En analyse af rottebekæmpelsen i Odense, Hedensted og Herning kommuner i 2014 og 2015

Transkript

1 En analyse af rottebekæmpelsen i Odense, Hedensted og Herning kommuner i 2014 og 2015 Partnerskab om giftfri rottebekæmpelse 2016

2 Indhold Partnerskab om giftfri rottebekæmpelse... 2 Forord... 3 Resumé... 3 Indledning... 3 Kommunernes struktur... 4 Karakteristik af rottebekæmpelsen... 4 Giftforbrug... 5 Forbrugsmønster... 5 Giftforbrug og resistens hos rotter... 6 Forbrug af gift og omkostninger per anmeldelse, per indbygger og per km Ændringer fra 2014 til Ændring i antal anmeldelser... 8 Ændring i giftforbrug... 8 Ændringer i omkostninger... 8 Ændringer i giftforbrug per anmeldelse... 8 Er der forklaringer på forskelle mellem kommunerne?... 9 Brug af giftfrie metoder... 9 Kommunernes egen bekæmpelse... 9 Sikringsordninger... 9 Konklusion Litteratur Appendiks Partnerskab om giftfri rottebekæmpelse Charlotta Amalia Wallensten, Funktionsleder, Miljøstyrelsen Claus Schultz, Rentokil Initial A/S, Formand for Brancheforeningen for Skadedyrsfirmaer Jens Lodal, Skadedyrskonsulent, biolog John E. Hansen, Rottekonsulent i SVANA Mette Kjær Hallin, Odense Kommune Mikkel Hall, Funktionsleder i SVANA, Projektleder for Partnerskabet Peder J. Kristensen, WiseCon A/S, Sekretær for Partnerskabet Søren Mark Jensen, Miljøstyrelsen Trine Vig Tamstorf, Landbrug og Fødevarer 2

3 Forord Partnerskabet om giftfri rottebekæmpelse har som et af sine mål at indsamle erfaringer fra brug af giftfrie metoder i rottebekæmpelsen i Danmark. De giftfrie metoder er dels relativt nye og dels under udvikling, og ikke mindst derfor er de i forskelligt omfang del af den lovpligtige kommunale rottebekæmpelse. Partnerskabet om giftfri rottebekæmpelse har valgt at tage udgangspunkt i tre kommuner med forskellig struktur og forskellig tilgang til brug af giftfrie metoder. Fra begyndelsen havde partnerskabet et vist kendskab til rottebekæmpelsen i Odense og Hedensted kommuner, og efter henvendelse fra partnerskabet stillede de sig begge til rådighed med data. Senere henvendte Herning kommune sig til partnerskabet med tilbud om også at levere data. Med disse tre kommuner som grundlag er nærværende analyse gennemført, og de deltagende kommuner takkes for deres indsats med at fremskaffe de mulige og ønskede data. I Partnerskabet om giftfri rottebekæmpelse håber vi, at nærværende analyse kan tjene som inspiration for andre kommuner til at se nærmere på egne forhold. Med udgangspunkt i nærværende rapport skulle der være skabt et værktøj eller skabelon til en sådan analyse. Resumé Nærværende analyse af rottebekæmpelsen i de tre kommuner Odense, Hedensted og Herning viser, at de tre kommuner som udgangspunkt har vidt forskellig struktur med hensyn til geografi, bebyggelse og befolkningstæthed, og at rottebekæmpelsen udføres efter ret forskellige principper og prioriteringer med hensyn til midler og metoder. Brug af giftfrie metoder går fra at være et integreret og systematisk element i bekæmpelsesstrategien til kun at blive taget i anvendelse i tilfælde, hvor brug af kemiske midler ikke er tilladt. Analysen for de to år suppleret med oplysninger om giftfrie metoders anvendelse i årene forud berettiger til en konklusion om, at de giftfrie metoder virker og har en berettigelse i den kommunale rottebekæmpelse for at nedbringe forbruget af kemiske bekæmpelsesmidler. Derfor må der siges at eksistere et reelt potentiale for de giftfrie metoder i den kommunale rottebekæmpelse og i sikringsordningerne. Indledning Nærværende analyse er et forsøg på at samle eksisterende erfaringer fra tre forskellige kommuner, der i forskelligt omfang anvender giftfrie metoder i rottebekæmpelsen. De tre deltagende kommuner er Odense, Hedensted og Herning. Alle tre kommuner baserer deres rottebekæmpelse på brug af antikoagulante rottegifte. Omfanget af giftfrie metoder går fra nærmest nul til et vist og oven i købet stigende omfang. Analysen baserer sig på data indsamlet i kommunerne ved hjælp af det elektroniske program Rotteweb. Dette program er udviklet til brug i det daglige arbejde med rottebekæmpelse. Derfor må der siges at være nogle begrænsninger med hensyn til hvilke data, der kan uddrages til en analyse som den nærværende. Kommunerne anvender på forskellig måde Rotteweb, og dette faktum giver lidt forskellige muligheder fra kommune til kommune. 3

