RADIOTEN. Radiohistorisk Forening Ringsted. stiftet d. 26. maj e-information, 5. årgang, maj 2014, nr. 53. Nr

Transkript

1 RADIOTEN Radiohistorisk Forening Ringsted stiftet d. 26. maj Nr RFR: Giro: /CVR: Danske Bank: 1551 Konto Radiohistorisk Forening Ringsted Søndre Parkvej Ringsted Ringsted Radiomuseum: Sct. Hansgade Ringsted eller www:ringsted-radiomuseum.dk Bestyrelsen: Bjarne D. Nielsen: Formand Per Bergmann: Christian Hamel: Michael Jensen: Bjarne Christiansen: VENNER: Torben Lønholm: e-information, 5. årgang, maj 2014, nr. 53 FLOT IDA/ foredrag d. 23. marts om indføring af FM i Danmark, ved: Ole Mørk Lauridsen, uofficiel Mr. SKYMASTER i Danmark Der var mere end 30 glade deltagere fra IDA/Ingeniørforeningen til arrangementet, som var en meget stor succes for IDA's HITEK-gruppe. foto: Niels Dreijer ps. Vi forventer at bringe en artikel om dette foredrag senere i RADIOTEN. Indhold: Nr. 5. maj Sæson 2 igang på Radiomuseet - IDA HITEK foredrag: FM i DK ved: Ole Mørk Lauridsen - 2 glasmontrer fra ZBC-Ringsted giver nye muligheder i Museet - LYREC professionel Taperec. ved: Henning Beck - 2 siders artikel om Radiohuset i Dagbladets WEEKEND-tillæg Lørdag d. 26. april - Nyt dekorationsoplæg fra den alternative udstillingsafdeling - Ældre lokale biograf-reklamer - Fine besøgstal fra starten af året - Generalforsamling/VENNER - BDN-foredrag/Ringsted Rotary foto: Sten E.Hansen 1. april åbnede vi sæson nr. 2 i Sct. Hansgade En glad og forventningsfuld formand, hejste d. 1. april flaget på den nye flagstang. Begge dele er sponseret af Marianne & Bjarne. De gamle små og falmede flag er "pensioneret". Det er vort håb og tro, at vi i 2014 kan slå vor "besøgsrekord" på gæster i Vi er dog godt klar over, at det ikke bliver let, men med de udførte forbedringer i Huset og den flotte NY udstilling, har vi skabt de bedst mulige betingelser. Med støtte fra Kultur- & Skoletjenesten, ref. blad nr , har vi fået trykt en NY 2014-brochure i eks. og udsendt denne til 170 skoler på Midt- og Vestsjælland. Vi håber også på hjælp fra VENNE- og RFRmedlemmer til fordeling de nye brochurer, så de virkelig kan hjælpe os på vej i 2014.

2 RADIOTEN Nr. 5/2014. side 2. Flot gave: 2 glasmontrer fra ZBC-Ringsted, fotos: Bjarne D. Nielsen Disse flotte store glasmontrer har været en fornem markering af Radio & Elektronik-aktiviteterne på skolen siden starten af 1980'erne. Nu er der ikke længere plads til dem og vi blev meget glade, da vi fik tilbud om at overtage montrerne med indhold. Længden er 6 meter (2 sektioner á 3 meter), højde 2 meter og dybden er en halv meter. Vi begyndte kl lørdag d. 26. april, kl forlod vi skolen på vej til Radiomuseet i Sct. Hansgade 34. Dette område på skolen indrettes nu i stedet med borde og stole til elevernes gruppeopgaver. Vi havde bedt RFR- og VENNE-bestyrelserne og et par ekstra mand om at løse denne ret store transportopgave, vi var 7 mand og klarede det fint. Billederne viser, at det ikke var helt så enkelt, da hver 3-meter sektion faktisk var ret så tung for os. Højden på 2 meter kunne lige netop komme ind under lysarmaturerne på skolens hovedgang. Vi tog os tid til at løse opgaven, så vi ikke ødelagde effekter eller skabe og de mange glaslåger/hylder. Det var jo virkelig værdifulde sager, som vi alle glædede os over at kunne flytte til Radiomuseet. Montrerne placerede vi ud for vores forskervæg, samt i Design-udstillingen.Vi foreslår nu en IDÈkonkurrence om indholdet af de flotte montrer. Der må være mange muligheder, men vi bør tænke på gæsterne og undgå tunge TEKNIK-udstillinger. Billedet viser FLYTTE-holdet efter vel overstået opgave. red. er dog helt sikker på at opgaven ikke kunne være løst uden den flotte/gratis hjælp fra: Mogens Madsen, som medvirkede med den store flyttevogn, inclusive lift fra: plastbutikken.dk MANGE TAK til MOGENS!

3 RADIOTEN Nr. 5/2014. side 3. LYREC en dansk båndoptagerfabrik, ved: Henning Beck Red. Vi er meget glade for denne artikel om den professionelle danske båndoptagerproducent, selv om artiklen falder udenfor vore normale underholdnings-elektronikrammer, så er den dog nært beslægtet. Vi giver derfor ordet til: Firmaet Lyrec eksisterede fra 1945 til 2007 på forskellige adresser og med forskellige ejere. Men selv om der er gået mange forskellige maskiner og apparater ud ad døren, er det, Lyrec huskes for, udvikling, produktion og salg af båndoptagere til professionel anvendelse. Det første logo fra 1945 Udviklingsingeniør Henning Beck ansat på LYREC fra 1970 til 2005 I 1945 blev der imidlertid ikke lavet båndoptagere, men skæreudstyr til grammofonplader. Grundlæggeren Lars Christian Thorkild Petersen, altid kaldet TH, havde taget patent på en metode til at udvide frekvensområdet for skærehovedet fra ca. 4 til 7½ khz, og det var et af Lyrecs første produkter. Et datablad fra 1947 viser, at et komplet anlæg bestod af skæreaggregat SV2, skærehoved A43 og forstærkerenw25. Frekvensgangen var Hz +/- 4 db, det samlede udstyr kostede kr ,- i Til at trække pladetallerkenen havde Lyrec udviklet en synkronmotor, der blev markedsført allerede i august En senere udgave, SM8, blev i årevis bestilt af det tyske firma Neumann, der også lavede skæreapparater. Op igennem tresserne bestilte de gerne 20 stk. ad gangen og sagde hver gang, at det var sidste gang, de købte, for de var næsten færdige med deres egen konstruktion. De fik sidste leverance i På SM8-motoren, som kunne køre 33⅓, 45 og 78 omdr./min, ses noterne til de tre hastigheder. Ligeledes ses gummidæmpede opspændings-skruer og øverst på rotoren ses en asynkron startmotor. Den var nødvendig, fordi synkronmotoren ikke havde noget start-moment. I årene blev der produceret 110 stk. af denne motor. I løbet af 50- erne opstod et tæt samarbejde med firmaet Fonofilm, senere Ortofon. Det blev til, at Fonofilm lavede elektronikken og Lyrec lavede mekanikken. Båndmaskiner Den første båndmaskine kom i 1951 og bestod af tapedecket TR2 og forstærkeren AR2. TR2 havde kun plads til 7 spoler, så året efter kom TR4 med plads til 10½ og med tre hastigheder. Både TR2 og TR4 var i produktion i flere år, og TR2 var i drift bl.a. hos Statsradiofonien og på Radio Mercur. Der findes stadig fine og fungerende eksemplarer af disse første båndmaskiner.

4 Efter mange forskellige varianter kom TR50 sidst i 60-erne. RADIOTEN Nr. 5/2014. side 4. LYREC side 2. Den var et teknologisk fremskridt med bl.a. servostyring af spolemotorerne og dobbelt capstansystem. TR50 kom oprindeligt med ¼ bånd, stereo eller 2-spors, men blev senere også bygget som 4 spor på ½ og 8 spor på 1 bånd. Blandt kunderne til 8 spor på 1 var Svend Asmussen, og med den lavede han sin violin om til at lyde som et helt orkester ved at lægge flere spor sammen igen og igen. Multitrack 8 spor var ikke nok. Studierne ville have flere, så man måtte anvende 2 bånd. Lyrecs adgang til det marked var med TR53, 16 eller 24 spor på 2, markedsført Teknikken med at kunne lægge flere spor sammen blev udnyttet ved, at forskellige instrumenter og vokaler fik hver deres spor. Så kunne man rette et enkelt spor, uden at resten af orkesteret var til stede. Inden for popmusikken kunne man også blive ved med at indspille fx en vokal, indtil der endelig blev sunget rent. Men det krævede fuld kontrol over forstærkeren. Derfor udviklede vi en fjernbetjening, RCU, Remote Control Unit, som kunne vælge funktionen af forstærkerne individuelt. Ud over komplet forstærkerkontrol var der en funktion, der kunne søge en vilkårlig position på båndet. Efterfølgeren til RCU hed TPC, Tape Position Controller. Den havde samme forstærkerkontrol, men baseret på Intels microprocessor 4040 havde den et mere avanceret båndtællersystem. I 1977 kom TR532 på markedet. Tapedecket var identisk med TR53, bortset fra, at der var to hastigheder, men forstærkerne var nye og noget mere produktionsvenlige. Der blev stadig anvendt transistorer på de kritiske steder, og både ind- og udgang var transformatorkoblet. Maskinen er her vist uden skærmen foran hovederne. Den sad normalt på, men kunne fjernes, så det var muligt at redigere i båndet.

5 I 1979 kom en fjernbetjening mere, ATC, Audio and Tape Controller. Den var bygget over Intels MCS-48 serie microprocessor og alle funktioner var kontrolleret af den. Den kunne blandt andet søge tre positioner direkte og 32 positioner kunne gemmes. Og som TPC en stilles op til at køre i sløjfe: afspilning fra A til B og dernæst søge tilbage til A. Men især: den fyldte mindre end et A3-ark og var kun 6 cm tyk. Samtidig med ATC en fik maskinen et face-lift. I 1986 blev TR532 afløst af TR533. Den største forskel var, at 532 kunne kun tage 10½ spoler, 533 kunne tage 14 spoler. Derudover var der nogle få forbedringer, bl.a. faselåst capstansystem. Og kunden kunne vælge, om der skulle VU-meter-overbro eller VU-metre i fronten af maskinen. TR532 og 533 blev solgt primært til musikstudier og radiofonier i det meste af Europa. Vi forsøgte at komme ind på det amerikanske marked, men uden det store held. Alt i alt blev der produceret lidt over 500 af disse maskiner. RADIOTEN Nr. 5/2014. side 5. LYREC side 3. Kopiering Lyrec var tidligt ude med udstyr til at massekopiere bånd til blindeorganisationer og undervisningsinstitutioner. Det viste anlæg stammer fra begyndelsen af 60 erne og indeholder en master, der afspiller det bånd, der skal laves kopier af, og 7 slaver, der indspiller programmet fra masteren, alt på ¼ bånd. Kopieringen foregik ved 4 gange normal hastighed, og start og stop af alle maskiner foregik fra masteren. Efterhånden som Philips Compact Cassette blev accepteret som medie, måtte Lyrec også lave udstyr til at kopiere den. Det blev i første omgang et anlæg med dobbelt master, A- siden på den ene og B-siden på den anden. De to stereosignaler blev så indspillet på op til 10 cassetter. Master'ne spolede selv tilbage til starten af programmet baseret på et stykke reflekterende tape ved programstart og slut. Men kassettens konstruktion satte grænser for hvor hurtigt, båndet kunne køre: max. 8 gange normal hastighed.

6 RADIOTEN Nr. 5/2014. side 6. LYREC side 4. Derfor kom næste generation: Den store ændring var, at nu indspilledes kassettebåndet, inden båndet kom i kassetten. Båndene, kaldet pancakes, kom på kerner uden flanger og kunne være vanskelige at håndtere. Den dobbelte master har samme program på de to maskiner, mens den ene afspiller program til slaverne, spoler den anden tilbage og er sig parat til at tage over. For at nå hurtigere kopieringshastighed blev masteren lavet som to plader med en afstand imellem, som passede til båndet. Masterbåndet, normalt ½, med 4 spor program blev så spolet ned i kassen og splejset, så der dannes en sløjfe. Programmet kan nu afspilles om og om igen. Nu kunne vi komme op på at køre 480 /sec. (44 km/t!) som 128 x 3 ¾ /sec. eller 64 x 7½ /sec. Slaverne, der passede til denne type master, var som tidligere dobbelte. I den viste udgave til 14 spoler med kassettebånd. De kunne leveres med Dolby HX-Pro, m. bias optimering, opfundet af Jørgen Selmer Jensen fra B&O. Det var masteren der var det kritiske led i processen.båndet kunne knække, det blev slidt og for at få høj ydelse, skulle masteren køre 128 gange, og det lod sig kun gøre med 3 ¾ /sec. master. Desuden var computere i heftig fremmarch, så det næste skridt var at lave masteren digital. Men det blev anset som en for voldsom opgave for Lyrec at udvikle en digital master. I stedet samarbejdede vi med først et, siden et andet amerikansk firma om at markedsføre en digital master. Ingen af de to firmaer producerede slaver, så det var til gensidig fordel. Der er ikke noget billede af en digital master, for den er blot en pc udstyret med et ekstra kabinet. Begge typer kunne køre 160 x normalhastighed. TR55 blev lavet omkring Den var sigtet mod radiofonier, men af forskellige årsager slog den ikke rigtig an. Så ¼ stereo modellen blev suppleret med en ½ 4-spors model, TR55-MM, til produktion af mastertape og en 0.15 model, TR55-QC til kvalitetskontrol af indspillede kassettebånd, før de blev lagt ind i kassetten. Forskelligt Der blev lavet mange andre apparater end de her omtalte.eks: Mixepulte. Temporeguleringsmaskiner, der kunne afspille langsommere uden at ændre tonelejet. Instrumenteringsmaskiner, primært til patientovervågning.digitalt tidsforsinkelse op til 400 msek. Fuldt elektronisk. Redigeringsmaskinen Fred, ¼ stereo, sigtet mod journalister, kun afspilning og klipning.frida, ¼ all-round transportabel studiemaskine. Gepro, trykkemaskine til at trykke tekst direkte på kassetten. Tachos, Kronos og Minos, maskiner til automatisk ilægning af bånd i kassetter, fra vores fabrik i Italien. DCC-maskiner, Digital Compact Cassette, til Philips. Lyrec lukkede oktober I årenes løb er det gået både op og ned for Lyrec, der var hyppigt lavvande i kassen, men stormene blev redet af. Den bedste periode var fra midt-80 erne til midt-90 erne, hvor vi var ca. 50 ansatte. Red. Vi siger TAK til Henning Beck, for denne spændende beretning fra en betydende dansk virksomhed.

