KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. programmer. Regionale udviklingsprogrammer I^^H^HHI^^B SERIE REGIONALPOLITIK

Transkript

1 KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER programmer Regionale udviklingsprogrammer I^^H^HHI^^B SERIE REGIONALPOLITIK

2

3 KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Regionale udviklingsprogrammer SAMLING AF PROGRAMMER Serie Regionalpolitik nr. 17 Bruxelles, maj 1979

4 Denne publikation foreligger ligeledes pá DE ISBN EN ISBN FR ISBN IT ISBN NL ISBN X Bibliografiske data er at finde bagest i denne publikation Copyright EKSF EØF Euratom, Bruxelles-Luxembourg, 1979 Artikler og tekster i denne publikation må med kildeangivelse frit gengives i deres helhed eller i uddrag Printed in Luxembourg ISBN Katalognummer: CB-NS DA-C

5 Indhold I. Indledning 5 II. Regionaludviklingsprogrammernes rolle 7 III.Resumeer af regionaludviklingsprogrammerne 11 - Belgien 13 - Danmark 31 - Forbundsrepublikken Tyskland 57 - Frankrig 87 - Irland Italien Luxembourg l89 - Nederlandene Det forenede Kongerige 223 IV. Sammenlignende analyse 239 Tabeller og kort Bilag I - Den fælles ramme 265 II - Kommissionens udtalelser 271 III - Henstillinger til medlemsstaterne 275

6

7 INDLEDNING Regionaludviklingsprogrammerne blev inden udgangen af 1977 tilstillet Kommissionen af medlemsstaterne i henhold til Rådets forordning (EØF)nr. 72U/75 af 18. marts 1975 om oprettelse af en europæisk fond for regionaludvikling (EFRU) l). Disse programmer skal tjene som referenceramme ved vurderingen af EFRU-projekter; de vedrører de 75 regioner, som er berettiget til at modtage støtte fra EFRU, eller 55 % af det geografiske område og 38 % af befolkningen i Fællesskabet; denne rolles betydning er blevet styrket ved Rådets forordning (EØF)nr. 21U/79 af 6. februar ), der pålægger Kommissionen at fastlægge hvilke områder, der er prioriterede med hensyn til intervention fra EFRU. Desuden fastsættes det i Rådets resolution af 6. februar 1979 om retningslinjerne for Fællesskabets regionalpolitik 3), at regionaludviklingsprogrammerne fremover udgør den bedst egnede ramme for iværksættelsen af en samordning af såvel de enkelte landes som Fællesskabets regionalpolitik. For nogle landes vedkommende ligger forpligtelsen til at udarbejde regionaludviklingsprogrammer i henhold til forordning (EØF)nr. 72^/75 til grund for planlægningen af deres regionalprogrammer; alle landene har været nødt til at forelægge disse programmer i henhold til den fælles ramme, der blev udarbejdet af udvalget for regionalpolitik h), og inden for de krævede frister. Dette udvalg har afgivet udtalelse i henhold til artikel 6 i dets forretningsorden 5) den l6. juni og 26. oktober 1978 og har videregivet denne udtalelse til Rådet og Kommissionen. Efter at have gennemgået disse programmer under hensyntagen til traktatens bestemmelser og fællesskabsinstitutionernes afgørelser, har Kommissionen afgivet sin udtalelse 6). Kommissionen har desuden udarbejdet henstillinger til medlemsstaterne 7) på grundlag af de nye bestemmelser inden for den fælles regionalpolitik. 1) EFT nr. L 73 af ) EFT nr. L 35 af ) EFT nr. C 36 af k) EFT nr. C 69 af 2U (se Bilag i). 5) EFT nr. L 320 af ) Se Bilag II. 7) 3e Bilag III.

8

9 II - REGIONALUDVIKLINGSPROGRAMMERNES ROLLE 1. Programmernes rolle er først og fremmest at definere de offentlige myndigheders hensigter og forpligtelser vedrørende udviklingen eller omstruktureringen af en region, således at de økonomiske beslutningstagere kan få de nødvendige oplysninger med henblik på en god allokering af produktionsfaktorerne. Det mindsker usikkerheden at offentliggøre programmerne for infrastrukturinvesteringerne og de støtteordninger, som kan komme eventuelle investorer til gode. 2. For Fællesskabets vedkommende tjener regionaludviklingsprogrammerne dels som referenceinstrument for de projekter, der er berettiget til støtte fra EFRU, og som skal indgå i disse programmer, og de udgør endvidere den bedst egnede ramme for iværksættelsen af en samordning af såvel de enkelte landes som Fællesskabets regionalpolitik. De bør ajourføres regelmæssigt. 3. Selv om regionaludviklingsprogrammerne forekommer at være af væsentlig betydning for såvel regionalpolitikken i Fællesskabet som for regionernes harmoniske udvikling, bør de i forbindelse med markedsøkonomien bevare en vejledende karakter, dvs. beskrive vigtigste udviklingsfaktorer (arten af infrastrukturforanstaltningerne og deres prioritering, de vigtigste forudsætninger for at placere de forskellige former for foranstaltninger, og give nøjagtige oplysninger om udgifterne til disse samt de forskellige offentlige myndigheders og især statens finansielle forpligtelser. h. I EFRU-forordningen fastsættes, at der kun kan ydes støtte fra fonden til investeringer, der "udgør en del af et regionaludviklingsprogram". Dette medfører, at programmerne skal indeholde en begrundelse for projekterne, uden at disse udtrykkeligt angives. 5. I de nye bestemmelser præciseres det, at Kommissionen skal gennemgå regionaludviklingsprogrammerne under hensyntagen til Fællesskabets programmer og mål. Efterhånden som de sidstnævnte kommer til at ligge fast, vil Kommissionen blive i stand til at fastlægge prioritetsområderne for fondens intervention, således som det er fastsat i artikel 6, stk. h, i forordning (EØF)nr. 2l! /79. Programmerne bør ligeledes dokumentere at det er berettiget at yde støtte fra EFRU til infrastrukturinvesteringer, der bidrager til udviklingen af regionen l). 6. Programmernes stigende betydning for forvaltningen af EFRU fremgår tydeligt, når man tager i betragtning, at der mellen 1975 og 1978 blev ydet støtte til mere end projekter. Jo mere gennemarbejdede og nøjagtige l) Forordning (EØF)nr. 72^/75 indeholdt en snævrere definition af begrebet "infrastrukturer", idet de skulle være "direkte knyttet til" udviklingen af industri-, håndværks- eller servicevirksomheder (artikel h, stk. 1, litra b),

