Øerne 28,2 28,1 29,0 27,3 28,9 30,4 Jylland 22,7 22,7 24,0 25,4 26,9 26,9 DK 50,9 50,8 53,0 52,7 55,8 57,3

Transkript

1 Meddelelse fra Miljøstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse Nr November 2002 (Kildemateriale: De kommunale indberetninger om rottebekæmpelse) De danske kommuner har siden 1. oktober 1938 haft pligt til at indsende en årlig indberetning om rottebekæmpelsen til de centrale myndigheder. Kommunerne har indtil februar 1999 indberettet ved efter bedste evne at besvare spørgsmålene på et fortrykt skema, som Indenrigsministeriet (fra ) og Miljøstyrelsen (fra 1975) har udsendt til kommunerne. I 1999 blev der (for indberetningen for 1998) åbnet mulighed for, at kommunerne kunne sende indberetningen elektronisk via internettet. Fra og med 2002 (indberetningen for 2001) blev de trykte indberetningsskemaer afskaffet, og kommunerne kan fremover udelukkende indberette via internettet. De indsamlede data er siden 1996 blevet opsamlet i en database, hvis indhold er tilgængeligt (delvist) på Miljøstyrelsens hjemmeside under emnet "rotter". Øerne 28,2 28,1 29,0 27,3 28,9 30,4 Jylland 22,7 22,7 24,0 25,4 26,9 26,9 DK 50,9 50,8 53,0 52,7 55,8 57,3 Tabel 1. Udgifter til kommunal rottebekæmpelse (i mill. kr. inkl. moms) på Øerne og i Jylland samt i Danmark i perioden Tidligere meddelelser med statistik fra indberetningerne Miljøstyrelsens konsulenter har fra tid til anden samlet og publiceret kommunernes oplysninger i en konsulentmeddelelse. Således analyserer konsulentmeddelelse nr. 14 de kommunale indberetninger i perioden og meddelelse nr. 16 oplysningerne fra 1994 og Meddelelse nr. 22 behandlede oplysningerne i 8-årsperioden , mens meddelelse nr. 24 behandlede kommunernes oplysninger for perioden I meddelelse nr. 19: "Rottebestanden i Danmark før og nu" blev der bl.a. fokuseret på antallet af rotteanmeldelser til kommunerne i perioden Denne konsulentmeddelelse beskæftiger sig med kommunernes indberetninger for perioden , d.v.s. de oplysninger, som kan findes i Miljøstyrelsens database. Hvad koster rottebekæmpelsen i Danmark? I 1996 passerede de kommunale udgifter til rottebekæmpelsen for første gang 50 mill. kr. (Tabel 1). På 6 år er udgifterne steget til 57,3 mill. kr. inkl. moms. En stigning der måske lige netop holder trit med den almindelige inflation i samfundet, men slet ikke med lønindekset for den private sektor. Der bliver således - reelt set afsat færre og færre midler til rottebekæmpelsen. Man kan til stadighed undre sig over, hvorledes det overhovedet er muligt at udføre en forsvarlig og effektiv rottebekæmpelse i mange kommuner.

2 Øerne Jylland DK Tabel 2. Det årligt antal (x 1.000) rotteanmeldelser på Øerne, i Jylland og i Danmark Hvor mange anmeldelser får kommunerne? Man snakker meget om "rotteår". Der er da heller ingen tvivl om, at man kan betragte som 3 store rotteår (Tabel 2). Anmeldelsesantallet har i to af årene ligget på den anden side af anmeldelser. Et stort eller lille tal? Det kan selvfølgelig diskuteres, men det svarer til, at der året rundt ringes til en kommune ca. hvert 3. min. og anmeldes rotter/mistanke om rotter. Samtidig kan man konstatere, at de midler, der er sat af til at løse problemet for borgerne, er blevet færre (Tabel 3). Øerne Jylland DK Tabel 3. Antal kr./rotteanmeldelse (inkl. moms) på Øerne, i Jylland og i Danmark Rottebestanden i Danmark svinger Det må pointeres, at vi selvfølgelig ikke ved, hvor mange rotter der er i Danmark. Man må imidlertid gå ud fra, at antallet af anmeldelser (klager) om rotter også er en funktion af rottebestandens størrelse. Vi har tidligere i Meddelelse nr. 24 nævnt nogle mulige årsager til svingninger i anmeldelsesantallet: Klimaet Kloakkernes tilstand Afgrøder på markerne Generelle svingninger i bestanden Kommunale besparelser Medifocus på dyrene Bruger man anmeldelserne som et indeks for bestanden, vil man over en årrække kunne se udsving i rottebestanden. Dette bekræfter dog blot, at rottebestanden - som forventelig - opfører sig fuldstændig som alle andre pattedyrbestande. Det er velkendt for mange, at gnaverbestande kan udvise cykliske bestandssvingninger, f.eks. lemmingernes 7-års svingninger. Ved at analysere rotteklager i den engelske by Leeds (ca indbyggere) har en forsker fremsat den hypotese, at også rottebestanden i England svinger, med maksimum ca. hvert 10. år, senest og Det næste maksimum forventes således

