Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Transkript

1 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008

2

3 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad der er jobcentrenes grundlæggende opgaver i forhold til virksomhederne. Den er ikke ment som en kogebog, altså en detaljeret gennemgang af regler og ordninger. Den handler om noget mere overordnet, nemlig spørgsmålet om, hvilke forventninger virksomheder med rette kan have til landets 91 jobcentre. I kontakten med virksomhederne er det helt afgørende at huske, at jobcentrene har en opgave, der overskygger alt andet: At hjælpe ledige i job. Den bedste service, jobcentrene kan yde virksomhederne, er at få ledige i job hurtigt. En god, tæt og professionel kontakt til virksomhederne er vigtig for at løse denne opgave. Jobcentrene kan styrke de lediges chancer på arbejdsmarkedet ved at holde tæt kontakt, fokusere på aktivitet, motivere etc. Men grundlæggende er der de mennesker, der er. Og kerneopgaven er at få dem i job. Jobcentret har en lille del af arbejdsmarkedet. Det betyder, at jobcentret skal levere den arbejdskraft, der nu engang er ledig, men det kan ikke altid levere lige præcis det, virksomhederne efterspørger. Jeg håber, at pjecen kan bidrage til at skabe klarhed over, hvad der i forhold til virksomhederne er de centrale opgaver i landets jobcentre. Marie Hansen Direktør i Arbejdsmarkedsstyrelsen 3

4 Fra Private og offentlige arbejdsgivere kan af staten få (1) information og vejledning om arbejdskraft- og uddannelsesforhold, (2) information og vejledning om indlæggelse af job i Jobnet og (3) bistand til at afdække, fastlægge og indfri behovet for arbejdskraft og uddannelse. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Når en virksomhed mangler arbejdskraft Jobcentrene støtter rekruttering I Danmark finder virksomheder og jobsøgende som altovervejende hovedregel selv hinanden. Virksomhederne slår stillinger op. De bruger rekrutterings- og vikarbureauer eller deres netværk. Eller de ansætter jobsøgende, der selv har henvendt sig. Forklaringen er, at markedet arbejdsmarkedet virker. Køber og sælger møder hinanden af egen drift og bliver enige. Det er effektivt. Begge parter er motiverede. I forhold til denne velfungerende del af markedet har virksomhederne ikke brug for nogen assistance. Og jobcentrene har ingen rolle at spille. Rekrutteringskanaler Jobcentret hjælper Netværk Vikarbureauer, rekrutteringsfirmaer m.v Jobopslag i dagblade, fagblade og på nettet samt opfordrede ansøgninger Figuren illustrerer, at der er mange forskellige rekrutteringskanaler på det danske arbejdsmarked. Jobcentrene har kun en rolle at spille for en lille del af samtlige jobskift. Det er ikke noget problem det er meningen og et tegn på, at vi har et velfungerende arbejdsmarked i Danmark. At det er sådan bliver indimellem problematiseret. Jobcentrene er jo kun involverede i en mindre andel af de stillinger, der bliver besat på det danske arbejdsmarked. Bare se, lyder kritikken, virksomheder bruger ikke jobcentrene til noget. Kritikken bygger på en fejlopfattelse af, hvad jobcentrene skal. Det er ikke noget problem, at arbejdsmarkedet i vidt omfang klarer opgaven selv. Det er derimod præcis meningen. 4

5 Jobcentret træder til, når en virksomhed henvender sig med et rekrutteringsproblem. Jobcentret har to opgaver: Jobcentret skal give virksomheden klar besked om, hvad den kan forvente sig: Hvordan er situationen på netop den del af arbejdsmarkedet, hvor virksomheden opererer er der mangel på arbejdskraft, eller er der ledig arbejdskraft at få? Jobcentret fortæller virksomheden, at åben rekruttering er den bedste vej til motiveret arbejdskraft. Derfor er første skridt at gøre jobbet synligt i Jobnet og så lade interesserede ansøgere selv henvende sig. Hvis ikke det bærer frugt, eller hvis virksomheden ønsker det, kan jobcentret henvise ledige til jobbet. Yderligere kan jobcentret rådgive virksomheden om muligheden for at rekruttere arbejdskraft fra udlandet. I særlige tilfælde kan jobcentret lave skræddersyede forløb, som f.eks. involverer, at et bestemt antal ledige bliver tilbudt et kursus med henblik på ansættelse i en konkret virksomhed. Arbejdsmarkedsbalancemodellen giver overblik over rekrutteringssituationen Med denne model har jobcentret et redskab til hurtigt at give virksomheden et realistisk billede af muligheden for at skaffe arbejdskraft. Man kan nemlig se, om der i forvejen er mangel på arbejdskraft i branchen. Jobcentret gør enhver jobordre fuldt synlig for medarbejdere i alle jobcentre ved at registrere den i arbejdsmarkedsportalen/ administrationsportalen. Alle kan dermed se, om der skal henvises ledige. Succeskriteriet er enkelt: Samarbejdet mellem jobcentret og virksomheden virker efter hensigten, når virksomheden får et retvisende indtryk af situationen på den relevante del af arbejdsmarkedet og får relevant bistand til at løse sit rekrutteringsproblem. Arbejdsmarkedsportalen/administrationsportalen holder styr på opfølgningen Med opfølgningslisterne i arbejdsmarkedsportalen/ administrationsportalen kan jobcentrene let holde øje med, hvilke virksomheder der skal kontaktes fordi de har en ordrer, der skal henvises ledige til. 5