10 programmerne er, desto lettere vil det være for fonden at yde støtte til projekterne. EFRU-interventionernes effektivitet hænger nøje sammen med regionaludviklingsprogrammernes kvalitet. 7. For så vidt angår de regioner, der er berettiget til støtte fra EFRU, tjener regionaludviklingsprogrammerne ligeledes som referenceramme for de øvrige finansielle instrumenter i Fællesskabet. Der vil således kunne sikres en større samordning mellem Fællesskabets forskellige finansielle instrumenter i de pågældende regioner l). Kommissionen vil sørge for, at de øvrige fællesskabsfonds forvaltninger tager hensyn hertil. 8. I henhold til Rådets resolution af 6. februar ) udgør disse programmer ligeledes den bedst egnede ramme for iværksættelsen af en samordning af såvel de enkelte landes som Fællesskabets regionalpolitik. En sådan samordning bør gennemføres ved hjælp af mere nøjagtige oplysninger om de forskellige medlemsstaters regionalpolitik og regionalprogrammer, samt ved at sammenholde de definerede mål og de anvendte midler, således at forskelle og uoverensstemmelser tydeligt fremgår med henblik på gradvis at nå frem til en rimelig afbalancering af den økonomiske aktivitet 3) på Fællesskabets område. Denne gennemgang kunne f.eks. omfatte udgifterne til de forskellige former for støtte og disses effektivitet, definition og vurdering af infrastrukturbehovene og programmerne vedrørende grænseregionerne, samt undersøgelse af budgetternes regionale virkninger. I forbindelse hermed bør man henlede opmærksomheden på udvalget for regionalpolitik, der blev oprettet i samråd med Rådet og Kommissionen med henblik på at bidrage til samordningen af medlemsstaternes regionalpolitik. 9. Desuden vil fællesskabskriterierne for en sådan samordning blive præciseret i de retningslinjer og prioriteter, der udarbejdes på grundlag af den periodiske beretning om situationen og den økonomiske og sociale udvikling i Fællesskabets 1) For så vidt angår landbrugsstrukturpolitikken, skal de fælles regionalforanstaltninger for fremtiden udgøre en del af regionaludviklingsprogrammerne. Dette er allerede tilfældet med landbrugsafgørelserne, der har til formål at fremskynde dræningsarbejderne i Irland og Nordirland (EFT nr. L i+3 af lu ); det er ligeledes tilfældet med alle de øvrige kommissionsforslag inden for dette område. Endvidere anføres det i udkastet til forordning vedrørende rentegodtgørelse for visse lån til infrastruktur (dok. COM (31) endelig udg. af ) inden for rammerne af Det europæiske monetære System, at de støtteberettigede investeringer, der gennemførers i regioner, for hvilke medlemstaterne skal forelægge regionaludviklingsprogrammer, bør udgøre en del af disse programmer. 2) EFT nr. C 36 af ) I denne forbindelse bør der ligeledes henvises til den nylige meddelelse fra Kommissionen vedrørende støtteordninger med regionalt sigte, hvori det fastsættes, at regionalbistand, der ydes i områder, som er berettiget til støtte fra EFRU, i princippet skal udgøre en del af regionaludviklingsprogrammerne i henhold til artikel 6 i forordning (EØF) nr. 72^/75 om oprettelse af denne fond (EFT nr. C 31 af ).

11 - 9 - regioner, som Kommissionen vil forelægge Rådet for første gang i 1980, således som det er fastsat i beslutningerne og Rådets resolution af 6. februar 1979 l). 10. Endelig skal regionaludviklingsprogrammerne også gøre det muligt for fællesskabsinstanserne at tage hensyn til den regionale virkning af Fællesskabets politik på andre områder og virkningerne af de forholdsregler, som disse instanser træffer, især vedrørende de områder, hvor fællesskabspolitikken er mest udbygget (den fælles landbrugspolitik, handelspolitikken). Såfremt regionaludviklingsprogrammerne indeholder tilstrækkeligt nøjagtige oplysninger herom, vil det være muligt at sikre, at dette sker på de bedst mulige betingelser l). 11. Kommissionen har gennemgået de programmer, som er blevet meddelt den af medlemsstaterne ved udgangen af 1977 i snævert samarbejde med de nationale administrationer, bl.a. i udvalget for regionalpolitik, som har afgivet udtalelse om disse programmer i overensstemmelse med forordning 72U/75 I mange tilfælde er disse programmer blevet suppleret under gennemgangen. Kommissionen har i sin udtalelse, der er anført i bilag II, henvist til den fælles ramme (som er anført i resumé i bilag i). Kommissionen har ligeledes sendt henstillinger til medlemsstaterne (anført i bilag III) med henblik på at forbedre indholdet af disse programmer, bl.a. med hensyn til den stigende betydning, som disse programmer tillægges både for forvaltningen af EFRU og samordningen af de enkelte landes regionalpolitik. l) Jf. i denne forbindelse - Rådets resolution af 6. februar 1979, hvori anføres, at Rådet tager til efterretning, af Kommissionen agter på en mere systematisk måde at tage hensyn til de regionale virkninger af fællesskabspolitikken på de vigtigste områder; Rådet erklærer også selv at ville tage hensyn til disse virkninger, når det selv træffer afgørelser vedrørende en sådan politik; - artikel 13 i Rådets forordning (EØF) nr. 21H/79 af 6. februar 1979, der omhandler de særlige fællesskabsaktioner med henblik på regionaludvikling, der er knyttet til Fællesskabets politik samt til foranstaltninger truffet af Fællesskabet med henblik på i højere grad at tage hensyn til denne politik og disse foranstaltningers betydning for regionerne eller dæmpe de regionale konsekvenser deraf.

12

13 11 III. - RESUMÉER AF REGIONALUDVIKLINGSPROGRAMMERNE På de følgende sider anføres der resumeer af medlemsstaternes regionaludviklingsprogrammer 1), i nedennævnte rækkefølge : Belgien Danmark, herunder Grønland Forbundsrepublikken Tyskland Frankrig Irland Italien Luxembourg Nederlandene Det forenede Kongerige

