Rigsadvokatens redegørelse for straffene for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn, 2007

Transkript

1 Rigsadvokatens redegørelse for straffene for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn, 2007 Kilde: Redegørelser fra Rigsadvokaten Emner: ;legalitetssikring og indberetning Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: Status: Gældende Udskrevet:

2 Indholdsfortegnelse RI pdf 3 Rigsadvokaten 3 Informerer Nr. 17/ Straffene for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn 3 RI Bilag til redegørelse RIGSADVOKATEN Bilag 9 Juni J.nr Oversigt over straffene i voldtægtssager efter ændringen af straffelovens Indledning 9 Gruppe 3: Forsøg på kontaktvoldtægt 13 RI Bilag til redegørelse Familieforhold 25 Pasningsforhold 35 Dom 50 - Højesterets dom af 26. oktober 2006 (U H) 40 RI Bilag til redegørelse RI Redegørelse RIGSADVOKATEN 2007 Juni 56 J.nr Straffene i voldtægtssager efter ændringen af straffelovens RI Redegørelse RIGSADVOKATEN 2007 Juni 73 J.nr RI Redegørelse RIGSADVOKATEN Juni

3 J.nr Straffene i voldssager efter ændringen af straffelovens Rigsadvokatens redegørelser fra januar 2004, juni 2005 og juni 2006 om straffene i voldssager efter ændringen af straffelovens Antal 97 I alt dage 108 Straf

4 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 16. august 2007 JOURNAL NR. RA BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER RIGSADVOKATEN FREDERIKSHOLMS KANAL KØBENHAVN K Rigsadvokaten Informerer Nr. 17/2007 TELEFON FAX Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Straffene for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn samt ny indberetningsordning vedrørende sager om voldtægt og seksuelt misbrug af børn. (RA , , , ) 1. Indledning Ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven skete en række ændringer af straffeloven, der havde til formål at skærpe straffene for bl.a. vold, voldtægt og overtrædelse af straffelovens 222. Efter lovændringen afgav Rigsadvokaten i januar 2004, i juni 2005 og i juni 2006 redegørelser til Justitsministeriet om strafniveauet i sager, hvor overtrædelsen var begået efter ændringslovens ikrafttræden den 8. juni Redegørelserne er udsendt ved Rigsadvokaten Informerer nr. 7/2004, 8/2004, 25/2005 og nr. 23/2006. Redegørelserne viste, at strafskærpelserne gennemgående var slået igennem i praksis. Efter redegørelserne fra juni 2006 anmodede Justitsministeriet Rigsadvokaten om inden 1. juli 2007 at afgive nye redegørelser om udviklingen i strafniveauet i voldssager, - 3 -

5 voldtægtssager og sager om overtrædelse af straffelovens 222 for derved at skabe en endnu bredere dokumentation for, at den positive udvikling fastholdes og fortsætter. På den baggrund iværksatte Rigsadvokaten ved Rigsadvokaten Informerer nr. 23/2006 ordninger om indberetning og forelæggelse af domme vedrørende vold, voldtægt og overtrædelse af straffelovens 222 i perioden fra den 1. september 2006 til udgangen af februar På baggrund af de indberettede domme mv. har Rigsadvokaten udarbejdet vedlagte tre redegørelser: Straffene i voldssager efter ændringen af straffelovens Straffene i voldtægtssager efter ændringen af straffelovens 216 Straffene i sager om overtrædelse af straffelovens 222 efter ændringen af bestemmelsen RIGSADVOKATEN SIDE 2 Redegørelserne er afgivet til Justitsministeriet, som har sendt redegørelserne til Folketingets Retsudvalg. I forbindelse med redegørelsernes oversendelse til Folketingets Retsudvalg har Justitsministeriet anført følgende: Efter Justitsministeriets opfattelse kan det på grundlag af Rigsadvokatens redegørelser konkluderes, at domstolene i voldssager gennemgående har forhøjet straffene i overensstemmelse med de tilkendegivelser om strafniveauet, der blev udtrykt ved lovændringen i Tilsvarende kan det konkluderes, at det samlede billede af domspraksis i voldtægtssager viser, at strafskærpelserne er gennemført. I sager om seksuelt misbrug af børn viser Rigsadvokatens redegørelse, at der i langt hovedparten af sagerne i vidt omfang er taget hensyn til, at straffen efter lovændringen i 2002 skulle skærpes. Der kan inden for de forskellige sagstyper forekomme enkelte domme, hvor der ikke synes fuldt ud at være sket den tilsigtede forhøjelse, men efter gennemgangen og den konkrete vurdering af de mange domme i forbindelse med de indberetningsordninger, der er knyttet til såvel den seneste som tidligere redegørelser fra Rigsadvokaten, er det overordnede billede fortsat, at strafskærpelserne er slået igennem. Særligt i voldssager er der fastlagt et fast forhøjet niveau for strafudmålingen, som domstolene må forventes fortsat at følge. Justitsministeriet finder derfor ikke anledning til at anmode Rigsadvokaten om at udarbejde yderligere årlige redegørelser om strafniveauet i voldssager. I den forbindelse bemærkes det, at der også fremover vil være opgørelser, der belyser strafniveauet på området, idet Justitsministeriets Forskningsenhed fortsat en gang om året vil redegøre for udviklingen i de gennemsnitlige straflængder i voldssager. For så vidt angår sager om voldtægt og sager om seksuelt misbrug af børn finder Justitsministeriet det rigtigst at anmode Rigsadvokaten om inden den 1. juli 2008 på ny at afgive redegørelser om strafniveauet for derved at skabe et endnu bedre grundlag for at vurdere udviklingen i strafudmålingen. Det bemærkes, at Straffelovrådet for tiden overvejer, om der gennem lovgivning kan være anled

6 ning til at ændre eller justere strafniveauet i sager om seksuelt misbrug af børn, herunder om der kan være anledning til yderligere at forhøje strafniveauet ud over den strafforhøjelse, der er gennemført på baggrund af forhøjelsen i 2002 af strafferammerne i straffelovens 222. Straffelovrådets betænkning vil skulle foreligge, således at eventuel lovgivning på området kan gennemføres i folketingsåret Justitsministeriet har herefter ved skrivelse af 23. juli 2007 anmodet Rigsadvokaten om inden 1. juli 2008 at aflevere nye redegørelser til ministeriet om udviklingen i strafniveauet for voldtægt og overtrædelse af 222 efter lovens ikrafttræden. På denne baggrund fastsættes herved i afsnit 2.3. nye ordninger om indberetning og forelæggelse af sådanne sager. Afsnit 2.1., 2.2. og 3.1. indeholder en kort beskrivelse af konklusionerne i de vedlagte redegørelser. RIGSADVOKATEN SIDE 3 2. Voldtægtssager og sager om overtrædelse af straffelovens 222 samt indberetning af sådanne sager 2.1. Redegørelsen om straffene i voldtægtssager Redegørelsen om straffene i voldtægtssager, der er vedlagt som bilag 1, indeholder i afsnit 4 en beskrivelse af den strafskærpelse, der er tilsigtet ved lovændringen. I afsnit 6 gennemgås straffene i de sager, der indgår i redegørelsen. De enkelte sager er endvidere nærmere beskrevet i bilaget til redegørelsen. Som det fremgår af afsnit 7, er det min opfattelse, at strafudmålingen i de domme, der indgår i undersøgelsen, viser, at domstolene i langt de fleste af sagerne har fastsat forhøjede straffe i overensstemmelse med tilkendegivelserne i forarbejderne til lovændringen i Der foreligger dog også i undersøgelsen enkelte domme, hvor straffen efter min opfattelse burde have været højere, selv om der må antages at være sket en vis skærpelse i forhold til tidligere praksis. I en af disse sager har Procesbevillingsnævnet meddelt Rigsadvokaten tredjeinstansbevilling, og rigsadvokaturen vil i Højesteret påstå skærpelse af straffen Redegørelsen om straffene i sager om overtrædelse af straffelovens 222 Denne redegørelse, der er vedlagt som bilag 2, indeholder i afsnit 2 en beskrivelse af den strafskærpelse, der er tilsigtet ved lovændringen. I afsnit 4 gennemgås straffene i de sager, der indgår i redegørelsen. De enkelte sager er endvidere nærmere beskrevet i bilaget til redegørelsen. Afsnit 5 indeholder en samlet vurdering og konklusion

7 Som det fremgår af afsnit 5, omfatter undersøgelsen et bredt spektrum af sager, og det er derfor vanskeligt at foretage en sammenligning, herunder med de straffe, der må antages at være idømt forud for lovændringen. Efter en samlet vurdering er det imidlertid min opfattelse, at der i langt hovedparten af sagerne i vidt omfang er taget hensyn til, at straffen efter lovændringen skulle skærpes. Der foreligger dog også i undersøgelsen enkelte domme, hvor straffen set i forhold til de øvrige sager efter min opfattelse burde have været højere, selv om der muligvis i nogle af disse sager er sket en vis skærpelse i forhold til tidligere praksis Indberetning og forelæggelse af sager om voldtægt og om overtrædelse af straffelovens 222 RIGSADVOKATEN SIDE 4 Som nævnt i pkt. 1 har Justitsministeriet anmodet om, at Rigsadvokaten senest 1. juli 2008 afgiver nye redegørelser om straffene i voldtægtssager og sager om overtrædelse af straffelovens 222. På den baggrund fastsættes følgende: Byretsdomme Alle byretsdomme, hvor der er domfældt for overtrædelse af straffelovens 216 og/eller 222, herunder også jf. 224 eller 225, skal forelægges for Rigsadvokaten. Forelæggelsen skal ske via vedkommende regionale statsadvokat med en begrundet indstilling om, hvorvidt dommen bør ankes og herunder om, hvorvidt strafudmålingen i sagen må anses for at være i overensstemmelse med intentionerne efter ændringen af 216 og 222. Indstillingen skal vedlægges sagens akter samt en udskrift af dommen og af retsbogen. Såfremt udskrifter ikke foreligger umiddelbart efter afsigelsen af dommen, kan sagen videresendes uden disse dokumenter, der i så fald eftersendes. Forelæggelse for statsadvokaten med ankeindstilling skal ske snarest muligt og senest 3 hverdage efter domsafsigelsen. Statsadvokaten videresender sagen til Rigsadvokaten med sin indstilling om ankespørgsmålet. Dette bør ske snarest muligt og inden udløbet af ankefristen, således at rigsadvokaturen har mulighed for at vurdere sagen og således, at en eventuel ankemeddelelse kan udfærdiges og forkyndes inden ankefristens udløb. Såfremt det er statsadvokatens opfattelse, at anklagemyndigheden bør søge straffen skærpet, kan statsadvokaten uden forelæggelse for Rigsadvokaten kontraanke eller - 6 -

8 initiativanke til skærpelse. Det samme gælder, hvis tiltalte anker på et tidspunkt, hvor sagen er forelagt for rigsadvokaturen. Hvis statsadvokaten anker uden forudgående forelæggelse for Rigsadvokaten, underrettes Rigsadvokaten ved en udskrift af dommen og retsbogen og eventuelle andre dokumenter af væsentlig betydning sammen med skriftlig oplysning om ankeforholdene. Frafald i landsretten af anklagemyndighedens påstand om skærpelse af straffen i en byretsdom må kun ske efter forudgående drøftelse med rigsadvokaturen. Landsretsdomme RIGSADVOKATEN SIDE 5 Rigsadvokaturen skal underrettes om alle landsretsdomme, hvor der er domfældt for overtrædelse af straffelovens 216 og/eller 222, herunder også jf. 224 eller 225. Underretningen til Rigsadvokaten sker ved, at statsadvokaten indsender sagens akter samt udskrift af landsrettens dom og eventuelle udskrifter af retsbogen. Underretningen skal ske snarest muligt og senest 5 hverdage efter domsafsigelsen. Såfremt udskrift af landsrettens dom ikke foreligger på dette tidspunkt, kan sagen videresendes uden dommen, der i så fald eftersendes. Ordningens tidsmæssige udstrækning mv. Retningslinierne ovenfor om forelæggelse af byretsdomme og underretning om landsretsdomme gælder for alle domme dvs. både byrets- og landsretsafgørelser der afsiges i perioden fra 1. september Ordningen ophører med udgangen af februar Dog skal Rigsadvokaten underrettes om ankedomme afsagt af landsretterne efter udløbet af den nævnte periode, hvis byrettens dom i sagen er afsagt inden udgangen af februar Voldssager 3.1. Redegørelsen af juni 2006 om straffene i voldssager Redegørelsen om straffene i voldssager, der er vedlagt som bilag 3, indeholder i afsnit 2 en beskrivelse af den strafskærpelse, der er tilsigtet ved lovændringen. I afsnit 5 gennemgås straffene i de sager, der indgår i redegørelsen. De enkelte sager er endvidere nærmere beskrevet i bilaget til redegørelsen

9 Som det fremgår af afsnit 6, finder jeg, at strafskærpelsen ved lovændringen i 2002 må anses for at være slået igennem i praksis vedrørende straffelovens , og det er min opfattelse, at domstolene må forventes også fremover at følge dette niveau for strafudmålingen og de principper for straffastsættelsen, der nu er fastlagt gennem en periode på 5 år efter lovændringen Indberetning af landsretsdomme i voldssager Som nævnt i afsnit 1 har Justitsministeriet ikke fundet anledning til at anmode Rigsadvokaten om at udarbejde yderligere årlige redegørelser om strafniveauet i voldssager. På den baggrund fastsættes ikke en ny indberetningsordning vedrørende disse sager. RIGSADVOKATEN SIDE 6 Jørgen Steen Sørensen - 8 -

10 RIGSADVOKATEN Bilag Juni 2007 J.nr Oversigt over straffene i voldtægtssager efter ændringen af straffelovens 216 Indledning Beskrivelsen af dommene er opdelt i følgende grupper: Gruppe 1: Forsøg på overfaldsvoldtægt Gruppe 2: Fuldbyrdet overfaldsvoldtægt Gruppe 3: Forsøg på kontaktvoldtægt Gruppe 4: Fuldbyrdet kontaktvoldtægt Gruppe 5: Forsøg på parvoldtægt Gruppe 6: Fuldbyrdet parvoldtægt Om denne opdeling henvises til beskrivelsen i redegørelsen, afsnit 2. Beskrivelsen er foretaget på en sådan måde, at de oplysninger, der må antages at have haft væsentlig betydning for straffastsættelsen, fremgår. Tiltaltes alder er nævnt i alle tilfælde, hvorimod forurettedes alder som udgangspunkt kun er nævnt, såfremt forurettede er særlig ung eller ældre, idet dette forhold kan have betydning for straffastsættelsen. Såfremt der har været uenighed mellem byret, landsret eller Højesteret om straffastsættelsen, eller såfremt der har været dissens, fremgår det af beskrivelsen. Gruppe 1: Forsøg på overfaldsvoldtægt Dom 1 Gladsaxe Rets dom af 14. november 2006 Fængsel i 8 måneder Forsøg på voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, jf. 21, begået af en 47-årig mand mod en 81-årig senildement kvinde. Forurettede havde budt tiltalte, der uddelte reklamer, på en kop kaffe. Tiltalte trak bukser, strømpebukser og trusser af forurettede, lagde hende på siden på en sofa og forsøgte at indføre sit lem i hendes skede bagfra, mens han fastholdt hende. Tiltalte opgav sit forehavende, da forurettedes nabo lukkede sig ind i lejligheden. Forurettede kunne under domsforhandlingen intet erindre om hændelsesforløbet. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 8 måneder. Dom 2 Vestre Landsrets ankedom af 13. november 2006 Fængsel i 1 år og 9 måneder, tillægsstraf (skærpelse) Forsøg på voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, jf. 21, begået af en 27-årig mand mod en kvinde, som han passede op på gaden. Tiltalte greb fat i forurettede og skubbede eller slæbte hende ind i en gyde, hvor han tildelte hende et knytnæveslag i ansigtet. Forurettede blev herefter tvunget ned på jorden og holdt for munden. Da tre piger, som havde hørt forurettede skrige, ankom til stedet, undløb - 9 -

11 2 tiltalte. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 1 år og 6 måneder. Straffen var en tillægsstraf, jf. straffelovens 89 til en dom, hvor tiltalte var blevet idømt dagbøder for overtrædelse af straffelovens 121 og våbenbekendtgørelsen. Landsretten forhøjede straffen til fængsel i 1 år og 9 måneder under henvisning til forholdets grovhed og de omstændigheder, hvorunder forholdet var begået. Dom 3 Vestre Landsrets ankedom af 12. december 2006 Fængsel i 3 år, fællesstraf (stadfæstelse) Forsøg på voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, jf. 21, begået af en 33-årig mand mod en kvinde, som han fulgtes med i en taxa. Forurettede og en ven var efter en bytur på vej hjem for at sove hos vennen. De havde i løbet af aftenen mødt tiltalte, der kendte forurettedes ven. Tiltalte havde prajet en taxa, og forurettede og vennen besluttede at køre med. Forurettede talte ikke med tiltalte under køreturen. På et tidspunkt stod vennen af taxaen og overdrog nøglerne til sin lejlighed til forurettede. Forurettede og tiltalte fortsatte herefter køreturen i taxaen. Ved vennens adresse steg de begge ud. Forurettede sagde til tiltalte, at hun ikke ville have ham med op i lejligheden, hvorefter hun forlod ham. Da forurettede var ved at låse sig ind i vennens lejlighed, kom tiltalte stormende op ad trapperne og fik presset sig ind i entreen. Tiltalte greb fat i forurettede, væltede hende om på en seng, tog kvælergreb på hende, slog hende flere gange i ansigtet og forsøgte at trække hendes tøj af. Tiltalte måtte opgive sit forehavende på grund af forurettedes kraftige og vedholdende modstand, hvorunder hun bl.a. bed et stykke af en af tiltaltes fingre. Tiltalte var tidligere straffet bl.a. for overtrædelse af straffelovens 216, stk. 1, og 264, stk. 1, og havde en reststraf på 313 dage. Byretten fastsatte en fællesstraf på fængsel i 3 år under henvisning til, at tiltalte var trængt ind i lejligheden og havde udøvet vold, at forsøget alene var mislykket som følge af den kraftige modstand fra forurettedes side, og at forholdet var begået i prøvetiden for en tidligere voldtægtsdom. Landsretten stadfæstede strafudmålingen. Gruppe 2: Fuldbyrdet overfaldsvoldtægt Dom 4 Østre Landsrets ankedom af 22. marts 2007 Fængsel i 2 år (stadfæstelse under anke til Højesteret) Anden kønslig omgængelse efter straffelovens 224, jf. 216, stk. 1, begået af en 34-årig mand mod en 15-årig pige. Forholdet blev begået i forbindelse med tiltaltes varetagelse af sit arbejde som buschauffør. Forurettede var steget på bussen, og tiltalte havde tilbudt at køre hende helt hjem, når bussen havde passeret endestationen. Tiltalte havde set forurettede flere gange tidligere gennem sit job, men ikke talt mere med hende end med de øvrige passagerer. Han vidste dog, hvor hun plejede at stige af bussen. Da de andre passagerer var sat af, kørte tiltalte bussen til et afsides sted. Han puffede forurettede ned på et bagsæde i bussen, mens hun flere gange sagde nej til tiltalte og bad ham lade være. Tiltalte tvang herefter forurettede til oral- og analsex. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 2 år og lagde ved strafudmålingen som en skærpende omstændighed vægt på, at der var tale om en overfaldsvoldtægt mod en ganske ung pige på et øde sted i et offentligt transportmiddel. Landsretten stadfæstede dommen. En af de voterende fandt det ikke tilstrækkelig godtgjort, at tiltalte havde gjort sig skyldig i den rejste tiltale. Procesbevillingsnævnet har meddelt Rigsadvokaten tilladelse til at anke dommen til Højesteret

12 3 Dom 5 Østre Landsrets ankedom af 14. februar 2007 (U Ø) Fængsel i 2 år og 6 måneder (stadfæstelse) Voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, begået af en 21-årig mand mod 48-årig kvinde, som han passede op på gaden. Tiltalte befølte forurettede på endeballerne, men forurettede afviste ham verbalt og forsøgte at skubbe ham væk. Herefter hev tiltalte forurettede ind på et stisystem, skubbede hende omkuld, lagde sig oven på hende og gennemførte samleje til sædafgang. Tiltalte blev endvidere dømt for efterfølgende at have stjålet forurettedes taske indeholdende forskellige værdigenstande. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 2 år og 6 måneder og lagde ved strafudmålingen vægt på forholdets karakter, herunder at det var begået på gaden ved overfald af en tilfældig kvinde. Landsretten stadfæstede byrettens dom. Dom 6 Østre Landsrets ankedom af 28. februar 2007 Fængsel i 2 år og 6 måneder, tillægsstraf (stadfæstelse) Voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, jf. 222, stk. 1, begået af en 23-årig mand mod en 14-årig pige. Forurettede og en veninde havde samme dag i et indkøbscenter mødt en gruppe mennesker, som tiltalte var iblandt. Forurettede kendte ikke tiltalte i forvejen, men det gjorde hendes veninde. De tog derefter 5-6 personer hjem i en lejlighed, hvor tiltalte boede hos en bekendt. Efter et stykke tid i lejligheden sagde tiltalte til de andre, at de skulle gå, og at forurettede skulle blive tilbage, da han ville tale med hende. Forurettede rejste sig for at gå efter de andre, men tiltalte skubbede hende ned i en seng med begge hænder, ligesom han sagde: Du bliver bare her. Herefter hev tiltalte forurettedes bukser og underbukser ned, lagde sig oven på hende, mens han holdt hendes arme fast og gennemførte samleje. Tiltalte blev endvidere straffet for overtrædelse af straffelovens 222, stk. 1, ved i tre andre tilfælde at have haft samleje med mindreårige piger, herunder i to tilfælde forurettede. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 2 år og 6 måneder. Straffen var en tillægsstraf, jf. straffelovens 89, til en dom, hvor tiltalte var blevet idømt fængsel i 6 måneder for overtrædelse af straffelovens 244, jf. 247, stk. 1, 276 og våbenloven. Landsretten stadfæstede strafudmålingen. Dom 7 Østre Landsrets ankedom af 3. maj 2007 Fængsel i 2 år og 6 måneder (stadfæstelse) Voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, begået af en 31-årig mand mod en kvindelig stofmisbruger. Tiltalte havde henvendt sig til forurettede for at købe stoffer. De fulgtes ad et stykke tid, men da forurettede ville vende om, tog tiltalte fat i hende og væltede hende omkuld på jorden mellem en skurvogn og en kassevogn, hvorefter han fastholdt hende, holdt hende for munden og gennemførte samleje til sædafgang. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 2 år og 6 måneder og lagde ved strafudmålingen vægt på, at parterne ikke kendte hinanden i forvejen, og at tiltalte efter at have kontaktet forurettede, muligt med henblik på køb af stoffer, trak hende med sig og gennemførte samleje, mens han bl.a. holdt hende for munden, og mens hun højlydt modsatte sig det. Landsretten stadfæstede dommen

13 4 Dom 8 Østre Landsrets ankedom af 14. november 2006 Fængsel i 3 år (skærpelse) Voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, begået af den 41-årige T1, den 18-årige T2 og den 26-årige T3 mod en kvinde, som de passede op på gaden. De tiltalte greb uvarslet fat i forurettede bagfra og slæbte hende ind i et buskads, mens de holdt hende for mund, næse og øjne. Inde i buskadset trak de forurettedes bukser og trusser af og fjernede hendes tampon, hvorefter to af de tiltalte på skift gennemførte samleje med hende, mens hun blev holdt nede på jorden af de andre. T3 blev endvidere dømt for på et senere tidspunkt at have stjålet en taske indeholdende forskellige værdigenstande. Byretten fastsatte straffen for samtlige tiltalte til fængsel i 2 år og 6 måneder. Landsretten forhøjede straffen til fængsel i 3 år. Landsretten lagde i skærpende retning vægt på, at forurettede blev grebet bagfra af flere gerningsmænd og holdt for øjnene, således at hun ikke kunne se gerningsmændene, samt at hun blev ført ind i et afsides beliggende buskads, hvor hendes bukser og trusser blev taget af, og hun blev fastholdt liggende, mens to ud af mindst tre gerningsmænd, da en tampon var fjernet fra hendes skede, efter hinanden fuldbyrdede gruppevoldtægten. Dom 9 Højesterets ankedom af 15. juni 2007 Fængsel i 9 år (skærpelse) Voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, anden kønslig omgængelse efter straffelovens 224, jf. 216, stk. 1, og drabsforsøg efter straffelovens 237, jf. 21, begået af en 18-årig mand mod en 16- årig pige, som han passede op på gaden. Forurettede var efter en bytur steget af en bus for at gå det sidste stykke vej hjem. Tiltalte, der havde været med samme bus som forurettede, fulgte efter hende og greb hende i armen bagfra. Han tildelte hende herefter et knytnæveslag i hovedet, tog fat om hendes hals, fratog hende en mobiltelefon og slæbte hende til en containerplads, mens han fortsatte med at tildele hende knytnæveslag i ansigtet og på kroppen. På containerpladsen klædte tiltalte forurettede af og tiltvang sig samleje, ligesom han stak to fingre op i hendes skede, hvorefter han tvang hende til oralsex, indtil han fik udløsning. Tiltalte forsøgte herefter at dræbe forurettede, idet han tog fat om hendes hals med begge hænder og klemte til, indtil hun til sidst mistede bevidstheden. Herefter forlod han gerningsstedet. Tiltalte blev endvidere dømt for røveri af forurettedes mobiltelefon og for tyveri af hendes taske. Ved landsrettens nævningedom blev straffen fastsat til fængsel i 7 år. Landsretten lagde ved straffastsættelsen særlig vægt på grovheden af volden udøvet i forbindelse med overgrebene, den tidsmæssige udstrækning heraf samt forurettedes unge alder. Højesteret forhøjede straffen til fængsel i 9 år. Flertallet lagde vægt på, at tiltalte ud over drabsforsøg havde gjort sig skyldig i et særdeles groft voldtægtsforhold begået over for en ham ubekendt 16-årig pige. To dommere fandt af de samme grunde, at straffen skulle forhøjes, men kun til fængsel i 8 år

14 5 Gruppe 3: Forsøg på kontaktvoldtægt Dom 10 Hørsholm Rets dom af 4. december 2006 Fængsel i 9 måneder delvist betinget med vilkår om udførelse af 120 timers samfundstjeneste Forsøg på voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, jf. 21, begået af en 71-årig mand mod en 61-årig kvinde, som var hans nabo. Forurettede havde gennem en periode på ca. tre måneder besøgt tiltalte flere gange om ugen og herunder ofte vejet sig i undertøj på tiltaltes badevægt i soveværelset. Tiltalte var nogle gange til stede under vejningerne. Under et besøg greb tiltalte forurettede i armen bagfra, mens hun vejede sig, hvorefter han hev hende op på sengen i soveværelset, med det resultat at de begge røg udover sengekanten og faldt på gulvet. Det lykkedes herefter tiltalte to gange at få sin hånd ned i forurettedes trusser. Forurettede fik kæmpet sig op på sengen, men blev kort efter væltet ned på gulvet igen. Hun råbte om hjælp, og tiltalte sagde til hende, at hvis hun ikke holdt op med at skrige, ville han putte nogle sokker i munden på hende. Forurettede fik trukket sig ind under sengen, hvor hun holdt fast i sengebenene, mens tiltalte forsøgte at trække hende ud. Tiltalte sagde du vil jo gerne til forurettede, og hun svarede, at hun i så fald ville have lov til at ligge i sengen. Da tiltalte herefter slap sit greb i forurettede, undløb hun. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 9 måneder delvist betinget, således at tiltalte havde udstået den ubetingede del ved varetægtsfængslingen på 12 dage, ligesom retten fastsatte vilkår om bl.a. udførelse af 120 timers samfundstjeneste. Ved straffastsættelsen lagde retten vægt på, at tiltalte ikke tidligere var straffet, hans gode personlige forhold, at parterne var bekendte, og at forurettede i en periode på ca. tre måneder flere gange ugentligt havde stillet sig i undertøj på tiltaltes badevægt, ofte i hans påsyn. Retten fandt endvidere, at forholdet kunne henføres til straffelovens 82, stk. 1, nr. 2, hvorefter der ved strafudmålingen i formildende retning kan lægges vægt på tiltaltes høje alder. Dom 11 Vestre Landsrets ankedom af 31. oktober 2006 Fængsel i 1 år og 3 måneder (stadfæstelse) Forsøg på voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, jf. 21, begået af en 31-årig mand mod en kvinde, som var veninde til hans tidligere kæreste. Forurettede og tiltalte havde mødt hinanden under en bytur og var gået hjem til tiltalte for at drøfte nogle problemer mellem den tidligere kæreste og ham. Mens de sad i tiltaltes stue, tog han fat i forurettede og trak hende ind i soveværelset, hvor han smed hende på sengen. Herefter blev forurettede tildelt flere slag og truet med vold, ligesom tiltalte udtalte: Lad mig gøre det. Det kan gøres uden smerter, hvis du lader mig gøre det. Tiltalte trak forurettedes strømpebukser og trusser ned, uden at det dog lykkedes for ham at gennemføre samleje, idet forurettede råbte op og gjorde modstand, herunder ved at bide tiltalte i begge arme. Tiltalte blev endvidere dømt for vold efter straffelovens 244 ved at have tildelt sin tidligere kæreste et skub, så hun faldt og slog hovedet mod en bordkant, samt for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer ved at have været i besiddelse af en pølsemandspose med amfetaminrester. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 1 år og 3 måneder og lagde herved vægt på, at voldtægten ikke var fuldbyrdet, og på strafskærpelsen ved lov nr. 380 af 6. juni Landsretten stadfæstede byrettens dom

15 6 Dom 12 Østre Landsrets ankedom af 3. januar 2007 Fængsel i 1 år og 3 måneder (stadfæstelse) Forsøg på voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, jf. 21, begået af en 23-årig mand mod en kvinde, han ca. tre år tidligere havde haft et seksuelt forhold til. Tiltalte og forurettede havde mødt hinanden under en bytur og var efterfølgende sammen med flere andre taget hjem til tiltalte for at feste videre. Da festen hos tiltalte var forbi, blev forurettede tilbage for at hjælpe tiltalte med at rydde op. Tiltalte begyndte at gøre tilnærmelser til forurettede, men blev afvist. Pludselig tog tiltalte fat i forurettede og løftede hende op på et sofabord, hvor han lagde hende på ryggen, fastholdt begge hendes arme med den ene hånd og indførte flere fingre i forurettedes skede. Herefter tog han fat i forurettedes ankler og trak hende ind i et tilstødende værelse, hvor han på ny fastholdt hendes arme, mens han indførte fingre i både hendes skede og endetarm. Tiltalte slap forurettede, da det lykkedes hende at få øjenkontakt med ham. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 1 år og 3 måneder og lagde ved strafudmålingen vægt på den skærpelse af strafferammen, der var sket ved lov 380 af 6. juni En dommer ville frifinde tiltalte for forsøg på voldtægt, idet tiltalte måtte anses for frivilligt at være trådt tilbage fra sin handling, jf. straffelovens 22. Landsretten stadfæstede dommen. Dom 13 Vestre Landsrets ankedom af 25. januar 2007 Fængsel i 1 år og 6 måneder (stadfæstelse) Forsøg på voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, jf. 21, begået af en 27-årig mand mod en tidligere seksuel partner. Tiltalte og forurettede havde haft seksuelt samkvem 3-5 gange, senest omkring 11 måneder forud for gerningstidspunktet. De havde på gerningsnatten tilfældigt mødt hinanden på en bar. Da forurettede var på vej hjem fra baren, blev hun grebet bagfra af tiltalte og slæbt hen til en bænk, hvor han lagde sig oven på hende, trak i hendes tøj og førte en hånd op i skridtet på hende. Han måtte dog opgive sit forehavende, da forurettede gjorde modstand, og personer fra et vindue råbte til ham. Tiltalte blev endvidere dømt for trusler om vold efter straffelovens 119, stk. 1. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 1 år og 6 måneder og bemærkede, at forholdet måtte karakteriseres som en overfaldsvoldtægt, hvilket burde opfattes som en skærpende omstændighed. Landsretten stadfæstede strafudmålingen. Flertallet udtalte, at straffen under hensyn til den anvendte magt fandtes passende udmålt. 1 dommer ville nedsætte straffen til fængsel i 1 år og 4 måneder efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder at tiltalte og forurettede tidligere havde haft et seksuelt forhold. Gruppe 4: Fuldbyrdet kontaktvoldtægt Dom 14 Skanderborg Rets dom af 31. oktober 2006 Fængsel i 1 år delvist betinget med vilkår om sexologisk/psykiatrisk behandling og behandling mod alkoholmisbrug Anden kønslig omgængelse efter straffelovens 224 og 225, jf. 216, stk. 1, begået af en 31-årig mand mod en 17-årig dreng. Forurettede var efter sidste skoledag i 9. klasse i byen med to venner. De mødte i løbet af aftenen tiltalte, som en af forurettedes venner kendte i forvejen. Drengene tog med tiltalte hjem, hvor de hyggesnakkede og drak øl, hvorunder forurettedes to venner faldt i søvn. Da de tre drenge ville forlade tiltaltes lejlighed, lod tiltalte to af dem passere ud af lejligheden, hvorefter han

16 7 stillede sig i vejen for forurettede og låste døren. Tiltalte befølte forurettede i skridtet, forhindrede ham i at forlade lejligheden, trak hans bukser ned og suttede på hans lem. Forurettedes venner kom dog hurtigt til undsætning, da de havde hørt ham råbe om hjælp. Tiltalte blev endvidere dømt for overtrædelse af straffelovens 224 og 225, jf. 218, stk. 2, ved på et senere tidspunkt at have suttet på en sovende mands lem samt for overtrædelse af straffelovens 232. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 1 år delvist betinget, således at 9 måneder af straffen ikke skulle fuldbyrdes, ligesom retten fastsatte vilkår om bl.a. sexologisk/psykiatrisk behandling og behandling mod alkoholmisbrug. Endvidere meddelte retten i medfør af straffelovens 236, stk. 2, tiltalte pålæg om, at han ikke måtte lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig eller uden politiets tilladelse selv tage ophold hos personer, hos hvem der opholdt sig børn under 18 år, dog undtaget børn, over hvilke tiltalte havde forsørgelsespligt. Dom 15 Vestre Landsrets ankedom af 3. maj 2007 Delvist betinget fængsel i 1 år (skærpelse) Anden kønslig omgængelse efter straffelovens 224, jf. 216, stk. 1, begået af en 18-årig mand mod en kvinde, som han kendte gennem sin tidligere kæreste. Tiltalte havde inviteret forurettede med til en julefrokost. I løbet af julefrokosten gik tiltalte og forurettede udenfor, hvor de holdt hinanden i hånden og kyssede. De gik efterfølgende om til festlokalets bagindgang, hvor de fortsatte med at kysse, og forurettede gav herunder tiltalte lov til at beføle hende på brysterne, men hun sagde fra, da tiltaltes beføling af hendes bryster blev for voldsom. Forurettede havde tidligere på aftenen sagt til tiltalte, at der ikke kunne blive tale om sex mellem dem. Tiltalte vendte forurettede om, mens han holdt hende om maven, løftede hendes nederdel op og gennemførte analt samleje med hende. Forurettede gjorde ikke modstand, men sagde nej. Forurettede begyndte at græde, og tiltalte stoppede sit forehavende, da forurettedes gråd ændrede karakter. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 6 måneder og lagde ved strafudmålingen vægt på tiltaltes unge alder, den meget begrænsede tvang, der var udøvet, omstændighederne, hvorunder forholdet var begået, og den forudgående tætte kontakt mellem parterne. Retten lagde endvidere vægt på, at tiltalte af sig selv hurtigt opgav sit forehavende. Retten fandt på denne baggrund, at sagen var af en sådan atypisk karakter, at straffen også den ved lovændringen i 2002 tilsigtede strafskærpelse taget i betragtning burde fastsættes, som det var sket. Landsretten forhøjede straffen til fængsel i 1 år under hensyn til forholdets karakter, den gennemførte strafskærpelse ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 og omstændighederne, hvorunder forholdet var begået. Flertallet fandt det undtagelsesvist forsvarligt at gøre 6 måneder af straffen betinget og henviste i den forbindelse navnlig til tiltaltes alder og den omstændighed, at Kriminalforsorgen bl.a. havde udtalt, at tiltalte ikke blev vurderet til at havde en modenhed svarende til alderen. Én voterende stemte for, at gøre 9 måneder af straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste, mens én voterende ikke fandt, at der efter forholdets karakter var grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget. Dom 16 Vestre Landsrets ankedom af 9. oktober 2006 Fængsel i 1 år og 3 måneder (skærpelse) Voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, begået af en 19-årig mand mod en tidligere kæreste. Tiltalte og forurettede havde i to perioder været kærester, senest et år forud for gerningstidspunktet. De så efterfølgende hinanden som venner. Tiltalte var taget hjem til forurettede for at besøge hende. Da til

17 8 talte skulle hjem, gav de hinanden et kram. Tiltalte begyndte herunder at tage på forurettede, men hun bad ham lade være. Tiltale tog fat bag om forurettedes arme og pressede hende baglæns hen mod sengen, hvor hun blev puffet bagover. Forurettede sagde, at hun ikke havde lyst, men tiltalte lagde sig oven på hende og begyndte at knappe hendes bukser op. Han trak herefter bukser og trusser af hende. Forurettede gentog, at hun ikke ville have sex med tiltalte, men han spredte hendes ben og gennemførte samleje, mens han holdt hende om bagdelen. Forurettede begyndte at græde under samlejet. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 10 måneder og lagde i den forbindelse vægt på tiltalte og forurettedes forudgående kontakt, og at tiltaltes magtanvendelse ikke havde haft karakter af egentlig voldudøvelse, ligesom retten lagde vægt på tiltaltes alder og hans personlige forhold. Landsretten forhøjede straffen til fængsel i 1 år og 3 måneder og lagde herved vægt på karakteren af det begåede forhold, tiltaltes alder, og at tiltalte ikke tidligere var straffet for ligeartet kriminalitet. Dom 17 Østre Landsrets ankedom af 9. oktober 2006 Fængsel i 1 år og 6 måneder (stadfæstelse) Voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, og anden kønslig omgængelse end samleje efter straffelovens 224, jf. 216, stk. 1, begået af en 23-årig mand mod en kvinde, som han havde lært at kende gennem en datingportal på internettet. Tiltalte og forurettede havde via internettet chattet sammen og udvekslet telefonnumre. De aftalte at mødes på en cafe, og herefter tog de hjem til tiltalte. Undervejs blev tiltalte nærgående over for forurettede og ville have, at hun skulle røre ham i skridtet, men hun afviste ham. I tiltaltes lejlighed blev forurettede skubbet, så hun delvist faldt på gulvet, hvorefter tiltalte hev bukser og trusser af hende, stak to fingre op i hendes skede, mens hun blev fastholdt, og gennemførte samleje og fik sædafgang i ansigtet på hende. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 1 år og 6 måneder. Landsretten stadfæstede dommen. Dom 18 Københavns Byrets dom af 13. november 2006 Fængsel i 1 år og 6 måneder Voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, begået af en 48-årig mand mod en 17-årig pige. Tiltalte og forurettede havde mødt hinanden under en bytur og var efterfølgende taget hjem i tiltaltes lejlighed, hvor de begyndte at drikke. På et tidspunkt ønskede tiltalte at have samleje med forurettede, men hun afviste ham. Tiltalte trak herefter tøjet af hende og tiltvang sig samleje tre gange, idet forurettede blev fastholdt og tildelt flere slag i ansigtet. Tiltalte var tidligere straffet for overtrædelse af straffelovens 244. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 1 år og 6 måneder og lagde ved straffastsættelsen i formildende retning vægt på volden og tvangens begrænsede omfang og i skærpende retning på den store aldersmæssige forskel på parterne samt på, at forurettede var meget fuld, da tiltalte overfaldt hende. Da tiltalte uden lovligt forfald udeblev fra domsforhandlingen i landsretten, og anklagemyndigheden frafaldt sin anke, blev anken afvist. Dom 19 Retten i Aalborgs dom af 26. februar 2007 Fængsel i 1 år og 9 måneder To tilfælde af voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, begået af en 42-årig mand mod dennes tidligere kæreste. Tiltalte og forurettede havde efter, at deres forhold ifølge forurettedes forklaring var

18 9 ophørt for ca. 2½ år siden, fortsat set hinanden som venner, og tiltalte havde flere gange overnattet på forurettedes sofa. Den pågældende aften sov tiltalte på forurettedes sofa. Forurettede var netop faldet i søvn i sin seng, da tiltalte kom bragende ind i soveværelset, lagde sig ovenpå hende, fastholdt hendes arme, truede med at slå hende ihjel og gennemførte samleje. Derefter gik han ind i stuen igen. Da forurettede havde fået sit tøj på, kom tiltalte igen ind i soveværelset, truede med at slå hende ihjel og tiltvang sig endnu et samleje. Tiltalte blev endvidere dømt for overtrædelse af straffelovens 244 ved tidligere samme døgn at have tildelt forurettede flere knytnæveslag i ansigtet og på hendes arme og ben. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 1 år og 9 måneder og lagde ved straffastsættelsen på den ene side vægt på, at parterne tidligere havde haft et samlivsforhold, og at forholdet mellem dem herefter var fortsat i et samlivslignende forhold, dog uden seksuelt samkvem, således at tiltalte i nogen tid forinden gerningstidspunktet havde overnattet i forurettedes lejlighed, og på den anden side, at tiltalte havde gjort sig skyldig i to voldtægtsforhold, dog i tidsmæssig forlængelse af hinanden. Dom 20 Østre Landsrets ankedom af 17. oktober 2006 Fængsel i 2 år (formildelse) Voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, og anden kønslig omgængelse efter straffelovens 224, jf. 216, stk. 1, begået af 46-årig mand mod en kvinde, der i årevis flere gange om ugen var kommet som kunde i hans kiosk. Tiltalte havde tidligere været nærgående over for forurettede, men hun havde skubbet ham væk. Den pågældende aften havde tiltalte inviteret forurettede på en øl i kioskens baglokale. Omme i baglokalet trak tiltalte sine bukser ned og pressede sit erigerede lem ind i munden på forurettede, hvorefter han foretog samlejebevægelser i hendes mundhule, indtil hun kastede op. Tiltalte hev herefter forurettedes bukser ned og gennemførte samleje. Tiltalte var tidligere straffet flere gange for overtrædelse af straffelovens 232 og herudover for overtrædelse af 244 og 224, jf. 222, stk. 2. Han blev endvidere dømt for overtrædelse af straffelovens 232 ved i sin kiosk at have manipuleret sit lem foran en 10-årig pige. Byretten lagde til grund, at tiltalte fik udløsning i forurettedes mund, da han foretog samlejebevægelser i hendes mundhule. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 2 år og 3 måneder og lagde ved straffastsættelsen dels vægt på, at tiltalte ikke havde anvendt vold af betydning, dels at han tidligere flere gange var straffet for overtrædelse af straffelovens 232 samt én gang for overtrædelse af straffelovens 224, jf. 222, stk. 2. Landsretten anså det ikke for bevist, at tiltalte fik udløsning i forurettedes mund, og nedsatte straffen til fængsel i 2 år. Dom 21 Østre Landsrets ankedom af 9. maj 2007 Fængsel i 2 år (skærpelse) Anden kønslig omgængelse efter straffelovens 224, jf. 216, stk. 1, og forsøg på voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, jf. 21, begået af en 31-årig mand mod en tidligere kærestes søster. Under tiltaltes afsoning af en dom afbrød kæresten forholdet. Tiltalte blev vred og ringede samme dag til hendes mor, hvorunder han truede med at slå datteren ihjel. Efter løsladelsen tog tiltalte hen til den nu tidligere kærestes bopæl. Da ingen åbnede døren til lejligheden, kastede tiltalte en sten gennem et af vinduerne. Forurettede, der var alene hjemme, åbnede herefter døren. Tiltalte gennemsøgte lejligheden for at finde ekskæresten, men denne havde på grund af tiltaltes trusler søgt tilflugt hos nogle bekendte. Tiltalte truede forurettede med at slå hende ihjel, hvis ikke hun fik fat i ekskæresten. Tiltalte tog fat i

