel 13. Magnetiske felter ved kabelanlæg
Kapitel 13 Magnetiske felter ved kabelanlæg En vurdering af, hvor store magnetfelter der kan forventes ved nedgravede kabler, vil bygge på to forhold. Dels størrelsen af de strømme der løber i kablerne,
Kapitel 10. B-felt fra en enkelt leder. B (t) = hvor: B(t) = Magnetfeltet (µt) I(t) = Strømmen i lederen (A) d = Afstanden mellem leder og punkt (m)
Kapitel 10 Beregning af magnetiske felter For at beregne det magnetiske felt fra højspændingsledninger/kabler, skal strømmene i alle ledere (fase-, jord- og eventuelle skærmledere) kendes. Den inducerede
1. De tre kabelsektioner 14,5 kilometer af forbindelsen kabellægges fordelt på tre strækninger.
1. De tre kabelsektioner 14,5 kilometer af forbindelsen kabellægges fordelt på tre strækninger. 1.1 Tebbestrup-Hornbæk (Gudenådalen) Et par km syd for Gudenåen ved Randers etableres en kabelovergangsstation
Faktaoplysninger om stationerne. Bilstrup, Idomlund og Struer
Faktaoplysninger om stationerne Bilstrup, Idomlund og Struer 1 Station Bilstrup Oversigtskort. Stationens placering. Foto. Kompenseringsspole Signatur: Rød Stationsområde Grøn Etablering af nyt felt Lilla
RAPPORT BILAGSRAPPORT MED PROJEKTBESKRIVELSER RUS PLAN 2017
RAPPORT BILAGSRAPPORT MED PROJEKTBESKRIVELSER RUS PLAN 2017 Bilagsrapport med projektbeskrivelser RUS plan 2017 2/132 Bilagsrapport med projektbeskrivelser RUS plan 2017 3/132 Indhold 1. Indledning...
Nærføring mellem banen Nykøbing F-Rødby og 132 kv kabelanlægget Radsted-Rødsand 2
Dette dokument beskriver en nærføringssag med de forskellige aktiviteter, der er foretaget. En dyberegående teori omkring formler og tilnærmelser, som er anvendt kan studeres i Nærføringsudvalgets håndbog
Udbygning af eltransmissionsnettet
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 187 Offentligt Udbygning af eltransmissionsnettet - og kabel/luftledningsproblematikken ved nye 400 kv transmissionsanlæg Energipolitisk udvalg den 12. april
Elektromagnetisme. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov
Elektromagnetisme - Fagnotat Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Godkendt dato Godkendt af 28.02.2013 Ole Kien Senest revideret dato Senest revideret af 28.02.2013 Jens Pedersen Elektromagnetisme Banedanmark
Elektromagnetisme. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov
Elektromagnetisme - Fagnotat Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Godkendt dato Godkendt af 28.02.2013 Ole Kien Senest revideret dato Senest revideret af 28.02.2013 Jens Pedersen Elektromagnetisme Banedanmark
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 55 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 55 Offentligt N O T AT 19. oktober 2015 Center for Forsyning Indstilling om godkendelse til Han Herred-Thy-Struer kabellægning Energi-, Forsynings-
Offentlighedens inddragelse i VVM-sager. Erfaringer fra Kassø- Tjele 400 kv-projektet
Offentlighedens inddragelse i VVM-sager. Erfaringer fra Kassø- Tjele 400 kv-projektet Christian Jensen Projektleder, Energinet.dk 1 Projektet Anlægge en ca. 175 km lang 400 kv luftledning op igennem Jylland
Bilagsrapport med projektbeskrivelser. RUS-plan 2016 (Reinvesterings-, Udbygnings- og Saneringsplan) - Gældende for Energinet.