14

15 Resumé af regional udviklingsprogrammerne Belgien

16

17 INDLEDNING 1. Den dokumentation, der er omtalt, ovenfor og som er fremsedt til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 6 i EFRU-forordningen, omfatter en indledning og de omarbejdede programmer for Flandern (5,6 millioner indbyggere) og Valloniet (3,2 millioner indbyggere). Den består af i alt 33^- sider, hvortil kommer tre kort, og den dækker perioden I978-I98O. I bilaget til indledningen følger oplysninger om de forskellige metodologier, der er anvendt i de to programmer ved beregningen af beskæftigelses-underskuddet, samt om anvendelsen af EFRU-midlerne, og endvidere visse oplysninger om tekstilog konfektionsindustrien. Desuden er der til programmet for Valloniet føjet et notat vedrørende den fysiske planlægning. 2. Belgiens socio-økonomiske udvikling i perioden har været kendetegnet af fire konjunkturcykler og afsluttedes med en tilbagegang, som blev efterfulgt af en meget svag genrejsning. 3. I en erklæring til parlamentet den 7. juni 1977 fremlagde regeringen forskellige valgmuligheder, hvormed det især tilsigtes, at der føres en fremsynet politik med hensyn til energi og råstoffer, at der sikres en sanering af budgettet, og at der tildeles regionerne udvidede beføjelser med hensyn til den økonomiske politik. h. De tidligere fremsendte programmer for regionaludvikling byggede på planen for I O. I mellemtiden har vigtige afgørelser, som regeringen har truffet eller givet meddelelse om, gjort en ny tilpasning berettiget. Regeringen besluttede således den 10. marts 1978, at dens ajourføring skulle gennemføres i form af et notat om den generelle politik for De nye hovedlinjer har foranlediget den belgiske regering til at anmode om suspension af gennemgangen af de allerede indgivne programmer for regionaludvikling og til at forelægge ny dokumentation. 5. Lovgivningen om økonomisk ekspansion bygger på nuværende tidspunkt på loven af 30. december 1970, hvori udviklingszonerne fastlægges. Endvidere er det for at lette den socio-økonomiske analyse blevet besluttet at oprette nogle "prioriterede blokke", der omfatter de fleste af de udviklingszoner, som er berettigede til at modtage refusion fra EFRU, idet der tages hensyn til Kommissionens afgørelse af 26. april For Flanderns vedkommende er de udvalgte blokke "Westhoek", Østflandern-blokken og Limburg-Kempen-blokken og for Valloniets vedkommende "vestblokken", "østblokken" og "sydblokken".

18 16-6. Med hensyn til institutionerne er der foretaget en økonomisk og politisk decentralisering i 3 økonomiske regioner: Den Vallonske, den flamske og Bruxelles, og en opdeling af landet i tre kulturfællesskaber (nederlandsksproget, fransksproget og tysksproget). Desuden skal der på grundlag af en fællesskabs- og regionalpagt foretages betydelige ændringer inden for fordelingen af beføjelserne såvel på nationalt niveau og fællesskabsniveau som på regionalt og subregionalt niveau.

19 17 FLANDERN Kapitel I ØKONOMISK OG SOCIAL ANALYSE Α. Strukturanalyse Den 31. december 1976 var befolkningen på indbyggere; i perioden var den vokset med 10 %.Denne vækst er imidlertid langsommere end tidligere som følge af en nedgang i fødselstallet. Der konstateres en nedgang i aldersklassen fra 0 1U år og en stigning i den erhvervsaktive befolkning. Indtil I98O forudser man en forøgelse af den samlede befolkning med 1U I perioden I er beskæftigelsen faldet inden for den primære sektor og steget inden for den sekundære og især inden for den tertiære. Den 31. december 1976 repræsenterede den primære sektor 0,5 %, d3n sekundære 50,2 %og den tertiære U9,3 %af den beskæftigede befolkning (socialsikringens statistikker). Bruttofaktorindkomsten for Flandern var i 197'*på 1 037,8 mia BFR i løbende priser, hvilket var 55,6 %af hele landets. Endvidere var værditilvæksten pr. indbygger, nemlig I BFR, lavere end det nationale gennemsnit ( BFR). Fordelingen efter sektor var som følger: Den primærs sektor 5,6 %, den sekundære ^5,3 %og den tertiære H9,l %. I perioden I966 I97U er eksporten steget fra mia BFR til U5I 2 mia BFR, dvs. en stigning på 275,8 %. Antwerpen provinsen, indtog førstepladsen i 197^ med en fjerdedel af landets industrieksport; Limburg eksporterede 63,1 % af sin produktion. For den flamske region var de vigtigste eksportindustrier i 197^: Metalindustrien og skibsbygningsindustrien med 3^,5 % (hele landet 31,9 %), den kemiske industri og kobberindustrien. Flanderns andel i de samlede investeringer i Belgien steg i årene 196'+ 197'+ fra 50 %til 58 %. De vigtigste sektorer er: Levnedsmiddelindustrien, tekstilog beklædningsindustrien, metalindustrien samt træ og møbelindustrien. Pendlere med en socialt set uforsvarligt lang rejsetid udgør 6 % af Flanderns erhvervsaktive befolkning, og de er hovedsagelig beskæftiget i Bruxelles. Den gennemsnitlige skattepligtige indkomst pr. indbygger beløb sig i 197^ til BFR (97,2 %af det nationale gennemsnit). I Westhoek er denne indkomst gået klart ned fra 197** til Med hensyn til den fremtidige udvikling inden for beskæftigelsen indtil I98O forventes der en nedgang for alle primære erhverv og for visse grene af de sekundære erhverv, såsom læder, tekstilvarer, transportmidler, skotøj, beklæd

20 18 ning. Endvidere forudses der en stabilisering for fast brændsel, olieraffinaderier, metalvarer, bygge og anlægsvirksomhed, møbler, osv. Derimod forventes der en forøgelse inden for den kemiske industri, elektroindustrien, gummi, plaststoffer, handel, banker, forsikringsvirksomhed, restaurationsbranchen, osv. B. Konjunkturanalyse Indekset for industriproduktionen fra udgangen af 1977 har i forhold til indekset for det forudgående år været udsat for den samme nedgang som produktionen i hele landet ( 2,3 %). Fra 1970 til september 1977 er arbejdsløsheden steget fra 2,6 %til 9,9 %, og denne arbejdsløshed rammer især de unge og kvinderne. I perioden 197^ 1977 ramte lukninger virksonheder og ^5 102 personer (51 %àf samtlige lukninger i Belgien). C. Udviklingsområderne Udviklingsområdet Limburg Kempen omfatter provinsen Limburg, arrondissementet Turnhout og kantonerne Diest og Aarschot. Befolkningen udgør 20,6 %af Flanderns og 11,7 %af Belgiens befolkning. Provinsen Limburg, hvis befolkning er vokset med 22,0 %fra 1961 til 1977, har en erhvervsaktiv befolkning på personer og et beskæftigelsespotentiel på på arbejdspladser, dvs. et overskud på U8 000 personer, arbejdsløse og pendlere. Den skatterpligtige indkomst pr. indbygger i 197^ var forholdsvis lav (Π %under gennemsnittet for Flandern og næsten 20 % under landsgennemsnittet). Arrondissementet Turnhout, hvis befolkning er øget med l6 %,har et overskud på personer (7 000 arbejdsløse og pendlere), da der er en erhvervsaktiv befolkning på I personer og et beskæftigelsespotentiel på llu 000 arbejspladser. Den skattepligtige indkomst ligger lu %under gennemsnittet for Flandern og l6 %under landsgennemsnittet. Kantonerne Aarschot og Diest, hvis befolkning den var på indbyggere, har en indkomst, der ligger henholdsvis 13 %og 12 %under landsgennemsnittet. Udviklingsområdet "Westhoek" består af arrondissementerne Veurne, Diksmuide, leper og Tielt. Befolkningen omfatter 5,1 %af Flanderns og 2,9 % af hele landets befolkning. Migrationsbalancen er negativ i alle disse arrondissementer. Beskæftigelsen er især koncentreret inden for tekstilindustrien og beklædningssektoren. Endvidere kommer beskæftigelsesunderskuddet til udtryk i arbejdsløshed og pendling, og den ugunstige økonomiske situation afspejler sig i indtægtsniveauet. Udviklingsområdet Østflandern omfatter arrondissementerne Eeklo, Oudenaarde og nogle kommuner i arrondissementet Aalst. Befolkningen udgør 3,6 %af Flanderns og 2,0 % af hele landets befolkning.

