Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Transkript

1 Den xx.xx.2012 FM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landsstyreformanden anmodede i april 2006 Statsministeren om, at der blev iværksat et arbejde mellem Hjemmestyrets (nu Selvstyrets) og statens myndigheder om en lovgivning på beredskabsområdet i Grønland, herunder at der blev skabt lovgrundlag for Beredskabskommissionen samt at der blev skabt et lovgrundlag for samarbejdet mellem grønlandske og danske myndigheder vedrørende beredskab. På baggrund af landsstyreformandens anmodning blev der udarbejdet et kommissorium af 7. juli 2006, hvor det overordnede formål var at undersøge, hvorledes beredskabslovgivningen i Grønland kunne ajourføres i overensstemmelse med de principper om opgivelse af sonderingen mellem krigs- og fredstid og indførelse af sektoransvarsprincippet, som var indeholdt i den danske beredskabslovgivning. I arbejdsgruppen har indgået Forsvarsministeriet, Statsministeriet, Grønlands Selvstyre ved Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik, Finansministeriet, Justitsministeriet og Beredskabsstyrelsen. Herudover har Politimesteren i Grønland været inddraget som fast medlem af arbejdsgruppens arbejde. Arbejdsgruppen har i forbindelse med sine overvejelser omkring gennemførelse af sektoransvarsprincippet i Grønland og lovgrundlaget for beredskabskommissionen, gennemgået hjemmelsgrundlaget, det overordnede og operative ansvar for beredskabet i Grønland, eventuel grænseproblematik mellem Grønland og Danmark, historiske aspekter og beredskabsplanlægning for alle relevante sektorområder. Arbejdet med redegørelsen har, ligesom de løbende udkast til redegørelsen, dannet baggrund for den gældende Inatsisartutlov om redningsberedskabet i Grønland og om brand- og eksplosionsforebyggende foranstaltninger, som blev vedtaget på Inatsisartut Forårssamling Redegørelsen indeholder følgende anbefalinger: 1. En fuldstændig og lovfæstet gennemførelse af sektoransvarsprincippet i Grønland. 2. Grønlands Selvstyre hjemtager kompetencen til at planlægge for krig og truende udsigt til krig. 3. Rigsmyndighedernes deltagelse i Beredskabskommissionen formaliseres ved en egentlig aftale, alternativt at rigsmyndighedernes deltagelse overvejes beskrevet i en kommende grønlandsk beredskabslovgivning. 4. Den grønlandske beredskabsplan lovfæstes i beredskabslovgivningen. EM2012/xx 1 XXXX j. nr.

2 Arbejdsgruppens kommissorium blev godkendt af det tidligere landsstyre og kommissoriet har ført til Redegørelse om Beredskabslovgivning i Grønland. Redegørelsen er omdelt til medlemmerne af Inatsisartut til orientering den 25. april Ved vedtagelse af Inatsisartutlov nr. 14 af 26. maj 2010 om redningsberedskabet i Grønland og om eksplosionsforebyggende foranstaltninger blev de væsentligste anbefalinger fra Redegørelse om Beredskabslovgivning i Grønland implementeret via lovgivning og aftaler. Der udestår herefter alene et spørgsmål om, hvorvidt kompetencen til at planlægge for krig og truende udsigt til krig skal hjemtages. 2. Hovedpunkter i forslaget 1. Hjemtagelse af planlægning af beredskab for krigstid 1.1. Lov nr. 342 af 23. december 1959 om det civile beredskab blev sat i kraft for Grønland med kongelig anordning nr. 405 af 20. december 1962 (herefter 1959-loven). Anordningen satte loven i kraft uden særlige bestemmelser eller ændringer for Grønland. I Danmark blev loven ophævet ved beredskabsloven i 1992, men den er fortsat i kraft i Grønland loven indgik som en del af totalforsvaret og vedrører således offentlige myndigheders planlægningsansvar og arbejde med henblik på løsning af opgaver under krise (i betydningen truende udsigt til krig) eller krig loven indebærer, at der ved beskrivelsen af gældende ret om beredskab i Grønland må sondres mellem beredskab for krigstid og beredskab for fredstid Planlægning af beredskab for fredstidsulykker Sektoransvarsprincippet er det bærende princip i Danmark og Grønland for den praktiske ansvarsfordeling mellem de forskellige aktører i den civile sektors beredskab. Beredskabsplanlægning er en del af ressortansvaret i henhold til den lovgivning, som henholdsvis Selvstyret og de pågældende rigsmyndigheder administrerer i Grønland. I det omfang beredskabsopgaver på tidspunktet for Grønlands Hjemmestyres/Selvstyres overtagelse af de pågældende sagsområder kan anses for at have været en accessorisk del af sagsområderne, kan det lægges til grund, at Hjemmestyret/Selvstyret samtidig med overtagelsen af sagsområderne har overtaget beredskabsopgaverne i fredstid Planlægning af beredskab for krigstid 1959-loven fastsætter en forpligtelse for ministrene til at planlægge for krise og krig. I henhold til loven er rigsmyndighederne forpligtet til at planlægge for krig og truende udsigt til krig på alle sektorområder i Grønland. Dette gælder principielt også for de sektorområder, der er overtaget af Grønlands Selvstyre. 2

3 Forpligtelsen til at planlægge for krigstid er ikke overgået til Grønlands Hjemmestyre/Selvstyre sammen med de enkelte sagsområder, hvorfor forpligtelsen vil skulle overtages af Selvstyret, ligesom 1959-loven vil skulle ophæves, før Selvstyret på de sagsområder, som Hjemmestyret/Selvstyret har overtaget kan gennemføre det i Danmark gældende sektoransvarsprincip fuldstændigt. Arbejdsgruppen anbefaler i Redegørelse om Beredskabslovgivning i Grønland en fuldstændig og lovfæstet gennemførelse af sektoransvarsprincippet i Grønland. Ved sektoransvarsprincippet forstås, at den myndighed, virksomhed eller institution, som til dagligt har ansvaret for et området, også har ansvaret for området ved en større ulykke eller katastrofe. Ansvaret omfatter også at planlægge, hvorledes funktionerne inden for ens ansvarsområdet opretholdes og videreføres, hvis der indtræffer en ekstraordinær hændelse. For at sektoransvarsprincippet kan gennemføres fuldstændigt, forudsætter dette, at Grønlands Selvstyre hjemtager kompetencen til at planlægge for krig og truende udsigt til krig. Planlægning med henblik på løsning af opgaver under krise eller krig er tæt forbundet med myndighedernes løsning af daglige opgaver samt med den planlægning, der foretages for at pågældende opgaver fortsat kan varetages i de ulykkes- og katastrofesituationer, hvor dagligdagens ressourcer ikke længere slår til. Planlægningen vil overordnet set være den samme uanset om en hændelse er forårsaget af en ulykke, katastrofe eller krig. Det er således i den daglige administration, der skal tages de fornødne beredskabsmæssige hensyn, således de flest mulige beredskabsforanstaltninger kan gennemføres på en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig måde. Der skabes derved en beredskabskontinuitet fra dagligdagens funktioner over større ulykker til katastrofer, herunder krigshandlinger. De foranstaltninger, der planlægges iværksat i en situation, hvor dagligdagens ressourcer ikke længere er tilstrækkelige, vil derfor være at videreudvikle det daglige beredskab, og foranstaltningerne vil bygge på den sædvanlige opgaveløsning og de eksisterende funktioner. Dette indebærer, at sondringen mellem fredstid og krigstid ikke længere lægges til grund for beredskabsplanlægningen. På Selvstyrets områder forudsætter dette, at kompetencen til at planlægge for krig og truende udsigt til krig overtages af Selvstyret i forbindelse med en ophævelse af Kongelig Anordning nr. 405 af 20. december 1962 om ikrafttræden for Grønland af 1959-loven. Arbejdsgruppen peger i den forbindelse på, at området bør overtages af Grønlands Selvstyre. Herefter vil sektoransvarsprincippet kunne gennemføres fuldt ud i Grønland Nærværende forslag til ændring af Inatsisartutlov nr. 14 af 26. maj 2010 om redningsberedskabet i Grønland og om eksplosionsforebyggende foranstaltninger er udarbejdet på grundlag af arbejdsgruppens anbefalinger i Redegørelse om Beredskabslovgivning i Grønland og gennemfører den sidste af arbejdsgruppens anbefalinger, således sektoransvarsprincippet kan gennemføres fuldt ud i Grønland. 3

4 1.5. Det foreslås ved nærværende lovforslag, at Kongelig Anordning nr. 405 af 20. december 1962 om ikrafttræden for Grønland af Lov nr. 342 af 23. december 1959 om det civile beredskab ophæves. Lov om det civile beredskab blev ophævet for Danmark ved vedtagelse af beredskabsloven i 1992, men er fortsat i kraft for Grønland. Med lov nr. 473 af 12. juni 2009 om Grønlands Selvstyre (selvstyreloven) afløstes hjemmestyreordningen af en selvstyreordning. I henhold til selvstyrelovens 4 kan Naalakkersuisut og regeringen aftale, at sagsområder, der alene vedrører grønlandske anliggender, og som ikke er nævnt i bilaget, kan overtages af Selvstyret. Det fremgår af bemærkningerne til forslag til lov om Grønlands Selvstyre, at der er en række mindre sagsområder, som ikke er medtaget i bilaget til selvstyreloven, og som kan overtages i henhold til 4. Hjemtagelse af planlægning for krig og truende udsigt til krig er et af de områder, der forudsætter en aftale mellem Naalakkersuisut og regeringen. Såfremt der indgås en aftale mellem Naalakkersuisut og regeringen om hjemtagelse af planlægning for krig og truende udsigt til krig, vil kompetencen til at ophæve Kongelig Anordning nr. 405 af 20. december 1962 om ikrafttræden for Grønland af Lov nr. 342 af 23. december 1959 om det civile beredskab ligge hos Inatsisartut, idet det fremgår af selvstyrelovens 28, at bestemmelser, der gælder for Grønland, forbliver i kraft med de ændringer, der følger af selvstyreloven, indtil de ændres eller ophæves af rette myndighed. Det fremgår videre af forarbejderne til selvstyrelovens 28, at der ved rette myndighed forstås den myndighed, der til enhver tid er kompetent til at fastsætte reglerne på det pågældende område. 2. Indførelse af risikobaseret dimensionering af det kommunale redningsberedskab 2.1. Fra januar 2009 overgik de hidtil 18 kommuner til 4 kommuner. Før kommuneomlægningen var der til slukning af ildebrand i hver by et motoriseret udrykningskorps, mens bygderne normalt var i besiddelse af lettere materiel. Dimensioneringen af personellet i de enkelte byer og bygder fastsættes i henhold til gældende lovgivning af Naalakkersuisut. Dimensioneringen af redningsberedskabet er i dag reguleret i cirkulære nr. 1 af 15. marts 1994 om standardudrykning og mandskabsnormering. Det vurderes, at der vil kunne opnås en mere optimal tilrettelæggelse af det kommunale redningsberedskab ved i stigende omfang at gøre risikovurdering og dimensionering lokalt baseret og tilpasset. Det vurderes i forlængelse heraf, at det vil være mere hensigtsmæssigt, at redningsberedskabet dimensioneres i henhold til det lokale faktiske risikobillede. Det vurderes at være formålstjenligt, såfremt dimensioneringen af redningsberedskabet fastlægges lokalt og med udgangspunkt i det lokale risikobillede og det af kommunalbestyrelsen fastlagte serviceniveau, jf. nærmere nedenfor i afsnit 2.2. Der kan være stor forskel på kravene til redningsberedskabets dimensionering i to forskellige byer, alene som følge af indbyggertallet, men også eksistensen af potentielt miljø- og sundhedsskadende virksomheder, større etagebyggeri, antallet af besøgende turister, etablering af miner eller olie(prøve)boringer, kan have indflydelse på, hvorledes redningsberedskabets skal dimensioneres. Dette kan have indflydelse på antallet 4

5 af det kommunale redningspersonel, men også redningspersonellets uddannelsesmæssige baggrund Med nærværende forslag til ændring af Inatsisartutlov nr. 14 af 26. maj 2010 om redningsberedskabet i Grønland og om eksplosionsforebyggende foranstaltninger foreslås, at kompetencen til at fastsætte dimensioneringen af redningsberedskabet overgår fra Naalakkersuisut til kommunalbestyrelsen. Ved risikobaseret dimensionering forstås, at redningsberedskabets forebyggende og afhjælpende indsats tilrettelægges ud fra de risici, der findes i kommunen. Ved risiko forstås, en potentiel hændelse (såsom brand, sammenstyrtning og udslip) eller kombination af en potentiel hændelse og et objekt (såsom forsamlingslokale, beboelsesejendom, lagerhal, sygehus, festival, sprængstofdepot og særligt forurenende virksomhed), som kan føre til skader på personer, ejendom eller miljø. Hidtil er dimensioneringen af redningsberedskabet primært sket ud fra nationale gennemsnitsbetragtninger over risikoen, hvilket har resulteret i de minimumskrav, som fremgår af cirkulære nr. 1 af 15. marts 1994 om standardudrykning og mandskabsnormering. Med nærværende forslag foreslås, at der fremover i højere skal grad gives lokale frihedsgrader for de enkelte kommuner til at tilrettelægge det daglige beredskab ud fra en vurdering af de risici, der efter kommunalbestyrelsens skøn bør tages højde for. Der kan både være fokus på risici, som er ofte forekommende i kommunen og risici, som ikke hænder særligt ofte. Identifikation af, hvilke risici, der forekommer ofte og hvilke risici, der forekommer sjældnere kan f.eks. ske ved gennemgang af de kommunale udrykningsrapporter, som det er fast praksis at udarbejde, efter hver gang beredskabet har været kaldt ud til en hændelse. Dette indebærer også en øget fokus på forebyggelse. Kommunalbestyrelsen får endvidere i langt højere grad end hidtil ansvaret for det serviceniveau, som redningsberedskabet skal præstere. Risikobaseret dimensionering handler om at styre kommunens risici, så de ikke overstiger det risikoniveau, der ønskes i kommunen. En ulykke, som sker hyppigt, men ikke har så store konsekvenser, f.eks. brand i et enkelt rum uden personskade, kan have det samme risikoniveau som en ulykke, som kun forekommer meget sjældent, fordi den til gengæld har store konsekvenser som f.eks. lejlighedsbrand med tilskadekomne eller døde. Formålet med risikobaseret dimensionering er at skabe sammenhæng mellem: 1) Kommunens risici, som kortlægges gennem en risikoidentifikation og en risikoanalyse, hvor omfanget af risiciene fastlægges. 2) Kommunens redningsberedskab, som kan gribe forebyggende og afhjælpende ind over for risiciene. 5