Bilagsrapport med projektbeskrivelser RUS-plan 2016 (Reinvesterings-, Udbygnings- og Saneringsplan) - Gældende for Energinet.dk's elanlæg Energinet.dk Dok. 16/16852-1 - Bilagsrapport 2/100 Indledning Indhold
HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN MAJ 2009 MATEMATIK B-NIVEAU. Mandag den 11. maj Kl HFE091-MAB
HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN MAJ 2009 MATEMATIK B-NIVEAU Mandag den 11. maj 2009 Kl. 09.00 13.00 HFE091-MAB Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-5 med i alt 5 spørgsmål.
Elektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen
Besigtigelsesforretning Velkommen Hvem er vi: Projektleder Ditte Holst Nielsen [email protected] Landinspektør Kenneth Vittrup [email protected] Landinspektør Anja Holmgaard Graversen [email protected] Projektassistent Birgitte
400 kilovolt søkablerne til Mariager fjordkrydsningen er opbygget af følgende:
1. Kabel- og anlægsdata 1.1 400 kilovolt kabeldata 400 kilovolt landkablerne er opbygget af følgende: Faktaboks med følgende oplysninger: 1. Vandtæt komprimeret aluminiumsleder med et tværsnitsareal på
Strømværdier for PVC-isolerede ledere og kabler
Strømværdier for PVC-isolerede ledere og kabler En elektrisk leder skal have et tværsnit, der kan tåle den strøm, som lederen kan risikere at føre vedvarende. Et underdimensioneret kabel bliver varmt.
Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk
Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk December 2014 Indledning Dette notat er en uddybning af afsnit
Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen
Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen Modtager: Attention: Kopi til: Femern A/S Henrik Bay, Femern A/S Christian Henriksen, Femern A/S Sag: 01-05-01B_Ad hoc support to ENV Udarbejdet af: Martin
OFFENTLIG UDGAVE. Business case kv-kabelhandlingsplan Indholdsfortegnelse. 30. juni 2014 JKE/DGR. 1. Indstilling...
OFFENTLIG UDGAVE Business case 132-150 kv-kabelhandlingsplan 2014-2018 30. juni 2014 JKE/DGR Indholdsfortegnelse 1. Indstilling... 2 2. Baggrund... 2 3. Formål... 3 4. Beskrivelse af løsninger... 3 4.1
Vejledning. Forvaltning af forsigtighedsprincip ved miljøscreening, planlægning og byggesagsbehandling.
M a g n e t fel t e r o g h ø j s p æ n d i n g s a n l æ g Vejledning Forvaltning af forsigtighedsprincip ved miljøscreening, planlægning og byggesagsbehandling. 2013 Udarbejdet i et samarbejde mellem
Måling af turbulent strømning
Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning
HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN MAJ 2009 MATEMATIK C-NIVEAU. Mandag den 11. maj Kl HF091-MAC
HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN MAJ 2009 MATEMATIK C-NIVEAU Mandag den 11. maj 2009 Kl. 09.00 12.00 2HF091-MAC Opgavesættet består af 8 opgaver med i alt 14 spørgsmål. De 14 spørgsmål indgår med lige vægt
Ny 400 kilovolt højspændingsledning Kassø-Tjele, baggrund og behov. 1. Baggrund. 1.1 Politisk Energiforlig. 1.2 El-infrastrukturredegørelsen
Ny 400 kilovolt højspændingsledning Kassø-Tjele, baggrund og behov 2. juni 2009 CHJ/CHJ 1. Baggrund 1.1 Politisk Energiforlig I februar 2008 blev der indgået et bredt politisk forlig vedrørende energipolitikken
Jylland-Fyn Kabel. - stationerne. Ryttergården - Graderup Fynsværket Abildskov - Sønderborg
Jylland-Fyn Kabel - stationerne Ryttergården - Graderup Fynsværket Abildskov - Sønderborg 1 Ryttergården Stationen set fra tilkørselsvej. Station Ryttergården: Rød stationsområde Blå etablering af nyt
Anlægget Strømmens vej fra havvindmøllerne til elnettet.
http://energinet.dk/da/anlaeg OG PROJEKTER/Anlaegsprojekterel/Nettilslutning af Anholt havmoellepark/sider/anlaegget.aspx Du er her: Forside > ANLÆG OG PROJEKTER > Anlægsprojekter - el >Nettilslutning
Ejbygård Vejleå Faktaoplysninger om demontering og støj
Ejbygård Vejleå Faktaoplysninger om demontering og støj 14-25113-1 /18. dec.. 2015 1 Sådan fjerner vi luftledninger Ved demontering af luftledningerne, slukkes der for luftledningsforbindelsen, og ledninger,
Jylland-Fyn Kabel. - anlægsarbejdet
Jylland-Fyn Kabel - anlægsarbejdet 1 Eksempel på arbejdsbælte under anlægsarbejdet. Arbejdsbæltet ved kabellægning i Jylland Fyn kabel projektet er som udgangspunkt 15 meter. Eksempel på tværsnit gennem
Banedanmark elektrificerer
Banedanmark elektrificerer Se, hvordan vi elektrificerer store dele af det danske jernbanenet I de kommende år elektrificerer Banedanmark cirka 820 kilometer af det statslige jernbanenet. Samlet bliver
TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.
pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge
Emne: Magnetfelter og boliger nær banen
Femern bælt Danske Jernbanelandanlæg Kontrakt Syd Notat 22. december 2010 Syd_B011 Emne: Magnetfelter og boliger nær banen 1. Indledning Den kørestrøm, der løber i hhv. køretråd, bæretov, returleder og
Godkendelse af annullering af Kommuneplantillæg og Lokalplan Vindmølleområde ved Øster Hassing Kær, landområde Hals (2.
Punkt 17. Godkendelse af annullering af Kommuneplantillæg 9.012 og Lokalplan 9-6-105. Vindmølleområde ved Øster Hassing Kær, landområde Hals (2. forelæggelse) 2014-18303 By- og Landskabsudvalget indstiller,
75% reglen. Thomas Krogh Andersen
75% reglen Denne tekniske rapport belyser problemstillinger ved at fortsætte med at bruge den danske særregel 75% reglen efter indførelse af BEK 1082 af 12/07/2016 (Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse
TERMINSPRØVE APRIL 2018 MATEMATIK. Kl
TERMINSPRØVE APRIL 2018 1p MATEMATIK tirsdag den 10. april 2018 Kl. 09.00 12.00 Opgavesættet er delt i to dele: Delprøve 1: 1 time kun med den centralt udmeldte formelsamling. Delprøve 2: 2 timer med alle
NOTAT FOR OMLÆGNING AF LEDNINGER IFBM. EVT. SALG AF AREAL TIL TRANSPORTERHVERV
Notat for omlægning af ledninger ifbm. evt. salg af areal til transporterhverv 1/6 Til Fredericia Kommune Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia NOTAT FOR OMLÆGNING AF LEDNINGER IFBM. EVT. SALG
MAJ 2019 HÆNDELSER I ELANLÆG
UDGIVET: MAJ 2019 HÆNDELSER I ELANLÆG 2018 Opsummering Der er i 2018 blevet indberettet 64 elulykker og 3 nær-vedhændelser i elektriske anlæg. Ulykkerne fordeler sig samlet set over 2 dødsulykker, 17 personskader
Thy-Mors-Salling Faktaoplysninger om stationerne
Thy-Mors-Salling Faktaoplysninger om stationerne Struer - Oddesund Bedsted Sindbjerg - Roslev - Bilstrup 1 Stationens sydlige ende. Her skal den øverste samleskinne forlænges og under denne etableres det
Er superledning fremtiden for fusion?