4 Kommunernes struktur Kommunerne er ret forskellige i struktur med hensyn til geografi, bebyggelse og befolkningstæthed. Odense kommune har en samlet befolkning på tæt ved indbyggere og domineres af en stor bykerne med omkring 95% af befolkningen. Landzonen omfatter en række mindre separate områder. Gennemsnitlig befolkningstæthed er lige omkring 650 indbyggere per km 2. Hedensted domineres af flere mindre bysamfund foruden en ret stor landzone. Det samlede antal indbyggere på ca borgere har ikke kunnet fordeles separat på by- og landzone. Befolkningstæthed ca. 83 indbyggere per km 2. Herning har ca indbyggere og heraf bor de 85% i byzone. Befolkningstætheden er på ca. 66 indbyggere per km 2. Karakteristik af rottebekæmpelsen De tre kommuner har forskellige principper for rottebekæmpelsens tilrettelæggelse og gennemførelse. De grundlæggende data ses i Tabel A i Appendiks. Derudover har kommunerne givet supplerende oplysninger, som indgår i nærværende rapport. Odense Kommune bekæmper generelt ikke i kloakker, men koncentrerer indsatsen om bekæmpelse på overfladen. Bekæmpelse af rotter i kloakker iværksættes kun i nødvendigt omfang i forbindelse med renovering af kloaksystemer. I den løbende bekæmpelse anvendes først og fremmest kemiske bekæmpelsesmidler, og man har ingen indsats primært med mekaniske eller elektroniske fælder eller andre giftfrie metoder. Undtaget er tilfælde, hvor brug af rottegifte ikke er tilladt. Hedensted Kommune bekæmper både på overfladen og i kloaksystemerne. Der satses på en kombination af kemiske bekæmpelsesmidler og giftfrie metoder. Brug af giftfri metoder i form af elektroniske fælder i kloaksystemer blev iværksat i I 2014 anvendtes ingen rottespærrer, men 375 dræbende fælder anvendtes i kloakker og 125 elektroniske fælder på overfladen som sikringsordning. I 2015 indgik i alt 565 kommunale og private elektroniske aflivningsfælder, hvoraf de 400 var til brug i kloakker, og derudover indgik 93 kommunale rottespærrer i rottebekæmpelsens giftfrie metoder. Herning kommune satser primært på kemiske bekæmpelsesmidler. Der er i perioden blevet indkøbt omkring 70 elektroniske rottefælder, som løbende er blevet taget i brug, hvor det skønnedes hensigtsmæssigt. Tabel 1 giver en summarisk opstilling af data vedrørende de tre kommuners giftforbrug, omkostninger til rottebekæmpelse, antal anmeldelser foruden grundoplysninger om kommunernes størrelse og indbyggertal. Oplysninger om giftfrie metoder ses nederst i Tabel 1. Det har ikke været muligt for alle tre kommuner at uddrage data med en skelnen mellem byzone og landzone. Derfor indgår en sådan opdeling ikke i de behandlede data og afledte beregninger. Rottebekæmpelsens omkostninger, giftforbrug og antallet af anmeldelser om rotter sættes i databehandlingen i relation til objektive parametre som befolkningstal og kommunens areal. Sikringsordninger er en del af den samlede rottebekæmpelse og ofte inkluderer sikringsordninger både mus og rotter. Da det kun har været muligt at indsamle oplysninger om sikringsordningerne i to af de tre kommuner, berøres disse sikringsordninger kun sporadisk. 4