19 10 armene på forurettede og greb hende om halsen, mens han forlangte, at hun tog sine bukser af. Han tildelte hende ligeledes en lussing og gav udtryk for, at han ville slå hende ihjel, hvis hun ikke føjede ham. Forurettede trak herefter sine trusser ned, og da tiltalte opdagede, at hun havde menstruation, blev hun tildelt endnu en lussing, ligesom tiltalte sagde, at hun så måtte sutte den af på ham. Tiltalte tog sit lem frem og fastholdt forurettedes hoved, indtil han havde fået udløsning i munden på hende. Tiltalte var tidligere dømt for overtrædelse af bl.a. straffelovens 244, jf. 21, og to gange for overtrædelse af straffelovens 119, stk. 1. Tiltalte blev endvidere dømt for overtrædelse af straffelovens 291, stk. 1, og 266 i to tilfælde. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 1 år og 8 måneder. Landsretten forhøjede straffen til fængsel i 2 år navnlig under hensyn til grovheden af voldtægtsforholdet. Dom 22 Østre Landsrets ankedom af 27. september 2006 Fængsel i 3 år (skærpelse) Anden kønslig omgængelse efter straffelovens 224, jf. 216, stk. 1, begået af en 30-årig mand mod en prostitueret kvinde. Forurettede var kommet til Danmark fra Tjekkiet for at ernære sig som prostitueret. Tiltalte havde under trussel om vold afpresset forurettede og andre prostituerede til at betale kr. pr. døgn, for at de kunne få lov til at arbejde som prostituerede på Vesterbro. Da forurettede på et tidspunkt undlod at betale, blev hun taget med i tiltaltes bil til en parkeringsplads, hvor tiltalte tvang hende til oralsex, idet han truede med at likvidere hende, ligesom han udtalte, at hun ikke ville se sin mor igen. Tiltalte blev endvidere straffet for overtrædelse af våbenloven samt straffelovens 124, stk. 1, 244, 260, nr. 1, 262 a, 266 og 281, nr. 1. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 2 år. Landsretten forhøjede straffen til fængsel i 3 år under henvisning til karakteren af den begåede kriminalitet, herunder tiltaltes gentagne udnyttelse af og tvang over for vanskeligt stillede, unge udenlandske kvinder. Dom 23 Østre Landsrets ankedom af 29. marts 2007 Fængsel i 3 år og 9 måneder (fællesstraf) Voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, jf. til dels 21, begået af en 23-årig mand mod en kvinde og en pige. I det ene forhold havde tiltalte efter en aften i byen inviteret to personer med hjem i sin lejlighed, herunder forurettede. Forurettede og tiltalte kendte hinanden i forvejen gennem tiltaltes storebror. Den tredje person forlod efter et stykke tid lejligheden, og forurettede besluttede herefter, at hun ville tage hjem. Tiltalte greb fat i forurettede, og kastede hende ned i sin seng, hvorefter han flåede bukserne af hende, rev hendes trusser i stykker og befølte hende i skridtet, hvorpå forurettede fik vristet sig fri og undløb fra stedet. I det andet forhold var forurettede en 15-årig pige, som var lillesøster til tiltaltes kæreste. Tiltalte og forurettede havde under en fest befundet sig alene i en elevator. Tiltalte begyndte at kysse forurettede, der trak hovedet væk og afviste ham. Herefter tog tiltalte bukserne af forurettede, lagde hende ned på gulvet i elevatoren, holdt om hende og gennemførte samleje. Ved samlejet blev forurettede smittet med en kønssygdom. Tiltalte blev endvidere straffet for overtrædelse af straffelovens 123, 244, jf. 247, stk. 1, og 285, stk. 1, jf Tiltalte var tidligere straffet for overtrædelse af straffelovens 266, 260, nr. 1, 216, jf. 224, jf. 225, jf. 21, og to gange for vold efter straffelovens 244. Han var prøveløsladt med en reststraf på 53 dage. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 3 år og 6 måneder. Straffen omfattede ikke reststraffen ved prøveløsladelsen

20 11 Byretten lagde ved straffastsættelsen vægt på karakteren af de forhold, som tiltalte nu var dømt for, herunder navnlig at tiltalte var fundet skyldig i voldtægtsforsøg og i en fuldbyrdet voldtægt, og at tiltalte tidligere gentagne gange var straffet for forbrydelser, som omfatter anvendelse af vold og trusler herom, herunder navnlig tiltaltes tidligere straf for overtrædelse af straffelovens 216, jf. 224, jf. 225, jf. 21. Landsretten fandt, at straffen burde fastsættes til en fællesstraf, der omfattede reststraffen på 53 dage og udmålte herefter straffen til fængsel i 3 år og 9 måneder. Dom 24 Østre Landsrets nævningedom af 11. januar 2007 Fængsel i 6 år Voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, til dels jf. 224, 210, stk. 1, til dels stk. 3, jf. stk. 1, og 222, stk. 1, og stk. 2, alt til dels jf. 21. Tiltalte havde gennem en periode på ca. 7 år, fra han var 33 år til 40 år, talrige gange haft samleje og forsøgt herpå samt anden kønslig omgængelse end samleje med sin datter, der i gerningsperioden var fra 8 år til 15 år. Herunder havde tiltalte i flere tilfælde anvendt vold eller trussel om vold, idet han havde fastholdt datteren, spredt hendes ben hårdt og gennemtvunget samleje med hende og i andre tilfælde tvunget hendes hånd eller hoved ned til sit lem. Landsretten fastsatte straffen til fængsel i 6 år. Tiltalte blev endvidere i medfør af straffelovens 236, stk. 2, meddelt pålæg om ikke at lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig eller uden politiets tilladelse selv tage ophold hos personer, hos hvem der opholdt sig børn under 18 år. Gruppe 5: Forsøg på parvoldtægt Ingen indberettede domme Gruppe 6: Fuldbyrdet parvoldtægt Dom 25 Vestre Landsret ankedom af 5. februar 2007 Fængsel i 1 år (stadfæstelse) Voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, begået af en 37-årig mand mod sin samlever. Tiltalte og forurettede havde kendt hinanden i ca. 7 år og havde sammen et barn. Under en polterabend, hvor tiltalte og forurettede deltog, opstod der uoverensstemmelser mellem dem. Tiltalte tildelte herunder forurettede to lussinger samt et spark i ryggen. Tiltalte blev bortvist fra festen, og da han kom hjem til bopælen, lå forurettede og sov. Tiltalte trak forurettede ud af sengen, bankede hendes hoved flere gange ind i et skab, skubbede hende ud på terrassen, hvor hun blev skubbet omkuld, for derefter at slæbe hende ved anklerne over den flisebelagte terrasse. Da forurettede efterfølgende havde behandlet sine sår, gik hun tilbage til soveværelset. Tiltalte kom ind til hende og forlangte, at hun skulle tage sine bukser af, hvorefter han rev i hendes trusser, så de gik i stykker, lagde hende ned på sengen og gennemførte samleje, mens han fastholdt hende. Tiltalte blev endvidere straffet for overtrædelse af straffelovens 244 ved at have begået den ovenfor nævnte vold under polterabenden og umiddelbart forud for voldtægten. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 1 år og lagde ved strafudmålingen på den ene side vægt på, at voldtægten skete i et parforhold, og at der i forbindelse med voldtægten kun blev udøvet en relativ beskeden vold i form af, at tiltalte fysisk fastholdt forurettede i sengen. Retten lagde på

21 12 den anden side også vægt på, at tiltalte forud for voldtægten ved flere lejligheder begik vold, hvor den alvorligste fandt sted umiddelbart før voldtægten. Landsretten stadfæstede dommen. Tre voterende ville forhøje straffen til fængsel i 1 år og 3 måneder. Dom 26 Vestre Landsrets ankedom af 18. september 2006 Fængsel i 1 år og 3 måneder (stadfæstelse) Voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, begået af en 31-årig mand mod sin tidligere hustru. Tiltalte og forurettede havde på gerningstidspunktet været skilt i ca. 4½ måned. De havde sammen to børn. Tiltalte havde ugen inden gerningstidspunktet overnattet hos forurettede, hvor forurettede havde givet tiltalte lov til at onanere, mens hun fjernede hår på de intime dele af sin krop. Den pågældende dag passede tiltalte et af deres børn hos forurettede. Forurettede var om aftenen gået i seng, og hun vågnede ved, at tiltalte var gået ind til hende i soveværelset og var i færd med at tage trusserne af hende. Forurettede gjorde modstand, men tiltalte lagde sig oven på hende, holdt begge hendes arme nede og gennemførte samleje til sædafgang. Tiltalte forlod efterfølgende soveværelset, men kom kort tid efter tilbage, hvor han tog kvælertag på forurettede, holdt hendes arme fast og lagde en pude over hendes hoved, da hun forsøgte at råbe om hjælp. Forurettede fik herefter lov til at rejse sig og gå ud i køkkenet, men kun for kort efter at blive truet til at gå ind i soveværelset igen, hvor tiltalte endnu en gang gennemførte samleje til sædafgang. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 1 år og 3 måneder. Landsretten stadfæstede dommen og lagde ved straffastsættelsen på den ene side vægt på, at tiltalte og forurettede tidligere havde været gift og havde to børn sammen, og at tiltalte og forurettede stadig havde kontakt med hinanden, i hvilken forbindelse tiltalte af og til overnattede i forurettedes lejlighed. På den anden side lagde landsretten vægt på, at tiltalte i forbindelse med forholdet greb fat om halsen på forurettede, og at han den pågældende nat to gange gennemførte samleje med hende mod hendes vilje. To voterende ville frifinde tiltalte, idet de efter de afgivne forklaringer og de lægelige oplysninger i sagen ikke fandt, at der var ført det til domfældelse fornødne bevis for tiltaltes skyld. Dom 27 Østre Landsret ankedom af 17. januar 2007 Fængsel i 2 år og 9 måneder, tillægsstraf (stadfæstelse) Tre tilfælde af voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, begået af en på gerningstidspunkterne 32-årig til 33-årig mand mod den samme kvinde. Da det første forhold blev begået var forurettede og tiltalte kærester og havde nærmest levet sammen i 1½ år. Forurettede skulle en aften til fest, og tiltalte blev jaloux. Han tog fat i forurettede og tildelte hende et knytnæveslag, så hun faldt om på gulvet. Tiltalte trak herefter forurettedes bukser ned om hendes knæ, vred hendes trusser til siden og gennemførte samleje til sædafgang. Tiltalte åbnede derpå køleskabet, tog en agurk og førte den frem og tilbage i forurettedes skede. Forurettede anmeldte i den forbindelse alene den udøvede vold, og tiltalte blev dømt herfor. Efter tiltaltes løsladelse ville forurettede afbryde samlivet med ham, men han kom stadigvæk i hendes hjem og overnattede i hendes seng enkelte gange. Det andet forhold fandt sted efter løsladelsen. Tiltalte var på besøg hos forurettede, hvor han forlangte sex, mens forurettede ammede deres 1½ måned gamle barn. Da forurettede afviste tiltalte, fastholdt han hende og lagde sig oven på hende, mens hun forsat ammede barnet, hvorefter han gennemførte samleje til sædafgang. Ved det tredje forhold havde tiltalte overnattet hos forurettede lidt over 14 dage efter, at forhold 2 var begået

22 13 Tiltalte forlangte igen sex, men blev afvist. Tiltalte skubbede herefter forurettede om på sengen, fastholdt hende og indførte sit lem i hendes endetarm, hvorpå han vendte hende om på ryggen og under fortsat fastholdelse gennemførte samleje. Tiltalte var tidligere dømt for overtrædelse af straffelovens 266, 123 og 244. Han blev endvidere dømt for overtrædelse af straffelovens 244, jf. 247, stk. 1, 298, nr. 3, og 266 i forhold til andre personer. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 2 år og 9 måneder og lagde ved straffens fastsættelse navnlig vægt på karakteren af de tre voldtægtsforhold, herunder at de var begået i et parforhold, som på det nærmeste blev påtvunget forurettede af tiltalte før den første voldtægt og efter hans løsladelse efter afsoning af voldsdommen. Retten tog ved straffastsættelsen samtidig hensyn til, at tiltalte allerede var blevet dømt for en del af den vold, som fandt sted i forbindelse med den første voldtægt. Landsretten fandt, at straffen, der til dels skulle fastsættes som en tillægsstraf, var passende og stadfæstede dommen

23 RIGSADVOKATEN Bilag Juni 2007 J.nr Oversigt over straffene i sager om overtrædelse af straffelovens 222 efter ændringen af bestemmelsen Indledning Beskrivelsen af dommene er opdelt i følgende grupper: Kæresteforhold og andre kærestelignende relationer Familieforhold Pasningsforhold Betroet til undervisning Andre tilfælde Om denne opdeling henvises til beskrivelsen under de tilsvarende overskrifter i redegørelsen, afsnit 6.3. Beskrivelsen er foretaget på en sådan måde, at de oplysninger, der må antages at have haft væsentlig betydning for straffastsættelsen, fremgår. Såfremt der er uenighed mellem byret, landsret og Højesteret om straffastsættelsen, eller såfremt der har været dissens, fremgår det ligeledes af beskrivelsen. Kæresteforhold og andre kærestelignende relationer Dom 1 - Fjerritslev Rets dom af 19. september 2006 Betinget dom uden straffastsættelse Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 1, og 224, jf. 222, stk. 1, begået af en 16-årig ung mand, som havde samleje med en 14-årig pige, ligesom han stak en finger op i hendes skede. Tiltalte kendte forurettede gennem hendes storebror, og de havde tidligere kysset og skrevet sammen. Retten idømte tiltalte en betinget dom uden straffastsættelse. Dom 2 - Hørsholm Rets dom af 26. oktober 2006 Betinget dom uden straffastsættelse Overtrædelse af straffelovens 224, jf. 222, stk. 1, begået af en årig ung mand, som på et ukendt tidspunkt i 2002 eller 2003 på sit værelse havde anden kønslig omgængelse end samleje med en årig pige, idet de kyssede og rørte hinanden i skridtet. Retten idømte tiltalte en betinget dom uden straffastsættelse

24 2 Dom 3 - Store-Heddinge Rets dom af 8. september 2006 Fængsel i 20 dage betinget Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 1, begået af en 17-årig ung mand, som i 7-15 tilfælde havde samleje med sin 12-årige kæreste. Retten fastsatte straffen til fængsel i 20 dage, der blev gjort betinget. Dom 4 - Tønder Rets dom af 19. oktober 2006 Fængsel i 3 måneder betinget Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 1, begået af en 38-årig mand, som i ét tilfælde havde samleje med en 14-årig pige, der blev gravid og fødte et barn. Straffen blev fastsat til 3 måneders betinget fængsel. Ved strafudmålingen blev der lagt afgørende vægt på, at der alene var tale om et enkelt samleje, samt at tiltalte og forurettede havde boet sammen i en periode og nu levede sammen som en familie med deres fælles barn og tiltaltes to særbørn. Under disse omstændigheder skønnedes det mest formålstjenligt at gøre straffen betinget. Dom 5 - Tønder Rets dom af 17. oktober 2006 Fængsel i 3 måneder betinget af bl.a. 80 timers samfundstjeneste Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 1, begået af en 17-årig ung mand, som i løbet af en periode på ca. 4 måneder i 4-5 tilfælde havde samleje med en 13-årig pige, som han var kæreste med. Endvidere havde tiltalte i to tilfælde brugsstjålet et motorkøretøj, i et tilfælde begået tyveri og i to tilfælde overtrådt færdselsloven. Retten fastsatte straffen til fængsel i 3 måneder og en tillægsbøde på kr. Efter oplysningerne om tiltaltes personlige forhold og henset til, at lovovertrædelserne var begået i en periode fra april 2004 til december 2005, og til omstændighederne ved overtrædelsen af straffelovens 222, blev straffen gjort betinget med vilkår om bl.a. 80 timers samfundstjeneste. Dom 6 - Frederikshavn Rets dom af 3. oktober 2006 Fængsel i 4 måneder betinget af bl.a. 100 timers samfundstjeneste Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 1, begået af en 29-årig mand, der havde samleje med en 14- årig pige, som han havde fået kontakt med via en internethjemmeside med sexdating. Der var tale om mange samlejer i løbet af en periode på ca. 3 måneder, men tiltalte blev kun fundet skyldig i en enkelt overtrædelse, idet det blev lagt til grund, at tiltalte først ved det sidste samleje var vidende om forurettedes alder. Tiltalte blev endvidere fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens 215, stk. 1, jf. 261, ved at have transporteret forurettede til en bekendt med henblik på at tage ophold der uden hendes forældres samtykke. Straffen blev fastsat til fængsel i 4 måneder, der blev gjort betinget med vilkår om bl.a. 100 timers samfundstjeneste. Ved strafudmålingen lagde retten som skærpende omstændighed vægt på, at tiltalte havde valgt at have samleje med forurettede, selvom han var blevet klar over, at de tidligere samlejer også havde fundet sted, mens forurettede var 14 år

25 3 Dom 7 - Østre Landsrets ankedom af 12. december 2006 Fængsel i 6 måneder, heraf 3 måneder betinget (fællesstraf) (stadfæstelse) Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 1, begået af en 29-årig mand, som i to tilfælde havde samleje med en 14-årig pige. Tiltalte og forurettede havde mødt hinanden gennem forurettedes far, der var en af tiltaltes bekendte. De mødtes ved en række forskellige sociale arrangementer, hvorefter forurettede blev forelsket i tiltalte og begyndte at besøge ham alene. Forholdet sluttede, da forurettedes far fandt ud af, hvad der foregik. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 6 måneder, der tillige omfattede en tidligere dom fra december 2005, hvor tiltalte blev idømt fængsel i 3 måneder betinget for vold. Efter forholdets karakter sammenholdt med, at et af samlejerne fandt sted et par dage efter, at tiltalte blev idømt en betinget dom, fandtes ubetinget straf påkrævet. Da der var tale om kriminalitet af en anden karakter end ved dommen fra december 2005, gjorde byretten dog 3 måneder af straffen betinget. Landsretten stadfæstede byrettens dom, idet landsretten ikke fandt grundlag for at gøre en større del eller hele fællesstraffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Dom 8 - Vestre Landsrets ankedom af 10. januar 2007 Fængsel i 9 måneder (fællesstraf) (stadfæstelse) Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 1, og 232 begået af en 31-årig mand, som på en strand havde samleje med sin 14-årige kæreste. Endvidere havde tiltalte i fire tilfælde krænket en 12-årig piges blufærdighed, idet han onanerede under deres telefonsamtaler og opfordrede hende til at gøre det samme. Tiltalte var kommet i kontakt med begge piger via internettet. Tiltalte var tidligere to gange straffet for ligeartet kriminalitet i december 2003, hvor han blev idømt fængsel i 30 dage betinget, og i november 2004, hvor han blev idømt fængsel i 8 måneder, der tillige omfattede den tidligere betingede dom. Tiltalte var blevet prøveløsladt med en reststraf på 82 dage. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 9 måneder, der tillige omfattede den anførte reststraf. Landsretten stadfæstede byrettens dom, idet landsretten lagde vægt på, at tiltalte to gange tidligere var dømt for seksuelle forhold til flere piger i alderen år, og at samlejet fandt sted, mens tiltalte, der var prøveløsladt fra afsoning af den seneste dom, var undergivet vilkår om ikke at modtage besøg af piger under 15 år eller tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig piger under denne alder. På den anden side lagde landsretten en vis vægt på, at tiltalte og den 14-årige hovedforurettede var kærester, da forholdet fandt sted, og at de fortsat var det. Dom 9 - Østre Landsrets ankedom af 23. januar 2007 (TfK Ø) Fængsel i 10 måneder betinget af bl.a. sexologisk/psykiatrisk behandling (skærpelse) Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 1, jf. 21, 224, jf. 222, stk. 1, og 235, stk. 2, begået af en 39-årig mand, som på et hotelværelse havde seksuelt samkvem med en 13-årig pige. Tiltalte og forurettede kom i kontakt med hinanden via internettet, hvor tiltalte i en chatprofil udgav sig for at være 15 år. Efter at have chattet sammen i ca. 1½ måned aftalte tiltalte og forurettede at mødes på hotellet for at have sex. I løbet af et døgn havde de i tre tilfælde anden kønslig omgængelse end samleje i form af berøringer, gensidig onani og oralsex. I to af disse tilfælde forsøgte de også at gennemføre samleje. Herudover havde tiltalte på sin computer været i besiddelse af ikke under 200 billeder med børnepornografi. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 6 måneder, der blev gjort betinget med

26 4 vilkår om bl.a. sexologisk/psykiatrisk behandling. Ved strafudmålingen lagde byretten vægt på, at tiltalte søgte kontakt med forurettede ved at foregive at være omtrent jævnaldrende med hende, og at han udnyttede sin alder, erfaring og økonomiske formåen til at opnå seksuel omgang med hende, selv om han var bekendt med, at hun kun var 13 år gammel. Landsretten forhøjede straffen til fængsel i 10 måneder under hensyn til forholdets grovhed og den store aldersforskel mellem tiltalte og forurettede. Landsretten fandt det undtagelsesvist forsvarligt at gøre straffen betinget som bestemt af byretten under henvisning til det oplyste om tiltaltes personlige forhold, herunder at tiltalte begavelsesmæssigt var fundet svarende til nedre del af normalområdet med begrænsede sociale evner, men tillige var vurderet som ressourceperson for sin familie bestående af ægtefælle og børn. Dom 10 - Slagelse Rets dom af 11. december 2006 Fængsel i 1 år, heraf 7 måneder betinget Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 1, 224, jf. 222, stk. 1, 235, stk. 2, og 264 d begået af en årig mand, som i løbet af en periode på ca. 6 måneder adskillige gange havde samleje med en årig pige, ligesom tiltalte adskillige gange havde anden kønslig omgængelse end samleje med hende, idet forurettede onanerede og suttede på tiltaltes lem, og tiltalte slikkede hende i skridtet. Endvidere havde tiltalte via internettet udbredt fire utugtige fotos af forurettede, som hun selv havde optaget på tiltaltes opfordring, ligesom tiltalte havde besiddet nogle utugtige fotos af forurettede samt enkelte andre fotografier og filmklip indeholdende børnepornografi. Tiltalte og forurettede havde mødt hinanden i et bowlingcenter, hvor forurettede og hendes mor havde bedt tiltalte om at hjælpe forurettede med hendes bowlingteknik. Det seksuelle samkvem fandt dels sted på tiltaltes bopæl, dels på toiletter i bowlingcenteret og på biblioteket. Retten fastsatte straffen til fængsel i 1 år, idet der blev lagt vægt på forholdenes karakter, herunder navnlig den tidsmæssige udstrækning af forholdet og antallet af overgreb på forurettede. Retten fandt under hensyntagen til, at relationen mellem forurettede og tiltalte havde karakter af et kæresteforhold, samt til det oplyste om tiltaltes særegne karakter og øvrige personlige forhold, at 7 måneder af straffen kunne gøres betinget (dissens af en dommer for en ren ubetinget straf). Familieforhold Dom 11 - Næstved Rets dom af 26. oktober 2006 Fængsel i 3 måneder betinget Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 2, jf. stk. 1, og straffelovens 223, alt jf. 224, begået af en 72-årig mand, som havde anden kønslig omgængelse end samleje med sine to stedbørnebørn på henholdsvis 11 og 9 år. Tiltalte, der sov i samme seng som pigerne, trak trusserne ned omkring fødderne på den ældste pige, førte en eller flere fingre ind i hendes skede og befølte hende der i flere minutter, hvorefter tiltalte steg ud af sengen og gik om til hendes side af sengen, hvor han tog fat om hendes hånd og forsøgte at få hende til at berøre hans lem. Senere samme aften førte tiltalte hånden ind under trussekanten på den yngste pige og med en eller flere fingre befølte hende i og omkring skeden. Retten fastsatte straffen til fængsel i 3 måneder, der blev gjort betinget. Retten lagde i formildende retning vægt på oplysningerne om tiltaltes gode personlige forhold og hans høje alder

27 5 Dom 12 - Helsingør Rets dom af 7. september 2006 Fængsel i 3 måneder betinget af bl.a. 100 timers samfundstjeneste Overtrædelse af straffelovens 225, jf. 222, stk. 1, begået af en 42-årig mand, som havde anden kønslig omgængelse end samleje med sin 12-årige nevø, idet tiltalte i et enkelt tilfælde slikkede på forurettedes lem. Sagen gav efterfølgende anledning til store personlige problemer for tiltalte, som bl.a. forsøgte at tage sit eget liv. Retten fastsatte straffen til fængsel i 3 måneder, der blev gjort betinget med vilkår om bl.a. 100 timers samfundstjeneste. Ved strafudmålingen lagde retten vægt på, at tiltalte ikke tidligere var straffet af betydning for sagen samt på tiltaltes personlige forhold. Dom 13 - Hillerød Rets dom af 29. januar 2007 Fængsel i 3 måneder betinget af bl.a. psykiatrisk/sexologisk behandling Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 1, begået af en 28-årig mand, som havde samleje med sin kærestes årige lillesøster. Retten fastsatte straffen til fængsel i 3 måneder, der blev gjort betinget med vilkår om bl.a. psykiatrisk/sexologisk behandling med et indledende ophold på en af Kriminalforsorgens institutioner i 3 måneder, og at tiltalte ikke uden tilsynsmyndighedens samtykke modtager besøg af piger under 18 år eller tager ophold hos personer, hos hvem der opholder sig piger under denne alder. Sagen blev først forelagt rigsadvokaturen efter ankefristens udløb. Dom 14 - Kolding Rets dom af 8. februar 2007 Fængsel i 4 måneder betinget Overtrædelse af straffelovens 224, jf. 222, stk. 2, jf. stk. 1, begået af en årig mand, som under pasning af sin kærestes 10-årige datter stak en hånd ned i hendes trusser og befølte hende på og i kønsdelen. Retten fastsatte straffen til fængsel i 4 måneder, der blev gjort betinget under hensyn til, at der var tale om et enkeltstående tilfælde af mindre grov karakter, og at sagen på grund af en tidligere hjemvisning fra landsret til byret var trukket i langdrag og dermed havde været ekstra belastende for tiltalte. Straffen var en tillægsstraf i forhold til en tidligere dom fra januar 2006, hvor tiltalte blev idømt dagbøder for overtrædelse af et meddelt tilhold. Dom 15 - Østre Landsrets ankedom af 21. september 2006 (U Ø/TfK /1Ø) Fængsel i 5 måneder betinget af psykiatrisk/sexologisk behandling (formildelse) Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 2, jf. 224, 225 og 232 begået af en 21-årig mand, som i tre tilfælde havde anden kønslig omgængelse end samleje med sin kærestes 6-7-årige lillebror, idet tiltalte trak forurettedes tøj af og befølte og suttede på hans lem, ligesom tiltalte i et af tilfældene onanerede foran forurettede. I byretten oplyste tiltalte, at han ikke ønskede at blive undergivet vilkår om psykiatrisk/sexologisk behandling. Byretten fastsatte herefter straffen til fængsel i 5 måneder. Under ankesagen gav tiltalte udtryk for, at han nu ønskede at modtage behandling. Landsretten stadfæstede byrettens strafudmåling, men gjorde straffen betinget med vilkår om psykiatrisk/sexologisk behandling med et indledende ophold på en af Kriminalforsorgens institutioner i 3 måneder, og at tiltalte ikke

28 6 uden tilsynsmyndighedens samtykke modtager besøg af drenge under 15 år eller tager ophold hos personer, hos hvem der opholder sig drenge under den nævnte alder. Dom 16 - Vestre Landsrets ankedom af 11. september 2006 (TfK /2V) Fængsel i 5 måneder (skærpelse) Overtrædelse af straffelovens 224, jf. 222, stk. 2, jf. stk. 1, og 232 begået af en 32-årig mand, som i løbet af en periode på ca. 10 uger i to tilfælde havde stukket fingeren op i skeden på sin samlevers 11-årige datter, ligesom han i et tilfælde havde onaneret i hendes overværelse. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 4 måneder. Landsretten forhøjede straffen til fængsel i 5 måneder med henvisning til, at tiltalte var samboende med forurettedes mor samt den skærpelse af straffen for overtrædelse af bl.a. straffelovens 222, der fandt sted ved lov nr. 380 af 6. juni Dom 17 - Horsens Rets dom af 18. september 2006 Fængsel i 5 måneder Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 1, begået af en 32-årig mand, der havde samleje med sin kærestes 14-årige datter. Retten fandt ikke, at samlejet kunne anses for gennemført ved trussel om vold, gennem fastholdelse af forurettede eller i øvrigt ved anvendelse tvang. Retten fastsatte herefter straffen til fængsel i 5 måneder og udviste tiltalte med indrejseforbud i 5 år. Dom 18 - Nyborg Rets dom af 21. september 2006 Fængsel i 6 måneder Overtrædelse af straffelovens 210, stk. 1 og 3, jf. 222, jf. 224 begået af en 40-årig mand, som i et tilfælde havde anden kønslig omgængelse end samleje med sin 4-årige datter, idet han fik hende til at sutte på hans lem. Retten fastsatte straffen til fængsel i 6 måneder, idet retten lagde vægt på forurettedes alder, at tiltalte var hendes far, at han i situationen var betroet hendes omsorg samt overgrebets karakter. Dom 19 - Sønderborg Rets dom af 25. oktober 2006 Fængsel i 6 måneder Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 1, og 232 begået af en 28-årig mand, som i ni tilfælde havde samleje med sin kusine, herunder i syv tilfælde, mens hun var 12 år, og i to tilfælde, mens hun var 13 år. Det seksuelle samkvem var frivilligt fra forurettedes side. Endvidere havde tiltalte krænket en 14-årig piges blufærdighed ved at beføle hende på brysterne og i skridtet uden på tøjet, mens hun sov. Tiltalte blev samtidig fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens 266 ved at have sendt ni truende sms-beskeder til en tidligere kæreste, som havde afsluttet deres forhold. Retten fastsatte straffen til fængsel i 6 måneder. Henset til forholdenes grovhed, omfang og karakter samt det oplyste om tiltaltes personlige forhold fandt retten ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste

29 7 Dom 20 - Næstved Rets dom af 31. oktober 2006 Fængsel i 6 måneder Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 2, jf. 223, stk. 1, jf. 224, begået af en 39-årig mand, der havde anden kønslig omgængelse end samleje med sin 7-årige steddatter. Tiltalte førte en finger op i forurettedes kønsdel, mens hun sad på hans skød i sofaen. Endvidere fulgte han efter hende ud på toilettet, hvor tiltalte tog sit tøj af og tvang forurettedes hånd ned til hans lem, hvorefter han med sin hånd klemt fast om hendes hånd tvang hende til at gnide på hans lem. Retten fastsatte straffen til fængsel i 6 måneder. Sagen blev først forelagt rigsadvokaturen efter ankefristens udløb. Dom 21 - Østre Landsrets ankedom af 14. december 2006 Fængsel i 6 måneder (stadfæstelse) Overtrædelse af straffelovens 224, jf. 222, stk. 2, og 224, jf. 223, stk. 1, begået af en 30-årig mand, der i løbet af en periode på ca. 4-5 måneder havde slikket sin 9-årige steddatter i skridtet, i 4-5 tilfælde befølt hende i skridtet under tøjet, ført en finger op i hendes skede og i et tilfælde tvunget hende til at beføle hans lem uden på tøjet. Byretten, der ikke fandt tiltalte skyldig i at have ført en finger op i forurettedes skede, fastsatte straffen til fængsel i 6 måneder. Byretten lagde herved vægt på, at forholdene var begået i en periode på 4-5 måneder, at forurettede kun var 9 år gammel, og at hun var tiltaltes steddatter. Landsretten, der fandt tiltalte skyldig i samtlige handlinger, stadfæstede byrettens dom. Dom 22 - Odense Rets dom af 6. september 2006 Fængsel i 9 måneder Overtrædelse af straffelovens 210, stk. 3, jf. stk. 1, jf. 222, stk. 1, jf. 224, jf. til dels 21, og 232 begået af en årig mand, som i perioden fra januar 2001 til maj 2004 havde anden kønslig omgængelse end samleje med sit årige barnebarn, idet han under en køretur befølte hende i skridtet indenfor tøjet og stak en finger ind mellem hendes skamlæber, ligesom tiltalte ved adskillige lejligheder befølte hende på brystet både indenfor og udenfor tøjet, på lårene og i skridtet samt i et enkelt tilfælde blottede sit erigerede lem og forsøgte at stikke det ind i hendes skridt, hvilket mislykkedes, idet hun stak af. Retten fastsatte straffen til fængsel i 9 måneder, idet retten lagde vægt på forholdets karakter, at krænkelserne havde fundet sted over en lang periode og på forurettedes alder. Der fandtes ikke grundlag for at gøre straffen betinget. Dom 23 - Østre Landsrets ankedom af 18. januar 2007 Fængsel i 10 måneder betinget af bl.a. psykiatrisk/sexologisk behandling (stadfæstelse) Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 2, 224, jf. 222, stk. 2, 232 og 222, stk. 2, jf. 225, begået af en årig ung mand, som i et tilfælde havde samleje med sin 5-6-årige kusine, ligesom han ved samme lejlighed stak en finger op i hendes kønsdel, slikkede på hendes kønsdel og forsøgte at indføre hans lem i hendes endetarm. Endvidere havde tiltalte ved en anden lejlighed vist hende pornofilm. Herudover havde tiltalte krænket blufærdigheden hos yderligere tre kusiner, idet han i et tilfælde befølte kusinerne på henholdsvis 3 og 4 år på deres kønsdele og ved forskellige lejligheder befølte en anden kusine på 7-8 år på hendes kønsdel. Tiltalte havde desuden haft seksuelt samkvem med en

30 8 årig dreng, som han havde mødt gennem Jehovas Vidner, idet tiltalte indførte sit lem i hans endetarm, ligesom tiltalte fik forurettede til at sutte på hans lem. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 10 måneder, der blev gjort betinget med vilkår om bl.a. psykiatrisk/sexologisk behandling med ophold på en af Kriminalforsorgens institutioner i minimum 6 måneder, og at tiltalte skulle overholde særlige bestemmelser vedrørende uddannelse. Landsretten stadfæstede byrettens dom. Dom 24 - Odense Rets dom af 9. oktober 2006 Fængsel i 10 måneder Overtrædelse af straffelovens 223, stk. 1, jf. 222, stk. 2, jf. 224, og 232 begået af en 44-årig mand, som i ikke under to tilfælde havde fået sin ægtefælles 6-årige barnebarn til at beføle hans lem, mens han selv onanerede. Endvidere havde tiltalte i perioden fra januar 2001 til december 2003 i forbindelse med sin ansættelse hos DUI-Leg og Virke i adskillige tilfælde krænket en anden 9-10-årig piges blufærdighed, idet tiltalte krammede hende, kyssede hende på kinden og munden samt en enkelt gang stak sine hænder ind under hendes bluse og befølte hendes ryg og bryster. Retten fastsatte straffen til fængsel i 10 måneder. Endvidere blev tiltalte indtil videre frakendt retten til erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter, herunder som spejderleder eller lignende, at beskæftige sig med børn under 18 år, ligesom tiltalte i medfør af straffelovens 236, stk. 2, blev meddelt pålæg om, at han ikke måtte lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig eller uden politiets tilladelse selv tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under den nævnte alder. Sagen blev først forelagt rigsadvokaturen efter ankefristens udløb. Dom 25 - Nyborg Rets dom af 11. december 2006 Fængsel i 1 år betinget af bl.a. psykiatrisk/sexologisk behandling Overtrædelse af straffelovens 210, stk. 2, jf. 222, stk. 1 og 2, og 224, begået af en årig ung mand, der i seks tilfælde havde samleje med sin årige halvsøster, ligesom han i et tilfælde formåede at få hende til at sutte på hans lem. Fire af samlejerne og forholdet med oralsex fandt sted, mens forurettede var under 12 år. Tiltalte havde samtidig overtrådt straffelovens 285, jf. 276, og 293 a vedrørende tyveri til en værdi af ca kr. og brugstyveri af et motorkøretøj. Straffen blev fastsat til fængsel i 1 år, idet retten navnlig lagde vægt på grovheden af 222-forholdet, antallet af seksuelle forhold, forurettedes alder, herunder særligt under de første fire samlejer, samt at tiltalte var fyldt 18 år, da de to seneste samlejer fandt sted. Under henvisning til, at tiltalte havde været varetægtsfængslet i næsten 5 måneder, og under henvisning til visitationsudvalgets udtalelse, fandt retten det forsvarligt at gøre straffen betinget med vilkår om bl.a. psykiatrisk/sexologisk behandling med et indledende ophold på en af Kriminalforsorgens pensioner i 6 måneder og lægelig ledet behandling mod rusmiddelbrug. Dom 26 - Højesterets dom af 26. oktober 2006 (U H) Fængsel i 1 år (stadfæstelse i både 2. og 3. instans) Overtrædelse af straffelovens 210, stk. 1, jf. stk. 3, jf. 224, jf. 222, stk. 1, samt 232 begået af en 42-årig mand, som i løbet af en periode på ca. 8 måneder adskillige gange hver uge havde anden kønslig omgængelse end samleje med sin årige datter og krænkede hendes blufærdighed, idet

31 9 tiltalte tog forurettede på brysterne og i skridtet, tungekyssede hende, stak sine fingre ind i hendes skede og bevægede hånden frem og tilbage, ligesom tiltalte ved enkeltstående lejligheder tog hendes hånd og førte den frem og tilbage på sit lem, onanerede i hendes tilstedeværelse og slikkede hende i skridtet. Endvidere havde tiltalte ved en enkeltstående efterfølgende episode krænket forurettedes blufærdighed, idet han tog hende på brystet. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 1 år, idet byretten lagde vægt på hyppigheden af forholdene og disses karakter, herunder at forholdene var begået over for tiltaltes egen datter, samt den forholdsvis lange periode, hvorunder overgrebene havde fundet sted. Efter forholdenes karakter og en erklæring fra visitationsudvalget om, at tiltalte ikke umiddelbart var egnet til at indgå i den rent ambulante del af behandlingsordningen for personer, der har begået visse seksualforbrydelser, som alternativ til straf, fandt byretten ikke grundlag for at gøre straffen betinget af behandling. Landsretten stadfæstede byrettens dom, idet landsretten vedrørende strafudmålingen henviste til de af byretten anførte grunde. Landsretten fandt heller ikke tiltalte egnet til at indgå i den omtalte behandlingsordning, ligesom landsretten efter forholdenes karakter ikke fandt grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget, herunder med vilkår om samfundstjeneste. Landsrettens dom blev med Procesbevillingsnævnets tilladelse anket til Højesteret, der stadfæstede strafudmålingen (dissens af to dommere for at forhøje straffen til fængsel i 1 år og 6 måneder). Højesteret lagde herved vægt på hyppigheden af forholdene og disses karakter, herunder at forholdene var begået over for tiltaltes egen datter, samt den forholdsvis lange periode, hvori overgrebene havde fundet sted. Det blev endvidere tillagt betydning, at der ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 var tilsigtet en vis skærpelse af straffen for seksuelle overgreb mod børn efter straffelovens 222. Efter erklæringen fra visitationsudvalget tiltrådte Højesteret, at der ikke var grundlag for at anse tiltalte for egnet til at indgå i sexologisk behandling som alternativ til en ubetinget straf. Højesteret tiltrådte endvidere, at der ikke i øvrigt var grundlag for at gøre straffen helt eller delvis betinget. Dom 27 - Østre Landsrets ankedom af 16. januar 2007 Fængsel i 1 år (formildelse) Overtrædelse af straffelovens 224, jf. 222, stk. 2, jf. stk. 1, jf. 223, stk. 1, jf. til dels 21, begået af en 37-årig mand, der i et tilfælde havde anden kønslig omgængelse end samleje med sin 10-årige steddatter, idet han førte hendes hånd hen til hans lem og fik hende til at onanere sig. Endvidere havde tiltalte ved en anden lejlighed forsøgt at opnå samleje med forurettede, idet han førte hans lem ind under hendes trussekant mod hendes kønsdel, hvilket forehavende imidlertid mislykkedes, idet hun flyttede sig væk fra ham og råbte, at han skulle gå. Tiltalte havde herudover ved en tredje lejlighed forsøgt at få forurettede til at sutte på hans lem, hvilket mislykkedes, da forurettedes to gange afviste ham. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 1 år og 2 måneder, idet retten anså det for en skærpende omstændighed, at det fremgik af forurettedes forklaring under videoafhøringen, at hun på grund af tiltaltes handlinger var udsat for et stort pres i hjemmet. Byretten fandt af samme grund og på grund af karakteren af de strafbare forhold ikke anledning til at gøre straffen helt eller delvis betinget, heller ikke selv om tiltalte havde været frihedsberøvet i 5 måneder i anledning af sagen, og heller ikke selv om sagens varighed blev forlænget ved landsrettens hjemvisning af sagen til byretten i februar Landsretten ændrede straffen til fængsel i 1 år. Landsretten lagde herved navnlig vægt på lovovertrædelsernes grovhed og i formildende retning på oplysningerne om tiltaltes psykiske forhold

