Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website ( og må ikke videregives til tredjepart.

Transkript

1 Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website ( og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright er nogle af billederne fjernet. Mvh Redaktionen

2 HVAD NU HVIS... USA ikke havde kastet a-bomben? AF ELSE CHRISTENSEN August 1945: Siden Japans angreb på Pearl Harbor 7. december 1941 har USA kæmpet overalt i Stillehavet. Det er nu tydeligt for enhver, at det japanske nederlag er uundgåeligt. Alligevel fortsætter de deres indædte kamp for at udvide og forsvare Solens Rige. Til sidst må USA's præsident tage et svært valg. Bør han bruge historiens mest skånselsløse våben, eller skal han ofre endnu mere amerikansk blod? SERIE: I 13 numre af HISTORIE har vi nu stillet spørgsmålet Hvad nu, hvis...? til skelsættende begivenheder, hvor historien meget let kunne have taget en helt anden drejning. Artiklen om Hiroshima er nummer 13 og den sidste i serien. Det skete ikke 60 Historie

3 SCANPIX/ Atombomben sikrer Japans fremtid En menneskeskabt helvedesild rammer befolkningen i Hiroshima og Nagasaki. Katastrofen redder paradoksalt nok millioner af liv. Japan undgår en blodig amerikansk invasion og bliver verdens næststørste industriland. Et sted i Hiroshimas ruiner lå et lommeur. Urværket standsede i samme øjeblik, den gigantiske bombe udslettede byen. X CORBIS Enola Gay befandt sig 9855 meter over Hiroshima, da bombeskytten fik øje på Aioi-broen dybt nedenunder. Mens broens letgenkendelige T-form gled ind i bombesigtets midte, begyndte han nedtællingen. Ved nul lod han bomben falde. Flyet krængede voldsomt, da piloten pressede det tunge B-29- bombefly ud i en skarp vending, væk fra eksplosionen. Sekunder efter fyldte et blændende lysglimt kabinen, og flyet rystede. Mændene i cockpittet vendte sig om og så tilbage. De var tavse, mens de betragtede den hvide sky stige til vejrs. Klokken var præcis 8.15 lokal tid. Ingen af de tolv mænd om bord på flyet, som den 6. august 1945 kastede atombomben over Hiroshima, forstod, hvilke kræfter de netop havde sluppet løs. Det samme gjaldt de militære og politiske ledere, der stod bag beslutningen. Men alle var pinefuldt klar over alternativet; en langtrukken, blodig krig mod kejserens indædt kæmpende styrker. Overgivelse er utænkelig Krigen i Europa var afsluttet tre måneder tidligere, mens de japanske soldater kæmpede videre. Landet var gennemsyret af fanatisk militarisme. De Seks Store, krigsrådet, som havde den reelle magt i landet, bestod af fem militærpersoner og kun én civil. Rådet viste ingen tegn på at ændre mening. Holdningen var dybt indgroet i ja- pansk tradition; aldrig tidligere i historien havde en japansk regering kapituleret, og ikke én eneste japansk enhed havde overgivet sig i løbet af den fire år lange Stillehavskrig. USA forventer blodbad For at tvinge japanerne i knæ planlagde amerikanerne en storstilet invasion med kodenavnet Downfall. Planen skulle gennemføres i to faser. Først skulle amerikanske tropper invadere den sydlige del af øen Kyushu. Herfra skulle de angribe hovedstaden, Tokyo. Men de politiske og militære ledere havde store betænkeligheder. Alle frygtede en gentagelse af det blodige slag ved Okinawa, som var afsluttet mindre Krigen trækker ud i fem år Præsident Truman afviser at bruge atombomben. Han godkender i stedet giftangreb på landbruget og bombninger af jernbaner, så den japanske regering ikke kan brødføde befolkningen. Hungersnøden og kampene synes endeløse. 15 millioner mister livet. De allierede var nødsaget til at gå i land på det japanske fastland. Japanerne var parate til at kæmpe til sidste mand. Stilheden i Tokyos gader var øredøvende. Ingen larm fra fabrikker og maskiner, intet menneskemylder ved daggry og ingen trængsel ved beskyttelsesrummene. Selv lyden fra legende børn var væk. Engang var byen en blomstrende hovedstad. Så kom brandbomberne, og luften blev fyldt med skrig og stanken af brændende kød. Derefter kom sulten og stilheden. Nu var næsten alle rejst. Kun de syge og gamle vandrede halvdøde rundt i gaderne, når ikke de klumpede sig sammen i sodsværtede ruiner. LeMays mirakelkur I begyndelsen af august 1945 stod præsident Truman og hans regering i en desperat situation. Japan, den sidste af de tre aksemagter, nægtede at overgive sig, og hver dag bragte nye rædsler med sig; enorme tabstal, overgreb på civile, krigsfanger, der blev halshugget eller brændt levende. Den japanske militærmaskine måtte stoppes. Men hvordan? Med slaget på Okinawa i frisk erindring og efterretningsrapporter om japansk massemobilisering virkede en invasion på det japanske fastland skræmmende. Det var heller ingen løsning at kaste flere brandbomber over Tokyo og andre storbyer. Erfaringen viste, at det eneste, disse angreb opnåede, var at skabe flere civi- Historie

