Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen

Transkript

1 Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen 1. Indledning og sammenfatning Reform af beskæftigelsesindsatsen Virksomhederne spiller en vigtig rolle Baggrund Regeringen har nedsat et ekspertudvalg med tidligere skatteminister Carsten Koch som formand, der har fået til opgave at gennemgå og komme med anbefalinger til en reform af beskæftigelsesindsatsen. Udvalget ventes at aflevere sine anbefalinger vedrørende de arbejdsmarkedsparate ledige ved udgangen af 13 og for de øvrige offentligt forsørgede i efteråret 14. Beskæftigelsesindsatsen kan ikke ses uafhængigt af virksomhederne. Det er eksempelvis virksomhederne, som dagligt møder de ledige i forbindelse med ansættelsessamtaler. Samtidig spiller virksomhederne også en vigtig og mere direkte rolle i form af oprettelse af løntilskudspladser mv., som gør det muligt for ledige at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Virksomhederne har også en tæt kontakt og samarbejde med jobcentrene i forbindelse med at få sygemeldte medarbejdere tilbage på arbejde, ligesom virksomhederne ved hjælp af fleksjob og skånejob er med til at sikre, at personer med nedsat arbejdsevne fortsat kan have et fodfæste på arbejdsmarkedet. DI spørgeundersøgelse med deltagelse af over 1. virksomheder I forbindelse med en reform af beskæftigelsesindsatsen er det derfor vigtigt at få inddraget virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen. På den baggrund har DI gennemført en større spørgeundersøgelse blandt DI s medlemsvirksomheder. Undersøgelsen blev gennemført i august 13, hvor virksomhedsledere, personalechefer og andre rekrutteringsansvarlige blev stillet en række spørgsmål om rekruttering, lediges jobsøgning samt virksomhedernes erfaringer med at bruge jobcentre. Undersøgelsen er blevet rettet til de øverste ansvarlige HR-chefer og administrerende direktører i DI s medlemsvirksomheder. I alt deltog 1.44 virksomheder i undersøgelsen. 1

2 I denne rapport præsenteres hovedresultaterne fra undersøgelsen. Rapporten er opbygget således, at kapitel 2 indledningsvis belyser virksomhedernes erfaringer med at rekruttere, herunder hvilke rekrutteringskanaler virksomhederne typisk anvender i forbindelse med ansættelse af nye medarbejdere. I kapitel 3 analyseres lediges jobsøgning, hvor der er særligt fokus på jobsøgningen blandt langtidsledige. Kapitel 4 omhandler virksomhedernes kontakt med jobcentrene i forbindelse med eksempelvis rekruttering af nye medarbejdere samt oprettelse af løntilskuds-, virksomhedspraktik- og jobrotationspladser. I kapitel 5 analyseres nogle af de barrierer som virksomhederne møder, når de kontakter jobcentrene. I kapitel 6 beskrives kort, hvordan undersøgelsen er blevet gennemført, herunder hvor mange og hvilke typer af virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen. Rapporten indledes med en kort sammenfatning af rapportens hovedresultater, som uddybes i de efterfølgende kapitler. 85 pct. af virksomhederne rekrutterede sidste år... og hver tredje ansatte langtidsledige Rapportens hovedresultater Virksomhedernes rekruttering Næsten alle virksomheder (85 pct.) har ansat nye medarbejdere inden for det seneste år. Og der rekrutteres til mange forskellige jobfunktioner, hvor særligt ufaglærte og faglærte medarbejdere ofte ansættes i virksomhederne. Mange ansættelser omfatter også langtidsledige. Mere end hver tredje af de virksomheder, der har rekrutteret inden for det seneste år, har ansat en langtidsledig. Der er således på trods af krisen fortsat høj jobmobilitet på arbejdsmarkedet. En jobmobilitet, der udover at omfatte både lavt og højtkvalificeret arbejdskraft, i høj grad også inkluderer langtidsledige. Dermed er der fortsat mange jobåbninger til ledige også til den forholdsvis lille gruppe af ledige, som allerede har opbrugt eller er tæt på at opbruge dagpengeretten. Flere forskellige rekrutteringskanaler Hver femte virksomhed oplever rådighedsproblemer Virksomhederne anvender ofte flere rekrutteringskanaler, når der ansættes nye medarbejdere. Personlige netværk og opslag på jobportaler er blandt de mest anvendte kanaler, men mange virksomheder gør også brug af jobcentre, når der skal rekrutteres. Derimod er der få virksomheder, som anvender en arbejdsløshedskasse i rekrutteringsøjemed. Lediges jobsøgning Op mod hver femte virksomhed, der sidste år forsøgte at rekruttere med hjælp fra et af landets jobcentre, har mødt ledige, som ikke stod til rådighed. Rådighedsproblemer dækker f.eks. 2