5 Tabel 1. Summariske data med beregnede relationer for rottebekæmpelsen i 2014 og 2015 Kommune Odense Hedensted Herning År Giftforbrug, kg totalt 802,6 1026, , , , ,1 Omkostninger, kr Antal anmeldelser Antal indb Areal 305,69 305,69 551,36 551, , ,87 Antal indb./km2 641,4 650,9 82,9 83,6 66,2 66,2 Per anmeldelse: Giftforbrug, kg 0,183 0,205 0,427 0,518 0,582 0,531 Omkostninger, kr Antal indbyggere 44,6 39,6 12,9 12,4 26,4 22,6 Antal km2 0,070 0,061 0,155 0,148 0,399 0,342 Per indbygger: Giftforbrug, kg 0,004 0,005 0,033 0,042 0,022 0,023 Omkostninger, kr 15,13 18,06 88,32 101,21 19,92 21,55 Antal anmeldelser 0,022 0,025 0,078 0,081 0,038 0,044 Per km2: Giftforbrug, kg 2,626 3,359 2,746 3,493 1,459 1,551 Omkostninger, kr Antal anmeldelser 14,4 16,4 6,4 6,7 2,5 2,9 Ranking i anvendt mængde: chlorophacinon coumatetralyl bromadiolon difenacoum brodifacoum flocoumafen difethialon Rottespærrer, antal 93 Elektroniske aflivningsfælder, antal I kloak På overfladen (sikring) Giftforbrug Detaljer om de enkelte aktivstoffer med hensyn til brugt mængde bekæmpelsesmiddel fremgår af Tabel A i Appendiks, mens de summariske data ses i Tabel 1. Forbrugsmønster De tre kommuner har ikke helt samme mønster med hensyn til primært anvendte kemiske middel, og der er også sket ændringer fra 2014 til Det aktive stof chlorophacinon blev først i 2015 godkendt til rottebekæmpelse i Danmark, mens de andre nævnte aktivstoffer har været i brug i årtier. For Odense kommune viser Tabel 1, at bromadiolon indtager førstepladsen som den mest benyttede antikoagulant i rottebekæmpelsen i både 2014 og Nummer to i rækken er coumatetralyl i 2014, mens chlorophacinon var den næstmest anvendte antikoagulant i 2015, hvor den netop var kommet på markedet. 5

6 For Hedensted kommune ses, at bromadiolon i 2014 var den mest anvendte antikoagulant efterfulgt af flocoumafen. I 2015 var coumatetralyl derimod den mest anvendte antikoagulant med bromadiolon på andenpladsen. Med hensyn til årligt forbrug har Hedensted Spildevand oplyst, at man indtil 2008 havde et årligt forbrug på ca. 500 kg gift i kloakkerne. Efter introduktion af elektroniske fælder i kloaksystemerne i 2008 er det årlige giftforbrug reduceret til mellem 1,5 og 7,9 kg gift. Det skal tilføjes, at der i de berørte områder ikke har været en forøgelse af antallet af anmeldelser trods reduktionen i giftforbrug på over 98%. Herning kommune havde i 2014 bromadiolon på førstepladsen, mens denne var overtaget af coumatetralyl i På andenpladsen kom i 2014 coumatetralyl, mens bromadiolon var den næstmest anvendte antikoagulant i Ser man på tallene for forbrug i Tabel A i Appendiks, kan det beregnes, at for alle tre kommuner i de to år samlet, er bromadiolon den ubetinget mest udbredte antikoagulant i rottebekæmpelsen, og den udgør 61,3% af det samlede kommunale forbrug. Yderligere kan det beregnes, at de tre antikoagulanter chlorophacinon, coumatetralyl og bromadiolon tilsammen udgør 92,7% af det samlede forbrug. Blandt de stærke antikogulanter er flocoumafen den mest benyttede antikoagulant, og den udgør i de to år 4,6% af de tre kommuners samlede forbrug på lidt over 9 tons af kemiske bekæmpelsesmidler. Af Tabel A i Appendiks ses, at for Hedensted og Herning kommune har det været muligt at uddrage data om giftforbrug i sikringsordningerne. For sikringsordningerne i Hedensted kommune gælder for begge år, at bromadiolon har den mest udbredte anvendelse og coumatetralyl ligger på andenpladsen. Samtidig bør det bemærkes, at 13 registrerede sikringsordninger i 2014 anvendte en samlet mængde, der svarede til 55% af det kommunale forbrug. I 2015 var forbruget i 219 sikringsordninger oppe på et niveau svarende til 89% af det kommunale forbrug. For Herning ses det samme mønster for de to mest anvendte aktivstoffer i 2014, mens difenacoum i 2015 indtager andenpladsen efter bromadiolon. Det samlede forbrug i sikringsordningerne i Herning kommunes område er en del større end det kommunale forbrug i begge år. Det kommunale forbrug ligger således i en størrelsesorden på 75-80% af sikringsordningernes forbrug. Teoretisk set kan brug af de svageste antikoagulanter give anledning til et større forbrug målt i anvendt mængde, end hvis forbruget domineres af de stærkere midler. De svageste midler skal indtages i flere doser for at være dødelige. For de stærkere midler er den dødelige dosis væsentlig mindre, og nok så vigtigt er det, at blot en enkelt dosis kan være dødelig for en rotte. I mange situationer vil rotter dog indtage en langt større mængde end nødvendigt, fordi de gerne æder af midlerne i flere dage, nemlig lige indtil de bliver sløje af forgiftning. Giftforbrug og resistens hos rotter Resistensniveau angives i rækkefølge af stigende resistens således: coumatetralyl bromadiolon difenacoum. Der er ikke i Danmark konstateret resistens mod de tre stærkeste af alle antikoagulanterne, brodifacoum, flocoumafen og difethialon. Chlorophacinon har ikke indgået i resistensundersøgelser i Danmark, da dette aktivstof ikke har været tilladt før Styrkemæssigt ligger chlorophacinon nærmest coumatetralyl. Forekomst af resistens blandt rotter nødvendiggør brug af antikoagulanter, der er stærkere end det aktivstof, der er konstateret resistens imod. Udbredt resistens kan betyde udbredt brug af stærke midler. Resistente rotter forekommer dog ofte i begrænsede dele af en kommune. Derfor er brugen af bekæmpelsesmidler, der er af tilstrækkelig styrke til bekæmpelse af resistente rotter, kun nødvendig netop i områder, hvor resistensen forekommer. 6

7 Forekomst af resistens blandt rotter fundet ved undersøgelser af indfangne rotter fra lokaliteter med bekæmpelsesproblemer er beskrevet af Lodal (2010). For de 3 kommuner kan forekomst af resistens kort beskrives som angivet i Tabel 2 (efter Lodal, 2010). Tabel 2. Højeste resistensniveau fundet hos mindst en rotte i kommunen Kommune Undersøgt før 2001 Undersøgt i perioden Hedensted Difenacoum i tidligere Juelsminde og Tørring-Uldum Bromadiolon kommuner Bromadiolon i tidligere Hedensted kommune Herning Bromadiolon Bromadiolon Odense Difenacoum Ingen resistens At resistens ikke er konstateret i perioden er ikke ensbetydende med, at der ikke længere kan være resistens op til difenacoum-niveau et eller flere steder i Odense kommune. Er dette tilfældet, må der i den løbende bekæmpelse tages hensyn til netop de lokaliteter, hvor dette forekommer. De indsamlede data viser for alle tre kommuner, at resistens blandt rotterne ikke er udbredt til hele kommunen. Forbrug af gift og omkostninger per anmeldelse, per indbygger og per km 2 Tabel 1 viser de summariske tal samt nogle grundlæggende beregninger. For alle tre kommuner ses, at der er en stigning i antallet af anmeldelser fra 2014 og Undervejs i dataindsamlingen er det fremgået, at der er lidt forskellige måder at definere en anmeldelse på. Af rent praktiske hensyn anvender en kommune f.eks. et princip om, at der er tale om en ny anmeldelse, hvis rotterne på en given lokalitet ikke er bekæmpet tilfredsstillende inden for en klart defineret periode, f.eks. en måned. I en anden kommune betragtes en anmeldelse som enkeltstående, indtil bekæmpelsen er blevet gennemført tilfredsstillende, uanset om det tager adskillige uger. Disse to forskellige principper har ingen betydning i nærværende sammenhæng, når en kommune anvender samme princip i begge år, og det har vist sig at være tilfældet. Det må samtidig understreges, at antallet af anmeldelser ikke er proportionalt med antallet af rotter. En anmeldelse kan omfatte alt fra en enkelt strejfrotte til en enkelt rottefamilie eller til en meget omfattende bestand på flere hundrede rotter. Opgøres antallet af anmeldelser per indbygger ligger Hedensted højest, Herning på andenpladsen, mens Odense kommune har det laveste antal anmeldelser i relation til indbyggertallet. Odense kommune ses at have det absolut laveste forbrug af rottegifte per anmeldelse og per indbygger. I de to år ligger forbruget per km 2 nogenlunde ens i Odense og Hedensted kommuner. Hedensted og Herning kommuner ligger væsentlig højere i giftforbrug per anmeldelse, nemlig mere end det dobbelte af forbruget i Odense kommune. Omkostningerne til rottebekæmpelsen opgjort per anmeldelse og per indbygger viser de absolut højeste værdier for Hedensted kommune. Derimod er omkostningerne per km 2 lavere end i Odense kommune, mens Herning kommune på dette punkt ligger væsentligt under de to andre kommuner. 7

8 Ændringer fra 2014 til 2015 Tabel 3 viser de procentvise ændringer i kommunerne fra 2014 til 2015 for giftforbrug, omkostninger og antal anmeldelser. Tabel 3. Procentvise ændringer i antal anmeldelser, giftforbrug og omkostninger fra 2014 til 2015 Ændring fra 2014 til 2015, % Kommune Odense Hedensted Herning Giftforbrug, kg totalt 27,9 27,2 6,3 Omkostninger, kr 21,1 15,5 8,2 Antal anmeldelser 14,1 4,7 16,6 Per anmeldelse: Giftforbrug, kg 12,1 21,4-8,8 Ændring i antal anmeldelser Alle tre kommuner udviser en stigning i antallet af anmeldelser fra 2014 til Stigningen i Odense kommune er 14,1%, i Herning kommune 16,6%, mens Hedensted kommune ligger absolut lavest med en stigning på kun 4,7%. En analyse af forskellene i stigningsprocenterne viser, at der ikke er væsentlig forskel mellem Odense og Herning kommuner, mens derimod Hedensted kommunes stigning er så markant lavere end de to andre kommuners, at det næppe skyldes tilfældigheder. Ændring i giftforbrug Ændringer i forbrugt giftmængde følger ikke samme mønster som antallet af anmeldelser. Odense og Hedensted kommuner ligger på samme niveau på lige godt 27%, mens Herning kommune kun viser en stigning på 6,3%. En analyse af disse stigningsprocenter viser, at den lave stigning i forbrug i Herning kommune er så markant afvigende fra de to andre kommuners ændring i forbrug, at det næppe kan skyldes tilfældigheder. Ændringer i omkostninger Alle tre kommuner viser stigninger i omkostningerne fra 2014 til Som med giftforbruget viser Herning kommune den laveste omkostningsstigning på kun 8,2%. Hedensted kommune ligger i midten med 15,5%, mens Odense kommune ligger i toppen med en stigning på 21,1%. Der er ikke nogen umiddelbar forklaring på disse ret væsentlige forskelle i omkostningsstigningerne. Ændringer i giftforbrug per anmeldelse Med de ovenfor givne oplysninger kan det beregnes, at der er store forskelle mellem de tre kommuner, når man ser på ændringerne i giftforbrug per anmeldelse. Bemærkelsesværdigt er nedgangen på 8,8% i Herning kommune, mens Hedensted har en stigning på 21,4%. 8

9 Er der forklaringer på forskelle mellem kommunerne? En analyse baseret på kun tre kommuner giver begrænsninger med hensyn til at drage håndfaste konklusioner. Det skyldes ikke mindst, at de tre kommuner hver især har sin helt egen struktur og deraf følgende opbygning og praksis for rottebekæmpelse, som kun er gældende for den enkelte kommune. Det skønnes dog muligt at give nogle mulige svar på forskellighederne. Odense kommune er modsat de to andre en udpræget bykommune med stor befolkningstæthed. Hvis man kan antage, at landbrug ofte har flere rotter end byejendomme, kan et sådant forhold sandsynligvis forklare, hvorfor Odense kommune har det laveste forbrug af gift per anmeldelse. Hedensted kommune har den største udgift per anmeldelse. Måske skyldes det, at Hedensted kommune har den mest udbredte anvendelse af giftfrie metoder. Årsagen kunne derfor antages enten at ligge i, at giftfrie metoder kunne være mere arbejdskrævende end traditionel bekæmpelse med kemiske midler, eller at indkøb af materiel til den giftfrie bekæmpelse er en relativt stor udgiftspost. De indsamlede oplysninger giver dog ikke et solidt grundlag for hverken den ene eller den anden antagelse. Et andet udgangspunkt kunne være, at en stor geografisk udstrækning betyder megen transport og dermed en større arbejdsindsats per anmeldelse end i en tæt bystruktur med kortere afstande mellem rotteforekomsterne. Holder en sådan antagelse skulle man forvente en større lighed mellem Hedensted og Herning kommune end mellem disse to kommuner og Odense kommune. Som det ses af tabel 1, holder denne antagelse ikke helt, da udgiften per anmeldelse i begge år er lavest i Herning kommune og højest i Hedensted kommune. Hedensted kommune har udbredt brug af elektroniske dræbende fælder i kloakker og har forøget disses antal fra 2014 til 2015, og desuden har kommunen indført brug af rottespærrer i kloakker i Hedensted kommune har samtidig udvist den laveste stigning i antal rotteanmeldelser fra 2014 og Spørgsmålet er så, om det er den udbredte brug af elektroniske dræbende fælder i kloakker foruden brug af rottespærrer i kloakker, der kan have reduceret rottebestandene i kloakkerne mærkbart og derved reducerer antallet af rotter, der kommer op til overfladen. Dette sidste skulle derfor resultere i et fald i antal anmeldelser. Brug af giftfrie metoder Kommunernes egen bekæmpelse De to kommuner Hedensted og Herning har indført giftfrie metoder i rottebekæmpelsen. Mest udbredt og systematisk er det sket i Hedensted kommune, hvor indsatsen er forøget fra 2014 til Hedensted kommunes supplerende oplysninger om, at det årlige forbrug af gift i kloakkerne er faldet med mere end 98% siden 2008 efter indførelsen af elektroniske fælder i kloaksystemerne er særdeles væsentlige, fordi der ikke er sket forøgelse i antal anmeldelser i de berørte områder. Disse resultater, om end kun fra en enkelt kommune, viser, at giftfrie metoder virker og har deres berettigelse i den kommunale rottebekæmpelse og kan medvirke til et markant fald i brug af kemiske bekæmpelsesmidler. Derfor er det rimeligt at konkludere, at de giftfrie metoder har et potentiale i fremtiden. Sikringsordninger De to kommuner Hedensted og Herning har kunnet give detaljerede oplysninger om giftforbrug i sikringsordninger inden for de respektive kommuners grænser. Som det ses af tallene i Tabel A i Appendiks 9

10 kan sikringsordningernes samlede giftforbrug måle sig med kommunernes eget forbrug. Der er derfor et potentiale for giftfrie metoder også i sikringsordningerne. Konklusion Nærværende analyse med udgangspunkt i tre kommuner giver ikke mulighed for håndfaste konklusioner vedrørende rottebekæmpelse. De oplysninger, det er muligt at uddrage om de enkelte kommuners rottebekæmpelse afspejler de enkelte kommuners forskelligartede struktur med hensyn til geografi, bebyggelse og befolkningstæthed. Kommunerne har valgt hver sit udgangspunkt i deres strategi for rottebekæmpelsen. Ikke mindst må det påpeges, at brug af giftfrie metoder er implementeret i meget forskelligt omfang. Analysen for de to år suppleret med oplysninger om giftfrie metoders anvendelse i årene forud berettiger dog til en konklusion om, at de giftfrie metoder virker og har en berettigelse i den kommunale rottebekæmpelse for at nedbringe forbruget af kemiske bekæmpelsesmidler. Brug af kemiske bekæmpelsesmidler i sikringsordninger er i det mindste i to af de omfattede kommuner af en betragtelig størrelse tæt på eller endda større end det samlede kommunale forbrug. Både for den kommunale bekæmpelse og for sikringsordningernes bekæmpelse er der derfor potentiale for øget indsats med giftfrie metoder. Litteratur Lodal, J. (2010): Resistens hos brune rotter Monitering af resistens hos den brune rotte i Danmark Miljøstyrelsen, Miljøprojekt Nr. 1312,

11 Appendiks 11

12 Tabel A. Grundlæggende data Kommune Giftforbrug, kg kommunal kommunal kommunal kommunal kommunal kommunal sikringsordninger sikringsordninger sikringsordninger sikringsordninger sikringsordninger bekæmpelsesmiddel bekæmpelse bekæmpelse bekæmpelse bekæmpelse bekæmpelse bekæmpelse sikringsordninger chlorophacinon 120,325 44,751 25, coumatetralyl 93,005 72,78 146, ,5 452,09 286, bromadiolon 658, , , , , difenacoum 44, ,3 317, ,5 402 brodifacoum 4 1,76 8,8 79, ,4 79 flocoumafen 147, ,6 69,7 89, difethialon 50,777 22,49 8, ,2 31 Samlet mængde 802,6 1026, , , , , , Bemærkninger Ingen oplysninger Ingen oplysninger Tal fra Rotteweb Tal fra indberetn. Tal fra Rotteweb Tal fra indberetn. Sikringsordninger, antal Ingen oplysninger Ingen oplysninger Anmeldelser, antal Totalt antal fuldt udtræk: fuldt udtræk: Landzone Byzone Land- og byzone Sommerhusomr Landzone og sommerhusområde 2 1 Ikke angivet 1 3 Personer, antal Landzone CPR CPR Byzone CPR CPR Bemærkninger Husstande, antal Landzone I alt: BBR, adresser BBR, adresser Parcelhuse DAR, adresser DAR, adresser Landbrug Adr. uden erhverv Adr. uden erhverv Virksomheder 349 Andet (f.eks. sommerhuse i landzone, ubebyggede grunde) Byzone BBR, adresser BBR, adresser DAR, adresser DAR, adresser Adr. uden erhverv Adr. uden erhverv Bemærkninger Ingen oplysninger; kan ikke uddrages Areal, km 2 305,69 551, ,87 Indbygger, antal : : : : : Andet Indb. per km2: 641,4 Indb. per km2: 650,9 Indb. per km2: 82,9 Indb. per km2: 83,6 Indb. per km2: 66,2 Omkostniger ved bekæmpelsen Kommentarer Kommentar til omkostninger Samlede omkostning for kommunen, uanset opdeling i selve kommunen og forsyningselskaber Odense Hedensted Herning Kan ikke levere oplysninger fordelt på land- og byzone (mail ) Kan ikke levere oplysninger fordelt på land- og byzone. Oplysninger om landzone taget fra indberetning 2014 Beløb for Hedensted Kommune Beløb for Hedensted Spildevand Kan ikke levere oplysninger fordelt på land- og byzone (mail ) Kan ikke levere oplysninger fordelt på land- og byzone Beløb for Hedensted Kommune Beløb for Hedensted Spildevand Beløb for Herning Kommune Herning Vands udgifter Ingen oplysninger Beløb for Herning Kommune Herning Vands udgifter Herning Vand har indkøbt elektroniske rottefælder. Ca. 25 Ratél og har et fællesindkøb med Herning kommune, hvor der er indkøbt Wisecon fælder 12