6 3) Serviceniveau for kommunens redningsberedskab, som er det niveau af forebyggende og afhjælpende indsats, redningsberedskabet skal kunne yde over for borgere, virksomheder mv. Ved risikobaseret dimensionering af det kommunale beredskab er det den enkelte kommunalbestyrelses ansvar, at redningsberedskabet er dimensioneret efter forholdene i kommunen. Redningsberedskabet skal kunne yde en forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats i forbindelse med ulykker og katastrofer, jf. 10. Forslag til Inatsisartutlov sammenholdt med gældende lovgivning Gældende formulering Forslag til Inatsisartutlov 1 I Inatsisartutlov nr. 14 af 26. maj 2010 om redningsberedskabet i Grønland og om brand- og eksplosionsforebyggende foranstaltninger foretages følgende ændringer: 1. Kommunerne skal etablere et redningsberedskab, hvis opgave det er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, eller ved overhængende fare herfor. Redningsberedskabet omfatter ikke opgavesæt, der varetages andre myndigheder. Stk. 2. Naalakkersuisut kan inddele landet i én eller flere beredskabskredse. Stk. 3. Naalakkersuisut fastsætter regler om beredskabets dimensionering affattes således: 1. Kommunerne skal etablere et redningsberedskab, hvis opgave det er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, eller ved overhængende fare herfor. Redningsberedskabet omfatter ikke opgavesæt, der varetages af andre myndigheder. Stk. 2. Det kommunale redningsberedskab skal udarbejde en risikoprofil over de lokale risici, som skal lægges til grund for en dimensionering af beredskabet. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastlægger niveauet for det kommunale redningsberedskabs serviceniveau på grundlag af risikoprofilen, jf. stk. 2. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastlægger redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel på grundlag af risikoprofilen, jf. stk. 2, og serviceniveauet, jf. stk. 3. 6

7 Stk. 5. Kommunens risikoprofil, serviceniveau, organisation, virksomhed, dimensionering og materiel, jf. stk. 2-4, skal beskrives i en plan for det kommunale redningsberedskab, som skal indgå i den samlede plan for kommunernes beredskab, jf Naalakkersuisut fører tilsyn med redningsberedskabet og kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om prøvealarmeringer af redningsberedskabet. 7. Kommunalbestyrelsen ansætter en beredskabschef, der i kraft af særlige uddannelsesmæssige kvalifikationer varetager den daglige ledelse af redningsberedskabet. Stk. 2. Beredskabschefen skal være fuldtidsansat. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen ansætter desuden mindst 2 indsatsledere til at assistere beredskabschefen, der har samme uddannelsesmæssige kvalifikationer som beredskabschefen. Stk. 4. I hver kommune skal beredskabschefen eller mindst én af indsatslederne være uddannet i brandteknisk byggesagsbehandling. Ligeledes skal beredskabschefen og mindst én indsatsleder være uddannet i indsatsleder Flyuddannelse, såfremt der i kommunen findes en civil lufthavn til fastvingede fly. Stk. 5. For hver beredskabskreds uden for kommunernes hovedkreds ansætter kommunalbestyrelsen en eller flere indsatsledere. Stk. 6. Personel i øvrigt til redningsberedskabet ansættes ligeledes af kommunalbestyrelsen affattes således: 2. Naalakkersuisut kan inddele landet i én eller flere beredskabskredse. Stk. 2. Naalakkersuisut fører tilsyn med redningsberedskabet og kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om prøvealarmeringer af redningsberedskabet affattes således: 7. Kommunalbestyrelsen ansætter personellet i det kommunale redningsberedskab. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen ansætter en beredskabschef, der i kraft af særlige uddannelsesmæssige kvalifikationer varetager den daglige ledelse af redningsberedskabet og udarbejder en analyse over de lokale risici, jf. 1, stk. 2. Stk. 3. Beredskabschefen skal være fuldtidsansat. Stk. 4. Udover beredskabschefen skal kommunalbestyrelsen ansætte et antal indsatsledere med samme uddannelsesmæssige kvalifikationer som beredskabschefen. Antallet af indsatsledere bestemmes af kommunalbestyrelsen i forbindelse med fastsættelse af redningsberedskabets dimensionering, jf. 1, stk. 4. 7

8 10. Redningsberedskabet skal kunne yde en forsvarlig indsats mod brand, skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, samt ved akutte uheld med farlige stoffer på landjorden. Redningsberedskabet skal endvidere assistere de sociale myndigheder med at kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Stk. 3. Redningsberedskabet skal, såfremt en anden kommune, Statens Luftfartsvæsen (RCC), Grønlands Kommando (MRCC) eller politiet, fremsætter ønske herom, yde den nødvendige assistance, som er påkrævet på grund af en ulykke eller katastrofe. 20. De enkelte medlemmer af Naalakkersuisut skal hver inden for deres område planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af ulykker og katastrofer , stk. 1, affattes således: 10. Redningsberedskabet skal kunne yde en forsvarlig indsats mod brand, skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, samt ved akutte uheld med farlige stoffer på landjorden. Redningsberedskabet skal endvidere assistere de sociale myndigheder med at kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte , stk. 3, affattes således: Stk. 3. Redningsberedskabet skal, såfremt en anden kommune, Statens Luftfartsvæsen (RCC), Grønlands Kommando (MRCC) eller politiet, fremsætter ønske herom, yde den nødvendige assistance, som er påkrævet på grund af en ulykke, katastrofe eller krigshandling , stk. 1, affattes således: 20. De enkelte medlemmer af Naalakkersuisut skal hver inden for deres område planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af ulykker, katastrofer og krigshandlinger. 2 Denne Inatsisartutlov træder i kraft ved Naalakkersuisuts udstedelse af en bekendtgørelse herom. Stk. 2. Ved ikrafttræden af nærværende Inatsisartutlov ophæves samtidig Kongelig Anordning nr. 405 af 20. december 1962 om ikrafttræden for Grønland af Lov nr. 342 af 23. december 1959 om det civile beredskab. 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Det er vurderingen, at hjemtagelse af planlægning for krig og truende udsigt til krig ikke har økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige. 8

9 For så vidt angår indførelse af risikobaseret dimensionering af det kommunale redningsberedskab er det vurderingen, at en overførsel af ansvaret for at dimensionere det kommunale redningsberedskab fra Naalakkersuisut til kommunalbestyrelsen alene vil medføre en lettere forøget administrativ byrde første gang kommunalbestyrelsen skal fastsætte dimensioneringen af det kommunale redningsberedskab. Det er vurderingen, at forslaget ikke herudover har administrative konsekvenser for det offentlige. Ved Aftale om bloktilskud til kommunerne for budgetåret 2011 er kommunerne blevet kompenseret for udgifterne ved implementering af Inatsisartutlov nr. 14 af 26. maj 2010 om redningsberedskabet i Grønland og om eksplosionsforebyggende foranstaltninger og kommunerne er blevet kompenseret for udgifter til opgradering af en kommunal brandchef til beredskabschef, udgifter til uddannelse i fjeldredning og frigørelse af tilskadekomne, udgifter til indkøb af udstyr til fjeldredning samt udgifter til gennemførelse af beredskabsøvelser. Det er vurderingen, at forslaget ikke som udgangspunkt har økonomiske konsekvenser for det offentlige. Det kan dog ikke udelukkes, at de enkelte kommuner på baggrund af den risikobaserede dimensionering fastsætter et serviceniveau, der er lavere eller højere end det i dag gældende, hvilket kan medføre henholdsvis en besparelse eller en forøgelse af udgifterne til redningsberedskabet. Det er dog vurderingen, at udgifterne som følge af den risikobaserede dimensionering som udgangspunkt vurderes at ville udgøre status quo. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Det er vurderingen, at forslaget ikke har økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. 5. Konsekvenser for miljø, natur og folkesundhed Det er vurderingen, at forslaget ikke har konsekvenser for miljø, natur og folkesundhed. 6. Konsekvenser for borgerne Det er vurderingen, at forslaget ikke har konsekvenser for borgerne. 7. Andre væsentlige konsekvenser Det er vurderingen, at forslaget ikke har andre væsentlige konsekvenser. 8. Høring af myndigheder og organisationer Forslaget har været i høring hos: Landstyreformandens Departement, Departementet for Finanser, Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling, Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked, Råstofdirektoratet, Departementet for Uddannelse og Forskning, Departementet for Sundhed, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Departementet for 9

10 Indenrigsanliggender, Natur og Miljø, Udenrigsdirektoratet, Landslægeembedet, Kalaallit Nunaanni Qatserisartut atuarfiat (Den Grønlandske Brandskole), KANUKOKA, Mittarfeqarfiit, Nukissiorfiit, Royal Arctic Line A/S, Nunatsinni Advokatit (Grønlandske Advokater), Politimesteren i Grønland, Rigsombudsmanden i Grønland, Grønlands Kommando, Statsministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen. 9. Høringssvar [indsættes senere] 10

11 Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser Til 1 Til nr. 1 Stk. 1, svarer til 1, stk. 1, i gældende Inatsisartutlov, dog således at sondringen mellem fredstid og krigstid ikke længere lægges til grund for beredskabsplanlægningen. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Det foreslås i stk. 1, at der fremtidigt skal planlægges for at opretholde og videreføre samfundets funktioner i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, samt for at kunne yde støtte til forsvaret. Beredskabsplanlægningen baseres på det generelle princip, at den myndighed, der varetager den daglige funktion, også varetager funktionen i de ulykkes- og katastrofesituationer, hvor dagligdagens ressourcer ikke er tilstrækkelige. Det er således i den daglige administration, at der skal tages de fornødne beredskabsmæssige hensyn, således at flest mulige beredskabsforberedelser kan gennemføres på en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig måde. Der skabes derved en beredskabskontinuitet fra dagligdagens funktioner over større ulykker til katastrofer, herunder krigshandlinger. De foranstaltninger, der planlægges iværksat i en situation, hvor dagligdagens ressourcer ikke længere er tilstrækkelige, vil derfor være at videreudvikle det daglige beredskab, og foranstaltningerne vil bygge på den sædvanlige opgaveløsning og de eksisterende funktioner. Dette indebærer, at sondringen mellem fredstid og krigstid ikke længere lægges til grund for beredskabsplanlægningen. Bestemmelsen berører ikke de opgavesæt, der varetages af de øvrige myndigheder, der har ansvaret for indsatser i forbindelse med ulykker og katastrofer i dagligdagen. Redningsberedskabet omfatter således for eksempel ikke miljømyndighedens beredskab, lufthavnenes beredskab, og fly- og søredningstjenesten. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, er varetagelsen af de almindelige hverdags opgaver udgangspunktet for redningsberedskabet, således at de opgaver, der opstår i tilfælde af ulykker og katastrofer, er en videreførelse af de almindelige hverdags opgaver med de ændringer, en ulykke eller katastrofe kan give anledning til. Det foreslås i stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal kortlægge kommunens risikoprofil gennem en identifikation og analyse af de risici, der findes i kommunen. Kommunens risikoprofil er redningsberedskabets beskrivelse af de risici, der ifølge redningsberedskabet har betydning for dimensioneringen af kommunens redningsberedskab. Beskrivelsen er baseret på risikoidentifikationen og risikoanalysen. Redningsberedskabet synliggør 11

12 over for lokalpolitikerne med udgangspunkt i risikoprofilen, hvilke risici der er i kommunen og risicienes hyppighed og konsekvens. Der henvises til Beredskabsstyrelsens Håndbog i risikobaseret dimensionering, der rummer modeller og værktøjer samt idéer og forslag til, hvorledes kommunerne kan gribe de forskellige elementer i forbindelse med risikobaseret dimensionering an. Det foreslås i stk. 3, at kommunalbestyrelsen skal fastlægge serviceniveauet for det kommunale redningsberedskab. Ved serviceniveau forstås de krav til kommunens opgavevaretagelse, forebyggende og afhjælpende foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen beslutter, at beredskabet skal leve op til for borgere, virksomheder m.v. Ved fastlæggelsen af kommunens serviceniveau skal der som minimum tages udgangspunkt i 10, stk. 1, hvorefter den forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats skal være forsvarlig set i relation til de risici, der konstateres i kommunen. Kommunalbestyrelsen skal ved den politiske fastlæggelse af serviceniveauet tage stilling til, hvad redningsberedskabet skal kunne klare af risici i kommunen, samt hvordan redningsberedskabet bør håndtere de forskellige risici dvs. niveauet af indsatskapacitet og forebyggelseskapacitet. Kommunalbestyrelsen skal udstikke de overordnede rammer for en prioritering af redningsberedskabets opgaver og for eksempel besvare spørgsmål som: Er der nogle former for ulykker, som kommunens redningsberedskab skal kunne løse i særlig grad? Er der nogen risici, som redningsberedskabet i særlig grad skal gøre noget for at forebygge? 4. OPLÆG TIL SERVICENIVEAU Et eksempel på, hvordan et serviceniveau kan formuleres Risikopolitik Kommunens indbyggere skal sikres en tilfredsstillende beskyttelse gennem en forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats i forhold til de lokale risici. Serviceniveau Det er kommunens mål at levere borgerne en god service inden for brandslukning, rednings- og miljøopgaver. 12

13 Målsætninger (eksempler - ikke udtømmende liste Redningsberedskabet skal kunne rykke ud og igangsætte en forsvarlig indsats inden for tilfredsstillende tid Redningsberedskabet skal planlægge brandsyn og overholde foreskrevne frister. Redningsberedskabet skal gennemføre kurser i elementær brandbekæmpelse og førstehjælp. Redningsberedskabet skal have en veluddannet personalegruppe. Antallet af blinde alarmer skal reduceres. Antallet af ældre, der omkommer ved brand i hjemmet, skal nedbringes. Det foreslås i stk. 4, at kommunalbestyrelsen skal fastlægge redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel på baggrund af kommunens risikoprofil, jf. stk. 2, og på baggrund af det serviceniveau, som kommunalbestyrelsen har fastlagt, jf. stk. 3 Overordnet set skal kommunalbestyrelsen fastlægge: - Hvilke brand- og redningsopgaver skal kunne løses i kommunen? - Hvem skal lede den operative indsats og med hvilket mandat? - Hvilke enheder skal indgå i opgaveløsningen, og hvordan skal den eksisterende organisation eventuelt tilpasses for at gennemføre en tilfredsstillende indsats? - Bemanding og materiel Hvor meget mandskab og materiel er der behov for, hvor og hvornår skal det indsættes, og hvem skal gøre hvad? Det foreslås i stk. 5, at kommunalbestyrelsen skal beskrive kommunens risikoprofil, serviceniveau, virksomhed, dimensionering og materiel i en plan for det kommunale redningsberedskab. Planen skal indgå i den samlede plan for kommunens beredskab, jf. 21. Dette indebærer, at planen skal i høring i beredskabskommissionen og at Naalakkersuisut skal godkende planen. Formålet med høring i beredskabskommissionen og godkendelse af Naalakkersuisut er, at beredskabsplanerne i Grønland skal være samordnede, således de står i forhold til den overordnede nationale beredskabsplan, der udarbejdes af Naalakkersuisut. Til nr. 2 Stk. 1 fastslår som hidtil, at redningsberedskabet kan inddeles i og bestå af flere beredskabskredse. 13