3 over tilfælde, hvor de ledige ikke var interesseret i et job, ikke mødte op til en jobsamtale eller takkede nej til et jobtilbud. Samtidig har mere end hver tiende virksomhed, som modtog ansøgninger fra langtidsledige i forbindelse med rekruttering af nye medarbejdere sidste år, oplevet, at langtidsledige har afslået tilbud om ansættelse. Hovedårsagerne til at langtidsledige i nogle tilfælde vælger at afslå tilbud om ansættelse er, at de finder den tilbudte løn for lav og/eller at de ikke ønsker at arbejde på bestemte tidspunkter. Mange virksomheder har således erfaret, at ledige reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. For de ledige, der reelt ikke står til rådighed, skal indsatsen derfor strammes op. Der er et generelt behov for at reducere mulighederne for, at ledige undslår sig fra at stå til rådighed, ligesom sanktionernes omfang skal udvides. Der er også brug for, at dialogen mellem jobcentret og den ledige intensiveres. Det skal dels sikre kvalitet i lediges jobsøgning, men også sikre at alle ledige står til rådighed for arbejde. Desuden vil det kunne styrke dagpengemodtagernes rådighed, hvis jobcentrene kunne træffe afgørelser om sanktioner. Virksomhederne er ofte tilfredse med jobcentrenes virksomhedsservice Virksomhedernes kontakt med jobcentrene Mange virksomheder er i kontakt med jobcentrene og er generelt godt tilfredse med den service, de møder i jobcentrene. Således vurderer godt to tredjedele af de virksomheder, der har været i kontakt med et jobcenter inden for det seneste år, at servicen i jobcentrene er tilfredsstillende. Det er især i forbindelse med oprettelse af støttet beskæftigelse (f.eks. løntilskud-, virksomhedspraktik- og jobrotationspladser) og ansættelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne, at virksomhederne er tilfredse med servicen i jobcentrene. Samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene skal fastholdes og videreudvikles. Et tæt samarbejde, hvor jobcentrene ved, hvad der foregår på arbejdsmarkedet og i virksomhederne bidrager til, at jobcentrene kan løse deres opgave, det vil sige at bringe ledige hurtigere i job og undgå langtidsledighed. Virksomheder fastholder socialt ansvar trods krise Mange virksomheder tager ofte ledige ind i forskellige former for støttet beskæftigelse. Det viser, at virksomhederne ønsker at hjælpe ledige med at få praktisk erfaring og kompetencer, som de efterfølgende kan bruge i deres videre jobsøgning. Samtidig har næsten halvdelen af virksomhederne haft medarbejdere med nedsat arbejdsevne ansat inden for det seneste år. Det understreger, at virksomhederne også i krisetider med fald i beskæftigelsen påtager sig et stort socialt ansvar. 3

4 Skal tale med flere medarbejdere Barrierer i forbindelse med kontakt til jobcentrene Næsten hver tredje virksomhed har oplevet at skulle tale med flere forskellige medarbejdere i jobcentret, når de henvender sig om en bestemt sag. Og mere end 6 ud af virksomheder anser dette for i høj grad at være et problem. Selvom virksomhederne generelt er tilfredse med den service, de møder i jobcentrene, er der plads til forbedringer. Mange virksomheder peger således på, at kontakten ville være lettere, hvis virksomhederne havde én fast kontaktperson i jobcentret, der fungerede som virksomhedens indgang til jobcentret.... og med flere jobcentre Mere end 4 ud af af virksomheder, som har haft behov for at kontakte et jobcenter i forbindelse med sygedagpengesager for langtidssygemeldte medarbejdere, har været i kontakt med 4 eller flere jobcentre inden for det seneste år. Det er administrativt tungt og meget tidskrævende for virksomhederne at skulle kontakte flere jobcentre. For at gøre det lettere for virksomhederne, bør det derfor være jobcentret i den kommune, hvor virksomheden ligger, som står for behandlingen af sygedagpengesager. Det er ikke tilfældet i dag. 4

5 2. Virksomhedernes rekruttering Næsten alle virksomheder har ansat nye medarbejdere inden for det seneste år. Og der rekrutteres til mange jobfunktioner, hvor især ufaglærte og faglærte medarbejdere ofte ansættes i virksomhederne. Mange ansættelser omfatter langtidsledige. Mere end hver tredje af de virksomheder, der har rekrutteret inden for det seneste år, har ansat en langtidsledig. Virksomhederne anvender ofte flere rekrutteringskanaler, når der ansættes nye medarbejdere. Personlige netværk og opslag på jobportaler er blandt de mest anvendte kanaler, men mange virksomheder gør også brug af jobcentre, når der skal rekrutteres. 85 pct. af virksomhederne rekrutterede sidste år Næsten alle DI s medlemsvirksomheder (85 pct.) har ansat nye medarbejdere inden for det seneste år. Og der rekrutteres til mange forskellige jobfunktioner, hvor særligt ufaglærte og faglærte medarbejdere ofte ansættes i virksomhederne. Eksempelvis har godt 6 ud af virksomheder ansat ufaglærte medarbejdere i løbet af det seneste år, mens omkring halvdelen har ansat medarbejdere med en videregående uddannelse. Virksomheder rekrutterer inden for alle typer arbejdskraft Hvilken type arbejdskraft har din virksomhed ansat inden for det seneste år? Videregående uddannelse Faglærte Ufaglærte Lærlinge/elever Procent Anm.: Figuren omfatter virksomheder, der har rekrutteret arbejdskraft inden for det seneste år. Virksomhederne kan have svaret ja til flere typer arbejdskraft. Kilde: DI spørgeundersøgelse blandt 1.44 medlemsvirksomheder. Afsluttet ultimo august 13. hvoraf godt hver tredje ansatte langtidsledige Udover at virksomhederne i stor udstrækning rekrutterer nye medarbejdere, viser resultaterne fra undersøgelsen, at mange af ansættelserne omfatter langtidsledige. Således har mere end hver tredje af de virksomheder, der rekrutterede sidste år, ansat en langtidsledig. Resultatet heraf er, at mange langtidsledige kommer i job hver eneste måned. 5

