Psykiatrisk Forløbskoordination. Projektets forankring i hverdagen. Hvem er vores samarbejdspartere?

Transkript

1 Psykiatrisk Forløbskoordination Psykiatrisk forløbskoordination er et projekt finansieret af det tidl. Velfærdsministerium frem til juli Projektet er en del af en række forskellige initiativer landet over ift. borgere med sindslidelser hvor der er behov for at få erfaring med indsatser som skaber en større sammenhæng og meningsfuldhed med fokus på koordination. Målgruppen er borgere med sindslidelser eller psykiske vanskeligheder og som har svært ved at drage omsorg for deres egen situation. Projektets forankring i hverdagen Handicap & Psykiatriforvaltningen i Odense Kommune Indgår ikke i en særlig forankret organisatorisk ramme eller arbejdstilrettelæggelse Tværfaglig sammensætning i teamet Har ikke en myndighedsrolle Har ikke et lovgrundlag som styrringsværktøj i arbejdet Hvem er vores samarbejdspartere? Borgerne Kommunen SAF: visitatorer, socialrådgivere, stø e lbud, undervisningstilbud, jobkonsulenter, misbrugsbehandlere H&P: Visitatorer, andre projekter, behandlings og stø e lbud Psykiatrisk afdeling Privatpraktiserende psykiater og praktiserende læger Organisationer Frivillige Netværk 1

2 Antallet af forløb Forløbenes varighed Samarbejdet baserer sig på elementer af Åben Dialog og på et brugerperspektiv 2

3 Åben Dialog Åben dialog bryder med ideen om at mennesket udelukkende ses som del af et system. Opmærksomheden er på relationen og netværksarbejdet samt på en grundlæggende antagelse om at virkeligheden er socialt konstrueret. Dvs. at vi skaber verden sammen, gennem de måder vi taler sammen på, og forandringsmulighederne ligger i de fælles og meningsskabende processer vi indgår i. Jaakko Seikkula Brugernes sociale netværk udgør en ressource og løsningerne på kriser løses med inddragelse af netværket i åbne samtaler. Tom Andersen Reflekterende processer i samtaler er med l at skabe forandringer med et fokus på et bevidst sprogbrug, at lytte til hvad der siges/menes og brug af spørgsmål som er tilpas forstyrrende. Vestlaplandsmodellen eller Åben Dialog, som modellen populært kaldes, markerer en ny orientering inden for arbejdet med psykisk syge. Metoden har vundet anerkendelse for: sin ydmyge og respektfulde åbenhed over for de menneskelige og sociale dimensioner af psykiske problemer. En høj recovery procent af psykotiske patienter i løbet af en femårig opfølgningsperiode. Her vender de fleste tilbage til arbejde eller uddannelse, og mere end 80 % har ikke længere psykotiske symptomer overhovedet I praksis betyder det derfor at... Vi spørger borgerne hvad de har brug for og taler om hvordan der skal prioriteres og hvordan målene skal opnås. Vi tager afsæt i borgernes oplevelser og finder løsninger som passer dem. Vi kan godt stille vores viden til rådighed, men vi har ikke patent på at den er absolut. Vi samarbejder og inddrager gerne borgernes netværk. Vores fokus er at borgerne skal opleve sig set, hørt, medinddraget og at de ikke føler sig alene. Vi anerkender at der i samarbejdet med borgerne og andre kan være flere forståelser Hvad har borgerne behov for? 3

4 Hvilke udfordringer står de yderligere overfor? Barrierer ift. en sammenhængende indsats Mangel på tilbud 4% Begrænsede ressourcer til den konkrete indsats 14% Ventetid / dårlig timing 9% Ventetid pga. kompetenceregler og logistik 9% Utydelig ansvarsfordeling for indsats og forløb 5% Udelukkelse som følge af målgruppekriterier 5% Problemer med koordination, f.eks. Træffetider 6% Mangel på viden om andre parter og tilbud 11% Fravær af samlet plan 6% Fravær af oplysninger, plan, journal m.v. 5% Faglig uenighed om indsats 4% Konflikt mellem professionelle parter 1% Samarbejdet er vanskeligt 11% Uenighed mellem borgerens selvopfattelse og systemts opfattelse af vanskeligeheder 3% Andet 7% Praksis eksempel 1 Mand i 30 erne på kontanthjælp i 5 år. Har tidligere haft arbejde og har måtte ophøre flere gange i et uddannelsesforløb. Har været påbegyndt flere aktiveringer/beskæftigelsesfremmende initiativer. Udfordringer: Oplever ikke et tilfredsstillende samarbejde med egen læge, psykiater og tidl. kæreste Lever isoleret Samler nærmest manisk på diverse computerting Får ikke gjort rent og ryddet op i lejligheden Har en dårlig økonomi Får ikke brugt sine evner Har svært ved at sige sin mening Oplever sig ikke OK og har angst for hvad andre tænker om ham Ressourcer: Gode intellektuelle evner Har let ved at tænke over tingene Har en holdning til tingene Har arbejdserfaring og uddannelseserfaring Har venner og familie samt børn Praksis eksempel 3 Praksiseksempel 2 Kvinde i 50 erne. Har været på sygedagpenge et år og falder snart for varighed. Oplever sig selv som udbrændt efter langvarig stresstilstand. Går i alkoholbehandling og der ventes på at hun bliver stabil til at kunne påbegynde Revaafklaring, men bare ved tanken om afklaring bliver hun utilpas. Kan godt når hun ikke oplever sig presset klare sin hverdag rimelig. Udfordringer: Ved pres oplever hun sig særdeles psykisk forværret. Hun oplever sig udbrændt Sagsbehandler har fokus på hvornår hun bliver klar Frygter at hun skal overgå til kontanthjælp og dermed forringet økonomisk situation Oplever ikke sit behandlingsforløb tilfredsstillende Ressourcer: Har uddannelse og langvarig arbejdserfaring Har et Ok samarbejde med sagsbehandler og kan sige sin mening Har familie og netværk 4

5 Praksisformer Definition af funktionsevne Indsatser Intervention en mangfoldig arena Definition af funktionsevne Den medicinske Den sociale Den bio psyko sociale Den subjektive Den administrative Definition af funktionsevne Intervention Praksisformer Indsatser Praksisformer Den sygdomsorienterede Den situationsorienterede Den samfundsorienterede Den brugerorienterede Intervention 5

6 Fremskudt sagsbehandling versus vores målgruppe s behov Fremskudt sagsbehandling støder man ofte på i form af at sagsbehandler tager enten hjem til borgerne eller på fx et værested. I Odense ses dette bl.a. i form af en boligsocial rådgiver der kommer på diverse væresteder eller en socialrådgiver der tager ud på fx en institution og laver opfølgning på ressourceprofilen eller via Udsatte Teamet der støtter mindre indsatsbehov. Vores gruppe af borgere vil ikke få tilstrækkelig gavn af fremskudt sagsbehandling for så vidt at den fungerede i en snæver kontekst, det er deres samlede behov for varierede og omfattende til. Koordinerende bindeled At være bindeled til sagsbehandlerne, visitatorer, myndigheder, læger eller behandlingstilbud /støttetilbud. At give en fleksibel indsats der udover koordination også kan have karakter af bostøtte, jobkonsulent eller støttekontaktperson. Borgerne skal opleve en sammenhængende og meningsfuld indsats. Det gør vi primært som koordinerende bindeled, men i lige så høj grad også ved at være en smidig og fleksibel støtteform, der så at sige operere med en helhedsorienteret fremskudt indsatsform på baggrund af brugernes behov. Herved oplever borgerne oftere en væsentlig hurtigere hjælp, hvilket også er medvirkende til at give oplevelsen af mere meningsfuld og sammenhængende indsats. Eventuelle spørgsmål 6