14 Fra januar 2009 overgik de hidtil 18 kommuner til 4 kommuner, hvorfor redningsberedskabet som minimum vil bestå af 4 beredskabskredse. Det vil dog være naturligt, at redningsberedskabet inddeles i flere end 4 kredse, da landets geografi nødvendiggør dette. Der vil således være tale om, at der oprettes underkredse til de 4 hovedkredse, der følger kommuneinddelingen. Det er ikke sikkert at der er behov for den samme dimensionering af udstyr og personel i samtlige beredskabskredse. Dette vil skulle vurderes fra kreds til kreds og bero på en konkret vurdering i forhold til beboelse og bebyggelse i beredskabskredsene. Før kommuneomlægningen fra 18 til 4 kommunerne var der til slukning af ildebrand i hver by et motoriseret udrykningskorps, mens bygderne normalt var i besiddelse af lettere materiel. Det vil i den forbindelse være nærliggende, at der i de kredse, hvor der er samlede bebyggelser, opretholdes lokale redningsberedskaber. Der vil desuden eventuelt kunne være tale om, at der kan rekvireres udstyr og personel fra de større kredse. Stk. 2 svarer til 2 i gældende Inatsisartutlov. Tilsynet med brandvæsenet har tidligere været varetaget af Grønlands tekniske Organisation, Nuna-Tek. Herefter har det været varetaget af Grønlands Byggevæsen, Brandsektionen i København. Da Grønlands Byggevæsen blev reorganiseret og området hjemtaget, blev tilsynet underlagt Naalakkersuisut, i praksis Direktoratet for Sundhed og Miljø, Miljø- og Naturforvaltningen. Dette foreslås bibeholdt, dog således, at tilsynet nu i praksis ligger hos medlem af Naalakkersuisut for beredskab. Ved medlem af Naalakkersuisut for beredskab forstås det ressortansvarlige område for beredskab. Naalakkersuisut fører tilsyn med redningsberedskabet, hvilket indebærer, at Naalakkersuisut skal sikre sig, at kommunerne opretter et redningsberedskab, der vil være i stand til at varetage de opgaver, der kan opstå i forbindelse med ulykker og katastrofer. Endvidere kan Naalakkersuisut fastsætte nærmere regler om alt der tilkommer tilsynet af kommunernes redningsberedskab, herunder eksempelvis prøvealarmeringer af redningsberedskabet. Til nr. 3 Det fastslås i 7, stk. 1, at kommunalbestyrelsen ansætter personellet i det kommunale redningsberedskab. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslag til 1, stk. 4, hvoraf fremgår, at kommunalbestyrelsen blandt andet skal fastlægge redningsberedskabets organisa- 14

15 tion og dimensionering på baggrund af kommunens risikoprofil, jf. 1, stk. 2, og på baggrund af det serviceniveau, som kommunalbestyrelsen har fastlagt, jf. 1, stk. 3. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til 1, stk. 4, og de almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.2. Det fremgår af stk. 2, at kommunalbestyrelsen ansætter en beredskabschef, der skal have de nødvendige uddannelsesmæssige kvalifikationer for at varetage den daglige ledelse af kommunens redningsberedskab og til at udarbejde en analyse over de lokale risici i kommunen, jf. 1, stk. 2. Ved nødvendige uddannelsesmæssige kvalifikationer forstås, at minimum følgende uddannelser i redningsberedskabet er gennemført med tilfredsstillende resultat: Grunduddannelse Indsats Førstehjælpskursus Funktionsuddannelse Indsats Voksenpædagogisk Grunduddannelse (tidligere kendt som Hjælpeinstruktør) Holdleder Brand Indsatsleder by Indsatsleder Fly Beredskabschefen har det daglige ansvar for driften af kommunens redningsberedskab og er den øverste indsatsleder (på operationelt niveau). Udover den daglige ledelse af det kommunale redningsberedskab, præciseres det i stk. 2, at beredskabschefen har ansvaret for at udarbejde en analyse over kommunens risikoprofil. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til 1, stk. 2, og de almindelige bemærkninger afsnit 2.2. Det fastslås i stk. 3, at beredskabschefen i de kommunale redningsberedskaber skal være fuldtidsansat. Bestemmelsen svarer til 7, stk. 2, i gældende Inatsisartutlov. Bestemmelsen om en fuldtidsansat beredskabschef skal ses i lyset af den igangværende udvikling i samfundet, der stiller større og større krav til redningsberedskabet, ikke mindst til det forebyggende arbejde som f.eks. brandsyn. Endvidere stilles kravet om en fuldtidsansat beredskabschef, da arbejdet som beredskabschef anses som værende så omfattende, at det vil være nødvendigt at ansætte beredskabscheferne på fuldtid. Dette skal også ses i forhold til, at redningsberedskabet skal opprioriteres og beredskabscheferne vil have en afgørende rolle heri. Det foreslås i stk. 4, at kommunalbestyrelsen skal ansætte et antal indsatsledere med samme uddannelsesmæssige kvalifikationer som beredskabschefen til at supplere beredskabschefen. Der foreslås ikke fastsat et minimumsantal indsatsleder, idet antallet af indsatsledere, der skal 15

16 kunne supplere beredskabschefen, vil afhænge af kommunens geografiske og demografiske sammensætning, ligesom kommunens risikoprofil og serviceniveau kan have indflydelse herpå. Der foreslås på denne baggrund, at antallet af indsatsledere fastsættes af kommunalbestyrelse i forbindelse med fastsættelse af redningsberedskabets dimensionering, jf. 1, stk. 4. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til 1, stk. 4. Indsatslederne skal kunne træde i beredskabschefens sted og derfor være i besiddelse af de samme uddannelsesmæssige kvalifikationer som beredskabschefen. Der skal dermed være mulighed for videreuddannelse og opgradering af uddannelse. Ansættelses- og uddannelseskrav vedrørende indsatsledere skyldes, at de skal kunne indtræde i beredskabschefens sted, når denne ikke har mulighed for at varetage arbejdet eller når en situation er så omfattende, at beredskabschefen skal have assistance til opgaverne. Ved ansættelse af indsatsledere sikres, at der altid vil være en ansvarlig og uddannet person, der kan varetage koordinering af det kommunale redningsberedskab. Til nr. 4 Bestemmelsen svarer til stk. 1, i gældende Inatsisartutlov, dog således at sondringen mellem fredstid og krigstid ikke længere lægges til grund for beredskabsplanlægningen. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Stk. 1 fastlægger, at redningsberedskabet skal kunne indsættes mod brand, skader på personer, ejendom og miljøet. Det indebærer, at redningsberedskabet blandt andet skal kunne indsættes ved ulykker som f.eks. brande og eksplosionsulykker, sammenstyrtninger, flyulykker til lands og skibsulykker ved kaj samt uheld, der kan medføre udslip af farlige stoffer på landjorden m.v. Opregningen er ikke udtømmende. Redningsberedskabet skal varetage opgaverne inden for kommunens afgrænsning, hvilket vil sige efter kommuneinddelingen. Redningsberedskabet skal endvidere bistå de sociale myndigheder med at modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Formålet vil være at afbøde følgerne af ulykker og katastrofer. Dette vil blandt andet kunne gøres ved at oprette en såkaldt hjælpetjeneste, der træder til og hjælper med evakuerede og andre nødstedte. Spørgsmålet om varetagelse af opgaver i forbindelse med evakuerede og andre nødstedte skal nøje behandles i den kommunale beredskabsplan. Til nr. 5 Bestemmelsen svarer til stk. 3, i gældende Inatsisartutlov, dog således at sondringen mellem fredstid og krigstid ikke længere lægges til grund for beredskabsplanlægningen. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til lovforslaget. 16

17 Stk. 3 omhandler redningsberedskabets pligt til at yde assistance til et anden kommunes redningsberedskab, til Statens Luftfartsvæsen (RCC), til Grønlands Kommando (MRCC) og politiet, såfremt dette skønnes påkrævet på grund af karakteren af den pågældende ulykke eller katastrofe eller i tilfælde af krigshandlinger. Det er kommunalbestyrelsen, der vurderer om redningsberedskabet kan og skal yde assistance i den pågældende ulykke eller katastrofe eller ved krigshandlinger. Dette forhindrer ikke sektoransvarsprincippet i at gøre sig gældende. Pligten indtræder, hvor der anmodes om hjælp på grund af ulykkens, katastrofens eller krigshandlingens karakter. Det vil blandt andet kunne være ved en ulykke eller katastrofe, der er af et sådant omfang, at en kommune, RCC, MRCC eller politiet har brug for assistance fra det kommunale redningsberedskab til at løfte opgaven, eller at der er behov for yderligere hjælp til at løse den pågældende krisesituation. Behovet vil for eksempel kunne opstå, hvor kommunen har bedre forudsætninger for at klare pågældende situation inden for særlige områder. Ligeledes vil det gøre sig gældende ved rekvirering af udstyr. Til nr. 6 Bestemmelsen svarer til stk. 1, i gældende Inatsisartutlov, dog således at sondringen mellem fredstid og krigstid ikke længere lægges til grund for beredskabsplanlægningen. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der udarbejdes en samlet beredskabsplan for kommunen, der kan anvendes ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, eller ved behov. De daglige opgaver for kommunens beredskab er udgangspunktet, således at de særlige opgaver er en videreførelse af de daglige opgaver. Tilstedeværelsen af kommunikationscentre, lufthavne, heliporte, havne og forsyningslinjer bør indgå i kommunens overvejelser ved planlægningen af beredskabsplaner. Såfremt der i kommunen forefindes særlige anlæg eller virksomheder, der vil kunne udgøre en risiko, skal disse indgå som et naturligt led i kommunens overvejelser i forbindelse med beredskabsplanerne. Til 2 Det foreslås i stk. 1, at ikrafttrædelse af Inatsisartutloven fastsættes senere ved Naalakkersuisuts udstedelse af en bekendtgørelse herom. Baggrunden for at ikrafttræden af Inatsisartutloven skal fastsættes senere er, at hjemtagelse af kompetencen til at planlægge for krig og truende udsigt til krig forudsætter en aftale mellem regeringen og Grønlands Selvstyre. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, jf. afsnit

18 Naalakkersuisut skal ved fastsættelse af tidspunktet for ikrafttræden af nærværende Inatsisartutlov sikre sig, at kommunalbestyrelserne har fastlagt redningsberedskabets dimensionering, jf. 1, stk. 4. Det foreslås i stk. 2, at Kongelig Anordning nr. 405 af 20. december 1962 om ikrafttræden for Grønland af Lov nr. 342 af 23. december 1959 om det civile beredskab ophæves samtidig med, at nærværende Inatsisartutlov træder i kraft. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, jf. afsnit