6 Mere end hver tredje virksomhed har rekrutteret langtidsledige Har din virksomhed inden for det seneste år ansat nye medarbejdere, som var langtidsledige på ansøgningstidspunktet? 35% 6% Ja Nej Ved ikke 59% Anm.: Figuren omfatter virksomheder, der har rekrutteret arbejdskraft inden for det seneste år. Kilde: DI spørgeundersøgelse blandt 1.44 medlemsvirksomheder. Afsluttet ultimo august 13. Langtidsledige ansættes lidt oftere i lavtlønsjob Rettes blikket mod typerne af stillinger der besættes, ses det, at virksomhederne i lidt større omfang ansætter langtidsledige i lavtlønsjob end i andre job. Lavtlønsjob er i undersøgelsen defineret ved en timeløn lavere end 13 kr. svarende til en månedsløn lavere end. kr. Blandt de virksomheder, som har rekrutteret til lavtlønsjob, er det ca. 4 pct., der har ansat en langtidsledig inden for det seneste år, sammenlignet med 35 pct. i det generelle tilfælde. Denne forskel skal dog ses i lyset af, at de virksomheder, der ansætter langtidsledige, ofte er mere tilbøjelige til at rekruttere ufaglærte, hvilket betyder, at andelen af virksomheder med langtidsledige i lavtlønsjob derfor også vil være højere. Virksomheder ansætter lidt oftere langtidsledige i lavtlønsjob Andel af virksomheder, som inden for det seneste år har ansat nye medarbejdere, der var langtidsledige på ansøgningstidspunktet, fordelt på rekrutteringer generelt og til lavtlønsjob Pct Virksomheder, der har rekrutteret generelt Virksomheder, der har rekrutteret til lavtlønsjob Kilde: DI's spørgeundersøgelse blandt 1.44 medlemsvirksomheder. Afsluttet ultimo august men sjældnere i job med skæve arbejdstider Det omvendte billede tegner sig, når der spørges til virksomhedernes rekruttering af ledige til stillinger, der er kendetegnet ved skæve arbejdstider som f.eks. aften-, nat- eller weekend- 6

7 arbejde, deltid eller skiftende arbejdstider. Blandt de virksomheder, der har rekrutteret til denne type af stillinger, er det 28 pct., der har ansat en langtidsledig inden for det seneste år. Langtidsledige ansættes sjældnere til stillinger med skæve arbejdstider Andel af virksomheder, som inden for det seneste år har ansat nye medarbejdere, der var langtidsledige på ansøgningstidspunktet, fordelt på rekrutteringer generelt og job med skæve arbejdstider Pct Virksomheder, der har rekrutteret generelt Virksomheder, der har rekrutteret til job med skæve arbejdstider Kilde: DI's spørgeundersøgelse blandt 1.44 medlemsvirksomheder. Afsluttet ultimo august 13. Virksomheder bruger flere rekrutteringskanaler Virksomhederne anvender ofte flere rekrutteringskanaler, når der ansættes nye medarbejdere. Den oftest anvendte rekrutteringskanal i virksomhederne er personlige netværk, hvor det er godt 3 ud af 4 af virksomheder, som benytter denne kanal. Opslag på jobportaler benyttes også flittigt af virksomhederne, hvor mere end 6 ud af bruger denne kanal til at finde nye medarbejdere. Uopfordrede ansøgninger er ligeledes en hyppigt anvendt rekrutteringskanal i virksomhederne. Resultaterne fra undersøgelsen viser desuden, at omkring en tredjedel af virksomhederne benytter jobcentre til at finde nye medarbejdere. Til sammenligning er det blot 5 pct., der har anvendt en arbejdsløshedskasse i rekrutteringsøjemed. Virksomhederne anvender ofte flere rekrutteringskanaler Hvilke rekrutteringskanaler anvender din virksomhed, når der ansættes nye medarbejdere? Pct Opslag på jobportaler Personlige netværk Uopfordrede ansøgninger Samarbejde med jobcentret Hjælp fra a-kasser Andre rekrutteringskanaler Anm.: Figuren omfatter virksomheder, der har rekrutteret arbejdskraft inden for det seneste år. Virksomhederne kan have svaret ja til flere rekrutteringskanaler. Kilde: DI's spørgeundersøgelse blandt 1.44 medlemsvirksomheder. Afsluttet ultimo august 13. 7