3 I Fig. 1. er rotteanmeldelserne i Leeds i sammenlignet med anmeldelserne i Jylland i den tilsvarende periode. Man kan ikke undgå at bemærke, at kurverne har en vis lighed med hinanden. En nærmere analyse af tallene vil vi afstå fra her. Det skal dog blive interessant at følge udviklingen de kommende år og se, om der bliver et nyt maksimum i både Leeds og Jylland om små "10 år", eller om kurverne tager et helt andet forløb. Anmeldelserne i Jylland er, som det ses i Tabel 2, atter steget i 2001, mens tallene for Leeds er ukendte. Når alt kommer til alt kan de to kurvers lighed gennem de 20 år selvfølgelig blot være en tilfældighed? Fig. 1.. Sammenligning af anmeldelser af rotter i Leeds i England og i Jylland i perioden Antal anmeldelser i 1978 = 100. Tallene fra Leeds er baseret på Swift, J.D.: "Rat Population Dynamics Is there a 10 Year Cycle?". International Pest Control July/August 2001: Hvor mange kommuner har udliciteret rottebekæmpelsen? Allerede i rotteloven fra 1938 var der åbnet mulighed for, at kommunerne kunne overlade rottebekæmpelsen til private firmaer. I en tid, hvor udlicitering er et "hot" emne, kunne det være interessant at vide, om forholdet "udlicitering/bekæmpelse ved eget personale" har ændret sig. I de sidste 20 år eller mere har tilstandene imidlertid været næsten statiske: 85% af kommunerne har udliciteret opgaven, mens de resterende 15% udfører opgaven v.h.a. eget personale. Procentsatserne har - som sagt - stort set været uændret i mange år. Hvem har kommunekontrakterne? Kigger vi på, hvilke bekæmpelsesfirmaer der har indgået kontrakter med kommunerne har forholdene været rimelig statiske i perioden (Tabel 4), bortset fra, at et enkelt firma er ophørt i perioden. Firmaer i gruppen "Andre" har tilsyneladende formået at få en voksende markedsandel i 6-årsperioden, dog kun fra 1,7% til 5,1 % af kontraktantallet. Firma A. Zuschlag

4 Hedegaard Rotox Kiltin Mortalin Rentokil Skadedyrc Andre I alt Tabel 4. Kommunekontrakter i perioden fordelt på rottebekæmpelsesfirmaer. Hvor mange kommuner har lagt gebyr på rottebekæmpelsen? Kommunerne må under ingen omstændigheder tage betaling for den konkrete rottebekæmpelse, f.eks. betaling for gift, fælder, foderkasser etc.! Fig. 2. Antal kommuner der finansierer rottebekæmpelsen ved gebyr I en lang årrække blev betalingen for den kommunale rottebekæmpelse skaffet via personskatterne. Siden 1. februar 1984 har kommunalbestyrelsen dog haft mulighed for at opkræve et gebyr til dækningen af omkostningerne ved den kommunale rottebekæmpelse. Gebyret skal pålægges samtlige faste ejendomme i kommunen og skal opkræves som en andel af ejendomsværdien. Gebyret opkræves normalt sammen med ejendomsskatterne. Et stigende antal kommuner har benyttet gebyrfinansieringen (Fig. 2), og nu (i 2001) benytter 71% af kommunerne denne finansieringsform. Hvor mange kommuner har fået dispensation for halvårlige eftersyn? Bekendtgørelsen kræver, at kommunalbestyrelsen undersøger samtlige ejendomme i landzone for rotter to gange årligt. Miljøstyrelsen kan imidlertid dispensere fra dette krav, idet fortrinsvis parcelhusområder beliggende i landzone kan blive fritaget for besøgsforpligtelsen. Et stigende antal kommuner har i perioden fået den omtalte dispensation (Fig. 3). I 2001 har således 148 (= 54%) kommuner en dispensation - fordelt på 101 jyske kommuner (= 72%) og 47 (= 35%) kommuner på Øerne. Hvad denne store regionale forskel skyldes, vides ikke. Muligvis spiller eksempelvis kommunestrukturen i hovedstadsområdet en rolle.