6 Fra De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret skal sikre, at alle stillingsopslag, der tilgår jobcenteret, indlægges i Jobnet. Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats Når jobbene ikke er synlige Jobcentrene gør jobåbninger synlige Arbejdsmarkedsbalancemodellen et redskab til at organisere virksomhedskontakten Med modellen har jobcentrene et konkret redskab til at finde ud af, hvor der i særlig grad mangler arbejdskraft. Når jobcentrene henvender sig til virksomheder, kan det ske med udgangspunkt i denne model. Fra tid til anden bliver landets jobcentre kritiseret for ikke at kunne levere de mennesker, som virksomhederne mangler. Vi har brug for arbejdskraft, lyder det, og I har tusindvis gående. Alligevel får vi alt for få kvalificerede og motiverede ansøgere. Der kan være flere årsager til, at en stilling står ubesat i lang tid. En kan være, at der ganske enkelt ikke eksisterer mennesker på markedet, der har de efterspurgte kvalifikationer. Men en anden årsag kan være, at virksomheden har markedsført den ubesatte stilling for lidt. Netop her, i forhold til markedsføringen, kan jobcentret træde til. En af jobcentrets helt centrale opgaver i forhold til virksomhederne er nemlig at bidrage til at gøre job synlige for synlige job er ganske enkelt vejen til at få motiverede ansøgere: Jobcentret holder øje med, om ledige job er synlige nok på områder, hvor der synes at mangle arbejdskraft. Hvis ikke, henvender jobcentret sig til virksomheder i branchen eller til brancheorganisationen. Jobnet er helt centralt, når man bestræber sig på at gøre job synlige. Tallene taler deres klare sprog: De stillinger, der var på Jobnet i 2006, blev vist 63 millioner gange for jobsøgende. Det svarer til, at hver ledig stilling i gennemsnit er vist 242 gange. 6

7 Mangler der chauffører ja og nej! I Arbejdsmarkedsstyrelsens halvårlige survey om rekruttering kommer chauffører typisk ud på top 50 over stillinger, som virksomhederne har forsøgt at besætte uden held. Ifølge den seneste survey, efteråret 2007, er der forgæves søgt rekrutteret lastbil-, taxi-, og buschauffører. Men går man på Jobnet, er der tilsyneladende ikke det store problem. Nok er der ledige chaufførjob, men der er ikke mange at se på Jobnet. På en tilfældig dag i januar 2008 er der således 180 ledige chaufførjob. I nogle områder f.eks. Nordjylland er der stort set ikke lagt job på Jobnet. Meget tyder således på, at virksomhederne ikke i tilstrækkelig grad får synliggjort deres behov for arbejdskraft. Succeskriteriet er enkelt: Samarbejdet mellem jobcentret og virksomheden virker efter hensigten, når de ledige job bliver synlige. Det giver langt større chance for at få stillingerne besat med personer, der er motiverede for at arbejde. 7

8 Fra Formålet er at bistå kontant- og starthjælpsmodtagere og ledige dagpengemodtagere til så hurtigt og effektivt som muligt at komme i beskæftigelse, således at de kan forsørge sig selv og deres familie. formålsparagraffen i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Når det er svært at finde fodfæste Jobcentrene skaffer plads til ledige, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet Hvor kan jobcentret finde plads til de ledige? Hvilke brancher? Arbejdsmarkedsbalancemodellen viser hvilke brancher, der mangler arbejdskraft. Hvilke virksomheder? Jobnet viser de job, der er ledige lige nu. I den ideelle verden er opgaven enkel: Mennesker, der er ledige, skal tage de ubesatte job. I den verden passer udbud og efterspørgsel sammen. Så snart de ledige møder frem, sætter jobcentret dem i kontakt med de virksomheder, der efterspørger netop deres profil. Den praktiske virkelighed er bare en anden. Dels foretrækker virksomhederne som oftest at ansætte nogen, der allerede er i job. Dels kan langtfra alle ledige gå direkte ind i virksomhederne og arbejde på fuld kraft fra første dag. De har for dårligt helbred, de har psykiske problemer, problemer med motivationen, eller også mangler de simpelthen en nødvendig uddannelse. Jobcentrets opgave er at finde virksomheder, der kan give plads til alle mennesker også de, der ikke rigtigt kan, og de, der ikke rigtigt vil. I forhold til virksomhederne er der to helt centrale opgaver: Virksomhederne skal have klar besked om, hvad de kan forvente sig. De skal vide, at ikke alle ledige som udgangspunkt er lige motiverede og kvalificerede til jobbet. Jobcentret gør det klart, at formålet med placeringen er at give den ledige en chance på arbejdsmarkedet. Samtidig skal det stå klart, at der ikke er garanti for, at ledige kan eller vil gribe denne chance. Virksomhederne skal have klar besked om, hvilken hjælp de kan få. Jobcentret står til rådighed, hvis der opstår problemer. Og ledige kan komme i virksomhedspraktik eller job med løntilskud, når det er svært at finde fodfæste. Der er også mulighed for at få støtte til en mentor eller til kurser. Hvis arbejdsevnen er nedsat, kan et fleksjob være løsningen. Før fokus rettes mod hjælpeforanstaltninger, bør jobcentret dog afsøge muligheden for, at den ledige kan blive ansat ordinært, evt. med en mentor. 8