8 Boks 2.1: Tidligere opgørelse af personer, der har fået formidlet arbejde af bl.a. jobcentret Danmarks Statistik har tidligere opgjort antallet af nyansatte lønmodtagere, der har fået formidlet arbejde af kommunen, arbejdsløshedskassen og jobcentrene. Opgørelsen er baseret på Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som er en stikprøve af den danske befolkning. Danmarks Statistiks opgørelse viser, at det i 3. kvartal 12 var under pct. af de personer, som inden for det seneste år er startet i et nyt job, som havde fået formidlet arbejde af kommunen, a-kassen eller jobcentrene. Dette er en væsentligt lavere andel end i DI s undersøgelse, hvor omkring en tredjedel af virksomhederne benytter jobcentrene til at finde nye medarbejdere. Årsagen til denne forskel skyldes flere forhold. For det første omfatter opgørelserne i de to undersøgelser forskellige grupper. Danmarks Statistiks opgørelse omfatter antallet af nyansatte lønmodtagere, som har fået formidlet arbejde af kommunen, a-kassen eller jobcentrene. DI s undersøgelse omfatter antallet af virksomheder, som har rekrutteret nye medarbejdere i samarbejde med jobcentrene. En anden forklaring på forskellen mellem de to opgørelser er, at rekruttering i samarbejde med jobcentrene kan dække over andre forhold udover, at virksomheden har fået henvist en ledig fra jobcentret. Dette kunne f.eks. være, hvis virksomheden spørger jobcentret om de har kendskab til nogle ledige med de ønskede kvalifikationer mv., hvorefter virksomheden selv tager kontakt til disse ledige. Spørgsmålene i de to opgørelser er derfor ikke direkte sammenlignelige. 8

9 3. Lediges jobsøgning Op mod hver femte virksomhed, der sidste år forsøgte at rekruttere med hjælp fra et jobcenter, har mødt ledige som ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet. Samtidig har mere end hver tiende af de virksomheder, som har modtaget ansøgninger fra langtidsledige i forbindelse med rekruttering, oplevet, at langtidsledige har afslået et tilbud om ansættelse. Årsagerne til at langtidsledige afslår tilbud om ansættelse er bl.a., at de finder den tilbudte løn for lav eller ikke ønsker at arbejde på bestemte tidspunkter. 18 pct. af virksomhederne oplever, at ledige ikke står til rådighed Mange virksomheder, der forsøger at rekruttere med hjælp fra et jobcenter, oplever, at ledige reelt ikke står til rådighed for et arbejde. Næsten 18 pct. af de virksomheder, der sidste år forsøgte at rekruttere med hjælp fra et jobcenter, har mødt ledige, som ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet. Rådighedsproblemer dækker i undersøgelsen over tilfælde, hvor de ledige enten ikke var interesseret i et job, ikke mødte op til en jobsamtale eller takkede nej til et jobtilbud (se også boks 3.1 på side 12). Knap hver femte virksomhed oplever, at ledige ikke står til rådighed Virksomheder der har været i kontakt med et jobcenter i forbindelse med rekruttering af nye medarbejdere inden for det seneste år 55% 18% 27% Har rekrutteret med hjælp fra et jobcenter uden problemer Har oplevet, at ledige ikke havde de rette kompetencer Har oplevet, at ledige ikke stod til rådighed Kilde: DI spørgeundersøgelse blandt 1.44 medlemsvirksomheder. Afsluttet ultimo august 13. Nedenfor kigges der nærmere på jobsøgningen blandt langtidsledige, hvor der bl.a. er blevet spurgt til, hvilke typer af ansøgninger virksomhederne typisk modtager fra de langtidsledige. Mange uopfordrede ansøgninger Resultaterne fra undersøgelsen viser, at mere end 6 ud af virksomheder har modtaget uopfordrede ansøgninger fra langtidsledige inden for det seneste år. Knap halvdelen af virksomhederne har imidlertid også modtaget ansøgninger, der var irrelevante eller bar præg af at være standardansøgninger. 9

10 ... men relativt få er målrettede og seriøse Mange langtidsledige sender således uopfordrede ansøgninger, men ansøgningerne bør i højere grad være mere målrettede og seriøse. Eksempelvis melder kun lidt over en fjerdedel af virksomhederne, at ansøgningerne fra langtidsledige var relevante i forhold til de opslåede stillinger i virksomhederne. Med hensyn til mobiliteten blandt jobansøgerne svarer omkring hver fjerde virksomhed, at de inden for det seneste år har modtaget ansøgninger fra langtidsledige, som var bosat uden for virksomhedens kommune. Desuden oplyser 13 pct. af virksomhederne, at de har modtaget ansøgninger fra langtidsledige, som søgte uden for deres eget faglige felt. Dermed oplever nogle virksomheder, at langtidsledige søger fagligt eller geografisk bredt efter arbejde. Det er imidlertid et mindretal af virksomhederne, og langtidsledige kan derfor øge deres muligheder for at komme i job ved at søge bredere både i forhold til geografi og beskæftigelsesområde. Mange virksomheder får uopfordrede ansøgninger fra langtidsledige Hvilke typer ansøgninger fra langtidsledige har din virksomhed modtaget inden for det seneste år? (sæt gerne flere krydser) Pct Uopfordrede ansøgninger Ansøgninger, som var seriøse og relevante i forhold til stillinger i min virksomhed Ansøgninger, der var irrelevante og bar præg af at være standardansøgninger Ansøgninger fra langtidsledige, som var bosat uden for min virksomheds kommune Ansøgninger fra langtidsledige, der udviste ekstra interesse ved at søge uden for deres faglige felt Kilde: DI's spørgeundersøgelse blandt 1.44 medlemsvirksomheder. Afsluttet ultimo august 13. Vi har ikke modtaget ansøgninger fra langtidsledige Ved ikke Lav løn og uattraktive arbejdstider er ofte årsag til afslag på jobtilbud Blandt de virksomheder, som har modtaget ansøgninger fra langtidsledige i forbindelse med rekruttering af nye medarbejdere, har godt hver tiende oplevet, at langtidsledige har afslået et tilbud om ansættelse. Og spørges der ind til, hvad årsagen hertil er, svarer 6 ud af virksomheder, at langtidsledige har afslået et jobtilbud, da de fandt lønnen for lav. Knap halvdelen af virksomhederne oplyser også, at de har mødt langtidsledige jobansøgere, som takkede nej til ansættelse, da de ikke ønskede at arbejde på bestemte tidspunkter. Desuden svarer ca. hver fjerde virksomhed, som har modtaget ansøgninger fra langtidsledige, at de har oplevet langtidsledige afslå tilbud om ansættelse, da de mente, at jobbet ville medføre for lang transportid til arbejdet (se også boks 3.2 på side 12).