5 Fig. 3. Antal kommuner på Øerne og i Jylland der har fået dispensation for de halvårlige eftersyn af ejendomme i områder i landzone Tallene for 1996 inkluderer dispensationer givet i perioden Hvor meget gift bruges der? Kommunerne har ikke haft en obligatorisk indberetningspligt af giftforbruget før end 1998, og først fra 1999 har Miljøbestyrelsen en brugbar statistik. For dette år oplyser kommunerne et forbrug på ca. 255 tons bekæmpelsesmiddel, mens forbruget for 2000 og 2001 er henholdsvis 256 tons og 232 tons. Tabel 5 viser forbruget i fordelt på de 6 godkendte aktivstoffer, der alle er af antikoagulanttypen Coumatetralyl 4,5 8,5 4,7 Bromadiolon 201,7 190,6 185,6 Difenacoum 30,1 32,3 22,0 Brodifacoum 1,4 4,0 1,7 Difethialon 17,3 21,0 17,5 Flocoumafen I alt 255,0 256,4 231,5 Tabel 5. Forbruget af rottebekæmpelsesmidler i DK (tons) Hvor mange kommuner foretager kloakrottebekæmpelse? Der er ikke i bekendtgørelsen et direkte lovkrav om bekæmpelse af rotterne i kloakkerne. Mange kommuner foretager alligevel denne bekæmpelse, bl.a. for yderligere at mindske borgernes gener ved rotternes tilstedeværelse. Man kan desuden ikke se bort fra, at en systematisk kloakrottebekæmpelse kan udskyde en mere kostbar renovering af kloaksystemet i en vis periode. I 2001 blev der bekæmpet kloakrotter i 216 kommuner (= 79%), og i perioden har et vekslende antal kommuner haft kloakrottebekæmpelse på programmet: fra 208 til 234, svarende til 76-85% af kommunerne (Tabel 5).

6 Øerne Jylland DK Tabel 5. Antal kommuner på Øerne og i Jylland der udfører kloakrottebekæmpelse Hvor mange giftblokke bruger kommunerne ved kloakrottebekæmpelsen? Efter en periode med et stigende forbrug har antallet af giftblokke nu stabiliseret sig lidt under årligt (Fig. 4). I gennemsnit har de 216 kommuner, der udfører kloakrottebekæmpelse, udlagt ca. 440 blokke i 2001, men de faktiske tal, som kommunerne opgiver, varierer ganske meget: Fra 12 (!) til blokke. Fig. 4. Antal giftblokke brugt ved kloakrottebekæmpelsen i Danmark De knap giftblokke, der årligt udlægges i kloakbrøndene, vejer ca. 29 tons, hvoraf det aktive stof udgør omkring 2,9 kg (under forudsætning af, at blokkene indeholder 0,01% bromadiolon). Hovedparten af giften havner selvsagt i "rottemaverne", mens den resterende del ender i miljøet/ rensningsanlæggene. 29 tons giftblokke har et teoretisk potentiale til at slå næsten 4 mill. rotter ihjel, men det faktiske tal er sandsynligvis en del mindre. Hvor mange kan man kun gætte på! En forsigtig vurdering af længden af det offentlige kloaknet vil være i størrelsesordenen 75.ooo km. De knap blokke svarer til, at der årligt placeres en blok for hver godt og vel 750 m i kloaknettet. Her er der helt set bort fra længden af det private net, om hvis udstrækning man kun kan gisne. Afsluttende bemærkninger Der er i denne meddelelse rejst en del forskellige spørgsmål, og nogle af dem er (helt sikkert) ikke blevet besvaret. Der er stadig "mange løse ender", når man analyserer den kommunale rottebekæmpelse. Om vor indsigt bliver meget bedre i fremtiden, er vel nok yderst tvivlsomt, idet nedprioriteringen af rottebekæmpelse hos de centrale myndigheder vanskeliggør en nøjere fordybelse i emnet. Så meget desto vigtigere er det, at den enkelte kommune efterlever lovens og bekendtgørelsens krav, nemlig ansvaret og pligten til at udføre en effektiv rottebekæmpelse i hele dens geografiske område!

7 Konsulent for Jylland: Torben Frode Jensen, Langdalsvej 38 C, 8220 Brabrand. Tlf. og fax: Konsulent for Øerne: Peter Weile, Strandgade 29, 1401 København K. Tlf.: Fax: