Nationale rammevilkår kan give nye muligheder

Transkript

1 Nationale rammevilkår kan give nye muligheder Aarhus Kommune arbejder for at reducere udledningen af drivhusgasser med et mål om CO 2 -neutralitet i Udfasning af fossile brændsler i fjernvarmeforsyningen og en omfattende bygningsrenovering har bragt Aarhus et langt stykke af vejen. I de kommende år er der især behov for en målrettet indsats inden for varmeforsyning, på transportområdet og i industrien. Denne indsats påvirkes dog af en række nationale rammevilkår, især på afgiftsområdet. I det følgende gennemgås en række områder, hvor ændringer i nationale rammevilkår vil kunne understøtte den grønne omstilling i Aarhus. Et gennemgående tema er elafgifterne. Der er bred politisk enighed om, at vejen mod en grøn omstilling af den danske energiforsyning i høj grad skal baseres på en elektrificering og udnyttelse af vores vedvarende energi, både i energisystemet men også transportsektoren skal i stigende omfang elektrificeres for at vi kan komme i mål med den grønne omstilling. Grøn omstilling med el som den centrale energibærer bremses imidlertid i dag af høje afgifter på el. Der kan tilsyneladende ikke findes politisk enighed p.t. om at pege på andre indtægtsmuligheder. Ikke desto mindre er afgiftsændringer et afgørende virkemiddel for at skabe de nødvendige udviklingsmuligheder. Det er således vigtigt, at Aarhus Kommune i de kommende år skubber på for at skabe en balance i afgiftssystemet, som i højere grad end i dag imødekommer grøn omstilling. Side 1 af 6 TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Klimasekretariatet Bautavej Aarhus V Telefon: Direkte telefon: Direkte hdhm@aarhus.dk Sag: 15/ Sagsbehandler: Henrik D. H. Müller

2 Energi Elektrificering i varmeforsyningen Side 2 af 6 Overordnet mål: Øget anvendelse af vindmølle- og solcellestrøm både i centrale kraftvarmeområder og i private husstande Der er samfundsøkonomiske fordele ved i langt højere grad at bruge strøm fra vedvarende energi i varmeforsyningen. Vilkår, der vil give flere muligheder: Tilladelse/dispensationsordning til anvendelse af store varmepumper i kraftvarmeområder. Der er en god energiteknisk sammenhæng mellem biomassefyrede kraftvarmeværker og vindmøllerne. Når vindmøllerne producerer mere strøm end elforbruget, giver det god mening at skrue ned for kraftvarmeværkerne og erstatte den manglende varme med el-baseret varme fra vindmøllerne. Dette gøres effektivt gennem store centrale varmepumper, som supplerer energien ved at tage varme fra eksempelvis havvand eller lavtemperatur overskudsvarme. Det er dog ikke tilladt at lave central varmeproduktion på el i et centralt kraftvarmeområde. Det kræver, at regler og afgifter lempes eller tilpasses. Hvis ikke der kan findes permanente løsninger, er det relevant at se på muligheder for forsøgsordninger. AffaldVarme Aarhus har opnået dispensation til et forsøgsanlæg og flere forsøgsanlæg vil bidrage til udvikling på området. Forsøgsordningerne skal gerne have en tidshorisont på 10 år grundet investeringerne i varmepumperne. Vilkår, der vil give flere muligheder: Lavere elafgifter. Eldrevne varmepumper er ikke konkurrencedygtige med afgiftsfritagne biomasseløsninger eller de fortsat fossilt baserede teknologier. Det skyldes et afgiftssystem, hvor el beskattes markant hårdere. Der er brug for, at fremtidens afgifts- og tarifsystemer understøtter den grønne omstilling - både for de store varmepumper i det kollektive system og de individuelle mindre varmepumpeløsninger. (Forskellige forslag er allerede fremsat af bl.a. Dansk Fjernvarme og Klimarådet).

3 Udnyttelse af overskudsvarme i fjernvarme Side 3 af 6 Overordnet mål: Bedre anvendelse af overskudsvarme Varmeforsyningen går glip af store miljø- og forsyningsmæssige gevinster, når man ikke kan udnytte erhvervsvirksomheders overskudsvarme som i dag blot bortkøles uden udnyttelse. Flere steder i Aarhus er der muligheder for, at AffaldVarme Aarhus vil kunne udnytte virksomheders overskudsvarme i fjernvarmeforsyningen, hvis afgifter og investeringsmulighederne ændres. Vilkår, der vil give flere muligheder: Lavere elafgifter. Overskudsvarme fra virksomheder er typisk lavtemperatur derfor er det ikke så værdifuldt for fjernvarmesystemet. Dette i kombination med afgifter umuliggør mange projekter, der ud fra et energiteknisk synspunkt giver mening. Der arbejdes intensivt med afgiftsproblematikken, og det er nødvendigt at forsætte denne indsats. Vilkår, der vil give flere muligheder: Ændret risikodeling. Permanent eller forsøgsperioder på min. 5 år En anden lidt overset problematik er, at hver enkelt projekt skal være selvfinansierende. Dette resulterer typisk i, at virksomheder grundet et krav om hurtig afskrivning typisk 1-3 år ikke kan få økonomien på plads. I dag må fjernvarmeforsyningen ikke lave investeringen. Så selvom forsyninger typisk opererer med noget længere afskrivningstider, så kan dette ikke bringes i spil. Hvis det muliggøres, at fjernvarmeforsyninger må bære en del af investeringen eventuelt i noget mobilt udstyr, der kan flyttes, såfremt virksomhedes overskudsvarmeproduktion stoppes så bliver flere projekter favorable uanset afgiftsændringerne.

4 Industri Side 4 af 6 Udnyttelse af overskudsvarme som restprodukt Jf. ovenstående ift. fjernvarmen Elektrificering i industrien Overordnet mål: At fortrænge fossile brændsler med vedvarende energi fra vind Aarhus er landets største industriby, målt på antallet af industriarbejdspladser. En stor industri medfører også et stort energiforbrug, som ofte dækkes af fossile brændsler. Der er generelt gode muligheder for at konvertere procesenergi til vedvarende energi eller eventuelle fjernvarmebaserede løsninger. Vilkår, der vil give flere muligheder: Lavere elafgifter/ændringer i afgiftsstrukturerne De nuværende afgiftsstrukturer giver imidlertid en skævvridning, hvor fossilt brændsel som olie er økonomisk mere rentabelt. Det afholder mange virksomheder fra at omlægge til renere brændsler og teknologier, da det vil betyde væsentligt øgede omkostninger til energiforbrug.

5 Transport Side 5 af 6 Øget elektrificering af transporten Overordnet mål: Reducere CO2- og partikeludledning fra transporten gennem teknologiskifte Transportsektoren vil frem mod 2030 udgøre den største kilde til CO 2 - udledning i Aarhus Kommune. Der er behov for et teknologiskifte til vedvarende energikilder primært el for at skabe de nødvendige resultater. Dette forhindres især af høje elafgifter. Vilkår, der vil give flere muligheder: Lavere elafgifter/ændringer i afgiftsstrukturer/ændringer af lovgivning Eksempler: Fritagelse for elafgifter for på elbusser. El til elbusser bør fritages for afgift ligesom el til tog og letbaner Fritagelse for elafgifter for køretøjer generelt Det betyder meget for prisen på at køre i elbil og vil motivere flere til skifte Ændring af registreringsafgiften Så den baseres på CO 2 -udledning, således at biler med lavest CO 2 - udledning bliver billigst Omlægning af skat- og afgiftsbetaling på firmabiler Så der skabes et større incitament til at vælge en elbil eller en hybrid/plug-in bil, som firmabil Fordele for elbiler i forbindelse med parkering Udbredelse af elbiler (og evt. også hybrid plug-in) kan også understøttes gennem parkeringsforhold ved i færdselslov, vejlov og anden relevant lovgivning, at præcisere, at det f.eks. er muligt for kommuner at gøre parkering gratis for elbiler, alternativt at tillade betydende rabatter ved elbils-parkering. Kørekort i elbiler For generelt at fremme udbredelse af elbiler kan det gøres tilladt at tage et kørekort i en elbil dvs. også i en bil med automatgear. Det kan skubbe til den generelle opfattelse af, hvilken type teknologi, der er det naturlige for kommende bilejere. I dag vænnes folk til at køre benzin/dieselbil, og el-biler er noget anderledes nyt, som ikke er en naturlig del af køreundervisningen.

6 Lovgivning, der muliggør vejafgifter (miljøbidrag/trængselsbidrag) Betalingssystemer kan hvis udformet rigtigt reducere CO 2 - udledningen. Hvis afgiften baseres på CO2-udledning (dvs. differentiere km prisen efter bilens CO 2 -udledning) kan det ændre bilparkens sammensætning. Der er ikke lovhjemmel for kommunerne i dag til at etablere betaling for brug af vejnettet. Det kræver således en ændret lovgivning på området. El-afgift på ladning af skibe ved kaj Erfaringer fra København viser, at elafgifter gør det vanskeligt at få skibe til at lade ved kaj. I stedet anvender skibene heavy bunker fuel, som ud over CO2 også udleder partikler i byen. Det er særligt et problem med krydstogtskibe, som har et meget stort energiforbrug. Side 6 af 6 Færre personbiler i byen Overordnet mål: Reducere CO2- og partikeludledning fra transporten og øge fremkommeligheden i byen Ved siden af incitamenter, der kan understøtte et skift til renere teknologier, kan der også være brug for ændringer i transportsammensætningen, således at færre biler kører i eller omkring byen. Dette kan samtidig bidrage til at løse mobilitetsudfordringer i byen. Vilkår, der vil give flere muligheder: Ændringer i lovgivning, der muliggør initiativer, som flytter billister til cykel og kollektiv transport Eksempel: Lovgivning, der muliggør vejafgift (miljøbidrag/trængselsbidrag) Kørselsomfanget kan begrænses via en betaling for at benytte byens veje - eventuelt i bymidten eller ved eller omkring andre særlige områder. Jævnfør pkt. ovenfor kræver initiativet etablering af lovhjemmel.