11 Mange virksomheder oplever således, at langtidsledige reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det viser, at der er behov for at stramme indsatsen op, så alle ledige reelt står til rådighed for arbejde. Lav løn er den hyppigste årsag til, at langtidsledige afslår jobtilbud Virksomheder, som har oplevet, at langtidsledige afslog et tilbud om ansættelse, fordelt årsager Procent De følte sig overkvalificerede til jobbet De mente, at den tilbudte løn var for lav De mente, at jobbet medførte for lang transporttid De ønskede ikke De havde fundet at arbejde på andet job bestemte tidspunkter Andre årsager De begrundede ikke afslag på jobtilbud nærmere Anm.: Spørgsmål "Hvad var årsagen til, at de langtidsledige ansøgere afslog tilbud om ansættelse? (sæt gerne flere krydser)". Kilde: DI's spørgeskemaundersøgelse - Survey blandt 1.44 medlemsvirksomheder. Afsluttet ultimo august ud af virksomheder melder manglende rådighed Når virksomhederne oplever, at langtidsledige ikke møder op til en jobsamtale eller afslår et jobtilbud, er det 3 ud af virksomheder, som melder den manglende rådighed til a-kassen. Virksomhederne er generelt ikke forpligtet til at melde manglende rådighed. 1 Alligevel er det en forholdsvis stor del af virksomhederne, som giver en tilbagemelding til a-kassen. 3 ud af virksomheder melder manglende rådighed Virksomheder, som har meldt manglende rådighed blandt langtidsledige til a-kassen Procent Ja Nej Ved ikke Anm.: Figuren omfatter kun virksomheder, hvor langtidsledige ikke mødte op til jobsamtalen eller afslog tilbud om ansættelse. Kilde: DI's spørgeundersøgelse blandt 1.44 medlemsvirksomheder. Afsluttet ultimo august Når virksomhederne får henvist en person til en ordinær ansættelse, løntilskudsjob eller virksomhedspraktik af et jobcenter, skal virksomhederne dog meddele jobcen t- ret resultatet af henvisningen. 11

12 Boks 3.1: Ledige, som reelt ikke står til rådighed Ud af de 1.44 adspurgte virksomheder var det 895 som rekrutterede nye medarbejdere sidste år. Heraf forsøgte 47 virksomheder at bruge et jobcenter til at finde den rette arbejdskraft. 2 Blandt de 47 virksomheder oplevede 72 virksomheder, at ledige ikke stod til rådighed for arbejde. Ved rådighedsproblemer forstås her, at de ledige enten ikke var interesseret i et job (53 virksomheder) eller at de ikke mødte op til en jobsamtale eller takkede nej til et jobtilbud (19 virksomheder). For den gruppe af virksomheder, som har svaret ja til at have oplevet flere typer af rådighedsproblemer, er svarene inddelt forholdsmæssigt efter hvordan de øvrige virksomheder har svaret i undersøgelsen. Resultater fra DI's spørgeundersøgelse Antal Virksomheder, der har deltaget i spørgeundersøgelsen Heraf virksomheder, der ikke har rekrutteret Heraf virksomheder, der har rekrutteret Har ikke været i kontakt med jobcentret Har været i kontakt med jobcentret Har rekrutteret uden problemer Har oplevet, at ledige ikke havde de rette kompetencer Har oplevet rådighedsproblemer blandt ledige Ledige var reelt ikke interesserede i job Ledige mødte ikke op til samtale eller takkede nej til job 19 5 Kilde: DI spørgeundersøgelse blandt 1.44 medlemsvirksomheder. Afsluttet ultimo august 13. Pct. 2 De 47 virksomheder omfatter dels virksomheder, som har rekrutteret nye medarbejdere med hjælp fra et jobcenter. Desuden inkluderer de 47 virksomheder også virksomheder, der har været i kontakt med et jobcenter uden dog at have ansat ledige henvist af jobcentret. Sidstnævnte gruppe af virksomheder indgik ikke i figuren i kapitel 2 (nederst på side 7), hvorfor andelen af virksomheder der har været i kontakt med et jobcenter er større i nærværende tabel. Boks 3.2: Langtidsledige, som afslår jobtilbud Ud af de 1.44 adspurgte virksomheder var der 895 som rekrutterede nye medarbejdere sidste år. Heraf modtog de 392 virksomheder ansøgninger fra langtidsledige til ledige stillinger. Blandt de 392 virksomheder oplevede 45 virksomheder eller godt 11 pct., at langtidsledige afslog et tilbud om ansættelse. Disse virksomheder er herefter blevet spurgt hvad årsagen var til, at de ledige afslog jobtilbuddet. Resultater fra DI's spørgeundersøgelse Antal Virksomheder, der har deltaget i spørgeundersøgelsen Heraf virksomheder, der ikke har rekrutteret Heraf virksomheder, der har rekrutteret Virksomheder, der ikke har modtaget ansøgninger fra langtidsledige Virksomheder, der har modtaget ansøgninger fra langtidsledige Har oplevet langtidsledige jobansøgere afslå tilbud om ansættelse Kilde: DI spørgeundersøgelse blandt 1.44 medlemsvirksomheder. Afsluttet ultimo august 13. Pct. 12

13 4. Virksomhedernes kontakt med jobcentrene Et stort flertal af virksomhederne er i kontakt med jobcentrene og er generelt godt tilfredse med den service, de møder i jobcentrene. Det er især i forbindelse med oprettelse af forskellige former for støttet beskæftigelse og ansættelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne, at virksomhederne er tilfredse med jobcentrene. Mange virksomheder tager ledige ind i støttet beskæftigelse og er på den måde med til at hjælpe ledige med at få praktisk erfaring og kompetencer, som de efterfølgende kan bruge i deres videre jobsøgning. Jobcentrene har kontakt med mange virksomheder Mange virksomheder bliver kontaktet af jobcentrene og bliver det ofte flere gange om året. Næsten to tredjedele af virksomhederne oplyser, at de er blevet kontaktet af et jobcenter inden for det seneste år. Heraf var ca. hver femte virksomhed i dialog med et jobcenter én gang i kvartalet sidste år. Mange virksomheder bliver kontaktet af jobcentrene Hvor ofte har et jobcenter kontaktet din virksomhed inden for det seneste år? Ca. én gang månedligt 8% Mere end én gang månedligt 5% 9% Ved ikke 9% Ca. én gang hvert kvartal 18% 64% 27% Vi er ikke blevet kontaktet 27% Ca. én gang halvårligt 15% Ca. én gang årligt 18% Kilde: DI spørgeundersøgelse blandt 1.44 medlemsvirksomheder. Afsluttet ultimo august og ofte inden for flere kerneområder Når der ses på typen af henvendelser gælder det, at virksomhederne kontaktes inden for flere kerneområder. Det gælder både i forhold til rekruttering til det ordinære arbejdsmarked, men også i forhold til oprettelse af støttet beskæftigelse. Blandt de virksomheder, der er blevet kontaktet af et jobcenter inden for det seneste år, var det omkring 65 pct. af henvendelserne, der vedrørte sager om oprettelse af løntilskuds-, virksomhedspraktik- eller jobrotationspladser. 13

14 Jobcentrene har kontakt til virksomhederne inden for flere kerneområder I hvilken anledning er din virksomhed blevet kontaktet af et jobcenter? (sæt gerne flere krydser) Pct Jobcenteret havde ledige, som de mente kunne være relevante at ansætte for min virksomhed (i ordinære stillinger) Jobcenteret kontaktede os i forhold til oprettelse af løntilskuds-, virksomhedspraktik- og jobrotationspladser Jobcenteret kontaktede os i forhold til ansættelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne (i fleksjob, skånejob, mv.) Jobcenteret kontaktede os i anden sammenhæng Ved ikke Anm.: Figuren omfatter de virksomheder, der er blevet kontaktet af et jobcenter inden for det seneste år. Kilde: DI spørgeundersøgelse blandt 1.44 medlemsvirksomheder. Afsluttet ultimo august 13. Virksomhederne er ofte tilfredse med jobcentrenes virksomhedsservice Mange virksomheder er godt tilfredse med den service, som de møder i jobcentrene. Således vurderer godt to tredjedele af de virksomheder, der har været i kontakt med et jobcenter inden for det seneste år, at servicen generelt er tilfredsstillende. Tilfredsheden blandt virksomhederne er især udbredt i forhold til oprettelse af løntilskuds-, virksomhedspraktik- eller jobrotationspladser, men også i forhold til ansættelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne (i f.eks. fleksjob, skånejob mv.). Omvendt er det kun pct. af virksomhederne, som er utilfredse med jobcentrenes service inden for disse områder. Samtidig oplever et stort flertal af virksomhederne også jobcentrene som servicemindede i forbindelse med ansættelse af medarbejdere til det ordinære arbejdsmarked. Her er det 63 pct. af virksomhederne, der er tilfredse med jobcentrene. Flertal af virksomheder er tilfredse med servicen i jobcentrene Hvordan vurderer din virksomhed serviceniveauet i jobcenteret inden for følgende sagsområder? Procent Rekruttering (ordinære stillinger) Oprettelse af løntilskud-, virksomhedspraktik- eller jobrotationspladser Ansættelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne Sygedagpengesager 1Meget tilfredsstillende/tilfredsstillende 2Hverken tilfredsstillende eller utilfredsstillende 3Utilfredsstillende/meget utilfredsstillende Anm.: Figuren omfatter virksomheder, der har været i kontakt med et jobcenter inden for et sagsområde i løbet af det seneste år. De virksomheder, der har svaret "ved ikke" inden for et sagsområde, er ikke vist i figuren. Kilde: DI spørgeundersøgelse blandt 1.44 medlemsvirksomheder. Afsluttet ultimo august

15 Til gengæld er der lidt færre virksomheder, der udtrykker tilfredshed med jobcentrenes håndtering af sygedagpengesager, om end det stadig er tæt på halvdelen af virksomhederne, der er tilfredse med servicen på dette felt. Både små og store virksomheder er tilfredse Den generelle tilfredshed med jobcentrene findes både hos små virksomheder (med færre end medarbejdere) og de større virksomheder. Dermed ser virksomhedsstørrelse ikke ud til at have betydning i forhold til virksomhedernes tilfredshed. Størrelse har ingen betydning i forhold til virksomhedernes tilfredshed med servicen i jobcentrene Andel af virksomheder, der er tilfredse med servicenivauet i jobcentrene inden for et sagsområde Procent Rekruttering (ordinære stillinger) Oprettelse af løntilskud-, virksomhedspraktik- eller jobrotationspladser Ansættelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne 1Virksomheder med færre end ansatte Øvrige virksomheder Sygedagpengesager Anm.: Figuren omfatter virksomheder, der har været i kontakt med et jobcenter inden for et sagsområde i løbet af det seneste år. Figuren omfatter virksomheder, der er meget tilfredse eller tilfredse med servicen i jobcentrene. Kilde: DI spørgeundersøgelse blandt 1.44 medlemsvirksomheder. Afsluttet ultimo august 13. Virksomheder fastholder socialt ansvar trods krise Kigger man på virksomhedernes brug af støttet beskæftigelse viser resultaterne, at mere end halvdelen af virksomhederne har haft medarbejdere ansat i løntilskud, virksomhedspraktik eller jobrotation i løbet af det seneste år. Samtidig har en næsten lige så stor del af virksomhederne (47 pct.) haft medarbejdere ansat med nedsat arbejdsevne i fleksjob, skånejob, mv. Mere end halvdelen af virksomhederne har medarbejdere ansat i løntilskud, virksomhedspraktik eller jobrotation Har din virksomhed haft medarbejdere i løntilskud, virksomhedspraktik eller jobrotation ansat inden for det seneste år? Pct Ja Nej Ved ikke Kilde: DI's spørgeundersøgelse blandt 1.44 medlemsvirksomheder. Afsluttet ultimo august 13. Det viser, at virksomhederne påtager sig et stort socialt ansvar på trods af, at beskæftigelsen er faldet betydeligt under krisen. 15

16 5. Barrierer i forbindelse med kontakt til jobcentrene Næsten hver tredje virksomhed oplever, at skulle tale med flere forskellige medarbejdere i jobcentret, når de henvender sig om en bestemt sag. Og mere end 6 ud af virksomheder oplever dette som et problem. Samtidig svarer 4 ud af virksomheder, som har haft behov for at kontakte et jobcenter i forbindelse med sygedagpengesager, at de har været i kontakt med 4 jobcentre eller flere inden for det seneste år. Virksomheder skal ofte tale med flere jobcentermedarbejdere Når virksomhederne kontakter et jobcenter om en bestemt sag, oplever næsten hver tredje virksomhed, at de skal tale med flere forskellige medarbejdere i jobcentret. Hver tredje virksomhed skal tale med flere medarbejdere i jobcentret Andel af virksomheder, som skal tale med flere forskellige medarbejdere i jobcentret, når de henvender sig om en bestemt sag Procent Ja Nej Ved ikke Kilde: DI spørgeundersøgelse blandt 1.44 medlemsvirksomheder. Afsluttet ultimo august 13. Virksomhedernes kontakt med flere jobcentermedarbejdere forekommer indenfor stort set alle kerneområder. Det gælder både i forhold til rekruttering af nye medarbejdere, oprettelse af løntilskudspladser og sager vedrørende sygedagpenge. At virksomhederne skal tale med flere forskellige medarbejdere i jobcentret er ofte besværligt for virksomhederne. Af de virksomheder, som skulle tale med flere forskellige jobcentermedarbejdere, er det mere end 6 ud af virksomheder, der i meget høj grad eller i høj grad oplever det som et problem. 16

17 Problem at skulle tale med flere medarbejdere i jobcentret Andel af virksomheder, som skal tale med flere jobcentermedarbejdere om en bestemt sag, fordelt på, om virksomhederne oplever dette som et problem Procent I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad Kilde: DI spørgeundersøgelse blandt 1.44 medlemsvirksomheder. Afsluttet ultimo august 13. Ønske om én indgang i jobcenteret Selvom virksomhederne generelt er tilfredse med den service, de møder i jobcentrene, er der plads til forbedringer. Ifølge undersøgelsen peger mange virksomheder på, at kontakten ville være lettere, hvis virksomhederne havde én fast kontaktperson i jobcentret, der fungerede som virksomhedernes samlede indgang til jobcentret (se også boks 5.1 nedenfor). Boks 5.1: Fast kontaktperson i jobcenteret Mange virksomheder peger i undersøgelsen på, at kontakten med jobcentrene ville være lettere, hvis virksomhederne havde én fast kontaktperson i deres lokale jobcenter. Nogle virksomheder svarer eksempelvis følgende: Det er uoverskueligt, hvem man skal henvende sig til i jobcentret. Hver virksomhed i kommunen burde have en fast kontaktperson tilknyttet. Én indgang til jobcentret, det vil sige en person fra jobcentrets side, bør koordinere alle indsatser. Alle virksomheder bør have en fast og samme kontaktperson i jobcentret. En fast kontaktperson skal tilknyttes hver virksomhed, så man kun behøver at kontakte én medarbejder uanset baggrunden. Den faste kontaktperson skal fungere som virksomhedens indgang til jobcentret. Kontaktpersonen skal tage imod alle henvendelser fra virksomheden og sørge for, at de relevante medarbejdere i jobcentret følger op på henvendelsen. 17