21 19 Arrondissementet Oudenaarde og kommunerne i arrondissentet Aalst har det kendetegn, der karakteriserer et område, der skal udvikles: Infrastrukturernes utilstrækkelighed, tilbagegang for beskæftigelsen inden for landbruget, industriens ensidige struktur, den tertiære sektors ringe udvikling, pendling, arbejdsløshed og lav indkomst. Arrondissementet Eeklo er et område, der kendetegnes ved et beskæftigelsesunderskud, ved en ikke-differentieret industrisektor, ved en befolkningsstagnering og ved en begrænset indkomst. D. De mest udtalte misforhold og deres årsager Fra 1950 til I960 var arbejdsløshedsprocenten meget høj. Efter i960 er der sket store ændringer i den økonomiske og sociale situation. I medfør at lovene om regional ekspansion er investeringerne blevet ledet mod de sektorer, der nødvendiggør oprettelse af et stort antal arbejdspladser. I de seneste år har den økonomiske krise på ny gjort arbejdsløshedsproblemet aktuelt, og den har forstærket de regionale forskelle. Det har desuden vist sig nødvendigt at forbedre livs-, arbejds- og boligmiljøet og at foretage egnsplanlægning. Det bør også nævnes, at der er sket en fødselsnedgang, som fører til, at befolkningens naturlige vækst er næsten lig nul. E. Resultaterne af de gennemførte foranstaltinger I perioden har staten brugt 23,1 mia BFR i Flandern i forbindelse med lovgivningen om den økonomiske ekspansion, hvilket har gjort det muligt at gennemføre investeringer til et samlet beløb på 227,5 mia BFR, at oprette i alt U arbejdspladser og at oprette 8l9 nye fabrikker med arbejdspladser. Med hensyn til industrigrunde vil fuldførelsen af det omtalte program svare til omkring luo 000 arbejdspladser. Størstedelen af disse grunde findes i Limburg. Der er udfoldet betydelige bestræbelser for at forbedre transportinfrastrukturerne (veje, motorveje, indre vandveje, osv.). I løbet af årene har EFRU grebet ind i Flandern med henblik på skabelse, udvidelse og byggemodning af industrigrunde, herunder til- og frakørselsveje. F. Udviklingsmuligheder og -betingelser De positive faktorer for Flanderns økonomiske udvikling hidrører fra en priviligeret geografisk beliggenhed, en høj produktivitet og en ny industripolitik. De ugunstige faktorer udgøres til gengæld af høj arbejdsløshed, tilbagegående tekstil- og konfektionssektor, ny arbejdsfordeling, afhængighed af udlandet, nedgang i udenlandske investeringer, samt problemer i forbindelse med livsmiljøet og egnsplanlægningen.

22 - 20 G. Den socio-økonomiske udvikling i løbet af planlægningsperioden Det mest afgørende problem, der stadig giver anledning til betænkelighed, er den høje arbejdsløshed, som skyldes den økonomiske krise og den erhvervsaktive befolknings stadige vækst ( 2 3l6 000 i 1977 og 2 1* i 1980). Såfremt den strukturelle arbejdsløshed stabiliseres, skal der skabes 9^ 1^*0 arbejdspladser for at afhjælpe den, og dette skal være ud over de arbejdspladser, der skal oprettes som følge af den erhvervsaktive befolknings forøgelse ( ). Hertil kommer problemerne vedrørende velfærd og egnsplanlægning, i forbindelse med hvilke der skal gennemføres 25 sektorplaner. I arrondissementerne Aalst, Dendermonde og St. Niklaas er der udsigt til en beskæftigelsestilbagegang inden for halvdelen af den sekundære sektor, en forøgelse for omkring 10 %'s vedkommende og en stabilisering for restens vedkommende. I arrondissementet Roulers forudses der en formindskelse i beskæftigelsen for omkring UO % af den sekundære sektors vedkommende, en stagnering for halvdelens vedkommende og en stigning for omkring kun 10 %'s vedkommende. Kapitel II - UDVIKLINGSMALSÆTNINGER Ved udarbejdelsen af regionalplanen for Flandern aftegnede der sig to politiske valgmuligheder, især til fordel for beskæftigelse og velfærd. A. Målsætning for hele Flanderns vedkommende Hvis man tager hensyn til den erhvervsaktive befolknings vækst(ll5 800) og til den strukturelle arbejdsløshed (9^ luo),skal der i perioden skabes 209 9^0 arbejdspladser. Forøgelsen af beskæftigelseskapaciteten og afhjælpningen af arbejdsløsheden afhænger hovedsageligt af det heldige udfald af den industrielle omstrukturering og af udvidelsen af den tertiære sektor. Inden for de primære erhverv vil landbruget fortsat spille en rolle, og dets infrastruktur forbedres gennem sammenlægningen. For så vidt angår Kempenområdet, er det blevet besluttet, at mineproduktionen skal forøges til 7 mio t i I den sekundære sektor er det især nødvendigt at opretholde en varieret række industriaktiviteter, fortage de nødvendige omstruktureringer, fremme vækstsektorerne såsom den kemiske industri og metalindustrien samt beskytte tekstilog beklædningssektoren. Servicefagene vil få yderligere betydning gennem udviklingen af administrationen og en forøgelse af den offentlige service.