9 Lediges motivation er ikke altid i top En SFI-undersøgelse fra 2007, Vil De gerne have et arbejde, viser, at 20 pct. af de arbejdsmarkedsparate ledige ikke vil have et arbejde. Især mange ældre ledige og deltidsledige har lav motivation for at arbejde. Undersøgelsen viser desuden, at lidt over en tredjedel af de ledige ikke er aktivt jobsøgende. Og kun halvdelen søger arbejde inden for et eller flere områder ud over deres eget fagområde. Den geografiske fleksibilitet blandt de arbejdsmarkedsparate ledige ligger et godt stykke fra lovens krav. Under halvdelen af de arbejdsmarkedsparate ledige er villige til at påtage sig mere end 1 times daglig rejsetid til og fra arbejdet. Men ifølge loven er kravet op til 3 timers daglig transporttid og i særlige tilfælde 4 timer. Måske er der således ved nærmere eftersyn en ledig stilling et sted i virksomheden, som den ledige rent faktisk godt kan bestride. Succeskriteriet er enkelt: Samarbejdet mellem jobcentret og virksomheden virker efter hensigten, når virksomheden giver plads til en ledig, der straks eller på længere sigt og med den rette hjælp fra jobcenter og virksomhed kan blive et aktiv for virksomheden. 9

10 Fra Private virksomheder kan af kommunen få en vederlagsfri virksomhedsservice, der har til formål at fremme en aktiv indsats over for personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Når det er svært at passe sit arbejde Jobcentrene hjælper, hvis medarbejdere har brug for særlige løsninger for at fastholde deres arbejde Nogle mennesker i Danmark har svært ved at bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet. De har et job, men kun lige. Det drejer sig om ansatte, der har svært ved at passe jobbet, f.eks. fordi de er slidt ned, er syge eller har været ude for en ulykke. Mange af dem har måttet melde sig syge og får sygedagpenge. Jobcentret har en vigtig rolle i den sammenhæng. Jobcentret skal bidrage til, at disse mennesker på den ene eller anden måde fortsat kan være i job. I sidste ende er det virksomheden, der træffer beslutning om og har evnen til at fastholde den enkelte medarbejder. Det vil næsten altid være en god investering for virksomhederne at yde en ekstra indsats i forhold til disse mennesker i stedet for at miste værdifuld arbejdskraft. Derfor vil virksomheden have en egeninteresse i at opbygge et beredskab, der kan tage hånd om sygdom og andre problemer. Jobcentrets rolle er at understøtte processen i forhold til den konkrete person med problemer. Når et menneske har brug for hjælp til at fastholde arbejdet, skal jobcentret opfordre den sygemeldte til tæt kontakt til virksomheden. Jobcentret kan også aftale med den sygemeldte, at jobcentret tager kontakt til den givne virksomhed: Jobcentrene sender to klare signaler til virksomheden. For det første, at en tidlig indsats for fastholdelse fra virksomhedens side er afgørende for at få succes. For det andet, at indsatsen for fastholdelse kun kan lykkes, hvis virksomheden selv er aktiv. Jobcentrene orienterer om de forskellige ordninger, der kan bidrage til at fastholde den relevante medarbejder, f.eks. delvis raskmelding, revalidering eller fleksjob. Jobcentret deltager eventuelt i møder med parterne og tilbyder at koordinere i forhold til beskæftigelsesindsatsen. 10

11 Succeskriteriet er enkelt: Samarbejdet mellem jobcentret og virksomheden virker efter hensigten, når det skaber optimale betingelser for, at mennesker kan blive på eller komme tilbage til arbejdsmarkedet. 11

12 Slotsholm A/S / Fotograf Anders Clausen / Mollerup Designlab A/S