4 end en måned tidligere. Kampene havde kostet mere end allierede soldater livet blev ofre for de frygtede kamikaze-angreb. I juli og august blev amerikanernes værste anelser bekræftet. Efterretningsrapporter afslørede, at japanerne var forberedt på invasionen og havde mobiliseret massivt. Mindst 3000 kamikaze-piloter stod klar til at kaste sig i døden mod de amerikanske invasionsstyrker, og japanerne havde soldater nok til at stå imod den mand store amerikanske styrke én til én mindst. En tommelfingerregel sagde, at en invaderende styrke skulle stille med tre gange så mange mand som den forsvarende for at få succes. Ingen kunne længere være i tvivl om, at invasionen ville ende i et mareridt med flere hundredtusinder døde. Truman godkender bomben Et så uhyggeligt tab af amerikanske menneskeliv ville skabe panik på hjemmefronten i USA. De Seks Store gik ud fra, at alene truslen fik amerikanerne til at drage hjem. Kejserens generaler anede imidlertid ikke, at amerikanerne havde det ultimative trumfkort gemt i ærmet. Efter årelang, tophemmelig forskning havde Manhattanprojektet, USA's atombombeprogram, omsider givet det ønskede resultat. En bombe ville være klar til brug senest den 10. august, lovede de militære forskere præsident Harry S. Truman i slutningen af juli. Afgørelsen var nu hans alene lider atomdøden Præsidenten fandt atombomben forfærdelig, men kendte kun alt for godt alternativerne. Forslaget godkendt skriblede han med blyant på en note til krigsministeren. Bomben over Hiroshima havde en slagkraft, der svarede til mellem og tons tnt. Eksplosionen skabte en ildstorm, som satte alt i brand også mennesker og dyr i en radius på godt 7 kilometer. Omkring mennesker omkom Bombekasteren brugte Aioi-broen som pejlemærke. Han ramte 800 m ved siden af. Hiroshima blev jævnet med jorden, og døde. Japan nægtede at kapitulere, og nedslagtningen af civilbefolkningen i de besatte asiatiske områder fortsatte. le ofre. Ganske vist havde amerikanerne et nyt våben, men ingen kendte til fulde atombombens virkning hverken på kort eller langt sigt. Tynget af tvivl sendte Harry S. Truman en note til krigsministeren, der havde foreslået at bruge atombomben. Forslaget afvist, skrev præsidenten kortfattet. Få dage efter præsenterede generalmajor Curtis LeMay en plan. Byerne og deres befolkning blev skånet. I stedet skulle amerikanerne tilintetgøre transportsystemet og derved tvinge generalerne og kejseren til overgivelse. Bomber skulle ødelægge de 56 jernbanelinjer og 13 broer. Truman godkendete LeMays plan. Bomber fører til sult Snart sværmede B-29-bombemaskiner og jagerfly fra amerikanske hangarskibe over de japanske øer. Togdriften langs Japans stillehavskyst blev sat ud af spillet. Missionen var fuldført. De japanske handelsskibe var gået tabt i krigen, og jernbanerne var eneste mulighed for at transportere fødevarer. Situationen blev hurtigt alvorlig. Rishøsten havde været faldende siden 1942, og flere steder sultede folk allerede. Hårdest gik det ud over Tokyo. Her flygtede de stærkeste straks ud i landdistrikterne for at overleve. Fabrikkerne gik i stå, og handelen ophørte. I 1946 var alle madreserver i den sydvestlige del af øen Honshu sluppet op. Civilbefolkningen i Tokyo og flere andre store industribyer blev hårdt ramt. Millioner døde af sult og sygdom i løbet af vinteren Japanerne er omringet Sovjetunionen var ikke sen til at benytte sig af lejligheden. Den Røde Hær kastede sig over det svækkede Japan og invaderede Sakhalinsk og Kurilsk og gik i land på Hokkaido. For at stoppe Sovjetunionen invaderede USA hovedøen Honshu, og prisen var høj. Titusinder af amerikanere faldt på strandene. De japanske styrker var nu omgivet af to store hære, der begge ønskede at knuse den kejserlige hær. Under 62 Historie

5 med det samme. Mange døde kort tid efter under svære lidelser. Inden året var omme, nåede dødstallet op på Efterfølgende sendte USA et ultimatum til japanerne, som blev truet med en regn af ødelæggelse fra himlen, hvis lige aldrig før er set på denne jord. I flere dage ventede amerikanerne på svar. 9. august, tre dage efter eksplosionen over Hiroshima, mødtes De Seks Store. De valgte at fortsætte kampene. Få timer senere falder den anden atombombe, denne gang over Nagasaki civile dør. Atombombe eller invasion? USA's præsident Truman er manden med fingeren på knappen. Han kan vælge mellem to scenarier: Det skete... USA kaster bomben over Hiroshima og Nagasaki. Efter Japans kapitulation 15. august besætter de amerikanske styrker hele landet. SAKHALINSK HOKKAIDOO HONSHU JAPAN TO KY O HIROSHIMA NAGASAKI KYUSHU KURILSK Sovjetunionen invaderer de nordligste områder. De fortsætter ikke mod syd, da det ville betyde en konfrontation med USA. Kejseren måtte nu skære igennem. Japan måtte bære det ubærlige og overgive sig. Formelt kapitulerede Japan den 15. august Atombomben gav Japan mulighed for at kapitulere uden at tabe ansigt. Landet kapitulerede ikke til en menneskelig fjende, men til en alt ødelæggende kraft. I sin tale til befolkningen understregede kejseren, at denne nye kraft ikke blot ville knuse Japan men lede til fuldstændig tilintetgørelse af hele den menneskelige civilisation. Toyota måtte standse produktionen straks efter krigen. I 1950 bestilte U.S. Army 5000 biler, og virksomheden blev reddet. Japan bliver industrination USA besatte Japan og forlod først landet igen i I mellemtiden blev diktaturet erstattet af et demokratisk styre, og nationens industri, landbrug og uddannelsessystem blev forbedret. Alt militær blev afviklet. Massiv hjælp fra USA gav det nye Japans økonomi en flyvende start. Det høje uddannelsesniveau og traditionen for arbejdsomhed sikrede, at opsvinget fortsatte. I 20 år voksede økonomien eksplosivt. I alle årene lå den væksten på 9,6 procent. Landet blev verdens næststørste økonomi efter USA. LÆS MERE: Samuel Walker: Prompt and Utter Destruction: Truman and the Use of Atomic Bombs Against Japan, University of North Carolina Press, 1997 Kyoko Iriye Selden: The Atomic Bomb: Voices from Hiroshima and Nagasaki, M.E. Sharpe, ikke SAKHALINSK Sovjetunionen nøjes ikke med at invadere de allernordligste områder. Også øen Hokkaido bliver besat. Rivalen USA har travlt med at kæmpe på hovedøen Honshu. kampene døde op i mod en halv million japanere. På det asiatiske kontinent hjalp USA sine allierede med at nedkæmpe de japanske styrker fra luften. Millioner er døde på grund af den tilsyneladende endeløse japanske modstand allierede krigsfan- HOKKAIDO O J JAPAN HONSHU HU TO KY O HIROSHIMA IMA NAGASAKI KYUSHU KURILSK USA bombarderer jernbaner og la n d b r ug. U S A vil standse den brutale japanske vold i Asien og gennemfører en ekstremt blodig invasion af hovedøen Honshu. ger måtte lade livet i og uden for Japan. USA bruger giftgas Amerikanerne fik nu efterretninger om millioner af sultende japanere. USA valgte at fremskynde det uundgåelige og sendte fly med sprøjtegift hen over de tilbageværende spirende rismarker. Endelig indså landets ledere, at det var meningsløst at kæmpe videre. Da USA i 1950 langt om længe kunne erklære V-Jdag, sejr over Japan, havde den langtrukne konflikt kostet fem millioner livet i Japan og omkring dobbelt så mange i de tidligere japansk besatte områder. Efterkrigstiden var præget af politiske spændinger på øerne, der blev delt i en sovjetisk og en amerikansk zone. Uden håb gik et udsultet, forbitret og ydmyget Japan fremtiden i møde. Tankeeksperimentet om, hvad der ville være sket, hvis USA ikke havde kastet atombomben over Japan, bygger på Richard B. Franks kapitel No bomb. No End i bogen What If? 2 (G.P. Putnam's Sons, 2001). Japan producerede i mio. tons ris. I 1945 var tallet faldet til godt seks mio. Sulten ramte hele befolkningen.