23 Udviklingen at de små og mellemstore virksomheder (SMV) fremmes gennem støtte til investeringer, til erhvervsuddannelse og med hensyn til vejledning og eksport. Der bør ligeledes sørges for, at der opstilles et system af vækstcentre af første og anden rang, og med hensyn til transportinfrastrukturer bør beliggenheden ved havet udnyttes, de indre vandvejes betydelige rolle bør opretholdes, og vejnettet bør udvikles, samtidig med at transport ad landevej, luftvej eller gennem pipe-lines fremmes,tillige med at de lokale og interkommunale kollektive transportmidler får fortrinsstilling. B. Særlige målsætninger for udviklingsområderne Med hensyn til beskæftigelse kan det antal arbejspladser, der skal skabes, vurderes til oh 1*27, hvis man vil absorbere stigningen i den aktive befolkning {hh 933) og den strukturelle arbejdsløshed (39 h9k). Endvidere fortsættes støtten til investeringer gennem fonden for økonomisk ekspansion, og udlægning og byggemodning af industrigrunde må stadig være et vigtigt middel, når virksomhederne vejledes med hensyn til deres lokaliseringsmuligheder. De områder bør ligeledes udvikles, der ikke indgår i et stort centers indflydelsesområde. Der må endvidere sørges for, at der sikres gode kommunikationsmuligheder med havnene, med de store centre såsom Antwerpen og Bruxelles og med landets øvrige regioner og nabolandene i Fællesskabet. C. Den sociale investeringspolitik For så vidt angår levevilkårene består målsætningerne i at forbedre boligen (opførelse boliger om året) og by- og landmiljøet, at skabe grønne områder, rense vandløb, fjerne affald og bekæmpe støj og forurening, beskytte Schelde-området og kysten og endelig i at sikre vandforsyningen. Med hensyn til social sikring bør lægevirksomheden gøres mere effektiv gennem en planlægning af behandlingen, gennem en større specialisering blandt institutionerne, gennem forebyggende lægevidenskab og gennem besøg i hjemmene. Der skal desuden træffes foranstaltninger til fordel for de ældre og børnene samt skabes små kultur- og sportscentre. Kapitel III - FORANSTALTNINGER A. Foranstaltninger på regionalt plan Et regeringsprogram, der har til formål at formindske arbejdsløsheden og menneskeliggøre arbejdet, og hvortil omkostningerne er anstået til mia BFR, og som i 1978 skulle nedsætte antallet af arbejdsløse i hele landet til , består i at lade de offentlige myndigheder beskæftige arbejds-

24 - 22 løse, at bedre de unges muligheder for erhvervspraktikophold, at give lettere adgang til førtidspensionering, at oprette midlertidigt arbejde for 2U 000 arbejdstagere og at intensivere erhvervsuddannelsen. Sektormæssigt set er der udarbejdet omstruktureringsprogrammer for jern- og stålindustrien og for tekstil- og beklædningssektoren. På trepartskonferencen den 5«marts 1977 blev det bl.a. besluttet at blokere produktionskapaciteten og at standse afskedigelserne af personale, indtil omstruktureringsplanen er udarbejdet og en global strategi er fastlagt. For tekstil- og beklædningssektoren har regeringen opstillet en plan, hvorefter der i en overgangsperiode er fastsat en beskæftigelsespræmie. Denne plan tager sigte på omstrukturering af virksomhederne gennem en forøgelse af deres konkurrencedygtighed og gennem genopretning af deres finansielle struktur. Den nye industripolitik tager især sigte på at opretholde og forøge beskæftigelsen og at omstrukturere de gamle, traditionelle sektorer, samtidig med at SMV støttes, eksporten fremmes, udenlandsk kapital tiltrækkes, og universitetsforskningen gøres mere målrettet. Den plan for SMV, der blev vedtaget på et kabinetsmøde den 9. december 1977, indeholder en forenkling af proceduren, ydelse af beskæftigelsespræmier, støtte til oprettelse af virksomheder, indgriben i forvaltingen, skattemæssige foranstaltninger og bedre oplysning. For så vidt angår de store offentlige infrastrukturer, er det bestemt, at adgangen til havnene i Gent og Antwerpen skal forbedres, og at infrastrukturerne og tilbygningerne til havnene i Antwerpen og Zeebrugge (terminai fer flydende naturgas) skal forbedres og udvides. For så vidt angår de indre vandveje vedrører programmet især udbygning af nettet for fartøjer på op til t og forbedring af forbindelserne mellem Antwerpen og Albert-kanalen og med Nederlandene og Frankrig. Med hensyn til vejene drejer det sig om at udbygge motorvejene og halvmotorvejene samt omfartsvejene. Endvidere fortsættes forbedringen og elektrificeringen af jernbanenettet, den lokale kollektive transport udbygges i Antwerpen og Gent, og der kan bygges to pipe-lines (Nederlandene-Antwerpen- Bruxelles-Valloniet og Zeebrügge-Gent-Antwerpen-Limburg-Liege-Tyskland). B. Særlige foranstaltninger for udviklingsområderne I perioden vil investeringsstøtten i Flandern beløbe sig til omkring 7 mia BFR med prioritet for beskæftigelsesfremmende projekter og projekter, der skaber stor værditilvækst. Med hensyn til byggemodning af industrigrunde udføres der flere infrastrukturprojekter under de offentlige myndigheders medvirken i Limburg, Westhoek og Østflandern. Der vil blive søgt bistand fra EFRU til de vigtigste projekter. Inden for infrastruktursektoren vil indretningen af havnene i Antwerpen, Zeebrugge og Gent lette udviklingsområdernes ekspansion. For så vidt angår de indre vandveje er der fastsat forbedringer for kanalen Gent-Brügge-Oostende, Ijzer, DenderjLeiefloderne, kanalen Dessel-Kwaadmachelen, øvre Schelde og forbindelse mellem Antwerpen og Albert- kanalen.

25 23 Hertil kommer de foranstaltninger, der foretages af fem selskaber for regionaludvikling (SRU), der råder over bevillinger på i alt 85 mio BFR. C. Den sociale investeringspolitik Inden for den sociale investeringspolitik er der fastsat en årlig indsats fra de offentlige myndigheders side til fordel for sociale boliger, hvoraf er sociale boliger i strengeste forstand. Eftersom dette mål ikke kunne nås i , er det nøvendigt for fremtiden gradvis at lægge større vægt på moderniseringsarbejder. I forståelse med de kommunale myndigheder gennemføres der byplanlægningsprojekter. Endvidere indledes der foranstaltninger til fordel for grønne områder ved statens opkøb af skove og naturreservater og ved, at disse stilles til rådighed for offentligheden. Det er ligeledes besluttet at gennemføre foranstaltninger med hensyn til miljøforbedring og vandfordeling samt vedrørende forstærkning af digerne. Hvad angår sundhedsvæsenet står man over for problemet angående modernisering og udbygning af sengekapaciteten og vedrørende oprettelse af geriatriafdelinger og psykiatriske centre. Der bør desuden sørges for tilstrækkelige børnepasningsfaciliteter, bedre adoptionsmulighederne, og desuden bør kultur, sport og turisme fremmes i det omfang, økonomien tillader det. Kapitel IV - FINANSIELLE MIDLER Blandt finansieringskilderne bør nøvnes statsbudgetter, regionernes budget, kommunernes eller kommunegruppernes (kommunesammenslutningerne) budgetter og EFRU. Eftersom udviklingsområderne ikke har besluttende myndighed med hensyn til budgettet, er det meget vanskeligt nøje at bestemme disse kilders andel i de offentlige myndigheders indsats til fordel for disse områder. For så vidt angår de nationale infrastrukturudgifter i perioden omfatter statens investeringer et samlet beløb på 309,2 mia BFR (i gældende priser), heraf 236,3 mia til de økonomiske infrastrukturer og 127,3 mia BFR til de sociale infrastrukturer. Andre regionale udgifter bør ligeledes nævnes: - 5,2 mia BFR til erhvervsuddannelse i ; - omkring 7 mia BFR til investeringsstøtte i I978-I98O; - 51,hQ í af 1 mia BFR til selskaberne for regionaludvikling i 1978.

26 - 2k - Kapitel V - IVÆRKSÆTTELSE 1. Planlægning og regionale organer Planen forelægges de regionale økonomiske råd, det centrale råd for økonomi, det nationale arbejdsråd og det nationale udvalg for økonomisk ekspansion til udtalelse, inden den fremsættes i Parlamentet. Den finder anvendelse gennem kontrakter med de virksomheder, der modtager statsstøtte i henhold til planens bestemmelser. Ministrene overvåger gennem budgettet dens gennemførelse. Den praktiske gennemførelse påhviler kommunerne, kommunesammenslutningerne, osv. Plankontoret skal varetage dens gennemførelse og udfærdige aktivitetsrapporter. De regionale organer er de regionale økonomiske råd, som kan udtale sig og afgive henstillinger, og endvidere selskaberne for regionaludvikling, som kan opstille en fortegnelse over de regionale behov, fremsætte forslag og iværksætte konkrete foranstaltninger, og endelig kontoret for industriel udvikling, der har til opgave at gennemføre undersøgelser og drive forskning. 2. Regionalisering De områder, hvor en differentieret regionalpolitik er fuldt eller delvis berettiget, er følgende: - By- og egnsplanlægningspolitikken; - politikken for regional økonomisk ekspansion og for beskæftigelse; - boligpolitikken; - familiepolitikken og den demografiske politik; - politikken vedrørende hygiejne og offentlig sundhed; - politikken for modtagelse af udenlandske arbejdstagere og deres familier; - vandpolitikken; - jagt-, fiskeri- og skovbrugspolitikken; - industri- og energipolitik. Beføjelser på disse områder uddelegeres dels af statssekretæren for regionaløkonomi under den ministers myndighed, hvortil han er knyttet, dels af den statssekretær for sociale anliggender, der er knyttet til ministeren for regionale anliggender. Et ministerudvalg for regionale anliggender, hvis formand er ministeren for regionale anliggender, og som er sammensat af de ministre og statssekretærer, der har regional kompetence, har til opgave at udarbejde, samordne og gennemføre regionalpolitikken. I denne politik inddrages endvidere de lokale myndigheder og først og fremmest kommunesammenlutningerne. Det drejer sig hovedsageligt om blandede kommunesammenslutninger, der omfatter offentlige og private lokale interesser.

27 VALLONIET Kapitel I - ØKONOMISK OG SOCIAL ANALYSE A. Strukturanalyse Befolningen var den 31. december 1976 på 3 21U 810 indbyggere, hvilket svarer til en stigning på 3,5 % i perioden (hele landet: + 6,9 %). Det kan konstateres, at befolkningens gennemsnitsalder stadig stiger. Den 31 december I97O var den erhvervsaktive befolkning på 1,138 million, dvs. 31,3 % af den samlede erhvervsaktive befolkning i hele landet, og 8 % af denne befolkning var beskæftiget i Belgien uden for Valloniet. Bruttonationalproduktet er til stadighed gået tilbage i forhold til landet somhelhed, idet det er faldet fra 32,3 % i I960 til 28,6 % i *. Bruttoværditilvækstens fordeling efter sektor ser således ud: Den primære sektor 7,0 %, den sekundære UU,6 % og den tertiære 1+8,1* % (perioden *). Den 31. december 1976 var antallet af arbejdstagere, der var undergivet den sociale sikring, U0, hvoraf lidt mere end 50 % var beskæftiget inden for handel eller servicefag. Inden for industri er beskæftigelsen gået ned med l+,6 % i periode og med 13,6 % fra 1970 til Eksporten nåede i 197** op på 23l*,7 mia BFR, og heraf udgjorde produkter fra jern- og stålindustrien 1+3 %. Industriinvesteringernes andel af de samlede industriinvesteringer i hele landet er steget fra 30,1 % i I965 til 36,3 % i De fremherskende sektorer er den keramiske industri og cementindustrien samt metalsektoren, den kemiske industri og gummiindustrien. Gennemsnitsindkomsten pr. indbygger var i 1971* på BFR, hvilket var 9l*,l % af landsgennemsnittet. B. Konjunkturanalyse Industriproduktionsindekset fjerner sig mere og mere fra hele landets indeks i en for Valloniet ugunstig retning. Såvel hvad angår virksomhedslukninger som hvad angår de arbejdstager der rammes heraf, har stigningen systematisk været større i Valloniet end i hele landet inden for periode 197U-1977.

28 26 Fra 1973 til 1977 er arbejdsløsheden - i procent af dem, der er undergivet den sociale sikring - steget fra l+,9 % til 17,2 %, og andelen af arbejdsløse på under 25 år er relativt høj (i? af de arbejdsløshedsforsikrede). C. Udviklingsområderne Disse områder er inddelt i tre blokke. Den første blok omfatter arrondissementerne Charleroi-Mons-Soignies og Namur. Befolkningstætheden er forholdsvis høj (1+03 indbyggere pr. km^). Den seneste udvikling i fødselstallet kan imidlertid kun føre til, at befolkningens gennemsnitsalder stiger. Fra 1971* til 1977 er beskæftigelsen inden for industrien til stadighed gået tilbage. Den tertiære sektor er derimod gået frem med arbejdspladser. Den anden blok omfatter arrondissementerne Huy-Liege og Verviers. Med undtagelse af Liege-arrondissementet er befolkningstætheden her ret ringe. I almindelighed konstateres en nedgang i fødselstallet. Tabet af arbejdspladser inden for industrien fra 1971* til 1977 (~ ll+,l+ %) har ikke kunnet kompenseres gennem oprettelse af arbejdspladser inden for den tertiære sektor. Den tredje blok omfatter arrondissementerne Arlon-Virton-Neufchateau. Ud over en ringe befolkningstæthed, der er karakteristik for en region, der i overvejende grad er et landbrugsonråde, bør de unges betydelige andel - i forhold til andre blokke - i befolkningsstrukturen nævnes. Den sekundære -sektor er kun repræsenteret i ringe grad, mens udviklingen af turismen forklarer den tertiære sektors store andel (62,3 %). D. Landbrugssituationen i Valloniet I nord findes en region med storbrug, som omfatter den største del af den lermuldede zone og en stor del af den sandholdige og lermuldede zone. Den sydlige del omfatter græsregionen omkring Liege, Famenne, Haute-Ardenne, Ardenne, den jurakalkholdige region og Fagnes' græsregion. Det drejer sig især om en kvægavlszone, hvor den udnyttede landbrugsjord for 80 %'s vedkommende består af permanente græsmarker, og som for en stor dels vedkommende falder ind under anvendelsesområdet for direktivet vedrørende ugunstigt stillede landbrugsområder. E. Det mest udtalte misforhold cg dets årsag Blandt de vigtigste faktorer, der fremkalder uligevægt, bør nævnes jern- og stålindustriens alt for dominerende stilling, og at den ikke har undergået de nødvendige tilpasninger, begrænsningen til produktion af halvfabrikata, den stærke afhængighed af det udenlandske marked og de nye investeringers utilstrækkelighed. F. Resultaterne af de gennemførte foranstaltninger Forholdet mellem omfanget af de foretagne investeringer og det derved oprettede antal arbejdspladser er til stadighed blevet ringere. Dette kan konstaternes inden for de tre blokke, hvor de investeringer, der er foretaget inden for