32 10 Dom 28 - Østre Landsrets ankedom af 10. januar 2007 (TfK /3Ø) Fængsel i 2 år, heraf 1 år og 6 måneder betinget af bl.a. psykiatrisk/sexologisk behandling (stadfæstelse) Overtrædelse af straffelovens 210, stk. 3, jf. stk. 1, jf. 224, jf. 222, stk. 2, begået af en 25-årig mand, som havde anden kønslig omgængelse end samleje med sin datter, fra hun var 1½ - 4 år, idet tiltalte lod hende slikke hans lem, ligesom tiltalte rørte og slikkede hende i skridtet. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 2 år, heraf 1 år og 6 måneder betinget på vilkår om bl.a. psykiatrisk/sexologisk behandling med et indledende ophold på en af Kriminalforsorgens institutioner i 6 måneder, behandling for misbrug af euforiserende stoffer, og at tiltalte ikke uden tilsynsmyndighedens samtykke modtager besøg af piger under 15 år eller tager ophold hos personer, hos hvem der opholder sig piger under denne alder. Ved strafudmålingen lagde byretten som en skærpende omstændighed vægt på, at misbruget havde fundet sted over flere år mod tiltaltes egen datter fra et tidspunkt, hvor hun kun var 1½ år gammel. Det blev samtidig anset for en formildende omstændighed, at tiltalte opgav sit forehavende, hvis forurettede viste mishag eller bad tiltalte om at stoppe. Landsretten fandt straffen passende udmålt og stadfæstede byrettens dom. Dom 29 - Vestre Landsrets ankedom af 11. januar 2007 Fængsel i 2 år (stadfæstelse) Overtrædelse af straffelovens 224, jf. 222, stk. 2, jf. stk. 1, og 210, stk. 1, jf. stk. 3, 232 og 235, stk. 2, begået af en årig mand, som i løbet af en periode på ca. 1 år og 4 måneder i flere tilfælde havde anden kønslig omgængelse end samleje med sin 8-9-årige datter, idet han ved flere lejligheder fik forurettede til at manipulere hans lem, befølte hende på kroppen, herunder i skridtet, berørte hende med hans erigerede lem, i mindst et tilfælde fik hende til at sutte på hans lem og i mindst et tilfælde onanerede i hendes påsyn. Tiltalte havde endvidere optaget 30 utugtige billeder og 6 utugtige videoklip af sin datter, som han opbevarede på sin mobiltelefon. Tiltalte blev samtidig dømt for overtrædelse af færdselsloven. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 2 år (dissens af en dommer for fængsel i 1 år og 6 måneder), idet der blev lagt vægt på forholdenes grovhed, herunder at der var tale om fotograferede overgreb mod datteren, som kun var udviklet som en ca. 5-årig, og som tiltalte var eneforælder for. Endvidere lagde byretten vægt på, at der havde været tale om overgreb gennem ret lang tid. Landsretten stadfæstede byrettens dom, idet landsretten lagde vægt på de samme forhold som byretten (dissens af to dommere for fængsel i 1 år og 6 måneder). Dom 30 - Vestre Landsrets ankedom af 1. februar 2007 Fængsel i 2 år (stadfæstelse) Overtrædelse af straffelovens 224, jf. 222, stk. 1 og 2, jf. 223, stk. 1, 222, stk. 1, jf. 21, jf. 223, stk. 1, og 232 begået af en årig mand, der i perioden fra februar 2000 til august 2004 adskillige gange havde anden kønslig omgængelse end samleje med sin 9-14-årige steddatter, som i en periode tillige var hans elev, og krænkede hendes blufærdighed, idet tiltalte i flere tilfælde slikkede hende i kønsdelen, befølte hendes bryster og kønsdel inden for tøjet og indførte en eller flere fingre i hendes kønsdel, ligesom tiltalte en gang manipulerede sit lem mellem hendes bryster, mange gange

33 11 formåede at få hende til at manipulere hans lem, hvorunder der bl.a. blev vist film og billeder med pornografisk indhold, og flere gange selv manipulerede sit lem, mens hun så på. Endvidere havde tiltalte i et tilfælde, da forurettede var 12 år, forsøgt at opnå samleje med hende. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 2 år og frakendte tiltalte retten til erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsinteresser at beskæftige sig med piger under 18 år indtil videre. Landsretten stadfæstede byrettens dom, idet gerningstidsrummet dog blev en smule indskrænket, enkelte overtrædelser blev henført til straffelovens 232 i stedet for 224, jf. 222, stk. 1, og rettighedsfrakendelsen blev udstrakt til at omfatte beskæftigelse med børn og unge under 18 år. Dom 31 - Østre Landsrets ankedom af 21. september 2006 Fængsel i 2 år og 6 måneder (formildelse) Overtrædelse af straffelovens 210, stk. 1 og 3, jf. 222, stk. 1 og 2, jf. 224 begået af en årig mand, som i perioden fra april 2002 til september 2005, da hans datter var 9-13 år, i mindst tre tilfælde havde samleje med hende, ligesom tiltalte i mindst tre tilfælde havde anden kønslig omgængelse end samleje med hende, idet han befølte hende på brysterne og i skridtet, førte en finger op i hendes skede, slikkede hende i skridtet og fik hende til at tage om hans lem samt onanere og sutte på det. Byretten, der lagde til grund, at samlejerne var foregået både før og efter, at forurettede fyldte 12 år, fastsatte straffen til fængsel i 3 år. Byretten lagde herved vægt på antallet af overgreb og længden af den periode, hvori de fandt sted. Landsretten, der lagde til grund, at samlejerne var foregået efter forurettedes fyldte 12. år, nedsatte efter omstændighederne straffen til fængsel i 2 år og 6 måneder. Dom 32 - Vestre Landsrets ankedom af 22. februar 2007 Fængsel i 2 år og 6 måneder (stadfæstelse) Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 1, jf. 223, stk. 1, og til dels jf. 224 begået af en årig mand, der i perioden fra 2002 til maj 2005, jævnligt begik seksuelle overgreb mod sin årige steddatter, idet han slikkede hende i skridtet, fik hende til at sutte på hans lem og stak en finger op i hendes kønsdel. Endvidere havde tiltalte samlejer med forurettede, efter hun var fyldt 14 år. Byretten, der lagde til grund, at overgrebene var begyndt et år tidligere, og at samlejerne var begyndt, efter forurettede var fyldt 13 år, fastsatte straffen til fængsel i 2 år og 6 måneder. Byretten lagde herved vægt på karakteren af de omhandlede forhold, der fandt sted over et meget langt tidsrum. Landsretten, der fandt tiltalte skyldig som refereret ovenfor, stadfæstede byrettens strafudmåling, idet landsretten henviste til hyppigheden af overgrebene og disses karakter, samt den forholdsvis lange periode, hvori overgrebene havde fundet sted (dissens af to dommere for fængsel i 3 år). Dom 33 - Vestre Landsrets ankedom af 24. januar 2007 Fængsel i 3 år (stadfæstelse) Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 1, 223, stk. 1, 224, jf. 222, stk. 1, og 223, stk. 1, samt 232 begået af en årig mand, som i flere tilfælde krænkede sin 14-årige steddatters blufærdighed, idet han bad hende om at sutte på hans lem, befølte hendes kønsdel med hånden og flere gange tog hende på brysterne. Endvidere havde tiltalte i løbet af en periode på ca. 5 måneder gentagne gange krænket sin anden årige steddatters blufærdighed ved flere gange at have at onaneret foran

34 12 hende, fået hende til at posere for sig iført trusser og bh, lagt billeder af hendes skridt ind på hendes computer, foræret hende sexlegetøj og gentagne gange spurgt hende, om hun anvendte det. Endvidere havde tiltalte fået den samme steddatter til onanere ham, slikket hende i skridtet i to tilfælde og gennemført samleje med hende i tre tilfælde. Herudover havde tiltalte overtrådt straffelovens ved 235, stk. 1 og 2, ved at have downloadet to filer med børnepornografisk materiale og stillet dette til rådighed for andre på internettet via et fildelingsprogram. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 3 år, idet retten lagde særlig vægt på, at tiltalte havde haft samleje med en steddatter i tre tilfælde, at han på tilsvarende vis havde haft anden kønslig omgængelse end samleje med hende, og at han igennem længere tid havde krænket begge pigers blufærdighed. Landsretten stadfæstede byrettens dom (dissens af to dommere for fængsel i 2 år og 6 måneder). Dom 34 - Østre Landsrets ankedom af 20. december 2006 (U Ø/TfK /2Ø) Fængsel i 3 år og 6 måneder (stadfæstelse) Overtrædelse af straffelovens 210, stk. 1, og stk. 3, jf. stk. 1, 222, stk. 1, og 224, jf. 222, stk. 1, begået af en 39-årig mand, som i løbet af en periode på ca. 6 måneder adskillige gange havde samleje med sin årige datter, hvilket forårsagede, at forurettede blev gravid og fik foretaget en abort. Endvidere havde tiltalte adskillige gange haft anden kønslig omgængelse end samleje med forurettede i form af gensidig oralsex, ligesom han en gang forsøgte at have analt samleje med forurettede, hvilket blev opgivet, da det gjorde ondt på hende. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 3 år og 6 måneder, idet retten herved navnlig lagde vægt på grovheden og karakteren af overgrebene, at forholdene var begået over for tiltaltes datter, der herved blev gravid og måtte have foretaget en abort, hyppigheden af overgrebene og det relativt lange forløb, forurettedes alder, herunder at hun som følge af en hjerneskade ikke var alderssvarende, samt at tiltalte også som følge heraf i meget høj grad havde udnyttet og styret forurettede. Endvidere henviste byretten til, at forholdene var begået efter strafskærpelsen ved lov nr. 380 af 6. juni Landsretten stadfæstede byrettens dom med bemærkning om, at straffen fandtes passende efter forholdets karakter og relative varighed, herunder at forurettede, der ikke var fuldt alderssvarende, blev gravid. Dom 35 - Vestre Landsrets ankedom af 12. december 2006 (TfK V) Fængsel i 3 år og 9 måneder (stadfæstelse) Overtrædelse af straffelovens 210, stk. 1, jf. 222, stk. 2, jf. stk. 1, og til dels jf. 222, stk. 1, og 232 begået af en på domstidspunktet 46-årig mand. Tiltalte havde i perioden fra 2000 til 2002 gentagne gange krænket sin årige datters blufærdighed, idet han fik hende til at lægge sig i sengen ved siden af ham, hvorefter han pressede sit lem mod hendes krop og kønsdel. Endvidere havde tiltalte i perioden fra primo 2001 til august 2005 i ikke under 50 tilfælde haft samleje med sin datter, da hun var år. Herudover havde tiltalte fra sommeren 2002 til december 2002 i ikke under 20 tilfælde haft samleje med en tidligere kollegas 14-årige steddatter. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 3 år og 9 måneder, idet retten lagde vægt på omfanget af de seksuelle krænkelser mod datteren og den lange periode, hvorunder disse havde fundet sted, ligesom retten lagde vægt på den betydelige aldersforskel mellem tiltalte og den tidligere kollegas steddatter samt antallet af krænkelser. Lands

35 13 retten stadfæstede byrettens dom, idet landsretten ved strafudmålingen yderligere henviste til, at der over for begge forurettede forelå grov en udnyttelse af deres situation. Dom 36 - Østre Landsrets nævningedom af 20. september 2006 (TfK Ø) Fængsel i 6 år Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 1 og 2, jf. 223, stk. 1, til dels jf. 224, samt 232 og 235, stk. 2, begået af en årig mand, som misbrugte sin steddatter seksuelt, fra hun var 9 til 15 år. Tiltalte havde således i perioden fra 1999 til juli 2005 talrige gange og i visse tilfælde mod betaling haft samleje og anden kønslig omgængelse end samleje med forurettede. Endvidere havde tiltalte besiddet fire utugtige fotos af forurettede samt krænket blufærdigheden hos hende og hendes veninde ved at sende sms-beskeder til sin steddatter, hvori han opfordrede dem begge til seksuel aktivitet. Straffen blev udmålt til fængsel i 6 år, idet der blev lagt vægt på forholdenes karakter og omstændighederne i forbindelse hermed, herunder navnlig forurettedes alder, da tiltalte første gang forgreb sig på hende, der er hans steddatter, den lange periode, hyppigheden af de seksuelle overgreb samt at overgrebene blev foretaget delvis mod betaling. Hertil kom, at tiltalte havde været stort set eneste omsorgsperson for forurettede i den væsentligste del af den periode, hvor de seksuelle krænkelser fandt sted. Samtidig blev tiltalte indtil videre frakendt retten til erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter at beskæftige sig med børn og unge under 18 år, ligesom tiltalte i medfør af straffelovens 236, stk. 2, blev meddelt pålæg om ikke at lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig eller uden politiets tilladelse selv at tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under den nævnte alder. Dom 37 - Sønderborg Rets dom af 20. februar 2007 ( Tønder-sagen ) Fængsel i 10 år Overtrædelse af straffelovens 210, stk. 1, og stk. 3, jf. stk. 1, 222, stk. 2, jf. stk. 1, og 224, jf. 222, stk. 2, jf. stk. 1, jf. til dels 21 og 23, 232 og 244 begået af en årig mand. Tiltalte havde fra foråret 1996 til august 2005 jævnligt haft anden kønslig omgængelse end samleje med sin ældste datter, fra hun var 2-11 år, idet han lod hende onanere og sutte på hans lem. Da forurettede var 9-10 år, forsøgte tiltalte at gennemføre samleje med hende, hvilket mislykkedes, idet hun vred sig fri. Da forurettede var blevet år, havde tiltalte i en periode på ca. 6 måneder samleje med hende ca. hver 14. dag. Endvidere havde tiltalte i en periode på ca. 4 måneder i adskillige tilfælde foranlediget, at en lang række andre mænd havde samleje og anden kønslig omgængelse end samleje med denne datter, da hun var år, herunder i flere tilfælde mens han selv var til stede, ligesom tiltalte i adskillige tilfælde forsøgte at medvirke hertil, idet han på forskellig vis foranledigede eller forsøgte at foranledige, at disse mænd indfandt sig på familiens bopæl for at have seksuelt samkvem med forurettede. Herudover havde tiltalte i perioden i ca. fem tilfælde haft anden kønslig omgængelse end samleje med sin yngste datter, da hun var 6-7 år, idet tiltalte lod hende onanere hans lem. I perioden fra januar 2001 til august 2005 havde tiltalte desuden jævnligt krænket begge døtres blufærdighed ved at se pornografiske film i opholdsstuen, hvilket blev overværet af pigerne. Endelig havde tiltalte i et enkelt tilfælde udøvet vold mod sin hustru ved at skubbe til hende. Sagen er en del af et større sagskompleks (den såkaldte Tønder-sag ). Retten fastsatte straffen til fængsel i 10 år henset til

36 14 karakteren af de seksuelle krænkelser, som tiltalte over en årrække udsatte sine døtre og navnlig den ældste datter for. Samtidig blev tiltalte i medfør af straffelovens 236, stk. 2, meddelt pålæg om ikke at lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig eller uden politiets tilladelse selv at tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under den nævnte alder. Pasningsforhold Dom 38 - Vestre Landsrets ankedom af 6. december 2006 Fængsel i 9 måneder, heraf 5 måneder betinget (fælles- og tillægsstraf) (skærpelse) Overtrædelse af straffelovens 224, jf. 222, stk. 2, og 218, stk. 2, og 232 begået af en 42-årig mand, som havde trukket underbukserne af en sovende 8-årig pige, så hun vågnede, hvorefter han slikkede hende i skridtet og samtidig talte perverst til hende. Forholdet blev begået på et tidspunkt, hvor tiltalte passede forurettede og hendes bror for hans datters kollega. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 4 måneder, idet retten lagde vægt på forurettedes unge alder, at forholdet blev begået, mens hun sov, og at forurettede var i tiltaltes varetægt, idet han passede hende og hendes bror. Landsretten fandt straffen for det nævnte seksuelle overgreb passende udmålt af de af byretten anførte grunde, men forhøjede straffen til fængsel i 9 måneder, der tillige omfattede en tidligere dom fra september 2006, hvor tiltalte blev idømt 5 måneders fængsel betinget for dokumentfalsk og bedrageri. Samtidig var straffen en tillægsstraf i forhold til en vedtaget bøde i februar 2006 for overtrædelse af færdselsloven. Landsretten tiltrådte, at der ikke var grundlag for at gøre den del af straffen, der vedrørte det forhold, der nu var til pådømmelse, betinget. Derfor blev alene den del af straffen, der vedrørte de tidligere påbedømte forhold, gjort betinget. Dom 39 - Assens Rets dom af 11. oktober 2006 Fængsel i 3 år Overtrædelse af straffelovens 225, jf. 223, jf. 222, stk. 2, og 235, stk. 2, begået af en på domstidspunktet 41-årig mand. Tiltalte havde på et tidspunkt i haft anden kønslig omgængelse end samleje med sin 4-5-årig nevø, som han passede, idet tiltalte suttede på drengens lem. Endvidere havde han i perioden fra april 2004 til ultimo 2005 i mindst fire tilfælde haft analt samleje med en anden årig dreng, ligesom tiltalte i mindst 10 tilfælde havde andet seksuelt samkvem med drengen i form af bl.a. gensidig onani og oralsex. Tiltalte havde desuden i perioden omkring efterårsferien 2005 i mindst tre tilfælde seksuelt samkvem med en tredje dreng på 7 år, som tiltalte passede, i form af bl.a. gensidig onani og oralsex. Herudover havde tiltalte krænket flere drenges blufærdighed ved at vise dem pornofilm, ligesom tiltalte havde været i besiddelse af 879 billeder og 6 film med børnepornografi. Tiltalte var i juli 1997 idømt fængsel i 1 år og 6 måneder for ligeartet kriminalitet begået over for adskillige mindreårige børn. Retten fastsatte straffen til fængsel i 3 år, idet der ved strafudmålingen navnlig blev lagt vægt på forholdenes grove karakter, at forholdene var begået over en længere periode, at tiltalte havde forgrebet sig på flere drenge, de forurettedes alder, og at tiltalte tidligere var dømt for ligeartet kriminalitet. Tiltalte, der tidligere havde været beskæftiget i fritidsklubber og en sportsklub for børn, blev endvidere frakendt retten til erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter at beskæftige sig med børn og unge under 18 år indtil videre, ligesom tiltalte i

37 15 medfør af straffelovens 236, stk. 2, blev meddelt pålæg om ikke at lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig eller uden politiets tilladelse selv tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under den nævnte alder. Betroet til undervisning Dom 40 - Fjerritslev Rets dom af 5. december 2006 Fængsel i 3 måneder betinget af bl.a. psykiatrisk/sexologisk behandling Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 1, begået af en 24-årig mand, som i 4-5 tilfælde havde samleje med en 14-årig pige, som blev gravid. Tiltalte var midlertidig formand og træner i en karateklub, og forurettede var en af hans elever. Retten fastsatte straffen til fængsel i 3 måneder, der blev gjort betinget på vilkår om bl.a. psykiatrisk/sexologisk behandling med et indledende ophold på en af Kriminalforsorgens institutioner i 3 måneder, at tiltalte ikke uden tilsynsmyndighedens samtykke modtager besøg af piger under 15 år eller selv tager ophold hos personer, hos hvem der opholder sig piger under denne alder, og at tiltalte om fornødent underkaster sig behandling mod misbrug af alkohol, narkotika eller lignende stoffer efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse. Dom 41 - Vestre Landsrets ankedom af 27. februar 2007 Fængsel i 1 år og 6 måneder (stadfæstelse) Overtrædelse af straffelovens 232, 224, jf. 223, stk. 1, og 222, stk. 2, og 235, stk. 1 og 2, begået af en årig mandlig spejderleder. Tiltalte havde under en spejderlejr sovet i en bil sammen med en 6-årig pige, hvorunder tiltalte havde kysset hende på kønsdelen og med fingrene befølt hende samme sted. Endvidere havde tiltalte flere gange stukket sin hånd ned i trusserne på en 8-årig spejderpige, befølt hende i skridtet og stukket en eller flere fingre op i hendes skede. Dette skete i forbindelse med, at den 8-årige pige var på besøg hos tiltalte, hvor de skulle ride på heste sammen. Herudover havde tiltalte været i besiddelse af billeder, 818 filmklip og 143 cd-rom er indeholdende børnepornografi samt et videoklip, som tiltalte selv havde optaget med to mindreårige piger, der viste deres kønsdele mv. Endvidere havde tiltalte under særligt skærpende omstændigheder ikke under gange udbredt 176 forskellige filmklip med børnepornografi, herunder med børn ned til babystadiet, små børn, der under tvang bl.a. ved binding har samleje med mænd analt, vaginalt eller oralt, og hvor en yngre pige har samleje med en hund, idet tiltalte via et fildelingsprogram stillede materialet til rådighed for andre. Efter politiets beslaglæggelse af tiltaltes computer anskaffede tiltalte sig en ny computer, hvorpå tiltalte kom i besiddelse af yderligere to filmklip med børnepornografi, som han under særligt skærpende omstændigheder udbredte ved at stille til rådighed via et fildelingsprogram. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 1 år og 6 måneder, idet byretten herved lagde vægt på omfanget af det børnepornografiske materiale, omfanget af videredistributionen og grovheden af de filmklip, som tiltalte stillede til rådighed for andre via sit fildelingsprogram. Endvidere havde byretten som en strafskærpende omstændighed tillagt det vægt, at tiltalte fortsatte med at downloade børnepornografiske film, efter at politiet havde beslaglagt hans første computer. Tiltalte blev samtidig indtil videre frakendt retten til erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter at beskæftige sig med børn og unge under 18 år, ligesom tiltalte i medfør af straffelovens 236, stk. 2,

38 16 blev meddelt pålæg om, at han ikke uden politiets tilladelse må lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig eller uden politiets tilladelse selv tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under den nævnte alder. Byretten henviste herved til, at tiltalte i de to førstnævnte forhold var kommet i kontakt med børnene via hans frivillige arbejde som spejderleder, og at det ene af disse forhold var forøvet på tiltaltes private bopæl. Landsretten ophævede pålægget meddelt i medfør af straffelovens 236, stk. 2, med henvisning til, at alene et forhold var begået i tiltaltes bolig (dissens af to dommere for at stadfæste det af byretten meddelte pålæg). Landsretten stadfæstede i øvrigt byrettens dom og fandt efter forholdenes karakter ikke grundlag for at gøre straffen betinget. Andre tilfælde Dom 42 - Roskilde Rets dom af 14. februar 2007 Fængsel i 60 dage betinget Overtrædelse af straffelovens 225, jf. 222, stk. 2, begået af en 15-årig ung mand, som lokkede en 5-årig dreng hjem til sin bopæl, hvor han formåede at få drengen til at slikke og gnide på hans lem. Retten fastsatte straffen til fængsel i 60 dage, som blev gjort betinget bl.a. med vilkår om, at tiltalte i prøvetiden efter kommunens nærmere afgørelse skulle undergive sig foranstaltninger efter serviceloven, herunder med hensyn til deltagelse i et projekt for unge sexkriminelle, og i øvrigt efterkomme de forskrifter kommunen meddelte. Dom 43 - Københavns Byrets dom af 19. september 2006 Fængsel i 3 måneder Overtrædelse af straffelovens 224, jf. 222, stk. 1, og 232 begået af en 46-årig mand, som under et ophold i en svømmehals boblebad flere gange befølte en 14-årig pige på låret, ligesom han befølte hende på bagdelen og kønsdelen inden for tøjet samt førte en eller to fingre ind i hendes skede og foretog samlejebevægelser med fingrene. Retten fastsatte straffen til fængsel i 3 måneder, idet retten ved strafudmålingen lagde vægt på overtrædelsens karakter. Uanset tiltaltes personlige forhold fandt retten ikke grundlag for at gøre straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Dom 44 - Østre Landsrets ankedom af 21. november 2006 Fængsel i 5 måneder betinget af bl.a. 100 timers samfundstjeneste (fællesstraf) (formildelse) Overtrædelse af straffelovens 224, jf. 222, stk. 1, og 232 begået af en årig mand, der i løbet af en periode på ca. 2 år flere gange havde befølt en årig pige i skridtet og på brysterne uden på tøjet samt på maven og brysterne indenfor tøjet, ligesom han i et enkelt tilfælde trak hendes bukser og trusser ned til knæene, hvorefter han førte en finger frem og tilbage i hendes kønsdel, som han ligeledes kyssede. Endvidere havde tiltalte jævnligt befølt en anden 9-11-årig pige på brysterne og i skridtet såvel uden på tøjet som indenfor tøjet. Forholdene foregik på tiltaltes bopæl, hvor pigerne kom for at besøge ham og hans mindre brødre. Straffen blev i byretten fastsat til fængsel i 5 måneder, der tillige omfattede en tidligere betinget dom på 40 dages fængsel for blufærdighedskrænkelse. Efter forholdenes karakter fandt byretten ikke, at der var grundlag for at gøre straffen betinget, heller ikke

39 17 med vilkår om samfundstjeneste. Landsretten fandt straffen passende udmålt, men fandt under hensyn til tiltaltes gode personlige forhold, at straffen undtagelsesvist kunne gøres betinget med vilkår om bl.a. 100 timers samfundstjeneste (dissens af tre dommere for ubetinget straf). Dom 45 - Roskilde Rets dom af 2. februar 2007 Fængsel i 6 måneder Overtrædelse af straffelovens 224, jf. 222, stk. 1, 232 samt 235, stk. 1 og 2, begået af en 27- årig mand, som under foregivende af, at han var fotograf og kunne hjælpe med en modelkarriere, fik en 14-årig pige til at give ham oralsex samtidig med, at han forsøgte at føre en finger op i hendes skede, ligesom han ved en anden lejlighed krænkede hendes blufærdighed ved at onanere foran hende. Endvidere havde tiltalte i to tilfælde krænket en 12-årig piges blufærdighed. Herudover havde tiltalte været i besiddelse af 33 videoklip med børnepornografi, hvoraf 11 videoklip var gjort tilgængelig for andre brugere på internettet. Retten fastsatte straffen til fængsel i 6 måneder med henvisning til forholdenes karakter. Samtidig blev tiltalte i medfør af straffelovens 236, stk. 2, meddelt pålæg om, at han ikke må lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig eller uden tilladelse selv tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under 18 år. Dom 46 - Aalborg Rets dom af 30. januar 2007 Fængsel i 9 måneder Overtrædelse af straffelovens 217, jf. 222, stk. 2, og 224 begået af en 26-årig mand, der under trusler om at offentliggøre nøgenbilleder af den 13-årige forurettede tvang hende til to samlejer og et analt samleje, ligesom han slikkede hendes kønsdel og flere gange tvang hende til at give ham oralsex. Tiltalte og forurettede var kommet i kontakt med hinanden via internettet, hvor tiltalte havde formået at få forurettet til at vise ham sine bryster på web-kamera. Tiltalte blev samtidig fundet skyldig i overtrædelse af våbenloven ved at have været i besiddelse af en slangebøsse. Retten fastsatte straffen til fængsel i 9 måneder, idet retten lagde vægt på den store aldersforskel, at der var anvendt trusler, og at der var flere forhold. Retten fandt på grund af sagen karakter ikke grundlag for en helt eller delvis betinget dom. Anklagemyndighedens anke til skærpelse af straffen måtte frafaldes, idet anken ikke blev forkyndt rettidigt for tiltalte. Dom 47 - Næstved Rets dom af 11. september 2006 Fængsel i 10 måneder betinget med vilkår om bl.a. psykiatrisk/sexologisk behandling Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 2, jf. stk. 1, jf. 224 og 235, stk. 2, begået af en årig mand, der havde anden kønslig omgængelse end samleje med sin steddatters veninder. Tiltalte havde ved to forskellige lejligheder afklædt to 4-5-årige piger, ført en finger ind i deres endetarm og befølt dem i og omkring endetarmen. Endvidere havde tiltalte afklædt en 7-årig pige, ført sine fingre hen over hendes kønsdel og en finger lidt ind i skeden. Endvidere havde tiltalte været i besiddelse af ikke under seks utugtige fotos, hvor den 7-årige pige ligger med blottet underliv og yderligere seks utugtige billeder af andre mindreårige børn. Tiltalte var tidligere dømt for ligeartet kriminalitet i september 1988, hvor han blev idømt foranstaltninger efter straffelovens 69, jf. 68, 2. pkt., som senere blev ophævet i september Retten fastsatte straffen til fængsel i 10 måneder, der blev gjort betin

40 18 get med vilkår om bl.a. psykiatrisk/sexologisk behandling med et indledende ophold på en af Kriminalforsorgens institutioner i 6 måneder. Samtidig blev tiltalte i medfør af straffelovens 236, stk. 2, meddelt pålæg om ikke at lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig eller uden politiets tilladelse selv at tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under 18 år. Sagen blev først forelagt rigsadvokaturen efter ankefristens udløb. Dom 48 - Frederikssund Rets dom af 18. oktober 2006 Fængsel i 1 år og 6 måneder, heraf 1 år betinget af bl.a. psykiatrisk/sexologisk behandling Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 1, 222, stk. 2, og 224, jf. 222, stk. 2, begået af en årig mand, der havde samleje og anden kønslig omgængelse end samleje med sin datters veninder. Tiltalte havde således i løbet af en periode på ca. ½ år i adskillige tilfælde haft anden kønslig omgængelse end samleje med sin datters årige veninde, idet tiltalte i flere tilfælde lod forurettede sutte på hans lem og i flere tilfælde førte en finger op i forurettedes skede, ligesom tiltalte i løbet af en periode på ca. 1 år i adskillige tilfælde havde samleje med forurettede, da hun var år. Endvidere havde tiltalte haft samleje med to andre 12-årige piger i henholdsvis et og to tilfælde, hvoraf to af disse samlejer fandt sted efter opfordring fra den førstnævnte forurettede. Retten fastsatte straffen til fængsel i 1 år og 6 måneder, heraf 1 år betinget på vilkår om bl.a. psykiatrisk/sexologisk behandling med et indledende ophold på en af Kriminalforsorgens institutioner på op til 6 måneder, alkoholistbehandling og at tiltalte ikke uden tilsynsmyndighedens samtykke modtager besøg af piger under 18 år eller tager ophold hos personer, hos hvem der opholder sig piger under denne alder. Anklagemyndighedens anke til skærpelse af straffen måtte frafaldes, idet anken ikke blev forkyndt rettidigt for tiltalte. Dom 49 - Randers Rets dom af 28. februar 2007 Fængsel i 1 år og 6 måneder Overtrædelse af straffelovens 224, jf. 222, stk. 1 og 2, 232 og 235, stk. 2, begået af en på domstidspunktet 64-årig mand, der forgreb sig seksuelt på sin datters veninder, når de overnattede i hans hjem. Tiltalte havde således i et tilfælde i perioden lagt sig ned i sengen til en sovende 8-9-årig pige, hvorefter han førte sin hånd ned i hendes trusser, befølte hende og bevægede fingeren mod hendes kønsdel, ligesom han i et tilfælde i perioden , da pigen var år, befølte hende i skridtet uden på bukserne. Endvidere havde tiltalte i perioden fra marts 2005 til oktober 2006 flere gange haft seksuelt samkvem med en anden årig pige, idet han flere gange stak en finger op i skeden på hende, anvendte et massageapparat i og omkring hendes skede og endetarm, kyssede hende på munden, brysterne og kønsdelen og slikkede hende på kønsdelen, ligesom han formåede at få hende til at posere for sig helt og delvist afklædt i udfordrende stillinger og befølte hendes kønsdel med hænder og massageapparater, imens han optog 156 pornografiske fotos af hende. Tiltalte truede endvidere flere gange forurettede med at offentliggøre disse fotos, såfremt hun ikke længere ville medvirke til de seksuelle handlinger. Herudover havde tiltalte på sin computer været i besiddelse af pornografiske fotos af den sidstnævnte forurettede, herunder 322 fotos på computeren, 38 udprintede fotos og 142 negativer, ligesom han efterfølgende modtog yderligere 28 fotos og 14 negativer med posten. Retten fastsatte straffen til fængsel i 1 år og 6 måneder

41 19 Dom 50 - Højesterets dom af 26. oktober 2006 (U H) Fængsel i 1 år og 9 måneder (formildelse i 2. instans og skærpelse i 3. instans) Overtrædelse af straffelovens 225, jf. 222, stk. 2, og 232 begået af en årig mand, som seksuelt misbrugte to brødre på henholdsvis år og 6 år. Tiltalte havde lært de forurettede at kende, fordi deres forældre og tiltalte havde hus i den samme haveforening. Den ældste bror, der opfattede tiltalte som en slags ven, besøgte ofte tiltalte alene, ligesom han med forældrenes samtykke flere gange overnattede hos tiltalte. Den yngste bror overnattede en enkelt gang hos tiltalte. Tiltalte havde i den forbindelse ved 6-8 lejligheder seksuelt samkvem med den ældste dreng, herunder to tilfælde af analt samleje samt gensidig oralsex og onani. Endvidere havde tiltalte krænket den yngste drengs blufærdighed ved befølinger. Byretten, der havde fundet tiltalte skyldig i et lidt videre omfang, fastsatte straffen til fængsel i 2 år. Byretten lagde herved på den ene side vægt på overgrebenes karakter og omfang, på den anden side det oplyste om tiltaltes personlige forhold, herunder at tiltalte ikke tidligere var straffet. Landsretten, der fandt tiltalte skyldig som refereret ovenfor, nedsatte straffen til fængsel i 1 år og 3 måneder. Landsretten lagde herved på den ene side vægt på børnenes unge alder, at tiltalte i gerningsperioden var omkring 33 år gammel, og at der var tale om overgreb mod sårbare børn. På den anden side lagde landsretten vægt på, at tiltalte ikke tidligere var straffet, og at han ikke blev fundet skyldig i det omfang, som der oprindeligt havde været rejst tiltale for. Landsrettens dom blev med Procesbevillingsnævnets tilladelse anket til Højesteret, der forhøjede straffen til fængsel i 1 år og 9 måneder. Højesteret lagde herved vægt på grovheden og omfanget af de begåede overgreb, ligesom det blev tillagt betydning, at der ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 var tilsigtet en vis skærpelse af straffen for seksuelle overgreb mod børn efter straffelovens 222. Samtidig lagde Højesteret vægt på oplysningerne om tiltaltes gode personlige forhold, herunder at han var ustraffet. Dom 51 - Østre Landsrets ankedom af 20. november 2006 (TfK Ø) Fængsel i 2 år (stadfæstelse) Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 1, jf. til dels 224, begået af en årig mand, som i løbet af en periode på mere end 1 år i mindst 10 tilfælde havde samleje med en årig pige og flere gange befølte hende i skridtet, stak en finger op i hendes kønsdel og formåede at få hende til at gnide hans lem. Tiltalte var chauffør for forurettede og nogle andre børn, der dagligt skulle køres til et ordblindeinstitut, og det seksuelle samkvem fandt sted på forskellige rastepladser, når tiltalte og forurettede var alene i bussen. Byretten fandt tillige tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens 223, stk. 2, om forførelse under groft misbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed. Byretten lagde herved vægt på, at tiltalte have opbygget et særligt tillidsforhold til forurettede, således at tiltalte blev bekendt med, at hun havde psykiske problemer, herunder tanker om selvmord. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 2 år og frakendte tiltalte retten til i 5 år at udføre erhvervsmæssig personbefordring som chauffør af børn under 18 år. Landsretten frifandt tiltalte for overtrædelse af straffelovens 223, stk. 2, på grund af mangler ved anklageskriftet, men stadfæstede i øvrigt byrettens dom. Ved strafudmålingen lagde landsretten vægt på grovheden og omfanget af de begåede overgreb, der fandt sted i et betroelsesforhold, og til den tilsigtede skærpelse af straffen for overtrædelse af straffelovens 222 ved lov nr. 380 af 6. juni

42 20 Dom 52 - Vestre Landsrets ankedom af 5. december 2006 ( Tønder-sagen ) Fængsel i 2 år (stadfæstelse) Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 2, jf. stk. 1, begået af to mænd på henholdsvis 34 og 22 år, der begge havde samleje med en 11-årig pige. Samlejerne foregik på forurettedes bopæl på foranledning af forurettedes far og en anden person. Sagen er en del af et større sagskompleks (den såkaldte Tønder-sag ). Byretten fastsatte straffen for begges vedkommende til fængsel i 2 år, idet retten som særdeles skærpende omstændigheder lagde vægt på, at forholdene kun kunne begås som følge af forurettedes fars dominerende stilling over for og udnyttelse af forurettede, at det seksuelle misbrug skete i umiddelbar forbindelse med den anden tiltaltes seksuelle overgreb og under tilstedeværelsen af denne og pigens far i samme rum. Endvidere tillagde byretten den skærpelse af strafudmålingen, som var tilsigtet ved lov nr. 380 af 6. juni 2002, væsentlig betydning. Samtidig blev den ældste tiltalte udvist af Danmark med indrejseforbud i 10 år. Landsretten stadfæstede byrettens strafudmåling. Dom 53 - Vestre Landsrets ankedom af 7. september 2006 ( Tønder-sagen) Fængsel i 2 år og 9 måneder (skærpelse) Overtrædelse af straffelovens 224, jf. 222, stk. 2, jf. stk. 1, og 222, stk. 2, jf. stk. 1, begået af en 64-årig mand, som havde samleje og anden kønslig omgængelse end samleje med en 11-årig pige på hendes bopæl, idet han først lod hende manipulere hans lem, hvorefter han den følgende dag gennemførte samleje med hende. Tiltalte havde fået kontakt med forurettede og hendes far gennem en avisannonce, hvor de søgte en husven til sex. Sagen er en del af et større sagskompleks (den såkaldte Tønder-sag ). Byretten fastsatte straffen til fængsel i 2 år og 3 måneder, idet retten lagde vægt på, at tiltalte var væsentlig ældre end forurettede, at de seksuelle krænkelser fandt sted med accept og på foranledning af forurettedes far, og forurettedes alder på gerningstidspunktet. Landsretten forhøjede straffen til fængsel i 2 år og 9 måneder med henvisning til de af byretten anførte omstændigheder (dissens af en dommer for at stadfæste byrettens strafudmåling og dissens af en dommer for at forhøje straffen til 3 års fængsel). Dom 54 - Højesterets dom af 26. oktober 2006 (U H) Fængsel i 2 år og 9 måneder (stadfæstelse i 2. instans og skærpelse i 3. instans) Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 1, jf. 224, 225, 232 og 235, stk. 2, begået af en årig mand, der var massivt forstraffet for ligeartet kriminalitet. Tiltalte opsøgte samvær med unge drenge i seksuel hensigt, dels ved at tilbyde kvarterets drenge underholdning i form af kørsel på crossmaskine, fisketure, computerspil og lignende, dels ved at søge bekendtskab med kvinder, der havde unge sønner, via internettet. Tiltalte havde bl.a. et seksuelt forhold til en dreng på 12 år, idet tiltalte i løbet af en periode på et par uger havde analt samleje med forurettede i tre tilfælde, i et til to tilfælde suttede og manipulerede forurettedes lem samt i samme omfang formåede at få forurettede til at sutte og manipulere tiltaltes lem. Tiltalte havde endvidere krænket blufærdigheden hos to yngre drenge, idet tiltalte i et tilfælde havde befølt og manipuleret en 11-årig drengs lem, ligesom tiltalte i få tilfælde havde befølt og manipuleret en 10-årig drengs lem. Herudover havde tiltalte været i besiddelse af fem filmklip og 47 billeder med børnepornografi. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 1 år, som der ikke

43 21 var grundlag for at gøre hel eller delvis betinget. Ved straffastsættelsen lagde byretten vægt på tiltaltes tidligere domme for sædelighedskriminalitet, at tiltalte havde udnyttet sin overlegenhed over for de forurettede og disses tillid til ham, de forurettedes unge alder samt overgrebenes omfang, art og stærkt krænkende karakter. Landsretten fandt straffen på 1 års fængsel passende udmålt efter forholdenes antal og karakter samt af de af byretten anførte grunde. Landsrettens dom blev med Procesbevillingsnævnets tilladelse anket til Højesteret, der forhøjede straffen til fængsel i 2 år og 9 måneder. Højesteret lagde herved vægt på grovheden og omfanget af de begåede overgreb, tiltaltes mange tidligere straffedomme for ligeartet kriminalitet samt på de i øvrigt foreliggende oplysninger om tiltaltes personlige forhold. Endvidere blev det tillagt betydning, at der ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 var tilsigtet en vis skærpelse af straffen for seksuelle overgreb mod børn efter straffelovens 222. Dom 55 - Vestre Landsrets ankedom af 21. september 2006 ( Tønder-sagen ) Fængsel i 3 år (formildelse) Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 2, jf. stk. 1, begået af en 36-årig mand, der i løbet af en periode på ni dage i to tilfælde havde samleje med en 11-årig pige. Samlejerne foregik på forurettedes bopæl, og det første samleje fandt sted på foranledning af både forurettedes far og en anden person, mens det andet samleje fandt sted på foranledning af forurettedes far. Sagen er en del af et større sagskompleks (den såkaldte Tønder-sag ). Byretten fastsatte straffen til fængsel i 3 år og 6 måneder, idet rettens flertal anså det som en aldeles skærpende omstændighed, at tiltalte var væsentlig ældre end forurettede, og at det seksuelle misbrug af forurettede skete med hendes fars viden. Straffen blev endvidere fastsat under hensyntagen til skærpelsen af strafudmålingen, der var tilsigtet ved lov nr. 380 af 6. juni Dissens af en dommer for fængsel i 3 år og 3 måneder. Landsretten nedsatte straffen til fængsel i 3 år, idet landsretten ved strafudmålingen i skærpende retning tillige lagde vægt på, at forholdene alene kunne begås som følge af forurettedes fars dominerende stilling over for og udnyttelse af forurettede, hvilket tiltalte måtte indse, ligesom landsretten lagde vægt på omfanget af de seksuelle krænkelser (dissens af to dommere for at stadfæste byrettens strafudmåling). Dom 56 - Vestre Landsrets ankedom af 13. marts 2007 ( Tønder-sagen ) Fængsel i 3 år (stadfæstelse) Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 2, jf. stk. 1, jf. til dels 21, og 224, jf. 222, stk. 2, jf. stk. 1, begået af en 56-årig mand bosiddende i Tyskland, som i tre tilfælde i løbet af en periode på ca. 1 måned indfandt sig på en 11-årig piges bopæl i seksuelt øjemed. De første to gange havde tiltalte på foranledning af forurettedes far og en anden person henholdsvis samleje og anden kønslig omgængelse end samleje med forurettede, idet hun i det ene tilfælde manipulerede hans lem med hånden og munden og i det andet tilfælde gennemførte samleje med ham. Den tredje gang måtte tiltalte opgive at havde samleje med forurettede, idet hun oplyste, at de ikke havde tid denne dag. Sagen er en del af et større sagskompleks (den såkaldte Tønder-sag ). Byretten fastsatte straffen til fængsel i 3 år. Landsretten stadfæstede byrettens dom