Er superledning fremtiden for fusion? Drømmen om fusionsenergi er ikke nem at nå. I kampen for at fremtidens fusionskraftværker nogensinde skal blive en realitet, står videnskabsmænd over for et stort
Vejledning om arbejde og træbeskæring nær luftledninger
Vejledning om arbejde og træbeskæring nær luftledninger 2. udgave, januar 2008 Vejledning om arbejde og træbeskæring nær luftledninger Forord Denne vejledning er udarbejdet af Sikkerhedsstyrelsen med henblik
Notat. 1 Indledning. 2 Forudsætninger. 3 Trafikale data. Ullerødbyen i Hillerød Kommune. Sag: Støjberegning. Emne: Jens Ulrik Romose, Hillerød Kommune
Notat Sag: Emne: Til: Fra: Ullerødbyen i Hillerød Kommune Støjberegning Jens Ulrik Romose, Hillerød Kommune Jakob Høj Notatnummer: 2219011.01 7. november 2005 Rev.: 1 1 Indledning I dette notat beskrives
Lindø Industripark UDVIDELSE AF KRANSPOR M.M. Ekstern støj T: D: Åboulevarden 80. M: Postboks 615 F:
Notat Lindø Industripark UDVIDELSE AF KRANSPOR M.M. Ekstern støj INDHOLD 21. april 2015 Projekt nr. 220419 Dokument nr. 1215493551 Version 1 Udarbejdet af HKD Kontrolleret af Godkendt af 1 Indledning...
Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket
Indkaldelse af ideer og forslag Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket Oktober 2009 Hvad er en VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår
INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord 5
Maj 2000 INDHOLDSFORTEGNELSE 400 kv HØJSPÆNDINGSLEDNING AALBORG-ÅRHUS INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 5 1. Indledning 1.1 Det hidtidige sagsforløb 6 1.2 Den første offentlighedsfase - idéfasen 6 1.3 VVM-redegørelsen
Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt ved Lerchenborg. Kalundborg Kommune September 2010
Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt ved Lerchenborg Kalundborg Kommune September 2010 N 11 21 10 9 2 1 6 3a 3b 4a 4b 12 5 7 8 2 km Fotopunkter til visualisering i nærzonen N 17 19 15 14 13 16 20
OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING
OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:
a og b. Den magnetiske kraftlov Og måling af B ved hjælp af Tangensboussole
3.1.2. a og b Den magnetiske kraftlov Og måling af B ved hjælp af Tangensboussole Udført d. 15.04.08 Deltagere Kåre Stokvad Hansen Max Berg Michael Ole Olsen 1 Formål: Formålet med øvelsen er at måle/beregne
NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST
pdc/sol NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 [email protected] www.teknologisk.dk Indledning I dette notat
Miljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse og miljørapport
Bilag 2 Visualiseringer naboer Miljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse og miljørapport For testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune Februar 2016 Kolofon Bilag til Miljøvurdering indeholdende
NOTAT. Støjmæssigt råderum for ny erhvervshavn i Køge. 1. Baggrund
NOTAT Projekt Støjmodel for Køge Havn Kunde Køge Kommune Notat nr. 2A Dato 2014-10-16 Til Simon Leth Nielsen, Køge Kommune Fra Allan Jensen Støjmæssigt råderum for ny erhvervshavn i Køge Dato 2014-10-16
Indkaldelse af ideer og forslag til Banedanmarks Signalprogram på S- banestrækningen Lyngby Hillerød
Indkaldelse af ideer og forslag til Banedanmarks Signalprogram på S- banestrækningen Lyngby Hillerød Maj 2011 1 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for
Affaldsanalyse Småt brændbart Randers
Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER
Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.
Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er
Elektrificering Køge Nord - Næstved. Borgermøde i Køge den 12. marts 2014
Elektrificering Køge Nord - Næstved Borgermøde i Køge den 12. marts 2014 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projekterne og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i spørgehjørner
Matlab script - placering af kran
Matlab script - placering af kran 1 Til at beregne den ideelle placering af kranen hos MSK, er der gjort brug af et matlab script. Igennem dette kapitel vil opbygningen af dette script blive gennemgået.
Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger.