18 Virksomheder skal ofte kontakte flere jobcentre Hver fjerde virksomhed, som inden for det seneste år har haft langtidssygemeldte medarbejdere, oplyser, at de skal tale med flere jobcentre i forbindelse med sygedagpengesager. Blandt disse virksomheder er det godt 1 ud af 4 virksomheder, der i meget høj grad eller høj grad oplever det som et problem, at skulle tale med flere jobcentre. Lidt over 1 ud af 3 mener desuden, at det i nogen grad er et problem. Kontakt til flere jobcentre et problem Andel af virksomheder, som skal tale med flere forskellige jobcentre i forbindelse med en sygedagpengesag, fordelt på om virksomhederne oplever dette som et problem Procent I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad Ved ikke Anm.: Figuren omfatter virksomheder, som inden for det seneste år har været i kontakt med flere jobcentre i forbindelse med sygedagpengesager for langtidssygemeldte medarbejdere. Kilde: DI spørgeundersøgelse blandt 1.44 medlemsvirksomheder. Afsluttet ultimo august 13. Omkring 4 ud af af virksomheder, som inden for det seneste år har været i kontakt med flere jobcentre i forbindelse med sygedagpengesager for langtidssygemeldte medarbejdere, oplyser, at de har været i kontakt med 4 eller flere jobcentre. 4 ud af virksomheder er i kontakt med 4 eller flere jobcentre Antal jobcentre som virksomhederne inden for det seneste år har været i kontakt med i forbindelse med sygedagpengesager Procent jobcentre 4-5 jobcentre 6- jobcentre Over jobcentre Ved ikke Anm.: Figuren omfatter virksomheder, som inden for det seneste år har været i kontakt med flere jobcentre i forbindelse med sygedagpengesager for langtidssygemeldte medarbejdere. Kilde: DI undersøgelse blandt 1.44 medlemsvirksomheder. Afsluttet ultimo august 13. I dag er det den kommune, hvor virksomhedens sygemeldte medarbejdere bor, som har ansvaret for sygedagpengesagen. Dermed er det også den kommune, som virksomheden skal kontakte i forbindelse med sygedagpengesager. 18

19 ... hvilket er administrativt tungt og besværligt Disse regler betyder, at nogle virksomheder skal kontakte mange jobcentre. For at gøre virksomhedernes kontakt med jobcentrene lettere og mindre administrativt tung, bør det være jobcentret i den kommune, hvor virksomheden er beliggende, som står for behandlingen af sygedagpengesagen. En anden model kunne være, at jobcentret i den kommune, hvor virksomheden ligger, formidler virksomhedens henvendelser videre til den sygemeldtes bopælskommune. Jobcentret i den sygemeldtes kommune er hermed fortsat ansvarlig for sygedagpengesagen, men virksomheden skal kun have kontakt til det jobcenter, hvor virksomheden ligger. Det vil mindske de administrative byrder for virksomhederne. 19

20 6. Fakta om DI s spørgeundersøgelse Undersøgelsen er foretaget på baggrund af et internet-baseret spørgeskema, som er blevet sendt til de øverste ansvarlige HRchefer i virksomhederne i DI s medlemskreds. I tilfælde hvor DI ikke har registreret en HR-chef eller lignende, er spørgeskemaet i stedet blevet sendt til den administrerende direktør. Spørgeskemaet blev sendt til personer DI s medlemskreds omfatter omkring. virksomheder, som er repræsenteret inden for en bred vifte af brancher. Forud for udsendelsen af spørgeskemaet er der foretaget en udvælgelsesproces blandt virksomhederne med det formål at sikre, at spørgeskemaet kun sendes til én person. Det betyder, at spørgeskemaet ikke er sendt til alle DI s medlemsvirksomheder, da nogle virksomheder optræder inden for samme koncern. I disse tilfælde er spørgeskemaet blevet sendt til den øverste ansvarlige HR-chef (eller alternativt den administrerende direktør) i koncernen. Tilsvarende er spørgeskemaet også kun blevet sendt én gang til de personer, som er HRchef eller administrerende direktør i flere virksomheder.... som repræsenterer omkring. virksomheder Denne udvælgelsesproces har resulteret i, at spørgeskemaet er blevet sendt til personer, som tilsammen repræsenterer omkring. medlemsvirksomheder i DI. Af de virksomheder er der 1.44 virksomheder, der har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på godt 21 pct. Nedenfor ses en oversigt over de 1.44 virksomhedsrepræsentanter, som har deltaget i undersøgelsen fordelt på virksomhedsstørrelse, branche og geografi (region). Oversigt over virksomheder i undersøgelsen fordelt på virksomhedsstørrelse, branche og geografi Antal virksomheder 1- ansatte 21-5 ansatte 51- ansatte 1-25 ansatte ansatte Over 5 ansatte Træ- og møbelindustrien Metal- og maskinindustrien Videnrådgiverne ITEK Service Handel Transport Bilbranchen Fødevarer Anden fremstillingsindustri Øvrige erhverv Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Kilde: DI spørgeundersøgelse blandt 1.44 medlemsvirksomheder. Afsluttet ultimo august 13. Antal virksomheder