7 RADIOTEN Nr. 5/2014. side 7. Herlig artikel i: Dagbladet WEEKEND-tillæg, distribueret til hele Sjælland d. 26. april Red. er så glad for denne 2 siders og flotte artikel, at vi iler med at bringe dette lille " hjørneklip" fra den ene af siderne. Udklip fra 2 siders artikel Vi havde besøg af: Journalist: Stefan Andreasen Fotograf: Thomas Olsen For de som er interesseret i hele artiklen, i en læsbar kvalitet, tror vi på at avisen stadig er i handelen og kan købes via nærmeste bladhandel/distributionssted. Vi siger TAK til DAGBLADET, for denne fine omtale af Ringsted Radiomuseum/ RADIOHUSET og alle vore aktiviteter i Ringsted. Vi håber naturligvis på, at denne artikel vil bringe os mange nye gæster fra hele det Sjællandske område. Vi vil forsøge at komme i kontakt med DK4, som bringer mange spændende TV - indslag fra små idealistiske specialmuseer. Den kategori må vi formentlig kunne komme ind under. Red. Hører meget gerne om andre ideer, som kan være med til at øge besøgstallet på vort fine RADIOMUSEUM i Ringsted. Nu har vi set RFR-hefter om: Radio, Fjernsyn, Grammofon, Båndoptager og Satellitter, ligge på den nederste glasmonterhylde i butikken, gennem mere end ét år. Hvor mange hefter har i solgt? Svar: Ingen Kan pladsen ikke bruges bedre? Svar: Kom med et forslag! Hvor er Beauty-box radioen til det Svenske Kongehus blevet af? Kan vi ikke SÆR-udstille den? Svar: Jo! Naturligvis. Seneste udspil fra formandens visuelle hustru: Marianne Billedet viser resultatet! foto: Bjarne D. Nielsen

8 RADIOTEN Nr. 5/2014. side 8. Ældre BIOGRAF-reklamer fra Midtsjælland Via "Grammofon-Steen" har vi fået nogle herlige biografreklamer fra midten af 50'erne. Mon ikke der kan findes flere af disse og vi arbejder på at vise dem på vor fladskærm i CAFE'en. Vi ønsker, at gæsterne kan vælge mellem TEMAER i en MENU. Andre eksempler med RADIO-reklamer? Lad os høre fra jer! Den NYE udstilling har fået fine besøgstal fra starten Kongehusmodellerne har tydeligvis interesse for mange af vore gæster, det er jo en stor opmuntring! Allerede inden den officielle åbning havde vi 179 besøgende. Til selve åbningen havde vi 75 gæster og i løbet af april måned har vi yderligere haft 196 gæster. Hermed har vi p.t. nået 450 gæster. Det meget glædelige er, at vi har haft 8 grupper med mere end 20 deltagere. Disse grupper betaler typisk ekstra for 2 rundvisere á 250 kr. Dette betyder meget for gæsternes tilfredshed med besøget og det giver naturligvis også flere penge i kassen. Vi håber nu på, at alle RFR- og VENNE-medlemmer anbefaler os! Indkalder til ordinær Generalforsamling: Fredag d. 30. maj kl i RADIOHUSET Dagsorden ifølge lovene Bestyrelsen håber at mange VENNE-medlemmer vil deltage. Foredrag for Ringsted Rotary Klub d. 7. april Forleden var formanden inviteret til Ringsted Rotary Klub for at fortælle om Ringsted Radiomuseum & Radiohuset. Det blev klaret i løbet af den aftalte time og bagefter var der mange relevante spørgsmål til foreningens store arbejde og den store nye udstilling. Der var også en række spørgsmål til vore aktiviteter: Overspilning af audio- og video, samt reparation af ældre apparater. Vi aftalte et snarligt besøg af foreningens medlemmer. I stedet for en vingave blev det en gavecheck til vor VENNE-forening. Flemming Hansen overrakte kr.-checken til BDN