44 22 Dom 57 - Vestre Landsrets ankedom af 19. september 2006 ( Tønder-sagen ) Fængsel i 3 år og 3 måneder (tillægsstraf) (stadfæstelse) Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 2, jf. stk. 1, jf. til dels 23, jf. til dels 21, jf. 89, begået af en 37-årig mand, som i to tilfælde indfandt sig på den 11-årige piges bopæl, hvor han på foranledning af pigens far og i et af tilfældene på foranledning af yderligere en person havde samleje med forurettede. Endvidere havde tiltalte medvirket til, at to andre mænd havde seksuelt samkvem med forurettede, idet han fortalte dem, at man kunne være seksuelt sammen med forurettede, og ad to gange transporterede dem til forurettedes bopæl i denne hensigt, hvor den første mand havde samleje med hende, og den anden mand havde anden kønslig omgængelse end samleje med hende, idet forurettede i et par minutter manipulerede hans lem. Sagen er en del af et større sagskompleks (den såkaldte Tønder-sag ). Straffen blev fastsat til fængsel i 3 år og 3 måneder, idet byretten som særdeles skærpende omstændigheder lagde vægt på, at tiltalte var væsentlig ældre end forurettede, at tiltalte måtte kunne indse, at forholdene kun kunne begås som følge af forurettedes fars dominerende stilling over for og udnyttelse af hende, at tiltaltes samlejer med forurettede skete i umiddelbar forbindelse med andre mænds seksuelle overgreb, og at tiltalte ved sin aktive medvirken til de to andre mænds seksuelle samkvem med forurettede i væsentlig grad bidrog til at øge omfanget af det seksuelle misbrug af forurettede. Endvidere tillagde byretten den skærpelse af strafudmålingen, som var tilsigtet ved lov nr. 380 af 6. juni 2002, en væsentlig betydning. Straffen var en tillægsstraf til en tidligere dom fra maj 2006, hvor tiltalte blev idømt en bøde for overtrædelse af fødevareloven mv. Landsretten stadfæstede byrettens dom, idet landsrettens flertal fandt straffen passende fastsat med henvisning til de af byretten anførte grunde (dissens af to dommere for fængsel i 3 år og 6 måneder). Tiltalte har ansøgt om tilladelse til at anke landsrettens dom til Højesteret, men Procesbevillingsnævnets afgørelse foreligger endnu ikke. Dom 58 - Vejle Rets dom af 21. juni 2006 Fængsel i 4 år og 6 måneder (fællesstraf) Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 2, jf. stk. 1, og 224, jf. 222, stk. 2, jf. stk. 1, 232 og 235, stk. 2, begået af en 41-årig mand, som i løbet af en periode på 3 måneder adskillige gange havde samleje med en 10-årig pige, ligesom han befølte hendes kønsdel, stak en finger op i hendes skede, fik hende til at røre ved hans lem og mere end en gang viste hende pornofilm. Endvidere havde tiltalte på sin computer været i besiddelse af et 25 minutters langt videoklip, hvor en mindreårig pige bl.a. udsættes for anden kønslig omgængelse end samleje med en voksen mand. Tiltalte var en ven af forurettedes familie, og forurettede og hendes søskende kom ofte hos tiltalte, som de opfattede som en slags far. Endvidere overnattede forurettede jævnligt hos tiltalte, fordi han i en længere periode fulgte hende til judo en gang om ugen. Tiltalte var i januar 2002 idømt fængsel i 3 år og 11 måneder for seksuel omgang med seks piger i alderen 7-9 år, herunder hans 7-årige steddatter, som han flere gange havde haft samleje med. Tiltalte blev i maj 2004 prøveløsladt med en reststraf på 478 dage. Retten fastsatte straffen til fængsel i 4 år og 6 måneder, der tillige omfattede den nævnte reststraf. Retten anså det for en skærpende omstændighed, at tiltalte, der tidligere var straffet for samleje med en 7-årig steddatter, udnyttede en situation, hvor forurettedes mor havde betroet hende i hans varetægt. Retten bemærkede i den forbindelse, at der ikke var nogen tvivl om, at forurettede havde udviklet en stor

45 23 hengivenhed for tiltalte, som han udnyttede til seksuelle overgreb. Tiltalte blev samtidig frakendt retten til erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter at beskæftige sig med børn og unge under 18 år, ligesom tiltalte i medfør af straffelovens 236, stk. 2, blev meddelt pålæg om ikke at lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig eller uden politiets tilladelse selv at tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under den nævnte alder. Dom 59 - Vestre Landsrets nævningedom af 17. januar 2007 ( Tønder-sagen ) Fængsel i 6 år Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 2, jf. stk. 1, jf. til dels 23 og 23, jf. 21, begået af en 43- årig mand, som i løbet af en periode på ca. 1 måned havde samleje med en 11-årig pige i fem tilfælde, mens hendes far var til stede. Endvidere havde tiltalte medvirket til, at fem andre mænd havde seksuelt samkvem med forurettede, idet han fortalte dem, at man kunne være seksuelt sammen med forurettede og ad flere gange transporterede dem til forurettedes bopæl i denne hensigt, hvor fire af mændene havde samleje med hende, mens hendes far var til stede, og en mand havde anden kønslig omgængelse end samleje med hende, idet han lod hende manipulere hans lem med hånden og munden. Herudover havde tiltalte forsøgt at medvirke til, at yderligere to mænd havde samleje med forurettede, idet han på samme måde fortalte dem, at man kunne være seksuelt sammen med forurettede og transporterede dem til hendes bopæl, men hvor mændene ikke ønskede at være sammen med forurettede. Sagen er en del af et større sagskompleks (den såkaldte Tønder-sag ). Straffen blev fastsat til fængsel i 6 år (14 stemmer for fængsel i 6 år, 8 stemmer for fængsel i 6 år og 6 måneder, 1 stemme for fængsel i 7 år og 1 stemme for fængsel i 8 år), idet retten lagde vægt på, at tiltalte var fundet skyldig i fem tilfælde af samleje med en kun 11-årig pige og ved en række forskellige lejligheder havde medvirket til, at andre mænd også kunne have samleje med hende. Efter rettens opfattelse havde tiltalte således aktivt virket for, at forurettede fortsat blev udnyttet ved prostitution

46 RIGSADVOKATEN Bilag Juni 2007 J.nr Oversigt over straffene i voldssager efter ændringen af straffelovens Indledning I dette bilag beskrives en række udvalgte landsretsdomme om vold efter straffelovens , der er afsagt i perioden fra 1. september 2006 til udgangen af februar Beskrivelserne er foretaget på en sådan måde, at de oplysninger, som må antages at have haft væsentlig betydning for straffastsættelsen, fremgår. Tiltaltes alder er nævnt, hvorimod forurettedes alder alene er nævnt, hvis forurettede har været særlig ung eller gammel, idet dette forhold kan have betydning for straffastsættelsen. Endvidere fremgår det af referatet, om tiltalte tidligere er straffet. Herudover vil det fremgå, om forurettede fik skader som følge af den udøvede vold. Både byrettens og landsrettens strafudmåling fremgår af referaterne, ligesom det anføres, hvis landsretten er kommet til et andet bevisresultat end byretten. Dommene i dette bilag er udvalgt således, at der beskrives domme, som alene vedrører ét forhold af vold, hvor forholdet er henført til straffelovens Der er endvidere udvalgt domme, hvor straffen er fastsat under hensyn til, at tiltalte tidligere har gjort sig skyldig i voldskriminalitet, således at straffen er fastsat i medfør af straffelovens 247, stk Straffelovens Gadevold Som eksempler på domme, hvor der alene er sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens 244, kan nævnes følgende: Dom nr. 1 - Vestre Landsrets dom af 19. september 2006 Fængsel i 40 dage En 28-årig tiltalt, der var ustraffet, slog forurettede, der talte med hans kone, med knyttet hånd. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 40 dage og lagde vægt på forholdets karakter. Landsretten stadfæstede dommen

47 2 Dom nr. 2 - Østre Landsrets dom af 30. oktober 2006 Fængsel i 40 dage En 20-årig tiltalt, der ikke tidligere var straffet af betydning for sagen, havde tildelt forurettede, der kom kørende på sin knallert, et slag på næsen med flad hånd. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 60 dage, hvoraf 40 dage blev gjort betinget, og henviste til, at der var tale om en farlig situation. Straffen var en fællesstraf med en tidligere betinget dom. Landsretten ændrede dommen til 40 dages fængsel og anførte, at der ikke var grundlag for at fastsætte straffen som en fællesstraf eller for at gøre hele eller dele af den betinget. Dom nr. 3 - Vestre Landsrets dom af 7. februar 2007 Fængsel i 40 dage En 19-årig tiltalt, der ikke tidligere var straffet, tildelte to forurettede henholdsvis et og to knytnæveslag i ansigtet. Begge forurettede pådrog sig ømhed og hævelse ved næserne, og den ene forurettede fik slået sin næse skæv. Tiltalte havde udenfor et diskotek spurgt om vej og havde fået en upræcis angivelse, hvilket havde ført til en diskussion. De forurettede havde bedt tiltalte om at gå, hvorefter han slog dem. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 40 dage, idet retten lagde vægt på karakteren af den begåede vold, der måtte betegnes som umotiveret gadevold. Landsretten stadfæstede dommen af de af byretten anførte grunde. Tre voterende stemte for at forhøje straffen til fængsel i 50 dage under hensyntagen til den strafskærpelse, der tilsigtedes ved lov nr. 380 af 8. juni 2002, samt at tiltalte havde slået på to personer. Dom nr. 4 - Vestre Landsrets dom af 6. september 2006 Fængsel i 60 dage betinget med vilkår om samfundstjeneste En 17-årig tiltalt og en 20-årig tiltalt, der begge var ustraffede, havde udenfor et diskotek slået forurettede flere gange i hovedet med knyttet hånd. Byretten lagde vægt på, at der var tale om umotiveret gadevold samt de tiltaltes unge alder, og fastsatte straffen til fængsel i 40 dage. Landsretten forhøjede straffene til fængsel i 60 dage og henviste til, at der var tale om uprovokeret gadevold begået af flere i forening. Efter oplysningerne om de tiltaltes gode personlige forhold, deres unge alder, at de ikke tidligere var straffede, samt til den begrænsede skade på forurettede, blev straffene gjort betingede. Dom nr. 5 - Østre Landsrets dom af 14. september 2006 Fængsel i 60 dage En 37-årig tiltalt, der tidligere var straffet for vold, havde uden grund tildelt forurettede to slag i ansigtet med flad hånd, hvorved forurettedes næse brækkede. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 3 måneder. Landsretten nedsatte straffen til fængsel i 60 dage. Dom nr. 6 - Østre Landsrets dom af 14. december 2006 Fængsel i 60 dage En 18-årig tiltalt, der var ustraffet, havde udenfor en beværtning, tildelt forurettede flere knytnæveslag i ansigtet. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 60 dage og lagde vægt på, at den forurettede ikke

48 havde givet nogen rimelig anledning til volden, og fandt af samme årsag ikke grundlag for at gøre straffen betinget. Landsretten stadfæstede byrettens dom. 3 Dom nr. 7 - Vestre Landsrets dom af 7. februar 2007 Fængsel i 4 måneder, delvist betinget En 17-årig tiltalt, der var ustraffet, havde uden grund tildelt forurettede et knytnæveslag i ansigtet, hvorved forurettede pådrog sig en livstruende blødning i kraniet. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 4 måneder, men under hensyntagen til tiltaltes unge alder og gode personlige forhold blev alene 40 dage gjort ubetinget. Under henvisning til tiltaltes unge alder stadfæstede landsretten byrettens dom. Som eksempel på en dom, hvor tiltalte tidligere er straffet for vold, og hvor der er sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens 244, jf. 247, stk.1, kan nævnes følgende: Dom nr. 8 - Østre Landsrets dom af 11. december 2006 Fængsel i 60 dage En 21-årig tiltalt, der tidligere var straffet for vold, havde slået forurettede i ansigtet med knyttet hånd. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 60 dage og fandt navnlig under hensyntagen til, at tiltalte tidligere var straffet for vold, ikke grundlag for at gøre straffen betinget. Landsretten stadfæstede dommen Familievold Som eksempler på domme, hvor der alene er sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens 244, kan nævnes følgende: Dom nr. 9 - Vestre Landsrets dom af 25. oktober 2006 Fængsel i 40 dage En 27-årig tiltalt, der ikke tidligere var straffet af betydning for sagen, havde slået sin kone med henholdsvis flad og knyttet hånd, hvorved hun pådrog sig en blodansamling omkring venstre øje. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 40 dage og lagde vægt på, at tiltalte tidligere var straffet, og at forholdet var begået i prøvetiden efter hans seneste løsladelse. Straffen blev ikke fastsat som en fællesstraf. Landsretten stadfæstede dommen. Dom nr Vestre Landsrets dom af 2. januar 2007 Fængsel i 40 dage En 48-årig tiltalt, der var ustraffet, havde slået sin tidligere kone i ansigtet med flad hånd og slået hendes nye kæreste med knyttet hånd, efter han havde set dem kysse hinanden. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 40 dage. Landsretten stadfæstede dommen og anførte, at volden var udøvet over for to personer med begrænsede følger

49 4 Dom nr Østre Landsrets dom af 15. september 2006 Fængsel i 60 dage En 21-årig tiltalt, der ikke tidligere var straffet af betydning for sagen, havde tildelt sin tidligere kæreste et slag med flad hånd, skubbet hende flere gange, så hun faldt, sat sig oven på hende, således at hun havde svært ved at få vejret, og taget kvælertag på hende ved hjælp af hendes jakke. Tiltalte havde efterfølgende presset hende op mod et plankeværk. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 60 dage. Landsretten stadfæstede dommen. Dom nr Vestre Landsrets dom af 21. november 2006 Fængsel i 60 dage betinget En 49-årig tiltalt, der var ustraffet, havde tildelt sin fraseparerede kone et slag i ansigtet. Senere samme dag bankede han hendes hoved flere gange mod gulvet og sparkede hende på kroppen. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 60 dage og lagde vægt på, at der var tale om flere slag og spark fordelt over to perioder, og at der var tale om vold mellem fraseparerede ægtefæller. Landsretten stadfæstede dommen med den ændring, at straffen blev gjort betinget under henvisning til tiltaltes personlige forhold og det gode forhold til den tidligere ægtefælle og børnene. Dom nr Vestre Landsrets dom af 27. november 2006 Fængsel i 60 dage En 35-årig tiltalt, der ikke tidligere var straffet af betydning for sagen, havde nikket sin kæreste en skalle, skubbet hende ind i en kommode og tildelt hende slag og spark på kroppen. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 60 dage. Landsretten stadfæstede dommen. Som eksempler på domme, hvor der er sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens 244, jf. 247, stk. 1, kan nævnes: Dom nr Østre Landsrets dom af 18. januar 2007 Fængsel i 3 måneder En 38-årig tiltalt, der tidligere var straffet for overtrædelse af straffelovens 119, stk. 1, havde med knyttet hånd slået sin samlever en gang i ansigtet og flere gange på kroppen og sparket hende i ansigtet, hvorved hun pådrog sig hudafskrabninger samt flere blå mærker på kroppen og omkring begge øjne. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 3 måneder. Landsretten stadfæstede dommen. Dom nr Østre Landsrets dom af 23. januar 2007 Fængsel i 3 måneder En 28-årig tiltalt, der tidligere var straffet to gange for vold, havde opsøgt sin samlever, mens forholdet var under opbrud, og havde slået hende flere gange i ansigtet, skubbet hende og med et greb om hendes hals presset hende mod en dør. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 60 dage, idet der blev lagt vægt på voldens karakter, at tiltalte indfandt sig på stedet, selv om han vidste, han var uønsket, at der var børn til stede, og at han tidligere var straffet for vold. Landsretten forhøjede straffen til fængsel i 3 måneder og henviste til voldens karakter og til, at tiltalte tidligere var straffet for vold

50 Tilfældig konfliktvold Som eksempler på domme, hvor der alene er sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens 244, kan nævnes følgende: Dom nr Østre Landsrets dom af 2. februar 2007 Fængsel i 14 dage betinget En 51-årig tiltalt, der var ustraffet, havde spyttet en cyklist i ansigtet. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 14 dage. Landsretten ændrede dommen, således at straffen blev gjort betinget. Landsretten lagde vægt på legemsangrebets karakter og tiltaltes gode personlige forhold. Dom nr Østre Landsrets dom af 31. oktober 2006 Fængsel i 30 dage betinget En 63-årig tiltalt, der var ustraffet, havde tildelt forurettede et slag i ansigtet. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 30 dage, der under hensyn til oplysningerne om den begrænsede skade og tiltaltes gode personlige forhold blev gjort betinget. Landsretten stadfæstede dommen. Dom nr Vestre Landsrets dom af 8. november 2006 Fængsel i 40 dage En 41-årig tiltalt, der var ustraffet, havde efter en uoverensstemmelse i trafikken tildelt forurettede et knytnæveslag i ansigtet gennem den åbne forrude i bilen. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 40 dage. Byretten fandt uanset oplysningerne om tiltaltes gode personlige forhold ikke grundlag for at gøre straffen betinget, da tiltalte havde god tid til at besinde sig efter episoden og herefter bragte forurettede i en situation, hvor han vanskeligt kunne undslippe. Landsretten stadfæstede dommen. Dom nr Østre Landsrets dom af 30. januar 2007 Fængsel i 40 dage En 57-årig tiltalt, der var ustraffet, skulle svinge til venstre, da en holdende cyklist delvist spærrede svingbanen. Tiltalte kunne have passeret uden om forurettede, men rettede henvendelse til forurettede og tildelte ham et knytnæveslag i ansigtet. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 40 dage og henviste til, at der er tale om uprovokeret vold i forbindelse med en færdselssituation. Landsretten stadfæstede dommen. Dom nr Østre Landsrets dom af 26. september 2006 Fængsel i 60 dage betinget med vilkår om samfundstjeneste En 19-årig tiltalt, der var ustraffet, havde nikket forurettede en skalle, hvorved hendes næse brækkede, da hun havde blandet sig i en diskussion. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 40 dage. Landsretten ændrede straffen til fængsel i 60 dage, der under hensyntagen til forholdets tilfældige karakter, tiltaltes alder og gode personlige forhold blev gjort betinget

51 6 Dom nr. 21- Østre Landsrets dom af 26. september 2006 Fængsel i 60 dage betinget med vilkår om samfundstjeneste En 17-årig tiltalt, der var ustraffet, havde nikket forurettede en skalle, hvorved hans næse brækkede. Tiltalte havde indledt en diskussion med forurettede, da han troede, at forurettede ville sælge stoffer til tiltaltes lillebror. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 40 dage og henviste til voldens karakter, og at volden var umotiveret. Landsretten ændrede dommen til fængsel i 60 dage, der under hensyn til tiltaltes unge alder, gode personlige forhold og baggrunden for volden blev gjort betinget. Dom nr Vestre Landsrets dom af 17. november 2006 Fængsel i 60 dage En 19-årig tiltalt, der ikke tidligere var straffet af betydning for sagen, skubbede den højtråbende forurettede ned på et bussæde og holdt ham med venstre arm, mens han tildelte ham cirka fem knytnæveslag i ansigtet. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 60 dage og lagde vægt på, at volden var uprovokeret og udøvet over for en svag person. Landsretten stadfæstede dommen. Dom nr Østre Landsrets dom af 14. november 2006 Fængsel i 3 måneder En 47-årig tiltalt, der ikke tidligere var straffet af betydning for sagen, troede, at forurettede kastede sten efter ham fra et vindue, og opsøgte derfor sammen med sin svigersøn forurettede på dennes bopæl. De blev dømt for i forening at have slået og sparket forurettede flere gange i ansigtet og på kroppen, hvorved han pådrog sig en flænge i ansigtet og flænger på armene, der medførte hospitalsindlæggelse. Byretten anførte, at der ikke var belæg for at antage, at det var forurettede, der havde kastet med stenen, og at tiltaltes berettigede ophidselse over stenkastene ikke udgjorde en formildende omstændighed. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 60 dage. Landsretten hævede straffen til fængsel i 3 måneder og lagde vægt på forholdets karakter og på, at volden foregik på forurettedes bopæl. Som eksempel på en dom, hvor tiltalte tidligere er straffet for vold, og hvor der er sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens 244, jf. 247, stk.1, kan nævnes følgende: Dom nr Vestre Landsrets dom af 6. februar 2007 Fængsel i 3 måneder En 22-årig tiltalt, der tidligere var straffet for vold, havde uden nærmere anledning tildelt den for ham ubekendte forurettede tre knytnæveslag i ansigtet og nikket ham en skalle, hvorved forurettede brækkede plast af to fortænder. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 50 dage. Landsretten forhøjede under hensyn til voldens umotiverede baggrund, dens omfang og tiltaltes tidligere voldsdom straffen til fængsel i 3 måneder

52 Anden vold Som eksempler på domme, hvor der alene er sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens 244, kan nævnes følgende: Dom nr Østre Landsrets dom af 30. oktober 2006 Fængsel i 40 dage betinget To 15-årige tiltalte, der ikke tidligere var straffet, havde netop hørt om fænomenet Happy Slapping i undervisningen og tildelte herefter i skolegården en 13-årig dreng et knytnæveslag i ansigtet, slag i maven og spark over benene, mens det blev optaget på en mobiltelefon. Optagelsen blev kort efter slettet. Byretten lagde i skærpende retning vægt på, at der var tale om planlagt vold udøvet med det formål at optage episoden. Byretten idømte en betinget dom uden straffastsættelse under hensyn til de tiltaltes gode personlige forhold og navnlig deres unge alder, samt de begrænsede følger af volden. Landsretten fastsatte straffen til fængsel i 40 dage under hensyn til den udøvede vold, men gjorde den betinget under henvisning til det af byretten anførte. Dom nr Østre Landsrets dom af 7. november 2006 Fængsel i 40 dage En 23-årig tiltalt, der var ustraffet, havde under et privat selskab tildelt forurettede et slag i ansigtet med lukket hånd, hvorved forurettede faldt bagover. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 40 dage. Landsretten stadfæstede dommen. Som eksempel på en dom, hvor tiltalte tidligere er straffet for vold, og hvor der er sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens 244, jf. 247, stk.1, kan nævnes: Dom nr Østre Landsrets dom af 13. december 2006 Fængsel i 3 måneder En 54-årig tiltalt, der tidligere var dømt for vold, havde til en privat påskefrokost slået forurettede tre gange i ansigtet med knyttet hånd, hvorved forurettede fik hævelser i ansigtet og slog en flig af sin tand. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 60 dage og lagde vægt på den ikke ubetydelige vold og omstændighederne, hvorunder den var begået, samt at tiltalte tidligere var straffet for vold. Byretten fandt uanset oplysningerne om tiltaltes gode personlige forhold ikke grundlag for at gøre straffen betinget. Landsretten forhøjede straffen til fængsel i 3 måneder under henvisning til byrettens begrundelse

53 Restaurationsvold Som eksempler på domme, hvor der alene er sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens 244, kan nævnes følgende: Dom nr Østre Landsrets dom af 4. oktober 2006 Fængsel i 40 dage betinget med vilkår om 60 timers samfundstjeneste En 18-årig tiltalt, der ikke tidligere var straffet af betydning for sagen, havde nikket forurettede en skalle og derefter i forening med en ukendt person tildelt forurettede et kraftigt knytnæveslag i ansigtet. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 40 dage, der blev gjort betinget. Landsretten stadfæstede dommen og anførte, at det på grund af tiltaltes alder, personlige forhold og voldens karakter af restaurationsvold helt undtagelsesvis fandtes forsvarligt at gøre straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste. Dom nr Østre Landsrets dom af 16. november 2006 Fængsel i 40 dage En 22-årig tiltalt, der ikke tidligere var straffet, havde på et diskotek nikket forurettede en skalle i ansigtet, hvorved forurettedes læbe flækkede, og tænderne blev beskadiget. Byretten fastsatte straffen til 40 dage og lagde vægt på forholdets karakter og de ikke uvæsentlige skader, forurettede havde pådraget sig. Landsretten stadfæstede dommen. Dom nr Østre Landsrets dom af 9. januar 2007 Fængsel i 40 dage En 20-årig tiltalt, der var ustraffet, havde på et diskotek tildelt forurettede et knytnæveslag i ansigtet, hvorved forurettedes overlæbe flækkede, og en tand blev slået løs. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 40 dage. Landsretten stadfæstede dommen under hensyn til voldens karakter og de skader, forurettede havde pådraget sig. Som eksempel på en dom, hvor tiltalte tidligere er straffet for vold, og hvor der er sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens 244, jf. 247, stk.1, kan nævnes følgende: Dom nr Vestre Landsrets dom af 21. februar 2007 Fængsel i 40 dage En 31-årig tiltalt, der tidligere var straffet for vold, havde tildelt forurettede et knytnæveslag i ansigtet, hvorved forurettede væltede. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 40 dage. Landsretten stadfæstede dommen

54 9 3. Straffelovens Flasker og glas mv. Som eksempler på domme, hvor der alene er sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens 245, kan nævnes følgende: Dom nr Østre Landsrets dom af 23. februar 2007 Fængsel i 60 dage En 20-årig tiltalt, der tidligere var straffet for vold, havde slået forurettede to gange i hovedet med en glasflaske, hvorved forurettede fik en 2,5 cm lang flænge ved højre øje. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 60 dage i medfør af straffelovens 244, jf. 247, stk. 1. Landsretten stadfæstede dommen med den ændring, at henvisningen til 247, stk. 1, udgik, da tiltalte var under 18 år, da det tidligere forhold blev begået. Landsretten anførte, at uanset forholdets grovhed var det som følge af tiltaltes gode personlige forhold undtagelsesvis forsvarligt ikke at forhøje straffen. Dissens for at fastsætte straffen til fængsel i 3 måneder efter forholdets grovhed og henset til, at tiltalte tidligere var straffet for vold. Dom nr Østre Landsrets dom af 11. september 2006 Fængsel i 3 måneder En 49-årig tiltalt, der ikke tidligere var straffet, havde slået forurettede i hovedet med en fyldt ølflaske. Tiltalte havde uopfordret taget kontakt til forurettede, der sad sammen med to venner på en cafe. Da tiltalte var blevet bedt om at forlade stedet, slog han en ølflaske to gange ned i bordet og slog derefter forurettede i panden med flasken. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 60 dage. Landsretten udmålte under hensyn til forholdets karakter af helt uprovokeret vold straffen til fængsel i 3 måneder. Dom nr Østre Landsrets dom af 25. september 2006 Fængsel i 3 måneder betinget med vilkår om samfundstjeneste En 19-årig tiltalt, der ikke tidligere var straffet, deltog i en privat fest, hvor han dansede med forurettedes kæreste. Forurettede afbrød med en truende adfærd dansen og hældte et glas champagne i hovedet på tiltalte. Tiltalte slog herefter forurettede i hovedet med en champagneflaske og kastede et glas i hovedet på ham. Forurettede blev syet med 23 sting. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 3 måneder. Landsretten stadfæstede straffen på fængsel i 3 måneder, men fandt det efter omstændighederne undtagelsesvis forsvarligt at gøre straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste. Der var dissens for at gøre tiltaltes handling straffri i medfør af straffelovens 13, stk. 1 eller 2. Dom nr Østre Landsrets dom af 14. november 2006 Fængsel i 3 måneder En 31-årig tiltalt, der ikke tidligere var straffet, havde slået forurettede i hovedet med et glas, der knustes, hvorved forurettede fik en syningskrævende flænge på halsen og små læsioner på øret. Byretten

55 fastsatte straffen til fængsel i 60 dage. Landsretten forhøjede straffen til fængsel i 3 måneder under hensyn til voldens karakter. 10 Dom nr Østre Landsrets dom af 14. september 2006 Fængsel i 5 måneder En 32-årig tiltalt, der ikke tidligere var straffet, var ved at gå over for rødt lys, da forurettede i bil kørte frem mod grønt lys. Tiltalte åbnede bildøren og slog forurettede adskillige gange i ansigtet med en fyldt en-liters øldåse. Forurettede kørte efterfølgende ind over cykelstien i retning mod tiltalte på en voldsom måde. Tiltalte gik på ny over til forurettede og slog ham adskillige gange. Forurettede pådrog sig herved en synsskade på venstre øje, der kan medføre tab af synet. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 5 måneder og lagde vægt på, at forurettede i hvert fald i den første del af forløbet ikke havde givet anledning til den grove vold, samt på de alvorlige følger, voldsudøvelsen havde haft for forurettede. Landsretten stadfæstede straffen og anførte, at der under hensyn til forurettedes kørsel i anden del af forløbet ikke fandtes anledning til at forhøje straffen Andre redskaber Som eksempler på domme, hvor der alene er sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens 245, kan nævnes følgende: Dom nr Østre Landsrets dom af 4. december 2006 Fængsel i 60 dage En 26-årig tiltalt, der ikke tidligere var straffet for vold, havde under et skænderi slået forurettede i ansigtet og på ryggen med en billardkø, hvorved køen knækkede. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 60 dage. Henset til forholdets grovhed og til, at forurettede ikke havde givet nogen rimelig anledning til volden, fandt byretten ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget. Landsretten stadfæstede dommen. Dom nr Østre Landsrets dom af 5. december 2006 Fængsel i 3 måneder En 23-årig tiltalt, der ikke tidligere var straffet for vold, havde sparket forurettede i brystet, slået ham med en knytnæve i ansigtet og i hovedet med en ratlås, hvorved forurettede fik et tværgående sår i toppen af kraniet på cirka 2 cm. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 3 måneder henset til voldens farlige karakter. Landsretten stadfæstede dommen. Dom nr Vestre Landsrets dom af 25. oktober 2006 Fængsel i 4 måneder En 22-årig og en 25-årig tiltalt, der ikke tidligere var straffet for vold, havde i forening med flere andre givet en kvindelig forurettet et knytnæveslag i ansigtet, et slag med et baseballkølle og yderligere et slag med knytnæve eller baseballkølle, samt tildelt en mandlig forurettet flere slag med en baseball

56 kølle herunder i panden og flere slag med et støvsugerrør. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 4 måneder. Landsretten stadfæstede byrettens dom Uden redskaber Som eksempler på domme, hvor der alene er sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens 245, kan nævnes følgende: Dom nr Østre Landsrets dom af 23. januar 2007 Fængsel i 3 måneder En 41-årig tiltalt, der var ustraffet, havde opsøgt sin tidligere ægtefælle en sen aften efter at have drukket. Tiltalte sparkede hende i ansigtet, hvorved hun faldt ned af en trappe. Herefter trak han hende ved håret, mens hun lå ned, ligesom han sparkede hende flere gange i ansigtet. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 3 måneder, hvoraf 2 måneder blev gjort betinget under hensyn til tiltaltes personlige forhold. Retten lagde vægt på, at der var tale om grov vold mod en frasepareret ægtefælle, der var udøvet uden rimelig anledning og under omstændigheder, hvor tiltalte opsøgte forurettede på dennes bopæl. Landsretten ændrede straffen til ubetinget fængsel under henvisning til omstændighederne ved voldens udøvelse og den omfattende grove vold. Dom nr Østre Landsrets dom af 1. november 2006 Fængsel i 4 måneder En 32-årig tiltalt, der ikke tidligere var straffet af betydning for sagen, havde tildelt den to år gamle forurettede flere kraftige slag i hovedet med flad hånd, hvorved forurettede pådrog sig flere mærker i ansigtet, på øret og i hovedet. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 4 måneder og anførte, at flere kraftige slag mod et to år gammelt barns hoved må anses for et legemsangreb af brutal karakter, hvorfor forholdet kunne henføres under straffelovens 245. Landsretten stadfæstede dommen. Som eksempel på en dom, hvor tiltalte tidligere er straffet for vold, og hvor der er sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens 245, stk.1, jf. 247, stk.1, kan nævnes: Dom nr Østre Landsrets dom af 18. december 2006 Fængsel i 8 måneder En 20-årig tiltalt, der tidligere var straffet en gang for vold, havde efter forudgående aftale med en medtiltalt tildelt en for dem ukendt forurettet flere slag og spark i hovedet og på kroppen, herunder trampet eller hoppet på ham, mens han lå ned, hvorved forurettede fik en mindre flænge i nakken. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 8 måneder og lagde vægt på, at der var to personer om at udøve volden mod en person, der under en del af voldsudøvelsen lå værgeløs på jorden. Landsretten stadfæstede dommen

57 RIGSADVOKATEN Juni 2007 J.nr Straffene i voldtægtssager efter ændringen af straffelovens Indledning Ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven blev strafferammen i straffelovens 216, stk. 1, hævet fra fængsel indtil 6 år til fængsel indtil 8 år. Endvidere blev strafferammen i straffelovens 216, stk. 2, hævet fra fængsel indtil 10 år til fængsel indtil 12 år. Forud herfor havde rigsadvokaturen afgivet flere redegørelser om strafniveauet i voldtægtssager på grundlag af indberettede domme, idet der blev iværksat ordninger, hvorefter Rigsadvokaten skulle have forelagt alle domme i voldtægtssager. Redegørelserne er udsendt til politi og anklagemyndighed ved Rigsadvokaten Informerer nr. 3/2001, nr. 13/2001 og nr. 14/2002. Efter lovændringen har Justitsministeriet anmodet Rigsadvokaten om at vurdere strafniveauet efter skærpelsen. Rigsadvokaten har på den baggrund afgivet følgende redegørelser om strafniveauet i sager om overtrædelse af straffelovens 216 efter lovændringen i 2002: Januar 2004 udsendt ved Rigsadvokaten Informerer nr. 8/2004 Juni 2005 udsendt ved Rigsadvokaten Informerer nr. 25/2005 Juni 2006 udsendt ved Rigsadvokaten Informerer nr. 23/2006 Denne redegørelse Denne redegørelse indeholder i afsnit 2 en beskrivelse af den opdeling af sagerne, som er foretaget. I afsnit 3 og 5 beskrives de tidligere redegørelser om straffene, og i afsnit 4 beskrives ændringen af 216 ved lov nr. 380 af 6. juni Afsnit 6 indeholder en beskrivelse af straffene i de voldtægtssager, der er indberettet i den nævnte periode, og i afsnit 7 findes en samlet vurdering af strafniveauet. I bilaget til redegørelsen findes en mere udførlig beskrivelse af de enkelte sager, der er omfattet af undersøgelsen. 2. Opdeling af sagerne om voldtægt I de tidligere redegørelser blev der taget udgangspunkt i en opdeling af voldtægt i overfaldsvoldtægt, kontaktvoldtægt og parvoldtægt. Denne opdeling anvendes også i denne redegørelse

58 2 Ved overfaldsvoldtægt forstås således voldtægt mod en person, som gerningsmanden slet ikke kender eller kun har et yderst perifert kendskab til, og hvor der ikke forud for voldtægten har været samvær af den karakter, der er beskrevet nedenfor under kontaktvoldtægt. Ved kontaktvoldtægt forstås det, der på engelsk kaldes date rape, altså situationer, hvor parterne umiddelbart inden voldtægten har været sammen på en måde, som kunne være optakt til en seksuel kontakt. Kontaktvoldtægt omfatter endvidere voldtægter, hvor parterne kender hinanden i forvejen, f.eks. naboer og kollegaer, uanset om selve voldtægten har karakter af et overfald. Ved parvoldtægt forstås voldtægt mod en nuværende seksuel partner og voldtægt mod en tidligere seksuel partner, såfremt forholdet er ophørt indenfor et kortere tidsrum forud for voldtægten. Det kan i nogle sager være vanskeligt at vurdere, hvilken af de tre former for voldtægt der er tale om, idet der er en glidende overgang mellem de forskellige kategorier. Det kan således i visse tilfælde diskuteres, om der foreligger den ene eller den anden form for voldtægt. I de tidligere redegørelser blev der sondret mellem domme, der omfattede fuldbyrdet voldtægt, og domme, hvor der alene dømmes for forsøg på voldtægt. Også denne sondring anvendes nu. 3. Redegørelserne om strafniveauet i voldtægtssager forud for lovændringen 3.1. Konklusionerne i redegørelsen fra januar 2001 Konklusionen i redegørelsen fra januar 2001 vedrørende det daværende strafniveau var følgende: For forsøg på overfaldsvoldtægt varierede straffene fra 4 måneder til 2 års fængsel. Det blev i redegørelsen antaget, at normalstraffen måtte være i niveauet 6-9 måneders fængsel, dog med mulighed for både mildere og strengere straffe. Det var på grundlag af det foreliggende materiale vanskeligt at vurdere normalstraffen for fuldbyrdet overfaldsvoldtægt. Et forsigtigt skøn førte dog frem til, at udgangspunktet for straffastsættelsen, hvis der ikke forelå skærpende omstændigheder, formentlig lå i niveauet omkring 1 år og 6 måneders fængsel. Hvis der forelå skærpende omstændigheder udmåltes straffen til mellem 2 og 3 års fængsel. Med hensyn til forsøg på kontaktvoldtægt skønnedes det i redegørelsen, at strafniveauet nogenlunde svarede til niveauet for forsøg på overfaldsvoldtægt, dvs. 6-9 måneders fængsel, dog med mulighed for både mildere og strengere straffe. For så vidt angår straffen for fuldbyrdet kontaktvoldtægt fremgår det af redegørelsen, at de fleste straffe lå i niveauet mellem fængsel i 6 måneder og fængsel i 1 år og 6 måneder, og hvis der ikke var an

59 3 vendt vold af betydning eller ikke forelå andre skærpende omstændigheder, lå straffen i niveauet 6-10 måneders fængsel. Vedrørende forsøg på parvoldtægt forelå der kun en dom, hvor straffen blev udmålt til 6 måneders fængsel betinget med vilkår om samfundstjeneste. For så vidt angik fuldbyrdet parvoldtægt blev det antaget at normalstraffen lå i niveauet 6-8 måneders fængsel, men der var i det undersøgte materiale også flere eksempler på højere straffe i sager, hvor der forelå skærpende omstændigheder Konklusionerne i den foreløbige redegørelse af august 2001 og redegørelsen fra august 2002 Redegørelserne af august 2001 og august 2002 om strafniveauet i voldtægtssager omfattede i alt 111 sager, hvoraf 93 sager var endeligt afgjort. Konklusionen i redegørelserne var, at disse sager ikke bidrog væsentligt til yderligere at belyse de antagelser om strafniveauet, som fremgik af redegørelsen fra januar På den anden side gav de pågældende domme ikke anledning til at ændre de tidligere formodninger om straffene i voldtægtssager. Med hensyn til straffene i de sager, hvor voldtægten var begået af flere gerningsmænd, var konklusionen, at det var tvivlsomt, hvorvidt der i alle sager var tillagt det forhold, at overgrebet var udøvet af flere gerningsmænd i forening, en reel betydning ved strafudmålingen. 4. Lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffelovens 216 Ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 blev strafferammen i straffelovens 216, stk. 1, hævet fra fængsel indtil 6 år til fængsel indtil 8 år. Endvidere blev strafferammen i straffelovens 216, stk. 2, hævet fra fængsel indtil 10 år til fængsel indtil 12 år. Ændringen af straffelovens 216 trådte i kraft den 8. juni 2002 og har virkning for forhold, der er begået efter dette tidspunkt. Ændringen omfatter også forhold, der henføres under 216, jf. 224 eller 225. Formålet med forhøjelsen af strafferammerne i 216 var at gennemføre en generel forhøjelse af strafudmålingsniveauet i voldtægtssager i størrelsesordenen et år. Det gælder både fuldbyrdede voldtægter og forsøg herpå. Ved forhøjelsen af straffene skal der tages udgangspunkt i det strafniveau, der er beskrevet i redegørelsen fra januar 2001, som er omtalt i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit I bemærkningerne til lovforslaget afsnit er der følgende tilkendegivelser om strafforhøjelsen:

60 4 Eksempelvis forudsættes det, at straffen for fuldbyrdet overfaldsvoldtægt i normaltilfældene forhøjes med 1 års fængsel til fængsel i 2 år 6 måneder. Med lovforslaget er det som nævnt hensigten, at også straffen for forsøg på overfaldsvoldtægt uden skærpende omstændigheder forøges med 1 år i forhold til det strafniveau, der er beskrevet i Rigsadvokatens redegørelse. Udmålingen af straffen forudsættes dog i højere grad at blive nuanceret efter forholdets grovhed, således at straffen for de grovere tilfælde af forsøg på overfaldsvoldtægt kommer til at ligge tæt på niveauet for fuldbyrdede overfaldsvoldtægter. Der tænkes her særligt på den type sager, hvor der anvendes ikke ubetydelig vold, og hvor forsøget mislykkes på grund af offerets modstand. Efter Justitsministeriets opfattelse er der endvidere ikke i den nuværende praksis tillagt det forhold, at en voldtægt er begået af flere gerningsmænd i forening, tilstrækkelig vægt i skærpende retning. Gruppevoldtægter med anvendelse af den betydelige overmagt, der ligger i, at der er flere gerningsmænd, må normalt antages at indebære et særlig voldsomt og traumatiserende overgreb på ofret. Det forudsættes derfor, at det forhold, at en voldtægt er begået af flere gerningsmænd i forening, tillægges en særlig vægt i skærpende retning. I sager om voldtægt med flere gerningsmænd bør der således ske en yderligere strafskærpelse i forhold til strafniveauet i voldtægtssager med kun en gerningsmand. Det bør også tillægges øget vægt i skærpende retning, hvis der er tale om voldtægt begået mod et barn. Herudover bør der ske en yderligere strafskærpelse det vil sige ud over den generelle strafforhøjelse i størrelsesordenen 1 år i sager, hvor voldtægten har haft en særlig tidsmæssig udstrækning. Det fremgår samtidig af forarbejderne (de almindelige bemærkninger afsnit 1.2.) om angivelsen i lovforslaget af det tilsigtede forhøjede strafniveau, at fastsættelsen af straffen fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder, og at de angivne strafniveauer vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder. 5. Konklusionerne i redegørelserne fra januar 2004, juni 2005 og juni 2006 om straffene efter lovændringen Redegørelsen af januar 2004 om strafniveauet i voldtægtssager omfattede i alt 26 sager indberettet i perioden fra den 8. juni 2002 til udgangen af august Heraf var 24 sager endeligt afgjort ved redegørelsens udarbejdelse. Konklusionen i redegørelsen af januar 2004 var, at strafskærpelsen måtte anses for at være slået igennem i de fleste af de indberettede sager. I en række af sagerne måtte straffen anses for at være forhøjet fuldt ud med et år eller mere, mens der i andre sager var sket en mindre forhøjelse af straffen. I en del af de sager, hvor der var sket en mindre forhøjelse af straffen, forelå der sådanne formildende omstændigheder, at det forekom naturligt, at domstolene havde fraveget de strafniveauer, der er angivet i lovforslagets bemærkninger, i nedadgående retning, jf. herved også lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 1.2., hvorefter straffastsættelsen fortsat beror på domstolenes konkrete vurdering af samtlige sagens omstændigheder. Der var dog i de indberettede sager også eksempler på straffe, som efter rigsadvokaturens opfattelse måtte anses for at være i underkanten af det tilsigtede strafniveau. Det var især sager, hvor der havde

61 5 været anvendt en del vold, og sager, hvor der var dømt for anden kønslig omgængelse end samleje i væsentligt omfang. Disse sager talte for, at anklagemyndigheden i en periode fremover fortsat skulle være særlig opmærksom på straffastsættelsen i voldtægtssager og på, om sagerne burde ankes til skærpelse. Som følge heraf blev den indberetningsordning, der dannede grundlag for redegørelsen af juni 2005, iværksat. Redegørelsen af juni 2005 omfattede i alt 40 sager indberettet i perioden fra 1. marts 2004 til udgangen af december Alle 40 sager var ved redegørelsens udarbejdelse afgjort ved endelig dom. Konklusionen på redegørelsen af juni 2005 blev, at strafskærpelsen med få undtagelser måtte anses for at være slået igennem. I adskillige af sagerne måtte straffen anses for at være forhøjet fuldt ud med et år i forhold til det strafniveau, der var gældende forud for lovændringen i 2002, mens der i andre sager var sket en skærpelse, dog ikke fuldt ud med et år. I disse sidstnævnte sager var der efter min opfattelse i de fleste tilfælde enten konkrete omstændigheder, der talte for at fastsætte en lavere straf, eller også ville en strafskærpelse på fuldt ud et år have været en meget væsentlig forhøjelse i forhold til det hidtidige strafniveau. Der blev kun indberettet ganske få sager, hvor straffen ikke kunne anses for at være skærpet i overensstemmelse med tilkendegivelserne i forarbejderne til lov nr. 380 af 6. juni Der var efter min opfattelse tale om sager, der ikke adskilte sig i formildende retning fra de øvrige lignende sager, og hvor der på trods heraf var idømt en mildere straf end i sammenlignelige sager. Jeg konkluderede på dette grundlag, at de forhøjede straffe i sager om overtrædelse af straffelovens 216, der var tilsigtet ved lovændringen i 2002, måtte anses generelt at være slået igennem i praksis ved domstolene. På baggrund af de enkelte sager, hvor straffene efter min opfattelse lå under det tilsigtede niveau efter strafskærpelsen, anmodede jeg politimestrene og statsadvokaterne om fortsat at være opmærksomme på strafudmålingen i sager om voldtægt, herunder at tage initiativ til at anke domme med påstand om skærpelse, hvis der blev fundet grundlag herfor. Justitsministeriet meddelte herefter ved skrivelse af 28. juni 2005, at man fandt det rigtigst at fortsætte indberetningsordningen i endnu en periode med henblik på at skabe en bredere dokumentation for, at den positive udvikling fastholdes og fortsætter. Redegørelsen af juni 2006 omfattede i alt 30 sager indberettet i perioden fra 1. august 2005 til udgangen af januar Alle 30 sager var ved redegørelsens udarbejdelse afgjort ved endelig dom. Konklusionen i redegørelsen af juni 2006 var, at strafskærpelsen måtte anses for at være slået fuldt ud igennem i langt de fleste sager om voldtægt, der indgik i redegørelsen. På trods af enkelte udsving i formildende retning, fandt jeg, at det samlede billede i voldtægtssagerne viste, at strafskærpelsen var gennemført i praksis. Jeg tilkendegav samtidig, at jeg med det formål at opnå sikkerhed for, at det

62 6 skærpede strafniveau blev fastholdt, fandt det hensigtsmæssigt i en ny periode at følge strafudmålingen i voldtægtssager Justitsministeriet meddelte herefter ved skrivelse af 11. juli 2006, at man fandt det rigtigst at anmode Rigsadvokaten om på ny at afgive en redegørelse om strafniveauet i sager om voldtægt for derved at skabe et endnu bedre grundlag for at vurdere udviklingen i strafudmålingen. 6. Straffene i voldtægtssager i den foreliggende undersøgelse 6.1. Indberetningsordningen og antallet af sager Ved Rigsadvokaten Informerer nr. 23/2006 iværksatte jeg en indberetningsordning af alle domme vedrørende overtrædelse af straffelovens 216, herunder også jf. 224 eller 225. Ordningen omfattede by- og landsretsdomme afsagt i perioden fra 1. september 2006 til udgangen af februar Ankedomme afsagt af landsretten efter udløbet af den nævnte periode var omfattet, såfremt byrettens dom i sagen var afsagt inden udgangen af februar Der er i medfør af indberetningsordningen indberettet 27 afsluttede sager, der er beskrevet i bilaget til denne redegørelse. Redegørelsen omfatter således kun endelige domme, mens byretsdomme under anke ikke er medtaget i redegørelsen. I en af de beskrevne sager har rigsadvokaturen dog fået Procesbevillingsnævnets tilladelse til at indbringe landsrettens dom for Højesterets som tredje instans, således at denne sag ikke kan anses for endeligt afsluttet. Heller ikke domme, hvor der er idømt foranstaltninger, er medtaget i redegørelsen, da sådanne domme ikke belyser strafniveauet. De 27 domme fordeler sig således på byretterne, landsretterne og Højesteret: Byret Landsret, ankedomme Landsret, nævningedom Højesteret 5 domme 20 domme 1 dom 1 dom 6.2. Strafudmålingen i ankesager Som det fremgår ovenfor, foreligger der 21 landsretsdomme. Heraf er en dom en nævningesag. Der foreligger således 20 ankedomme afsagt af landsretterne. Anklagemyndigheden har i alle de sager, der har været anket til landsretten, påstået skærpelse af straffen

63 7 Landsretten forhøjede straffen for en eller flere tiltalte i forhold til byrettens dom i følgende syv sager: Dom 2: Byret 1 år og 6 måneder, landsret 1 år og 9 måneder. Dom 8: Byret 2 år og 6 måneder, landsret 3 år. Dom 15: Byret 6 måneder, landsret 1 år. Dom 16: Byret 10 måneder, landsret 1 år og 3 måneder. Dom 21: Byret 1 år og 8 måneder, landsret 2 år. Dom 22: Byret 2 år, landsret 3 år. Dom 23: Byret 3 år og 6 måneder, landsret 3 år og 9 måneder. Landsretten nedsatte straffen i en sag: Dom 20: Byret 2 år og 3 måneder, landsret 2 år. I de øvrige 12 ankedomme stadfæstede landsretten byrettens dom. Herudover foreligger en dom afsagt af Højesteret (dom 9). Højesteret forhøjede ved dommen landsrettens straffastsættelse på 7 års fængsel til fængsel i 9 år Straffene i de sager, der indgår i undersøgelsen Indledning Som nævnt ovenfor under afsnit 4 tilsigtedes ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 en generel forhøjelse af strafudmålingsniveauet i voldtægtssager i størrelsesordenen et år. Endvidere blev det tilkendegivet i bemærkningerne, at der herudover burde ske en yderligere strafskærpelse i sager med flere gerningsmænd, i sager om voldtægt mod børn og i sager, hvor voldtægten har haft en særlig tidsmæssig udstrækning. Det var dog også i forarbejderne forudsat, at det niveau, der er angivet i bemærkningerne, kan fraviges i op- eller nedadgående retning efter en konkret vurdering af samtlige sagens omstændigheder. Som det også blev tilkendegivet i redegørelserne af januar 2004, juni 2005 og juni 2006, kan vurderingen af straffastsættelsen i de enkelte sager derfor efter min opfattelse ikke ske blot ved at lægge et år til den straf, der må antages at have været praksis før ændringen, men der skal tages hensyn til sagens konkrete omstændigheder herunder også omstændigheder, der kan tale for ikke at forhøje straffen fuldt ud med et år. Det bemærkes i den forbindelse også, at en generel strafskærpelse på et år i alle sager medfører en forholdsvis større skærpelse af straffene i de sager, der før lovændringen medførte de laveste straffe (f.eks. fra 6 måneders fængsel til 1 år og 6 måneders fængsel, svarende til en tredobling af straffen),

64 8 mens strafskærpelsen i de groveste sager bliver procentuelt mindre (f.eks. fra 2 års fængsel til 3 års fængsel, svarende til en forhøjelse på 50 procent). Disse forhold indgår i vurderingen nedenfor af straffene i sager om overfaldsvoldtægt (afsnit ), kontaktvoldtægt (afsnit ), parvoldtægt (afsnit ) og i sager med flere gerningsmænd (afsnit ) Overfaldsvoldtægt Der er indkommet tre sager om forsøg på overfaldsvoldtægt (dom 1-3). I dom 1 blev en 81-årig, senildement kvinde forsøgt voldtaget i sit hjem. Forurettede havde selv inviteret tiltalte indenfor, og der blev ikke fra tiltaltes side anvendt anden vold end fastholdelse. Tiltaltes forehavende blev afbrudt, da forurettedes nabo trådte ind i forurettedes lejlighed. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 8 måneder. I dom 2, der er en ankedom, blev forholdet begået på offentligt sted. Forurettede blev tvunget ind i en gyde og lagt ned på jorden, ligesom hun blev tildelt et knytnæveslag i ansigtet og holdt for munden. Det lykkedes ikke for gerningsmanden at gennemføre sit forehavende, da tre piger, som havde hørt forurettede skrige, kom hende til undsætning. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 1 år og 6 måneder. Landsretten forhøjede straffen til fængsel i 1 år og 9 måneder. I dom 3, der er en ankedom, trængte tiltalte efter at tiltalte og forurettede en nat havde delt en taxa hjem fra byen ind i en lejlighed, som forurettede havde lånt til at overnatte i. Tiltalte udøvede vold mod forurettede, idet han tog kvælergreb på hende og slog hende flere gange i ansigtet. Forurettede gjorde kraftig og vedholdende modstand, hvorunder hun bl.a. bed et stykke af tiltaltes finger. Tiltalte var tidligere straffet for voldtægt og havde en reststraf fra den tidligere dom på 313 dage. Byretten fastsatte en fællesstraf på fængsel i 3 år. Landsretten stadfæstede dommen. Det fremgår af redegørelserne udarbejdet før strafskærpelsens ikrafttræden, at det blev antaget, at normalstraffen for forsøg på overfaldsvoldtægt måtte være i niveauet 6 til 9 måneders fængsel, dog med mulighed for både mildere og strengere straffe. Ifølge lovændringen i 2002 skulle disse straffe forhøjes med 1 års fængsel, idet udmålingen af straffen dog forudsættes i højere grad at blive nuanceret efter forholdets grovhed, således at straffen for de grovere tilfælde af forsøg på overfaldsvoldtægt kommer til at ligge tæt på niveauet for fuldbyrdede overfaldsvoldtægter. I dom 2 og dom 3, hvor straffene er fastsat til fængsel i henholdsvis 1 år 9 måneder og i 3 år, er det min opfattelse, at skærpelsen i forhold til den tidligere antagelse om normalstraffen må siges at være slået fuldt ud igennem

65 9 For så vidt angår dom 1 er der tale om særlige omstændigheder, idet forurettede var senildement og under domsforhandlingen intet kunne erindre om hændelsesforløbet, og tiltalte endvidere alene havde udøvet vold i form af fastholdelse. Selv om den udmålte straf på fængsel i 8 måneder ikke kan anses for at være i overensstemmelse med det tilsigtede strafniveau ved lov nr. 380 fra 2002, var der på baggrund af sagens bevismæssige vanskeligheder og den omstændighed, at det begåede forhold ligger i grænseområdet mellem straffelovens 216 og 218, ikke grundlag for anke til landsretten. Der er indkommet seks domme om fuldbyrdet overfaldsvoldtægt (dom 4-9). Fem af disse er landsretsdomme, mens én af dommene er afsagt af Højesteret. Det fremgår af redegørelserne udarbejdet forud for strafskærpelsen ved lov nr. 380 af 6. juni 2002, at udgangspunktet for fastsættelsen af normalstraffen for fuldbyrdet overfaldsvoldtægt formentlig lå i niveauet omkring 1 år og 6 måneders fængsel, hvis der ikke forelå skærpende omstændigheder. Hvis der forelå skærpende omstændigheder, udmåltes straffen til mellem 2 og 3 års fængsel. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget om ændringen i 2002, at det forudsættes, at straffen for fuldbyrdet overfaldsvoldtægt i normaltilfældene forhøjes med 1 års fængsel til fængsel i 2 år og 6 måneder. Det fremgår endvidere, at forskellige omstændigheder bør tillægges en særlig vægt i skærpende retning i forbindelse med strafudmålingen, herunder hvis voldtægten er begået af flere gerningsmænd, mod et barn eller har haft en særlig tidsmæssig udstrækning. I dom 4, der er en ankedom, blev tiltalte idømt 2 års fængsel for voldtægt af en 15-årig pige. Tiltalte var kommet i kontakt med forurettede gennem sit arbejde som buschauffør og havde udnyttet hendes tiltro til, at han ville køre hende helt hjem til bopælen efter, at bussen havde passeret endestationen. I stedet kørte han hende til et afsides sted, hvor han tiltvang sig anal- og oralsex. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 2 år og lagde vægt på, at der var tale om en overfaldsvoldtægt mod en ganske ung pige på et øde sted i et offentligt transportmiddel. Landsretten stadfæstede byrettens dom. Straffen på 2 års fængsel indebærer en skærpelse i forhold til den tidligere normalstraf, men strafskærpelsen er ikke fuldt ud slået igennem. På baggrund af de anførte omstændigheder må dommen efter min opfattelse anses for at være for mild. Jeg ansøgte derfor Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at indbringe Østre Landsrets ankedom for Højesteret som tredje instans, og Procesbevillingsnævnet har ved skrivelse af 25. juni 2007 meddelt tilladelse hertil. I dom 5, 6 og 7, der alle er ankedomme, blev tiltalte idømt 2 år og 6 måneders fængsel. I alle tre tilfælde lykkedes det for tiltalte at gennemføre samleje med forurettede. Den udøvede vold bestod i dom 5 og 6 alene i skub og fastholdelse, mens tiltalte i dom 7 tog fat i forurettede, væltede hende omkuld, fastholdt hende og holdt hende for munden. Dom 8, der er en ankedom, vedrørte tre tiltaltes voldtægt af en kvinde. Forurettede blev uvarslet grebet bagfra, slæbt ind i et buskads og holdt for mund, næse og øjne, hvorefter to af de tiltalte gennemførte samleje med hende. Byretten fastsatte straffen for samtlige tiltalte til fængsel i 2 år og 6 måneder

66 10 Landsretten forhøjede straffen til fængsel i 3 år. Sagen er omtalt nærmere nedenfor under afsnit om sager med flere gerningsmænd. Dom 9, der er en højesteretsdom, omhandlede både voldtægt og efterfølgende forsøg på drab af forurettede. Sagen adskiller sig herved meget væsentligt fra sager, der alene vedrører voldtægt, men er medtaget i denne redegørelse, fordi drabsforsøget skete i umiddelbar tilknytning til voldtægten. Tiltalte havde passet forurettede op på gaden, grebet fat i hende bagfra, taget fat om hendes hals med sin arm og slæbt hende til en containerplads, hvor han tiltvang sig samleje og anden kønslig omgængelse. Forurettede blev under forløbet tildelt adskillige knytnæveslag i ansigtet. Efterfølgende forsøgte tiltalte at dræbe forurettede, idet han med begge hænder tog fat om hendes hals og klemte til, indtil hun mistede bevidstheden. Landsretten (nævningeting) fastsatte straffen til fængsel i 7 år og lagde ved straffastsættelsen særlig vægt på grovheden af volden udøvet i forbindelse med overgrebene, den tidsmæssige udstrækning heraf samt forurettedes unge alder. Højesteret forhøjede straffen til fængsel i 9 år og lagde herved vægt på, at tiltalte, ud over drabsforsøg, havde gjort sig skyldig i et særdeles groft voldtægtsforhold begået over for en ham ubekendt 16-årig pige. Ved dommene 5, 6 og 7, der medførte fængsel i 2 år og 6 måneder, er der efter min opfattelse sket en skærpelse som forudsat i forarbejderne til lovændringen. Det samme gør sig gældende for så vidt angår dom 8 (fængselsstraf på 3 år), hvor der som en strafskærpende omstændighed var tale om flere gerningsmænd. Dom 9 (fængselsstraf på 9 år) er atypisk, da der i denne sag også indgik forsøg på drab af forurettede Kontaktvoldtægt Med hensyn til forsøg på kontaktvoldtægt skønnede jeg i redegørelserne udarbejdet før strafskærpelsen, at strafniveauet nogenlunde svarede til niveauet for forsøg på overfaldsvoldtægt, dvs. 6-9 måneders fængsel, dog med mulighed for både mildere og strengere straffe. Ifølge lovændringen i 2002 skulle også disse straffe forhøjes med 1 år. Der er indkommet fire domme om forsøg på kontaktvoldtægt (dom 10-13). Tre af disse er landsretsdomme. Straffastsættelsen er på mellem 9 måneder og 1 år og 6 måneders fængsel. I dom 10 var tiltalte en 71-årig mand og forurettede en 61-årig kvinde. Forurettede havde i en periode vejet sig i undertøj hos tiltalte, og tiltalte havde nogle gange overværet vejningerne. Under forsøget på voldtægt lykkedes det alene tiltalte at få sin hånd ned i forurettedes trusser, inden hun undløb. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 9 måneder delvist betinget, således at tiltalte havde udstået den ubetingede del ved varetægtsfængslingen på 12 dage, ligesom retten fastsatte vilkår om bl.a. udførelse af 120 timers samfundstjeneste. Byretten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at tiltalte ikke tidligere var straffet, tiltaltes gode personlige forhold, at parterne var bekendte, og at forurettede i en periode på ca. tre måneder flere gange ugentligt havde stillet sig i undertøj på tiltaltes badevægt. Retten fandt herefter, at forholdet kunne henføres under straffelovens 82, stk. 1, nr. 2, hvorefter der ved strafudmålin

67 11 gen i formildende retning kan lægges vægt på tiltaltes høje alder. Det er også min opfattelse, at tiltaltes høje alder og omstændighederne forud for voldtægten, samt det forhold, at det seksuelle overgreb var beskedent, begrunder en væsentlig lavere straf. Jeg fandt derfor ikke grundlag for at anke dommen. I dom 11 og 12, der begge er ankedomme, blev tiltalte idømt fængsel i 1 år og 3 måneder. I dom 11 var forurettede veninde til tiltaltes tidligere kæreste. Voldtægtsforsøget foregik hjemme hos tiltalte, hvor forurettede blev smidt på tiltaltes seng og tildelt flere slag og truet med vold, ligesom tiltalte hev hendes strømper og trusser ned. Det lykkedes forurettede at forhindre tiltalte i at gennemføre sit forehavende, idet hun råbte og bed ham i begge arme. I dom 12 var forurettede en tidligere seksuel partner til tiltalte. Voldtægtsforsøget foregik også i dette tilfælde hjemme hos tiltalte, og forurettede blev fastholdt og trukket rundt i lejligheden i anklerne. Tiltalte havde herunder indført flere fingre i forurettedes skede og endetarm. I dommene er der ikke fuldt ud sket en skærpelse på et år, men der er dog tale om en væsentlig skærpelse i forhold til det tidligere strafniveau. I dom 13, der er en ankedom, var forurettede ligeledes en tidligere seksuel partner til tiltalte. Tiltalte havde grebet fat i forurettede, slæbt hende hen til en bænk, lagt sig oven på hende og ført en hånd op i skridtet på hende. Det lykkedes ikke for tiltalte at gennemføre voldtægten, da forurettede gjorde modstand, og personer fra et vindue råbte til tiltalte. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 1 år og 6 måneder og lagde som en skærpende omstændighed vægt på, at forholdet måtte karakteriseres som en overfaldsvoldtægt. Landsretten stadfæstede dommen. Idet normalstraffen forud for lovændringen skønnedes at være 6-9 måneders fængsel, er det min opfattelse, at der ved strafudmålingen i dommen er sket en skærpelse i forhold til tidligere domspraksis, der må anses at være i overensstemmelse med intentionerne bag strafskærpelsen ved lov nr. 380 af 6. juni Vedrørende denne dom bemærkes endvidere, at jeg ikke har anset sagen som omhandlende en overfaldsvoldtægt, men en kontaktvoldtægt, idet det fremgår af oplysningerne i sagen, at tiltalte og forurettede havde haft seksuelt samkvem 3-5 gange, senest omkring 11 måneder forud for gerningstidspunktet. Fuldbyrdet kontaktvoldtægt foreligger i 11 sager (dom 14-24). I mine tidligere redegørelser antog jeg, at straffen for fuldbyrdet kontaktvoldtægt før strafskærpelsen i de fleste tilfælde lå mellem 6 måneders fængsel og 1 år og 6 måneders fængsel. Var der ikke anvendt vold af betydning, eller forelå der ikke andre skærpende omstændigheder, lå straffen i niveauet 6 til 10 måneders fængsel. Også her medførte lovændringen en forhøjelse af straffene med 1 år. I de indberettede domme, hvoraf tre er byretsdomme, og otte er domme afsagt af landsretten, herunder en enkelt nævningedom, varierer straffen fra fængsel i 1 år til fængsel i 6 år, idet straffene fordeler sig således:

68 12 1 års fængsel: Dom 14 og 15 1 år og 3 måneders fængsel: Dom 16 1 år og 6 måneders fængsel: Dom 17 og 18 1 år og 9 måneders fængsel: Dom 19 2 års fængsel: Dom 20 og 21 3 års fængsel: Dom 22 3 år og 9 måneders fængsel: Dom 23 6 års fængsel: Dom 24 I dom 14, hvor tiltalte blev dømt for anden kønslig omgængelse begået mod en person af samme køn, havde tiltalte i sit hjem trukket forurettedes bukser ned og suttet på hans lem. Tiltalte nåede ikke langt i sit forehavende, da forurettedes venner hørte forurettede råbe om hjælp og hurtigt kom til undsætning. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 1 år delvist betinget, således at 9 måneder af straffen ikke skulle fuldbyrdes, ligesom retten fastsatte vilkår om sexologisk/psykiatrisk behandling og behandling mod alkoholmisbrug. Under hensyn til at normalstraffen for fuldbyrdet kontaktvoldtægt, hvor der ikke har været anvendt vold af betydning, som udgangspunkt bør være mellem 1 år og 6 måneders fængsel og 1 år og 10 måneders fængsel, forekommer dommen at være mild navnlig henset til, at tiltalte i et andet forhold blev dømt for overtrædelse af straffelovens 218, stk. 2, jf. 224 og 225, og at der ikke i dommen er oplyst konkrete formildende omstændigheder. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at den milde straf skal ses i lyset af, at tiltalte ret hurtigt blev stoppet af forurettedes venner, og at den udøvede vold udelukkende bestod i, at tiltalte trak forurettede væk fra lejlighedens hoveddør. Dommen blev i øvrigt indsendt til rigsadvokaturen mere end tre måneder efter dommens afsigelse, og det har derfor ikke været muligt at indbringe sagen for landsretten. I dom 15 havde tiltalte og forurettede under en julefrokost holdt hinanden i hånden og kysset, ligesom tiltalte havde fået lov til at beføle forurettede på brysterne. Senere gennemførte tiltalte analt samleje mod forurettedes vilje. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 6 måneder og lagde ved strafudmålingen bl.a. vægt på tiltaltes unge alder (18 år), den begrænsede tvang, der var udøvet, den forudgående tætte kontakt mellem parterne, og at tiltalte af sig selv hurtigt stoppede sit forehavende. Landsretten forhøjede straffen til fængsel i 1 år under hensyn til bl.a. strafskærpelsen ved lov nr. 380 af 6. juni Landsrettens flertal fandt det undtagelsesvist forsvarligt at gøre 6 måneder af straffen betinget og henviste i den forbindelse til tiltaltes alder og hans manglende modenhed. I denne dom har der efter min mening været tale om særlige omstændigheder, der taler for en mildere straf end udgangspunktet efter strafskærpelsen, og sagen var endvidere efter min opfattelse ikke af en sådan generel betydning, at der var grundlag for at søge om tilladelse til at indbringe strafudmålingen for Højesteret. I dom 16 havde tiltalte og forurettede været kærester i to perioder, senest et år forud for gerningstidspunktet. Tiltalte havde under et besøg hos forurettede taget fat om hendes arme, presset hende hen mod en seng, lagt sig oven på hende og taget bukser og trusser af hende, hvorefter han gennemførte samleje. Byretten lagde ved straffastsættelsen på 10 måneders fængsel vægt på tiltaltes og forurettedes

69 13 forudgående kontakt, og på at tiltaltes magtanvendelse ikke havde haft karakter af egentlig voldsudøvelse, ligesom retten lagde vægt på tiltaltes alder (19 år) og hans personlige forhold. Landsretten forhøjede straffen til fængsel i 1 år og 3 måneder og lagde herved vægt på karakteren af det begåede forhold, tiltaltes alder, og at tiltalte ikke tidligere var straffet for ligeartet kriminalitet. Der er således ikke i denne dom sket en skærpelse af straffen med fuldt ud 1 år. Ifølge antagelsen om et strafniveau i denne type voldtægtssager på 6-10 måneders fængsel før lovændringen, er skærpelsen af sanktionen dog betydelig. I dom 18 tiltvang tiltalte på 48 år sig samleje tre gange med forurettede (en 17-årig pige), hvorunder hun blev fastholdt og tildelt flere slag i ansigtet. Byretten lagde ved fastsættelsen af straffen på fængsel i 1 år og 6 måneder i formildende retning vægt på det begrænsede omfang af volden og tvangen og i skærpende retning på den store aldersmæssige forskel på parterne, og at forurettede var meget fuld. Jeg finder dommen for mild henset til, at tiltalte tiltvang sig samleje tre gange, at forurettede kun var 17 år og tiltalte 48 år, og at tiltalte endvidere tildelte forurettede flere slag i ansigtet. Anklagemyndigheden frafaldt dog sin anke til skærpelse i landsretten, da tiltalte udeblev uden lovligt forfald. Det havde efter min opfattelse været rigtigere at påstå tiltaltes bevisanke afvist, men sagen i øvrigt fremmet som en udmålingsanke. I dom 19 lykkedes det ligeledes tiltalte at gennemføre samleje mere end en gang. Tiltalte fastholdt forurettedes arme, truede med at slå hende ihjel og gennemførte herefter samleje. Da forurettede havde fået tøj på, truede tiltalte igen med at slå hende ihjel og gennemførte endnu et samleje. Forurettede forklarede i retten, at samlivet var ophørt for 2 ½ år siden. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 1 år og 9 måneder, og lagde på den ene side vægt på, at parterne tidligere havde haft et samlivsforhold, og at deres forhold herefter var fortsat i et samlivslignende forhold, og på den anden side på, at tiltalte havde gjort sig skyldig i to voldtægtsforhold, dog i tidsmæssig forlængelse af hinanden. Ud fra den nære tidsmæssige sammenhæng mellem de to voldtægter og parternes samlivslignende forhold, anser jeg strafskærpelsen for at være slået igennem i sagen. I dom 21 opsøgte tiltalte en tidligere kæreste på dennes bopæl. Da hun ikke var til stede, truede tiltalte hendes søster, der var alene på bopælen, hvorefter han forsøgte at opnå samleje, hvilket ikke lykkedes, da forurettede havde menstruation. Tiltalte tildelte forurettede lussinger og tvang hende herefter til i stedet at give ham oralsex, mens hendes hoved blev fastholdt, indtil han fik udløsning i munden på hende. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 1 år og 8 måneder. Landsretten forhøjede straffen til fængsel i 2 år navnlig under hensyn til grovheden af voldtægtsforholdet. Den begåede kontaktvoldtægt er efter min opfattelse særdeles grov og grænsende til en overfaldsvoldtægt, men jeg fandt dog ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at søge sagen indbragt for Højesteret. I dom 22 tvang tiltalte forurettede til oralsex, idet han bl.a. truede med at likvidere hende, ligesom han udtalte, at hun ikke ville se sin mor igen. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 2 år. Landsretten forhøjede straffen til fængsel i 3 år. Da tiltalte under sagen også blev straffet for menneskehandel efter straffelovens 262 a i forhold til en anden kvinde og tillige for overtrædelse af straffelovens 124,

70 14 stk. 1, 244, 260, nr. 1, 266 og 281, nr. 1, samt våbenloven, er det vanskeligt at vurdere straffen for overtrædelse af straffelovens 224, jf. 216, stk. 1. Henset til længden af den udmålte fængselsstraf har jeg dog ikke bemærkninger til sagen. For så vidt angår dom 17 (fængsel i 1 år og 6 måneder), dom 20 (fængsel i 2 år) og dom (fængsel i 3 år og 9 måneder og fængsel i 6 år), der alle er landsretsdomme, er der sket en skærpelse af straffene i forhold til praksis forud for strafskærpelsen ved lov nr. 380 af 6. juni 2002, der må anses at være fuldt ud i overensstemmelse med intentionerne bag strafskærpelsen. Disse domme giver mig derfor ikke anledning til bemærkninger Parvoldtægt Straffene i sager om parvoldtægt er i almindelighed under det strafniveau, der anvendes ved andre former for voldtægt, formentlig bl.a. som følge af, at tiltalte og forurettede tidligere har haft et seksuelt forhold til hinanden, og fordi der kan foreligge formildende omstændigheder, herunder at tiltalte er følelsesmæssigt påvirket, f.eks. af jalousi eller af forholdets ophør. I redegørelserne forud for strafskærpelsen i 2002 forelå kun en dom om forsøg på parvoldtægt. I denne sag (dom 30 i redegørelsen fra januar 2001) blev straffen udmålt til fængsel i 6 måneder betinget med vilkår om samfundstjeneste. I redegørelsen af januar 2004 om straffene efter lovændringen ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 omtalte jeg to domme vedrørende forsøg på parvoldtægt. Straffene i disse sager var udmålt til henholdsvis 1 år og 3 måneders fængsel og 3 års fængsel. Sidstnævnte dom omfattede flere voldtægtsforsøg samt frihedsberøvelse, trusler og vold mv. I redegørelsen af juni 2005 omtalte jeg ligeledes to domme vedrørende forsøg på parvoldtægt. Landsretten fastsatte i disse straffen til 1 år og 6 måneders fængsel. I begge sager opsøgte tiltalte forurettede på bopælen. I den ene sag, hvor tiltalte ikke anvendte anden vold end fastholdelse, fastsatte landsretten en fællesstraf med en reststraf på 62 dage. I den anden sag, hvor forløbet strakte sig over flere timer, blev forurettede slået flere gange i hovedet. Der skete endvidere domfældelse for flere andre forhold, herunder to forhold vedrørende vold. Strafudmålingen i disse fire sager gav mig ikke anledning til bemærkninger. Redegørelsen fra juni 2006 indeholdt tre sager om forsøg på parvoldtægt. Straffene i disse sager var udmålt til henholdsvis 1 års fængsel, 1 år og 8 måneders fængsel og 3 års fængsel. I den førstnævnte sag, der vedrørte et homoseksuelt overgreb, blev forurettede opsøgt på sin bopæl, hvor tiltalte forsøgte at kysse og fastholde ham, men måtte opgive på grund af forurettedes modstand. Jeg bemærkede i den forbindelse, at straffen på 1 års fængsel kunne forekomme mild og ikke nærmere

71 15 var begrundet i dommens præmisser, men at det dog fremgik af sagen, at parterne havde haft et meget turbulent forhold, og at sagen desuden var atypisk, fordi begge parter var mænd. I den anden sag havde tiltalte en reststraf på 32 dage, mens der i tredje sag var tale om tre voldtægtsforsøg. Jeg anførte på den baggrund, at det var min opfattelse, at den ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 tilsigtede strafskærpelse var slået igennem i de indberettede sager vedrørende forsøg på parvoldtægt. Der er ikke i den seneste periode for indberetning indkommet sager vedrørende forsøg på parvoldtægt. I redegørelserne forud for strafskærpelsen ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 antog jeg, at normalstraffen i sager om fuldbyrdet parvoldtægt lå i niveauet 6-8 måneders fængsel, men der var i det undersøgte materiale også flere eksempler på højere straffe i sager, hvor der forelå skærpende omstændigheder. Der er indberettet tre sager om fuldbyrdet parvoldtægt, der alle er ankedomme (dom 25-27). Straffene varierer fra 1 års fængsel til 2 år og 9 måneders fængsel. I dom 25 havde tiltalte samme aften, som han begik voldtægten, tildelt forurettede to lussinger samt et spark i ryggen. Endvidere blev forurettede umiddelbart forud for voldtægten slæbt ved anklerne over en flisebelagt terrasse. Tiltalte gennemførte voldtægten ved at fastholde forurettede. Byretten lagde ved strafudmålingen på 1 års fængsel vægt på, at voldtægten foregik i et parforhold, og at der i forbindelse med voldtægten kun blev udøvet en relativt beskeden vold i form af fastholdelse. I skærpende retning lagde byretten vægt på, at tiltalte forud for voldtægten ved flere lejligheder begik vold. Landsretten stadfæstede dommen. Jeg finder straffen mild navnlig henset til den udøvede volds samlede omfang. På den anden side må der dog siges at være sket en skærpelse i forhold til den tidligere antagelse om normalstraffen. I dom 26 blev forurettede voldtaget to gange i nær tidsmæssig sammenhæng. Tiltalte lagde sig i begge tilfælde oven på forurettede og fastholdt hende, ligesom han i forbindelse med den første voldtægt tog kvælertag på forurettede. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 1 år og 3 måneder. Landsretten stadfæstede straffen og lagde ved straffastsættelsen vægt på, at tiltalte og forurettede tidligere havde været gift og havde to drenge sammen, og at tiltalte og forurettede stadig havde kontakt med hinanden, hvorunder tiltalte af og til overnattede i forurettedes lejlighed. Landsretten lagde på den anden side også vægt på, at tiltalte to gange gennemførte samleje med forurettede mod hendes vilje. Selv om de to voldtægtsforhold er begået i en nær tidsmæssig sammenhæng, finder jeg, at den udmålte fængselsstraf på 1 år og 3 måneder er i underkanten henset til, at en enkelt fuldbyrdet parvoldtægt forud for strafskærpelsen i 2002 lå i niveauet 6-8 måneder. I dom 27 havde tiltalte i tre tilfælde begået voldtægt mod den samme forurettede, dog med en vis tidsmæssig adskillelse. Ved det første forhold blev forurettede tildelt et knytnæveslag, så hun faldt om

72 16 på gulvet. Efter at have gennemført samleje førte tiltalte en agurk frem og tilbage i forurettedes skede. Ved det andet forhold blev forurettede fastholdt, mens hun lå og ammede parrets 1½ måned gamle barn, hvorefter tiltalte gennemførte samleje til sædafgang. Ved det tredje forhold tiltvang tiltalte sig samleje og analt samleje. Ved straffastsættelsen på 2 år og 9 måneder lagde byretten navnlig vægt på karakteren af de tre voldtægtsforhold, herunder at de var begået i et parforhold, som på det nærmeste blev påtvunget forurettede af tiltalte. I formildende retning blev det tillagt vægt, at tiltalte ved en tidligere dom allerede var blevet dømt for en del af den vold, der fandt sted i forbindelse med den første voldtægt. Landsretten stadfæstede dommen. Det er min opfattelse, at der i denne sag er sket en skærpelse som forudsat i forarbejderne til lovændringen Sager med flere gerningsmænd Kun én af de nu indberettede domme vedrører voldtægt begået af flere gerningsmænd. I denne dom (dom 8), som er en ankedom, havde T1, T2 og T2 uvarslet grebet en kvinde, som var på vej hjem efter en bytur, bagfra, holdt hende for mund, næse og øjne og slæbt hende ind i et buskads. To af de tiltalte gennemførte herefter på skift samleje med forurettede, mens de andre fastholdt hende på jorden. Byretten fastsatte straffen for samtlige tiltalte til fængsel i 2 år og 6 måneder. Landsretten forhøjede straffen til fængsel i 3 år og lagde i skærpende retning vægt på, at forurettede blev grebet bagfra af flere gerningsmænd og holdt for øjnene, således at hun ikke kunne se gerningsmændene, samt at hun blev ført ind i et afsides beliggende buskads, hvor hendes bukser og trusser blev taget af, og at hun blev fastholdt liggende, mens to ud af mindst tre gerningsmænd fuldbyrdede gruppevoldtægten. Højesteret har indenfor de seneste år i to sager taget stilling til sanktionsniveauet i voldtægtssager med flere gerningsmænd. I den ene sag, U H, ligger gerningstidspunktet forud for strafskærpelsen ved lov nr. 380 af 6. juni Sagen vedrørte en voldtægt begået af fem gerningsmænd i forbindelse med en julefrokost. Forurettede, der tilfældigt kom forbi, blev inviteret indenfor. Efter at have deltaget i sammenkomsten i kort tid, blev forurettede ført ud i en baggård, hvor de tiltalte over ca. 1 ½ time tiltvang sig samleje og anden kønslig omgængelse. Højesteret stadfæstede landsrettens dom på 2 års fængsel til alle de tiltalte. I U H, hvor gerningstidspunktet ligger efter strafskærpelsen, blev forurettede kørt til et afsides sted, og mens hun blev fastholdt, tiltvang fire gerningsmænd sig over et længere tidsrum samleje og anden kønslig omgængelse med hende. To af gerningsmændene bosiddende i udlandet fik deres sager særskilt behandlet. De øvrige to blev i byretten idømt henholdsvis 1 år og 9 måneders fængsel og 2 år og 3 måneders fængsel. Landsretten forhøjede straffene til 3 års fængsel under henvisning til strafskærpelsen ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 og til, at alle gerningsmændene havde handlet i forening, hvilket ifølge bemærkningerne til lovforslaget skulle medføre en yderligere skærpelse af straf

73 17 fen. En af de tiltalte ankede med Procesbevillingsnævnets tilladelse til Højesteret. Højesteret stadfæstede landsrettens dom. Dissens af to dommere for at fastsætte straffen til 3 år og 6 måneders fængsel. Af disse domme kan udledes, at udgangspunktet for straffastsættelsen efter lovændringen i 2002 i sager vedrørende fuldbyrdet voldtægt begået over et vist tidsrum af flere gerningsmænd er 3 års fængsel. Jeg har på den baggrund ikke bemærkninger til straffen på 3 års fængsel i dom Samlet vurdering og konklusion Som det fremgår af gennemgangen af de konkrete sager i afsnit 6 ovenfor, viser strafudmålingen i de i alt 27 domme, der indgår i undersøgelsen, at domstolene i langt de fleste af sagerne har fastsat forhøjede straffe i overensstemmelse med tilkendegivelserne i forarbejderne til lovændringen i I hovedparten af dommene er der således fastsat straffe, der ligger omkring et år over det niveau, der var gældende forud for lovændringen. I det omfang, der ikke er sket en skærpelse af straffen med fuldt ud et år, er der dog i de fleste sager sket en væsentlig forhøjelse af straffen, ligesom det i dommenes præmisser er anført, at der foreligger formildende omstændigheder, der har begrundet fastsættelse af en lavere straf. Der er således f.eks. taget hensyn til, at gerningsmanden ikke er nået langt i sit forehavende, og at der ikke er anvendt vold af betydning, ligesom parternes indbyrdes forhold er tillagt betydning. Tiltaltes personlige forhold, herunder både ung og høj alder samt manglende modenhed, er også tillagt vægt i flere sager. En sådan graduering af strafudmålingen er i overensstemmelse med forarbejderne, hvorefter straffastsættelsen fortsat beror på domstolenes konkrete vurdering i de enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder, og hvorefter de angivne strafniveauer vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder. Der foreligger dog også i undersøgelsen enkelte domme, hvor straffen efter min opfattelse burde have været højere, selv om der må antages at være sket en vis skærpelse i forhold til tidligere praksis. Det drejer sig bl.a. om dom 18 (fuldbyrdet kontaktvoldtægt, tre overgreb, fængsel i 1 og 6 måneder) og dom 21 (fuldbyrdet kontaktvoldtægt, grænsende til en overfaldsvoldtægt, fængsel i 2 år). Endvidere kan nævnes dom 4 (overfaldsvoldtægt, fængsel i 2 år), hvor der dog er meddelt Rigsadvokaten tredjeinstansbevilling, og hvor rigsadvokaturen i Højesteret vil påstå skærpelse af straffen. På trods af disse enkelte sager er det fortsat min opfattelse, at det samlede billede af domspraksis viser, at strafskærpelsen er gennemført i praksis. Jeg finder det dog hensigtsmæssigt i en ny periode at følge strafudmålingen i voldtægtssager

74 RIGSADVOKATEN Juni 2007 J.nr Straffene i sager om overtrædelse af straffelovens 222 efter ændringen af bestemmelsen 1. Indledning Ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven blev strafferammen i straffelovens 222, stk. 1, hævet fra fængsel indtil 6 år til fængsel indtil 8 år. Endvidere blev strafferammen i straffelovens 222, stk. 2, hævet fra fængsel indtil 10 år til fængsel indtil 12 år. Efter lovændringen har Justitsministeriet anmodet Rigsadvokaten om at vurdere strafniveauet efter strafskærpelsen. Rigsadvokaten har på den baggrund afgivet følgende redegørelser om strafniveauet i sager om overtrædelse af straffelovens 222 efter lovændringen i 2002: Januar 2004 udsendt ved Rigsadvokaten Informerer nr. 8/2004 Juni 2005 udsendt ved Rigsadvokaten Informerer nr. 25/2005 Juni 2006 udsendt ved Rigsadvokaten Informerer nr. 23/2006 Denne redegørelse Denne redegørelse indeholder en beskrivelse af ændringen af straffelovens 222 ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 (afsnit 2) og en nærmere beskrivelse af konklusionen i redegørelserne fra januar 2004, juni 2005 og juni 2006 (afsnit 3). I afsnit 4 findes en beskrivelse af straffene i de sager om overtrædelse af straffelovens 222, der er indberettet under den seneste indberetningsperiode, og i afsnit 5 findes en samlet vurdering af strafniveauet. I bilaget til redegørelsen findes en mere udførlig beskrivelse af de enkelte sager, der er omfattet af undersøgelsen. 2. Lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffelovens Forarbejderne til lovændringen Som nævnt ovenfor blev strafferammerne i straffelovens 222, stk. 1 og 2, ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 hævet med 2 år til henholdsvis fængsel indtil 8 år og fængsel indtil 12 år. Ændringen trådte i kraft den 8. juni 2002 og har virkning for forhold, der begås efter dette tidspunkt

75 2 Ændringen af straffelovens 222 blev foreslået under Folketingets behandling af lovforslaget om skærpelser af straffene for bl.a. vold og voldtægt. Ændringen er således ikke beskrevet i lovforslagets bemærkninger. Af Retsudvalgets betænkning af 16. maj 2002 over lovforslaget fremgår bl.a. følgende af forslagsstillernes (Socialdemokratiets) bemærkninger til denne ændring: Formålet med de foreslåede ændringer af straffen for seksuelt misbrug af børn er at sikre en parallelitet mellem strafferammerne for voldtægt ( 216) og seksuelt misbrug af børn ( 222). Forslagsstillerne forestiller sig en strafforøgelse for seksuelt misbrug af børn, som forholdsvis vil svare til forøgelsen af voldtægtsstraffen Endvidere har et flertal i Retsudvalget (Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti), der tilsluttede sig ændringsforslaget, givet udtryk for følgende: Straffelovens 222 bygger i hvert fald til dels på de samme beskyttelseshensyn som straffelovens 216. Bestemmelsen i straffelovens 222, stk. 2, omhandler således bl.a. tilfælde, hvor en person under anvendelse af tvang skaffer sig samleje med et barn under 12 år. Samtidig kan der efter Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis opfattelse være grund til at påpege, at straffelovens 222 også omhandler forhold, hvor der ikke umiddelbart er sammenfald med de beskyttelseshensyn, der ligger bag bestemmelsen i straffelovens 216 om voldtægt. Eksempelvis omfatter straffelovens 222, stk. 1, det tilfælde, at en 16-årig har samleje med en 14-årig, uden at der har været anvendt tvang m.v. Tilfælde af denne karakter vil i praksis ofte blive afgjort med et tiltalefrafald. I sager om overtrædelse af straffelovens 222 er der derfor efter disse partiers opfattelse fortsat behov for en betydelig nuancering i den konkrete strafudmåling alt efter karakteren og grovheden af den overtrædelse af straffelovens 222, der har fundet sted. Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti går i den forbindelse ud fra, at forhøjelsen af strafferammen i straffelovens 222 ikke ændrer ved den betydelige nuancering i den konkrete strafudmåling i sager omfattet af straffelovens 222, hvor der som påpeget kan være endog meget betydelige forskelle i karakteren og grovheden af den enkelte overtrædelse af bestemmelsen. Eksempelvis forudsættes det, at den nævnte praksis, hvorefter en ung persons samleje med en 14-årig efter omstændighederne kan afgøres med et tiltalefrafald, vil blive videreført. Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti går også ud fra, at forhøjelsen af strafferammerne i straffelovens 222 ikke vil føre til væsentlige begrænsninger i den eksisterende mulighed for i sædelighedssager at idømme en betinget dom med vilkår om behandling i tilfælde, hvor strafniveauet i dag ligger mellem 4-6 måneders fængsel og fængsel i 1 år og 6 måneder, og hvor der ikke er anvendt vold eller ulovlig tvang Rigsadvokaten Informerer nr. 14/2002 I Rigsadvokaten Informerer nr. 14/2002 oplyste jeg følgende til statsadvokaterne og politimestrene om strafskærpelsen:

76 3 Bemærkningerne fra forslagsstillerne og det flertal, der tilsluttede sig ændringsforslaget, må efter min opfattelse forstås således, at der ved ændringen tilsigtes en vis generel forhøjelse af straffene for overtrædelse af straffelovens 222. Skærpede straffe for overtrædelse af straffelovens 222 må i lyset af bemærkningerne i hvert fald tænkes anvendt i de tilfælde, hvor overgrebet mod barnet har en vis lighed med voldtægt, uden at der dog er grundlag for at rejse tiltale efter 216. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis gerningsmanden har anvendt tvang eller trusler som beskrevet i 222, stk. 2, 2. led, eller hvis gerningsmanden på anden måde har optrådt sådan, at han har skræmt barnet til at underkaste sig overgrebene. I disse tilfælde synes bemærkningerne at indebære, at der kan nedlægges påstand om en strafforhøjelse på op mod 1 år. Det er dog samtidig i bemærkningerne forudsat, at den betydelige nuancering i den konkrete strafudmåling ved overtrædelser af 222 skal opretholdes, bl.a. således, at adgangen til at anvende tiltalefrafald i visse tilfælde ved overtrædelse af 222, stk. 1, bevares. Det er endvidere i bemærkningerne forudsat, at de forhøjede strafferammer i 222 ikke skal føre til væsentlige begrænsninger i den eksisterende mulighed for at anvende behandlingsdom i sædelighedssager. Da anvendelse af behandlingsdom i sædelighedssager ifølge retningslinierne i RM 6/1997 (nu Rigsadvokatmeddelelse nr. 9/2005 om strafpåstanden i sager om overtrædelse af straffeloven) allerede er udelukket, hvis forholdet omfatter vold og tvang, og da det i øvrigt er en betingelse, at straffen ikke overstiger 1 ½ år, vil det således formentlig kun i ganske få tilfælde udelukke brugen af behandlingsdom, at der sker en skærpelse af straffen i de situationer, der nævnt i afsnittet ovenfor. Det må i øvrigt lægges til grund, at de skærpede straffe også skal omfatte forhold, der henføres under 222, jf. 224 eller 225, og sager, hvor der domfældes for overtrædelse af straffelovens 210 eller 223, jf Straffes der for 222 og 216 i sammenstød, følger det af bemærkningerne til forslaget om forhøjelse af straffen i voldtægtssager, at det udover den generelle strafforhøjelse i størrelsesordenen 1 år bør tillægges øget vægt i skærpende retning, hvis der er tale om voldtægt begået mod et barn, jf. de almindelige bemærkninger i lovforslagets afsnit Konklusionerne i redegørelserne fra januar 2004, juni 2005 og juni 2006 Redegørelsen fra januar 2004 om strafniveauet i sager om overtrædelse af straffelovens 222 omfattede domme afsagt i perioden fra den 8. juni 2002 til udgangen af august Der blev indberettet 12 sager, hvoraf 11 sager var endeligt afgjort ved redegørelsens udarbejdelse. Det forholdsvis beskedne antal sager skyldes formentlig bl.a., at der kun blev indberettet sager, hvor gerningstidspunktet lå efter lovens ikrafttræden den 8. juni 2002, og at sagsbehandlingstiden førte til, at der først noget inde i den første indberetningsperiode blev afsagt domme på grundlag af lovændringen. Endvidere kan det ikke udelukkes, at der var domme, som ikke blev indberettet. Det var vanskeligt at vurdere strafudmålingsniveauet, fordi der ikke forelå redegørelser om straffene forud for strafskærpelsen, og fordi der var tale om et meget spinkelt grundlag. Hertil kom, at sagerne omfattede forhold af meget forskellig karakter og grovhed

77 4 Konklusionen i redegørelsen var dog, at straffene i enkelte af sagerne efter en umiddelbar vurdering og i lyset af, at der ved lovændringen måtte være tilsigtet en generel skærpelse af straffene, synes mildere, end det efter min opfattelse burde være tilfældet. Der var også kun i få af dommene i præmisserne vedrørende straffastsættelsen henvist direkte til lovændringen. Dette talte for, at anklagemyndigheden i en periode fremover fortsat var opmærksom på straffastsættelsen i sager om overtrædelse af straffelovens 222, herunder om sagerne burde ankes til skærpelse. Jeg iværksatte derfor ved Rigsadvokaten Informerer nr. 8/2004 en ny indberetningsordning. Redegørelsen fra juni 2005 om strafniveauet i sager om overtrædelse af straffelovens 222 omfattede domme afsagt i perioden fra den 1. marts 2004 til udgangen af december Der blev indberettet 39 sager, hvoraf 19 var ankedomme. Det var igen vanskeligt at vurdere strafudmålingsniveauet, fordi der ikke forelå redegørelser om straffene forud for strafskærpelsen, fordi sagerne omfattede forhold af meget forskellig karakter og grovhed, og endelig som følge af, at strafudmålingen skete efter en meget konkret vurdering af sagens omstændigheder. Konklusionen i redegørelsen var dog, at der i hovedparten af sagerne i vidt omfang var taget hensyn til, at straffene efter lovændringen skulle skærpes. Samtidig var der imidlertid enkelte sager, som efter min opfattelse lå i underkanten af det strafniveau, som måtte anses for tilsigtet med strafskærpelsen. Sammenfattende var det min opfattelse, at strafudmålingen i sager om overtrædelse af straffelovens 222 generelt set måtte antages at tage udgangspunkt i tilkendegivelserne i forarbejderne til lov nr. 380 af 6. juni 2002 om skærpelse af straffen. Under hensyn til de enkelte sager, hvor straffen i lyset af strafskærpelsen efter min opfattelse måtte anses for at være for lav, fandt jeg, at anklagemyndigheden fortsat burde være særlig opmærksom på strafudmålingen i sager om overtrædelse af straffelovens 222, herunder tage initiativ til at anke domme med påstand om skærpelse, hvis der var grundlag herfor. Redegørelsen fra juni 2006 om strafniveauet i sager om overtrædelse af straffelovens 222 omfattede domme afsagt i perioden fra den 1. august 2005 til udgangen af januar Der blev indberettet 63 sager, herunder 31 byretsdomme, 31 landsretsdomme (1 nævningedom, 27 endelige ankedomme og tre ankedomme, som med Procesbevillingsnævnets tilladelse var anket til Højesteret) samt en højesteretsdom. Det var også ved afgivelsen af denne redegørelse vanskeligt at vurdere strafudmålingsniveauet mere generelt. Konklusionen i redegørelsen var dog, at der i langt hovedparten af sagerne i vidt omfang var taget hensyn til, at straffen efter lovændringen skulle skærpes. Det var endvidere tydeligt, at der i forbindelse med denne undersøgelse i forhold til de tidligere undersøgelser var afsagt et større antal domme, hvor straffene lå i niveauet 2 års fængsel til fængsel i 3 år og 6 måneder. Samtidig var der

78 5 imidlertid enkelte sager, som efter min opfattelse lå i underkanten af det strafniveau, som måtte anses for tilsigtet med strafskærpelsen. Under hensyntagen til, at der fortsat var enkelte sager, hvor der efter min opfattelse burde være udmålt en højere straf, og at Procesbevillingsnævnet havde meddelt anketilladelse til Højesteret i tre sager om seksuelle overgreb mod børn, hvilket kunne få betydning for den fremtidige straffastsættelse på området, var der efter min opfattelse grundlag for at følge strafudmålingen i en ny periode med henblik på afgivelse af yderligere en redegørelse om straffene. Nedenfor redegøres for de sager, der er indkommet under denne nye indberetningsordning. 4. Straffene i sager om overtrædelse af straffelovens 222 i den foreliggende undersøgelse 4.1. Indberetningsordningen og antallet af sager Ved Rigsadvokaten Informerer nr. 23/2006 iværksatte jeg en indberetningsordning af alle domme vedrørende overtrædelse af straffelovens 222, herunder også jf. 224 og 225. Ordningen omfattede by- og landsretsdomme afsagt i perioden fra den 1. september 2006 til udgangen af februar Ankedomme afsagt af landsretten efter udløbet af den nævnte periode var omfattet, såfremt byrettens dom i sagen var afsagt inden udgangen af februar Der er i medfør af indberetningsordningen iværksat ved Rigsadvokaten Informerer nr. 23/2006 blevet indberettet 59 sager. I en af sagerne har domfældte ansøgt om tilladelse til at indbringe landsrettens ankedom for Højesteret, men Procesbevillingsnævnet har endnu ikke truffet afgørelse i sagen. I øvrigt omfatter redegørelsen kun endelige domme. Byretsdomme under anke er således ikke medtaget i redegørelsen. Antallet af sager svarer nogenlunde til antallet i redegørelsen fra juni 2006, hvor der forelå 63 sager for en tilsvarende periode. Der er derfor fortsat tale om væsentligt flere sager end i redegørelserne fra januar 2004 og juni 2005, hvor der forelå henholdsvis 12 og 39 sager. De 59 sager er beskrevet i oversigten i bilaget til denne redegørelse. Sagerne fordeler sig således på byretterne og landsretterne og Højesteret: Byret Landsret, nævningesager Landsret, ankesager Højesteret 29 domme 2 domme 25 domme 3 domme 4.2. Strafudmålingen i ankesager Som det fremgår ovenfor, foreligger der tre højesteretsdomme og 25 ankedomme fra landsretten. I højesteretssagerne blev straffen i et tilfælde stadfæstet (dom 26), mens straffen i to tilfælde blev skær

79 6 pet i forhold til landsrettens domme (dom 50 og 54). Straffen i dom 50 blev således skærpet fra fængsel i 1 år og 3 måneder til fængsel i 1 år og 9 måneder, mens straffen i dom 54 blev skærpet fra fængsel i 1 år til fængsel i 2 år og 9 måneder. Landsretten forhøjede straffen i fire tilfælde (dom 9, 16, 38 og 53). Der var tale om forhøjelser på mellem fængsel i 1 måned og fængsel i 6 måneder. I fem tilfælde (dom 15, 27, 31, 44 og 55) nedsatte landsretten straffen. I dom 15 og 44 gjorde landsretten de af byretten fastsatte straffe betingede med vilkår om henholdsvis psykiatrisk/sexologisk behandling og samfundstjeneste. Der var dog i den sidstnævnte dom dissens af tre dommere for en ubetinget straf. I dom 27 nedsatte landsretten straffen med 2 måneder. I dom 31 blev straffen nedsat med 6 måneder, og i dom 55, der er en del af et større sagskompleks (den såkaldte Tønder-sag ), nedsatte landsretten straffen med 6 måneder. I de øvrige 16 ankedomme (dom 7, 8, 21, 23, 28, 29, 30, 32, 33, 34, 35, 41, 51, 52, 56 og 57) blev byrettens dom stadfæstet Straffene i de sager, der indgår i undersøgelsen Indledning Som det fremgår ovenfor under afsnit 2, er der ved lovændringen tilsigtet en vis generel forhøjelse af straffene for overtrædelse af straffelovens 222. Det er samtidig forudsat, at forhøjelsen af strafferammen ikke ændrer ved den betydelige nuancering i den konkrete strafudmåling i sådanne sager. Det er endvidere anført, at forhøjelsen af strafferammerne i straffelovens 222 ikke skal føre til væsentlige begrænsninger i muligheden for at idømme en betinget dom med vilkår om behandling i tilfælde, hvor strafniveauet i dag ligger mellem 4-6 måneders fængsel og fængsel i 1 år og 6 måneder. Der foreligger dog ikke i forarbejderne klare tilkendegivelser om det hidtidige strafniveau, der som nævnt er nuanceret, eller mere generelle tilkendegivelser om, hvilken strafskærpelse der tilsigtes, og rigsadvokaturen har heller ikke foretaget egentlige undersøgelser på dette område inden ændringen af straffelovens 222. Gennemgangen af de konkrete sager nedenfor i afsnit sker derfor ligesom i de tidligere redegørelser, uden at der foreligger en systematiseret redegørelse for straffene i sager om overtrædelse af straffelovens 222 forud for lovændringen. Det er således vanskeligt med sikkerhed at vurdere, i hvilken grad den forudsatte strafforhøjelse er slået igennem i praksis, og der er derfor først og fremmest tale om en redegørelse for straffene, sådan som domstolene har udmålt dem i konkrete sager efter lovændringen, og en mere fri vurdering af strafniveauet i lyset af forarbejderne til lovændringen

80 7 I det følgende (og i bilaget) er sagerne opdelt i kategorier, hvor forholdet er begået over for kærester eller andre personer, som den tiltalte har haft en kærestelignende relation til (afsnit ), sager, hvor forholdet er begået inden for familien (afsnit ), sager, hvor forholdet er begået over for en forurettet, som tiltalte har været ansvarlig for i en pasningssituation (afsnit ), samt sager, hvor forholdet er begået over for en forurettet, som har været betroet den tiltalte til undervisning eller lignende (afsnit ). Herudover er der en række sager af forskellig karakter, som det ikke har været muligt at placere i de nævnte grupper. Disse andre tilfælde er beskrevet i afsnit Det bemærkes, at sager, hvor de seksuelle overgreb tillige er henført til straffelovens 216 om voldtægt, ikke er medtaget i denne redegørelse. Disse sager indgår i den undersøgelse af straffene i voldtægtssager, der er udarbejdet samtidig med den her foreliggende redegørelse Straffene i sager vedrørende kæresteforhold og andre kærestelignende relationer Der er indberettet 10 sager (herunder tre ankedomme), som kan henføres til denne kategori. Det drejer sig dels om sager, hvor tiltalte og forurettede var kærester eller på anden måde følelsesmæssigt engageret, dels sager, hvor tiltalte og forurettede i fælles forståelse mødtes en eller flere gange med henblik på seksuelle aktiviteter. De forurettede har typisk været i alderen år, men i en enkelt sag (dom 3) var der tale om seksuelt samkvem med en 12-årig pige. I dommene 1-7 er sagen afgjort uden udmåling af straf eller forholdsvis korte frihedsstraffe på mellem 20 dage og 4 måneder, idet dog dom 7 medførte en fællesstraf på fængsel i 6 måneder. Frihedsstraffene blev alle gjort betingede, dom 5 og 6 dog med vilkår om samfundstjeneste og dom 7 kun delvist betinget. I dom 1 og 2 blev der således idømt betingede domme uden straffastsættelse. I dom 1 var der tale om en kun 16-årig tiltalt, som ved en enkelt lejlighed havde haft samleje og anden kønslig omgængelse end samleje med en 14-årig pige, mens der i dom 2 var tale om en årig tiltalt, som i et enkelt tilfælde havde anden kønslig omgængelse end samleje med en årig pige. Overtrædelserne ville formentlig kunne have været afgjort med tiltalefrafald, hvis der havde været tale om egentlige kæresteforhold mellem de tiltalte og de forurettede. I dom 3 og 5 var der tale om 17-årige tiltalte, som i flere tilfælde havde samleje med deres kærester på henholdsvis 12 og 13 år. I sagen med den yngste forurettede blev straffen udmålt til fængsel i 20 dage betinget, mens straffen i den anden sag, der tillige omfattede tyveri, brugstyveri og overtrædelser af færdselsloven, blev udmålt til fængsel i 3 måneder betinget af bl.a. samfundstjeneste. I dom 4, hvor en 38-årig mand i et enkelt tilfælde havde haft samleje med en 14-årig pige, der blev gravid og fødte et barn, blev straffen udmålt til fængsel i 3 måneder betinget. Straffen synes mild henset til den store aldersforskel, men på den anden side levede parret nu sammen som en familie med deres fælles barn og tiltaltes to særbørn, hvilket taler for en lavere straf

81 8 I dom 6 og 7 var der tale om 29-årige tiltalte, som havde haft samleje med 14-årige piger. I dom 6, hvor der var tale om et enkelt samleje, og hvor tiltalte samtidig blev fundet skyldig i at unddrage pigen forældrenes myndighed, blev straffen fastsat til fængsel i 4 måneder, der blev gjort betinget af bl.a. samfundstjeneste. I dom 7, der er en ankedom, blev straffen for to samlejer fastsat til fængsel i 6 måneder, der tillige omfattede en tidligere betinget dom på 3 måneders fængsel for vold. Halvdelen af straffen blev gjort betinget. Dom 8 10 har medført fængsel i henholdsvis 9 måneder, 10 måneder og 1 år. I dom 8 (fængsel i 9 måneder), der er en ankedom, havde en 31-årig mand, som tidligere var straffet to gange for ligeartet kriminalitet, haft et enkelt samleje med sin 14-årige kæreste og krænket en 12- årig piges blufærdighed. Der var tale om en fællesstraf, som tillige omfattede en reststraf på 82 dage. I dom 9, der er en ankedom, havde en 39-årig tiltalt seksuelt samkvem med en 13-årig pige på et hotelværelse, hvor de flere gange havde anden kønslig omgængelse end samleje og forsøgte at gennemføre samleje. Parret havde mødt hinanden via internettet, hvor tiltalte havde udgivet sig for at være jævnaldrende med forurettede. Tiltalte havde desuden været i besiddelse af børnepornografi. Landsretten hævede straffen fra 6 til 10 måneders fængsel med henvisning til forholdets grovhed og den store aldersforskel. Straffen blev i begge instanser gjort betinget af psykiatrisk/sexologisk behandling. I dom 10 havde en årig mand i løbet af en periode på ca. 6 måneder i adskillige tilfælde haft samleje og anden kønslig omgængelse end samleje med en årig pige, ligesom tiltalte havde besiddet en mindre del børnepornografi. Straffen blev fastsat til fængsel i 1 år, hvoraf 7 måneder blev gjort betinget med henvisning til tiltaltes personlige forhold, og at relationen mellem tiltalte og forurettede havde karakter af et kæresteforhold. Som nævnt i afsnit 2.1. og 2.2. var det i forarbejderne til lovændringen forudsat, at den tidligere praksis, hvorefter en ung persons samleje med en 14-årig efter omstændighederne kan afgøres med et tiltalefrafald, ville kunne videreføres. I de ovennævnte sager har tiltalefrafald dog ikke været relevant, hvilket skyldes forholdets karakter, eller at aldersforskellen mellem tiltalte og forurettede har været for stor, ligesom det har haft betydning, at tiltalte og forurettede ikke i alle sager havde etableret et egentligt kæresteforhold. Ved strafudmålingen ses der ofte lagt vægt på den forurettedes alder, aldersforskellen, forholdenes karakter og varighed samt relationen mellem forurettede og tiltalte på gernings- og domstidspunktet. Selv om det ikke fremgår direkte af dommenes præmisser, må det antages, at der i denne type af sager fortsat lægges betydelig vægt på, at de seksuelle aktiviteter er foregået i enighed mellem parterne. I min redegørelse fra juni 2006 gav de mange indberettede domme mig grundlag for at antage, at straffen for enkeltstående eller kortvarige seksuelle forhold mellem yngre tiltalte i alderen op til ca

82 9 år og børn i alderen år lå i niveauet fra betinget dom uden straffastsættelse til fængsel i op til 3 måneder, som i flere tilfælde blev betingede, eventuelt på vilkår af samfundstjeneste. Endvidere gav de indberettede domme mig anledning til at antage, at straffen for seksuelle forhold mellem ældre tiltalte fra ca. 22 år og børn i alderen år som udgangspunkt lå i niveauet 3-6 måneders fængsel, som kun undtagelsesvist blev gjort betinget. Endelig var der et par enkelte domme, der viste, at straffen for overtrædelse af straffelovens 222 selv i kærestelignende forhold kunne stige betydeligt, når der forelå særligt skærpende omstændigheder. De nu indberettede domme ses at være i overensstemmelse med mine tidligere antagelser om strafniveauet i denne type sager, idet straffene i dom 1-3 og 5 med de yngre tiltalte ligger i det angivne niveau fra betinget dom uden straffastsættelse til fængsel i op til 3 måneder betinget, herunder betinget af samfundstjeneste. Endvidere ligger straffene i dom 4 og 6-7 med de ældre tiltalte i niveauet 3-6 måneders fængsel. I dom 7 (6 måneders fængsel, heraf 3 måneder betinget) omfattede straffen dog tillige en tidligere betinget dom på 3 måneders fængsel for anden kriminalitet. I dom 4 (fængsel i 3 måneder) blev straffen gjort betinget med henvisning til, at parrets familiære situation, mens straffen i dom 6 (fængsel i 4 måneder) blev gjort betinget af bl.a. samfundstjeneste. Det bemærkes i den forbindelse, at sagerne alene omfattede 1-2 samlejer. De sidste domme viser igen en forhøjelse af straffen, når der foreligger skærpende omstændigheder, herunder at tiltalte udgiver sig for at være jævnaldrende med forurettede med henblik på at etablere kontakt til og mødes med forurettede (dom 9), og at der er tale om længerevarende seksuelle forhold med adskillige samlejer eller lignende (dom 10) Straffene i sager vedrørende familieforhold Der er indberettet 27 sager (herunder en højesteretsdom, en nævningedom og 13 ankedomme fra landsretten), som kan henføres til denne kategori. Det drejer sig om forhold begået over for biologiske børn, adoptivbørn og stedbørn (15 sager), hel- og halvsøskende (en sag), børnebørn og stedbørnebørn (tre sager) samt i mere fjerne familierelationer som f.eks. samlevers/kærestes barn og barnebarn eller kusiner, fætre, niecer og nevøer (8 sager). I dom var der tale om enkeltstående overgreb over for forurettede i alderen 9-13 år. Straffene blev udmålt til fængsel i 3-4 måneder, hvilket er det laveste strafniveau i denne gruppe af sager

83 10 I dom 11 (fængsel i 3 måneder) havde en 72-årig tiltalt haft anden kønslig omgængelse end samleje med sine to stedbørnebørn på henholdsvis 9 og 11 år. Straffen blev gjort betinget, idet retten i formildende retning lagde vægt på tiltaltes gode personlige forhold og hans høje alder. I dom 12 og 14 (fængsel i 3 og 4 måneder) var der tale om anden kønslig omgængelse end samleje over for henholdsvis en 12-årig nevø og kærestens 10-årige datter. I dom 12, hvor tiltalte efterfølgende havde haft store personlige problemer og forsøgt selvmord, blev straffen gjort betinget med vilkår om bl.a. samfundstjeneste, og i dom 14, hvor sagen var trukket i langdrag og dermed havde været ekstra belastende for tiltalte, blev straffen gjort betinget uden særlige vilkår. I dom 13, hvor en 28-årig tiltalt havde haft samleje med sin kærestes årige lillesøster, blev straffen på 3 måneders fængsel gjort betinget af bl.a. psykiatrisk/sexologisk behandling som led i ordningen med behandling af personer, der har begået visse seksualforbrydelser, som alternativ til straf. Strafudmålingen synes at ligge i underkanten af strafniveauet i denne type sager henset til forurettedes alder, og at der var tale om samleje, jf. også dom 17, hvor en 32-årig mand blev straffet med fængsel i 5 måneder for at have haft samleje med sin kærestes 14-årige datter. Sagen blev imidlertid først forelagt rigsadvokaturen efter ankefristens udløb. I dom er straffene fastsat i niveauet 5 måneders fængsel til 10 måneders fængsel. I dom 15 og 16, der begge er ankedomme, var der tale om 2-3 tilfælde af anden kønslig omgængelse end samleje over for henholdsvis kærestens 6-7-årige lillebror og samleverens 11-årige datter. Straffen blev i begge sager fastsat til fængsel i 5 måneder, idet landsretten i dom 16 forhøjede straffen fra 4 til 5 måneders fængsel med henvisning til, at tiltalte var samboende med forurettedes mor og skærpelsen af straffen ved lov nr. 380 af 6. juni I dom 15 blev straffen gjort betinget af bl.a. psykiatrisk/sexologisk behandling som led i ordningen med behandling af personer, der har begået visse seksualforbrydelser, som alternativ til straf. I dom 18 og 20 (fængsel i 6 måneder) var der tale om et enkeltstående seksuelt overgreb i form af anden kønslig omgængelse end samleje. I dom 18 havde tiltalte fået sin 4-årige datter til at give ham oralsex, og i dom 20 havde tiltalte ved mekanisk tvang tvunget sin 7-årige steddatter til at manipulere sit lem. I dom 23 (fængsel i 10 måneder), der er en ankedom, havde tiltalte begået overgrebene, mens han var i alderen år. Dette var formentlig en væsentlig årsag til, at straffen blev gjort betinget af bl.a. psykiatrisk/sexologisk behandling. Straffene i dom blev fastsat til fængsel i 1 år. I dom 26, som er en højesteretsdom, var det en 42-årig tiltalt, som i løbet af en periode på ca. 8 måneder adskillige gange hver uge havde anden kønslig omgængelse end samleje med sin årige dat

84 11 ter og krænkede hendes blufærdighed. Både byret og landsret havde udmålt straffen til fængsel i 1 år, og havde ikke fundet grundlag for at gøre straffen betinget af psykiatrisk/sexologisk behandling. Procesbevillingsnævnet meddelte domfældte tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret, der stadfæstede strafudmålingen. Højesteret henviste til hyppigheden af forholdene og disses karakter, herunder at forholdene var begået over for tiltaltes egen datter samt den forholdsvis lange periode, hvori overgrebene havde fundet sted. Endvidere blev den ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 tilsigtede skærpelse af straffen tillagt betydning. Højesteret tiltrådte, at der ikke var grundlag for at anse tiltalte for egnet til at indgå i sexologisk behandling som alternativ til straf, ligesom Højesteret tiltrådte, at der ikke i øvrigt var grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget. I dom 28-30, som alle er ankedomme, blev straffen i begge instanser udmålt til fængsel i 2 år. I dom 28 blev 1 år og 6 måneder af fængselsstraffen gjort betinget af psykiatrisk/sexologisk behandling. Anklagemyndigheden ankede dommen med henblik på skærpelse af straffen, idet det seksuelle misbrug i form af bl.a. gensidig oralsex var foregået over en periode på ca. 3 ½ år, da forurettede kun var 1-4 år, og på grund af forurettedes alder måtte anses for særlig groft. Landsretten fandt imidlertid straffen passende udmålt. I dom 30 havde tiltalte over en periode på 4 ½ år i adskillige tilfælde haft anden kønslig omgængelse end samleje med sin 9-14-årige steddatter og krænket hendes blufærdighed, ligesom tiltalte i et enkelt tilfælde havde forsøgt at opnå samleje med hende. Anklagemyndigheden ankede også denne sag med henblik på skærpelse af straffen, men landsretten stadfæstede som nævnt byrettens strafudmåling på 2 års fængsel. I dommene 31-35, der alle er ankedomme, varierer straffene fra fængsel i 2 år og 6 måneder til fængsel i 3 år og 9 måneder. I dom var der tale om længerevarende seksuelt misbrug af døtre og steddøtre i alderen år i form af både samlejer og anden kønslig omgængelse end samleje. I dom 35, hvor straffen blev udmålt til fængsel i 3 år og 9 måneder, havde tiltalte begået seksuelle overgreb mod sin datter fra hun var 10 til 15 år, herunder med samleje i ikke under 50 tilfælde fra hendes fyldte 11. år. Endvidere havde tiltalte i ikke under 20 tilfælde haft samleje med en tidligere kollegas 14-årige steddatter. Straffen er efter min opfattelse for lav henset til omfanget af de seksuelle overgreb, og efter min opfattelse burde der i stedet have været rejst tiltale ved et nævningeting, således at der havde været mulighed for en straf på over 4 år. Dom 36 og 37 har givet fængsel i henholdsvis 6 år og 10 år. I dom 36, der er en nævningedom, havde tiltalte talrige gange og i visse tilfælde mod betaling haft samleje og anden kønslig omgængelse end samleje med sin steddatter, fra hun var 9 til 15 år. Endvidere havde tiltalte besiddet enkelte utugtige fotos af sin datter og via sms-beskeder krænket blufærdigheden over for hende og hendes veninde. Straffen blev fastsat til fængsel i 6 år, idet der blev lagt

85 12 vægt på forholdenes karakter og omstændighederne i forbindelse hermed, herunder navnlig forurettedes alder, da tiltalte første gang forgreb sig på hende, at hun var hans steddatter, den lange periode, hyppigheden af de seksuelle overgreb, at overgrebene blev foretaget delvis mod betaling, samt at tiltalte havde været stort set eneste omsorgsperson for forurettede i den væsentligste del af gerningsperioden. Den højeste straf blev udmålt i dom 37 (Tønder-sagen), hvor tiltalte blev idømt 10 års fængsel for seksuelt misbrug af sin ældste datter, fra hun var 2-11 år, herunder med samlejer ca. hver 14. dag i en periode på ca. 6 måneder, da hun var år, ligesom tiltalte i en periode på 4 måneder, da hun var i samme alder, havde foranlediget og forsøgt at foranledige, at en række andre mænd havde samleje og anden kønslig omgængelse end samleje med forurettede, herunder i flere tilfælde, mens han selv var til stede. Endvidere havde tiltalte i ca. fem tilfælde haft anden kønslig omgængelse end samleje med sin yngste datter, da hun var 6-7 år. Dom 37 er del af den såkaldte Tønder-sag. De første tre domme i sagen er refereret i min tidligere redegørelse fra juni 2006 (dom 60, 61 og 63 i redegørelsen fra juni 2006). Seks af de øvrige sager omtales i denne redegørelse afsnit (dom 52, 53, 55, 56, 57 og 59). I sager vedrørende familieforhold ses domstolene typisk at lægge vægt på forurettede alder, overgrebenes karakter og varighed, over hvor lang en periode overgrebene har fundet sted, om der er forsøgt og/eller gennemført samleje, om der er lagt betydeligt pres på forurettede eller anvendt tvang, forurettedes tilknytning til den tiltalte, samt om der er tale om flere forurettede. Sagerne varierer meget i karakter og grovhed, hvilket gør dem vanskeligt sammenlignelige. Hertil kommer, at en del af sagerne er omfattet af ordningen med behandling af personer, der har begået visse seksualforbrydelser, som alternativ til straf. I redegørelserne fra juni 2005 og juni 2006 gav de indberettede sager mig grundlag for at antage, at straffen for et eller et par enkeltstående overgreb i form af anden kønslig omgængelse end samleje formentlig lå i niveauet 3-4 måneders ubetinget fængsel, når der ikke forelå andre skærpende omstændigheder. Dette er fortsat min opfattelse, jf. dom 11, 12 og 14 (fængsel i 3-4 måneder), hvor der var tale om enkeltstående overgreb i form af anden kønslig omgængelse end samleje. Samtidig viser dom 15 og 16 (fængsel i 5 måneder), at straffen stiger, hvis der er tale om 2-3 tilfælde af anden kønslig omgængelse end samleje, ligesom dom 18 og 20 viser, at straffen for enkeltstående overgreb i form af anden kønslig omgængelse end samleje kan stige til fængsel i 6 måneder, hvis forurettede er meget ung, eller hvis der er anvendt mekanisk tvang eller lignende

86 13 I redegørelsen fra juni 2006 gav de indberettede sager mig endvidere grundlag for at antage, at mere end enkeltstående overgreb over en periode - der ofte vil indebære samlejer eller forsøg herpå - typisk vil ligge på et niveau fra fængsel i 2 år og 6 måneder til fængsel i 3 år og 6 måneder, når der ikke foreligger andre skærpende omstændigheder. Dette er fortsat min opfattelse, jf. dom 30-34, hvor der blev udmålt fængselsstraffe i niveauet 2 år til 3 år og 6 måneder. Der er dog eksempler på lavere straffe i de tilfælde, hvor der ikke er gennemført samlejer eller forsøg herpå, jf. f.eks. dom 26, hvor Højesteret udmålte en straf på 1 års fængsel for anden kønslig omgængelse end samleje over en periode på ca. 8 måneder. Ved særligt skærpende omstændigheder - f.eks. forurettedes meget unge alder eller meget langvarige og/eller grove misbrug - bør det endvidere fortsat overvejes at rejse sagen ved et nævningeting, jf. f.eks. dom 36, hvor tiltalte blev idømt 6 års fængsel for seksuelt misbrug af sin steddatter gennem 6 år. Det er som nævnt min opfattelse, at der også i dom 35 kunne have været udmålt en højere straf, hvis tiltale i stedet var rejst ved et nævningeting Straffene i sager vedrørende pasningsforhold Der er indberettet to sager, herunder en ankedom, som kan henføres til denne kategori, hvor den tiltaltes kontakt med den eller de forurettede er opnået gennem børnepasning og lignende. I dom 38, som er en ankedom, var der tale om et enkeltstående forhold af anden kønslig omgængelse end samleje begået over for en sovende 8-årig pige, som sammen med sin lillebror blev passet hos tiltalte. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 4 måneder, idet byretten lagde vægt på forurettedes unge alder, at forholdet blev begået, mens hun sov, og at hun var i tiltaltes varetægt. Da straffen skulle fastsættes som en fællesstraf, forhøjede landsretten straffen til fængsel i 9 måneder, hvoraf 5 måneder blev gjort betinget. I dom 39 havde tiltalte, der tidligere var straffet for ligeartet kriminalitet, i flere tilfælde haft seksuelt samkvem med tre drenge på henholdsvis 4-5 år, 7 år og år i forbindelse med pasning af børnene. Der var hovedsageligt tale om oralsex og onani, men tiltalte havde også i mindst fire tilfælde haft analt samleje med den ældste dreng. Herudover havde tiltalte krænket flere drenges blufærdighed ved at vise dem pornofilm, ligesom tiltalte havde været i besiddelse af børnepornografi. Straffen blev fastsat til fængsel i 3 år, idet der navnlig blev lagt vægt på forholdenes grove karakter, at forholdene var begået over en længere periode, at tiltalte havde forgrebet sig på flere drenge, de forurettedes alder og at tiltalte tidligere var dømt for ligeartet kriminalitet. Materialet i denne gruppe af sager er for spinkelt til at udlede mere generelle betragtninger om strafudmålingen

87 14 I min redegørelse fra juni 2006 fandt jeg, at sagerne indberettet i forbindelse med redegørelserne fra juni 2005 og juni 2006 kunne give det indtryk, at straffen for enkeltstående overtrædelser i form af anden kønslig omgængelse end samleje lå i niveauet omkring 3-5 måneders ubetinget fængsel. Denne antagelse bekræftes af den ovenfor nævnte dom 38, hvor straffen for et enkelt tilfælde af anden kønslig omgængelse end samleje i forbindelse med pasning isoleret set blev fastsat til fængsel i 4 måneder Straffene i sager vedrørende undervisningsforhold Der er indberettet to sager, som kan henføres til denne kategori, hvor den eller de forurettede har været betroet tiltalte til undervisning. I dom 40 var det en midlertidig formand og træner i en karateklub på 24 år, som i 4-5 tilfælde havde haft samleje med en 14-årig elev, der blev gravid. Straffen blev fastsat til fængsel i 3 måneder, der blev gjort betinget af bl.a. psykiatrisk/sexologisk behandling, ligesom der bl.a. blev fastsat vilkår om, at tiltalte ikke uden tilsynsmyndighedens samtykke må modtage besøg af piger under 15 år eller selv tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig piger under denne alder. I dom 41 (fængsel i 1 år og 6 måneder), som er en ankedom, var der tale om en årig spejderleder, som på en spejderlejr havde anden kønslig omgængelse end samleje med en 6-årig pige, ligesom tiltalte på sin bopæl havde anden kønslig omgængelse end samleje med en 8-årig pige, som han kendte fra spejderbevægelsen. Herudover havde tiltalte været i besiddelse af en meget stor mængde børnepornografi og under særligt skærpende omstændigheder udbredt børnepornografi til andre brugere på internettet. Jeg finder ikke, at der kan udledes generelle betragtninger om strafudmålingen af disse to sager, idet straffen i den førstnævnte sag blev gjort betinget som led i ordningen med behandling af personer, der har begået visse seksualforbrydelser, og straffen i den anden sag tillige omfatter besiddelse af en meget stor mængde børnepornografi og udbredelse heraf under særligt skærpende omstændigheder. I min redegørelse fra juni 2005 fandt jeg, at en enkelt af de indberettede sager indikerede, at enkeltstående overtrædelser i form af anden kønslig omgængelse end samleje lå i niveauet 3-4 måneders ubetinget fængsel. En dom indberettet til redegørelsen i juni 2006 gav mig ikke anledning til at ændre denne antagelse, selv om der blev idømt 4 måneders fængsel for flere tilfælde af anden kønslig omgængelse end samleje begået over en forholdsvis kort periode. Dette skyldtes, at der i den omhandlede sag også var nævnt formildende forhold i forbindelse med straffastsættelsen, ligesom der var sket rettighedsfrakendelse

88 Straffene i sager vedrørende andre tilfælde Der er indberettet 18 sager (herunder to højesteretsdomme samt en nævningedom og syv ankedomme fra landsretten), som ikke kan henføres til en af de foregående kategorier. Fem af disse ankedomme og nævningedommen er en del af et større sagskompleks (den såkaldte Tønder-sag). I dom 42 var det en kun 15-årig tiltalt, der havde anden kønslig omgængelse end samleje med en 5- årig dreng, som han havde lokket hjem til sin bopæl. Straffen blev fastsat til fængsel i 60 dage, som blev gjort betinget af bl.a. hjælpeforanstaltninger efter serviceloven, herunder deltagelse i et projekt for unge sexkriminelle. Henset til tiltaltes meget unge alder og hans personlige forhold giver den milde straf mig dog ikke anledning til bemærkninger. I dom 46 havde en 26-årig mand under trusler om at offentliggøre nøgenbilleder af en 13-årig pige tvunget hende til to samlejer, et analt samleje og flere tilfælde af anden kønslig omgængelse, herunder oralsex. Straffen, der blev fastsat til fængsel i 9 måneder, synes noget lav henset til forurettedes alder, antallet af forhold, og at der blev anvendt trusler. Anklagemyndighedens anke til skærpelse af straffen blev imidlertid ikke forkyndt rettidigt for tiltalte. Det samme skete i dom 48, hvor en årig mand i adskillige tilfælde havde anden kønslig omgængelse end samleje med sin datters årige veninde, ligesom han adskillige gange havde samleje med hende, da hun var fyldt år, og samleje med yderligere to 12-årige veninder. Straffen blev fastsat til fængsel i 1 år og 6 måneder, der blev gjort betinget af bl.a. psykiatrisk/sexologisk behandling. En straf på fængsel i 1 år og 6 måneder er efter min opfattelse for mild henset til antallet af forhold, herunder de mange samlejer, den forholdsvis lange periode og de forurettedes unge alder, og det er også min opfattelse, at sagen ikke burde være afgjort med en behandlingsdom. Anklagemyndighedens anke til skærpelse af straffen blev dog ikke forkyndt rettidigt. I dom 50, som er en højesteretsdom, var det en årig tiltalt, som havde forgrebet sig på to brødre på henholdsvis år og 6 år, herunder i form af anale samlejer, gensidig oralsex og onani med den ældste dreng samt blufærdighedskrænkelse over for den yngste dreng. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 2 år, idet byretten på den ene side lagde vægt på overgrebenes karakter og omfang, på den anden side det oplyste om tiltaltes personlige forhold, herunder at han ikke tidligere var straffet. Landsretten nedsatte straffen til fængsel i 1 år og 3 måneder, idet landsretten på den ene side lagde vægt på børnenes unge alder, tiltaltes alder, og at der var tale om overgreb mod sårbare børn. På den anden side lagde landsretten vægt på, at tiltalte ikke tidligere var straffet, og at han ikke var blevet fundet skyldig i det omfang, der oprindeligt havde været rejst tiltale for. Anklagemyndigheden ankede med Procesbevillingsnævnets tilladelse dommen til Højesteret, der forhøjede straffen til fængsel i 1 år og 9 måneder. Højesteret lagde herved vægt på grovheden og omfanget af de begåede overgreb, ligesom det blev tillagt betydning, at der ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 var tilsigtet en vis skærpelse af straffen for seksuelle overgreb mod børn efter straffelovens 222. Samtidig lagde Højesteret vægt på oplysningerne om tiltaltes gode personlige forhold, herunder at han var ustraffet

89 16 I dom 51, der er en ankedom, var det en årig chauffør, der dagligt skulle køre en årig pige til et ordblindeinstitut, og som i den forbindelse havde seksuelt samkvem med forurettede i form af mindst 10 tilfælde af samleje og flere tilfælde af anden kønslig omgængelse end samleje. Straffen blev i begge instanser fastsat til fængsel i 2 år, idet landsretten henviste til grovheden og omfanget af de begåede overgreb, der fandt sted i et betroelsesforhold, og til den tilsigtede skærpelse af straffen for overtrædelse af straffelovens 222 ved lov nr. 380 af 6. juni Tiltalte blev samtidig frakendt retten til i 5 år at udføre erhvervsmæssig personbefordring som chauffør af børn under 18 år. Dom 52, 53, 55, 56 og 57, som alle er ankedomme, og dom 59, som er en nævningedom, er som nævnt en del af Tønder-sagen. Sagen drejer sig om en pige, som gennem mange år havde været udsat for omfattende seksuelt misbrug af sin far, og som fra års alderen jævnligt havde samlejer med faderen i en periode på ca. 6 måneder og endvidere blev udlånt til en række andre mænd i seksuelt øjemed i en periode på ca. 4 måneder. De første tre sager i sagskomplekset er refereret i min tidligere redegørelse fra juni 2006 (dom 60, 61 og 63 i redegørelsen fra juni 2006), mens sagen mod pigens far er refereret i denne redegørelse afsnit (dom 37). Straffene i sagskomplekset afspejler sagens særdeles skærpende omstændigheder, herunder at forholdene kun kunne begås som følge af faderens dominerende stilling over for og udnyttelse af forurettede, og at flere af forholdene var begået, mens hendes far var til stede, og/eller i umiddelbar forlængelse af andre tiltaltes overgreb. Fra sagskomplekset kan bl.a. nævnes dom 52, hvor to mænd havde et enkelt samleje med forurettede på foranledning af hendes far og en anden person. Begge instanser idømte hver af de tiltalte 2 års fængsel. Endvidere kan nævnes dom 53, hvor en 64-årig mand blev idømt fængsel i 2 år og 9 måneder for et samleje og et tilfælde af anden kønslig omgængelse end samleje. Den næsthøjeste straf fra sagskomplekset blev idømt i dom 59 (fængsel i 6 år), som er en nævningedom. Her havde en 43-årig mand i løbet af en periode på ca. 1 måned haft samleje med forurettede i fem tilfælde, ligesom han ved flere forskellige lejligheder havde medvirket til andre mænds seksuelle misbrug af forurettede, herunder ved at transportere dem til forurettedes bopæl. I dom 54, der er en højesteretsdom, var det en årig tiltalt, der tidligere var massivt forstraffet for ligeartet kriminalitet, og som fortsat på forskellig vis opsøgte samvær med unge drenge i seksuel hensigt. Tiltalte havde i den forbindelse indledt et seksuelt forhold til en dreng på 12 år, herunder med flere anale samlejer, gensidig onani og oralsex, ligesom tiltalte havde krænket blufærdigheden hos to årige drenge. Endvidere havde tiltalte været i besiddelse af børnepornografi. Byretten fastsatte

90 17 straffen til fængsel i 1 år med henvisning til tiltaltes tidligere domme for sædelighedskriminalitet, at tiltalte havde udnyttet sin overlegenhed over for de forurettede og disses tillid til ham, de forurettedes unge alder samt overgrebenes omfang, art og stærkt krænkende karakter. Landsretten stadfæstede byrettens strafudmåling, som fandtes passende efter forholdenes antal og karakter samt de af byretten anførte grunde. Anklagemyndigheden ankede med Procesbevillingsnævnets tilladelse dommen til Højesteret, der forhøjede straffen til fængsel i 2 år og 9 måneder. Højesteret lagde herved vægt på grovheden og omfanget af de begåede overgreb, tiltaltes mange tidligere straffedomme for ligeartet kriminalitet samt på de i øvrigt foreliggende oplysninger om tiltaltes personlige forhold. De øvrige sager i denne kategori giver mig ikke anledning til særlige bemærkninger. 5. Samlet vurdering og konklusion Som det fremgår af gennemgangen af de konkrete sager i afsnit 4 ovenfor, omfatter undersøgelsen et bredt spektrum af sager, idet overgreb efter straffelovens 222 varierer fra anden kønslig omgængelse end samleje i kæresteforhold, f.eks. et seksuelt forhold mellem en 14-årig pige og 16-årig dreng, til voksne personers længerevarende og meget grove misbrug af mindre børn. Også sagernes omstændigheder er meget forskellige afhængig af f.eks. misbrugets karakter og varighed, antallet af overgreb, forurettedes alder, antallet af forurettede, eventuel anvendelse af tvang eller pression samt forholdet mellem tiltalte og forurettede, herunder om der f.eks. består et særligt tillids- eller afhængighedsforhold. Disse omstændigheder må naturligvis tillægges afgørende betydning i strafudmålingen, og det kan derfor heller ikke give anledning til bemærkninger, at straffene varierer fra betinget dom uden straffastsættelse til fængsel i 10 år. Sagernes meget forskellige karakter gør det også vanskeligt at foretage en sammenligning, herunder med de straffe, der må antages at være idømt forud for lovændringen. Efter en samlet vurdering af straffene i de foreliggende sager er det imidlertid min opfattelse, at der i langt hovedparten af sagerne i vidt omfang er taget hensyn til, at straffen efter lovændringen skulle skærpes. Endvidere er der fortsat ligesom i redegørelsen fra juni 2006 afsagt et større antal domme med straffe i niveauet fra 2 års fængsel til fængsel i 3 år og 9 måneder end i de tidligere undersøgelser. Der foreligger dog også i undersøgelsen enkelte domme, hvor straffen set i forhold til niveauet i de øvrige sager efter min opfattelse burde have været højere, selv om der muligvis i nogle af disse sager er sket en vis skærpelse i forhold til tidligere praksis. Som eksempler kan nævnes dom 13 (fængsel i 3 måneder betinget), dom 30 (2 års fængsel) samt dom 46 og dom 48 (fængsel i henholdsvis 9 måneder og 1 år og 6 måneder betinget af behandling)

91 18 Hertil kommer, at Straffelovrådet for tiden overvejer spørgsmålet, om der gennem lovgivning kan være anledning til at ændre eller justere strafniveauet i sager om seksuelt misbrug af børn. Jeg finder det derfor hensigtsmæssigt i en ny periode at følge strafudmålingen i disse sager

92 RIGSADVOKATEN Juni 2007 J.nr Straffene i voldssager efter ændringen af straffelovens Indledning Ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven blev strafferammen i straffelovens 244 om simpel vold hævet fra fængsel indtil 1 år og 6 måneder til fængsel indtil 3 år. Strafferammen i 245 om kvalificeret vold blev hævet fra fængsel indtil 4 år til fængsel indtil 6 år, og strafferammen i 246 om vold under særdeles skærpende omstændigheder blev hævet fra fængsel indtil 8 år til fængsel indtil 10 år. Efter lovændringen har Justitsministeriet anmodet Rigsadvokaten om at vurdere strafniveauet efter strafskærpelsen. Rigsadvokaten har på den baggrund afgivet følgende redegørelser om strafniveauet i sager om overtrædelse af straffelovens efter lovændringen i 2002: Januar udsendt ved Rigsadvokaten Informerer nr. 7/2004 Juni udsendt ved Rigsadvokaten Informerer nr. 25/2005 Juni udsendt ved Rigsadvokaten Informerer nr. 23/2006 Denne redegørelse Denne redegørelse indeholder i afsnit 2 en beskrivelse af lovændringen i Konklusionerne i redegørelserne fra januar 2004, juni 2005 og juni 2006 er nærmere beskrevet i afsnit 3, mens de initiativer, som blev iværksat ved Rigsadvokaten Informerer nr. 23/2006, er beskrevet i afsnit 4. I afsnit 5 redegøres for strafudmålingen i konkrete sager om overtrædelse af straffelovens , mens afsnit 6 indeholder en samlet vurdering og konklusion. Bilaget til redegørelsen indeholder eksempler på strafudmålingen i konkrete landsretsdomme. 2. Lov nr. 380 af 6. juni 2002 Som nævnt i afsnit 1 blev strafferammerne i straffelovens bestemmelser om vold forhøjet ved lov nr. 380 af 6. juni 2002, idet strafferammen i 244 om simpel vold blev hævet fra fængsel indtil 1 år og 6 måneder til fængsel indtil 3 år. Strafferammen i 245 om kvalificeret vold blev hævet fra fængsel indtil 4 år til fængsel indtil 6 år, og strafferammen i 246 om vold under særdeles skærpende omstændigheder blev hævet fra fængsel indtil 8 år til fængsel indtil 10 år

93 Lovændringen trådte i kraft den 8. juni 2002 og har virkning for forhold, der begås efter dette tidspunkt. 2 Formålet med forhøjelsen af strafferammerne i straffelovens er ifølge bemærkningerne til lovforslaget i højere grad at lade strafniveauet afspejle den krænkelse af offeret, der finder sted ved forbrydelser af personfarlig karakter, herunder ved voldskriminalitet. Lovændringen tilsigter, at straffen i voldssager gennemgående forhøjes med omkring en tredjedel i forhold til den straf, der efter hidtidig praksis ville være fastsat af domstolene. Det forhøjede strafniveau på omkring en tredjedel skal anvendes i de sager, der falder ind under straffelovens to bestemmelser om den grove vold (straffelovens 245 og 246). Det forudsættes således, at en sag om f.eks. vold efter straffelovens 245, der hidtil af domstolene er blevet straffet med 3 måneders fængsel, efter lovændringen skal straffes med 4 måneders fængsel, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit For så vidt angår strafudmålingen for vold omfattet af straffelovens 244 anføres følgende i bemærkningerne til lovforslaget: Forslaget tilsigter derfor, at den nævnte forhøjelse med omkring en tredjedel i forhold til nuværende praksis som overvejende hovedregel ligeledes skal slå igennem i voldssager, der er omfattet af straffelovens 244. Det gælder f.eks. sager om såkaldt gadevold, hvor gerningsmanden på gaden eller tilsvarende steder overfalder en person, som gerningsmanden ikke kender, og hvor ofret hverken ved ord eller handling kan siges at have foranlediget volden. Her bør der således ske en forhøjelse af strafniveauet også i de tilfælde, hvor gadevolden ikke har haft en så grov karakter, at forholdet er omfattet af straffelovens 245 eller 246. Det samme gælder med hensyn til f.eks. sager om såkaldt familievold det vil sige vold mod en ægtefælle, samlever eller kæreste mv. samt sager om vold mod børn. Samtidig med, at der som overvejende hovedregel tilsigtes en forhøjelse af strafniveauet med omkring en tredjedel i sager om vold efter straffelovens 244, er der efter Justitsministeriets opfattelse grund til at tilstræbe en vis yderligere nuancering af strafniveauet i sager om simpel vold, alt efter hvilken type voldssag der er tale om. Selv om også simpel vold opstået i forbindelse med værtshusbesøg mv. kan indebære en alvorlig krænkelse af ofret, finder Justitsministeriet således ikke, at der i sager af denne karakter sammenlignet med f.eks. sager om såkaldt gadevold eller vold mod børn er tilstrækkelig anledning til generelt at forhøje strafniveauet. Den nævnte strafforhøjelse i sager efter straffelovens 244 tilsigter derfor ikke at slå igennem i sager om såkaldt restaurationsvold. Af lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 1.2. fremgår det samtidig, at fastsættelse af straffen fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder, og at de angivne strafniveauer vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder

94 3 Endelig fremgår det af det nævnte afsnit, at det ikke er hensigten, at de foreslåede forhøjelser skal give sig udslag i en øget anvendelse af betingede domme efter straffelovens 56, kombinationsdomme efter straffelovens 58 eller betingede domme med vilkår om samfundstjeneste. 3. Rigsadvokatens redegørelser fra januar 2004, juni 2005 og juni 2006 om straffene i voldssager efter ændringen af straffelovens Redegørelsen fra januar 2004 Ved skrivelse af 12. juni 2002 anmodede Justitsministeriet Rigsadvokaten om ved udgangen af 2003 af afgive en redegørelse til ministeriet om udviklingen i strafniveauet efter ikrafttrædelsen af lov nr. 380 af 6. juni Til brug for Rigsadvokatens undersøgelse indberettede de regionale statsadvokater 131 landsretsdomme afsagt fra den 1. januar til udgangen af juni Disse afgørelser udgjorde sammen med statsadvokaternes vurdering af dommene samt statsadvokaternes og en række politimestres udtalelser om straffene i ikke ankede byretsdomme grundlaget for undersøgelsen af strafniveauet. For så vidt angår overtrædelse af straffelovens 244 var konklusionen i redegørelsen, at strafudmålingen i landsretsdomme efter min opfattelse måtte antages at være slået igennem i en stor del af sagerne, idet der dog samtidig forelå en del sager, hvor der næppe kunne siges at være sket en skærpelse, eller hvor dette var tvivlsomt. Det fremgik endvidere af redegørelsen, at strafskærpelsen navnlig måtte antages at have givet sig udtryk i sager vedrørende gade- og familievold, som er særligt fremhævet i bemærkningerne til lov nr. 380 af 6. juni Det var endvidere min vurdering, at de forholdsvis få domme vedrørende vold efter straffelovens 245 ikke gav grundlag for at antage, at strafskærpelsen ikke i almindelighed var slået igennem i de mere alvorlige voldssager. Der var dog også eksempler på domme, hvor straffen umiddelbart forekom forholdsvis mild, men hvor det var vanskeligt at vurdere, om de konkrete omstændigheder i sagen havde kunnet begrunde dette. Med hensyn til landsretsdomme vedrørende straffelovens 246 var materialet spinkelt, idet der kun forelå fire domme. Det er endvidere anført, at undersøgelsen af landsretsdomme ikke gav grundlag for en mere sikker vurdering af, hvad der må anses at være normalstraffen for de forskellige former for vold. Dette skyldes både voldssagernes meget forskellige karakter, og at strafudmålingen sker efter en konkret vurdering af samtlige omstændigheder i sagen, herunder optakten til volden, f.eks. skænderier eller provokationer, forholdet mellem forurettede og tiltalte, voldens karakter, forurettedes eventuelle skader og den tiltaltes personlige forhold

95 4 Af de samme grunde blev det anført, at det er vanskeligt at sammenligne domme vedrørende forhold, der er begået før strafskærpelsen, med domme vedrørende forhold, der er begået efter lovændringen. For så vidt angår de laveste straffe - dvs. straffe, der tidligere lå i niveauet dage - er denne vurdering især vanskelig, fordi det i de fleste tilfælde ikke kan siges med sikkerhed, om straffen før lovændringen ville have været 30 eller 40 dage. For så vidt angår straffene i byretsdomme, der ikke var anket, syntes udtalelserne fra en række større politikredse og fra de regionale statsadvokater sammenfattende at vise, at det var opfattelsen, at strafskærpelsen var slået igennem i størsteparten af voldssagerne. Der var dog også en del domme, hvor det var tvivlsomt, om der var sket en forhøjelse af straffen, ligesom der var domme, hvor en sådan forhøjelse ikke kunne anses for at være sket. Sammenfattende konkluderede jeg, at der i vidt omfang i domstolenes strafudmåling i voldssager var taget højde for den skærpelse af straffene med en tredjedel, der var hensigten med ændringen af straffelovens bestemmelser i ved lov nr. 380 af 6. juni Det var dog også i et vist omfang tvivlsomt, om strafskærpelsen havde medført forhøjede straffe i et antal konkrete sager, ligesom der i en del sager var udmålt en straf, hvor der ikke kunne antages at foreligge en forhøjelse med en tredjedel i forhold til de hidtidige straffe Redegørelsen fra juni 2005 I modsætning til redegørelsen fra januar 2004, der som nævnt navnlig byggede på de 131 landsretsdomme afsagt i perioden fra 1. januar til udgangen af juni 2003, byggede redegørelsen fra juni 2005 for det første på en gennemgang af trykte landsrets- og højesteretsafgørelser afsagt efter udløbet af den periode, som var omfattet af redegørelsen fra januar 2004, dvs. fra 1. juli 2003 frem til april Dernæst byggede redegørelsen på en række utrykte landsretsafgørelser, som statsadvokaterne havde indsendt til Rigsadvokaten i forbindelse med de udtalelser, de afgav om strafniveauet. Endvidere var grundlaget for redegørelsen statsadvokaternes udtalelser om udviklingen i strafudmålingen i landsretsdommene i 2004 samt udtalelser fra en række politimestre vedrørende strafudmålingen i ikke ankede byretsdomme. For så vidt angår overtrædelse af straffelovens 244 viste gennemgangen af praksis samt statsadvokaternes og politimestrenes udtalelser, at strafskærpelsen måtte antages at være slået igennem i de fleste af sagerne. Især i byretssagerne forelå dog mange domme, hvor det var vanskeligt at vurdere, om der var sket en skærpelse, ligesom der forelå en række domme, hvor strafskærpelsen næppe var slået fuldt ud igennem. Med hensyn til overtrædelse af straffelovens 245 var det min opfattelse, at strafskærpelsen i det store hele måtte antages at være slået igennem i disse sager

96 5 I sager vedrørende overtrædelse af straffelovens 246 var det min opfattelse, at strafskærpelsen i det væsentligste var slået igennem i retspraksis. Det var samtidig min opfattelse, at der ikke i alle tilfælde var sket en skærpelse fuldt ud med en tredjedel. Jeg anførte endvidere, at undersøgelsen af strafudmålingen fortsat ikke havde givet grundlag for en mere sikker vurdering af, hvad der må anses for at være normalstraffen for de forskellige former for vold, navnlig når overtrædelserne henføres under straffelovens 244 eller 245. Sammenfattende konkluderede jeg på denne baggrund, at der i det væsentligste i domstolenes strafudmåling i voldssager var taget højde for den skærpelse af straffene med en tredjedel, der var hensigten med ændringen af straffelovens bestemmelser i ved lov nr. 380 af 6. juni Redegørelsen fra juni 2006 Redegørelse fra juni 2006 byggede i første række på 347 landsretsdomme, der var afsagt i perioden fra 1. august 2005 til udgangen af januar 2006, som statsadvokaterne havde indsendt til Rigsadvokaten i forbindelse med de udtalelser, de afgav om strafniveauet. Redegørelsen byggede endvidere på en gennemgang af trykte højesteretsafgørelser afsagt efter udløbet af den periode, som var omfattet af redegørelsen fra juni 2005, dvs. fra juni 2005 til udgangen af juni For så vidt angår overtrædelse af straffelovens 244 viste gennemgangen af praksis samt statsadvokaternes udtalelser, at strafskærpelsen måtte antages at være slået igennem i størsteparten af sagerne. Samtidig forelå der dog nogle sager, hvor der næppe kunne siges at foreligge en skærpelse, eller hvor det var tvivlsomt, om der er sket en forhøjelse af straffen i forhold til hidtidig praksis. Med hensyn til overtrædelse af straffelovens 245 var det min opfattelse, at det i en række sager på grund af de meget konkrete omstændigheder var meget vanskeligt at vurdere, om der var sket en skærpelse af straffen, men at der i hovedparten af sagerne var sket en skærpelse af straffen, og at skærpelsen var på omkring 1/3 i forhold til straffen før skærpelsen. Vedrørende overtrædelse af straffelovens 246 var der alene fire domme, men det gav ikke anledning til at ændre min opfattelse fra 2005 om, at strafskærpelsen i det væsentligste var slået igennem i retspraksis. Sammenfattende konkluderede jeg på denne baggrund, at der i det væsentligste i domstolenes strafudmåling i voldssager var taget højde for den skærpelse af straffene med en tredjedel, der var hensigten med ændringen af straffelovens bestemmelser i ved lov nr. 380 af 6. juni

97 6 4. Rigsadvokatens retningslinjer og midlertidige indberetningsordning vedrørende voldssager I forlængelse af redegørelsen fra juni 2006 og efter anmodning fra Justitsministeriet blev der ved Rigsadvokaten Informerer nr. 23/2006 iværksat en ordning, der indebar, at de regionale statsadvokater til Rigsadvokaten skulle indberette domme afsagt af landsretterne, hvor der var sket domfældelse for overtrædelse af ét forhold af vold efter straffelovens , herunder hvor straffen var fastsat under henvisning til straffelovens 247, stk. 1. Ordningen omfattede domme afsagt i perioden fra den 1. september 2006 til udgangen af februar Sager, hvor der var domfældt for mere end ét forhold af vold, og sager, hvor der udover vold indgik anden kriminalitet, eller hvor straffen var fastsat som en fællesstraf, var ikke omfattet af ordningen. Endvidere påhvilede det politikredsene løbende at være særlig opmærksom på alle byretsdomme, hvor der skete domfældelse for overtrædelse af straffelovens , således at sagerne kunne forelægges for statsadvokaterne med henblik på eventuel anke af dommen. 5. Strafudmålingen i sager om overtrædelse af straffelovens Indledning Grundlaget for denne redegørelse er landsretsdomme indberettet af de regionale statsadvokater afsagt i perioden fra 1. september 2006 til udgangen af februar Med henblik på belysning af strafudmålingen, herunder af de konkrete forhold, som indgår i strafudmålingen, er der udvalgt en række landsretsdomme, som er refereret i bilaget til redegørelsen. Dommene er udvalgt under hensyn til, om strafudmålingen i den konkrete afgørelse kan belyse normalstraffen for bestemte typer af vold, herunder også i lyset af strafskærpelsen ved lov nr. 380 af 6. juni 2002, samt de konkrete forhold, som har betydning for straffastsættelsen i voldssager. Mine samlede konklusioner vedrørende straffene for vold efter strafskærpelsen bygger dog ikke alene på de domme, som er refereret i bilaget, men på en gennemgang af alle de domme, som er indberettet fra statsadvokaterne. Da statsadvokaterne ikke har indberettet sager om overtrædelse af straffelovens 245 ved anvendelse af kniv eller sager om overtrædelse af straffelovens 246 bygger mine konklusioner vedrørende denne type af sager på trykte domme afsagt efter afgivelsen af min seneste redegørelse i juni 2006, herunder højesteretsdomme. I afsnit 5.2. er der nærmere redegjort for grundlaget og forudsætningerne for denne redegørelse, mens afsnit 5.3. indeholder generelle bemærkninger om strafudmålingen i voldssager. Afsnit 5.4. vedrører strafudmålingen i sager om vold efter 244, mens afsnit 5.5. og 5.6. omhandler strafudmålingen i sager om vold efter henholdsvis 245 og 246. En sammenfatning og konklusion findes i afsnit

98 De indberettede domme Rigsadvokaten har fra de regionale statsadvokater modtaget 156 landsretsdomme afsagt fra den 1. september 2006 til udgangen af februar 2007, hvor der er sket domfældelse for én overtrædelse af straffelovens for forhold begået efter lovændringen, og hvor straffen ikke er en fællesstraf. Visse domme vedrører to eller flere tiltalte og er talt med i undersøgelsen som flere domme, bl.a. fordi de tiltalte i nogle af dommene er dømt for forskellige dele af voldsudøvelsen og har fået forskellig straf, ligesom voldsudøvelsen i visse tilfælde er henført til forskellige straffebestemmelser. I forbindelse med indberetningerne har statsadvokaterne anvendt et særligt skema, der som udgangspunkt er udfyldt af den mødende anklager. Skemaet indeholder udover en række faktiske oplysninger en vurdering af, hvorvidt der ved straffastsættelsen i sagen er sket en skærpelse af straffen, herunder om skærpelsen har været på omkring en tredjedel som forudsat ved lovændringen. Udover rigsadvokaturens egen gennemgang af de 156 landsretsdomme bygger vurderingen af straffene således også på den vurdering, som statsadvokaterne har foretaget. De 156 indberettede domme fordeler sig således: Sagstype Antal Et forhold af vold efter 244, eventuelt tillige 247, stk. 1, 91 Et forhold af vold efter 244, hvor forholdet tillige er omfattet af 247, stk. 5 2 (vold mod bestemte persongrupper) Restaurationsvold efter 244, som ikke er omfattet af strafskærpelsen 24 Et forhold af vold, som er henført til både 244 og Et forhold af vold efter 245, eventuelt tillige 247, stk Et forhold af vold efter 245, hvor forholdet tillige er omfattet af 247, stk. 2 2 (vold mod bestemte persongrupper) Vold efter Behandlingsdomme 2 Samlet 156 Som det fremgår, er den udøvede vold i 120 af de 156 landsretsdomme, der er indberettet, henført til straffelovens 244, hvilket svarer til ca. 77 procent. Heraf vedrører 24 domme restaurationsvold, som ikke er omfattet af strafskærpelsen. I 33 domme er volden henført til straffelovens 245, hvilket svarer til ca. 21 procent af de indberettede domme. I en dom er volden henført til både 244 og 245, mens volden ikke er henført til 246 i nogen af de indberettede domme. Endelig er der i to domme fastsat en behandlingsdom. For så vidt angår antallet af indberettede domme bemærkes, at indberetningsordningen som nævnt alene har omfattet sager, hvor der er domfældt for ét forhold af vold, hvor der ikke er indgået anden kriminalitet, og hvor straffen ikke er fastsat som en fællesstraf. Denne afgrænsning af indberetningen er valgt, idet det er vanskeligt at udlede noget sikkert om strafudmålingen i navnlig sager efter straffelovens 244, hvis der samtidig indgår andre forhold i strafudmålingen

99 8 Domme vedrørende straffelovens 244 gennemgås nedenfor i afsnit 5.4., mens domme vedrørende straffelovens 245 gennemgås nedenfor i afsnit 5.5. I afsnit 5.6. gennemgås to trykte domme vedrørende straffelovens 246. For så vidt angår vold efter straffelovens 244 er gennemgangen i afsnit 5.4. opdelt i gadevold, familievold, tilfældig konfliktvold, anden type vold og restaurationsvold, hvilket ligeledes var tilfældet i redegørelsen fra juni De sager, hvor volden er henført til straffelovens 245 og 246, er nedenfor udskilt fra de enkelte grupper og behandles særskilt, idet sagerne vedrørende straffelovens 245 er opdelt efter, hvilket våben mv. der er anvendt i forbindelse med den udøvede vold. Herved anvendes samme systematik som i Rigsadvokatens oversigt af 14. februar 2002 om straffe i voldssager, der var medtaget som bilag 3 til forslaget til lov nr. 380 af 6. juni 2002, og som i redegørelserne fra januar 2004 og juni I redegørelsen henvises til en række af de domme, som er beskrevet i bilaget til redegørelsen Generelt om strafudmålingen i voldssager I redegørelsen fra januar 2004 er der beskrevet en række forhold vedrørende strafudmålingen i voldssager. I redegørelsen anføres således: Strafferammerne for vold i straffelovens 244, 245 og 246 er efter lovændringen henholdsvis bøde eller fængsel indtil 3 år, fængsel indtil 6 år og fængsel indtil 10 år. Allerede disse meget vide strafferammer fra bøde til fængsel i 10 år viser, at vold kan forekomme i et meget bredt spektrum af sager. Vold, der henføres til straffelovens , spænder således fra den helt simple vold i form af et enkelt slag eller skub uden personskade til den alvorligere vold, f.eks. slag, herunder med redskaber, eller spark, der har skader til følge, og til den særdeles alvorlige vold, der fører til, at forurettede får invaliderende varige mén eller afgår ved døden. Omstændighederne i voldssagerne kan også være meget forskellige. Der kan f.eks. være tale om skænderi eller provokationer mellem berusede, hvor det er mere tilfældigt, at den ene frem for den anden slår først, eller i den groveste form, hvor en voksen mishandler et spædbørn. De straffe, der udmåles af domstolene i voldssager, spænder da også i praksis helt fra dagbøder til meget langvarige fængselsstraffe. Denne store spredning i strafudmålingen er også afspejlet i bilag 3 til lovforslaget, hvor der er givet eksempler på strafudmålingen i forskellige typer af voldssager. Der kan f.eks. henvises til, at straffene for vold ved anvendelse af kniv efter straffelovens 245 før lovændringen i en række undersøgte domme varierede fra fængsel i 3 måneder til fængsel i 2 år og 6 måneder, og ved vold efter straffelovens 245 uden redskab varierede fra fængsel i 40 dage til fængsel i 2 år. At der er tale om sager af så forskellig karakter medfører, at det selv inden for de enkelte bestemmelser er vanskeligt at sammenligne konkrete sager. I modsætning til andre typer af straffe

100 sager, hvor strafudmålingen sker på grundlag af mere objektive forhold, f.eks. i narkotikasager efter mængden af narkotika, sker strafudmålingen i voldssager i højere grad på grundlag af en række forskellige konkrete forhold, hvoraf voldens karakter nok har størst betydning, men dog kun udgør ét element. Der foreligger således forholdsvis sjældent flere sager, hvor den udøvede vold og omstændighederne ved voldsudøvelsen er helt identiske. For hovedparten af de gennemgåede domme, hvor der er sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens , gælder da også, at strafudmålingen ifølge præmisserne i dommene er sket efter en meget konkret vurdering af omstændighederne i sagen. De forhold, der navnlig har betydning ved straffastsættelsen, er optakten til volden, herunder f.eks. skænderi eller provokationer, voldens karakter, forurettedes eventuelle skader og den tiltaltes personlige forhold. Også forholdet mellem tiltalte og forurettede spiller ind. Alle de nævnte forhold kan også få betydning, når det vurderes, om straffen bør være betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste. Det er derfor vanskeligt at nå til sikre konklusioner ved en sammenligning af straffene i voldssager, herunder ved en sammenligning af straffene forud og efter en strafskærpelse. Hertil kommer, at det særligt ved vold efter straffelovens 244 kan være svært at vurdere, om den tilsigtede skærpelse af straffen med en tredjedel i de voldssager, der før lovændringen medførte de laveste straffe, er slået igennem. Det er ofte helt konkrete omstændigheder i de enkelte sager, der afgør, om en straf efter det tidligere niveau ville have været fængsel i 30 dage eller fængsel i 40 dage, og om straffen for vold begået efter lovændringens ikrafttræden derfor skal være 40 dages fængsel eller 60 dages fængsel. 9 Disse generelle bemærkninger om strafudmålingen i voldssager gør sig også gældende i forhold til de domme, som indgår i denne redegørelse Straffelovens Indledning Straffelovens 244 om simpel vold har efter ændringen ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 følgende ordlyd: 244. Den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år. Bestemmelsen finder anvendelse på vold i form af slag med flad hånd og knytnæveslag, kast med genstande, der rammer en anden, benspænd, førergreb, bid og lignende. Det kan i den forbindelse nævnes, at Højesteret i U H har udtalt, at spyt i ansigtet på en anden person er en handling af en sådan karakter, at den må anses for et legemsangreb, der er omfattet af straffelovens 244. Langt de fleste sager om vold bedømmes efter denne bestemmelse, og som nævnt i afsnit 5.2. vedrører ca. 77 pct. af de indberettede landsretsdomme vold efter straffelovens 244. I redegørelsen fra 2004 blev dommene for vold efter straffelovens 244 opdelt i domme vedrørende gadevold, familievold, tilfældig konfliktvold, anden type konfliktvold og restaurationsvold. Sammenfattende forelå der i redegørelsen fra 2004 i alt 47 sager om vold efter straffelovens 244, hvor der

101 10 kun var dømt for ét forhold af vold og ikke for anden kriminalitet, og hvor straffen ikke var udmålt som en fællesstraf. På baggrund af disse sager konkluderede jeg, at strafskærpelsen måtte antages at være slået igennem i en stor del af de sager, der vedrørte overtrædelse af straffelovens 244. Samtidig forelå der dog en del sager, hvor der næppe kunne siges at foreligge en skærpelse, eller hvor det var tvivlsomt, om der var sket en forhøjelse af straffen i forhold til hidtidig praksis. Redegørelsen fra juni 2005 var ikke opdelt i forskellige voldstyper indenfor de domme, hvor volden var henført til straffelovens 244. Redegørelsen fra juni 2005 viste, at for så vidt angår knytnæveslag i ansigtet, der er en af de oftest forekommende former for vold efter straffelovens 244, må det antages, at normalstraffen, der før strafskærpelsen var dage, efter strafskærpelsen er dage. Sammenfattende viste gennemgangen af trykte og utrykte afgørelser, at der fortsat var en spredning i strafudmålingen vedrørende overtrædelse af straffelovens 244, og at straffen fortsat i udpræget grad var afhængig af de konkrete omstændigheder. I redegørelsen fra juni 2006 var dommene for vold efter straffelovens 244 også opdelt i domme vedrørende gadevold, familievold, tilfældig konfliktvold, anden type konfliktvold og restaurationsvold. Sammenfattende forelå der i redegørelsen fra 2006 i alt 114 sager om vold efter straffelovens 244, hvor der kun var dømt for ét forhold af vold og ikke for anden kriminalitet, og hvor straffen ikke var udmålt som en fællesstraf. På baggrund af disse sager konkluderede jeg, at strafskærpelsen måtte antages at være slået igennem i størsteparten af de sager, der vedrørte overtrædelse af straffelovens 244. Samtidig forelå der dog nogle sager, hvor der næppe kunne siges at foreligge en skærpelse, eller hvor det var tvivlsomt, om der var sket en forhøjelse af straffen i forhold til hidtidig praksis. Afsnit indeholder en gennemgang af dommene om overtrædelse af straffelovens 244, der er afsagt i perioden fra 1. september 2006 til udgangen af februar Gadevold I betænkning nr. 1099/1987 om strafferammer og prøveløsladelse, side 142, er gadevold beskrevet som tilfælde, hvor voldsmanden på gaden, i S-tog eller på tilsvarende steder overfalder en ham ubekendt person, oftest uden nogen anledning i ord eller handlinger fra den overfaldnes side. Det fremgår af min redegørelse fra januar 2004, at straffene for gadevold var udmålt i niveauet dages fængsel. Undersøgelsen fra juni 2006 viste, at straffene for gadevold var udmålt i niveauet fra 30 dages fængsel til fængsel i 4 måneder. Der er indberettet 17 landsretsdomme vedrørende gadevold, hvor sagen alene omfatter ét tilfælde af vold efter straffelovens 244, eventuelt tillige 247, stk. 1. En af disse domme er afgjort med en behandlingsdom. Der indgår således 16 domme i undersøgelsen

102 Der er i de nævnte 16 domme udmålt straf fra fængsel i 30 dage til fængsel i 4 måneder, jf. skemaet nedenfor. I syv domme er straffen ubetinget, mens straffen i otte domme er betinget, og en af dommene er afgjort med en kombinationsdom, hvor en del af straffen er betinget. Otte domme (dom 1-8) er beskrevet i bilaget. Straf Domfældelse Domfældelse efter straffelovens Betinget Ubetinget Kombinations- I alt efter straffelovens 244 jf. 247, dom 244 stk dage dage 60 dage mdr mdr I alt Den udøvede vold har bestået i bl.a. spark, knytnæveslag og slag med flad hånd. Som det fremgår af skemaet ovenfor, er der i seks af dommene fastsat en straf af fængsel i 40 dage. Heraf er straffen gjort betinget i tre domme. Tre af dommene er beskrevet i bilaget. Dom 1 giver mig ikke anledning til bemærkninger, idet den bekræfter, at straffen for et knytnæveslag i ansigtet/hovedet efter strafskærpelsen som udgangspunkt er dages ubetinget fængsel. I dom 2 havde tiltalte tildelt forurettede et slag på næsen med flad hånd. Det må antages, at normalstraffen i sådanne sager er fængsel mellem dage. Da der forelå skærpende omstændigheder i sagen, idet forurettede blev slået, mens han kørte på knallert, er det min opfattelse, at straffen på fængsel i 40 dage må antages at være i overensstemmelse med intentionerne i lov nr. 380 af 6. juni I dom 3, der vedrørte knytnæveslag mod flere forurettede, og hvor straffen blev fastsat til fængsel i 40 dage, er jeg ligesom statsadvokaten af den opfattelse, at der ved strafudmålingen næppe er taget højde for den tilsigtede skærpelse. Det har dog formentlig haft væsentlig betydning for strafudmålingen i formildende retning, at forholdet er begået uden for et diskotek i forbindelse med en diskussion mellem flere personer. Det fremgår af skemaet ovenfor, at der i halvdelen (otte) af dommene er fastsat en straf af fængsel i 60 dage eller derover. Heraf er straffen gjort betinget i tre domme og fastsat som en kombinationsdom i en dom. Fem af dommene er beskrevet i bilaget. Dom 4, 5 og 6, der alle medførte fængsel i 60 dage, giver mig ikke anledning til bemærkninger, idet jeg finder, at disse domme bekræfter, at straffen for flere knytnæveslag i ansigtet, eventuelt begået af

103 flere i forening, eller slag med flad hånd med mere alvorlige følger i almindelighed bør udmåles til fængsel i 60 dage eller derover. 12 Dom 7, der medførte fængsel i 4 måneder, hvoraf 40 dage blev gjort ubetinget, giver mig ikke anledning til bemærkninger. Dommen vedrører en sag med et knytnæveslag i ansigtet med alvorlige - uforsætlige - følger (livstruende blødning i kraniet), og der er ved strafudmålingen også taget hensyn til tiltaltes unge alder. For så vidt angår sager, hvor tiltalte tidligere er straffet for vold, er der i bilaget refereret dom 8, som efter min - og statsadvokatens - opfattelse er udtryk for en skærpelse af straffen. I denne sag havde tiltalte tildelt forurettede et knytnæveslag i ansigtet. Henset til, at normalstraffen efter strafskærpelsen i sådanne tilfælde er dages fængsel, finder jeg, at en straf på 60 dage i den foreliggende sag er i overensstemmelse med intentionerne i lov nr. 380 af 6. juni 2002, når der foreligger skærpende omstændigheder i form af, at tiltalte tidligere er straffet for vold. For så vidt angår de domme, hvor straffen er gjort betinget, er begrundelsen i dommene især tiltaltes personlige forhold, herunder eventuelt ung alder, samt voldsforholdets beskaffenhed og omstændighederne forud for den udøvede vold. Det fremgår også af dom 4 og dom 7, der er refereret i bilaget. De regionale statsadvokater har vurderet, at der i 10 af de 16 domme er sket en skærpelse af straffen i overensstemmelse med bemærkningerne til loven, dog således at det i tre af sagerne vurderes, at der er sket en skærpelse med mindre end 1/3. I fem af dommene finder statsadvokaterne det vanskeligt at vurdere, om der foreligger en skærpelse, og i en sag finder statsadvokaten ikke, at der er sket en skærpelse. Sammenfattende er straffene i de 16 domme udmålt i niveauet 30 dages fængsel til 4 måneders fængsel. Dommene er opdelt i to lige store grupper med hver seks domme, hvor straffen er fastsat til fængsel i henholdsvis 40 og 60 dage, mens der er fastsat fængsel udmålt i 3-4 måneder i to domme. I forhold til redegørelsen fra juni 2006 er der forholdsmæssigt afsagt væsentligt flere domme med straffe på 40 dage eller derover. Statsadvokaterne har vurderet, at der i langt hovedparten af sagerne er sket en skærpelse af straffen i overensstemmelse med lovændringen. På den baggrund og efter en gennemgang af de indsendte domme er det rigsadvokaturens opfattelse, at strafskærpelsen gennemgående har givet sig udslag i en forhøjet straf i overensstemmelse med lovændringen Familievold Familievold omfatter ifølge betænkning nr. 1099/1987, side 142, navnlig tilfælde, hvor vold udøves over for en hustru, samlever, kæreste eller lignende, eventuelt en person, som gerningsmanden tidli

104 gere har haft et sådant forhold til og nu har opsøgt. Familievold omfatter ikke vold mod børn, jf. afsnit nedenfor om anden type vold. 13 Af redegørelsen fra januar 2004 fremgår det, at straffen blev fastsat til mellem 20 dages fængsel og fængsel i 4 måneder. De fleste straffe var udmålt til fængsel i 40 dage. Af redegørelsen fra juni 2006 fremgår det, at straffen blev fastsat til mellem 20 dages fængsel og fængsel i 3 måneder. De fleste straffe blev udmålt til fængsel i 40 dage. Der er nu indberettet 15 landsretsdomme, der vedrører familievold, og hvor sagen alene omfatter et forhold af vold efter 244, eventuelt tillige 247, stk. 1. En af disse domme er afgjort med en behandlingsdom. Der indgår således 14 domme i undersøgelsen. Straffene er i de 14 domme udmålt i niveauet fra dagbøder (en sag) til fængsel i 3 måneder. Som det fremgår af nedenstående skema, er straffen i tre ud af de 14 domme betinget. Syv domme er beskrevet i bilaget (dom 9-15). Straf Domfældelse Domfældelse Betinget Ubetinget Kombinations I alt efter straffelovens efter straffelo- dom 244 vens 244 jf. 247, stk. 1 Dagbøder dage dage dage dage mdr I alt Karakteren af den udøvede vold i sagerne om familievold varierer. Volden omfatter således udover slag, herunder knytnæveslag, også skub og spark og tilfælde, hvor tiltalte har trukket forurettede ved håret. Det må formodes, at vold i familieforhold - i hvert fald mellem parter i samlivsforhold - forud for lovændringen har medført straffe, der ligger under det niveau, der har været anvendt for tilsvarende vold i andre relationer. Baggrunden for disse lavere straffe er oftest, at vold over for en samlever udøves som en reaktion i anledning af sårede følelser, jalousi eller en længerevarende uoverensstemmelse. Denne praksis er bl.a. afspejlet i dom 9, 10 og 13, hvor straffen er fastsat under det niveau, der gælder for vold i andre relationer. Straffen på 60 dages fængsel i dom 12, der vedrørte to episoder med et slag i ansigtet og flere slag og spark på kroppen mod tiltaltes fraseparerede ægtefælle, er vanskelig at vurdere, da retten lagde vægt på det i øvrigt gode forhold mellem tiltalte og forurettede. Dommen må dog antages at være udtryk for en skærpelse

105 14 Dom 11, der medførte fængsel i 60 dage i førstegangstilfælde, og dom 14 og 15, der medførte fængsel i 3 måneder i gentagelsestilfælde, giver mig ikke anledning til bemærkninger, idet dommene må anses for at være udtryk for en skærpelse af straffen i overensstemmelse med intentionerne ved lov nr. 380 af 6. juni Som det fremgår af skemaet ovenfor, er der i én dom udmålt en straf i form af dagbøder. I denne sag var tiltalte kommet for sent, da han skulle afhente sine børn til samvær, og forurettede, der var mor til børnene, havde derfor indledt en diskussion med tiltalte. Tiltalte skubbede forurettede, efter sin egen forklaring for at få adgang til børnene, hvorved forurettede faldt og pådrog sig en flænge i baghovedet. By- og landsretten lagde ved strafudmålingen vægt på den mindre grove beskaffenhed af volden og det tilfældige i, at der var sket skade på forurettede. Dommen giver mig under hensyn til disse konkrete omstændigheder ikke anledning til bemærkninger. De regionale statsadvokater har vurderet, at der i 10 ud af de 14 domme er sket en skærpelse af straffen i overensstemmelse med bemærkningerne til loven, dog således at det i to af sagerne vurderes, at der er sket en skærpelse med mindre end 1/3. I to domme finder statsadvokaterne, at det er vanskeligt at vurdere, hvorvidt der er sket en skærpelse, mens det i to af sagerne vurderes, at der ikke er sket en skærpelse. Generelt er strafudmålingen i sagerne vedrørende familievold meget konkret begrundet, og navnlig i denne type sager lægges der betydelig vægt på omstændighederne i forbindelse med voldsudøvelsen, herunder om voldsudøvelsen har fundet sted på grund af jalousi, eller om voldsudøvelsen sker samtidig med eller i forlængelse af samlivsophævelse. Sammenfattende er straffene i de indberettede domme, hvor der alene er sket domfældelse for ét forhold af vold, fastsat til mellem dagbøder (en sag) og fængsel i 3 måneder. De fleste straffe er udmålt til fængsel i over 40 dage, således at størsteparten af straffene er udmålt til fængsel i 60 dage. Statsadvokaterne har vurderet, at der med sikkerhed er sket en strafskærpelse i 10 ud af de 14 domme, hvilket er en markant stigning i forhold til redegørelsen fra juni 2006, hvor statsadvokaterne kun vurderede, at det var tilfældet i halvdelen af sagerne. Under hensyn til de mange konkrete omstændigheder, der bliver lagt vægt på i sager om familievold, er det vanskeligt at sige, hvad straffen var før strafskærpelsen, men det er dog rigsadvokaturens opfattelse, at strafskærpelsen i langt størsteparten af sagerne har givet sig udslag i en forhøjet straf i overensstemmelse med lovændringen Tilfældig konfliktvold I betænkning nr. 1099/1987, side 143, er tilfældig konfliktvold beskrevet som en gruppe med uskarpe grænser, som omfatter tilfælde, hvor der opstår diskussion eller åben konflikt mellem gerningsmanden

106 15 og en anden, som han forbigående er kommet i kontakt med, f.eks. vold udøvet over for en taxa- eller buschauffør, en kontrollør eller lignende. I bilag 3 til lovforslaget er vold opstået i forbindelse med trafikale forhold ligeledes medtaget i denne gruppe. I redegørelsen fra januar 2004 var der fastsat straffe i niveauet dages fængsel. I lidt over halvdelen af dommene var straffen fastsat til fængsel i 40 dage. I redegørelsen fra juni 2006 var der fastsat straffe i niveauet fra 14 dages fængsel til fængsel i 4 måneder. Over halvdelen af straffene var fastsat til fængsel i dage. Der er indberettet 42 domme, der vedrører ét forhold af tilfældig konfliktvold efter 244, eventuelt tillige 247, stk. 1. Ni domme er beskrevet i bilaget (dom 16-24). Straffene er i disse sager udmålt i niveauet fra dagbøder (en dom) til fængsel i 3 måneder. Som det fremgår af nedenstående skema, er der i 10 domme ud af de 42 fastsat en betinget straf. Straf Domfældelse efter straffelovens 244 Domfældelse efter straffelovens 244, jf. 247, stk. 1 Betinget Ubetinget Kombinationsdom Dagbøder dage dage dage dage dage dage dage mdr I alt I alt Den udøvede vold omfatter slag, herunder knytnæveslag, og spark samt tilfælde, hvor tiltalte har nikket forurettede en skalle. Dom 18 og 19 giver mig ikke anledning til bemærkninger, idet dommene bekræfter, at straffen for et knytnæveslag i ansigtet/hovedet som udgangspunkt er mellem dages ubetinget fængsel. Dom 20 og 21, hvor de tiltalte blev straffet med fængsel i 60 dage for at have nikket forurettede en skalle, er efter min opfattelse begge udtryk for en skærpelse af straffen. Disse domme skal ses i sammenhæng med dom 29, der vedrører restaurationsvold, som ikke er omfattet af strafskærpelsen. I denne sag blev tiltalte straffet med fængsel i 40 dage for tilsvarende vold. Restaurationsvold efter straffelovens 244 er nærmere omtalt nedenfor. I dom 16, 17, 22, 23 og 24, hvor der er udmålt straffe på fængsel fra 14 dage til 3 måneder, er der efter rigsadvokaturens opfattelse taget højde for strafskærpelsen. Det bemærkes, at dom nr. 16, hvor der

107 16 blev fastsat en straf på fængsel i 14 dage betinget, vedrørte spyt i ansigtet på en cyklist. Straffen skal ses i sammenhæng med, at Højesteret i U H fastsatte straffen for spyt i ansigtet til fængsel i 20 dage, men i denne sag blev straffen fastsat som en fællesstraf med en tidligere dom på 14 dages fængsel for overtrædelse af bl.a. straffelovens 119, stk. 1. For så vidt angår dom 22 (fængsel i 60 dage), der vedrørte flere knytnæveslag i ansigtet på forurettede, er det tvivlsomt, om der fuldt ud er taget højde for strafskærpelsen. Strafudmålingen harmonerer dog med straffen i dom 24, hvor tiltalte, der tidligere var straffet for vold, blev idømt fængsel i 3 måneder for tre knytnæveslag i ansigtet og en skalle. For så vidt angår de domme, hvor straffen er betinget, er begrundelsen i dommene især tiltaltes personlige forhold, herunder eventuelt ung alder, samt voldsforholdets beskaffenhed og omstændighederne forud for den udøvede vold. Det fremgår også af de i bilaget refererede domme (dom 16, 17, 20 og 21). Der er i én dom udmålt en straf i form af dagbøder. I denne sag var tiltalte og forurettede, der begge var fodterapeuter, uenige om ophøret af deres forretningssamarbejde. I forbindelse hermed var der opstået en diskussion samt skubben parterne imellem. Tiltalte havde herefter slået forurettede på skulderen med knyttet hånd. Landsretten lagde ved strafudmålingen vægt på, at tiltalte havde tildelt forurettede knytnæveslaget efter, at parterne havde skubbet til hinanden. Dommen, der illustrerer de konkrete forhold, som har betydning for strafudmålingen i voldssager, giver mig ikke anledning til bemærkninger. De regionale statsadvokater har vurderet, at der i 27 ud af de 42 domme er sket en skærpelse af straffen med 1/3. I 14 domme finder statsadvokaterne det vanskeligt at vurdere, om der er sket en skærpelse af straffen, og i én sag vurderes det, at der ikke er sket en skærpelse af straffen. Sammenfattende er der i de 42 domme, som indgår i vurderingen, udmålt straffe i niveauet fra dagbøder (en dom) til fængsel i 3 måneder. De fleste straffe er fastsat til fængsel i dage, og i hovedparten af sagerne er straffen fastsat over 40 dages fængsel, hvilket er en stigning i forhold til redegørelsen fra juni Statsadvokaterne har som nævnt også vurderet, at der i 27 ud af de 42 domme er sket en skærpelse af straffen, hvilket endvidere er en stigning i forhold til min seneste redegørelse. På den baggrund og efter en gennemgang af de indsendte domme er det rigsadvokaturens opfattelse, at strafskærpelsen gennemgående har givet sig udslag i en forhøjet straf i overensstemmelse med lovændringen Anden type vold I betænkning nr. 1099/1987 er vold inddelt i en række forskellige kategorier, herunder gadevold, familievold og tilfældig konfliktvold. Herudover er der opstillet en række andre kategorier, som i denne redegørelse er samlet under betegnelsen anden type vold. Anden type vold omfatter bl.a. vold mod

108 17 børn og vold begået under private fester. Afgrænsningen mellem gadevold og tilfældig konfliktvold på den ene side og anden type vold på den anden side kan være vanskelig. Imidlertid er definitionen ikke afgørende, idet det navnlig er omstændighederne omkring den udøvede vold, der har betydning for strafudmålingen. Som det fremgår af redegørelsen fra januar 2004, blev straffene fastsat i niveauet dages fængsel, således at straffen i de fleste domme var fastsat til fængsel i 40 dage. Det fremgår af redegørelsen fra juni 2006, at straffene blev fastsat i niveauet 14 dages fængsel til 4 måneders fængsel, dog således, at der i to domme var fastsat en betinget dom med udsat straffastsættelse. De fleste af straffene var fastsat til fængsel i 30 eller 60 dage. Der er indberettet 19 landsretsdomme, der alene omfatter ét forhold af vold efter 244, eventuelt tillige 247, stk. 1. Tre af disse domme er beskrevet nærmere i bilaget (dom 25-27). Straffene er udmålt i niveauet fængsel i 30 dage til fængsel i 4 måneder. Der er i fire domme udmålt en betinget straf. Straf Domfældelse for Domfældelse for straffelovens Betinget Ubetinget I alt straffelovens jf. 247, stk dage dage dage mdr mdr I alt Den udøvede vold omfatter bl.a. knytnæveslag, spark og tilfælde, hvor tiltalte har nikket forurettede en skalle. I dom 26 (fængsel i 40 dage) er der efter rigsadvokaturens opfattelse taget højde for strafskærpelsen. Efter rigsadvokaturens opfattelse er der ligeledes sket en skærpelse af straffen i dom 27 (fængsel i 3 måneder), hvor tiltalte også tidligere var straffet for vold. I dom 25 blev to 15-årige tiltalte straffet med 40 dages betinget fængsel for at have tildelt en 13-årig dreng knytnæveslag i ansigtet, slag i maven og spark over benene, mens det blev optaget på en mobiltelefon. Henset til, at de tiltalte kun var 15 år, hvilket kan medføre en mildere bedømmelse, må det efter rigsadvokaturens opfattelse antages, at der er taget hensyn til strafskærpelsen. Statsadvokaterne har vurderet, at der i 12 domme er sket en skærpelse, dog således at det i tre sager vurderes, at der er sket en skærpelse med mindre end 1/3. I seks domme finder statsadvokaten det vanskeligt at vurdere, hvorvidt der er sket en skærpelse, mens det i en sag vurderes, at der ikke er sket en skærpelse

109 18 Sammenfattende fremgår det, at straffene er fastsat i niveauet 30 dages fængsel til 4 måneders fængsel. Der er generelt fastsat længere straffe end i redegørelsen fra juni De fleste straffe er fastsat til fængsel i 40 dage eller derover mod 30 dage i Statsadvokaterne har vurderet, at der i 12 domme er sket en skærpelse, hvilket er mere end en fordobling i forhold til min redegørelse fra sidste år. På den baggrund og efter en gennemgang af de indsendte domme er det rigsadvokaturens opfattelse, at strafskærpelsen har givet sig udslag i en forhøjet straf i overensstemmelse med lovændringen Restaurationsvold I betænkning nr. 1099/1987, side 142, er restaurationsvold beskrevet som den situation, der resulterer i vold på en restauration. Volden kan udøves over for en person, der var gerningsmanden ubekendt, eller som han enten i forvejen var eller tilfældigt er kommet i selskab med, i sjældne tilfælde en tjener, bartender eller garderobemand. Restaurationsvold efter straffelovens 244 er ikke omfattet af strafskærpelsen, men med henblik på at kunne sammenligne og dermed vurdere, hvorvidt der inden for de øvrige voldstyper er sket en skærpelse af straffen, har statsadvokaterne ligeledes indberettet landsretsdomme vedrørende restaurationsvold. Der er indberettet 24 landsretsdomme vedrørende restaurationsvold, hvor volden er henført til 244, og eventuelt 247, stk. 1, og hvor dommen alene omfatter ét forhold af vold. Fire domme er beskrevet i bilaget (dom 28-31). I de 24 sager er der udmålt straffe i niveauet fra fængsel i 20 dage til fængsel i 3 måneder. Som det fremgår af nedenstående skema, er der i fire domme fastsat en betinget straf. Straf Domfældelse for straffelovens 244 Domfældelse for straffelovens 244 jf. 247, stk. 1 Betinget Ubetinget I alt 20 dage dage dage dage mdr I alt Sagerne omfatter slag, herunder knytnæveslag, spark samt tilfælde, hvor tiltalte har nikket forurettede en skalle. Det fremgår af de enkelte domme (bl.a. dom 30), at et knytnæveslag under skærpende omstændigheder straffes med fængsel i 40 dage, hvorfor straffen i normaltilfælde, når der er tale om restaurationsvold efter straffelovens 244, må antages at være omkring 30 dage. Dette bekræftes også af dom 31,

110 hvor straffen for en tiltalt, der tidligere var straffet for vold, blev fastsat til 40 dages fængsel for et knytnæveslag i ansigtet. 19 Straffen for at nikke en skalle er i et tilfælde udmålt til 40 dages fængsel (dom 29), hvilket skal ses i sammenhæng med, at straffen, når der ikke er tale om restaurationsvold, er dages fængsel, jf. afsnittet ovenfor. Dette er efter min opfattelse i overensstemmelse med det tilkendegivne i forarbejderne til lovændringen, hvorefter restaurationsvold efter straffelovens 244 ikke er omfattet af strafskærpelsen Sammenfatning vedrørende strafudmålingen for overtrædelse af straffelovens 244 Som det fremgår ovenfor, omfatter denne undersøgelse landsretsdomme om vold efter straffelovens 244, hvor der kun er dømt for ét forhold af vold og ikke for anden kriminalitet, og hvor straffen ikke er udmålt som en fællesstraf. Der foreligger 91 sager af denne art. Statsadvokaterne vurderer, at der i 59 af disse sager er sket en skærpelse af straffen, dog således at det i otte sager vurderes, at skærpelsen ikke er sket med en tredjedel som forudsat i forarbejderne til lov nr. 380 af 6. juni 2002, mens statsadvokaterne i 27 sager finder det vanskeligt at vurdere, om der er sket en skærpelse. I fem sager finder statsadvokaterne ikke, at der er sket en skærpelse af straffen. For så vidt angår gadevold, tilfældig konfliktvold og anden vold har statsadvokaterne vurderet, at der i langt de fleste sager er sket en skærpelse. I sager om familievold har statsadvokaterne fundet, at der er sket en skærpelse i den overvejende hovedpart af sagerne. Efter en gennemgang af alle de domme, som statsadvokaterne har indberettet, er det rigsadvokaturens opfattelse, at strafskærpelsen i almindelighed er slået igennem. Dette bekræftes også ved en gennemgang af sagerne vedrørende restaurationsvold efter straffelovens 244, som ikke er omfattet af strafskærpelsen. I denne gruppe sager ligger strafniveauet således generelt lidt lavere end i de andre sager om vold efter 244. I langt hovedparten af de gennemgåede domme er strafudmålingen ifølge præmisserne i dommene som hidtil også sket efter en meget konkret vurdering af omstændighederne i sagen. De forhold, der navnlig har betydning ved straffastsættelsen, er optakten til volden, herunder f.eks. skænderi eller provokationer, voldens karakter, forurettedes eventuelle skader og den tiltaltes personlige forhold. Også forholdet mellem tiltalte og forurettede spiller ind. Statsadvokaterne har vurderet, at der ikke er sket en skærpelse i fem sager. I én af dommene er jeg ligesom statsadvokaten af den opfattelse, at der ved strafudmålingen næppe er taget højde for den tilsigtede skærpelse, jf. punkt I fire af dommene er der henvist til konkrete omstændigheder, her

111 under personlige forhold og voldens karakter, der taler i formildende retning, og som efter min opfattelse kan gøre det vanskeligt at vurdere, om der er sket en skærpelse. 20 Sammenfattende er det således min opfattelse, at strafskærpelsen i det væsentligste er slået igennem i sagerne, der vedrører overtrædelse af straffelovens 244. Der foreligger alene enkelte sager, hvor det er vanskeligt at vurdere, om der er sket en forhøjelse af straffen i forhold til hidtidig praksis og kun meget få sager, hvor straffen ikke kan anses for at være fastsat i overensstemmelse med strafskærpelsen. I disse meget få sager foreligger der dog konkrete formildende omstændigheder, som kan begrunde en fravigelse af udgangspunktet for straffastsættelsen. I øvrigt bemærkes, at det fremgår af en foreløbig opgørelse (maj 2007) fra Justitsministeriets Forskningsenhed vedrørende udviklingen i anmeldelsestallene og straffe for vold, at der siden 2002 har været tale om en stigning i den gennemsnitlige længde af ubetingede frihedsstraffe for vold efter straffelovens 244, således at den gennemsnitlige længde var 69 dage i 2001, mens den steg til 75 dage i 2002, og i 2006 var 90 dage. Disse tal taler også for, at strafskærpelsen generelt er slået igennem. Det bemærkes dog, at opgørelsen omfatter alle sager, hvor voldsforholdet er hovedforholdet, men der indgår således også sager, hvor tiltalte er domfældt for anden kriminalitet Straffelovens Indledning Straffelovens 245, stk. 1, har efter ændringen ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 følgende ordlyd: Den, som udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel i indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særlig skærpende omstændighed. Et legemsangreb vil normalt blive anset for at være af særlig rå, brutal eller farlig karakter og dermed omfattet af straffelovens 245, stk. 1, såfremt der er anvendt våben, såsom geværer, pistoler, økser, knive mv., eller kastet med genstande, der kan påføre ofret ikke uvæsentlige skader. Slag med redskaber, som f.eks. ølflasker, stave, kæder mv., vil efter omstændighederne også være omfattet af 245, stk. 1. Herudover kan vold uden anvendelse af redskaber være omfattet, hvis angrebet er rettet mod legemsdele, der er særligt sårbare, f.eks. håndkantslag mod halsen, kvælergreb og spark i ansigtet. Mishandling foreligger, når en række voldshandlinger udøvet over en periode fremtræder som udslag af gerningspersonens overlegne stilling i forhold til et offer, der ofte befinder sig i et afhængighedsforhold. Der var i redegørelsen fra januar 2004 indberettet 15 domme, som kun omfattede overtrædelse af straffelovens 245, eventuelt jf. 247, stk. 1, om gentagelse. Af de 15 domme vedrørte fem domme restaurationsvold efter 245, som modsat restaurationsvold efter 244 er omfattet af strafskærpelsen. Straffene var fastsat i niveauet fra fængsel i 50 dage til fængsel i 1 år. Herudover var der i en sag

112 idømt ungdomssanktion. Straffene i hovedparten af sagerne var på fængsel i 3 måneder og derover, og der var i knap halvdelen af de rene domme vedrørende 245 idømt fængsel i 8 måneder og derover. 21 Sammenfattende vedrørende 245 var det min opfattelse, at de forholdsvis få domme vedrørende vold efter straffelovens 245 ikke gav grundlag for at antage, at strafskærpelsen ikke i almindelighed var slået igennem i de mere alvorlige voldssager. For så vidt angår redegørelsen fra juni 2005 var det på grundlag af gennemgangen af retspraksis rigsadvokaturens opfattelse, at strafskærpelsen i det store hele måtte antages at være slået igennem i sager vedrørende overtrædelse af straffelovens 245. Det måtte dog formodes, at der også forekom tilfælde, hvor strafskærpelsen ikke var slået klart igennem, men gennemgangen af praksis gav ikke tydelige eksempler herpå. I redegørelsen fra juni 2006 var det på baggrund af gennemgangen af de 36 domme, der var indgået i undersøgelsen, og en gennemgang af de øvrige domme statsadvokaterne havde indberettet, rigsadvokaturens opfattelse, at dommene vedrørende vold efter straffelovens 245 gav grundlag for at antage, at strafskærpelsen i almindelighed var slået igennem i disse sager Oversigt over straffene fra 1. september 2006 til udgangen af februar 2007 Der er indberettet 33 landsretsdomme, hvor volden er henført til straffelovens 245, eventuelt tillige 247, stk. 1 og stk. 2, og som alene omfatter ét tilfælde af vold. Straffene er i sagerne fastsat i niveauet fra fængsel i 40 dage til fængsel i 3 år. I 31 domme er der fastsat en ubetinget straf, mens straffen i to domme er betinget. Der er således i 94 procent af dommene fastsat en ubetinget straf, hvilket er en stigning i forhold til redegørelsen fra juni 2006, hvor der i 70 procent af dommene var fastsat en ubetinget straf

113 22 Straf Kniv Flasker/ Glas Andre redskaber Uden redskaber I alt Betinget Ubetinget I alt dage 60 dage dage mdr mdr. 5 mdr mdr mdr. 1 år og 9 mdr. 3 år I alt Ved beskrivelsen nedenfor er der anvendt samme opdeling af sagerne som i bilag 3 til lovforslaget, således at sagerne er opdelt efter voldens art i form af knivstik, anvendelse af flasker og glas som våben samt voldsudøvelse uden anvendelse af redskab (spark, skaller, kvælergreb mv.). Herudover er der tilføjet en kategori vedrørende anvendelse af andre redskaber. Der er ikke foretaget en opdeling mellem de domme, hvor volden alene er henført til straffelovens 245, stk. 1, og de domme, hvor der tillige er henvist til 247, stk. 1 eller stk Kniv Der er ikke indberettet domme vedrørende anvendelse af kniv, hvor dommen kun omfatter ét forhold af vold efter straffelovens 245, stk. 1, og eventuelt tillige 247, stk. 1 eller stk. 2. Det kan dog nævnes, at Højesteret den 31. august 2006 (U H) afsagde dom i en sag, hvor en 31-årig tiltalt, der ikke tidligere var straffet for vold, havde stukket en kvindelig forurettet flere gange med en kniv, hvorved hun pådrog sig alvorlig skade i form af overskæring af iskiasnerven. Endvidere havde tiltalte stukket en mandlig forurettet flere gange med kniv. Landsretten henførte forholdet til straffelovens 246, jf. 245, og fastsatte straffen til fængsel i 5 år. Landsretten lagde vægt på grovheden af den vold, der var udøvet over for de to forurettede, der begge fik alvorlige skader, og at den ene forurettede var i overhængende livsfare. Dommen var omtalt i min redegørelse fra juni 2006 under straffelovens 246 (dom nr. 54). Højesteret udtalte, at angrebene på grund af livsfaren og de beskrevne skader havde været af særlig farlig karakter med skærpende omstændigheder, idet de havde haft betydelig skade til følge, jf. straffelovens 245, stk. 1, 1. og 2. pkt. Højesteret fandt derimod ikke, at

114 23 skaderne var tilstrækkeligt alvorlige til at henføre forholdet under straffelovens 246, ligesom legemsangrebet ikke havde en så grov beskaffenhed på trods af det anvendte våben og de alvorlige stik, at det kunne føre til anvendelsen af straffelovens 246. Højesteret fastsatte straffen til fængsel i 4 år, idet der blev lagt vægt på karakteren af den begåede vold, de påførte skader, at overfaldene udsprang af et parforhold og tiltaltes personlige forhold. Der var dissens (2 dommere) for at henføre forholdet under straffelovens 246 og stadfæste landsrettens udmåling af straffen. Det bemærkes endvidere, at der findes en række trykte landsretsdomme, der er afsagt siden redegørelsen fra juni 2006, hvor der alene var tale om et tilfælde af vold med kniv, der er henført til straffelovens 245, stk. 1 Som eksempel kan nævnes Vestre Landsrets dom af 13. juni 2006 (TfK V), der vedrørte vold i forbindelse med en samlivsophævelse. Tiltalte og forurettede havde haft voldsomme uoverensstemmelser, og da de sloges i køkkenet, stak den kvindelige tiltalte forurettede en gang i maven med en kniv, da han stod bøjet over hende. Ved volden fik forurettede mindre gener. Straffen blev under hensyn til, at tiltalte tidligere var straffet for samme type vold, og at der havde været et forudgående slagsmål imellem parterne, fastsat til fængsel i 10 måneder. Endvidere kan nævnes Vestre Landsrets dom af 27. november 2006 (TfK V), hvor tiltalte, der tidligere var straffet for vold, havde stukket forurettede to gange i maveregionen med en kniv, hvorved forurettede fik perforeret bughulen og beskadiget leveren, hvilket nødvendiggjorde en operation. Tiltalte blev endvidere dømt for brugstyveri af en bil efter straffelovens 293 a. Under henvisning til, at tiltalte tidligere var straffet for vold og til knivstikkenes farlighed, blev straffen fastsat til fængsel i 2 år. De nævnte domme giver mig ikke anledning til at antage, at der ikke i almindelighed er taget hensyn til den strafskærpelse, som er forudsat ved lov nr. 380 af 6. juni Flasker og glas mv. Der er indberettet 12 landsretsdomme, som omhandler vold ved anvendelsen af flasker, glas, vaser mv. Straffene er i disse sager udmålt i niveauet fra fængsel i 40 dage til fængsel i 8 måneder. Fem af dommene er beskrevet i bilaget (dom 32-36). Voldsudøvelse med flasker eller glas har oftest karakter af restaurationsvold, som er omfattet af strafskærpelsen, når forholdet er henført til straffelovens 245, og voldsudøvelsen er ofte sket i forbindelse med en tilfældig konflikt, f.eks. fordi der under påvirkning af alkohol er opstået diskussion mellem tiltalte og forurettede. I dom 32 havde tiltalte slået forurettede to gange i hovedet med en glasflaske, hvorved forurettede fik en flænge ved højre øje. Tiltalte blev straffet med fængsel i 60 dage. Der var dissens for at forhøje

115 straffen til 3 måneder, og det fremgår af landsrettens præmisser, at det på grund af tiltaltes gode personlige forhold undtagelsesvis fandtes forsvarligt ikke at forhøje straffen til mere end 60 dage. 24 I dom blev straffen fastsat til fængsel i 3 måneder. I dom 33 havde tiltalte slået forurettede i hovedet med ølflaske. Det var en skærpende omstændighed, at der ikke havde været nogen indledende konflikt mellem parterne, idet tiltalte havde kontaktet forurettede og herefter slået. I dom 34 havde tiltalte slået forurettede i hovedet med en champagneflaske og kastet et glas i hovedet på ham, hvorved forurettede fik syningskrævende skader. Forurettede havde forud for episoden afbrudt tiltaltes dans og hældt et glas champagne i hovedet på ham. Straffen blev gjort betinget, bl.a. på grund af de konkrete omstændigheder forud for volden, hvor forurettede selv havde været konfliktskabende. Endelig havde tiltalte i dom 35 slået et glas i hovedet på forurettede, hvorved glasset gik i stykker, og forurettede pådrog sig en syningskrævende flænge. Som det fremgår af landsrettens præmisser i dom 32, vil udgangspunktet i disse sager være en fængselsstraf på 3 måneder, og henset hertil giver dommene mig ikke anledning til bemærkninger, idet jeg finder, at der er taget højde for strafskærpelsen. Dommene viser samtidig, at der netop ved strafudmålingen i sager om restaurationsvold lægges meget vægt på, om der forud for voldsudøvelsen har været en konflikt mellem parterne, herunder om forurettede har været provokerende eller lignende. Dom 36 vedrører vold i en trafiksituation og er en meget atypisk sag, hvor forurettedes egne handlinger var medvirkende til, at straffen ikke blev fastsat højere end fængsel i 5 måneder. Statsadvokaterne har vurderet, at der i syv af de 12 domme er sket en skærpelse. I tre af sagerne finder statsadvokaterne, at det er vanskeligt at vurdere, om der er sket en skærpelse, og i to af sagerne er det statsadvokaternes opfattelse, at der ikke er sket en skærpelse Andre redskaber Andre redskaber end knive, glas og flasker omfatter f.eks. slagvåben. Der er indberettet 14 landsretsdomme, hvor volden blev begået med andre redskaber. Straffene er i disse sager fastsat til mellem fængsel i 60 dage og fængsel i 3 år. Tre af dommene er refereret i bilaget (dom 37-39). De redskaber, der er anvendt i de indberettede domme, er bl.a. ratlås, baseballkølle, støvsugerrør, billardkølle, ledning, bæltespænde, knojern og gummihammer. Det er i flere af dommene beskrevet, at de forurettede har pådraget sig skader, men det fremgår ikke altid, hvilke skader forurettede har pådraget sig, herunder om skaderne har været behandlingskrævende. Straffene er udmålt til fængsel i niveauet fra fængsel i 60 dage til fængsel i 3 år. Der er i syv domme udmålt straffe på fængsel i 4 måneder, mens de resterende straffe fordeler sig over hele området. De indberettede domme omfatter således meget forskellige typer af vold, ligesom der er store forskelle for så vidt angår omstændighederne ved voldsudøvelsen, skadernes omfang og strafudmålingen. På

116 25 denne baggrund er det vanskeligt at foretage en sammenligning af de forskellige sager, men dommene giver mig dog ikke grundlag for at antage, at der ikke er sket en strafskærpelse i overensstemmelse med intentionerne ved lov nr. 380 af 6. juni Det er således også statsadvokaternes opfattelse, at der i ti af sagerne er sket en skærpelse af straffen, dog således at det i to sager vurderes, at der er sket en skærpelse med mindre end 1/3. I fire af sagerne finder statsadvokaterne det vanskeligt at vurdere, om der er sket en skærpelse Uden redskab (spark, skaller, kvælergreb mv.) Der er indberettet syv domme, hvor volden har været udøvet uden anvendelse af et redskab. Tre domme er refereret i bilaget (dom 40-42). I disse sager omfatter volden typisk adskillige knytnæveslag, spark og kvælertag. Straffen er fastsat mellem fængsel i 60 dage og fængsel i 8 måneder. Dom 40 vedrører vold mod en tidligere ægtefælle, hvor tiltalte opsøgte hende og sparkede hende, hvorved hun faldt ned af trappen, trak hende ved håret og sparkede hende flere gange i ansigtet, mens hun lå ned. Der blev udmålt en straf på fængsel i 3 måneder. Henset til, at der er tale om vold i forbindelse med et tidligere ægteskab, er det min opfattelse, at strafudmålingen er i overensstemmelse de principper, som domstolene følger i sager, hvor volden er udøvet i forbindelse med et parforhold, herunder hvor volden må anses for at være en reaktion i anledning af sårede følelser eller jalousi. I de to seneste redegørelser er der omtalt sager, hvor der er udøvet alvorlig vold over for spædbørn og mindre børn. Der er i denne redegørelse alene indberettet en dom vedrørende vold mod børn. Dommen, hvor straffen blev fastsat til fængsel i 4 måneder, er beskrevet i bilaget (dom 41) og omhandler kraftige slag i hovedet med flad hånd mod et to år gammelt barn. Der er tale om vold, der normalt ville blive henført under straffelovens 244, men da volden er udøvet over for et to år gammelt barn, er forholdet henført til 245 om legemsangreb af brutal karakter. Under hensyn til at barnet ikke led skade eller fik mén af den udøvede vold, giver strafudmålingen mig ikke anledning til bemærkninger. Dom 42, hvor der var tale om flere slag og spark i hovedet og på kroppen uden alvorlige følger, giver mig ikke anledning til bemærkninger, idet jeg finder, at der ved strafudmålingen på 8 måneder er taget højde for strafskærpelsen. Statsadvokaterne har vurderet, at der i seks af dommene er sket en skærpelse med 1/3. Endvidere finder statsadvokaterne det i én af sagerne vanskeligt at vurdere, om der er sket en skærpelse. Efter en gennemgang af sagerne finder jeg også, at der ved strafudmålingen er taget højde for intentionerne ved lov nr. 380 af 6. juni Det tilføjes, at Højesteret den 29. maj 2007 afsagde dom i en sag, hvor forurettede i forbindelse med en forudgående uoverensstemmelse havde ført armen ind i tiltaltes taxi og tildelt ham i hvert fald et

117 26 slag i hovedet. Herefter havde tiltalte bidt et stykke af det yderste led af forurettedes ringfinger, hvorved forurettede pådrog sig varig skade. Tiltalte blev dømt for overtrædelse af straffelovens 245. Højesteret fandt ikke, at forholdet var straffrit efter straffelovens 13, stk. 2 (nødværge), men fandt, at der var formildende omstændigheder som anført i straffelovens 82, nr. 3 og nr. 5 (om gerninger, der grænser til at være omfattet af en straffrihedsgrund, og gerninger udført i oprørt sindstilstand), hvorfor sagen blev afgjort med en betinget dom uden straffastsættelse Sammenfatning vedrørende straffelovens 245 I 33 sager er volden henført til straffelovens 245 og omfatter alene ét forhold af vold. I langt over halvdelen af sagerne er der fastsat en straf på fængsel i 4 måneder eller mere. De fleste straffe er fastsat til fængsel i 4 måneder, hvor de i min seneste redegørelse var fastsat til fængsel i 3 måneder. Der er endvidere fastsat længere straffe i de indberettede sager for overtrædelse af straffelovens 245, hvor den længste straf er på 3 år, end der var i min redegørelse fra 2006, hvor den længste straf var på 1 år og 6 måneder. I 94 procent af dommene er der udmålt en ubetinget straf, og i de to sager, hvor der er udmålt en rent betinget dom, er afgørelsen meget konkret begrundet. De regionale statsadvokater har vurderet, at der i 23 ud af 33 sager er sket en skærpelse af den udmålte straf, men dog således at skærpelsen i enkelte tilfælde ikke er sket med 1/3. Der er her tale om en stigning i antallet af sager, hvor statsadvokaterne finder, at der et sket skærpelse i forhold til min seneste redegørelse. I denne undersøgelse finder statsadvokaterne således, at der er sket skærpelse i næsten 3/4 af sagerne, hvorimod de ved min seneste redegørelse vurderede, at det var tilfældet i lidt over halvdelen af sagerne. I otte domme finder statsadvokaterne, at det - bl.a. på grund af særlige omstændigheder - er vanskeligt at vurdere, om der er sket en skærpelse af straffen. I to af dommene har statsadvokaterne vurderet, at der ikke er sket en skærpelse af straffen. Jeg er enig med statsadvokaterne i, at det i en række af sagerne på grund af de meget konkrete omstændigheder er vanskeligt at vurdere, om der er sket en skærpelse af straffen. Efter en gennemgang af de 33 domme er det dog rigsadvokaturens opfattelse, at der i langt hovedparten af sagerne er sket en skærpelse af straffen, og at skærpelsen er på omkring 1/3 i forhold til straffen før strafskærpelsen. På baggrund af de domme, der er indgået i undersøgelsen, er det sammenfattende rigsadvokaturens opfattelse, at dommene vedrørende vold efter straffelovens 245 giver grundlag for at antage, at strafskærpelsen har slået igennem i disse sager, således at straffen for overtrædelse af straffelovens 245 nu har fundet det skærpede niveau, som var intentionen med lov nr. 380 af 6. juni

118 27 I øvrigt bemærkes, at det fremgår af en foreløbig opgørelse (maj 2007) fra Justitsministeriets Forskningsenhed vedrørende udviklingen i anmeldelsestallene og straffe for vold, at der siden 2002 har været tale om en stigning i den gennemsnitlige længde af ubetingede frihedsstraffe for vold efter straffelovens 245, således at den gennemsnitlige længde var 188 dage i 2001, mens den steg til 195 dage i 2002, og i 2006 var 222 dage. Disse tal taler også for, at strafskærpelsen generelt er slået igennem. Det bemærkes dog, at opgørelsen omfatter alle sager, hvor voldsforholdet er hovedforholdet, men der indgår også sager, hvor tiltalte er domfældt for anden kriminalitet Straffelovens Indledning Straffelovens 246 har efter ændringen ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 samt efter indføjelsen ved lov nr. 386 af 28. maj 2003 af 245 a om omskæring følgende ordlyd: 246. Har et legemsangreb, der er omfattet af 245 eller 245 a, været af en så grov beskaffenhed eller haft så alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 10 år. I Rigsadvokatens oversigt af 14. februar 2002 vedrørende straffe i voldssager, der var medtaget som bilag 3 til forslaget til lov nr. 380 af 6. juni 2002, anførte jeg, at straffene efter lovændringen i 1997, hvorved straffen for særlig grov vold blev skærpet, som udgangspunkt syntes at ligge i niveauet omkring 6 7 års fængsel, hvis volden havde medført døden, mens straffen i sager, hvor volden ikke havde medført døden, udmåltes på et væsentligt lavere niveau. I forbindelse med redegørelsen fra januar 2004 var der kun indberettet fire domme, hvor der var sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens 246. På grund af det meget spinkle materiale foretog jeg ikke en samlet vurdering af straffene for vold efter straffelovens 246. I redegørelsen fra juni 2005 indgik der 17 domme om overtrædelse af straffelovens 246. Heraf vedrørte ti af dommene vold med døden til følge, mens de sidste syv domme vedrørte vold af særdeles grov beskaffenhed mv. En række af dommene vedrørte flere tiltalte. På baggrund af min gennemgang af retspraksis i sager vedrørende overtrædelse af straffelovens 246 var det min opfattelse, at strafskærpelsen fra 2002 i det væsentligste var slået igennem i retspraksis. Det var imidlertid ikke i alle tilfælde således, at der var sket en skærpelse med en tredjedel som forudsat ved strafskærpelsen. Bl.a. havde konkrete formildende omstændigheder i nogle sager ført til, at der ikke var grundlag for en skærpelse i dette omfang. Jeg anførte endvidere i redegørelsen fra juni 2005, at der for så vidt angår de sager, hvor volden ikke har medført døden, kunne være en vis tilbageholdenhed med at lade strafskærpelsen slå igennem, når straffene blev sammenlignet med straffen for drabsforsøg. Denne er ved drabsforsøg over for en ægte

119 28 fælle eller samlever som udgangspunkt fængsel i 5 år og i andre tilfælde som udgangspunkt 6 års fængsel. Da der kan være en utilbøjelighed til at fastsætte straffen for vold, hvor døden er en uagtsom følge, væsentligt højere end straffen for en forsætlig forbrydelse som forsøg på manddrab, var det formentlig noget af forklaringen på, at strafskærpelsen ikke i alle tilfælde fuldt ud var slået igennem. For så vidt angår vold med døden til følge efter straffelovens 246 blev det i 2005-redegørelsen konkluderet, at normalstraffen måtte antages at være fængsel i mindst 7-8 år, mens normalstraffen for vold efter 246, hvor forurettede har fået meget betydelige skader og varige mén, som udgangspunkt var fængsel i 6 år. I forbindelse med redegørelsen fra juni 2006 var der kun indberettet fire domme, hvor der var sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens 246. En af dommene var under anke til Højesteret og kunne derfor ikke vurderes, og i de øvrige tre domme forelå der konkrete omstændigheder, der indebar, at dommene ikke gav generelle retningslinjer vedrørende strafniveauet ved overtrædelse af straffelovens 246. På den anden siden gav dommene mig ikke anledning til at ændre på min konklusion i redegørelsen fra juni 2005 om, at normalstraffen ved vold med døden til følge måtte antages at være fængsel i mindst 7 8 år, mens normalstraffen for vold efter 246, hvor forurettede har fået meget betydelige skader og varige mén, som udgangspunkt var fængsel i 6 år Antallet af sager om overtrædelse af 246 Statsadvokaterne har ikke indberettet domme om vold efter straffelovens 246. For så vidt angår vold med døden til følge kan nævnes, at Højesteret i U H udmålte straffen til fængsel i 8 år i et tilfælde, hvor tiltalte, der tidligere var straffet, havde stukket forurettede med en kniv, således at han afgik ved døden. Denne dom bekræfter min tidligere konklusion om, at vold med døden til følge i normaltilfælde straffes med fængsel i 7-8 år. Endvidere kan nævnes, at Højesteret i en dom afsagt den 20. april 2007 (UfR Nyhedsservice 2007/19, side 59) udmålte straffen til fængsel i 9 år for to tiltalte, der blev dømt for overtrædelse af 246 og straffelovens 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 (røveri af særlig grov beskaffenhed), mens straffen for en tredje tiltalt blev fastsat til fængsel i 7 år. I Østre Landsrets dom af 15. september 2006 (TfK Ø) havde tiltalte gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens 245, stk. 1, ved på en cafe at have slået en forurettet i hovedet med en totenschläger. Endvidere blev tiltalte dømt for overtrædelse af straffelovens 246 ved umiddelbart herefter at have tildelt en anden forurettet to knivstik, der ramte pulsåren i venstre lår, hvorved forurettede afgik ved døden. Tiltalte blev straffet med fængsel i 5 år. Der blev i formildende retning lagt vægt på, at tiltaltes handling grænsede til at være omfattet af bestemmelserne om straffrihed som følge af nødværge, jf. straffelovens 82, nr

120 Sammenfatning vedrørende straffelovens 246 Som det fremgår ovenfor, er der tale om et yderst spinkelt materiale vedrørende vold med døden til følge, og de nævnte afgørelser giver mig ikke anledning til at ændre min konklusion om strafudmålingen i redegørelsen fra juni 2005, hvor jeg konkluderede, at normalstraffen efter strafskærpelsen må antages at være mindst 7-8 år. For så vidt angår vold, der ikke har medført døden, er det ikke muligt at foretage en vurdering vedrørende strafudmålingen, da de regionale statsadvokater ikke har indberettet domme, og der ikke foreligger trykte afgørelser afsagt siden seneste redegørelse. 6. Samlet vurdering og konklusion Som det fremgår ovenfor af afsnit 5, viser strafudmålingen i landsretsdommene, der er omfattet af undersøgelsen, at domstolene gennemgående må anses for at have forhøjet straffene for overtrædelse af straffelovens i overensstemmelse med de tilkendegivelser om strafniveauet, der blev udtrykt ved lovændringen i Gennemgangen af dommene peger endda også på, at der i flere sager end i de tidligere redegørelser er fastsat højere straffe. Dette svarer endvidere til resultatet i den foreløbige opgørelse fra Justitsministeriets Forskningsenhed vedrørende udviklingen i straffe for vold siden Der vil dog altid ved en gennemgang af et så stort antal sager som i den foreliggende undersøgelse foreligge eksempler på, at straffen fastsættes under det niveau, som i øvrigt må anses for gældende. Det er min opfattelse, at der i de forholdsvis få sager, hvor straffen afviger fra det i øvrigt gældende niveau, foreligger en konkret begrundelse herfor, f.eks. som følge af skænderi og provokationer mellem parterne forud for volden, meget begrænsede skader som følge af volden eller særlige personlige forhold hos tiltalte, der kan tale for en mildere straf. Dette harmonerer med forarbejderne til lovændringen i 2002, hvorefter straffastsættelsen fortsat beror på domstolenes konkrete vurdering i de enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder, og hvorefter de angivne strafniveauer vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder. Jeg finder herefter, at strafskærpelsen ved lovændringen i 2002 må anses for at være slået igennem i praksis, og det er min opfattelse, at domstolene må forventes også fremover at følge dette niveau for strafudmålingen og de principper for straffastsættelsen, der nu er fastlagt gennem en periode på 5 år efter lovændringen