29 perioden , er blevet stadig mere kapitalintensive; denne tendens kan især ses i vest- og i østblokken. For så vidt angår industrigrunde bør det nævnes, at halvdelen af deres samlede areal endnu ikke er taget i brug. Det kan endvider konstateres, at i hver af de blokke, der betragtes - og særlig den sydlige blok - er industrigrundene koncentreret i udviklingsområderne. Byggemodning af disse grunde har fra I969 til 1976 kostet staten mia BFR. EFRU's bidrag til udviklingen i Valloniet i periode har beløbet sig til mere end I+60 mio BFR til henholdsvis industrien, infrastrukturerne og infrastrukturen i landbrugsområderne. G. Udviklingsmuligheder og -betingelser Den vallonske industris priviligerede stilling er gået stærkt tilbage som følge af nødvendigheden af råstofimport. Som gunstige faktorer bør imidlertid nævnes regionens lange industritradition, arbejdstagernes høje produktivitet, kommunikationsfaciliteter udadtil og en ny industripolitik, der begunstiger udenlandske investeringer gennem fremme af nye former for initiativer, såsom "joint-ventures". H. Den forudselige socio-økonomiske udvikling, såfremt der ikke sker nye interventioner Der forudses en ikke ubetydelig stigning i den erhvervsaktive befolkning i 198O. Endvideres viser der sig en vis stabilisering i den samlede beskæftigelse, hvis man tager hensyn til nedskæringerne inden for tekstilindustrien, den grafiske industri og jern- og stålindustrien (hvor arbejdspladser skal forsvinde). Heraf følger en beskæftigelseopgørelse med et ret stort underskud på mere end arbejdspladser i I98O. Regionens udvikling er for en stor del betinget a.f nødvendigheden af en omstrukturering af jern- og stålindustrien. Der er desuden alvorlige trusler for bygge- og anlægssektoren og for metalindustrien. Kapitel II - UDVIKLINGSMALSÆTNINGER Den almindelige målsætning tager sigte på opretholdelse og forøgelse af beskæftigelsen. De specifikke målsætninger kan sammenfattes i fire punkter: 1. Øjeblikkelig forøgelse af beskæftigelsen gennem en udvidelse af de offentlige investeringer, indtil det fornyede opsving i den industrielle aktivitet giver resultat. 2. Fremme af de levedygtige virksomheders ekspansion uanset deres størrelse.

30 28-3. Fremme af den teknologiske fornyelse og stimulering af oprettelsen af nye virksomheder. 1+. Tilskyndelse til omstrukturering, til rationalisering og til differentiering af de virksomheder, hvis produktivitet er for ringe. Det er indlysende, at omstruktureringen af jern- og stålindustrien samt af tekstilindustrien falder inden for rammerne af disse målsætninger, som i øvrigt supplerer hinanden. Kapitel III - UDVIKLINGSFORANSTALTNINGER I almindelighed fører et veludbygget samarbejde mellem offentlige og private holdingselskaber til gennemførelse af investeringer. De nødvendige midler stilles til rådighed for det nationale investeringsselskab og for selskaberne for regionaludvikling. Der oprettes desuden en fond for industriel fornyelse. For de traditionelle sektorers vedkommende, såsom jern- og stålindustrien og tekstilindustrien, foretages der en så omfattende omstrukturering som mulig. Med hensyn til jern- og stålindustrien gennemføres der en række saneringsforanstaltninger på grundlag af en undersøgelse, der er foretaget på regeringens initiativ. Der påregnes senere gennemført sociale foranstaltninger for at afbøde de tab af arbejdspladser (der vurderes til mellem og 8 000), som skyldes denne sanering. Der foretages en nycentrering af jern- og stålindustrien omkring tre poler, og der er fastsat aktiv deltagelse fra statens side i disse virksomheders finansielle omstrukturering. Omstruktureringen af telstilindustrien finder sted i to faser, idet den første består i en overgangsordning, der bygger på finansiel støtte. Efter en frist på 30 måneder begynder den egentlige omstrukturering, der som mål har at øge virkomhedernes konkurrencedygtighed, særlig gennem tilvejebringelse af nye økonomiske midler. Som led i planen om fornyet industriel udvikling og økonomisk genopsving udvikles der nye aktivitetssektorer: Bio-medicinske apparater, petro-kemisk center i Liege og pipeline-net, udnyttelse af skovbrugsprodukterne, forskning og udvikling inden for landbruget- og levnedsmiddelindustrien. Der er desuden truffet beslutninger om oprettelse af fire centre til udnyttelse af forskningen. Et af disse centre findes allerede i Charleroi, to andre skal placeres i Athus og Liege. Der findes ligeledes projekter for udnyttelse af alternative energikilder (underjordisk kulforgasning, underjordisk oplagring af naturgas). Endelig ydes der de små og mellemstore produktionsvirksomheder særlig opmærksomhed. På boligområdet gennemføres der sideløbende med en almindelig indsats for bymæssig fornyelse en meget vigtig foranstaltning af regeringen, som til dette formål råder over en bevilling på 600 mio BFR. Endvidere er det besluttet at anlægge en fjernvarmeledning Liege-Tihange-Namur-Charleroi, og der foretages undersøgelser vedrørende en ny jernbanelinje til en øst-vestgående jernbanefordindelse.

31 29 Visse overgangsforanstaltninger, der er fastsat i loven af 22. december 1977, vedrører forbedring af de unges muligheder for erhvervspraktikophold, lettere adgang til førtidspensionering og oprettelse af særlige, midlertidige arbejdspladser. Som led i EØF's særlige bestemmelser har regeringen indført en særlig støtteordning til fordel for de ugunstigt stillede landbrugssområder. Indsatsen i forbindelse med denne ordning omfatter ligeledes politikken vedrørende priser og markeder for landbrugsprodukter og forsyning med tilstrækkeligt kollektivt udstyr. En kommission for sydøstregionen har i øvrigt fået til opgave at samordne og igangsætte landbrugspolitikken i denne region. Fonden for landbrugsinvesteringer anvendes desuden til en modernisering af brugene. Med hensyn til anvendelse af EFRU-ressourcerne påtænkes det at benytte dem til industriprojekter, til infrastrukturprojekter samt til kollektivt udstyr i ugunstigt stillede landbrugsområder. Dette tilskud kunne eventuelt efter omstændighederne tildeles i medfør af princippet om vertikal komplementaritet under anvendelse af særlige kriterier. Kapitel IV - FINANSIELLE MIDLER Ifølge de første vurderinger og med hensyn til perioden omfatter de offentlige vurderinger i Valloniet et beløb på 7I+ O86 mia BFR. Det drejer sig især om udgifter til erhvervsformål (5 1+1*5 mia BFR) til industriområder og veje og om udgifter til sociale formål l) ( mia BFR) til vandforureningsbekæmpelse, renovation, byplanlægning, vandforsyning, hospitaler, alderdomshjem, plejehjem, hjemmepleje og sociale lejligheder. Budgetmidlerne for 1978 omfatter et samlet beløb på mia BFR, hvoraf mia BFR går til udgifter til erhvervsformål og 2l+ 758 mia BFR til sociale formål l). Blandt de øvrige udgifter bør nævnes dem, som det nationale beskæftigelseskontor afholder til erhvervsuddannelse, og som omfatter et beløb på mia BFR for O. Investeringsstøtten når i O op på omkring 5 mia BFR i rammen af fonde til økonomisk udvidelse og regionale omstillinger. På landsplan er der for årene afsat henholdsvis lu mia BFR og 9 mia BFR til planen for prioriterede infrastrukturer og til den fornyede industrielle udvikling. Jernbaneprogrammet for 1978-I98O for Valloniet omfatter mi a BFR. Kapitel V - IVÆRKSÆTTELSE Både med hensyn til planlægning og regionale organer samt ud fra et regionaliseringssynspunkt gælder de for Flandern angivne bestemmelser også for Valloniet. l) Indeholdende de beløb, som er antydet: begyndelsen af Plan O.

32

33 Resumé af regionaludviklingsprogrammerne Danmark

34

35 33 Α. "SYD" DANMARK l) 1. INDLEDNING 1.1. Almindelige bemærkninger Der danske regering har besluttet, at kun de følgende regioner skal være berettigede til støtte fra Den europæiske fond for Regionaludvikling: 1. Nordjyllands amtskommune; 2. Thisted, Hanstholm, Sydthy og Morø primærkommuner i Viborg amtskommune; 3. Sønderjyllands amtskommune (med undtagelse af visse kommuner); 1+. Bornholms antskommune. For hver af disse fire regioner har de lokale myndigheder og centraladministrationen i fællesskab udarbejdet et udviklingsprogram. Disse programmer udgør den første etape i udarbejdelsen af den regionalplan for hele Danmark, der skal være fuldført, i 1979 og forelagt miljøministeriet til godkendelse. Vi er derfor ikke i stand til at forelægge endelige programmer før 198Ο Regionalstøtte I regnsabsåret er budgettet for regionalstøtte blevet forøget med 25 mio DKR i forhold til budgettet for , inklusive bidraget fra Den europæiske Fond for Regionaludvikling. Budgettet angiver ikke fordelingen efter region, men denne afhænger af det antal anmodninger, der kan komme i betragtning i hver region. Hidtil er der dog ikke konstateret nogen betydelige forskelle mellem de bevillinger, der tildeles de forskellige regioner. Programmet indeholder en fuldstændig fortegnelse, ledsaget af visse bemærkninger, over samtlige de former for regionalstøtte, der findes i Danmark Sektorplanlægning Planlægningen for den offentlige sektor udføres som led i den regionalplan, der er under udarbejdelse for hele landet. l) Der findes en særskilt oversigt for Grønland.

36 - 31* Forventet økonomisk udvikling i Danmark Det forventes, at bruttonationalproduktets vækst i Danmark vil være ringe i 1977 og lidt større i Der forventes dog ingen nedgang i arbejdsløsheden, der vil ligge på omkring 7 % i 1977 og Programmernes iværksættelse Miljøministeriet har til opgave at samordne programmerne. Iværksættelsen påhviler direkte amtskommunerne og kommunerne, som i deres bygge- og anlægsprogrammer skal respektere disse programmer og ligeledes i almindelighed bidrage til deres iværksættelse. Forvaltningen af støtten varetages af egusudviklingsrådet og af direktoratet for egnsudvikling. 2. NORDJYLLANDS AMTSKOMMUNE Denne amtskommune dækker et areal på km^ og har indbyggere. Der findes tre store byer: Ålborg ( indbyggere), Hjørring og Frederikshavn, som hver har lidt over indbyggere Økonomisk og social analyse Indtil 1970 har den årlige befolkningsforøgelse i sin helhed været lavere end det nationale gennemsnit. Dette kan utvivlsomt forklares ved de forskelle, der er konstateret for så vidt angår beskæftigelsesmulighederne i de forskellige regioner. Efter 1970 har den årlige befolkningsforøgelse i denne region imidlertid været, klart større end det nationale gennemsnit, hvilket forklares ved en nettotilflytning. Denne tendens synes at fortsætte selv efter og under den økonomiske krise. Ifølge befolkningsfremskrivninger, der tager hensyn til disse kendsgerninger samt til den normale udvikling i dødeligheden, kan der forventes en befolkningsforøgelse på personer mellem 1975 og 1995, hvilket vil forøge indbyggerantallet fra I til Den samme tendens er konstateret for så vidt angår beskæftigelsen. Fremgangen har været hurtig, især inden for fremstillingsvirksomhed og servicesektoren, og den procentsats, som disse sektorer repræsenterer, har i meget væsentlig grad nærmet sig det nationale gennemsnit. Regionens myndigheder er meget bekymrede over beskæftigelsesperspektiverne inden for selve den primære sektor og de hertil knyttede industrier. Beskæftigelsesudviklingen inden for fiskerisektoren, som beskæftigede % af den samlede arbejdskraft i Hirtshals, Skagen, Læsø og Frederikshavn, giver anledning til stor betænkelighed. Skibsbygningsindustrien er en aktivitetssektor, som i denne amtskommune vil kunne komme ud for vanskeligheder. Den beskæftiger i alt personer, heraf personer i Frederikshavn alene, dvs. 15 % af den samlede beskæftigelse i denne by.