STØJNOTAT Projekt Vejtrafikstøjberegning Skyttemarksvej, Næstved Kunde Næstved Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-06-24 Fra Jacob Storm Jørgensen og Allan Jensen, Rambøll 1. Indledning Næstved Kommune har bedt
Eksist. lednings fysiske placering - vertikalt, horisontalt, markareal, belagt areal, fællesgrav, foringsrør m.m.
sprotokol - skema til teknisk aftale Side 1 af 6 s-ejer Spildevand Spildevand BLUKS-01 Spildevand KST 1.190 1.435 3 Ø40 mm sejeren oplyser, at ledningen langs sydsiden af Ødisvej mellem Tværford og Ødisvej
Vejledning. Forvaltning af forsigtighedsprincip ved miljøscreening, planlægning og byggesagsbehandling.
Magnetfelter og højspændingsanlæg Vejledning Forvaltning af forsigtighedsprincip ved miljøscreening, planlægning og byggesagsbehandling. 2010 Udarbejdet i et samarbejde mellem Elbranchens Magnetfeltudvalg
Der er facit på side 7 i dokumentet. Til opgaver mærket med # er der vink eller kommentarer på side 6.
Der er facit på side 7 i dokumentet. Til opgaver mærket med # er der vink eller kommentarer på side 6. 1. Figuren viser grafen for en funktion f. Aflæs definitionsmængde og værdimængde for f. # Aflæs f
gl. Matematik A Studentereksamen
gl. Matematik A Studentereksamen gl-stx132-mat/a-14082013 Onsdag den 14. august 2013 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.
Demonstrationsprojekt angående beregning af luminans af vejtavler Kai Sørensen, 1. maj 2015
Demonstrationsprojekt angående beregning af luminans af vejtavler Kai Sørensen, 1. maj 2015 Forord På mødet i NMF den 14./15. oktober 2014 blev det aftalt at der udføres et demonstrationsprojekt angående
HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 2.05
HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 2.05 INDHOLDSFORTEGNELSE Side LOKALPLAN NR. 2.05 1 Lokalplanens formål... 2 Lokalplanens område og zonestatus... 3 Områdets anvendelse... 4 Udstykninger... 5 Vej- og stiforhold...
El-nettilslutning. en vital del af totalomkostningerne
El-nettilslutning en vital del af totalomkostningerne Kalundborg Forsyning har sparer et millionbeløb årligt ved at have valgt en optimal el-nettilslutning. Ved Ringsted Forsyning arbejder Ingeniør Huse
STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 2007 2010 MATEMATIK A-NIVEAU. MATHIT Prøvesæt 2010. Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT
STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 007 010 MATEMATIK A-NIVEAU MATHIT Prøvesæt 010 Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT Opgavesættet er delt i to dele. Delprøve 1: timer med autoriseret formelsamling Delprøve
Elektromagnetisme. Fagnotat. Køge Nord - Næstved
Elektromagnetisme Fagnotat Køge Nord - Næstved Godkendt dato 29.01.2014 BDK Godkendt af Senest revideret dato 20.01.2014 BDK Senest revideret af Elektromagnetisme Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads
OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT
OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT Dato: Oprindelig 07.08.2013, opdateret 17. februar 2014 Projekt: 4 prototypemøller og en målemast i Velling Mærsk i Ringkøbing-Skjern Kommune Projektopstiller:
gl. Matematik A Studentereksamen Torsdag den 22. maj 2014 kl gl-1stx141-mat/a
gl. Matematik A Studentereksamen gl-1st141-mat/a-05014 Torsdag den. maj 014 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven
a og b Den magnetiske kraftlov Og måling af B ved hjælp af Tangensboussole
3.1.2. a og b Den magnetiske kraftlov Og måling af B ved hjælp af Tangensboussole Udført d. 15.04.08 Deltagere Kåre Stokvad Hansen Max Berg Michael Ole Olsen 1 Formål: Formålet med øvelsen er at måle/beregne
Notat vedr. Indlejret energi
Notat vedr. Indlejret energi......... 17.059 - Dansk Beton den 25. oktober 2017 Indledende bemærkninger er blevet bestilt af Dansk Beton til at lave en sammenligning af CO2 udledningen for råhuset til
